Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område\n(Opfølgning på aftale om Bedre uddannelser mv.)

GældendeVersion 2002-11-06

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00072@2002-11-06/da

Indhold

Indledning
Bilag 1
Bilag 2

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 3. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 23 og før overskriften Bygningstilskud indsættes:

§ 23 a. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter § 23, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande eller efterkommere af indvandrere fra sådanne lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Til en efterskole kan der højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal.

Stk. 2. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter § 23, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der er mindst 17 ½ år ved kursets begyndelse og er uden kompetencegivende uddannelse.

Stk. 3. Staten yder i 2003 til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 6 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Tillægstaksterne fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-3 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.«

2. Efter § 25 indsættes:

»§ 25 a. Staten yder i 2003 tilskud til efterskoler med henblik på en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats over for særlige grupper af elever. Staten yder endvidere tilskud med henblik på forbedring af kvaliteten i specialundervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.«

3. Efter § 27 indsættes i kapitel 3:

§ 27 a. Staten yder i 2003 til folkehøjskoler tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetalingen for elever, der er statsborgere og har fast bopæl i de lande, der er nævnt i stk. 2, på kurser af mindst 12 ugers varighed. Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse for denne elevgruppes egenbetaling.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til elever fra følgende EU-ansøgerlande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige Center for Information om Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, CIRIUS, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5. Afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

I lov om produktionsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 22. juni 2001, som ændret ved § 72 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og § 3 i lov nr. 275 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 5«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud pr. årselev for deltagere, der umiddelbart i forlængelse af produktionsskoleopholdet går videre i kompetencegivende uddannelse eller erhverv. Tilskuddet udløses, når produktionsskolen har dokumentation for, at deltageren har været i gang i 3 måneder med den aktivitet, som deltageren er gået videre i efter produktionsskoleopholdet. Tilskuddet fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af dette tilskud.

Stk. 4. Staten yder et særligt tilskud pr. uddannelsesplan, når produktionsskolen igangsætter forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse, der tilrettelægges af produktionsskolen. Der kan kun ydes tilskud til én uddannelsesplan for den enkelte elev. Tilskuddet fastsættes på finansloven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af grund- og hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skolepraktik. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

2. I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1. juli 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 22, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 2« til: »§ 16, stk. 3«.

I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) foretages følgende ændring:

1. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

I lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser foretages følgende ændring:

1. I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Staten yder ved godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 6, stk. 1, særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

I lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Lovforslaget fremsættes i forbindelse med finanslovsaftalen for 2003 som opfølgning på regeringens aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om Bedre uddannelser mv.

Der henvises til aftalen, der er optaget som bilag til lovforslaget.

Med aftalen udmøntes Undervisningsministeriets omstillingsreserve og finanslovsforslagets generelle reserve til tværgående uddannelsesformål på 215 mio. kr.

Nærværende samlelovforslag indeholder følgende elementer af aftalen:

Ændring af en række uddannelseslove, hvorefter der indføres et særligt taxametertilskud til gennemførelse og færdiggørelse af godkendte uddannelser, bortset fra åben uddannelse.

For de frie kostskoler er der for 2003 aftalt en række nye tillægstakster til særligt prioriterede elevgrupper på disse skoler:

Tillægstaksterne udløses for de særligt prioriterede elevgrupper, når disse deltager på kurser, der ligger inden for rammerne af tilskudsberettigende kurser for de frie kostskoler i henhold til LB 749 2002 om frie kostskoler. Lovens almindelige regler for tilskud finder i øvrigt anvendelse på disse tilskud, herunder reglerne om udbetaling, aflæggelse af regnskab, tilbagebetaling fra skolerne m.v.

Tillægstaksterne ydes ud fra antallet af årselever, som opgøres efter de af undervisningsministeren fastsatte regler i § 14, stk. 1, i LB 749 2002 om frie kostskoler. For folkehøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler tæller elever i de særligt prioriterede elevgrupper kun med i opgørelsen af årselevtallet, såfremt de deltager på kurser af mindst 12 ugers varighed.

Tilskuddet ydes i 2003 til skolerne ved førstkommende tilskudsudbetaling efter Undervisningsministeriets opgørelse af den afviklede kursusvirksomhed, hvilket vil sige i efteråret i forbindelse med den normale efterregulering.

Der ydes følgende tillægstakster:

Til efterskoler, folkehøjskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes en særlig tillægstakst ud fra antal årselever, hvori alene indgår elever fra mindre udviklede tredjelande, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, herunder nyankomne flygtninge og indvandrere omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) og disses børn. Tillægstaksten ydes med henblik på at fremme integrationen af indvandrere og efterkommere gennem ophold på de frie kostskoler. Tillægstaksten ydes kun for elever på kurser af mindst 12 ugers varighed, og der kan til den enkelte efterskole højst ydes tilskud svarende til 8 procent af efterskolens årselevtal.

Til efterskoler ydes en særlig tillægstakst ud fra antal årselever, hvori alene indgår elever, som deltager i meritgivende brobygningsforløb på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser af en varighed på over 6 uger. Tillægstaksten skal fremme undervisningsforløb, der giver eleverne et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og dermed medvirker til at nedbringe elevernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ungdomsuddannelse.

Til folkehøjskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler ydes en særlig tillægstakst ud fra antal årselever, hvori alene indgår elever, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse ud over 10. klasse. Tillægstaksten ydes med henblik på at fastholde unge uden kompetencegivende ungdomsuddannelse i uddannelsessystemet ved at give skolerne øget incitament til at vejlede de unge. Tillægstaksten ydes kun for elever på kurser af mindst 12 ugers varighed. For ungdomshøjskoler samt husholdnings- og håndarbejdsskoler gælder, at kun elever, der er mindst 17½ år ved kursets begyndelse, udløser tillægstaxameteret.

Endvidere er der i 2003 en særlig bevilling til, at staten kan yde tilskud til visse grupper af elever, som ellers har svært ved at finde en efterskole, som kan imødekomme elevernes særlige behov. Tilskuddet ydes til skolerne efter ansøgning herom til en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats samt til styrkelse af indsatsen for unge med specifikke vanskeligheder, hvor det er forbundet med særlige omkostninger for efterskolerne at optage disse unge. Desuden kan der af denne bevilling ydes et særligt tilskud til forbedring af specialundervisningen ved efterskolerne.

Det er ligeledes et led i aftalen om Bedre uddannelser mv., at der afsættes en bevilling til at nedsætte deltagerbetalingen helt eller delvis ved kurser af mindst 12 ugers varighed på folkehøjskoler for deltagere fra de 10 lande, som Europakommissionen har meldt klar til optagelse i EU i 2004.

For produktionsskolerne omfatter aftalen om Bedre uddannelser mv. 2 tillægstakster.

Der ydes tilskud til produktionsskolernes succesfulde udslusning af deltagere. Tilskuddet ydes, hvis produktionsskoledeltageren i umiddelbar forlængelse af produktionsskoleopholdet går over i enten beskæftigelse eller i kompetencegivende uddannelse, der er SU-berettigende. Tilskuddet ydes, hvis produktionsskolen kan dokumentere, at deltageren fortsat er i gang med aktiviteten 3 måneder efter afslutningen af produktionsskoleopholdet.

I tilknytning til, at det fra 1. januar 2003 bliver muligt for produktionsskolerne at tilrettelægge erhvervsgrunduddannelsesforløb (egu), er det endvidere aftalt, at der ydes et tilskud til produktionsskolerne pr. uddannelsesplan, der omfatter et egu-forløb. Der kan dog kun ydes tilskud til én plan for den enkelte elev.

De nye taxametertilskud vil blive vurderet i forbindelse med finansloven for 2004.

I relation til de institutioner, der udbyder videregående uddannelse, kan endvidere ydes et kvalitetstilskud med henblik på at fokusere og styrke institutionernes arbejde med øget kvalitet og gennemførelse, herunder f.eks. partnerskab med virksomheder og aftagere, lærernes kompetenceudvikling, kvalitetssikringen af uddannelserne og professionalisering af institutionernes ledelse.

Kvalitetsudviklingstilskuddet fastsættes på finansloven og vil blive udmøntet i aftaler med institutionerne. Der vil blive stillet krav om dokumentation for de resultater, som opnås ved tilskudsmidlerne.

Kvalitetsudviklingstilskuddet vil på kort sigt kunne udligne nogle af de omfordelingsmæssige konsekvenser, der kan være ved indførelsen af færdiggørelsestaxametret, da tilskuddet tildeles alle uanset studentermæssige adfærdsændringer.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for staten

Lovforslaget medfører ikke merudgifter for staten, idet der er tale om en udmøntning af Undervisningsministeriets omstillingsreserve og finanslovforslagets generelle reserver til tværgående uddannelsesformål.

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner

Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten Lovforslaget medfører ikke merudgifter for staten, idet der er tale om en udmøntning af Undervisningsministeriets omstillingsreserve og finanslovforslagets generelle reserver til tværgående uddannelsesformål. Om midlernes nærmere fordeling henvises til bilaget til lovforslaget. Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner Ingen. Ingen.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Ingen.

Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen. Ingen.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget vil blive sendt til høring samtidig med fremsættelsen.

Til nr. 1

Efter forslaget kan undervisningsministeren yde særlige taxametertilskud til elever på de frie kostskoler ved udmøntningen af uddannelsesreserver til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler). Undervisningsministeren udmønter tilskuddet i form af tillægstakster til nærmere afgrænsede elevgrupper på kurser, som ligger inden for lovens rammer for tilskudsberettigende kurser. Lovens almindelige bestemmelser for tilskud finder i øvrigt anvendelse på disse tilskud, herunder reglerne om udbetaling, aflæggelse af regnskab, tilbagebetaling fra skolerne m.v.

Tillægstaksten ydes ud fra antallet af årselever, som opgøres efter de af undervisningsministeren nærmere fastsatte regler. For frie kostskoler vil det være et årselevtal, som er beregnet efter bestemmelsen i § 23, jf. § 14, stk. 1, dog indgår kun elever, som har gennemført mindst 12 af kursets kursusuger, i beregningen. Tilskuddet ydes til skolerne ved førstkommende tilskudsudbetaling efter Undervisningsministeriets opgørelse af den afviklede kursusvirksomhed, hvilket for de frie kostskoler betyder en gang årligt i forbindelse med den normale efterregulering.

Til samtlige frie kostskoler ydes tillægstakst for indvandrere og efterkommere af indvandrere, herunder nyankomne flygtninge, der er omfattet af integrationsloven, og deres børn. Formålet er at fremme integrationen for personer med baggrund i mindre udviklede tredjelande, således som dette begreb afgrænses af Danmarks Statistik. Nærmere afgrænsning af begrebet efterkommere vil blive fastsat i bekendtgørelsen. For at undgå en ujævn fordeling mellem efterskolerne kan andelen af unge indvandrere og efterkommere af disse, der udløser tillægstakst, ikke overstige 8 pct. af den enkelte efterskoles årselevtal i skoleåret 2003/2004. Der vil ske en evaluering af denne ordning efter dette skoleår.

For folkehøjskoler, herunder ungdomshøjskoler, samt husholdningsskoler og håndarbejdsskoler vil der være tale om en tillægstakst for elever, som skolerne har optaget med henblik på at fastholde unge, som ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannelse ud over 10. klasse, i uddannelsessystemet.

Til efterskoler ydes en tillægstakst for elever på undervisningsforløb, der giver eleverne et mere sikkert grundlag for at vælge en ungdomsuddannelse, det vil sige for elever, som tager et meritgivende brobygningsforløb på erhvervs-, landbrugs- og sosu-skoler af mindst 6 ugers varighed.

Til nr. 2

Med forslaget kan der ydes et særligt tilskud til en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats f. eks. vedrørende spisevaner, motion m.m. samt til styrkelse af indsatsen og forbedring af kvaliteten i specialundervisning på efterskoler, f.eks. for ordblinde, børn med DAMP og Aspergers syndrom. Desuden kan der af denne bevilling ydes et særligt tilskud for bedring af specialundervisningen ved efterskolerne.

Bevillingen vil blive fordelt til skolerne efter særskilt ansøgning herom inden for den på finansloven afsatte ramme.

Til nr. 3

Med forslaget tilvejebringes hjemmel til at yde et tilskud til deltagerbetalingen for elever fra de 10 EU-ansøgerlande, som Europakommissionen har meldt klar til optagelse i 2004. Baggrunden for den særlige bevilling er at forberede landene til deres indtræden i EU og knytte tættere bånd til ansøgerlandene. Tilskuddet ydes derfor til betaling for deltagelse i kurser af mindst 12 ugers varighed.

Det er tanken at bemyndige CIRIUS til at administrere ordningen, hvorfor der gives hjemmel til ministeren til at overlade administration til CIRIUS og til at fastsætte regler for CIRIUS’ administration.

Folkehøjskolerne skal derfor ansøge CIRIUS om udbetaling af tilskuddene, herunder med oplysning om kursuslængde og elevernes nationalitet.

CIRIUS’ afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke påklages til Undervisningsministeriet.

Til nr. 1

Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring.

Til nr. 2

Efter forslaget kan en produktionsskole få et særligt udslusningstilskud til deltagere, der går videre i uddannelse og erhverv. Tilskuddet gives som et tilskud pr. årselev for deltagere, for hvem skolen kan dokumentere, at de har været i gang med uddannelse eller erhverv i 3 måneder efter deres produktionsskoleophold. Der vil blive fastsat nærmere regler om, hvordan skolerne skal kunne dokumentere, at kravet er opfyldt. Lovens almindelige bestemmelser om tilskud finder anvendelse på disse tilskud, herunder bestemmelserne om udbetaling, aflæggelse af regnskab og tilbagebetaling.

Der er fremsat lovforslag om, at en produktionsskole fra den 1. januar 2003 kan tilrettelægge erhvervsgrunduddannelse for unge (egu), efter at de har gennemført et forløb på produktionsskolen. (Lovforslag nr. L 26, fremsat den 2. oktober 2002, Folketingstidende, Forhandlingerne sp. 247f og Tillæg A, sp. 449f og sp. 459f)

Efter nærværende lovforslag skal der ydes særlige tilskud pr. indgået uddannelsesplan til produktionsskolerne til igangsætning af den produktionsskoletilrettelagte erhvervsgrunduddannelse. Der vil være en del ekstra omkostninger i forbindelse med, at produktionsskolerne selv skal stå for tilrettelæggelsen af egu, idet der skal ydes en indsats for at finde praktiksteder og pladser ved uddannelsesinstitutioner, som skal indgå i uddannelsesplanerne.

Tilskuddet ydes med et fast tilskud pr. uddannelsesplan, som produktionsskolen opretter efter aftale med den enkelte unge om at påbegynde et egu-forløb. Der kan kun ydes tilskud til én plan pr. elev.

Til nr. 1

Flerårsaftalen for erhvervsskolerne indebærer bl.a. indførelse af nye styringsinstrumenter i form af færdiggørelsestaxametre vedr. uddannelser efter lov om erhvervsuddannelser og lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser. Færdiggørelsestaxametrene omfatter ikke åben uddannelse.

De stillede forslag etablerer hjemmel for ydelse af sådanne taxametertilskud, herunder fastsættelse af nærmere regler for betingelser for og beregningen af disse tilskud.

Færdiggørelsestaxametrene udløses, når eleven har afsluttet et grundforløb med bevis henholdsvis afsluttet hovedforløbet med uddannelsesbevis/svendebrev. Der kan dog ikke ydes tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skolepraktik. Tilskuddenes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes på de årlige finanslovene, og tilskuddene udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling.

Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om institutionernes indberetning af elevers færdiggørelse af uddannelserne.

Til nr. 2

Der er tale om en lovteknisk konsekvensrettelse.

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 1.

Til nr. 1

Den etårige aftale for 2003 for det øvrige uddannelsesområde indebærer indførelse af nye styringsinstrumenter i form af færdiggørelsestaxametre til uddannelser efter lov om landbrugsuddannelser, lov om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), og lov om mellemlange videregående uddannelser vedr. ordinære uddannelser, men ikke åben uddannelse. Der indføres endvidere færdiggørelsestaxametre vedr. ordinær uddannelse til fodterapeuter, hvortil der ydes tilskud efter bestemmelserne i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Tilskud efter § 19, stk. 4, vedrører alene uddannelser uden egen uddannelseslovgivning. Heraf følger, at f.eks. AMU-uddannelserne ikke er berettiget til det nye færdiggørelsestilskud.

De stillede forslag etablerer hjemmel for ydelse af sådanne taxametertilskud, herunder fastsættelse af nærmere regler for betingelser for og beregningen af disse tilskud.

Færdiggørelsestaxametrene udløses af elevers eller studerendes færdiggørelse af uddannelsen. Tilskuddenes størrelse kan variere fra uddannelse til uddannelse efter takster, der fastsættes på finansloven, og tilskuddene udbetales efter de gældende regler for tilskudsudbetaling.

Undervisningsministeren fastsætter regler om betingelser for udbetaling af færdiggørelsestaxametre, herunder om institutionernes indberetning af elevers eller studerendes færdiggørelse af uddannelserne.

Der er tale om en ikrafttrædelsesbestemmelse.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 3. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 23 og før overskriften Bygningstilskud indsættes:

»Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper

Stk. 4. Tillægstaksterne fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-3 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.«

2. Efter § 25 indsættes:

» § 25 a. Staten yder i 2003 tilskud til efterskoler med henblik på en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats over for særlige grupper af elever. Staten yder endvidere tilskud med henblik på forbedring af kvaliteten i specialundervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.«

3. Efter § 27 indsættes i kapitel 3 :

»Tilskud til elever fra en række EU-ansøgerlande

Stk. 2. Tilskuddet ydes til elever fra følgende EU-ansøgerlande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige Center for Information om Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, CIRIUS, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 5. Afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«

§ 2

§ 10. Staten yder tilskud til produktions- skoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 3. Statstilskud ydes som driftstilskud og bygningstilskud. 1. I § 10, stk. 1 , ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2 og 5«.

Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år i det seneste opgørelsesår eller som gennemsnit af de seneste 2 opgørelsesår. Opgørelsesåret er perioden fra den 1. juli til den 30. juni. Statstilskud ydes dog indtil udgangen af det finansår, hvor det er konstateret, at skolen ikke opfylder de nævnte krav. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, eller hvis nærmeste anden produktionsskole ikke er beliggende inden for en radius på 75 minutters befordringstid med offentlige befordringsmidler, kan undervisningsministeren fravige kravet om 20 årselever.

2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Staten yder et særligt tilskud pr. årselev for deltagere, der umiddelbart i forlængelse af produktionsskoleopholdet går videre i kompetencegivende uddannelse eller erhverv. Tilskuddet udløses, når produktionsskolen har dokumentation for, at deltageren har været i gang i 3 måneder med den aktivitet, som deltageren er gået videre i efter produktionsskoleopholdet. Tilskuddet fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af dette tilskud.

Stk. 3. Ydelse af statstilskud er endvidere betinget af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

Stk. 4. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud efter stk. 1, idet formålene med disse forudsættes opfyldt, jf. dog § 12, stk. 1.

Stk. 5. Staten refunderer udgiften til skoleydelse, jf. § 17.

§ 3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

§ 19. 1. I § 19 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

Stk. 2 . Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.

» Stk. 3. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

Stk. 3 . Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne. Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18. 2. I § 19, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 4

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 546 af 1. juli 2002, foretages følgende ændring:

§ 14. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter, fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove. 1. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler i forbindelse med uddannelsesforsøg, for elever i enkeltfagsundervisning og for skoler med lille elevtilgang, hvis det ud fra regionale hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen det pågældende sted. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5

I lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 23. oktober 2002, foretages følgende ændringer:

§ 16. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved uddannelserne efter § 1 fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev for de enkelte uddannelser fastlagt i de årlige finanslove. 1. I § 16 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Landbrugsuddannelsesrådet yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og kurser og til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende uddannelser og kurser, der er omfattet af loven. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 22. Landbrugsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om regler om uddannelserne, jf. § 2, om godkendelse af uddannelsesinstitutioner, der ikke er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, andre institutioner og virksomheder, til bestemte landbrugsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, om fritagelse for dele af uddannelserne, jf. § 8, om regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelserne i henhold til denne lov, jf. § 9, stk. 4 og 5, om tilskud til iværksættelse af nye uddannelser og kurser samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 16, stk. 2, om regler om elevernes retlige forhold, jf. § 18, stk. 2, om regler om befordringstilskud, jf. § 20, om udpegning af særligt sagkyndige, jf. § 21, stk. 3, og om overgangsordninger, jf. § 24, stk. 3. 2. I § 22, stk. 1 , ændres »§ 16, stk. 2« til: »§ 16, stk. 3«.

§ 6

I lov nr. 1115 af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) foretages følgende ændring:

§ 9. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelserne. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige finanslove. 1. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille tilgang, hvis det ud fra geografiske eller erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 3. Ministeren kan yde tilskud til særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og til forsøgs- og udviklingsarbejde.

Stk. 4. Når en institution har henlagt undervisning til en anden institution eller virksomhed eller har tilrettelagt undervisning med henblik på udenlandske studerende og i andre særlige tilfælde, kan ministeren dog godkende, at udgifterne helt eller delvis afholdes af andre offentlige eller private midler, herunder ved deltagerbetaling. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 7

I lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser foretages følgende ændring:

§ 10. Staten yder ved godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 6, stk. 1, tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved uddannelsen. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årsstuderende ved uddannelsen og et gennemsnitligt tilskud pr. årsstuderende fastlagt i de årlige finanslove. 1. I § 10 indsættes som stk. 2 :

» Stk. 2. Staten yder ved godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 6, stk. 1, særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse efter denne lov. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

§ 8

I lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Staten yder særligt tilskud ved færdiggørelse af uddannelse, hvor der ikke ydes tilskud efter lovgivningen om uddannelserne. Taksten fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af særligt tilskud.«

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Bilag 2

Aftale om Bedre uddannelser mv. Mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre er der indgået en samlet aftale for uddannelsesområdet, der omfatter en flerårsaftale for erhvervsskolerne og et étårig aftale for de øvrige uddannelsesområder. Med aftalen udmøntes Undervisningsministeriets omstillingsreserve og finanslovsforslagets generelle reserve til tværgående uddannelsesformål på 215,0 mio. kr., jf. tabel 1. Tabel 1. Midler til rådighed for aftalen Mio. kr. 2003 2004 2005 2006 Undervisningsministeriets omstillingsreserve 217 505 785 1.035 Generel reserve 215 215 215 215 Uddannelsesreserver på FFL03 432 720 1.000 1.250 Forudsættes udmøntet ved FFL04 og senere - 145 285 405 Uddannelsesreserve til fordeling på FL03 432 575 715 845 Rammeløft til flerårsaftale 45 100 100 100 I alt til rådighed for uddannelsesaftale 477 675 815 945 Der er aftalt en hovedfordeling af midlerne med 240 mio. kr. til flerårsaftalen for erhvervsskolerne og 237 mio. kr. til de øvrige uddannelsesområder i 2003, jf. tabel 2. Tabel 2. Hovedfordeling på flerårsaftale for erhvervsskolerne og etårig aftale for de øvrige uddannelsesområder Mio. kr. 2003 2004 2005 2006 Flerårsaftale for erhvervsskolerne 240 438 578 708 Etårig aftale på de øvrige uddannelsesområder 237 237 237 237 I alt fordelt 477 675 815 945 Der er enighed om, at midlerne fordeles til institutionerne efter et »noget for noget princip«, således at de aktivt understøtter de politiske omstillingsønsker til de enkelte uddannelsesområder. Institutionerne skal vise vilje til omstilling for at få en andel af reserverne tilbage, der svarer til de pålagte effektiviseringskrav. Da institutionerne skal have tid til den nødvendige omstilling, er omstillingskravene begrænsede på kort sigt, men stigende over perioden. Med aftalen etableres tillægstaxametre til indslusning, færdiggørelse og udslusning af elever og studerende. Der afsættes endvidere midler til kvalitetsudvikling af uddannelserne, jf. nedenfor. På erhvervsskoleområdet, hvor der indgås en flerårsaftale, er der et firårigt forløb for indfasning af de nye styringsinstrumenter. På de øvrige områder er aftalen kun étårig, men det er regeringens hensigt, at indfasningen af de nye styringsinstrumenter skal videreføres ligesom på erhvervsskoleområdet. Der er enighed mellem aftaleparterne om at stemme for den nødvendige følgelovgivning. Flerårsaftale for erhvervsskolerne Der er behov for, at flere unge afslutter en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, at uddannelserne har høj kvalitet og er fleksible, samt at indholdet i uddannelserne og udbuddet af uddannede i højere grad svarer til virksomhedernes behov.

Det stiller erhvervsuddannelserne over for store udfordringer - især med hensyn til fortsat fornyelse og nytænkning af vekseluddannelsesprincippet. Et afgørende element heri er bedre balance mellem udbud og efterspørgsel efter praktikpladser. Erhvervsskolernes økonomiske udvikling i 2003 og i 2004 til 2006 Med aftalen tilføres erhvervsskolerne midler fra uddannelsesreserverne svarende til skolernes bidrag hertil. Uddannelsesreserverne, svarende til 170 mio. kr. i 2003 voksende til 583 mio. kr. i 2006 udmøntes ved færdiggørelsestaxametre, kvalitetstilskud og ordinære takster, som anført i tabel 3 . Tabel 3. Flerårsaftale for erhvervsskoler Mio. kr. 2003 2004 2005 2006 Udmøntning af uddannelsesreserver 170 313 453 583 . Ved færdiggørelsestaxametre 127,5 228 278 389 . Ved kvalitetsudviklingstilskud 42,5 85 85 85 . Ved ordinære takster 90 109 Forhøjelse af tilskud til handelsskoler 25 25 25 25 Rammeløft 45 100 100 100 I alt 240 438 578 708 Aftaleparterne er endvidere enige om at tilføre handelsskolerne 25 mio. kr. årligt til hhx. Herudover tildeles skolerne et rammeløft på 45 mio. kr. i 2003 og 100 mio. kr. årligt i 2004 til 2006, jf. tabel 3 . Rammeløftet i 2003 tildeles alene til de tekniske skoler ved takstforhøjelser på de tekniske erhvervsuddannelser, og svarer forholdsmæssigt til det selektive rammeløft til hhx på handelsskolerne på 25 mio. kr. årligt. Midlerne i 2003 er tilvejebragt ved videreførsel af uforbrugte midler fra 2002 på Undervisningsministeriets område. Rammeløftet i 2004 til 2006 udmøntes konkret efter forhandling mellem aftalepartierne med henblik på at understøtte implementeringen af fornyelsen af vekseluddannelsesprincippet og udvikling af nye løsninger i stedet for skolepraktik, jf. »fase 2« nedenfor . Omlægning af præmier, tilskud og puljer pr. 1. januar 2003 Da en del af de eksisterende præmieringsordninger på skolepraktikområdet har vist sig at virke mod hensigten ved, at både skoler og virksomheder har et vist økonomisk incitament til at lade elever deltage i skolepraktik, før de indgår delaftaler eller restuddannelsesaftaler, er der enighed om at ophæve disse ordninger. Det aftales derfor at ophæve reglerne om AER-præmiering af skoler for delaftaler eller restuddannelsesaftaler for elever i skolepraktik efter AER-lovens § 15 a og AER-tilskuddet til virksomheder for aftaler med skolepraktikelever mv. efter AER-lovens § 17 a. Ved ophævelsen frigøres i alt 70 mio. kr. Med henblik på at reducere risikoen for frafald og at tilskynde eleverne til at komme hurtigere gennem uddannelsessystemet anvendes 50 mio. kr. til at afkorte karensperioden for elevens ret til skolepraktik fra 3 måneder til 2 måneder.

De resterende 20 mio. kr. anvendes af bestyrelsen til tilskud til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg til vejledning mv. af elever og praktikvirksomheder om uddannelses-, beskæftigelses- og rekrutteringsmulighederne i et samarbejde med skolerne og de lokale og regionale interessenter. Der indsættes ny hjemmel i AER-loven i lighed med den gældende tilskudshjemmel for bestyrelsen til at formidle praktikpladser i udlandet. Det er endvidere aftalt, at finanslovspuljer til praktikpladsopsøgning mv. og til forsøg med kombinationsaftaler omlægges til tilskud efter objektive kriterier til skoler til praktikpladsopsøgning og vejledning af elever om praktik- og beskæftigelsesmuligheder. Herved omlægges dele af de nuværende bevillinger på FFL03 på 40 mio. kr. Fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik (»fase 2«) Aftaleparterne gennemfører drøftelser i foråret 2003 med det formål at forny vekseluddannelsesprincippet og udvikle nye løsninger, som kan erstatte skolepraktikken. Målsætningen er fortsat at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en erhvervsrettet uddannelse (»uddannelsesgaranti«). Hensigten er at udvikle nye veje og forløb. Målene med drøftelserne er: Udvikling af mere fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal give grundlag for beskæftigelse med mulighed for senere kvalificering til et højere niveau inden for erhvervsudannelserne. De skal være knyttet til de nuværende erhvervsuddannelsesindgange og rumme mulighed for individuel jobnær kvalificering Nye former for praktikorienteret skoleundervisning Bedre balance mellem udbud og efterspørgsel af praktikpladser gennem ændrede incitamenter og fjernelse af barrierer. Omstilling af uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesmuligheder. Alternativet hertil vil være at begrænse skolepraktik gennem aktivitetsdæmpende reguleringer, herunder: Adgangsbegrænsning til uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder. En fleksibel godkendelsesordning for praktikvirksomheder. En øvre aldersgrænse for optagelse af elever i skolepraktik. Ny fællessats for godtgørelse til elever i skolepraktik. Afskaffelse af tilskud til skoler ved virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler for elever i skolepraktik og af godtgørelse til elever ved virksomhedsforlagt undervisning. Styrket efterlevelse af EMMA-kriterierne. Drøftelserne afsluttes med henblik på, at lovændringer kan gennemføres med virkning i 2004. Som baggrund for drøftelserne foreligger bl.a. arbejdet med nye rammer for erhvervsuddannelserne. Rammerne for de merkantile erhvervsuddannelser fornyes i overensstemmelse med den foreliggende tre-partsaftale af 14. august 2002. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra 1. august 2003.

Rammerne for de tekniske erhvervsuddannelser fornyes tilsvarende, og der er iværksat en proces for udvikling af vekseluddannelsesprincippet med særligt henblik på nyere, højteknologiske beskæftigelsesområder i industrien. Erhvervsuddannelsesloven foreslås ændret med virkning fra den 1. januar 2004 eller om muligt fra den 1. august 2003. Undervisningsministeren har igangsat et udvalgsarbejde sammen med arbejdsmarkedets parter, der afsluttes 1. februar 2003. Udmøntning af uddannelsesreserver i 2003 på øvrige uddannelsesområder Med henblik på at styrke fagligheden i uddannelserne og reducere frafaldet på alle uddannelsesområder er aftalepartierne enige om at udmønte reserver for 237 mio. kr. på uddannelsesområdet i 2003. Reserverne fordeles til institutionerne efter et »noget for noget princip«, således at de aktivt understøtter de politiske omstillingsønsker til de enkelte uddannelsesområder. Institutionerne skal vise vilje til omstilling og yde en ekstra indsats for at få en andel af reserverne tilbage, der svarer til de pålagte effektiviseringskrav Med aftalen etableres tillægstaxametre til indslusning, færdiggørelse og udslusning, samt kvalitetsudviklingstilskud, hvor der vil blive stillet krav om dokumentation for skolernes anvendelse af midlerne. De konkrete tillægstakster og den konkrete fordeling af reserver til de enkelte uddannelsesområder fremgår af tabel 4 neden for. Herudover finansieres med aftalen en række tværgående initiativer for 49,5 mio. kr. Initiativerne omfatter etablering af internationaliseringstilskud på 10.000 kr. pr elev til skoleophold i udlandet, en styrket faglig indsats indenfor naturfag mv., udvikling af nye uddannelser på MVU-området og en styrket vejledningsindsats. Tabel 4. Udmøntning af uddannelsesreserver 2003 øvrige uddannelsesområder Område 2003 Efterskoler: 40,0 Brobygningstaxameter 5,0 Pulje til IT 10,0 Pulje til særlige grupper 15,0 Taxameter til indvandrere og efterkommere af disse 1 10,0 Erhvervsskoler (udover flerårsaftale): 9,3 Egu på erhvervsskoler 6,3 Fleksibel indgang på landbrugsuddannelserne 3,0 Produktionsskoler: 18,2 Udslusningstaxameter 11,4 Igangsætningstaxameter til egu-forløb 3,6 Egu på produktionsskoler 3,2 Videregående uddannelser: 105,0 Færdiggørelsestaxameter 79,0 Kvalitetsudviklingstilskud 26,0 Højskoler mv. 15,0 Internationalisering tilskud til deltagere fra EU-ansøgerlande 3,0 Taxameter til unge uden ungdomsuddannelse 7,0 Taxameter til indvandrere og efterkommere af disse 5,0 Pulje til tværgående initiativer m.v. 49,5 Uddannelsesområder mv. 23,5 Styrket faglig indsats 10,0 Internationalisering 12,0 Vejledning 4,0 I alt 237,0 Anm.: 1. Tillægstaxameteret indføres med henblik på at øge integrationen af unge indvandrere og efterkommere af disse. For at undgå en ujævn fordeling mellem skolerne kan andelen af unge indvandrere og efterkommere af disse, der udløser tillægstakst, ikke overstige 8 pct. på den enkelte skole i skoleåret 2003/2004. Der vil ske en evaluering af denne ordning efter dette skoleår.

Versioner

2002-11-06