Forslag til Lov om ændring af lov om social service\n(Frit valg af dagtilbud til børn over kommunegrænser m.v.)

GældendeVersion 2003-01-29

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00134@2003-01-29/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16. december 2002, § 1 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

» Forældre skal have mulighed for at kunne tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. «

2. I § 12 indsættes som stk. 4 :

» Stk. 4. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, fra det tidspunkt forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat. Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt. «

3. §§ 15 og 15 a affattes således:

§ 15. Opholdskommunen giver forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11. Opholdskommunens tilskud svarer til 70 pct. og forældrenes egenbetaling til 30 pct. af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4, 5 og 6.

Stk. 2. Ved optagelse i daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud for ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3.

Stk. 3. Ved optagelse i kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 4. Ved optagelse i dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, således at det svarer til 70 pct. af de gennemsnitlige driftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Tilskuddet kan dog højst udgøre 70 pct. af de budgetterede driftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud, som beregnet af udførerkommunen, jf. dog stk. 5 og 6. Opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen. Forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og driftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommunen.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud.

Stk. 7. Tilskud og egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan nedsætte tilskuddet for ophold i dagtilbud til minimum 67 pct. af de budgetterede udgifter, jf. § 15, stk. 1 og 4.

Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder frister for anvisning af plads og om nedsættelse af tilskuddet.

Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned at ophøre med at give nedsat tilskud efter stk. 1.

Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat give nedsat tilskud, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en plads til barnet. «

4. § 18 affattes således:

» § 18 . Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige dagtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren. «

5. § 22 affattes således:

§ 22. Kommunen fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Tilskuddet skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbudet. «

6. § 25 affattes således:

» § 25. Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige klubtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren. «

7. I § 26, stk. 1 , ændres » kan beslutte at give « til: » giver « .

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. For forældre, som er omfattet af aftaler om brug af dagtilbud i andre kommuner, der er indgået inden lovens ikrafttræden, gælder de hidtidige bestemmelser i § 15 i lov om social service.

Stk. 3. Ændringen i § 1, nr. 7, træder i kraft den 1. august 2003.

Indledning

Det er regeringens mål at styrke valgfriheden på de borgernære serviceområder. Det fremgår af reformprogrammet Velfærd og Valgfrihed, at regeringen vil tage initiativ til at skabe udvidet valgfrihed til børnepasning på tværs af kommunegrænser. Det er endvidere en del af aftalen mellem regeringen og KL, at borgerne så vidt muligt skal have mere frihed til at vælge mellem forskellige offentlige og private serviceudbud. Regeringen ønsker i sammenhæng hermed at styrke forældrenes mulighed for at vælge privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud.

Som led i kommuneaftalen er der nedsat en arbejdsgruppe, der bl.a. skal undersøge rammerne og mulighederne for frit valg på dagpasnings- og folkeskoleområdet over kommunegrænserne og et frit valg mellem offentlige og private leverandører. Det er regeringens hensigt senere at udvide det frie valg til at omfatte private leverandører af dagtilbud.

Baggrund for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget om frit valg af dagtilbud over kommunegrænser er, at reglerne i lov om social service for optagelse og betaling for ophold i dagtilbud til børn i dag ofte virker som en barriere i forhold til at give forældrene mulighed for at vælge dagtilbud inden for og især over kommunegrænser. Dagtilbud til børn omfatter både kommunale og selvejende daginstitutioner, kommunal dagpleje og puljeordninger.

Formålet med lovforslaget er, at alle forældre skal have ret til at tilkendegive hvilke dagtilbud, de ønsker, og at de får mulighed for at tage et tilskud med til brug af dagtilbud i andre kommuner.

I dag har alle børn adgang til at blive optaget i et dagtilbud i opholdskommunen. Kommunen træffer afgørelse om tildeling og anvisning af pladser. Forældrene har ikke noget retskrav på at kunne tilkendegive, hvilket konkret dagtilbud eller hvilken type af dagtilbud de ønsker deres barn optaget i. En del kommuner tilbyder dog forældre, at de kan ønske bestemte tilbud.

Forældrene har i dag heller ikke retskrav på at kunne vælge et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Det er kommunen, der afgør, om den vil tilbyde frit valg over kommunegrænsen. Såfremt en kommune tilbyder frit valg over kommunegrænserne, sker det ved, at den indgår en aftale med en eller flere andre kommuner.

Der findes ingen regler i serviceloven for mellemkommunal afregning på dagtilbudsområdet. Det følger imidlertid af de nuværende betalingsregler for dagtilbud, at forældrene maksimalt må betale op til 30 pct. af de budgetterede driftsudgifter i opholdskommunen. I kommuner med pasningsgaranti kan forældrebetalingen hæves til 33 pct. Det er derfor normalt opholdskommunen, som bærer mer- eller mindreudgifterne, hvis den indgår aftale om brug af dagtilbud over kommunegrænserne, og et barn optages i et dyrere eller billigere tilbud i en anden kommune. Det har været en barriere for det frie valg, at opholdskommunen skulle afholde den eventuelle merudgift, der har været ved, at borgere vælger dyrere dagtilbud i andre kommuner.

Regeringen finder det vigtigt at styrke forældrenes mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. Det er i dag op til kommunen, om den vil benytte muligheden for at give tilskud til privat pasning efter servicelovens § 26. Det afhænger derfor af, hvilken kommune forældrene bor i, om de har mulighed for at vælge at få et tilskud til privat pasning. I dag er det heller ikke muligt at give søskenderabat i forbindelse med tilskud til privat pasning. Regeringen ønsker derfor at forbedre ordningen ved at lade tilskud til privat pasning omfatte af regler om søskenderabat.

Lovforslagets indhold

Optagelsesregler

Det foreslås, at reglerne for optagelse ændres til, at forældre får ret til at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud, og at de får mulighed for at kunne tage et tilskud med til brug af dagtilbud i andre kommuner.

For nogle børnefamilier er det af familiemæssige eller geografiske årsager væsentligt at kunne få et dagtilbud i andre kommuner. Det gælder ikke mindst for de børnefamilier, som bor tæt på kommunegrænsen eller pendler til en anden by for at arbejde. Med ændringen øges børnefamiliernes valgmuligheder, således at børnefamilierne bedre kan få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Det skal være nemmere at få plads i dagtilbuddet i nærheden af boligen, selvom dagtilbuddet fysisk befinder sig i nabokommunen, ligesom det skal være nemmere at få en dagtilbudsplads tæt på arbejdspladsen, der ligger i en anden kommune end opholdskommunen.

Det foreslås, at der tages højde for, at udførerkommunen ud fra kapacitetshensyn m.v. kan beslutte at afvise at optage børn udefra. Socialministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke muligheder en kommune har for at afvise at optage børn udefra.

Reglerne for afvisning af optagelse af andre kommuners borgere vil tage udgangspunkt i hensynet til kommunens egne borgeres adgang til dagtilbud, dagtilbudskapacitet og mulighed for at opretholde en pasningsgaranti.

Regler for tilskud og egenbetaling

Det foreslås i forbindelse med frit valg af dagtilbud over kommunegrænser, at begrebet om forældrebetaling i dagtilbud m.v. bliver ændret til:

et tilskud (kommunens andel af driftsudgifterne)

en egenbetaling (forældrenes andel af driftsudgifterne)

Der ændres intet i forhold til beregning og håndtering af betalingen, såfremt det er opholdskommunens tilbud, der benyttes.

Begrundelsen for de to nye begreber er at tydeliggøre, at der i forbindelse med dækning af udgifterne til dagtilbud m.v. er tale om dels et tilskud fra kommunen og dels en egenbetaling. Det bliver således mere gennemskueligt for borgeren, at der er et kommunalt tilskud, der som udgangspunkt er det samme for kommunens borgere ved brug af samme dagtilbud i opholdskommune, mens at egenbetalingen kan variere, såfremt forældrene benytter sig af frit valg og vælger et dagtilbud i en anden kommune, der har et andet pris- og serviceniveau end opholdskommunen.

Det foreslås, at tilskuddet ved optagelse i dagtilbud i andre kommuner fastlægges ud fra opholdskommunens udgiftsniveau. Dette harmonerer med, at det også er serviceniveauet i opholdskommunen, som borgeren har betalt sin skat til. Beregningsmetoden tilgodeser for det første, at kommunerne kan fastsætte serviceniveauet på området, for det andet giver det kommunerne budgetsikkerhed, og for det tredje bliver det lettere senere at lade frit valg af dagtilbud omfatte private leverandører.

Hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune, der er dyrere end opholdskommunen, foreslås det, at forældrene betaler forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og driftsudgifterne pr. plads ved det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommunen.

Hvis forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune, der er billigere end opholdskommunen, foreslås det, at tilskuddet fra opholdskommunen fastsættes således, at det svarer til højest 70 pct. af de budgetterede driftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommunen. Tilskuddet fra opholdskommunen nedsættes således, hvis forældrene vælger relativt billigere dagtilbud i andre kommuner. Da det gennemsnitlige udgiftsniveau er højere for vuggestuer end dagpleje, ville forældrene i visse tilfælde ellers stort set kunne undgå egenbetaling, hvis de fx bor i en kommune med hovedsageligt vuggestuer og vælger en billig dagplejeplads i en anden kommune.

Tanken er, at bekendtgørelsen for forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn nr. 1166 af 29. december 1999 ændres således, at det bliver udførerkommunen, der opkræver egenbetalingen fra forældre fra andre kommuner, der har børn optaget i dagtilbud i udførerkommunen. I dag er det opholdskommunen, der opkræver betalingen fra forældrene, uanset hvor dagtilbuddet er placeret. Der er ingen intentioner om ændringer i opkrævningsmåde, hvis forældre vælger dagtilbud i opholdskommunen. Kommunen kan som i dag vælge at aftale med dagtilbuddet, at dette kan modtage betalingen på kommunens vegne.

Det foreslås, at opholdskommunen kan vælge at give et ekstra tilskud til forældre, udførerkommune eller begge ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Frit valg forbedrer ressourceallokeringen, og derfor foreslås det, at kommunerne får bedre mulighed for at hjælpe forældrene til at søge derhen, hvor der er ledig kapacitet. Hvis fx en kommune har børn på venteliste til kommunens egne tilbud, mens nabokommunerne har ledige pladser, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunen fx kan give et ekstra tilskud for enten at øge den anden kommunes mulighed for at optage børn udefra eller for at øge forældrenes incitament til at søge dagtilbud i nabokommunen. Det kan medvirke til, at opholdskommunen kan reducere ventelisterne eller opretholde en pasningsgaranti, uden at den skal foretage nye anlægsinvesteringer.

Friplads og søskenderabat

Reglerne for fripladser og søskenderabat er fastsat i bekendtgørelsen for forældrebetaling for ophold i dagtilbud til børn nr. 1166 af 29. december 1999. Der udarbejdes en ny bekendtgørelse, hvor der ikke ændres i bestemmelserne i forhold til forældre, der vælger dagtilbud i opholdskommunen, men hvor der ændres, som beskrevet nedenfor, i forhold til forældre, der vælger plads i en anden kommune end opholdskommunen.

Det er tanken i forhold til fripladser, at ved brug af dagtilbud i andre kommuner beregnes den procentandel (den almindelige tilskudsprocent på de 70 + fripladsprocenten) opholdskommunen skal give efter fripladsreglerne fortsat ud fra opholdskommunens udgifter til dagtilbud, hvilket i tilfælde af brug af dagtilbud over grænser vil sige de gennemsnitlige driftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Det er således opholdskommunen, der dækker udgiften til friplads i kraft af et forhøjet tilskud, hvis størrelse afhænger af, om der er tale om hel eller delvis friplads. Forældrene berøres ikke, hvis de vælger opholdskommunens tilbud, men skal som andre forældre betale forskellen, hvis de vælger et dyrere dagtilbud i udførerkommunen. Hvis forældrene vælger et billigere tilbud i udførerkommunen, vil forældrenes tilskud dog højst kunne svare til den af opholdskommunen tildelte fripladsprocent + tilskudsprocent på de 70 pct. af de budgetterede driftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i udførerkommunen. Det vil betyde, at forældre, som fx har fået et tilskud, der svarer til 85 pct. af driftsomkostningerne pr. plads i opholdskommunen, og som vælger et billigere tilbud i en anden kommune, får et tilskud med sig fra opholdskommunen, der svarer til 85 pct. af udførerkommunes driftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud. Det vil i realiteten sige, at både forældre og opholdskommune vil have færre udgifter, når dagtilbuddet i udførerkommune er billigere.

Det er tanken, at også søskenderabat fortsat fastsættes efter opholdskommunens udgifter til dagtilbud. Der gives søskenderabat til familier med mere end et barn i dagtilbud, uanset om dagtilbuddene, som søskende er optaget i, er placeret i opholdskommunen eller i udførerkommunen eller begge steder. Der gives almindeligt tilskud til den dyreste plads, og et forhøjet tilskud (tilskudsprocent + søskenderabatprocent) på minimum 90 procent for klubber og på minimum 83,5 procent for dagtilbud for de billigste pladser. De dyreste og billigste pladser defineres ud fra udgiftsniveauet for tilsvarende pladser i opholdskommunen. Det er således opholdskommunen, der dækker udgiften til søskenderabat i kraft af et forhøjet tilskud på de pladser, der er billigst.

Tilskud til forældre, der vælger privat pasning

Det foreslås, at bestemmelsen om tilskud til privat pasning ændres, således at alle forældre får mulighed for at vælge et tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud. § 26 foreslås derfor ændret, så det bliver obligatorisk for kommunerne at tilbyde ordningen.

Det forestås endvidere, at § 26 bliver omfattet af regler om søskenderabat. Formålet er at forbedre ordningen om tilskud til privat pasning for børnefamilier, således at der ligesom ved brug af dagtilbud skal gives søskenderabat, såfremt en familie har flere børn i dagtilbud, SFO eller privat pasning efter § 26.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes ikke at give anledning til regulering af bloktilskuddet. Forslaget vil medføre afledte administrative merudgifter til mellemkommunal afregning. Modgående vil kommunerne få en besparelse i de situationer, hvor forældrene vælger billigere dagtilbud end opholdskommunens dagtilbud, ligesom kommunen i et vist omfang vil få en besparelse ved at tilskuddet til forældre, der vælger plads i andre kommuner, fastsættes med udgangspunkt i de gennemsnitlige udgifter til dagtilbud for aldersgruppen. Forslaget om at yde tilskud til privat pasning som en obligatorisk ordning vil give en kommunal besparelse. Omvendt vil der være udgifter forbundet med søskenderabat i forhold til § 26. Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forældrene, der vælger dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, skal orientere sig mod to kommuner. Forældrene vil få et tilskud fra opholdskommunen, der dog betales direkte fra opholdskommune til udførerkommune, og en opkrævning i forhold til egenbetalingen fra udførerkommunen.

Forholdet til EU-retten

Idet dagtilbud er en social fordel omfattet af Rådets forordning 1612/68 vil forslaget medføre, at personer, som er arbejdstagere i Danmark og har bopæl i en anden EU-medlemsstat eller EØS-stat kan få adgang til børnepasning i danske dagtilbud på tilsvarende vis som øvrige arbejdstagere.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Andre konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser i forhold til det frivillige arbejde.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Daginstitutionernes Lands-Organisation (DLO), Landsforeningen af forældre til børn i daginstitutioner (FOLA), Socialpædagogernes Landsforbund (SL), KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Socialchefforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Statsministeriet, Justitsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Undervisningsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, Børnerådet, Det Centrale Handicapråd og Nævnet for Etnisk Ligestilling.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Reduktion i kommunernes udgifter til mellemkommunal afregning for de forældre, der vælger plads i anden kommune. Reduktion i kommunernes udgifter i forhold til de forældre, der ved valg af tilskud til privat pasning fravælger dagtilbud. Kommunale udgifter til tilskud til privat pasning.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Marginale merudgifter til administration ved mellemkommunal afregning.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Forældrene, der vælger dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, skal orientere sig mod to kommuner.

Forholdet til EU-retten Der henvises til svaret i forhold til EU-retten.

Til nr. 1

Servicelovens § 12, stk. 2

Det foreslås, at det tilføjes, at forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om barnets optagelse i konkrete dagtilbud. Med ophævelsen af anciennitetsprincippet er det nu kommunerne, der fastsætter retningslinjer for optagelse og opskrivning, dvs. hvilken rækkefølge der er for optagelse. Med tilføjelsen sikres det, at der i de kommunale retningslinjer for optagelse tages højde for, at forældre skal kunne tilkendegive ønsker om konkrete dagtilbud.

Tilføjelsen ændrer ikke ved, at det stadig er kommunen, som træffer afgørelse om optagelse i dagtilbud inden for kommunen, og som anviser en plads i det konkrete dagtilbud ud fra forældreønsker, familiens tidsmæssige behov og kapacitetshensyn m.v. Kommunen kan som i dag delegere kompetencen til at træffe afgørelse om optagelse til de enkelte dagtilbud. Såfremt forældrene ønsker en plads i en anden kommune, og forældre har fået tilsagn om et tilskud, eller barnet er optaget i et dagtilbud i opholdskommunen, kan opholdskommunen ikke forhindre forældrene i at benytte tilskuddet til et dagtilbud i en anden kommune, hvis barnet kan blive optaget.

Til nr. 2

Servicelovens § 12, stk. 4

Det foreslås tilføjet, at alle børn har adgang til at blive optaget i en anden kommune end opholdskommunen. Tilsvarende har alle børn adgang til at blive skrevet på venteliste. Forældrene skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om konkrete dagtilbud i den ønskede kommune. Optagelsen og opskrivning sker efter den pågældende kommunes retningslinjer for dette.

Opholdskommunen har efter § 7 i serviceloven forpligtelsen til sørge for det nødvendige antal pladser i dagtilbud og har det overordnede ansvar for dagtilbuddene. Det er således opholdskommunen, som bestemmer serviceniveau, og dermed hvor mange pladser/tilskud, den ønsker at finansiere. Hvis forældre ønsker at benytte et dagtilbud i en anden kommune, kan opholdskommunen beslutte, at barnet skal optages i et dagtilbud i opholdskommunen, dvs. have et tilsagn om et tilskud efter opholdskommunens almindelige retningslinjer for optagelse, før forældrene kan få et tilskud med til en anden kommune. Det betyder, at ventetiden på et tilskud til brug for et dagtilbud er den samme for forældre, uanset om de ønsker en plads i opholdskommunen eller i en anden kommune. Dette hindrer ikke, at barnet kan skrives op i en anden kommune, mens forældrene venter på at få en plads eller et tilskud fra opholdskommunen. Opholdskommunen kan dog også indrette sine retningslinjer om optagelse således, at borgere, der ønsker plads i en anden kommune end opholdskommunen, kan få et tilskud med, mens der stadig er venteliste til opholdskommunens dagtilbud. Derved vil ledig kapacitet i andre kommuner bliver udnyttet, og ventelisten i opholdskommunen blive mindre.

Det foreslås, at socialministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår udførerkommunen af hensyn til at kunne tilbyde kommunens egne børn ophold i dagtilbud kan afvise at optage børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager. Muligheden for at kommunen kan afvise skal sikre:

at kommuner ikke bliver tvunget til kraftig kapacitetsudbygning på grund af udefrakommende børn

at kommuner med pasningsgaranti efter § 15 a ikke bliver tvunget til at opgive pasningsgarantien med deraf følgende forhøjelse af tilskuddet til følge

at familier i opholdskommuner ikke kommer til at vente væsentligt længere på en dagtilbudsplads ved tilgang af udefrakommende børn.

Det foreslås endvidere, at børn har mulighed for at blive optaget i et dagtilbud i andre kommuner fra det tidspunkt, forældrene har fået tilsagn om at modtage et tilskud af opholdskommunen. Optagelsen sker efter udførerkommunens regler om optagelse.

Til nr. 3

Servicelovens § 15, stk. 1-3

Det foreslås i forbindelse med frit valg af dagtilbud over kommunegrænser, at begreberne om forældrebetaling for en plads i et dagtilbud og særlige dagtilbud samt betaling for klubtilbud og særlige klubtilbud generelt bliver ændret således, at kommunens andel af udgifterne betegnes som et tilskud til forældrene og forældrenes andel af udgifterne betegnes som egenbetaling.

Ændringen af teksten er en konsekvens af dette. Der er ingen ændring i forhold til gældende regler.

Servicelovens § 15, stk. 4

Det foreslås, at ved optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer til 70 pct. af de af de gennemsnitlige driftsudgifter for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. Det er typisk ½-2 årige, 3-5 årige og 6-10 årige, men kommunen kan også have indrettet sig på anden vis. Såfremt opholdskommunen har pasningsgaranti efter servicelovens § 15 a og i øvrigt har nedsat tilskuddet til dagtilbud i kommunen til fx 67 pct., nedsættes tilskuddet til brug for dagtilbud i andre kommuner tilsvarende.

Det foreslås, at opholdskommunen betaler tilskuddet direkte til udførerkommunen. Hermed undgås dobbeltadministration, hvor et eventuelt tilskudsbevis til forældre først skulle udstedes og efterfølgende afregnes kommunerne imellem.

Hvis dagtilbuddet er billigere end i opholdskommunen foreslås det, at tilskuddet fra opholdskommunen højst kan udgøre 70 pct. af driftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommunen. Såfremt udførerkommunen har pasningsgaranti efter servicelovens § 15 a og i øvrigt har nedsat tilskuddet til dagtilbud i kommunen til fx 67 pct., nedsættes tilskuddet til brug for dagtilbud i udførerkommunen tilsvarende.

Tilskuddet kan dog samlet set blive mere end 70 pct. af driftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud, såfremt opholdskommunen yder friplads, søskenderabat eller gør brug af muligheden for at yde et ekstra tilskud efter stk. 5.

Det foreslås, at forældrene betaler forskellen mellem

tilskuddet fra opholdskommunen og

driftsudgifterne pr. plads i det benyttede dagtilbud, som beregnet i udførerkommunen.

Servicelovens § 15, stk. 5

Det foreslås, at opholdskommunen kan beslutte at give et ekstra tilskud ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele.

Ekstra tilskud til udførerkommune: Kommunen kan fx beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen, således at det fx dækker udførerkommunens ejendomsudgifter. Hvad angår børn med behov for særlig støtte fastholdes de nuværende regler, hvor kommunen med det benyttede dagtilbud også bærer eventuelle merudgifter. I dag kan der fx i forhold til et barn, der er anbragt, og som benytter et dagtilbud i en anden kommune, end den der medvirkede til anbringelsen, ikke kræves særskilt refusion af udgiften til eksempelvis en støttepædagog i dagtilbuddet. Støttepædagogen anses som en del af normeringen og udgiften til støttepædagoger m.v. indgår derfor i de almindelige driftsudgifter. Men med muligheden for et ekstra tilskud, kan opholdskommunen beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen i forhold til børn, der kræver særlig støtte.

Ekstra tilskud til forældre ved en reduktion af egenbetalingen: Opholdskommunen kan beslutte at reducere egenbetalingen ved at betale denne helt eller delvis i kraft af et højere tilskud til udførerkommunen.

Det ekstra tilskud skal ikke som tilskuddet efter § 15, stk. 1, fastsættes for et år ad gangen, da intentionen er, at kommunerne skal kunne bruge det ekstra tilskud fleksibelt til fx at få nedbragt eventuelle ventelister.

Kommunen bør ved tildelingen af det ekstra tilskud fastsætte længden af tildelingen. Kommunen kan således beslutte at indføre det ekstra tilskud for en afgrænset periode, eventuelt for herefter at tage stilling til, om kommunen vil fortsætte med at give det ekstra tilskud. Det væsentlige er, at kommunen sikrer sig, at forældrene og/eller udførerkommune er informeret om størrelsen af tilskuddet, varigheden m.v. ved brug af dagtilbud uden for kommunen.

Kommunerne skal leve op til de almindelige forvaltningsretlige lighedsgrundsætninger, hvorved kommunerne fx ikke udelukkende kan give bestemte typer af familier et ekstra tilskud til reduktion af egenbetalingen.

Servicelovens § 15, stk. 6-7, og § 15 a

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 om § 15, stk. 1-3.

I forhold til § 15, stk. 6, foreslås det, at bemyndigelsen til socialministeren om at fastsætte nærmere regler om tilskud udvides til også at omfatte § 26 om tilskud til privat pasning.

Til nr. 4

Servicelovens § 18

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 om § 15, stk. 1-3.

Til nr. 5

Servicelovens § 22

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 om § 15, stk. 1-3.

Til nr. 6

Servicelovens § 25

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3 om § 15, stk. 1-3.

Til nr. 7

Med forslaget ændres bestemmelsen om tilskud til privat pasning fra en frivillig mulighed for kommunerne til en obligatorisk ordning, som kommunerne skal tilbyde forældrene.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004. Ændringerne i § 15 stk. 4 og 5 har virkning for de forældre, som efter lovens ikrafttræden ønsker dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen. Forældre, der allerede har eller får et barn optaget i en anden kommune end opholdskommunen inden lovens ikrafttræden, følger de gældende regler, så længe tilsagnet om dagtilbuddet i udførerkommunen gælder. Det vil sige, at hvis forældre har fået tilsagn om en plads i 6 måneder eller i barnets børnehaveperiode, følger forældrene de gældende regler for betaling i denne periode. Herefter gælder de nye regler.

Den generelle ændring af betalingsbegrebet til et tilskudsbegreb omfatter alle forældre med børn i dagtilbud fra lovens ikrafttræden. Der er ingen realitetsændringer i dette.

Det foreslås, at ændringen af § 26 om tilskud til privat pasning træder i kraft den 1. august 2003.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16. december 2002, § 1 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 12. Kommunen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kommunen kan bestemme, at selvejende daginstitutioner efter § 9 og puljeordninger efter § 11 ikke er omfattet af 1. pkt. Stk. 2. Kommunen fastsætter retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud. Stk. 3. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud. Kommuner uden pasningsgaranti efter § 15 a fastsætter en forventet længste ventetid for optagelse i dagtilbud. Kommunen kan ikke opsige børn fra et dagtilbud, uden at der tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller anden relevant foranstaltning. 1. I § 12, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.: » Forældre skal have mulighed for at kunne tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete dagtilbud. « 2. I § 12 indsættes som stk. 4 : » Stk. 4. Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, fra det tidspunkt forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud. En kommune kan afvise at optage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis væsentlige hensyn til børn fra kommunen ellers ville blive tilsidesat. Socialministeren fastsætter nærmere regler om 2. pkt. «

Betaling § 15. Forældrene betaler for opholdet i dagtilbudet med et beløb, der svarer til 30 pct. af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbudet, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Kommunen afgør, om betalingen skal beregnes på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Betalingen for ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3. 3. §§ 15 og 15 a affattes således: » Tilskud til dagtilbud § 15. Opholdskommunen giver forældre med børn et tilskud til brug for dagtilbud efter §§ 9-11. Opholdskommunens tilskud svarer til 70 pct. og forældrenes egenbetaling til 30 pct. af de budgetterede udgifter ved ophold i dagtilbuddet i opholdskommunen, bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse, jf. dog stk. 4, 5 og 6.

Stk. 3. For den kommunale dagpleje beregnes betalingen på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved opholdet i den kommunale dagpleje. Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betalingen under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud. Stk. 5. Betalingen fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbudenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11. Stk. 2. Ved optagelse i daginstitution i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved driften af daginstitutioner af samme type i kommunen. Tilskud for ophold i ordninger efter § 11 beregnes dog på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning, jf. § 144, stk. 3. Stk. 3. Ved optagelse i kommunal dagpleje i opholdskommunen beregnes tilskud på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved ophold i den kommunale dagpleje.

Stk. 5. Opholdskommunen kan, hvis forældre vælger et dagtilbud i anden kommune end opholdskommunen, beslutte at give et ekstra tilskud til udførerkommunen for enten at reducere udførerkommunens udgifter, reducere egenbetalingen eller begge dele. Opholdskommunen betaler det ekstra tilskud direkte til udførerkommunen. Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og 4 samt § 26 og kan herunder bestemme, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og børnenes særlige behov for ophold i dagtilbud. Stk. 7. Tilskud og egenbetaling efter stk. 1 fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af dagtilbuddenes budgetter. Dette gælder dog ikke for puljeordninger, jf. § 11.

§ 15 a. Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan ud over forældrebetalingen efter § 15, stk. 1, opkræve en særlig forhøjet forældrebetaling for ophold i dagtilbud. Den forhøjede betaling udgør højst 1 pct. i år 2000, 2 pct. i år 2001 og 3 pct. i år 2002 og de følgende år af de budgetterede udgifter efter § 15, stk. 1. Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder om frister for anvisning af plads og om særlig forhøjet forældrebetaling. Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned at ophøre med at opkræve den forhøjede betaling efter stk. 1. Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat opkræve den forhøjede forældrebetaling, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en plads til barnet. § 15 a. Kommuner, som tilbyder en pasningsgaranti i dagtilbud efter §§ 9-11, kan nedsætte tilskuddet for ophold i dagtilbud til minimum 67 pct. af de budgetterede udgifter, jf. § 15, stk. 1 og 4. Stk. 2. Pasningsgarantien indebærer, at kommunen har pligt til at anvise plads i et dagtilbud, jf. §§ 9-11, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Socialministeren fastsætter nærmere regler om pasningsgarantien, herunder frister for anvisning af plads og om nedsættelse af tilskuddet. Stk. 3. Hvis kommunen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud fra den dato, hvor barnet efter de regler, der er fastsat efter stk. 2, skal anvises en plads, betragtes det som brud på pasningsgarantien. Kommunen har herefter pligt til med virkning fra den 1. i den følgende måned at ophøre med at give nedsat tilskud efter stk. 1. Stk. 4. I ganske særlige og enkeltstående tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunen uanset stk. 3 fortsat give nedsat tilskud, hvis kommunen inden for yderligere én måned kan anvise en plads til barnet. «

§ 18. Forældrene betaler for opholdet i de særlige dagtilbud efter regler, der fastsættes af socialministeren. 4. § 18 affattes således: » § 18 . Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige dagtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren. «

Betaling § 22. Kommunen fastsætter betaling for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte, at der ikke skal ydes betaling for deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Betalingen kan højst udgøre 20 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes betalingen på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betalingen efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt betaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan endvidere fastsætte, at der skal ske nedsættelse eller bortfald af betaling under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbudet. 5. § 22 affattes således: » Tilskud til klubtilbud § 22. Kommunen fastsætter tilskud og egenbetaling for deltagelse i klubber og andre socialpædagogiske fritidstilbud og kan beslutte at yde 100 pct. tilskud til deltagelse i enkelte tilbud eller typer af tilbud. Tilskuddet skal mindst udgøre 80 pct. af udgifterne ved driften af det enkelte tilbud eller af de gennemsnitlige udgifter ved driften af samme type af tilbud i kommunen, som disse opgøres efter § 15, stk. 1. For private klubordninger, jf. § 20, 2. pkt., beregnes tilskud og egenbetaling på grundlag af udgifterne ved driften af den enkelte ordning. Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om tilskud og egenbetaling efter stk. 1 og kan bestemme, at der kan opkræves særskilt egenbetaling for materialeforbrug og forplejning. Socialministeren kan endvidere fastsætte, at tilskuddet skal forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets eller den unges særlige behov for deltagelse i tilbudet. «

§ 25. Forældrene betaler for opholdet i de særlige klubtilbud efter regler, der fastsættes af socialministeren. 6. § 25 affattes således: » § 25. Tilskud og egenbetaling for opholdet i de særlige klubtilbud beregnes efter regler, der fastsættes af socialministeren. «

§ 26. Kommunen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud, jf. § 7, stk. 1. Kommunen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen. 7. I § 26, stk. 1, ændres » kan beslutte at give « til: » giver « .

Versioner

2003-01-29