Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00073@2002-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

§ 1. Loven skal fremme et bredt samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder. Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at dække samfundets behov for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.

Stk. 2. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal:

1) Bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling.

2) Medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt.

3) Give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.

§ 2. Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom. Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af ministeren. I modsat fald bortfalder den.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse tilbagekalde en godkendelse af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 4. Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter behov.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om indhold og opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.

§ 3. Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har til opgave at rådgive undervisningsministeren om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser og om behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

Stk. 2. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 3. Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.

§ 4. Ministeren nedsætter Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på følgende måde:

1) 7 medlemmer efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

2) 1 medlem efter indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

3) 5 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

4) 1 medlem efter indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

5) 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i fællesskab.

Stk. 3. Undervisningsministeren beskikker på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, der indstiller medlemmer, dog således at der beskikkes 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 4. Undervisningsministeren udpeger 1 tilforordnet fra Undervisningsministeriet og efter indstilling fra beskæftigelsesministeren 1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet til rådet. De tilforordnede er uden stemmeret.

Stk. 5. Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, der er uden stemmeret.

Stk. 6. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder herefter sted for 4-årige perioder. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

§ 5. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter godkendelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse slutte sig sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne fællesudvalg varetager opgaverne efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 4 . Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.

§ 6. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og enkeltfag til et centralt informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningerne.

§ 7. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en fælles kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist herfor.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter undervisningsministerens beslutning.

§ 8. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvist af staten, tilhører Undervisningsministeriet.

§ 9. Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse nedsætter hver et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal rådgive inden for området for de fælles kompetencebeskrivelser, som institutionen er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for.

Stk. 2. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver institutionerne i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for samarbejdet mellem institutionen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 3. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende efteruddannelsesudvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges af efteruddannelsesudvalgene efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af institutionen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som institutionens udbud henvender sig til.

Stk. 4. En repræsentant for institutionens ledelse og for institutionens lærere tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget. Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 5. Institutionen stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

Stk. 6. Udvalgene kan beslutte at lægge sig sammen med de lokale uddannelsesudvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser.

§ 10. Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer og kan ikke have samme mål som enkeltfag. Målene beskrives i forhold til jobområder.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentlig reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 4. Efteruddannelsesudvalgene orienterer undervisningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger, herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for godkendt og optages i den eller de fælles kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalgene skal optage uddannelserne i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 11. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed.

Stk. 3. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver, der indgår i udbudt arbejdsmarkedsuddannelse, der afsluttes med prøve, uden at have deltaget i undervisningen, medmindre andet er fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse.

§ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og certifikat for uddannelser med myndighedskrav.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser.

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.

§ 14. Særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, herunder om varighed af praktik.

§ 15. Individuel kompetenceafklaring efter denne lov er studie- og uddannelsesvejledning, praktisk afprøvning af faglige og generelle erhvervsrettede og almene kompetencer eller uddannelsesforberedelse som led i institutionernes rådgivning af kursister og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Individuel kompetenceafklaring kan tilrettelægges individuelt og for hold.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om mål og rammer for, indhold, varighed og afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

§ 16. Undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser i den fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring.

Stk. 2. Institutioner kan sammensætte særlige forløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14 fra de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, de er godkendt til at udbyde.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog bestemmelsen om aktivitetslofter i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

§ 17. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse tilbagekalde godkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet, eller hvis regler om uddannelserne, herunder kvalitetskrav, eller påbud om at gennemføre konkrete foranstaltninger til opretholdelse af forsvarlige uddannelses- og undervisningsmæssige forhold ikke overholdes.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal underrette undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede.

§ 18. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i overensstemmelse med lovens formål.

§ 19. Staten kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, og arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, samt individuel kompetenceafklaring, jf. § 15.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyse og kvalitetsmålinger.

Stk. 3. Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 14.

Stk. 4. Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter stk. 1-3.

§ 20. Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10 og § 15 modtager tilskud til uddannelserne efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel betaling for deltagelse i disse efter samme lov.

Stk. 2. Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra, deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne og enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) samt individuel kompetenceafklaring og kompetencevurdering m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling, aktivitetslofter, reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og uddannelsesplanlægning.

§ 21. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse samt personer, der hverken er dagpengeberettigede, oppebærer kontanthjælp eller introduktionsydelse eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om integration af udlændinge i Danmark, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering og til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelse efter stk. 1, at den pågældende ikke har en erhvervsrettet uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau eller en uddannelse, der i niveau og længde kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.

Stk. 3. Tilskud til kost og logi bortfalder helt eller delvist, hvis uddannelsesstedet yder kost og logi.

Stk. 4. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud.

§ 22. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler efter § 21 om tilskud til kost og logi, herunder om egenbetaling og om tilskud til befordringsudgifter, herunder om fastsættelse af en bagatelgrænse.

§ 23. Beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at disse opgaver varetages af uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling.

Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. § 24, stk. 1, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 24. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage til den, der har udbetalt tilskuddet, hvis den fejlagtige udbetaling skyldes, at den pågældende har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost og logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 4. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidling eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal hæfte for fejludbetalingen.

Stk. 5. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om administrationen efter stk. 3 og 4. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion til den, der har udbetalt tilskuddet, selv om fejludbetalingen ikke skyldes deltagerens svigagtige forhold.

§ 25. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.

§ 26. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år.

Stk. 2. Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nærmere regler om mål, rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 27. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af institutionens aktiviteter.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling elevstøtte m.m. og tilskud.

§ 28. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Stk. 2. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres i det omfang, det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet.

§ 29. Undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber.

§ 30. Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, berettiget til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskader. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.

§ 31. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 32:

1) Afgørelser om befordringstilskud og tilskud til kost og logi, jf. § 21 .

2) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 24, stk. 1.

Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 24, stk. 3 og 4, kan ikke indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn eller anden administrativ myndighed.

§ 32. En klage efter § 31 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klagen stiles til Arbejdsmarkedets Ankenævn og sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, sendes klagen til Arbejdsmarkedets Ankenævn med en udtalelse. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.

§ 33. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for undervisningsministeren bortset fra klage efter § 31.

§ 34. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. §§ 3, 4, 5 og 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse nedsættes.

§ 35. Følgende love ophæves:

1) Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.

2) Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der den 31. december 2003 er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan fortsætte med at udbyde disse til og med den 30. juni 2004, dog således at uddannelserne er afsluttet senest den 30. juni 2004. Undervisningsministeren kan beslutte at forlænge godkendelsesperioden for uddannelsesplaner godkendt efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, som udløber i perioden fra den 1. januar 2004 til og med den 30. juni 2004.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 1, gælder lov om arbejdsmarkedsuddannelser og regler fastsat med hjemmel i loven for udbud efter stk. 2.

Stk. 4. Beføjelser tillagt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 5. Beføjelser tillagt bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 varetages af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse fra dette råds nedsættelse.

Stk. 6. De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond, opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Dette lovforslag har til formål at sikre en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til og med erhvervsuddannelsesniveau. Denne indsats skal sikre et udbud af uddannelser, der aktivt kan medvirke til, at medarbejderne inden for den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder løbende får ajourført, forbedret og udviklet deres kompetencer. Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse består af arbejdsmarkedsuddannelser og af enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, der er erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser.

Med forslaget omlægges og ajourføres arbejdsmarkedsuddannelserne med et tidssvarende koncept for udvikling og styring. Der er også tale om, at der nu opnås en ligestilling af vilkårene for udvalgte enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelser inden for den erhvervsrettede uddannelsesindsats med en klar opgavefordeling mellem uddannelserne og uden uhensigtsmæssige overlap i uddannelsesudbuddet. Arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser skal i kombination tilgodese behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne. Der forventes hermed et klarere udbud med en bredere løsning og med anvendelse af såvel uddannelse udviklet inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser i form af enkeltfag som inden for arbejdsmarkedsuddannelserne til opfyldelse af behovet. Uddannelserne skal supplere hinanden, og de kan derfor kun udbydes inden for en af de to ordninger. Det forventes samtidig, at store dele af fornyelsen vil ske inden for arbejdsmarkedsuddannelserne på grund af dette systems evne til hurtigt at opfange og omsætte behov. Efter forslaget gøres denne proces enklere.

Fornyelsen indebærer også en forenkling vedrørende råd og udvalg på området. I den forbindelse skal forslaget ses i sammenhæng med regeringens samlede indsats for regelforenkling og administrative lettelser. Arbejdsmarkedets parters rådgivning inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på overordnet niveau samles i ét organ. Parterne skal gennem efteruddannelsesudvalgene være med til at afdække behovet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder behovet for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser. Et afgørende omdrejningspunkt for parternes rådgivning vil være efteruddannelsesudvalgenes udarbejdelse af kompetencebeskrivelser med angivelse af de overordnede kompetencebehov på de enkelte efteruddannelsesudvalgs områder og i forbindelse hermed angivelse af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag der opfylder disse behov.

Det forudsættes, at efteruddannelsesudvalgene indgår i et tæt samarbejde med de faglige udvalg nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser m.v., og regeringen vil søge at påvirke organisationerne til i videst muligt omfang at anvende de foreslåede muligheder for at sammenlægge udvalgene til fællesudvalg.

Samlet set skal det nye koncept for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse føre til:

Gennemsigtighed og åbenhed i den erhvervsrettede kompetenceudvikling for voksne.

Brugervenlig fleksibilitet og faglig målretning.

Lokale tilpasningsmuligheder.

Dynamisk udvikling af uddannelsesområdet.

Hovedvægt på kvalitetssikring af output i stedet for inputstyring.

Enkel og hurtig administration.

Målrettet og effektiv ressourceudnyttelse.

Regeringens mål med at flytte arbejdsmarkedsuddannelserne fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet var blandt andet at skabe sammenhæng i økonomistyringen, i institutionsstrukturen og i uddannelsesindsatsen inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Regeringens samlede mål for moderniseringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats er at skabe:

Fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan imødekomme såvel virksomheders og medarbejderes aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling i samspil med deltagerens allerede erhvervede erfaringer og kompetencer som langsigtede uddannelsesbehov.

Øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet.

Fagligt og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner.

Et geografisk afstemt fagligt forsvarligt udbud.

Optimal udnyttelse af kapaciteten.

Administrative besparelser.

De første skridt i retning af målet er taget med vedtagelse af lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond. Ændringen indebar en omlægning af finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse ved at ophæve bestyrelsens mulighed for at indstille om arbejdsgiverbidrag og ved i stedet at indføre bevillingsrammer på de årlige finanslove kombineret med en række styringsredskaber, herunder deltagerbetaling. Der henvises til Folketingstidende 2001-02, 2 samling, spalte 1927 , 3019 og 3609 Tillæg A, spalte 2225, Tillæg B, spalte 200, og Tillæg C, spalte 67. Hertil kommer vedtagelsen af lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der giver fælles regler for institutionerne med henblik på en enstrenget institutionsstruktur baseret på en dialogbaseret proces mellem institutionerne og Undervisningsministeriet. Der henvises til Folketingstidende 2001-02, 2. samling, spalte 4898, 6714 og 7042, Tillæg A, spalte 4575, Tillæg B, spalte 1210, og Tillæg C, spalte 503.

Undervisningsministeriet har gennemført drøftelser med samtlige 15 tidligere AMU-centre og de tidligere erhvervsskoler (typisk tekniske skoler) - nu institutioner for erhvervsrettet uddannelse - med hvem der er mulige regionale samspilsmuligheder. I forbindelse med hvert møde blev den videre proces for arbejdet med en enstrenget institutionsstruktur i området aftalt.

Undervisningsministeriet har således modtaget analyser fra institutionerne, hvoraf det fremgår, hvordan de bedst kan tilgodese intentionerne i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, herunder om intentionerne bedst kan indfris i et samarbejde eller en sammenlægning. Ministeriet vil drøfte disse analyser med institutionerne med henblik på at sikre, at institutionerne har eller vil kunne få de fornødne faglige og økonomiske forudsætninger til at realisere regeringens målsætninger.

Den ændrede institutionsstruktur forventes i fremtiden at føre til, at de fleste institutioner vil have et bredere udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Dette lovforslag skal ses som den sidste fase i lovgivningsarbejdet, som tillige indeholder en ændring af rådgivningsstrukturen på centralt plan, jf. også det samtidigt fremsatte forlag om sammenlægning og ændringer i rådsstrukturen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og voksenuddannelserne samt de videregående uddannelser.

Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i sammenhæng med de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Den erhvervsrettede grund-, voksen- og efteruddannelse, der er de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, enkeltfag herfra, arbejdsmarkedsuddannelser og grunduddannelse for voksne (GVU) har samlet som overordnet formål at sikre, forny og vedligeholde arbejdsstyrkens kompetencer i forhold til arbejdsmarkedets samlede behov. Samtidig er en veluddannet arbejdsstyrke afgørende for, at det bliver muligt fortsat at bevare og konsolidere Danmarks position på det globale marked og dermed et højt velfærdsniveau.

Arbejdsmarkedet står midt i en stor samfundsmæssig omstillingsproces i retning af et højteknologisk kommunikations- og videnssamfund. Omstillingen stiller store krav til virksomhederne og deres medarbejdere om fleksibilitet og omstillingsevne og udgør en stadig udfordring til den erhvervsrettede uddannelsesindsats, som til stadighed skal være relevant i forhold til nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på.

Ændringerne på arbejdsmarkedet understreger behovet for et bredt, fleksibelt og samtidig åbent og gennemsigtigt udbud af erhvervsrettet uddannelse, der kan sikre kvalificeret arbejdskraft, og som giver den enkelte mulighed for livslang kompetenceudvikling.

Livslang læring er grundlaget for den udvikling, der skal tilgodese arbejdsmarkedets behov for fornyelse og vedligeholdelse af arbejdsstyrkens kompetencer.

En vigtig komponent i indsatsen for livslang læring er at skabe bedre rammer for udbud af relevant voksen- og efteruddannelse.

Et vigtigt element i kompetenceudviklingen er den ikke-institutionelle læring, herunder læring i tilknytning til udførelse af arbejde. Både i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse er den praksisnære kompetenceudvikling ikke alene en grundlæggende forudsætning, men også et vigtigt led i uddannelsernes indhold og pædagogiske tilrettelæggelse. Det foreslåede nye koncept for arbejdsmarkedsuddannelserne vil give plads for en sådan videreudvikling.

Behovet for kompetenceudvikling skal i fremtiden imødekommes ved i større udstrækning end i dag at inddrage den udvikling af kompetencer, der sker på arbejdspladsen. Udviklingen på arbejdsmarkedet og i virksomhederne stiller nye krav til organisering og gennemførelse af voksen- og efteruddannelsesaktiviteter med henblik på at minimere produktionstab i forbindelse med sikring af den nødvendige kompetenceudvikling. Den bedste erhvervsrettede kompetenceudvikling opnås, når læring sker i tilknytning til udførelsen af konkrete arbejdsopgaver, og når kompetenceudviklingen understøtter den praksislæring, der allerede foregår i arbejdet. Et tættere samspil mellem uddannelsessteder og virksomheder om virksomhedernes behov for kompetencer og den enkeltes kompetenceudvikling er derfor et centralt omdrejningspunkt for den fremtidige udvikling af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.

En særlig opgave består i at introducere flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. Det er en afgørende forudsætning for en vellykket integrationsindsats. Her spiller arbejdsmarkedsuddannelserne - både de almindelige arbejdsmarkedsuddannelser og evt. de særlige forløb for flygtninge og indvandrere - en stor rolle.

Det er således et led i regeringens integrationsudspil "På vej mod en ny integrationspolitik", at der skal etableres en mere målrettet indsats for erhvervsrettet uddannelse af flygtninge og indvandrere, ligesom der skal foretages en effektiv vurdering af reelle kompetencer med henblik på, at flygtninge og indvandrere hurtigt kommer ud på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse.

Lovforslaget giver fleksible muligheder for erhvervsrettet uddannelse og kompetenceafklaring af flygtninge og indvandrere som led i integrationsindsatsen og medvirker herigennem til at gennemføre regeringens integrationspolitik.

Flygtninge og indvandrere har ofte atypiske uddannelsesforløb, der ikke er umiddelbart sammenlignelige med danske uddannelsesforløb. I mange tilfælde er de heller ikke direkte anvendelige på det danske arbejdsmarked. Derfor kan flygtninge og indvandrere gøre brug af individuel kompetenceafklaring til afklaring af medbragte kompetence og eventuelt få dækket manglende kompetencer med efterfølgende forløb indenfor erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

De grundlæggende elementer i sikringen af en bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats med optimal udnyttelse af ressourcerne, øget overskuelighed og et kvalitativt og kvantitativt tilfredsstillende udbud er:

Fælles kompetencebeskrivelser.

Forenkling og effektivisering af udviklingen af nye arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Styring af udbud.

Økonomistyring.

Andre vilkår.

De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, forelægges for Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. neden for under III, og godkendes af undervisningsministeren. Rådgivningen om kompetencebehov beskrevet i de fælles kompetencebeskrivelser skal ses i sammenhæng med den centrale rådgivning om aktivitet, behov og finansiering.

Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes på grundlag af analyser af behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse foretaget af efteruddannelsesudvalgene inden for de faglige områder, som udvalgene dækker.

Kompetencebeskrivelserne beskriver et jobområde og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, der skønnes at være behov for, og de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, som kan føre til de ønskede kompetencer. Der vil som hovedregel være tale om område- og specialefag fra erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og obligatoriske fag fra landbrugsuddannelserne og sjældnere grundfag fra erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og valgfag på landbrugsuddannelserne. Der er foreslået forenklede vilkår for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. neden for om det nye koncept for arbejdsmarkedsuddannelserne, og det er hensigten, at de nye uddannelser, der kan sammensættes frit af uddannelsesstederne, erstatter de eksisterende ca. 2400 planer. Der forventes 100 - 150 fælles kompetencebeskrivelser.

En kompetencebeskrivelse omfatter således:

En beskrivelse af jobområdet og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. Eksempelvis vil en kompetencebeskrivelse for lagerområdet omfatte en kort beskrivelse af lageret som et jobområde, hvor der i stigende grad indføres ny teknologi, som medarbejderne skal beherske, og som betyder, at mange arbejdsopgaver flytter fra kontorerne ud på lageret. De relevante kompetencer for lagerområdet vil f.eks. være: arbejde med gaffeltruck og gaffelstablere, containertransport, arbejde i havne- eller lufthavnsterminaler, IT-baseret lagerstyring og stregkodeteknologi, anvendelse af miljø- og sikkerhedsbestemmelser, lastning og surring af varer på lastbiler m.v.

Et antal arbejdsmarkedsuddannelser, f.eks. "Stregkoder og håndterminaler" og "Containerhåndtering", og et antal enkeltfag fra erhvervsuddannelsen, f.eks. "Oplagring og forsendelse af farligt gods" og "Logistik og samarbejde". For hver uddannelse angives den maksimale varighed heraf. Skolerne udbyder én eller flere uddannelser i et kursus. Skolerne sikres udstrakt frihed med hensyn til sammensætning og tilrettelæggelse af det enkelte kursus.

I fremtiden vil enkeltfag, som indgår i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse (f.eks. som specialefag i en erhvervsuddannelse), kunne udbydes på samme vilkår som arbejdsmarkedsuddannelserne, når de er omfattet af en fælles kompetencebeskrivelse. Tilsvarende kan arbejdsmarkedsuddannelse efter behov optages i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Efteruddannelsesudvalgene skal foretage en vurdering af arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på, at tidligere identiske uddannelsesmål fremover alene findes som enkeltfag. Dermed er der med forslaget samtidig indført et princip på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde, som skal sikre, at der ikke dobbeltudvikles uddannelse, og at overlap i udbuddet ikke finder sted.

Enkeltfagene er den mindste faglige del af en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, der kan udbydes og uddannelsesmålene er beskrevet i bekendtgørelser og vejledninger for de erhvervsrettede grunduddannelser. Når et enkeltfag tilføjes til en fælles kompetencebeskrivelse af efteruddannelsesudvalget, overføres målbeskrivelsen uændret til den fælles kompetencebeskrivelse. Der ændres således med forslaget ikke ved enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, men placeringen i en fælles kompetencebeskrivelse sikrer lige vilkår for enkeltfag og arbejdsmarkedsuddannelser omfattet af planen, jf. neden for om økonomi og vilkår.

De fælles kompetencebeskrivelser vil dels give grundlag for et samarbejde med virksomhederne, dels danne rammen om eksisterende og kommende uddannelser under de fælles kompetencebeskrivelser.

Grundlaget for den nye ordning for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er, at arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag supplerer hinanden i indsatsen for at tilgodese behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Til regulering af indsatsen udarbejdes de fælles kompetencebeskrivelser. Uddannelser og uddannelsesaktiviteter optaget i en fælles kompetencebeskrivelse afholdes på ensartede vilkår. For at skabe mere fleksible rammer for nyudvikling af arbejdsmarkedsuddannelser er der foreslået en model, som giver meget korte udviklingstider og enklere godkendelsesprocedurer end i dag.

De fælles kompetencebeskrivelser udgør grundlaget for udvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, ligesom de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser udgør rammen for enkeltfag. Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles og beskrives af efteruddannelsesudvalgene og indsendes til Undervisningsministeriet. Uddannelserne er godkendt, hvis Undervisningsministeriet ikke har indsigelser inden for 6 uger efter, at ministeriet har modtaget orientering om den udviklede uddannelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes, hvis lovens betingelser ikke er opfyldt. Endvidere udvælger efteruddannelsesudvalget relevante enkeltfag - som hovedregel inden for område- og specialefag - til den fælles kompetencebeskrivelse og indsender den til Undervisningsministeriets godkendelse af, at de optages i kompetencebeskrivelsen. Det er præciseret i forbindelse med lovforslagets bestemmelser om udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse, at udvikling skal ske under hensyn til, om tilsvarende uddannelser allerede udbydes på anden måde. Hermed er den hidtidige konkurrenceklausul flyttet fra udbuddet til udviklingen, således at unødigt ressourceforbrug undgås.

Der vil ved siden heraf være behov for generelle tværgående uddannelser, der kan udvikles af efteruddannelsesudvalget på samme måde, eller hvis Undervisningsministeriet skønner, at der er behov herfor. Der vil blive udarbejdet et særligt katalog med oversigt over disse uddannelser ved siden af de fælles kompetencebeskrivelser.

Det er hensigten, at uddannelsesinstitutionerne frit kan sammensætte godkendte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og udbyde uddannelserne med den længde, det omfang og den afholdelsesform, der efterspørges. Herunder kan tilrettelæggelsen ske på kortere tid end den normerede for uddannelsen/enkeltfaget for personer med særlige forudsætninger mod et tilsvarende mindre tilskud. Det forudsættes, at uddannelsens/enkeltfagets mål opfyldes.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og begrænset til denne gruppe, ligesom enkeltfagene fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser er rettet mod målgruppen for erhvervsrettet grunduddannelse. Det indebærer, at der ikke længere udvikles arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere omfattet af lov om korte videregående uddannelser, da de ligger over erhvervsuddannelsesniveauet. Denne gruppes efteruddannelsesbehov skal tilgodeses i videreuddannelsessystemet for voksne, jf. lov nr. 488 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001.

Mulighederne for at deltage i arbejdsmarkedsuddannelserne bliver den samme som til enkeltfag, hvilket indebærer en generel udvidelse af adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser for personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau. Det er tillagt afgørende betydning, at der hermed bl.a. imødekommes en mulighed, som har været efterspurgt længe, for at en virksomhed kan deltage samlet i uddannelser på områder med ny teknologi eller organisationsudvikling med f.eks. et team, der består af timelønnede og funktionærer med grundlæggende uddannelse og ledere med forskellige uddannelsesniveauer, herunder videregående uddannelser som ingeniører. Hermed skabes muligheden for, at uddannelserne indgår som led i en samlet opkvalificering af en virksomheds medarbejdere og en mere effektiv udnyttelse af uddannelsen i det fortsatte arbejde. I dag må udgiften til personer med højere uddannelse betales som indtægtsdækket virksomhed. Det forventes, at uddannelsesudbuddet og eventuelle begrænsninger heri, f.eks. på grund af uhensigtsmæssig fordeling af indsatsen mellem kortuddannede og andre, styres gennem anvendelse af økonomistyringsredskaber på baggrund af parternes deltagelse i rådgivningen herom.

Der er samtidig hermed indsat en bestemmelse i forslaget om, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske i overensstemmelse med lovens formål, det vil sige som erhvervsrettet uddannelse udviklet til personer med beskæftigelse, hvis uddannelsesniveau ikke overstiger erhvervsuddannelsesniveau.

De sammenhængende forløb på arbejdsmarkedsuddannelser, med praktik og mulighed for almen uddannelse som led i forløbet, foreslås ophævet på baggrund af de muligheder, der åbnes med det nye koncept. De nye muligheder i de fælles kompetencebeskrivelser indebærer, at behovet for længere fikserede forløb reduceres i takt med de forbedrede lokale muligheder for at sammensætte efterspurgte uddannelsesforløb.

Det vil dog fortsat være muligt at udbyde særlige forløb for flygtninge og indvandrere med praktik, og danskundervisning, og det vil nu også efter forslaget blive muligt at udbyde forløbene sammensat med enkeltfag. Det tillægges afgørende betydning at kunne integrere herboende flygtninge og indvandrere både bedre og hurtigere, og det er derfor fundet væsentligt at opretholde en særlig mulighed for disse grupper for at kunne få længere forløb, hvor der på forhånd er indlagt praktik, også uden at den enkelte skal have en uddannelsesplan som led i grunduddannelse for voksne (GVU). Arbejdsmarkedets parter i Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse skal alene tage stilling til, om og i hvilket omfang de vil indstille rammer til finansiering af disse forløb med praktik, mens uddannelsesinstitutionerne selv afgør sammensætningen af uddannelserne.

Med den enstrengede institutionsstruktur vil alle institutioner for erhvervsrettet uddannelse kunne udbyde enkeltfag efter reglerne herom og kunne få godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og til at udbyde grunduddannelse for voksne (GVU). Udgangspunktet herfor er, om institutionerne er godkendt til at udbyde de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Der er derfor ikke længere samme behov for, at uddannelsesforberedelse i forbindelse med individuel kompetenceafklaring begrænses til uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelse.

Denne konsekvens er også en naturlig følge af, at området vurderes under ét med fælles rådgivning og økonomistyring og underlægges ensartede vilkår. Der er igangsat overvejelser blandt andet om forbedret koordination mellem kompetencevurdering som led i udarbejdelse af en uddannelsesplan til GVU og individuel kompetenceafklaring efter dette forslag, jf. også regeringens handlingsplan for bedre uddannelser juni 2002.

De særlige arbejdsmarkedsuddannelser for unge på Træningsskolen vil kunne tilbyde enkeltfag fra en fællesplan og er i øvrigt uændrede i forhold til i dag. Uddannelserne kan med fordel bruges af unge flygtninge og indvandrere.

Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser vil omfatte godkendelse til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelse til at udbyde enkeltfag følger institutionernes godkendelse til at udbyde de pågældende grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser kan gives til offentlige og desuden til private uddannelsesinstitutioner, som er eller vil være parat til at underlægge sig en offentlig regulering af udbuddet.

Spørgsmål om godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser behandles i forbindelse med godkendelse af de fælles kompetencebeskrivelser efter udtalelse fra Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. En godkendelse vil som nævnt omfatte godkendelse til at udbyde alle de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i den fælles kompetencebeskrivelse, og som efterfølgende udvikles inden for den fælles kompetencebeskrivelses overordnede målbeskrivelse. Der vil ikke blive givet godkendelse til at udbyde delmængder af de arbejdsmarkedsuddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det skal ved godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser sikres, at institutionerne har faglige og pædagogiske forudsætninger for at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse, at udbuddet matcher arbejdsmarkedets lokale og regionale behov, og at det landsdækkende behov er dækket. Der vil herunder også blive taget hensyn til institutionernes mulighed for at udbyde de enkeltfag, der er omfattet af fælles kompetencebeskrivelser. Behovsvurderingen vil variere meget mellem de enkelte fælles kompetencebeskrivelser. For nogle fælles kompetencebeskrivelser vil der måske kun være behov for at placere udbuddet ét sted som et landdækkende udbud. For andre fælles kompetencebeskrivelser vil der være grundlag for at placere udbuddet hos én godkendt institution i Øst- og én i Vestdanmark. Den løsning, som forventes at blive den almindeligste, indebærer fordeling af udbudsgodkendelser baseret på en decentral model, hvor et regionalt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner vil være grundlaget for fordeling af godkendelser. De samarbejdende institutioner skal eventuelt forestå og koordinere ansøgninger om udbud decentralt, herunder f.eks. gøre sig overvejelser om, hvilke uddannelsesinstitutioner der skal have de konkrete godkendelser, og hvorfor på baggrund af en vurdering af de lokale og regionale behov og de faglige forudsætninger. Det bør sikres, at alle udbydere i et område har så mange deltagere, at der kan opretholdes et forsvarligt fagligt miljø på institutionen, og således at aflysninger på grund af for få tilmeldinger kan undgås. Godkendelser i forbindelse med fælles kompetencebeskrivelser gives til en institution eventuelt på betingelse af samarbejde med andre, men aldrig til en samarbejdskonstruktion som sådan.

Godkendelse til udbud kan også gives til private uddannelsesinstitutioner, hvis de underlægger sig en offentligretlig regulering og kontrol med henblik på at sikre den faglige, pædagogiske og administrative forsvarlighed.

Med det nye og bredere udbudskoncept for arbejdsmarkedsuddannelserne vil det givet blive svært for mindre private uddannelsesinstitutioner og mindre institutioner for erhvervsrettet uddannelse at præstere den fornødne faglige ekspertise og dermed opnå godkendelse til udbud, fordi de mindre institutioner ikke alene kan honorere godkendelseskravene til alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Forudsætningen for en godkendelse kan derfor være, at institutionen indgår i et regionalt samarbejde med andre institutioner, så de tilsammen dækker en hel kompetencebeskrivelse.

For at tilgodese en regional efterspørgsel efter arbejdsmarkedsuddannelse inden for en fælles kompetencebeskrivelse i et geografisk område, hvor der ikke er en uddannelsesinstitution, der kan godkendes til opgaven, kan udlagt undervisning være relevant. På erhvervsuddannelsesområdet er der en indarbejdet praksis for, at en godkendt institution - efter retningslinier fastsat af ministeren - kan udlægge undervisningen til en anden institution. For at sikre den størst mulige smidighed i behovsdækningen af arbejdsmarkedsuddannelser decentralt bliver der tilsvarende mulighed for, at godkendte institutioner kan aftale med andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for en anden fælles kompetencebeskrivelse, om at de gennemfører en uddannelse på den godkendte udbyders vegne og ansvar på kompetenceområder, hvor de ikke selv er godkendt.

En forudsætning for udlagt undervisning er, at de godkendte institutioner samarbejder decentralt og afklarer med hinanden, at en konkret udlagt undervisning ikke er til gene for andre godkendte uddannelsesinstitutioner på området.

Adgangen til udlægning af undervisning træder i stedet for den entreprenørordning, der gælder efter den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Ved udlagt undervisning udbetales tilskud til den godkendte institution - modsat entreprenørordningen, hvor udbetaling sker direkte til underentreprenøren.

På erhvervsuddannelsesområdet har godkendte institutioner tilsvarende mulighed for at placere visse uddannelsesopgaver hos f.eks. private. Der vil også blive en sådan adgang på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet. Det vil sige, at en godkendt uddannelsesinstitution kan placere visse nærmere bestemte dele af en arbejdsmarkedsuddannelse hos private virksomheder og kursusudbydere. Placeringen hos en privat underleverandør sker på den godkendte udbyders ansvar og under dennes opsyn. En række udstyrstunge især mobile delelementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, såsom kørsel med lastbiler og busser, reparation af større maskiner og kørsel på køretekniske anlæg m.m. kan således af den godkendte institution placeres hos virksomheder og private udbydere, som har udstyret og ekspertisen inden for de pågældende områder.

Tilskud til enkeltfag og til arbejdsmarkedsmarkedsuddannelser er samlet i lovgivningen om tilskud, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love. Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der indgår i en fælles kompetencebeskrivelse vil efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., blive indplaceret i takstgrupper efter indholdet. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

I fælles kompetencebeskrivelser optages eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau nærmere bestemt enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser - i det omfang disse skønnes at føre til de ønskede kompetencer. Som udgangspunkt vil de enkeltfag, der optages i de fælles kompetencebeskrivelser, være område- og specialefag. Fælles kompetencebeskrivelser har således også den betydning at udpege nogle enkeltfag som særligt arbejdsmarkedspolitisk prioriterede i en erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsessammenhæng.

Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der overtager rådgivningen på området fra AUF-bestyrelsen, vil herefter få en ny parameter, som det kan inddrage i sin rådgivning i forhold til undervisningsministerens anvendelse af økonomistyringsredskaberne, nemlig om et givet enkeltfag indgår i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser eller ikke. På baggrund heraf vil ministeren kunne vælge at prioritere arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, det vil sige arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne gennem en parallel økonomisk styring.

De økonomiske styringsredskaber der i dag er til rådighed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering vil efter forslaget være til rådighed for Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på tilsvarende vis ved deres rådgivning af ministeren på området. Det drejer sig om deltagerbetaling, aktivitetslofter, tilskudslofter og reduceret godtgørelse. Rådgivningen om styringsredskabernes anvendelse på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i sammenhæng med rådgivningen om aktivitet, behov, fælles kompetencebeskrivelser og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Det forudsættes som nævnt tidligere, at arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser overordnet er omfattet af de samme økonomiske vilkår.

Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse rådgiver her ud over på de samme uddannelsesområder på erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som hidtil, jf. bemærkningerne til de enkelte paragraffer § 3. Undtaget herfra er dog uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond. Disse uddannelsesforløb har alene været omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning i forbindelse godtgørelse inden for det faste statslige tilskud, som er bortfaldet og erstattet med bevillingsrammer på de årlige finanslove.

Enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser er en del af et system af enkeltfag også fra andre uddannelser og vil fortsat være reguleret efter lov om åben uddannelse. Der vil være tale om at sikre ensartede vilkår på en række andre punkter mellem arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser. Det drejer sig om forhold som rapportering, elektroniske krav til synliggørelse af udbud, kvalitetssikring, bevis og andet.

I henhold til lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. kan åben uddannelse, herunder enkeltfag, ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende. Enkeltfag skal derfor for at udløse statstilskud udbydes åbent. I modsat fald skal det afholdes som indtægtsdækket virksomhed. Den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser fortolkes i dag parallelt, uanset at der ikke er udtrykkelige bestemmelser herom som i lov om åben uddannelse.

Såvel arbejdsmarkedsuddannelser som enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, vil også fremover skulle udbydes åbent. Er der sket åbent udbud, kan der dannes hold, der alene består af deltagere fra én virksomhed. Der må blot ikke ske ubegrundet udelukkelse af personer, der ikke er fra virksomheden. Den konkrete uddannelse/enkeltfag skal endvidere føre til de gældende uddannelsesmål, hvis udbuddet skal udløse tilskud og berettige til bevis, prøve eller eksamen i henhold til reglerne. I modsat fald skal aktiviteten afholdes som indtægtsdækket virksomhed.

Der kan i den konkrete tilrettelæggelse af såvel arbejdsmarkedsuddannelser som enkeltfag inddrages cases fra en eller flere konkrete virksomheder eller lignende, hvilket kan være særligt relevant, hvis en uddannelsesaktivitet afholdes med deltagere fra en enkelt virksomhed. Men det er en grundlæggende forudsætning, at uddannelsens/enkeltfagets mål nås. Uddannelsesaktiviteterne skal i det hele bevare et alment relevant uddannelsesindhold og må ikke få karakter af konsulenthjælp rettet mod den enkelte virksomheds konkrete problemer.

Overholdes ovenstående forudsætninger, vil det være muligt at afholde undervisning på virksomhederne for såvel arbejdsmarkedsuddannelser som enkeltfag.

I lovforslaget om forenkling af uddannelsesråd og udvalg (lovforslag nr. L 87 (Folketinget 2001-02, 2. samling)), vedtaget den 2. maj 2002, hedder det i bemærkningerne: "I efteråret vil også rådsstrukturen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og voksenuddannelserne samt de videregående uddannelser blive inddraget i den samlede revision". Forslag om sidstnævnte er fremsat for Folketinget. I forhold til et samordnet system af grunduddannelse og voksen- og efteruddannelse, som er grundlaget for den foreliggende lov, er der tale om ændringer, der vedrører følgende eksisterende råd og udvalg:

1) Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

2) Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne.

3) Erhvervsuddannelsesrådet.

4) Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser.

5) Landbrugsuddannelsesrådet.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering nedlægges. Bestyrelsens opgaver med rådgivning om økonomistyringen i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse overføres uforandret til et nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (REVE), der etableres med dette lovforslag.

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne nedlægges. Rådgivning om arbejdsmarkedsuddannelserne og udbuddet heraf overgår til REVE. Forslaget indebærer en ændring til en mere overordnet generel rådgivning med færre enkeltgodkendelser end i dag.

Erhvervsuddannelsesrådet skifter efter det herom fremsatte lovforslag navn til Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og tillægges den overordnede koordinerende rådgivning inden for de erhvervsrettede grunduddannelser.

Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser nedlægges efter det herom fremsatte lovforslag. Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark vil kunne oprette et udvalg for grundlæggende social og sundhedsuddannelser på niveau med de faglige udvalg, men med de opgaver det nuværende råd varetager.

Landbrugsuddannelsesrådet nedlægges tilsvarende efter lovforslaget. Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug opretter et udvalg for landbrugsuddannelser på niveau med de faglige udvalg, men med de opgaver de nuværende råd varetager.

Det anbefales samtidig, at efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg nedsat efter lov om erhvervsuddannelser overvejer at slå sig sammen i større udvalg, eventuelt med opgavefordeling i forhold til henholdsvis grunduddannelse og efteruddannelse, men så den sammenhæng, der er mellem disse uddannelser, også afspejles bedre ved uddannelsernes tilblivelse. Desuden anbefales det, at de relevante efteruddannelsesudvalg indgår i et tæt samarbejde med de foreslåede udvalg vedrørende landbrugsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne.

Med lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse blev lokale uddannelsesudvalg oprettet i medfør af § 25 i lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre opretholdt indtil videre. Der er i forslaget medtaget en bestemmelse om nedsættelse af lokale uddannelsesudvalg ved institutioner for erhvervsrettet uddannelser med opgaver efter det foreliggende lovforslag. Udvalgene skal bidrage til, at institutionerne yder en relevant og praksisnær indsats lokalt og regionalt.

Et lovudkast har været sendt til høring hos berørte myndigheder, organisationer m.fl.: Rigsrevisionen, Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af forstandere ved AMU-centre, Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Danmarks Erhvervskoleforening, Handelsskolernes bestyrelsesforening og Foreningen for Danske Landbrugsskoler. Udkastet har desuden ad elektronisk vej været sendt til offentlig høring på www.uvm.dk.

Der vil komme økonomiske konsekvenser for staten dels som følge af aktivitetsændringer pga. ændrede indholdsbestemmelser i loven og dels pga. indarbejdelse af administrative lettelser samt besparelser.

De økonomiske konsekvenser pga. aktivitetsændringer er følgende:

a) I forbindelse med at udviklingsmålgruppen ændres, vil der ikke fremover blive udviklet og dermed ikke udbudt arbejdsmarkedsuddannelser til "videregående teknikere". Det betyder, at en aktivitet på 2.700 elevuger i udgangspunktet bortfalder. Dette vil betyde en reduktion af taksametertilskud samt godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU-godtgørelse). Der henvises også til bemærkningerne til det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og andre love.

b) Almen voksenuddannelse (AVU) og HF fag kan i dag indgå i de sammenhængende forløb på arbejdsmarkedsuddannelserne betalt over driftsmidler til arbejdsmarkedsuddannelse. At AVU og HF ikke længere indgår i sammenhængende forløb vil betyde, at staten i udgangspunktet sparer et mindre beløb på takster til undervisning samt godtgørelse. En del af disse udgifter svarende til ca. 1,5 mio. kr. antages at blive flyttet til amterne, når en del af efterspørgslen efter AVU og HF fag flyttes over til de amtslige institutioner.

c) Udvidelsen af deltagermålgruppe til at omfatte alle voksne antages i udgangspunktet at have den betydning, at denne gruppes deltagelse øges marginalt.. Det antages, at deltagelsen øges gradvist, således at det først er i 2007, at adfærds- og aktivitetsændringen er fuldt indfaset.

Udgifterne til at udvide deltagermålgruppen antages i udgangspunktet at overstige udgifterne ved, at videregående teknikere udgår af udviklingsmålgruppen, at AVU og HF-fag udgår samt at der ikke længere udbetales godtgørelse til videregående teknikere, datanomer, merkonomer og teknonomer, (jf. forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelses m.fl.) med ca. 7-8 mio. kr., når der er sket en fuld indfasning af adfærdsændringen vedr. deltagermålgruppen. Aktivitetsændringerne er dog som udgangspunkt sværere at prognosticere og ministeriet vil derfor følge udviklingen nøje.

De administrative forenklinger samt besparelser medfører følgende økonomiske konsekvenser.

Lærernes deltagelse i egen efteruddannelse omlægges fra at være direkte finansieret til at blive indlagt i taksterne. Denne ændring får dermed ingen økonomiske konsekvenser.

Forenklinger af administrative procedurer, (herunder indførelse af en bagatelgrænse vedrørende befordringsgodtgørelse) samt forenklinger af rådgivningsstrukturen forventes at give mindre besparelser på grund af administrative lettelser. Disse er indarbejdet på forslag til Finansloven for 2003 for BO-årene. Dette gælder dog ikke en eventuel besparelse på grund af mindre udbetaling af befordringsgodtgørelse og egenbetaling på kost og logi på i alt 2,5 mio. kr.

Yderligere medfører bortfald af administrationstilskud til efteruddannelsesudvalgene, at tilskuddet på 14,6 mio. kr. bortfalder. Af hensyn til implementeringen af det nye koncept på arbejdsmarkedsuddannelserne vil tilskuddet blive opretholdt i 2004 og derefter aftrappes over to år til 10 mio. kr. i 2005, 5 mio. kr. i 2006, hvorefter det bortfalder.

Samlet giver lovforslaget derfor mindre udgifter for staten på ca. 10 mio. kr. efter fuld indfasning i 2007. Yderligere forventes lovforslaget at give merudgifter til amterne på ca. 1,5 mio. kr. Der vil blive optaget forhandlinger med de kommunale organisationer vedr. endelig fastlæggelse af beløbet. Mindre udgiften efter overførsel af midler til amterne vil blive brugt til at udmønte sparekrav opført som budgetregulering vedr. AUF på finansloven. I 2003-2004 forventes implementeringsomkostninger på ca. 7 mio. kr. Disse afholdes indenfor Undervisningsministeriets eksisterende ramme.

Lovforslaget indeholder forenklinger af de hidtidige administrative systemer samt procedurer. Bl.a. indebærer lovforslaget forenkling i forhold til rådsstrukturen, udvikling og godkendelsesprocedurer for uddannelser, indførelse af en bagatelgrænse i forbindelse med opnåelse af ret til befordringsgodtgørelse mm. Dette vil på sigt betyde mindre administrative lettelser i staten, hos efteruddannelsesudvalgene samt på uddannelsesinstitutioner. I forbindelse med udvikling og implementering af det nye koncept vil der i 2003 - 2004 være merudgifter til tilpasning af administrative edb-systemer og konceptudvikling, videreudvikling af kvalitetssystemer m.v.

Der vil blive udviklet bedre og mere målrettede uddannelsestilbud i forbindelse med praksisnær kompetenceudvikling i overensstemmelse med erhvervslivets behov. De ansattes kvalifikationer forventes at blive mere i overensstemmelse med erhvervslivets behov, det vil fremme vækst og produktivitet i de danske virksomheder.

Udvidelse samt indsnævring af henholdsvis deltager- samt udviklingsmålgruppen antages samlet set i udgangspunktet at opveje hinanden.

Lovforslaget vil betyde, at uddannelsesudbuddet bliver mere overskueligt og samtidig vil ansøgningsprocedurer blive forenklet. Det vil lette de administrative byrder for erhvervslivet.

En udvidelse af målgruppen for arbejdsmarkedsuddannelserne til at omfatte alle voksne vil betyde, at erhvervslivets ønsker om at få alle medarbejdergrupper på uddannelse sammen, nu kan imødekommes.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Det bliver administrativt lettere at få adgang til uddannelsestilbud på institutioner, der udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Hvis, der bliver gjort brug af muligheden for at forhøje bagatelgrænsen for befordring samt indføre egenbetaling til kost og logi, vil det betyde mindre tilskud til befordringsudgifter samt egenbetaling for deltagere med ret til kost og logi.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. vil blive omfattet af lovovervågningen. Som led i denne overvågning vil Undervisningsministeriet senest tre år efter lovens ikrafttræden gennemføre en undersøgelse med det formål at vurdere, om loven har haft den tilsigtede virkning herunder i forhold til målgruppens forbrug af uddannelse, i forhold til om uddannelsesbehovene er tilgodeset inden for lovens rammer og om personer med uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau er tilgodeset med efteruddannelse i voksen- og videreuddannelsessystemet. Resultatet af undersøgelsen vil senest i 2007 blive sendt til Folketingets Uddannelsesudvalg.

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser /merudgifter (hvis ja, angiv omfang )

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Reducerede udgifter på ca. 14 mio. kr. i 2004, 12,2 mio. kr. i 2005, 11,1 mio. kr. i 2006 og 10 mio. kr. i 2007. Disse besparelser fratrukket overførsel til amterne vil blive brugt til at udmønte budgetreguleringen. En merudgift til amterne på ca. 1,5 mio. kr. Der indledes forhandlinger med de kommunale organisationer vedr. endelig fastlæggelse af beløbets størrelse.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Mindre administrative lettelser for staten samt uddannelsesinstitutionerne Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Lettere adgang til uddannelse Mulighed for mindre tilskud til befordring samt egenbetaling til kost og logi

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bestemmelsen fastlægger lovens overordnede formål i relation til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats, der består af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. til personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. De grundlæggende erhvervsrettede uddannelser omfatter erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og social- og sundhedsuddannelser . Forslaget omhandler udarbejdelse af fælles kompetencebeskrivelser for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling på området, rådgivning fra efteruddannelsesudvalg og et nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, nye uddannelsesudvalg lokalt, regulering af arbejdsmarkedsuddannelserne og tilskud til befordring og kost og logi til deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Det er en grundlæggende forudsætning, at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats tager udgangspunkt i de arbejdsmarkedspolitiske uddannelsesbehov. Hertil kommer behov for at opnå grundlæggende formel kompetence inden for grundlæggende erhvervsrettede uddannelser som et led i indsatsen.

Arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag er vigtige instrumenter til at imødekomme de behov for kompetenceudvikling, der opstår lokalt og regionalt, og som kan spille sammen med den læring, der sker i jobbet. Uddannelsessystemerne samarbejder under en fælles rådgivning, så arbejdsmarkedsuddannelserne og udvalgte enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser tilsammen kan tilbyde de arbejdsmarkedspolitisk relevante kompetencer. Det er et grundlæggende princip, at kompetenceudvikling i det samordnede uddannelsessystem kun skal kunne tilbydes som enten enkeltfag eller arbejdsmarkedsuddannelse.

Forslaget om, at der skal udarbejdes fælles kompetencebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne, indebærer en overordnet samlet styring på området og en samordning, der hindrer dobbelt udbud, og dermed sikrer en ressourceanvendelse, som kan give mere uddannelse for pengene. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit II.

Efteruddannelsesudvalgene har stor indsigt i og viden om arbejdsmarkedets kompetencebehov gennem erfaringen med udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne på baggrund af den til enhver tid værende efterspørgsel. Udvalgene vil i fremtiden skulle analysere disse behov i forhold til den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats og på baggrund af disse analyser udarbejde forslag til fælles kompetencebeskrivelser, der beskriver jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer. De fælles kompetencebeskrivelser skal samtidig indeholde angivelse af, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag der kan bidrage til at opfylde målene for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Arbejdsmarkedsuddannelserne skal opfylde kompetencebehov, der ikke opfyldes af enkeltfag, og arbejdsmarkedsuddannelserne kan løbende "løftes over" i de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser og dermed udbydes som enkeltfag. Herved sikres en vedvarende fornyelse af uddannelserne.

Voksen- og efteruddannelse, der kan optages i fælles kompetencebeskrivelser er arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Enkeltfag der indgår i fælles kompetencebeskrivelser vil som udgangspunkt være område- og specialefag fra erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne. Erhvervsuddannelserne og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser omfatter dels de faglige områdefag og specialefag, dels en række grundfag, f.eks. fremmedsprog, samfundsfag, virksomhedslære, idræt, arbejdsmiljø og førstehjælp. Grundfagene omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at give uddannelserne faglig bredde og har til formål at opfylde krav med hensyn til at fremme elevernes personlige udvikling, bidrage til studiekompetence og give eleverne en forståelse af samfundet og dets udvikling.

Voksne, der befinder sig på arbejdsmarkedet, og som ikke allerede via deres arbejdslivserfaring eller tidligere uddannelse har erhvervet sig tilsvarende kompetencer, har mulighed for at få tilgodeset et uddannelsesbehov gennem Voksenuddannelsescentrenes udbud af almen voksenuddannelse (AVU) og hf-enkeltfag, gennem udbuddet af forberedende voksenundervisning (FVU), gennem fritidsundervisningen eller gennem udbuddet af enkeltfag, der ikke er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Bemyndigelsen til ministeren i § 2 stk. 5 forudsættes anvendt således, at det som hovedregel ikke vil være muligt at optage et grundfag fra erhvervsuddannelser og lignende fag fra andre erhvervsrettede grunduddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse. Undervisningsministeren kan dog bestemme, at visse grundfag kan optages i de fælles kompetencebeskrivelser. Der er her især tænkt på førstehjælp, arbejdsmiljø, ergonomi og lignende. Disse emner er i dag indpasset i en række arbejdsmarkedsuddannelser inden for primært transportområdet og bygge- og anlægsområdet. Før reglerne fastsættes skal Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse have haft lejlighed til at udtale sig om et udkast. Udtalelsen er vejledende som i de øvrige tilfælde, hvor rådet udtaler sig til ministeren om uddannelserne m.v. efter loven.

Det forudsættes, at et efteruddannelsesudvalgs område dækker flere fælles kompetencebeskrivelser. Antallet af fælles kompetencebeskrivelser kan variere fra udvalg til udvalg, og det forventes, at der vil være omkring i alt 100 - 150 .

De fælles kompetencebeskrivelser vil således være styrende for, hvilke arbejdsmarkedsuddannelser der udvikles i forhold til de angivne kompetencebehov, og for udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. bemærkningerne neden for til § 10. Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der er optaget i de fælles kompetencebeskrivelser vil få det samme tilskud til fællesudgifter efter tilskudsbestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., være underlagt den fælles rådgivning fra Rådet om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse om økonomiske vilkår på uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne og være underlagt ensartede betingelser ved administration af disse.

De fælles kompetencebeskrivelser skal løbende revideres i forhold til udviklingen. Efteruddannelsesudvalgene får derfor til opgave senest tre år efter, at en fælles kompetencebeskrivelse er godkendt, at vurdere kompetencebeskrivelsens aktualitet i forhold til arbejdsmarkedets behov og herunder vurdere, om den skal fortsætte, revideres eller falde bort.

Der henvises til bemærkningerne til § 10 om løbende optagelse af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i kompetencebeskrivelserne.

Der foreslås oprettet et nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering foreslås derfor nedlagt. Herved samles rådgivningsfunktioner fordelt på to fora vedrørende erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse under eet.

Sammensætningen af rådet svarer til sammensætningen af de eksisterende råd, og det ene medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening udpeges som hidtil fra Ledernes Hovedorganisation. Samtidig tiltrædes rådet af formanden for Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser. Der er fremsat forslag om nedsættelse af dette nye råd samtidig med dette forslag.

Indstilling og beskikkelse af medlemmerne sker efter reglerne i lov om ligestilling af kvinder og mænd. De indstillende organisationer skal derfor også som hidtil følge denne lov ved indstilling af medlemmer. Det følger af ligestillingsloven, at der vil være mulighed for at beslutte, at rådet kan fungere uden bestemte medlemmer, hvis de indstillingsberettigede ikke indstiller medlemmer i overensstemmelse med loven.

Det foreslås, at udpegningen første gang sker frem til den 31. maj 2007. Udpegningen vil derefter - under hensyn til den kommunale valgperiode - ske fra den 1. juni 2007 og herefter hvert fjerde år.

Rådet for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse har til opgave at rådgive om grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling, om den økonomiske styring af området og om fastsættelse af nærmere regler efter loven. Rådet vil endvidere rådgive om tilskud og anvendelse af økonomistyringsredskaber i forhold til det uddannelsesområde, der hidtil har været dækket af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering undtagen uddannelsesforløb med tilskud fra Den Europæiske Socialfond, jf. de almindelige bemærkninger herom.

Initiativet til rådgivningen, som ikke er bindende for ministeren, kan i alle tilfælde tages af såvel ministeren som Rådet. I lovforslag nr. 78 fremsat den 30. januar 2002 om ændring af bl.a. lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg blev det i bemærkningerne præciseret, at den hidtidige detaljerede beskrivelse af rådgivningen vedrørende økonomistyringen nu var gjort bredere, og det er fortsat tilfældet. Rådgivning kan ske i forbindelse med finansloven eller løbende på ethvert tidspunkt af året.

Opgaverne for Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er beskrevet i tilknytning til de enkelte bestemmelse og vil samlet set være følgende:

Udtalelser om fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, stk. 4, og tilbagekaldelse heraf, jf. § 2, stk. 5.

Tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 19, stk. 1.

Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter forslaget bestående af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelser, og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, deltidsuddannelse på niveau med erhvervsuddannelse og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelse og enkeltfag fra deltidsuddannelse, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen, merituddannelse på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit), individuel kompetenceafklaring og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i en grunduddannelse for voksne, jf. § 20, stk. 2.

Rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelser og uddannelsesaktiviteter, jf. § 20, stk. 2.

Aktivitetslofter på enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter, jf. § 20, stk. 2.

Deltagerbetaling på enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter, jf. § 20, stk. 2.

Reduktion af godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter, jf. § 20, stk. 2.

Tilskud til uddannelsesplanlægning, jf. § 20, stk. 2.

Rammer for tilskud til praktik på særlige forløb for flygtninge og indvandrere, jf. § 19, stk.3.

Tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og analyse og kvalitetsmålinger, jf. § 19, stk. 2.

Tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, jf. § 19, stk. 2.

I forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne vedrører rådgivningen:

Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 16, og påbud om udbud eller tilbagekaldelse heraf, jf. § 17. Rådet kan beslutte at inddrage efteruddannelsesudvalgene i forbindelse med, at det udtaler sig om, hvem der kan godkendes til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser inden for rammerne af en kompetencebeskrivelse.

Tilskud til udvikling af arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 19, stk. 1.

Mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 26, stk. 3.

Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse beslutter oprettelse og nedlæggelse af efteruddannelsesvalg samt sammenslutning af efteruddannelsesudvalg eller dele heraf med faglige udvalg i fællesudvalg, jf. § 5, stk. 3.

Hertil kommer rådgivning om fastsættelse af nærmere regler vedrørende de fælles kompetencebeskrivelsers indhold og form, jf. § 2, stk. 5, arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold, jf. § 10, stk. 6, særlige uddannelsesforløb for flygtningen og indvandrere, jf. § 14, stk. 2, individuel kompetenceafklaring, jf. § 15, stk. 3, beviser, jf. § 12, stk. 2, krav til lærerkvalifikationer, jf. § 13, tilskud til befordringsudgifter, kost og logi, jf. § 22, og fastlæggelse af kvalitetssikringsredskaber, jf. § 29.

De eksisterende efteruddannelsesudvalg opretholdes som udgangspunkt, og der bør maksimalt oprettes 15 efteruddannelsesudvalg. Det er hensigten at opnå et tættere samarbejde mellem udvalgene på det erhvervsrettede grunduddannelsesniveau og efteruddannelsesudvalgene. Efter forslaget om ændringer i rådsstrukturen vil Landbrugsuddannelsesrådet og Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser overgå til at blive udvalg på linie med de faglige udvalg efter lov om erhvervsuddannelser, men med de opgaver de nuværende råd varetager. Det tættere samarbejde vil naturligt indebære et samarbejde også med disse udvalg.

Der er med forslaget givet mulighed for at udvalgene med parternes tilslutning kan lægge sig sammen. For at lette denne proces vil det være muligt, når der er enighed herom, at faglige områder i et efteruddannelsesvalg kan lægge sig sammen med et fagligt udvalg i et fællesudvalg.

Ved ændringer i efteruddannelsesudvalgenes struktur i forbindelse med VEU-reformen i år 2000 blev et stort antal efteruddannelsesudvalg reduceret til de nuværende 12, og der vil derfor naturligt være tale om, at hvert udvalg dækker flere faglige områder. En sammenlægningsproces ville derfor være unødvendigt vanskeliggjort, hvis det indebar krav om sammenlægning af hele efteruddannelsesudvalget med et fagligt udvalg i et fællesudvalg. Efteruddannelsesudvalgene vil også kunne lægge sig sammen med de nye udvalg efter det samtidigt fremsatte forslag om forenkling vedrørende uddannelsesråd på landbrugs- og social- og sundhedsområdet på niveau med de faglige udvalg.

Det er ikke hensigten, at efteruddannelsesudvalgene spredes ud i et større antal fællesudvalg svarende til forholdene før VEU-reformen i år 2000. Arbejdsmarkedets parter vil derfor blive opfordret til at arbejde hen imod færre fællesudvalg i forhold til antallet af faglige udvalg og med bredere faglige ansvarsområder.

Efteruddannelsesudvalgene kan som hidtil nedsætte underudvalg med repræsentation fra de brancher og faglige områder, der er repræsenteret i udvalgene, og kan fortsat bevare de allerede nedsatte underudvalg. Der kræves ikke særskilt lovhjemmel for sådanne underudvalg, der vil være uden selvstændig beslutningskompetence, og bestemmelsen herom er derfor udgået af loven

Efteruddannelsesudvalgenes opgaver vil blive udvidet i forhold til i dag, jf. bemærkningerne oven for til § 2 om de fælles kompetencebeskrivelser. Efteruddannelsesudvalgenes opgaver har relation til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Opgaverne er beskrevet i tilknytning til de enkelte bestemmelser og vil samlet være følgende:

Analyse af behovet for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne herunder analyse af behovet på områder med forventet lille deltagergrundlag, jf. § 2, stk. 2.

Udarbejdelse af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, stk. 1.

Udvikling af arbejdsmarkedsuddannelsernes uddannelsesmål, jf. § 10, stk. 2.

Udvælgelse af relevante enkeltfag til optagelse i de fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2.

Bidrage til udvikling og fornyelse af kvalitetssikringsredskaber, jf. § 29, stk. 2.

For at give mulighed for at virksomhederne og andre hurtigt og enkelt kan skaffe sig oplysninger om det nærmere indhold af de fælles kompetencebeskrivelser, er det tillige bestemt, at efteruddannelsesudvalgene skal indberette kompetencebeskrivelserne til et centralt informationssystem, der vil være tilgængeligt for alle.

Bestemmelsen svarer til § 38 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Herved opretholder en tilsvarende adgang som i dag for ministeren til at sikre, at der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser inden for f.eks. nye områder, hvor der kan herske tvivl om, hvilket udvalg der bør løse opgaven.

Bestemmelsen svarer til § 39 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Herved videreføres den hidtidige retstilstand med hensyn til ejendomsretten til det materiale, der beskriver uddannelserne efter de gældende regler i form af detaljerede uddannelsesplaner og i fremtiden beskrevet som uddannelsesmål. Målene udvikles og beskrives af udvalgene for midler stillet til rådighed af staten.

Efter forslaget er bestemmelsen i videst mulig udstrækning - bortset fra de specifikke opgaver i forhold til indholdet - gjort identisk med den tilsvarende bestemmelse om lokale udvalg efter lov om erhvervsuddannelser, men f.eks. er deltagerne ikke repræsenteret i udvalgene, ligesom det har været tilfældet i de hidtidige lokale udvalg nedsat med hjemmel i AMU-centerloven og videreført i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Baggrunden herfor er, at deltagerne meget ofte kun er tilknyttet uddannelsesinstitutionen i kortere tid ad gangen i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Det anbefales, at de lokale uddannelsesudvalg lægger sig sammen i større udvalg, der varetager opgaver på såvel området for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Bestemmelsen omhandler arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og godkendelse.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under Nyt arbejdsmarkedsuddannelseskoncept m.v.

Bestemmelsen præciserer de fremtidige regler for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse, så de kan opfylde de uddannelsesmål, der ikke opfyldes gennem enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Der vil blive tale om en fremtidig struktur inden for de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, hvor arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene i kombination skal kunne opfylde behovet for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling. Udviklingen inden for de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nyttiggøres gennem udbud af enkeltfag, mens arbejdsmarkedsuddannelserne vil have til opgave at dække de mål, som ikke kan tilgodeses ad denne vej. Der henvises også til bemærkningerne til § 2 om fælles kompetencebeskrivelser. Kompetencebeskrivelsernes rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling afgrænser de områder, hvor der kan udvikles arbejdsmarkedsuddannelser. Med godkendelsen af en fælles kompetencebeskrivelse godkendes de deri angivne arbejdsmarkedsuddannelser og optagelse af de enkeltfag, efteruddannelsesudvalget har valgt at lade indgå i kompetencebeskrivelsen. Arbejdsmarkedsuddannelse, der er udviklet, efter at den fælles kompetencebeskrivelse er godkendt, kan efterfølgende optages i kompetencebeskrivelsen sammen med nye enkeltfag. Det er efteruddannelsesudvalgenes ansvar at optage nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser og nye relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser.

Når en arbejdsmarkedsuddannelse ikke længere er aktuel, bortfalder den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse. Hvis en arbejdsmarkedsuddannelse indpasses i en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, bortfalder målet som selvstændigt mål i arbejdsmarkedsuddannelserne, og det kan udbydes som enkeltfag.

Det er hensigten, at de eksisterende ca. 2400 uddannelsesplaner på arbejdsmarkedsuddannelserne med de hertil hørende begrænsede muligheder for tilpasninger skal bortfalde og erstattes af et mindre antal fælles kompetencebeskrivelser - ca. 100 150 - med mulighed for smidig sammensætning af mål efter uddannelsesstedernes beslutning, ligesom der i fremtiden vil være mulighed for afkortning af uddannelsesforløb på arbejdsmarkedsuddannelserne under hensyn til individuel opfyldelse af uddannelsesmålene på samme måde som på enkeltfagene.

Den nuværende lov om arbejdsmarkedsuddannelser foreskriver, at undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis. Formålet med denne bestemmelse tænkes i et vist omfang videreført med lovforslaget.

For det første fremgår det af den foreslåede § 10, stk. 3, at der ikke vil kunne udvikles arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende kompetencebehov allerede kan dækkes af enkeltfag eller andre offentligt regulerede uddannelsesaktiviteter, f.eks. på området for almen voksenuddannelse (AVU) eller under andre ministerier.

For det andet fastslår bestemmelsen det klare udgangspunkt, at det ikke er hensigten, at staten gennem udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser skal overtage private uddannelsesaktiviteter, der gennemføres uden statslige tilskud. Det nye arbejdsmarkedsuddannelseskoncept stiller imidlertid store krav til den landsdækkende erhvervsrettede uddannelsesindsats med hensyn til viden og færdigheder i forhold til nye teknologier, ændrede produktionsprocesser og nye måder at organisere arbejdet på. For at der til stadighed kan være brede fælles kompetencebeskrivelser, der fleksibelt matcher arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer, må der være mulighed for, at ministeren beslutter, at et givet privat uddannelsesområde skal være en del af en kompetencebeskrivelse, hvis væsentlige hensyn taler for en offentlig indholdsmæssig regulering og finansiering af området. Det kan navnlig være hensyn til kvalitet og omfang af udbuddet og målgruppen herfor samt til en sammenhængende uddannelsesindsats på det pågældende jobområde.

Undervisningsministeren påser i forbindelse med legalitetskontrol af de nyudviklede arbejdsmarkedsuddannelser, som ministeren modtager fra efteruddannelsesudvalgene, om § 9, stk. 3, er overholdt, jf. forslagets § 9, stk. 4. Uddannelserne anses automatisk for godkendt efter 6 uger med mindre ministeren har bemærkninger. En godkendelse kan efterfølgende tilbagekaldes, såfremt det viser sig, at uddannelsen fejlagtigt ikke har fået bemærkninger og er optaget i en kompetencebeskrivelse uanset, at uddannelsen f.eks. ligger uden for lovens formål.

Undervisningsministeriet vil have en særlig adgang til at udvikle arbejdsmarkedsuddannelse, som især tænkes anvendt på udvikling af tværgående mål og vil have ansvaret for at sikre, at disse optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Undervisningsministeriet kan også udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse, hvis det skulle vise sig vanskeligt at få en uddannelse udviklet, selv efter anmodning til efteruddannelsesudvalgene. De generelle tværgående mål optages i et fælleskatalog, udarbejdet af Undervisningsministeriet, der skal tjene til oplysning for bl.a. efteruddannelsesudvalgene og hindre dobbeltudvikling af uddannelser på området. De tværgående uddannelser skal fremgå af de fælles kompetencebeskrivelser for, at de kan udbydes efter reglerne om udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. bemærkningerne neden for til §§ 16 og 17.

Kataloget vil, ligesom det gælder for kompetencebeskrivelserne, være en hurtig og let adgang til oplysninger om generelle tværgående arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsmarkedsuddannelserne er uddannelser, som primært tilrettelægges som sammenhængende undervisning i dagtimerne, det vil sige som en uddannelsesindsats, der foregår i arbejdstiden. Uddannelserne udvikles i fremtiden i forhold til de praksisnære mål, der skal nås, og udvikles med større friheder end hidtil, jf. bemærkningerne oven for til § 8 om uddannelserne. Der vil fortsat være mulighed for at vælge andre tilrettelæggelsesformer efter uddannelsesstedernes eget valg, og der vil ikke være begrænsninger heri. Det vil sige, at uddannelserne f.eks. frit kan opsplittes over enkelte dage, tilrettelægges som aftenundervisning, som undervisning på lørdage og søndage og som undervisning om natten.

Uddannelserne kan også som hidtil tilrettelægges som fjernundervisning eller forlagt til en virksomhed og fortsat afholdes, selv om der kun er tilmeldt deltagere fra én virksomhed.

Undervisningsministeren kan bestemme, at man ikke kan tage f.eks. en certifikat uddannelse i kørsel med farligt gods som selvstuderende.

På arbejdsmarkedsuddannelserne kan der i dag gives certifikat på lovbestemte områder og bevis for deltagelse i uddannelse. Denne mulighed videreføres. Det er herudover hensigten i forbindelse med det ny koncept at overveje muligheden af indførelse af en række bedømmelsesformer tilpasset de voksne deltagere og uddannelsernes erhvervsrettede formål.

Bestemmelsen svarer til § 13 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Derved videreføres muligheden for at fastsætte nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer.

Arbejdsmarkedsuddannelserne i dag er uddannelser med en bestemt længde med begrænset mulighed for afkortning og sammensætning af elementer fra uddannelserne. Med det nye koncept for uddannelserne bliver der tale om udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, der kan sammensættes efter virksomhedernes og deltagernes behov i kombination med enkeltfag.

Regeringens mål om, at der skal etableres en mere målrettet indsats for erhvervsrettet uddannelse af flygtninge og indvandrere, og at disse hurtigt skal i arbejde ved at modtage danskundervisning og eventuel anden undervisning i tilknytning til arbejdssituationen - om muligt på arbejdspladsen - indebærer, at der fortsat skal være et tilbud om særligt tilrettelagt uddannelse til flygtninge og indvandrere. Der er tale om et tilbud ud over de muligheder som i øvrigt ligger i uddannelsessystemet, der kan anvendes af flygtninge og indvandrere på lige fod med alle andre. De nye arbejdsmarkedsuddannelser vil således omfatte tilbud om særligt tilrettelagt uddannelse til flygtninge og indvandrere. Et sådant tilbud kan etableres med sammensætning af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og som institutionen er godkendt til at udbyde i kombination med praktik og integreret danskundervisning tilrettelagt med udgangspunkt i den faglige undervisning knyttet hertil. Den faglige undervisning vil kunne forlænges som efter den hidtidige ordning med særlige forløb under hensyn til de aktuelle deltageres faglige og dansksproglige forudsætninger

Bestemmelsen omhandler individuel kompetenceafklaring.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under nyt arbejdsmarkedsuddannelseskoncept m.v .

Individuel kompetenceafklaring efter dette forslag gennemføres med et bredere sigte end hidtil inden for arbejdsmarkedsuddannelserne som følge af samordningen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats i fælles kompetencebeskrivelser og af den ændrede institutionsstruktur med institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Individuel kompetenceafklaring efter denne lov er realkompetencevurdering med henblik på afklaring, vurdering og dokumentation af deltagerens kompetencer, individuel planlægning af uddannelser samt rådgivning af deltagere og virksomheder om behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.

Individuel kompetenceafklaring omfatter studie- og uddannelsesvejledning samt praktisk afprøvning af faglige og generelle tværgående kompetencer inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, der indgår i en fælles kompetencebeskrivelse.

Individuel kompetenceafklaring efter denne lov gennemføres af de uddannelsessteder, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser inden for en fælles kompetencebeskrivelse.

Det er hensigten, at individuel kompetenceafklaring skal kunne anvendes til afklaring af flygtninge og indvandreres reelle kompetencer i forhold til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Vurdering af indvandreres og flygtninges kvalifikationer ud over dette formål kan foretages af Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser efter bestemmelserne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer.

Her ud over kan der tilbydes kompetencevurdering i forbindelse med udarbejdelse af en uddannelsesplan til grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.

Bestemmelsen omhandler godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger om udbud .

Det er hensigten, at godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser sker i sammenhæng med godkendelse af de fælles kompetencebeskrivelser. Det vil indgå i godkendelsesovervejelserne, om institutionerne er godkendt til at udbyde grundlæggende erhvervsrettet uddannelse og dermed enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, eller om de i øvrigt har uddannelsesmæssige og faglige kompetencer inden for det pågældende kompetenceområde. Godkendelse gives i forbindelse med godkendelse af kompetencebeskrivelserne og indebærer godkendelse til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelser inden for en fælles kompetencebeskrivelse.

Godkendelse til udbud gives til offentlige eller private institutioner. For private institutioner er det altså en forudsætning for godkendelse, at de kan karakteriseres som uddannelsesinstitutioner, og at de underlægger sig en offentlig regulering af udbuddet. Da dette begreb tænkes at omfatte summen af de forudsætninger, der hidtil har været gældende i henhold til lov og bekendtgørelse, er der ikke forudsat nogen indskrænkning i forhold til de private udbydere ved anvendelse af ordet "uddannelsesinstitution".

Godkendelsen vil ske på baggrund af geografiske forhold og institutionens faglige profil, dvs. på baggrund af de uddannelser, institutionen p.t. er godkendt til at udbyde, og øvrige faglige forudsætninger.

Det forventes ikke, at mindre private kursusvirksomheder vil være i stand til at præstere den nødvendige faglige og pædagogiske ekspertise til at kunne opnå godkendelse efter denne bestemmelse til udbud af en hel eller flere fælles kompetencebeskrivelser.

Godkendelsen indebærer foruden godkendelse til at udbyde alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse godkendelse til at udbyde individuel kompetenceafklaring i tilknytning hertil og særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere sammensat af de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, som institutionen i øvrigt er godkendt til at udbyde. Godkendelsen indebærer samtidig godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, der optages i kompetencebeskrivelsen ved udvikling af nye uddannelser inden for beskrivelsens rammer for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling.

For uddannelsesinstitutioner, der ikke kan dække alle arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, vil det indgå i overvejelserne, om:

Institutionen har en samarbejdsaftale med en anden uddannelsesinstitution, som har kompetence inden for den relevante ungdomsuddannelse.

Institutionen har samarbejdspartnere, som gør, at institutionerne tilsammen dækker de samlede arbejdsmarkedsuddannelser i en fælles kompetencebeskrivelse.

Udbuddet og holddannelsen regionalt gennemføres koordineret mellem de godkendte institutioner med henblik på, at minimere risikoen for aflysninger af hold på grund af for få elever.

Herudover vil der være mulighed for, at godkendte uddannelsesinstitutioner aftaler med andre godkendte institutioner, at de udbyder arbejdsmarkedsuddannelse på vegne af den godkendte institution på områder, hvor den institution, der laves aftale med ikke selv har opnået godkendelse (udlægning). Det vil være en forudsætning, at udlægningen ikke er til gene for andre godkendte udbydere.

Endelig vil godkendte uddannelsesinstitutioner have mulighed for at indgå aftale med private om gennemførelse af dele af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Uddannelsesinstitutioner godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse kan udbyde de særlige forløb for flygtninge og indvandrere, der er sammensat af disse uddannelser og eventuel praktik. Udbuddet bestemmes af de samlede økonomiske rammer og efterspørgslen.

Pålæg til institutioner for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse om at udbyde uddannelse forventes kun at blive givet, såfremt et lokalt behov er påtrængende, og der mod sædvane skulle vise sig vanskeligheder med at få uddannelserne udbudt. Hvis en godkendelse tilbagekaldes, fordi der ikke længere er behov for udbuddet vil det ske under hensyntagen til afvikling af igangværende aktivitet.

Bestemmelsen fastslår, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ved udbud af arbejdsmarkedsuddannelserne skal ske markedsføring af uddannelserne i overensstemmelse med lovens formål om en erhvervsrettet indsats primært for de beskæftigede på arbejdsmarkedet.

Udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelserne vil efter forslaget ske til personer med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Uddannelserne udvikles, tilrettelægges og udbydes som en indsats rettet mod deltagernes mulighed for at kvalificere sig i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. På baggrund heraf og af hensyn til at undgå unødigt tunge administrative procedurer i forhold til mindre grupper vil der ikke blive opbygget systemer til kontrol af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Adgangen til uddannelserne vil være fri, og det vil også derfor være af afgørende betydning, at uddannelserne markedsføres relevant i forhold til hensigten om en erhvervsrettet indsats.

Kravene til markedsføringen vil udgøre tilskudsbetingelser for institutionerne. Kravene gælder omvendt ikke, når arbejdsmarkedsuddannelser udbydes som indtægtsdækket virksomhed.

Bestemmelsen omhandler tilskud til arbejdsmarkedsuddannelserne m.v. og individuel kompetenceafklaring efter dette forslag.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under II. Lovforslagets indhold i hovedtræk .

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at der kan ydes tilskud til forskellige udviklingsaktiviteter efter denne lov og at rådgivningen herom, som hidtil har fundet sted fra Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, nu overgår til Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Samtidig udvides rådgivningen efter forslaget til at omfatte nye opgaver som rammer for tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser.

I forhold til hidtidig tilskudspraksis vil der ikke længere blive givet tilskud til drift af læreruddannelse med hjemmel i denne lov, jf. bemærkningerne til § 20 om taxameterbaserede tilskud. Udgifter hertil vil indgå i takstfastsættelsen.

Flygtninge- og indvandrerforløbene vil frit kunne sammensættes af godkendte uddannelsesinstitutioner af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser, og der ydes tilskud til praktikdelen efter denne lov.

Bestemmelsen omhandler tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetencefaklaring efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., og er medtaget for at sikre sammenhængen til den rådgivende indsats også på økonomistyringen efter den lov.

Der henvises til de almindelige bemærkninger II. Lovforslagets indhold i hovedtræk og til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love.

Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. vil fremover også komme til at indeholde regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring så hele det uddannelsesområde, der i dag er omfattet af rådgivning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, får tilskud og økonomistyres efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Undtaget herfra er de ovenfor i bemærkningerne til § 19 omtalte ikke-taxameterbaserede tilskud og forløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond.

Der ændres ikke i styringsredskaberne i forhold i dag.

De hidtil gældende bestemmelser om tilskud til befordring og til kost og logi på arbejdsmarkedsuddannelserne videreføres for en ændret målgruppe. Ændringen følger af, at deltagere i uddannelser, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, stilles ens. Det forventes ikke at betyde noget videre i forhold til gruppens størrelse, da en del aktivitet på arbejdsmarkedsuddannelserne i fremtiden ventes at overgå til enkeltfagene. Til gengæld er det forudsat, at alle frit uden nogen begrænsning i forhold til uddannelsesniveau kan deltage i uddannelserne udviklet til personer med uddannelsesbehov til og med erhvervsuddannelsesniveau. Der vil derfor komme til at ske en tilsvarende afgrænsning af den gruppe, der får ret til befordringstilskud og tilskud til kost og logi svarende til gruppen med ret til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Der vil blive fastsat en ændret bagatelgrænse for retten til befordringstilskuddet på baggrund af erfaring med meget omfattende administrative opgaver i forhold til meget små beløb. Ved beregning af befordringstilskud anvendes den nedre grænse på 24 km. fra skattelovgivningen, og den vil fortsat finde anvendelse. Fastsættelse af en bagatelgrænse tænkes udmøntet som en nedre beløbsmæssig grænse for de personer der i øvrigt opfylder betingelserne. Der vil tilsvarende blive givet mulighed for at pålægge personer med ret til kost og logi en vis egen betaling, som det i dag er tilfældet for deltagere i erhvervsuddannelse og dermed enkeltfag herfra efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Bestemmelsen om, at personer som ikke har anvendt deres uddannelse de sidste 5 år, indebærer, at der tidligst opnås ret til ydelserne fra det tidspunkt, hvor der er gået 5 år efter den afsluttende højere uddannelse.

Bestemmelserne svarer til § 62 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Derved videreføres administrationen af tilskud til befordring og kost og logi og ret til at kræve tilbagebetaling i forbindelse hermed.

Bestemmelsen svarer til § 64 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Derved videreføres pligten til at udlevere oplysninger i forbindelse med administration af tilskud til befordring og kost og logi

Reglerne for de særlige arbejdsmarkedsuddannelser for unge på træningsskolen (TAMU) er uændrede i forhold til i dag. Der forventes fremsat lovforslag om TAMU’s placering i uddannelsesindsatsen inden år 2004. Der henvises til § 58 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 og bekendtgørelse nr. 910 af 2. oktober 2000 om Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

Bestemmelsen, der vedrører uddannelsernes indhold, er parallel med § 31 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse om institutionernes virke og skal ses i sammenhæng med denne. Bestemmelserne gælder også for andre uddannelsessteder godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser. Efteruddannelsesudvalgene vil have en afgørende rolle i spørgsmål om kvalitetsudvikling som rådgivende for ministeriet efter forespørgsel.

Bestemmelsen svarer til § 4 i lov om erhvervsuddannelser og tænkes anvendt med henblik på at opnå en ensartet kvalitetsudvikling og -kontrol inden for det samordnede system af voksen- og efteruddannelse efter denne lov.

Formålet med bestemmelsen er at sikre deltagere i arbejdsmarkedsuddannelserne på samme måde som elever i erhvervsuddannelserne, hvor der findes en tilsvarende bestemmelse i § 66, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Ordningen sikrer deltagerne ret til ydelser efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade i situationer, hvor de modtager undervisning under arbejdspladslignende forhold og kommer til skade som følge af undervisningen. En del af undervisningen i arbejdsmarkedsuddannelserne foregår under anvendelse af maskiner, værktøjer og materialer, der indebærer større skaderisici end undervisning, som ikke foregår under arbejdslignende forhold som for eksempel teori- og idrætsundervisning. Det vil bero på omstændighederne i hver enkelt sag, om betingelsen "undervisning under arbejdspladslignende forhold" er opfyldt. Skader anmeldes af institutionen til Undervisningsministeriet.

De personer, der under deres deltagelse i en arbejdsmarkedsuddannelse er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, omfattes ikke af ordningen, da de vil være direkte omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

I dag er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser omfattet af en ordning efter aktstykke nr. 13 af 24. oktober 1990, der giver ret til erstatning mv. efter lov om sikring mod følger af arbejdsskade, hvis en deltager kommer til skade i forbindelse med værkstedsundervisning. Denne ordning bortfalder ved gennemførelsen af den foreslåede bestemmelse, der indholdsmæssigt svarer til den bestående ordning efter aktstykke nr. 13 af 24. oktober 1990.

For deltagere ved AMU-centre gjaldt tidligere en ordning fra 1953, der omfattede skader i forbindelse med undervisningen. Denne ordning bortfalder med udgangen af 2002 i forbindelse med gennemførelsen af den enstrengede institutionsstruktur for AMU-centre og erhvervsskoler ved lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Klageadgangen i forbindelse med tilskud til kost og logi og tilskud til befordring svarer til § 65 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, der ophæves. Derved videreføres klageadgangen uændret.

Det er med denne bestemmelse præciseret, at en klage skal sendes til den myndighed, der har truffet afgørelsen, så der er mulighed for, at denne kan omgøre sin afgørelse. Først hvis dette ikke er tilfældet går klagen videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Klage over andre afgørelser end afgørelser om tilskud til kost og logi og til befordring kan alene vedrøre retlige spørgsmål. Bestemmelsen svarer hermed til erhvervsuddannelsesloven § 69 og anden lovgivning inden for Undervisningsministeriets område.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Der bliver tale om en overgang fra ét uddannelsessystem til et andet med udarbejdelse af fælles kompetencebeskrivelser, udarbejdelse af fælleskatalog og gennemgang og omlægning af en del af arbejdsmarkedsuddannelserne til enkeltfag og udvikling af nye.

Der vil i løbet af 2003 blive taget en række skridt til disse gennemførelsesforanstaltninger og til iværksættelse af udbudsplacering. Disse skridt involverer det nye råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som derfor nedsættes snarest efter lovens offentliggørelse i Lovtidende. Samtidig hermed ophører Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse varetager de opgaver, der måtte blive tale om i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelserne efter den gældende lov indtil uddannelserne er afsluttet senest den 30. juni 2004, jf. nedenfor samt opgaverne efter lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Efteruddannelsesudvalgene opretholdes, indtil de nedlægges og erstattes af udvalg efter den nye lov, hvilket kan ske straks efter lovens offentliggørelse i Lovtidende, hvis der skønnes at være behov herfor. Efteruddannelsesudvalgenes opgaver efter den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser bortfalder den 1. januar 2004, og der vil allerede i en periode inden dette tidspunkt være brug for at udvalgene udfører opgaver med udarbejdelse af analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter forslaget.

Omlægningsprocessen i 2003 indebærer endvidere, at efteruddannelsesudvalgene, Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og institutionerne skal inddrages i spørgsmål om forberedelse af udbud af arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Selv med meget korte frister for råd, udvalg og institutioner, herunder nyetablerede, sammenlagte institutioner med nye bestyrelser, vil det være vanskeligt at have hele det nye arbejdsmarkedsuddannelseskoncept og udbuddet på plads den 1. januar 2004.

Der er derfor - også under hensyn til det manglende kendskab til, hvornår lovforslaget vil kunne vedtages - indsat en overgangsbestemmelse, som sikrer, at arbejdsmarkedsuddannelserne om nødvendigt kan fortsætte efter det hidtidige system frem til og med den 30. juni 2004. Ministeren kan endvidere godkende, at uddannelsesplaner, der udløber, kan fortsætte uden revision, men kun til og med den 30. juni 2004. Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser efter det nye koncept inden for de godkendte fælles kompetencebeskrivelser vil så vidt muligt ske samlet og med virkning fra samme tidspunkt i hele landet. Godkendelsen vil blive givet hurtigst muligt efter godkendelse af de fælles kompetencebeskrivelser.

Overgangsordningen indebærer, at der bliver en periode på et halvt år, hvor der kan udbydes arbejdsmarkedsuddannelser efter såvel de gældende regler som efter forslaget. Perioden tænkes anvendt til omstilling og eventuel afvikling på institutionerne i forhold til de nye udbudsgodkendelser.

Uddannelser, der er udbudt efter den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser, færdiggøres efter denne, ligesom der under disse uddannelser kan oppebæres tilskud til befordring, kost og logi efter den hidtidige lov. Godtgørelse efter den gældende lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse kan oppebæres, indtil uddannelserne udbydes inden for rammerne af fælles kompetencebeskrivelser, jf. også ikrafttrædelsesbestemmelsen i det samtidig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love.

Bilag 1

Bilag 1

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002 Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000, som ændret ved § 2 i lov nr. 148 af 25. marts 2002. Kapitel 1 Formål og organisation § 1. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles og gennemføres som erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt kompetenceafklaring for ikkefaglærte og personer med erhvervsuddannelse m.m. og har til formål 1) at vedligeholde, udbygge og forbedre arbejdsstyrkens erhvervskvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, 2) at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet på kortere sigt og 3) at medvirke til et samlet kvalifikationsløft på arbejdsmarkedet på længere sigt ved bl.a. at bidrage til ikkefaglærtes muligheder for at opnå formel kompetence på erhvervsuddannelsesniveau. § 2. Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 2. Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 25, og efteruddannelsesudvalgene nedsat i henhold til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering medvirker i arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og fastlæggelse af indhold i og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser. Kapitel 2 Uddannelsesprogrammer, udvikling af og adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne § 3. Arbejdsmarkedsuddannelserne består af: 1) Kompetencegivende uddannelse. 2) Sammenhængende uddannelsesforløb, herunder forløb for flygtninge og indvandrere. 3) Individuel kompetenceafklaring. 4) Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). § 4. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til 1) ikkefaglærte, 2) personer med en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesloven og personer, der kan sidestilles hermed, 3) arbejdsledere, 4) laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler og 5) videregående teknikere, herunder personer med erhvervsakademiuddannelser, der efter undervisningsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere. § 5. Adgang til uddannelserne som nævnt i § 3, nr. 1-3, har personer, som er fyldt 20 år, og som i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 3. Stk. 2. Uddannelsesstederne kan, hvor særlige forhold taler herfor, dispensere fra alderskravet. Stk. 3. Adgang til uddannelserne har personer, som er omfattet af § 4, samt merkonomer, teknonomer og datanomer og personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid. Adgangen omfatter: 1) Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Adgangen omfatter ret til arbejdsmarkedsuddannelse efter eget valg i op til 6 uger. Deltagelsen kan ikke ske som led i en handlingsplan.

4) Ledige, som er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ikke er omfattet af nr. 3, og som får tilbud om deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse som led i en individuel handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 11, stk. 4, eller ledige, som deltager i uddannelse, hvor der er indgået aftale mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsformidlingen, jf. lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik § 19 a og § 29. 5) Ledige, der efter aftale med kommunen deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, og som oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. 6) Personer, som ikke er dagpengeberettigede, og som ikke oppebærer kontanthjælp. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, kan udvides til 8 uger ved valg af konkrete arbejdsmarkedsuddannelser. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan. Stk. 5. Dagpengeberettigede ledige, der har opbrugt retten til selvvalgt uddannelse, jf. stk. 3, nr. 3, og stk. 4, opnår adgang til deltagelse i en ny periode, hvis de påbegynder en ny dagpengeperiode, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1. Deltagelse kan ikke ske som led i en handlingsplan. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgang, herunder for personer med anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, jf. stk. 3, og nærmere regler for fravigelse af alderskravet efter stk. 2. Stk. 7. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er for unge mellem 18 og 30 år med særlige tilpasningsproblemer. Undervisningsministeren kan, hvor særlige forhold taler herfor, fravige alderskravet. § 6. En person, der er omfattet af lovligt varslet strejke, lockout eller blokade (lovlig konflikt), jf. § 61 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ikke adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse, så længe konflikten varer. Stk. 2. Deltagere, som forud for den lovligt varslede strejke, lockout eller blokade, er begyndt på en arbejdsmarkedsuddannelse og deltager i uddannelse, når konflikten bryder ud, kan gennemføre og afslutte de konkrete arbejdsmarkedsuddannelser, som de pågældende forud for konfliktens begyndelse har fået adgang til. Kapitel 3 Uddannelsernes indhold samt forsøg § 7. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, retter sig primært mod beskæftigede. Uddannelse efter § 3, nr. 2, og individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, retter sig såvel mod beskæftigede som ledige.

§ 8. Indholdet i uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets erhvervsrettede kvalifikationsbehov. Der tages herunder hensyn til opfyldelse af tværfaglige behov, virksomhedernes behov samt den enkeltes erhvervsmæssige og uddannelsesmæssige forudsætninger og behov. Stk. 2. Emner af almenfaglig karakter kan indgå i uddannelserne til opfyldelse af uddannelsernes formål og med henblik på opfyldelse af den enkelte kursists konkrete behov. Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse i uddannelse efter stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis. § 9. Uddannelse efter § 3, nr. 1, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål og rammer, herunder vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer. Stk. 2. Uddannelserne efter § 3, nr. 1, kan indgå i trindelte kursuslinjer inden for de respektive faglige områder. Stk. 3. Sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, består af uddannelse efter § 3, nr. 1, som giver selvstændig kompetence og eventuel anden uddannelse samt eventuelt uddannelsespraktik. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til opbygning og indhold af uddannelsesplaner samt om tilrettelæggelse af sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, herunder om anden uddannelse og uddannelsespraktik efter stk. 3. § 10. Kompetencegivende uddannelse, der er gennemført i henhold til § 3, nr. 1 og 2, kan i kombination med relevant erhvervserfaring og eventuel anden uddannelse føre til erhvervsuddannelseskompetence efter lovgivningens regler herom. Kompetencegivende uddannelse kan indgå som specialefag eller dele af et specialefag i en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser. § 11. Uddannelse efter § 3, nr. 1, vil normalt have en varighed af op til 6 uger. Stk. 2. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, udvikles som sammenhængende heltidsundervisning i dagtimerne. Stk. 3. Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 afholdes af uddannelsesstederne som deltidsundervisning, som undervisning opsplittet over enkelte dage, som aftenundervisning eller i weekenden. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kompetencegivende uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, i særlige tilfælde kan afholdes om natten. § 12. Individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, kan tilrettelægges i form af studie- og uddannelsesvejledning, praktisk brancheafprøvning i værksteder, afprøvning af almenfagligt niveau eller som uddannelsesforberedelse til arbejdsmarkedsuddannelse. Forløbene kan tilrettelægges individuelt og for hold. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om mål, rammer og indhold samt om afholdelse af individuel kompetenceafklaring.

Stk. 3. Uddannelsesstederne udsteder bevis for deltagelse. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af bevis. § 13. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om krav til lærerkvalifikationer. § 14. Undervisningsministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler efter stk. 1. § 15. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fjernundervisning, herunder iværksætte forsøgs- og udviklingsarbejde. § 16. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er en særligt tilrettelagt og praktisk orienteret arbejdsmarkedsuddannelse, som har til formål gennem en konsekvenspædagogisk metode og under arbejdspladslignende vilkår at give deltagerne kompetence med henblik på 1) at fremme deltagernes muligheder for at opnå beskæftigelse, 2) at sikre den enkelte en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og 3) at sikre den enkelte mulighed for en videre uddannelse. Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er trinvist opbyggede og individuelt tilrettelagte uddannelser. Stk. 3. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser udgør et samlet forløb, som består af 2 integrerede faser: 1) En individuel kompetenceafklaring. 2) Et brancheorienteret uddannelsesforløb. Stk. 4. Der kan indgå erhvervspraktik i uddannelsesforløbet. Kapitel 4 Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser § 17. AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog § 68. Undervisningsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til 1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, 2) selvstændige erhvervsdrivende, 3) ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til 4) personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Ved godkendelser efter stk. 1 skal der lægges vægt på, 1) om uddannelsesinstitutionen, undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og 2) om uddannelsesinstitutionen eller den private udbyder kan gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer.

Stk. 3. Godkendelse til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov, f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse. Stk. 4. Det skal ved godkendelsen sikres, at uddannelserne udbydes og gennemføres i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Godkendelserne skal herunder sikre udbud af uddannelser inden for faglige områder med lille deltagergrundlag og sikre tværfaglige behov. Stk. 5. Godkendelsen falder bort med udløbet af uddannelsesplanens gyldighedsperiode. Hvis det fastsatte minimumskrav ikke har kunnet opfyldes, kan godkendelsen til udbuddet som hovedregel ikke fornys, jf. dog stk. 3, sidste pkt. § 18. (Ophævet). § 19. En godkendelse efter § 17 kan betinges af adgang til tilsyn med, om uddannelsen gennemføres i overensstemmelse med fastsatte mål og rammer, om kvalitetskrav på uddannelsen opfyldes, og om krav til administrationen opfyldes. Stk. 2. Uddannelsesstedet skal underrette undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en godkendelse ikke længere er til stede. § 20. Uddannelsessteder, der er godkendt efter § 17, kan udbyde individuel kompetenceafklaring, jf. § 3, nr. 3. § 21. Undervisningsministeren kan suspendere eller tilbagekalde godkendelser efter § 17, og Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser til at udbyde individuel kompetenceafklaring efter § 20. Stk. 2. Undervisningsministeren kan påbyde et AMU-center at udbyde uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2. Stk. 3. Undervisningsministeren kan flytte en godkendelse fra et godkendt uddannelsessted til et andet. Stk. 4. Undervisningsministeren påser, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis. § 22. Uddannelsesinstitutioner og private udbydere, der er godkendt til at udbyde en uddannelse efter § 17, kan indgå aftale med andre uddannelsesinstitutioner eller private udbydere om gennemførelse af uddannelser på den godkendte udbyders vegne og under dennes ansvar og opsyn, jf. dog stk. 3. Undervisningsministeren skal underrettes om aftalens indgåelse. Stk. 2. Afgørelse om indgåelse af aftale efter stk. 1, skal træffes under hensyn til behovet for uddannelsen inden for det geografiske område, jf. § 17, stk. 3. Stk. 3. Undervisningsministeren skal godkende en aftale indgået med en privat udbyder, inden uddannelsen må udbydes.

Stk. 4. For at opnå godkendelse efter stk. 3 skal den private udbyder kunne gennemføre uddannelsen i overensstemmelse med de fastsatte mål og rammer, og der skal være et konstateret arbejdsmarkedsbestemt behov for at ændre udbudet af uddannelsen. § 23. Undervisningsministeren kan pålægge en godkendt udbyder efter § 17 at indgå aftale efter § 22, og undervisningsministeren kan ophæve aftaler efter § 22. § 24. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om 1) godkendelse, suspension og tilbagekaldelse af godkendelser efter §§ 17 og 22, 2) om tilsyn efter § 19 og 3) om indgåelse af aftaler efter § 22, stk. 1, og godkendelser efter § 22, stk. 3. Kapitel 5 Rådgivende organer Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne § 25. Undervisningsministeren nedsætter et Uddannelsesråd for arbejdsmarkedsuddannelserne og udpeger dets formand. Rådets medlemmer udpeges af undervisningsministeren efter indstilling fra de organisationer, der er repræsenteret i Uddannelsesrådet, således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren og Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i Uddannelsesrådets møder uden stemmeret. Stk. 3. Til Uddannelsesrådet udpeges 2 repræsentanter for Undervisningsministeriet, 1 repræsentant for Beskæftigelsesministeriet og 1 repræsentant for Økonomi- og Erhvervsministeriet uden stemmeret. Stk. 4. Medlemmerne, suppleanterne, repræsentanterne uden stemmeret og Uddannelsesrådets formand udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Uddannelsesrådet kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Uddannelsesrådet kan endvidere nedsætte arbejdsudvalg med repræsentation fra de organisationer, der er medlemmer af Uddannelsesrådet. Herudover kan der ad hoc tilknyttes særligt sagkyndige til arbejdsudvalgene. Stk. 6. Undervisningsministeren varetager sekretariatsfunktionen for Uddannelsesrådet, forretningsudvalget og arbejdsudvalgene. § 26. Uddannelsesrådet er rådgivende for undervisningsministeren i spørgsmål om arbejdsmarkedsuddannelserne og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Stk. 2. Undervisningsministeren indhenter i øvrigt Uddannelsesrådets udtalelse i spørgsmål af principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 3. Uddannelsesrådet kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til undervisningsministeren om spørgsmål, der efter Uddannelsesrådets opfattelse har generel eller principiel betydning for arbejdsmarkedsuddannelserne. § 27. Uddannelsesrådet udtaler sig til Undervisningsministeriet om spørgsmål vedrørende grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til Erhvervsuddannelsesrådet i spørgsmål af fælles interesse for arbejdsmarkedsuddannelserne og erhvervsuddannelserne, herunder om udvikling af voksenuddannelsesforløb. Stk. 3. Uddannelsesrådet medvirker til Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger til undervisningsministeren om erhvervsuddannelser, der er tilrettelagt for voksne efter erhvervsuddannelsesloven. § 28. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om: 1) Godkendelse af AMU-centrenes, erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17 og § 22, stk. 3. 2) Pålæg til et AMU-center om at udbyde en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 2. 3) Suspension, tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud af en arbejdsmarkedsuddannelse, jf. § 21, stk. 1 og 3. Uddannelsesrådet kan indhente en udtalelse fra et efteruddannelsesudvalg til brug for indstilling om tilbagekaldelse og flytning af en godkendelse til udbud. 4) Godkendelse af uddannelsesplaner. Stk. 2. Uddannelsesrådet påser i sine indstillinger efter stk. 1, nr. 1, at der ikke gives godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det pågældende uddannelsesbehov allerede er opfyldt på anden vis. § 29. Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner, opbygning af uddannelsesplaner og strukturen for uddannelserne efter § 3, nr. 1, om uddannelsesplaner og opbygning af uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 30, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesrådet udtaler sig til undervisningsministeren om mål, rammer og indhold i Individuel Kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3. § 30. Undervisningsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, og individuel kompetenceafklaring efter § 3, nr. 3, under hensyn til det arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte med aktiviteten. Stk. 2. Undervisningsministeren kan tilbagekalde godkendelser efter stk. 1. § 31. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fastlæggelse af nærmere regler for bevis og lærerkvalifikationer. § 32. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om nærmere retningslinjer om mål, rammer, indhold, opbygning og beskrivelsesform m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 33. Uddannelsesrådet udtaler sig en gang årligt til undervisningsministeren om behov for udvikling af konkrete uddannelser inden for efteruddannelsesudvalgenes områder og om behov for udvikling af uddannelser på tværs af fag- og brancheområder på baggrund af efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for de respektive faglige områder. § 34. Uddannelsesrådet afgiver en gang årligt en udtalelse til undervisningsministeren om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 55, stk. 1, nr. 1, til læreruddannelse, jf. § 55, stk. 1, nr. 2, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, jf. § 55, stk. 1, nr. 3, og til analyser og kvalitetsmåling, jf. § 55, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Uddannelsesrådet indstiller til undervisningsministeren om fordeling af rammerne efter stk. 1 til efteruddannelsesudvalgene og til central udvikling. § 35. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med Uddannelsesrådet nærmere regler om Rådets virksomhed. Efteruddannelsesudvalg § 36. (Ophævet). § 37. Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udvikle forslag til uddannelsesplaner, strukturen for uddannelser og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov, herunder uddannelser inden for faglige områder med et lille deltagergrundlag og uddannelser fælles for flere faglige områder i fællesskab med andre efteruddannelsesudvalg. Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene skal indberette uddannelsesplaner til et centralt informationssystem for voksenuddannelser. Indberetningen foretages senest samtidig med ansøgning om godkendelse af uddannelsesplanen. § 38. Undervisningsministeren kan anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en uddannelsesplan på bestemte faglige områder. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1. Stk. 3. Hvis en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan undervisningsministeren udvikle planen. § 39. Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene i henhold til § 37, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører Undervisningsministeriet. § 40. Efteruddannelsesudvalgene kan forestå forsøgs- og udviklingsarbejde efter §§ 14 og 15. § 41. Efteruddannelsesudvalgene kan udvikle og gennemføre teknisk-faglig læreruddannelse. § 42. (Ophævet). § 43. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til Uddannelsesrådet om behov for konkrete og tværgående uddannelser i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for deres respektive faglige områder til brug for Uddannelsesrådets årlige indstilling efter § 33, stk. 1, til undervisningsministeren. § 44. Efteruddannelsesudvalgene holder de faglige udvalg orienteret om nye godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. § 45. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for efteruddannelsesudvalgenes virksomhed efter §§ 37-41, 43 og 44. Kapitel 6

Finansiering, tilskud m.m. Direkte undervisningsudgifter § 46. Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 47 og 48. Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra antal gennemførte elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1 og kan herunder fastsætte særlige regler om tilskud til uddannelser med lille elevtilgang. § 47. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter samt delvis dækning af udgifter til administration og bygningsdrift m.v. efter § 51, stk. 1 og 2, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige med ret til uddannelse efter eget valg, jf. § 5, stk. 3, nr. 3. § 48. Undervisningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Stk. 2. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser. § 49. Undervisningsministeren træffer afgørelse om indplacering af uddannelser under en takst. § 50. Der er frit optag på uddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere inden for målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelsen. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte uddannelser efter § 3, nr. 1-3. Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v. § 51. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de på finansloven fastsatte takster. Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.

§ 52. Staten kan yde tilskud til AMU-centrenes større udstyrsanskaffelser til brug for gennemførelse af godkendte uddannelser. § 53. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46-52 til uddannelsessteder, ud over AMU-centre, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22. § 54. Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp. Udvikling § 55. Staten yder tilskud til 1) udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, 2) læreruddannelse, 3) forsøgs- og udviklingsaktiviteter og 4) analyse og kvalitetsmålinger. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til efteruddannelsesudvalg og til undervisningsministeren til central udvikling af uddannelser udviklet inden for rammerne af loven, hvor det bestemmes, at staten ikke yder tilskud til driften heraf. Øvrige bestemmelser § 56. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 51, 52, 54 og 55. § 57. Undervisningsministeren kan fastsætte et afmeldegebyr på uddannelserne, herunder på uddannelser for faglærere, og kan fastsætte nærmere regler herom. Kapitel 7 Træningsskolen for unge Finansiering og elevstøtte § 58. Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4. Stk. 2. Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, nr. 4, udbydes af Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 3. Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af skolens aktiviteter. Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i uddannelse under Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, som finansieres efter denne lov, har ret til elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser, om elevstøtte m.m., tilskud til dækning af udgifter til befordring samt kost og logi ved deltagelse i uddannelse m.m. samt om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m. og tilskud, jf. stk. 4. Kapitel 8 Befordringstilskud samt tilskud til kost og logi

§ 59. Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 2. Deltagere i uddannelse, der foregår på den virksomhed, hvor deltagerne er ansat, kan ikke opnå befordringstilskud. § 60. Beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændigt erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik, kan opnå tilskud til kost og logi ved indkvartering i forbindelse med deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 2. Tilskud til kost eller logi bortfalder helt eller delvis, hvis uddannelsesstedet yder kost eller logi. § 61. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til befordringsudgifter efter § 59 og om tilskud til kost og logi efter § 60. § 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren bestemme, at beregningen og udbetalingen af befordringstilskud samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af deltagerens arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren nærmere regler om beregning, udbetaling, administration, forskud, refusion, tilsyn, regnskab og revision i forbindelse med arbejdsløshedskassernes og arbejdsformidlingens udbetaling. Stk. 3. Udbetaling af tilskud til kost og logi samt krav om tilbagebetaling af sådanne tilskud, jf. stk. 4, varetages af uddannelsesstedet. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 4. En person, som uberettiget har modtaget befordringstilskud eller tilskud til kost og logi, skal betale beløbet tilbage, hvis den pågældende har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til tilskuddet, eller hvis den pågældende i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 4, kan forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven, og regler for, hvem renten tilfalder. Stk. 6. I tilfælde, hvor der er udbetalt befordringstilskud eller tilskud til kost eller logi med urette, har arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes deltagerens svigagtige forhold.

Stk. 7. Skyldes fejlagtig udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en arbejdsløshedskasse, arbejdsformidlingen eller et uddannelsessted, kan undervisningsministeren bestemme, at den, fra hvem de urigtige eller mangelfulde oplysninger stammer, skal være ansvarlig for fejludbetalingen. Stk. 8. Arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen og uddannelsesstedet skal på begæring afgive enhver nødvendig oplysning til brug for undervisningsministerens afgørelse efter stk. 6 og 7. Stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af stk. 6 og 7. Ministeren kan herunder bestemme, at der i ganske særlige situationer kan udbetales refusion, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold. § 63. (Ophævet). § 64. Offentlige myndigheder skal på begæring give undervisningsministeren, Arbejdsmarkedets Ankenævn, arbejdsløshedskassen, arbejdsformidlingen eller uddannelsesstedet enhver oplysning til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel. Kapitel 9 Klageadgang § 65. Følgende afgørelser kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn: 1) Afgørelser om befordringstilskud efter § 59. 2) Afgørelser om tilskud til kost og logi efter § 60. 3) Afgørelser om tilbagebetaling efter § 62, stk. 4. Stk. 2. Afgørelser om refusion efter § 62, stk. 6 og 7, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. § 66. Klage efter § 65 kan af den, som afgørelsen vedrører, indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. Arbejdsmarkedets Ankenævns afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Stk. 3. Arbejdsmarkedets Ankenævn kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1. § 66 a. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en uddannelsesinstitutions eller en privat udbyders afgørelser efter denne lov indbringes for ministeren, jf. dog §§ 65-66. Kapitel 10 Registre § 67. Undervisningsministeren har ansvar for oprettelse og drift af registre, der føres ved hjælp af elektronisk databehandling vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne. Stk. 2. Registre oprettet af undervisningsministeren kan indgå i et sammenhængende system af registre, som bl.a. skal danne grundlag for udarbejdelsen af en arbejdsmarkedsuddannelsesstatistik, det tilsyn, staten skal føre med arbejdsløshedskasserne og uddannelsesadministrationen. Stk. 3. Registre, som er oprettet af undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Undervisningsministeriet. Registre oprettet efter stk. 1 kan endvidere samkøres med arbejdsløshedskassernes og kommunernes registre. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler for indhentning af oplysninger til brug for registre. Kapitel 11 Ikrafttræden m.v. § 68. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. AMU-centrenes og erhvervsskolernes godkendelse til fortsat at udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, de er godkendt til at udbyde ved lovens ikrafttræden, jf. § 17, stk. 1, udløber den 31. december 2001. Stk. 3. For eksisterende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser undtagen godkendelser til AMU-centre og erhvervsskoler givet inden den 1. januar 2001 fastsætter undervisningsministeren et krav om minimumsaktivitet, der skal have været opfyldt inden for en nærmere angivet periode. Hvis kravet ikke er opfyldt, kan godkendelsen ikke fornys. Stk. 4. Personer, der er givet adgang til, eller som har modtaget skriftlig afgørelse om, at de kan gives adgang til en arbejdsmarkedsuddannelse inden den 1. januar 2001, kan følge uddannelsen og modtage godtgørelse m.m. efter reglerne herom i lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000. Stk. 5. Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 5. januar 2000, ophæves. § 69. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1251 af 20. december 2000, hvis § 1 bl.a. ændrer lovens bestemmelser om lediges ret til selvvalgt uddannelse, indeholder i § 4 følgende bestemmelse: § 4 Loven træder i kraft den 1. januar 2001 Lov nr. 148 af 25. marts 2002, hvis § 2 ophæver §§ 2, stk. 2, 28, stk. 3, 33, stk. 2, 36, 42, 63 og 65, stk. 1, nr. 1 og 2, ændrer affattelsen af §§ 2, stk. 3, 25, 33, stk. 1, 34, 39, 43, 45, 46, stk. 1, 47, 48, 50, 56, 57, 62, 64 og 65, stk. 1 og 2, og indsætter § 46, stk. 3, og § 66 a, indeholder i § 6 følgende bestemmelse:. § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002. Stk. 2-3. (Udelades) Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til §§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 5. Regler om certifikatbetaling fastsat med hjemmel i den ved denne lov ophævede § 57, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser forbliver i kraft, indtil de ophæves. Stk. 6. (Udelades)

Stk. 7. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret 2002 fastsætte reducerede takster for uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, i det omfang ministeren træffer beslutning om, at der opkræves betaling for deltagelse i de pågældende aktiver.

Bilag 2

Bilag 2

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002 Bekendtgørelse af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering Herved bekendtgøres lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18. december 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 148 af 25. marts 2002. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser Formål § 1. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området. Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er efter bestemmelserne i denne lov rådgivende for undervisningsministeren om behov, aktivitet og finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik. § 2. (Ophævet). Uddannelser § 3. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er omfattet af loven er: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse. 3) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. 4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse. 5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse. 6) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra. 7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter lov om åben uddannelse. 8) Individuel kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne. 9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond. Stk. 2. Uddannelserne efter stk. 1 er: 1) Uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau. 2) Uddannelser, der kan sidestilles hermed. 3) Arbejdsmarkedsuddannelser til laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler. 4) Arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere herunder personer med en erhvervsakademiuddannelse, der efter undervisningsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere. Stk. 3. Tilskudsberettigede uddannelser, indholdet af uddannelserne, tilrettelæggelse af uddannelserne, adgang til de enkelte uddannelser, udbud m.m. fastlægges i lovgivningerne om de enkelte uddannelser. Finansiering § 4. Staten yder følgende tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse:

1) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og lov om arbejdsmarkedsuddannelser af udgifter til uddannelser omfattet af denne lovs § 3. 2) Hel eller delvis dækning efter bestemmelserne i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i uddannelser omfattet af denne lovs § 3. 3) Tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning. Stk. 2. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af finansloven. § 5. (Ophævet). Kapitel 2 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering § 6. Undervisningsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Undervisningsministeren udpeger bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark. Stk. 2. Undervisningsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger undervisningsministeren og beskæftigelsesministeren henholdsvis 2 og 1 tilforordnede uden stemmeret. Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb. Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Bestyrelsen kan udarbejde en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget. Stk. 6. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget. § 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er rådgivende for undervisningsministeren om: 1) Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. 2) Deltagerbetaling på enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3. 3) Reduktion af godtgørelse under deltagelse i enkelte uddannelser eller grupper af uddannelser omfattet af § 3. 4) Rammer for, hvor stort et tilskud der kan ydes til uddannelserne omfattet af § 3. 5) Aktivitetsloft på enkelte uddannelser omfattet af § 3. 6) Tilskud til uddannelsesplanlægning.

Stk. 2. Bestyrelsen kan i øvrigt på eget initiativ drøfte og rådgive ministeren om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. §§ 8 26. (Ophævet). Kapitel 3 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 27. Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Stk. 2. § 6 og § 18 træder i kraft den 1. september 2000. § 28-29. (Udelades) § 30. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1251 af 20. december 2000, hvis § 3 ændrer affattelsen af §§ 1, stk. 2 og 3, og 4, stk. 2, indeholder i § 4 følgende bestemmelse: § 4 Loven træder i kraft den 1. januar 2001 Lov nr. 1252 af 20. december 2000, hvis § 1 ændrer affattelsen af §§ 4, stk. 1 og 2, og 16, stk. 7, indeholder i § 2 følgende bestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den 1. januar 2001. Lov nr. 148 af 25. marts 2002, hvis § 1 ændrer lovens titel og affattelsen af §§ 1, 3, stk. 1 og 4, 4, 6 og 7 og ophæver §§ 2 og 3, stk. 2, 3, 6 og 7, og §§ 5 og 8-26, indeholder i § 6 følgende bestemmelse: § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2002. Stk. 2. (Udelades) Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1359 af 20. december 2000 om forretningsorden for bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, som ændret ved bekendtgørelse nr. 322 af 4. maj 2001, ophæves. Stk. 4. Efteruddannelsesudvalg, der er oprettet i medfør af den ved denne lov ophævede § 18 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, fortsætter med at varetage deres opgaver i henhold til §§ 28, stk. 1, nr. 3, 37, 38, stk. 1, 40, 41, 43 og 44 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Stk. 5-7. (Udelades)

Versioner

1. 2002-11-06