Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00120@2003-01-09/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

2. I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«.

4. § 2, stk. 2 og 3 ophæves.

5. I § 4 indsættes som stykke 2:

» Stk. 2. En ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.«

6. I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«: »om afskedigelse«.

7. Efter § 4 b indsættes:

» § 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.

Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.«

Loven træder i kraft den 1. juli 2003. For så vidt angår bestemmelser i kollektive overenskomster, har loven først virkning fra det tidspunkt, til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør.

Lovforslaget har til formål at sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse af deres foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse og afskedigelse. Forslaget har således til formål at forbyde, at en arbejdsgiver i en ansættelsessituation stiller krav om, at en ansøger til en ledig stilling er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening som forudsætning for ansættelsen. Lovforslaget skal endvidere sikre lønmodtagere en bedre beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold i tilfælde af, at en lønmodtager ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening.

Forslaget har endelig til formål at ændre retstilstanden vedrørende de såkaldte eksklusivbestemmelser, som findes i en række kollektive overenskomster på det private arbejdsmarked. Forslaget skal sikre, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening. På samme måde skal det sikres, at der ikke fremover gyldigt kan indgås aftaler, som forpligter en lønmodtager til udelukkende eller fortrinsvis at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, som er medlem af en forening eller en bestemt forening. Eksklusivbestemmelser i eksisterende overenskomster vil være gældende, indtil overenskomsterne vil kunne opsiges til ophør. Indtil dette tidspunkt kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en eksklusivbestemmelse, derfor handle i overensstemmelse med en sådan bestemmelse. Efter dette tidspunkt vil eksklusivbestemmelser være ugyldige.

Forslaget fremsættes på baggrund af regeringsgrundlaget som en del af regeringens frihedspakke på arbejdsmarkedet. Forslaget er samtidig en opfølgning på folketingsbeslutningen af 14. maj 2002 (B 47 fra folketingsåret 2001-02, 2. samling), ifølge hvilken regeringen inden 1. januar 2003 skal fremsætte lovforslag om sikring af organisationsfriheden.

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2002 udvalget om eksklusivbestemmelser. Udvalget havde til opgave at undersøge omfanget og betydningen af sådanne bestemmelser og forhold, som fordrer medlemskab af bestemte foreninger som forudsætning for at kunne udøve et erhverv, samt at belyse forholdet til Danmarks internationale forpligtelser. Udvalget havde endvidere til opgave at komme med anbefalinger og forslag til initiativer, som i højere grad kunne sikre den negative foreningsfrihed.

Udvalget afgav betænkning i juni 2002 (betænkning nr. 1419). Udvalget har samlet vurderet, at det på nuværende tidspunkt udfra en juridisk vurdering ikke er nødvendigt at ændre retstilstanden på baggrund af Danmarks internationale forpligtelser.

Udvalget har i overensstemmelse med kommissoriet vurderet behovet for at opretholde eksklusivbestemmelserne på arbejdsmarkedet og konsekvenserne af at ændre retstilstanden. Udvalget har foreslået ændringer i retstilstanden vedrørende de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere. Udvalget har bl.a. peget på, at den generelle samfundsudvikling og udviklingen på arbejdsmarkedet ikke i samme grad som tidligere kan begrunde behovet for eksklusivbestemmelser, idet der i dag er etableret stærke og repræsentative faglige organisationer på det danske arbejdsmarked. Udvalget har endvidere henvist til, at de fordele, der er forbundet med et foreningsmedlemskab, i sig selv bør være tilstrækkelig grund til at være medlem af en fagforening. Udvalget vurderer, at eftersom eksklusivbestemmelser kun vedrører en begrænset del af arbejdsmarkedet, vil en ændring af retstilstanden alene have marginal betydning for organisationsprocenten. Udvalget har endelig peget på, at eksklusivbestemmelser kan have begrænsende effekt på udbudet af arbejdskraft, at aftalefriheden på arbejdsmarkedet ikke er et stationært begreb, og at der på flere områder er fastsat grænser for, hvad arbejdsmarkedets parter lovligt kan aftale.

Ud over de aftalebaserede eksklusivbestemmelser mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgivere har udvalget om eksklusivbestemmelser peget på enkelte yderligere områder med eksklusivbestemmelser eller eksklusivlignende forhold.

Kravet i retsplejelovens § 143 om pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet for alle advokater har således karakter af en lovbaseret eksklusivbestemmelse.

På sygesikringsområdet indeholder overenskomsterne for de liberale erhverv endvidere bestemmelser eller forudsætninger om medlemskab af vedkommende faglige organisation. Eksklusivbestemmelserne på dette område er således afledt af lovgivningen inden for sundhedssektoren.

Endelig har udvalget fundet, at der i forbindelse med svendeprøver umiddelbart synes at finde en forskelsbehandling sted på grund af foreningsforhold. Ifølge det oplyste skal uorganiserede arbejdsgivere således oftest betale det dobbelte for lærlinges svendeprøver i forhold til organiserede arbejdsgivere.

Udvalget om eksklusivbestemmelser har i betænkningen anbefalet, at de eksisterende ordninger for både pligtmæssigt medlemskab af Advokatsamfundet og overenskomsterne på sygesikringsområdet opretholdes. Udvalget har samtidig anbefalet, at forholdet vedrørende gebyr for deltagelse i svendeprøver undersøges nærmere.

Selv om det således i betænkningen er lagt til grund, at der gør sig særlige hensyn gældende på advokat- og sygesikringsområdet, finder regeringen det i lyset af de principielle hensyn til sikring af foreningsfriheden, der ligger til grund for lovforslaget væsentligt, at der foretages en nærmere gennemgang af de gældende ordninger med henblik på at vurdere behovet for at opretholde dem.

På den baggrund vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Justitsministeriet udarbejde en nærmere redegørelse for de gældende ordninger på de respektive områder. I denne redegørelse vil bl.a. indgå en beskrivelse af baggrunden for ordningerne samt en vurdering af eventuelle alternative ordninger og konsekvenserne heraf.

Redegørelsen vil danne grundlag for regeringens videre overvejelser på området.

Det følger af de gældende regler i foreningsfrihedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 13. juni 1990 om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller fordi denne ikke er medlem af en forening. Forbudet mod at afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, gælder imidlertid ikke, hvis arbejdsgiveren forud for eller i forbindelse med ansættelsen stiller krav om, at lønmodtageren er medlem af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse hos arbejdsgiveren, og lønmodtageren er bekendt med kravet ved ansættelsen. Forbudet gælder endvidere ikke, såfremt en lønmodtager, der er medlem af en forening, efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. Efter de gældende regler er det således lovligt, at en arbejdsgiver afskediger en lønmodtager på grund af manglende opfyldelse af kravet om medlemskab af en bestemt forening, hvis lønmodtageren var bekendt med kravet ved ansættelsen eller efter ansættelsen gøres bekendt med, at fortsat medlemskab af en forening er en betingelse for fortsat ansættelse. Foreningsfrihedsloven blev vedtaget i 1982 på baggrund af en afgørelse fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i British Rail sagen (Young, James and Webster mod Storbritannien af 13. august 1981). Dommen fastslog, at art. 11 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i et vist omfang også beskytter den negative foreningsfrihed, dvs. retten til at vælge at stå uden for en forening.

Foreningsfrihedsloven beskytter imidlertid ikke en lønmodtagers foreningsfrihed i forbindelse med ansættelse. En arbejdsgiver kan således i forbindelse med en ansættelse stille krav om foreningstilhørsforhold og undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Krav om foreningsmedlemskab kan dog ikke lovligt stilles på det offentlige arbejdsmarked, da et sådant krav strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Efter de gældende regler i foreningsfrihedsloven er eksklusivbestemmelser som sådanne altså lovlige.

En arbejdsgivers krav til en lønmodtager om medlemskab af en bestemt forening vil typisk være begrundet i eksklusivbestemmelser i en kollektiv overenskomst. Eksklusivbestemmelser aftales i forbindelse med indgåelse af en overenskomst om løn- og arbejdsvilkår - og typisk efter krav fra lønmodtagerorganisationen.

Eksklusivbestemmelser kan variere med hensyn til, hvordan de er formuleret, hvordan de virker og hvordan de håndhæves. Der kan være tale om bestemmelser, som forpligter arbejdsgivere til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af en bestemt fagforening. Der kan endvidere være tale om bestemmelser, hvorefter en arbejdsgiver fortrinsvis eller i videst muligt omfang skal ansætte personer, som er medlem af den overenskomstbærende fagforening (fortrinsklausuler). Der kan i øvrigt også være tale om bestemmelser, som forpligter både arbejdsgiveren og lønmodtageren, idet arbejdsgiveren forpligter sig til kun at ansætte lønmodtagere, som er medlemmer af den overenskomstbærende fagforening, og omvendt forpligter de lønmodtagere, som er medlemmer af fagforeningen, til alene at have arbejde hos organiserede arbejdsgivere (gensidighedsklausuler). Hvis arbejdsgiveren ikke opfylder eksklusivbestemmelsen i overenskomsten og fx ansætter en uorganiseret person eller en person, som er medlem af en anden organisation, eller undlader at afskedige vedkommende, risikerer arbejdsgiveren at begå brud på overenskomsten.

Eksklusivbestemmelser er som nævnt lovlige på det private arbejdsmarked. Derimod er eksklusivbestemmelser ikke lovlige på det offentlige arbejdsmarked, idet de strider mod den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning.

Det skønnes, at ca. 220.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af overenskomster, som indeholder eksklusivbestemmelser. Eksklusivbestemmelser findes særligt indenfor visse brancher fx byggeri-, anlægs-, og gartneriområdet. Eksklusivbestemmelser har særlig betydning i forbindelse med tiltrædelsesoverenskomster, som indgås med arbejdsgivere, som ikke er organiseret i en arbejdsgiverforening.

Eksklusivbestemmelser kan betragtes som en aftale mellem 2 parter, som binder en 3. mand. Eksklusivbestemmelser udgør en særlig form for tvang, idet de indebærer, at lønmodtagere risikerer ikke at blive ansat eller at blive afskediget på grund af foreningsforhold med tab af eksistensgrundlag til følge. Eksklusivbestemmelser er utidssvarende og ude af trit med mange lønmodtageres ønsker. Det er regeringens opfattelse, at der bør være frihed til at vælge, om man som lønmodtager ønsker at være medlem af en forening - ligesom der bør være frihed til at fravælge medlemskab af en forening - uden at man af den grund risikerer ikke at blive ansat eller at miste sit arbejde. Regeringen finder det ikke rimeligt, at en arbejdsgiver kan opstille krav til ansøgeres foreningstilhørsforhold som forudsætning for at få og bevare ansættelse. Regeringen finder det endvidere ikke rimeligt, at en bestemmelse i en kollektiv overenskomst kan hindre en lønmodtager, der ikke ønsker at være medlem af en forening eller en bestemt forening, i at få og bevare ansættelse hos en arbejdsgiver, eller kan hindre en arbejdsgiver i alene at lægge vægt på ansøgeres kvalifikationer.

Med henblik på at udvide beskyttelsen af foreningsfriheden på arbejdsmarkedet foreslås det, at en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse ikke må stille krav til en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, dvs. at arbejdsgiveren ikke må undlade at ansætte en ansøger, fordi denne er medlem eller ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Forslaget beskytter dermed både den positive og den negative foreningsfrihed i ansættelsessituationen. I forbindelse hermed foreslås indført en særskilt godtgørelsesbestemmelse, der skal gælde for en arbejdsgivers overtrædelse af forslagets forbud mod at undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling på grund af ansøgerens foreningsmæssige tilhørsforhold. Det foreslås, at de gældende sanktions- og godtgørelsesbestemmelser for overtrædelse af forbudet mod afskedigelse på grund af foreningsmæssigt tilhørsforhold opretholdes uændret for afskedigelsessituationen. På den baggrund foreslås det endvidere, at det præciseres, at den gældende § 4 b, om at sager efter loven skal fremmes med størst mulig hurtighed, fortsat alene skal gælde i sager om afskedigelse. Som en konsekvens af forslagets bestemmelser om, at en arbejdsgiver ikke ved ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om ansøgeres foreningstilhørsforhold, foreslås det at ophæve § 2, stk. 2 og 3, i foreningsfrihedsloven, således at en lønmodtager ikke længere sagligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab. Endvidere foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået. Endelig foreslås det, at bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter lønmodtagere til udelukkende at have beskæftigelse hos arbejdsgivere, der er medlemmer af en bestemt forening, er ugyldige uanset på hvilket niveau disse overenskomster er indgået.

For så vidt angår eksisterende eksklusivbestemmelser i gældende overenskomster foreslås det, at lovændringen først får virkning fra det tidspunkt til hvilket den pågældende overenskomst kan opsiges til ophør. Dermed sikres det, at der ikke sker indgreb i de løbende overenskomster.

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning. Forslaget vil dog kunne indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft, idet arbejdsgivere ikke skal tage hensyn til ansøgeres foreningsmæssige tilhørsforhold efter lovens ikrafttræden. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke vil medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg kommuner, Centralorganisationernes Fællesudvalg og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Den Kristelige Fagbevægelse, Frie Funktionærer og Kristelig Arbejdsgiverforening. Derudover har forslaget været sendt til høring hos Personalestyrelsen og Advokatsamfundet.

Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget kan indebære en lettelse i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Det foreslås, at lovens titel ændres til »lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet«, idet forslaget ændrer lovens anvendelsesområde og fremover ikke kun beskytter lønmodtageren i forbindelse med afskedigelse på grund af foreningsforhold.

Til nr. 2

Med forslaget udvides lovens beskyttelse af den positive foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse skal melde sig ud af fx sin fagforening.

Til nr. 3

Forslaget udvider beskyttelsen af den negative foreningsfrihed, idet det foreslås, at en arbejdsgiver ikke må undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling, fordi denne ikke er medlem af en forening eller en bestemt forening. Dette indebærer, at en arbejdsgiver ikke i forbindelse med ansættelse må lægge vægt på eller stille krav om, at en ansøger er medlem af en forening eller en bestemt forening, som forudsætning for ansættelsen. En ansøger til en ledig stilling vil således ikke efter forslaget lovligt kunne stilles overfor et krav om, at den pågældende for at opnå ansættelse er medlem af eller skal melde sig ind i fx en fagforening.

Til nr. 4

Som en konsekvens af forslagene i nr. 2 og 3, hvorefter en arbejdsgiver ikke længere må stille krav om eller lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse, foreslås bestemmelserne i den gældende lovs § 2, stk. 2 og 3, ophævet. Disse bestemmelser har bygget på det synspunkt, at hvis lønmodtageren i tide vidste, at foreningsmedlemskab var en forudsætning for ansættelsen, skulle det også være muligt for arbejdsgiveren lovligt at afskedige lønmodtageren, hvis denne forudsætning ikke blev opfyldt. En ophævelse af § 2, stk. 2 og 3, vil betyde, at en lønmodtager ikke længere lovligt vil kunne afskediges på grund af manglende foreningsmedlemskab.

Til nr. 5

Der foreslås en sanktionsbestemmelse i forbindelse med overtrædelse af forslagets forbud mod at lægge vægt på foreningsmæssigt tilhørsforhold i forbindelse med ansættelse. Har en arbejdsgiver undladt at ansætte en ansøger til en ledig stilling i strid med forslagets bestemmelser, kan arbejdsgiveren blive pålagt at betale en godtgørelse. Hvorvidt en godtgørelse skal tilkendes eller ej må afgøres ved de almindelige domstole. Den tilkendte godtgørelse skal dække den ikke-økonomiske skade, som pågældende ansøger har lidt. Der er intet til hinder for, at der ved siden af godtgørelsen eller alene ydes erstatning efter de almindelige erstatningsretlige regler.

Til nr. 6

Det foreslås at præcisere, at § 4 b, om at sager efter loven skal behandles med størst mulig hurtighed og om udsættelse af en afskedigelses virkningstidspunkt, fortsat alene skal gælde sager vedrørende afskedigelse på grund af foreningsforhold. Baggrunden for den gældende bestemmelse i § 4 b er den adgang, der er i § 4, stk. 1, til at underkende en afskedigelse og opretholde eller genoprette et ansættelsesforhold, hvis en afskedigelse er sket i strid med loven. I sager om afskedigelse må der lægges vægt på, at ansættelsesforholdet så vidt muligt ikke afbrydes, eller at det så hurtigt som muligt genoprettes, hvilket forudsætter, at sager om afskedigelse fremmes med størst mulig hurtighed. Tilsvarende hensyn vil ikke gøre sig gældende i sager om manglende ansættelse på grund af en ansøgers foreningsmæssige tilhørsforhold, da ansættelsesforholdet endnu ikke er etableret.

Til nr. 7

Forslaget har til formål at udvide beskyttelsen af den negative foreningsfrihed. En væsentlig forudsætning for at sikre friheden til at vælge at stå uden for en forening er, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening. Tilsvarende er det en væsentlig forudsætning, at bestemmelser i en aftale mellem en arbejdsgiverorganisation og en lønmodtagerorganisation ikke bevirker, at en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening. Det foreslås derfor, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager udelukkende eller fortrinsvis kun kan opnå ansættelse eller bevare ansættelse, hvis lønmodtageren er medlem af en forening eller en bestemt forening, for fremtiden er ugyldige. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke længere er bundet af eksklusivbestemmelser og ikke for fremtiden gyldigt kan aftale disse. En fagforening kan derfor fra det tidspunkt, hvor loven har virkning, jf. § 2, ikke længere støtte ret på bestemmelser herom i eksisterende kollektive overenskomster, og et krav om sådanne bestemmelser vil forfølge et ulovligt formål. På samme måde foreslås det, at bestemmelser i en kollektiv overenskomst, hvorefter en lønmodtager kun kan være ansat hos en arbejdsgiver, som er medlem af en bestemt forening, er ugyldige. Der henvises dog til overgangsbestemmelsen i § 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Derudover foreslås det, at § 4 c, hvorefter de eksisterende eksklusivbestemmelser i overenskomsterne er ugyldige, først får virkning fra det tidspunkt, til hvilket overenskomsten kan opsiges til ophør. Det vil sige, at § 4 c senest får virkning på det tidspunkt, hvor overenskomsten i henhold til dens opsigelsesbestemmelse kan ophøre, uanset om overenskomstparterne faktisk opsiger overenskomsten til ophør. Overgangsbestemmelsen kræver således ikke, at der iværksættes frigørelseskonflikt.

Dette indebærer endvidere, at for så vidt angår lønmodtagere og arbejdsgivere omfattet af gældende overenskomster med eksklusivbestemmelser, får de foreslåede ændringer i nr. 2-4 først virkning fra det tidspunkt, hvor overenskomsten kan opsiges til ophør. Der kan således indtil dette tidspunkt lovligt ageres i henhold til overenskomstens eksklusivbestemmelse.

Overgangsbestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i deltidsloven, jf. ikrafttrædelsesbestemmelsen i lov nr. 433 af 10. juni 2002 om ændring af lov om gennemførelse af deltidsdirektivet (§ 2).

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1. Lovens titel affattes således: Lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold » Lov om foreningsfrihed på arbejdsmarkedet « . § 1. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne er medlem af en forening eller en bestemt forening. 2. I § 1 indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. § 2. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne ikke er medlem af en forening eller af en bestemt forening. 3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »ikke«: »undlade at ansætte en ansøger til en ledig stilling eller«. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt lønmodtageren ved ansættelsen var bekendt med, at arbejdsgiveren stillede medlemskab af en forening eller af en bestemt forening som betingelse for beskæftigelse i virksomheden. 4. § 2, stk. 2 og 3 ophæves. Stk. 3. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, når en lønmodtager, der er medlem af en forening efter ansættelsen gøres bekendt med, at medlemskabet er en betingelse for fortsat ansættelse i virksomheden. - - - 5. I § 4 indsættes som stykke 2: » Stk. 2 . En ansøger til en ledig stilling, som i strid med §§ 1 og 2, ikke ansættes, kan tilkendes en godtgørelse.« § 4 b. Sager efter denne lov skal fremmes med størst mulig hurtighed. - - - 6. I § 4 b, stk. 1, indsættes efter »sager«: »om afskedigelse«. 7. Efter § 4 b indsættes: » § 4 c. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en arbejdsgiver til udelukkende eller fortrinsvis at beskæftige lønmodtagere, der er medlemmer af en forening eller en bestemt forening er ugyldige. Stk. 2. Bestemmelser i kollektive overenskomster, der forpligter en lønmodtager til udelukkende at have beskæftigelse hos en arbejdsgiver, der er medlem af en forening eller en bestemt forening, er ugyldige.«

Versioner

1. 2003-01-09