Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om registreret partnerskab\n(Ophævelse af kravet om statsborgerskab eller bopæl her i landet ved registrering af partnerskab)

GældendeVersion 2003-01-21
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00129@2003-01-21/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som senest ændret ved lov nr. 360 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk.1, udgår » , jf. dog stk. 2 « .

2. § 2, stk. 2 og 3 ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

I henhold til lov om registreret partnerskab kan registrering af partnerskab kun ske, hvis en af parterne har bopæl her i landet og er dansk statsborger eller begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste 2 år før registreringen. Statsborgerskab i de nordiske lande og efter justitsministerens bestemmelse i andre lande, som har lovgivning, som svarer til den danske lov om registreret partnerskab, sidestilles med dansk statsborgerskab.

I ægteskabsloven findes der ikke et tilsvarende krav om dansk statsborgerskab hos en af ægtefællerne eller krav om bopæl her i landet.

Ved lovforslaget ophæves kravet om statsborgerskab eller bopæl her i landet forud for registreringen i lov om registreret partnerskab. Herved ligestilles registreret partnerskab med ægteskab på dette punkt.

Til nr. 1

Ændringen er af teknisk karakter.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve kravet om dansk statsborgerskab for en parterne eller om, at begge parter har haft bopæl her i landet i 2 år forud for registreringen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om registreret partnerskab. (Ophævelse af kravet om statsborgerskab eller bopæl her i landet ved registrering af partnerskab).

(Lovforslag nr. L 129).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 2. Ægteskabslovens kapitel 1 og § 12 og § 13, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på registrering af partnerskab, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Registrering af partnerskab kan kun ske, hvis 1. I § 2, stk.1, udgår » , jf. dog stk. 2 « . 1) en af parterne har bopæl her i landet og dansk statsborgerskab eller 2) begge parter har haft bopæl her i landet i de sidste to år før registreringen. 2. § 2, stk. 2 og 3 ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 2. Stk. 3. Statsborgerskab i Norge, Sverige eller Island sidestilles med dansk statsborgerskab efter stk. 2, nr. 1. Justitsministeren kan bestemme, at statsborgerskab i et andet land med en lovgivning om registreret partnerskab, der svarer til den danske, ligeledes sidestilles med dansk statsborgerskab. Stk. 4. Regler om fremgangsmåden ved registrering af partnerskab, herunder prøvelse af, om betingelserne for registrering er opfyldt, fastsættes af justitsministeren.

Versioner

  1. 2003-01-21