Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven\n(Ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00108@2002-12-05/da
Indhold
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
2. § 2 ophæves.
3. § 4, stk. 3 - 5, ophæves.
4. I § 5, stk. 1, udgår »og det civile beredskab«.
5. I § 9, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.:
»Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«
6. I § 9, stk. 3, ændres »§ 61, stk. 1 5, og § 61 b, stk. 1« til: »§ 61, stk. 1 5 og stk. 7, § 61 a og § 61 b«.
7. I § 10, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.:
»For kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«
8. § 11 ophæves.
9. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
10. I § 12, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1 3« til: »stk. 1 og 2«.
11. I § 17, stk. 1, ændres »fredstidsskader« til: »skader«.
12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
13. § 24 affattes således:
»§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.
Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Indenrigs- og sundhedsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.«
14. I § 25, stk. 1, ændres »kommunens redningsberedskab og civile beredskab« til: »kommunens beredskab«.
15. I § 25, stk. 2, ændres »amtskommunens civile beredskab« til: »amtskommunens beredskab«.
16. I § 27 ændres »amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning« til: »amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning«.
17. I § 28, stk. 1 og 2, ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
18. Kapitel 6 ophæves.
19. I § 35 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
20. I § 38, stk. 2, ændres »civile beredskabsopgaver« til: »opgaver inden for den civile sektors beredskab«.
21. I § 45 ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
22. I § 51, stk. 3, ændres »kommunens redningsberedskab og civile beredskab« til: »kommunens beredskab«.
23. I § 54 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom.«
24. I § 57 ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
25. I § 65, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer«.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget fremsættes med henblik på en ændring af beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, der fastlægger redningsberedskabets og det civile beredskabs opgaver. Hovedloven blev vedtaget som lov nr. 1054 af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497). Lovens § 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr. 1092 af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven. Endvidere er loven ændret ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 4235, 6838 og 6993, Tillæg A s. 4786 og Tillæg B s 538). Ved loven ændredes § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, 1. pkt., § 11, stk. 1, 2. pkt., § 21, stk. 1, § 47, 2. pkt., og § 53, stk. 1., indsattes nye § 9, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 2, 2. pkt., § 23 a, § 25, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 2, 2. pkt., § 36 a, § 37, stk. 2, 2. pkt., § 54 a og § 54 b samt nyaffattedes § 35, stk. 3, § 36 og § 56, stk. 1, 1. pkt. Endelig er loven ændret ved lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 6690, 8505, 8761 samt Tillæg A s. 6896).
1. Indledning
Den 21. juni 2002 blev der indgået en politisk aftale mellem alle partierne i Folketinget om redningsberedskabet efter 2002. Det er partiernes fælles opfattelse, at det nuværende trusselsbillede og planlægningsgrundlag bør resultere i omprioriteringer i redningsberedskabet og det civile beredskab i forhold til den aftale, der var gældende for perioden 1998-2002.
Den sikkerhedspolitiske situation giver mulighed for at foretage en yderligere forskydning fra traditionelle civilforsvarsopgaver (krigsmæssigt beredskab) til fredstidsopgaver, herunder beredskabet ved større hændelser, der bl.a. set i lyset af begivenhederne efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 bør prioriteres yderligere. Denne justering i det krigsmæssige beredskab betyder, at det ikke længere pålægges 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt beredskab.
I det kommunale redningsberedskab skal de frivillige ifølge den politiske aftale i højere grad inddrages i opgaveløsningen. Således er der i samarbejde mellem Beredskabs-Forbundet, Beredskabsstyrelsen og kommunerne etableret en frivilligenhed med den opgave at beskrive, hvilke opgaver de frivillige skal inddrages i og fastlægge mål for antallet af frivillige. Målsætningen for dette arbejde er at etablere en struktur, der sikrer, at de frivillige kan udgøre en reel, operativ del af beredskabet. De frivillige skal endvidere ifølge den politiske aftale have ret til en observatørpost i den kommunale beredskabskommission.
Den tværgående koordination og det civile beredskab skal ifølge den politiske aftale styrkes. Der bør således fremover anvendes et ensartet planlægningsgrundlag overalt inden for den civile sektor baseret på en overordnet sondring mellem uvarslede og varslede hændelser, medens der ikke længere sondres mellem fredstid og krigstid. Som konsekvens heraf vil beredskabsplanlægning m.v. omfatte alle ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.
Formålet med lovforslaget er at skabe grundlag for en gennemførelse af de nævnte punkter i den politiske aftale.
Med forslaget fastlægges det civile samfunds beredskab under betegnelsen »den civile sektors beredskab«. Dette beredskab betegnes i den gældende beredskabslovs § 2 som »det civile beredskab«, som herefter ikke længere finder anvendelse i beredskabsloven.
Beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektors beredskab skal medvirke til at reducere samfundets sårbarhed over for ulykker og katastrofer således, at samfundets virksomhed kan videreføres i alle ulykkes- og katastrofesituationer.
Det moderne samfunds sårbarhed har vist, at der er behov for at sikre en større sammenhæng i de enkelte myndigheders beredskabsplanlægning.
Beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektor skal fortsat varetages af de enkelte ministre hver inden for deres område, således at der fastholdes et sektoransvar. Beredskabsstyrelsen skal fortsat på indenrigs- og sundhedsministerens vegne koordinere planlægningen og gennemføre den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.
På det kommunale og amtskommunale område er det fortsat kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der har ansvaret for beredskabsplanlægningen.
2. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold
Ved beredskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1993 skete der en sammenlægning af civilforsvaret og brandvæsenet på det statslige og det kommunale niveau til et enstrenget og integreret redningsberedskab. Endvidere skete der en integrering af planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab på det kommunale niveau.
Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på, at samfundets funktioner kan videreføres under krise eller krig, samt at yde støtte til landets samlede forsvar. Ved »krise« forstås »truende udsigt til krig«. Det blev dengang vurderet, at risikoen for omfattende fredsmæssige katastrofer næppe var til stede i et omfang, der kunne begrunde, at ministerierne blev pålagt en generel pligt til at planlægge herfor. Det blev dog fundet hensigtsmæssigt, at ministerierne inddrog fredsmæssige katastrofer i deres beredskabs-planlægning på områder, hvor elementer i planlægningen var de samme for både det krigs- og fredsmæssige beredskab.
Som led i den politiske aftale om beredskabet for perioden 1998-2001 blev der gennemført en undersøgelse af det civile beredskab med henblik på at vurdere mulighederne for at tilpasse det civile beredskab til den sikkerhedspolitiske situation.
Beredskabsstyrelsen udsendte i december 2000 et debatoplæg om det civile beredskab til høring blandt en bred kreds af myndigheder og organisationer m.fl. inden for det samlede beredskab. Debatoplægget indeholdt en samlet beskrivelse og en analyse af centrale elementer inden for det civile beredskab. Analysen i debatoplægget og høringssvarene udgjorde tilsammen undersøgelsen af det civile beredskab.
I april 2001 blev det besluttet at forlænge den politiske aftale for 1998 2001 med et år og samtidig igangsætte en analyse af beredskabet. Der blev efterfølgende truffet beslutning om, at resultatet af Beredskabsstyrelsens undersøgelse af det civile beredskab skulle indgå i analysen af redningsberedskabet.
Analysen af redningsberedskabet blev færdiggjort i maj 2002 og dannede således grundlag for indgåelse af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002.
Lovforslaget skaber grundlag for at gennemføre de foreslåede ændringer i beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektor.
Lovforslaget indeholder en ophævelse af beredskabslovens § 2 om det civile beredskabs opgaver, hvorefter bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor i det væsentlige er samlet i lovens kapitel 5 (§§ 24 28).
Lovforslaget indeholder desuden en ændret affattelse af lovens § 24 som konsekvens af indførelsen af begrebet »den civile sektors beredskab«. De enkelte ministre skal fortsat hver inden for deres område varetage beredskabsplanlægningen m.v., hvilket indebærer, at sektoransvaret fastholdes.
Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer fortsat planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab og gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Koordinationsbeføjelsen vil som i dag blive delegeret til Beredskabsstyrelsen. På baggrund af det moderne samfunds sårbarhed, som kan illustreres bl.a. ved orkanen den 3. 4. december 1999, olieforureningsulykken den 29. marts 2001 i Grønsund og terrorangrebet i USA den 11. september 2001, vil der med forslaget ske en øget koordinering med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem de enkelte myndigheders beredskabsplanlægning. Dette gælder især på områder, hvor beredskabsplanlægningen omfatter flere myndigheder og retter sig mod større katastrofer.
Der gennemføres ifølge den politiske aftale en national sårbarhedsudredning med et bredt, tværsektorielt sigte. Som led heri vil det blive fastlagt, hvorledes der kan ske en fortsat styrkelse af den tværgående koordination i beredskabet. Sårbarhedsudredningen forventes bl.a. at omfatte områder som informationsteknologi, vandforsyning, energiforsyning og infrastruktur og forudsætter således medvirken fra en række ministerier m.fl.
Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af beredskabslovens § 12, stk. 2. Bestemmelsen giver mulighed for at pålægge visse kommuner at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Som konsekvens heraf foreslås endvidere en ophævelse af beredskabslovens § 11 om den pligtmæssige samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område. De opgaver, der skal samordnes efter § 11, omfatter udelukkende varetagelsen af det krigsmæssige redningsberedskab efter lovens § 12, stk. 2.
Lovforslaget indeholder desuden som resultat af den politiske aftale en ændring af beredskabslovens § 9, stk. 2, og § 10, stk. 2, hvorefter en repræsentant for de frivillige indgår som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke allerede indgår en repræsentant for de frivillige som medlem.
Efter lovforslaget ophæves en række særlige bestemmelser, der alene regulerer visse områder af det krigsmæssige beredskab. Det drejer sig om styringen af det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet under krise eller krig (lovens § 1, stk. 2) samt om de særlige bestemmelser om beredskabets organisation under krise eller krig i lovens kapitel 6 (§§ 29 - 32). På det regionale niveau er det hensigten at etablere en bredt sammensat stab i hver region med chefen for politiregionen som leder til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Som konsekvens heraf nedlægges civilregionerne, der har til hovedopgave under krise eller krig at prioritere og koordinere anvendelsen af regionens civile ressourcer. Den nærmere tilrettelæggelse heraf vil blive gennemført administrativt.
Kommunalbestyrelserne har ifølge den politiske aftale ansvaret for at sikre og kontrollere, at det lokale redningsberedskab er forsvarligt indrettet. Som led heri har den enkelte kommune brug for viden om den konkrete opgavevaretagelse. I tilknytning hertil skal kommunalbestyrelsen ifølge aftalen tage stilling til, i hvilket omfang der skal holdes brandøvelser. Lovforslaget indeholder en bestemmelse herom.
Lovforslaget indebærer en præcisering af, at også en række bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende Indenrigs- og Sundhedsministeriets beføjelser over for tilsynsrådene finder tilsvarende anvendelse på et tilsynsråds og dets medlemmers virksomhed vedrørende beredskabskommissionen og dens medlemmer.
Efter lovforslaget præciseres hjemlen til at foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker.
Endelig indeholder lovforslaget efter henstilling fra Justitsministeriet en præcisering af, at formanden for ankenævnet skal være landsdommer.
3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslagets § 1, nr. 9, om ophævelse af beredskabslovens § 12, stk. 2, vurderes at ville medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Disse konsekvenser forhandles med de kommunale parter i forbindelse med udstedelse af en ny dimensioneringsbekendtgørelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i et notat af 18. september 2002, som er sendt til de kommunale parter den 23. september 2002, vurderet, at afvikling af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab i kommunerne vil betyde en årlig besparelse på 39,5 mio.kr.
Lovforslagets § 1, nr. 18, om ophævelse af beredskabslovens kapitel 6 (§§ 29 32) vil medføre en nedlæggelse af de nuværende syv civilregioner, hvilket ikke vil medføre økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige. De foreslåede ændringer vil medføre visse merudgifter for Rigspolitiet, men disse vil således kunne afholdes indenfor politiets bevillinger.
Lovforslagets øvrige bestemmelser har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
4. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.
5. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været til høring hos Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug, og Fiskeri, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspolitichefen Afd. A, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Vandværkers Forening, Kommunalteknisk Chefforening, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Storkøbenhavn Sjælland, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Jylland Fyn, Forsikring og Pension, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Amtsdirektørforeningen, Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falcks Redningskorps, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabs-Forbundet, Dansk Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, HORESTA (Hotel-, Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Danmarks Restaurant- og Cafeteriaforening, Selskabet for Risikovurdering, Brandteknisk Selskab, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Centralorganisationen for Stampersonel i Redningsberedskabet, Landstalsmandsudvalget for Menige, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Landsforeningen for Politiets Beredskabs-Ordenskorps, Politiforbundet i Danmark, Teknisk Landsforbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID, Beredskab Storkøbenhavn samt Beredskabsstyrelsen.
Positive konsekvenser /mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser /merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner De økonomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter i forbindelse med udstedelse af en ny dimensioneringsbekendtgørelse. Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nedlæggelse af de syv civilregioner Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til nr. 1
Efter beredskabslovens § 1, stk. 2, 2. pkt., indgår det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet under krise eller krig i redningsberedskabet. Beredskabsplanlægningen er grundlæggende baseret på det princip, at den myndighed, der varetager en funktion i fredstid, også skal varetage den pågældende funktion under krise eller krig. De operative opgaver på de nævnte to områder varetages til daglig af henholdsvis politiet, amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Da opgaverne ligeledes under krise eller krig bør varetages af disse myndigheder, foreslås bestemmelsen ophævet.
Med hensyn til det statslige lokale redningsberedskab henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 18.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Til nr. 2
Det civile beredskabs opgave er i henhold til beredskabslovens § 2 at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar.
Det civile beredskab indebærer således efter beredskabsloven alene en forpligtelse til at planlægge for krise eller krig. Bestemmelserne om det civile beredskab omfatter derfor ikke planlægningen af det daglige beredskab inden for de enkelte sektorer.
Det foreslås, at der fremtidigt skal planlægges for at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Herefter vil beredskabsplanlægning m.v. også omfatte ulykker og katastrofer i fredstid.
Beredskabsplanlægningen baseres på det generelle princip, at den myndighed, der varetager den daglige funktion, også varetager funktionen i de ulykkes- og katastrofesituationer, hvor dagligdagens ressourcer ikke er tilstrækkelige.
Det er således i den daglige administration, at der skal tages de fornødne beredskabsmæssige hensyn, således at flest mulige beredskabsforberedelser kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Der skabes derved en beredskabskontinuitet fra dagligdagens funktioner over større ulykker til katastrofer, herunder krigshandlinger. De foranstaltninger, der planlægges iværksat i en situation, hvor dagligdagens ressourcer ikke længere er tilstrækkelige, vil derfor være at videreudvikle det daglige beredskab, og foranstaltningerne vil bygge på den sædvanlige opgaveløsning og de eksisterende funktioner. Dette indebærer, at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen.
Med ophævelsen af beredskabslovens § 2 samles alle generelle bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor i lovens kapitel 5.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
Til nr. 3
Forslaget om at ophæve beredskabslovens § 4, stk. 3 5, er en konsekvens af aftalen mellem Folketingets partier om redningsberedskabet efter 2002. Partierne er enige om, at der er behov for at modernisere tilsynet med det kommunale redningsberedskab. Som led i en styrket vidensindsamling til brug både for kommunerne, det samlede centrale overblik og det ændrede tilsyn skal der efter aftalen iværksættes et arbejde med henblik på at gøre elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktivitet obligatorisk. Når dette system, der er et led i indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn med det kommunale redningsberedskab, jf. beredskabslovens § 4, stk. 2, er etableret, er partierne enige om, at der ikke længere er behov for den nuværende stikprøvekontrol af redningsberedskaberne, og at Redningsrådet nedlægges.
Bestemmelsen træder først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse, jf. forslagets § 2, stk. 2.
Til nr. 4
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af aftalen mellem Folketingets partier om redningsberedskabet efter 2002, hvori det anføres, at de frivillige skal have ret til en observatørpost i beredskabskommissionen, og at kommunalbestyrelsen udpeger en observatør efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet. I den forbindelse sigtes der til de frivillige, som kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 51, stk. 3, kan anvende til løsning af opgaver inden for kommunens beredskab. Folketingets partier lægger ifølge den politiske aftale vægt på, at Beredskabs-Forbundet spiller en aktiv og positiv rolle i arbejdet med at nyttiggøre de frivillige. Udpegningen vil derfor ofte ske efter indstilling fra Beredskabs-Forbundet eller andre frivillige organisationer, hvortil mange frivillige er knyttet. Af sådanne organisationer kan f.eks. nævnes Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp.
Beredskabslovens § 9, stk. 2, åbner allerede i dag mulighed for, at der blandt kommissionens medlemmer kan være repræsentanter for bl.a. de foreninger og organisationer, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med i henhold til beredskabslovens § 13. Hvor dette er tilfældet, bør de frivillige beholde dette medlemskab, og status for repræsentanten for de frivillige bør ikke ændres til observatør. Formålet med forslaget er således alene at sikre, at de frivillige i kommunerne får mulighed for at overvære beredskabskommissionens møder med taleret, men uden stemmeret.
Til nr. 6
Efter den gældende affattelse af beredskabslovens § 9, stk. 3, finder bl.a. visse bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende tilsynsrådenes beføjelser over for kommunalbestyrelsen (§ 61, stk. 1 5, og § 61 b, stk. 1) tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer.
Ved den foreslåede ændring af beredskabslovens § 9, stk. 3, præciseres, at også en række bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende Indenrigs- og Sundhedsministeriets beføjelser over for tilsynsrådene (§ 61, stk. 7, § 61 a og § 61 b, stk. 2) finder tilsvarende anvendelse på et tilsynsråds og dets medlemmers virksomhed vedrørende beredskabskommissionen og dens medlemmer.
Til nr. 7
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 8
Forslaget om at ophæve beredskabslovens § 11 er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 9, om at ophæve beredskabslovens § 12, stk. 2.
De opgaver, der efter beredskabslovens § 11, stk. 1, indgår i samordningen af redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område, omfatter alene varetagelsen af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, som er pålagt kommunerne i det storkøbenhavnske område efter § 12, stk. 2.
Såfremt kommunalbestyrelserne i det storkøbenhavnske område fremover ønsker at samordne deres opgaver inden for redningsberedskabet, kan dette aftales i henhold til beredskabslovens § 10. Henset til de særlige forhold i det storkøbenhavnske område kan det være relevant, at kommunalbestyrelserne i dette område tager initiativ til at overveje behovet for at aftale en sådan samordning.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Ifølge beredskabslovens § 12, stk. 1, skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ifølge § 12, stk. 2, kan indenrigsministeren bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger.
I 1994 udpegede indenrigsministeren de 40 kommuner, der blev pålagt at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. Der blev udpeget 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område med en sammenhængende større bymæssig bebyggelse eller med særlige risici samt de 20 kommuner, der indgår i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område, jf. beredskabslovens § 11, stk. 1.
Forslaget om at ophæve beredskabslovens § 12, stk. 2, er en konsekvens af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvorefter der sker en forskydning fra det krigsmæssige beredskab bl.a. til fordel for fredsmæssige opgaver.
Denne justering betyder efter aftalen, at det ikke længere pålægges de 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. En konsekvens heraf vil også være, at kommunerne selv bestemmer, hvorledes de herefter vil disponere over materiellet.
Til nr. 10
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 11
Baggrunden for forslaget er, at det ikke længere er relevant at opretholde sondringen mellem fred og krig i relation til politimesterens koordinerende ledelse af den samlede indsats ved større skader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger for så vidt angår politiregionslederens varetagelse af de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer samt til bemærkningerne til § 1, nr. 18.
Til nr. 12
Overskriften til lovens kapitel 5 (§§ 24 - 28) foreslås ændret for dermed at tydeliggøre, at alle generelle bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor er samlet i dette kapitel.
Bestemmelserne i lovens §§ 24 - 28 fastlægger, hvilke myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner der skal planlægge eller yde bistand til planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektor.
De enkelte ministre varetager beredskabsplanlægningen hver inden for deres ministerområder (lovens § 24). Kommunalbestyrelser og amtsråd skal udarbejde en samlet plan for kommunernes og amtskommunernes beredskab (lovens § 25). Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vejledende retningslinier for denne planlægning (lovens § 26), og de enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning (lovens § 27). Offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner kan pålægges at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver m.v. inden for den civile sektors beredskab (lovens § 28).
Lovens kapitel 5 indeholder alene de generelle bestemmelser om planlægning m.v. inden for den civile sektor. Bestemmelserne inden for de enkelte ministerområder forudsættes suppleret med lovgivning, der regulerer særlige beredskabsmæssige forhold m.v. på det pågældende område.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 13
Den ændrede affattelse af beredskabslovens § 24 er en konsekvens af, at beredskabsplanlægning m.v. omfatter alle ulykker og katastrofer, af indførelsen af begrebet »den civile sektors beredskab« samt af forslagets § 1, nr. 2, om ophævelse af beredskabslovens § 2 om den civile sektors støtte til forsvaret. Beredskabsplanlægningen m.v. inden for de forskellige ministerområder (det centrale niveau) omfatter ikke den beredskabsplanlægning m.v., der finder sted inden for forsvaret. Det foreslås derfor, at de enkelte ministre skal planlægge for at kunne yde støtte til forsvaret.
Ved den civile sektors beredskab forstås de foranstaltninger og den planlægning, der bortset fra de områder, der hører under forsvaret skal foretages for at leve op til formålsbeskrivelsen i § 24.
De enkelte ministre skal fortsat hver især inden for hver deres område varetage beredskabsplanlægningen m.v. Dette indebærer, at sektoransvaret fastholdes. Det påhviler de enkelte ministre at sikre, at lovgivningen inden for de respektive ministerområder indeholder de fornødne bestemmelser til regulering af beredskabsmæssige forhold m.v.
Den generelle koordinationsbeføjelse vil - som efter den gældende lovs § 24, stk. 2 - blive delegeret til Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen vil koordinere beredskabsplanlægningen m.v. i relation til mere omfattende ulykker og katastrofer, der berører flere centrale myndigheder. Der vil blive etableret et centralt netværk af kontaktpersoner, hvor Beredskabsstyrelsen kan varetage en aktiv rolle med henblik på at fremme beredskabsplanlægningen m.v. på det centrale niveau. En af styrelsens opgaver vil være at vurdere sammenhængen mellem de centrale myndigheders beredskabsplanlægning for så vidt angår mere omfattende ulykker og katastrofer. Beredskabsstyrelsen vil endvidere som i dag rådgive myndighederne om beredskabsmæssige spørgsmål m.v.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2 og 18.
Til nr. 14 - 16
Forslagene indebærer, at beredskabet på det kommunale og amtskommunale område ikke længere opdeles i redningsberedskabet og det civile beredskab og er i øvrigt en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 17
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 18
Forslaget om at ophæve beredskabslovens kapitel 6 (§§ 29 32) skal ses i sammenhæng med aftalen om redningsberedskabet efter 2002, hvorefter der sker en forskydning fra det krigsmæssige beredskab bl.a. til fordel for fredsmæssige opgaver. Dette indebærer, at den fremtidige tilrettelæggelse af beredskabet baseres på, at sondringen mellem fredstid og krigstid ophæves, og at organisation og samarbejdsrelationer mellem myndigheder m.fl. skal være de samme såvel i det daglige som ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Der er herefter ikke længere behov for at opretholde lovens særlige bestemmelser om beredskabets organisation under krise eller krig.
Indenrigsministeren har i medfør af beredskabslovens § 29, nr. 2, § 31 og § 32 fastsat bestemmelser om civilregionernes ledelse, sammensætning og opgaver m.v. samt bestemmelser om regionsledelsens sammensætning, kompetence m.v. Bestemmelserne herom i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 1070 af 15. december 1994 om civilregioner m.v. bortfalder.
På det regionale niveau er det hensigten at etablere en bredt sammensat stab i hver region med chefen for politiregionen som leder til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Som konsekvens heraf nedlægges de nuværende syv civilregioner, der har til hovedopgave under krise eller krig at prioritere og koordinere anvendelsen af regionens civile ressourcer.
Efter beredskabslovens § 31 bestemmer de enkelte ministre, i hvilket omfang de beføjelser, der kan udøves af centrale forvaltningsmyndigheder, under krise eller krig skal kunne udøves af forvaltningsorganer, der udpeges dertil. Inden for visse ministerområder er der foretaget delegation af kompetence efter § 31 især til statslige rådgivere, der efter gældende regler er udpeget til at indgå i civilregionerne under krise eller krig.
Efter en ophævelse af lovens kapitel 6 vil delegation af kompetence med henblik på særlige situationer kunne finde sted efter almindelige forvaltningsretlige principper inden for de ministerområder, hvor der skønnes at være behov herfor. De statslige rådgivere, der er udpeget til civilregionerne vil - efter nedlæggelse af civilregionerne - kunne indgå som de pågældende ministerområders repræsentanter i de regionale stabe, der etableres med henblik på at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer.
Forslaget indebærer endelig, at betegnelsen det statslige lokale redningsberedskab ikke længere opretholdes. Ifølge beredskabslovens § 30 henhører det statslige lokale redningsberedskab under politimesteren, der under krise eller krig varetager evakuering, varsling af civilbefolkningen, afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver samt tilsyn med mørklægning. De nævnte opgaver er alle, bortset fra tilsynet med mørklægning, omfattet af bestemmelsen i beredskabslovens § 17, stk. 2, om politiets opgaver i det daglige beredskab. Opgaven med at føre tilsyn med mørklægning anses for at være omfattet af retsplejelovens § 108.
Til nr. 19
Bestemmelsen, som er ny, fastsætter, at kommunalbestyrelsen med regelmæssige mellemrum skal vurdere behovet for, at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og øvrige lokaliteter m.v., der er omfattet af regler fastsat i medfør af beredskabslovens § 33, stk. 2, nr. 2.
Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og lokaliteter m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger i medfør af § 35, stk. 2.
Det forudsættes, at det kommunale redningsberedskab deltager i brand- og evakueringsøvelserne.
Til nr. 20 - 21
Forslagene er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 22
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 14 - 16.
Til nr. 23
Med forslaget præciseres hjemlen i beredskabslovens § 54 til at indkalde værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker.
Til nr. 24
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 25
Efter beredskabslovens § 65, stk. 4, består ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal efter bestemmelsen være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet.
Præsidentrådet, der er sammensat af præsidenterne for de kollegiale retter, har anbefalet, at bestemmelser om dommermedvirken i offentlige nævn formuleres således, at det udtrykkeligt angives, at det pågældende medlem skal være dommer. Justitsministeriet har henstillet til samtlige ministerier at bringe bestemmelser om dommermedvirken i offentlige nævn i overensstemmelse med Præsidentrådets anbefalinger.
Bestemmelsen i § 65, stk. 4, om ankenævnet er en såkaldt mellemform, idet formanden for ankenævnet enten skal være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer.
Præsidentrådet finder en sådan mellemform uhensigtsmæssig. I konsekvens heraf foreslås, at mellemformen udgår, således at det i bestemmelsen angives, at formanden for ankenævnet skal være landsdommer.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003. § 1, nr. 3, foreslås dog først at træde kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse.
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, foretages følgende ændringer:
§ 1. - - - 1. § 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. Under krise eller krig indgår det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet i redningsberedskabet.
§ 2. Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar. 2. § 2 ophæves.
§ 4. - - - 3. § 4, stk. 3 - 5, ophæves.
Stk. 3. Indenrigsministeren nedsætter et redningsråd, der rådgiver indenrigsministeren i spørgsmål om det kommunale redningsberedskab og foretager prøvealarmering af det statslige regionale og det kommunale redningsberedskab. Redningsrådet består af 8 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening, 1 medlem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1 medlem udpeges af justitsministeren, medens indenrigsministeren udpeger 3 medlemmer. I sager vedrørende tekniske og personalemæssige spørgsmål tilforordnes rådet 1 repræsentant for den organisation, der repræsenterer de kommunale beredskabschefer, 1 repræsentant for de private redningsvæsener, jf. § 13, stk. 1, og 1 repræsentant for personalet i de kommunale redningsberedskaber.
Stk. 4. Blandt rådets medlemmer udnævner indenrigsministeren formand og næstformand, hvoraf den ene skal være en af repræsentanterne for Kommunernes Landsforening.
Stk. 5. Indenrigsministeren afholder udgifterne ved Redningsrådets virksomhed.
§ 5. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet og det civile beredskab. 4. I § 5, stk. 1, udgår »og det civile beredskab«.
§ 9. - - - 5. I § 9, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politimesteren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. »Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«
Stk. 3. Reglerne i § 11, stk. 1, § 20, stk. 1-4, 6 og 7, § 21, § 22, § 28, § 29, stk. 1, 2 og 5, § 61, stk. 1 -5, og § 61 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. 6. I § 9, stk. 3, ændres »§ 61, stk. 1 5, og § 61 b, stk. 1« til: »§ 61, stk. 1 5 og stk. 7, § 61 a og § 61 b«.
§ 10. - - - 7. I § 10, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.:
Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter §§ 34-37 er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politimesteren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. »For kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«
§ 11. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kommunalbestyrelserne i Københavns Amt og Københavns Amtsråd skal samordne opgaver inden for redningsberedskabet. Opgaver, der ikke er omfattet af samordningen, skal varetages af kommunalbestyrelsen eller af en beredskabskommission, der er nedsat i overensstemmelse med reglerne i § 9, stk. 2, eller § 10. 8. § 11 ophæves.
Stk. 2. Samordningen efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren, som i tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelserne fastsætter samordningens indhold. De opgaver, der er omfattet af samordningen, varetages af en fælles beredskabskommission, hvis sammensætning fastsættes af indenrigsministeren.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan godkende, at Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt kommunalbestyrelser i Frederiksborg og Roskilde Amter tilslutter sig samordningen efter stk. 1.
§ 12. - - - 9. § 12, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Indenrigsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner.
Stk. 4. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1-3. 10. I § 12, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »stk. 1 3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 17. Den samlede indsats ved større fredstidsskader koordineres i øvrigt af politimesteren, jf. retsplejelovens § 108. 11. I § 17, stk. 1, ændres »fredstidsskader« til: »skader«.
12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
Kapitel 5 Planlægning m.v. »Beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor«
13. § 24 affattes således:
§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for det civile beredskab, jf. § 2. »§ 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret.
Stk. 2. Indenrigsministeren koordinerer planlægningen vedrørende det civile beredskab og de deraf følgende foranstaltninger, jf. stk. 1, og gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Indenrigs- og sundhedsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.«
§ 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. 14. I § 25, stk. 1, ændres »kommunens redningsberedskab og civile beredskab« til: »kommunens beredskab«.
Stk. 2. Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab. Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde. 15. I § 25, stk. 2, ændres »amtskommunens civile beredskab« til: »amtskommunens beredskab«.
§ 27. De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning, jf. § 25, stk. 1 og 2. 16. I § 27 ændres »amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning« til: »amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning«.
§ 28. Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for det civile beredskab. 17. I § 28, stk. 1 og 2, ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det civile beredskab.
Kapitel 6 18. Kapitel 6 ophæves.
Beredskabets organisation under krise eller krig
§ 29. Indenrigsministeren fastsætter regler om
1) redningsberedskabets organisation,
2) landets inddeling i rednings- og civilregioner, deres opgaver, deres sammensætning og ledelsen af disse og
3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige redningsberedskab, det kommunale redningsberedskab og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet.
§ 30. Det statslige lokale redningsberedskab hører under politimesteren.
Stk. 2. Politimesteren varetager under krise eller krig efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, følgende opgaver:
1) evakuering,
2) varsling af civilbefolkningen,
3) afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver,
4) tilsyn med mørklægning og
5) andre beredskabsopgaver, som efter forhandling med justitsministeren henlægges til politiet.
Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der varetager opgaverne efter stk. 2 i de politikredse, hvor det kommunale redningsberedskab er samordnet efter §§ 10 og 11.
§ 31. De enkelte ministre bestemmer, i hvilket omfang de beføjelser, der kan udøves af centrale forvaltningsmyndigheder, under krise eller krig skal kunne udøves af forvaltningsorganer, der udpeges dertil.
§ 32. En amtskommunes eller kommunes ressourcer inden for det civile beredskab kan af indenrigsministeren eller forvaltningsorganer, som ministeren udpeger hertil, under krise eller krig kræves stillet til rådighed for en anden amtskommunes eller kommunes civile beredskab. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 35. - - - 19. I § 35 indsættes som nyt stk.:
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer, 1) hvor der er særlig brandfarlige forhold, 2) hvor der samles mange mennesker, eller 3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.
§ 38. - - - Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver. 20. I § 38, stk. 2, ændres »civile beredskabsopgaver« til: »opgaver inden for den civile sektors beredskab«.
§ 45. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af det civile beredskab. 21. I § 45 ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
§ 51. - - - Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens redningsberedskab og civile beredskab. 22. I § 51, stk. 3, ændres »kommunens redningsberedskab og civile beredskab« til: »kommunens beredskab«.
§ 54. De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom. 23. I § 54 indsættes som nyt stk.:
»Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom.«
§ 57. Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og det civile beredskab, der pålægges dem. 24. I § 57 ændres »det civile beredskab« til: »den civile sektors beredskab«.
§ 65. - - - Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. 25. I § 65, stk. 4, 2. pkt., udgår »eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.