Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00067@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2 , indsættes efter 3. pkt.:

»Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.«

2. § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ophæves.

3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse«: », og at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse«.

4. I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af dets egen beholdning«.

5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende« til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6. Efter § 7 G indsættes:

»§ 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret.

Stk. 2. Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie, eller en købe- eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, den nominelle størrelse af aktien, eller den nominelle størrelse af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) At den ansatte i samme år enten

a) modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn eller

b) modtager købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) At aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse.

6) At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.

7) At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet.

Stk. 3. Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4. Når en ydelse af aktier eller køberetter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1. Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 5. Revisoren for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. En kopi af aftalen med revisors attest skal indgives til den skatteansættende myndighed senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v.

Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.«

7. Efter § 8 K indsættes:

» § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 2. Hvor et selskab yder tegningsretter til ansatte i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, skal den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi, i forhold til eventuelle følgeændringer (sekundære justeringer) i enhver henseende behandles på samme måde som, hvis udgiften havde være en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af tegningsretterne er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

8. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

9. § 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C ophæves.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«.

2. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«.

3. § 1, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

4. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2. Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.«

5. I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

6. I § 3, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

7. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. punktum:

»Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.«

8. I § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

9. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

10. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«

11. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

12. I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

13. § 11, stk. 6, affattes således:

» Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.«

14. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

15. I § 13 a, stk. 3, indsættes som 3. punktum:

»For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, i stedet for som forskellen mellem afståelsessummen, jf. 1. pkt., og anskaffelsessummen.«

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller § 28, stk. 1 eller 2«.

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, som senest ændret ved § 23 i lov nr. 409 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 8, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes:

»For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller § 11 A samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 3. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

3. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. punktum:

»For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 5, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.«

4. § 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra a, sidste pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«.

2. I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt., ændres »skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

3. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt., indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

4. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

5. I § 7 A, stk. 2, indsættes som nr. 16:

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.«

6. I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende ændring:

1. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 6 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2. I § 6 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5 . Unoterede aktier kan i følgende tilfælde frigøres før det i stk. 4 nævnte tidspunkt:

1) Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handlen er foretaget, eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbuddet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller omhandler overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser.

2) Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi.

Stk. 6. I fælde af uenighed mellem selskabet og VækstFonden om størrelsen af aktiernes aktuelle kursværdi, jf. stk. 5, nr. 2, kan selskabet få aktierne frigjort mod at betale et beløb svarende til selskabets vurdering af den aktuelle kursværdi og stille sikkerhed for et beløb svarende til forskellen mellem VækstFondens og selskabets opfattelse af aktiernes aktuelle kursværdi. Sikkerhedsstillelsen kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

3. I § 6 a, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 7, nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

4. I § 12, stk. 1 og 3, ændres »hæfte« til: »fængsel i indtil 4 måneder«.

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, foretages følgende ændring:

1. § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, foretages følgende ændring:

1. § 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 3. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 416 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

2. I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 6 og 8-9, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, nr. 1, 2 og 4, § 12 og §§ 14-17, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 3. § 1, nr. 7, har virkning for tegningsretter til aktier, der ydes den 1. januar 2003 eller senere, og § 13 har virkning fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 4. § 2, nr. 13, § 8 og § 10, nr. 1, har virkning for indkomståret 2002 og senere indkomstår.

Stk. 5. Uanset § 11, nr. 1, 2 og 4, finder skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, som affattet ved lov nr. 1286 af 20. december 2000, fortsat anvendelse på aktier og anparter samt købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før den 1. januar 2003, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2002 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8. Reglerne i § 6 a, stk. 5, nr. 2, i lov om VækstFonden, som affattet ved § 13, nr. 2, finder alene anvendelse for aktier, der er deponeret til betaling af afgift vedrørende oktober kvartal 2002 eller tidligere.

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for udbredelsen af aktier samt købe- og tegningsretter som aflønningsform.

Det er regeringens mål, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen har derfor fremlagt en konkurrenceevnepakke, der indeholder en række forslag, som mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Lovforslaget er en udmøntning af en del af regeringens konkurrenceevnepakke. Det primære sigte med lovforslaget er at bidrage til at motivere og engagere de ansatte og derigennem fremme fornyelse og produktivitet.

I dag er udgangspunktet, at aktier beskattes ved tildelingen som løn, mens købe- og tegningsretter beskattes på det tidspunkt, hvor retten udnyttes til køb eller tegning af aktier. Dette betyder imidlertid, at den ansatte kan blive tvunget til at sælge nogle af de nyerhvervede aktier straks efter erhvervelsen for at skaffe likviditet til at betale skatten. Dermed mindskes den motivation, der ligger i et medejerskab af virksomheden.

Regeringen foreslår derfor, at der indføres en ny ordning, hvorefter beskatningen af tildelte aktier m.v. udskydes til det tidspunkt, hvor den ansatte sælger aktierne. Samtidig foreslås en lempelse af beskatningen, idet beskatningen skal ske som aktieavance i stedet for som løn. Som konsekvens heraf foreslås det, at selskabet - i modsætning til efter gældende regler - ikke har fradragsret for den modsvarende udgift.

I tilknytning hertil foreslår regeringen, at der gennemføres en ny struktur for det samlede regelsæt for beskatning af aktier m.v., der tildeles ansatte, herunder en sanering og justering af reglerne.

Desuden lovfæstes praksis for hvilke aktier ejet af et udenlandsk selskab, der har en sådan tilknytning til det faste driftssted i Danmark, at de er omfattet af det faste driftssteds skattepligt. Som udgangspunkt drejer det sig kun om næringsaktier.

Der er med mindre ændringer tale om en genfremsættelse af lovforslag nr. L 206, forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). Forslaget blev fremsat den 22. maj 2002 med henblik på genfremsættelse i den kommende folketingssamling og kom ikke til behandling i folketingssamlingen 2001-02 (2. samling).

Den væsentligste ændring i forhold til L 206 er en ændret udformning af fradragsreglen i den foreslåede § 8 L i ligningsloven, en ændret udformning af indberetningsordningen i forhold til den foreslåede § 7 H i ligningsloven.

Fradragsreglen i den foreslåede § 8 L i ligningsloven er ændret således, at der alene kan opnås fradragsret for tegningsretter, der ydes til selskabets egne ansatte. Ansatte i selskaber, der er koncernforbundne med det ydende selskab, kan med ændringen ikke regnes som ansatte i det ydende selskab. Begrundelsen for ændringen er, at den meget brede definition af et selskabs ansatte i visse situationer gav mulighed for, at samme udgift kunne fradrages to gange. F.eks. åbnede den tidligere formulering, jf. L 206, mulighed for, at såvel moderselskabet som datterselskabet kunne foretage fradrag for udgiften, hvor moderselskabet yder tegningsretter til de ansatte i datterselskabet.

Indberetningsordningen er reduceret til alene en markering i arbejdsgiverselskabets lønindberetning. I stedet er der sket en udbygning af betingelsen om, at der skal være indgået en aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H. Arbejdsgiverselskabet skal indgå en aftale med hver enkelt ansat. Det skal fremgå, at parterne er bundet til at overholde de øvrige betingelser i ligningslovens § 7 H, stk. 2.

Det er et krav, at arbejdsgiverselskabets revisor attesterer, at der er indgået en aftale, og at den indgåede aftale opfylder de krav, der stilles i ligningslovens § 7 H, stk. 2. Det vil bl.a. sige, at revisor skal attestere, at beløbsgrænserne er overholdt. Hver enkelt aftale skal attesteres. En kopi af aftalen med revisors attest skal indsendes til skattemyndighederne senest samtidig med arbejdsgiverselskabets selvangivelse. Attestation og indsendelse skal ske senest i/for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag.

Bestemmelsen i ligningslovens § 7 H gør det nødvendigt at vurdere, om den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2 for medarbejderaktier m.v. skal opretholdes. Ligningslovens § 7 H (og i øvrigt også ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger) gælder også for begrænset skattepligtige. Når der efter ligningslovens § 7 H og § 7 A gælder skattefrihed for vederlaget (der sker først beskatning ved afståelse af de direkte erhvervede aktier eller aktier erhvervet i henhold til en købe- eller en tegningsret), skal der ikke indtræde begrænset skattepligt for det pågældende vederlag. Det er derfor foreslået at begrænse anvendelsesområdet for kildeskattelovens § 2 til alene at omfatte vederlag, der ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 7 A.

2. Gældende regler

En tildeling af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier kan alt efter de nærmere omstændigheder falde ind under ét af i alt fire forskellige regelsæt. Ved køberet til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs. Ved en tegningsret til aktier forstås som udgangspunkt en ret til at tegne nyudstedte aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode enten til en på forhånd fastsat kurs eller ved, at der aftales principper for, hvordan prisen skal opgøres. Ligningsrådet har afgivet en bindende forhåndsbesked (TfS 2001.940) om, at en ret til på et senere tidspunkt at erhverve aktier skal karakteriseres som en køberet, såfremt selskabet kan vælge, hvorvidt aftalen skal opfyldes med nytegnede eller eksisterende aktier. Kun i tilfælde, hvor medarbejderen i henhold til aftalen kan kræve, at aftalen opfyldes med nyudstedte aktier, er der tale om en tegningsret.

Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte køberetter, anses for erhvervet på udnyttelsestidspunktet, mens aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den tildelte tegningsret.

For det første kan aktier, køberetter og tegningsretter være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger . Reglerne omfatter aktier m.v., der tildeles et selskabs ansatte, idet ansatte i det pågældende selskabs datter- og datterdatterselskaber i denne forbindelse anses for ansatte i det tildelende selskab. Ved tildeling af køberetter og tegningsretter (favørkursaktieordninger) indtræder beskatningen på det tidspunkt, hvor den ansatte sælger de aktier, der er erhvervet på grundlag af de tildelte retter. Beskatningen sker som aktieavance. Ved tildeling af aktier (gratisaktieordninger) er der tale om en egentlig skattefritagelse. Ved et senere salg af aktierne sker avanceopgørelsen således ud fra en anskaffelsessum svarende til aktiernes kursværdi på tildelingstidspunktet, uagtet at aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet har fradragsret for værdien af de tildelte aktier, køberetter og tegningsretter.

Anvendelsen af reglerne er betinget af, at adgangen til at erhverve aktier står åben for alle selskabets ansatte, idet begrænsninger fastsat efter almene kriterier dog kan anerkendes. F.eks. accepteres krav om en vis ansættelsestid, opdeling efter arbejdstid (heltid-deltid) og opdeling efter anciennitet. Derudover er det et krav, at aktierne har samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. For købe- og tegningsretter er det en yderligere betingelse, at værdien af den tildelte ret, dvs. favørelementet ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn, og at de aktier, der erhverves på grundlag af de tildelte retter, er båndlagt i 5 år. For gratisaktierne er det en yderligere betingelse, at handelsværdien af de udloddede aktier højst udgør 8.000 kr. pr. år pr. ansat, at aktierne er båndlagt i 7 år og at aktierne har mindst samme stemmeværdi, som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Køberetter og tegningsretter, der ikke er omfattet af en generel medarbejderaktieordning, vil typisk være omfattet af reglerne i ligningslovens § 28 . Reglerne omfatter købe- og tegningsretter, der tildeles ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået en aftale om personligt arbejde i øvrigt. Købe- eller tegningsretten skal være tildelt af arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Selskabet bestemmer selv hvilke ansatte m.m., der skal modtage købe- eller tegningsretter.

Beskatningen indtræder på det tidspunkt, hvor den ansatte m.m. udnytter eller afstår den modtagne ret. Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing. Ved udnyttelse udgør beskatningsgrundlaget forskellen mellem aktiernes markedskurs og den favørkurs aktierne erhverves til. Ved afståelse udgøres beskatningsgrundlaget af afståelsessummen. Hvis den modtagne købe- eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen. Såfremt den ansatte m.m. flytter til udlandet inden udnyttelse eller afståelse af den tildelte købe- eller tegningsret, indtræder der beskatning på fraflytningstidspunktet af værdien på dette tidspunkt. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte købe- og tegningsretter, når og hvis retterne udnyttes af den ansatte m.m.

Anvendelse af reglerne er betinget af, at købe- eller tegningsretten er udstedt af arbejdsgiverselskabet eller, at dette selskab har erhvervet retten fra et koncernforbundet selskab, der har udstedt retten. Hvor retten modtages af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, er det en betingelse, at retten er udstedt af koncernselskabet.

Det er endvidere en forudsætning, at købe- og tegningsretten er modtaget som vederlag for den ansatte. Vurderingen af, om der er modtaget et vederlag foretages på det tidspunkt, hvor beskatningen indtræder, dvs. på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet.

Hvis en tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter hverken er omfattet af en generel medarbejderaktieordning eller reglerne i ligningslovens § 28, indtræder beskatningen af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet . Der er tale om beskatning som løn, inklusive arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, og beskatningsgrundlaget er aktiens m.m. værdi på retserhvervelsestidspunktet. Selskabet har fradragsret for værdien af tildelte aktier og køberetter til aktier.

Efter beskatningen (som løn) på retserhvervelsestidspunktet er en tildelt køberet omfattet af kursgevinstlovens regler, og en tildelt tegningsret er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. For køberetter betyder det, at der indtræder beskatning (som kapitalindkomst), såfremt retten afstås eller forskellen mellem markedskursen og favørkursen udbetales kontant (differenceafregning), mens der ikke indtræder beskatning, hvis køberetten udnyttes til køb af aktier eller udløber uudnyttet. For tegningsretter betyder det, at der vil kunne indtræde beskatning (kapital- eller aktieindkomst), såfremt den afstås eller bortfalder uudnyttet, mens der ikke indtræder beskatning, hvis tegningsretten udnyttes til tegning af aktier.

I de situationer, hvor der er tale om tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter til en ansat, og hvor beskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet eller efter reglerne i ligningslovens § 28, kan den ansatte og arbejdsgiverselskabet (eller eventuelt et hermed koncernforbundet selskab) aftale, at reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C VækstFondsordningen , skal finde anvendelse. Efter disse regler kan selskabet og den ansatte aftale, at selskabet betaler den ansattes skat af modtagne aktier, køberetter og tegningsretter. Skatten betales i form af en afgift på 40 pct. og betalingen kan ske kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier i VækstFonden. Selskabet bestemmer selv hvilke ansatte m.m., der skal have mulighed for at indgå i ordningen. Der er med ordningen alene tale om en særlig måde at betale skatten på, idet det modtagne vederlag betragtes som løn og beskattes som sådan. Da afgiftssatsen er skematisk fastsat og træder i stedet for skat, arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing, er der dog tale om en mindre skattelettelse for de ansatte, der ellers betaler topskat. Selskabet har ikke fradragsret for værdien af tildelte aktier m.v.

Uanset hvilket af de fire regelsæt en tildeling af aktier, køberetter eller tegningsretter er omfattet af, foreligger der en pligt for enten arbejdsgiverselskabet eller det koncernforbundne selskab, der har ydet aktierne m.v., til at foretage indberetning herom. For de generelle medarbejderaktieordninger i form af et krav om en særskilt indsendelse af oplysninger.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Medarbejderaktier

Efter forslaget etableres en ny struktur for beskatning af vederlag i form af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles ansatte m.m. I den nye struktur er der adgang til at vælge mellem tre forskellige regelsæt. De tre muligheder for beskatning er :

På retserhvervelsestidspunktet på samme måde som anden løn.

Efter de eksisterende regler om generelle medarbejderaktieordninger.

Efter den nye ordning, dvs. beskatning ved salg af aktierne som aktieavance.

Reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning (som løn) af købe- og tegningsretter på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet foreslås ophævet. Tilsvarende gælder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om den særlige VækstFondsordning. I forhold til VækstFondsordningen foreslås samtidig, at der indføres mulighed for en tidligere frigørelse af deponerede, unoterede aktier. Ophævelsen af de to regelsæt foreslås som led i en forenkling og sanering af beskatningsreglerne for medarbejderaktier. For så vidt angår ligningslovens § 28 er ophævelsen tillige begrundet i de uhensigtsmæssigheder, som skyldes, at beskatningstidspunktet er flyttet til udnyttelsen. Adskillelsen mellem retserhvervelsestidspunktet og beskatningstidspunktet betyder, at bestemmelsen ikke altid passer sammen med skattesystemet i øvrigt. F.eks. har det været nødvendigt at udbygge bestemmelsen med en regel om fraflytterbeskatning en regel som dog ikke er helt uden problemer.

Hvor den ansatte m.m. beskattes (som løn) af modtagne aktier samt købe- og tegningsretter på retserhvervelsestidspunktet udbygges reglerne med en ret for selskabet til at fradrage værdien af ydede tegningsretter ved indkomstopgørelsen.

Derudover foreslås en række ændringer i forhold til de generelle medarbejderaktieordninger, herunder ændringer med tilknytning til aktieavancebeskatningslovens regler. Bl.a. foreslås det, at båndlagte aktier skal kunne stilles til sikkerhed, når der er ydet henstand i forbindelse med en indtrådt fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, og det foreslås, at båndlagte aktier først skal indgå ved anvendelsen af FIFO-princippet og ved opgørelsen af en gennemsnitlig anskaffelsessum efter aktieavancebeskatningslovens § 6, når båndlæggelsen er ophørt. FIFO-princippet betyder, at såfremt en aktionær ejer flere aktier i samme selskab, der har samme rettigheder, men som er købt på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede.

Endvidere foreslås det at indsætte en generel regel i aktieavancebeskatningsloven om, at eventuelle gevinster er skattefri, hvor der sker en tildeling af tegningsretter til aktier, uden at dette sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer. Og der foreslås en ændring af aktieavancebeskatningslovens regler om fraflytterbeskatning, således at reglerne også finder anvendelse for aktier og tegningsretter med en ejertid på mindre end 3 år, der er ejet af mindretalsaktionærer. Det er opfattelsen, at der ikke er reale grunde til, at mindretalsaktionærens aktier med en ejertid på mindre end 3 år skal være undtaget fra fraflytterbeskatningen, såfremt betingelserne for en beskatning i øvrigt er opfyldt. Hertil kommer, at forskellen i den skattemæssige behandling, alt efter om aktierne har været ejet i mindre end 3 år eller i 3 år eller mere, kan føre til forvridning og samtidig skabe uheldige incitamenter.

De to ændringer har betydning for medarbejderaktier. Ved den første ændring sikres, at selskabets øvrige aktionærer ikke beskattes, når ansatte får tildelt tegningsretter. Den anden ændring betyder, at aktier og tegningsretter, der tildeles ansatte, bliver undergivet en fraflytterbeskatning, selv om de har været ejet i mindre end 3 år. For tegningsretter afløser fraflytterbeskatningen den fraflytterbeskatning, der i dag er indeholdt i ligningslovens § 28.

Hovedprincippet i den nye ordning er, at personer, der som led i deres ansættelsesforhold modtager et vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, ikke skal medregne det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen, såfremt en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Den ansatte skal først beskattes, når aktierne modtaget direkte eller erhvervet i kraft af de tildelte købe- eller tegningsretter sælges. Aktieafståelsen vil være omfattet af aktieavancebeskatningslovens almindelige regler. Aktierne anses for anskaffet for det beløb, som den ansatte rent faktisk har betalt for aktierne. Det vil sige, at i det omfang afståelsen er skattepligtig, vil der blive tale om beskatning som kapitalindkomst eller aktieindkomst afhængig af, hvor længe den ansatte har ejet aktierne på afståelsestidspunktet.

Når der er tildelt aktier m.v. som vederlag, og den ansatte ikke umiddelbart beskattes af det modtagne, er der ikke adgang for selskabet til at fradrage den modsvarende udgift, dvs. værdien af de tildelte aktier m.v. Fraværet af fradragsret gælder både for det selskab, som har tildelt aktierne m.v., og det arbejdsgiverselskab, som ikke selv har tildelt aktierne m.v., men som refunderer et koncernselskab de udgifter, som det pågældende selskab har haft ved at yde aktier m.v. til ansatte i arbejdsgiverselskabet.

En tildeling af køberetter kan for det selskab, der har tildelt køberetterne, indebære, at der samtidig er foretaget en afståelse, som er omfattet af kursgevinstlovens regler. Tilsvarende kan en tildeling af aktier og tegningsretter samt en opfyldelse af tildelte køberetter til aktier indebære, at selskabet har foretaget en afståelse, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Ved opgørelsen af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven skal aktierne m.v. anses for afstået til handelsværdien. Herved sikres, at selskabet alene opnår et tabsfradrag af samme størrelse, som hvis aktierne m.v. var afstået på markedsvilkår til en uafhængig tredjemand.

Skattefriheden for den ansatte og ingen fradragsret for den modsvarende udgift er afhængig af, at en række nærmere opregnede betingelser er opfyldt.

Det er for det første en betingelse, at arbejdsgiverselskabet og den ansatte har indgået en aftale om, at reglerne efter den foreslåede ordning skal finde anvendelse på de tildelte aktier, køberetter eller tegningsretter.

Der er for det andet fastsat en grænse for, hvor meget den ansatte må modtage pr. år. Udgangspunktet er, at den ansatte maksimalt må modtage aktier, køberetter og tegningsretter til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Da køberetter og tegningsretter imidlertid kan være svære at værdiansætte, og det er nødvendigt at tage stilling til, om 10 pct.s kravet er opfyldt, er der fastsat et alternativ. Efter den alternative grænse kan den ansatte modtage køberetter og tegningsretter uden begrænsning, hvis udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end aktiernes markedskurs. Hvis der modtages købe- og tegningsretter under den alternative grænse, kan der ved siden af samtidig modtages aktier til en værdi svarende til maks. 10 pct. af årslønnen.

Endelig er det for det tredje en betingelse, at aktierne m.v. er ydet af arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab, og at der er tale om aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet selskab. Købe- og tegningsretterne må ikke kunne overdrages, og køberetter skal yderligere være udformet således, at de kun kan opfyldes ved faktisk levering af den underliggende aktie. Både i forhold til overdragelsesforbuddet og leveringskravet gælder, at betingelsen anses for opfyldt, selv om retten udløber uudnyttet.

Efter forslaget skal arbejdsgiverselskabets revisor attestere, at der er indgået aftale om anvendelse af den nye ordning i ligningslovens § 7 H og at aftalen er udformet således, at betingelserne for anvendelse af den nye ordning er opfyldt. Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning, når der ydes aktier m.v. under den nye ordning. Omfanget af indberetningsordningen vil blive begrænset til en markering i selskabets lønindberetning om, at der er ydet vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H.

Den nye ordning skal have virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, idet der indføres adgang til at vælge en anvendelse af de nye regler for aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar 2003.

Skatteministeren vil som led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse for anvendelsen af regelsættet for beskatning af medarbejderaktier m.v., som udformet ved nærværende lovforslag. Redegørelsen afgives efter, at regelsættet har været anvendt i en periode på 3 år.

De ændringer i den overordnede struktur for beskatning af medarbejderaktier, der er indeholdt i lovforslaget, kan illustreres med følgende oversigter:

Gældende regler

Almindelige regler LL § 28 LL § 28 A C (VækstFondsordning) LL § 7 A

Omfattede personer Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte. Ansatte.

Tildeling kan ske individuelt. Tildeling kan ske individuelt. Valget kan ske individuelt. Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Købe- og tegningsretter til aktier. Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn.

Ingen begrænsning. Ingen begrænsning. Ingen begrænsning. Aktier max. 8.000 kr. årligt pr. ansat.

Beskatning og beskatningstidspunkt Beskatning på retserhvervelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning på udnyttelses- eller afståelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning på retserhvervelses-tidspunktet, dog udnyttelsestidspunktet for retter omfattet af LL § 28. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance.

Selskabet betaler den ansattes skat i form af en afgift på 40 pct. Betaling kan ske kontant eller ved deponering eller aflevering af aktier til VækstFonden.

Der er alene tale om en særlig måde at betale skatten på. Aktierne m.v. betragtes fortsat som løn og beskattes som sådan.

Fradragsret for selskabet Fradragsret for tildelte aktier og køberetter. Fradragsret for købe- og tegningsretter, når de udnyttes af den ansatte m.m. Ikke fradragsret. Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter.

Lovforslaget

Almindelige regler Den nye LL § 7 H LL § 7 A

Omfattede personer Ansatte, bestyrelsesmedlemmer og personer, der har indgået aftale om personligt arbejde. Ansatte. Ansatte.

Tildeling kan ske individuelt. Tildeling kan ske individuelt. Tildeling skal være åben for alle.

Dog adgang til at fastsætte begrænsninger efter almene kriterier.

Omfattede papirer + begrænsninger Aktier og købe- og tegningsretter til aktier. Aktier og købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn eller Købe- og tegningsretter til aktier max. 10 pct. af den ansattes årsløn.

Ingen begrænsning. Købe- og tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt udnyttelseskursen er max. 15 pct. lavere end aktiernes kursværdi + aktier max. 10 pct. af årslønnen. Aktier max. 8.000 kr. årligt pr. ansat.

Beskatning og beskatningstidspunkt Beskatning på retserhvervelsestidspunktet som løn incl. arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance. Beskatning ved salg af aktierne og som aktieavance.

Fradragsret for selskabet Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter. Ikke fradragsret. Fradragsret for tildelte aktier og købe- og tegningsretter.

3.2. Aktier og fast driftssted

Udenlandske personer og selskaber, som driver virksomhed i Danmark gennem et fast driftssted, beskattes i Danmark af den indkomst, som erhverves ved erhvervsudøvelsen i Danmark. Der har været usikkerhed om, hvilke aktier - ejet af det udenlandske selskab - der har en sådan tilknytning til det faste driftssted i Danmark, at de er omfattet af det faste driftssteds skattepligt. Formålet med denne del af lovforslaget er at skabe en afklaring ved at lovfæste tidligere praksis, uden at der derved skabes skærpelser i forhold til den nuværende praksis. Lovforslaget sikrer samtidigt forenelighed med EU-retten ved, at de faste driftssteder ikke beskattes af gevinst og tab på aktier og udbytter i situationer, hvor der ikke ville være sket beskatning af fuldt skattepligtige personer eller selskaber. Et fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab vil således være skattefri ved en afståelse af ikke-næringsaktier ejet i mere end tre år. Ligeledes vil et begrænset skattepligtigt selskab med fast driftssted her i landet - ligesom fuldt skattepligtige - kunne modtage skattefrie udbytter, hvis mindst 20 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab er tilknyttet det faste driftssted.

Tidligere blev det antaget, at alene næringsaktier kunne være knyttet til et fast driftssted her i landet. Ved næringsaktier forstås aktier, der er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste herved af en aktionær, der har det som erhverv at handle med aktier og lignende værdipapirer samt aktier, der i øvrigt måtte være erhvervet som led i aktionærens næringsvej.

Told- og Skattestyrelsen har ændret praksis således, at også ikke-næringsaktier med den fornødne tilknytning til en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet vil statuere begrænset skattepligt. For de tilfælde, hvor der var tale om en skærpelse, havde praksisændringen virkning for statuering af begrænset skattepligt den 1. maj 2002 eller senere. Aktier i selskaber m.v., hvis formål er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, kunne med praksisændringen anses for at være knyttet til det faste driftssted. Der kan eksempelvis være tale om en selvstændig detailhandler, som ejer aktier i detailhandelskædens leverandørselskab. I detailhandelskæder bestående af selvstændige detailhandlere kan hver enkelt detailhandler være forpligtet til at erhverve og eje en aktie i kædens leverandørselskab som betingelse for at kunne anvende det pågældende kædenavn og for at kunne få leveret kædens varesortiment.

Det foreslås, at den hidtidige praksis fra før maj 2002 lovfæstes, således at kun næringsaktier som udgangspunkt er tilknyttet faste driftssteder. Ejeren af det faste driftssted kan dog ved ophør af fuld dansk skattepligt vælge at lade de ikke-næringsaktier, som var omfattet af praksisændringen, være tilknyttet det faste driftssted. Herved kan skatteydere undgå fraflytningsbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, idet aktier fortsat er omfattet af dansk skattepligt. Senere fortjenester, tab eller udbytter vedrørende aktier, som er tilknyttet det faste driftssted, beskattes hos det faste driftssted.

Modtager det personligt ejede faste driftssted ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller § 11 A (succession ved aktieoverdragelse i levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra dødsbo), så vil det faste driftssted kunne vælge, at aktierne fortsat skal omfattes af dansk skattepligt og succedere i henholdsvis overdragerens og boets skattemæssige stilling. Modtager et fast driftssted ejet af et udenlandsk selskab ikke-næringsaktier, som omtalt ovenfor, som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven, vil det faste driftssted som modtagende selskab ligeledes kunne vælge, at aktierne fortsat omfattes af dansk skattepligt samt at det faste driftssted succederer i den skattemæssige stilling.

4. Provenumæssige konsekvenser

Ved forslaget fjernes skattemæssige barrierer for virksomhedernes aflønning af medarbejderne med aktier m.v.

Den foreslåede ændring af beskatningen af aflønning i form af aktier, aktiekøberetter eller tegningsretter fra beskatning som løn på erhvervelses- eller udnyttelsestidspunktet til aktieavancebeskatning på aktiernes afståelsestidspunkt indebærer både en lavere beskatning og en udskydelse af beskatningstidspunktet. Den lavere beskatning modvirkes af, at selskabernes fradragsret for aktieaflønningen bortfalder.

Det umiddelbare provenutab i kraft af bortfald af lønskatten vil andrage op mod 63 pct. af aflønningen. Bortfaldet af selskabets fradragsret reducerer imidlertid tabet med 30 pct.point, således at der netto bliver tale om et umiddelbart provenutab på op mod 33 pct. af aflønningen.

Lønelementet beskattes i stedet som aktieavance, når aktierne afstås. Herved vil beskatningen kunne variere mellem 28 pct. og 60 pct., afhængig af størrelsen af avancen og ejertiden, dog vil beskatningen af medarbejderaktierne blive nul, såfremt der er tale om aktier i et børsnoteret selskab, og medarbejderne efter 3 års ejertid er omfattet af 100.000 kr.s reglen. Endelig vil udskydelsen af beskatningen medføre et rentetab for stat og kommune.

Der er kun få holdepunkter for en vurdering af størrelsen af provenubevægelserne ved den foreslåede ordning.

Ifølge oplysningssedlerne for 2000 og 2001 er der begge år modtaget aktier eller udnyttet aktiekøberetter m.v. omfattet af ligningslovens § 28 for omkring 115 mill. kr. årligt. Endvidere skønnes der i 2001 at blive udbetalt aktieløn omfattet af VækstFondsordningen på ca. 70 mill. kr., hvortil kommer afgift heraf på ca. 30 mill. kr., således at virksomhedernes samlede udgift ved benyttelse af denne ordning udgør ca. 100 mill. kr.

Det er ved provenuskønnene lagt til grund, at forslaget vil forøge incitamentet til anvendelse af aktieaflønning, men effekten er vanskelig at forudsige.

Rent skønsmæssigt er det lagt til grund, at den lønsum, som aktieaflønningen erstatter, vil øges til i størrelsesordenen ¼ mia. kr. årligt, svarende til godt og vel en fordobling af det hidtidige niveau. Hertil kommer, at ordninger omfattet af VækstFondsreglerne må forventes at overgå til forslagets regler.

Det må antages, at bortfaldet af virksomhedernes fradragsret vil medføre, at virksomhederne vælger at kompensere herfor ved at reducere aktieaflønningen m.v. med skatteværdien af fradraget, således at virksomhedernes lønudgift efter skat er uændret.

Alt andet lige vil det reducere omfanget af de nævnte 250 mill. kr., jf. ovenfor, med 30 pct. til 175 mill. kr., hvortil skal lægges ca. 100 mill. kr. fra ordninger omfattet af VækstFondsreglerne, hvor der ikke er fradragsret efter gældende regler.

Den samlede aktieavance, der herefter er lagt til grund, er således i størrelsesordenen ca. 275 mill. kr. årligt. Det kan dog ikke udelukkes, at omfanget vil blive større, men det kan ikke på det foreliggende grundlag kvantificeres.

I provenuskønnet er yderligere lagt til grund, at skatteprocenten for lønelementet i aktieavancen i gennemsnit udgør ca. 33 pct. ved afståelsen, og at beskatningstidspunktet gennemsnitligt udskydes 8 år.

Med disse forudsætninger skønnes forslaget at medføre et årligt varigt provenutab på ca. 15 mill. kr. som følge af de ændrede regler og satser. Hertil kommer et rentetab på ca. 25 mill. kr. årligt som følge af udskydelsen af beskatningstidspunktet, således at forslagets årlige varige provenutab skønnes til i alt ca. 40 mill. kr. (Rentevirkningen er beregnet med en realrente på 2,9 pct. p.a.)

Kommunernes provenutab skønnes til ca. 45 mill. kr. som varig virkning. Når kommunernes provenutab overstiger det samlede provenutab, skyldes det, at forslaget indebærer, at beskatningen forskydes fra almindelig personindkomstskat med stor kommunal andel til selskabsskat og skat af aktieavance, hvor den kommunale andel er mindre.

Årlig provenuvirkning af forslag om ændret beskatning af medarbejderaktier.

Ansatte Selskab Skat i alt Heraf stat Heraf kommuner

Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr. Mill. kr.

Gældende regler

Løn, aktier, mv. 250 -250 - - -

Lønskat (60 pct.). -150 - 150 75 75

Fradragsværdi (30 pct.). - 75 -75 -65 -10

Vækstfondsordning 70 -100 30 30 0

I alt 170 -275 105 40 65

Forslag

Aktieavance 275 -275 - - -

Skat heraf (28 60 pct.) -90 0 90 60 30

I alt I alt 185 -275 90 60 30

Ændring i alt excl. rentetab 15 0 -15 20 -35

Varig årlig virkning inkl. rentetab 15 15 0 -40 5 -45

Anm. Beløbene er afrundede.

Såfremt ordningen får markant større udbredelse, vil provenutabet øges, men virkningen vil dæmpes i det omfang lønmodtagere med lavere marginalskat indgår i personkredsen med aktieaflønning.

Efter lovforslaget kan ansatte og virksomheder aftale, at forslagets regler skal anvendes på tildelte aktier m.v., når beskatningstidspunktet indtræder efter 1. januar 2002, og størrelsen af aflønningen kan genforhandles uden skattemæssige konsekvenser. Herved fremkommer der et provenutab allerede for indkomståret 2002.

Det må antages, at størstedelen af de hidtil indgåede aftaler på årligt ca.115 mill. kr. vil overgå til det nye regelsæt. Det udløser et provenutab i 2002 på ca. 35 mill. kr. opgjort som tabt personskat netto efter forøget selskabsskat som følge af bortfaldet af fradragsret. Heraf vedrører ca. 30 mill. kr. de kommunale skatter. Provenutabet skønnes først at fremkomme i finansåret i 2003.

Fra 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca. 105 mill. kr. årligt svarende til den umiddelbare virkning af bortfaldet af lønbeskatningen og selskabets fradragsret, jf. oversigten. Den kommunale andel heraf skønnes at udgøre ca. 65 mill. kr.

Finansårsvirkningen i 2003 skønnes til ca. 140 mill. kr. incl. provenutabet vedr. 2002.

På sigt vil det årlige provenutab reduceres i takt med, at de erhvervede aktier afstås og beskattes.

For så vidt angår den foreslåede udvidelse af fraflytterbeskatningen, vil denne forhindre et utilsigtet tab af skatteindtægter, hvis størrelse der ikke er holdepunkter for at skønne over.

Den foreslåede lovfæstelse af den tidligere praksis vedr. beskatningen af aktier i faste driftssteder har ikke provenumæssige konsekvenser, da dansk lovgivning herved kommer til at svare til EU-retten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter på 1,8 mill. kr. til edb-tilretning og information. Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende merbelastning på ca. 4 årsværk..

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er - som led i regeringens konkurrenceevnepakke - et målrettet initiativ, der gavner det private erhvervsliv. Det gælder såvel virksomhederne som medarbejderne.

Med forslaget sker der en udskydelse af beskatningen af medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet til at betale skatten. Hermed forbedres de skattemæssige muligheder for at anvende aktier m.v. som aflønning. Dette er til særlig fordel for små nystartede virksomheder, som typisk har presset likviditet i startfasen. En større anvendelse af aktieaflønning vil kunne motivere medarbejderne til en større indsats til gavn for såvel virksomhederne som medarbejderne selv.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er Skatteministeriets egen vurdering, at lovforslaget ikke vil pålægge erhvervslivet yderligere administrative byrder.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen har vurderet, at lovforslaget ikke indeholder nye administrative byrder i et omfang, der berettiger til, at et virksomhedspanel bør ulejliges. De mindre administrative konsekvenser, som forslaget ud fra det oplyste måtte have, vil være sammenlignelige med allerede eksisterende regler. Dette forhold betyder, at virksomhedernes omstillingsbyrde ved forslagets implementering vurderes at være så beskedne, at et virksomhedspanel ikke bør anvendes.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgene

Lovforslaget betyder, at regelsættet bliver mere enkelt. Hvis den nye beskatningsmodel vælges, betyder det, at skatteyderen i stedet for beskatning på to tidspunkter, kan nøjes med en beskatning.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet faste driftssteder er forenelig med EU-retten. I de tilfælde, hvor fuldt skattepligtige kan opnå skattefritagelser eller skattelempelser, vil faste driftssteder også kunne opnå skattefritagelser eller skattelempelser. Det gælder eksempelvis reglerne om selskabers skattefrihed for anlægsaktier efter en ejertid på tre år og skattefriheden for datterselskabsudbytter.

11. Høring

Lovforslaget har været på høring i:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, HTS · Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt relevante ministerier.

Efter fremsættelsen af L 206 blev den indberetningsordning vedrørende ligningslovens § 7 H, der var indeholdt i lovforslaget, overvejet på ny. Overvejelserne førte til en ændring af forslaget, hvorefter der i stedet blev foreslået en ordning med afgivelse af en revisorattest kombineret med en markering i selskabets lønindberetning. På grund af forslaget om afgivelse af en revisorattest blev lovforslaget sendt på fornyet høring hos de to revisororganisationer - Foreningen Registrerede Revisorer og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

De modtagne bemærkninger og kommentarerne hertil er gengivet i bilag 2.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Indkomstårsvirkning: I 2002 skønnes lovforslaget at medføre et provenutab på ca. 35 mill. kr., hvoraf ca. 30 mill. kr. vedrører de kommunale skatter. I 2003 skønnes provenutabet til ca. 105 mill. kr., hvoraf ca. 65 mill. kr. vedrører de kommunale skatter. Finansårsvirkning: I finansåret 2003 skønnes der et provenutab på ca. 140 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget skønnes at indebære en engangsudgift på 1,8 mill. kr. til edb-tilretning og information. Endvidere skønnes forslaget at medføre en løbende merbelastning på ca. 4 årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget er led i regeringens konkurrenceevnepakke med målrettede initiativer til gavn for det private erhvervsliv. Med dette forslag sker der en udskydelse af beskatningen af medarbejderaktier m.v. til salgstidspunktet, hvor de ansatte har likviditet til at betale skatten. For små, nystartede virksomheder, hvor lønudgiften vejer tungt og likviditeten er presset, kan det være en løsning at aflønne medarbejderne med aktier.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ved valg af den nye beskatningsmodel kan skatteyderen nøjes med et beskatningstidspunkt i stedet for to. Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget sikrer, at beskatningen af aktier tilknyttet faste driftssteder er forenelig med EU-retten.

Til nr. 1

Det foreslås at ændre ligningslovens § 7 A, således at båndlagte medarbejderaktier kan stilles til sikkerhed, når der er ydet henstand med skattebetalingen i forbindelse med en fraflytning.

Ved ophør af dansk skattepligt indtræder der efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a beskatning af urealiserede aktieavancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Der kan dog mod betryggende sikkerhed ydes henstand med betaling af den udløste skat. Ansatte, hvis skattepligt til Danmark ophører som følge af en udstationering, undergives fraflytterbeskatning af deres aktiebeholdning, herunder deres beholdning af medarbejderaktier båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A. De ansatte kan som andre opnå henstand med betalingen af den udløste skat, men har det særlige problem, at de ikke kan lægge deres medarbejderaktier til sikkerhed på grund af båndlæggelsen. Båndlæggelseskravet betyder, at aktierne ikke må pantsættes i båndlæggelsesperioden.

Der ses imidlertid ikke at være reale grunde til, at båndlagte medarbejderaktier ikke skal kunne anvendes som sikkerhedsstillelse. Formålet med båndlæggelsen er, at den ansatte i båndlæggelsesperioden ikke skal kunne disponere frit over medarbejderaktierne. Lægges medarbejderaktierne tillige til sikkerhed efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, er den ansatte fortsat afskåret fra frit at disponere over aktierne. Det vil derfor ikke være i strid med formålet med båndlæggelseskravet at tillade, at de båndlagte aktier kan indgå i en sikkerhedsstillelse efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås, at kravet om, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier i samme klasse, udbygges med et krav om, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse.

Det yderligere krav har til formål at understøtte formålet med betingelsen om samme rettigheder, nemlig at der skal være knyttet indflydelse til medarbejderaktierne. Med kravet udelukkes f.eks. muligheden for oprettelse af en særlig aktieklasse for medarbejderaktier med en lavere stemmeværdi end de øvrige aktier i selskabet.

Til nr. 4

De to bestemmelser omhandler den situation, hvor selskabet afhænder aktier til de ansatte til opfyldelse af en medarbejderaktieordning.

Det er en forudsætning for selskabernes tildeling af aktier til de ansatte, at aktierne er fra selskabets egen beholdning. Formuleringen »fra egen beholdning« er dermed overflødig. Det foreslås derfor at lade denne formulering udgå af bestemmelserne.

Til nr. 5

Det foreslås, at redegørelser for ordninger efter ligningslovens § 7 A skal indsendes til selskabets skatteansættende myndighed i stedet for til told- og skatteregionen.

Til nr. 6

Efter den foreslåede bestemmelse skal personer, der som led i deres ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, under visse betingelser ikke medregne værdien af det modtagne vederlag ved indkomstopgørelsen. Det vil sige, at det modtagne vederlag ikke beskattes som løn. Først ved afståelsen af de aktier, der modtages direkte eller erhverves på grundlag af de tildelte retter, vil der indtræde en beskatning efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Bestemmelsen omfatter kun ansatte personer. Det vil sige, at der skal være tale om vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Personer, der har modtaget aktierne m.v. som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde uden for et egentligt ansættelsesforhold, samt personer, der har modtaget aktierne m.v. i deres egenskab af valgt medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Vederlaget skal bestå af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås såvel aktier som anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Andele og konvertible obligationer samt tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, er ikke er omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Køberetter og tegningsretter skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige bemærkninger. Det indebærer, at en køberet til aktier efter ligningslovens § 7 H ikke alene omfatter en ret til at købe aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet. Der er også tale om en køberet i det tilfælde, hvor medarbejderen alene har en ret til at modtage aktier, men selskabet kan vælge, om disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse.

Der skal være tale om modtagelse af et vederlag. Det vil sige, at de tildelte aktier m.v. skal repræsentere en økonomisk fordel (værdi) på retserhvervelsestidspunktet. F.eks. må købe- og tegningsretter anses for at have en værdi, hvis retten kan eller forventes at give mulighed for at erhverve/tegne aktier til favørkurs. Som udgangspunkt vil retserhvervelsestidspunktet være identisk med tildelingstidspunktet. Er der til tildelingen knyttet betingelser af suspensiv karakter, anses retserhvervelsen dog for udskudt til det tidspunkt, hvor betingelserne er opfyldt.

Endelig er anvendelse af reglerne og den deri indeholdte skattefrihed af det modtagne vederlag betinget af, at en række nærmere opregnede krav er opfyldt. Vurderingen af, om betingelserne er opfyldt, skal som hovedregel ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Det vil sige på det endelige retserhvervelsestidspunkt.

Som en undtagelse herfra skal vurderingen af, om betingelsen vedrørende vederlagets størrelse er opfyldt, ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, dog senest på retserhvervelsestidspunktet. Fremrykningen af vurderingstidspunktet i forhold til vederlagets størrelse, er begrundet i, at retten til at udnytte købe- og tegningsretter ofte er knyttet op på en række suspensive betingelser med den konsekvens, at der kan forløbe op til flere år inden retserhvervelsestidspunktet indtræder. Da netop denne betingelse kan blive påvirket efter modtagelsen, uden at dette nødvendigvis kan tilregnes den ansatte eller selskabet, vil det endvidere være af væsentlig betydning at kunne få fastslået, om betingelsen er opfyldt på et tidligere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet.

Opfyldelse af betingelsen om, at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse, er ikke knyttet til et særligt vurderingstidspunkt. Betingelsen skal være opfyldt generelt.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 1, er anvendelse af bestemmelsen betinget af, at arbejdsgiverselskabet har indgået en aftale med den ansatte om, at de øvrige regler i den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Der skal indgås en aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier m.v. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne m.v. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed.

Aftalekravet betyder, at reglerne kun kan finde anvendelse, såfremt der er enighed herom arbejdsgiverselskabet og den ansatte imellem.

Det følger af kravet om, at en kopi af aftalen med revisors attest skal indsendes senest samtidig med selskabets selvangivelsesfrist for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag, at selskabet og den ansatte skal have indgået aftalen senest på samme tidspunkt.

Ændres aftalen efter indsendelsen til skattemyndighederne anses den hidtidige aftale for ophørt og en ny aftale for indgået. Også for en eventuel ny aftale er kravet, at aftalen skal indsendes til skattemyndighederne senest med selskabets selvangivelse for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag.

Der stilles en række krav til aftalens indhold. Det skal efter stk. 2, nr. 1, 1. pkt., fremgå af aftalen, at parterne er bundet til at overholde de vilkår, der er nævnt i § 7 H, stk. 2, nr. 2-7. Efter stk. 2, nr. 1, 2. pkt., er det et krav, at vederlaget er entydigt fastsat i aftalen. Derudover skal det efter stk. 2, nr. 1, 3. pkt., fremgå, om vederlaget har form af en aktie, en anpart eller en køberet eller tegningsret hertil, og i hvilket selskab der er eller kan erhverves aktier/anparter. Af aftalen skal endvidere fremgå den nominelle størrelse af aktien/anparten eller, hvor vederlaget består i en købe- eller tegningsret, den nominelle størrelse af den aktie/anpart som købe- eller tegningsretten giver ret til. Endelig skal det fremgå af aftalen, såfremt udnyttelseskursen kendes, hvilken værdi vederlaget har, eller såfremt kun principperne for fastsættelse af udnyttelseskursen, da disse. Dette gælder dog ikke i det omfang, vederlaget består i en købe- eller tegningsret, og parterne har aftalt at opfylde kravet i den foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b, dvs. 15 pct.s reglen i disse tilfælde skal udnyttelseskursen oplyses i aftalen.

Er der stillet betingelser for vederlagets erhvervelse, f.eks. ansættelse i et nærmere angivet åremål, skal det fremgå af aftalen. Består vederlaget i, at den ansatte får en ret, som den ansatte kan vælge at udnytte inden for et nærmere angivet tidsrum, skal dette tillige fremgå af aftalen.

Uagtet at der som udgangspunkt ikke stilles egentlige formkrav til den indgåede aftale, betyder kravet i den foreslåede § 7 H, stk. 5, om revisorattestation af de indgåede aftaler, at aftalerne reelt skal være skriftlige.

Hvis betingelsen ikke overholdes der indgås ingen aftale eller aftalen opfylder ikke de indholdsmæssige krav er konsekvensen, at de tildelte aktier m.v. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet og med fradragsret for selskabet, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De tildelte aktier m.v. kan eventuelt være omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A, forudsat at betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse er opfyldt.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 2, er det en betingelse, at det modtagne vederlag i et givet år ikke overstiger en nærmere fastsat grænse. Bestemmelsen indeholder to grænser, som udgør et enten-eller. Det vil sige, at enten skal grænsen i stk. 2, nr. 2, litra a, være overholdt eller også skal grænsen i stk. 2, nr. 2, litra b, være overholdt.

Efter stk. 2, nr. 2, litra a, er det en betingelse, at den ansatte maksimalt modtager aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier til en værdi svarende til 10 pct. af den ansattes årsløn. Det er den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der maksimalt må udgøre 10 pct. af årslønnen.

Ved årsløn forstås løn, der modtages fra arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet hermed, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Årslønnen skal opgøres efter objektive kriterier, der sikrer en realistisk opgørelse af lønnen for der år, hvori ordningen udbydes. Årsløn er indkomstskattepligtig løn tillagt værdien af eventuelle indkomstskattepligtige personalegoder og eventuelt selskabets pensionsbidrag. Baggrunden for den sidste regulering er, at såfremt man ville lægge begrebet skattepligtig (brutto)årsløn til grund, ville dette indebære en forskellig behandling af de ansatte, der selv indbetaler og fradrager bidrag til pensionsordninger, og de ansatte, hvor det er arbejdsgiveren, der med bortseelsesret efter pensionsbeskatningsloven betaler pensionsbidrag til de ansatte. For sømænd, der er ansat på DIS-ordningen, udgøres årsløn af DIS-indkomsten.

Efter stk. 2, nr. 2, litra b, kan den ansatte modtage køberetter til aktier og tegningsretter til aktier uden begrænsning, såfremt udnyttelseskursen i henhold til den tildelte ret maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som retten vedrører. Når der i et givet år modtages købe- eller tegningsretter, der opfylder 15 pct.s kravet, og der i samme år modtages aktier, er det en betingelse, at værdien af de modtagne aktier maksimalt udgør 10 pct. af årslønnen. Begrebet årsløn skal fortolkes på samme måde, som under 10 pct.s-reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, jf. ovenfor.

Baggrunden for reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, er, at køberetter og tegningsretter ikke altid er lette at værdiansætte. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra a, vedrørende 10 pct.s kravet er opfyldt, kræver en værdiansættelse af modtagne købe- og tegningsretter. Med reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, er der givet en alternativ mulighed, som alene kræver en værdiansættelse af de bagvedliggende aktier en værdiansættelse der er lettere end værdiansættelsen af selve retten.

Som nævnt udgør de to grænser et enten-eller. Hvis der et år kun modtages aktier, så kan der i alt modtages aktier svarende til en værdi på 10 pct. af årslønnen. Der kan således ikke både modtages 10 pct. efter stk. 2, nr. 2, litra a, og 10 pct. efter stk. 2, nr. 2, litra b. Hvis der et år modtages købe- og tegningsretter, der alle opfylder kravet om, at udnyttelseskursen er max. 15 pct. lavere, så er betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, opfyldt for købe- og tegningsretterne. Det vil sige, at man tillige har mulighed for at modtage aktier til en værdi svarende til 10 pct. af årslønnen. Hvis der et år modtages købe- og tegningsretter, hvor mindst en af de modtagne købe- eller tegningsretter ikke opfylder kravet om, at udnyttelseskursen max. er 15 pct. lavere, så er betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, ikke opfyldt. Det afgørende er derfor, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra a, er opfyldt. Det vil sige, at værdien af de modtagne købe- og tegningsretter max. må udgøre 10 pct. af årslønnen. Hvis der i samme år også modtages aktier, er det den samlede værdi af de modtagne aktier, køberetter og tegningsretter, der max. må udgøre 10 pct. af årslønnen.

For både grænsen i stk. 2, nr. 2, litra a, og grænsen i stk. 2, nr. 2, litra b, gælder, at vurderingen af, om grænsen er overholdt, skal ske ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Ved den faktiske udnyttelseskurs forstås den eksakte kurs, som den ansatte skal betale for aktierne. Fastlæggelse af principperne for udnyttelseskursens beregning er ikke tilstrækkeligt til, at der kan siges at foreligge en faktisk udnyttelseskurs. Først på det tidspunkt, hvor der opgøres en eksakt kurs ud fra de tidligere fastlagte principper, foreligger der en faktisk udnyttelseskurs.

Hvis betingelsen vedrørende grænsen på de 10 pct. overskrides, er konsekvensen, at tildelte aktier m.v. op til de 10 pct. omfattes af den foreslåede § 7 H, såfremt de øvrige betingelser er opfyldt, mens den overskydende del vil blive omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet med en eventuel modsvarende fradragsret for selskabet for denne del efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, eller den foreslåede § 8 L i ligningsloven.

Hvis betingelsen i stk. 2, nr. 2, litra b, dvs. 15 pct.s grænsen, overskrides, vil tildelingen fortsat være omfattet af den foreslåede § 7 H, hvis 10 pct.s grænsen i stk. 2, nr. 2, litra a, og de øvrige betingelser er opfyldt. Såfremt både 15 pct.s grænsen og 10 pct.s grænsen er overskredet, er konsekvensen som beskrevet oven for ved overskridelse af 10 pct.s grænsen.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 3, er det en betingelse, at de aktier m.v., som den ansatte modtager, er ydet af et selskab, og at dette selskab enten er arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Definitionen af et koncernforbundet selskab er den samme som i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2, anses selskaber for koncernforbundne, hvis samme aktionærkreds eller en fond direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab. Koncernforbindelsen skal foreligge på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne.

Endvidere er det efter det foreslåede stk. 2, nr. 4, en betingelse, at der er tale om aktier henholdsvis køberetter og tegningsretter vedrørende aktier i enten arbejdsgiverselskabet eller et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet. Betingelsen skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ret til det modtagne. Dette indebærer, at betingelsen anses for opfyldt, selv om omstruktureringer, der finder sted efter, at retserhvervelsestidspunktet er indtrådt, måtte medføre, at tildelte købe- eller tegningsretter ender med at vedrøre aktier i et selskab, der ikke var koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet på retserhvervelsestidspunktet. Herved sikres, at reglerne ikke udgør en hindring for eventuelle omstruktureringer.

Efter det foreslåede stk. 2, nr. 5, er det en betingelse, at de direkte tildelte aktier henholdsvis de aktier, der erhverves eller tegnes i henhold til tildelte købe- eller tegningsretter, ikke indgår i en særlig aktieklasse kun for medarbejderaktier.

Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse skal afgøres ud fra de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Dette betyder f.eks., at en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke betyder, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier.

Der er ikke knyttet tidsmæssige krav til betingelsen. Betingelsen skal således være opfyldt hele tiden. Hvis der efterfølgende oprettes en særlig aktieklasse, betyder det, at betingelsen ikke er opfyldt, og dermed at den foreslåede § 7 H ikke kan finde anvendelse.

Endelig er køberetter til aktier og tegningsretter til aktier efter det foreslåede stk. 2, nr. 6 og 7, kun omfattet af den foreslåede § 7 H, såfremt de udnyttes til køb henholdsvis tegning af aktier. De to betingelser anses dog for opfyldt, hvor købe- eller tegningsretten ikke anvendes. Det vil sige, hvor retten bortfalder, uden at dette udløser noget krav parterne imellem. Hvis retten kan overgå ved arv, anses det ikke for en overdragelse, der gør, at betingelserne for skattefrihed efter stk. 1 ikke kan anses for opfyldt.

Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten afstås eller hvor en køberet udnyttes ved differenceafregning, dvs. hvor forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte kurs i henhold til køberetten udbetales kontant. Begrundelsen er, at dette vil være uforeneligt med ordningens hovedprincip, hvorefter beskatningen indtræder, når de erhvervede aktier sælges. Hvis der rent faktisk sker en overdragelse eller en differenceafregning, må dette tages som udtryk for, at retten uanset den formelle udformning kunne overdrages, og at køberetten kunne opfyldes på anden måde end ved en faktisk levering af aktier, nemlig ved udbetaling af et kontantbeløb. Dermed var betingelserne ikke opfyldt på det tidspunkt, hvor den ansatte erhvervede ret til de modtagne købe- eller tegningsretter.

Kravet om, at der ikke må kunne ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter gælder i forhold til den ansatte. Det selskab, der har ydet en køberet, kan godt overdrage køberetten, dvs. forpligtelsen til at opfylde køberetten, når den gøres gældende af den ansatte.

En overdragelse vil f.eks. foreligge, hvis den ansatte sælger købe- eller tegningsretten til tredjemand. Ændringer af væsentlige vilkår i de indgåede købe- og tegningsretsaftaler vil endvidere statuere en overdragelse. En ændring i genstanden for aftalen, dvs. de aktier som købe- eller tegningsretten vedrører, vil typisk blive anset for en så væsentlig ændring, at købe- eller tegningsretten må anses for afstået. Dog vil der ikke nødvendigvis altid blive statueret afståelse, hvor der i forbindelse med skattefrie omstruktureringer sker en ændring med hensyn til den omhandlede aktie dette uanset ændringen nok udgør en væsentlig ændring. En forudsætning for, at der i disse situationer kan statueres ikke-afståelse, er, at genstanden (aktien) ændres til at være aktier i det selskab, hvori personen er ansat efter omstruktureringen.

Også i forhold til betingelserne i stk. 2, nr. 3-7, er konsekvensen af en manglende opfyldelse, at reglerne i den foreslåede § 7 H ikke kan finde anvendelse. Dette betyder, at den ansatte i stedet skal beskattes af de modtagne aktier m.v. på retserhvervelsestidspunktet og med en eventuel modsvarende fradragsret for selskabet efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, eller den foreslåede § 8 L i ligningsloven. Er der sket overdragelse, vil overdragelsen kunne udløse beskatning efter kursgevinstloven (køberetter) eller aktieavancebeskatningsloven (tegningsretter), idet der ved avancebeskatningen tages højde for den gennemførte beskatning som løn. Ved differenceafregning af køberetter vil der tillige indtræde beskatning efter kursgevinstloven med hensyntagen til den gennemførte beskatning som løn.

Da vurderingen af, om betingelserne er opfyldt som hovedregel skal ske på retserhvervelsestidspunktet, vil konstateringen af, om den foreslåede § 7 H kan anvendes, også typisk kunne ske på retserhvervelsestidspunktet. I forhold til betingelserne i det foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 5, 6 og 7, kan efterfølgende handlinger dog indebære, at det må konstateres, at betingelserne alligevel ikke var opfyldt. Der kan f.eks. være tale om en efterfølgende overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter (de modtagne købe- eller tegningsretter kunne uanset den indgåede aftale rent faktisk overdrages) eller om en efterfølgende differenceafregning af modtagne køberetter (de modtagne køberetter kunne uanset den indgåede aftale rent faktisk opfyldes på anden måde end ved levering af aktierne).

Såfremt det efter retserhvervelsesåret konstateres, at den foreslåede § 7 H alligevel ikke kan finde anvendelse, skal der ske en genoptagelse af skatteansættelsen for retserhvervelsesåret med henblik på gennemførelse af beskatningen (som løn). Tilsvarende vil selskabet kunne få genoptaget skatteansættelsen med henblik på at opnå fradrag for den modsvarende udgift. Genoptagelse vil inden for den ordinære ligningsfrist på 3 år kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 34. Efter den ordinære frist vil genoptagelse kunne ske med hjemmel i skattestyrelseslovens § 35.

Tildelte køberetter til aktier og tegningsretter skal efter forslaget anses for omfattet af den foreslåede § 7 H, selv om de udløber uudnyttet, jf. betingelserne i det foreslåede § 7 H, stk. 2, nr. 6 og 7. Det vil sige, at der ikke skal indtræde nogen beskatning, hvis der aldrig erhverves eller tegnes aktier.

For at sikre at der ikke indtræder en afståelsesbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven, hvor en tegningsret bortfalder, uden at den er gjort gældende, foreslås det, at en eventuel afståelsesbeskatning skal bortfalde. I forhold til køberetter følger det allerede af den gældende kursgevinstlov, at en ikke-udnyttelse ikke udløser beskatning, jf. kursgevinstlovens 30, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 3 leveringskravet anses for opfyldt, selv om køberetten udløber uudnyttet.

Anskaffelsessummen for aktierne - modtaget direkte eller erhvervet på grundlag af tildelte købe- eller tegningsretter - er det beløb, som den ansatte har givet for aktierne. Er aktierne modtaget uden betaling, er anskaffelsessummen dermed 0 kr. En eventuel betaling for modtagne købe- eller tegningsretter kan tillægges aktiernes anskaffelsessum.

Som en konsekvens af, at beskatningen hos den ansatte ændres fra en beskatning som løn til en beskatning som aktieavance, foreslås det, at der ikke skal være adgang til at fradrage den modsvarende udgift, når der ydes aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier under de øvrige regler i den foreslåede § 7 H.

Bortfald af fradragsretten omfatter dels fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, ved ydelse af aktier og køberetter, dels fradrag efter ligningslovens § 8 L, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, ved ydelse af tegningsretter.

Ved den modsvarende udgift forstås værdien af de ydede aktier, køberetter og tegningsretter. Der vil således fortsat være fradragsret for andre omkostninger, der er forbundet med ydelsen af aktier m.v., såfremt der i øvrigt er hjemmel hertil efter statsskattelovens § 6, litra a.

Bortfaldet af fradragsretten gælder for det første for det selskab, der har ydet aktierne eller køberetterne. For det andet gælder bortfaldet af fradragsretten i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage en betalt godtgørelse og i forhold til arbejdsgiverselskabets ret til at fradrage et beløb svarende til det skattepligtige tilskud m.m., hvor der ikke betales en godtgørelse.

Det foreslås endvidere, at selskabet ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af en afståelse af aktier, herunder afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter, og afståelse af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, hvor aktierne m.v. er omfattet af de øvrige regler i den foreslåede § 7 H, skal anvende handelsværdien på afståelsestidspunktet i stedet for den faktiske afståelsessum. Det vil sige, at selskabet alene har et tabsfradrag svarende til det tab, der kunne opnås ved et salg til tredjemand. Der kan således hverken efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven opnås fradrag for den del af tabet, der skyldes, at aktierne m.v. afstås til en kurs under markedskursen.

Det arbejdsgiverselskab, der har indgået en aftale med en ansat om løn i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil under anvendelse af § 7 H, skal opbevare fornøden dokumentation for, at betingelserne for anvendelse af § 7 H er opfyldt. Dokumentationen skal opbevares som andet regnskabsmateriale efter reglerne i bogføringsloven; det vil, for så vidt angår den i § 7 H, stk. 2, nr. 1, nævnte aftale, sige i mindst 5 år efter udløbet af det regnskabsår, hvor aftalen er indgået med den ansatte. Men arbejdsgiverselskabet skal altid opbevare aftalen i hele den periode, hvor aftalen forpligter selskabet; dette selv om pligten består i mere end 5 år.

Selskabets revisor skal attestere, at de aftaler, selskabet som arbejdsgiver har indgået med ansatte om løn i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil under anvendelse af § 7 H, opfylder betingelserne i § 7 H, stk. 2. Revisor skal således bl.a. attestere, at beløbsgrænserne efter § 7 H, stk. 2, nr. 2, er overholdt. Markedsværdien i ikke-børsnoterede selskaber kan være forbundet med en vis usikkerhed, herunder værdiansættelsen af køberetter og tegningsretter. Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, fordi aktierne ikke har været omsat på tildelingstidspunktet, kan hjælpereglen i TS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter anvendes af selskabet. Revisoren kan som udgangspunkt støtte sin erklæring herpå. Det indebærer, at en værdiansættelse, der bygger på hjælpereglen i TS-cirkulæret, vil være tilstrækkeligt til, at medarbejderaktieordningen kan gennemføres, når de øvrige betingelser er opfyldt.

Revisor skal attestere hver enkelt aftale, som selskabet har indgået med en ansat om vederlag under anvendelse af § 7 H.

Den attesterede aftale skal indgives til skattemyndighederne senest samtidig med selskabets skattemæssige årsregnskab, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag.

Ændres en tidligere indgået aftale, skal revisor attestere den nye aftale, og attesten indsendes til skattemyndighederne.

Kravet om revisorattest og indsendelse af »§ 7 H-aftaler« har sammenhæng med, at disse vederlag har karakter af lønaccessorier.

Det foreslås, at der indsættes en prioriteringsregel, således at det direkte af bestemmelsen fremgår, hvilke regler bestemmelsen går forud for, og hvilke regler den træder tilbage for.

Reglerne i den foreslåede § 7 H går forud for reglerne om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet, og de hertil knyttede regler om fradragsret for selskabet, jf. statsskattelovens § 6, litra a, og den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 8 L, mens de ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af aktierne m.v. er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger.

Prioriteringsreglen betyder alene, at modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter enten er omfattet af ligningslovens § 7 A, den foreslåede § 7 H eller reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet. Der er ikke noget til hinder for, at et selskab f.eks. i samme år både etablerer en generel ordning omfattet af ligningslovens § 7 A og yder aktier m.v., der er omfattet af den foreslåede § 7 H. Der er eksempelvis heller intet til hinder for, at den samme ansatte i samme år, dels modtager købe- eller tegningsretter for 10 pct. af årslønnen efter ligningslovens § 7 A, dels modtager købe- eller tegningsretter for 10 pct. af årslønnen efter den foreslåede § 7 H, dvs. at der i alt modtages købe- eller tegningsretter til en værdi svarende til 20 pct. af årslønnen.

Til nr. 7

Det foreslås, at der indføres adgang for selskabet til at fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der ydes til ansatte, bestyrelsesmedlemmer, bestyrelsesmedhjælpere og til personer for ydelsen af personligt arbejde i øvrigt.

Når der er behov for en særlig fradragshjemmel er baggrunden, at statsskattelovens § 6, litra a, ikke umiddelbart giver fradragsret for værdien ved ydelse af tegningsretter til aktier, idet ydelsen ikke med sikkerhed kan anses for en driftsudgift for selskabet.

Bestemmelsen finder alene anvendelse, hvor tildelingen hverken er omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at fradragsretten gælder i den situation, hvor den ansatte m.m. skal beskattes (som løn) på retserhvervelsestidspunktet af den modtagne tegningsret. Indførelsen af bestemmelsen er derfor også begrundet i, at der med lovforslaget samtidig foreslås en ophævelse af ligningslovens § 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Ligningslovens § 28 indeholder en adgang for selskabet til at fradrage tegningsrettens værdi ved individuelle ydelser af tegningsretter til ansatte m.m. Uden den foreslåede § 8 L ville selskaberne dermed blive udsat for en forringet skattemæssig stilling, idet der i så fald kun vil være fradragsret i forbindelse med de generelle medarbejderaktieordninger.

Bestemmelsen gælder alene for tegningsretter, der er udstedt af selskabet selv. Af samme grund omfatter reglerne kun selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, (aktie- og anpartsselskaber) eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a (selskaber med hjemsted i udlandet, der har fast driftssted i Danmark). Endvidere gælder bestemmelsen alene i forhold til tegningsretter til aktier. Ved udtrykket »aktier« forstås også anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Det vil sige, at bestemmelsen også omfatter tegningsretter til anparter. Derimod er tegningsretter til konvertible obligationer og den tegningsret til aktier, der udgør en del af en konvertibel obligation, ikke omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde. Tegningsretter skal fortolkes i overensstemmelse med den almindelige definition. Se omtalen heraf i punkt 2: Gældende regler under de almindelige bemærkninger.

Retten til fradrag omfatter alene værdien af de ydede tegningsretter. For så vidt angår andre udgifter knyttet til ydelsen af tegningsretten, beror fradragsretten på, om der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a. F.eks. vil advokat- og revisoromkostninger, der har direkte tilknytning til ydelsen af tegningsretter til de ansatte m.m., kunne fradrages med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a.

Værdien af de ydede tegningsretter kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til de modtagne tegningsretter.

Derudover indeholder bestemmelsen i stk. 2 en regulering af den situation, hvor et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet yder tegningsretter til de ansatte i arbejdsgiverselskabet. I disse situationer skal den del af koncernselskabets udgift, der svarer til tegningsrettens værdi, i forhold til eventuelle følgeændringer behandles på samme måde som, hvis udgiften havde været en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, litra a.

Havde udgiften været en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, litra a, havde situationen typisk været følgende: Hvor et koncernselskab yder løn eller personalegoder til de ansatte i et andet koncernselskab, vil dette have afledte konsekvenser, der afhænger af, om arbejdsgiverselskabet betaler en godtgørelse herfor eller ej. Når der betales en godtgørelse, så skal koncernselskabet typisk ikke medregne godtgørelsesbeløbet ved indkomstopgørelsen. Modsat har arbejdsgiverselskabet fradragsret for et beløb svarende til den betalte godtgørelse. Betales der ikke en godtgørelse, vil arbejdsgiverselskabet typisk blive anset for at have modtaget et beløb fra koncernselskabet i form af et tilskud m.m., som eventuelt er skattepligtigt for arbejdsgiverselskabet. Endvidere vil arbejdsgiverselskabet kunne fradrage et beløb af samme størrelse som det skattepligtige tilskud m.m. Det skal bemærkes, at der i sidstnævnte situation (ingen godtgørelse) kan blive tale om korrektion efter ligningslovens § 2.

Formålet med bestemmelsen i stk. 2 er at sikre, at de samme følgeændringer vil indtræde, hvor et koncernselskab yder tegningsretter til ansatte i et andet koncernselskab.

Modsat fradragsreglen i stk. 1 i den foreslåede § 8 L omfatter stk. 2 kun den situation, hvor der ydes tegningsretter til ansatte .

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 9

Det foreslås at ophæve reglerne i ligningslovens § 28 om en udskydelse af beskatningen (som løn) af købe- og tegningsretter, der er tildelt ansatte m.m., til det tidspunkt, hvor retten udnyttes eller afstås. Endvidere foreslås det at ophæve reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C om VækstFondsordningen.

Ophævelsen af de pågældende bestemmelser har virkning for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere, jf. lovforslagets § 18, stk. 2. Bestemmelserne finder således fortsat anvendelse for aktier, køberetter og tegningsretter, der er tildelt før den 1. januar 2003, medmindre parterne efter overgangsreglen i lovforslagets § 18, stk. 6, udtrykkeligt har valgt, at reglerne i den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H (lovforslagets § 1, nr. 6) skal finde anvendelse.

Konsekvensen af den foreslåede ophævelse af reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C er, at beskatningen af aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier vil indtræde på retserhvervelsestidspunktet, medmindre tildelingen omfattes af reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H om udskydelse af beskatningen til salg af aktierne og med beskatning som aktieavance.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 4.

Til nr. 2, 5, 6, 8, 9 og 12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 4.

Til nr. 4

Efter den foreslåede bestemmelse skal gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tab ved afståelse af tegningsretter kan heller ikke fradrages.

Bestemmelsen gælder kun i forhold til tegningsretter, der er tegningsretter til aktier. Både den situation, hvor der udelukkende tildeles tegningsretter til aktier til andre end de hidtidige aktionærer, og den situation, hvor der tildeles tegningsretter til nogle af de hidtidige aktionærer eventuelt sammen med ikke-aktionærer, er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen gælder også i det tilfælde, hvor der sker tildeling til hidtidige aktionærer, men hvor tildelingen ikke sker forholdsmæssigt.

Endvidere gælder bestemmelsen både i den situation, hvor de tildelte tegningsretter til aktier giver ret til at tegne aktier til markedskursen, og hvor de giver ret til at tegne aktier til en kurs under markedskursen. I forhold til sidstnævnte situation, dvs. hvor tegningsretterne giver ret til tegning til favørkurs, gælder dog den undtagelse, at der ikke er skattefrihed, såfremt de(n) hidtidige aktionærers afståelse må anses for en gave til modtageren af den tildelte tegningsret.

En gavebeskatning kunne være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab udbetaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et personligt udført arbejde, men ikke gaver til den ansatte. Ved tildeling af tegningsretter foreligger der derfor ikke en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. En gavebeskatning vil derfor kun kunne komme på tale i helt særlige tilfælde.

For så vidt angår definitionen af tildelingstidspunktet henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 18, stk. 2.

Til nr. 7

Det foreslås, at aktier, der er erhvervet efter reglerne i ligningslovens § 7 A, ikke skal indgå ved anvendelse af FIFO-princippet (først ind først ud), så længe aktierne er båndlagt. Efter ophør af båndlæggelsen indgår aktierne i vurderingen med det tidspunkt, hvor den ansatte erhvervede aktierne.

Efter aktieavancebeskatningsloven gælder der et generelt FIFO-princip. Dette princip gælder både, hvor avanceopgørelsen skal ske efter aktie-for-aktie metoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, og hvor avanceopgørelsen skal ske efter gennemsnitsmetoden, jf. aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, der indeholder en henvisning til § 5, stk. 2. Princippet gælder for alle aktier omfattet af aktieavancebeskatningsloven, herunder aktier, som ansatte har erhvervet fra deres arbejdsgiver efter reglerne i ligningslovens § 7 A. De pågældende medarbejderaktier indgår i FIFO-princippet fra erhvervelsen og dermed også i den periode, hvor de er båndlagt efter bestemmelsen i ligningslovens § 7 A.

Anvendelse af FIFO-princippet kan betyde, at avanceopgørelsen ved en aktieafståelse skal ske på grundlag af anskaffelsessummen for medarbejderaktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, fordi de(n) båndlagte aktier er de(n) ældste. Dette selv om båndlæggelsen betyder, at der ikke må ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne i båndlæggelsesperioden. Samtidig kan det udmønte sig i en fremrykket avancebeskatning, hvor der er tale om medarbejderaktier erhvervet under en favørkursordning. For at imødegå disse forhold foreslås det, at de båndlagte medarbejderaktier først skal indgå i FIFO-princippet, når båndlæggelsen er ophørt og den ansatte har fået fri rådighed over aktierne.

Til nr. 10

Der foreslås indsat en særlig regel om opgørelse af gevinst og tab på aktier, som et selskab tildeler ansatte. Reglen omfatter den situation, hvor der er ydet aktier, og hvor selskabet har fradragsret for udgiften ved tildelingen af aktierne dels som en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, litra a, dels som et aktietab efter aktieavancebeskatningsloven. Reglen finder anvendelse, når der er ydet aktier, der hverken er omfattet af ligningslovens § 7 A eller den foreslåede nye bestemmelse i ligningslovens § 7 H.

Efter aktieavancebeskatningsloven opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen. Ved tildeling af aktier udgør selskabets afståelsessum, det beløb modtageren har betalt for aktierne. Når selskabet efter statsskattelovens § 6, litra a, kan fradrage forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og den betalte favørkurs (0 kr., hvor aktier er tildelt gratis), vil en anvendelse af aktieavancebeskatningslovens opgørelsesregler kunne medføre, at selskabet opnår fradrag for den samme udgift to gange. Derfor foreslås der indsat en regel om, at gevinst/tab på de afståede aktier i stedet skal opgøres som forskellen mellem handelsværdien på afståelsestidspunktet og anskaffelsessummen. Der er alene tale om en opgørelsesregel. Hvorvidt selskabet er skattepligtigt af gevinst/tab skal fortsat opgøres efter aktieavancebeskatningslovens øvrige regler.

Ved afståelse af aktier til opfyldelse af køberetter, der er tildelt ansatte, vil der alene kunne blive tale om et aktietab omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Udgiften ved opfyldelse af køberetten, dvs. forskellen mellem aktiernes handelsværdi og det beløb, som den ansatte erhverver aktierne til (favørkursen), udgør ikke en driftsomkostning. Driftsomkostningen ligger i selve ydelsen af køberetten, dvs. driftsomkostningen udgøres af køberettens værdi på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver endelig ret til køberetten.

Til nr. 11

Det foreslås, at aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A om generelle medarbejderaktieordninger, først skal indgå i avanceopgørelser efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 gennemsnitsmetoden, fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. De pågældende medarbejderaktier skal indgå med deres anskaffelsessum. Anskaffelsessummen for de såkaldte favørkursaktier er det beløb, som medarbejderen har erhvervet aktierne for, mens anskaffelsessummen for de såkaldte gratisaktier er aktiernes handelsværdi på tildelingstidspunktet.

Som en undtagelse herfra foreslås det dog, at de båndlagte aktier skal indgå i avanceopgørelser efter § 6, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, når avanceopgørelsen skyldes indtræden af skattepligt som følge af fraflytning.

Til nr. 13

Det foreslås, at aktier kan overdrages til personer, som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark eller som er hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, hvis aktierne tilknyttes et fast driftssted i Danmark og dermed fortsat er omfattet af dansk beskatningsret.

Til nr. 14

Der foreslås en ændring af fraflytterreglens anvendelsesområde, således at også almindelige aktier, der ejes af mindretalsaktionærer, og som på fraflytningstidspunktet har været ejet i mindre end 3 år, bliver omfattet af fraflytterbeskatningen.

Fraflyttereglerne betyder, at der ved ophør af dansk skattepligt indtræder beskatning af urealiserede avancer, såfremt visse betingelser er opfyldt. Reglerne omfatter aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog med en undtagelse for så vidt angår almindelige aktier, der på fraflytningstidspunktet er ejet i mindre end 3 år. Disse er kun omfattet, såfremt aktionæren er omfattet af hovedaktionærbegrebet eller der er tale om aktier, der er erhvervet i forbindelse med en skattefri virksomhedsomdannelse. Forslaget betyder, at alle almindelige aktier ejet i mindre end 3 år bliver omfattet af fraflytterreglerne.

Til nr. 15

Den foreslåede udvidelse af fraflytterreglens anvendelsesområde, jf. lovforslagets § 2, nr. 14, omfatter også tegningsretter til aktier med en ejertid på mindre end 3 år. Da tegningsretter typisk har en kortere løbetid end 3 år, indebærer det, at fraflytterreglen fremover formentlig vil få større betydning for tegningsretter. Hvis en ansat, der har modtaget aktier m.v. omfattet af den foreslåede § 7 H, efter erhvervelsen flytter til udlandet, anses de modtagne aktier m.v. principielt fortsat for omfattet af § 7 H. Fraflytningen medfører således ikke, at betingelserne for anvendelse af § 7 H ikke længere anses for opfyldt. Men fraflytningen betyder, at der vil indtræde fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a (aktier og tegningsretter), såfremt betingelserne i de pågældende bestemmelser i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende gælder for tegningsretter og aktier omfattet ligningslovens § 7 A.

Ved fraflytning opgøres den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem anskaffelsessummen og et beløb svarende til aktiens/tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.

For tegningsretter, som typisk er unoterede, kan det være vanskeligt at fastsætte værdien på fraflytningstidspunktet. Det foreslås derfor, at den skattepligtige i forhold til tegningsretter i stedet kan vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v.

Den alternative opgørelsesregel gælder for alle tegningsretter til aktier. Dvs. den gælder for såvel børsnoteret som unoteret tegningsretter, og uanset hvorledes den skattepligtige har erhvervet tegningsretten om tegningsretten f.eks. er erhvervet i egenskab af aktionær, som led i et ansættelsesforhold eller er købt.

Er der tale om en børsnoteret tegningsret kan den alternative regel anvendes, også hvor forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. måtte føre til en lavere skattepligtig fortjeneste end en opgørelse baseret på den almindelige regel, dvs. børsværdien på fraflytningstidspunktet. Hvor der er tale om en købt tegningsret eller en tegningsret, der er modtaget som led i et ansættelsesforhold og beskattet (som løn) på retserhvervelsestidspunktet, vil en opgørelse efter den alternative regel fortsat skulle ske som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. Hvis man ønsker, at der skal tages hensyn til købesummen/den tidligere beskattede værdi, må man vælge at foretage opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter den almindelige regel, dvs. som forskellen mellem anskaffelsessummen og et beløb svarende til tegningsrettens værdi på fraflytningstidspunktet.

Beskatningen af den opgjorte skattepligtige fortjeneste af tegningsretten skal ske som kapital- eller aktieindkomst efter de almindelige regler herfor.

Såfremt medarbejderne på fraflytningstidspunktet m.v. endnu ikke har erhvervet endelig ret til tegningsretten, skal medarbejderen på dette tidspunkt efter praksis beskattes af den skattepligtige fortjeneste, som eventualretten til tegningsretten repræsenterer.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 1

Det foreslås, at det som udgangspunkt kun er næringsaktier, der tilknyttes et fast driftssted omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. I tilfælde hvor en person opgiver sin fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1, men bliver begrænset skattepligtig af det faste driftssted, kan den skattepligtige vælge, at visse ikke-næringsaktier også skal tilknyttes det faste driftssted. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige bliver hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Valget skal foretages i forbindelse med fraflytningen.

Modtager den skattepligtige aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller § 11 A (succession ved aktieoverdragelse i levende live) eller dødsboskattelovens §§ 36 - 38 (succession fra dødsbo), vil der kunne foretages et tilsvarende valg på modtagelsestidspunktet.

De ikke-næringsaktier, som med forslaget vil kunne tilknyttes et fast driftssted, er aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet.

Det foreslås, at aktier, som er tilknyttet et fast driftssted, beskattes efter reglerne for fuldt skattepligtige.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 3

Når skattepligten for en fuldt skattepligtig ophører ved fraflytning eller ved, at den pågældende efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal der ske en opgørelse af bl.a. den skattepligtige gevinst af køberetter til aktier. Denne fortjeneste opgøres efter de almindelige regler, dog således at værdien ved fraflytningen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.

Køberetter til aktier er som udgangspunkt omfattet af reglerne om lagerbeskatning, dvs. at der skal foretages en årlig værdiansættelse. For disse køberetter ligger værdiansættelsen efter fraflytterreglen i naturlig forlængelse af lagerbeskatningen. Mange køberetter til aktier er imidlertid omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 30, hvorefter køberetten beskattes sammen med den aktie, der erhverves i henhold til køberetten. Her kan den påkrævede værdiansættelse ved en fraflytning volde vanskeligheder. Det foreslås derfor, at den skattepligtige i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5, i stedet kan vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v.

Den alternative regel gælder for alle køberetter til aktier, der på fraflytningstidspunktet er omfattet af reglen i kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 5. Den gælder for såvel børsnoterede som unoterede køberetter, og uanset hvorledes den skattepligtige har erhvervet køberetten, herunder om køberetten er erhvervet som led i et ansættelsesforhold.

Er der tale om en børsnoteret køberet kan den alternative regel anvendes, også hvor forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. måtte føre til en lavere skattepligtig fortjeneste end en opgørelse baseret på den almindelige regel, dvs. børsværdien på fraflytningstidspunktet. Hvor der er tale om en købt køberet eller en køberet, der er modtaget som led i et ansættelsesforhold og beskattet (som løn) på retserhvervelsestidspunktet, vil en opgørelse efter den alternative regel fortsat skulle ske som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen for den underliggende aktie på tidspunktet for fraflytningen m.v. Hvis man ønsker, at der skal tages hensyn til købesummen/den tidligere beskattede værdi, må man vælge at foretage opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter den almindelige regel, det vil efter realisationsprincippet sige som forskellen mellem anskaffelsessummen og et beløb svarende til køberettens værdi på fraflytningstidspunktet.

Beskatningen af den opgjorte skattepligtige fortjeneste af køberetten skal ske som kapitalindkomst efter de almindelige regler herfor.

Såfremt medarbejderne på fraflytningstidspunktet m.v. endnu ikke har erhvervet endelig ret til køberetten, skal medarbejderen på dette tidspunkt efter praksis beskattes af den skattepligtige fortjeneste, som eventualretten til køberetten repræsenterer.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse vedrører faste driftssteder, som ejes af udenlandske selskaber. Bestemmelsen svarer til den i § 8, nr. 1, foreslåede bestemmelse for faste driftssteder ejet af fysiske personer.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 11.

Til nr. 1, 3 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 6 og 9.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres en indberetningsordning vedrørende medarbejderaktier m.v., der er aftalt omfattet af ligningslovens § 7 H. Indberetningen skal dog være af ret begrænset omfang, hvilket hænger sammen med kravet om, at aftalen indgået mellem den ansatte og selskabet, der skal attesteres af revisor, skal indsendes til skattemyndighederne.

Forslaget er udformet som en bemyndigelse til skatteministeren til at gennemføre en sådan indberetningsordning.

Det foreslås således, at det selskab, der som vederlag har ydet en aktie eller anpart eller en købe- eller tegningsret til en aktie eller anpart som led i et ansættelsesforhold, skal kunne pålægges at foretage indberetning til ToldSkat herom, hvis der er indgået aftale mellem den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, om, at reglerne i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse.

Indberetningen skal som udgangspunkt foretages af det selskab, der har ydet vederlaget. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab her i landet, hvor den pågældende er ansat.

Det er tanken, at der alene bliver tale om en markering i lønindberetningen, hvis der er ydet vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H.

Ved tildeling af aktier/anparter foretages indberetningen for retserhvervelsesåret. Ved tildeling af købe- eller tegningsretter foretages indberetningen for udnyttelsesåret.

Til nr. 6

Som led i den skattemæssige kontrol med kapitalbevægelser over landegrænserne må pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler overførsel af penge til konti i udlandet, kun overføre beløb til en konto i udlandet, hvis det over for pengeinstituttet m.v. er dokumenteret, at kontoen er anmeldt til ToldSkat som nævnt i skattekontrollovens § 11 A, eller pengeinstituttet m.v. selv foretager denne anmeldelse af kontoen.

Dette krav gælder dog ikke enkeltstående dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførsel, der overstiger 60.000 kr.

Beløbsgrænsen er fastsat på baggrund af den dagældende beløbsgrænse for indberetning til Nationalbankens valutastatistik. Denne beløbsgrænse er fra den 1. januar 2001 hævet til 100.000 kr.

Det foreslås på denne baggrund, at beløbsgrænsen i skattekontrollovens § 11 A, stk. 8, for kontrol af anmeldelse af konti i udlandet i forbindelse overførsel af penge her fra landet til disse konti, hæves fra 60.000 kr. til 100.000 kr.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1 og 2

Det forslås, at der gives adgang til en hurtigere frigørelse af unoterede aktier, der er valgt deponeret i forbindelse med anvendelse af VækstFondsordningen.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede afskaffelse af VækstFondsordningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, for fremtidige tildelinger af aktier, køberetter og tegningsretter, og adgangen til for allerede foretagne tildelinger at vælge de nye regler i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H som er mere fordelagtig end VækstFondsordningen. Da VækstFondsordningen dermed vil være en ordning under afvikling, er det fundet hensigtsmæssigt at muliggøre en endnu tidligere afvikling gennem en adgang til hurtigere frigørelse af allerede deponerede unoterede aktier.

Efter de gældende regler kan unoterede aktier alene frigøres mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi - før udløbet af den 8-årige deponeringsperiode, såfremt der har været handlet aktier i selskabet mellem uafhængige parter inden for 1 måned før den ønskede frigørelse. Det foreslåede stk. 4 og stk. 5, nr. 1, i § 6 a svarer til de gældende regler.

Det foreslås, at der tillige bliver mulighed for en frigørelse før deponeringsperiodens udløb, såfremt selskabet og VækstFonden kan blive enige om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi og dermed det beløb, der skal betales for at få aktierne frigjort. Det er endvidere en betingelse, at der sker en frigørelse af alle de aktier, som selskabet har deponeret. Denne yderligere mulighed for en tidligere frigørelse omfatter alene aktier, der vedrører en deponering for oktober kvartal 2002 eller tidligere, jf. lovforslagets § 18, stk. 8.

Ved uenighed mellem selskabet og Vækstfonden om størrelsen af aktiernes aktuelle kursværdi, skal spørgsmålet afgøres af domstolene. Under hensyntagen til de tidsmæssige aspekter ved at føre en retssag, foreslås det, at der indføres mulighed for, at selskabet umiddelbart kan få frigjort de deponerede aktier mod at betale et beløb svarende til selskabets opfattelse af aktiernes aktuelle kursværdi og mod at stille sikkerhed for et beløb svarende til forskellen i kursopfattelse. Sikkerheden kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.

Børsnoterede aktier kan efter gældende regler frigøres før deponeringsperiodens udløb mod betaling af den aktuelle kursværdi.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 13, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af, at hæftestraf blev afskaffet ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven, som trådte i kraft den 1. juli 2001.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

Til stk. 1

Loven skal efter forslaget træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at den nye regel i ligningslovens § 7 H skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C og konsekvensændringerne som følge af ophævelsen af disse bestemmelser, skal have virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. januar 2003 eller senere. For aktier m.v., der er tildelt før den 1. januar 2003, finder reglerne i ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C, således fortsat anvendelse. Tilsvarende finder de bestemmelser, der foreslås ændret ved lovforslagets § 1, nr. 8, § 2, nr. 1, §§ 3-5, § 9, nr. 1, 2 og 4, § 12 og §§ 14-17, som en konsekvens af ophævelsen af ligningslovens § 28 og §§ 28 A-C, uændret anvendelse, dvs. uden de foreslåede reguleringer.

Ved tildelingstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffe sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om en tildeling.

Til stk. 3

Det foreslås, at den særlige fradragsadgang for selskaber ved udstedelse af tegningsretter til aktier, der tildeles ansatte m.m., skal have virkning for tegningsretter, der tildeles og dermed ydes den 1. januar 2003 eller senere.

Endvidere foreslås det, at den hurtigere adgang til frigørelse af deponerede unoterede aktier indføres med virkning fra og med 1. januar 2003.

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne vedrørende den skattemæssige behandling af aktier med tilknytning til fast driftssted skal have virkning fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 5

Det foreslås, at de indberetningsregler, der er indeholdt i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, 11 og 13, og som vedrører købe- og tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28, og aktier samt købe- og tegningsretter omfattet af VækstFondsordningen fortsat skal finde anvendelse for aktier m.v., der er ydet og dermed tildelt før den 1. januar 2003, medmindre der indgås aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, jf. overgangsreglen i stk. 6.

Til stk. 6

Der foreslås indsat en overgangsregel for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. januar 2003. Efter overgangsreglen kan den ansatte og det selskab, der har ydet aktierne m.v. vælge, at reglerne i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Aftalen skal også indgås med det ydende selskab, hvor aktierne m.v. er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet.

Anvendelse af overgangsreglen er for det første betinget af, at tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter indtræder den 1. januar 2002 eller senere.

For købe- og tegningsretter, der er ydet under ligningslovens § 28, indtræder den ansattes beskatning ved udnyttelse, afståelse eller fraflytning. Ved en afståelse er overgangsreglen dog ikke relevant, da ligningslovens § 7 H ikke kan finde anvendelse, såfremt købe- eller tegningsretten kan overdrages. For aktier, køberetter og tegningsretter uden for ligningslovens § 28 indtræder den ansattes beskatning på retserhvervelsestidspunktet.

Hvor VækstFondsordningen er valgt eller indgår som en mulighed, skal beslutningen om anvendelse af den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 H træffes inden udnyttelsen, såfremt købe- eller tegningsretten er omfattet af ligningslovens § 28. For købe- og tegningsretter, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28, samt for aktier, skal beslutningen træffes inden retserhvervelsen.

Det er for det andet en betingelse, at der mellem den ansatte og det ydende selskab er indgået en aftale om, at ligningslovens § 7 H skal finde anvendelse. Det vil sige, at der skal være enighed om reglernes anvendelse.

Indgås en sådan aftale om anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, vil en indberetning skulle foretages efter reglerne i den foreslåede § 7 A, stk. 2, nr. 16, men først for det kalenderår, hvor denne aftale er indgået.

Som led i ligningen af den ansatte eller selskabet vil disse kunne blive afkrævet bevis for, at der er indgået aftale om anvendelse af ligningslovens § 7 H.

Til stk. 7

I tilknytning til den foreslåede overgangsregel i § 18, stk. 6, foreslås det, at der skal være adgang til at ændre i allerede indgåede aftaler om tildeling af aktier, køberetter og tegningsretter uden at dette betragtes som en afståelse og erhvervelse af nye aktier m.v.

Reglen gælder kun i forhold de situationer, hvor ændringen af den indgåede aftale har det udtrykkelige formål at tilpasse aftalen til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H.

Til stk. 8

Det forslås, at adgangen til en hurtigere frigørelse mod kontant betaling af unoterede aktier, der er deponeret i VækstFonden, alene omfatter aktier, der er deponeret til betaling af afgiften for oktober kvartal 2002 eller tidligere.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7 A. Følgende ydelser, som en arbejdsgiver giver sine ansatte, skal ikke medregnes til den ansattes skattepligtige indkomst: 1. I § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, indsættes efter 3. pkt.:

1) Værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10 pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har funder sted. Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som den ansatte har erhvervet dem for. Uanset aktieavancebeskatningslovens bestemmelser anses selskabets øvrige aktionærer ikke for at have afstået tegningsretter til aktier, der tildeles den ansatte efter denne bestemmelse. Selskabet kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretter til aktier som driftsomkostning. »Uanset reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand med betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 1.« 2. § 7 A, stk. 1, nr. 1, 5. pkt., ophæves.

2) Værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.

- - -

Stk. 2 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at adgangen til at erhverve aktier eller obligationer står åben for alle ansatte i virksomheden. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier, kan dog anerkendes. Det er endvidere en betingelse, at de ansatte på erhvervelsestidspunktet er ansat i uopsagt stilling i virksomheden. Det gælder dog ikke for medarbejdere, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering. Endvidere kan ordningerne efter stk. 1 omfatte medarbejdere, som er opsagt på erhvervelsestidspunktet på grund af virksomhedens aktivitet, men som må forventes genansat (sæsonarbejdere). For ordninger omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2, gælder det endvidere, at medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse. Som ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer. - - - 3. I § 7 A, stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »medarbejderaktierne skal have samme rettigheder som selskabets øvrige aktier af samme klasse«: », og at medarbejderaktierne ikke må udgøre en særlig aktieklasse«.

Stk. 4 . Afhænder et selskab aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, skal selskabet opgøre en avance eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. 4. I § 7 A, stk. 4 og 5, udgår »af dets egen beholdning«.

Stk. 5 . Selskabet kan, når det afhænder aktier m.v. af dets egen beholdning til de ansatte, ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække forskellen mellem handelsværdien på afhændelsestidspunktet og den kursværdi, medarbejderne erhverver aktierne til, som driftsudgift. - - -

Stk. 7 . Det er en betingelse for skattefritagelse efter stk. 1, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodning m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Skatteministeren kan se bort fra overskridelsen af fristen i 1. pkt. 5. I § 7 A, stk. 7, 1. pkt., ændres »de statslige told- og skattemyndigheder, hvor selskabet er hjemmehørende« til: »selskabets skatteansættende myndighed«.

6. Efter § 7 G indsættes:

» § 7 H. Personer, der som led i et ansættelsesforhold modtager vederlag i form af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, skal ikke medregne værdien heraf ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til de ydede købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for ydede aktier foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret. Vurderingen af, om betingelserne i stk. 2, nr. 3, 4, 6 og 7, er opfyldt, foretages ud fra forholdene på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie, køberet eller tegningsret.

Stk. 2 . Skattefriheden efter stk. 1 af et vederlag er betinget af:

1) At den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie, eller en købe- eller tegningsret, i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, den nominelle størrelse af aktien, eller den nominelle størrelse af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse, herunder givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.

2) At den ansatte i samme år enten

a) modtager aktier og købe- og tegningsretter, hvor værdien af de modtagne aktier m.v. ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn eller

b) modtager købe- eller tegningsretter, hvor udnyttelseskursen maksimalt er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som de modtagne retter giver ret til at erhverve eller tegne, og aktier, hvor værdien heraf ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn.

3) At aktierne, køberetterne eller tegningsretterne ydes af det selskab, hvor personen er ansat eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

4) At de modtagne aktier, køberetter eller tegningsretter er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.

5) At aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier den ansatte kan erhverve i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse.

6) At der ikke kan ske overdragelse af modtagne købe- og tegningsretter. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet. Kravet om uoverdragelighed anses for opfyldt, hvor retten kan overgå ved arv.

7) At modtagne køberetter kun kan opfyldes ved faktisk levering af aktier. Leveringskravet anses for opfyldt, hvor køberetten udløber uudnyttet.

Stk. 3 . Såfremt en tegningsret omfattet af stk. 1 udløber uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af modtagne aktier og aktier, der er erhvervet på grundlag af modtagne købe- eller tegningsretter, anses aktierne for anskaffet til det beløb, som den ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 4 . Når en ydelse af aktier eller køberetter til aktier er omfattet af reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes ubetingede erhvervelse, af de aktier eller køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1. Ved afståelse af aktier m.v., der er skattefri for modtageren efter stk. 1 og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne m.v. ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.

Stk. 5 . Revisoren for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. En kopi af aftalen med revisors attest skal indgives til den skatteansættende myndighed senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab til skattemyndighederne efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v.

Stk. 6 . I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, og de modsvarende regler om selskabets fradragsret, jf. § 8 L og statsskattelovens § 6, litra a, ikke anvendelse. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.«

7. Efter § 8 K indsættes:

» § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og § 2, stk. 1, litra a, fradrage værdien af tegningsretter til aktier, der er udstedt af selskabet og som ydes til ansatte eller personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, eller som ydes som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt.

Stk. 2 . Hvor et selskab yder tegningsretter til ansatte i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, skal den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi, i forhold til eventuelle følgeændringer (sekundære justeringer) i enhver henseende behandles på samme måde som, hvis udgiften havde være en driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, litra a.

Stk. 3 . Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt tildelingen af tegningsretterne er omfattet af § 7 A eller § 7 H.«

§ 9 C. - - - Stk. 4 . Skattepligtige med en indkomst, der ikke overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Skattepligtige med en indkomst, der overstiger 136.100 kr., kan fra og med indkomståret 2002 yderligere fratrække 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter stk. 1-3, dog højst 6.000 kr. Procentsatsen og maksimumsbeløbet på 6.000 kr. efter 2. pkt. reduceres med henholdsvis 0,5 procentpoint og 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger 136.100 kr. Indkomsten efter 1.-3. pkt. opgøres efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3, samt ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter lovens § 20. Indkomstbeløbet på 136.100 kr. reguleres efter personskattelovens § 20. - - - 8. I § 9 C, stk. 4, 4. pkt., udgår »med tillæg af vederlag omfattet af § 28 A omregnet efter § 28 B, stk. 3,«.

§ 28. For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. er betinget af, at det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelses-tidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4. 9. § 28, § 28 A, § 28 B og § 28 C ophæves.

Stk. 2 . Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3 . Er der ydet køberetter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, fradragsret for de herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til køberettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor køberetten udnyttes. Er køberetten ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten udnyttes.

Stk. 4 . Er der ydet tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter ved ydelsen af tegningsretterne som driftsomkostning, jf. dog 3. pkt. Den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, kan dog først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor tegningsretten udnyttes. Fradragsretten efter 1. pkt., jf. 2. pkt., for den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, er betinget af, at tegningsretten udnyttes af den person, der har modtaget den pågældende tegningsret som vederlag.

Stk. 5 . Afstår et selskab aktier til opfyldelse af køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er selskabet omfattet af reglen i stk. 3, 1. pkt. eller stk. 4, 1. pkt., skal selskabet opgøre en fortjeneste eller et tab svarende til forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet og den kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Stk. 6 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligtigt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 7 . Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 8 . Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag pålignet efter stk. 6. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når tegnings- eller køberetterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetterne indgives selvangivelse af det modtagne vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 9, er henstanden betinget af, at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 9 . Ved udnyttelse eller afståelse af tegnings- eller køberetter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, kan den skattepligtige vælge for disse tegnings- eller køberetter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10 . Er der ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet, bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse tegnings- og køberetter. Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg for forfaldent på tidspunktet for tegnings- eller køberettens udløb. Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 8, og udløber tegnings- eller køberetterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse tegnings- og køberetter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 4. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 11 . For tegningsretter og køberetter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 6 eller 7, men som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af tegningsretter og køberetter, der ikke er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende tegnings- og køberetter behandles efter reglerne i stk. 1-5, idet beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af tegnings- eller køberettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 12 . Stk. 1-11 kan ikke anvendes, såfremt reglerne i § 7 A om medarbejderaktieordninger finder anvendelse.

§ 28 A. En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet betaler en afgift, jf. stk. 3, til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.

Stk. 2 . Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at de modtagne aktier, tegningsretter eller køberetter, er aktier i det selskab, hvor personen er medarbejder, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at tegne eller erhverve aktier i de nævnte selskaber. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det yderligere en betingelse, at tegningsretten henholdsvis køberetten udnyttes til erhvervelse af aktier. Det er endvidere en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har erhvervet aktierne, tegningsretterne eller køberetterne. For tegningsretter og køberetter omfattet af § 28 er det en betingelse, at den skriftlige aftale er indgået inden udløbet af det kvartal, hvori medarbejderen har udnyttet tegningsretten henholdsvis køberetten.

Stk. 3 . Når der er indgået en skriftlig aftale mellem selskab og medarbejder om betaling af en afgift af det modtagne vederlag, jf. stk. 1, kan det selskab, der har indgået aftalen med medarbejderen, indbetale afgiften på en af følgende måder:

1) Kontant.

2) Ved aflevering af aktier.

3) Ved deponering af aktier.

Stk. 4 . Hvor selskabet vælger at indbetale afgiften ved aflevering eller deponering af aktier, skal der afleveres henholdsvis deponeres aktier med en kursværdi svarende til den opgjorte afgift. De aktier, der afleveres henholdsvis deponeres, skal være i samme selskab og skal have samme rettigheder som de aktier, medarbejderen modtager eller kan erhverve i henhold til de modtagne tegningsretter eller køberetter.

Stk. 5 . Såfremt selskabet betaler afgift efter reglerne i stk. 3, bortfalder selskabets ret efter statsskattelovens § 6, litra a, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende aktier eller køberetter, som svarer til aktiernes værdi ved medarbejderens erhvervelse henholdsvis køberetternes værdi ved medarbejderens erhvervelse eller udnyttelse. Endvidere bortfalder selskabets ret efter § 28, stk. 4, til at fradrage den del af de udgifter, der er forbundet med ydelsen af de pågældende tegningsretter, som svarer til tegningsretternes værdi ved medarbejderens udnyttelse.

Stk. 6 . Frigøres de deponerede aktier ved kontant betaling af kursværdien, jf. § 6 A, stk. 4, i lov om VækstFonden, anses frigørelsen for en afståelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, idet selskabet dog ikke skal medregne fortjeneste og tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens regler ved en senere afståelse af aktier i selskabet skal selskabet medregne kursværdien ved frigørelsen af de deponerede aktier i anskaffelsessummen.

§ 28 B. Afgiften efter § 28 A, stk. 3, udgør 40 pct. af værdien af det vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., som medarbejderen modtager.

Stk. 2 . Ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag, hvoraf der betales afgift efter reglerne i § 28 A.

Stk. 3 . Hvor det modtagne vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., efter andre bestemmelser skal indgå i medarbejderens indkomstgrundlag m.v., omregnes det til den værdi, vederlaget ville have haft, såfremt der ikke var indgået en aftale efter reglerne i § 28 A, ved at gange det modtagne vederlag med 100/70.

§ 28 C. Reglerne i kildeskattelovens afsnit V, VII, VIII og IX og i opkrævningsloven om betaling, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse, klage og straf m.v. vedrørende indeholdelse af A-skat finder med de i stk. 2-4 nævnte undtagelser tilsvarende anvendelse for afgiften efter § 28 B, stk. 1.

Stk. 2 . Afgiftsperioden er kvartalet. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af det kvartal, hvori opgørelsen af det samlede vederlag, jf. § 28 A, stk. 1, 2. pkt., skal foretages med seneste rettidige betalingsdag den 10. i den efterfølgende måned.

Stk. 3 . Er aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier modtaget fra et andet selskab end det selskab, hvor modtageren er ansat, hæfter alene sidstnævnte selskab for betaling af afgiften.

Stk. 4 . Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning m.v. af afgiften, herunder at angivelse af afgiften skal indgives af det selskab, hvor modtageren af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier er ansat.

Stk. 5 . Afgift omfattet af § 28 A, stk. 3, nr. 2 eller 3, overføres via de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til VækstFonden. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med erhvervsministeren nærmere regler om overførslen, herunder om tilbageførelse af overskydende beløb til statskassen, jf. lov om VækstFonden § 6 A, stk. 5.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 695 af 21. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1. - - - Stk. 2 . Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5, stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13, omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have afstået en tegningsret. 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., udgår », idet reglerne i denne lov dog ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28«. 2. I § 1, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 5«. 3. § 1, stk. 2, sidste pkt., ophæves.

4. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier , der ikke sker forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke fradrages.

Stk. 2 . Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.«

§ 2 b. - - - Stk. 3 . Fortjenesten eller tabet opgøres efter stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. 5. I § 2 b, stk. 3, 2. pkt. og § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

§ 3. - - - Stk. 5 . Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier. - - - 6. I § 3, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 6-8« til: »§ 6, stk. 7-9«.

§ 5. - - - 7. I § 5, stk. 2, indsættes som 2. punktum:

Stk. 2 . Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. »Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, medregnes først efter 1. pkt. fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.«

- - -

Stk. 5 . § 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse. 8. I § 5, stk. 5, ændres »§ 6, stk. 7 og 8« til: »§ 6, stk. 8 og 9«.

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a, § 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud for afståelsen. 9. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

Stk. 2 . Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. - - - 10. I § 6, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Afstår et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens § 6, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet.«

11. I § 6 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 3 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 13 a skal aktier som nævnt i 1. pkt., dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2, 1.pkt., og stk. 3, selv om de er båndlagt på tidspunktet for skattepligtens indtræden.«

Stk. 4-9 bliver herefter stk. 5-10.

Stk. 8 . Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. - - - 12. I § 6, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »Stk. 7« til: »Stk. 8«.

§ 11. - - - 13. § 11, stk. 6, affattes således:

Stk. 6. Stk. 5. gælder ikke, hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér. - - - » Stk. 6. Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 5 kun i det omfang, aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til.«

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den pågældende ejer på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. 14. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

- - - 15. I § 13 a, stk. 3, indsættes som 3. punktum:

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et beløb svarende til værdien på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted. Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1. - - - »For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige fortjeneste som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted, i stedet for som forskellen mellem afståelsessummen, jf. 1. pkt. og anskaffelsessummen.«.

§ 3

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: - - - 1. I § 8, stk. 1, litra b, udgår »eller § 28, stk. 1 eller 2«.

b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, samt den skattepligtige værdi af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 eller § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4, - - -

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (Ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 11. september 2002, foretages følgende ændring:

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 5 procent af beregningsgrundlag, som opgøres som den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, positiv kapitalindkomst og positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget med 5 procent af et beregningsgrundlag, som opgøres som den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, samlet positiv kapitalindkomst og samlet positiv aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter §§ 9 og 9 b. 1. I § 10, 1. pkt., udgår »vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«, og i § 10, 2. pkt., udgår »ægtefællernes samlede vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3,«.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 3. - - - Stk. 2. Til lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Til nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregne efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D. - - - 1. § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

§ 6

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (Fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, som senest ændret ved § 23 i lov nr. 409 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

§ 8. - - - Stk.4 . Ved opgørelsen af et tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6, skal udbytte, der er modtaget af det indskydende selskab, anses for modtaget af det modtagende selskab. - - - 1. I § 8, stk. 4, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 7«.

§ 7

I lov om beskatning af medlemmer af investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 1. september 1999, foretages følgende ændring:

§ 2. - - - Stk. 5 . Uanset bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 5 opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier m.v. efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8. 1. I § 2, stk. 5, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-8« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 2-9«.

§ 8

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, nr. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer - - - 1. Efter § 2, stk. 1, litra d, 5. pkt., indsættes:

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag, - - - »For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11 eller § 11 A samt dødsboskattelovens §§ 36 - 38.«

§ 9

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 3. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

§ 30. - - - Stk. 3 . Det er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28. 1. § 30, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

Stk. 4 . Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt. - - - 2. I § 30, stk. 4, 2. pkt., ændres to steder »ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H«.

§ 37. - - - 3. I § 37, stk. 2, indsættes som 2. punktum:

Stk. 2. Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen. »For køberetter til aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtige vælge at opgøre den skattepligtige gevinst efter stk. 1, jf. stk. 5, som forskellen mellem udnyttelseskursen og kursen på den pågældende aktie på tidspunktet for skattepligtsophøret i stedet for efter reglen i 1. pkt.«

- - -

Stk. 5 . Reglerne i stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om køb og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30, stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28, stk. 6 eller 7. 4. § 37, stk. 5, 2. pkt., ophæves.

- - -

§ 10

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 736 af 28. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet for så vidt de 1. § 2, stk. 1, litra a, sidste pkt., ophæves og i stedet indsættes:

a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 5. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed, - - - »Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. For så vidt angår aktier, omfatter skattepligten kun fortjeneste, tab og udbytte på aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3 opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1. Såfremt den skattepligtige bliver skattepligtig efter denne bestemmelse i forbindelse med ophør af skattepligt efter § 1 eller efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i udlandet, Grønland eller Færøerne, kan den skattepligtige vælge fortsat at være skattepligtig af fortjeneste, tab og udbytte opgjort efter reglerne for skattepligtige omfattet af § 1 af aktier i selskaber m.v., hvis formål det er at fremme aktionærernes fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde som led i den skattepligtiges erhvervsmæssige virksomhed her i landet. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige modtager sådanne aktier m.v. som led i en fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver m.v. efter fusionsskatteloven,«.

§ 5 D. - - - Stk. 8 . Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningsloven for aktier, der er erhvervet før overgangen til skattepligt, træder kursværdien på tidspunktet for overgangen til skattepligt i stedet for anskaffelsessummen. Selskabet eller foreningen m.v. kan dog vælge at lægge anskaffelsessummen til grund. Valget skal træffes for samtlige aktier under ét. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab anvendes aktiernes faktiske anskaffelsestidspunkt, dog således at ved opgørelsen af tillæg efter aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5, anses den pågældende aktie som erhvervet ved begyndelsen af det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse. - - - 2. I § 5 D, stk. 8, 4. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 5« til: »aktieavancebeskatningslovens § 6, stk. 6«.

§ 11

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7 A. - - - 1. § 7 A, stk. 2, nr. 10, ophæves.

Stk. 2 . Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

- - -

10) Værdien af udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den, der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.

11) Vederlag i form af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at vederlaget skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 2. I § 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt ., ændres »skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28« til: »er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

12) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten. 3. I § 7 A, stk. 2, nr. 12, 1. pkt ., indsættes efter »medhjælp for et selskabs bestyrelse«: », og som ikke er omfattet af ligningslovens § 7 H«.

13) Værdien af vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, hvis der efter reglerne i ligningslovens §§ 28 A og 28 B er indgået aftale om betaling af en afgift til dækning af erhververens skat m.v. Værdien opgøres som nævnt i ligningslovens § 28 A, stk. 1, sidste pkt. Værdien opgøres på erhvervelsestidspunktet, medmindre vederlag er omfattet af ligningslovens § 28, i hvilke tilfælde værdien opgøres på udnyttelsestidspunktet. Er aktien m.v. ydet af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen var ansat på det tidspunkt, hvor vederlaget blev ydet, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen var ansat på ydelsestidspunktet. 4. § 7 A, stk. 2, nr. 13, ophæves.

- - - 5. I § 7 A, stk. 2 , indsættes som nr. 16 :

»16) Vederlag i form af aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet som led i et ansættelsesforhold og som er valgt omfattet af reglerne i ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat, kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat. Det skal af indberetningen fremgå, at betingelserne for anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H er opfyldt.«

§ 11 A. - - - Stk. 8 . Pengeinstitutter og andre, der som led i deres virksomhed formidler pengeoverførsler, må kun overføre beløb til konti i udlandet tilhørende de i stk. 1, jf. stk. 2, nævnte personer, når det overfor pengeinstituttet m.v. dokumenteres, at kontoanmeldelse som nævnt i stk. 4, jf. stk. 2, er foretaget til de statslige told- og skattemyndigheder, eller når pengeinstituttet m.v. selv anmelder kontoen til disse. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på enkeltstående dispositioner på 60.000 kr. eller derunder, medmindre dispositionen er led i en samlet beløbsoverførelse, der overstiger 60.000 kr. 6. I § 11 A, stk. 8, 2. pkt., ændres to steder »60.000 kr.« til: »100.000 kr.«

§ 12

I lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 723 af 6. august 2001, foretages følgende ændring:

§ 3. Personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, litra a, eller nr. 2 eller 3, og som har erhvervet lønindtægt som nævnt i § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 23.000 kr. Herudover indrømmes et procentfradrag, der beregnes med 15 pct. af den del af lønindtægten, der ikke overstiger 130.000 kr., og med 8 pct. af det overskydende beløb. Procentfradraget beregnes på grundlag af lønindtægten omregnet til helårsindtægt og kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Lønindtægt opgøres med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. Har den pågældende kun lønindtægt som nævnt i en del af indkomståret, nedsættes 23.000 kr.s fradraget og procentfradraget forholdsmæssigt. - - - 1. § 3, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

Økonomi- og Erhvervsministeriet

§ 13

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, foretages følgende ændringer:

§ 6 a. - - - 1. § 6 a, stk. 4, affattes således:

Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoteret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret. Dog kan aktierne frigøres før dette tidspunkt, såfremt selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet og handelen er foretaget eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Endvidere er det en betingelse, at handelen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi, at handelen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handelen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens §4. stk. 2, med selskabet eller overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Afviklingen kan enten ske kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier. »Stk. 4 . Såfremt aktierne er børsnoterede, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, kan selskabet frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi. Er aktierne unoteret, kan selskabet ligeledes frigøre de deponerede aktier mod betaling af aktiernes aktuelle kursværdi, idet de deponerede aktier dog først kan frigøres 8 år efter udløbet af det kalenderår, hvori de er deponeret, jf. dog stk. 5. Uanset om aktierne er børsnoteret eller unoteret, skal deponeringen være afviklet senest 9 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne er deponeret. Denne afvikling kan ske enten kontant eller mod aflevering af de deponerede aktier.«

2. I § 6 a indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5 . Unoterede aktier kan i følgende tilfælde frigøres før det i stk. 4 nævnte tidspunkt:

1) Selskabets aktier har været handlet eller der foreligger et bindende tilbud vedrørende erhvervelse af aktier i selskabet, og handlen er foretaget, eller det bindende tilbud er afgivet inden for en periode på 1 måned før den ønskede frigørelse. Det er endvidere en betingelse, at handlen eller tilbudet omfatter aktier med mindst samme pålydende værdi som de deponerede aktier, eller hvor aktierne ikke har en pålydende værdi , at handlen m.m. omhandler aktier, der udgør mindst samme andel af selskabets kapital som de deponerede aktier. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt handlen eller det bindende tilbud omhandler overdragelse af aktier til et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med selskabet eller omhandler overdragelse af aktier til personer, hvor der ikke foreligger konkret modstående interesser.

2) Selskabet frigør alle de deponerede aktier, og der mellem selskabet og VækstFonden opnås enighed om fastlæggelsen af aktiernes aktuelle kursværdi.

Stk. 6 . I fælde af uenighed mellem selskabet og VækstFonden om størrelsen af aktiernes aktuelle kursværdi, jf. stk. 5, nr. 2, kan selskabet få aktierne frigjort mod at betale et beløb svarende til selskabets vurdering af den aktuelle kursværdi og stille sikkerhed for et beløb svarende til forskellen mellem VækstFondens og selskabets opfattelse af aktiernes aktuelle kursværdi. Sikkerhedsstillelsen kan bestå i aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter økonomi- og erhvervsministerens bestemmelse.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.

Stk. 5 . I det omfang VækstFonden efter denne bestemmelse modtager mere en 25 mio. kr. årligt, tilfalder det overskydende beløb statskassen. Ved opgørelsen af dette beløb indgår 3. I § 6 a, stk. 5, nr. 7, der bliver stk. 7, nr. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 4 og 5«.

1) kursværdi af modtagne aktier, jf. stk. 1, 2) udbyttet, jf. stk. 3, nr. 1, 3) salgspris for aktieretter, jf. stk. 3, nr. 2, 4) værdi af tegningsretter, jf. stk. 3, nr. 3, 5) udlodninger, jf. stk. 3, nr. 4, 6) kontant udligningssum, jf. stk. 3, nr. 5, 7) kontant betaling for frigørelse af deponering, jf. stk. 4, og 8) kursværdi af afleverede aktier, jf. stk. 4.

- - -

§ 12. Med bøde eller hæfte straffes, hvis ikke strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, den, der som formand for eller medlem af bestyrelsen 4. I § 12, stk. 1 og 3, ændres »hæfte« til: »fængsel i indtil 4 måneder«.

1) undlader at opfylde de pligter, der påhviler vedkommende efter loven, 2) giver urigtige eller vildledende oplysninger til Rigsrevisionen, økonomi- og erhvervsministeren eller andre offentlige myndigheder om forhold, der vedrører fonden, 3) gør sig skyldig i grov eller oftere gentagne forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab for fonden.

- - -

Stk. 3. Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse, straffes med bøde eller hæfte, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

- - -

Socialministeriet

§ 14

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 8. Husstandsindkomsten opgøres således: 1. § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves.

1) Husstandsindkomsten opgøres som summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte indkomster. Indkomsterne opgøres som personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag. Endvidere tillægges aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

- - -

§ 15

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 28. For førtidspensionister opgøres indtægtsgrundlaget for grundbeløb således: 1. § 28, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ophæves.

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat. Endelig tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3.

- - -

Undervisningsministeriet

§ 16

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 3. september 2002, foretages følgende ændring:

§ 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. 1. I § 32, stk. 1, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

- - -

§ 17

I lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 627 af 28. juni 2001, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 416 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

§ 23. - - - Stk. 2 . Egenindkomsten er enhver positiv indkomst, der henføres til eller indgår i den personlige indkomst, kapitalindkomsten og aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2, med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3. - - - 1. I § 23, stk. 2, udgår », med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3«.

§ 26. Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2. - - - 2. I § 26, stk. 1, udgår »med tillæg af vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B, stk. 3, og«.

Bilag 2

Bilag 2 Sammenfatning af de modtagne udtalelser og kommentarer hertil

Organisation/myndighed Bemærkninger Kommentarer

Advokatrådet Advokatrådet ser generelt positivt på lovforslaget.

Den nye ordning: Det er rådets opfattelse, at den fastsatte årlige grænse efter sin ordlyd kræver, at man både skal holde sig inden for maks. værdien på 10 pct. og at udnyttelseskursen maks. må være 15 pct. lavere. Den alternative regel skal forstås således, at såfremt 15 pct.s kravet er opfyldt, så skal de tildelte købe- og tegningsretter ikke tillige opfylde 10 pct.s kravet. Bestemmelsen er omformuleret for at tydeliggøre dette.

Under henvisning til, at købe- og tegningsretter kan være svære at værdiansætte kunne det efter rådets opfattelse overvejes at klargøre virkningerne af en overskridelse af betingelserne, herunder fastsætte mulighed for at tilbagelevere aktier, hvis maks. værdien er overskredet. Eventuelt kan det overvejes i lovbemærkningerne at indsætte en direkte henvisning til reglerne om skatteforbehold og omgørelse. Efter lovforslaget skal vurderingen af om betingelserne er opfyldt som hovedregel ske på retserhvervelsestidspunktet. Som en undtagelse herfra er det dog fastsat, at vurderingen af, om maks. grænserne er opfyldt, skal ske allerede på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Begrundelsen herfor er, at værdien af det tildelte kan ændre sig frem til retserhvervelsen uden at dette nødvendigvis kan tilregnes parterne. Ved at anvende tidspunktet for den faktiske kursfastsættelse er det søgt at minimere risikoen for, at grænserne uforvarende overskrides. Der er således rimelig mulighed for at undgå, at grænserne overskrides. På den baggrund ses der ikke at være grundlag for at give mulighed for tillige at tilbagelevere allerede erhvervede aktier, købe- eller tegningsretter. Bemærkningerne er udbygget med en mere udførlig beskrivelse af konsekvenserne af en manglende overholdelse af de fastsatte betingelser.

Endvidere er det rådets opfattelse, at der med den nuværende formulering ikke synes at være hjemmel i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1-10 til en genoptagelse. Der vil efter Skatteministeriets opfattelse kunne ske genoptagelse efter reglen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1.

Andet: Det anføres, at der i forhold til angivelsen i bemærkningerne til den særlige fradragsret »ydelsen af tegningsretter kan ikke med sikkerhed anses for en driftsudgift for selskabet« er tale om et tvivlsomt spørgsmål, idet en Østre Landsretsdom (anket til Højesteret) har fastslået, at der er hjemmel. Østre Landsret har inden for en relativ kort periode afsagte to domme om fradragsret ved tildeling af tegningsretter en hvor statsskattelovens § 6, litra a ikke anses for at indeholde hjemmel til fradrag og en hvor statsskattelovens § 6, litra a anses for at indeholde hjemmel. Sidstnævnte er anket til Højesteret. På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at der pt. er en sådan usikkerhed vedrørende hjemmelsspørgsmålet, at der for en sikkerheds skyld bør indsættes en udtrykkelig hjemmel til fradrag. Alt afhængig af udfaldet af anken til Højesteret kan der så eventuelt være behov for en efterfølgende revision med henblik på at undgå overflødig lovgivning.

Der er efter rådets opfattelse ikke reale grunde til, at den foreslåede regel, hvorefter der ikke indtræder beskatning af de hidtidige aktionærer, når der tildeles tegningsretter til andre end de hidtidige aktionærer, ikke tillige skal gælde for familieejede virksomheder, der drives i selskabsform. Endvidere må det antages, at den pågældende undtagelse vil give anledning til retsusikkerhed. Første betingelse for, at undtagelsen finder anvendelse, er, at tildelingen udgør en gave for modtageren. Den anden betingelse er, at tegningsretten giver ret til tegning til favørkurs. En tildeling af tegningsretter til medarbejdere, der ikke har familiemæssige relationer til de øvrige aktionærer, vil ikke udgøre en gave for modtageren. Selv om det ikke kan afvises, at der i enkelte tilfælde kan opstå tvivl om, hvorvidt gavebetingelsen er opfyldt, vil det i langt hovedparten af situationerne være klart, om der foreligger en gave eller ej. Man er fra Skatteministeriets side derfor ikke enig i, at undtagelsen vil skabe retsusikkerhed. Der er i dag adgang til at overdrage aktier til næste generation uden beskatning af overdrageren efter successionsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 11. Uden undtagelsen vil der imidlertid blive åbnet op for, at familieejede virksomheder, der drives i selskabsform, uden beskatning af overdrageren kan overdrages til næste generation til en favorabel favørkurs helt uden bindinger, herunder de bindinger der ligger i aktieavancebeskatningslovens § 11. Dette må anses for at være for gunstigt også i forhold til de familievirksomheder, der ikke drives i selskabsform.

Det er rådets opfattelse, at den foreslåede ændring af fraflytterreglerne, således at også mindretalsaktionærers aktier ejet i mindre end 3 år bliver omfattet, er i strid med skattestoppet. Der er med de nuværende regler, hvorefter fraflytterbeskatningen ikke tillige omfatter almindelige aktier ejet i mindre end 3 år af mindretalsaktionærer, tale om et oplagt hul i skattelovgivningen. Skattestoppet er ikke til hinder for, at sådanne oplagte huller bliver lukket.

Vedrørende ændringen af kildeskatteloven, hvorved fast driftsstedsbegrebet udvides til også at omfatte aktier i selskaber, der har til formål at fremme fælles erhvervsmæssige interesser, anføres, at udvidelsen synes at være en konsekvens af skærpelsen af fraflytterreglen. Udvidelsen har også betydning for den situation, hvor aktierne har været ejet i 3 år eller mere på fraflytningstidspunktet, idet disse aktier med de gældende regler er undergivet fraflytterbeskatning. Med udvidelsen kan den pågældende indrette sig, således at der alligevel ikke indtræder fraflytterbeskatning.

Ved generhvervelse af aktier fra VækstFonden bør det efter rådets opfattelse overvejes, hvorvidt uenighed om tilbagekøbskursen bør kunne løses ved, at selskabet umiddelbart får ret til generhvervelse mod at stille sikkerhed for forskellen i kursopfattelse. Der er i vækstfondslovens § 6 a indsat en regel, hvorefter der gives mulighed for generhvervelse mod sikkerhedsstillelse for forskellen i kursopfattelse.

Akademikernes Centralorganisation Har ikke afgivet bemærkninger.

Amtsrådsforeningen Har ikke afgivet bemærkninger.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Efter AE’s opfattelse bør alle former for aflønning beskattes ens, hvorfor AE ikke kan støtte lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at etablere et regelsæt, der giver optimale vilkår for at anvende aktier m.v. som aflønningsform og dermed bidrage til at motivere og engagere de ansatte.

Der henvises til, at lovforslaget indeholder en favorisering i og med, at skatten i modsætning til indkomstskatten først skal betales, når aktierne sælges. Endvidere er der en risiko for, at der ikke falder nogen betaling, bl.a. fordi aktieavancer ikke er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne og ikke kan beskattes i Danmark i forhold til personer, der er bosiddende i udlandet. Hertil kommer, at de foreslåede grænser i praksis bliver meget rummelige, også fordi unoterede aktier og ikke mindst unoterede aktieoptioner ofte kan være svære at værdiansætte. Som et af målene til at opnå dette indgår der en lempelse af beskatningen hos den ansatte, dels i form af en ændring fra beskatning som løn til beskatning som aktieavance, dels i form af en udskydelse af beskatningen. Denne ændring skal dog sammenholdes med, at der i modsætning til udbetaling af kontant løn m.m. ikke er fradragsret for udgiften. Grænserne for, hvor meget der kan ydes under den nye ordning skal netop ses i lyset af, at der er tale om en lempelse af beskatningen. Det er korrekt, at værdiansættelsen af unoterede aktier m.v. ikke er nem, og at dette giver et vist råderum. På trods heraf er det Skatteministeriets opfattelse, at det mest korrekte er at fastsætte grænser, der under en eller anden form relaterer sig til det modtagne. Man er opmærksom på, at konsekvensen af at ændre beskatningen fra en beskatning som løn til en beskatning som aktieavance er, at ansatte, der alene er begrænset skattepligtige til Danmark, dermed får mulighed for at modtage eller erhverve aktier billigt uden beskatning i Danmark. Umiddelbart er det opfattelsen, at der vil tale være om et problem af en sådan størrelsesorden, at det ikke bør blokere for indførelse af en ordning, hvor de ansatte først beskattes, når aktierne sælges.

Endelig beklager AE, at VækstFondsordningen foreslås ophævet, da den efter AE’s opfattelse løser likviditetsproblemer hos medarbejderen og hos selskabet uden at udskyde beskatningen. I og med at det foreslås at indføre en ny og administrativ enklere ordning til imødegåelse af de likviditetsmæssige problemer, er det vurderingen, at der ikke længere er behov for VækstFondsordningen.

Civiløkonomerne Civiløkonomerne ser positivt på lovforslaget. Beskæftigelsesministeriet har ved brev af 13. juli 2002 oplyst følgende:

Dog finder Civiløkonomerne, at det vil være naturligt samtidig at få ændret funktionærlovens § 17 a, således at aktier, køberetter og tegningsretter ikke er omfattet af denne bestemmelse. »Efter funktionærlovens § 17 a, har en fratrådt funktionær krav på en forholdsmæssig andel af visse ydelser i fratrædelsesåret, såfremt et sådant løntillæg anses som en fast påregnelig del af lønnen. Bestemmelsen er præceptiv, hvilket betyder, at den ikke kan fraviges til ugunst for lønmodtageren.

Bestemmelsen blev indført i 1964 som et værn mod, at funktionærer, der var aflønnet alene eller i overvejende grad på provisionsbasis, fik frataget allerede optjent vederlag.

I juni 2002 fastslog Sø- og Handelsretten i en konkret sag (Novo-sagen), at en medarbejder, der havde forladt Novo, havde krav på en forholdsmæssig del af de aktieoptioner, som han var blevet tilbudt under sin ansættelse. Sagen er anket til Højesteret.

Der hersker på den baggrund en lidt uklar retsstilling omkring aktieoptioner som aflønningsform og forholdet til funktionærlovens regler.

Beskæftigelsesministeriet vil derfor tage sagen op og undersøge mulighederne for en afklaring. I den forbindelse er der en række momenter, der skal overvejes, bl.a. retsstillingen i andre lande, som vi normalt sammenligner os med og de oprindelige beskyttelsesformål, som lå til grund for funktionærlovens § 17 a. Dette kræver et grundigt udredningsarbejde, hvori også arbejdsmarkedets parter vil skulle inddrages.

Der er endnu ikke fastsat tidsmæssige rammer for dette udredningsarbejde.«.

Det kan tilføjes, at regeringen (under beskæftigelsesministeren) i september 2002 har nedsat et udvalg om aktieoptioner med deltagelse af eksterne repræsentanter, der bl.a. skal fremkomme med forslag til en tydeliggørelse og evt. ændring af funktionærloven.

Dansk Handel & Service DHS finder lovforslaget særdeles positivt. Samtidig finder DHS det vigtigt, at valget af beskatningsform, således som det er foreslået, gøres betinget af, at der indgås en aftale mellem ansatte og arbejdsgiver. DHS mener, at der bør gives mulighed for, at ordninger, hvor der er deponeret aktier i VækstFonden, kan blive omfattet af de nye regler. Lovforslaget indeholder en overgangsregel, hvorefter det for allerede tildelte aktier og købe- og tegningsretter er muligt at vælge den nye ordning, idet valget skal træffes, inden beskatningstidspunktet for de tildelte aktier m.v. indtræffer. Når der er deponeret aktier i VækstFonden, er dette imidlertid udtryk for, at beskatningstidspunktet er indtrådt og skatten endeligt afregnet. Det vil være for vidtgående, såfremt der gives mulighed for, at sådanne allerede gennemførte dispositioner kan omgøres, ud fra den begrundelse, at der efterfølgende er kommet nye regler på området.

Dansk Industri DI finder, at der er tale om et afbalanceret lovforslag. DI finder det afgørende, at der som foreslået tillige er mulighed for at benytte en alternativ model, hvor virksomheden har fradragsret. DI mener, at det af praktiske og administrative hensyn bør overvejes at indføre mulighed for differenceafregning under den nye ordning. Anvendelse af den nye ordning indebærer en lempelse af beskatningen, som skal ses i sammenhæng med ønsket om at gøre det attraktivt at opnå medejerskab af virksomheden. Ved differenceafregning er der tale om en kontant udbetaling til den ansatte, hvor afvigelsen i forhold til den ordinære løn alene består i de parametre, der anvendes til fastlæggelse af udbetalingens størrelse. Opfattelsen er, at kontante udbetalinger til den ansatte bør behandles ens, uanset hvordan størrelsen er fastlagt. Endvidere giver det heller ikke mening at anvende den nye ordnings beskatningstidspunkt, da der netop ikke erhverves aktier ved en differenceafregning. Da en inddragelse af differenceafregning vil kræve en afvigelse fra den nye ordnings væsentligste karakteristika - beskatningsniveau og beskatningstidspunkt, er det opfattelsen, at det alene vil indebære en uhensigtsmæssig komplicering at medtage muligheden for differenceafregning under den nye ordning.

Den Danske Skatteborgerforening Har ikke afgivet bemærkninger.

Finansrådet Finansrådet er overordnet set positivt stemt over for lovforslaget, men finder dog, at der er behov for enkelte ændringer.

Den nye ordning: Finansrådet efterlyser en definition af tildelingstidspunktet. Tildelingstidspunktet er det tidspunkt, hvor bestyrelsen træffer beslutning om, at der skal tildeles aktier, køberetter eller tegningsretter. Er bestyrelsen ikke bemyndiget til at træffes sådanne beslutninger, er tildelingstidspunktet det tidspunkt, hvor generalforsamlingen træffer beslutning om en tildeling. Det skal bemærkes, at vurderingstidspunktet i forhold til vederlagets størrelse er ændret fra tildelingstidspunktet til tidspunktet for den faktiske kursfastsættelse. Definitionen af tildelingstidspunktet har dog betydning i forhold til ikrafttrædelsesbestemmelsen, hvorfor definitionen er omtalt i bemærkningerne hertil.

I forhold til betingelsen om, at medarbejderen skal være ansat på retserhvervelsestidspunktet, spørges om, hvad der sker, hvis medarbejderen fratræder inden retserhvervelsen er endelig. Hovedkravet er, at aktierne m.v. skal modtages som vederlag, og at modtagelsen skal udspringe af et ansættelsesforhold. Dette hovedkrav vil fortsat være opfyldt, hvor arbejdsgiverselskabet/koncernen accepterer, at den ansatte bevarer de tildelte købe- eller tegningsretter, uagtet at vedkommende forlader selskabet/koncernen før retserhvervelsen. De tildelte købe- og tegningsretter vil dermed fortsat være omfattet af den foreslåede LL § 7 H, forudsat at de øvrige betingelser er opfyldt. Ansættelsesforholdet ved tildelingen »videreføres« i kraft af bevarelsen af de tildelte købe- og tegningsretter, således at vedkommende fortsat skal betragtes som ansat på retserhvervelsestidspunktet i relation til den foreslåede LL § 7 H.

Endvidere spørges om, hvorledes ejertiden skal opgøres, når der er tale om aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte tegningsretter. Aktier, der erhverves ved udnyttelse af tildelte tegningsretter, anses for erhvervet på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den tildelte tegningsret.

Efter Finansrådets opfattelse er det uheldigt, at der ikke er adgang til differenceafregning, da det f.eks. kan være naturligt i forbindelse med fratræden eller en fusion. Der henvises til kommentaren til Dansk Industri.

Finansrådet spørger endvidere, om der skal ske genoptagelse for det år, hvor den ansatte har erhvervet endelig ret til køberetten, hvis der efter aftalen om anvendelse af den nye ordning indgås en aftale om differenceafregning, således at betingelserne ikke længere er opfyldt. Efter Finansrådets opfattelse vil det være mere hensigtsmæssigt med en beskatning på udnyttelsestidspunktet. Såfremt der er indgået en aftale om anvendelse af den nye ordning, og der på trods heraf efter den indtrådte retserhvervelse indføres mulighed for differenceafregning, er konsekvensen, at der skal ske en genoptagelse af den ansattes skatteansættelse for retserhvervelsesåret med henblik på gennemførelse af en beskatning (som løn) af de tildelte køberetter. Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre en forenkling og sanering af reglerne for beskatning af aktier m.v. til ansatte. Den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 28, og dermed reglerne om beskatning på udnyttelsestidspunktet indgår i denne sammenhæng. Samtidig er ophævelsen tillige begrundet med, at flytningen af beskatningstidspunktet fra retserhvervelsen til udnyttelsen har givet anledning til en række uhensigtsmæssigheder.

Efter Finansrådets opfattelse kan der endvidere med fordel indsættes en bestemmelse, der tager højde for, at der i tilfælde af fusion (eller aktieombytning) ofte vil være et ønske om, at køberetter i det ophørende selskab konverteres til køberetter i det nye selskab. Der henvises til, at en ombytning af køberetter som udgangspunkt er en afståelse, mens der i forhold til aktier og tegningsretter er mulighed for succession efter aktieavancebeskatningsloven og fusionsskatteloven. Det er korrekt, at en ændring af hvilken aktie en køberet giver ret til at erhverve, typisk vil blive anset for en så væsentlig ændring, at køberetten må anses for afstået. Som det også er nævnt i bemærkningerne, er der dog i forhold til visse situationer en lempeligere praksis. Således vil der ikke nødvendigvis blive statueret afståelse, såfremt der i forbindelse med en skattefri omstrukturering, f.eks. en skattefri fusion, sker en ændring med hensyn til den omhandlede aktie. Forudsætningen herfor vil her være, at køberettens genstand (aktien) ændres til at være aktier i det selskab, hvor personen er ansat efter omstruktureringen. Det er opfattelsen, at der med denne praksis i tilstrækkeligt omfang er taget højde for, at der ved omstruktureringer kan være et behov for at ombytte tildelte køberetter, dvs. ændrer den aktie, som køberetten giver ret til at erhverve.

Andet: Såfremt selskabet ikke ønsker at give afkald på fradragsretten, betyder det, at den ansatte beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Dette indebærer efter Finansrådets opfattelse en skærpelse af beskatningen i forhold til ligningslovens § 28, i og med at beskatningen bliver fremrykket. Finansrådet påpeger, at dette problem kan afhjælpes ved at give mulighed for, at køberetter eller tegningsretter kan indskydes på en pensionsordning uden at blive betragtet som en afståelse. Det er korrekt, at den foreslåede ophævelse af ligningslovens § 28 vil indebære en fremrykning af beskatningstidspunktet. Dette vil imidlertid ikke ubetinget medføre en skærpelse af beskatningen. Således betyder ændringen, at såfremt der opnås en værdistigning fra retserhvervelsen til udnyttelsen vil denne ikke længere blive undergivet beskatning som løn. Bl.a. af den grund synes det vanskeligt at se, at der skulle være det store behov for at give mulighed for at købe- og tegningsretter kan indgå direkte på en pensionsordning.

Finansrådet finder den foreslåede ændring af fraflytterreglerne, således at også mindretalsaktionærers aktier, herunder medarbejderaktier ejet i mindre end 3 år bliver omfattet, for problematisk. Dette fordi beskatningen som kapitalindkomst, dvs. med op til 59 pct., af den urealiserede avance forekommer høj, og fordi ændringen betyder, at Danmark reelt beskatter værdistigninger realiseret efter ophøret af dansk skattepligt. Problemet kunne efter Finansrådets opfattelse afhjælpes ved, at avancer omfattet af fraflytterreglen kun beskattes som aktieindkomst. Fraflytterreglerne går ud på, at aktier (og tegningsretter) anses for afstået på fraflytningstidspunktet, og dermed at den opgjorte avance på dette tidspunkt skal beskattes i samme omfang, som hvis aktierne rent var blev solgt på dette tidspunkt og avancen realiseret. Hele formålet med fraflytterreglerne er at sikre en beskatning af den avance, der er opnået, mens aktionæren har været skattepligtig til Danmark. Den foreslåede udvidelse indebærer, at mindretalsaktionæren med aktier under 3 års ejertid beskattes på samme måde, som der i dag sker beskatning af hovedaktionæren med aktier under 3 års ejertid. Med hensyn til beskatningsniveau skal bemærkes, at dette indgår i de generelle overvejelser med hensyn til en forenkling af aktieavancebeskatningsloven.

Foreningen Registrerede Revisorer FRR kan generelt støtte lovforslaget.

Den nye ordning: FRR finder, at der er behov for en ændring af lovteksten, således at det klart fremgår, at 10 pct.s kravet ikke skal være opfyldt samtidig med 15 pct.s kravet. Endvidere indeholder bemærkningerne en dobbelttydighed, der bør fjernes. Såvel lovtekst som bemærkninger er ændret for at tydeliggøre sammenhængen mellem de to grænser. Der kan i øvrigt henvises til kommentaren til Advokatrådet.

Der spørges, om det er korrekt forstået, at der er mulighed for at forære medarbejderne aktier i selskabet, blot aktiernes værdi ikke overstiger 10 pct. af den ansattes årsløn. Det kan bekræftes, at ansatte kan modtage aktier uden betaling inden for 10 pct.’s grænsen.

Efter FRR’s opfattelse udgør kravet om, at værdien af tildelte aktier m.v. maks. må udgøre 10 pct. af årslønnen en unødvendig og besværlig indskrænkning i medarbejderaktieordningerne. Kravet må opfattes som en stramning i strid med intentionerne om lempelser, og forudsætter endvidere en vanskelig værdiansættelse allerede ved modtagelsen. På den baggrund foreslår FRR, at 10 pct.s reglen opgives eller erstattes af en regel om, at der højst må ske en reduktion i bruttolønnen på 10 pct. Hvis aktieoptionerne lægges oven på den almindelige løn kan den ansatte dermed tildeles aktier m.v. uden begrænsninger. Hvis 10 pct.s reglen fastholdes foreslås det, at der gives hjemmel til forhåndsgodkendelse af værdien hos selskabets skattemyndighed. Anvendelse af den nye ordning indebærer en lempelse af beskatningen i forhold til anden løn. På den baggrund er det opfattelsen, at der bør fastsættes visse grænser for, hvor meget der kan ydes under ordningen. Man er fuldt ud opmærksom på, at værdiansættelsen af tildelte køberetter og tegningsretter ofte er en vanskelig sag, fordi de pågældende retter som regel er unoterede. Derfor indeholder lovforslaget også en alternativ grænse i forhold til 10 pct.s reglen. Efter den alternative grænse kan der uden begrænsning tildeles købe- og tegningsretter blot favørkursen maks. er 15 pct. lavere end markedskursen på de aktier, som retterne giver mulighed for at erhverve. For så vidt angår begrundelsen for, at vurderingen af, om grænserne er overholdt, skal ske før retserhvervelsestidspunktet, kan der henvises til kommentaren til Advokatrådet. Det er endelig opfattelsen, at der ikke er grundlag for at indføre en yderligere adgang til at opnå bindende forhåndstilkendegivelser, i og med at der allerede er adgang til at anmode om bindende forhåndsbesked med hensyn til værdiansættelsen af aktier, køberetter og tegningsretter.

FRR beder om at få bekræftet, at en køberet kombineret med en salgsret ikke sidestilles med differenceafregning, hvis aktierne leveres til den ansatte før salgsretten udnyttes. Endvidere bedes det bekræftet, at der ikke foreligger differenceafregning, hvis aktierne faktisk leveres til den ansatte, og den ansatte umiddelbart herefter tilbagesælger aktierne. Der henvises til kommentaren til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

FRR kritiserer den ændrede udformning af »indberetningsordningen«, idet der efter FRR’s opfattelse ikke bør stilles krav om indsendelse af den attesterede aftale sammen med selskabets selvangivelse, når der samtidig er en indberetningsordning for selskabet kravet er efter FRR’s opfattelse udtryk for mere administrativt bøvl. Reglerne om kontrollovstillæg og dagbøder er udgået af forslaget. Omfanget af indberetningsordningen er ret begrænset. Det er hensigten, at den alene skal gå ud på, at der skal ske markering i lønindberetningen, når der er ydet vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H.

Andet: FRR beder om at få bekræftet, at praksis omkring suspensive betingelser fortsat er gældende på medarbejderaktieordninger. Lovforslaget ændrer ikke praksis med hensyn til, hvornår en tildelt aktie, køberet eller tegningsret anses for endeligt erhvervet af den ansatte.

FRR spørger om, hvorvidt revisor- og advokathonorar i forbindelse med etablering af medarbejderaktieordninger kan fradrages af selskabet som en driftsomkostning. Der er fradragsret efter statsskattelovens § 6, litra a. Der kan henvises til bemærkningerne til den forslåede LL § 8 L, jf. lovforslagets (L 206) § 1, nr. 7, samt kommentaren til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

FRR spørger, om man vil overveje at lempe ejerkravet i selskabsskattelovens § 31, så sambeskatning kan tillades selv om en mindre del af aktierne i datterselskaberne ejes af medarbejdere som led i en medarbejderaktieordning. Sambeskatning er mulig, selv om medarbejdere i henhold til en generel medarbejderaktieordning, jf. ligningslovens § 7 A, ejer aktier i datterselskabet. Det må forventes, at de nye regler vil medføre, at en større del af aktierne i et datterselskab vil være ejet af (ledende) medarbejdere. På den baggrund skønnes det uhensigtsmæssigt at tillade sambeskatning, således at hele resultatet i datterselskabet trods et ikke ubetydeligt ejerskab hos nogle medarbejdere medregnes hos moderselskabet.

Skatteministeriet har dog tidligere arbejdet med et forslag, der skulle samle reglerne om sambeskatning. I arbejdet indgik også en række ændringer af de gældende sambeskatningsregler, herunder en generel nedsættelse af ejerkravet. Der er tale om et stort og kompliceret forslag, som bl.a. skal ledsages af ændrede regler for overførsel af underskud og fordeling af skatter mellem de sambeskattede selskaber. Arbejdet er foreløbigt sat i bero som led i prioriteringen af Skatteministeriets mange opgaver, men når det genoptages, vil det være naturligt at arbejde videre med det udgangspunkt, at kravet til aktiebesiddelse i datterselskaber nedsættes. Indtil da må medarbejdere i et datterselskab tildeles aktier i moderselskabet, hvis sambeskatningen ønskes opretholdt, og der ikke er tale om en generel medarbejderaktieordning, jf. ligningslovens § 7 A.

FRR opfordrer samtidig til, at Skatteministeriet tager skridt til, at købe- og tegningsretter undtages fra funktionærlovens § 17 a. Der henvises til kommentaren til Civiløkonomerne.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer FSR finder, at der med lovforslaget opnås en betydelig forenkling af regelsættet og en løsning af en del problemer knyttet til de gældende regler. Efter FSR’s opfattelse kan lovforslaget dog med fordel forbedres på en række punkter.

Den nye ordning: Det er en betingelse, at der indgås en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiverselskabet om anvendelse af reglerne. I bemærkningerne er angivet en række supplerende krav og betingelser, der skal være opfyldt for, at aftalen kan anses for gyldig. Det er FSR’s opfattelse, at disse krav bør fremgå af lovens ordlyd. Endvidere finder FSR det ønskeligt, såfremt fristen for aftalens indgåelse udskydes til det tidspunkt, hvor revisorattesten skal foreligge. Det er således problematisk, at aftalen skal indgås på det tidspunkt, hvor den ansatte får tildelt aktien m.v., idet tildelingstidspunktet er sammenfaldende med generalforsamlingens beslutning. Man er enig i, at evt. supplerende krav og betingelser skal fremgå direkte af loven. Lovbestemmelsen er derfor udbygget med disse krav. Man er endvidere enig i, at tildelingstidspunktet som seneste tidspunkt for aftalens indgåelse er uanvendeligt. Kravet er ændret til, at aftalen skal være indgået inden selskabets selvangivelsesfrist for det år, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til det modtagne vederlag, i og med at aftalen med revisors attest skal indgives senest på dette tidspunkt.

På grund af de vanskeligheder, der knytter sig til at værdiansætte købe- og tegningsretter med tilstrækkelig nøjagtighed ved modtagelsen, mener FSR, at det kunne overvejes at opgive 10 pct.s grænsen. Opfattelsen er, at der normalt vil være et ønske om at få udbetalt en ikke ubetydelig andel af lønvederlaget kontant og den manglende fradragsret for selskabet vil i sig selv sætte en grænse. Såfremt 10 pct.s grænsen opretholdes ønskes en nærmere redegørelse i bemærkningerne for de retningslinier for værdiansættelsen, der vil kunne godkendes. Der henvises til kommentaren til Foreningen Registrerede Revisorer. Med hensyn til retningslinier for værdiansættelsen af tildelte købe- og tegningsretter vil den hidtidige praksis for værdiansættelse af købe- og tegningsretter tildelt uden for reglerne i ligningslovens § 28 finde anvendelse. Det vil sige, at der bl.a. vil være mulighed for at anvende Ligningsrådets vejledende formel og Black-Scholes’ modellen.

FSR anfører, at det er uklart, hvorledes udnyttelseskursen fastsættes i forhold til 15 pct.s reglen, når der er tale om købe- eller tegningsretter med variabel udnyttelseskurs. Vurderingen af, om grænsen på de 15 pct. er opfyldt skal foretages på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til købe- eller tegningsretten. Ordninger, hvor den faktiske udnyttelseskurs er gjort variabel, er omfattet af reglerne, såfremt den faktiske udnyttelseskurs opfylder 15 pct.s grænsen i forhold til markedskursen.

FSR finder, at det i relation til kravet om uoverdragelighed vil være hensigtsmæssigt at få præciseret, at det kun er overdragelse ved aftale, der er ikke er tilladt. Dvs. at en arvings ret til indtræden i retten til at udnytte en tildelte købe- eller tegningsret ikke udelukker en opfyldelse af betingelsen. Samtidig ønskes det bekræftet, at den blotte mulighed for afståelse medfører, at kravet ikke er opfyldt. Endelig ønskes kravet modificeret, således at den blotte mulighed for afståelse ikke udelukker anvendelse af den nye ordning. En faktisk afståelse skal i givet fald udløse en beskatning i salgsåret på samme måde som løn. Herved udgås besvær med at skulle korrigere tidligere års indkomst. Ordninger, hvor en arving har ret til at indtræde i adgangen til at udnytte en tildelt købe- eller tegningsret, bør ikke føre til, at betingelsen for at anvende den nye ordning ikke kan opfyldes. Den pågældende bestemmelse er derfor udbygget med en regel om, at det ikke anses for en overdragelse, hvis retten kan overgå ved arv. Det kan bekræftes, at den blotte mulighed for afståelse betyder, at betingelsen ikke er opfyldt. Den ønskede modifikation giver kun mening, hvis udgangspunktet er beskatning på udnyttelsestidspunktet. Dette svarer til principperne i ligningslovens § 28. FSR’s forslag indebærer således reelt, at ligningslovens § 28 skal opretholdes ved siden af den nye ordning. Der kan i den forbindelse henvises til bemærkningerne nedenfor til FSR’s ønske om en opretholdelse af ligningslovens § 28.

Vedrørende kravet om, at der ikke må kunne ske opfyldelse ved differenceafregning, ønskes det for det første bekræftet, at den blotte mulighed for differenceafregning medfører, at kravet ikke er opfyldt. Dette kan bekræftes.

FSR finder for det andet kravet kritisabelt, idet udelukkelsen af muligheden for opfyldelse ved differenceafregning betyder, at mange ordninger især ordninger for medarbejdere i danske datterselskaber af udenlandske koncerner vil falde uden for bestemmelsen. På den baggrund foreslås bestemmelsen modificeret, således at den blotte mulighed for differenceafregning ikke udelukker anvendelse af den nye ordning. En faktisk differenceafregning skal i givet fald udløse en beskatning i udnyttelsesåret på samme måde som løn. Herved undgås besvær med at skulle korrigere tidligere års indkomst. For det tredje anfører FSR, at det forhold, at forbuddet mod differenceafregning kun omfatter køberetter og ikke tegningsretter bevirker, at det igen bliver nødvendigt at skelne mellem købe- og tegningsretter. Der kan henvises til kommentaren ovenfor til det tilsvarende forslag til modifikation i forhold til kravet om, at der ikke må kunne ske afståelse. Når lovforslaget ikke indeholder et forbud mod differenceafregning for så vidt angår tegningsretter skyldes det, at det er lagt til grund, at det ikke kan forekomme, at en tegningsret kan udnyttes ved differenceafregning. I det tilfælde, hvor medarbejderen alene har en ret til at modtage aktier, men selskabet kan vælge, om disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse, er der tale om en køberet, jf. Ligningrsådets bindende forhåndsbesked i TfS 2001, 940. Og køberetter kan differenceafregnes.

Såfremt forbuddet mod differenceafregning opretholdes, er det FSR’s opfattelse, at det bør fremgå af selve lovteksten, at en faktisk differenceafregning uanset aftalens udformning indebærer, at betingelsen ikke er opfyldt. Det er opfattelsen, at det tilstrækkeligt tydeligt fremgår af lovteksten, at en faktisk differenceafregning betyder, at betingelsen ikke er opfyldt, i og med at en differenceafregning viser, at opfyldelse kan ske på anden måde end ved en faktisk levering af aktierne. Den anvendte formulering svarer til formuleringen i kursgevinstlovens § 30, stk. 3, der indeholder samme betingelse og som er undergivet samme fortolkning.

Endelig bedes det bekræftet, at der ikke foreligger differenceafregning, hvor der sker en selskabsretlig registrering af kapitaludvidelsen kombineret med den ansattes udnyttelse af den tildelte tegningsret og umiddelbare salg af de nytegnede aktier - og ved tildeling af køberetter, hvor selskabets beholdning af egne aktier formindskes kombineret med den ansattes erhvervelse af aktierne og umiddelbare salg af de nyerhvervede aktier. Såfremt den ansatte udnytter tildelte købe- eller tegningsretter, dvs. betaler et beløb for aktierne svarende til den kurs, der følger af retterne, og rent faktisk bliver ejer af aktierne, vil der som udgangspunkt ikke være tale om differenceafregning i den situation, hvor den ansatte umiddelbart efter erhvervelsen vælger at sælge aktierne igen. Den ansattes salg af aktierne vil være omfattet af aktieavancebeskatningsloven, og gevinst/tab ved aktiesalget skal opgøres efter aktieavancebeskatningslovens regler inklusive FIFO-princippet. Der vil i hver enkelt tilfælde ud fra en vurdering af samtlige omstændigheder være tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse af, om der foreligger differenceafregning eller køb og salg, hvor bl.a. det tidsmæssige forløb mellem de to transaktioner og kursrisikoen for de to parter indgår.

FSR kritiserer, at det med den nye ordning igen bliver nødvendigt at sondre mellem køberetter og tegningsretter. I bemærkningerne til L 206 er anført, at køberetter er en ret til at erhverve aktier på et fremtidigt tidspunkt eller inden for en nærmere fastsat fremtidig periode til en på forhånd fastsat kurs og at tegningsretter er en ret til at tegne nyudstedte aktier. I bemærkningerne til den forrige lovændring (L 283) var det anført, at køberetter er en ret til at erhverve aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet og tegningsretter er retten til som aktietegner at deltage i en kapitaludvidelse. Af TfS 2001.940, fremgår, at det afgørende for vurderingen af, om der er tale om en køberet eller tegningsret, er, hvem der har mulighed for at bestemme, hvordan aftalen skal opfyldes. Kan medarbejderen kræve sig fyldestgjort med nyudstedte aktier, er der tale om en tegningsret. Kan selskabet beslutte, hvorvidt aktierne skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse, er der tale om en køberet. På den baggrund ønskes det præciseret, hvorvidt der ved køberetter i forhold til den nye ordning og med udtrykket »erhverve en aktie« stadig skal forstås en ret til at købe en aktie, der eksisterer på leveringstidspunktet. Bemærkningerne er - under beskrivelsen af gældende ret - justeret i overensstemmelse med den nævnte bindende forhåndsbesked (TfS 2001.940). Det indebærer, at en køberet til aktier efter den nye ordning ikke alene omfatter en ret til at købe aktier, der eksisterer på leveringstidspunktet, idet der også er tale om en køberet i det tilfælde, hvor medarbejderen alene har en ret til at modtage aktier, men selskabet kan vælge, om disse aktier skal tages af selskabets beholdning, erhverves på markedet eller nyudstedes ved en kapitalforhøjelse.

Det foreslås, at beskatningen som følge af en efterfølgende overdragelse/diffrenceafregning i stedet gennemføres i det indkomstår, hvor forudsætningen for at anvende den nye ordning brister, frem for gennem en genoptagelse af skatteansættelsen for retserhvervelsesåret. FSR’s forslag svarer i realiteten til beskatningstidspunktet i ligningslovens § 28. Beskatningen bør imidlertid ske i det år, hvori den ansatte har erhvervet endelig ret til købe- eller tegningsretten (lønnen), og selskabet tilsvarende erhverver ret til fradrag for den modsvarende udgift. FSR’s forslag indebærer på den ene side, at beskatningen som løn udskydes, og på den anden side, at selskabets fradrag udskydes. Ingen af delene er rimeligt, og forslaget vil derfor blive opretholdt. FSR’s forslag indebærer, at for en køberet, der differenceafregnes, vil den del, der skal beskattes efter kursgevinstloven efter lagerprincippet alligevel gøre det nødvendig at genoptage skatteansættelsen for de relevante indkomstår.

Der bør efter FSR’s opfattelse fastsættes retningslinjer for behandlingen af aktiebaserede instrumenter i relation til f.eks. fusion, spaltning, aktieombytning m.v. og for den situation hvor der i øvrigt indtræder ændringer til den oprindelige aftale. Det er ikke muligt at udforme klare retningslinjer for behandlingen af købe- og tegningsretter i relation til selskabsretlige omstruktureringer. Der er tale om en konkret ligningsmæssig afgørelse i hver enkelt tilfælde. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at betingelsen (for skattefrihed) anses for opfyldt, selvom tildelte købe- eller tegningsretter ender med at vedrøre aktier i et selskab, der ikke er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet på tidspunktet for retserhvervelsen.

FSR kritiserer den ændrede udformning af »indberetningsordningen« til et krav om afgivelse og indsendelse af en revisorattest. For det første er markedsværdien i unoterede selskaber ofte forbundet med en vis usikkerhed, hvilket også gælder værdiansættelsen af købe- og tegningsretter. Det må derfor forventes, at revisor må tage forbehold, såfremt usikkerheden ikke er tilstrækkeligt oplyst, med den konsekvens, at ordningen ikke kan gennemføres. FSR efterlyser en nærmere vejledning om, hvorledes usikkerhed om værdiansættelsen skal behandles i relation til selskabets værdiansættelse og revisors erklæring/attestation. Endvidere bør det tilkendegives, at en værdiansættelse, der bygger på hjælpereglen i TS-cirkulære 2000-09 kan anvendes, og at revisor kan støtte sin erklæring herpå. For det andet finder FSR det ubegrundet, at skattekontrollovens § 5, stk. 1 og 2, skal finde anvendelse, hvis den attesterede aftale ikke indsendes rettidigt, idet det samtidig bemærkes, at det ikke fremgår hvilken part, der i givet fald skal pålægges bøden, og om der skal pålægges bøder pr. generel ordning eller individuel aftale. Man er enig i, at en værdiansættelse, der bygger på hjælpereglen i TS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter kan anvendes, og at revisor som udgangspunkt kan støtte sin erklæring herpå. Dette er anført i lovforslagets bemærkninger. FSR’s ønske om at lade reglerne om skattekontrollovstillæg og dagbøder udgå af forslaget, er fulgt.

Andet: I forhold til reglen om selskabets fradragsret ved tildeling af tegningsretter bør det efter FSR’s opfattelse præciseres, på hvilket tidspunkt selskabet har fradragsret for ydelsen af tegningsretter. Udgifter ved ydelse af tegningsretter kan opdeles i to kategorier, dels udgifter til etablering og administration af en tildeling af tegningsretter, herunder f.eks. advokat- og revisoromkostninger, dels den udgift, der svarer til værdien af tegningsretten. Den foreslåede fradragsregel omfatter alene den del af udgiften, der svarer til tegningsrettens værdi. For de øvrige udgifter er der fradragsret efter reglerne i statsskattelovens § 6, litra a, dvs. udgifterne kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det år, hvori de er afholdt, og dermed i det år, hvori der foreligger en endelig forpligtelse til at »betale«. For så vidt angår udgiften svarende til tegningsrettens værdi, kan denne fradrages ved indkomstopgørelsen for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret til den modtagne tegningsret i dette år foreligger den endelig forpligtelse for selskabet til at »betale«.

Endvidere er der efter FSR’s opfattelse behov for en præcisering af lovteksten, idet det ikke er indlysende, at selskabet ikke har fradragsret, hvis den ansatte afstår tegningsretten til andre. Samtidig mener FSR dog, at der er grund til at overveje det rimelige i, at selskabet ikke skal have fradragsret ved overdragelse, idet man ikke i andre tilfælde nægter fradrag for udgifter til løntillæg. Man er enig i, at der ikke er grundlag for at nægte fradragsret for tegningsrettens værdi, hvis den ansatte efter retserhvervelsen overdrager tegningsretten. Bemærkningerne er rettet i overensstemmelse hermed.

Det er FSR’s opfattelse, at bemærkningerne til bestemmelsen om fradragsret ved tildeling af tegningsretter strider mod bestemmelsens ordlyd. Efter ordlyden kan fradragsretten kun tages af det udstedende selskab, mens bemærkningerne angiver, at arbejdsgiverselskabet (ikke-udstedende selskab) i visse situationer tillige kan få fradrag. For at undgå forskelsbehandling mellem tegningsretter og køberetter bør fradragshjemlen baseres på de samme principperne som fradragshjemlen i statsskattelovens § 6 a. Formålet med fradragsbestemmelsen har netop været at indføre et fradrag for værdien af ydelsen af tegningsretten svarende til statsskattelovens § 6, litra a. Man er efterfølgende - som også anført af FSR - blevet opmærksom på, at bestemmelsen ikke helt opfylder denne målsætning. På den baggrund er bestemmelsen ændret, således at det udstedende selskabs fradragsret alene omfatter tildeling af tegningsretter til egne ansatte. Reglen om eventuelle følgevirkninger, hvor et koncernforbundet selskab yder tegningsretter til ansatte i arbejdsgiverselskabet, er konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.

FSR mener, at det bør overvejes at bevare ligningslovens § 28, og at dette i givet fald bør ske ved, at parterne ud over beskatning på udnyttelsestidspunktet tillige kan vælge mellem beskatning på enten tildelingstidspunktet eller på retserhvervelsestidspunktet, hvis de ønsker det. Der peges på, at en række købe- og tegningsretter ikke vil kunne omfattes af den nye ordning, dels fordi der er mulighed for differenceafregning, dels fordi selskabet ikke er indstillet på at fravælge den selskabsskattemæssige fradragsret. Formålet med lovforslaget er dels at lempe beskatningen, dels at forenkle regelsættet for beskatning af medarbejderaktier. De gældende skatteregler er i de senere år blevet kritiseret for at tvinge medarbejderne til at sælge de modtagne aktier for at kunne betale skatten. Lovforslaget har netop til formål at løse dette problem ved at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor medarbejderen får likvide midler til betaling af skatten nemlig på det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Lovforslaget skal således sikre, at medarbejderne har mulighed for at beholde aktierne. Er der mulighed for differenceafregning eller ønskes fradragsretten bevaret, indebærer lovforslaget, at de almindelige regler finder anvendelse, dvs. beskatning/fradrag på retserhvervelsestidspunktet. Når ligningslovens § 28 foreslås ophævet skyldes det ønsket om forenkling og sanering af regelsættet om beskatning af medarbejderaktier. Ophævelsen er tillige begrundet i de uhensigtsmæssigheder, som udskydelsen af beskatningstidspunktet til udnyttelsestidspunktet har medført.

FSR foreslår, at beskatningstidspunktet, hvor den nye ordning ikke finder anvendelse, ændres fra retserhvervelsestidspunktet til et tidspunkt, som er let konstaterbart i henhold til kontrakten. Det kunne enten være det faktiske tildelingstidspunkt eller det tidligste udnyttelsestidspunkt i henhold til kontrakten. Begrundelsen er, at der ofte er indføjet forskellige former for betingelser for medarbejderens endelige retserhvervelse af tildelte købe- eller tegningsretter, og at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at fastslå, om disse betingelser også medfører, at retserhvervelsen udskydes skattemæssigt. Det er ikke muligt at fastlægge beskatningstidspunktet til et tidligere tidspunkt end retserhvervelsestidspunktet, idet der kun bør ske beskatning af et aktiv, der er erhvervet ret til. Derfor er det ikke hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i tildelingstidspunktet ved beskatningen. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i det tidligste udnyttelsestidspunkt. Det vil være et ret tilfældigt tidspunkt. Når ligningslovens § 28 om beskatning på det faktiske udnyttelsestidspunkt ikke opretholdes, jf. ovenfor, må det mest naturlige være at tage udgangspunkt i de almindelige skattemæssige principper, hvor beskatningen sker på retserhvervelsestidspunktet.

FSR finder, at der ved beskatning på retserhvervelsestidspunktet burde kunne være adgang til en værdiansættelse ud fra 3 forskellige principper: Black & Scholes’ formel, Ligningsrådets formel og forskellen mellem handelsværdien for den underliggende aktie på retserhvervelsestidspunktet og den kursværdi, som medarbejderen på udnyttelsestidspunktet kan erhverve aktierne til. Som vejledning ved værdiansættelsen af aktier samt købe- og tegningsretter, hvor beskatningen indtræder på retserhvervelsestidspunktet, kan anvendes f.eks. Ligningsrådets formel eller Black & Scholes’ formel. Det er ikke muligt at fastsætte mere præcise regler for værdiansættelsen. Den 3. opgørelsesmetode, som FSR peger på, tager ikke højde for løbetid og fremtidige forventninger til kursudviklingen. Metoden vil i en del tilfælde give en forkert værdiansættelse. Metoden giver en korrekt værdiansættelse på udnyttelsestidspunktet, men beskatningen skal fremover ikke ske på udnyttelsestidspunktet. Uanset at opgørelsesmetoden er enkel, må det anses for afgørende, at medarbejderen beskattes af den korrekte værdi. Den 3. opgørelsesmetode kan derfor ikke anvendes.

FSR anfører, at aktier erhvervet ved udnyttelse af køberetter omfattes af aktieavancebeskatningsloven fra udnyttelsestidspunktet, hvorimod aktier erhvervet ved udnyttelse af tegningsretter omfattes af aktieavancebeskatningsloven fra retserhvervelsestidspunktet for tegningsretten. Sondringen får således betydning for ejertiden for den underliggende aktie med de problemer, som dette fører med sig. Pga. usikkerhed om retserhvervelsestidspunktet foreslås et lettere konstaterbart tidspunkt i henhold til kontrakten, f.eks. tildelingstidspunktet eller udnyttelsestidspunktet. Der henvises til kommentaren ovenfor til FSR’s ønske om flytning af beskatningstidspunktet fra retserhvervelsestidspunktet til tildelingtids-punktet eller det tidligste udnyttelsestidspunkt.

I forhold til reglerne om fraflytterbeskatning foreslår FSR, at det i den respektive bestemmelse i henholdsvis aktieavancebeskatningsloven (tegningsretter) og kursgevinstloven (køberetter) præciseres, at værdien fastsættes som forskellen mellem udnyttelseskurs og den underliggende akties kurs på fraflytningstidspunktet. Endvidere foreslår FSR, at det præciseres, at der er tale om beskatning som kapital- eller aktieindkomst uanset om købe- eller tegningsretten er omfattet af den nye ordning eller der er tale om beskatning som løn på retserhvervelsestidspunktet. Derudover efterlyser FSR en stillingtagen til, om fraflytterbeskatningen kun omfatter købe- og tegningsretter, som medarbejderen har erhvervet en endelig ret til på fraflytningstidspunktet, eller om også købe- og tegningsretter, som der ikke er erhvervet endelig ret til, er omfattet. FSR foreslår, at det præciseres, at kun købe- og tegningsretter, som medarbejderen kan udnytte på fraflytningstidspunktet omfattes. Man er enig i, at der er behov for at præcisere, hvordan tegnings- og køberetter skal værdiansættes ved fraflytning. Der er derfor i fraflytterreglerne i henholdsvis aktieavancbeskatningsloven og kursgevinstloven indsat en bestemmelse om, at den skattepligtige kan vælge at opgøre værdien som forskellen mellem udnyttelseskurs og den underliggende akties kurs på fraflytningstidspunktet. Endvidere er det i bemærkningerne tydeliggjort, at når der er tale om fraflytterbeskatning efter aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven, så er der tale om en beskatning som kapital- eller aktieindkomst dette gælder både hvor retten er omfattet af den nye ordning eller tidligere er lønbeskattet på retserhvervelsestidspunktet. Såfremt en medarbejder ikke har erhvervet endelig ret til en købe- eller tegningsret på fraflytningstidspunktet, skal der efter praksis ske fraflytningsbeskatning af den værdi som eventualretten udgør.

FSR foreslår, at der i forhold til fraflytterreglen i kursgevinstloven indføres mulighed for at opnå henstand, at der bliver adgang til omberegning og at der indføres en regel om bortfald af beskatningen ved genindtræden af skattepligt alt svarende til de tilsvarende regler i fraflytterbestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven. Det er ikke muligt inden for rammerne af nærværende lovforslag at udforme et så omfattende regelsæt for køberetter svarende til det omfattende regelsæt, der er indeholdt i aktieavancebeskatningslovens fraflytterbestemmelser. Det vil kræve yderligere overvejelser.

FSR foreslår, at det præciseres, at tildeling af tegningsretter til ansatte medarbejdere ikke kan være en gave for de ansatte med en deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke selv om der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot disse nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. Det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, at en gavebeskatning f.eks. vil være aktuel i familieforhold eksempelvis i den situation, hvor den hidtidige aktionær (faderen) giver sønnen ret til at tegne aktier i selskabet til favørkurs. Et selskab betaler som udgangspunkt vederlag til sine ansatte for et præsteret arbejde, men giver som udgangspunkt ikke gaver til de ansatte. Man er enig med FSR i, at der ved tildeling af tegningsretter ikke foreligger en gave for de ansatte med deraf følgende afståelsesbeskatning af de hidtidige aktionærer, heller ikke hvis der blandt de nye aktionærer (medarbejdere) er familiemedlemmer, når blot de nye aktionærer ikke stilles bedre end øvrige nye aktionærer. Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse hermed.

FSR foreslår, at det vurderes nærmere, om der efter vedtagelsen af nærværende lovforslag fortsat er behov for reglen om begrænset skattepligt af vederlag i form af aktier, tegnings- og køberetter modtaget som vederlag i et ansættelsesforhold for arbejde udført her i landet. I bekræftende fald bør bestemmelsens anvendelsesområde over for fraflytningsreglerne præciseres. I det omfang bestemmelsen er tænkt begrænset til de tilfælde, hvor tildeling indtræder efter skattepligtsophør bør det fremgå tydeligt af bestemmelsen. Det bør endvidere i bestemmelsen fastsættes, hvorledes aktier, købe- og tegningsretter beskattes i forbindelse med indtræden af begrænset skattepligt. Der spørges, om vederlaget for aktier, købe- og tegningsretter, der ville have været omfattet af den nye ordning, såfremt skatteyderen var fuldt skattepligtig til Danmark, beskattes som aktie- eller kapitalindkomst på afståelsestidspunktet og som personlig indkomst for købe- og tegningsretter omfattet af reglen om beskatning på retserhvervelsestidspunktet. Endelig bør forholdet mellem reglen om begrænset skattepligt og den nye ordning afklares. Den nye ordning i ligningslovens § 7 H omfatter i lighed med reglerne om de generelle medarbejderaktieordninger i ligningslovens § 7 A også ansatte, der er begrænset skattepligtige til Danmark, såfremt betingelserne er opfyldt. Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k, omfatter den begrænsede skattepligt vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for virksomhed udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor vederlaget efter de gældende regler er skattepligtigt, dvs. retserhvervelsestidspunktet. Når en begrænset skattepligtig modtager et vederlag, og dette vederlag er omfattet af ligningslovens § 7 A eller § 7 H, hvorefter beskatningen sker ved salget af de direkte erhvervede aktier eller de aktier, der er erhvervet i henhold til en købe- eller tegningsret, som aktieavance, skal dette vederlag derfor ikke beskattes som løn. I den situation, hvor en begrænset skattepligtig ansat får tildelt aktier, en tegnings- eller en køberet til aktier, og den begrænsede skattepligt ophører inden det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til vederlaget, indtræder der begrænset skattepligt for det modtagne vederlag efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k, på retserhvervelsestidspunktet. Reglerne i ligningslovens § 7 A og § 7 H gælder som nævnt også for begrænset skattepligtige. Det betyder, at såfremt betingelserne for skattefrihed for vederlaget er opfyldt, indtræder der ingen beskatning på retserhvervelsestidspunktet.

I den situation, hvor en fuldt skattepligtig får tildelt et vederlag, og den fulde skattepligt ophører inden det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til vederlaget, indtræder der begrænset skattepligt på retserhvervelsestidspunktet.

Det er herefter de almindelige regler om begrænset skattepligt, der er afgørende for, om de aktier, som en person enten direkte eller i kraft af en købe- eller tegningsret har erhvervet, ved afståelse er skattepligtige til Danmark eller til det land, hvor aktionæren er bosiddende. Kildeskattelovens § 2 om begrænset skattepligt omfatter som hovedregel ikke fortjeneste og tab ved afståelse af aktier.

Frederiksberg Kommune Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS · Handel, Transport og Serviceerhvervene HTS er som udgangspunkt meget positive over for lovforslaget.

Efter HTS’s opfattelse vil den nuværende fortolkning af funktionærlovens § 17 a, dog udgøre en væsentlig hindring for en ønsket udbredelse af aktieoptionsordninger. Der henvises til kommentaren til Civiløkonomerne.

Håndværksrådet Har ikke afgivet bemærkninger.

IT-Brancheforeningen IT-Brancheforeningen ser meget positivt på lovforslaget.

Dog mener brancheforeningen, at funktionærlovens § 17 a bør ændres, således at aktieordninger undtages fra bestemmelsen. En sådan ændring bør foretages samtidig med ændringen af skattereglerne. Der henvises til kommentaren til Civiløkonomerne.

Kommunernes Landsforening Har ikke afgivet bemærkninger.

Københavns Kommune Den nye ordning: Kbh.’s Kommune anfører, at lovforslaget betyder, at ansatte får mulighed for at konvertere lønindkomst, der ville have være personlig, arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, til en aktieavance, der beskattes som kapitalindkomst eller aktieindkomst. Dvs. at der bliver tale om en lempelse selv ved kapitalindkomstbeskatningen kan der blive tale om en stor lempelse, hvis der i forvejen er negativ nettokapitalindkomst og i visse situationer om skattefrihed. Man er fra kommunens side opmærksom på, at selskabet ikke har fradragsret. Der henvises til kommentaren til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og kommentaren til LO.

Kbh.’s Kommune har endvidere anført, at indtægtsgrænser i relation til diverse sociale ydelser m.m. udgøres af den personlige indkomst plus positiv nettokapitalindkomst. Lovforslaget betyder derfor, at der i stedet for kontant løn vil kunne oppebæres aktier m.v., som ikke indgår ved beregningen af indkomstafhængige sociale ydelser. Det er umiddelbart forventningen, at tildelingen af aktier m.v. under den nye ordning ikke vil komme til at erstatte den kontante løn i et sådant omfang, at ansatte omfattet af ordningen, samtidig vil kunne kvalificere sig til at oppebære diverse sociale ydelser. Dette bl.a. under hensyntagen til de fastsatte grænser for hvor meget der må modtages, og det forhold, at selskabet ikke har fradragsret. Hvis det skulle vise sig, at denne forventning ikke holder stik, må problemstillingen tages op til fornyet overvejelse.

Der spørges om, hvad der skal gælde, hvis modtageren af aktierne eller købe- eller tegningsretterne afgår ved døden herunder hvis en efterlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo. Aktier og købe- og tegningsretter som afdøde har fået tildelt under den nye ordning samt aktier, der er erhvervet på grundlag af tildelte købe- eller tegningsretter, skal som udgangspunkt behandles på samme måde som aktier m.v. købt af afdøde i markedet.

Efter Kbh.’s Kommunes opfattelse må der etableres et system til sikring af, at der rent faktisk sker beskatning af en eventuel avance - også i forhold til unoterede aktier. Det må tillige sikres, at skattemyndighederne til enhver tid har sikre oplysninger om, at skatteyderen har valgt beskatning efter den nye ordning. Kontrollen af, om skattepligtige avancer vedrørende aktier m.v. tildelt under den nye ordning opgives og beskattes, baseres på de samme regler som gælder for kontrol af aktieavancer i øvrigt, herunder indberetningsreglen ved salg af børsnoterede aktier. Derudover er indberetningsordningen ændret. Der stilles nu krav om, at selskabets revisor skal attestere, at der foreligger en aftale om anvendelse af den nye ordning, og at betingelserne herfor er opfyldt. Attesten skal indsendes til skattemyndighederne.

Endelig har Kbh.’s Kommune en række bemærkninger af mere redaktionel karakter. Der er taget højde for de pågældende bemærkninger.

Andet: Ifølge lovforslaget skal personer og selskaber, der bliver begrænset skattepligtige, i visse tilfælde kunne vælge fortsat at være skattepligtige af fortjenester, tab og udbytter på visse nærmere angivne aktier. Ifølge bemærkningerne til lovforslagets § 8 træffes valget i forbindelse med fraflytningen eller ved modtagelsen af aktierne ved succession. Skatteyderen skal indgive meddelelse senest i forbindelse med selvangivelsen. Ved fraflytning skal skatteyderen således meddele sit valg ved indgivelse af fraflytningsselvangivelsen, jf. bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v. Mens parterne, dvs. overdrageren og modtageren, ved succession efter aktieavancebeskatningslovens § 11 skal meddele beslutningen om succession senest ved indgivelsen af overdragerens selvangivelse.

Det bør præciseres, hvornår den skattepligtige skal give skattemyndighederne meddelelse om sit valg. Skal det f.eks. ske senest i forbindelse med selvangivelsen for fraflytnings- eller modtagelsesåret. Der bør endvidere indsættes regler for, hvorvidt den skattepligtige kan ændre sit valg og i givet fald inden for hvilken frist. Skatteyderen kan ændre sit valg i det omfang, der efter de almindelige regler er adgang til at træffe en ny beslutning om, hvorvidt erhververen indtræder i overdragerens stilling.

Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 8 henvist til L 194, og det fremgår, at nærværende lovforslag vil blive udvidet, hvis L 194 vedtages. L 194 er efterfølgende gennemført som lov nr. 394 af 6. juni 2002. Bestemmelsen er udvidet således, at også de nærmere angivne aktier, som ikke er næringsaktier, modtaget efter aktieavancebeskatningslovens § 11 A, kan tilknyttes et fast driftssted.

Landsorganisationen i Danmark LO finder lovforslaget dybt betænkeligt, idet det efter alt at dømme vil åbne op for skattetænkning blandt højtlønnede grupper. Der henvises til kommentaren til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Lovforslaget indeholder selv med den manglende fradragsret for selskaberne en lempelse af beskatningen, dels som følge af udskydelsen af beskatningstidspunktet, dels som følge af ændringen af beskatningen til beskatning som aktieavance en ændring som i visse situationer kan føre til skattefrihed. Endvidere stiller LO sig tvivlende over for, om de opstillede grænser med hensyn til hvor mange aktier m.v., der maks. kan modtages under den nye ordning, vil lægge en tilstrækkelig begrænsning på anvendelse af aktier m.v. til ansatte, der arbejder i unge vækstvirksomheder. LO lægger derfor vægt på, at der udarbejdes regler, således at begrænsningen på 10 pct. af årslønnen i praksis lader sig administrere. Man er som det fremgår af ovennævnte kommentar opmærksom på, at ændringen fra beskatning som løn til beskatning som aktieavance i visse tilfælde indebærer en ændring til skattefrihed bl.a. som følge af 100.000 kr.s reglen (salg af børsnoterede aktier efter en ejertid på 3 år eller mere). Ud fra den betragtning, at der trods alt er grænser for, hvor store avancer, der kan akkumuleres under 100.000 kr.s grænsen, også henset til at aktierne indgår i grænsen med deres kursværdi ikke den lavere favørkurs er det opfattelsen, at problemet umiddelbart vil være af en sådan størrelsesorden, at det ligger inden for grænsen af det acceptable.

Det er LO’s opfattelse, at de nuværende regler inklusive VækstFondsordningen i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til eventuelle likviditetsproblemer, hvorfor der ikke på nuværende tidspunkt synes at være behov for ændringer af det eksisterende regelsæt. LO opfordrer derfor til, at det nuværende regelsæt bibeholdes, da dette regelsæt er ensbetydende med en mere ensartet beskatning af vederlag i form af aktier m.v. set i forhold til almindelig løn. Med hensyn til administrationen i praksis af 10 pct.s reglen skal bemærkes, at der allerede foreligger praktisk erfaring med håndtering af en sådan grænse, idet den samme grænse gælder i forhold til de generelle medarbejderaktieordninger efter ligningslovens § 7 A (favørkursaktier). Derudover er indberetningsordningen ændret. Der stilles nu krav om, at selskabets revisor skal attestere, at der foreligger en aftale om anvendelse af den nye ordning, og at betingelserne herfor er opfyldt. Attesten skal indsendes til skattemyndighederne.

Skattechefforeningen Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen Ingen bemærkninger.

Versioner

1. 2002-11-06