Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00078@2002-11-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 22 c indsættes:

§ 22 d. Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse til indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst, som nævnt i 1. pkt., efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau). Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.

Stk. 2. Reglerne i § 22 b, stk. 2, 3, 4, 5 og 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes indkomstudligningskonto, og de samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau).

Stk. 3. Såfremt der afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, 9. pkt., indsættes efter »virksomhedsskattelovens § 22 b«: »eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d«.

2. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, sidste pkt., indsættes efter »konjunkturudligning«: »efter § 22 b og indkomstudligning efter § 22 d«.

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 3, stk. 2, nr. 8, indsættes efter »§ 22 b«: »og § 22 d«.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2003.

Lovforslaget fremsættes som et led i udmøntning af aftalen mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2003.

Formålet med lovforslaget er at støtte kunsten og kulturen ved at give forfattere til litterære værker og skabende kunstnere mulighed for at foretage en skattemæssig udligning af deres indkomst fra kunstnerisk arbejde.

Skabende kunstnere og forfattere vil ofte have stærkt svingende indkomster som et resultat af, at deres indkomst afhænger af salg af et kunstværk eller et litterært værk. Progressionen i skattesystemet vil derfor kunne føre til, at kunstnere i enkelte år beskattes meget hårdt, medens der i år, hvor et værk er under udarbejdelse, alene er udgifter, men ingen indkomst til beskatning.

Efter de gældende regler er der mulighed for, at selvstændigt erhvervsdrivende kan foretage henlæggelser til konjunkturudligning med en del af årets indkomst. Det er imidlertid ikke alle kunstnere, der efter de gældende regler og praksis skattemæssigt anses for at være selvstændigt erhvervsdrivende. I så fald er disse afskåret fra at anvende denne mulighed for at konjunkturudligne.

Efter etableringskontoloven er det muligt at foretage henlæggelser med fradrag til senere etablering. Ved den senere etablering nedsættes afskrivningsgrundlaget med de allerede foretagne fradrag. Det er en betingelse for anvendelsen af etableringskontoordningen, at der ved etableringen anskaffes for mindst 189.000 kr. (2002-niveau) aktiver til brug for virksomheden. Da mange kunstnere ikke har driftsmidler i den størrelsesorden, som forudsat i etableringskontoordningen, er denne ordning ikke velegnet til etablering af kunstnerisk aktivitet.

For kunstnere m.fl. med stærkt svingende indkomst er disse muligheder for at udjævne indkomsten derfor ikke tilstrækkelige.

Det er derfor nødvendigt at give denne gruppe mulighed for at udligne indkomsten ved at henlægge en del af indkomsten i de år, hvor der er indtægter fra salg af et kunstnerisk eller litterært værk således, at forfatteren eller kunstneren i de efterfølgende år kan leve af det opsparede beløb ved at hæve fra udligningskontoen og derved koncentrere sig fuldt ud om sit kunstneriske virke. Herved får kunstnere mulighed for at spare op til at kunne hellige sig en bestemt opgave, som ikke umiddelbart eller løbende er forbundet med indtjening.

Derfor foreslås det inden for visse beløbsgrænser at give kunstnere mulighed for med fradrag at foretage henlæggelser til udligning således, at der gives fradrag for det henlagte beløb i henlæggelsesåret, og beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst i det år, hvor beløbet hæves fra udligningskontoen.

Ved indskud på udligningskontoen skal der betales en foreløbig konjunkturudligningsskat på 30 pct. af henlæggelsen.

Hovedlinierne i den foreslåede ordning er som følger:

Der kan med fradragsret foretages henlæggelse af indkomst fra den kunstneriske aktivitet.

Den skattepligtige behøver ikke at være selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand. Herved bliver det muligt at lade skatteydere fra den såkaldte 3. gruppe på arbejdsmarkedet benytte ordningen. Kunstnere vil ofte tilhøre den 3. gruppe på arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de hverken er lønmodtagere eller selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal som minimum bringes 150.000 kr. (i 2003-niveau) til beskatning i henlæggelsesåret. Alene skattepligtig indkomst over 150.000 kr. (i 2003-niveau) kan således henlægges.

Henlagte beløb skal efter fradrag af den betalte konjunkturudligningsskat indsættes på en særlig indkomstudligningskonto i et pengeinstitut.

Der er en bagatelgrænse for henlæggelser på 5.000 kr. og et loft på 500.000 kr. (i 2003-niveau). Begge beløb opgøres før konjunkturudligningsskat på 30 pct.

På en indkomstudligningskonto kan maksimalt indestå 500.000 kr. (i 2003-niveau) i indskud. Beløbet opgøres før konjunkturudligningsskat på 30 pct.

Et henlagt beløb skal hæves senest 10 år efter beløbet er indskudt på indkomstudligningskontoen.

En betalt konjunkturudligningsskat indgår i beregningen af den endelige beregning af skatten for indkomståret ved, at konjunkturudligningsskatten modregnes i slutskatten.

Skatteministeren vil, efter at ordningen har været anvendt i en periode på 3 år, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse for anvendelsen af ordningen som et led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning.

Konjunkturudligningsordningen tilgodeser kunstnere med store engangs-kunstnerindtægter og svingende indkomster over årene. De indsatte beløb på ordningen inkl. 30 pct. a conto skatten fratrækkes kunstnerens personlige indkomst i indskudsåret, og først når de opsparede indtægter senere hæves, beskattes de med tillæg af a conto skatten som personlig indkomst, og den betalte a conto skat modregnes i slutskatten. Ved at indsætte kunstnerindtægterne på en opsparingsordning bliver beskatningen af kunstnerindtægterne således udjævnet over nogle år i stedet for at blive indkomstbeskattet i et enkelt indkomstår, hvorved progressiv beskatning mindskes eller undgås.

Ordningen vil for det første medføre et umiddelbart provenutab på indkomstskatten som følge af skatteudskydelsen. I takt med at de opsparede kunstnerindtægter senere hæves og beskattes som personlig indkomst, vil en del af dette provenutab dog blive indvundet igen. For det andet vil ordningen medføre et varigt provenutab som følge af, at indkomstudjævningen medfører en lavere gennemsnitsskat af kunstnerindtægterne og i form af et rentetab ved skatteudskydelsen.

Kulturministeriet skønner, at ca. 2.500 udøvende kunstnere i gennemsnit hvert år vil indskyde 30.000 kr. på opsparingsordningen, således at der samlet vil blive indskudt i størrelsesordenen 75 mio. kr. årligt. På denne baggrund skønnes det umiddelbare provenutab i de første år at udgøre ca. 16 mio. kr. årligt. Dette provenutab vil mindskes i takt med, at opsparingsbeløb kommer til beskatning ved hævning.

Af dette umiddelbare provenutab skønnes det varige provenutab at udgøre ca. 8 mio. kr. det første år stigende til ca. 12 mio. kr. årligt, når ordningen efter nogle år er indfaset. Heraf skønnes knap 8 mio. kr. at skyldes den lavere gennemsnitsbeskatning af de opsparede indtægter, mens rentetabet ved skatteudskydelsen med stor usikkerhed skønnes at udgøre ca. 1 mio. kr. i de første år efter ordningens indførelse, stigende til ca. 4 mio. kr. årligt i takt med et samlet stigende indskudt beløb på ordningen.

Opsparingsordningen med a conto skat påvirker ikke det kommunale udskrivningsgrundlag. For finansåret 2003 skønnes forslaget at medføre et provenutab på ca. 16 mio. kr., som alene vedrører staten.

Lovforslaget vil indebære udviklingsomkostninger til ændring af edb-systemer til 5,7 mio. kr. i Told og Skat.

Derudover er forslaget forbundet med yderligere årlige driftsomkostninger på 450.000 kr. i Told og Skat samt 0,9 mio. kr. i lønsum til administration af ordningen.

Forslaget har derudover ingen nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

For de skattepligtige, som kan vælge at bruge den foreslåede ordning, vil muligheden for at udligne indkomst fra litterært og kunstnerisk arbejde betyde en lempelse i beskatningen, idet progressionen i skattesystemet lempes.

For de banker, der modtager indskud fra henlæggelser til udligning for kunstnere, vil forslaget betyde øgede indskud på skattebegunstigede ordninger på grund af indførelsen af en ny mulighed for at foretage henlæggelser.

Lovforslaget vil samtidig med fremsættelsen blive sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en nærmere redegørelse for lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet. Den nedenfor anførte vurdering af lovforslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet er derfor baseret på Skatteministeriets egne skøn.

Det skønnes, at udligningsordningen vil medføre et mindre merarbejde for de banker, der modtager indskud fra henlæggelser til indkomstudligning. Arbejdet vil bestå i indberetning af indskud til Told og Skat.

Der er tale om en ordning, som det er frivilligt for forfatterne og de skabende kunstnere at bruge. Det skønnes, at der vil være et mindre merarbejde forbundet med at lave det for kontrollen med henlæggelserne nødvendige regnskab.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget vil blive sendt på høring i forbindelse med fremsættelsen.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner For indkomståret 2003 skønnes det umiddelbare provenutab til 16 mio. kr. Heraf skønnes det egentlige provenutab at udgøre ca. 8 mio. kr. Når ordningen efter nogle år er indfaset, vil det egentlige provenutab stige til ca. 12 mio. kr. årligt. For finansåret 2003 skønnes provenutabet at udgøre ca. 16 mio. kr. Opsparingsordningen påvirker ikke det kommunale udskrivningsgrundlag.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget vil indebære udviklingsomkostninger til edb-systemer til 5,7 mio. kr. i Told og Skat. Derudover er forslaget forbundet med yderligere årlige driftsomkostninger på 450.000 kr. i Told og Skat samt to årsværk til administration af ordningen, eller i alt ca. 1,4 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Blandt skabende kunstnere er der en del, der vil få mulighed for at benytte sig af ordningen. Disse kunstnere vil få en skattelettelse, der svarer til den andel af provenutabet, der hidrører herfra. Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ordningen skønnes at betyde et mindre merarbejde i de pengeinstitutter, der modtager indskud fra ordningen.

Administrative konsekvenser for borgerne Det skønnes, at der vil være et mindre merarbejde forbundet med udarbejdelse af regnskab. Det er frivilligt for skatteyderne, om de vil anvende ordningen.

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Det foreslås at indføre en særlig udligningsordning for skabende kunstnere og forfattere af litterære værker. Formålet er, at beskatningen af overskuddet fra den kunstneriske aktivitet bliver mere jævnt fordelt over årene og dermed kan blive lempeligere beskattet.

Det foreslås, at give skabende kunstnere og forfattere af litterære værker adgang til med fradragsret at foretage henlæggelser til indkomstudjævning på baggrund af indkomst fra kunstnerisk eller litterært arbejde udført af den skattepligtige selv.

Personkredsen, der kan anvende den nye ordning, er den samme som de forfattere og skabende kunstnere, der er omfattet af den gældende bestemmelse i ligningslovens § 7 O. Praksis fra denne bestemmelse vil derfor kunne anvendes ved afgrænsningen af den personkreds, der er omfattet af den nye bestemmelse.

Det er ikke en betingelse, at den skattepligtige er selvstændigt erhvervsdrivende i skattemæssig forstand. Omvendt må der ikke være tale om, at arbejdet, hvorfra indkomsten stammer, er udført i et ansættelsesforhold.

Har to ægtefæller begge indkomst fra arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, kan begge ægtefæller henlægge til hver sin udligningsordning, såfremt de øvrige betingelser herfor er opfyldt.

Forfattere og skabende kunstnere, der er selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen har mulighed for at udjævne indkomsten ved at foretage opsparing i virksomhedsordningen eller på en konjunkturudligningskonto.

Forfattere og skabende kunstnere, der på grund af regnskabskravene, eller fordi de ikke anerkendes som selvstændigt erhvervsdrivende, ikke kan anvende virksomhedsordningen eller konjunkturudligningsordningen, har et særligt behov for at kunne udligne indkomst. Den foreslåede indkomstudligningsordning stiller derfor ikke som betingelse, at den skattepligtige anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Videre er regnskabskravene til den foreslåede ordning lempeligere end efter eksempelvis virksomhedsordningen.

I det indkomstår, hvori den foreslåede indkomstudjævningsordning anvendes, kan virksomhedsordningen ikke anvendes, og der kan ikke foretages henlæggelse efter konjunkturudligningsordningen. Herved sikres det, at den samme indkomst ikke kan opspares i virksomhedsordningen eller fradrages efter konjunkturudligningsordningen samtidig med, at indkomsten henlægges efter indkomstudligningsordningen.

For skattepligtige, der både opfylder betingelserne for at anvende virksomhedsordningen, konjunkturudligningsordningen og den foreslåede indkomstudligningsordningen for kunstnere og forfattere bliver der således tale om valgfrihed mellem de forskellige ordninger.

Den foreslåede ordning retter sig alene mod indkomst fra et litterært eller skabende kunstnerisk arbejde udført af den skattepligtige. Herved sikres det, at ordningen kommer kunstneren henholdsvis forfatteren selv til gode. Indkomst optjent i et selskab ejet af forfatteren eller den skabende kunstner og indkomst fra rettigheder over værker udført af andre end skatteyderen selv vil således ikke kunne henlægges. Skatteyderens øvrige indkomst kan heller ikke danne grundlag for henlæggelser.

Der skal være en direkte sammenhæng mellem den indkomst, der henlægges og det af den skattepligtige udførte arbejde. Indkomst fra legater, stipendier, tilskud, priser osv. kan således ikke danne baggrund for henlæggelser, uanset hvad begrundelsen for ydelsen er.

Eksempler på indtægter, der kan henlægges, vil således være indtægter fra salg af billedkunst, skulpturer, malerier, grafik etc., indtægt fra salg af kunsthåndværk, indtægt fra royalties, biblioteksafgifter m.v. fra forfatteres bøger, komponisters indtægt fra deres musik eksempelvis royalties m.v. og koreografers indtægt fra de indstuderede værker.

Efter reglen i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan en del af indkomstårets skattepligtige indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter nedsættes ved, at kun 85 pct. af en beregnet del af denne indkomst medregnes til den skattepligtige indkomst. Den indkomst, som kan danne baggrund for henlæggelser efter den foreslåede bestemmelse, er indkomstårets indkomst fra et arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter udført af den skattepligtige selv efter en eventuel nedsættelse efter reglen i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.

I lovforslagets § 3 er der foreslået en konsekvensrettelse af nedslagsreglen i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, således at nedslagsberegningen foretages på baggrund af en gennemsnitsberegning over de sidste tre års faktiske indkomst efter indtægtsførelse af hævede henlæggelser efter den foreslåede indkomstudligningsordning. Dette svarer til, hvordan hævede beløb efter konjunkturudligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 b behandles ved anvendelsen af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4.

Den skattepligtige kan med fradragsret efter den foreslåede bestemmelse i § 1 maksimalt henlægge 321.700 kr. (i 1987-niveau) af indkomstårets indkomst, der stammer fra arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter udført af den skattepligtige selv pr. indkomstår. Fradraget ydes i det indkomstår, for hvilket henlæggelsen foretages. Der er indsat en bagatelgrænse for hvor lille et beløb, der kan henlægges for et indkomstår. Bagatelgrænsen er på 5.000 kr. Maksimum- og minimumbeløbene opgøres før konjunkturudligningsskat på 30 pct.

Det er en betingelse for at foretage henlæggelser efter den foreslåede bestemmelse, at den skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelser til indkomstudjævning mindst udgør et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau). Grundbeløbet på 96.500 kr. (1987-niveau) kan vedrøre indkomst tjent ved kunstnerisk aktivitet såvel som indkomst fra andet arbejde.

Grundbeløbet på 96.500 kr. (1987-niveau) udgør 150.000 kr. i 2003 og grundbeløbet på 321.700 kr. (i 1987-niveau) udgør 500.000 kr. i 2003. Begge grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Eksempelvis vil en skatteyder, der i 2003 har en skattepligtig indkomst på 550.000 kr., hvoraf 400.000 kr. stammer fra indkomst fra arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter og 150.000 kr. stammer fra indkomst fra andet arbejde, kunne henlægge 400.000 kr. til ordningen forudsat, at det samlede indskud på kontoen ikke overstiger 500.000 kr. i alt.

Det er en betingelse for at opnå fradrag for henlæggelser, at det henlagte beløb indsættes på en bunden konto i et pengeinstitut eller kreditinstitut. Når der foretages indskud på kontoen, skal den skattepligtige betale en foreløbig skat. Dette svarer til, hvad der gælder for den eksisterende konjunkturudligningsordning i virksomhedsskattelovens § 22 b.

Med henvisningen til virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 11, er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen. Bemyndigelsen skal anvendes til at udstede en bekendtgørelse om pengeinstitutternes medvirken ved den foreslående ordning svarende til bekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 1994 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen. Videre er der med henvisningen til virksomhedsskattelovens §§ 21 og 22 sikret, at reglerne i kildeskatteloven om opkrævning af indkomstskat og hæftelse og inddrivelse af skatter kan anvendes på henlæggelserne.

Reglen i virksomhedsskattelovens § 22 b om, at der ikke må foretages henlæggelser for samme indkomstår, for hvilket der indtægtsføres henlæggelser, er ikke foreslået videreført. Dette er begrundet i, at ordningen også bør kunne anvendes i indkomstår, hvor skatteyderen på grund af manglende indtægter har hævet fra ordningen i begyndelsen af indkomståret, men imod slutningen af indkomståret får en stor indtægt, som opfylder betingelserne for at foretage henlæggelser. Kravet om, at der med respekt af beløbsgrænserne alene kan foretages henlæggelser på baggrund af indkomstårets indkomst fra arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter udført af den skattepligtige selv, vil i tilstrækkelig grad værne reglen om, at henlæggelser skal være indtægtsført senest i det 10. indkomstår efter henlæggelsesårets udløb.

Henlagte beløb skal med henvisningen til § 22 b, stk. 4, medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst i det indkomstår, hvori beløbet hæves. Den betalte konjunkturudligningsskat skal med henvisningen til § 22 b, stk. 5, fradrages ved skatteberegningen i den skattepligtiges slutskat med tillæg af eventuel overført restskat m.v. Den betalte konjunkturudligningsskat, der ikke kan rummes i årets slutskat m.v., udbetales kontant.

Såfremt den skattepligtige tages under konkursbehandling skal eventuelle henlæggelser indtægtsføres med virkning for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten, hvorved sikres, at henlæggelserne kommer til beskatning når de hæves i forbindelse med konkurs. Dette svarer til hvad der gælder efter konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen.

Henvisningen til bestemmelserne i konjunkturudligningsordningen i virksomhedsskattelovens § 22 b bevirker, at reglerne i § 22 b om betaling af konjunkturudligningsskat, bindingsperiodens længde, hævning af henlagte beløb, hævningsrækkefølge, skatteberegningen, beskatningen ved dødsfald, ophør af skattepligt her til landet, og regnskabskrav m.m. videreføres i den foreslåede ordning.

Videre bevirker henvisningen til virksomhedsskattelovens § 22 b, stk. 11, at bemyndigelsen til skatteministeren om fastsættelse af nærmere regler om regnskabskrav og om pengeinstitutternes medvirken ved ordningen og tilsyn med de konti for udligning for kunstnere, der oprettes i pengeinstitutterne og skatteministerens adgang til at fastsætte nærmere regler for gennemførelse af udligningsordningen tilsvarende kan udnyttes til udstedelse af regler om indkomstudligningsordningen for kunstnere. Det er således hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til at udstede en bekendtgørelse svarende til bekendtgørelse nr. 34 af 18. januar 1994 om konjunkturudligningsordningen i kapitalafkastordningen.

Til nr. 1 og 2

Efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan skattepligtige, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, opnå en lempelse af denne indkomst, i det omfang indkomsten overstiger et sammenligningsbeløb. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af de sidste tre års indkomst.

Ved opgørelsen af den indkomst, som danner baggrund for gennemsnitsberegningen, justeres for virkningen af, at den skattepligtige eventuelt anvender virksomhedsordningen eller eventuelt har foretaget henlæggelser til konjunkturudligning efter den gældende regel i virksomhedsskattelovens § 22 b.

En del af personkredsen, der er omfattet at reglen i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, vil kunne anvende den foreslåede bestemmelse om udligning for forfattere og skabende kunstnere. Det foreslås derfor, at reglen i ligningslovens § 7 O justeres for eventuelle henlæggelser foretaget efter den foreslåede § 22 d i virksomhedsskatteloven.

Den foreslåede justering af ligningslovens § 7 O går ud på, at den indkomst, som gennemsnitsberegningen foretages på baggrund af, justeres for henlæggelser efter den foreslåede § 22 d i virksomhedsskatteloven på samme måde, som indkomsten justeres for eventuelle henlæggelser efter den eksisterende konjunkturudligningsordning i virksomhedsskattelovens § 22 b. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at en del af personkredsen i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, efter lovforslaget vil få mulighed for at foretage henlæggelser på baggrund af indkomst fra arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter.

Justeringen af ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, får således kun konsekvens for de skattepligtige, som udover at være omfattet af § 7 O, stk.1, nr. 4, også kan omfattes af den foreslåede bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 22 d.

Til nr. 1

Ved indtægtsførelse vil det henlagte beløb blive tillagt den personlige indkomst, idet personskattelovens § 3, stk. 1, fastslår, at den personlige indkomst omfatter hele den skattepligtige indkomst, som ikke er kapitalindkomst.

Bestemmelsen i personskattelovens § 3, stk. 2, angiver hvilke fradrag, der kan foretages i den personlige indkomst. Det foreslås at udvide rækken af fradrag i personlig indkomst med henlæggelser til udligning for forfattere og skabende kunstnere efter virksomhedsskattelovens § 22 d. Dette vil gøre det muligt, at fradrage henlæggelsen i personlig indkomst.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende og kan første gang anvendes for indkomståret 2003. Indkomståret 2003 er således det første indkomstår, for hvilket der kan foretages henlæggelse til udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere med fradragsret i den personlige indkomst.

Virkningstidspunktet for loven er fastlagt under hensyntagen til tilrettelæggelse af administrationen af ordningen, således at såvel pengeinstitutterne som skattemyndighederne har tid til at indrette sig på den nye ordning.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som senest ændret ved lov nr. 394 af 6. juni 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 22 c indsættes:

»Afsnit II B Udligningsordning for forfattere og skabende kunstnere Kapitel 7 c

§ 22 d. Skattepligtige personer, der har indkomst fra et af den skattepligtige udført arbejde af litterær eller skabende kunstnerisk karakter, og som ikke anvender virksomhedsordningen i afsnit I eller konjunkturudligningsordningen i § 22 b, kan foretage henlæggelse til indkomstudligning. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra legater, stipendier eller lignende. Henlæggelsen, der ikke kan overstige indkomstårets indkomst, som nævnt i 1. pkt., efter en eventuel lempelse efter ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 4, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelse foretages (henlæggelsesåret). Der kan alene foretages henlæggelse, såfremt indkomstårets skattepligtige indkomst efter fradrag for henlæggelsen vil overstige et grundbeløb på 96.500 kr. (i 1987-niveau). Henlæggelsen skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau) pr. indkomstår.

Stk. 2. Reglerne i § 22 b, stk. 2, 3, 4, 5 og 8, 5.-7. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse, idet dog kontoen skal betegnes indkomstudligningskonto, og de samlede indskud på kontoen højst kan udgøre et grundbeløb på 321.700 kr. (i 1987-niveau).

Stk. 3. Såfremt der afsiges konkursdekret over den skattepligtige, skal foretagne henlæggelser indtægtsføres for det indkomstår, hvori der afsiges konkursdekret over den skattepligtige. Henlæggelserne medregnes ikke til konkursindkomsten.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 2

I lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2:

1) --- 2) --- 3) --- 4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning. 5) --- 1. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, 9. pkt., indsættes efter »virksomhedsskattelovens § 22 b«: »eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d«. 2. I § 7 O, stk. 1, nr. 4, sidste pkt., indsættes efter »konjunkturudligning«: »efter § 22 b og indkomstudligning efter § 22 d«.

Stk. 2. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 3

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 683 af 18. august 2002, foretages følgende ændring:

§ 3. --- Stk. 2. Ved opgørelsen af den personlige indkomst fradrages 1. I § 3, stk. 2, nr. 8, indsættes efter »§ 22 b«: »og § 22 d«.

1)-7) --- 8) henlæggelser efter § 22 b i virksomhedsskatteloven, 9)-11) ---

Versioner

1. 2002-11-07