Forslag til Lov om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love\n(Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00074@2002-11-06/da
Indhold
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 4, udgår » og arbejdsmarkedsuddannelsescentre « .
2. I § 3, stk. 7, 2. pkt., ændres » uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering « til: » uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2 « .
3. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål. «
4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 3«: », medmindre undervisningsministeren bestemmer andet«.
5. I § 6, stk. 1, ændres » 5, 6 og 8 « til: » 2, 7 og 8 « .
6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter:
1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).
2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov.
3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.
4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter denne lov.
5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov.
6) Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter denne lov.
7) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra.
8) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse efter denne lov.
9) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang. «
Stk. 2-8 bliver herefter stk. 4-10.
7. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt. » større grupper af uddannelser og kurser « til: » grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter « , og i 2. pkt. ændres » kurser « til: » uddannelsesaktiviteter « .
8. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres » omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering « til: »og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2«.
9. I § 6, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »uddannelsesaktiviteter efter denne lov« til: »uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2«.
10. § 6, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes således:
» Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. «
11. § 6, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således:
»Stk. 10. Undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud.«
12. § 8, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor. «
13. I § 8, stk. 4 , indsættes som 2. pkt.:
» Reglerne kan omfatte krav til, hvordan de lediges ret til uddannelse efter eget valg dokumenteres. «
14. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres » opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til « til: » være « .
15. I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres » Forbrugerrådet« til: »Forbrugerstyrelsen«.
I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
» § 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed. «
2. § 2 affattes således:
» § 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter
1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,
2) selvstændige erhvervsdrivende og
3) ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, og som efter eget valg deltager i uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger.
Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende person ikke har en erhvervsrettet uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller en uddannelse, der i niveau og længde kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.«
3. I § 3 ændres » Ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, jf. også lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, kan der opnås ydelser efter § 1 « til : »Der kan opnås ydelser efter § 1 v ed deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. «.
4. I § 3, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: »m.v.«
5. § 3, nr. 8, affattes således:
» 8) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. «
6. I overskriften til kapitel 3 ændres » 20 25 årige « til: » personer, der er under 25 år « .
7. § 10, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der deltager i uddannelse efter § 3, kan frem til det fyldte 25. år opnå godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger, jf. dog stk. 5 og 6. «
8. I § 10, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, udgår » er fyldt 20 år, men « .
9. § 10, stk. 7, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
10. Kapitel 4 ophæves.
I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 28. august 2002, foretages følgende ændring:
1. § 1, stk. 4, ophæves.
I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » lov om åben uddannelse. « og » lov om åben uddannelse « til: » lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. «
2. I § 24, stk. 1, ændres »lov om arbejdsmarkedsuddannelser.« til: »lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, § 4 i lov nr. 149 af 25. marts 2002, § 9 i lov nr. 414 af 6. juni 2002 og § 46 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres » 10 andre medlemmer« til: »et antal medlemmer«.
2. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 5:
» 5) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. «
3. I bilag 1 indsættes som nr. 46:
» 46) Lov nr. .. af .. 200.. om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. «
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 1, litra b, indsættes efter » lov om arbejdsmarkedsuddannelser « : » m.v. «
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring:
1. § 31, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
» Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. «
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 15, og § 5, nr. 1 og 2, træder dog i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. For personer, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser, der efter den 31. december 2003 fortsat udbydes efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 35, stk. 2, gælder de hidtidige bestemmelser i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 3. § 6 har virkning for beregning af reguleringsbehovet og fastsættelse af bidragssatsen for 2004 og senere år.
Stk. 4. Den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt., finder dog fortsat anvendelse på ydelser ydet efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1.
1. Baggrunden for lovforslaget
Der er tale om et samlelovforslag med forslag til ændringer i anden lovgivning som følge af det samtidigt fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Det drejer sig om lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (herefter ÅU-loven), lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (herefter godtgørelsesloven), lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven).
ÅU-loven skal med de foreslåede ændringer være tilskudslov også for uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der er omfattet af forslaget om lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring. Dog vil visse særlige tilskud, der ikke er taxameterbaserede, samt tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU) få hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der stilles derudover forslag om visse yderligere ændringer af loven af primært teknisk karakter.
Vedrørende forarbejderne til den gældende ÅU-lov henvises til bemærkningerne til lov nr. 508 af 30. juni 1993 om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. Folketingstidende 1992-93, spalte 4574, 5486, 11042 og 12001, Tillæg A, spalte 6283, Tillæg B, spalte 1857 og 2211, og Tillæg C, spalte 1749, bemærkningerne til lov nr. 1050 af 23. december 1998 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Varighed, fjernundervisning, tilskudsrammer m.v.), jf. Folketingstidende 1998-99, spalte 1908, 2451 og 2663, Tillæg A, spalte 2940, Tillæg B, spalte 269, og Tillæg C, spalte 292, bemærkningerne til lov nr. 1122 af 29. december 1999 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Økonomisk prioritering af uddannelsesindsatsen under åben uddannelse), jf. Folketingstidende 1999-2000, spalte 2105, 2556 og 2791, Tillæg A, spalte 3439, Tillæg B, spalte 263, og Tillæg C, spalte 310, bemærkningerne til lov nr. 486 af 31. maj 2000 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Videreuddannelsessystemet for voksne m.v.), jf. Folketingstidende 1999-2000, spalte 6706, 8407 og 8735, Tillæg A, spalte 7127, Tillæg B, spalte 1060, og Tillæg C, spalte 1053, bemærkningerne til lov nr. 1326 af 20. december 2000 om ændring af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. (Bortfald af deltagerbetaling på visse uddannelser), jf. Folketingstidende 2000-01, spalte 1337, 2272, 2660, Tillæg A, spalte 2210, Tillæg B, spalte 210, og Tillæg C, spalte 260, og bemærkningerne til lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse), jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, spalte 1927 , 3019, 3609, Tillæg A, spalte 2225, Tillæg B, spalte 200, og Tillæg C, spalte 67.
Der foreslås tillige ændringer af godtgørelsesloven. Disse ændringer er i det væsentlige af teknisk karakter og begrundet i den lovs nære sammenhæng med den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Dog foreslås der indført en begrænsning i retten til godtgørelse, så alene personer med en erhvervsuddannelse eller personer med en uddannelse, der i niveau og længde svarer til erhvervsuddannelserne, eller med videregående uddannelse, der ikke har været anvendt de sidste fem år, (erhvervsskiftere) vil kunne modtage godtgørelse. Målgruppen for godtgørelse bliver set i forhold til uddannelsesbaggrund på denne måde bortset fra gruppen af erhvervsskiftere - den samme som målgruppen for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser samt for tilskud til befordring og kost og logi, jf. forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Som konsekvens af bortfaldet af alderskravet på 20 år for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser sikrer lovforslaget endvidere en ligestilling af gruppen af personer under 25 år med hensyn til forbrug af godtgørelse.
Vedrørende forarbejderne til den gældende godtgørelseslov henvises til bemærkningerne til lov nr. 400 af 31. maj 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. Folketingstidende, 1999-2000, spalte 6735, 8412 og 8737, Tillæg A, spalte 7253, Tillæg B, spalte 1126, og Tillæg C, spalte 1081, bemærkningerne til lov nr. 1248 af 20. december 2000 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Nedsættelse og udvidelse af kompensationsordningen, udvidelse af pensionsinformationssystemet m.v.), jf. Folketingstidende 2000-01, spalte 1310, 2385 og 2465, Tillæg A, spalte 2406, Tillæg B, spalte 325, og Tillæg C, spalte 232, bemærkningerne til lov nr. 1251 af 20. december 2000 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om bestyrelse af Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg (Udvidelse af dagpengeberettigede lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til 8 uger i konkrete tilfælde inden for arbejdsmarkedsuddannelser), jf. Folketingstidende 2000-01, spalte 1331, 2386 og 2466, Tillæg A, spalte 2450, Tillæg B, spalte 338, og Tillæg C, spalte 239, bemærkningerne til lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse), jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, spalte 1927, 3019 og 3609, Tillæg A, spalte 2225, Tillæg B, spalte 200, og Tillæg C, spalte 67, bemærkningerne til lov nr. 249 af 8. maj 2002 om ændring af lov om Lønmodtagernes Garantifond, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Opkrævning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere), jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, spalte 2782, 4276 og 4583, Tillæg A, spalte 2818, Tillæg B, spalte 379, og Tillæg C, spalte 99, bemærkningerne til lov nr. 418 af 6. juni 2002 om lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. Folketingstidende 2001-02, 2. samling, spalte 4898, 6714 og 7042, Tillæg A, spalte 4575, Tillæg B, spalte 1210, og Tillæg C, spalte 503, og bemærkningerne til lov nr. 434 af 10. juni 2002 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (Tværfaglige arbejdsløshedskasser.), jf. Folketingstidende, spalte 4340, 7415 og 7908, Tillæg A, spalte 3154, Tillæg B, spalte 596, og Tillæg C, spalte 699.
2. Formål og sammenhæng med forslaget til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Det samtidigt fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er en del af regeringens målsætning om at skabe bedre sammenhæng i den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats til og med erhvervsuddannelsesniveau, sådan at der også fremover vil være et erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsesudbud, der aktivt kan medvirke til, at arbejdsstyrken løbende får ajourført, forbedret og udviklet kvalifikationerne. Med lovforslaget omlægges og ajourføres arbejdsmarkedsuddannelserne og indgår som led i en bred vifte af relevante og fleksible voksen- og efteruddannelsestilbud med et mere tidssvarende koncept for styring og udvikling med mindre detailstyring. For det nærmere indhold af lovforslaget henvises til de almindelige bemærkninger i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Regeringens mål med at flytte arbejdsmarkedsuddannelserne fra Arbejdsministeriet til Undervisningsministeriet var blandt andet at skabe sammenhæng i økonomistyringen på området, sammenhæng i institutionsstrukturen og sammenhæng i uddannelsesindsatsen. Det første led heri var vedtagelse af ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg (m.fl.), jf. lov nr. 148 af 25. marts 2002. Den nævnte lov indeholdt en omlægning af finansieringen af den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, idet den ophævede AUF-bestyrelsens mulighed for at indstille om arbejdsgiverbidrag ved overskridelse af en lovfastsat ramme. Samtidig blev der givet generel mulighed for anvendelse af en række økonomistyringsredskaber til styring af de samlede udgifter på hele området. Styringsredskaberne giver adgang til at fastsætte deltagerbetaling, anvende aktivitets- og tilskudslofter og reducere niveauet for godtgørelse efter godtgørelsesloven. Hertil kom vedtagelsen af lov nr. 418 af 6. juni 2002 om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der giver fælles regler for institutionerne med henblik på at etablere en enstrenget institutionsstruktur på baggrund af en dialog mellem institutionerne og Undervisningsministeriet.
Lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og dette lovforslag er tredje og sidste fase i lovgivningsarbejdet.
Dette lovforslag indebærer, at tilskud til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse - i form af såvel arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring som de øvrige uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning fremover vil ske efter regler i ÅU-loven. Herved sikres et godt grundlag for at skabe sammenhæng i økonomistyringen på området.
3. Lovforslagets indhold i hovedtræk
Med dette lovforslag er det hensigten, at ÅU-loven fremover også kommer til at indeholde regler om taxametertilskud til uddannelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dvs. arbejdsmarkedsuddannelse og individuel kompetenceafklaring, så hele det uddannelsesområde, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, får tilskud og økonomistyres efter regler i ÅU-loven.
Med lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indføres et princip på området, som sikrer, at der ikke dobbeltudvikles uddannelsestilbud, og at overlap i udbuddet ikke finder sted. Det vil således ikke i fremtiden være muligt at udvikle arbejdsmarkedsuddannelser med samme mål som enkeltfag. Efter forslaget vil der fremover skulle udarbejdes fælles kompetencebeskrivelser for arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag. Disse beskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, forelægges for et nyt råd - Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse - og godkendes af undervisningsministeren. De fælles kompetencebeskrivelser angiver rammer for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling på bestemte jobområder. I beskrivelserne optages målene for eksisterende arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau nærmere bestemt enkeltfag fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og grundlæggende social- og sundhedsuddannelser - i det omfang disse skønnes at føre til de ønskede kompetencer. Som udgangspunkt vil de enkeltfag, der optages i de fælles kompetencebeskrivelser, være område- og specialefag fra erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne og obligatoriske fag på landbrugsuddannelserne. Arbejdsmarkedsuddannelser nyudvikles inden for den fælles kompetencebeskrivelses rammer for kompetenceudvikling og optages i denne, ligesom der optages nye relevante enkeltfag.
Fælles kompetencebeskrivelser har også den betydning at udpege nogle enkeltfag som særligt relevante i en erhvervsrettet voksen- og efteruddannelsessammenhæng.
Den rådgivning af undervisningsministeren om den samlede økonomistyring, som i dag varetages af AUF-bestyrelsen, overtages efter lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og samtidig foreslås AUF-bestyrelsen nedlagt. Rådet vil hvert år blive anmodet om at vurdere behovet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse i det kommende år og på baggrund af et forelagt budget blive bedt om at prioritere de forskellige uddannelsesområder og om at vurdere anvendelsen af styringsredskaberne. Ministeriet har i forbindelse med høringen mulighed for at definere rammer og vilkår for det kommende års økonomistyring og dermed også for rådets rådgivning. Da rådet som nævnt også kommer til at rådgive om de fælles kompetencebeskrivelser, er der skabt en ramme om rådgivningen på det hidtidige AUF-område og for ministerens efterfølgende beslutning om anvendelse af lovens styringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag fra erhvervsuddannelserne m.v. Det er afgørende, at der skabes fælles vilkår for arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser.
Forud for lov nr. 148 af 25. marts 2002 indeholdt lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg en lovfastsat ramme for statens tilskud til den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning. Rammen var på 2,898 mia. kr. årligt. Med hensyn til økonomistyring var der mulighed for at fastsætte aktivitetslofter, ligesom der for en mindre del af arbejdsmarkedsuddannelserne - nemlig de, der gav anerkendt kompetence - var mulighed for at reducere statstilskuddet og kompensere med virksomhedsbetaling samt reducere niveauet for godtgørelsen efter godtgørelsesloven. Helt centralt stod imidlertid muligheden for ved særskilt lov at indføre et såkaldt arbejdsgiverbidrag, hvis AUF-bestyrelsen ønskede en samlet voksen- og efteruddannelsesindsats, som ikke kunne dækkes af den lovfastsatte tilskudsramme. Udskrivning af et sådant kollektivt arbejdsgiverbidrag ville medføre, at alle virksomheder private som offentlige skulle betale bidrag, uanset om og i hvilket omfang de faktisk anvendte de pågældende uddannelsestilbud. Endelig indeholdt AUF-loven en adgang til at videreføre et eventuelt over- eller underskud forstået som et mindre- eller merforbrug i forhold til de 2,898 mia. kr. - fra tidligere år til den samlede tilskudsramme.
Arbejdsgiverbidrag nåede ikke i praksis at blive anvendt som økonomistyringsredskab. En beslutning om at opkræve arbejdsgiverbidrag ville være i modstrid med regeringens beslutning om at indføre et skattestop. Det var baggrunden for fremsættelsen i januar 2002 af lovforslag nr. L 78 (Folketinget 2001-02, 2. samling), som senere blev vedtaget som lov nr. 148 af 25. marts 2002. Loven ophævede adgangen for AUF-bestyrelsen til at indstille om udskrivning af arbejdsgiverbidrag. Adgangen blev afløst af en generel adgang til at anvende alle de kendte økonomistyringsredskaber på hele det uddannelsesområde, som AUF-bestyrelsen rådgiver om. Dette samlede felt af styringsredskaber vil efter dette lovforslag fortsat stå til rådighed over for alle de uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, og som overgår til Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse:
Der vil være adgang for undervisningsministeren til at beslutte deltagerbetaling for nogle eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.
Aktivitetslofter vil som i dag kunne anvendes for nogle eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, samt for øvrige deltidsuddannelser under åben uddannelse.
Tværgående tilskudslofter for de enkelte institutioner vil som i dag kunne anvendes på den pågældende institutions udbud af nogle eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.
Tilskudslofter for konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter for de enkelte institutioner vil som i dag kunne anvendes dels på uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, dels på hele det øvrige åben uddannelsesområde.
Niveauet for godtgørelse vil fortsat kunne reduceres i forhold til hele eller dele af det samlede uddannelsesområde, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning.
Ved anvendelse af økonomistyringsredskaberne må der tages højde for, at aktivitetsudviklingen på voksen- og efteruddannelsesområdet er væsentligt sværere at forudsige end på f.eks. ungdomsuddannelserne, hvor usikkerheden om budgettering og opgørelse af forbrug er mere begrænsede. For det første er målgruppen på ungdomsuddannelserne mere begrænset og i langt højere grad bestemt af den demografiske udvikling. For det andet vil mindre- eller merforbrug på ét område normalt blive opvejet af ændringer på andre uddannelsesområder. På voksen- og efteruddannelsesområdet består målgruppen potentielt af hele den voksne arbejdsstyrke over 2 mio. personer hvor kun en ganske lille del aktuelt deltager i voksen- og efteruddannelse. Meget små adfærds- og efterspørgselsændringer kan således ændre de samlede aktivitets- og forbrugsforudsætninger væsentligt. Betydelige adfærdsændringer opstår ofte på kort sigt, f.eks. ved at:
Der opstår et øget behov for efteruddannelse og opkvalificering inden for enkelte brancher m.v. som følge af ændrede og nye kompetencekrav.
Der indføres nye myndigheds- eller certifikatkrav til medarbejdere inden for visse brancher m.v.
Virksomhederne i forbindelse med sæsonudsving, konjunkturændringer, ordrenedgang m.v. ændrer adfærds- og efterspørgselsmønster
Det er vurderingen, at de eksisterende styringsredskaber anvendt rigtigt kan skabe en høj grad af budgetsikkerhed. Det er dog vigtigt, at kravet om budgetsikkerhed kombineres med et krav om, at de samlede midler, der stilles til rådighed for formålet på de årlige finanslove, fleksibelt kan imødekomme efterspørgslen. Valget af styringsredskaber skal således også ske på baggrund af hensynet til efterspørgselsstyring og fleksibilitet.
Valg af styringsredskaber kan kombineres og sammensættes på mange forskellige måder og ud fra forskellige hensyn. Valget skal i videst mulige omfang forsøge at forene målet om budgetsikkerhed med hensynet til, at den samlede tilskudsramme udnyttes og udmøntes til konkrete uddannelsesaktiviteter.
Eksempelvis kan styringen ske ved, at hele eller dele af den samlede bevillingsramme til uddannelsesaktiviteter bliver fordelt og udmeldt som tværgående tilskudslofter til de enkelte institutioner. Tilskudslofter kan være med til at forøge den samlede budgetsikkerhed på drifts- og uddannelsessiden, men ikke i samme omfang på godtgørelsessiden. Styring via tilskudslofter kan eventuelt overvejes kombineret med en eller flere former for deltagerbetaling. Deltagerbetalingen kan således indrettes på flere forskellige måder, og valget heraf kan ske ud fra forskellige hensyn, herunder uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske hensyn. Eksempelvis er der mulighed for, at deltagerbetalingen fastsættes frit af den enkelte institution for meget efterspurgte uddannelser og uddannelsesaktiviteter, mens deltagerbetalingen på andre uddannelsesområder enten kan udgøre et fast tillæg til taksterne eller ligge inden for et udsvingsbånd, dvs. med et fastsat minimum og maksimum. Alternativt kan uddannelser med særligt stor arbejdsmarkedsrelevans helt friholdes for deltagerbetaling. Generelt vil deltagerbetaling være et styringsredskab, der kvalificerer efterspørgslen samt forøger de samlede aktivitetsmuligheder inden for den samlede bevillingsramme.
Tilskudslofter og aktivitetslofter er kendetegnet ved at være administrativt særdeles ressourcekrævende. Hertil kommer, at muligheden for differentieret økonomistyring henholdsvis for uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og uddannelser og uddannelsesaktiviteter uden for vil medføre et behov for flere ressourcer til administration og systemudvikling. Det må være en målsætning, at økonomistyringen på sigt bliver så enkel og gennemskuelig som muligt og mindst muligt bureaukratisk for såvel uddannelsesinstitutionerne som ministeriet, og den må kunne understøttes edb-mæssigt. På det korte sigt skal der også tages hensyn til, at den systemmæssige samordning i forbindelse med etablering af en enstrenget institutionsstruktur ikke er gennemført endnu.
Hvis det undtagelsesvis skulle vise sig, at den samlede bevillingsramme vil blive brugt op i løbet af året, har undervisningsministeren i kraft af adgangen til at fastsætte aktivitetslofter også mulighed for at indføre et egentligt aktivitetsstop på nogle eller alle uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne. Et sådant aktivitetsstop vil dog have meget alvorlige konsekvenser for virksomheder, deltagere og institutioner, og et aktivitetsstop vil kun blive indført som en sidste udvej, hvis budgetsikkerheden ikke kan sikres gennem anvendelse af mindre indgribende økonomistyringsredskaber. Ved den nærmere udformning af aktivitetsstoppet ville der skulle tages fornødent hensyn til, at personer, der har påbegyndt et uddannelsesforløb, kan gennemføre dette.
Undervisningsministeren har for andet halvår 2002 efter høring af AUF-bestyrelsen anvendt en kombination af styringsredskaberne, hvor der er deltagerbetaling på visse arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag på erhvervsuddannelserne (IT-fag, almene fag samt ledelse, psykologi m.v.) i form af faste beløb, mens teknisk-faglige og merkantile arbejdsmarkedsuddannelser og område- og specialefag på erhvervsuddannelserne samt social- og sundhedsuddannelse, herunder PGU-merituddannelsen, styres med tilskudslofter. Endvidere er der aktivitetslofter på en række sprogfag på erhvervsuddannelserne. Personer, der deltager i grunduddannelse for voksne, er friholdt for deltagerbetaling, og det samme gælder ledige i perioden med seks ugers selvvalgt uddannelse.
Ministeren har hørt AUF-bestyrelsen forud for udarbejdelsen af regeringens forslag til finanslov for 2003. I finanslovforslaget foreslås deltagerbetaling indført som et generelt styringsredskab på stort set hele området, typisk i form af fast deltagerbetaling. Herudover vil indgå tilskudslofter på nogle områder. AUF-bestyrelsens rådgivning om anvendelse af styringsredskaber vil indgå i de samlede vurderinger om anvendelsen af disse.
I det omfang undervisningsministeren i henhold til § 16 i den foreslåede lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. godkender andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner med de nødvendige uddannelsesmæssige og faglige kompetencer til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse inden for en fælles kompetencebeskrivelse, kan der også ydes tilskud efter ÅU-loven til disse uddannelser, uanset at de pågældende institutioner ikke hører under Undervisningsministeriet eller Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, jf. lovforslaget om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Der foreslås i ÅU-loven indsat en generel bestemmelse om, at markedsføring af uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne skal ske i overensstemmelse med lovens formål, dvs. som erhvervsrettet uddannelse rettet til den voksne befolkning.
Der foreslås derudover indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at bestemme, at nærmere bestemte delelementer af en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse underlægges et krav om pligtmæssige udbudsforretninger, der omfatter alle godkendte udbydere.
Lovforslaget indeholder en tilføjelse til ÅU-lovens adgang til at fritage ledige dagpengeberettigede med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse for deltagerbetaling i form af en bemyndigelse til at fastsætte krav til dokumentation for selvvalgsretten. Endvidere foreslås det, at ministeren får en bemyndigelse til at undtage enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra den almindelige adgang til selvstudier, hvis de leder til et certifikat.
Taksterne for de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter.
4. Hørte organisationer m.v.
Et lovudkast har været sendt til høring hos berørte myndigheder, organisationer m.fl.: Rigsrevisionen, Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for de grundlæggende Social- og Sundhedsuddannelser, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Foreningen af forstandere ved AMU-centre, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Danmarks Erhvervsskoleforening, Handelsskolernes Bestyrelsesforening og Foreningen for Danske Landbrugsskoler. Udkastet har desuden ad elektronisk vej været sendt til offentlig høring på www.uvm.dk.
Ændringerne i målgruppeafgrænsningen i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. medfører ændringer i de statslige udgifter. Således vil udvidelse af deltagermålgruppen for arbejdsmarkedsuddannelser til potentielt at omfatte alle voksne betyde, at der vil blive en merudgift til udbetaling af taxametertilskud efter ÅU-loven. Tilsvarende vil der være en mindreudgift, da videregående teknikere udgår af udviklingsmålgruppen, og da AVU og hf-fag ikke længere indgår i sammenhængende forløb.
Yderligere vil de foreslåede ændringer i godtgørelsesloven, hvorefter videregående teknikere m.v. ikke længere vil have ret til godtgørelse, betyde en mindreudgift.
Udgifterne til at udvide deltagermålgruppen antages således efter fuld indfasning at overstige udgifterne til at reducere udviklings- samt godtgørelsesmålgruppen, men vil blive modsvaret af administrative besparelser i forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Yderligere uddybning findes i det samtidigt fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.)
Lovforslaget indeholder mindre merudgifter for staten, da der lægges op til en øget anvendelse af de eksisterende økonomistyringsredskaber, herunder det administrativt ressourcekrævende redskab tilskudslofter. Merudgifterne fordeler sig på 1,5 mio. kr. til løn og øvrig drift samt engangsudgifter på 3 4 mio. kr. til systemudvikling. Disse udgifter afholdes inden for Undervisningsministeriets eksisterende ramme.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for stat, kommune og amtskommuner.
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang )
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at de tidligere arbejdsmarkedsuddannelsescentre nu er institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov nr. 418 af 6. juni 2002, under Undervisningsministeriets ressort.
Til nr. 2
Ændringen vedrører bestemmelsen om adgang til at anvende aktivitetslofter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og er en konsekvens af, at bestemmelser om økonomistyringsredskaber på arbejdsmarkedsuddannelserne foreslås flyttet til ÅU-loven.
Til nr. 3
Åben uddannelse skal i henhold til loven være erhvervsrettet, dvs. sigte på, at voksne personer med eller uden beskæftigelse kan ajourføre eller forbedre deres arbejdsmarkedsrelevante kompetencer med henblik på at kunne opnå en plads på arbejdsmarkedet eller bevare og styrke denne. Der er igennem årene set en række eksempler på, at uddannelsesinstitutioner i deres markedsføring af tilbud efter ÅU-loven klart har henvendt sig til et publikum, som enten ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller haft til hensigt at få det, eller som har haft beskæftigelse, men hvis interesse i aktiviteterne har været fritids- og hobbybaseret. Tendensen har særligt kunnet ses i forhold til korte kurser samt enkeltfag, mens længerevarende, kompetencegivende uddannelser ikke har haft samme appel til sådanne persongrupper.
Den foreslåede bestemmelse indeholder på denne baggrund en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af udbud af uddannelser og uddannelsesaktiviteter omfattet af ÅU-loven skal ske i overensstemmelse med lovens formål om en erhvervsrettet indsats for voksne. Kravene til markedsføringen vil udgøre tilskudsbetingelser for institutionerne. Kravene gælder omvendt ikke, når åben uddannelse efter lovens § 4, stk. 1, udbydes som indtægtsdækket virksomhed.
Spørgsmål om overtrædelse af reglerne behandles af Undervisningsministeriet i modsætning til spørgsmål om brud på god markedsføringsskik efter ÅU-lovens § 11, stk. 1. God markedsføringsskik er en retlig standard, der blandt andet kendes fra markedsføringsloven, og spørgsmål om brud herpå behandles efter § 12, stk. 1, i ÅU-loven af Nævnet for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse, jf. neden for under nr. 15.
Til nr. 4
Ændringen vedrører bestemmelsen om adgangen til at aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at man har deltaget i undervisningen. Arbejdsmarkedsuddannelser bruges i et vist omfang som undervisning med henblik på erhvervelse af certifikat som forudsætning for udøvelse af bestemte arbejdsfunktioner. Med etableringen af det nye arbejdsmarkedsuddannelseskoncept og udarbejdelse af fælles kompetencebeskrivelser forventes det, at visse af disse formål fremover vil blive tilgodeset af enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Det foreslås på denne baggrund, at undervisningsministeren kan bestemme, at man ikke kan tage bestemte enkeltfag som selvstuderende, hvis disse kan lede til et certifikat.
Til nr. 5 og 6
Ændringerne er sammen med nr. 10 en omskrivning af § 6, stk. 1, 7 og 8, i den gældende ÅU-lov med tilføjelse af uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der får hjemmel i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dvs. arbejdsmarkedsuddannelser og individuel kompetenceafklaring.
§ 6, stk. 1, indeholder herefter ÅU-lovens udgangspunkt, som er, at der ydes tilskud til "delvis dækning" af undervisnings- og fællesudgifter til uddannelser og uddannelsesaktiviteter, som er omfattet af loven, samt at der herudover opkræves deltagerbetaling. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter således som udgangspunkt selv deltagerbetalingens størrelse.
Det nye stk. 2 omhandler de uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, og fastslår, at det retlige udgangspunkt for disse uddannelser og uddannelsesaktiviteter er, at der ydes tilskud til "dækning" af de pågældende udgifter men med adgang for undervisningsministeren til efter at have hørt Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse at indføre deltagerbetaling efter ÅU-lovens § 8, stk. 3. § 8, stk. 4, vil fortsat give undervisningsministeren adgang til at fastsætte regler om deltagerbetalingen, herunder fastsætte en fast deltagerbetaling på bestemte uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Der henvises til de almindelige bemærkninger om ministerens anvendelse af bemyndigelsen.
Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administration af Den Europæiske Socialfond, jf. § 3 i den gældende lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, indgår ikke i bestemmelsen, idet sådanne forløb ikke modtager taxametertilskud, men der vil fortsat kunne opnås godtgørelse efter godtgørelseslovens § 3.
Særligt for så vidt angår grunduddannelse for voksne (GVU) fremgår det i dag af ÅU-lovens § 6, stk. 7, nr. 1, at der ydes tilskud til "delvis dækning" af udgifter til kompetencevurdering, vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. §§ 7, 8 og 23, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det fremgår imidlertid af ÅU-lovens § 6, stk. 8, i sammenhæng med lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering (AUF-bestyrelsesloven) § 3, stk. 1, nr. 8, at det retlige udgangspunkt for så vidt angår tilskud til sådanne aktiviteter er tilskud til "dækning" af udgifterne. Da anvendelsesområdet for § 6, stk. 7, nr. 1, i ÅU-loven i realiteten ikke rækker ud over GVU-aktiviteter omfattet af § 3, stk. 1, nr. 8, i AUF-bestyrelsesloven, foreslås den gældende § 6, stk. 1, nr. 7, ikke videreført, jf. forslagets § 1, nr. 10. § 3, stk. 1, nr. 8, i AUF-bestyrelsesloven videreføres i kraft af det nye stk. 2, nr. 9.
Det nye stk. 3 er en videreførelse fra den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser, idet bemyndigelsen dog udvides til også at omfatte enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Til nr. 7
Ændringen er terminologisk. Der er ikke tilsigtet nogen realitetsændring.
Til nr. 8
Ændringen vedrører bestemmelsen om adgang til at anvende tværgående tilskudslofter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og er en konsekvens af, at bestemmelser om økonomistyringsredskaber på arbejdsmarkedsuddannelserne foreslås flyttet til ÅU-loven.
Til nr. 9
Ændringen vedrører bestemmelsen om adgang til at anvende tilskudslofter for konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og er en konsekvens af, at bestemmelser om økonomistyringsredskaber på arbejdsmarkedsuddannelserne foreslås flyttet til ÅU-loven. Som læsevejledning skal det oplyses, at der i gengivelsen af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002 efter ordet "uddannelsesaktiviteter" mangler ordene "efter denne lov", jf. rettelseslisten til Lovtidende A, 2002.
Til nr. 10
Der henvises til bemærkningerne til nr. 5 og 6.
Til nr. 11
Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, kan vælge at udlicitere visse uddannelsesopgaver f.eks. nærmere bestemte dele af en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag - til private virksomheder m.v., der besidder særlige kompetencer på området. Placeringen hos en underleverandør sker på den godkendte udbyders ansvar og under dennes opsyn.
Der foreslås indført en bemyndigelse for undervisningsministeren til at udpege bestemte delelementer af uddannelser og uddannelsesaktiviteter, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som særligt velegnede til udlicitering til private og samtidig hermed stille som tilskudsbetingelse for de godkendte udbydere af de pågældende aktiviteter, at institutionerne gennemfører en udbudsforretning vedrørende disse elementer.
I de fælles kompetencebeskrivelser vil blandt andet blive optaget de mål fra de nuværende arbejdsmarkedsuddannelser samt enkeltfag fra en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, som findes relevante for kompetencebeskrivelsens jobområde. Et sådant jobområde kunne f.eks. være chauffør til godstransport med lastbil over 3500 kg eller personbefordring med busser. Dette jobområde er rettet mod erhvervelse af kørekort, og uddannelserne indeholder en række teoretiske og praktiske chaufførfaglige emner, såsom surring, stuvning, køretøjets opbygning, ergonomi, sikkerhed, kundeservice m.m. Uddannelserne indeholder også den teoretiske færdselslære, der fører til aflæggelse af den teoretiske del af køreprøven til de forskellige kørekortkategorier. Endvidere er der den praktiske øvelseskørsel, der gennemføres på offentlig vej, og som fører til aflæggelse af den praktiske del af køreprøven til de forskellige kørekortkategorier.
Med undervisningsministerens bemyndigelse tænkes der blandt andet på de private kørelærere, som vil kunne overtage såvel den teoretiske som den praktiske del af kørekortuddannelser ved, at kørekortuddannelserne delvist gennemføres af de private kørelærere som underleverandør for de godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelserne.
Også på andre uddannelsesområder kan der være delelementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, som med fordel kan udliciteres til private virksomheder m.v., som har udstyret og ekspertisen inden for de pågældende områder. Bemyndigelsen giver mulighed for en dynamisk udvikling, hvor flere delelementer over tid af ministeren henføres til pligtmæssige udbudsforretninger.
Undervisningsministeren kan i forbindelse med anvendelsen af bemyndigelsen bestemme, at de almindelige regler om udbudsforretninger, der i dag fremgår af Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver, skal finde anvendelse. Disse regler gælder allerede i dag for uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet, dog ikke for så vidt angår uddannelsesopgaven.
Undervisningsministeren kan i forbindelse med identifikationen af, hvilke delelementer af en uddannelse eller uddannelsesaktivitet der skal henføres til pligtmæssige udbudsforretninger, bestemme, hvilke omstændigheder der konkret udløser udbudspligten. Det kunne f.eks. være, at en privat virksomhed eller lignende i udbyderinstitutionens geografiske opland over for institutionen skriftligt fremsætter anmodning om iværksættelse af udbud. Derved opnår private virksomheder m.v. en slags "udfordringsret". Der vil i den forbindelse kunne stilles krav om, at den pågældende virksomhed kan sandsynliggøre at have forudsætninger for selv at kunne indgive tilbud.
Til nr. 12
Ændringen vedrører bestemmelsen om adgang til at indføre deltagerbetaling på de uddannelser eller uddannelsesaktiviteter, der i dag er omfattet af AUF-bestyrelsens rådgivning, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, og er en konsekvens af, at bestemmelser om økonomistyringsredskaber på arbejdsmarkedsuddannelserne foreslås flyttet til ÅU-loven.
Til nr. 13
Med lov nr. 148 af 25. april 2002 blev der i ÅU-loven indsat en adgang for undervisningsministeren til at fastsætte regler om fritagelse af ledige dagpengeberettigede uden for handlingsplan med ret til seks ugers selvvalgt uddannelse for betaling for op til seks ugers deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som der ellers måtte være indført deltagerbetaling på. Undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte regler præciseres, således at det klart fremgår, at der kan stilles krav til dokumentation for retten til seks ugers selvvalgt uddannelse. Der kan blive tale om handlepligter for dels den pågældende ledige, dels dennes arbejdsløshedskasse eller arbejdsformidlingen.
Til nr. 14
Ændringen vedrører bestemmelsen om betingelsen for at blive formand for Nævnet for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse og bringer bestemmelsen i bedre overensstemmelse med god lovgivningsskik.
Til nr. 15
Ændringen vedrører bestemmelsen om sammensætningen af Nævnet for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse og er en konsekvens af, at Forbrugerrådet, der hidtil har repræsenteret brugerinteresser i nævnet, har ønsket at begrænse og fokusere sine indsatsområder med hensyn til repræsentation i råd, nævn og udvalg. Efter forslaget vil det blive Forbrugerstyrelsen, der udpeger et medlem til varetagelse af brugerinteresser.
Til nr. 1
Bestemmelsen er en forenkling som led i de generelle bestræbelser på regelforenkling. Bestemmelserne om tilskud til befordringsudgifter og tilskud til kost og logi samt om ophold på kostafdelinger fremgår af de respektive uddannelseslove.
Til nr. 2
Bestemmelsen i den gældende § 2, stk. 1, nr. 3, litra b, ophæves, idet adgangen i den gældende lov om arbejdsmarkedsuddannelser for undervisningsministeren til at fastsætte regler om udvidelse af retten til selvvalgt uddannelse til otte uger ikke videreføres. Ophævelsen af den gældende § 2, stk. 1, nr. 4, er et led i den generelle regelforenkling, jf. oven for i nr. 1, der indebærer, at tilskud til befordring, kost og logi alene reguleres i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
De øvrige ændringer i lovens § 2 indebærer, at alene personer med en erhvervsuddannelse eller med en uddannelse, der i niveau og længde svarer til erhvervsuddannelserne, vil kunne modtage godtgørelse. Dog videreføres den gældende retstilstand, hvorefter personer med en uddannelse over erhvervsuddannelsesniveau, som de ikke har anvendt beskæftigelsesmæssigt i de sidste fem år, kan modtage godtgørelse. Der kan tidligst opnås ydelser fra det tidspunkt, hvor der er gået fem år efter, at den pågældende uddannelse er afsluttet. Ændringerne indebærer således, at:
Der ikke længere vil være et alderskrav på 20 år. Der vil dog blive opretholdt en begrænsning i retten til godtgørelse på 30 uger for alle under 25 år og ikke kun for gruppen af 20-24-årige, jf. neden for i nr. 7-8.
Laboranter, videregående teknikere, merkonomer, datanomer og teknonomer ikke længere vil kunne modtage godtgørelse.
Til nr. 3-5
Ændringerne vedrører bestemmelsen om, til deltagelse i hvilke uddannelser og uddannelsesaktiviteter der kan opnås godtgørelse. Der er tale om konsekvensrettelser af lovhenvisningerne som følge af det fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., ligesom det præciseres, at der kun kan modtages godtgørelse til uddannelse, der udløser tilskud efter ÅU-loven.
Til nr. 6
Ændringen i kapiteloverskriften er en konsekvensrettelse i forhold til det fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter det tidligere alderskrav på 20 år for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser er bortfaldet.
Til nr. 7-8
Ændringerne indebærer, at alle under 25 år vil blive omfattet af begrænsningen i ret til godtgørelse på 30 uger.
Til nr. 9
Ændringen er en konsekvensrettelse i forhold til det fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., hvorefter det tidligere alderskrav på 20 år for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser er bortfaldet.
Til nr. 10
Ophævelsen af kapitlet er et led i den generelle regelforenkling, jf. oven for i nr. 1, der indebærer, at tilskud til befordring, kost og logi alene reguleres i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Til nr. 1
Ændringen er udtryk for, at der ikke vil være behov for, at undervisningsministeren fastsætter særlige regler for betaling for aktiveredes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser.
Til nr. 1 og 2
Ændringerne præciserer VFV-lovens henvisninger til ÅU-loven, herunder i forbindelse med flytningen af tilskudsreglerne vedr. arbejdsmarkedsuddannelserne.
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse også får repræsentation i bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut, jf. nr. 3 nedenfor om udvidelse af området for instituttets pligt til systematiske evalueringer. Bestemmelsen om bestyrelsens sammensætning foreslås også ændret i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser m.fl. love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse), og det kan derfor blive nødvendigt at fremsætte ændringsforslag til nærværende lovforslag afhængigt af behandlingen af det nævnte lovforslag.
Til nr. 3
Ændringen betyder, at Danmarks Evalueringsinstituts pligt til af egen drift at gennemføre systematiske evalueringer af uddannelser og undervisning på Undervisningsministeriets område, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut § 2, stk. 1, også kommer til at omfatte uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Til nr. 1
Lovforslaget nødvendiggør, at der foretages konsekvensændringer i § 1 i lov om en arbejdsmarkedsfond, som regulerer, hvilke af statens udgifter der finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden. Arbejdsmarkedsfonden finansierer efter gældende regler blandt andet en række nærmere specificerede statslige udgifter til uddannelse, som berøres af forslaget.
Med forslaget er der tale om, at henvisninger til de respektive love og bestemmelser, hvor udgiftsområderne er reguleret, ajourføres med den nye lovgivning. Der er således ikke tilsigtet nogen ændringer af de arbejdsmarkedsrelaterede statslige udgiftsområder, som finansieres gennem Arbejdsmarkedsfonden, ud over de tilpasninger, som lovforslaget nødvendiggør.
Der er således alene tale om en nødvendig teknisk justering som følge af lovforslaget, som sikrer, at henvisningerne til de eksisterende udgiftsområder er korrekte.
Til nr. 1
Da lov om arbejdsmarkedsuddannelser ophæves, og de pågældende uddannelser og uddannelsesaktiviteter i stedet omfattes af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., foreslås ligningslovens § 31 konsekvensændret i overensstemmelse hermed.
Til stk. 1
Loven foreslås at træde i kraft samtidig med lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dvs. den 1. januar 2004. Den i § 1, nr. 15, foreslåede ændring i udpegningsretten til Nævnet for Markedsførings- og Konkurrencespørgsmål under Åben Uddannelse foreslås imidlertid at træde i kraft den 1. juli 2003.
Til stk. 2
Bestemmelsen præciserer, at personer, der fortsat deltager i uddannelse efter de indtil da gældende regler for arbejdsmarkedsuddannelser efter den 31. december 2003, vil have ret til godtgørelse efter de gældende bestemmelser i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002.
Til stk. 3
Det foreslås, at ændringen af arbejdsmarkedsfondslovens § 1 vedrørende Arbejdsmarkedsfondens udgifter har virkning for beregning af reguleringsbehovet og fastsættelsen af bidragssatsen for 2004 og senere år.
Til stk. 4
Det følger af forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 35, stk. 2, at godkendte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser kan fortsætte med at blive udbudt efter lovens ikrafttræden. Det foreslås derfor, at ydelser omfattet af ligningslovens § 31, stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, også skal være skattefrie efter lovens ikrafttræden.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Undervisningsministeriet
§ 1
I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 4. Uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet uddannelse, og arbejdsmarkedsuddannelsescentre kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre undervisningsministeren bestemmer andet. Undervisningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser. 1. I § 3, stk. 4, udgår » og arbejdsmarkedsuddannelsescentre «.
Stk. 7. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. 2. I § 3, stk. 7, 2. pkt., ændres » uddannelsesaktiviteter efter denne lov, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering « til: » uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2 « .
3. Efter § 3 indsættes:
» § 3 a. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål. «
§ 5. Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Undervisningsministeriet. 4. I § 5, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »jf. dog stk. 3«: », medmindre undervisningsministeren bestemmer andet«.
§ 6. Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog stk. 5, 6 og 8 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. 5. I § 6, stk. 1, ændres » 5, 6 og 8 « til: » 2, 7 og 8 « .
6. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog § 8, stk. 3, ved følgende uddannelser og uddannelsesaktiviteter: 1) Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov. 3) Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra. 4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter denne lov. 5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov. 6) Enkeltfag på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser efter denne lov. 7) Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra. 8) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse efter denne lov. 9) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. som led i grunduddannelse for voksne efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang. « Stk. 2-8 bliver herefter stk. 4-10.
Stk. 2. Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der fastlægges i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser og kurser. Undervisningsministeren træffer beslutning om placering af de enkelte uddannelser og kurser i grupper. 7. I § 6, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres i 1. pkt. » større grupper af uddannelser og kurser « til: » grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter « , og i 2. pkt. ændres » kurser « til: » uddannelsesaktiviteter « .
Stk. 5. Ministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. 8. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres » omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering « til: »og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2«.
Stk. 6. Ministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelsesaktiviteter. 9. I § 6, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »uddannelsesaktiviteter efter denne lov« til: »uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2 eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2«.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til 1) kompetencevurdering, eventuelt kompetenceafklarende forløb, vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. §§ 7, 8 og 23, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne og 2) afgangsprojekter ved fleksible forløb, samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. 10. § 6, stk. 7, der bliver stk. 9, affattes således: » Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk. 2, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. «
Stk. 8. For uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, ydes tilskud til dækning af udgifter omfattet af stk. 1 og stk. 7, nr. 1, jf. dog § 8, stk. 3. 11. § 6, stk. 8, der bliver stk. 10, affattes således: »Stk. 10. Undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud.«
§ 8. ---
Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelsesaktiviteter, der også er omfattet af § 3 i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter omfattet af § 6, stk. 8, til uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling for deltagelse i undervisningen. 12. § 8, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der opkræves betaling herfor. «
Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen, herunder om størrelsen af deltagerbetalingen og om, at der ikke opkræves deltagerbetaling af ledige dagpengeberettigede med ret til uddannelse efter eget valg. 13. I § 8, stk. 4 , indsættes som 2. pkt.: » Reglerne kan omfatte krav til, hvordan de lediges ret til uddannelse efter eget valg dokumenteres. «
§ 12. ---
Stk. 2. Nævnet består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere uddannelsesinstitutionerne under Undervisningsministeriet eller Forskningsministeriet, udpeges af undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet. 14. I § 12, stk. 2, 1. pkt., ændres » opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive udnævnt til « til: » være «. 15. I § 12, stk. 2, 3. pkt., ændres » Forbrugerrådet« til: »Forbrugerstyrelsen«.
§ 2
I lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
§ 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå: 1) godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed, 2) tilskud til dækning af befordringsudgifter, 3) tilskud til kost og logi og 4) ophold på kostafdelinger. » § 1. Loven har til formål at skabe økonomisk grundlag for, at voksne fortrinsvis kortuddannede kan deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Dette formål sikres ved, at deltagerne under uddannelsen kan opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed. «
2. § 2 affattes således:
§ 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter: 1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, 2) selvstændige erhvervsdrivende, 3) ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, og a) som efter eget valg deltager i de uddannelser, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger, eller b) som efter eget valg deltager i konkrete uddannelser fastsat af arbejdsministeren inden for de uddannelser, som er nævnt i § 3, nr. 1, dog højst i en periode på 8 uger, og 4) personer, der hverken er dagpengeberettigede eller modtager kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, dog kun for så vidt angår tilskud til befordring og tilskud til kost og logi. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at de pågældende personer er fyldt 20 år og ikke har en uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, jf. lov om erhvervsuddannelser samt tillige stk. 3 og 4. Stk. 3. Personer, der har en uddannelse, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, og personer, der har en anden uddannelse, som ikke har været anvendt i længere tid, er omfattet af stk. 2. Stk. 4. Videregående teknikere, datanomer, merkonomer, teknonomer og, i det omfang undervisningsministeren træffer afgørelse herom, personer med en erhvervsakademiuddannelse der kan sidestilles hermed, har adgang til at opnå ydelser efter § 1. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at aldersgrænsen på 20 år, jf. stk. 2, kan fraviges i forbindelse med jobrotationsprojekter. » § 2. Den personkreds, der kan opnå ydelser efter § 1, omfatter 1) beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, 2) selvstændige erhvervsdrivende og 3) ledige, der er berettigede til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som befinder sig i dagpengeperioden, jf. samme lovs § 52 a, stk. 1, eller § 55, stk. 1, og som efter eget valg deltager i de uddannelse, der er nævnt i § 3, nr. 1-9, dog højst i en periode på 6 uger. Stk. 2. Det er en betingelse for at opnå ydelser efter § 1, at den pågældende person ikke har en erhvervsrettet uddannelse ud over erhvervsuddannelsesniveau, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller en uddannelse, der i niveau og længde kan sidestilles med en erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt de sidste 5 år.«
§ 3. Ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, jf. også lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, kan der opnås ydelser efter § 1: 3. I § 3 ændres » Ved deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, jf. også lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, kan der opnås ydelser efter § 1 « til : »Der kan opnås ydelser efter § 1 v ed deltagelse i følgende uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau, i det omfang udbuddet udløser tilskud efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. «.
1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). 4. I § 3, nr. 1, indsættes efter »lov om arbejdsmarkedsuddannelser«: »m.v.«
2) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse. 3) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse (EUD) og enkeltfag herfra. 4) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse. 5) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse. 6) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelse ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra. 7) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merit-uddannelsen) under lov om åben uddannelse.
8) Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb som led i grunduddannelse for voksne. 5. § 3, nr. 8, affattes således: » 8) Individuel kompetenceafklaring efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og kompetenceafklarende forløb m.v. efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. «
9) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.
Kapitel 3 Regler for 20 - 25 årige m.m. 6. I overskriften til kapitel 3 ændres » 20 25 årige « til: » personer, der er under 25 år « .
§ 10. --- 7. § 10, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der deltager i uddannelse efter § 3, og som er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan i perioden fra det fyldte 20. år til det fyldte 25. år opnå godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger, jf. dog stk. 5 og 6. » Stk. 3. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der deltager i uddannelse efter § 3, kan frem til det fyldte 25. år opnå godtgørelse i sammenlagt højst 30 uger, jf. dog stk. 5 og 6. «
Stk. 4. Beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan deltage i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger uden godtgørelse. Ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, kan ikke deltage i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger uden godtgørelse. Stk. 5. Ved opgørelsen af de 30 uger som nævnt i stk. 3 medregnes det antal uger, som beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, har anvendt til deltagelse i forberedende voksenundervisning med støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter ansøgning meddele dispensation fra varighedsbegrænsningen i stk. 3 til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, der er fyldt 20 år, men endnu ikke er fyldt 25 år, og som har behov for deltagelse i uddannelse efter § 3 ud over de i stk. 3 nævnte 30 uger med adgang til at opnå godtgørelse. 8. I § 10, stk. 4, 1. og 2. pkt., stk. 5 og 6, udgår » er fyldt 20 år, men « .
Stk. 7. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, som endnu ikke er fyldt 20 år, og som har fået dispensation fra alderskravet i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, således at de kan deltage i arbejdsmarkedsuddannelser, kan opnå godtgørelse, jf. §§ 4 og 5, under de samme betingelser, som er nævnt i stk. 3, 5 og 6. 9. § 10, stk. 7, ophæves. Stk. 8 bliver herefter stk. 9.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå dispensation, jf. stk. 6, og om opgørelsen og administrationen af varighedsbegrænsningen i stk. 3 og 5.
Kapitel 4 Befordring, kost og logi, kostafdelinger § 11. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, samt personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, kan, hvis de er omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, opnå tilskud til dækning af udgifter til befordring og tilskud til kost og logi ved indkvartering efter de herom gældende regler. § 12. Beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, har, hvis de er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, adgang til ophold på kostafdelinger efter de herom gældende regler. 10. Kapitel 4 ophæves.
§ 3
I lov om betaling for uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 737 af 28. august 2002, foretages følgende ændring:
§ 1. ---
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler for betaling for aktiveredes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der udbydes under lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 1) 1. § 1, stk. 4, ophæves.
§ 4
I lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, som ændret ved lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » lov om åben uddannelse. « og » lov om åben uddannelse « til: » lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. «
§ 24. Uddannelseselementer i en arbejdsmarkedsuddannelse, der efter uddannelsesplanen indgår i en grunduddannelse for voksne efter reglerne om merit i den tilsvarende erhvervsrettede ungdomsuddannelse, finansieres efter de regler, der gælder for uddannelseselementet efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. 2. I § 24, stk. 1, ændres »lov om arbejdsmarkedsuddannelser.« til: »lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.«
§ 5
I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001, § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, § 4 i lov nr. 149 af 25. marts 2002, § 9 i lov nr. 414 af 6. juni 2002 og § 46 i lov nr. 418 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. Bestyrelsen består af en formand, der udpeges af undervisningsministeren, og 10 andre medlemmer, der beskikkes af undervisningsministeren på følgende måde: 1. I § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres » 10 andre medlemmer« til: »et antal medlemmer«.
1) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra Folkeskolerådet. 2) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af rådene på ungdomsuddannelsesområdet, således at der er en repræsentant fra Erhvervsuddannelsesrådet, en repræsentant for det gymnasiale område og en repræsentant, der går på skift eller aftales mellem Landbrugsuddannelsesrådet, Rådet for social- og sundhedsuddannelser og Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse m.fl. 3) 3 medlemmer, der beskikkes efter indstilling af rådene på de videregående uddannelsers område, således at der er en repræsentant fra Formandskollegiet for de fem råd for de videregående uddannelser, en repræsentant fra Erhvervsakademirådet og en repræsentant, der går på skift eller aftales mellem seminarierådene. 4) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af formandsforsamlingen for koordinerende rådgivning på voksen- og efteruddannelsesområdet.
2. I § 5, stk. 2, indsættes som nr. 5:
» 5) 1 medlem, der beskikkes efter indstilling af Rådet for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. «
3. I bilag 1 indsættes som nr. 46:
» 46) Lov nr. .. af .. 200.. om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. «
Skatteministeriet
§ 6
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002, foretages følgende ændring:
§ 1.---
b) i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder til kommunal jobtræning, jf. lovens §§ 12-15, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om arbejdsmarkedsuddannelser, dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU), lov om erhvervsuddannelser, for så vidt angår voksenerhvervsuddannelse, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) samt tilskud til udgifter til uddannelsesplanlægning på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde afsat på finansloven, 1. I § 1, stk. 1, litra b, indsættes efter » lov om arbejdsmarkedsuddannelser « : » m.v. «
§ 7
I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændring:
§ 31. --- 1. § 31, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. » Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, der ydes af et uddannelsessted til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. «
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 1, nr. 15, og § 5, nr. 1 og 2, træder dog i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. For deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, der efter den 31. december 2003 fortsat udbydes efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 35, stk. 2, gælder de hidtidige bestemmelser i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og regler fastsat med hjemmel heri.
Stk. 3. § 6 har virkning for beregning af reguleringsbehovet og fastsættelse af bidragssatsen for 2004 og senere år.
Stk. 4. Den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 31, stk. 1, 4. pkt., finder dog fortsat anvendelse på ydelser ydet efter lovens ikrafttræden, jf. stk. 1. 1) Denne bestemmelse træder først i kraft den 1. januar 2003, jf. lov nr. 149 af 25. marts 2002 § 10.