Forslag til Lov om ændring af lov om beskyttelsesrum\n(Smidiggørelse af reglerne for opførelse og indretning af sikringsrum m.v. og forlængelse af klargøringsfristen for sikringsrum)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00109@2002-12-05/da
Indhold
I lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum, som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, § 3, § 4, stk. 3, § 4 a, stk. 3, § 5, § 6, § 7, stk. 2, § 8, § 9, § 14, § 19, stk. 3, samt § 21, stk. 2, ændres »indenrigsministeren« til: »indenrigs- og sundhedsministeren«.
2. I § 3, 2. pkt., ændres »med kort varsel« til: »med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
3. I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og stk. 2.«
4. I § 6, 2. pkt. ændres »med kort varsel« til: »med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
5. I § 16, stk. 1, nr. 1, udgår »eller således, at de ikke kan klargøres med kort varsel, jf. § 3 og § 6,«.
6. § 20, 1. pkt., affattes således:
»Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere eller denne lovgivning, opretholdes som sådanne, jf. dog stk. 2«.
7. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombygning.«
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om beskyttelsesrum, jf. lov nr. 1055 af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992-93, forhandlingerne s. 2861, 3547, 3939, 4333, Tillæg A s. 4293 og Tillæg B s. 479) som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994 (jf. Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 601, 805, 1711, 1939, Tillæg A s. 496 og Tillæg B s. 102). Loven ændrede § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, 1. pkt., og der indføjedes en ny § 4 a.
1. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold
Administrationen af reglerne om beskyttelsesrum blev ved lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum overført fra staten til kommunerne. Dette skete bl.a. ud fra en vurdering af, at kommunalbestyrelsen bedst selv kunne tage stilling til behovet for sikringsrum i kommunen på baggrund bl.a. af en lokal vurdering af bebyggelsens tæthed, kommunens beliggenhed, »udsathedsgraden« og særlige risici. Formålet med loven var endvidere at smidiggøre reglerne om opførelse af sikringsrum.
På anmodning fra Indenrigsministeriet fulgte Beredskabsstyrelsen herefter udviklingen på området nøje. Styrelsen afgav i 1998 en redegørelse om sikringsrumsplanlægningen i 1993-1997, som af ministeriet blev videresendt til Folketingets Kommunaludvalg. På baggrund af det konstaterede fald i tilvæksten i antallet af sikringsrumspladser sendte Beredskabsstyrelsen 20. oktober 1999 et brev til alle kommunalbestyrelser med en orientering om udviklingen på sikringsrumsområdet.
Beredskabsstyrelsen har fortsat fulgt udviklingen og i 2002 udarbejdet en ny rapport om beskyttelsesrumsberedskabet herunder udviklingen på sikringsrumsområdet i perioden 1998-2001. I denne rapport gennemgås udviklingen på beskyttelsesrumsområdet siden 1933, der redegøres for den sikkerhedspolitiske situation og beskyttelsesrumsområdet i andre europæiske lande, og der fremsættes på baggrund heraf en række anbefalinger med hensyn til det fremtidige beskyttelsesrumsberedskab.
Dette lovforslag indeholder en gennemførelse af rapportens anbefalinger og har til formål at smidiggøre reglerne for opførelse og indretning af sikringsrum m.v. og at forlænge klargøringsfristen for disse rum.
2. Formålet med beskyttelsesrum og sikringsrum
Formålet med beskyttelsesrum og sikringsrum er at beskytte civilbefolkningen mod følgerne af luftangreb.
Beskyttelsesrum er en samlet betegnelse for offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Sikringsrum er private rum, der først skal indrettes til egentlige beskyttelsesrum, når indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer det.
Det kvalitative mål for beskyttelsesrumsberedskabet er, at rummene så vidt muligt skal være nedstyrtningssikre, sprængstyksikre, gassikre, yde en rimelig beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have rimelige flugtmuligheder.
Den langsigtede kvantitative målsætning har været, at der bør være en beskyttelsesrumsplads til rådighed for hver indbygger i boligen og ved arbejdspladsen eller inden for en ganglinieafstand af 200 m. Endvidere er det ønskeligt, at der langs vigtige trafikårer findes beskyttelsesrum til trafikanter.
3. Status på område
Med udgangen af 2001 var der ca. 4.693.000 pladser i beskyttelsesrum og sikringsrum, der fordelte sig med ca. 152.300 pladser i betondækningsgrave og andre fritliggende offentlige rum, ca. 76.900 pladser i kombinerede offentlige beskyttelsesrum, ca. 720.000 pladser i supplerende offentlige beskyttelsesrum og ca. 3.743.800 pladser i private lovpligtige sikringsrum.
Pladserne er ikke jævnt fordelt over landet. Specielt har mange byområder fra før 1950 færre beskyttelsesrum end nyere byområder. Betondækningsgravene er alle mindst ca. 50 år gamle. Ca. 400 betondækningsgrave med i alt ca. 20.000 pladser ligger på privat grund, hvor ejeren modtager en årlig afsavnsgodtgørelse fra kommunen. Den samlede afsavnsgodtgørelse udgjorde i 2000 ca. 150.000 kr.
Den årlige tilvækst i antallet af sikringsrumspladser er i perioden fra 1992 til 2001 faldet fra ca. 50.000 til ca. 13.000.
4. Klargøring af sikringsrum og beskyttelsesrum
Alle typer rum skal i henhold til beskyttelsesrumsloven kunne klargøres med kort varsel. Denne tidsfrist er i forarbejderne til beskyttelsesrumsloven fastsat til 24 timer. Kravet har i praksis været, at der inden for denne frist skal kunne ske en foreløbig klargøring, således at rummene kan yde en rimelig, foreløbig beskyttelse. Denne korte frist har medført en begrænsning i den mulighed, der består efter beskyttelsesrumslovens §§ 3 og 6 for at anvende rummene til andre formål, så længe indenrigs- og sundhedsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres. Det foreslås, at denne frist lempes for at give større frihed med hensyn til anvendelsen af rummene i fredstid.
5. Behovet for fortsat etablering af sikringsrum og beskyttelsesrum
Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning bør der alene bruges ressourcer til fortsat opførelse af beskyttelsesrum, hvis det er velbegrundet fortsat at basere en del af beredskabet på denne form for beskyttelse af civilbefolkningen.
Som færdiggjorte rum yder beskyttelsesrummene beskyttelse i overensstemmelse med det kvalitative mål, der er nævnt under pkt. 2. Den reelle nyttevirkning af rummene afhænger dog af varslingsmulighederne og af, om befolkningen kan nå at komme i beskyttelsesrummet i tide i forhold til den aktuelle trussel, samt at truslen har en karakter, som rummet yder beskyttelse mod.
Da hverken de offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrummene er klargjorte, kan de ikke uden videre nyttiggøres til beskyttelsesformål i tilfælde af uvarslede hændelser som f.eks. terrorangreb. Rummene må derfor betragtes som en ren krigsmæssig foranstaltning, der kun tager sigte på varslede krigsmæssige hændelser i mere traditionel forstand.
Af denne årsag sammenholdt med den sikkerhedspolitiske udvikling og det betydelige antal pladser, som allerede findes, kan der ikke på nuværende tidspunkt fremføres vægtige argumenter for at tilskynde til en forøgelse af antallet af sikringsrumspladser.
Der er i Norge og Sverige stillet forslag om at ophøre med nybygning af beskyttelsesrum. Eksisterende rum skal dog fortsat vedligeholdes.
På grund af rummenes beskyttelsesværdi og den usikkerhed, der knytter sig til udviklingen af trusselsbilledet og karakteren af de mulige trusler i fremtiden, ses der imidlertid ikke at være grundlag for at ophæve de gældende regler.
Med det foreliggende forslag kan kommunalbestyrelserne fortsat efter lokale vurderinger vælge at benytte muligheden for at pålægge sikringsrumspligt ved nybyggeri. Herudover kan indenrigs- og sundhedsministeren i en situation, hvor det vurderes at være relevant, pålægge kommunalbestyrelserne at udnytte denne adgang.
6. Betondækningsgrave
I medfør af beskyttelsesrumslovens § 19, stk. 3, har indenrigsministeren fastsat bekendtgørelse nr. 77 af 18. februar 1993 om fjernelse af betondækningsgrave. Bekendtgørelsen følger den dagældende praksis for fjernelse af betondækningsgrave, der er beskrevet i forarbejderne til loven.
Beredskabsstyrelsen betragter fortsat betondækningsgravene som en relevant beskyttelse, der i vid udstrækning er nedstyrtningssikre, sprængstyksikre, gassikre (efter klargøring), yder en rimelig beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og har rimelige flugtmuligheder.
Beredskabsstyrelsen vil nærmere vurdere, hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser betondækningsgravene, særligt på privat grund, bør kunne fjernes i videre udstrækning end hidtil. Hvis undersøgelsen giver grundlag for lempelser i de gældende regler, vil der kunne udstedes en ny bekendtgørelse om fjernelse af betondækningsgrave i medfør af beskyttelsesrumslovens § 19.
7. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det må forventes, at eksisterende sikringsrum og beskyttelsesrum i offentlige bygninger i videre omfang end hidtil vil kunne anvendes til daglige formål.
8. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
10. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været til høring hos Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug, og Fiskeri, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspolitichefen Afd. A, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Vandværkers Forening, Kommunalteknisk Chefforening, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Storkøbenhavn Sjælland, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Jylland Fyn, Forsikring og Pension, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Amtsdirektørforeningen, Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falcks Redningskorps, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabs-Forbundet, Dansk Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, HORESTA (Hotel-, Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Danmarks Restaurant- og Cafeteriaforening, Selskabet for Risikovurdering, Brandteknisk Selskab, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Centralorganisationen for Stampersonel i Redningsberedskabet, Landstalsmandsudvalget for Menige, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Landsforeningen for Politiets Beredskabs-Ordenskorps, Politiforbundet i Danmark, Teknisk Landsforbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID, Beredskab Storkøbenhavn samt Beredskabsstyrelsen.
Positive konsekvenser /mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser /merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvens af sammenlægningen af Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet.
Til nr. 2
Den nugældende klargøringsfrist er på 24 timer. Fristen fremgår af forarbejderne til lov om beskyttelsesrum og er endvidere indføjet i Beredskabsstyrelsens »Reglement for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger« fra 1993. Kravet har ingen sammenhæng med andre frister, herunder fristen for mobilisering af redningsberedskabets krigsmæssige reserver, og varslet er kortere end det, der hidtil har været gældende i de øvrige nordiske lande.
Det findes hensigtsmæssigt at lempe dette krav og at give indenrigs- og sundhedsministeren hjemmel til at fastsætte klargøringsvarslet i bekendtgørelsesform efter konkret vurdering i en given situation. En sådan lempelse indebærer øgede anvendelsesmuligheder i fredstid og vil kunne finde anvendelse både på nye rum og på allerede eksisterende rum, der ønskes udnyttet på en anden måde. I en bekendtgørelse vil der kunne fastsættes strafbestemmelser, jf. lovens § 16, stk. 2.
Til nr. 3
Med et uændret regelgrundlag må faldet i tilvæksten af sikringsrum antages at fortsætte, og tilvæksten vil måske endda ophøre. Med forslaget indsættes der en bestemmelse i beskyttelsesrumsloven om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunerne at udnytte adgangen til at pålægge sikringsrumspligt. Herigennem kan der sikres mulighed for at gennemføre den ønskede tilvækst af sikringsrumspladser, hvis det på et tidspunkt konkret vurderes, at det er en relevant beskyttelse at kunne tilbyde befolkningen i forhold til et givet trusselsbillede.
Til nr. 4
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 5
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 2 og § 1, nr. 4.
Til nr. 6
Efter § 20 i beskyttelsesrumsloven er det kun sikringsrum, der er indrettet efter den tidligere lovgivning, dvs. inden 1. januar 1993, der skal opretholdes som sådanne. Det præciseres med bestemmelsen, at denne bestemmelse også gælder for sikringsrum, der er indrettet efter den gældende lovgivning.
Til nr. 7
Bestemmelsen, som er ny, foreslås indføjet, idet et sikringsrum efter gældende praksis kun tillades nedlagt, såfremt den bygning, det er knyttet til, nedrives. Formålet med bestemmelsen er at åbne mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan godkende, at et sikringsrum nedlægges, uden at bygningen samtidig nedrives, såfremt det udgør en hindring for en planlagt ombygning eller lignende.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Bestemmelsen indeholder regler om territorial afgrænsning.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum, som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, § 3, § 4, stk. 3, § 4 a, stk. 3, § 5, § 6, § 7, stk. 2, § 8, § 9, § 14, § 19, stk. 3, samt § 21, stk. 2, ændres »indenrigsministeren« til: »indenrigs- og sundhedsministeren«.
§ 3. Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres, jf. § 8, stk. 1. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som offentlige beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres med kort varsel. 2. I § 3, 2. pkt., ændres »med kort varsel« til: »med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der skal opføres sikringsrum i nye bygninger med undtagelse af 3. I § 4 indsættes som stk. 4 :
1) fritliggende en- og tofamilieshuse og boligbyggeri på ikke over 2 etager,
2) bygninger, der er bestemt både til bolig for een husstand og til virksomheder, hvor der ikke skal beskæftiges i alt mere end 5 personer samtidig, jf. dog stk. 2, og
3) bygninger, hvor der ikke indrettes bolig og ikke skal beskæftiges mere end 10 personer samtidig, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan påbyde, at der i bygninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal opføres sikringsrum, hvis antallet af beskæftigede personer inden 2 år efter, at bygningen er taget i brug, overstiger det antal beskæftigede, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om opførelse af sikringsrum i nye trafikale anlæg af betydning for den almene samfærdsel.
»Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at udnytte mulighederne for at pålægge sikringsrumspligt efter stk. 1 og stk. 2.«
§ 6. Sikringsrum kan anvendes til andre formål, så længe indenrigsministeren ikke har bestemt, at de skal klargøres til beskyttelsesrum, jf. § 8, stk. 2. Denne benyttelse må ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, og de skal kunne klargøres til beskyttelsesrum med kort varsel. 4. I § 6, 2. pkt. ændres» med kort varsel« til: »med et varsel, som indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte«.
§ 16. Med bøde straffes den, der 1) benytter offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum på en sådan måde, at benyttelsen forringer rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum, eller således, at de ikke kan klargøres med kort varsel, jf. § 3 og § 6, eller 5. I § 16, stk. 1, nr. 1, udgår »eller således, at de ikke kan klargøres med kort varsel, jf. § 3 og § 6,«.
§ 20. Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere lovgivning, opretholdes som sådanne. § 6, § 8, stk. 2, § 12, stk. 1, 2. pkt., § 13, § 15 og § 16 finder tilsvarende anvendelse på disse sikringsrum. 6. § 20, 1. pkt. , affattes således: »Sikringsrum og murgennembrydninger, der er indrettet efter den tidligere eller denne lovgivning, opretholdes som sådanne, jf. dog stk. 2«.
7. I § 20 indsættes som stk. 2 :
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde godkende nedlæggelse af sikringsrum, uden at der skal opføres erstatningsrum, såfremt sikringsrummet udgør en hindring for gennemførelse af en aktuel ombygning.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.