Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser\n(Omlægning af tilskud mv. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER))
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00070@2002-11-06/da
Indhold
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 11. marts 2001, som ændret ved § 50 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 a indsættes:
»§ 12 b. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte.
§ 12 c. Staten yder i 2003 tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud på 1000 kr. pr. elev, der i 2003 opnår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som i 2003 kommer i praktik i udlandet. Retten til tilskud bortfalder dog, hvis uddannelsesaftalen ophæves i prøvetiden, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. «
2. § 15 a ophæves.
3. § 17 a ophæves.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 870 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »3 måneder« til: »2 måneder«.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Ansøgning om præmie efter § 15 a og tilskud efter § 17 a i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion skal være modtaget af Arbejdsgivernes Elevrefusion senest den 1. april 2003.
Stk. 3. § 66 a, stk.1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved lovens § 2, nr. 1, har virkning for elever, der afslutter grundforløbet efter den 6. november 2002.
1. Lovforslagets baggrund
I forbindelse med forhandlingerne om finanslovsforslaget for 2003 har regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgået en samlet aftale for uddannelsesområdet, der bl.a. omfatter en flerårsaftale for erhvervsskolerne. Flerårsaftalen for erhvervsskolerne er optaget som bilag til lovforslaget.
Ophævelse af AER- finansierede præmier til skoler og tilskud vedrørende skolepraktikelever mv.
Da en del af de eksisterende tilskud og præmieordninger på skolepraktikområdet har vist sig at virke mod hensigten ved, at både skoler og virksomheder har et vist økonomisk incitament til at lade elever deltage i skolepraktik, før de indgår delaftaler eller restuddannelsesaftaler, foreslås det at ophæve præmieordningen for erhvervsskoler m.fl. for at skaffe skolepraktikelever en uddannelsesaftale og tilskud til arbejdsgivere for at ansætte elever i skolepraktik mv. ophæves, og at midlerne i stedet for anvendes til at styrke det opsøgende arbejde, vejledningsindsatsen og nedsættelse af "karensperioden" for praktikpladssøgende elever, som er egnet til at komme i skolepraktik. Efter AER-lovens § 15 a udbetaler AER præmie til skoler for at skaffe delaftaler eller restuddannelsesaftaler til elever, der er i skolepraktik på skolen. Præmien udgør mellem 4.000 kr. og 15.000 kr. afhængigt af aftalens varighed. Tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever mv. ophæves. Dvs. at arbejdsgivere ikke længere får tilskud ved indgåelse af 1) en uddannelsesaftale med en elev i skolepraktik, som omfatter elevens restuddannelsesaftale, 2) en uddannelsesaftale med en elev i en erhvervsuddannelse med meget lille årlig tilgang, de såkaldte "småfag", som ikke udbydes med skolepraktik eller 3) en praktikaftale med en elev under 25 år i erhvervsgrunduddannelse eller uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse for personer under aktivering eller som modtager kontant hjælp eller ydelser iht. lov om aktiv socialpolitik.
2. Lovforslagets indhold
Tilskud til vejledning mv. og mobilitetsfremmende foranstaltninger og afkortning af karensperioden for elever i skolepraktik
Ved ophævelsen af præmie- og tilskudsordningen vedrørende skolepraktik frigøres ca. 70 mio. kr. årligt. Det foreslås, at 20 mio. kr. heraf anvendes som tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever og praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses- og rekrutteringsmulighederne i et samarbejde med skolerne og de lokale og regionale interessenter. Tilskudsordningen foreslås administreret af AER, og bestyrelsen for AER fastsætter de nærmere regler om ordningen. Administrationsudgifter i forbindelse med ordningen modsvares af sparede administrationsudgifter i forbindelse med ophævelsen af præmieordningen i § 15 a og tilskudsordningen i § 17 a. De resterende 50 mio. kr. foreslås anvendt til afkortning af "karensperioden" for elevers ret til at komme i skolepraktik. Ifølge § 66 a i lov om erhvervsuddannelser skal skolepraktik tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 3 måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb ikke har eller har haft en uddannelsesaftale. Karensperioden foreslås nedsat til 2 måneder. Ændringen gælder alle elever, som afslutter grundforløbet efter den 6. november 2002.
Arbejdsgiver Elevrefusion
Arbejdsgivernes Elevrefusion er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktikpladser for uddannelsessøgende.
Tilskud til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever
Som led i flerårsaftalen om erhvervsskolerne omlægges den gældende pulje til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til praktikpladsopsøgning og forsøg med kombinationsaftaler til tilskud efter objektive kriterier til praktikopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Skolerne forudsættes at samarbejde med de faglige udvalg m.fl. herom. Der vil være hjemmel for Undervisningsministeriet til at overføre eventuelle merudgifter ved ordningen på forslag til tillægsbevilling. Ordningen skal administreres af Arbejdsgivernes Elevrefusion.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Ingen
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Praktikpladsvirksomhederne får en mindreindtægt på 40 mio. kr., som følge af at tilskuddet til arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev i skolepraktik, som omfatter den resterende del af elevens uddannelse, bortfalder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
6. Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Da tilskuddet til restuddannelsesaftaler bortfalder får praktikpladsvirksomhederne en mindreindtægt på 40 mio. kr.
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forhold til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
7. Høring
Lovforslaget vil blive sendt til høring samtidig med fremsættelsen.
Til nr. 1
For at skaffe flere praktikpladser skal der kunne ydes tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg i forbindelse med vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Udvalgene samarbejder med skolerne og de lokale og regionale interessenter herom. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte.
Staten yder 31 mio. kr. i 2003 til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud på 1000 kr. pr. elev, der i 2003 opnår en uddannelsesaftale, herunder en kombinationsaftale, eller som kommer i praktik i udlandet. Retten til tilskud bortfalder dog, hvis uddannelsesaftalen ophæves i prøvetiden. Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer ordningen.
Til nr. 2
Præmieordningen, hvorefter AER har udbetalt et beløb på 4.000 kr., 7.500 eller 15.000 kr. afhængigt af aftalens varighed til skolerne for at skaffe delaftaler eller restaftaler, afskaffes. Ordningen ophører pr. 31. december 2002.
Til nr. 3
Arbejdsgivere skal ikke længere kunne få tilskud for at indgå uddannelsesaftaler med elever. Se de almindelige bemærkninger. Ordningen afskaffes fra 31. december 2002.
Til nr. 1
Karensperioden for elevers ret til at komme i skolepraktik nedsættes fra 3 til 2 måneder.
§ 66 a, stk.1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, som affattet ved lovens § 2, nr. 1, har virkning for elever, der afslutter grundforløbet efter den 6. november 2002.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende love
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 11. marts 2001, som ændret ved § 50 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 12 a indsættes:
» § 12 b. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning om uddannelsesmuligheder, beskæftigelsesmuligheder og hjælp til aftaleindgåelse mv. for elever og praktikvirksomheder i overgangen fra grundforløb til hovedforløb i erhvervsuddannelserne. Udvalgene samarbejder med institutionerne og de lokale og regionale interessenter herom.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte.
§ 12 c. Staten yder i 2003 tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Der ydes et tilskud på 1000 kr. pr. elev, der i 2003 opnår uddannelsesaftale inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftale, eller som i 2003 kommer i praktik i udlandet. Retten til tilskud bortfalder dog, hvis uddannelsesaftalen ophæves i prøvetiden, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion administrerer ordningen og fastsætter nærmere regler om udbetalingen. «
§ 15 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler en præmie til skoler for at skaffe delaftaler eller restuddannelsesaftaler til elever, der er i skolepraktik på skolen. Præmien udgør 15.000 kr. pr. aftale på 2 år eller derover, 7.500 kr. pr. aftale med varighed mellem 1 og indtil 2 år og 4.000 kr. pr. aftale med varighed mellem 6 måneder og indtil 1 år. Præmien kan tidligst udbetales, når uddannelsesforholdet har varet 3 måneder regnet fra uddannelsesforholdets begyndelse. Skolerne indsender ansøgning om præmie til Arbejdsgivernes Elevrefusion. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætte nærmere regler om ordningen. 2. § 15 a ophæves.
§ 17 a. Arbejdsgivernes Elevrefusion yder et årligt tilskud til arbejdsgivere for ansættelse af de i stk. 2 nævnte elever, der efter den 31. december 1996 er begyndt praktikuddannelse hos arbejdsgiveren på grundlag af en skriftlig aftale om at gennemføre en uddannelse. Det er en betingelse, at eleven modtager løn fra arbejdsgiveren i aftaleperioden. 3. § 17 a ophæves.
Stk. 2. Tilskud ydes efter ansøgning til arbejdsgivere, der indgår aftale om praktikuddannelse i form af:
1) uddannelsesaftale med en elev, der er i skolepraktik i medfør af lov om erhvervsuddannelser, når aftalen omfatter elevens resterende uddannelse,
2) uddannelsesaftale med en elev i en erhvervsuddannelse, som ikke kan udbydes med skole praktik efter reglerne herom, og som i de foregående to kalenderår har haft en gennemsnitlig årlig tilgang på højst 15 elever med uddannelsesaftale,
3) praktikaftale i en erhvervsgrunduddannelse eller uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse med en elev under 25 år, der efter en samlet ledigheds periode på 6 måneder inden for 9 måneder er berettiget og forpligtet til aktivering i medfør af § 32 a, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og
4) praktikaftale i en erhvervsgrunduddannelse eller uddannelsesaftale om en erhvervsuddannelse eller landbrugets grunduddannelse med en elev under 25 år, der i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder enten har modtaget kontanthjælp eller ydelser i henhold til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 3. Tilskuddet ydes kvartalsvis bagud efter prøvetidens udløb. Tilskuddets størrelse fastsættes i de årlige finanslove. I 1997 er tilskuddet 12.000 kr.
Stk. 4. For tilskuddet gælder reglerne i § 17, stk. 2. Det er en betingelse for tilskud efter stk. 2, nr. 3 og 4, at eleven ikke har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse, et 18-måneders uddannelses- og jobkvalificerende forløb eller andre særligt tilrettelagte aktiveringsforløb af i alt 18 måneders varighed. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsætter de nærmere retningslinjer for tilskuddet og udbetalingen heraf, for så vidt angår tilskuddet efter stk. 2, nr. 3 og 4, efter forhandling med Arbejdsministeriet, Socialministeriet og Kommunernes Landsforening.
§ 2
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse 870 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændring:
§ 66 a . Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 3 måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. 1. I § 66 a , stk. 1, 1. pkt ., ændres » 3 måneder « til: » 2 måneder «.
Bilag 2
Bilag 2
Flerårsaftale for erhvervsskolerne Der er behov for, at flere unge afslutter en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, at uddannelserne har høj kvalitet og er fleksible, samt at indholdet i uddannelserne og udbuddet af uddannede i højere grad svarer til virksomhedernes behov. Det stiller erhvervsuddannelserne over for store udfordringer - især med hensyn til fortsat fornyelse og nytænkning af vekseluddannelsesprincippet. Et afgørende element heri er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter praktikpladser. Erhvervsskolernes økonomiske udvikling i 2003 og i 2004 til 2006 Med aftalen tilføres erhvervsskolerne midler fra uddannelsesreserverne svarende til skolernes bidrag hertil. Uddannelsesreserverne, svarende til 170 mio. kr. i 2003 voksende til 583 mio. kr. i 2006 udmøntes ved færdiggørelsestaxametre, kvalitetstilskud og ordinære takster, som anført i tabel 3 . Tabel 3. Flerårsaftale for erhvervsskoler Mio. kr. 2003 2004 2005 2006 Udmøntning af uddannelsesreserver 170 313 453 583 .... Ved færdiggørelsestaxametre 127,5 228 278 389 .... Ved kvalitetsudviklingstilskud 42,5 85 85 85 .... Ved ordinære takster 90 109 Forhøjelse af tilskud til handelsskoler 25 25 25 25 Rammeløft 45 100 100 100 I alt 240 438 578 708 Aftaleparterne er endvidere enige om at tilføre handelsskolerne 25 mio. kr. årligt til hhx. Herudover tildeles skolerne et rammeløft på 45 mio. kr. i 2003 og 100 mio. kr. årligt i 2004 til 2006, jf. tabel 3 . Rammeløftet i 2003 tildeles alene til de tekniske skoler ved takstforhøjelser på de tekniske erhvervsuddannelser, og svarer forholdsmæssigt til det selektive rammeløft til hhx på handelsskolerne på 25 mio. kr. årligt. Midlerne i 2003 er tilvejebragt ved videreførsel af uforbrugte midler fra 2002 på Undervisningsministeriets område. Rammeløftet i 2004 til 2006 udmøntes konkret efter forhandling mellem aftalepartierne med henblik på at understøtte implementeringen af fornyelsen af vekseluddannelsesprincippet og udvikling af nye løsninger i stedet for skolepraktik, jf. "fase 2" nedenfor . Omlægning af præmier, tilskud og puljer pr. 1. januar 2003 Da en del af de eksisterende præmieringsordninger på skolepraktikområdet har vist sig at virke mod hensigten ved, at både skoler og virksomheder har et vist økonomisk incitament til at lade elever deltage i skolepraktik, før de indgår delaftaler eller restuddannelsesaftaler, er der enighed om at ophæve disse ordninger. Det aftales derfor at ophæve reglerne om AER-præmiering af skoler for delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i skolepraktik efter AER-lovens § 15 a og AER-tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever mv. efter AER-lovens § 17 a. Ved ophævelsen frigøres i alt 70 mio. kr.
Med henblik på at reducere risikoen for frafald og at tilskynde eleverne til at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet anvendes 50 mio. kr. til at afkorte karensperioden for elevens ret til skolepraktik fra 3 måneder til 2 måneder. De resterende 20 mio. kr. anvendes af bestyrelsen til tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever og praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses- og rekrutteringsmulighederne i et samarbejde med skolerne og de lokale og regionale interessenter. Der indsættes ny hjemmel i AER-loven i lighed med den gældende tilskudshjemmel for bestyrelsen til at formidle praktikpladser i udlandet. Det er endvidere aftalt, at finanslovspuljer til praktikpladsopsøgning mv. og til forsøg med kombinationsaftaler omlægges til tilskud efter objektive kriterier til skoler til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Herved omlægges dele af de nuværende bevillinger på FFL03 på 40 mio. kr. Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik ("fase 2") Aftaleparterne gennemfører drøftelser i foråret 2003 med det formål at forny vekseluddannelsesprincippet og udvikle nye løsninger, som kan erstatte skolepraktikken. Målsætningen er fortsat at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en erhvervsrettet uddannelse ("uddannelsesgaranti"). Hensigten er at udvikle nye veje og forløb. Målene med drøftelserne er: · Udvikling af mere fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal give grundlag for beskæftigelse med mulighed for senere kvalificering til et højere niveau inden for erhvervsudannelserne. De skal være knyttet til de nuværende erhvervsuddannelsesindgange og rumme mulighed for individuel jobnær kvalificering · Nye former for praktikorienteret skoleundervisning · Bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser gennem ændrede incitamenter og fjernelse af barrierer. · Omstilling af uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesmuligheder. Alternativet hertil vil være at begrænse skolepraktik gennem aktivitetsdæmpende reguleringer, herunder: · Adgangsbegrænsning til uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder. · En fleksibel godkendelsesordning for praktikvirksomheder. · En øvre aldersgrænse for optagelse af elever i skolepraktik. · Ny fællessats for godtgørelse til elever i skolepraktik. · Afskaffelse af tilskud til skoler ved virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler for elever i skolepraktik og af godtgørelse til elever ved virksomhedsforlagt undervisning. · Styrket efterlevelse af EMMA-kriterierne. Drøftelserne afsluttes med henblik på, at lovændringer kan gennemføres med virkning i 2004.
Som baggrund for drøftelserne foreligger bl.a. arbejdet med nye rammer for erhvervsuddannelserne. Rammerne for de merkantile erhvervsuddannelser fornyes i overensstemmelse med den foreliggende tre-partsaftale af 14. august 2002. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra 1. august 2003. Rammerne for de tekniske erhvervsuddannelser fornyes tilsvarende, og der er iværksat en proces for udvikling af vekseluddannelsesprincippet med særligt henblik på nyere, højteknologiske beskæftigelsesområder i industrien. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra den 1. januar 2004 eller om muligt fra den 1. august 2003. Undervisningsministeren har igangsat et udvalgsarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, der afsluttes 1. februar 2003.