Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00115@2002-12-09/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om forældremyndighed og samvær, jf. lov nr. 387 af 14. juni 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer.

1. I § 17, stk. 1, indsættes efter » Statsamtet træffer efter anmodning « ordene: » eller efter tilkendegivelse fra barnet «.

2. I § 17 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Hvis der kunne træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet, jf. § 42 i lov om social service, hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden, havde haft forældremyndigheden, kan der kun fastsættes overvåget samvær. «

3. § 29 affattes således:

» § 29. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal der finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis der foreligger dokumentation for at antage, at barnet ikke er modent hertil, eller det må antages at være til åbenlys skade for barnet. «

4. Efter § 29 indsættes som ny paragraf:

» § 29 a. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal statsamtet, hvis samtalen med barnet, jf. § 29, eller omstændighederne i øvrigt tilsiger det, udpege en uvildig person, som det må antages at barnet har tillid til, til at udtale sig på barnets vegne. «

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Danmark har ratificeret børnekonventionen. Ifølge artikel 12 skal barnet sikres en ret til at udtale sig i alle forhold, der vedrører barnet en ret, der især gælder i sager, der forelægges en dømmende myndighed eller forvaltningsmyndighed, der vedrører barnet. Sager om, hvor et barn skal bo, og hvor meget barnet må se sin anden forælder og eventuelle søskende, må siges at være en beslutning om barnet, der er meget vidtrækkende.

Ifølge gældende regler skal der, hvis barnet er fyldt 12 år, før afgørelse om forældremyndighed og samvær træffes, finde en samtale sted med barnet. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger dette.

Det forekommer forslagsstillerne, at man ved denne måde at udforme reglerne på har overladt for stort et skøn til forældrene og myndighederne, hvorved barnets ret til at blive hørt ikke sjældent tilsidesættes. En for myndighederne omvendt bevisbyrde, hvorefter barnet skal høres, medmindre det kan dokumenteres, at barnet ikke er modent nok eller vil tage skade, vil derfor være at foretrække. Herved sikres det, at der skal foretages en positiv overvejelse hos myndigheden, før der træffes beslutning.

For mange børn er det ikke desto mindre en alvorlig sag at udtale sig om, hvem barnet helst vil bo hos, eller om samværets omfang m.v. Forslagsstillerne har derfor peget på, at barnet skal kunne pege på en slags talsperson, der kan formidle barnets ønsker. Det er forslagsstillernes opfattelse, at manglende høring af barnet eller manglende dokumentation for, at barnet ikke er modent nok eller vil tage skade heraf, skal medføre ugyldighed. Begrundelsen for, at manglende høring af barnet skal have ugyldighedsvirkning, er et forsøg på at få prioriteret den regel med en vis alvor. Ikke sjældent tilsidesættes den type processuelle regler ud fra traditionelle forvaltningsretlige overvejelser, idet dansk tradition ser på sagens helhed. For at sikre, at denne regel tages alvorligt, foreslås således, at manglende overholdelse heraf skal have ugyldighedsvirkning.

På tilsvarende måde skal børn have ret til at udtale sig om fastlæggelse af samværet, herunder den fysiske placering. Bor forældrene i hver sin ende af landet, kan det være et ønske hos barnet i hvert fald i præpuberteten og herefter at slippe for de lange rejser hver fjortende dag, men i stedet vælge længere ferieophold hos samværsforælderen.

I en række tilfælde forekommer der samværssager, hvor forældrenes følelsesmæssige relation er så problematisk, at der er en reel fare for, at forældrene bruger deres børn som gidsler i forældrenes interne konflikt. I disse tilfælde manipuleres barnet til at vurdere den ene forælder negativt. Herved sættes barnet i et dilemma, hvor det presses til at skulle vælge mellem sine forældre, og derved sættes barnet i en situation, hvor dets høringsret kommer til at virke som en byrde fyldt med skyld og dårlig samvittighed. Det er et dilemma, hvis konsekvenser rækker langt ud over, hvad barnet selv vil kunne overskue i høringsøjeblikket. Det må derfor naturligvis sikres, at der i sager, hvor der måtte være tvivl om, hvorvidt børnene presses til at udtale sig negativt om samvær med den ene forælder, tages særlige forholdsregler. Som en særlig forpligtelse påhviler det således den børnesagkyndige at sikre, at man ved høring af barnet kommer hele vejen rundt om omstændighederne for barnets udsagn.

Der bør endvidere overvejes indført en mulighed for, at skilsmissebørn får information om, at barnet selv kan rejse spørgsmålet om ændring af samværet, eventuelt via en talsperson. Information kan meddelelses via pjecer på skoler og biblioteker, hvor børn gøres opmærksomme på, at de selv har nogle rettigheder. Disse informationer skal gives på en måde, hvor det gøres tydeligt for barnet, at far eller mor ikke oplever sig svigtet af barnet, men at far eller mor vil have det bedst med deres liv, hvis barnet er tilfreds. Opstår der uenighed mellem forældrene om samværets afvikling, bør barnet inddrages med egentlig udtaleret, eventuelt via en talsperson.

Ikke sjældent er der børn, som i samværsperioden udsættes for omsorgssvigt. Det bør derfor understreges, at forældre ikke har rettigheder som samværsforældre, som de ikke ville have, hvis de selv havde forældremyndigheden. Det betyder, at opstår der usikkerhed om, hvorvidt barnet udsættes for omsorgssvigt, må samvær ikke forekomme, medmindre det er overvåget. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det af Socialistisk Folkeparti fremsatte beslutningsforslag nr. B 53 om revision af bestemmelserne om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed og samvær.

Ad nr. 1

Efter § 17 i lov om forældremyndighed og samvær træffer statsamtet efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed.

Det foreslås, at der gives barnet en adgang til overfor statsamtet at tilkendegive, at barnet ønsker ændringer i samværet, og at en sådan tilkendegivelse fra barnet indebærer, at statsamtet skal træffe afgørelse om eventuelle ændringer i samværet. Der stilles ikke særlige krav til formen for en sådan tilkendegivelse, som efter omstændighederne kan gives mundtligt eller via en person, som har barnets tillid.

Ad nr. 2

Efter den sociale servicelovs § 42 kan børn og unge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver anbringes uden for hjemmet, hvis der er en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.

Lovforslaget indebærer, at hvis der kunne træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet, jf. § 42 i lov om social service, hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden, havde haft forældremyndigheden, kan der kun fastsættes overvåget samvær. Af Civilretsdirektoratets vejledning om forældremyndighed og samvær fremgår bl.a., at det følger af lovens § 17, at statsamtet kan etablere samvær med overvågning, hvis dette er bedst for barnet. Lovforslaget indebærer, at der i de omhandlede tilfælde skal fastsættes samvær med overvågning. Den nærmere fastlæggelse af samværet og overvågningen heraf må besluttes af statsamtet på baggrund af en individuel bedømmelse af den konkrete sag.

Der henvises endvidere til den generelle regel om, at barnet skal høres om samvær, og i den forbindelse kan barnet tilkendegive, at barnet ikke ønsker samvær.

Ad nr. 3

Efter § 29 i lov om forældremyndighed og samvær skal der, hvis barnet er fyldt 12 år, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

Ved lovforslaget foreslås det, at der som udgangspunkt skal finde en aftale sted uanset barnets alder. Samtalen kan kun undlades, hvis der foreligger dokumentation for at antage, at barnet ikke er modent hertil, eller det må antages at være til åbenlys skade for barnet. Herved begrænses den gældende undtagelsesbestemmelse: dels ved, at der kræves dokumentation for, at barnet ikke er modent til en sådan samtale, og dels ved, at reglen om undladelsen af en samtale, fordi det vil være til skade for barnet, kun finder anvendelse, hvis det er åbenlyst, at det vil være til skade for barnet. Endelig udgår muligheden for at undlade en samtale, hvis samtalen må antages at være uden betydning for sagen.

Ad nr. 4

Som en ny bestemmelse foreslås det, at barnet, før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, får mulighed for at pege på en person, der kan udtale sig på barnets vegne. Det er dog en betingelse, at barnet efter § 29 har ret til en samtale.

Den foreslåede regel indebærer bl.a., at barnet i forbindelse med udøvelsen af samværet og ændringer af samværet, herunder ændring af den fysiske afvikling af samværet, samt hvis der opstår uenighed om forløbet af samværet mellem forældrene, ud over at have ret til at udtale sig, jf. § 29, også har ret til at udpege en uvildig person, der kan tale på barnets vegne, jf. § 29.

Hvis barnet i samtalen udtrykker et sådant ønske, eller hvis omstændighederne i øvrigt tilsiger det, skal statsamtet, før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, udpege en uvildig person, som det må antages at barnet har tillid til, til at udtale sig på barnets vegne.

Det foreslås, at loven træder i kraft hurtigst muligt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Anne Baastrup (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forældremyndighed og samvær. (Forbedring af barnets rettigheder).

(Lovforslag nr. L 115).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. I lov om forældremyndighed og samvær, jf. lov nr. 387 af 14. juni 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer. Rk. 3. Samvær m.v. Rk. 4. § 16. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. Rk. 5. § 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet. 1. I § 17, stk. 1, indsættes efter » Statsamtet træffer efter anmodning « ordene: » eller efter tilkendegivelse fra barnet «. Rk. 6. Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold. Rk. 7. Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Rk. 8. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget samvær. Rk. 9. 2. I § 17 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: Rk. 10. » Stk. 5. Hvis der kunne træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet, jf. § 42 i lov om social service, hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden, havde haft forældremyndigheden, kan der kun fastsættes overvåget samvær. « Rk. 11. Sagsbehandling 3. § 29 affattes således: Rk. 12. § 29. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. » § 29. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal der finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis der foreligger dokumentation for at antage, at barnet ikke er modent hertil, eller det må antages at være til åbenlys skade for barnet. « Rk. 13. Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i stk.1, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Rk. 14. 4. Efter § 29 indsættes som ny paragraf: Rk. 15. » § 29 a. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal statsamtet, hvis samtalen med barnet, jf. § 29, eller omstændighederne i øvrigt tilsiger det, udpege en uvildig person, som det må antages at barnet har tillid til, til at udtale sig på barnets vegne. «

Gældende formulering Lovforslaget

I lov om forældremyndighed og samvær, jf. lov nr. 387 af 14. juni 1995, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 461 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer.

Samvær m.v.

§ 16. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær.

§ 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet. 1. I § 17, stk. 1, indsættes efter » Statsamtet træffer efter anmodning « ordene: » eller efter tilkendegivelse fra barnet «.

Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold.

Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget samvær.

2. I § 17 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

» Stk. 5. Hvis der kunne træffes afgørelse om anbringelse af barnet uden for hjemmet, jf. § 42 i lov om social service, hvis den forælder, der ikke har forældremyndigheden, havde haft forældremyndigheden, kan der kun fastsættes overvåget samvær. «

Sagsbehandling 3. § 29 affattes således:

§ 29. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. » § 29. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal der finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis der foreligger dokumentation for at antage, at barnet ikke er modent hertil, eller det må antages at være til åbenlys skade for barnet. «

Stk. 2. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted som nævnt i stk.1, hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det.

4. Efter § 29 indsættes som ny paragraf:

» § 29 a. Før der træffes afgørelse om en sag om forældremyndighed eller samvær, skal statsamtet, hvis samtalen med barnet, jf. § 29, eller omstændighederne i øvrigt tilsiger det, udpege en uvildig person, som det må antages at barnet har tillid til, til at udtale sig på barnets vegne. «

Versioner

1. 2002-12-09