Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond\n(Mulighed for uddeling af hele fondens kapital)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00141@2003-01-29/da
Indhold
I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 1998, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Grundforskningsfondens kapital og afkastet heraf og fondens andre indtægter, jf. stk. 4, skal anvendes til finansiering af enestående forskning på internationalt niveau.«
2. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Grundforskningsfonden kan maksimalt uddele 250 mio. kr. årligt målt i faste priser.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »3 medlemmer indstillet af Forskningsforum uden for forums midte« til: »2 medlemmer indstillet af Det Frie Forskningsråd.«
4. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) 1 medlem indstillet af Det Strategiske Forskningsråd.«
Nr. 3 7 bliver herefter nr. 4 8.
5. § 4, stk. 1, affattes således:
»Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med Grundforskningsfondens formål. For at opfylde dette formål kan bestyrelsen:
1) Efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne, hvorefter fondens økonomiske engagement afvikles. Aftalerne skal omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.
2) Oprette stillinger på lektor- og professorniveau for en kortere eller længere årrække.
3) Oprette stipendier til forskere med ph.d.-grad.«
6. § 4, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Bestyrelsen kan gennemføre initiativer efter stk. 1, nr. 1, i samarbejde med og med hel eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde eller virksomheder herunder også offentlige eller private råd, institutioner, fonde eller virksomheder i udlandet. Bestyrelsen kan endvidere efter aftale påtage sig at gennemføre tilskudsaktiviteter med hel eller delvis finansiering fra anden side.«
7. I § 5 ændres »Forskningsforum og de statslige forskningsråd« til: »Koordinationsudvalget, Det Frie Forskningsråd samt Det Strategiske Forskningsråd.«
8. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»Som led i patent- og licensaftaler, jf. § 1, stk. 4, kan fonden dog modtage vederlag i form af aktier, der ikke har samme sikkerhed eller forrentning. Fonden kan desuden udnytte tegningsrettigheder på yderligere aktieudstedelser knyttet til disse aktier.«
9. § 7, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler for, hvordan midlerne kan anbringes efter stk. 1.«
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, 4 og 7 træder dog først i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 3. Den 1. juli 2003 ophæves § 2, stk. 2, og § 3 i lov nr. 1091 af 29. december 1997.
Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fremsætter senest i folketingssamlingen 2007/2008 forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation, kapitalgrundlag og uddelingsmuligheder.
A. Baggrunden for lovforslaget
Dansk forskning bedømmes generelt i både nationale og internationale evalueringer til at være af høj kvalitet. Det er en del af regeringens grundlag at skabe de bedst mulige rammer for et stærkt offentligt og privat forskningssystem i Danmark, der både kan sikre den frie forskning og bidrage til et øget samspil mellem den offentlige og den private forskning. Ligeledes har der været forskningspolitisk konsensus om det hensigtsmæssige i at fastholde den grundlæggende todeling af finansieringsformen for den offentlige forskning. Todelingen indebærer, at den ene hoveddel finansieres ved faste basisbevillinger til institutioner med forskning såsom universiteter, sektorforskningsinstitutioner og hospitaler, mens den anden hoveddel finansieres ved de offentlige forskningsmidler, som udbydes i konkurrence via de statslige forskningsråd, Danmarks Grundforskningsfond samt særlige forskningsprogrammer og -udvalg.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har udarbejdet forslag til en reform af det forskningsrådgivende system, som har været drøftet med Folketinget, og der blev den 31. oktober 2002 indgået en politisk aftale om en reform, som fik tilslutning fra alle partier i Folketinget. Den omfatter institutionelt Danmarks Forskningsråd, de seks statslige forskningsråd samt Forskningsforum, de offentlige forskningsudvalg, Danmarks Grundforskningsfond og Forskeruddannelsesrådet. Reformen skal sikre forskernes frihed til at realisere egne projekter såvel som samfundets behov for forskning inden for særlige områder, og den skal understøtte, at de samlede danske forskningsressourcer udnyttes optimalt, og at samspillet mellem de enkelte institutioner og indsatser i hele forskningssystemet styrkes og forenkles.
Danmarks Grundforskningsfond er retligt det eneste organ i forskningsrådssystemet, der er en fond med egen grundkapital i modsætning til de øvrige organer, som enten er rent rådgivende, eller har både rådgivnings- og fondsfunktioner, hvortil de modtager årlige statslige bevillinger. Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at indarbejde de dele i den politiske aftale, som angår lov om Danmarks Grundforskningsfond, i forslag til lov om forskningsrådgivning m.v.
Den politiske aftale for forskningsrådssystemet bygger på seks overordnede målsætninger:
1. Forskningskvaliteten skal sikres gennem åben konkurrence om alle offentlige forskningsmidler, som ikke er basisbevillinger til institutioner.
2. Organiseringen og strukturen af råd, udvalg og især programkomiteer skal forenkles, hvilket samtidig vil lette forskernes overblik over søgemuligheder.
3. Et nyt forskningsrådssystem skal have en styrket ledelse, som kan sikre, at den strategiske forskning implementeres på egne præmisser, og at tværfaglige indsatser inden for alle forskningsområder tilgodeses.
4. En omfattende støtte til grundforskningsaktiviteter skal fortsat sikres.
5. Støtten til den strategiske, den anvendelsesorienterede såvel som den erhvervsrettede forskning skal samtidig sikres.
6. Der skal være en klar adskillelse mellem det organ, som skal rådgive om generelle forskningspolitiske emner, og de organer, som skal udmønte midler og rådgive ansøgere og andre interessenter om fondsnære og forskningsfaglige, videnskabelige spørgsmål.
B. De gældende regler
De gældende regler om Danmarks Grundforskningsfond er fastsat i lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond med de ændringer, der følger af lov nr. 1091 af 29. december 1997, jf. Forskningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 1998, og i anordning nr. 791 af 9. oktober 1998 om fundats for Danmarks Grundforskningsfond samt i forskningsministerens bekendtgørelse nr. 7 af 7. januar 1999 om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler.
Ved lovændringen i 1997 adskiltes bestyrelsen og direktionen, og fonden fik mulighed for indtil 1. juli 2006 at anvende op til halvdelen af fondens oprindelige grundkapital i faste priser til uddeling.
Lov om Danmarks Grundforskningsfond skal revideres senest i folketingssamlingen 2002/2003.
Danmarks Grundforskningsfonds rolle
Grundforskningsfonden har til formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Grundforskningsfonden blev dannet i 1991 og har i perioden frem til og med 2001 uddelt eller forpligtet sig til at uddele ca. 2,4 mia. kr. til »Centres of Excellence«. Disse centre er udvalgt efter en international ekspertvurdering og er ikke begrænset til at ligge inden for særlige fagområder. Centrene er genstand for en fornyet international evaluering ved udløbet af hver længerevarende bevillingsperiode.
I forbindelse med ændringen af lov om Danmarks Grundforskningsfond i december 1997 fik fonden adgang til frem til 2006 at anvende op til halvdelen af grundkapitalen i faste priser med henblik på at kunne uddele op til 216 mio. kr. årligt (2001-priser). Grundkapitalen skal i 2006 mindst udgøre ca. 1,2 mia. kr. (2001 priser). Fonden kan efter gældende lov ikke give tilsagn efter medio 2006.
Danmarks Grundforskningsfond spiller en central rolle for opbygningen af grundforskningsmiljøer af meget høj international klasse. En fortsættelse af de aktiviteter grundforskningsfonden udfører, er således helt i tråd med regeringens bestræbelser på at sikre kvalitet i forskningen. Ifølge lovforslaget skal fonden videreføres med visse ændringer, idet denne lovændring skal modernisere fondens grundlag og sikre sammenhæng til det forskningsrådgivende system, universiteter, sektorforskning og innovationsområdet.
C. Lovforslaget
Der ændres ikke med lovforslaget ved det forhold, at Danmarks Grundforskningsfond er en selvstændig fond med en bestyrelse på ni medlemmer udpeget af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling. Danmarks Grundforskningsfond er den eneste fond med egen grundkapital i det samlede forskningsrådssystem.
Med forslaget integreres Danmarks Grundforskningsfond yderligere i det forskningsrådgivende system, i og med at bestyrelsesformanden bliver medlem af Koordinationsudvalget i det forskningsrådgivende system. Endvidere deltager den administrative leder for Danmarks Grundforskningsfond som observatør i Koordinationsudvalgets møder. Koordinationsudvalget får til opgave at fremme samarbejdet og den gensidige orientering om aktiviteter i det forskningsrådgivende system. Koordinationsudvalget skal derudover overtage de opgaver med rådgivning i forbindelse med forskeruddannelsesinitiativer, som hidtil har været varetaget af Forskeruddannelsesrådet.
Danmarks Grundforskningsfond har til opgave at støtte større forskningsaktiviteter baseret på forskernes egne idéer. Fonden skal bidrage til »Centres of Excellence« ved store satsninger og opbygning af forskermiljøer omkring komplekse problemstillinger, for eksempel i grænselandet mellem etablerede fagmiljøer og institutioner.
Det indgår i den politiske aftale mellem regeringen og Folketingets partier, at fondens mulighed for at indgå samarbejde med private fonde og virksomheder om etablering af forskningsmiljøer af høj kvalitet skal styrkes. Fonden skal således aktivt opsøge og udnytte mulighederne for samarbejde med private fonde og virksomheder om etablering og finansiering af forskningscentre af høj kvalitet.
Det er endvidere hensigten, at fonden i særlige tilfælde uden for landets grænser, eventuelt i samarbejde med private fonde og virksomheder, kan yde økonomisk støtte til opbygning af fælles laboratorier eller lignende rammer for forskningsaktiviteter i internationale forskningsmiljøer sammen med de institutioner, som råder over den stærkeste forskningsekspertise i verden inden for felter af central betydning for dansk forskning, når det tjener fondens formål bedst.
Herudover foreslås, som led i udmøntningen af den politiske aftale, at der i højere grad end i dag knyttes forskeruddannelse til de centre, som fonden finansierer.
En afgørende forudsætning for at kunne varetage forskeruddannelse af høj kvalitet er, at der er et stærkt og velfungerende forskningsmiljø med en tilstrækkelig vejlederkapacitet. Specielt inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og teknisk videnskabelige discipliner vil vejledningen i et ikke ubetydeligt omfang med fordel kunne gives af grupper af post.doc.’s kombineret med en ansvarlig hovedvejleder på seniorniveau.
Grundforskningsfondens eksisterende »Centres of Excellence« er derfor blandt de forskningsmiljøer, hvor man relativt hurtigt kan øge forskeruddannelseskapaciteten, idet forskningsmiljøerne kvalitetsmæssigt er evalueret til at være på højt internationalt niveau. Forskeruddannelsesaktiviteterne knyttet til fondens forskningscentre bør derfor søges styrket, der hvor det er samfundsmæssigt relevant, og der hvor Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse finder det hensigtsmæssigt.
Grundforskningsfonden anvender allerede i dag midler på forskeruddannelse. Prioriteringen af forskeruddannelsesaktiviteterne må ikke fortrænge fondens mulighed for at etablere nye centre. Styrkelsen af forskeruddannelsesaktiviteterne ved fondens centre skal derfor ske gennem medfinansiering fra anden side. Således vil en øget udnyttelse af forskeruddannelseskapaciteten ved fondens centre indgå i Koordinationsudvalgets prioritering af forskeruddannelsesmidler på lige fod med andre mulige forskeruddannelsesaktiviteter.
Fondens formue og afkast
Fonden blev dannet i 1991, hvor det danske renteniveau lå betydeligt over det internationale niveau, og hvor renteniveauet var væsentligt højere end væksten i den danske økonomi. Det var den oprindelige forventning ved oprettelsen i 1991, at Grundforskningsfondens grundkapital på 2 mia. kr. ville give et årligt afkast på 200 mio. kr. til uddeling til forskningsmæssige »Centres of Excellence«.
Renteudviklingen i 1990erne reducerede imidlertid afkastet, og med en lovændring i 1997 blev der derfor givet mulighed for at investere i en bredere række af finansielle produkter. Samtidig blev fonden fritaget for at henlægge midler til sikring af grundkapitalens værdi, således at der frem mod 2006 kunne anvendes op til halvdelen af grundkapitalen med henblik på at opretholde uddelingsniveauet, der lå på 216 millioner kroner årligt (2001-priser). Fonden kan ikke med den gældende lov igangsætte aktiviteter, der rækker ud over 2006. Grundkapitalen skal i 2006 udgøre mindst 1,2 mia. kroner (2001-priser).
Tabel 1. Afkast af Danmarks Grundforskningsfonds kapital. Mio. kr. (2001-prisniveau)
År 1991/1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Afkast af grundkapital 313,9 300,1 229,3 266,2 291,9 245,7 220,6 181,2 164,8 50,3
Afkastet har været kraftigt faldende i takt med rentefaldet. Forbruget af grundkapital har fulgt en stigende trend i takt med det generelle rentefald. Det samlede forbrug af grundkapitalen er således steget fra 23 mio. kr. i 1998 til 188 mio. kr. i 2001. I alt har fonden anvendt 327 mio. kr. af grundkapitalen.
Det er ikke med det nuværende renteniveau og de gældende begrænsninger på anvendelsen af grundkapitalen muligt at opretholde grundforskningsfondens uddelingsniveau efter 2006. Med en realrente på gennemsnitligt ca. 3 pct. vil det kun være muligt at opretholde et udbetalingsniveau på 30 mio. kr. årligt. Udbetalinger herudover kræver anvendelse af grundkapitalen.
Tabel 2. Fondens uddelingsmuligheder uden en lovændring. Tusinde kr. (2001-prisniveau)
År Kapital Nettoafkast Uddeling Forbrug af kapital
2002 2.270.000 54.100 280.000 -225.900
2003 2.044.100 47.323 265.000 -217.677
2004 1.826.423 40.793 175.000 -134.207
2005 1.692.216 36.767 144.000 -107.234
2006 1.584.982 33.550 197.000 -163.451
2007 1.421.532 28.646 28.646 0
2008 1.421.532 28.646 28.646 0
2009 1.421.532 28.646 28.646 0
2010 1.421.532 28.646 28.646 0
2011 1.421.532 28.646 28.646 0
2012 1.421.532 28.646 28.646 0
Fonden får derfor med lovforslaget adgang til at investere den resterende del af grundkapitalen med et maksimalt årligt uddelingsniveau på 250 mio. kr. (2001-priser). Der sigtes med lovændringen på, at fonden skal opretholde det nuværende uddelingsniveau som gennemsnit men med mulighed for større fleksibilitet i uddelingsniveauet fra år til år. Med dette uddelingsniveau vil fonden kunne uddele midler frem til udgangen af 2013. Fonden vil således kunne igangsætte nye centre frem til udgangen af 2008, hvorefter alle midler kan være givet som tilsagn til igangværende centre. Senest i folketingsåret 2007/2008 fremsætter videnskabsministeren forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation, kapitalgrundlag og uddelingsmuligheder.
Tabel 3. Fondens uddelingsmuligheder efter den foreslåede lovændring. Tusinde kr. (2001-prisniveau)
År Kapital Nettoafkast Uddeling Forbrug af kapital
2002 2.270.000 54.100 280.000 -225.900
2003 2.044.100 47.323 265.000 -217.677
2004 1.826.423 40.793 175.000 -134.207
2005 1.692.216 36.767 144.000 -107.234
2006 1.584.982 34.550 197.000 -162.451
2007 1.422.532 30.676 216.000 -185.324
2008 1.237.208 25.116 216.000 -190.884
2009 1.046.324 20.390 216.000 -195.610
2010 850.714 14.521 216.000 -201.479
2011 649.235 9.477 216.000 -206.523
2012 442.712 3.281 216.000 -212.719
2013 229.993 -2.100 216.000 -218.100
Fondens investeringsmuligheder
Fondens investeringsmuligheder er i dag defineret i lov om Danmarks Grundforskningsfond samt ved Bekendtgørelse om forvaltning af Danmarks Grundforskningsfonds midler af 7. januar 1999.
Grundforskningsfonden har mulighed for at opnå immaterielle rettigheder fra de forskningscentre, fonden finansierer. Det var ved fondens etablering hensigten, at sådanne immaterielle rettigheder skulle bidrage til fondens økonomi i form af licensindtægter, salg af patenter m.v. Ved salg af patenter mod kontant betaling og efterfølgende royalty vil der imidlertid kun i meget få tilfælde kunne opnås en pris, der modsvarer patentets potentielle værdi, idet der kræves en markedsmodning, inden patentets reelle værdi vil være åbenbar.
Med henblik på at fremme mulighederne for at opnå indtægter fra immaterielle rettigheder gives der med forslaget adgang til, at fonden kan afhænde immaterielle rettigheder mod at modtage aktier som betaling.
Forslaget bemyndiger ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til i bekendtgørelsesform at give fonden mulighed for at indskyde patentrettigheder i private selskaber og modtage aktier som betaling herfor. Sådanne aktieposter placeres således, at der sikres en kompetent og professionel forvaltning og på en sådan måde, at de ikke fjerner fokus fra hovedformålet med Grundforskningsfonden.
Med forslaget bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling endvidere til at udstede regler, der gør det muligt for Grundforskningsfonden at tegne yderligere aktier i selskaber, hvor fonden har overdraget patentrettigheder mod aktier som betaling. I de tilfælde, hvor disse selskaber udsteder nye aktier med henblik på at skaffe yderligere kapital, skal fonden have mulighed for at erhverve andele af de nye aktier, således at fondens ejerandel af selskabet og de mulige indtægter fra selskabet ikke ufrivilligt mindskes. Ordningen forventes dog ikke på kort sigt at give væsentlige indtægtsforøgelser for fonden.
Relation til anden lovgivning
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med videnskabsministerens lovforslag om forskningsrådgivning m.v.
D. Økonomiske, administrative, miljømæssige og EU-retlige konsekvenser
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget forventes samspillet med erhvervslivets forskning og udvikling styrket til fordel for erhvervslivets konkurrenceevne.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Høring
Fortegnelse over hørte myndigheder m.v. er medtaget som bilag 1.
Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser og/eller mindre udgifter Negative konsekvenser og/eller merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Med lovforslaget forventes samspillet med erhvervslivets forskning og udvikling styrket til fordel for erhvervslivets konkurrenceevne. Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgere og offentlighed Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Til nr. 1
Efter § 1, stk. 2, foreslås bestyrelsen tillagt adgang til at anvende hele fondens kapital og indtægter til uddeling. Målt i faste priser vil fonden, udover de afgivne tilsagn frem til 2006, kunne uddele et gennemsnitligt beløb på 216 mio. kr. årligt fra 2007 til 2013. Herefter vil fondens samlede kapital være opbrugt. Forslaget er alene en bemyndigelse til bestyrelsen for fonden, således at fonden kan anvende hele fondens kapital frem til 2013, hvis den finder, at det tjener fondens formål bedst, og at der er tilstrækkeligt mange enestående forskningsprojekter af høj international klasse. Der ligger således ikke i bestemmelsen en mulighed for at sænke det kvalitative niveau.
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at fonden efter 2006 efter det gældende lovgrundlag alene vil kunne uddele et beløb på 30 mio. kr. årligt. Med bestemmelsen åbnes der mulighed for, at fonden kan opretholde det nuværende uddelingsniveau.
Til nr. 2.
Med stk. 3 foreslås, at fondens bestyrelse bemyndiges til at uddele op til 250 mio. kr. årligt i 2001-priser. Der sigtes med lovændringen på, at fonden skal opretholde det nuværende niveau for uddelingerne som gennemsnit, men med mulighed for fleksibilitet i uddelingerne fra år til år.
Til nr. 3 og 4.
Forslaget er en konsekvens af § 1, stk. 1, i forslag til lov om forskningsrådgivning m.v. , hvorefter det foreslås, at Det Frie Forskningsråd fremover indstiller to medlemmer til bestyrelsen, og Det Strategiske Forskningsråd fremover indstiller et medlem til bestyrelsen. Bestemmelsen er en følge af §36, stk. 1, i forslag til lov om forskningsrådgivning. For en beskrivelse af Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd henvises til forslag til lov om forskningsrådgivning m.v.
Til nr. 5.
Da de forskningscentre, som støttes af Grundforskningsfonden, repræsenterer enestående forskning på internationalt niveau, vil det kunne bidrage til at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne at knytte forskeruddannelse til centrene. Med bestemmelsen i § 4, stk. 1, præciseres, at der ved fremtidig oprettelse af centre støttet af Danmarks Grundforskningsfond skal indgå et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til centrene.
Til nr. 6.
Efter § 4, stk. 6, gives adgang til, at Grundforskningsfonden kan indgå i samarbejde med andre offentlige eller private råd, fonde eller virksomheder om initiativer. Fonden skal således aktivt opsøge og udnytte mulighederne for samarbejde med institutioner, private fonde og virksomheder om etablering og finansiering af forskningscentre af høj kvalitet i det omfang det tjener fondens formål.
Med bestemmelsen gives adgang til, at fonden i særlige tilfælde uden for landets grænser kan yde økonomisk støtte til opbygning af fælles laboratorier eller lignende rammer for forskningsaktiviteter i internationale forskningsmiljøer sammen med de institutioner, som råder over den stærkeste forskningsekspertise i verden inden for felter af central betydning for dansk forskning, når det tjener fondens formål bedst.
Til nr. 7
Forslaget er en konsekvens af § 1, stk. 1, i forslag til lov om forskningsrådgivning m.v. , hvorefter det foreslås, at Det Frie Forskningsråd fremover indstiller to medlemmer til bestyrelsen, og Det Strategiske Forskningsråd fremover indstiller et medlem til bestyrelsen. For en beskrivelse af Koordinationsudvalget, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd henvises til forslag til lov om forskningsrådgivning m.v.
Til nr. 8
Med forslaget i § 7, stk. 1, 3. pkt. gives der mulighed for at Grundforskningsfonden, jf. en tilsvarende bestemmelse i lov nr. 347 af 2. juni 1999 om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner, § 16, stk. 2, kan modtage aktier som betaling som led i patent- og licensaftaler efter den gældende lovs § 1, stk. 3, som i forslaget ændres til § 1, stk. 4. Det var ved fondens etablering hensigten, at fonden bl.a. kunne oppebære indtægter i form af patenter og licenser.
Dette forslag betyder, at der skabes mere fleksible rammer for, hvorledes fonden kan oppebære sine indtægter efter forslagets § 1, stk. 4. I situationer, hvor fonden indgår en aftale om overdragelse af en patentrettighed med eksempelvis en ekstern part, kan det være hensigtsmæssigt, at fonden kan modtage betaling i form af aktier. Retten til patentet kan fonden have overtaget fra en af fondens støttemodtagere, jf. tillige bemærkningerne til lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutioner § 9, hvorefter fonden som vilkår for sin støtte kan forbeholde sig retten til eventuelle patenter.
Bestemmelsen får betydning i de situationer, hvor erhververen af patentet først vil kunne betale vederlag til fonden, når patentet er udnyttet erhvervsmæssigt. Det kan eksempelvis være tilfældet ved etablering af nye virksomheder. Betaling i form af aktier kan i sådanne tilfælde være en hensigtsmæssig måde at erlægge vederlaget på.
Efter bestemmelsen får Grundforskningsfonden ret til at tegne yderligere aktier i selskaber, som fonden har overdraget patentrettigheder mod aktier som betaling. I de tilfælde, hvor sådanne selskaber udsteder nye aktier med henblik på at skaffe yderligere kapital, får fonden mulighed for at erhverve andele af de nye aktier, således at fondens ejerandel af selskabet og de mulige indtægter fra selskabet ikke ufrivilligt mindskes.
Til nr. 9.
Efter § 7, stk. 2, foreslås, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for fondens mulighed for at sælge patentrettigheder til private selskaber, modtage aktier som betaling herfor og fondens mulighed for at erhverve nye aktier i disse selskaber. Hensigten er, at aktieposter placeres således, at der sikres en kompetent og professionel forvaltning og på en sådan måde, at de ikke fjerner fokus fra formålet med Grundforskningsfonden. Det er således ikke tanken, at fonden skal deltage i produktion eller lignende. Endvidere bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at fonden ikke gennem erhvervelsen af aktier kan opnå en sådan forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab efter aktieselskabsloven, jf. definitionen af bestemmende indflydelse i aktieselskabslovens § 2, lovbekendtgørelse nr. 324 af 7. maj 2000 med senere ændringer.
Til stk. 2.
Med § 2, stk. 1, indføres en overgangsordning for perioden 1. juli 2003 til 1. januar 2004, idet ikrafttrædelsesdatoen for forslag til lov om forskningsrådgivning m. v. er fastsat til den 1. januar 2004, mens ikrafttrædelsesdatoen for nærværende lovforslag er fastsat til den 1. juli 2003. Baggrunden for de to forskellige ikrafttrædelsesdatoer er hensynet til fondens mulighed for at kunne disponere økonomisk i kalenderåret 2003, der nødvendiggør en ikrafttræden midt i kalenderåret 2003 af de bestemmelser i loven, som regulerer økonomien. Lovens bestemmelser om indstillingsberettigede til fondens bestyrelse samt om rådgivning til fondens bestyrelse fra det forskningsrådgivende system henviser til forslag til lov om forskningsrådgivning m.v., hvis ikrafttrædelsesdato er den 1. januar 2004, og har i overensstemmelse hermed samme ikrafttrædelsesdato.
Til stk.4.
Med § 2, stk. 4 indsættes i loven en revisionsbestemmelse, hvorefter ministeren for videnskab, teknologi og udvikling senest i folketingssamlingen 2007/2008 fremsætter forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation, kapitalgrundlag og uddelingsmuligheder. Der skal således senest i 2008 tages fornyet stilling til fondens fremtidige rolle og uddelingsmuligheder. Baggrunden for revisionsbestemmelsen er lovforslagets hjemmel til fonden til at forpligte fonden inden for hele kapitalgrundlaget. Med denne hjemmel er der en mulighed for, at fonden med sin nuværende bevillingspraksis vil have disponeret størstedelen af kapitalen i 2008. Det vil derfor være hensigtsmæssigt på dette tidspunkt at tage stilling til fondens fremtid.
Bilag 1
Bilag 1 Høringsliste til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Danmarks Grundforskningsfond Ministerier: Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Forsvarsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Integrationsministeriet Justitsministeriet Kirkeministeriet Kulturministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Miljøministeriet Skatteministeriet Socialministeriet Statsministeriet Trafikministeriet Udenrigsministeriet Undervisningsministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Grønlands Hjemmestyre Færøernes Landsstyre Amter: Bornholms Amt Frederiksborg Amt Fyns Amt Københavns Amt Nordjyllands Amt Ribe Amt Ringkøbing Amt Roskilde Amt Storstrøms Amt Sønderjyllands Amt Vejle Amt Vestsjællands Amt Viborg Amt Århus Amt Universiteter Aalborg Universitet Aarhus Universitet Danmarks Farmaceutiske Højskole Danmarks Pædagogiske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København Handelshøjskolen i Århus Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole Københavns Universitet Roskilde Universitetscenter Syddansk Universitet Sektorforskningsinstitutioner Analyseinstitut for Forskning Arbejdsmiljøinstituttet Center for Sprogteknologi Danmarks Fiskeriundersøgelser Danmarks JordbrugsForskning Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Danmarks TransportForskning Dansk Rumforskningsinstitut Dansk Bilharziose Laboratorium Forskningscenter Risø Forskningscentret for Skov & Landskab Forsvarets Forskningstjeneste Fødevaredirektoratet John F. Kennedy Instituttet Kort- og Matrikelstyrelsen Socialforskningsinstituttet By & Byg - Statens Byggeforskningsinstitut Statens Institut for Folkesundhed Fødevareøkonomisk Institut Statens Serum Institut Statens Skadedyrlaboratorium Danmarks Veterinærinstitut Andre forskningsinstitutioner Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut DSI - Dansk Sygehusinstitut Center for Regional- og Turismeforskning Danida Frøskovcenter Danmarks Meteorologiske Institut Dansk Polarcenter Frøpatologisk Institut Institut for Grænseregionsforskning Institut for Miljøvurdering IT-Højskolen i København IT-Vest Kunstakademiet Nationalmuseet Rigsarkivet Statsbiblioteket Aarhus Danmarks Designskole Den Danske Filmskole Råd, fonde mv. Akademiet for de Tekniske Videnskaber Danmarks Grundforskningsfond Det Økonomiske Råd Danmarks Erhvervsråd Danmarks Forskningsråd Forskningsforum Forskeruddannelsesrådet Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Rådet for Teknologi og Innovation Teknologirådet VækstFonden Carlsberg Fondet Apotekerforeningen Kræftens Bekæmpelse Veluxfonden Lundbeck Fonden Rockwool Fonden Novo Nordisk Fonden Organisationer mv. Akademikernes Centralorganisation Dansk Magisterforening Ingeniørforeningen i Danmark Dansk Jurist- og Økonomforbund Den Almindelige Danske Lægeforening Dansk Magisterforening Arbejderbevægelsens Erhvervsråd CO-industri Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Handel & Service Dansk Industri Danske Studerendes Fællesråd Foreningen af Rådgivende Ingeniører Hovedstadens Sygehusfællesskab GTS IT-Brancheforeningen ITEK Branchefællesskab for IT-, tele-, elektronik-, og kommunikationsvirksomheder FødevareIndustrien Byggematerialeindustrien KL Landbrugsrådet Landsorganisationen i Danmark Landssammenslutningen af Moderate Studenter LIF Lægemiddelindustriforeningen Det Etiske Råd Ph.d-nettet Rektorkollegiet Sektorforskningens Direktørkollegium
Bilag 2
Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Lovbekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 1998. Herved bekendtgøres lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond, som ændret ved lov nr. 1091 af 29. december 1997. I lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 23. februar 1998, foretages følgende ændringer:
Kapitel 1 Fondens oprettelse og formål
§ 1. Til styrkelse af Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne oprettes Danmarks Grundforskningsfond med en grundkapital på 2 mia. kr., som overføres til fonden fra staten. 1. § 1. stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Afkastet af grundforskningsfondens midler og fondens andre indtægter, jf. stk. 3, skal anvendes til finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. » Stk. 2 . Grundforskningsfondens kapital og afkastet heraf og fondens andre indtægter, jf. stk. 4, skal anvendes til finansiering af enestående forskning på internationalt niveau.«
2. I § 1 indsættes efter stk. 2:
»Stk. 3. Grundforskningsfonden kan maksimalt uddele 250 mio. kr. årligt målt i faste priser.«
Stk. 3. Grundforskningsfonden kan oppebære indtægter af patenter, licenser og gaver m.m. og kan inden for sit formål udføre kontraktforskning. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Kapitel 2 Fondens ledelse
§ 2. Fonden ledes af en bestyrelse, hvis formand og medlemmer udpeges af forskningsministeren i deres personlige egenskab:
1) En formand udpeget af forskningsministeren,
2) 3 medlemmer indstillet af Forskningsforum uden for forums midte, 3. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »3 medlemmer indstillet af Forskningsforum uden for forums midte« til: »2 medlemmer indstillet af Det Frie Forskningsråd.«
4. I § 2, stk. 1, indsættes efter nr. 2: »3) 1 medlem indstillet af Det Strategiske Forskningsråd.«
3) 1 medlem indstillet af Rektorkollegiet uden for kollegiets midte, Nr. 3 7 bliver herefter nr. 4 8.
4) 1 medlem indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium uden for kollegiets midte,
5) 1 medlem indstillet af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab,
6) 1 medlem indstillet af Akademiet for de tekniske Videnskaber og
7) 1 medlem udpeget af forskningsministeren.
Stk. 2. Fonden tilrettelægger selv sin administration, idet dog opgavefordelingen mellem bestyrelse og direktør fastsættes i fundatsen, jf. § 3. Stk. 3. Nedlægges eller ændres nogen af de i stk. 1 nævnte indstillingsberettigede parter væsentligt, fastlægges det i fundatsen, jf. § 3, hvordan det pågældende medlem indstilles.
5. § 4, stk. 1 , affattes således:
§ 4. Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med grundforskningsfondens formål. For at opfylde dette formål kan bestyrelsen »Det er bestyrelsens opgave at forvalte og nyttiggøre fondens midler i overensstemmelse med grundforskningsfondens formål. For at opfylde dette formål kan bestyrelsen:
1) efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne, hvorefter fondens økonomiske engagement afvikles, 1) Efter aftale med eksisterende forskningsinstitutioner og på vilkår, der fastsættes af bestyrelsen, for en kortere eller længere årrække finansiere oprettelse eller udvidelse af institutter og centre ved eller på tværs af institutionerne, hvorefter fondens økonomiske engagement afvikles. Aftalerne skal omfatte et væsentligt element af forskeruddannelse i tilknytning til initiativerne.
2) oprette stillinger på lektor- og professorniveau for en kortere eller længere årrække og 2) Oprette stillinger på lektor- og professorniveau for en kortere eller længere årrække.
3) oprette stipendier til forskere med ph.d.-grad. 3) Oprette stipendier til forskere med ph.d.-grad.«
Stk. 2. Bestyrelsen skal ved tilsagn om støtte fra fonden tage højde for, at de tilsagte forpligtelser i de enkelte år ikke overstiger det disponible beløb til uddelinger, og at der heller ikke i øvrigt opstår udækkede finansieringsbehov i forbindelse med fondens tilskudsaktiviteter. Bestyrelsen skal i den forbindelse på baggrund af det forventede disponible beløb til uddelinger fastsætte en ramme for den samlede mængde af aftaler efter stk. 1 nr. 1, sådan at det økonomiske grundlag for gennemførsel af de pågældende tilskudsaktiviteter hele tiden er til stede.
Stk. 3. Bestyrelsen skal normalt uddele fondens midler i åben konkurrence på grundlag af ansøgninger fra forskningsinstitutioner og forskere.
Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med finansieringen af oprettelsen eller udvidelsen af institutter og centre, jf. stk. 1, nr. 1, gøre finansieringen betinget af, at stillingen som centerleder opslås i international konkurrence. Bestyrelsen kan ligeledes beslutte, at et center etableres, efter at stillingen som centerleder har været opslået i international konkurrence.
Stk. 5. Bestyrelsen fører tilsyn med de forskningsaktiviteter, der modtager tilskud fra fonden.
Stk. 6. Bestyrelsen kan efter aftale påtage sig at gennemføre tilskudsaktiviteter med hel eller delvis finansiering fra anden side. 6. § 4, stk. 6, affattes således: » Stk. 6. Bestyrelsen kan gennemføre initiativer efter stk. 1, nr. 1 i samarbejde med og med hel eller delvis finansiering fra andre offentlige eller private råd, fonde eller virksomheder herunder offentlige eller private råd, institutioner, fonde eller virksomheder i udlandet. Bestyrelsen kan endvidere efter aftale påtage sig at gennemføre tilskudsaktiviteter med hel eller delvis finansiering fra anden side.«
§ 5. Grundforskningsfondens bestyrelse kan benytte Forskningsforum og de statslige forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., til at foretage den faglige, videnskabelige vurdering af fremsatte forslag, og rådene kan selv tage initiativ til at fremsætte forslag. Til rådgivning om anvendelse af fondens midler kan endvidere oprettes ad hoc-komiteer bestående af højt kvalificerede aktive forskere fra ind- og udland. 7. I § 5 ændres »Forskningsforum og de statslige forskningsråd« til: »Koordinationsudvalget, Det Frie Forskningsråd samt Det Strategiske Forskningsråd.«
Kapitel 3 Midlernes forvaltning
§ 7. Bestyrelsen skal forvalte fondens midler, så de bliver til størst mulig gavn for fondens formål. Ved fondsformuens placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed og højest mulig forrentning. 8. I § 7, stk. 1 , indsættes som 3. pkt. efter 2. pkt.: »Som led i patent- og licensaftaler, jf. § 1, stk. 4, kan fonden dog modtage vederlag i form af aktier, der ikke har samme sikkerhed eller forrentning. Fonden kan desuden udnytte tegningsrettigheder på yderligere aktieudstedelser knyttet til disse aktier.«
Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter efter forhandling med Rigsrevisionen, hvorledes midlerne skal anbringes. 9. § 7, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler for, hvordan midlerne kan anbringes efter stk. 1.«
Kapitel 6 Ikrafttrædelse
§ 14. Forskningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden efter forhandling med finansministeren. Lov nr. 1091 af 29. december 1997 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2 § 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, 4 og 7 træder først i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2. Forskningsministeren fremsætter i folketingsåret 2002/3 forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation og muligheder for at anvende fondens midler inden for lovens formål. Stk. 3. Den 1. juli 2003 ophæves § 2, stk. 2, og § 3 i lov nr. 1091 af 29. december 1997. Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fremsætter senest i folketingssamlingen 2007/2008 forslag til revision af lovens bestemmelser om fondens organisation, kapitalgrundlag og uddelingsmuligheder.
§ 3
Stk. 1. Uanset bestemmelsen i § 1, stk. 2, i lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond kan bestyrelsen i det omfang, det er nødvendigt for at opnå samlede årlige uddelinger på op til 200 mio. kr. i faste priser, frem til den 1. juli 2006 anvende op til halvdelen af fondens oprindelige grundkapital i faste priser til uddelinger efter § 4 i den nævnte lov, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 2. Bestyrelsen må ikke forpligte fonden ud over den 30. juni 2006. Tidligere udbetalte tilskud fra fonden kan dog indeholde støtte til aktiviteter, der først afvikles efter den 30. juni 2006.
Stk. 3. Bestyrelsen for grundforskningsfonden afgiver senest den 1. april 1998 indstilling til regeringen om en ny fundats for fonden, jf. § 3 i lov nr. 409 af 6. juni 1991 om Danmarks Grundforskningsfond, herunder regler for funktionsperioden for bestyrelsens medlemmer, der sikrer en trinvis udskiftning for til stadighed at bevare kontinuiteten i bestyrelsens arbejde.
Stk. 4. Indtil en ny fundats er fastsat for fonden, kan forskningsministeren i forbindelse med lovens ikrafttræden fastsætte den nødvendige overgangsordning for fonden, herunder adskille bestyrelsesformands- og direktørposten for fonden.