Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00143@2003-01-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 29. januar 2003 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

(Implementering af direktivpakken »99-review«)

§ 1

I lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved § 4 i lov nr. 258 af 8. maj 2002, § 3 i lov nr. 378 af 6. juni 2002 og § 1 i lov nr. 420 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1 . Overalt i loven ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til: »IT- og Telestyrelsens«.

2. Overalt i loven ændres »telenet og teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og »telenet eller teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«. I øvrigt ændres overalt i loven andre forekomster af »telenet« til: »elektroniske kommunikationsnet« og »teletjenester« til: »elektroniske kommunikationstjenester«.

3. § 1 affattes således:

»§ 1. Lovens formål er

1) at fremme etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og dertil hørende faciliteter, der giver slutbrugerne mulighed for

a) frit at vælge, hvilken eller hvilke udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester de ønsker at være kunder hos,

b) at kommunikere med alle andre slutbrugere, uanset om de er kunder hos samme udbyder eller en anden udbyder,

c) at få adgang til alle udbydere af forskellige former for informations- og indholdstjenester via de elektroniske kommunikationsnet,

d) frit at sammensætte deres forbrug af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt informations- og indholdstjenester, uanset at disse leveres af flere forskellige udbydere af net eller tjenester, og

e) at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,

2) at sikre alle slutbrugere, der ønsker dette, adgang til en række grundlæggende forsyningspligtydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser og

3) at sikre en række grundlæggende brugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Stk. 2. Med sigte på realisering af de i stk. 1 anførte formål er formålet med lovens regulering af nummerforhold

1) at sikre en effektiv udnyttelse af nummerressourcerne i den samlede danske nummerplan til fordel for slutbrugerne,

2) at fremme opkaldsmuligheder mellem elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i såvel indland som udland gennem anvendelse af fælles og koordinerede nummer- og adresseplaner,

3) at sikre korrekt dirigering inden for den samlede danske nummerplan og det europæiske nummerområde og

4) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester klare og ikke-diskriminerende rammer for adgangen til numre, nummerserier og adresser i den samlede danske nummerplan.

Stk. 3. Med sigte på realisering af de i stk. 1 nævnte formål er formålet med lovens regulering af indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik og de heri anførte forpligtelser, der ved afgørelse kan pålægges udbydere med en stærk markedsposition på et givet delmarked eller udbydere, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere

1) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler om samtrafik med udbydere med en stærk markedsposition på et eller flere relevante delmarkeder om forskellige former for samtrafik,

2) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, herunder aftaler om overførsel af abonnentnumre mellem udbydere, aftaler med sigte på korrekt dirigering, eventuel anvendelse af en fælles database med porterede abonnentnumre med sigte herpå m.v.,

3) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, når en udbyder på grund af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne,

a) at sikre, at udbydere uden en stærk markedsposition kan opnå en reel konkurrencemargin på alle områder, hvor det er muligt,

b) at sikre, at priserne herfor ikke belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift m.v. hos den samtrafikforpligtede udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,

c) at understøtte innovationsprægede investeringer bredt i markedet,

d) at understøtte, at nye infrastrukturinvesteringer sker på grundlag af fremadrettede teknologivalg, der fremmer en samlet, optimal infrastrukturudvikling, og

e) at fremme kapacitetsorienterede investeringer, i det omfang det er sandsynliggjort, at der vil opstå et udækket behov for infrastruktur, og at konkurrence- og efterspørgselspresset ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne udbygning, og

4) at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer.«.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Loven finder anvendelse på udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet, udbydere af betalingstelefoner, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre, udbydere af informations- og indholdstjenester, udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og –systemer.«.

5. § 8 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 2:

»§ 7a. Ved adgangsstyringssystem forstås en teknisk foranstaltning og/eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller fjernsynstjeneste i klar form betinget af abonnement eller en anden form for forudgående tilladelse.

§ 7b. Ved Application Program Interface (API) forstås softwaregrænsefladen mellem applikationer, som radio-tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller til rådighed, og faciliteterne i »enhanced« digitalt tv-udstyr til digitale radio- og tv-tjenester.

§ 7c. Ved multipleksoperatør forstås udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, som driver en jordbaseret, digital tv-platform.«.

6. I § 9 indsættes efter »den offentlige alarmtjeneste (112),«: »telefonistekspederede tjenester,«.

7. § 10, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»1) Krav om slutbrugerens ret til en kontrakt, adgang til opsigelse og udbyderens oplysningsmæssige forpligtelser, krav til indholdet af kontrakten, herunder minimumskrav til indholdet af vilkår om maksimale bindingsperioder, varsling af pris- og vilkårsændringer, varsling af følger af tjenestens afbrydelse eller ophør, sikkerhedsstillelse, opsigelse og afbrydelse blandt andet i forbindelse med misligholdelse fra slutbrugerens side.«.

8. § 11 ophæves.

9. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte krav til følgende:

1) A-nummervisning, automatisk viderestilling og forbrugsopgørelser.

2) Opbevaring og behandling af data, herunder trafikdata og lokaliseringsdata, i forbindelse med elektronisk kommunikation.«.

10. § 16, stk. 2, nr. 5 og nr. 6, affattes således:

»5) En udtømmende nummerfortegnelse, en landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre.

6) Nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland.«.

11. § 17, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) regler for IT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere, herunder nærmere regler om, hvordan udpegningen finder sted, herunder regler for udpegning ved offentligt udbud og om udpegningens varighed,«.

12. § 17, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger og offentliggørelse heraf.«.

13. § 18, stk. 3, ophæves.

14. § 19, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Nød- og sikkerhedsopkald i forbindelse med de i § 16, stk. 2, nr. 6, nævnte forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis i det omfang, det følger af internationale forpligtelser herom.«.

15. I § 19, stk. 4, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 5 og 6«.

16. § 19, stk. 6 ophæves.

Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8 .

17. I § 19, stk. 7, der bliver stk. 6, udgår: »og 6«.

18. Efter kapitel 4 indsættes:

§ 21a. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere med stærk markedsposition, jf. § 84d, en eller flere forpligtelser, herunder forpligtelser som nævnt i stk. 2, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at forpligtelserne i henhold til reglerne i § 35 om frit operatørvalg og afsnit IV om samtrafik ikke vil sikre en opfyldelse af formålene i § 1.

Stk. 2. Forpligtelser pålagt i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte

1) krav om, at udpegede udbydere ikke forlanger urimeligt høje priser,

2) krav om, at udpegede udbydere ikke bremser markedsadgang eller begrænser konkurrencen,

3) krav til de udpegede udbyderes detailpriser, herunder krav om overholdelse af prislofter, og

4) kontrol af bestemte takster, herunder krav om at taksterne skal være omkostningsbaserede eller skal baseres på takster på sammenlignelige markeder.

Stk. 3. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d. Samtidig med afgørelse om ophævelse af forpligtelserne skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 4 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84f.

§ 21b. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere af minimumssættet af faste kredsløb som nævnt i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, de i artiklens stk. 1, nævnte forpligtelser, hvis udbyderne har stærk markedsposition, jf. § 84d.

Stk. 2. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d. Samtidig med afgørelse om ophævelse af forpligtelserne skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84f.«.

19. § 22, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) vilkår fastsat med hjemmel i § 17, stk. 2, eller med hjemmel i regler udstedt efter § 17, stk. 3, og«.

20. I § 22, stk. 2, indsættes som nr. 3:

»3) forpligtelser pålagt i medfør af §§ 21a og 21b.«.

21. § 23, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå påbud til forsyningspligtudbydere, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, ejere af et elektronisk kommunikationsnet, eller udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler, fastsatte vilkår, maksimalpriser, pålagte forpligtelser m.v. Afgørelser efter stk. 1 kan derudover omfatte påbud om ændring af gældende kontrakt- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og påbud om, at udbyderen over for slutbrugere skal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«.

22. § 24, nr. 2, affattes således:

»2) maksimalpriser fastsat i medfør af § 19, stk. 1,«.

23. § 24, nr. 3, affattes således:

»3) forpligtelser pålagt i medfør af §§ 21a og 21b, og«.

24. § 24, nr. 4, affattes således:

»4) regler udstedt i medfør af §§ 10 og 18.«.

25. I § 25 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om brugen af domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1 og 2.«.

26. I § 26, stk. 1, indsættes efter nummer 5:

»6) Udbud af fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssige eller samfundsrelaterede formål, der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester«.

27. I § 30 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester skal sikre korrekt dirigering af opkald til det europæiske telefonnummerområde, herunder sikre korrekt dirigering til numre med særlig taksering som f.eks. mobilnumre, frikaldsnumre, overtakserede numre og numre med delt taksering, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Pligten til at dirigere til numre med særlig taksering gælder ikke, såfremt modtageren af opkaldet har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.«.

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

28. § 32, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

29. I § 34, stk. 2, indsættes efter »opdatering af oplysninger m.v.«: »og omfanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre over for slutbrugere.«.

30. I § 34, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og –registre«: », når disse oplysninger er relevante for formålet med nummeroplysningsdatabasen eller –registret«.

31. I § 34 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Udbydere, som nævnt i stk. 6, skal uden omkostning for slutbrugeren give denne oplysninger om formål med databasen eller registret og om andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag af søgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver, inden slutbrugeren medtages i databasen eller registret, eller inden ændring af formål eller de nævnte anvendelsesmuligheder iværksættes.«.

32. § 35, stk. 1, affattes således:

»Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i medfør af § 84d er udpeget som havende en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til og anvendelse af offentlige telefonnet på et fast sted, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 3, i det omfang udbyderen har indgået aftale om samtrafik med andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med sigte herpå.«.

33. I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan på baggrund af en undersøgelse af de relevante markeder efter § 84a træffe afgørelse om, at udbydere af offentlige mobilkommunikationsnet eller mobilkommunikationstjenester, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 3, i det omfang udbyderen har indgået aftale om samtrafik med andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med sigte herpå.«.

Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.

34. § 35, stk. 4, der bliver stk. 5, ophæves.

35. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres: »§ 30, stk. 3, § 34, stk. 1 og stk. 3-6, § 35, stk. 1-3« til: »§ 30, stk. 3 og 4, § 34, stk. 1 og stk. 3-7, § 35, stk. 1-4«.

36. I § 38, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »med hjemmel i«: »§ 25, stk. 4,«.

37. § 39 ophæves.

38. § 40 affattes således:

Ȥ 40. Bestemmelserne om samtrafik omfatter:

1) adgang til eller tilrådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester for en anden udbyder med henblik på udbud af elektroniske kommunikationstjenester, samt

2) udveksling af trafik mellem kommunikationsnet, som bruges af den samme eller af en anden udbyder, med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden udbyders slutbrugere eller få adgang til andre udbyderes tjenester.

Stk. 2. Adgang til eller tilrådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester, jf. stk. 1, nr. 1, omfatter bl.a. adgang til

1) netelementer, herunder ubundtet adgang til abonnentledninger og tilhørende faciliteter samt tilslutning af udstyr,

2) sammenkobling af netelementer og tilhørende faciliteter, jf. nr. 1,

3) fysisk infrastruktur, herunder samhusning eller andre former for fælles brug af faciliteter, herunder fælles brug af bygninger og kabelkanaler,

4) relevante software-systemer, herunder driftsstøttesystemer,

5) faste net og mobilkommunikationsnet, herunder adgang med henblik på roaming,

6) virtuelle nettjenester,

7) engroskøb af tjenester med henblik på videresalg og

8) fri adgang til tjenester, herunder tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, som er afgørende for interoperabiliteten af tjenester som nævnt under nr. 1-7.

Stk. 3. Udveksling af trafik, jf. stk. 1, nr. 2, omfatter fysisk og logisk sammenkobling af offentlige kommunikationsnet, herunder

1) opsamling af trafik, bl.a. med sigte på operatørforvalg og fast operatørvalg,

2) terminering af trafik og

3) transit.«.

39 . §§ 41 og 42 affattes således:

§ 41. Aftaler om samtrafik indgås på kommercielle vilkår.

Stk. 2. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ret og pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om udveksling af trafik, jf. § 40, stk. 3, med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, så det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele EU og EØS, og at der er inter-operabilitet.

§ 42. Uanset § 41, stk. 1, skal udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser i medfør af §§ 51 og 76a, imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik fra andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på vilkår og betingelser, der er i overensstemmelse med de pålagte forpligtelser.«.

40. § 43 ophæves.

41. § 44 affattes således:

»§ 44. IT- og Telestyrelsen kan i det omfang, det er nødvendigt for at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de enkelte net, træffe afgørelse om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, der kontrollerer adgangen til en eller flere slutbrugere, pålægges forpligtelser efter § 51, herunder i begrundede tilfælde forpligtelse til at sammenkoble deres net.«.

42 . §§ 45-49 ophæves.

43. § 50 affattes således:

»§ 50. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at parter, som i medfør af §§ 42 eller 44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik, og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som har adgang til at påberåbe sig reglerne i §§ 42 eller 44, skal opfylde tekniske eller driftsmæssige betingelser, når det er nødvendigt for at sikre normal drift af nettet. Tekniske eller driftsmæssige betingelser, som fastsættes af IT- og Telestyrelsen, skal overholde bestemmelserne om standardisering, der følger af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang anmodninger om aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42 eller 44 kan afvises med henvisning til følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte elektroniske kommunikationsnets eller -tjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester under særlige forhold.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 2 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §§ 42 eller 44. IT- og Telestyrelsen kan herunder fastsætte regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafikken uden forudgående forelæggelse for IT- og Telestyrelsen.«.

44 . Kapitel 14 affattes således:

§ 51. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 84d, en eller flere forpligtelser som nævnt i stk. 3, jf. dog § 76a.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen skal pålægge parter omfattet af en afgørelse efter § 44 en eller flere forpligtelser som nævnt i stk. 3, jf. dog § 76a.

Stk. 3. Forpligtelser pålagt i medfør af stk. 1-2 kan vedrøre

1) imødekommelse af alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. § 51a,

2) ikke-diskrimination, jf. § 51b,

3) gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. § 51d,

4) regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 51e, og

5) priskontrol, jf. § 51f.

Stk. 4. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1 og 2, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1. IT- og Telestyrelsen kan i tilknytning hertil opstille krav til den faktiske opfyldelse af forpligtelserne.

Stk. 5. Ved forholdsmæssighed, som anført i stk. 4, skal IT- og Telestyrelsen blandt andet tage hensyn til:

1) Om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede samtrafik i betragtning af den forhåndenværende kapacitet.

2) Hvor omfattende startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage set i forhold til de risici, der er forbundet hermed.

3) Eventuelle relevante ophavsrettigheder.

Stk. 6. Ved fastsættelse af forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, skal IT- og Telestyrelsen blandt andet tage hensyn til:

1) Om det i lyset af den igangværende markedsudvikling er teknisk og økonomisk levedygtigt at bruge eller installere konkurrerende faciliteter under hensyntagen til karakteren og typen af de involverede samtrafikordninger.

2) Behovet for at sikre den frie konkurrence på længere sigt.

3) Udbuddet af paneuropæiske tjenester.

Stk. 7. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d.

Stk. 8. Samtidig med afgørelse om ændring eller ophævelse af forpligtelser i medfør af stk. 1 eller 7 skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 9. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1, 4 og 7 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84f.

Imødekommelse af alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik

§ 51a. Ved forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 1, forstås, at parter skal:

1) Tilbyde adgang til et eller flere samtrafikprodukter, som nævnt i § 40, stk. 2 og 3.

2) Forhandle med reel hensigt med virksomheder, der anmoder om samtrafik.

3) Opretholde adgang til faciliteter, som der tidligere er givet adgang til.

Stk. 2. Parter, som i medfør § 51, stk. 3, nr. 1, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik for de i § 40, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, nævnte produkter, skal som udgangspunkt give den, der anmoder om samtrafik, adgang hertil på alle geografiske positioner, hvor det er praktisk muligt at etablere adgang hertil i den pågældende parts net, herunder til alle delelementer i dette net eller lokaliteter i tilknytning til dette, som den anmodende part fremsætter ønske om at få adgang til at udveksle trafik med, jf. § 40, stk. 3, til at leje infrastrukturkapacitet i, jf. § 40, stk. 2, nr. 1, eller til at placere centraler og andet udstyr i, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Hvis det ikke er praktisk muligt at indgå en aftale om samhusning, jf. § 40, stk. 2, nr. 3, på en eller flere geografiske positioner, og hvis den udbyder, der anmoder om indgåelse af aftalen om samtrafik, ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked, påhviler det parter, der i medfør af § 51, stk. 3, nr. 1, er pålagt en forpligtelse til at imødekomme sådanne anmodninger, omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaliteter, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de bygninger, centraludstyr m.v., der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

Ikke-diskrimination

§ 51b. Ved forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, forstås, at parter navnlig skal sikre, at de under tilsvarende forhold tilbyder andre virksomheder, der udbyder tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår, og at de udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme vilkår og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der udbydes af dem selv, deres datterselskaber eller partnere.

Standardtilbud

§ 51c. Såfremt en part er pålagt en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, kan IT- og Telestyrelsen ved afgørelse pålægge parten at offentliggøre et standardtilbud, der

1) skal være tilstrækkeligt ubundet til at sikre, at en aftalepart ikke tvinges til at betale for produkter eller tjenester, der ikke vedrører den ønskede samtrafik eller til at levere eller modtage produkter eller tjenester, anvende priser eller kontraktvilkår eller lignende, som ikke har relation til den samtrafik, som der i medfør af §§ 42 eller 44 er fremsat anmodning om at indgå aftale om,

2) ikke må indeholde krav om modydelser som betingelse for indgåelse eller ændring af aftaler, og

3) indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester, opgjort efter delelementer alt efter markedssituationen, og de hertil knyttede vilkår og betingelser.

Stk. 2. Når en part er pålagt forpligtelser i medfør af § 51, stk. 3, nr. 1, til at give ubundtet adgang til abonnentledninger, skal der uanset stk. 1 og 2 offentliggøres et standardtilbud herom. Disse standardtilbud skal som minimum indeholde bestemmelser om de forhold, som er angivet i Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan i tilknytning til, at en part pålægges en forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2, fastlægge mindstekrav til indholdet i standardtilbud, hvilke specifikke oplysninger der skal indgå i standardtilbud, hvor detaljerede standardtilbud skal være, og hvordan standardtilbud skal offentliggøres.

Gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik

§ 51d. Ved forpligtelse vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 3, forstås, at parter skal offentliggøre bestemte oplysninger som f.eks. regnskabsoplysninger, tekniske specifikationer, netkarakteristika, betingelser og vilkår for levering og anvendelse samt priser.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan, i tilknytning til at en part pålægges en forpligtelse, som nævnt i stk. 1, fastlægge, hvor detaljerede oplysningerne skal være, og hvordan de skal offentliggøres.

Regnskabsmæssig opsplitning

§ 51e. Ved forpligtelse vedrørende regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 51, stk. 3, nr. 4, forstås, at parter skal opstille særskilte regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med samtrafik.

Stk. 2. Parter, der er pålagt forpligtelser i medfør af § 51, stk. 3, nr. 4, skal med sigte på at kunne fremlægge dokumentation for overholdelse heraf, opstille kontraktmæssige samtrafikgrænseflader mellem afdelinger, datterselskaber og lignende. Kontraktmæssige samtrafikgrænseflader skal omfatte vilkår, priser, tekniske forhold m.v. og skal, for så vidt angår nye produkter, opstilles senest samtidig med markedsintroduktionen af disse.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for indholdet af den i stk. 1 nævnte forpligtelse.

Priskontrol

§ 51f. Ved forpligtelse vedrørende priskontrol, jf. § 51, stk. 3, nr. 5, forstås, at parter skal opfylde krav om omkostningsrelaterede priser i forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik.

Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, såfremt en markedsanalyse viser, at en udbyder som følge af en utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller iværksætte eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne, eller såfremt en part er omfattet af en afgørelse efter § 44.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen skal ved opstilling af krav, jf. stk. 1, tage hensyn til partens investeringer og lade parten få en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.

Stk. 4. Når IT- og Telestyrelsen pålægger en forpligtelse som nævnt i stk. 1, skal IT- og Telestyrelsen sikre, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til fastlæggelse af priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne. I den forbindelse kan IT- og Telestyrelsen også tage hensyn til de priser, der kan opnås på tilsvarende markeder med konkurrence.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen vælger på baggrund af hensynene nævnt i stk. 4, hvilken prisfastsættelsesmetode der skal finde anvendelse på samtrafikprodukter omfattet af § 40, når parter pålægges en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Følgende prisfastsættelsesmetoder kan finde anvendelse:

1) Modificerede historiske omkostningers metode.

2) Bedste praksis metoderne.

3) Slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger.

4) Langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode (LRAIC-metoden).

Stk. 6. Anvendelse af den i stk. 5, nr. 4, anførte prisfastsættelsesmetode forudsætter, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har fastsat regler om anvendelsen i medfør af stk. 10.

Stk. 7. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af følgende beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikproduktet. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 8. Ved anvendelse af de i stk. 5, nr. 2, nævnte prisfastsættelsesmetoder kan den samlede pris for et samtrafikprodukt nedsættes,

1) således at prisen maksimalt udgør prisen for et tilsvarende samtrafikprodukt i en tilsvarende dansk eller udenlandsk aftale om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produkt- eller landerelaterede forskelle), eller

2) således at prisen maksimalt udgør prisen for tilsvarende samtrafikprodukter i tre tilsvarende danske eller udenlandske aftaler om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produktrelaterede forskelle).

Stk. 9. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 3, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer, samtalepriser m.v., fratrukket sparede omkostninger.

Stk. 10. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, på hvilke samtrafikprodukter samt på hvilke relevante markeder den i stk. 5, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode kan finde anvendelse.

Stk. 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- og Telestyrelsens fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter den i stk. 5, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode.

Omkostningsregnskab

§ 51g. Hvis en part i medfør af § 51, stk. 3, nr. 5, er pålagt en forpligtelse til priskontrol, kan IT- og Telestyrelsen pålægge parten forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. IT- og Telestyrelsen kan, i tilknytning til at en part pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem, stille krav om, at der stilles en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, omkostningerne er samlet i, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kontrollerer, at omkostningsregnskabet er udfærdiget efter det pågældende omkostningsregnskabssystem. En gang om året offentliggør IT- og Telestyrelsen en overensstemmelseserklæring.«.

45 . §§ 52-55 ophæves.

46. § 56, stk. 2, affattes som følger:

»Stk. 2. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til offentlige telefonnet på et fast sted eller markedet for udbud af tilslutning til offentlige mobilnet, jf. § 84d, skal afgive abonnentnumre til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester eller modtage abonnentnumre fra sådanne udbydere med sigte på at muliggøre nummerportabilitet mellem fastnet og mobilnet i samme omfang, som udbyderen med den stærke markedsposition tilbyder egne slutbrugere nummerportabilitet mellem egne fastnet og egne mobilnet. Dette gælder uanset tidsfrist, fastsat i medfør af § 36, stk. 3.«.

47. I § 59 udgår: »Forskningsministeren eller«, »§ 40, stk. 6, §« og »§ 53«.

48 . To steder i § 60, stk. 1, udgår: »forskningsministeren eller«.

49. I § 60, stk. 1, nr. 5, ændres: »den myndighed, der indgås aftale med,« til: »IT- og Telestyrelsen«.

50 . §§ 61-63 ophæves.

51 . Kapitel 17 affattes således:

§ 64. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respektere, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, herunder til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel.«.

52. § 65 affattes således:

§ 65. IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring en af aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning, som en part, omfattet af §§ 42 eller 44, vil være berettiget til at afvise. Afvisning kan alene ske med henvisning til,

1) at anmodningen er fremsat af en part, der ikke har adgang til at påberåbe sig §§ 42 eller 44,

2) at anmodningen vedrører et samtrafikprodukt eller en samtrafikadgang, som den, anmodningen rettes mod, ikke er pålagt at give adgang til,

3) at der, jf. regler fastsat i medfør af § 50, foreligger væsentlige hensyn, der kan begrunde en afvisning.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en part har indbragt sagen for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 3. Såfremt en part, omfattet af §§ 42 eller 44, ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er grundlag for at afvise en anmodning som nævnt i stk. 1 med henvisning til regler, fastsat i medfør af § 50, er IT- og Telestyrelsen berettiget til at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning, der skal imødekommes,

1) udstede påbud til den samtrafikforpligtede part om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, jf. §§ 42 eller 44,

2) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler samtrafikprodukter i et standardtilbud, der er offentliggjort af den samtrafikforpligtede part, eller samtrafikprodukter i en gældende aftale om samtrafik, indgået af den samtrafikforpligtede part, påbyde denne at give adgang til umiddelbar indgåelse af en aftale om samtrafik på standardvilkår og til standardpriser eller på de vilkår og til de priser, der fremgår af en gældende aftale om samtrafik, samt påbyde igangsætning af samtrafikken, og

3) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler andre samtrafikprodukter end de i nr. 2 nævnte, og hvor der er enighed om samtrafikprodukterne og den konkrete afvikling af samtrafikken, men uenighed om tilknyttede vilkår eller priser, påbyde den samtrafikforpligtede part at give adgang til umiddelbar igangsætning af samtrafikken under anvendelse af foreløbige vilkår og priser fastsat af IT- og Telestyrelsen.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan i stedet for at træffe en afgørelse efter stk. 1 eller i stedet for at iværksætte mægling i medfør af §§ 67 eller 69, henvise spørgsmålet om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, til behandling ved brug af andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer til bilæggelse af tvisten. IT- og Telestyrelsens henvisning af sådanne spørgsmål til løsning ved andre mekanismer forudsætter forudgående samtykke fra sagens parter. Har spørgsmålet ikke fundet en løsning 4 måneder efter henvisningen til afklaring ved andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer, træffer IT- og Telestyrelsen af egen drift, eller efter anmodning fra en part afgørelse i sagen hurtigst muligt og inden for 4 måneder efter tidspunktet for anmodningen.«.

53. I § 66, stk. 1, ændres »§§ 42-44« til: »§§ 42 eller 44«.

54. § 67 affattes således:

»§ 67. Hvis IT- og Telestyrelsen i medfør af § 65, stk. 5, beslutter, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, skal behandles ved mægling, optager IT- og Telestyrelsen straks forhandlinger med parterne med henblik på igangsættelse af mæglingen.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part omfattet af §§ 42 eller 44 om samtrafikprodukter omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, umiddelbart anmode om indgåelse eller ændring af en aftale herom og anmode IT- og Telestyrelsen om at træffe afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 2, nævnte.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part, der er omfattet af §§ 42 eller 44, om et samtrafikprodukt, der i vidt omfang svarer til et samtrafikprodukt, der er omfattet af et standardtilbud, offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik, indgået af denne, anmode om, at der, samtidig med at mæglingen påbegyndes, træffes afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 3, nævnte.«.

55. § 68 ophæves.

56. § 69 affattes således:

»§ 69. Såfremt der ikke inden 4 måneder fra det tidspunkt, hvor mægling er påbegyndt, er indgået en aftale om samtrafik mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan IT- og Telestyrelsen af egen drift, eller hvis en eller flere af parterne anmoder IT –og Telestyrelsen herom, træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår og priser for den omhandlede samtrafik og om igangsætning af denne.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan på ethvert tidspunkt afslutte et mæglingsforløb, såfremt IT- og Telestyrelsen skønner, at mæglingsforløbet ikke kan føre til, at parterne indgår en aftale om samtrafik.«.

57. § 70, stk. 1, affattes således:

»IT- og Telestyrelsens afgørelse efter § 69, stk. 1, træffes senest 4 måneder efter, at mæglingen er afsluttet.«.

58. I § 70, stk. 2, ændres »omkostningsrelaterede priser, jf. § 54« til: »priskontrol, jf. § 51, stk. 3, nr. 5«.

59. § 71 ophæves.

60. § 72 affattes således:

»§ 72. IT- og Telestyrelsen kontrollerer, at standardtilbud udfærdiget i medfør af § 51c er i overensstemmelse med de forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Samtidig med offentliggørelse af standardtilbud indsendes standardtilbudene og dokumentation for overholdelse af forpligtelser pålagt i medfør af §§ 51 og 76a til IT- og Telestyrelsen.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan træffe foreløbig afgørelse med henblik på at sikre overholdelse af stk. 1, såfremt den part, som er forpligtet til at udarbejde og indsende standardtilbud med tilhørende dokumentation, jf. stk. 2, ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig supplerende dokumentation. Den foreløbige afgørelse har virkning, indtil endelig afgørelse træffes af IT- og Telestyrelsen efter § 78, stk. 1, og indtil afgørelsen er udmøntet af den udbyder, der skal udarbejde standardtilbud, jf. § 73, stk. 2.

Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte foreløbige afgørelse vil bestå i fastsættelse af et midlertidigt standardtilbud. Den foreløbige afgørelse iværksættes på det foreliggende dokumentationsgrundlag. I det omfang dokumentationen fra den samtrafikforpligtede part er ufuldstændig, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte vilkår og priser skønsmæssigt. Den skønsmæssige fastsættelse af vilkår og priser skal tage udgangspunkt i en eventuel fremlagt ufuldstændig dokumentation og i øvrig dokumentation, som IT- og Telestyrelsen måtte være i besiddelse af.«.

61. § 73, stk. 1, affattes således:

»§ 73. Resultatet af IT- og Telestyrelsens kontrol, jf. § 72, stk. 1, meddeles den part, der har udarbejdet standardtilbud. IT- og Telestyrelsen kan som led heri påbyde ændringer af vilkår og priser i standardtilbud, der strider mod forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf, eller som udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. Konkurrencerådets udtalelse efter § 79.«.

62. I § 73, stk. 2, ændres »udbyder« til: »part«.

63. § 74 affattes således:

»§ 74. Parter, som er pålagt at give adgang til samtrafik på ikke-diskriminerende vilkår, jf. § 51, stk. 3, nr. 2 eller på gennemsigtige vilkår, jf. § 51, stk. 3, nr. 3, skal efter anmodning fra IT- og Telestyrelsen dokumentere overholdelse af disse forpligtelser ved at stille regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om indtægter modtaget fra tredjemand, til rådighed for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 2. Under respekt af offentlighedslovens regler om undtagelse fra aktindsigt kan IT- og Telestyrelsen offentliggøre oplysninger med henblik på fremme af et åbent og konkurrencebaseret marked.

Stk. 3. Dokumentation som nævnt i stk. 1 skal fremlægges for IT- og Telestyrelsen umiddelbart efter IT- og Telestyrelsens anmodning herom.«.

64. § 75 ophæves.

65. § 76 affattes således:

»§ 76. IT- og Telestyrelsen kan behandle sager om overholdelse af denne lovs afsnit IV og regler udstedt i medfør heraf af egen drift eller på baggrund af en klage.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, og ejere af elektroniske kommunikationsnets overholdelse af

1) § 41, stk. 2, § 56, stk. 1-3, § 57, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1-2, § 64, § 72, stk. 2, § 74, stk. 1 og 3, § 76a, § 82, stk. 1-2 og

2) regler udstedt med hjemmel i § 50, § 56, stk. 4-5, § 57, stk. 4-5, § 58, stk. 3-4, og § 82, stk. 3.

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 2 kan indgå påbud om overholdelse af de i stk. 2 nævnte bestemmelser.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf skal være objektive, transparente, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.«.

66 . Efter § 76 indsættes:

»§ 76a. IT- og Telestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter forudgående drøftelse med og samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk markedsposition andre forpligtelser end de i § 51 nævnte.«.

67. § 79 affattes således:

»Bindende udtalelser fra Konkurrencerådet i samtrafiksager

§ 79. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn med standardtilbud, regnskabsmæssige tilsyn og IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår og priser for samtrafik efter § 69 indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende standardtilbud eller i den pågældende vilkårsfastsættelse, udgør en overtrædelse af konkurrencelovgivningen.

Stk. 2. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens regnskabsmæssige tilsyn, jf. stk. 1, indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrencelovgivningen.

Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 1 og 2 senest 1 måned efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 4. Udtalelser som nævnt i stk. 1 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 69, stk. 1, og § 73, stk. 1.

Stk. 5. Udtalelser som nævnt i stk. 2 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn efter § 51e og § 82.«.

68. § 81 ophæves.

69. § 82 affattes således:

»§ 82. Virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og som nyder særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal

1) føre særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i samme grad som det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter blev forestået af et retligt uafhængigt selskab, eller

2) organiseres, så aktiviteterne vedrørende elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester er strukturelt udskilt.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt virksomhedens samlede årlige omsætning for aktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester i Danmark er mindre end 100 mio. kr.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om blandt andet format, hvilken regnskabsmetode, der skal anvendes, og revision.«.

70. § 83 affattes således:

»§ 83. Hvis der indbringes klager for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem en udbyder af offentlige kommunikationsnet eller kommunikationstjenester, der er hjemmehørende her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, skal IT- og Telestyrelsen, såfremt der samtidig er klaget til en udenlandsk tilsynsmyndighed i forbindelse med behandling af klagen efter reglerne i dennes lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU-land eller EØS-land.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om behandlingen af klager efter stk. 1.«.

71 . Efter § 83 indsættes:

§ 83a. IT- og Telestyrelsen kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte regler om forpligtelser for multipleksoperatører til at tilbyde adgang til programmeringsgrænseflader for applikationer (API) og til elektroniske programoversigter (EPG) på redelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, i det omfang det er nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester.

§ 83b. IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om:

1) Krav til udbydere af adgangsstyringstjenester om betingelser for adgang til at anvende adgangsstyringssystemer samt betingelser for udbydernes regnskabsaflæggelse.

2) Vilkår for overdragelse af brugsretten til patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og –produkter hertil.

Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 fastsættes på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktivet nr. 2002/19/EF bilag I, del I, jf. artikel 6, stk. 1, med eventuelle senere ændringer af bilaget, jf. artikel 6, stk. 2.

§ 83c. IT- og Telestyrelsen kan gennemføre markedsundersøgelser efter proceduren i kapitel 20b og efter forhandling med kulturministeren træffe afgørelse om at videreføre, ændre eller trække betingelser og vilkår, fastsat i medfør af § 83b, tilbage for udbydere, der ifølge markedsundersøgelsen ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked.

Stk. 2. Beslutning om at ændre eller trække betingelser tilbage, jf. stk. 1, må kun ske, for så vidt sådanne ændringer eller tilbagetrækninger ikke vil have negative følger for:

1) Slutbrugernes adgang til radio- og tv-transmissioner, -kanaler og –tjenester som fastsat i medfør af § 4 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

2) Mulighederne for reel konkurrence på detailmarkederne for digitale tv- og radiospredningstjenester, adgangsstyringssystemer og andre tilhørende faciliteter.

Stk. 3. Samtidig med afgørelse om ændring eller ophævelse af forpligtelser fastsat i medfør af § 83b skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

§ 83d. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af §§ 83a og 83b.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§ 83a og 83b give multipleksoperatører, udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og –systemer påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med disse regler.«.

72. § 84 ophæves, og i stedet indsættes:

§ 84a. IT- og Telestyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum markedsundersøgelser med henblik på at træffe afgørelse efter §§ 21a-21b, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a.

§ 84b. Til brug for de i § 84a nævnte markedsundersøgelser afgrænser IT- og Telestyrelsen relevante markeder tilpasset danske forhold under hensyntagen til

1) Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og

2) Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen følger procedurer i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 84f, såfremt IT- og Telestyrelsen udpeger markeder, der afviger fra Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder.

§ 84c. IT- og Telestyrelsen analyserer de relevante markeder, der afgrænses efter bestemmelserne i § 84b, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er reel konkurrence på disse markeder.

Stk. 2. Markedsanalyserne som nævnt i stk. 1, afgrænsningen af markeder, som nævnt i § 84b og udpegning af virksomheder med stærk markedsposition, som nævnt i § 84d, foretages, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.

Stk. 3. Markedsanalyserne som nævnt i stk. 1 foretages sammen med tilsynsmyndigheder i andre lande, når Europa-Kommissionen har udpeget et transnationalt marked, med henblik på at foretage en koordineret vurdering af, hvorvidt der er reel konkurrence på dette transnationale marked.

§ 84d. Hvis en markedsanalyse efter § 84c viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen udpege virksomheder med en stærk markedsposition på det pågældende marked med henblik på at træffe afgørelse efter §§ 21a-21c, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a.

Stk. 2. En virksomhed anses for at have en stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre indtager, hvad der svarer til en dominerende stilling. Det vil sige en økonomisk styrkeposition, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og forbrugere.

Stk. 3. Vurderingen af, om to eller flere virksomheder indtager en kollektivt dominerende stilling på markedet, foretages i overensstemmelse med fællesskabsretten og under hensyntagen til Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition samt Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.

Stk. 4. Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, vil IT- og Telestyrelsen også kunne udpege virksomheden til at have en stærk markedsposition på et nært beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrke virksomhedens markedsposition.

Stk. 5. Hvis en markedsanalyse efter § 84c viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle sektorspecifikke forpligtelser for virksomheder på det pågældende marked.

§ 84e. IT- og Telestyrelsens iværksættelse af foranstaltninger i medfør af denne lov hindrer ikke Konkurrencerådets muligheder for at foretage supplerende indgreb efter konkurrencelovgivningen.«.

73 . Efter § 84e indsættes som kapitel 20c:

§ 84f. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om hvilke afgørelser, der skal gøres til genstand for udvidet høring, samt om procedurerne for IT- og Telestyrelsens gennemførelse af udvidet høring, herunder om hvilke dokumenter og oplysninger i afgørelserne, der skal undtages fra offentliggørelse i forbindelse hermed. I proceduren for gennemførelse af udvidet høring skal indgå de procedurer, der er anført i artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.«.

74. I § 96, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 34, stk. 3-6, § 35, stk. 3,« til: »§ 34, stk. 3-7, § 35, stk. 4,«.

75. § 98, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om at overføre behandlingen af sager omfattet af det i stk. 1 nævnte private nævn eller offentlige klageorgans kompetence til dette nævn eller klageorgan fra IT- og Telestyrelsen og Telebrugernævnet. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at behandlingen af Telebrugernævnets øvrige sager, jf. § 96, stk. 1 og 2, overføres til Teleklagenævnet.«.

76. § 98, stk. 3 ophæves.

77. § 101 affattes som følger:

»§ 101. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

1) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af

a) § 15, stk. 1, § 30, stk. 3 og 4, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 36, stk. 1 og 2,

b) regler udstedt med hjemmel i § 15, stk. 2 og 3, § 29, stk. 2 og 3, § 30, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og

c) vilkår fastsat med hjemmel i regler efter § 30, stk. 2,

2) IT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere efter § 17, stk. 1, og IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for sådanne udbydere efter § 17, stk. 2 og 3, og regler udstedt med hjemmel heri, IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter § 19, stk. 1 og 3-7, og regler udstedt med hjemmel heri, IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 20, stk. 1 og 4, om forsyningspligtudbyderens ret til finansiering af dokumenterede underskud og IT- og Telestyrelsens fastsættelse og opkrævning af bidrag til dækning heraf hos udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, jf. § 20, stk. 4,

3) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af betalingstelefoners forpligtelser i medfør af § 21,

4) IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende udbydere med stærk markedsposition i detailledet, jf. § 21a,

5) IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende udbydere af faste kredsløb, jf. § 21b,

6) IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1 og stk. 2, § 51 og § 76a,

7) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, og ejere af telenets overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog § 78, stk. 4, og regler fastsat i medfør heraf,

8) IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af regler, udstedt i medfør af §§ 83a og 83b, og afgørelser efter §§ 83c og 83d,

9) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af regler udstedt med hjemmel i § 85,

10) IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 31, § 92, stk. 2, og efter regler udstedt med hjemmel i § 88,

11) IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser i sager som nævnt i nr. 1-8 samt

12) IT- og Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf og IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1 anførte forhold skal så vidt muligt foreligge senest 3 måneder efter, at de er forelagt for nævnet.

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå et påbud til udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, ejere af telenet og udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler. Påbud kan derudover omfatte påbud om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, påbud om deltagelse i mægling, påbud om igangsætning af samtrafik, påbud om fortsættelse eller genoptagelse af udveksling af samtrafik, påbud om ændringer af vilkår og priser i standardtilbud eller aftaler om samtrafik, påbud om gennemførelse af efterregulering af samtrafikpriser og påbud om opdeling som nævnt i § 92, stk. 3, jf. § 92, stk. 2.

Stk. 4. Klage efter stk. 1, nr. 6 kan indbringes af

1) den, som IT- og Telestyrelsens afgørelse retter sig til, og

2) de udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, som på tidspunktet for IT- og Telestyrelsens afgørelse agerer på det relevante marked, som afgørelsen vedrører.

78. I § 103, stk. 6, ændres »§ 32, stk. 1-3« til: »§ 32, stk. 1 og 2«.

79 . Efter § 106 indsættes:

»Afsnit VIa

Offentliggørelse af afgørelser

§ 106a. IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet sikrer, at de afgørelser, som IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet træffer i henhold til §§ 21a-21b, § 35, stk. 2, §§ 51 og 76a i denne lov, gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Dokumenter og oplysninger i afgørelser, omfattet af stk. 1, kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige

1) i medfør af offentlighedslovens regler om undtagelse af dokumenter og oplysninger, eller

2) hvis der gælder særlige regler om undtagelse fra offentlighed i denne lov eller i regler, fastsat i medfør heraf.«.

80. I § 107, stk. 1 og 2, indsættes efter »udbydere af betalingstelefoner«: », udbydere af adgangsstyringstjenester, indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -systemer«.

81 . Efter § 107a indsættes:

»§ 107b. Uanset § 107, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, udbydere af betalingstelefoner og af slutbrugere omfattet af loven indhente oplysninger, med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Stk. 2. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.«.

82. I § 110, stk. 2 og 3, ændres »Telestyrelsen« til: »Formanden for Teleklagenævnet«.

83. I § 110, stk. 2, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.

84. I § 110, stk. 4, udgår: »uanset stk. 1-3«.

85. I § 111, stk. 1, indsættes efter »udbydere af betalingstelefoner«: »udbydere af adgangsstyringstjenester, indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -systemer«.

86. I § 112, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 63, stk. 1 og 2,«.

87. I § 112, stk. 2, indsættes efter »14,«: »25, stk. 4,«.

§ 2

I lov nr. 393 af 10. juni 1997 om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, som ændret ved § 3 i lov nr. 1011 af 23. december 1998 og § 7 i lov nr. 420 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1 . Overalt i loven ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til: »IT- og Telestyrelsens«.

2 . Overalt i loven ændres »forstærker- og fordelerskabe« til: »faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester« og »telenet« til: »elektroniske kommunikationsnet«.

3. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »telekabler« til: »kabler«.

4. I § 1, stk. 1, ændres »telekommunikationsnet« til: »elektroniske kommunikationsnet«.

5. I § 1, stk. 4, ændres »telenet eller teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester«.

6. I § 1 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 skal træffes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter sagens indbringelse for IT- og Telestyrelsen. Fristen kan kun i ganske særlige tilfælde fraviges.«.

7. I § 3 ændres »telekabler« til: »kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«.

8. I § 4, stk. 1 og 3, og §§ 5-6 ændres »telekabel« til: »kabel til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«.

9 . Efter § 7 indsættes:

»§ 7a. Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til nedgravning af kabler med tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester kan kun ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Der skal orienteres om planlagte ændringer, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer.

Stk. 2. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger.«.

10 . Efter § 9 indsættes:

»§ 9a. IT- og Telestyrelsen og de tilladelsesudstedende myndigheder kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fra de tilladelsesudstedende myndigheder og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de tilladelsesudstedende myndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Stk. 3. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.

§ 9b. IT- og Telestyrelsen kan pålægge den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af § 9a, tvangsbøder.

§ 9c. IT- og Telestyrelsen orienterer de tilladelsesudstedende myndigheder om relevante henstillinger, som Europa-Kommissionen har afgivet efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.

§ 9d. IT- og Telestyrelsen og de tilladelsesudstedende myndigheder skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.«.

§ 3

I lov nr. 212 af 30. marts 1999 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 420 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1 . Ove Overalt i loven ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til: »IT- og Telestyrelsens«.

2. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således:

»Fælles udnyttelse af master m.v., der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet.«.

3. I § 2, stk. 5, nr. 1 og nr. 2 ændres »lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser« til: »lov om radiofrekvenser«.

4. I § 2, stk. 9, indsættes efter sidste punktum:

»Uden overgang af ejendomsretten kan Forsvarsministeriet efter forhandling med den ansøgende part, i det omfang denne ønsker adgang til en sendeposition dækket af den pågældende mast, pålægge denne at forestå etableringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet med udskiftningen.«.

5. I § 7, stk. 1, og § 14 ændres »lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren« til: »lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet«.

6. § 10, stk. 5, 2. pkt., affattes således:

»Placering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller på kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund.«.

7. § 19, stk. 1, affattes således:

»§ 19. IT- og Telestyrelsen og landzone- eller bygningsmyndigheden kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.«.

8. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fra landzone- og bygningsmyndighederne og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger, med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de landzone- og bygningsmyndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. I § 19 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.«.

10 . Efter § 19 indsættes:

»§ 19a. Afgørelser efter §§ 3, 11 og 15 skal træffes hurtigst muligt og under alle omstændigheder inden 4 måneder efter, at de nødvendige oplysninger er tilvejebragt.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, offentliggøres og meddeles samtidig parterne.

§ 19b. Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til fælles udnyttelse af master med tilhørende faciliteter eller adgang til at opsætte antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, kan kun ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Der skal orienteres om planlagte ændringer, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer.

Stk. 2. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end 4 uger.

§ 19c. IT- og Telestyrelsen og landzone- og bygningsmyndighederne skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.«.

11 . Efter § 24 indsættes:

§ 24a. IT- og Telestyrelsen orienterer landzone- og bygningsmyndighederne om relevante henstillinger, som Europa-Kommissionen har afgivet efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.«.

§ 4

I lov om markedsføring , jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 6a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.«.

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

2. I § 6a, stk. 3, der nu bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

3. I § 6a, stk. 4, der nu bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

4. I § 6a, stk. 5, der nu bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

5. I § 6a, stk. 6, der nu bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 5

I lov nr. 471 af 12. juni 1996 om standarder for transmission af tv-signaler m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 399 af 10. maj 1997 og § 6 i lov nr. 420 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres: »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til: »IT- og Telestyrelsens«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om:

1) Krav til foretagender m.v., der har adgang til at udøve programvirksomhed efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og krav til ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet om anvendelse af bestemte standarder ved tv-transmission og -fordeling. Sådanne krav fastsættes, i det omfang gennemførelse af bestemte standarder er gjort obligatoriske af Europa-Kommissionen.

2) Pligt for ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester, til at sikre, at nettet kan anvendes til fremføring af tv-tjenester og programmer i bredskærmsformat, samt krav til netudbydere om at bevare bredskærmsformat i bredskærm-tv-tjenester og -programmer, som de modtager og fordeler.

3) Krav til fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.«.

1. § 2 affattes således:

»§ 2. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af § 1.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af regler fastsat i medfør af § 1 give påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med disse regler.

Stk. 3. Hvis det konstateres, at der sælges, udlejes eller på anden måde stilles apparater, herunder dekodere og tilbehør til dekodere til rådighed, der ikke overholder bestemmelser fastsat i medfør af § 1, kan IT- og Telestyrelsen:

1) nedlægge forbud mod salg, udlejning eller anden form for tilrådighedsstillelse, og

2) give påbud om, at udbydere tilbagetager apparater m.v., der er omfattet af et forbud, jf. nr. 1, samt at udbydere tilbagekalder sådanne apparater.

Stk. 4. Virksomheder, som fremstiller, sælger, udlejer eller på anden måde stiller apparater m.v. til rådighed, skal til enhver tid give IT- og Telestyrelsen adgang til at foretage undersøgelser af de omhandlede apparater m.v. og til at udtage eksemplarer af disse til kontrol af, at bestemmelserne i denne lov og i regler fastsat i medfør heraf overholdes.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant med henblik på administration af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.«.

1. I § 3 ophæves stk. 1 og stk. 3.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

2. § 5 affattes således:

»§ 5. Med bøde straffes den, der

1) ikke efterkommer påbud givet i medfør af § 2, stk. 2,

2) ikke efterkommer forbud udstedt i medfør af § 2, stk. 3, nr. 1,

3) overtræder krav fastsat i medfør af § 2, stk. 3, nr. 2,

4) ikke giver IT- og Telestyrelsen adgang til kontrol m.v., jf. § 2, stk. 4, eller

5) ikke afgiver oplysninger i medfør af § 2, stk. 5.

Stk. 2. I forskrifter fastsat i medfør af denne lov kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

1. Efter § 5 indsættes:

»§ 5a. Klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, herunder klager over IT- og Telestyrelsens sagsbehandling, kan indbringes for Teleklagenævnet.

Stk. 2. Teleklagenævnet kan af parterne kræve alle oplysninger, som skønnes relevante med henblik på behandling af sagerne.«.

§ 6

Loven træder i kraft den 25. juli 2003.

§ 7

Stk. 1. Følgende bekendtgørelser, udstedt i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling:

1) Bekendtgørelse nr. 930 af 19. november 2002 om samtrafik m.v.

2) Bekendtgørelse nr. 1165 af 16. december 2002 om forsyningspligtydelser.

3) Bekendtgørelse nr. 786 af 19. september 2002 om udbud af telenet og teletjenester.

Stk. 2. Følgende bekendtgørelser, udstedt i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, forbliver i kraft, indtil de ophæves af IT- og Telestyrelsen:

1) Bekendtgørelse nr. 572 af 22. juni 2000 om visse forhold på samtrafikområdet.

2) Bekendtgørelse nr. 852 af 28. september 2001 om hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester og faciliteter og fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader, der indgår i samtrafikprodukter.

3) Bekendtgørelse nr. 853 af 28. september 2001 om standardtilbud på samtrafikområdet.

4) Bekendtgørelse nr. 988 af 6. december 2002 om indhold og anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte bekendtgørelser finder ikke anvendelse på de områder og imellem de parter, hvor der i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, og som ændret ved denne lovs § 1, er truffet endelig administrativ afgørelse, og hvor forpligtelserne for det relevante marked er trådt i kraft.

Stk. 4. De hidtidige bestemmelser i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 19, stk. 6, §§ 35, 42-43, 48-49, § 51, stk. 2, §§ 52, 61, § 62, stk. 1, § 63, stk. 1-3, § 76, stk. 1, nr. 2, og § 76, stk. 2, finder fortsat anvendelse, medmindre der i medfør af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne lovs § 1, er truffet endelig administrativ afgørelse, og forpligtelserne for det relevante marked er trådt i kraft. Tilsvarende gælder for følgende hidtidige bestemmelser:

1) § 38, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår henvisningen til § 35, stk. 1-3,

2) § 76, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår henvisningen til § 61, § 62, stk. 1-3, og § 63, stk. 1-2,

3) § 96, stk. 1, nr. 5, for så vidt angår henvisningen til § 35, stk. 3,

4) § 101, stk. 1, nr. 1, litra a, for så vidt angår henvisningen til § 35, stk. 1 og 2,

5) § 101, stk. 1, nr. 6, for så vidt angår henvisningen til § 35, stk. 4, og

6) § 112, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår henvisningen til § 63, stk. 1 og 2.

Stk. 5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler om, at en eller flere af de i stk. 4 nævnte bestemmelser ikke længere skal finde anvendelse.

Stk. 6. Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet §§ 23, 24 og 38, med undtagelse af henvisningen til § 35, stk. 1-3, i § 38, stk. 1, nr. 1, og som vedrører forhold før denne lovs ikrafttræden, skal indgives til IT- og Telestyrelsen inden den 1. august 2004. Sagerne behandles efter de hidtidige gældende regler. Ved behandlingen af de nævnte sager finder de hidtidige gældende regler om påbud, samt sanktions- og straffebestemmelser, jf. afsnit VIII i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet fortsat anvendelse.

Stk. 7. Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter de hidtidige gældende regler i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet §§ 44-45, 48, 65, 67, 69, 70, 72-76 og 78, og som ikke er færdigbehandlede ved denne lovs ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler på de områder, hvor der i forhold til konkrete parter endnu ikke er truffet endelig administrativ afgørelse i medfør af denne lov på det område, som sagen vedrører. Ved behandlingen af de nævnte sager finder de hidtidige gældende regler om påbud, samt sanktions- og straffebestemmelserne, jf. afsnit VIII i lov om konkurrence- og forbrugerhold på telemarkedet fortsat anvendelse.

Stk. 8. § 107, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 80, finder fra dagen efter denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende tilsvarende anvendelse i forbindelse med IT- og Telestyrelsens indhentelse af alle oplysninger og alt materiale, som IT- og Telestyrelsen skønner relevant, med henblik på markedsundersøgelser, der vil være omfattet af kapitel 20b, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne lovs , jf. denne lovs § 1, nr. 72.«.

§ 8

Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter § 1 i lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål , og som ikke er færdigbehandlede ved denne lovs ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler. Ved behandlingen af de nævnte sager finder reglerne om påbud, dagbøder og straf i de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

§ 9

Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter §§ 2, 4-5, 8, 11-12 og 15 i lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. , og som ikke er færdigbehandlede ved denne lovs ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler. Ved behandlingen af de nævnte sager finder reglerne om påbud, dagbøder og straf i de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

§ 10

Bekendtgørelse nr. 709 af 25. juli 1996 om standarder for transmission af tv-signaler m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 676 af 16. september 1998 om ændring af bekendtgørelse om standarder for transmission af tv-signaler m.v. og som udstedt i medfør af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. forbliver i kraft, indtil den ophæves af IT- og Telestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Det fremgår af bemærkningerne til Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovforslag nr. L 248 af 30. marts 2000, at der under overskriften »99-reviewet« over de næste 2-3 år vil blive foretaget en gennemgribende revision af EU-reguleringen på teleområdet. Dette er nu mundet ud i vedtagelsen af en direktivpakke bestående af fem direktiver. Formålet med dette lovforslag er primært implementeringen af direktivpakken. Samtidig er der foretaget visse forenklinger af det hidtidige system.

Et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Centrumdemokraterne indgik den 8. september 1999 som opfølgning på forliget fra 1995 en »principaftale om sigtelinierne for telepolitikken – danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet«. Direktiverne implementeres inden for rammerne af den telepolitiske principaftale.

I forhold til de nugældende danske regler er de væsentligste ændringer som følge af direktiverne følgende:

– Inden for samtrafikområdet skal der fremover udarbejdes markedsanalyser med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan træffe konkrete afgørelser om, hvorvidt selskaber med en stærk markedsposition kan pålægges særlige forpligtelser. Reguleringen sker i dag via bekendtgørelser. Direktivpakken indeholder en såkaldt værktøjskasse indeholdende de forpligtelser, IT- og Telestyrelsen kan pålægge en udbyder med en stærk markedsposition.

– Prisregulering skal være et af flere mulige værktøjer til at opnå reel konkurrence, hvis markedsanalyser viser, at der ikke er reel konkurrence på forskellige markeder. Dette gælder også for mobilmarkedet.

– På forbrugerområdet skal der ligeledes inden for visse områder udarbejdes markedsanalyser og træffes afgørelser.

A. Gældende regler

Direktiverne vedrører primært forhold omfattet af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Som følge af direktiverne er det dog også nødvendigt at foretage mindre ændringer i enkelte andre love. De love, der berøres af lovændringen er følgende:

– Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lov nr. 418 af 31. maj 2000 med senere ændringer.

– Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, jf. lov nr. 393 af 10. juni 1997 med senere ændringer.

– Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., jf. lov nr. 212 af 30. marts 1999 med senere ændringer.

– Lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000 med senere ændring.

– Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v., jf. lov nr. 471 af 12. juni 1996 med senere ændringer.

1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2000. Formålet med loven var at stramme telelovgivningen op og reducere antallet af love, der regulerer teleforhold, fra 11 til 4-5 love, hvoraf lov om konkurrence- og forbrugerforhold er den ene. Loven indeholder bestemmelser om forsyningspligt, nummerområdet, samtrafik og beredskabs- og alarmforhold.

Forsyningspligt

Den gældende regulering fastslår forsyningspligtens omfang og fastlægger nærmere regler for, hvordan priserne for de konkrete forsyningspligtydelser reguleres. Hertil kommer regler om, hvilke selskaber der kan udpeges som forsyningspligtudbydere, og om mulighederne for selv at tilbyde at påtage sig forsyningspligten. Forsyningspligten indebærer, at den udpegede forsyningspligtudbyder skal levere de ovenfor nævnte tjenester til enhver, der anmoder herom.

Forbrugerforhold

Lovens regler om forbrugerbeskyttelse giver ministeren for videnskab, teknologi og udvikling mulighed for fastsættelse af forskellige minimumskrav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Reglerne fastlægger rammerne for, hvilke forpligtelser udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester kan blive pålagt.

Nummerområdet

Reguleringen af nummerområdet omhandler blandt andet bestemmelser om administration af den samlede danske nummerplan, herunder bestemmelser om tildeling af nummerressourcer til de enkelte udbydere af telenet eller teletjenester, anvendelse af kortnumre, nummerportabilitet (adgangen til at medtage sit telefonnummer ved skift af teleselskab) og frit operatørvalg (adgang til at benytte et selskab til udgående samtaler, evt. via et kortnummer, mens man bibeholder sit abonnement hos det oprindelige selskab).

Hertil kommer de særlige regler om anvendelse af de overtakserede service 900-numre.

Samtrafik

Samtrafiklovgivningen indeholder en række forpligtelser for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med sigte på at sikre andre udbydere adgang til at udveksle trafik med disse, til at leje forskellige former for infrastrukturkapacitet hos disse og til at indgå tjenesteudbyderaftaler om videresalg af et eller flere af disse slutbrugerprodukter.

Beredskabs- og alarmforhold

Reglerne forpligter udbydere af telenet og teletjenester til, gennem den måde de indretter og anvender deres telenet, at medvirke til at opretholde samfundsvigtig telekommunikation i alarm- og beredskabssituationer. Desuden gælder der en pligt til at sikre alle slutbrugere adgang til at ringe op til alarmcentralerne via kortnummeret 112.

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål har til formål at sikre, at alle infrastrukturselskaber får lige muligheder med hensyn til nedgravning af kabler m.v. Lovens hensigt er at sikre, at såvel nye som eksisterende udbydere af elektroniske kommunikationsnet får visse begrænsede rettigheder. De begrænsede rettigheder vedrører anvendelse af ekspropriationsinstrumentet med henblik på nedgravning af telekabler og etablering af tilhørende forstærker- og fordelerskabe m.v.

3. Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål har til formål gennem rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt.

4. Lov om markedsføring

Markedsføringsloven har til formål at sikre god markedsføringsskik i Danmark. Loven indeholder endvidere reglerne om forbrugerombudsmandens virksomhed.

5. Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Loven har bl.a. til formål at fremme standardiseringen inden for tv-området for at sikre en positiv udvikling af digitale tv-tjenester. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter i medfør af loven bl.a. regler om anvendelse af standarder i forbindelse med transmission af tv, tekniske krav til indretningen af udstyr, der anvendes i forbindelse med modtagelse af tv-signaler, og krav vedrørende adgangsstyring i forbindelse med kabel-tv.

B. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er primært implementeringen af de fem direktiver, der udgør »99-reviewet « :

– Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7).

– Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21).

– Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 33.

– Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51).

– Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002 nr. L201, s. 37).

Direktiverne er vedtaget af Rådet og Europa-Parlamentet. Direktiverne afløser eksisterende EU-regler og har det samme overordnede sigte som de eksisterende regler.

1. Rammedirektivet

Ifølge rammedirektivet er det vigtigt for Europas erhvervsliv og borgere at have adgang til billig og god kommunikationsinfrastruktur og til et bredt udvalg af tjenester. Direktivet sikrer, at konvergensen mellem tele-, medie-, og IT-sektoren er omfattet af fælles rammebestemmelser. Det er nødvendigt at adskille regulering af transmission fra regulering af indhold. Rammebestemmelserne omfatter/regulerer derfor ikke indholdet i de tjenester, der leveres via elektroniske kommunikationsnet ved hjælp af elektroniske kommunikationstjenester, f.eks. radio- og TV-udsendelsers indhold, finansielle ydelser og visse informationssamfundsydelser.

Direktivet fastlægger harmoniserede rammer for regulering af elektroniske kommunikationstjenester, elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter og tjenester. Det fastsætter de nationale tilsynsmyndigheders opgaver og opstiller en række procedurer, der skal sikre, at rammebestemmelserne anvendes ensartet i hele fællesskabet. Direktivet sikrer endvidere, at der er fælles rammer for sagsbehandlingen i de enkelte medlemslande, herunder regler om gensidig høring, udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem og i relation til Kommissionen.

2. Tilladelsesdirektivet

Direktivet omhandler tilladelsesforhold i relation til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Formålet er at sikre, at udbydere kan nyde godt af objektive, transparente, ikke-diskriminerende og forholdsmæssigt afpassede rettigheder, vilkår og procedurer, uanset om de udbyder net eller tjenester til offentligheden eller ej. De forskellige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og de teknologier, der ligger til grund for dem, konvergerer. Derfor bør der fastlægges en ordning for tilladelser, som gælder på samme måde for alle sammenlignelige tjenester, uanset hvilken teknologi de anvender. Formålet med reglerne er at skabe en retlig ramme for at sikre frit udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Tilladelsesdirektivet er primært implementeret i radiofrekvensloven.

3. Adgangsdirektivet

Direktivet omfatter adgangs- og samtrafikaftaler mellem tjenesteudbydere. På et marked med fri og åben konkurrence bør der ikke være begrænsninger, der hindrer virksomheder i at forhandle sig frem til indbyrdes adgangs- og samtrafikaftaler, herunder i forbindelse med indgåelse af tværnationale aftaler. Det vil ifølge direktivet være hensigtsmæssigt, at der opstilles en række grundlæggende regler, som sikrer, at de enkelte markeder fungerer effektivt. Dette er vigtigt, fordi der på enkeltmarkeder også fremover vil være stor forskel på virksomhedernes forhandlingsposition, ligesom visse virksomheder er afhængige af en infrastruktur, der udbydes af andre selskaber, for at kunne fremføre deres tjenester. Myndighederne skal derfor have mulighed for at sikre den fornødne adgang, samtrafik og interoperabilitet mellem tjenester til gavn for slutbrugerne, når det ikke lykkes at nå til enighed om en aftale på kommercielt grundlag. Målet med reglerne er at begrænse de sektorspecifikke ex ante regler, efterhånden som konkurrencen bliver reel på markederne.

4. Forsyningspligtdirektivet

Formålet med direktivet er at sikre, at tjenester af høj kvalitet er tilgængelige i hele fællesskabet. Dette skal primært sikres gennem tilvejebringelse af reel konkurrence og reelle valgmuligheder. Direktivet tager imidlertid også højde for de tilfælde, hvor slutbrugernes behov ikke opfyldes tilfredsstillende af markedet. Direktivet fastlægger slutbrugernes rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og –tjenester. Direktivet fastlægger det minimum af tjenester af en bestemt kvalitet, som alle slutbrugere under hensyn til særlige nationale forhold har adgang til til rimelige priser, uden at dette fører til konkurrenceforvridning. På et marked med fri konkurrence bør alle virksomheder, der udbyder offentligt tilgængelige telefonitjenester, være underlagt visse forpligtelser, mens andre forpligtelser kun bør gælde for virksomheder, der har en stærk markedsposition, eller som er blevet udpeget som forsyningspligtudbyder.

Direktivet regulerer, hvilke faciliteter der skal være adgang til. Det gælder blandt andet nummeroplysningstjenester, offentlige betalingstelefoner, gratis adgang til alarmtjenesten 112 og faciliteter til handicappede brugere.

5. Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation

Direktivet sikrer et ensartet niveau i beskyttelsen af grundlæggende rettigheder, herunder navnlig privatlivets fred i forbindelse med behandling af personoplysninger inden for den elektroniske kommunikationssektor. Samtidig har direktivet til formål at sikre fri omsætning af sådanne oplysninger og af elektronisk kommunikationsudstyr og elektroniske kommunikationstjenester i fællesskabet. Nye avancerede digitale teknikker er ved at blive taget i anvendelse i offentlige kommunikationsnet i fællesskabet. Det medfører, at der er et særligt behov for at beskytte brugerens personoplysninger og privatliv. Store dele af offentligheden kommunikerer via digitale mobilnet. Disse digitalnet har stor kapacitet til og muligheder for at behandle personoplysninger. Derfor kan der kun gennemføres en vellykket grænseoverskridende indførelse af disse tjenester, hvis man blandt andet sikrer, at brugerne har tillid til, at deres privatliv ikke krænkes. Det samme gælder for adgangen til internettet.

C. Lovforslagets indhold

1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet

Hovedindholdet i lovforslaget gennemgås i store træk nedenfor. Idet der er tale om en ændringslov, vil kun hovedlinierne blive gennemgået. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lov nr. 418 af 31. maj 2000 og til bemærkningerne til de enkelte afsnit, kapitler og bestemmelser.

Et af de væsentligste formål med reglerne i direktivpakken er ligesom de tidligere direktiver, der er implementeret i dansk ret, at sikre en dynamisk regulering og en trinvis overgang til konkurrenceregulering i takt med, at konkurrencen udvikler sig på telemarkedet. Dette er samtidig i overensstemmelse med den telepolitiske aftales målsætninger

Den primære forskel på reglerne i direktivpakken og på reglerne i den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er, at efter forslaget vil reguleringen af konkurrencen i telesektoren i fremtiden i mindre grad ske via bekendtgørelser og i højere grad via konkrete afgørelser, der træffes af IT- og Telestyrelsen med klageadgang til Teleklagenævnet.

1.1 Definitioner

Lov nr. 418 af 31. maj 2000 indeholder en række definitionsbestemmelser, som definerer de tværgående nøglebegreber. Disse definitionsbestemmelser foreslås i vidt omfang opretholdt. Definitionerne foreslås alene ændret i det omfang direktivpakken:

– indeholder ændringer af disse definitioner,

– har indført nye begreber, der skal defineres, eller

– har gjort gældende definitioner overflødige.

1.2 De forbrugerrelaterede dele af lovforslaget

Med forslaget foreslås der indført et nyt system med udarbejdelse af markedsanalyser, på baggrund af hvilke IT- og Telestyrelsen skal træffe afgørelser. I den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er det kun forsyningspligtudbyderens priser, der er blevet reguleret. Forsyningspligtdirektivet indebærer, at også andre udbydere med stærk markedsposition på detailmarkedet skal reguleres i visse situationer som følge af resultatet af markedsanalyser.

Gennemførelsen af markedsundersøgelser vil på forbrugerområdet og på samtrafikområdet følge de samme generelle principper.

Forslaget ændrer ikke ved de særlige regler for handicappede. Indholdet af disse regler er til drøftelse i et udvalg under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Tilbagerulning

Reglerne i den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, der giver forbrugerne særlige rettigheder i forbindelse med kontraktindgåelse, ophæves som følge af forslaget. Forbrugerne er imidlertid sikret tilsvarende rettigheder i den generelle forbrugerlovgivning. Forslaget om tilbagerulning på dette område er således i overensstemmelse med hensigterne i den telepolitiske aftale om afbureaukratisering.

Efter den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet er det i dag forbudt alle udbydere at kræve, at forbrugerne køber flere tjenester på en gang (bundtning). Forbuddet vil med direktivpakken skulle begrænses til kun at gælde for forsyningspligtudbyderen. Som følge af forslagets regler om markedsanalyser vil en udbyder med stærk markedsposition dog også kunne omfattes af forbuddet mod bundtning.

1.3 Nummerområdet

Med forslaget foreslås indført en forpligtelse for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til at sikre korrekt dirigering af opkald til det europæiske telefonnummerområde, herunder sikre korrekt dirigering til numre til det europæiske telefonnummerområde med særlig taksering. Pligten til at dirigere til numre med særlig taksering gælder ikke, såfremt modtageren af opkaldet har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.

Der foreslås endvidere i loven en bestemmelse om, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om brugen af domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den samlede danske nummerplan.

1.4 Samtrafikområdet

Som beskrevet ovenfor indebærer forslaget, at reguleringen af konkurrencen fremover i højere grad vil ske via afgørelser truffet af IT- og Telestyrelsen på baggrund af udarbejdede markedsanalyser. Der vil ikke ske grundlæggende ændringer i de kendte principper og i de forpligtelser, der kan pålægges parterne. Det er således måden, hvorpå forpligtelserne pålægges, der ændres.

IT- og Telestyrelsen udarbejder allerede i dag markedsanalyser med henblik på at vurdere konkurrencesituationer. Disse markedsanalyser har dannet grundlag for deregulering efter den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Regimeskiftet medfører, at gennemførelsen af deregulering fremover bliver en integreret del af IT- og Telestyrelsens administration på teleområdet. Som led i den telepolitiske aftale af 8. september 1999, med senere ændring vil forligskredsen løbende blive holdt orienteret om resultaterne af markedsanalyserne.

Branchen vil i forbindelse med alle IT- og Telestyrelsens afgørelser om pålæggelse af forpligtelser blive inddraget i form af en høringsproces. Det er endvidere i direktivpakken forudsat, at andre EU-landes telemyndigheder og Europa-Kommissionen vil skulle høres. IT- og Telestyrelsen vil tilsvarende skulle høres, inden der træffes afgørelser i de øvrige EU-lande. Hermed sikres en høj grad af gennemsigtighed i Fællesskabet. Med henblik på at sikre åbenhed om retstilstanden på området vil IT- og Telestyrelsen løbende udarbejde nyhedsbreve, der orienterer om styrelsens afgørelser.

Det foreslås endvidere i overensstemmelse med direktivpakken, at markedsanalyserne, hvor det er hensigtsmæssigt, foretages i samarbejde med konkurrencemyndigheden.

Den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet har i praksis betydet, at termineringsafgifterne på mobilmarkedet ikke er underlagt prisregulering. Efter den gældende lov vil prisregulering af termineringsafgifter kun kunne ske, hvis et eller flere mobilselskaber har en stærk markedsposition på det samlede marked for fastnet- og mobiltelefoni. Intet mobilselskab har i dag en sådan markedsposition på det samlede marked. Direktivpakken medfører, at mobilterminering bliver et selvstændigt produktmarked. Dette indebærer, at det – på baggrund af en markedsundersøgelse – kan være nødvendigt at prisregulere termineringsafgifter hos mobilselskaber med en stærk markedsposition. Forslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

Tilbagerulning

Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet pålægger alle udbydere af mobilkommunikationsnet en ubetinget forpligtelse til at give national roaming til andre teleselskaber. Ifølge direktivpakken må en sådan forpligtelse kun pålægges udbydere med en stærk markedsposition.

National roaming har hidtil primært været brugt af små mobilnetudbydere til at få adgang til de store udbyderes net i områder, hvor de ikke selv har dækning. Afhængig af resultatet af en markedsundersøgelse vil udbydere med en stærk markedsposition efter forslaget også fremover kunne pålægges at tilbyde national roaming. Dertil kommer, at små udbydere, som i et område er det eneste selskab, der har et mobilnet, i dette område vil kunne udpeges som udbyder med en stærk markedsposition, der skal tilbyde roaming.

I overensstemmelse med direktivpakken vil reglerne om indsendelsespligt for samtrafikaftaler, der indgås med en udbyder med en stærk markedsposition, bortfalde. Dette indebærer en afbureaukratisering af lovgivningen. Udbyderne vil fortsat have tilstrækkelige alternative muligheder for at holde sig orienteret om priser og vilkår for samtrafik.

Lovforslaget betyder på sigt ophævelse af 4 bekendtgørelser inden for samtrafikområdet og delvis ophævelse af 2 bekendtgørelser inden for forbrugerområdet.

2. Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

Lovforslaget indeholder ændringer, der er nødvendige i graveloven med henblik på implementeringen af dele af rammedirektivet. Ændringerne har proceduremæssig karakter og medfører i sager, hvor der er tvist mellem parterne, en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder.

På grund af ændret terminologi i direktivpakken foretages de nødvendige konsekvensændringer af de begreber, der anvendes i lovgivningen.

3. Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

Lovforslaget indeholder ændringer, der er nødvendige i masteloven med henblik på implementeringen af dele af rammedirektivet og tilladelsesdirektivet og medfører i sager, hvor der er tvist mellem parterne, en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder.

4. Lov om markedsføring

Markedsføringslovens § 6a, stk. 1, indeholder i dag et undtagelsesfrit forbud mod at rette uanmodet henvendelse med henblik på afsætning af varer og tjenesteydelser ved brug af elektronisk post, herunder sms-beskeder, telefax og automatiske opkaldssystemer, medmindre modtageren på forhånd har givet sit samtykke hertil. Reguleringen er placeret i markedsføringsloven, idet der er tale om en generel regulering af en markedsføringsmetode.

Databeskyttelsesdirektivet indfører i artikel 13 et tilsvarende forbud på EU-plan. Artikel 13 har dog en undtagelse fra forbudet for de tilfælde, hvor en kunde i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse har oplyst sin elektroniske adresse til en erhvervsdrivende. Er det tilfældet, må den erhvervsdrivende benytte adressen til markedsføring af egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser med elektronisk post til kunden under forudsætning af, at denne kan frabede sig dette ved afgivelse af adressen og ved efterfølgende fremsendelse af reklamer. Medlemsstaterne har ikke mulighed for at opretholde mere vidtgående regler, og det er derfor nødvendigt at indføre en tilsvarende undtagelse i markedsføringslovens § 6a.

Nærværende forslag indeholder kun en gennemførelse af den direktivbestemte undtagelse. Økonomi- og Erhvervsministeriet er opmærksom på, at der kan være behov for en samlet vurdering af, om reglerne i § 6a er tidssvarende som følge af den hastige udvikling af markedsføring på internettet. En sådan undersøgelse vil dog afvente en generel revision af markedsføringsloven, der forventes påbegyndt i 2003.

Direktivets artikel 13 indeholder tillige et forbud mod at sende markedsføring via elektronisk post, såfremt afsenderens identitet er tilsløret eller holdes skjult, eller hvis meddelelsen ikke indeholder en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at standse yderligere meddelelser. § 7 i e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel) stiller en række minimumskrav til tjenesteyderens oplysningspligt. Oplysningspligten omfatter blandt andet information om den erhvervsdrivendes navn, adresse, og elektroniske adresse. En erhvervsdrivende, der markedsfører sig via elektronisk post, er omfattet af bestemmelsen. E-handelslovens § 9 indeholder desuden et krav om, at det ved fremsendelse af kommerciel kommunikation tydeligt skal fremgå, på hvis vegne den kommercielle kommunikation udsendes. Der skønnes derfor ikke at være behov for yderligere lovregler herom.

5. Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Direktivpakken gennemfører en opdatering af det nu ophævede direktiv om standarder for transmission af tv-signaler (95/47/EF) på baggrund af bl.a. den teknologiske udvikling. Visse af disse ændringer gennemføres med forslaget til ændring af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Hovedpunkterne i loven videreføres indholdsmæssigt med visse beføjelser. De tekniske krav m.v., som fastsættes i medfør af loven, er angivet i direktivpakken. Da der ikke er tale om en politisk vurdering af de fastsatte krav, foreslås det at overføre kompetencen til at fastsætte de nærmere regler på dette område fra ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til IT- og Telestyrelsen.

Andre dele af direktivpakken, der berører området for digital tv, gennemføres i forslaget til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. Det drejer sig om forhold vedrørende programmeringsgrænseflader for applikationer (API), elektroniske programoversiger (EPG) og adgangsstyringssystemer og –tjenester. Som noget nyt vil visse af disse krav kunne ændres eller trækkes tilbage af IT- og Telestyrelsen på baggrund af en markedsanalyse.

6. Overgangsbestemmelser

Det er i direktiverne forudsat, at det hidtil gældende regime skal virke, indtil de nye regler kan virke i praksis. Overgangsbestemmelserne er derfor udformet således, at de hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil IT- og Telestyrelsen har udarbejdet markedsanalyserne, og der er truffet endelig administrativ afgørelse.

D. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget medfører, at der i IT- og Telestyrelsen i videre omfang end efter den gældende lov skal udarbejdes markedsanalyser. Det vil kunne ske med de eksisterende ressourcer i IT- og Telestyrelsen. Endvidere vil der i nogle tilfælde ske inddragelse af Konkurrencestyrelsen. Det vil især være tilfældet i de situationer, hvor det konstateres, at der er reel konkurrence på et marked, og der derfor sker tilbagerulning af den telespecifikke regulering.

I masteloven indføres efter forslaget en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Den maksimale sagsbehandlingstid på 4 måneder er direktivbunden. Fastsættelsen af en maksimal sagsbehandlingstid forventes alene at få administrative konsekvenser for kommunernes tilrettelæggelse af arbejdet og ikke økonomiske konsekvenser.

Endvidere indeholder forslaget yderligere regler om, i hvilket omfang der kan videregives oplysninger til Europa-Kommissionen og nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Ændringen af markedsføringslovens § 6a vil formentlig føre til flere henvendelser og klager til Forbrugerombudsmanden. Merarbejde i forbindelse hermed skønnes at kunne afholdes indenfor Forbrugerombudsmandens nuværende ressourcer.

Lov om standarder for transmission af tv-signaler indeholder en begrænsning af anvendelsesområdet, som ikke kan videreføres på baggrund af direktivpakken. Loven gælder på nuværende tidspunkt ikke for kabel-tv-anlæg (fællesantenneanlæg) med mindre end 50.000 tilsluttede husstande. Ændringen forventes ikke at få nogen større praktisk betydning for fællesantenneanlæg, idet disse kun vil blive påført forpligtelser, hvis anlægget er etableret med henblik på fremføring af digitale tv-tjenester, eller hvis Europa-Kommissionen efter en høring gør standarder obligatoriske, hvilket der kun er begrænset adgang til.

2. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ændringen af markedsføringslovens § 6a indebærer en begrænset udvidelse af virksomhedernes muligheder for at rette uanmodet elektronisk henvendelse til forbrugerne. Direktivet indebærer endvidere, at der fremover vil være ensartede regler i EU, hvilket vil være en fordel for virksomhederne.

Til erhvervslivets fordel indføres yderligere i graveloven og masteloven en maksimal sagsbehandlingstid på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Der er tale om positive afledte konsekvenser for erhvervslivet, som det dog ikke er muligt at kvantificere nærmere.

3. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indeholder hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen kan påbyde teleselskaber og andre parter at udlevere oplysninger og materiale. Instrumentet vil fremover ligeledes skulle bruges til, at IT- og Telestyrelsen indhenter oplysninger og materiale til brug for udarbejdelsen af markedsanalyser med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan træffe en konkret afgørelse på baggrund af markedsanalyserne. Det nye regime, hvorefter styrelsen skal træffe afgørelser på baggrund af markedsanalyserne, vil føre til, at der i videre omfang end i dag skal leveres oplysninger til IT- og Telestyrelsen. Forpligtelsen for parterne til at indsende samtrafikaftaler til IT- og Telestyrelsen ophæves. Loven har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med henblik på en vurdering af lovens administrative konsekvenser i et virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt ikke, at lovforslaget var egnet til en panelvurdering, da de præcise administrative pligter først fastlægges senere i bekendtgørelser og en henstilling fra Kommissionen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opfordrer derfor til at kommende bekendtgørelser som følge af lovforslaget vurderes i virksomhedspaneler.

4. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

For så vidt angår ændringerne i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål, skønnes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

For så vidt angår lov om markedsføring må lempelsen af forbudet mod at anvende uanmodede elektroniske reklamer forventes at føre til, at erhvervsdrivende i højere grad vil benytte denne reklameform frem for traditionelle adresseløse forsendelser eller direct mail i papirform. Ændringen af § 6a forventes at medføre et fald i den mængde papir, der transporteres mellem afsender og modtager. Ændringen vil derimod næppe føre til et fald i papirforbruget, idet elektronisk kommunikation tit udskrives frem for at blive læst på skærmen.

E. Forholdet til EU-retten

Under overskriften »99-reviewet« er der foretaget en gennemgribende revision af EU-reguleringen på teleområdet.

Som følge heraf har Rådet og Europa-Parlamentet vedtaget nedenstående direktiver:

– Direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 7)

– Direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (tilladelsesdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 21)

– Direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 33

– Direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligtdirektivet) (EF-Tidende 2002 nr. L108, s. 51)

– Direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation) (EF-Tidende 2002 nr. L201, s. 37)

– Direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrence på markederne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester.

Nærværende lovforslag gennemfører disse direktiver. For så vidt angår indholdet af de enkelte direktiver, henvises til punkt B. For så vidt angår direktiv 2002/77/EF har det dog ikke været nødvendigt at foretage ændringer i den danske lovgivning, idet denne er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser på de berørte områder.

Tilladelsesdirektivet og dele af rammedirektivet er endvidere implementeret ved lov om radiofrekvenser, jf. lov nr. 421 af 6. juni 2002.

F. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Andersens Management International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banestyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Boligselskabernes Landsforening, Brancheorganisationen for Forbruger Elektronik, Brancheforeningen for Kontor og Data , Bryggeriforeningen, Center for Teleinformation (Danmarks Tekniske Universitet), Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Christian Rovsing A/S, COOP, CyberCity, Danmarks Automobilforhandlerforening, Danmarks Fotohandlerforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Radio, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportshandlerforening, Dansk Annoncørforening, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Elektronik, Dansk EL-Forbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, DANSK IT, Dansk Magasinpresse, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Metal, Dansk Postordreforening, Dansk Standard, Danske Biludlejere , Danske Dagblades Forening, Danske Energiselskabers Forening, Danske Reklamebureauers Brancheforening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, De Samvirkende Købmandsforeninger, debitel, Demokratisk Lokalstation, Den Danske Dommerforening, Den Kristne Producentkomite, Det Centrale Handicapråd, DSB, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, FAEM, FDA, FEHA ( Markedsføringsnævnet ), Finansministeriet, Finansrådet - Danske Pengeinstitutters Forening, Fischer & Lorenz, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Forenede Danske Motorejere, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen af Danske Internetleverandører, Foreningen af Danske Lokale Ugeaviser, Foreningen af Rejsearrangører i Danmark, Forsikring & Pension, (Forsikringens Hus), Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landstyre, Føroya Tele, Global Connect, Global One, GN Store Nord, Grønlands Hjemmestyre, Handelskartellet i Danmark, Hi3G Denmark ApS, HK-Service, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, HTS Interesseorganisationen, Håndværksrådet, IASTAR Danmark, Indenrigs- og sundhedsministeriet, ISPA DK (Foreningen af Internetleverandører) C/O Daisynet A/S, IT- og Telestyrelsen, IT-Brancheforeningen, Juridisk Institut, Justitsministeriet, KL, Komm c/o Kanal 2, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Københavns Universitet (Det Retsvidenskabelige Institut A), Landbrugsrådet, LO-Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervsråd, Managing Director SuperTEL Danmark, McKinsey & Company, Miljø- og Energiministeriet, Mobiltelebranchen, Motorcykelforhandler Foreningen, Møbelhandlernes Centralforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Orange, Plessner Svane Grønborg, Powercom, Radiobranchen Radiofaghandelens Brancheorganisation, Realkreditrådet, Repræsentantskabet ved Tele Danmark Landsdelsrådet for Jylland, Samarbejdsforum for Danske Lytter og seerorganisationer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, Sekretariatet for Telebrugernævnet og Teleklagenævnet, Service 900 Nævnet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Sonofon A/S, Statsministeriet, Stofa, Sø- og Handelsretten i København, TDC, TDC’s Kunders Landsråd, TEKNIQ, Tele 2, Tele 8 Nordiska, Tele Danmarks Kunders Landsråd, TELE Greenland A/S, Telekommunikationsforbundet, Telekommunikationsindustrien, TELMORE A/S, Tele-Punkt Søborg A/S, Telia A/S, Trafikministeriet, Transcom Danmark A/S, TV 2, Udenrigsministeriet, WorldCOM, Zone Systems A/S, Økonomi- og Erhvervsmiministeriet og Århus Universitet.

G. Lovovervågning

Der henvises til bemærkningerne ovenfor vedrørende eventuel fremtidig nedsættelse af et virksomhedspanel.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter Der vil i yderligere omfang end i dag skulle udarbejdes markedsanalyser i IT- og Telestyrelsen. Der vil endvidere som noget nyt skulle træffes afgørelser i IT- og Telestyrelsen på baggrund af disse markedsanalyser. Der indføres endvidere i graveloven og masteloven en maksimal sagsbehandlingstid i kommunerne og IT- og Telestyrelsen på 4 måneder i sager, hvor der er tvist mellem parterne. Reglen forventes alene at få administrative konsekvenser for tilrettelæggelsen af arbejdet og ikke økonomiske konsekvenser. Ændringen af markedsføringslovens § 6 a vil formentlig føre til flere henvendelser og klager til Forbrugerombudsmanden. Merarbejde i forbindelse hermed skønnes at kunne afholdes indenfor Forbrugerombudsmandens nuværende ressourcer.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forpligtelsen for parterne til at indsende samtrafikaftaler til IT- og Telestyrelsen ophæves. Med ophævelse af bekendtgørelserne og indførelse af konkrete afgørelser målrettet den enkelte part bliver reguleringen af markedet mere målrettet. Parterne vil i højere grad end hidtil skulle fremsende oplysninger til IT- og Telestyrelsen med henblik på, at IT- og Telestyrelsen kan udarbejde markedsanalyser. Fællesantenneanlæg med mindre end 50.000 tilsluttede husstande kan blive pålagt forpligtelser om sikring af bredskærmsformat og om anvendelse af EU-standarder.

Miljømæssige konsekvenser Ingen for så vidt angår lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål og lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. For så vidt angår lov om markedsføring må lempelsen af forbudet mod at anvende uanmodede elektroniske reklamer forventes at føre til, at erhvervsdrivende i højere grad vil benytte denne reklameform frem for traditionelle adresseløse forsendelser eller direct mail i papirform. Ændringen af § 6 a forventes at medføre et fald i den mængde papir, der transporteres mellem afsender og modtager. Ændringen vil derimod næppe føre til et fald i papirforbruget, idet elektronisk kommunikation tit udskrives fremfor at blive læst på skærmen. Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Loven indeholder regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til og samtrafik mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilladelser til elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring følger af, at Telestyrelsen organisatorisk er ændret til IT- og Telestyrelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring implementerer artikel 2, litra a i rammedirektivet og er overensstemmende med direktivets terminologi. Benævnelsen »elektroniske kommunikationsnet« tilsvarer i anvendelsesområde den nuværende definition af telenet.

Den foreslåede ændring implementerer endvidere artikel 2, litra b i rammedirektivet og er overensstemmende med direktivets terminologi. Benævnelsen »elektroniske kommunikationstjenester« tilsvarer i anvendelsesområde den nuværende definition af teletjenester.

Den foreslåede ændring følger af definitionerne i EU-direktivpakken. Benævnelserne »elektroniske kommunikationsnet« og »elektroniske kommunikationstjenester« tilsvarer i anvendelsesområde den nuværende definition af telenet og teletjenester.

Til nr. 3

Den foreslåede § 1, stk. 1, implementerer formålsbestemmelsen i artikel 8 i rammedirektivet.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at sikre, at brugerne, herunder handicappede brugere, får maksimalt udbytte, for så vidt angår valgmuligheder, pris og kvalitet samt, at der i den elektroniske kommunikationssektor hverken hersker konkurrenceforvridning eller –begrænsning.

Yderligere er det formålet med bestemmelsen at tilskynde til effektiv investering i infrastruktur, støtte innovation, en effektiv udnyttelse af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester samt sikre en effektiv forvaltning af nummerressourcer.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 2, nr. 3, er en konsekvens af implementeringen af EU-direktivpakken, hvorefter der skal ske korrekt dirigering til hele det europæiske nummerområde.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 3, afspejler, at forpligtelser pålægges udbydere med en stærk markedsposition eller udbydere, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, ved konkrete afgørelser i modsætning til den gældende lov, hvorefter forpligtelser, der påhviler udbydere med en stærk markedsposition, er pålagt direkte i medfør af lovgivningen.

Den foreslåede ændring i § 1, stk. 3, nr. 1, afspejler lovens formål om at sikre teknologineutralitet ved ikke på forhånd at fastsætte en udtømmende definition af omfattede samtrafikprodukter.

De foreslåede ændringer i § 1, stk. 3, nr. 3, litra a-e, følger af EU-direktivpakken, der fastsætter to alternative kriterier for, hvornår udbydere med en stærk markedsposition eller udbydere, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, kan pålægges en forpligtelse om prisregulering. Således kan prisregulering alene pålægges, såfremt en udbyder på grund af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne. Dette adskiller sig fra bestemmelserne i den gældende lov, hvorefter prisregulering af samtrafikprodukter finder sted, når disse samtrafikprodukter har karakter af afgørende flaskehalsressourcer. Det skal understreges, at priskontrol ikke har forrang fremfor andre forpligtelser, der kan pålægges i medfør af § 51.

Til nr. 4

I § 2 foreslås anvendelsesområdet udvidet til at omfatte udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af ejendomsretten til adgangsstyringsprodukter på baggrund af de foreslåede regler i §§ 83a-83c, jf. lovforslagets nr. 71.

Til nr. 5

§ 8 i den gældende lov foreslås ophævet. § 8 definerer national roaming. Roaming vil fremover være en samtrafikforpligtelse, der kan pålægges udbydere med stærk markedsposition. Roaming vil derfor i fremtiden være omfattet af lovens § 40.

Som noget nyt foreslås i §§ 7a-b medtaget adgangsstyringssystemer og API under lovens regler om samtrafik. Definitionen er i overensstemmelse med reglerne i EU-direktivpakken.

Begrebet multipleksoperatør defineres i den foreslåede § 7c af hensyn til forståelsen af den foreslåede § 83a, som blandt andet handler om forpligtelser, IT- og Telestyrelsen kan fastsætte for multipleksoperatører. Selve begrebet stammer fra den mediepolitiske aftale 2002-2006, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 3. juni 2002. Multipleksoperatører kaldes også »gatekeeper« i aftalen. Den mediepolitiske aftale forventes gennemført ved lov nr. 1052 af 17. december 2002 om radio- og fjernsynsvirksomhed.

Multipleksoperatører er en del af den større gruppe af udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet. Begrebet anvendes i § 83a, hvor der kan fastsættes særlige regler for denne type udbydere m.fl. Multipleksoperatører vil dog - som udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester - også kunne være omfattet af lovens øvrige bestemmelser.

Til nr. 6

Den foreslåede tilføjelse i § 9 er en konsekvens af artikel 25 i forsyningspligtdirektivet.

Udvidelsen betyder, at hvis der viser sig at være et behov for nærmere regler, som sikrer slutbrugere adgang til at foretage opkald til telefonistekspederede tjenester, er ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiget til at fastsætte sådanne regler.

Til nr. 7

De foreslåede ændringer af § 10, stk. 2, nr. 1, indebærer, at bemyndigelsen til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere regler om krav om en skriftlig kontrakt samt nærmere regler om kontraktindgåelse udgår.

Forsyningspligtdirektivet stiller i artikel 20 krav om slutbrugernes ret til en kontrakt, men ikke krav om skriftlighed. Et krav om skriftlighed i almindelighed kan virke begrænsende i forhold til de muligheder for aftaleindgåelse, som de elektroniske medier muliggør. Endelig skønnes det ikke nødvendigt at fastsætte et krav om skriftlighed, allerede fordi en række af de oplysningsmæssige forpligtelser, som påhviler udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, i praksis vil nødvendiggøre anvendelse af et skriftligt medie.

Mulighederne for at fastsætte nærmere regler om selve kontaktindgåelsen foreslås ligeledes at udgå. Det fremgår af lovbemærkningerne til den eksisterende hjemmel, at bemyndigelsen skal udmøntes inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20 maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler om fjernsalg (fjernsalgsdirektivet). Da hjemlen til at fastsætte nærmere regler om kontraktindgåelse blev indført, var det nævnte direktiv ikke implementeret i Danmark. Det blev det ved lov nr. 442 af 31. maj 2000. Da fjernsalgsdirektivet nu er implementeret i dansk ret, og da der ikke er særlige telefaglige hensyn, som taler for at have særlige regler om kontraktindgåelse på teleområdet, er der ikke behov for at opretholde en sektorspecifik hjemmel til at fastsætte regler om dette.

Forslaget indebærer, at spørgsmål om kontraktindgåelse, herunder en særlig fortrydelsesret for forbrugeren, vil være omfattet af den almindelige aftaleret, dvs. aftaleloven og forbrugeraftaleloven. Dette vil indebære en forenkling af retsgrundlaget for forbrugerne, idet én myndighed, Forbrugerklagenævnet, kan tage stilling til tvister om disse spørgsmål.

Ændringen indebærer endvidere, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bemyndiges til at fastsætte særlige regler om varsling af følger af tjenestens afbrydelse eller ophør. Dermed sikres implementeringen af regler i forsyningspligtdirektivet.

Til nr. 8

Forslaget om ophævelse af § 11 er en konsekvens af de ændrede regler i EU-direktivpakken, hvorefter de omhandlede krav ikke længere kan pålægges alle udbydere, men alene forsyningspligtudbydere og udbydere med en stærk markedsposition, jf. lovforslagets nr. 18 om en ny § 21a.

Bemyndigelsen i § 11 har hidtil været udnyttet til at fastsætte regler om, at udbyderens fastsættelse af priser og vilkår for de enkelte teletjenester skal være uafhængig af det formål, de pågældende tjenester anvendes til, og at udbyderens fastsættelse af priser og vilkår for den enkelte teletjeneste ikke må bevirke, at slutbrugeren tvinges til at aftage eller betale for ydelser, der ikke er nødvendige for den tjeneste, der er anmodet om.

Ministeren kan således ikke længere fastsætte regler om, at udbyderens fastsættelse af priser og vilkår for de enkelte teletjenester skal være uafhængig af det formål, de pågældende tjenester anvendes til. Dette er i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivet, som ikke stiller krav herom.

Ophævelsen indebærer endvidere, at ministeren ikke længere kan fastsætte krav rettet mod alle udbydere om, at udbydernes fastsættelse af priser og vilkår for den enkelte teletjeneste ikke må bevirke, at slutbrugeren tvinges til at aftage eller betale for ydelser, der ikke er nødvendige for den tjeneste, der er anmodet om (såkaldt »bundtning«). Dette er ligeledes i overensstemmelse med forsyningspligtdirektivet. Se dog straks nedenfor.

For så vidt angår bundtning, vil ministeren for videnskab, teknologi og udvikling i medfør af lovens § 18 fastsætte nærmere regler om, at forsyningspligtudbydere ikke må tvinge slutbrugere til at betale for faciliteter eller tjenester, der ikke er nødvendige for eller kræves til den tjeneste, der er anmodet om. Fastsættelsen af disse regler vil ske med henblik på en gennemførelse af krav herom i art. 10 i forsyningspligtdirektivet. Med hensyn til udbydere med stærk markedsposition vil IT- og Telestyrelsen fremover have mulighed for at pålægge sådanne udbydere et forbud mod bundtning, jf. forslaget til en ny § 21a.

Til nr. 9

I § 14 tilføjes et nyt stykke, der bl.a. skal sikre, at behandling og opbevaring af lokaliseringsdata også omfattes af bestemmelsen. Tilføjelsen har endvidere til hensigt at præcisere omfanget af den sektorspecifikke regulering på persondataområdet, idet bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor specificerer og supplerer de generelle regler om persondatabeskyttelse i direktiv 95/46/EF.

Bestemmelsen udgør hjemlen til den danske gennemførelse af EU-regulering på teledataområdet for så vidt angår udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Hidtil har reguleringen i teledatadirektivet (97/66/EF) alene omhandlet behandling og opbevaring af trafikdata. Direktiv 2002/58/EF indeholder herudover som noget nyt bl.a. krav vedrørende behandling og opbevaring af lokaliseringsdata.

Trafikdata defineres som: »data, som behandles med henblik på overføring af kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf«, mens lokaliseringsdata i direktivet er defineret som : »data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste anvender«.

Det er nyt, at direktivet definerer trafikdata og nu også lokaliseringsdata.

Fremover vil definitionerne i direktivet blive lagt til grund ved fastlæggelsen af, hvad trafikdata og lokaliseringsdata er.

Betragtningerne til direktiv 2002/58/EF bidrager til fortolkning, idet det heraf fremgår, at lokaliseringsdata kan omhandle angivelse af bredde, længde og højde for brugerens terminaludstyr, rejseretningen, nøjagtigheden af lokaliseringsoplysningerne, identifikation af den celle inden for nettet, hvor terminaludstyret er lokaliseret på et bestemt tidspunkt, samt det tidspunkt, hvor lokaliseringsoplysningerne er registreret. Desuden fremgår det, at trafikdata bl.a. kan bestå af data om en kommunikations rutning, varighed, tid eller omfang, om den anvendte protokol, om lokaliseringen af afsenders eller modtagers terminaludstyr, om det net, som kommunikationen udgår fra eller ender i, om en forbindelses begyndelse, afslutning eller varighed. Trafikdata kan ligeledes bestå af det format, hvori kommunikationen overføres via nettet.

Udbyderne må ifølge artikel 9 i direktiv 2002/58/EF alene registrere lokaliseringsdata, når de er gjort anonyme eller når abonnenten eller brugeren har afgivet samtykke herom.

Abonnenten skal på forhånd gives oplysning om bl.a., hvilken type lokaliseringsdata, der registreres, hvor lang tid registreringen varer, og om de overdrages til andre.

Nærmere fastsættelse af, hvilke trafikdata og lokaliseringsdata der må registreres og regler om deres behandling, opbevaring, videregivelse m.v., vil fortsat ske på bekendtgørelsesniveau.

Det bemærkes, at ved siden af de generelle regler om persondatabeskyttelse og de specifikke regler om teledatabeskyttelse, er der fastsat regler om teleselskabernes pligt til dataopbevaring i retsplejelovens regler. Sigtet med retsplejelovens bestemmelser på området er kriminalitetsbekæmpelse og strafforfølgelse.

Til nr. 10

I § 16, stk. 2, nr. 5, er foreslået tilføjet et krav om, at forsyningspligten ud over en nummeroplysningstjeneste også skal indeholde en udtømmende nummerfortegnelse. Forsyningspligtdirektivet stiller i artikel 5 krav om, at den udtømmende nummerfortegnelse skal være »tilgængelig for slutbrugerne i en form, der er godkendt af den relevante myndighed, enten i trykt eller elektronisk form eller begge dele, og at den ajourføres regelmæssigt, dog mindst én gang om året«. Krav til nummerfortegnelsens form og ajourføring kan blive fastsat på bekendtgørelsesniveau ved udmøntning af bemyndigelsen i § 16, stk. 4. Desuden vil IT- og Telestyrelsen kunne fastsætte vilkår herom. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastlægge nærmere rammer for IT- og Telestyrelsens fastsættelse af de nævnte vilkår.

Det fremgår af § 34, at udbyderne har pligt til at afgive nummeroplysningsdata vedrørende abonnentens navn, adresse, abonnementnummeret, eventuelle oplysninger om abonnentens stilling og kategorien af tjeneste, som abonnentnummeret anvendes til. Der vil som udgangspunkt ikke blive stillet krav om en yderligere berigelse af data og aflevering heraf.

§ 16, stk. 2, nr. 6, foreslås præciseret således, at det fremgår af lovteksten, at forsyningspligten omfatter både nød- og sikkerhedskommunikation via radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Der er ikke med denne præcisering tilsigtet nogen ændring i indholdet af den gældende forsyningspligt på området.

Forsyningspligten omfatter radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende farvandene omkring Danmark og Grønland via kystradiotjenesten og transmission af maritim nød- og sikkerhedskommunikation via de af Inmarsats maritime tjenester, der er godkendt for det globale maritime nød- og sikkerhedssystem (GMDSS).

De radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester skal udbydes i overensstemmelse med de internationale forpligtelser og bestemmelser, som Danmark har tilsluttet sig på området.

Kvalitetsniveau for udbud af radiobaserede offentlige maritime nød- og sikkerhedstjenester er kun i begrænset omfang specificeret i de internationale bestemmelser, men det tilstræbes generelt herudover at tilgodese internationale kutymer og forventninger til sådanne tjenester. Som reference for kvalitetsniveauet for udbud af de omhandlede radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester anvendes det pr. 1. december 2000 gældende kvalitetsniveau for disse tjenester.

Afgrænsningen af omfanget af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester sker i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. På baggrund af de internationale forpligtelser skal kvalitetsniveauet opretholdes. Det vil sige, at hvis det følger af internationale forpligtelser, at en tjeneste eller lignende skal udbydes, så vil det skulle ske i overensstemmelse med det hidtil gældende kvalitetsniveau eller det kvalitetsniveau, som følger af internationale kutymer og forventninger til sådanne tjenester.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring til § 17, stk. 3, nr. 1, skal sikre gennemførelse af krav i art. 8 i forsyningspligtdirektivet.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive fastsat nærmere regler om udpegningen af forsyningspligtudbydere. Reglerne vil blive fastsat med udgangspunkt i de gældende regler for udpegning, der er fastsat i bekendtgørelse om forsyningspligtydelser, og inden for rammerne af de krav der følger af forsyningspligtdirektivet. Det skal i den forbindelse sikres, at udpegningsmetoden er effektiv, objektiv, transparent og ikke-diskriminerende, således at ingen udbydere på forhånd er udelukket fra at blive udpeget. De eksisterende kriterier om, at IT- og Telestyrelsen alene kan udpege udbydere på baggrund af deres markedsandel, vil således kunne suppleres af yderligere kriterier.

Til nr. 12

I § 17, stk. 3, nr. 3, foreslås det med tilføjelsen vedrørende kvalitetsmålinger præciseret, at bestemmelsen udgør bemyndigelsen til fastsættelse af regler herom. Desuden vil der blive fastsat regler vedrørende offentliggørelse af kvalitetsmålinger i overensstemmelse med artikel 11 i forsyningspligtdirektivet.

Til nr. 13

Den gældende § 18, stk. 3, foreslås ophævet.

Forud for vedtagelsen af den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet var der i lovgivningen krav om forudgående godkendelse af dele af forsyningspligtudbyderens abonnementsvilkår. Med lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indførtes en ændret reguleringsform, der indebar, at minimumskravene til forsyningspligtudbyderens slutbrugerkontrakter og indholdet heraf i stedet blev reguleret i en bekendtgørelse, hvor IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen, og slutbrugere derfor kan klage til IT- og Telestyrelsen over manglende overholdelse. Efter den gældende lov er der derfor som udgangspunkt ikke længere sket en godkendelse af dele af forsyningspligtudbyderes abonnementsvilkår. Der har dog i § 18, stk. 3, været hjemmel til at genindføre kravet herom, hvis erfaringerne med bekendtgørelsesreguleringsmodellen viste sig at være negative. § 18, stk. 3, har således fungeret som en sikkerhedsklausul i form af en bestemmelse, der giver mulighed for at genindføre regler om, at abonnementsvilkårene skal forhåndsgodkendes.

Modellen med regulering af forsyningspligtudbyderens abonnementsvilkår i stedet for en godkendelse af vilkårene har vist sig at være hensigtsmæssig, og erfaringerne med modellen har ikke været negative. Bemyndigelsen i § 18, stk. 3, har derfor ikke hidtil været udnyttet. Der ses på den baggrund ikke længere at være behov for en sådan bemyndigelse.

Til nr. 14

I § 19, stk. 2, foreslås det som konsekvens af forslaget om ændring af § 16, stk. 2, nr. 6, præciseret, at alene nød- og sikkerhedsopkald via radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester skal være gratis, i det omfang det er fastsat eller anbefalet i internationale forpligtelser og aftaler. Der er ikke med denne præcisering tilsigtet nogen ændring i indholdet af den gældende regulering på området.

Brugen af kystradiotjenestens maritime nød- og sikkerhedstjenester er i henhold til internationale bestemmelser og anbefalinger (ITU-T Rekommandation D.90) i stor udstrækning gratis for skibene.

For brugen af Inmarsats maritime tjenester til nød- og sikkerhedskommunikationsformål transmitteres kun det indledende nødopkald gratis via Inmarsat-satellitterne, mens opfølgende nød- og sikkerhedskommunikation transmitteres gennem satellitsystemet til favorabel takst og/eller i nogle tilfælde betales af den modtagende offentlige hjælpeinstans (IMO Resolution A. 707(17) af 6.11.1991).

Til nr. 15

Som konsekvens af, at det foreslås at ophæve § 19, stk. 6, jf. nedenfor, foreslås henvisningen »stk. 5-7« i § 19, stk. 4, ændret til »stk. 5 og 6«.

Til nr. 16

Som konsekvens af de foreslåede ændringer på samtrafikområdet foreslås § 19, stk. 6, ophævet.

I medfør af de gældende regler på samtrafikområdet, jf. kapitel 14 i den gældende lov, er der sket en regulering af priserne for faste kredsløb, herunder faste kredsløb som er omfattet af forsyningspligten.

Som beskrevet i de almindelige bemærkninger foreslås den gældende regulering på samtrafikområdet nu afløst af en ny regulering baseret på markedsundersøgelser. Dette bevirker, at reglerne på samtrafikområdet ikke længere gør det muligt at prisregulere de faste kredsløb til slutbrugere, som er omfattet af forsyningspligt.

På den baggrund vil bemyndigelsen i § 19, stk. 6, ikke længere kunne anvendes.

Priserne for faste kredsløb, som er omfattet af forsyningspligten, vil herefter skulle reguleres efter reglerne i § 19. Det er hensigten, at der ved en revision af bekendtgørelse om forsyningspligtydelser skal fastsættes nye regler om prisregulering af forsyningspligtudbyderens udbud af faste kredsløb. Der vil desuden kunne fastsættes forpligtelser for udbydere af faste kredsløb med stærk markedsposition i medfør § 21b, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 17

Som konsekvens af ophævelsen af § 19, stk. 6, jf. ovenfor, foreslås henvisningen »stk. 5 og 6« i § 19, stk. 7, ændret til »stk. 5«.

Til nr. 18

Til § 21a

Den foreslåede § 21a er en helt ny bestemmelse, som skal sikre en gennemførelse af krav i EU-direktivpakken, herunder særligt art. 17 i forsyningspligtdirektivet og art. 16 i rammedirektivet. Med bestemmelsen foreslås det, at pålæggelse af forpligtelser skal ske gennem IT- og Telestyrelsens konkrete afgørelsesvirksomhed på baggrund af markedsundersøgelser, herunder udpegning af udbydere med en stærk markedsposition på et givent relevant marked.

Afgørelsen om at pålægge en eller flere forpligtelser kan indebære en afgørelse om opretholdelse af hidtidige gældende forpligtelser, ændringer af hidtidige gældende forpligtelser eller pålæggelse af nye forpligtelser.

I stk. 1 og 2 foreslås det, at hvis en udbyder har en stærk markedsposition på et givent relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen pålægge den pågældende udbyder passende regulerende forpligtelser, herunder eventuelt forpligtelser som nævnt i stk. 2. Der kan således pålægges andre forpligtelser end dem, som nævnes i stk. 2. Forpligtelserne skal dog pålægges med det sigte at opfylde formålene i § 1.

Det er en betingelse for at pålægge eventuelle forpligtelser, at IT- og Telestyrelsen vurderer, at forpligtelserne i henhold til reglerne i § 35 om frit operatørvalg og afsnit IV om samtrafik ikke vil sikre en opfyldelse af formålene i § 1. Med hensyn til opfyldelsen af formålene i § 1, vil det særligt være væsentligt, at det vurderes, om reel konkurrence vil være sikret med de nævnte forpligtelser i henhold til reglerne i § 35 om frit operatørvalg og afsnit IV om samtrafik.

IT- og Telestyrelsen fastlægger omfanget af forpligtelser med udgangspunkt i det konkrete problem ud fra en vurdering af berettigelsen og forholdsmæssigheden af forpligtelsen i forhold til at opfylde lovens formål om at skabe konkurrence m.v., jf. stk. 3.

Det bemærkes, at der udover de forpligtelser, der kan pålægges i medfør af reglerne i denne bestemmelse, gælder generelle regler, som fastsættes i medfør af bemyndigelserne i §§ 9 og 10. I dag findes disse regler i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester. Herudover sker der en særskilt regulering af forsyningspligtudbyderen, jf. lovens kapitel 4.

§ 21a, stk. 2, opregner, hvilke forpligtelser, der blandt andet kan pålægges i medfør af stk. 1.

IT- og Telestyrelsen kan således efter det foreslåede pålægge forpligtelser, som sikrer, at udpegede udbydere ikke forlanger urimeligt høje priser.

IT- og Telestyrelsen kan endvidere efter det foreslåede stille krav om, at udpegede udbydere ikke bremser markedsadgang eller begrænser konkurrencen. Sådanne krav vil særligt skulle forhindre, at udbyderne tager underpriser (»predatory pricing«), at de favoriserer bestemte slutbrugere urimeligt, eller at udbyderne foretager bundtning af tjenester. For så vidt angår sidstnævnte, vil et forbud mod bundtning kunne pålægges udbydere på samme måde som efter de gældende regler i bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester. Disse regler ophæves som følge af den foreslåede ophævelse af § 11, jf. bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at IT- og Telestyrelsen yderligere kan stille krav til de udpegede udbyderes detailpriser, herunder anvendelse af prislofter og træffe foranstaltninger til at kontrollere bestemte takster, herunder stille krav om at taksterne skal være omkostningsbaserede eller skal baseres på sammenlignelige markeder, f.eks. ved bedste-praksis-sammenligninger. Det vil skulle ske for at beskytte slutbrugernes interesser og fremme reel konkurrence.

Formålet med § 21a, stk. 3, er at sikre, at de forpligtelser, som pålægges udbydere med en stærk markedsposition, tilpasses de særlige omstændigheder på det givne relevante marked. Samtidig skal forpligtelserne adressere de konkurrencemæssige problemer, som er identificeret på det relevante marked med henblik på at fremme konkurrencen.

Hvis en markedsanalyse, der er gennemført i henhold til bestemmelserne i § 84a, viser, at der på et givent relevant marked er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen efter den foreslåede § 21a, stk. 4, ophæve alle forpligtelser, som i medfør af § 21a, stk. 1, måtte være pålagt udbydere, der tidligere har været vurderet til at have en stærk markedsposition på det givne marked.

Det fremgår af bestemmelsens andet punktum, at parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal underrettes herom i passende tid i forvejen. Det vil for eksempel kunne ske via IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

Dette afskærer ikke berørte parter fra at benytte høringer, som nævnt i stk. 5, til at fremkomme med bemærkninger.

Det foreslås i § 21a, stk. 5, at når IT- og Telestyrelsen træffer afgørelser om at pålægge forpligtelser, finder de relevante høringsbestemmelser fastsat i medfør af lovforslagets § 84f anvendelse.

Til § 21b

I § 21b, stk. 1, foreslås indført en pligt for IT- og Telestyrelsen til at pålægge udbydere af minimumssættet af faste kredsløb med stærk markedsposition de forpligtelser, der er nævnt i den liste over standarder, der offentliggøres i EF-Tidende, samt vedrørende vilkår som anført i bilag VII til adgangsdirektivet, jf. artikel 18, stk. 1, i det nævnte direktiv.

Minimumssættet af faste kredsløb omfatter udbud af faste kredsløb, jf. bilag II til direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb og senere ændringer af bilag II ved Europa-Kommissionens beslutninger herom i henhold til direktivets artikel 7, stk. 3. P.t. er følgende faste kredsløb omfattet: 2- eller 4-tråds faste kredsløb til tale af almindelig kvalitet, 64 kbit/s digital teknik og 2048 kbit/s digital teknik.

Det foreslås i § 21b, stk. 2, at de forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem, være forholdsmæssige og berettigede under hensyntagen til formålene i § 1.

Det vil sige, at de forpligtelser, som pålægges udbydere med en stærk markedsposition, skal tilpasses de særlige omstændigheder på det givne relevante marked og adressere de konkurrencemæssige problemer, som er identificeret på det relevante marked gennem en markedsanalyse med henblik på særligt at fremme konkurrencen.

Hvis en markedsanalyse, der er gennemført i henhold til bestemmelserne i § 84a, viser, at der på et givent relevant marked er konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen efter den foreslåede § 21b, stk. 3, ophæve alle forpligtelser, som måtte være pålagt udbydere, der tidligere har været vurderet til at have en stærk markedsposition på det givne marked.

Det fremgår af forslaget til bestemmelsens andet punktum, at parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal underrettes herom i passende tid i forvejen. Det vil for eksempel kunne ske via IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

Dette afskærer ikke berørte parter fra at benytte høringer, som nævnt i stk. 4, til at fremkomme med bemærkninger.

Det foreslås i § 21b, stk. 4, at når IT- og Telestyrelsen træffer afgørelser om at pålægge forpligtelser, finder de relevante høringsbestemmelser fastsat i medfør af lovforslagets § 84f anvendelse.

Til nr. 19-24

Tilsynsbestemmelserne i §§ 20-24 foreslås ændret som konsekvens af ændringerne i denne lov.

Til nr. 25

Med den foreslåede bestemmelse i § 25, stk. 4, skabes der hjemmel til, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den samlede danske nummerplan. Hjemlen kan ikke anvendes til inddragelser af eksisterende rettigheder.

Allerede i dag er der skabt mulighed for at sammenkæde telefonnumre med domænenavne.

Internet Engineering Task Force (IETF) har således udarbejdet en protokol om ENUM (Telephone Number Mapping), der oversætter E.164-numre (nummerplanen for telefoni, ISDN og mobilkommunikation) til domænenavne. Hensigten med ENUM er, at man som indehaver af en række numre og internetadresser vil kunne samle disse under ét nummer.

Domænenavnet, som modsvares af telefonnummeret, skal lagres under et for ENUM specielt top level domænenavn. Spørgsmålet om hvilket domænenavn, der skal benyttes til ENUM, overvejes fortsat internationalt - men et forslag fra både IETF og ITU (International Telecommunication Union) er, at e164.arpa, benyttes som top level domæne for ENUM.

Ifølge IETF's tekniske specifikation RFC 2916 skal E.164-nummeret oversættes til et domænenavn. Dette sker ifølge den tekniske specifikation ved, at et normalt telefonnummer skrives fuldt ud - dvs. også med landekode - f.eks. IT- og Telestyrelsens telefonnummer 45 35450000. Telefonnummeret skal herefter skrives i modsat rækkefølge, der placeres et punktum mellem hvert ciffer, og afsluttes med e.164.arpa. IT- og Telestyrelsens domænenavn vil således i ENUM være 0.0.0.0.5.4.5.3.5.4.e164.arpa.

Hvis en kunde, som har tilsluttet sig et ENUM-system, benytter sig af flere numre til f.eks. en fastnettelefon, en mobiltelefon og en e-mailadresse, vil denne kunde ved tilslutning til et ENUM-system opnå, at der alene skal benyttes ét nummer til at opnå kontakt med disse tre medier.

Det bemærkes i den forbindelse, at der endnu ikke udbydes ENUM-tjenester i Danmark.

Med en eventuel indførelse af ENUM i Danmark vil numrene i den danske nummerplan blive kopieret til domænenavne.

I fremtiden vil der kunne opstå andre systemer via domænenavne, der vil kunne få indflydelse på den danske nummerplan og dermed muligheden for at anvende telefonnumre m.v. som domænenavne.

Af hensyn til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester og deres kunder findes det hensigtsmæssigt at foreslå, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den samlede danske nummerplan.

Med den foreslåede hjemmel vil IT- og Telestyrelsen blandt andet kunne fastsætte bestemmelser om, at domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser, skal anvendes i overensstemmelse med den samlede danske nummerplan med det formål at sikre brugerne, ligesom der vil kunne fastsættes bestemmelser om, at det alene er brugeren af et bestemt telefonnummer, der kan registrere dette som et domænenavn. Herved sikres, at andre ikke kan registrere et domænenavn med det pågældende telefonnummer. Videre kan det være nødvendigt at fastsætte yderligere bestemmelser til sikring af brugerrettigheder, f.eks. om forholdet mellem kunde og udbyder, ligesom der kan være behov for at fastsætte bestemmelser om forholdet mellem de forskellige udbydere.

Med forslaget er det ikke hensigten, at reguleringen skal omfatte registrering af talkombinationer under det danske domænenavn .dk, idet der ikke på nuværende tidspunkt sker en teknisk sammenkædning med numrene i den danske nummerplan. Såfremt den teknologiske udvikling medfører, at numre registreret under det danske domænenavn .dk kan sammenkædes med numre, nummerserier og adresser i den samlede danske nummerplan, vil IT- og Telestyrelsen imidlertid med den foreslåede hjemmel kunne fastsætte bestemmelser som følge heraf.

Til nr. 26

Bestemmelsen giver branchen mulighed for at udbyde fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssige eller samfundsrelevante formål, der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester, eksempelvis udbud af en fælles takstoplysningsfacilitet.

Med bestemmelsen gives der altså mulighed for, at en flerhed af operatører, der ønsker at anvende samme let genkendelige kortnummer til samme type særlige forbrugermæssige eller samfundsrelevante tjenester, der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, kan etablere fælles kortnumre.

Kortnumre af denne type vil fortsat skulle tildeles én udbyder, ligesom der vil skulle ske betaling af nummerafgift. Det forudsættes derfor, at branchen opnår enighed om, hvilken udbyder, der på vegne af de øvrige udbydere, skal tildeles de fælles kortnumre.

Det gælder for sådanne kortnumre, at der gives mulighed for, at hvert enkelt net vælger termineringssted for kald mod det pågældende nummer fra eget net.

Til nr. 27

Med den foreslåede bestemmelse i § 30, stk. 4, indføres pligt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre korrekt dirigering af numre til det europæiske telefonnummerområde.

Forslaget til bestemmelsen medfører således, at der skal ske korrekt dirigering til såvel abonnentnumre, der fremgår af de øvrige europæiske landes nummerplaner, som til ETNS (European Telephony Numbering Space). Der skal således ske korrekt dirigering både til de øvrige europæiske landes nummerplaner og det særlige europæiske telefonnummerområde, der parallelt med de eksisterende nationale nummerplaner skal kunne anvendes til udbud af paneuropæiske services. Bestemmelsen vil blive tolket i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier herom.

Forslaget til bestemmelsen medfører, i lighed med hvad der i dag gælder for korrekt dirigering af opkald til abonnentnumre, der er omfattet af den samlede danske nummerplan, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal aflevere opkald fra egne net eller -tjenester til den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som abonnentnummeret er tildelt, i det omfang den forpligtede udbyder udbyder slutbrugerprodukter, hvori indgår opkald til abonnentnumre af den pågældende type, jf. den hidtidige § 30, stk. 4, og bemærkningerne hertil. Det bemærkes, at § 30, stk. 4, efter lovforslaget bliver til stk. 5.

Hverken den hidtidige eller den foreslåede bestemmelse indebærer, at opkaldet nødvendigvis skal afleveres direkte til den udbyder, som abonnentnummeret er tildelt. Pligten kan også opfyldes gennem aftaler med andre udbydere om at viderebefordre opkaldet til det kaldte net.

Pligten gælder dog alene, såfremt udbydere kan få dækning for omkostninger ved aflevering af opkald til det europæiske telefonnummerområde via deres net.

Endvidere foreslås der med bestemmelsen indført en forpligtelse til at sikre korrekt dirigering til numre i det europæiske telefonnummerområde med særlig taksering, som f.eks. mobilnumre, frikaldsnumre, overtakserede numre og numre med delt taksering, hvor det er teknisk og økonomisk muligt.

Med numre med særlig taksering forstås f.eks. opkald til 90-numre, hvor der ved opkald sker en overtaksering som følge af det indhold, der følger med samtalen, eller opkald til mobilnumre, der i dag har en højere taksering end opkald til fastnetnumre.

Pligten til at sikre korrekt dirigering til numre med særlig taksering gælder dog alene, såfremt det er økonomisk og teknisk muligt.

Endvidere gælder pligten alene, såfremt modtageren af opkaldet ikke har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.

I det tilfælde, at der er indgået aftale om udlandsspærring med forbrugerne, vil der i det konkrete tilfælde ikke skulle ske en dirigering af opkaldet.

Det bemærkes i den forbindelse, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke har pligt til at tilbyde spærring for opkald til numre med særlig taksering.

Bestemmelsen implementerer regler i forsyningspligtdirektivets artikel 27, stk. 2, og artikel 28.

Til nr. 28

Bestemmelsen i § 32, stk. 2, foreslås ophævet, således at nummerafgiftsbestemmelsen i § 32 herefter er affattet i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i lov nr. 421 af 6. juni 2002 om radiofrekvenser, der implementerer dele af tilladelsesdirektivet.

Størrelsen af nummerafgifterne fastsættes i finansloven, hvorved alle relevante parter sikres et fuldt gennemsigtigt afgiftssystem.

Nummerafgifterne vil blive fastsat, så det sikres, at nummerressourcerne, der er en begrænset ressource, udnyttes optimalt. Ved fastsættelsen heraf, vil der kunne blive taget hensyn til det samlede antal numre, nummerserier eller adresser, som IT- og Telestyrelsen har tildelt.

Den enkelte udbyder vil blive opkrævet nummerafgift svarende til antallet af numre, nummerserier eller adresser, som IT- og Telestyrelsen har tildelt den enkelte udbyder.

Til nr. 29

§ 34 foreslås med enkelte tilføjelser videreført uændret. De tilføjelser, der er foreslået indarbejdet i bestemmelsen, følger af reglerne i EU-direktivpakken.

Den gældende bestemmelse i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 34, stk. 2, foreslås videreført med den tilføjelse, at IT- og Telestyrelsen kan fastsætte regler om omfanget af udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registres forpligtelser i forhold til slutbrugere.

IT- og Telestyrelsen kan herunder fastsætte nærmere regler for, hvornår slutbrugere skal anmodes om supplerende samtykke til, at en offentligt tilgængelig nummeroplysningsdatabase eller –register anvendes til ethvert formål, der går ud over søgning efter adresseoplysninger om personer på grundlag af deres navn og evt. et minimum af andre identifikatorer. Denne adgang vil kun blive udnyttet af IT- og Telestyrelsen, hvis der opstår konkrete problemer, der tilsiger det.

Til nr. 30

§ 34, stk. 6, er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 34, stk. 6, 1. pkt. Som noget nyt foreslås der indføjet den mindre begrænsning for slutbrugerens adgang til at blive optaget i nummeroplysningsdatabaser og –registre, at de personoplysninger, der kan kræves optaget, skal være relevante for formålet med nummeroplysningsdatabasen eller –registret. Forslaget til indskrænkning forventes ikke at få stor betydning i praksis.

Til nr. 31

Den foreslåede bestemmelse i § 34, stk. 7, medfører, at udbydere af offentligt tilgængelige, trykte eller elektroniske nummeroplysningsdatabaser og –registre, forinden optagelse af nummeroplysningsdata skal give slutbrugere oplysninger om formål og eventuelle særlige anvendelsesmuligheder af elektroniske udgaver af nummeroplysningsdatabaserne og –registrene. Sådanne særlige anvendelsesmuligheder kan være søgefunktioner i software, herunder mulighed for »omvendt« søgning, der giver brugerne af databaserne og –registrene mulighed for at finde oplysninger om slutbrugerens navn og adresse blot ud fra telefonnummeret.

I oplysninger om formål skal indgå oplysning om mulighed for fremsendelse til en eller flere tredjemænd samt om modtageren eller kategori af mulige modtagere.

Anvendelse af nummeroplysningsdata skal foregå inden for rammerne af det oprindeligt meddelte formål ved medtagelse af slutbrugeren. Ønskes efterfølgende videre anvendelse, skal slutbrugeren underrettes herom. Hermed er der ligestilling mellem formen for det oprindelige tilsagn og et eventuelt efterfølgende tilsagn.

For så vidt angår nummeroplysningsdata om slutbrugere, der er tilsluttet taletelefonitjenester og optaget i offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser eller – registre inden nærværende lovs ikrafttræden, kan disse oplysninger forblive optaget i databasen eller registrets trykte eller elektroniske udgave, herunder med mulighed for »omvendt« søgning, medmindre slutbrugeren frabeder sig dette for fremtidige udgaver – f.eks. efter at have modtaget de nævnte oplysninger om formål og valgmulighederne.

Til nr. 32

§ 35 foreslås ændret i overensstemmelse med reglerne om frit operatørvalg i forsyningspligtdirektivets artikel 19. Forslaget til ændringen medfører bl.a., at det tidligere stk. 4 ophæves, fordi den undtagelsesmulighed, som var indeholdt i bestemmelsen, nu vil kunne komme til udtryk i forbindelse med afgrænsningen af markedet for anvendelse af offentlige telefonnet, enten på fastnettet eller på mobilnettet.

Forslaget til ændringen medfører, at de pågældende markeder således vil kunne blive undtaget fra forpligtelse til at tilbyde frit operatørvalg i samme omfang som efter den gældende § 35, stk. 4.

Det fremgår af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, at dette marked på grundlag af substitutionsmulighederne på efterspørgsels- og udbudssiden kan afgrænses yderligere i separate markeder med særtakster. Eksempler på disse separate markeder kan f.eks. være markedet for miniabonnementer eller separate markeder for særlige typer af forudbetalte slutbrugerprodukter.

Efter den gældende § 35, stk. 1, er det udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, som i medfør af samtrafikreglerne skal imødekomme alle rimelige anmodninger om aftaler om samtrafik, der skal sikre slutbrugerne adgang til at benytte frit operatørvalg.

Den foreslåede bestemmelse, som følger reglerne i EU-direktivpakken, angiver, at det er udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, som har en stærk markedsposition på såvel markedet for udbud af tilslutning til som på markedet for anvendelse af offentlige telefonnet på et fast sted, der skal sikre slutbrugernes adgang til at benytte frit operatørvalg. Forpligtelsen til at tilbyde frit operatørvalg vil således efter den foreslåede bestemmelse afhænge af udfaldet af en markedsundersøgelse, hvor der udpeges den samme udbyder med stærk markedsposition på begge markeder.

Det bemærkes, at de pågældende markeder i den foreslåede bestemmelse er slutbrugermarkeder, hvor der i de gældende regler i modsætning hertil tages udgangspunkt i engrosmarkeder.

Ifølge reglerne i EU-direktivpakken skal etablering af adgang til frit operatørvalg og udveksling af trafik i forbindelse hermed være omkostningsrelateret. Det vil sige, at udbydere, der skal sikre slutbrugere hos denne adgang til frit operatørvalg i medfør af denne bestemmelse, samtidig vil blive pålagt priskontrol i medfør af den foreslåede § 51, stk. 3, nr. 5.

Til nr. 33

Den foreslåede § 35, stk. 2, er en ny bestemmelse, der ligeledes følger af reglerne i EU-direktivpakken. I modsætning til stk. 1, hvor pligten til at tilbyde slutbrugere frit operatørvalg uden videre følger af udpegning som udbyder med stærk markedsposition på de anførte markeder, følger forpligtelsen til at tilbyde frit operatørvalg på mobilområdet ikke uden videre af, at mobiludbydere udpeges til at have en stærk markedsposition på det relevante marked som følge af en markedsundersøgelse. På mobilområdet afgør IT- og Telestyrelsen på baggrund af en markedsundersøgelse, hvorvidt det er fornødent at pålægge mobiludbydere med en stærk markedsposition på de relevante markeder en forpligtelse til at tilbyde frit operatørvalg.

De relevante markeder på mobilområdet er, parallelt med de relevante markeder på fastnetområdet i stk. 1, markedet for tilslutning til og markedet for anvendelse af offentlige mobilkommunikationsnet.

Til nr. 34

Bestemmelsen i § 35, stk. 5, foreslås ophævet, da bestemmelsens formål dækkes af stk. 1.

Ændringen er en konsekvens af forslagets nr. 32.

Til nr. 35

Med forslaget udvides den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, nr. 1, om, at IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af en række bestemmelser i loven, til også at omfatte den i lovforslaget foreslåede nye bestemmelse i § 30, stk. 4, jf. lovforslagets nr. 27, om korrekt dirigering af numre til det europæiske telefonområde, herunder numre med særlig taksering.

Allerede i dag fører IT- og Telestyrelsen i medfør af § 38, stk. 1, nr. 1, tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af § 30, stk. 3, hvorefter udbydere skal sikre korrekt dirigering af opkald til abonnentnumre, der er omfattet af den samlede danske nummerplan.

Det findes således hensigtsmæssigt at foreslå bestemmelsen udvidet til at omfatte den foreslåede nye § 30, stk. 4.

Ændringerne i forhold til §§ 34 og 35 er en konsekvens af de foreslåede ændringer i henholdsvis §§ 34 og 35. I forhold til den gældende lov opretholdes tilsynsbeføjelser i forhold til disse bestemmelser uændret, samtidig med at IT- og Telestyrelsen får tilsynsbeføjelser i forhold til § 34, stk. 7, som er en ny bestemmelse.

Til nr. 36

Med forslaget om ændringen i § 38, stk. 1, nr. 2, indføres der bestemmelse om, at IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenesters overholdelse af regler udstedt med hjemmel i § 25, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Til nr. 37

Den gældende § 39 foreslås ophævet, idet definitionerne af samtrafikprodukter er samlet i § 40.

Til nr. 38

Oplistningen af samtrafikprodukter i § 40, stk. 2 og 3, er alene eksemplificerende og derfor ikke udtømmende. Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 2 og 12.

Formålet med bestemmelsen er at eksemplificere de samtrafikprodukter, der er nødvendige dels for udbud af elektroniske kommunikationstjenester, og dels for at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden slutbruger eller få adgang til andre udbyderes tjenester.

IT- og Telestyrelsen fastlægger konkret afgrænsningen af de enkelte samtrafikprodukter i forbindelse med afgørelser om pålæggelse af forpligtelser efter § 51.

Før IT- og Telestyrelsen træffer afgørelser efter § 51, finder de særlige høringsprocedurer i § 84f anvendelse. Herigennem vil branchen få lejlighed til at afgive kommentarer til IT- og Telestyrelsens nærmere afgrænsning af samtrafikprodukter.

På den baggrund foreslås den nuværende bemyndigelse i § 39, stk. 2, for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at indføre eller helt eller delvist at undtage samtrafikprodukter fra reglerne ophævet. Af samme årsag bortfalder også bestemmelserne i den nuværende § 40, stk. 5 og 6, vedrørende ministeren for videnskab, teknologi og udviklings bemyndigelse til at fastsætte dækningsområdet for tjenesteudbyderadgang samt IT- og Telestyrelsens muligheder for i en bekendtgørelse generelt at definere og afgrænse de enkelte samtrafikprodukter.

Til § 40, stk. 2, nr. 1

Adgang til netelementer omfatter – som efter den gældende lov - bl.a. leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger - herunder delt anvendelse - og andre netelementer mellem flere specifikke, geografisk placerede sammenkoblingspunkter. Såvel selve det fysiske kabel uden transmissionsudstyr, som eksempelvis rå kobber, rå lysledere, rå koaksialkabler m.v. og ubestykkede radioforbindelser (selve radiofrekvensen) er omfattet heraf.

Også leje af faste kredsløb er omfattet af denne kategori, idet dog tilrådighedsstillelse af et minimumssæt af faste kredsløb til slutbrugere er reguleret i medfør af lovforslagets regler om forsyningspligtydelser.

Til § 40, stk. 2, nr. 2

Adgang til sammenkobling kan bl.a. – som efter den gældende lov – omfatte sammenkobling af egne, lejede og tredjemands netelementer.

Til § 40, stk. 2, nr. 3

Adgang til fysisk infrastruktur omfatter – som efter den gældende lov – bl.a. samhusning. Som noget nyt foreslås endvidere adgang til fælles udnyttelse af kabelkanaler m.v. at indgå i det omfang, disse udgør en væsentlig del af infrastrukturen på linie med f.eks. bygninger og master.

Afgørende for, om der kan gives adgang til en given fysisk infrastruktur i medfør af samtrafikreglerne, er, om denne adgang er nødvendig for udbud af elektroniske kommunikationstjenester.

Til § 40, stk. 2, nr. 4

Ved relevante softwaresystemer – herunder driftstøttesystemer – forstås systemer, der er nødvendige at sikre adgang til, for at skabe reelle konkurrenceforhold på teleområdet. Der kan f.eks. være tale om vedligeholdelsessystemer, fejlretningssystemer eller bestillingssystemer.

Til § 40, stk. 2, nr. 5

Adgang til faste net og mobilkommunikationsnet omfatter som hidtil bl.a. adgang med henblik på tilslutning til og anvendelse af en anden udbyders net. En udbyder kan gennem aftale herom give egne abonnenter mulighed for at benytte en anden udbyders net.

Til § 40, stk. 2, nr. 6

En virtuel tjeneste kan som hidtil eksempelvis være en tjeneste, hvor der via et enkelt tilslutningspunkt gives adgang til et bagvedliggende (virtuelt) netværk, hvor den videre dirigering af trafikken i dette net bestemmes ud fra en række forudbestemte parametre (f.eks. tidspunkt på dagen eller den kaldende slutbrugers geografiske placering).

Til § 40, stk. 2, nr. 7

Engroskøb af tjenester med henblik på videresalg er allerede omfattet af den gældende lov, hvor samtrafikproduktet benævnes »tjenesteudbyderadgang«.

Til § 40, stk. 2, nr. 8

Den gældende lov indeholder lignende bestemmelser vedrørende mulighederne for adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier som er afgørende for interoperabiliteten af tjenester. Omfattet heraf er også adgang til systemer for oversættelse af ikke-geografiske abonnentnumre, eksempelvis gratisnumre (80-numre) og informations- og indholdstjenester (90-numre) til bagvedliggende geografiske numre.

Til nr. 39

Til § 41, stk. 1

Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af bestemmelsen i den gældende § 51, stk. 1.

Til § 41, stk. 2

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 4, stk. 1. Bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af det overordnede princip om, at der indgår en ret og en pligt til forhandle sig frem til aftaler om udveksling af trafik.

Som noget nyt er formålet – i overensstemmelse med reglerne i EU-direktivpakken – at sikre, at disse tjenester kan udbydes i hele den europæiske union eller det europæiske økonomiske samarbejdsområde, og at der er interoperabilitet.

Til § 42

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 4, stk. 1.

Med lovforslaget har kun udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller kommunikationstjenester adgang til at anmode om samtrafik.

Begrebet offentlige udbydere er en videreførelse af gældende definition i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet § 5, stk. 2.

Forslaget til ændring medfører, at udbydere, der ikke udbyder net eller tjenester til offentligheden, ikke længere har adgang til at anmode om samtrafik i medfør af denne lov. Ændringen skønnes ikke at få stor praktisk betydning.

Til nr. 40

Den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet pålægger alle udbydere af mobilkommunikationsnet en forpligtelse til at give national roaming til andre teleselskaber. Forpligtelsen gælder ubetinget, uanset om mobilnettet har en stærk markedsposition eller ej.

Efter den nye EU-pakke må der ikke pålægges en generel forpligtelse for alle mobilnet om at give adgang til national roaming. En sådan forpligtelse må alene pålægges udbydere med en stærk markedsposition.

De hensyn, som den generelle forpligtelse til at give adgang til roaming hidtil har skullet varetage, vil dog også fremover blive varetaget. Dette skyldes, at national roaming hidtil primært har været brugt af små mobilnetudbydere til at få adgang til de store udbyderes net i de områder, hvor de ikke selv har dækning. Afhængig af en markedsundersøgelse vil udbydere med en stærk markedsposition ifølge forslaget også fremover kunne pålægges at tilbyde national roaming.

Dertil kommer, at små udbydere, som i et område er det eneste selskab, der har et mobilnet i dette område vil kunne blive erklæret for en udbyder med en stærk markedsposition, der skal give adgang til national roaming.

Adgangen til at tilbyde national roaming reguleres fremover via pålæggelse af forpligtelse i medfør af § 51.

Til nr. 41

Affattelsen af § 44 følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 5, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er at gøre det muligt at sikre udvekslingen af trafik mellem slutbrugere i de enkelte net – såkaldt end-to-end-forbindelse.

Såvel udbydere som slutbrugere kan påberåbe sig bestemmelsen.

Til nr. 42

Den gældende § 45 ophæves, idet kriterierne for udpegning af udbydere med stærk markedsposition fremgår af lovforslagets § 84d.

Den gældende § 46 foreslås ophævet. Afgrænsningen af hvilke virksomheder, der har adgang til at anmode om samtrafik, følger af forslaget til §§ 41 og 42.

Den gældende § 47 ophæves, idet bestemmelser om afvisning af anmodninger og afbrydelse af igangværende samtrafik er indeholdt i lovforslagets § 50.

De gældende §§ 48 og 49 foreslås ophævet, idet bestemmelser om tekniske undersøgelser forud for imødekommelse af en anmodning om samtrafik (§ 48) og om anmodning om sammenkobling på givne geografiske positioner (§ 49, stk. 1) samt om alternativ samhusning (§ 49, stk. 2) i medfør af lovforslaget reguleres via IT- og Telestyrelsens pålæggelse af forpligtelser i medfør af §§ 51 eller 76a og efterfølgende tilsyn i medfør af § 65.

Til nr. 43

Affattelsen af § 50 følger af reglerne i rammedirektivets artikel 8, stk. 4, og adgangsdirektivets artikel 5, stk. 2.

Til § 50, stk. 1

I modsætning til den gældende lov, hvorefter forpligtelsen til at opfylde særlige tekniske eller driftsmæssige betingelser alene påhviler parter, der skal imødekomme rimelige anmodninger om samtrafik, er den foreslåede bestemmelse i overensstemmelse med EU-direktivpakken udvidet til også at omfatte udbydere, som kan anmode om samtrafik. Udvidelsen er sket med henblik på at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de enkelte net.

Det følger af reglerne i EU-direktivpakken, at betingelser om gennemførelsen af særlige tekniske standarder eller specifikationer, som IT- og Telestyrelsen fastsætter i medfør af stk. 1, skal overholde bestemmelserne om standardisering i artikel 17 i direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet).

Til § 50, stk. 2 og 3

Reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1, nr. 5 om afvisning af samtrafikanmodninger under henvisning til væsentlige tekniske eller økonomiske problemer i forbindelse med nødvendige udbygninger af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art foreslås ophævet. Derudover er de foreslåede bestemmelser en indholdsmæssig videreførelse af reglerne i den gældende lovs § 47, stk. 1 og 2.

Til nr. 44

Til kapitel 14

Formålet med forslaget til bestemmelserne i kapitel 14 er at skabe en fremtidssikret lovgivning, der åbner mulighed for en dynamisk og fleksibel administration af reglerne. Forslaget til bestemmelserne sikrer, at IT- og Telestyrelsen gennem styrelsens administration kan tage hånd om sektorspecifikke konkurrencemæssige problemer med henblik på at skabe konkurrencebaserede markeder, der kan overgå til almindelige konkurrenceretlig regulering.

Et centralt redskab i IT- og Telestyrelsens konkurrenceregulering er pålæggelse af individuelle forpligtelser over for udbydere med en stærk markedsposition. Forpligtelserne revurderes på baggrund af regelmæssige markedsundersøgelser, jf. bestemmelserne i forslaget til kapitel 20b om markedsundersøgelser, jf. nr. 72.

Lovforslagets bestemmelser sikrer samtidig, at der gradvist sker en lempelse af kravene til udbydere med en stærk markedsposition på et givent marked i takt med, at markederne bliver mere konkurrencepræget. Det overordnede mål er, at IT- og Telestyrelsen ophæver alle forpligtelser, når styrelsen gennem markedsundersøgelser konstaterer, at der er reel konkurrence.

Markedsundersøgelser skal foretages med regelmæssige mellemrum, jf. forslaget til § 84a. Derigennem kan IT- og Telestyrelsen tage højde for ændringer i konkurrencesituationen, f.eks. flaskehalse, nye produkter eller tjenester, der skyldes ny teknologi eller koncentrationer på markedet. Disse ændringer kan indebære, at styrelsen pålægger nye eller tilpassede forpligtelser med henblik på at afhjælpe de pågældende konkurrencemæssige problemer. Forpligtelser kan genindføres, hvis en ny markedsundersøgelse viser, at konkurrencen igen ikke er reel på det pågældende marked.

Der er dermed tale om en regulering, hvorefter IT- og Telestyrelsen kan pålægge virksomheder med en stærk markedsposition forpligtelser, der sigter mod at opfylde særlige målsætninger. IT- og Telestyrelsens valg af forpligtelser, som pålægges udbydere med en stærk markedsposition, vil bero på en konkret vurdering af den aktuelle markedssituation, jf. i øvrigt § 51, stk. 4.

Det er gennem den gældende samtrafiklovgivning muligt umiddelbart at få et overblik over de forpligtelser, som er pålagt udbydere med en stærk markedsposition. Lovforslaget indebærer, at der først gennem IT- og Telestyrelsens afgørelsesvirksomhed skabes et overblik over de forpligtelser, som er pålagt udbydere med en stærk markedsposition.

Gennemsigtigheden er sikret gennem en række bestemmelser om høring, der fastsættes i medfør af forslaget til § 84f. Herigennem skabes overblik over IT- og Telestyrelsens markedsundersøgelser, udpegning af udbydere med en stærk markedsposition og pålæggelse af forpligtelser.

Lovforslagets bestemmelser forener således hensynet til den retssikkerhed, som markedsaktørerne har brug for med hensynet til den fornødne fleksibilitet, der sikrer, at IT- og Telestyrelsen dynamisk justerer reguleringen gennem sin afgørelsesvirksomhed i takt med, at markedsforholdene ændres.

Til § 51, stk. 1-2

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 16, stk. 3-4, samt adgangsdirektivets artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 1, 2 og 4, og artikel 12.

Formålet med bestemmelsen er at give IT- og Telestyrelsen pligt til gennem styrelsens konkrete afgørelsesvirksomhed at pålægge udbydere med en stærk markedsposition på et givent relevant marked forpligtelser med henblik på at fremme en konkurrencebaseret kommunikationssektor.

IT- og Telestyrelsens afgørelser kan indebære opretholdelse af hidtidige gældende forpligtelser, ændringer af gældende forpligtelser eller pålæggelse af nye forpligtelser.

De parter, som IT- og Telestyrelsen i medfør af bestemmelserne i kapitel 14 kan pålægge forpligtelser, omfatter såvel udbydere med en stærk markedsposition som parter omfattet af en afgørelse efter § 44.

Til § 51, stk. 3

De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge fremgår af forslaget til § 51, stk. 3, nr. 1-5, jf. dog tillige forslaget til § 76a. Den nærmere definition og afgrænsning af de i stk. 3, nr. 1-5 nævnte forpligtelser foretages i forslaget til §§ 51a til 51g.

De forpligtelser, som fremgår af nr. 1-5, kendes i vidt omfang fra den gældende lovgivning, men måden, hvorpå de anvendes, foreslås i lovforslaget ændret i forhold til den gældende lovgivning på samtrafikområdet.

Til nr. 1

Formålet med forslaget til forpligtelsen om at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til samtrafik er at styrke konkurrencen gennem en sikring af rimelig adgang til samtrafik for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Til nr. 2

Formålet med forslaget til forpligtelsen om ikke-diskrimination er at sikre, at virksomheder med stærk markedsposition ikke fordrejer konkurrencen ved f.eks. at forskelsbehandle. Dette er navnlig relevant, når der er tale om udbydere, der tilbyder engrostjenester til andre udbydere, som de konkurrerer med på slutbrugermarkeder.

Formålet med forslaget til forpligtelsen er ligeledes at sikre, at parter, som er omfattet af en afgørelse efter § 44, ikke ubegrundet tilbyder udbydere sammenkobling af forbindelser på forskellige vilkår.

Til nr. 3

Formålet med forslaget til forpligtelsen om gennemsigtighed er at lette indgåelsen af aftaler om samtrafik, at undgå uoverensstemmelser og at styrke tilliden til, at et samtrafikprodukt ikke tilbydes på diskriminerende vilkår.

Til nr. 4

Formålet med forslaget til forpligtelsen om særskilte regnskaber er at skabe gennemsigtighed om interne engrospriser for samtrafikprodukter og andre interne afregningspriser, der er forbundet hermed. Yderligere har bestemmelsen til formål at sikre overholdelse af ikke-diskriminationsforpligtelser samt at sikre, at der ikke sker konkurrenceforvridende krydssubsidiering.

Til nr. 5

Formålet med forslaget til forpligtelsen om priskontrol er at fremme effektiviteten, skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne.

Ifølge reglerne i EU-direktivpakken skal etablering af adgang til frit operatørvalg og udveksling af trafik i forbindelse hermed være omkostningsrelateret. Det vil sige, at udbydere, der skal sikre slutbrugere hos denne adgang til frit operatørvalg i medfør af denne bestemmelse, samtidig vil blive pålagt priskontrol i medfør af § 51, stk. 3, nr. 5. Det skal understreges, at priskontrol ikke har forrang fremfor andre forpligtelser, der kan pålægges i medfør af § 51.

Til § 51, stk. 4

De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger parter, skal tilpasses de særlige omstændigheder på de relevante markeder. Samtidig skal forpligtelserne adressere de konkurrencemæssige problemer, som er identificeret på det relevante marked gennem en markedsanalyse, med henblik på at fremme konkurrencen.

Formålet med IT- og Telestyrelsens adgang til at opstille krav til den faktiske opfyldelse af forpligtelserne er at sikre, at de enkelte forpligtelser opfyldes redeligt, rimeligt og rettidigt.

Et eksempel på et sådant krav er fastsættelse af minimumskrav til kontraktvilkår om økonomisk kompensation for manglende overholdelse eller opfyldelse af den indgåede aftale, f.eks. i forbindelse med levering.

Til § 51, stk. 5

Formålet med forslaget til bestemmelsen er at sikre, at IT- og Telestyrelsen pålægger forpligtelser, der både i omfang og i art er forholdsmæssigt afpasset til såvel behovet for at fremme konkurrencen som til, hvor byrdefuld forpligtelsen er i forhold til den forpligtede part.

Til § 51, stk. 6

Formålet med forslaget til bestemmelsen er at sikre, at IT- og Telestyrelsens fastsættelse af forpligtelser ikke hindrer udviklingen af den frie konkurrence på længere sigt og udbuddet af paneuropæiske tjenester. Dette indebærer bl.a., at IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af forpligtelser skal afveje hensynet til en tjenestebaseret konkurrence over for en konkurrence, der er baseret på konkurrenternes egen infrastruktur.

Til § 51, stk. 7

Hvis en markedsanalyse, der er gennemført i henhold til bestemmelserne i § 84a viser, at der på et givent relevant marked er reel konkurrence, skal IT- og Telestyrelsen ifølge forslaget ophæve alle forpligtelser, som måtte være pålagt udbydere i medfør af § 51, stk. 1, der tidligere har været vurderet til at have en stærk markedsposition på det givne marked.

Konsekvensen af forslaget om, at IT- og Telestyrelsen ophæver alle forpligtelser, er, at de forhold, der tidligere har været underlagt sektorspecifikke forpligtelser, efter ophævelse af forpligtelserne overgår til regulering under Konkurrencestyrelsens kompetenceområde.

Til § 51, stk. 8

Underretning af parter ved ændring eller ophævelse af forpligtelser vil for eksempel kunne ske via IT- og Telestyrelsens hjemmeside.

IT- og Telestyrelsens fastsættelse af tidspunktet for ikrafttrædelse af en ændring eller en ophævelse skal ske under afvejning af på den ene side, hvor byrdefuld forpligtelsen er for den tidligere udbyder med en stærk markedsposition, og på den anden side tilpasningsmulighederne for de udbydere, som aftager det pågældende samtrafikprodukt på regulerede vilkår.

Ved udtrykket parter, der berøres, forstås parter, der gennem et direkte gældende aftaleforhold med en tidligere udbyder med en stærk markedsposition, som nu ikke længere vurderes til at have en sådan status, vil blive berørte af de ændrede vilkår eller priser for samtrafik.

Ved udtrykket »parter, der berøres«, forstås parter, der opfylder lovens kriterier for adgang til at få en samtrafikaftale og har udnyttet denne adgang til indgå en konkret samtrafikaftale på det pågældende marked med en udbyder med en tidligere stærk markedsposition på dette marked.

Til § 51a

Til § 51a, stk. 1

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 12.

Stk. 1 definerer og afgrænser, hvad der nærmere forstås ved forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 1.

Hvis IT- og Telestyrelsen pålægger en part forpligtelser til at imødekomme rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, vil anmodninger om samtrafik alene kunne afslås på grundlag af en vurdering af, hvorvidt samtrafikken er teknisk gennemførlig eller hvorvidt der er behov for at bevare et nets integritet m.v., jf. § 50.

Hvis en part afslår at imødekomme anmodninger om adgang til samtrafik, kan den afviste part som hidtil indbringe spørgsmålet for IT- og Telestyrelsen i medfør af § 65. En part, der er pålagt forpligtelser til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, kan dog ikke forpligtes til at stille sådanne former for adgang til samtrafik til rådighed, som parten ikke har praktisk mulighed for at stille til rådighed. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis der ikke er ledig kapacitet til rådighed, jf. § 51, stk. 5, nr. 2.

Til § 51a, stk. 1, nr. 2

Som noget nyt kan IT- og Telestyrelsen ifølge forslaget pålægge en forpligtelse til at forhandle med reelle hensigter. Det indebærer en principiel forpligtelse til at indgå i realitetsforhandlinger med henblik på at nå frem til en aftale . Et eksempel på, at der ikke forhandles med reelle hensigter, kan være, at en part forhandler på skrømt for at forhale sagen.

Til § 51a, stk. 2

Stk. 2 er en indholdsmæssig videreførelse af reglerne i den gældende lovs § 49, stk. 1.

Til § 51a, stk. 3.

Stk. 3 er en indholdsmæssig videreførelse af reglerne i den gældende lovs § 49, stk. 2.

Til § 51b

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 12.

§ 51b definerer og afgrænser, hvad der nærmere forstås ved forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. § 51, stk. 3, nr. 2.

Forpligtelsen om ikke-diskrimination indebærer - i overensstemmelse med den gældende bestemmelse om ikke-diskrimination og objektivitet - et krav om ikke-diskriminerende, rimelig og saglig adfærd på et objektivt grundlag. Herved forstås, at vilkårene for to eller flere parter, der anmoder om indgåelse af en aftale om samtrafik hos den samme part, som udgangspunkt skal være ens, hvis forholdene er ens. Desuden indebærer kravet om ikke-diskrimination, at den, der indgår en aftale om samtrafik med en sådan part, har krav på adgang på samme vilkår, som den pågældende part anvender internt.

Indholdsmæssigt svarer den foreslåede bestemmelse til den gældende lovs § 52, 2. pkt.

Pålæggelse af en forpligtelse til ikke-diskrimination indebærer, at tilsvarende tjenester/faciliteter som udgangspunkt skal tilbydes på samme vilkår og af samme kvalitet, uanset den sammenhæng de indgår eller anvendes i.

Til § 51c

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 9.

Formålet med forslaget til bestemmelsen er at sikre transparens i de vilkår og priser, som parter tilbyder i forbindelse med samtrafik.

Bestemmelsen om udarbejdelse af standardtilbud er en forpligtelse, som IT- og Telestyrelsen kan pålægge en part i tilknytning til pålæggelse af en forpligtelse om ikke-diskrimination, jf. § 51b til forskel fra den gældende lov, hvorefter forpligtelsen til udarbejdelse af standardtilbud følger kravet om omkostningsrelaterede samtrafikpriser.

Til § 51c, stk. 1, nr. 1

Forslaget til bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 18 i bekendtgørelse nr. 570 af 22. juni 2000 om samtrafik m.v., der indeholder et forbud mod pakkeløsninger eller bundtning i standardtilbud om samtrafik. Dog bemærkes, at den hidtil gældende undtagelse for mobilkommunikationstjenester i overensstemmelse med EU-direktivpakken ikke videreføres.

Til § 51c, stk. 1, nr. 2

Forslaget til bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af § 2, stk. 2 i den gældende bekendtgørelse nr. 853 af 28. september 2001 om standardtilbud på samtrafikområdet, hvilket indebærer en udvidelse i forhold til reglerne om standardtilbud i EU-direktivpakken.

Formålet med at videreføre den gældende bestemmelse uændret er at sikre, at parter, der er pålagt forpligtelser, ikke overvælter effekten af disse forpligtelser på den samtrafikberettigede part gennem krav om modydelser eller gensidighed, hvilket ville være i strid med lovens intentioner.

Til § 51c, stk. 2 og 3

Standardtilbud på ubundtet adgang til abonnentledninger og samhusning i tilknytning hertil skal som minimum indeholde bestemmelser om de forhold, som er angivet i bilag II til adgangsdirektivet, herunder bl.a. vilkår for ubundtet adgang til abonnentledninger, samhusningstjenester, informationssystemer og leveringsvilkår.

Krav til det nærmere indhold af standardtilbudene fastsætter IT- og Telestyrelsen konkret ud fra arten og omfanget af de forpligtelser, der i øvrigt er pålagt den pågældende udbyder.

Til § 51d

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 9.

Forslaget til § 51d definerer og afgrænser gennem en ikke udtømmende eksemplificering af, hvad der nærmere forstås ved forpligtelse vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse om gennemsigtighed har et andet sigte end den gældende forpligtelse for udbydere med en stærk markedsposition til at indgå samtrafikaftaler på gennemsigtige vilkår. Den gældende lovs bestemmelser om gennemsigtighed vedrører især offentlighed omkring hele samtrafikaftaler via indsendelse af aftalerne til IT- og Telestyrelsen. Forpligtelsen i det foreliggende lovforslag består i en forpligtelse til aktivt at stille en række af IT- og Telestyrelsen fastlagte oplysninger til rådighed for offentligheden.

Til § 51d, stk. 2

IT- og Telestyrelsen skal ifølge forslaget afveje de krav, der stilles i medfør af stk. 2, under hensyn til oplysningernes art og formål m.v., jf. § 51, stk. 4.

Til § 51e

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 11, stk. 1.

Forslaget til § 51e definerer og afgrænser, hvad der nærmere forstås ved forpligtelse om særskilte regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 4.

Forsalget til bestemmelsen er en indholdsmæssig videreførelse af reglerne i den gældende lovs § 74, stk. 3.

Til § 51e, stk. 3

De krav, som IT- og Telestyrelsen kan fastsætte i medfør af forslaget til stk. 3, kan bl.a. vedrøre krav om, at

a) etablering af åbningsbalancer og overførsler af midler, herunder pengeoverførsler og tilrådighedsstillelse af kapital og udstyr mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed, skal ske på markedsøkonomiske vilkår og skal være baseret på normal forrentning af den investerede kapital,

b) intern afregning af ydelser mellem et selvstændigt forretningsområde og den øvrige virksomhed skal ske til markedspriser. I mangel af en markedspris skal der foretages en kalkulation af de omkostninger, inklusive markedsmæssig forrentning, der er knyttet til produktionen af de pågældende ydelser. Ydelser skal leveres til tredjemand på samme vilkår og til samme priser som de, der gælder for udbyderes interne afregning af tilsvarende ydelser, og at

c) der ved benyttelse af fælles produktionsfaciliteter skal ske en prisfastsættelse til markedspris.

De pågældende regnskaber er underlagt Konkurrencerådets tilsyn vedrørende konkurrenceforvridende krydssubsidiering, jf. den foreslåede § 79.

Regler opstillet i medfør af stk. 3 vil endvidere kunne indeholde regler om krav om samtidig indsendelse af revisorerklæringer, indsendelsesterminer m.v.

Til § 51f

Bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13, stk. 1 og 2.

Til § 51f, stk. 1

Forslaget til § 51f definerer og afgrænser, hvad der nærmere forstås ved forpligtelse vedrørende priskontrol, jf. § 51, stk. 3, nr. 5.

Til § 51f, stk. 2

Stk. 2 afgrænser de markedssituationer, hvor IT- og Telestyrelsen kan pålægge forpligtelser om priskontrol.

Med begrebet prisklemme forstås, at forskellen mellem detailpriserne hos udbydere med stærk markedsposition og de samtrafikpriser, som konkurrenter, der udbyder lignende detailtjenester, skal betale til de pågældende udbydere, bliver for lille til at skabe bæredygtig konkurrence. Det vil sige for lille til at sikre konkurrenterne en konkurrencemargin.

Til § 51f, stk. 3

Ved beregning af en rimelig forretning af den investerede kapital kan IT- og Telestyrelsen, som efter gældende praksis, tillade indregning af passende omkostninger til arbejdskraft og bygning, idet der i fornødent omfang foretages en tilpasning af kapitalens værdi, så den afspejler den løbende ansættelse af aktiver og af driftens effektivitet.

Til § 51f, stk. 4

Fælles for anvendelse af metoder til priskontrol gælder, at den metode, som IT- og Telestyrelsen agter at pålægge anvendt på et marked, skal tilgodese at fremme effektiviteten og skabelsen af holdbar konkurrence samt øgede fordele for forbrugerne på det givne marked. IT- og Telestyrelsen kan ved vurderingen af, om de i medfør af en given metode resulterende priser opfylder ovennævnte mål, tage hensyn til de priser, der gælder i sammenlignelige markeder under reel konkurrence.

Til § 51f, stk. 5 og 6

Prisfastsættelsesmetoderne i stk. 5 er videreført uændret fra den gældende lov.

Ved valg mellem prisfastsættelsesmetoderne skal IT- og Telestyrelsen varetage hensynene i stk. 4. Det indebærer ikke, at hensynene i stk. 4 kun skal varetages ved valg mellem prisfasættelsesmetoderne. Hensynene i stk. 4 gælder generelt ved pålæggelse af forpligtelser om priskontrol, herunder også ved IT- og Telestyrelsens skøn ved prisfastsættelsen efter de forskellige metoder.

IT- og Telestyrelsen udarbejder LRAIC-prisfastsættelsesmetoder for de samtrafikprodukter på givne markeder, som følger af de regler, som ministeren fastsætter i medfør af stk. 10.

Udarbejdelsen af en LRAIC-model på et givent område indebærer, at IT- og Telestyrelsen i de tilfælde, hvor forpligtelsen vedrørende priskontrol pålægges for det relevante marked, som udgangspunkt skal anvende den pågældende LRAIC-prisfastsættelsesmetode på dette marked, medmindre afgørende forhold taler for at anvende de øvrige prisfastsættelsesmetoder. IT- og Telestyrelsens vurdering af, hvorvidt LRAIC-prisfastsættelsesmetoden eller en af de øvrige prisfastsættelsesmetoder skal bringes i anvendelse, vil bero på udfaldet af de konkrete markedsundersøgelser og på en afvejning af de almindelig hensyn, der skal lægges til grund i forbindelse med pålæggelse af forpligtelser.

Til § 51f, stk. 7

Bestemmelsen indeholder en uændret indholdsmæssig videreførelse af gældende regler om modificerede historiske omkostningers metode.

Til § 51f, stk. 8

Bestemmelsen indeholder en uændret indholdsmæssig videreførelse af gældende regler bedste praksis metoderne.

Til § 51f, stk. 9

Fastsættelsen af størrelsen af sparede omkostninger vil ifølge forslaget skulle ske konkret i forbindelse med IT- og Telestyrelsens afgørelse efter § 51, stk. 3, nr. 5 om anvendelse af denne prisfastsættelsesmetode. Opgørelsen af sparede omkostninger kan enten - som nu - opgøres som en procentdel af den samlede slutbrugerpris eller opgøres som et konkret beløb, der fradrages prisen for det relevante slutbrugerprodukt.

Ved opgørelsen af sparede omkostninger kan indgå f.eks. omkostninger til kundeservice, regningshåndtering, administration m.m.

Det bemærkes, at valget af hvilke produkter/tjenester, der underlægges denne prisreguleringsmetode, træffes af IT- og Telestyrelsen i medfør af bestemmelserne i lovens § 51, herunder i iagttagelse af de i § 51, stk. 4 nævnte formål og retningslinier om forholdsmæssighed mv.

IT- og Telestyrelsen vil i forbindelse med afgørelser efter § 51 skulle tage stilling til i hvilket omfang, der skal ske prisregulering af gebyrer mv., der opkræves i forbindelse med oprettelse og drift af tjenesteudbyderaftaler. IT- og Telestyrelsen vil i givet fald samtidigt skulle tage stilling til, hvilken prisfastsættelsesmetode der finder anvendelse på den pågældende ydelse.

Til § 51f, stk. 10

Ministerens vurdering af, hvorvidt LRAIC-prisfassættelsesmetoden skal anvendes på yderligere samtrafikprodukter på yderligere markeder, vil tage udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med den LRAIC-prisfassættelsesmetode, der er udarbejdet for udveksling af trafik på fastnettet og tilhørende samhusning samt leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene med tilhørende samhusning.

Anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesinstrumentet på andre samrafikprodukter vil afhænge af det konkrete samtrafikprodukt og marked, som instrumentet skal anvendes på, f.eks. kan der være stor forskel på anvendelse af LRAIC på henholdsvis et innovativt og et modent marked.

Til § 51f, stk. 11

De processuelle regler, som ministeren ifølge forslaget kan fastsætte i medfør af stk. 11, vil skulle tilpasses markedssituationen for det aktuelle delmarked, hvor LRAIC-prisfastsættelsesmetoden i givet fald skal anvendes.

Hjemlen i stk. 11 forudsættes anvendt til at fastsætte nærmere regler om, hvordan LRAIC-prisfastsættelsesmetoden skal udarbejdes og anvendes, herunder om forpligtelser og rettigheder for brancheaktørers involvering i og bidrag til udarbejdelsen af metoden, høringsbestemmelser, transparens og efterfølgende opdateringer og ændringer af en LRAIC-model.

Hjemlen vil bl.a. kunne anvendes til at bemyndige IT- og Telestyrelsen til at fastlægge tidsplaner for udarbejdelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden og fastsætte bindende tidsfrister for eventuelle brancheaktørers udarbejdelse af omkostningsanalyser og øvrige medvirken, samt til at fastsætte konkrete tidsfrister for samtrafikforpligtede udbyderes afgivelse af faktuelle oplysninger.

Det vil endvidere blive fastlagt i en bekendtgørelse, hvilken fremgangsmåde der skal anvendes ved udarbejdelsen af beregningsmodellen. I modsætning til processen i forbindelse med udarbejdelse af den foreliggende LRAIC-model på fastnetmarkedet, som blev udarbejdet i et trepartssamarbejde mellem det tidligere monopolselskab, de øvrige markedsaktører og IT- og Telestyrelsen, kan det fremover for andre produkter og markeder vise sig hensigtsmæssigt at vælge andre fremgangsmåder. Eksempelvis vil der kunne vælges en proces, hvorefter IT- og Telestyrelsen – afhængigt af det samtrafikprodukt og det markedsområde, som LRAIC-prisfastsættelsesmetoden skal anvendes på, selv forestår udarbejdelsen af LRAIC-modellen under inddragelse af branchen gennem omfattende høringsprocesser.

For så vidt angår den LRAIC-prisfastsættelsesmetode, der er udarbejdet for udveksling af trafik på fastnettet og tilhørende samhusning samt leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre net-elementer i abonnentnettene med tilhørende samhusning, er det indtil videre hensigten at videreføre forudsætningen om, at IT- og Telestyrelsen hvert tredje år foretager en vurdering af, hvorvidt der er behov for at foretage ændringer i selve LRAIC-prisfastsættelsesmetoden.

Ministeren vil i medfør af forslaget til bestemmelsen i stk. 11 kunne fastsætte de nærmere processuelle regler for IT- og Telestyrelsens opdatering af den foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetode. Også her vil det i modsætning til processen i forbindelse med udarbejdelsen af den foreliggende LRAIC-model kunne vise sig hensigtsmæssigt at vælge andre processuelle fremgangsmåder. Eksempelvis vil der kunne anvendes en proces, hvorefter de selskaber, der underlægges en forpligtelse vedrørende priskontrol for de pågældende samtrafikprodukter, forpligtes til at udarbejde en top-down analyse, som herefter af IT- og Telestyrelsen efter omfattende høringsprocesser i branchen anvendes til at kontrollere og modificere den foreliggende LRAIC hybrid model.

Ministeren vil samtidig kunne præcisere, at IT- og Telestyrelsens fastlæggelse af detailindholdet i den foreliggende LRAIC-prisfastsættelsesmetode fremover vil skulle ske i en afgørelse og ikke, som forudsat i det gældende lovgrundlag, i bekendtgørelsesform.

Til § 51g

Forslaget til bestemmelsen følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 13, stk. 3 og 4. IT- og Telestyrelsen kan stille krav om, at der stilles en beskrivelse til rådighed for offentligheden af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser dels de hovedkategorier, som omkostningerne er samlet i, og dels efter hvilke regler omkostningerne er fordelt.

Til § 51g, stk. 2

IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med kontrol af omkostningsregnskaber udpege en kompetent uafhængig instans, der skal bistå med at kontrollere, at omkostningsregnskaber er udfærdiget i overensstemmelse med den offentliggjorte beskrivelse, jf. stk. 1. IT- og Telestyrelsen kan herunder kræve, at en part indhenter en erklæring fra en ekstern revisor om udbyderens regnskabsforhold.

IT- og Telestyrelsen offentliggør én gang årligt, f.eks. på sin hjemmeside, resultatet af denne kontrol.

Til nr. 45

§§ 52-55 foreslås ophævet, da bestemmelsernes formål dækkes af §§ 51, 51a, 51b og 51f .

Til nr. 46

Nummerportabilitet er nu indført for portering af numre inden for fastnet hhv. mobilnet. Den nugældende bestemmelse er derfor irrelevant for disse former for nummerportering. Den foreslåede ændrede affattelse af § 56, stk. 2, indebærer, at bestemmelsen nu alene er rettet mod udbydere med en stærk markedsposition på de i bestemmelsen angivne markeder, som udbyder nummerportabilitet mellem fastnet og mobilnet (krydsportabilitet) til egne slutbrugere inden tidspunktet for den generelle indførelse af krydsportabilitet.

Til nr. 47-49

Ændringen af §§ 59 og 60 følger af indførelsen af regulering ved afgørelsessystem, der følger af EU-direktivpakken.

Til nr. 50

Efter den gældende lov skal alle konkrete samtrafikaftaler, som indgås med en udbyder med en stærk markedsposition, indsendes til IT- og Telestyrelsen og gøres offentligt tilgængelige.

Indsendelsespligten for konkrete samtrafikaftaler indgår ikke i EU-direktivpakken.

IT- og Telestyrelsen vil fortsat som led i styrelsens tilsynsvirksomhed, enten af egen drift eller på baggrund af en klage, kunne anmode om at se konkrete samtrafikaftaler, f.eks. for at undersøge om forpligtelse om ikke-diskrimination er overholdt.

Dertil kommer, at der fortsat er mulighed for at pålægge forpligtelse om udarbejdelse og offentliggørelse af standardtilbud og mulighed for at stille krav om offentliggørelse af oplysninger om f.eks. priser og vilkår for samtrafik.

Endvidere vil IT- og Telestyrelsens afgørelser om pålæggelse af forpligtelser blive offentliggjort, således at udbyderne kan danne sig et overblik over, hvilke forpligtelser udbydere med en stærk markedsposition er pålagt.

I øvrigt er der generelt mulighed for at indbringe sager for de civile domstole med henblik på at søge erstatning, hvis udbydere mener at kunne konstatere, at de i strid med ikke-diskriminationsforpligtelsen har fået ringere vilkår eller priser end andre udbydere.

Til nr. 51

Den foreslåede ændrede affattelse af § 60, stk. 1, nr. 5, følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 4, stk. 2. Bestemmelsens formål er dog uændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i den gældende lov.

Til nr. 52

Den ændrede affattelse af bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 20 og adgangsdirektivets artikel 5, stk. 4.

Forslaget til ændringen af § 65, stk. 1, nr. 1, er tilrettet i konsekvens af ophævelsen af den gældende § 46.

Der er indholdsmæssigt tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 1, nr. 1.

Forslaget til ændringen af § 65, stk. 1, nr. 2, er en konsekvens af, at omfanget af forpligtelser pålægges i medfør af § 51.

Forslaget til ændringen af § 65, stk. 1, nr. 3, er en konsekvens af ophævelsen af § 47 og videreførelsen af denne bestemmelse i § 50

Den foreslåede forlængelse i § 65, stk. 2, af den maksimale sagsbehandlingstid fra 1-2 måneder til 4 måneder følger af reglerne i den tilsvarende fristbestemmelse i EU-direktivpakken.

De hidtil gældende skærpede tidsfrister for IT- og Telestyrelsens behandling af et forelagt spørgsmål om rimelig anmodning bortfalder dermed.

Forslaget til de ændrede sagsbehandlingsfrister skal ses i sammenhæng med, at der med lovændringen vil kunne indgå forskellige høringer i behandlingstiden, herunder høring af andre EU-landes tilsynsmyndigheder og af Europa-Kommissionen. Da IT- og Telestyrelsen dermed ikke længere udelukkende selv disponerer sagsbehandlingsforløbet, er det ikke muligt at opretholde sagsbehandlingsfristerne i den gældende lov.

Med forslaget om, at IT- og Telestyrelsen skal træffe afgørelse så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en part har indbragt sagen, forstås, at en overskridelse af de 4 måneder skal være begrundet i særlige omstændigheder, der skiller sig ud fra et normalt sagsbehandlingsforløb, hvor også parterne selv aktivt medvirker til at fremme sagen.

Forslaget til ændringen i § 65, stk. 3, er en konsekvensrettelse. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse.

Der er tale om en indholdsmæssig videreførsel af den gældende bestemmelse i § 65, stk. 4. Dog udgår bestemmelserne i den gældende lov om, at parterne først kan indbringe en sag for IT- og Telestyrelsen efter enten 3 måneders forudgående forhandling eller 1 måneds forudgående forhandling, hvis anmodningen vedrører et samtrafikprodukt, der i vidt omfang indgår i et standardtilbud. Forslaget til ændringen følger af EU-direktivpakken.

Det vil sige, at kravet om forudgående forhandling, forinden spørgsmålet om rimelig anmodning om samtrafik indbringes for IT- og Telestyrelsen, bortfalder.

Forslaget giver IT- og Telestyrelsen kompetence til at vurdere hvilken løsningsmekanisme, der skønnes mest egnet i relation til styrelsens behandling af konkrete spørgsmål om, hvorvidt en anmodning om samtrafik er rimelig. Dette kan eksempelvis ske som en afvejning af, om afgørelse eller mægling findes mest hensigtsmæssig i den konkrete sag.

Der er tale om en regel af processuelt indhold, som ikke har betydning i relation til sagens udfald. IT- og Telestyrelsens beslutning om, hvorledes sagen skal behandles, vil dermed ikke ske i form af en forvaltningsafgørelse, der kan påklages, men alene i form af en processuel beslutning, der meddeles parterne.

Såfremt IT- og Telestyrelsen vælger at lade spørgsmålet overgå til behandling ved andre løsningsmekanismer end afgørelse eller mægling, er det dog en forudsætning for styrelsens beslutning herom, at parterne samtykker i den valgte løsning.

Med anvendelse af begrebet »andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer« er der åbnet adgang for IT- og Telestyrelsen til at lade en sag om rimelig anmodning behandle og afgøre uden for IT- og Telestyrelsens regi, f.eks. i form af brancheforhandlinger, mediation m.v. Eksempler herpå kunne være tilfælde, hvor der generelt er uenighed om vilkår og priser mellem parter, der forhandler en aftale om samtrafik, hvor parternes uenighed primært vedrører spørgsmål om tekniske specifikationer eller fremgangsmåder.

Forslaget om maksimalt 4 måneder for løsning af spørgsmålet via andre løsningsmekanismer sikrer mod forhaling.

Til nr. 53

Ændringen i forslaget til § 66, stk. 1, foretages som en konsekvens af forslaget til ophævelsen af § 43.

Til nr. 54

§ 67 foreslås tilrettet i overensstemmelse med reglerne i rammedirektivets artikel 20 og adgangsdirektivets artikel 5, stk. 4, men bestemmelsen svarer indholdsmæssigt i vidt omfang til den gældende bestemmelse.

En væsentlig ændring i forbindelse med adgangen til mægling er, at samtrafikparter efter reglerne i lovforslaget kan anmode om IT- og Telestyrelsens bistand til konfliktløsning umiddelbart efter, at parterne sammen eller hver især har vurderet, at der er behov herfor i forbindelse med en verserende samtrafikforhandling. Samtidig er det ikke længere muligt for parterne at indbringe en sag for IT- og Telestyrelsen med anmodning om, at denne afgøres ved brug af en bestemt løsningsmekanisme i loven, herunder mægling.

Det er herefter IT- og Telestyrelsen, der beslutter, hvorvidt sagen skal løses ved, at styrelsen umiddelbart træffer en afgørelse, eller hvorvidt sagen i første omgang skal søges løst ved mægling.

IT- og Telestyrelsen kan træffe beslutning om, hvorvidt mæglingen skal vedrøre den samlede indbragte sag eller alene dele heraf. Dertil kommer, at IT- og Telestyrelsen undervejs i mæglingsforløbet kan beslutte at foretage en opdeling af mæglingssagen i delspørgsmål, der kan behandles hver for sig som selvstændige mæglingssager. IT- og Telestyrelsens beslutninger herom sker som processuelle beslutninger, der ikke kan påklages af sagens parter, jf. § 65, stk. 5.

Indholdsmæssigt viderefører forslaget til § 67, stk. 1, den gældende regel i § 67, stk. 3, men er bragt i overensstemmelse med reglerne i EU-direktivpakken.

Forslaget til § 67, stk. 2, viderefører reglen i den gældende § 67, stk. 4.

Forslaget til § 67, stk. 3, viderefører reglen i den gældende § 67, stk. 5.

Til nr. 55

§ 68 foreslås ophævet, idet bestemmelsens formål dækkes af forslaget til § 65, stk. 5.

Til nr. 56

Bestemmelsen i forslaget til § 69, stk. 1, følger af reglerne i rammedirektivets artikel 20.

Forslaget reducerer udgangspunktet for den samlede maksimale behandlingstid for mæglingssager fra de nuværende 6 til 4 måneder. Yderligere kan IT- og Telestyrelsen efter anmodning fra en af sagens parter eller af egen drift træffe afgørelse om vilkår og priser for samtrafikken. Dette er en ændring i forhold til de gældende regler, hvorefter IT- og Telestyrelsen alene efter anmodning fra en af sagens parter kan træffe en afgørelse.

Bestemmelsen i forslaget til § 69, stk. 2, er en uændret videreførelse af § 69, stk. 2, 3. pkt., i den gældende regel om IT- og Telestyrelsens ret til at afslutte en mægling.

Den gældende lovs § 69, stk. 3, udgår ifølge forslaget af bestemmelsen, idet der ikke er belæg i EU-direktivpakken for at opretholde en frist for parternes anmodning om fastsættelse af vilkår og priser.

Til nr. 57

Forslaget til § 70, stk. 1, implementerer de nye fristregler i rammedirektivets artikel 20, men er herudover en videreførelse af den gældende regel. Forslaget til bestemmelsen forlænger den maksimale frist for IT- og Telestyrelsen til at træffe afgørelse efter et afsluttet mæglingsforløb fra 2 til 4 måneder.

Forslaget til de ændrede sagsbehandlingsfrister skal ses i sammenhæng med, at der med lovændringen vil kunne indgå forskellige høringer i behandlingstiden, herunder høring af andre EU-landes tilsynsmyndigheder og af Europa-Kommissionen. Da IT- og Telestyrelsen dermed ikke længere udelukkende selv disponerer sagsbehandlingsforløbet, vil det savne mening at opretholde sagsbehandlingsfristerne i den gældende lov.

Til nr. 58

Forslaget til ændringer af § 70, stk. 2, sker i konsekvens af forslaget til ændringen om priskontrol i forslaget til kapitel 14.

Til nr. 59

§ 71 foreslås ophævet i konsekvens af lovforslagets § 76, stk. 1.

Til nr. 60

Den foreslåede bestemmelse i § 72 er en indholdsmæssig videreførelse af den gældende lovs § 72 – alene ordlyden af bestemmelsen er ændret med henblik på at sikre overensstemmelse med reglerne i adgangsdirektivets artikel 9 og 13.

Til nr. 61

Forslaget til ændringen af § 73, stk. 1, sker i konsekvens af forslaget til ændringen af § 72.

Til nr. 62

Forslaget til ændringen af § 73, stk. 2, er møntet på den situation, at også andre typer virksomheder eller boligforeninger m.v., jf. forslagets § 44, der ikke er udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, er pålagt forpligtelse til at udarbejde standardtilbud.

Til nr. 63

Forslaget til affattelsen af § 74 følger reglerne i adgangsdirektivets artikel 11.

Bestemmelsens ændrede affattelse indebærer en indskrænkning i forhold til de gældende regler, idet den, der anmoder om samtrafik, ikke ifølge lovforslaget direkte kan indhente de nødvendige oplysninger fra udbyderen, der er pålagt at give adgang til samtrafik.

Disse oplysninger skal med lovforslagets bestemmelse indhentes fra IT- og Telestyrelsen i medfør af § 74, stk. 2.

Til nr. 64

Forslaget til ophævelsen af § 75 skal ses i sammenhæng med, at pligten til indsendelse af samtrafikaftaler foreslås bortfaldet, jf. bemærkningerne til forslaget om ophævelsen af § 63.

Til nr. 65

Forslaget til bestemmelsen i § 76 følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 5, stk. 3 og 4.

Udover at sikre adgangen til at få en klage behandlet af IT- og Telestyrelsen er formålet med forslaget til bestemmelsen at give IT- og Telestyrelsen mulighed for af egen drift at behandle og træffe afgørelse i sager om samtrafikforhold.

Til nr. 66

Forslaget til bestemmelsen i § 76a følger af reglerne i adgangsdirektivets artikel 8, stk. 3.

Bestemmelsens formål er at regulere de særlige markedssituationer, hvor de forpligtelser, der kan pålægges parter i medfør af § 51 ikke er tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af lovens formål. De forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen vil pålægge i medfør af § 76a, kan ikke på forhånd identificeres, idet IT- og Telestyrelsen konkret vil skulle tilpasse de specifikke forpligtelser til løsning af de konkurrencemæssige problemer på det givne marked.

EU-direktivpakken forudsætter, at IT- og Telestyrelsen alene kan pålægge forpligtelser efter § 76a, såfremt Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse om, at den pågældende forpligtelse konkret kan pålægges.

Til nr. 67

Formålet med forslaget til bestemmelsen i § 79 er at sikre, at Konkurrencerådet kan kontrollere, at virksomhedernes aktiviteter ikke indebærer skadelige virkninger for konkurrencen, herunder konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrencelovgivningen. Konkurrencerådets inddragelse sker med udgangspunkt i de regnskaber, som parterne opstiller i medfør af § 51e henholdsvis § 82.

Der er tale om en videreførelse af den gældende lovs bestemmelse om indhentning af udtalelse fra Konkurrencerådet.

Til nr. 68

§ 81 foreslås ophævet, idet IT- og Telestyrelsens adgang til indhentning af oplysninger er hjemlet i § 107.

Til nr. 69

Med den foreslåede § 82 er der tale om en videreførelse af den nuværende lovs krav til forsyningsvirksomheder og andre offentlige virksomheder om, at disse skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af deres aktiviteter på telekommunikationsområdet, såfremt disse aktiviteter overstiger en given bagatelgrænse. Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 13.

Udskillelsen kan foretages enten via udarbejdelse af selvstændige regnskaber eller ved en strukturel udskillelse af de pågældende teleaktiviteter.

Den gældende lovs bagatelgrænse på 100 mio. kr. fastholdes.

De krav, som IT- og Telestyrelsen kan fastsætte i medfør af § 82, stk. 3, kan bl.a. vedrøre samme krav, som nævnt i bemærkningerne til § 51e, stk. 3.

De pågældende regnskaber er underlagt Konkurrencerådets tilsyn vedrørende konkurrenceforvridende krydssubsidiering, jf. § 79.

Regler opstillet i medfør af stk. 3 vil endvidere kunne indeholde regler om krav om transparens i anvendte fordelingsmetoder, om indsendelsesterminer, om samtidig indsendelse af revisorerklæringer, herunder om indsendelse af revisorerklæringer for strukturelt udskilte selskaber, og hvor disse selskabers regnskabsaflæggelse ikke automatisk falder ind under årsregnskabslovens krav til regnskabsaflæggelse og revision.

Til nr. 70

Forslaget til bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 21.

Formålet med forslaget til bestemmelsen i § 83 er at sikre overensstemmelse mellem de afgørelser, som IT- og Telestyrelsen og en national tilsynsmyndighed i et andet EU- eller EØS-land hver for sig træffer om samtrafikforhold i tilfælde, hvor en sag vedrører fælles forhold og er påklaget i begge lande. Herved sikres, at de pågældende afgørelser ikke har til følge, at parternes indbyrdes samtrafikforhold besværes eller umuliggøres af divergerende afgørelser.

Der kan ikke som led i IT- og Telestyrelsens behandling af sådanne sager ske fravigelser af bestemmelserne i den danske telelovgivning og de heri indeholdte rettigheder og forpligtelser.

Den gældende bestemmelse indeholder i stk. 1 og 2 en procedure om, at en udbyder kan indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland. Denne procedure foreslås nu erstattet med proceduren i stk. 1 om, at de nationale tilsynsmyndigheder koordinerer løsningen af tvisten.

Til nr. 71

På baggrund af adgangsdirektivet foreslås det, at der oprettes et nyt kapitel 20a i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, idet direktivet indfører muligheden for at gennemføre særlige markedsanalyser med henblik på at fjerne forpligtelser i forbindelse med adgangsstyringssystemer. De følgende bestemmelser knytter sig til de øvrige samtrafikregler, fordi disse særlige markedsanalyser skal gennemføres efter samme procedure som de foreslåede markedsanalyser i kapitel 20b.

De foreslåede regler i kap. 20a gælder for alle typer virksomheder, der udbyder de omfattede tjenester, herunder bl.a. udbydere af satellit-tv. Udbydere af satellit-tv vil dog kun være omfattet i det omfang, de almindelige regler om jurisdiktion tilsiger, at udbyderen er undergivet dansk ret.

Til § 83a

Den foreslåede § 83a skal sikre, at multipleksoperatører tilbyder den fornødne adgang til anvendelse af API (programmeringsgrænseflader for applikationer) og EPG (elektroniske programoversigter), samt at sikre interoperabilitet mellem digitale radio- og tv-transmissionstjenester. Bestemmelsen skal fremme konkurrence samt skabe flest mulige fordele for slutbrugerne.

Forpligtelser pålagt i medfør af regler fastsat efter den foreslåede bestemmelse udelukker ikke fastsættelse af yderligere forpligtelser for virksomheder med en stærk markedsposition i medfør af denne eller andre love.

Sikring af slutbrugeres adgang til digitale radio- og tv-tjenester er et hensyn, der tager udgangspunkt både i beskyttelse af forbrugerne og i mediepolitiske hensyn. IT- og Telestyrelsen kan derfor ikke fastsætte forpligtelser til at tilbyde adgang til API og EPG uden at have gennemført en forhandling med kulturministeren om, i hvilket omfang det er nødvendigt at fastsætte sådanne forpligtelser for at sikre slutbrugerne adgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester. Dialog mellem de to ministerområder er derfor vigtig, og begge parter vil kunne tage initiativ til drøftelser om fastsættelse af regler efter § 83a.

Til § 83b

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af § 1, stk. 1, i lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. Bestemmelsen vedrører forhold, der har sammenhæng med samtrafikreglerne, hvorfor de foreslås overført til lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Reglerne fastsættes i bekendtgørelsesform. Forud for bekendtgørelsens ikrafttræden gennemføres en høring, hvor blandt andet Kulturministeriet vil blive inddraget.

IT- og Telestyrelsen kan bl.a. fastsætte krav om, at adgangsstyringssystemer skal give mulighed for omkostningseffektiv skift i adgangsstyringen, at visse udbydere på redelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår skal tilbyde alle tv-foretagender tekniske tjenesteydelser, der gør det muligt at opnå adgang til at sende digital tv-transmissioner til lyttere og seere, der anvender udbyderens dekodere samt fastsætte krav til udbydere af adgangsstyring om at føre særskilte regnskaber.

Kravene skal fastsættes med udgangspunkt i adgangsdirektivet. Det relevante bilag til direktivet kan ændres på grund af den markedsmæssige eller teknologiske udvikling. Hvis bilaget ændres, vil IT- og Telestyrelsen kunne fastsætte nye regler på baggrund af bilagets nye indhold.

Vilkår og krav fastsat i medfør af regler fastsat efter stk. 1 finder anvendelse på adgangsstyring for digitale radio- og tv-tjenester uanset transmissionsform.

Forslaget implementerer dele af adgangsdirektivet.

Til § 83c

IT- og Telestyrelsen foreslås bemyndiget til at gennemføre markedsundersøgelser med henblik på at beslutte, om krav og vilkår fastsat i medfør af regler fastsat i medfør af § 83b bør videreføres, ændres eller trækkes tilbage.

IT- og Telestyrelsen kan foretage markedsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. På det omhandlede område har IT- og Telestyrelsen mulighed for, men ikke pligt til, at gennemføre markedsanalyser. Markedsanalyserne skal i givet fald gennemføres efter samme procedure som andre markedsundersøgelser i medfør af dette lovforslag, idet der dog er opstillet særlige forudsætninger for ændringer eller tilbagetrækninger af eksisterende vilkår eller krav. Der er således tale om en undtagelse fra de foreslåede almindelige regler om markedsanalyser i kap. 20b.

Afgørelse om at ændre eller tilbagetrække krav og vilkår kan kun træffes efter en vurdering af eventuelle negative følger for slutbrugernes adgang til radio og tv samt en vurdering af, om der er reel konkurrence på detailmarkederne for digitalt tv og radio eller adgangsstyringssystemer. En sådan afgørelse har mediepolitiske konsekvenser, og Kulturministeriet inddrages derfor i afgørelsen gennem en forhandling med IT- og Telestyrelsen for at varetage de mediepolitiske hensyn. Selve markedsundersøgelserne gennemføres i samarbejde med Radio- og tv-nævnet, hvor det er hensigtsmæssigt.

Til § 83d

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 83a og §83b, samt at styrelsen kan give påbud, hvis disse regler ikke overholdes. Reglerne svarer til, hvad der i øvrigt gælder for IT- og Telestyrelsens tilsyn på andre områder, herunder lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

Til nr. 72

§ 84 foreslås ophævet, idet reglerne om grænseoverskridende tvistløsning nu fremgår af § 83, og der indsættes et nyt kapitel 20b.

Til § 84a

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 16 og adgangsdirektivets artikel 7, stk. 3.

Markedsundersøgelser anvendes som en samlebetegnelse for de vurderinger, IT- og Telestyrelsen skal foretage om afgrænsning af relevante markeder efter § 84b, om markedsanalyser efter § 84c og om stærk markedsposition efter § 84d.

Formålet med markedsundersøgelserne er at vurdere i hvilket omfang og på hvilke områder, konkurrencen bør fremmes ved at regulere virksomheders markedsadfærd gennem sektorspecifikke forpligtelser (ex ante regler), som skal sikre, at virksomheder ikke udnytter stærke markedspositioner til at begrænse eller fordreje konkurrencen.

Med bestemmelsen forudsættes, at IT- og Telestyrelsen udøver de nødvendige skøn, som afspejler kompleksiteten af alle de relevante faktorer, der skal vurderes (økonomiske, tekniske, faktuelle og retlige) i forbindelse med en markedsundersøgelse.

IT- og Telestyrelsen foretager med regelmæssige mellemrum opdateringer og revurderinger af allerede gennemførte markedsundersøgelser eller gennemførelse af nye markedsundersøgelser. Det indebærer blandt andet, at styrelsen foretager markedsundersøgelser tidsmæssigt umiddelbart i forlængelse af Europa-Kommissionens vedtagelse af en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, jf. rammedirektivets artikel 15, stk. 1. Det fremgår her, at Europa-Kommissionen regelmæssigt skal tage henstillingen om relevante produkt- og tjenestemarkeder op til fornyet vurdering.

IT- og Telestyrelsen kan desuden foretage markedsundersøgelser på eget initiativ eller som følge af en velbegrundet og veldokumenteret anmodning fra en markedsaktør. Dette gælder også revideringer og opdateringer af tidligere undersøgelser, som foretages i det omfang styrelsen vurderer, at væsentlige ændringer i markedsforholdene eller den teknologiske udvikling mv. tilsiger, at der kan være behov for at foretage sådanne fornyede markedsundersøgelser.

I forbindelse med IT- og Telestyrelsens opdateringer af markedsundersøgelser vil omfanget af de elementer og forhold i markedsundersøgelserne, som på det foreliggende grundlag efter styrelsens vurdering skønnes at være nødvendige at opdatere, blive begrænset mest muligt. Dette indebærer f.eks., at opdateringerne i relevant omfang baseres på allerede foreliggende oplysninger. Derved begrænses mængden af nye oplysninger, som skal indhentes fra markedsaktørerne, til det nødvendige, og er afpasset formålet med opdateringerne.

Til § 84 b

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 15.

Til stk. 1

Markedsafgrænsninger foretages efter substitutionsmetoden. Hovedprincippet er, at produkter og tjenester, som kan substituere hinanden, tilhører samme marked. På efterspørgselssiden vurderes det, i hvilken udstrækning forbrugerne er villige til at erstatte den pågældende tjeneste eller det pågældende produkt med andre tjenester eller produkter. Vurderingen på udbudssiden omhandler, hvorvidt andre leverandører end dem, der udbyder det pågældende produkt eller den pågældende tjeneste, på kort eller mellemlangt sigt og uden betydelige ekstraomkostninger vil kunne omstille deres produktion og tilbyde de pågældende produkter eller tjenester.

Formuleringen om, at afgrænsningen af relevante markeder tilpasses danske forhold, tager især sigte på de markedsafgrænsninger, der sker med udgangspunkt i Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Denne henstilling vil omfatte de markeder, som efter Europa-Kommissionens forhåndsvurdering på EU-plan generelt vil kunne være egnede til sektorspecifik regulering. Europa-Kommissionens vurdering vil således være af en meget generel karakter, og der vil derfor ud fra blandt andet en teknisk og markedsmæssig vurdering kunne være behov for at foretage ændringer og justeringer i disse produkt- og tjenestemæssige afgrænsninger under hensyntagen til særlige danske forhold, herunder f.eks. særlige danske efterspørgsels- og udbudsmønstre.

IT- og Telestyrelsens markedsafgrænsning foretages i tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen, jf. § 84c, stk. 2.

Til nr. 1

Det forudsættes med forslaget til bestemmelsen, at IT- og Telestyrelsen, når Europa-Kommissionen har vedtaget en henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder inden for den elektroniske kommunikationssektor, som er underlagt forhåndsregulering i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, foretager en vurdering med udgangspunkt i de produkt- og tjenestemarkeder, som fremgår af henstillingen. De fleste og vigtigste produkt- og tjenestemarkeder, hvis beskaffenhed vil kunne begrunde regulering, vil som udgangspunkt være omfattet af Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder. Derfor vil IT- og Telestyrelsens opgave som udgangspunkt bestå i at foretage den geografiske afgrænsning af de af Europa-Kommissionen udpegede produkt- og tjenestemarkeder. Det relevante geografiske marked vil kunne være hele Danmark, men det kan også være mindre (landsdele, byområder, øer etc.) eller større (flere lande eller områder i flere lande).

IT- og Telestyrelsen kan desuden ud fra styrelsens egen vurdering afgrænse andre relevante produkt- og tjenestemarkeder for styrelsens markedsundersøgelser, end de markeder der fremgår af henstillingen. IT- og Telestyrelsen kan således – både i forbindelse med styrelsens vurderinger af de markeder, der er udpeget i Europa-Kommissionens henstilling, og på andre tidspunkter, hvor der ikke foreligger en fornyet vedtagelse af henstilling fra Europa-Kommissionen – selv udpege andre markeder, som analyseres med henblik på vurderinger af konkurrencen og eksistensen af virksomheder med stærk markedsposition.

Forslaget til bestemmelsen medfører i øvrigt, at IT- og Telestyrelsen indstiller en igangværende markedsundersøgelse, såfremt Europa-Kommissionen vedtager en fornyet henstilling, som ændrer fundamentalt ved forudsætningerne for den igangværende undersøgelse. I så fald påbegynder IT- og Telestyrelsen i stedet en ny markedsundersøgelse med udgangspunkt i den nye henstilling.

Til nr. 2

Det er forudsat i rammedirektivet, at Europa-Kommissionen regelmæssigt tager sine retningslinjer for markedsanalyser og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester op til revision for at sikre, at de til stadighed er hensigtsmæssige på et marked i hastig udvikling. IT- og Telestyrelsens hensyntagen til Kommissionens telespecifikke retningslinier vil derfor til enhver tid skulle ske i forhold til den senest opdaterede version af disse.

Til § 84 c

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 16.

Til stk. 1

Formålet med den enkelte markedsanalyse er at foretage en vurdering af, om der er reel konkurrence på markedet. Såfremt konklusionen på en markedsanalyse er, at der ikke er reel konkurrence på et konkret markedsområde, vil det desuden skulle klarlægges,

1) hvilke virksomheder der indtager de i § 84d nævnte stærke markedspositioner – og dermed en identifikation af, hvilke virksomheder der skal omfattes af sektorspecifikke forpligtelser, samt

2) hvilke konkrete markedsforhold og markedsproblemer, der især er afgørende for konklusionen om, at der ikke er reel konkurrence – og dermed en identifikation af hvilke forpligtelser fra §§ 21a-21c, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a det vil være passende at bringe i anvendelse med henblik på at fremme konkurrencen på dette markedsområde.

Som det fremgår af forslaget til bestemmelsens ordlyd, er det ikke forudsat, at IT- og Telestyrelsen i selve markedsanalyserne om reel konkurrence undersøger de ovenfor nævnte pkt. 1) og 2), men idet disse forhold under alle omstændigheder vil skulle klarlægges til brug for styrelsens vurderinger efter § 84d og styrelsens afgørelser efter §§ 21a-21c, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a, vil det i langt de fleste tilfælde være hensigtsmæssigt at foretage en samtidig indhentning af data, analyser og vurderinger af alle disse forhold under ét med henblik på at fremme en hurtigere afklaring af retstilstanden for udbydere, der er udpegede til at have en stærk markedsposition.

De enkelte markedsanalysers omfang og nærmere indhold med hensyn til konkrete forhold og indikatorer mv. vil afhænge af, om analysen begrænses til en vurdering om reel konkurrence, eller om der foretages den samtidige undersøgelse af de ovenfor nævnte forhold under ét. Som udgangspunkt vil analysen dog indeholde undersøgelse af indikatorer om markedsandele, priser, markedsbarrierer, økonomiske og strukturelle forhold samt efterspørgselsforhold.

Markedsanalyserne gennemføres desuden under iagttagelse af den senest opdaterede version af Europa-Kommissionens telespecifikke retningslinier for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.

Til stk. 2

Efter forslaget til bestemmelsen inddrager IT- og Telestyrelsen Konkurrrencestyrelsen i forbindelse markedsafgrænsningen som nævnt i § 84b, gennemførelsen af markedsanalyserne, nævnt i stk. 1, og i forbindelse med udpegning af virksomheder med stærk markedsposition, som nævnt i § 84d, i de tilfælde, hvor et sådant samarbejde er hensigtsmæssigt.

Kommissionens har i sine retningslinier for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelserne for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester bl.a. fremhævet følgende: »Ifølge artikel 16, stk. 1, i rammedirektivet skal de nationale tilsynsmyndigheder inddrage de nationale konkurrencemyndigheder i markedsanalysen, hvor det er relevant. Medlemsstaterne skal indføre procedurer for at sikre, at analysen i henhold til artikel 16 i rammedirektivet gennemføres effektivt. Da de nationale tilsynsmyndigheder foretager deres markedsanalyser i overensstemmelse med de konkurrenceretlige metoder, er de nationale konkurrencemyndigheders mening om konkurrencevurderingen yderst relevant. Det er væsentligt, at tilsynsmyndighederne og konkurrencemyndighederne samarbejder, men tilsynsmyndighederne forbliver juridisk ansvarlige for gennemførelsen af analysen.«.

Opgaven løses i et tæt samarbejde med Konkurrencestyrelsen. Samarbejdet med Konkurrencestyrelsen omfatter alle relevante forhold i relation til markedsanalyserne, herunder afgrænsning af markeder i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier, jf. § 84b, og udpegningen af virksomheder med stærk markedsposition. Samarbejdet vil f.eks. kunne omfatte fastlæggelse af konceptet for analyserne på områder, hvor Kommissionens retningslinier giver et spillerum, vurdering af hvilke relevante data, der bør indhentes, drøftelser om de vurderinger og konklusioner, der kan udledes af analyserne, samt alle øvrige forhold, hvor det vil være essentielt at inddrage Konkurrencestyrelsens ekspertise.

Hvis en igangværende markedsanalyse synes at pege i retning af en konklusion om, at der nu er reel konkurrence på et marked, der hidtil har været omfattet af sektorspecifikke forpligtelser, og det pågældende marked i givet fald fremover vil overgå til regulering efter konkurrencelovgivningen, er det særlig relevant, at der i et samarbejde mellem IT- og Telestyrelsen og Konkurrencestyrelsen foretages en vurdering af, hvilke konsekvenser og virkninger en ophævelse af de hidtidige ex ante forpligtelser vil have for konkurrencen på det pågældende marked – og dermed også, om det pågældende markedet fremadrettet må vurderes at være et marked med reel konkurrence, såfremt forpligtelserne ophæves.

Hertil kommer, at Konkurrencestyrelsen vil kunne fremkomme med en konkurrencefaglig udtalelse om resultatet af en markedsanalyse og IT- og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder IT- og Telestyrelsen påtænker at udpege som havende en stærk markedsposition på det relevante marked under de høringsprocedurer, som gennemføres efter de bestemmelser, der udstedes i medfør af § 84f.

IT- og Telestyrelsen har i overensstemmelse med Kommissionens retningslinier det juridiske ansvar for afgrænsning af markeder, gennemførelse af markedsanalyser, udpegning af virksomheder med stærk markedsposition samt pålæggelse af forpligtelser, for så vidt angår sådanne udbydere.

Til stk. 3

Med forslaget til bestemmelsen indføres hjemmel til IT- og Telestyrelsens samarbejde om regulering på tværs af landegrænserne i tilfælde, hvor det relevante marked er transnationalt, og hvor markedsforholdenes karakter netop begrunder en transnational regulering. Der anvendes samme principper og metoder i IT- og Telestyrelsens egne markedsanalyser efter stk. 1 og i transnationale markedsanalyser efter nærværende bestemmelse. Analyserne efter foretages under hensyntagen til Europa-Kommissionens telespecifikke retningslinier for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.

Hjemlen til samarbejde med tilsynsmyndigheder i andre lande om transnationale markedsanalyser kan alene benyttes i de tilfælde, hvor Europa-Kommissionen i en afgørelse har udpeget relevante transnationale markeder i overensstemmelse med rammedirektivets artikel 15, stk. 4.

Til § 84 d

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 14 og artikel 16, stk. 3 og 4.

Til stk. 1

Forslagets formål er, at virksomheder med stærk markedsposition udpeges i overensstemmelse med fællesskabsretten, herunder principperne om dominerende stilling, og under hensyntagen til Europa-Kommissionens telespecifikke retningslinier for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition. Der er således tale om en ændring i forhold til den hidtil anvendte definition af begrebet »stærk markedsposition«. Den gældende definition, som er baseret på en 25 pct. markedsandel, bringes i overensstemmelse med begrebet dominerende stilling i fællesskabsretten.

Når en virksomhed udpeges som havende en stærk markedsposition efter nærværende bestemmelse, betyder dette, at virksomheden på kort eller mellemlangt sigt har og vil have en styrkeposition på det relevante marked, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne, jf. stk. 2 nedenfor.

Når IT- og Telestyrelsen udpeger virksomheder med stærk markedsposition efter denne bestemmelse, er der alene tale om en processuel beslutning med henblik på at træffe afgørelse efter bestemmelserne §§ 21a-21c, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a.

Til stk. 2

Med forslaget til bestemmelsen bringes der overensstemmelse i definitionerne af konkurrencerettens »dominerende stilling« og telelovgivningens »stærk markedsposition«. De enslydende definitioner i konkurrence- og telelovgivningen indebærer umiddelbart, at den nye definition af stærk markedsposition som udgangspunkt kan anvendes i overensstemmelse med den allerede eksisterende praksis i fællesskabsretten.

I modsætning til, hvad der gælder inden for den sædvanlige konkurrenceregulering, skal den nye definition af stærk markedsposition anvendes i fremadrettede afgørelser (ex ante regulering), og der er derfor behov for visse justeringer af metoden til vurdering af markedsposition i forhold til den konkurrenceretlige praksis (ex post). Når IT- og Telestyrelsen foretager en vurdering af, om en eller flere virksomheder har og i en periode fremover vil have en stærk markedsposition på det relevante marked, vil styrelsen derfor i princippet skulle benytte andre antagelser og forventninger, end dem konkurrencemyndighederne i overensstemmelse med sædvanlig konkurrenceretlig praksis anvender i en vurdering af, om en eller flere virksomheder har misbrugt en dominerende stilling i en given periode.

Til stk. 3

Forslaget til bestemmelsen er en uddybende forklaring af den del af stk. 2, hvorefter en virksomhed kan have en stærk markedsposition i fællesskab med andre virksomheder. Ordlyden om »to eller flere virksomheder« indebærer, at en kollektivt dominerende stilling kan indtages af to eller flere økonomiske enheder, som er juridisk og økonomisk uafhængige af hinanden.

Når t o eller flere virksomheder præsenterer sig over for kunderne og konkurrenter som en enkelt virksomhed, og når der samtidig ikke var tale om reel konkurrence mellem dem, vil dette være en indikation for, at virksomheder sammen indtager en kollektivt dominerende stilling. Den manglende konkurrence kan i praksis skyldes indbyrdes forbindelser mellem virksomhederne. Sådanne forbindelser er dog ikke en forudsætning for at fastslå kollektivt dominerende stilling. Forslaget til bestemmelsen omfatter også en situation, hvor det relevante markeds struktur vurderes at være befordrende for koordineringseffekter og således tilskynder til parallel eller gensidig tilpasset konkurrencebegrænsende adfærd (f.eks. et oligopolistisk marked).

En række karakteristika for markeder med kollektiv dominerende stilling, som IT- og Telestyrelsen vil kunne anvende i vurderingerne, er desuden oplistet i bilag II til rammedirektivet.

Til stk. 4

Forslaget til bestemmelsen kan anvendes på en markedssituation, hvor en virksomhed har en stærk markedsposition på ét marked og samtidig en position på et andet nært beslægtet marked, der kan sammenlignes med en stærk markedsposition på disse markeder under ét. I kraft af den stærke markedsposition på det første marked og tilstedeværelse på det beslægtede sekundære marked kan virksomheden udnytte sin markedsstyrke på det første marked og handle uafhængigt af sine kunder på det andet marked.

En virksomheds mulighed for at udnytte en stærk markedsposition på et nært beslægtet marked vil oftest være at finde på vertikalt integrerede markeder – f.eks. i form af en stærk markedsposition på infrastrukturmarkedet og en betydelig tilstedeværelse på et afledt marked for tjenester. Under sådanne omstændigheder vil IT- og Telestyrelsen kunne udpege denne virksomhed til at have en stærk markedsposition på de to markeder under ét.

Forslaget til bestemmelsen vil dog også kunne anvendes på horisontale markeder – f.eks. slutbrugermarkeder for hhv. taletelefoni og datatransmission. På horisontale markeder vil det være afgørende, om der er nære forbindelser mellem de to markeder, som betyder, at en virksomhed, som har en stærk markedsposition på ét marked, kan handle uafhængigt af sine konkurrenter på det nært beslægtede marked. Sådanne forbindelser vil kunne konstateres ud fra den type adfærd, som leverandører og brugere på de pågældende markeder udviser, eller ud fra det forhold, at råvaren/engrosproduktet grundlæggende er den/det samme.

IT- og Telestyrelsen vil som udgangspunkt på vertikalt integrerede markeder i praksis være i stand til at forhindre, at en virksomhed med en stærk markedsposition på et engros- eller adgangsmarked udnytter denne position på detail- og tjenestemarkederne, ved at styrelsen pålægger virksomheden passende forpligtelser knyttet til den stærke markedsposition på engros- eller adgangsmarkedet. For så vidt angår vertikalt integrerede markeder, er det kun i tilfælde, hvor forpligtelserne på engros- eller adgangsmarked ikke vil sikre reel konkurrence på detailmarkedet, at IT- og Telestyrelsen vil anvende nærværende bestemmelse til at udpege den pågældende virksomhed til også at have en stærk markedsposition på et nært beslægtet detail- eller tjenestemarked.

Uanset om de pågældende markeder er vertikale eller horisontale, skal begge være markeder for elektronisk kommunikation i denne lovs forstand, og begge markeder skal udvise kendetegn, der gør det berettiget at pålægge forpligtelser. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen anvendes i forbindelse med markedsstyrke, der overføres fra et »reguleret« marked til et nyt »ikke-reguleret« marked. I sådanne tilfælde vil misbrug af en dominerende stilling på det nye marked som udgangspunkt blive reguleret efter de almindelige konkurrenceregler.

Til stk. 5

Såfremt IT- og Telestyrelsens markedsanalyse viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, må styrelsen ikke indføre sektorspecifikke forpligtelser, og styrelsen skal desuden ophæve alle eksisterende sektorspecifikke forpligtelser for virksomheder på det pågældende marked. Det pågældende marked vil herefter være omfattet af bestemmelserne i den almindelige konkurrencelovgivning.

IT- og Telestyrelsen underretter parter, der berøres af en sådan ophævelse af forpligtelser, herom i god tid i forvejen.

Til § 84 e

IT- og Telestyrelsen kan pålægge en udbyder med stærk markedsposition forpligtelser i medfør af §§ 21a, 21b, 35, 51, stk. 1 og 2, samt 76a. I overensstemmelse med Kommissionens retningslinier for markedsanalyse og beregning af stærk markedsposition i henhold til EU-rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester er hensigten med den foreslåede bestemmelse at præcisere, at udpegelse af en udbyder som havende en stærk markedsposition i forbindelse med regulering efter denne lov ikke automatisk indebærer, at udbyderen også har en dominerende stilling i henhold til konkurrencelovgivningen.

Derudover har udpegningen af en udbyder med en stærk markedsposition ingen betydning for, hvorvidt udbyderen har misbrugt en dominerende stilling i henhold til konkurrencelovgivningen. Udpegningen af udbydere med en stærk markedsposition i medfør af § 84d i denne lov betyder alene, at udbyderen fra et strukturelt synspunkt og på kort eller mellemlangt sigt på det relevante udpegede marked har og vil have en styrkeposition, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og i sidste ende forbrugerne, og dette kun i forbindelse med denne lovs § 84d.

I praksis kan der blive indledt parallelle procedurer efter denne lov og efter konkurrencelovgivning i forbindelse med forskellige problemstillinger på relevante markeder. Konkurrencerådet kan derfor foretage egen markedsafgrænsning, gennemføre sin egen markedsanalyse og pålægge passende foranstaltninger i henhold til konkurrencelovgivningen sideløbende med eventuelle sektorspecifikke foranstaltninger, som pålægges af IT- og Telestyrelsen.

Det bør bemærkes, at forskellige regeludstedende myndigheders samtidige anvendelse af foranstaltninger sigter mod at løse forskellige markedsproblemer. Forpligtelser, som IT- og Telestyrelsen pålægger udbydere med en stærk markedsposition, sigter mod at opfylde de særlige målsætninger i nærværende lov, mens konkurrencerettens forpligtelser forbyder aftaler eller misbrug, som begrænser eller fordrejer konkurrencen på det pågældende marked.

Til nr. 73

Bestemmelsen følger af reglerne i rammedirektivets artikel 6 og 7.

Reglerne i bekendtgørelsen, der skal udstedes i medfør af § 84f, har til formål at sikre, at IT- og Telestyrelsen gennemfører høring af alle interesserede parter om påtænkte afgørelser med væsentlige virkninger for det relevante marked og tager hensyn til disse kommentarer, før IT- og Telestyrelsen træffer endelig afgørelse.

Regler om undtagelse af offentliggørelse af visse oplysninger eller dokumenter, der indgår i afgørelserne, vil blive fastsat i overensstemmelse med reglerne herom i offentlighedsloven og i forvaltningsloven samt i denne lovs §§ 80, 106a og 107b.

Udover høring af de interesserede parter skal der for visse afgørelsers vedkommende ske en høring af Europa-Kommissionen og af de nationale tilsynsmyndigheder i EU og EØS. Det overordnede formål hermed er - i overensstemmelse med EU-direktivpakkens formål - at sikre en harmoniseret regelanvendelse inden for EU. Hertil kommer, at høringen skal sikre, at afgørelser på nationalt plan ikke får negative følger for det indre marked eller for andre af traktatens målsætninger.

Det vil endvidere fremgå af de regler, som udstedes i medfør af § 84f, at IT- og Telestyrelsen, når resultatet af en markedsanalyse foreligger, gennemfører dels en høring af branchen, dels en hørings af Konkurrencestyrelsen.

Høringen af branchen sker med henblik på indhentning af synspunkter om, hvorvidt markedsafgrænsninger, markedsanalyser og IT- og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder IT- og Telestyrelsen påtænker at udpege som havende stærk markedsposition på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark med nærværende lovforslag.

Efter høringsfristens afslutning fremsender IT- og Telestyrelsen branchens høringssvar til Konkurrencestyrelsen, som senest 2 uger herefter med udgangspunkt i styrelsens konkurrencefaglige ekspertise afgiver en vejledende udtalelse vedrørende forannævnte spørgsmål. Konkurrencestyrelsen offentliggør sin udtalelse. Herefter træffer IT- og Telestyrelsen sin samlede afgørelse omfattende resultatet af markedsanalyserne, udpegning af virksomheder med stærk markedsposition og pålæggelse af sektorspecifikke konkurrrenceregulernede forpligtelser. Hvis IT- og Telestyrelsen ikke følger Konkurrencestyrelsens konkurrencefaglige udtalelse med hensyn til, hvorvidt markedsanalysen og IT- og Telestyrelsens angivelse af, hvilke virksomheder IT- og Telestyrelsen påtænker at udpege som havende stærk markedsposition på det pågældende marked, er foretaget i overensstemmelse med EU-direktivpakken og dennes implementering i Danmark med nærværende lovforslag, begrundes dette nærmere af IT- og Telestyrelsen i den endelige afgørelse.

Forinden IT- og Telestyrelsen træffer endelig afgørelse, gennemfører IT- og Telestyrelsen en høring af alle interesserede parter over udkastet til samlet afgørelse.

Til nr. 74

Forslaget til ændringen af § 96, stk. 1, nr. 5, sker i konsekvens af de foreslåede ændringer i henholdsvis §§ 34 og 35. I forhold til den gældende lov opretholdes klagemulighederne uændret, samtidig med at IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af § 34, stk. 7, som er en ny bestemmelse, kan indbringes for Telebrugernævnet.

Til nr. 75

Som det fremgår af § 98, stk. 1, vil Telebrugernævnet i tilfælde af, at det bliver nedlagt, blive afløst af et privat teleankenævn. Det nye teleankenævn skal i givet fald behandle forbrugerklager herunder abonnementsklager og regningsklager.

Der foreslås derfor indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om at overføre behandlingen af sager omfattet af stk. 1 til det private teleankenævn. Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om, at behandlingen af Telebrugernævnets øvrige sager overføres til Teleklagenævnet. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, hvornår og hvordan disse sager skal overføres. Bestemmelsen sikrer, at der kan ske en glidende overgang mellem det eksisterende klagesystem og et eventuelt nyt klagesystem. Dette skal sikre, at der er fuldstændig klarhed om, hvilke klageregler der gælder i forhold til den enkelte klage.

Der forventes i forbindelse med en overførelse af sager til det private teleankenævn og til Teleklagenævnet at blive fastsat en skæringsdato, hvorefter alle nye sager skal behandles i det nye teleankenævn. Det forudsættes, at allerede indgivne klager skal færdigbehandles i det nugældende klagesystem. Ministeren kan i den forbindelse tillige fastsætte regler om, hvorvidt klager over forhold, der fandt sted før skæringsdatoen, skal behandles i det nye eller i det gamle klagesystem, ligesom der skal indsættes en absolut frist for indgivelse af klager til de nuværende klagemyndigheder.

Til nr. 76

Det materielle indhold af den gældende § 98, stk. 3, er nu omfattet af forslaget til ændring af § 98, stk. 2, hvorfor bestemmelsen foreslås ophævet.

Til nr. 77

De foretagne ændringer i § 101 afspejler konsekvensen af ændringslovforslaget, for så vidt angår muligheden for at indbringe klager for Teleklagenævnet. Bestemmelsen er således tilpasset de foretagne ændringer i IT- og Telestyrelsens adgang til at træffe afgørelser.

Den ændrede affattelse af § 101, stk. 1, nr. 1, litra a, afspejler, at IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenesters overholdelse af den i lovforslaget foreslåede nye § 30, stk. 4, ligeledes skal kunne indbringes for Teleklagenævnet.

Den ændrede affattelse af § 101, stk. 1, nr. 1, litra a, er en konsekvens af, at der er indsat et nyt stk. 2 i § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.

Som beskrevet i forbindelse med de bemærkningerne til § 21a og §21b skal IT- og Telestyrelsen ifølge lovforslaget for fremtiden foretage vurderinger om udbyderes markedsposition i detailleddet og i forbindelse med udbud af faste kredsløb, herunder pålægge eller fjerne særlige forpligtelser, der skal sikre konkurrencen på det pågældende marked.

Eventuelle klager over IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende disse forhold vil med den foreslåede bestemmelse i § 101, stk. 1, nr. 4 og 5, kunne påklages til Teleklagenævnet, der med sin sammensætning findes at være det rette nævn til behandling af sager, hvori konkurrence- og markedsmæssige forhold vil komme til at indgå som afgørende tema.

Det følger af det nye stk. 6, at IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1 eller 2, § 51 eller § 76a kan indbringes for Teleklagenævnet.

Affattelse af den nye § 101, stk. 1, nr. 9, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 35, idet den gældende lovs § 35, stk. 4 foreslås ophævet.

Ophævelsen af den hidtidige § 101, stk. 1, nr. 7, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i § 110, stk. 2 og 3.

Til stk. 4

Den foreslåede bestemmelse indebærer i forhold til forvaltningsrettens traditionelle kreds af klageberettigede en udvidelse af denne kreds for så vidt angår påklage af IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1 eller stk. 2, § 51 eller § 76a. Disse afgørelser vedrører IT- og Telestyrelsens udpegning af udbydere med en stærk markedsposition, respektive ophævelse af status som udbyder med en stærk markedsposition baseret på markedsanalyser og pålæggelse eller ophævelse af forpligtelser. Samtlige disse forhold indgår i en samlet afgørelse, som træffes efter de nævnte bestemmelser.

Udvidelsen af kredsen af klageberettigede sker som følge af overgangen fra regulering ved bekendtgørelser til regulering på grundlag af konkrete afgørelser, idet berettigelsen til at påklage en afgørelse i de nævnte tilfælde ikke alene bør begrænses til de udbydere, der vil kunne påvise en væsentlig, individuel interesse i udfaldet af en afgørelse.

Den foreslåede udvidelse af kredsen af klageberettigede indebærer, at alle udbydere, som agerer på det marked, som en afgørelse vedrører, vil kunne påklage afgørelsen. En udbyder anses for at agere på et marked, hvis udbyderen tilbyder samtrafikprodukter på det relevante marked, eller udbyderen har indgået eller anmodet om en konkret samtrafikaftale om samtrafikprodukter på det relevante marked.

Til nr. 78

§ 103, stk. 6, foreslås ændret i konsekvens af ændringen af § 32.

Til nr. 79

Med indførelsen af det nye regelsæt, hvor konkrete afgørelser om markedsanalyser, udpegning af udbydere med en stærk markedsposition og pålæggelse af forpligtelser har afløst den hidtidige regulering ved bekendtgørelser, er der opstået et behov for at sikre offentlighed omkring disse afgørelser.

Formålet med bestemmelsen er derfor at sikre en pligt for IT- og Telestyrelsen og for Teleklagenævnet til at gøre de pågældende afgørelser offentligt tilgængelige med henblik på at skabe gennemsigtighed om den aktuelle regulering af de respektive markeder, der reguleres efter denne lov.

IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet er således forpligtet til at offentliggøre afgørelserne – enten i deres fulde længde eller i form af resuméer – under respekt af bestemmelserne i stk. 2 om undtagelse fra offentlighed. De bestemmelser, der i denne lov indskrænker adgangen til offentlighed, findes i §§ 80 og 107b, og kan indgå i regler, der udstedes i medfør af § 84f.

Offentliggørelsen skal ske på en brugervenlig måde, der løbende skaber overblik over retstilstanden på de enkelte markeder, herunder over rettigheder og pligter for udbyderne.

Til nr. 80

§ 107, stk. 1 og 2, foreslås ændret på grund af udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. forslaget til ny affattelse af § 2, jf. forslagets nr. 4.

Til nr. 81

Bestemmelsen i den foreslåede § 107b følger af reglerne i rammedirektivets artikel 4 og 5.

Formålet med bestemmelsen er, at sikre udveksling af oplysning mellem IT- og Telestyrelsen samt Europa-Kommissionen eller EU-landes tilsynsmyndigheder på teleområdet. Udvekslingen af oplysninger er nødvendig for et effektivt og ensartet tilsyn med markederne for elektronisk kommunikation i EU-landene. Bestemmelsen forudsætter, at de udbydere, hvis oplysninger videresendes til Europa-Kommissionen eller til tilsynsmyndigheder i andre lande orienteres forud for videresendelsen. IT- og Telestyrelsen vil således ikke skulle afvente udbyderens eventuelle kommentarer eller accept af videresendelsen. I det omfang IT- og Telestyrelsen indhenter oplysningerne fra udbydere med det formål at videresende disse umiddelbart, vil det være tilstrækkeligt, at der i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne orienteres om videresendelsen.

Til stk. 2

Formålet med bestemmelserne i stk. 2 er at sikre, at oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed i et EU-land er klassificeret som ikke offentligt tilgængelige efter myndighedens nationale regler, heller ikke er offentligt tilgængelige i Danmark, selvom dette ellers ville være tilfældet efter de danske regler om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen.

Til nr. 82-84

Det følger af EU-direktivpakken, at klagesager ikke har opsættende virkning, for den afgørelse, som tilsynsmyndigheden har truffet, medmindre klageinstansen træffer anden afgørelse herom.

Hvor det efter den gældende lov er IT- og Telestyrelsen, der har adgang til at tillægge en klage opsættende virkning, indebærer den foreslåede ændring, at adgang hertil tillægges formanden for Teleklagenævnet. Forslaget til ændring er en følge af rammedirektivets artikel 4.

Til nr. 85

§ 111, stk. 1, foreslås ændret på grund af udvidelsen af lovens anvendelsesområde, jf. forslaget til ny affattelse af § 2, jf. forslagets nr. 4.

Til nr. 86

§ 112, stk. 1, nr. 1, foreslås ændret i konsekvens af ophævelsen af § 63.

Til nr. 87

Med forslaget om ændring af § 112, stk. 2, indføres der bestemmelse om, at IT- og Telestyrelsen i regler udstedt i medfør af § 25, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 25, kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Til § 2

Til. nr. 1

Den foreslåede ændring følger af, at Telestyrelsen organisatorisk er ændret til IT- og Telestyrelsen.

Til. nr. 2

Over alt i loven ændres »forstærker og fordelerskabe« til »faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester«. Endvidere ændres »telenet« til »elektroniske kommunikationsnet«.

Ved de foreslåede ændringer implementeres rammedirektivets art. 2, litra a, litra c og litra e. Benævnelsen »faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet og –tjenester« omfatter fortsat i anvendelsesområde forstærker- og fordelerskabe, der indgår i offentlige telekommunikationsnet. Benævnelsen »elektroniske kommunikationsnet og –tjenester« tilsvarer i anvendelsesområde den nuværende definition af telenet og teletjenester.

Til nr. 3

Forslaget til ændring er en konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi i loven, jf. bemærkningerne til nr. 1. Loven finder fortsat alene anvendelse på kabler til elektroniske kommunikationsnet.

Til nr. 4

Forslaget til ændring er en konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi i loven, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 5

Forslaget til ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi i loven, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 6

Forslaget implementerer dele af rammedirektivets art. 20, stk. 1, og forpligter IT- og Telestyrelsen til at træffe afgørelse i de for IT- og Telestyrelsen indbragte sager hurtigst muligt og senest fire måneder efter sagens indbringelse. Fristen kan kun i ganske særlige tilfælde fraviges. Det kan bl.a. ske, hvis det ikke inden for fristen har været muligt at indhente det nødvendige materiale for en vurdering af sagen.

Til nr. 7

Forslaget til ændring er en konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi i loven, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 8

Forslaget til ændring er en konsekvens af den foreslåede ændrede terminologi i loven, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 9

Forslaget implementerer tilladelsesdirektivets art. 14. Med forslaget kan ændringer af rettigheder, vilkår, procedurer m.v. i forbindelse med tilladelse til nedgravning af kabler til kommunikationsformål alene ske i objektivt begrundede tilfælde. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der efter meddelelse af tilladelsen til gennemførelse af gravearbejdet fremkommer oplysninger, der ikke var til stede, da graveanmodningen blev vurderet første gang.

Bestemmelsen er rettet til den offentlige myndighed, der meddeler tilladelsen til gravearbejdet, hvilket kan være kommuner, amtskommuner og Vejdirektoratet, eller det kan være IT- og Telestyrelsen i forbindelse med ændring af en afgørelse om tilladelse til, at der iværksættes en ekspropriationssag efter den generelle regulering herom.

Bestemmelsen understreger, at myndighederne i deres administration af loven, skal sikre, at administrative afgørelser alene kan trækkes tilbage eller ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Dette er i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper for, hvornår en administrativ afgørelse kan trækkes tilbage eller ændres. Bestemmelsen regulerer derimod ikke tilfælde, hvor ændring af rettigheder alene vil kunne ske efter aftale med den, der har erhvervet rettigheden, eller hvor ændring af rettigheden alene kan ske ved ekspropriation.

I forbindelse med eventuelle ændringer i rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende en konkret brugsret eller tilladelse til nedgravning af kabler til kommunikationsformål, er det nødvendigt at foretage en høring af de berørte parter. Parterne skal have en rimelig frist til at afgive bemærkninger, og denne frist bør kun i særlige tilfælde være kortere end 4 uger. Det bemærkes, at fastlæggelsen af, hvilke parter, der skal høres i forbindelse med anvendelse af bestemmelsen, skal ske i overensstemmelse med forvaltningsrettens almindelige partsbegreb.

Forslaget til bestemmelsen fastsætter, at den høring, der skal gennemføres forud for eventuelle ændringer af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, skal gennemføres med en frist, der kun i særlige tilfælde kan være kortere end 4 uger.

Til nr. 10

Til § 9a

Forslaget til ændringen tjener til at implementere bestemmelser i rammedirektivets art. 5, stk. 1-3, hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at nationale tilsynsmyndigheder kan indhente alle de oplysninger, som er nødvendige for myndighederne for at kunne påse overholdelsen af direktivpakken. Den foreslåede ændring sikrer, at IT- og Telestyrelsen og øvrige tilsynsmyndigheder i deres egenskab af tilsynsmyndigheder har adgang til at indhente alle oplysninger, som er nødvendige for at administrere loven. Ved øvrige tilsynsmyndigheder forstås de myndigheder, der kan give tilladelse til nedgravning af kabler. Disse myndigheder kan være kommuner, amtskommuner og Vejdirektoratet.

Bestemmelsen forudsætter, at de udbydere, hvis oplysninger videresendes til Europa-Kommissionen eller til tilsynsmyndigheder i andre lande, orienteres forud for videresendelsen. IT- og Telestyrelsen vil således ikke skulle afvente udbyderens eventuelle kommentarer eller accept af videresendelsen. I det omfang IT- og Telestyrelsen indhenter oplysningerne fra udbydere med det formål at videresende disse umiddelbart, vil det være tilstrækkeligt, at der i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne orienteres om videresendelsen.

Forslaget til stk. 2 sikrer adgang til at videregive oplysninger, der er indhentet efter stk. 1 til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater. Der skal kun videregives de oplysninger, der er nødvendige for Europa-Kommissionen for, at Europa-Kommissionen kan opfylde dennes traktatfæstede opgaver. Ved behandlingen af de videregivne oplysninger, vil Europa-Kommissionen skulle behandle oplysningerne på samme måde som den nationale myndighed. Er der således tale om fortrolige forretningshemmeligheder, vil Europa-Kommissionen skulle behandle oplysningerne som fortrolige. Efter rammedirektivet er det et krav, at oplysninger kan videregives til Europa-Kommissionen og andre nationale myndigheder.

Forslaget til stk. 3 sikrer, at oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed i et EU-land er klassificeret som ikke offentligt tilgængelige efter myndighedens nationale regler, heller ikke er offentligt tilgængelige i Danmark, selvom dette ellers ville være tilfældet efter de danske regler om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen.

Til §9b

Som konsekvens af forslaget til de nye forpligtelser i § 9a foreslås samtidig indført en mulighed for IT- og Telestyrelsen til at pålægge tvangsbøder for manglende levering af de oplysninger, der anmodes om efter bestemmelsen.

Forslaget til bestemmelsen er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i andre dele af telereguleringen og skal sikre, at IT- og Telestyrelsen i sin administration af loven har adgang til effektive sanktionsmuligheder, så der kan administreres i overensstemmelse med loven og de bagvedliggende EU-forpligtigelser. Muligheden for tvangsbøder vurderes som den mest adækvate sanktion i forhold manglende levering af oplysninger efter § 9a.

Til § 9c

Forslaget til § 24a fastlægger en pligt for IT- og Telestyrelsen til at orientere de tilladelelsesudstedende myndigheder om relevante henstillinger afgivet af Europa-Kommissionen.

IT- og Telestyrelsen skal ved administrationen af og inden for denne lovs rammer i videst muligt omfang følge de henstillinger, Europa-Kommissionen afgiver efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.

Følger IT- og Telestyrelsen ikke en henstilling afgivet af Europa-Kommissionen, skal Europa-Kommissionen underrettes herom. IT- og Telestyrelsen skal ved underretningen af Europa-Kommissionen begrunde sin holdning.

Forslaget omfatter de samme tilsynsmyndigheder, som omfattet af den foreslåede § 9a.

Til § 9d

Forslaget til bestemmelsen sikrer, at myndighederne, der administrerer denne lov, ikke samtidig kan have kontrol over organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.

Det skal sikres, at der er en reel organisatorisk adskillelse mellem organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester og tilsynsmyndighederne. Det må ikke være de samme myndigheder, der fører tilsyn og driver elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester.

Forslaget til bestemmelsen implementerer rammedirektivets art. 3, stk. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Den foreslåede ændring følger af, at Telestyrelsen organisatorisk er ændret til IT- og Telestyrelsen.

Til nr. 2

Bestemmelsen fastlægger anvendelsesområdet for loven.

Den foreslåede ændring implementerer rammedirektivets art. 2, litra a. Benævnelsen »elektroniske kommunikationsnet og –tjenester« tilsvarer i anvendelsesområdet den nuværende definition af telenet og –tjenester.

Forslaget til bestemmelsen omfatter således alle master m.v., der anvendes til radiokommunikationsformål uanset hvilken type information, der overføres.

Kravet om fælles udnyttelse af master m.v. omfatter også fælles udnyttelse af tilhørende faciliteter. Loven giver således adgang til, at der kan ske fælles udnyttelse af de faciliteter, der muliggør udbud af tjenester via et elektronisk kommunikationsnet. Kravet om fælles udnyttelse af tilhørende faciliteter adskiller sig ikke indholdsmæssigt fra den eksisterende regulering.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at »lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser« er erstattet af »lov om radiofrekvenser«.

Til nr. 4

Der foreslås indsat en tilføjelse til § 2, stk. 9 vedrørende fælles udnyttelse af Forsvarsministeriets master. Under hensyntagen til statens sikkerhed og rigets forsvar er det af afgørende betydning, at Forsvarsministeriet fortsat bevarer ejerskabet til master på Forsvarsministeriets areal. Derfor indeholder masteloven i dag, en forudsætning herom. Ved behov for nyopførelser, som afledes af andre parters behov, pålægges Forsvarsministeriet således at afholde udgiften til nyopførelsen. Forsvarsministeriet har påpeget, at dette medfører udgifter for forsvaret til nyopførelser, som forsvaret dels ikke selv har behov for, dels ikke har mulighed for selv at planlægge.

Med udgangspunkt i disse særlige bestemmelser for forsvaret foreslås derfor indføjet, at Forsvarsministeriet efter forhandling med den anmodende part kan, i det omfang denne ønsker adgang til en sendeposition dækket af den pågældende mast, pålægge denne at afholde udgiften til udskiftningen af en eksisterende mast eller forstærkningen af en mast, uden at ejendomsretten går over til den ansøgende part. Det forudsættes, at den ansøgende part gennemfører anlægsprojektet, medmindre der mellem parterne kan opnås enighed om andet. Ved indgåelse af aftaler om, at den ansøgende part skal forestå etableringen, vil Forsvarsministeriet skulle iagttage de særlige hensyn, der er opregnet i § 2, stk. 8, nr. 2. Det forudsættes således, at der kan indgås en aftale, så den etablerende part holdes mere eller mindre skadesløs for sin investering. Dette kan f.eks. ske via en lejefri, uopsigelig periode svarende til afskrivningen af masten. Det kan endvidere ske ved, at eventuelle lejeindtægter i afskrivningsperioden tilfalder den etablerende part. Under alle omstændigheder bør der indgås en aftale om eventuelle fremtidige lejeindtægter. Idet Forsvarsministeriet bevarer ejerskabet til masten, behandles anmodninger om mastedelinger af forsvaret efter de gældende regler.

Formålet med ændringen er at fjerne den særlige binding omkring finansieringen af nyopførelser på Forsvarsministeriets arealer, som de nuværende bestemmelser medfører. Herved forventes det at blive enklere at udnytte de eksisterende mastepositioner.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren er erstattet af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Til nr. 6

Ved bestemmelsen sikres det, at der kun efter samtykke kan opsættes antenner på folkekirkens og andre godkendte trossamfunds bygninger. I forhold til den gældende bestemmelse sker der en udvidelse, da det nu tillige kræver samtykke at opsætte antenner på andre godkendte trossamfunds bygninger.

Der findes i Danmark ud over folkekirken ca. 70 anerkendte eller godkendte trossamfund. Ved et anerkendt eller godkendt trossamfund forstås i den forbindelse, at trossamfundet er givet vielseskompetence af Kirkeministeriet.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring sikrer, at IT- og Telestyrelsen og landzone- eller bygningsmyndigheden har adgang til at indhente alle oplysninger, som er nødvendige for at administrere loven.

Ændringen implementerer rammedirektivets art. 5, stk. 1.

Til nr. 8

Forslaget til bestemmelsen sikrer adgang til at videregive oplysninger, der er indhentet efter stk. 1, til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater. Der sikres endvidere, at IT- og Telestyrelsen kan indhente oplysninger hos landzone- eller bygningsmyndigheden for at videregive disse oplysninger til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater. Bestemmelsen forudsætter, at de udbydere, hvis oplysninger videresendes til Europa-Kommissionen eller til tilsynsmyndigheder i andre lande, orienteres forud for videresendelsen. IT- og Telestyrelsen vil således ikke skulle afvente udbyderens eventuelle kommentarer eller accept af videresendelsen. I det omfang IT- og Telestyrelsen indhenter oplysningerne fra udbydere med det formål at videresende disse umiddelbart, vil det være tilstrækkeligt, at der i forbindelse med indsamlingen af oplysningerne orienteres om videresendelsen.

Der skal kun videregives oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for, at Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater kan opfylde Europa-Kommissionens traktatfæstede opgaver eller de nationale tilsynsmyndigheders opgaver i henhold til fællesskabsretten. Ved behandlingen af de videregivne oplysninger, vil Europa-Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater skulle behandle oplysningerne på samme måde som den nationale myndighed. Er der således tale om fortrolige forretningshemmeligheder, vil Europa-Kommissionen skulle behandle oplysningerne som fortrolige.

Bestemmelsen implementerer rammedirektivets art. 5, stk. 2.

Til nr. 9

Forslaget til bestemmelsen sikrer, at oplysninger, der af en national tilsynsmyndighed i et EU-land er klassificeret som ikke offentligt tilgængelige efter myndighedens nationale regler, heller ikke er offentligt tilgængelige i Danmark, selvom dette ellers ville være tilfældet efter de danske regler om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen.

Ændringen implementerer rammedirektivets art. 5, stk. 3.

Til nr. 10

Til § 19a

I forslaget til § 19a, stk. 1, fastsættes de tidsmæssige rammer for afgørelser, hvor der er tvist mellem parterne, jf. den nugældende mastelovs §§ 3, 11 og 15. Det betyder, at afgørelser truffet af myndighederne skal træffes hurtigst muligt. Afgørelserne skal ifølge forslaget altid træffes, inden der er forløbet 4 måneder fra anmodningen om afgørelsen.

Der vil på baggrund af den foreslåede ændring ske en ændring af den eksisterende praksis på området. Dette skyldes, at der efter den nuværende praksis i videst muligt omfang skal træffes afgørelse inden 6 måneder, men at der nu fastsættes en absolut tidsfrist på 4 måneder i sager i medfør af mastelovens §§ 3, 11 og 15, hvor der er tvist mellem parterne.

Forslaget i stk. 2, medfører, at der skal ske offentliggørelse af afgørelserne, der træffes af IT- og Telestyrelsen eller af landzone- eller bygningsmyndighederne. Der sker kun offentliggørelse i det omfang, det kan ske uden, at der sker offentliggørelse af fortrolige oplysninger.

Forslaget fastsætter videre, at afgørelser truffet af IT- og Telestyrelsen eller af landzone- eller bygningsmyndighederne efter denne lov skal meddeles parterne samtidig med, at der sker offentliggørelse. Når parterne meddeles afgørelsen, skal denne være ledsaget af en begrundelse, der redegør for de hovedhensyn afgørelsen er baseret på. Afgørelsen bør meddeles parterne skriftligt.

Bestemmelsen implementerer rammedirektivets art. 20, stk. 1.

Til § 19b

Forslaget til bestemmelsen i § 19b implementerer tilladelsesdirektivets art. 14. Med forslaget kan ændring i rettigheder, vilkår, procedurer m.v. i forbindelse med tilladelse til fælles udnyttelse af master m.v. og tilladelse til opsætning af antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, alene ske i objektivt begrundede tilfælde. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis der efter meddelelse af tilladelsen til fælles udnyttelse af master m.v. eller tilladelsen til opsætning af antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, fremkommer oplysninger, der ikke forelå, da ansøgningen blev vurderet første gang.

Forslaget er dels rettet til den offentlige myndighed, der meddeler den konkrete tilladelse til fælles udnyttelse af master m.v. eller tilladelse til opsætning af antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, hvilket vil være den lokale landzone- eller bygningsmyndighed. Forslaget er endvidere rettet mod IT- og Telestyrelsen i forbindelse med eventuelle ændringer i afgørelser om tilladelse til, at der iværksættes en ekspropriationssag efter den generelle regulering herom.

Bestemmelsen understreger, at myndighederne i deres administration af loven, skal sikre, at administrative afgørelser alene kan trækkes tilbage eller ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Dette er i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige principper for, hvornår en administrativ afgørelse kan trækkes tilbage eller ændres. Bestemmelsen regulerer derimod ikke tilfælde, hvor ændring af rettigheder alene vil kunne ske efter aftale med den, der har erhvervet rettigheden, eller hvor ændring af rettigheden alene kan ske ved ekspropriation.

Bestemmelsen begrænser ikke udbyderes adgang til konstruktioner, som ikke er beregnet til radiokommunikationsformål, men er derimod en høringsforpligtelse, såfremt myndigheder påtænker at ændre i rettigheder, vilkår og procedurer i forhold til ejere af master til radiokommunikation samt opsætning af antennesystemer på egnede bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål.

I forbindelse med eventuelle ændringer i rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende en konkret brugsret eller tilladelse til fælles udnyttelse af master m.v. eller tilladelse til opsætning af antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, er det nødvendigt at foretage en høring af de berørte parter. Parterne skal have en rimelig frist til at afgive bemærkninger, og denne frist bør kun i særlige tilfælde være kortere end 4 uger. Det bemærkes, at fastlæggelsen af, hvilke parter, der skal høres i forbindelse med anvendelse af bestemmelsen, skal ske i overensstemmelse med forvaltningsrettes almindelige partsbegreb.

Forslaget til bestemmelsen fastsætter, at den høring, der skal gennemføres forud for eventuelle ændringer af bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, skal gennemføres med en frist, der kun i særlige tilfælde kan være kortere end 4 uger.

Til § 19c

Forslaget til § 19c sikrer, at myndighederne, der administrerer denne lov, ikke samtidig kan have kontrol over organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.

Forslaget sikrer således, at der er en reel organisatorisk adskillelse mellem organisationer, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester og tilsynsmyndighederne. Det må således ikke være de samme myndigheder, der fører tilsyn og driver elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester.

Bestemmelsen implementerer rammedirektivets art. 3, stk. 2.

Til nr. 11

Forslaget til § 24a fastlægger en pligt for IT- og Telestyrelsen til at orientere landzone- og bygningsmyndighederne om relevante henstillinger afgivet af Europa-Kommissionen.

IT- og Telestyrelsen skal ved administrationen af og inden for denne lovs rammer i videst muligt omfang følge de henstillinger, Europa-Kommissionen afgiver efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.

Følger IT- og Telestyrelsen ikke en henstilling afgivet af Europa-Kommissionen, skal Europa-Kommissionen underrettes herom. IT- og Telestyrelsen skal ved underretningen af Europa-Kommissionen begrunde sin holdning.

Til § 4

Til nr. 1

Undtagelsen fra forbudet mod uanmodet markedsføring pr. elektronisk post gælder for alle erhvervsdrivende, uanset om disse er fysiske eller juridiske personer ligesom i § 6 a i øvrigt.

I lighed med forslaget til lovens § 6 a, stk. 1, er undtagelsen endvidere ikke begrænset til at gælde i forbrugerforhold, men gælder markedsføring pr. elektronisk post til alle kunder, uanset om vedkommende er forbruger, erhvervsdrivende eller en offentlig myndighed, og uanset om kunden er en fysisk eller en juridisk person.

Det foreslås, at det er en forudsætning for at komme ind under undtagelsen, at kunden selv har oplyst sin elektroniske adresse til den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende kan således ikke benytte elektroniske adresser, der er oplyst af andre. Det er ligeledes en betingelse, at oplysningen er givet i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse. Den erhvervsdrivende kan således kun benytte adresser, der er afgivet i forbindelse med indgåelse af en aftale om salg, vare eller en tjenesteydelse, og kun hvis kunden samtidig bliver oplyst om, at adressen vil kunne blive benyttet til fremsendelse af reklame samt om muligheden for at vælge dette fra. En erhvervsdrivende, der under andre omstændigheder kommer i besiddelse af en kundes elektroniske adresse, vil ikke være omfattet af undtagelsen.

Muligheden for at reklamere ved fremsendelse med elektronisk post, er desuden begrænset til markedsføring af egne tilsvarende varer eller tjenesteydelser. Dette skal forstås som tilsvarende vare- eller tjenesteydelsesgrupper, som den erhvervsdrivende selv forhandler, og ikke nødvendigvis som fuldstændig identiske produkter eller ydelser. Har man eksempelvis købt et par bukser og i forbindelse hermed afgivet sin elektroniske adresse – typisk fordi der er tale om handel på nettet – vil den erhvervsdrivende fremover kunne sende reklamer for andet tøj med elektronisk post. Den erhvervsdrivende har derimod ikke mulighed for at markedsføre andre typer varer eller tjenesteydelser, som måtte indgå i dennes varesortiment. Har en kunde købt en kuffert, må den erhvervsdrivende ikke senere kunne benytte kundens elektroniske adresse til at markedsføre sko. Adressen må heller ikke benyttes til at markedsføre andre erhvervsdrivendes tilsvarende produkter.

Endvidere er det som nævnt en betingelse, at kunden i forbindelse med afgivelsen af sin elektroniske adresse klart og utvetydigt er blevet oplyst om muligheden for at frabede sig fremtidig markedsføring. Det skal således være muligt for kunden med det samme at meddele, at vedkommende ikke ønsker at modtage reklame med elektronisk post. Muligheden for at melde fra kan fx fremgå af den bestillingsseddel eller hjemmeside, hvor kunden oplyser sin adresse eller af en ordrebekræftelse. Det skal også være let og uden omkostninger for kunden at melde fra. Muligheden for at melde fra skal ligeledes fremgå af alle henvendelser fremover, således at kunden, hver gang denne modtager en reklame med elektronisk post, bliver oplyst om muligheden for at frabede sig fremtidige reklamer.

Ved elektronisk post forstås i overensstemmelse med databeskyttelsedirektivets art. 2, lit. h, enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres i nettet i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren. Dette indebærer, at elektronisk post inkluderer SMS-beskeder og MMS (Multi Messaging Service), der benyttes til at sende beskeder, hvori billeder, lyd og tekst kan kombineres, via internettet eller mobiltelefoni.

Undtagelsen fra det generelle forbud om uanmodet elektronisk markedsføring foreslås at gælde, selvom kunden på tidspunktet for afgivelse af sin elektroniske adresse er registreret på CPR-registrets liste over borgere, der ikke ønsker at modtage personligt stilet markedsføringsmateriale. Såfremt kunden ikke ønsker at modtage markedsføring pr. elektronisk post fra den erhvervsdrivende, må denne i stedet benytte sig af sin adgang til at melde fra samtidig med afgivelsen af sin elektroniske adresse.

Den erhvervsdrivende får efter den foreslåede bestemmelse alene ret til at fremsende sin markedsføring pr. elektronisk post. Fremsendelse af markedsføringsmateriale pr. fax eller brug af telefonisk opkaldsmaskine vil fortsat skulle følge reglerne i markedsføringslovens § 6 a, stk. 1, og kræver dermed et forudgående samtykke. Ligesom den erhvervsdrivende, der ønsker at benytte andre fjernkommunikationssystemer som f.eks. almindelig post, må følge reglerne i den nuværende § 6a, stk. 2.

Overtrædelse af det nye stk. 2 vil kunne straffes med bøde, jf. markedsføringslovens § 22, stk. 3. Endvidere vil Forbrugerombudsmanden kunne anvende sine øvrige beføjelser efter markedsføringsloven, der omfatter forhandling, afgivelse af forhåndsbesked, forhandling af retningslinier, administrative forbud, foreløbige forbud, og anlæggelse af en retssag. Endvidere kan enhver, der har en retlig interesse, anvende markedsføringslovens § 13 til at anlægge en sag om forbud, påbud og erstatning for overtrædelse af bestemmelsen.

Til nr. 2-5

Forslaget til ændringerne er konsekvensrettelser som følge af indsættelse af et nyt stk. 2, i § 6 a.

Til § 5

Til nr. 1

IT- og Telestyrelsen foreslås konsekvent ændret i lovforslaget til IT- og Telestyrelsen. Den foreslåede ændring er alene af redaktionel karakter og skyldes, at Telestyrelsens opgaver pr. 1. april 2002 overgik til IT- og Telestyrelsen.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse i § 1 viderefører delvis indholdet i den nuværende § 1, stk. 1. De øvrige dele af bestemmelsen foreslås videreført i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Den nuværende bestemmelse i § 1, stk. 2, hvorefter lovens anvendelsesområde bl.a. begrænses til kun at gælde for kabel-tv-anlæg (fællesantenneanlæg) med over 50.000 tilsluttede husstande foreslås at udgå, idet der efter ophævelsen af direktiv 95/47/EF ikke længere er hjemmel for medlemsstaterne til at definere hvilke fællesantenneanlæg, der er omfattet af reglerne. Ændringen forventes ikke at få nogen større praktisk betydning for fællesantenneanlæg.

Fællesantenneanlæg vil primært være omfattet af den foreslåede § 1, nr. 2 og vil dermed kun blive påført forpligtelser, hvis anlægget er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester. Der vil således ikke være krav om, at nuværende analoge anlæg opdateres til at kunne fremføre digitale tv-tjenester. I anlæg, der er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester vil det ikke medføre kapacitetsproblemer at fremføre digitale tv-programmer i bredskærmsformat. Forpligtelsen forventes derfor ikke at have en negativ effekt på oprettelse af nye digitale fællesantenneanlæg.

Hvis Europa-Kommissionen gør standarder obligatoriske vil disse også omfatte fællesantenneanlæg i det omfang, disse standarder måtte have betydning for fremføring af tv-transmission, jf. den foreslåede § 1, nr. 1. Europa-Kommissionen har dog kun mulighed for at gøre standarder obligatoriske efter en høring i De Europæiske Fællesskabers Tidende og kun i det omfang, det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabiliteten og øge slutbrugernes valgmuligheder.

Bestemmelsen implementerer dele af ramme-, adgangs- og forsyningspligtdirektivet.

Europa-Kommissionen kan gøre bestemte standarder obligatoriske ved at optage dem på den liste over standarder og specifikationer, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Europa-Kommissionen har dog kun mulighed for at gøre standarder obligatoriske efter en høring i De Europæiske Fællesskabers Tidende og kun i det omfang, det er strengt nødvendigt for at sikre interoperabiliteten og øge slutbrugernes valgmuligheder. IT- og Telestyrelsen kan herefter fastsætte krav over for relevante parter om at anvende disse standarder ved tv-transmission.

Europa-Kommissionen kan ligeledes angive, at visse standarder skal fremmes. IT- og Telestyrelsen kan understøtte dette f.eks. gennem offentliggørelse af Europa-Kommissionens liste på IT- og Telestyrelsens hjemmeside. Hvis der ikke efter ovennævnte procedure er offentliggjort standarder eller specifikationer, kan IT- og Telestyrelsen på samme måde tilskynde til at anvende standarder eller specifikationer vedtaget af de europæiske standardiseringsorganisationer (Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI)). Sådanne standarder kan f.eks. være NorDig-specifikationerne, som er standardiseret i ETSI. Hvis sådanne standarder ikke foreligger, kan IT- og Telestyrelsen tilskynde til at anvende internationale standarder eller rekommandationer, som er vedtaget af Den International Telekommunikationsunion (ITU), Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO) eller Den Internationale Elektrotekniske Kommission (IEC).

Til nr. 3

Bestemmelsen foreslås ændret, således at reglerne om IT- og Telestyrelsens tilsyn nu fastsættes direkte i loven i stedet for i regler fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at den er i overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i telelovgivningen. Af denne årsag foreslås der indført en generel hjemmel for IT- og Telestyrelsen til at udstede påbud om overholdelse af regler udstedt i medfør af den foreslåede § 1. Ligeledes foreslås der tilføjet en oplysningspligt over for IT- og Telestyrelsen.

Til nr. 4-6

Forslaget til bestemmelserne er en indholdsmæssig videreførelse af de nuværende §§ 3 og 5, idet der dog er foretaget en række sproglige justeringer m.v., der sikrer overensstemmelse med tilsvarende bestemmelser i telelovgivningen. I den foreslåede § 5 er der indsat straffehjemmel for overtrædelse af IT- og Telestyrelsens påbud, jf. § 2, stk. 2 og for manglende overholdelse af oplysningspligten i § 2, stk. 5.

Til § 6

I overensstemmelse med implementeringsfristen i direktivpakken foreslås loven at træde i kraft den 25. juli 2003.

Til § 7

Til stk. 1-2

Efter lovforslagets § 1 foreslås det hidtidige system med regulering via bekendtgørelser delvist afløst af et system, hvor IT- og Telestyrelsen på baggrund af markedsanalyser træffer afgørelser. Indhentning af data, udarbejdelse af markedsanalyser på baggrund af hvilke, der træffes en afgørelse, kræver tid. Det er af afgørende betydning for konkurrencen på telemarkedet, at der fra lovens ikrafttræden, til det nye system virker i praksis, fortsat er en regulering af vilkårene på markedet. Der foreslås derfor i overensstemmelse med direktiverne indsat en bestemmelse om, at de nugældende bekendtgørelser fortsat skal være i kraft, indtil de ændres eller ophæves af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Til stk. 3

Det vil ikke være muligt at udarbejde markedsanalyser og træffe afgørelser gældende for alle markeder og alle virksomheder på én og samme tid. Som konsekvens heraf er der indsat et forslag til en bestemmelse om, at én eller flere af bekendtgørelserne ikke længere gælder for de områder, hvor der i forhold til konkrete parter er truffet en endelige administrativ afgørelse. Det forudsættes herved, at IT- og Telestyrelsen eksplicit meddeler den pågældende part, at én eller flere af bekendtgørelserne ikke finder anvendelse på det pågældende produktmarked i forhold til den respektive part. Bekendtgørelserne vil fortsat være gældende over for øvrige parter. Det er endvidere forudsat, at der sker offentliggørelse af IT- og Telestyrelsens og klagenævnenes afgørelser med henblik på at sikre gennemsigtighed over for bl.a. øvrige parter på markedet.

Til stk. 4

Ifølge forslaget skal enkeltbestemmelser i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet opretholdes, indtil det nye regime er fuldt ud indfaset. Dette er i overensstemmelse med direktiverne. Der gør sig de samme hensyn gældende som ved opretholdelsen af bekendtgørelserne, jf. forslaget til stk. 1 og 2.

Til stk. 5

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling foreslås tillagt en hjemmel til at fastsætte regler om, at de i stk. 4 nævnte bestemmelser ikke længere skal finde anvendelse.

Til stk. 6

Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse, der omfatter sager, hvori der skal træffes afgørelse efter §§ 23, 24 og 38, med undtagelse af henvisningen til § 35, stk. 1-3, i § 38. Det foreslås, at både sager, som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet efter gældende lovgivning, og nye sager, som bliver anlagt efter lovens ikrafttræden, men som vedrører forhold før lovens ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler. Dog skal klage efter de pågældende bestemmelser indgives inden den 1. august 2004. Sager indgivet efter denne dato, som vedrører forhold før denne lovs ikrafttræden, kan ikke behandles. Det bemærkes, at sager indbragt for IT- og Telestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden vil blive behandlet efter de nye procedureregler.

Til stk. 7

Det følger af det foreslåede stk. 7, at sager, der ikke er færdigbehandlede efter gældende lovgivning, skal færdigbehandles efter gældende lovgivning. Det bemærkes, at sager indbragt for IT- og Telestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden, den 25. juli 2003, vil blive behandlet efter de nye procedureregler.

Til stk. 8

Det foreslåede stk. 8 sikrer, at IT- og Telestyrelsen allerede inden selve ændringslovens ikrafttræden kan forberede iværksættelse af de markedsanalyser, der efter lovforslaget senere skal foretages. Således vil IT- og Telestyrelsen, som det er tilfældet efter § 107, hos udbydere kunne indhente det materiale og de oplysninger, der er nødvendige for, at markedsanalyserne kan gennemføres, når loven er trådt i kraft. Med forslaget til denne overgangsbestemmelse sikres det, at IT- og Telestyrelsen, ikke først når loven i øvrigt træder i kraft den 25. juli 2003, kan påbegynde de indledende forespørgsler og indhentelse af oplysninger. Herved vil de påkrævede markedsanalyser og afgørelser truffet i medfør heraf kunne foreligge på et væsentligt tidligere tidspunkt end, hvis iværksættelsen først kunne påbegyndes efter loven ikrafttræden. Forslaget vil sikre en hurtigere overgang til det nye regime.

Den eksisterende lovgivning og det hidtidige system, der fortsat er i kraft, vil finde anvendelse på IT- og Telestyrelsens håndtering af sager vedrørende indhentelse af oplysninger m.v. IT- og Telestyrelsen vil således, som det er tilfældet for indhentelse af oplysninger og materiale i øvrigt, kunne nedlægge påbud og pålægge udbydere tvangsbøder, hvis udbyderen undlader at give de afkrævede oplysninger m.v. til brug for markedsanalyserne. Ligeledes vil der eksempelvis kunne straffes med bøde efter § 112, stk. 1, nr. 2.

Til § 8

Det følger af den foreslåede § 10a, at sager, der ikke er færdigbehandlede efter gældende lovgivning, skal færdigbehandles efter gældende lovgivning. Dette har alene betydning for spørgsmålet om længden af myndighedens sagsbehandlingstid i sager, hvor der er en tvist mellem to parter.

Til § 9

Det følger af den foreslåede § 26a, at sager, der ikke er færdigbehandlede efter gældende lovgivning, skal færdigbehandles efter gældende lovgivning. Dette har alene betydning for spørgsmålet om længden af myndighedens sagsbehandlingstid i sager, hvor der er en tvist mellem to parter.

Til § 10

Kompetencen til at fastsætte regler i medfør af lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. foreslås at overgå til IT- og Telestyrelsen. De nuværende regler ønskes videreført, indtil IT- og Telestyrelsen fastsætter nye regler. Det foreslås som en praktisk foranstaltning, at IT- og Telestyrelsen får mulighed for at ophæve de nuværende regler, idet kompetencen til at fastsætte regler overgår til styrelsen.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse af 30. marts 2000, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven, bortset fra i § 110, stk. 2 og 3, ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen«.

2. Overalt i loven ændres »telenet og teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og »telenet eller teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester«. I øvrigt ændres overalt i loven andre forekomster af »telenet« til: »elektroniske kommunikationsnet« og »teletjenester« til: »elektroniske kommunikationstjenester«.

3. § 1 affattes således:

Afsnit I Lovens formål og anvendelsesområde

Kapitel 1 Lovens formål

§ 1. Lovens formål er »§ 1. Lovens formål er

1) at fremme etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret telemarked, der giver slutbrugerne mulighed for 1) at fremme etableringen af et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester og dertil hørende faciliteter, der giver slutbrugerne mulighed for

a) frit at vælge, hvilken eller hvilke udbydere af telenet eller teletjenester de ønsker at være kunder hos, a) frit at vælge, hvilken eller hvilke udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester de ønsker at være kunder hos,

b) at kommunikere med alle andre slutbrugere, uanset om de er kunder hos samme udbyder eller en anden udbyder, b) at kommunikere med alle andre slutbrugere, uanset om de er kunder hos samme udbyder eller en anden udbyder,

c) at få adgang til alle udbydere af forskellige former for informations- og indholdstjenester via telenettene, c) at få adgang til alle udbydere af forskellige former for informations- og indholdstjenester via de elektroniske kommunikationsnet,

d) frit at sammensætte deres forbrug af telenet og teletjenester samt informations- og indholdstjenester, uanset at disse leveres af flere forskellige udbydere af net eller tjenester, og d) frit at sammensætte deres forbrug af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester samt informations- og indholdstjenester, uanset at disse leveres af flere forskellige udbydere af net eller tjenester, og

e) at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af telenet eller teletjenester, e) at medtage abonnentnumre ved skift mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,

2) at sikre alle slutbrugere, der ønsker dette, adgang til en række grundlæggende forsyningspligtydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser og 2) at sikre alle slutbrugere, der ønsker dette, adgang til en række grundlæggende forsyningspligtydelser på rimelige vilkår og til rimelige priser og

3) at sikre en række grundlæggende brugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af telenet eller teletjenester med udbydere af telenet eller teletjenester. 3) at sikre en række grundlæggende brugerrettigheder for slutbrugerne i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Stk. 2. Med sigte på realisering af de i stk. 1 anførte formål er formålet med lovens regulering af nummerforhold Stk. 2. Med sigte på realisering af de i stk. 1 anførte formål er formålet med lovens regulering af nummerforhold

1) at sikre en effektiv udnyttelse af nummerressourcerne i den samlede danske nummerplan til fordel for slutbrugerne, 1) at sikre en effektiv udnyttelse af nummerressourcerne i den samlede danske nummerplan til fordel for slutbrugerne,

2) at fremme opkaldsmuligheder mellem telenet eller teletjenester i såvel indland som udland gennem anvendelse af fælles og koordinerede nummer- og adresseplaner, 2) at fremme opkaldsmuligheder mellem elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i såvel indland som udland gennem anvendelse af fælles og koordinerede nummer- og adresseplaner,

3) at sikre korrekt dirigering inden for den samlede danske nummerplan og 3) at sikre korrekt dirigering inden for den samlede danske nummerplan og det europæiske nummerområde og

4) at sikre alle udbydere af telenet eller teletjenester klare og ikkediskriminerende rammer for adgangen til numre, nummerserier og adresser i den samlede danske nummerplan. 4) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester klare og ikke-diskriminerende rammer for adgangen til numre, nummerserier og adresser i den samlede danske nummerplan.

Stk. 3. Med sigte på realisering af de i stk. 1 nævnte formål er formålet med lovens regulering af indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik og de heri indeholdte forpligtelser for udbydere med en stærk markedsposition på et givet delmarked Stk. 3. Med sigte på realisering af de i stk. 1 nævnte formål er formålet med lovens regulering af indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik og de heri anførte forpligtelser, der ved afgørelse kan pålægges udbydere med en stærk markedsposition på et givet delmarked eller udbydere, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere

1) at sikre alle udbydere af telenet eller teletjenester reelle og ikkediskriminerende muligheder for at indgå aftaler om samtrafik med udbydere med en stærk markedsposition på et eller flere relevante delmarkeder om forskellige former for samtrafik, der giver adgang til udveksling af trafik, adgang til leje af infrastrukturkapacitet, tjenesteudbyderadgang samt adgang til fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i forbindelse med aftaler om samtrafik, 1) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler om samtrafik med udbydere med en stærk markedsposition på et eller flere relevante delmarkeder om forskellige former for samtrafik,

2) at sikre alle udbydere af telenet eller teletjenester reelle og ikkediskriminerende muligheder for at indgå aftaler med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, herunder aftaler om overførsel af abonnentnumre mellem udbydere, aftaler med sigte på korrekt dirigering, eventuel anvendelse af en fælles database med porterede abonnentnumre med sigte herpå m.v., 2) at sikre alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester reelle og ikke-diskriminerende muligheder for at indgå aftaler med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, herunder aftaler om overførsel af abonnentnumre mellem udbydere, aftaler med sigte på korrekt dirigering, eventuel anvendelse af en fælles database med porterede abonnentnumre med sigte herpå m.v.,

3) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, at sikre udbydere uden en stærk markedsposition en reel konkurrencemargin på alle områder, hvor det er muligt, 3) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, når en udbyder på grund af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne,

a) at sikre, at udbydere uden en stærk markedsposition kan opnå en reel konkurrencemargin på alle områder, hvor det er muligt,

b) at sikre, at priserne herfor ikke belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift m.v. hos den samtrafikforpligtede udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,

c) at understøtte innovationsprægede investeringer bredt i markedet,

d) at understøtte, at nye infrastrukturinvesteringer sker på grundlag af fremadrettede teknologivalg, der fremmer en samlet, optimal infrastrukturudvikling, og

e) at fremme kapacitetsorienterede investeringer, i det omfang det er sandsynliggjort, at der vil opstå et udækket behov for infrastruktur, og at konkurrence- og efterspørgselspresset ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne udbygning, og

4) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, at sikre, at priserne herfor ikke belastes af utidssvarende teknik, fejlinvesteringer, ineffektiv drift m.v. hos den samtrafikforpligtede udbyder af telenet eller teletjenester, 4) at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer.«

5) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, at understøtte innovationsprægede investeringer bredt i markedet,

6) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, at understøtte, at nye infrastrukturinvesteringer sker på grundlag af fremadrettede teknologivalg, der fremmer en samlet, optimal infrastrukturudvikling,

7) gennem prisregulering af samtrafikprodukter, der har karakter af afgørende flaskehalsressourcer, at fremme kapacitetsorienterede investeringer, i det omfang det er sandsynliggjort, at der vil opstå et udækket behov for infrastruktur, og at konkurrence- og efterspørgselspresset ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre den fornødne udbygning, og

8) at sikre en afbalanceret konkurrence mellem tjeneste- og infrastrukturudbydere, der ikke hæmmer nødvendige infrastrukturinvesteringer.

4. § 2 affattes således:

§ 2. Loven finder anvendelse på udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet, udbydere af betalingstelefoner, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre og udbydere af informations- og indholdstjenester. »§ 2. Loven finder anvendelse på udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet, udbydere af betalingstelefoner, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre, udbydere af informations- og indholdstjenester, udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og –systemer.«

5. § 8 ophæves, og i stedet indsættes i kapitel 2:

§ 7. Ved en fysisk eller logisk samtrafikgrænseflade forstås i denne lov en teknisk grænseflade i et telenet, der udgør afgrænsningen af og en grænseflade for, hvor i nettet en udbyder af telenet eller teletjenester kan anmode om at få stillet samtrafikadgang til rådighed. Visse tekniske samtrafikgrænseflader vil være sammenfaldende med nettermineringspunkter, jf. § 3, stk. 3. Stk. 2. Ved en kontraktmæssig samtrafikgrænseflade forstås i denne lov den forretningsmæssige og tekniske samtrafikgrænseflade mellem på den ene side en udbyders virksomhed med henblik på tilrådighedsstillelse af telenet eller teletjenester til eget brug eller til brug for andre end udbydere af telenet eller teletjenester, og på den anden side samme udbyders virksomhed med henblik på udbud af telenet eller teletjenester til egne slutbrugere. »§ 7a. Ved adgangsstyringssystem forstås en teknisk foranstaltning og/eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller fjernsynstjeneste i klar form betinget af abonnement eller en anden form for forudgående tilladelse. § 7b. Ved Application Program Interface (API) forstås softwaregrænsefladen mellem applikationer, som radio-tv-selskaber eller tjenesteudbydere stiller til rådighed, og faciliteterne i »enhanced« digitalt tv-udstyr til digitale radio- og tv-tjenester. § 7c. Ved multipleksoperatør forstås udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, som driver en jordbaseret, digital tv-platform.«

§ 9. Forskningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte ejere af telenet og udbydere af telenet eller teletjenester til at sikre slutbrugere adgang til at foretage opkald til den offentlige alarmtjeneste (112), nummeroplysningstjenester, teksttelefontjenesten og eventuelle andre samfundsvigtige teletjenester, herunder nærmere regler om indholdet af denne forpligtelse. 6. I § 9 indsættes efter »den offentlige alarmtjeneste (112),«: »telefonistekspederede tjenester,«

§ 10. - - - 7. § 10, stk. 2, nr. 1, affattes således:

Stk. 2. Regler efter stk. 1 kan blandt andet omfatte bestemmelser om følgende: »1) Krav om slutbrugerens ret til en kontrakt, adgang til opsigelse og udbyderens oplysningsmæssige forpligtelser, krav til indholdet af kontrakten, herunder minimumskrav til indholdet af vilkår om maksimale bindingsperioder, varsling af pris- og vilkårsændringer, varsling af følger af tjenestens afbrydelse eller ophør, sikkerhedsstillelse, opsigelse og afbrydelse blandt andet i forbindelse med misligholdelse fra slutbrugerens side.«

1) At der som grundlag for ethvert kundeforhold skal foreligge en skriftlig kontrakt, minimumskrav til måden, hvorpå kontrakten skal indgås, udbyderens oplysningsmæssige forpligtelser samt minimumskrav til kontraktens indhold og til de i kontrakten indeholdte vilkår, herunder minimumskrav til indholdet af kontraktvilkår om maksimale bindingsperioder, varsling af pris- og vilkårsændringer, sikkerhedsstillelse, opsigelse og afbrydelse blandt andet i forbindelse med misligholdelse fra slutbrugerens side.

2) Minimumskrav vedrørende tilslutning og anvendelse af terminaludstyr og tilrådighedsstillelse af særlige tekniske grænseflader.

3) Pligt til at stille særlige funktioner og faciliteter til rådighed for slutbrugere, herunder pligt til eventuelt at stille disse funktioner og faciliteter gratis til rådighed for slutbrugerne, og til at gøre slutbrugerne opmærksom på de nævnte funktioner og faciliteter og på funktioner og faciliteter, der skal stilles til rådighed for slutbrugere i medfør af regler fastsat efter § 33.

4) Krav om certificering af takserings-, debiterings-, fakturerings-, klagebehandlings- og undersøgelsessystemer samt kvalitetskrav til sådanne systemer og eventuelle minimumskrav til kvaliteten af de udbudte tjenester, herunder krav om regelmæssig måling og efterfølgende offentliggørelse heraf.

5) Klagebehandling, herunder

a) krav til udbydernes procedurer for behandling af klager fra slutbrugerne,

b) krav om, at sådanne klager skal undersøges af en særlig intern undersøgelsesenhed,

c) krav om levering af teknisk assistance i forbindelse med andre udbyderes behandling af klager fra slutbrugere og betaling herfor samt

d) regler om adgang til at påklage tvister mellem en slutbruger og en udbyder om registrering af og betaling for forbrug af telenet eller teletjenester til Telestyrelsen.

6) Opfyldelse af særlige brugergruppers, herunder handicappedes, behov.

Stk. 3. Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale. Forskningsministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om Telestyrelsens adgang til at dispensere fra kravene.

Stk. 4. Regler som nævnt i stk. 1-3 kan ligeledes fastsættes for andre udbydere af telenet eller teletjenester end de i stk. 1 nævnte.

§ 11. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester til slutbrugere i forbindelse med deres udbud skal sikre slutbrugerne åbne og ikkediskriminerende muligheder for at benytte de udbudte telenet eller teletjenester. 8. § 11 ophæves.

Stk. 2. Regler som nævnt i stk. 1 kan ligeledes fastsættes for andre udbydere af telenet eller teletjenester end de i stk. 1 nævnte.

§ 14. Forskningsministeren fastsætter regler for udbydere af offentlige telenet eller teletjenester om minimumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse med telekommunikation. 9. I § 14 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte krav til følgende:

1) A-nummervisning, automatisk viderestilling og forbrugsopgørelser.

2) Opbevaring og behandling af data, herunder trafikdata og lokaliseringsdata, i forbindelse med elektronisk kommunikation.«

§ 16. - - - 10. § 16, stk. 2, nr. 5 og nr. 6, affattes således:

Stk. 2. Forsyningspligten, som skal sikres ved udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere, jf. § 17, omfatter følgende ydelser: »5) En udtømmende nummerfortegnelse, en landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre.

5) En landsdækkende nummeroplysningstjeneste og en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre. 6) Nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland.«

6) Offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland (nødopkald).

§ 17. - - - 11. § 17, stk. 3, nr. 1, affattes således:

1) regler for Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere, herunder nærmere regler om, hvilke udbydere af offentlige telenet og teletjenester der kan udpeges som forsyningspligtudbydere, hvordan udpegningen finder sted, herunder regler for udpegning ved offentligt udbud, og om udpegningens varighed, »1) regler for IT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere, herunder nærmere regler om, hvordan udpegningen finder sted, herunder regler for udpegning ved offentligt udbud, og om udpegningens varighed,«

§ 17. - - - 12. § 17, stk. 3, nr. 3, affattes således:

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende Telestyrelsens udpegning og fastsættelse af vilkår, jf. stk. 1 og 2. Reglerne kan blandt andet omfatte »3) krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger og offentliggørelse heraf.«

3) krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere.

§ 18. - - - 13. § 18, stk. 3, ophæves.

Stk. 3. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Telestyrelsen skal godkende kontraktvilkår som nævnt i stk. 2, herunder at Telestyrelsen ved godkendelsen kan kræve ændringer i vilkårene.

§ 19. - - - 14. § 19, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 6, (nødopkald) skal af den udpegede forsyningspligtudbyder stilles gratis til rådighed. »Stk. 2. Nød- og sikkerhedsopkald i forbindelse med de i § 16, stk. 2, nr. 6, nævnte forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis i det omfang, det følger af internationale forpligtelser herom.«

§ 19. - - - 15. I § 19, stk. 4, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 5 og 6«.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf helt eller delvis skal undtages fra kravet om fastsættelse af maksimalpriser på grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 5-7.

§ 19. - - - 16. § 19, stk. 6 ophæves. Stk. 7-9 bliver herefter stk. 6-8.

Stk. 6. Forskningsministeren kan som alternativ til fastsættelse af regler efter stk. 5 fastsætte regler om, at maksimalpriserne for forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 3, fastsættes efter reglerne om prisregulering af samtrafikprodukter, jf. kapitel 14.

§ 19. - - - 17. I § 19, stk. 7, der bliver stk. 6, udgår: »og 6«.

Stk. 7. Ud over den i stk. 5 og 6 nævnte regulering af forsyningspligtudbyderes maksimalpriser kan forskningsministeren ud fra konkurrencehensyn fastsætte regler om,

1) at forsyningspligtudbyderes maksimalpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderes eget fastnet eller mobilnet, skal være særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende, og

2) at realprisfald på forsyningspligtydelser ikke må overstige realiserede prisfald på relaterede samtrafikprodukter.

18. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4a

Regulering af udbydere med stærk markedsposition i detailleddet

§ 21a. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere med stærk markedsposition, jf. § 84d, en eller flere forpligtelser, herunder forpligtelser som nævnt i stk. 2, hvis IT- og Telestyrelsen vurderer, at forpligtelserne i henhold til reglerne i § 35 om frit operatørvalg og afsnit IV om samtrafik ikke vil sikre en opfyldelse af formålene i § 1.

Stk. 2. Forpligtelser pålagt i medfør af stk. 1 kan blandt andet omfatte

1) krav om, at udpegede udbydere ikke forlanger urimeligt høje priser,

2) krav om, at udpegede udbydere ikke bremser markedsadgang eller begrænser konkurrencen,

3) krav til de udpegede udbyderes detailpriser, herunder krav om overholdelse af prislofter, og

4) kontrol af bestemte takster, herunder krav om at taksterne skal være omkostningsbaserede eller skal baseres på takster på sammenlignelige markeder.

Stk. 3. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d. Samtidig med afgørelse om ophævelse af forpligtelserne skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 4 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84e.

Kapitel 4b

Regulering af udbydere af faste kredsløb

§ 21b. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere af minimumssættet af faste kredsløb som nævnt i artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22, de i artiklens stk. 1, nævnte forpligtelser, hvis udbyderne har stærk markedsposition, jf. § 84d.

Stk. 2. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d. Samtidig med afgørelse om ophævelse af forpligtelserne skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser trækkes tilbage, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84e.«

§ 22. Telestyrelsen fører tilsyn med, at udbydere, der er udpeget som forsyningspligtudbydere i henhold til denne lov, overholder 19. § 22, stk. 1, nr. 3, affattes således:

1) § 16, stk. 3, og § 19, stk. 2, »3) vilkår fastsat med hjemmel i § 17, stk. 2, eller med hjemmel i regler udstedt efter § 17, stk. 3, og«

2) regler udstedt med hjemmel i § 16, stk. 4, og § 18, stk. 1 og 2,

3) vilkår fastsat med hjemmel i § 17, stk. 2, eller med hjemmel i regler udstedt efter § 17, stk. 3, eller kontraktvilkår som nævnt i § 18, stk. 2, eller som er godkendt efter regler fastsat i medfør af § 18, stk. 3, og

§ 22. - - - 20. I § 22, stk. 2, indsættes som nr. 3:

Stk. 2. Telestyrelsen fører endvidere tilsyn med, at »3) forpligtelser pålagt i medfør af §§ 21a og 21b.«

1) udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet og udbydere af betalingstelefoner overholder § 13, stk. 1 og 3, § 15, stk. 1, og § 21, stk. 1, og regler udstedt med hjemmel i §§ 9-12, § 14 samt § 15, stk. 2, og

2) at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester omfattet af § 20, stk. 4 og 5, betaler forsyningspligtbidrag fastsat på finansloven, jf. § 20, stk. 6.

§ 23. - - - 21. § 23, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå påbud til forsyningspligtudbydere, udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af et telenet eller udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler, fastsatte vilkår, maksimalpriser m.v. Afgørelser efter stk. 1 kan derudover omfatte påbud om ændring af gældende kontrakt- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og påbud om, at udbyderen over for slutbrugere skal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår, inklusive »Stk. 2. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå påbud til forsyningspligtudbydere, udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, ejere af et elektronisk kommunikationsnet, eller udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler, fastsatte vilkår, maksimalpriser, pålagte forpligtelser m.v. Afgørelser efter stk. 1 kan derudover omfatte påbud om ændring af gældende kontrakt- og abonnementsvilkår, i det omfang disse ikke opfylder de stillede krav, og påbud om, at udbyderen over for slutbrugere skal opfylde aftalte kontrakt- og abonnementsvilkår, inklusive eventuelle påbudte ændringer heraf.«

§ 24. - - - 22. § 24, nr. 2, affattes således:

2) vilkår godkendt efter regler fastsat i medfør af § 18, stk. 3, »2) maksimalpriser fastsat i medfør af § 19, stk. 1,«

§ 24. - - - 23 . § 24, nr. 3, affattes således:

3) maksimalpriser fastsat i medfør af § 19, stk. 1, og »3) forpligtelser pålagt i medfør af §§ 21a og 21b, og«

§ 24. - - - 24. § 24, nr. 4, affattes således :

4) regler udstedt i medfør af §§ 10, 11 og 18. »4) regler udstedt i medfør af §§ 10 og 18.«

§ 25. Telestyrelsen udarbejder og administrerer en samlet dansk nummerplan omfattende numre, nummerserier og adresser, jf. Den Internationale Telekommunikation Unions (ITU's) anbefalinger, der anvendes i forbindelse med udbud af telenet eller teletjenester. Nummerplanen udarbejdes inden for de i medfør af stk. 2 fastsatte rammer herfor og bekendtgøres af Telestyrelsen. 25. I § 25 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte bestemmelser om brugen af domænenavne, der sammenkædes med numre, nummerserier og adresser fra den samlede danske nummerplan, jf. stk. 1 og 2.«

Stk. 2. - - -

Stk. 3. I forbindelse med Telestyrelsens udarbejdelse af den samlede danske nummerplan fastsætter Telestyrelsen nærmere regler for:

1) Sammenhængen mellem den samlede danske nummerplan og fælles internationale nummer- og adresseplaner.

2) Intern nummerering og adressering i telenettene.

§ 26. Inden for den samlede danske nummerplan kan der alene afsættes kortnumre til følgende formål: 26. I § 26 indsættes efter nummer 5:

1) Den offentlige alarmtjeneste. »6) Udbud af fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssige eller samfundsrelevante formål, der knytter sig til udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester«

2) En samlet indgangsportal til offentlige myndigheder.

3) Udbud af nummeroplysningstjenester, der indgår i forsyningspligten, jf. § 16, stk. 2, nr. 5, samt udbud af særlige tjenester af en samfundsmæssig betydning.

4) Udbud af andre nummeroplysningstjenester end den i nr. 3 nævnte.

5) Sikring af slutbrugernes adgang til at anvende eller komme i forbindelse med

a) en anden udbyder af telenet eller teletjenester end den udbyder, slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos, med henblik på brug af en eller flere af denne udbyders teletjenester eller

b) andre teletjenester hos samme udbyder, som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.

§ 30. Administrationen af den samlede danske nummerplan, jf. § 25, herunder disponering, tildeling, ændring og inddragelse af numre, nummerserier og adresser, varetages af Telestyrelsen. 27. I § 30 indsættes efter stk. 3 som stykke. 4:

Stk. 2. - - - »Stk. 4. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester skal sikre korrekt dirigering af opkald til det europæiske telefonnummerområde, herunder sikre korrekt dirigering til numre med særlig taksering som f.eks. mobilnumre, frikaldsnumre, overtakserede numre og numre med delt taksering, hvor det er teknisk og økonomisk muligt. Pligten til at dirigere til numre med særlig taksering gælder ikke, såfremt modtageren af opkaldet har valgt at begrænse adgangen for opkald hertil.«

Stk. 3. Udbydere af telenet eller teletjenester skal sikre korrekt dirigering af opkald til abonnentnumre, der er omfattet af den samlede danske nummerplan. Stk. 4 bliver herefter til stk. 5.

Stk. 4. Korrekt dirigering omfatter aflevering af opkaldet til den udbyder af telenet eller teletjenester, som abonnentnummeret er tildelt, i det omfang den forpligtede udbyder udbyder slutbrugerprodukter, hvori der indgår opkald til abonnentnumre af den pågældende type.

Nummerafgifter 28. § 32, stk. 2, ophæves og stk. 3 og 4 bliver herefter til stk. 2 og 3.

§ 32. Telestyrelsen opkræver nummerafgifter hos udbydere af telenet eller teletjenester, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler numre, nummerserier eller adresser.

Stk. 2. Nummerafgifterne beregnes ud fra antallet af numre, nummerserier eller adresser, som Telestyrelsen har tildelt eller tildeler den enkelte udbyder.

Stk. 3. Nummerafgifternes størrelse og opkrævning fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 4. Udbydere af telenet eller teletjenester, der af Telestyrelsen er tildelt numre, nummerserier eller adresser i den samlede danske nummerplan, hæfter for betaling af nummerafgifter som nævnt i stk. 1, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester.

§ 34. - - - 29. I § 34, stk. 2, indsættes efter »opdatering af oplysninger m.v.«: »og omfanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre over for slutbrugere.«

Stk. 2. Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn, adresse, eventuelle oplysninger om stilling, abonnentnummeret og den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indsamling og videregivelse af data, de pågældende datas fremtrædelsesform, opdatering af oplysninger m.v.

§ 34. - - - Stk. 6. En slutbruger kan hos udbydere heraf kræve at blive optaget i alle almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og -registre. 30. I § 34, stk. 6, 1. pkt. , indsættes efter »offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og –registre«: », når disse oplysninger er relevante for formålet med nummeroplysningsdatabasen eller –registret«.

31. I § 34 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Udbydere, som nævnt i stk. 6, skal uden omkostning for slutbrugeren give denne oplysninger om formål med databasen eller registret og om andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag af søgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver, inden slutbrugeren medtages i databasen eller registret, eller inden ændring af formål eller de nævnte anvendelsesmuligheder iværksættes.«

§ 35. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, som i medfør af reglerne i kapitel 12 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik om det i § 40, stk. 1, nr. 1, nævnte samtrafikprodukt, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 2, i det omfang udbyderen har indgået aftaler om samtrafik med andre udbydere af telenet eller teletjenester med sigte herpå. 32. § 35, stk. 1 , affattes således: »Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i medfør af § 84d er udpeget som havende en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til og anvendelse af offentlige telefonnet på et fast sted, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 3, i det omfang udbyderen har indgået aftale om samtrafik med andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med sigte herpå.«

§ 35. - - - 33. I § 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Stk. 2. Ved frit operatørvalg forstås faciliteter, der tillader slutbrugere tilsluttet offentlige telenet eller teletjenester med sigte på udbud af fastnet- eller mobiltelefoni at vælge, hvilken udbyder der skal forestå formidlingen af dele af slutbrugerens udgående opkald. Dette kan ske gennem »Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan på baggrund af en undersøgelse af de relevante markeder efter § 84a træffe afgørelse om, at udbydere af offentlige mobilkommunikationsnet eller mobilkommunikationstjenester, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, skal sikre, at slutbrugere hos denne har adgang til at benytte frit operatørvalg, jf. stk. 3, i det omfang udbyderen har indgået aftale om samtrafik med andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med sigte herpå.«

1) fast operatørvalg, hvorved forstås en fast aftale om, at slutbrugeren generelt ønsker at anvende en bestemt udbyder til formidling af alle eller dele af slutbrugerens udgående opkald, eller Stk. 2 - 4 bliver herefter stk. 3 - 5.

2) operatørforvalg, hvorved forstås, at slutbrugeren i forbindelse med den enkelte samtale kan vælge en anden udbyder via anvendelse af et kortnummer eller et almindeligt abonnentnummer.

§ 35. - - - 34 . § 35, stk. 4 , der bliver stk. 5, ophæves

Stk. 4. Udbydere som nævnt i stk. 1 kan anmode Telestyrelsen om at godkende, at enkelte teletjenester målrettet mod særlige grupper af slutbrugere ikke er omfattet af stk. 1. Godkendelse kan kun ske for mindre dele af udbyderens samlede udbud af teletjenester og forudsætter, at anvendelse af den pågældende teletjeneste i kombination med frit operatørvalg i væsentligt omfang ville medføre en manglende dækning af omkostningerne ved tilvejebringelse af tjenesten.

§ 38. Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af telenet eller teletjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af 35. I § 38, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 30, stk. 3, § 34, stk. 34, stk. 1 og stk. 3-6, § 35, stk. 1-3« til: »§ 30, stk. 3 og 4, § 34, stk. 1 og stk. 3-7, § 35, stk. 1-4«.

1) § 27, stk. 2 og 3, § 30, stk. 3, § 34, stk. 1 og 3-6, § 35, stk. 1-3, § 36, stk. 1 og 2, og § 37,

2) regler udstedt med hjemmel i § 29, § 30, stk. 2, § 33, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og

3) vilkår fastsat med hjemmel i regler udstedt efter § 30, stk. 2.

Stk. 2. Udbydere af telenet eller teletjenester, der af Telestyrelsen er tildelt numre, nummerserier eller adresser i den samlede danske nummerplan, skal sørge for overholdelse af regler fastsat med hjemmel i § 30, stk. 2, og vilkår fastsat med hjemmel heri, uanset om brugen af de pågældende numre, nummerserier eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af telenet eller teletjenester.

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 og 2, kan indgå et påbud om overholdelse af reglerne i denne lov samt regler udstedt i medfør heraf.

§ 38.- - - 36. I § 38, stk. 1, nr. 2 indsættes efter »med hjemmel i«: »§ 25, stk. 4,«.

2) regler udstedt med hjemmel i § 29, § 30, stk. 2, § 33, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og

§ 39. Bestemmelserne om samtrafik omfatter følgende samtrafikprodukter: 37. § 39 ophæves.

1) Udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester.

2) Leje af infrastrukturkapacitet.

3) Tjenesteudbyderadgang, jf. dog § 40, stk. 5, og regler fastsat i medfør heraf.

4) Fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v. i forbindelse med aftaler om samtrafikprodukter som nævnt i nr. 1-3 og stk. 2.

Stk. 2. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at andre former for samtrafikprodukter end de i stk. 1 nævnte helt eller delvis skal omfattes af denne lov, eller at de i stk. 1 nævnte samtrafikprodukter helt eller delvis undtages fra reglerne i denne lov.

Stk. 3. Bestemmelserne om samtrafik omfatter endvidere kombinationer af de i stk. 1 nævnte samtrafikprodukter samt samtrafikprodukter omfattet efter stk. 2, herunder aftaler om særlig netadgang, f.eks. i form af adgang via andre nettermineringspunkter end dem, der tilbydes slutbrugere.

38. § 40 affattes således:

§ 40. Ved udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, jf. § 39, stk. 1, nr. 1, forstås fysisk eller logisk sammenkobling af telenet med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere med andre slutbrugere hos den samme udbyder eller med slutbrugere hos en anden udbyder eller med henblik på at give slutbrugere adgang til teletjenester, der udbydes af en anden udbyder. Aftaler om samtrafik herom omfatter: »§ 40. Bestemmelserne om samtrafik omfatter

1) Opsamling af trafik bl.a. med sigte på operatørforvalg og fast operatørvalg. 1) adgang til eller tilrådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester for en anden udbyder med henblik på udbud af elektroniske kommunikationstjenester, samt

2) Terminering af trafik. 2) udveksling af trafik mellem kommunikationsnet, som bruges af den samme eller af en anden udbyder, med henblik på at give slutbrugere hos en udbyder mulighed for at kommunikere indbyrdes eller med en anden udbyders slutbrugere eller få adgang til andre udbyderes tjenester.

3) Transit.

Stk. 2. Ved leje af infrastrukturkapacitet, jf. § 39, stk. 1, nr. 2, forstås Stk. 2. Adgang til eller til rådighedsstillelse af faciliteter eller tjenester, jf. stk. 1, nr. 1, omfatter bl.a. adgang til

1) leje af transmissionskapacitet, herunder faste kredsløb, mellem flere specifikke sammenkoblingspunkter i radio- eller kabelbaserede telenet og eventuel tilhørende sammenkobling hermed, 1) netelementer, herunder ubundtet adgang til abonnentledninger og tilhørende faciliteter samt tilslutning af udstyr,

2) leje af ubestykkede infrastrukturstrækninger og andre netelementer i radio- eller kabelbaserede telenet og eventuel tilhørende sammenkobling hermed, 2) sammenkobling af netelementer og tilhørende faciliteter, jf. nr. 1,

3) mellemformer mellem de i nr. 1 og 2 nævnte former for transmissionskapacitet og eventuel tilhørende sammenkobling hermed og 3) fysisk infrastruktur, herunder samhusning eller andre former for fælles brug af faciliteter, herunder fælles brug af bygninger og kabelkanaler,

4) national roaming. 4) relevante software-systemer, herunder drifts-støttesystemer,

5) faste net og mobilkommunikationsnet, herunder adgang med henblik på roaming,

6) virtuelle nettjenester,

7) engroskøb af tjenester med henblik på videresalg og

8) fri adgang til tjenester, herunder tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, som er afgørende for interoperabiliteten af tjenester som nævnt under nr. 1-7.

Stk. 3. Ved tjenesteudbyderadgang, jf. § 39, stk. 1, nr. 3, forstås engroskøb af telenet eller teletjenester, der udbydes til en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere. Stk. 3. Udveksling af trafik, jf. stk. 1, nr. 2, omfatter fysisk og logisk sammenkobling af offentlige kommunikationsnet, herunder 1) opsamling af trafik, bl.a. med sigte på operatørforvalg og fast operatørvalg, 2) terminering af trafik og 3) transit.«

Stk. 4. Ved fælles udnyttelse af bygninger, centraludstyr m.v., jf. § 39, stk. 1, nr. 4, forstås:

1) Adgang til på en anden udbyders lokaliteter at placere egne centraler og andet udstyr, som giver mulighed for fremføring og styring af signaler mellem bestemte termineringspunkter i forbindelse med udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, leje af infrastrukturkapacitet eller tjenesteudbyderadgang.

2) Adgang til selv at varetage drift og vedligeholdelse m.v. af centraler og udstyr m.v. som nævnt i nr. 1.

Stk. 5. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke former for telenet eller teletjenester udbudt til slutbrugere der skal være omfattet af lovens regler om tjenesteudbyderadgang, jf. stk. 3.

Stk. 6. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke grundlæggende bærertjenester, tjenester, faciliteter, fysiske eller logiske samtrafikgrænseflader og former for særlig netadgang der kan indgå i produkter som nævnt i stk. 1-5, herunder hvilken adgang der kan kræves i medfør af § 49.

39. §§ 41 og 42 affattes således:

§ 41. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester har ret og pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om udveksling af trafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester, jf. § 39, stk. 1, nr. 1, med henblik på at sikre gensidig adgang til deres telenet eller teletjenester. § 41. Aftaler om samtrafik indgås på kommercielle vilkår.

Stk. 2. Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har ret og pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til aftaler om udveksling af trafik, jf. § 40, stk. 3, med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, så det sikres, at disse tjenester kan udbydes i hele EU og EØS, og at der er inter-operabilitet.

§ 42. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, skal på det pågældende delmarked imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik om de i §§ 39 og 40 nævnte samtrafikprodukter, jf. dog § 43. § 42. Uanset § 41, stk. 1, skal udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, der er pålagt forpligtelser i medfør af §§ 51 og 76a, imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik fra andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på vilkår og betingelser, der er i overensstemmelse med de pålagte forpligtelser.

§ 43. Udbydere af offentlige mobilkommunikationsnet skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik om national roaming, jf. § 40, stk. 2, nr. 4. 40 . § 43 ophæves.

41. § 44 affattes således:

§ 44. Telestyrelsen kan træffe afgørelse om, at udbydere af telenet eller teletjenester eller ejere af telenet, der kontrollerer den eneste eksisterende adgang til en eller flere slutbrugere, og som udnytter dette til at hindre udbydere af teletjenester adgang til slutbrugerne, er forpligtede til at imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik om de i §§ 39 og 40 nævnte samtrafikprodukter. § 44. IT- og Telestyrelsen kan i det omfang, det er nødvendigt for at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de enkelte net, træffe afgørelse om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejere af elektroniske kommunikationsnet, der kontrollerer adgangen til en eller flere slutbrugere, pålægges forpligtelser efter § 51, herunder i begrundede tilfælde forpligtelse til at sammenkoble deres net.

§ 45. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester anses for at have en stærk markedsposition, hvis de har en markedsandel på mere end 25 pct. af en telekommunikationsaktivitet på et nærmere bestemt delmarked. 42. §§ 45-49 ophæves.«

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om afgrænsningen af det eller de relevante delmarkeder i forbindelse med fastlæggelse af en udbyders markedsandel og om, hvilke samtrafikprodukter der knytter sig til det enkelte delmarked.

Stk. 3. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester må anses for at have en stærk markedsposition.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 1 træffe afgørelse om, at udbydere af offentlige telenet eller teletjenester med en markedsandel på 25 pct. eller mindre skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition, og at udbydere med en markedsandel på mere end 25 pct. ikke skal betragtes som udbydere med en stærk markedsposition. Ved afgørelsen skal Telestyrelsen tage udbyderens muligheder for at øve indflydelse på markedsvilkårene, udbyderens omsætning i forhold til størrelsen af markedet, udbyderens kontrol over adgangen til slutbrugere, udbyderens adgang til finansielle ressourcer og udbyderens erfaring med hensyn til udbud af teletjenester i betragtning.

Stk. 5. Telestyrelsens afgørelse efter stk. 3 og 4 træffes på grundlag af eksisterende relevante statistiske og andre oplysninger. Telestyrelsen kan anmode en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester om nærmere oplysninger om udbyderens aktiviteter, som kan danne grundlag for en afgørelse af, om udbyderen må anses for at have en stærk markedsposition.

Stk. 6. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester kan anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om, hvorvidt den pågældende udbyder på anmodningstidspunktet har en stærk markedsposition.

§ 46. Forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke parter der har adgang til at påberåbe sig reglerne i §§ 42-44.

§ 47. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler som nævnt i §§ 42-44 kan afvises med henvisning til følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte telenets eller teletjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af telenet eller teletjenester under særlige forhold.

5) At dette nødvendiggør udbygninger af geografisk, kapacitetsmæssig eller funktionel art, som ikke kan gennemføres uden væsentlige tekniske eller økonomiske problemer for udbyderen.

Stk. 2. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 1 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §§ 42-44, herunder regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafikken uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen.

Stk. 3. I forbindelse med indgåelse af aftaler om samtrafik aftaler parterne vilkårene for afbrydelse af samtrafikken i tilfælde af manglende betaling eller lignende misligholdelser af aftalen.

§ 48. Parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, kan gennemføre tekniske undersøgelser forud for imødekommelse af en anmodning om samtrafik, hvis den pågældende part skønner, at det er nødvendigt for at afklare, om der er grundlag for at afvise en anmodning med henvisning til regler fastsat i medfør af § 47, stk. 1.

Stk. 2. Afvisninger af at imødekomme anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik med henvisning til resultatet af en teknisk undersøgelse som nævnt i stk. 1 eller foreløbige afvisninger med henvisning til en igangværende undersøgelse kan 1 måned efter, at anmodningen er fremsat, eller så snart afvisning foreligger, indbringes for Telestyrelsen, som træffer afgørelse om, hvorvidt det er berettiget at afvise anmodninger herom, jf. § 65. Gennemførelse af en teknisk undersøgelse som nævnt i stk. 1 har ikke opsættende virkning i forhold til Telestyrelsens pligt til at træffe afgørelse i medfør af § 65.

Stk. 3. Den part, der gennemfører den tekniske undersøgelse, kan kræve, at den anmodende part helt eller delvis betaler omkostningerne ved den i stk. 1 nævnte undersøgelse, forudsat

1) at der er en sådan begrundet usikkerhed om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, at det er berettiget at gennemføre en teknisk undersøgelse med sigte på afklaring heraf, og

2) at den tekniske undersøgelse alene gennemføres med henvisning til den fremsatte anmodning og udelukkende kommer den anmodende part eller andre parter, der har fremsat eller kan forventes at fremsætte tilsvarende anmodninger, til gode.

Stk. 4. Inden den tekniske undersøgelse igangsættes, skal den anmodende part høres om, hvorvidt anmodningen om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42-44, ønskes opretholdt i den fremsatte form.

Stk. 5. Hvis der opstår tvist om, hvorvidt den anmodende part er forpligtet til helt eller delvis at betale omkostningerne som nævnt i stk. 3, kan tvisten forelægges Telestyrelsen, der træffer afgørelse herom. Forelæggelse af tvisten for Telestyrelsen har ikke opsættende virkning i forhold til indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42-44 og gennemførelse af samtrafik i henhold til sådanne aftaler.

§ 49. Parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal, for så vidt angår samtrafikprodukter omfattet af §§ 39 og 40 og regler fastsat i medfør heraf, som udgangspunkt give den, der anmoder om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, adgang hertil på alle geografiske positioner, hvor det er praktisk muligt at etablere adgang hertil i den pågældende parts net, herunder til alle del-elementer i dette net eller lokaliteter i tilknytning til dette, som den anmodende part fremsætter ønske om at få adgang til at udveksle trafik med, jf. § 40, stk. 1, til at leje infrastrukturkapacitet i, jf. § 40, stk. 2, eller til at placere centraler og andet udstyr i, jf. § 40, stk. 4.

Stk. 2. Hvis det ikke er praktisk muligt at indgå en aftale om samtrafik om det i § 40, stk. 4, nævnte samtrafikprodukt på en eller flere geografiske positioner og den, der anmoder om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked, påhviler det parter omfattet af §§ 42-44 omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaliteter, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de bygninger, centraludstyr m.v., der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

43. § 50 affattes således:

§ 50. Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal anvende udstyr i deres net, der overholder nærmere fastsatte standarder med henblik på at sikre driftsikkerhed, driftskompatibilitet, integritet og mulighed for samtrafik mellem udbydere af telenet eller teletjenester. »§ 50. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at parter, som i medfør af §§ 42 eller 44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik, og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som har adgang til at påberåbe sig reglerne i §§ 42 eller 44, skal opfylde tekniske eller driftsmæssige betingelser, når det er nødvendigt for at sikre normal drift af nettet. Tekniske eller driftsmæssige betingelser, som fastsættes af IT- og Telestyrelsen, skal overholde bestemmelserne om standardisering, der følger af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang anmodninger om aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42 eller 44 kan afvises med henvisning til følgende væsentlige hensyn:

1) Bevarelse af de berørte elektroniske kommunikationsnets eller -tjenesters integritet og interoperabilitet.

2) Beskyttelse af tjeneste- og netinterne data.

3) Beskyttelse af personrelaterede data.

4) Beskyttelse af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester under særlige forhold.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder det med henvisning til de i stk. 2 nævnte hensyn vil være berettiget at afbryde udvekslingen af samtrafik ifølge aftaler efter §§ 42 eller 44. IT- og Telestyrelsen kan herunder fastsætte regler om, at der i ganske særlige tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, kan ske umiddelbar afbrydelse af samtrafikken uden forudgående forelæggelse for IT- og Telestyrelsen.«

45. Kapitel 14 affattes således:

Kapitel 14 » Kapitel 14

Vilkår og priser for samtrafik Vilkår og priser for samtrafik.

§ 51. Aftaler om samtrafik indgås på kommercielle vilkår. § 51. IT- og Telestyrelsen skal pålægge udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 84d, en eller flere forpligtelser som nævnt i stk. 3, jf. dog § 76a.

Stk. 2. Ved forhandlinger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik skal parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, uanset stk. 1 imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik til vilkår og priser, der følger af reglerne i afsnit IV i denne lov samt regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen skal pålægge parter omfattet af en afgørelse efter § 44 en eller flere forpligtelser som nævnt i stk. 3, jf. dog § 76a. Stk. 3. Forpligtelser pålagt i medfør af stk. 1-2 kan vedrøre imødekommelse af alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. § 51a, 2) ikke-diskrimination, jf. § 51b, 3) gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. § 51d, 4) regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 51e, og 5) priskontrol, jf. § 51f.

Stk. 4. De forpligtelser, der pålægges i medfør af stk. 1 og 2, skal tage udgangspunkt i det konkrete problem og være forholdsmæssige og berettigede under hensyn til formålene i § 1. IT- og Telestyrelsen kan i tilknytning hertil opstille krav til den faktiske opfyldelse af forpligtelserne.

Stk. 5. Ved forholdsmæssighed, som anført i stk. 4, skal IT- og Telestyrelsen blandt andet tage hensyn til:

1) Om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede samtrafik i betragtning af den forhåndenværende kapacitet.

2) Hvor omfattende startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage set i forhold til de risici, der er forbundet hermed.

3) Eventuelle relevante ophavsrettigheder.

Stk. 6. Ved fastsættelse af forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, skal IT- og Telestyrelsen blandt andet tage hensyn til:

1) Om det i lyset af den igangværende markedsudvikling er teknisk og økonomisk levedygtigt at bruge eller installere konkurrerende faciliteter under hensyntagen til karakteren og typen af de involverede samtrafikordninger.

2) Behovet for at sikre den frie konkurrence på længere sigt.

3) Udbuddet af paneuropæiske tjenester.

Stk. 7. IT- og Telestyrelsen skal ophæve alle forpligtelser pålagt en udbyder i medfør af stk. 1, hvis udbyderen ikke længere har en stærk markedsposition på det givne marked, jf. § 84d.

Stk. 8. Samtidig med afgørelse om ændring eller ophævelse af forpligtelser i medfør af stk. 1 eller 7 skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.

Stk. 9. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1, 4 og 7 skal træffes i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 84e.

Imødekommelse af alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik

§ 51a. Ved forpligtelse til at imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 1, forstås, at parter skal:

1) Tilbyde adgang til et eller flere samtrafikprodukter, som nævnt i § 40, stk. 2 og 3.

2) Forhandle med reel hensigt med virksomheder, der anmoder om samtrafik.

3) Opretholde adgang til faciliteter, som der tidligere er givet adgang til.

Stk. 2. Parter, som i medfør § 51, stk. 3, nr.1, skal imødekomme alle rimelige anmodninger om adgang til samtrafik for de i § 40, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, nævnte produkter, skal som udgangspunkt give den, der anmoder om samtrafik, adgang hertil på alle geografiske positioner, hvor det er praktisk muligt at etablere adgang hertil i den pågældende parts net, herunder til alle delelementer i dette net eller lokaliteter i tilknytning til dette, som den anmodende part fremsætter ønske om at få adgang til at udveksle trafik med, jf. § 40, stk. 3, til at leje infrastrukturkapacitet i, jf. § 40, stk. 2, nr. 1, eller til at placere centraler og andet udstyr i, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Stk. 3. Hvis det ikke er praktisk muligt at indgå en aftale om samhusning, jf. § 40, stk. 2, nr. 3, på en eller flere geografiske positioner, og hvis den udbyder, der anmoder om indgåelse af aftalen om samtrafik, ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked, påhviler det parter, der i medfør af § 51, stk. 3, nr. 1, er pålagt en forpligtelse til at imødekomme sådanne anmodninger, omkostningsfrit at stille den nødvendige transmissionskapacitet til rådighed frem til de lokaliteter, der ønskes adgang til. Forpligtelsen til at sikre den nødvendige transmissionskapacitet er begrænset til en afstand, der svarer til afstanden mellem de bygninger, centraludstyr m.v., der ønskes adgang til, og nærmeste anden tilsvarende adgangsmulighed.

Ikke-diskrimination

§ 51b. Ved forpligtelse til ikke-diskrimination, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, forstås, at parter navnlig skal sikre, at de under tilsvarende forhold tilbyder andre virksomheder, der udbyder tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår, og at de udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme vilkår og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der udbydes af dem selv, deres datterselskaber eller partnere.

Standardtilbud

§ 51c. Såfremt en part er pålagt en forpligtelse vedrørende ikke-diskriminering, jf. § 51, stk. 3, nr. 2, kan IT- og Telestyrelsen ved afgørelse pålægge parten at offentliggøre et standardtilbud, der

1) skal være tilstrækkeligt ubundet til at sikre, at en aftalepart ikke tvinges til at betale for produkter eller tjenester, der ikke vedrører den ønskede samtrafik eller til at levere eller modtage produkter eller tjenester, anvende priser eller kontraktvilkår eller lignende, som ikke har relation til den samtrafik, som der i medfør af §§ 42 eller 44 er fremsat anmodning om at indgå aftale om,

2) ikke må indeholde krav om modydelser som betingelse for indgåelse eller ændring af aftaler, og

3) indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester, opgjort efter delelementer alt efter markedssituationen, og de hertil knyttede vilkår og betingelser.

Stk. 2. Når en part er pålagt forpligtelser i medfør af § 51, stk. 3, nr. 1, til at give ubundtet adgang til abonnentledninger, skal der uanset stk. 1 og 2 offentliggøres et standardtilbud herom. Disse standardtilbud skal som minimum indeholde bestemmelser om de forhold, som er angivet i Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan i tilknytning til, at en part pålægges en forpligtelse i medfør af stk. 1 og 2, fastlægge mindstekrav til indholdet i standardtilbud, hvilke specifikke oplysninger der skal indgå i standardtilbud, hvor detaljerede standardtilbud skal være, og hvordan standardtilbud skal offentliggøres.

Gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik

§ 51d. Ved forpligtelse vedrørende gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik, jf. § 51, stk. 3, nr. 3, forstås, at parter skal offentliggøre bestemte oplysninger som f.eks. regnskabsoplysninger, tekniske specifikationer, netkarakteristika, betingelser og vilkår for levering og anvendelse samt priser.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan, i tilknytning til at en part pålægges en forpligtelse, som nævnt i stk. 1, fastlægge, hvor detaljerede oplysningerne skal være, og hvordan de skal offentliggøres.

Regnskabsmæssig opsplitning

§ 51e. Ved forpligtelse vedrørende regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 51, stk. 3, nr. 4, forstås, at parter skal opstille særskilte regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med samtrafik.

Stk. 2. Parter, der er pålagt forpligtelser i medfør af § 51, stk. 3, nr. 4, skal med sigte på at kunne fremlægge dokumentation for overholdelse heraf opstille kontraktmæssige samtrafikgrænseflader mellem afdelinger, datterselskaber og lignende. Kontraktmæssige samtrafikgrænseflader skal omfatte vilkår, priser, tekniske forhold m.v. og skal, for så vidt angår nye produkter, opstilles senest samtidig med markedsintroduktionen af disse.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte nærmere regler for indholdet af den i stk. 1 nævnte forpligtelse.

Priskontrol

§ 51f. Ved forpligtelse vedrørende priskontrol, jf. § 51, stk. 3, nr. 5, forstås, at parter skal opfylde krav om omkostningsrelaterede priser i forbindelse med udbud af bestemte former for samtrafik.

Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, såfremt en markedsanalyse viser, at en udbyder som følge af en utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller iværksætte eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne, eller såfremt en part er omfattet af en afgørelse efter § 44.

Stk. 3. IT- og Telestyrelsen skal ved opstilling af krav, jf. stk. 1, tage hensyn til partens investeringer og lade parten få en rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.

Stk. 4. Når IT- og Telestyrelsen pålægger en forpligtelse som nævnt i stk. 1, skal IT- og Telestyrelsen sikre, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan anvendes til fastlæggelse af priser, sigter mod at fremme effektiviteten og skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for forbrugerne. I den forbindelse kan IT- og Telestyrelsen også tage hensyn til de priser, der kan opnås på tilsvarende markeder med konkurrence.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen vælger hvilken prisfastsættelsesmetode der skal finde anvendelse på samtrafikprodukter omfattet af § 40, når parter pålægges en forpligtelse som nævnt i stk. 1. Følgende prisfastsættelsesmetoder kan finde anvendelse:

1) Modificerede historiske omkostningers metode.

2) Bedste praksis metoderne.

3) Slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger.

4) Langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode (LRAIC-metoden).

Stk. 6. Anvendelse af den i stk. 5, nr. 4, anførte prisfastsættelsesmetode forudsætter, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har fastsat regler om anvendelsen i medfør af stk. 10.

Stk. 7. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af følgende beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikproduktet. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 8. Ved anvendelse af de i stk. 5, nr. 2, nævnte prisfastsættelsesmetoder kan den samlede pris for et samtrafikprodukt nedsættes,

1) således at prisen maksimalt udgør prisen for et tilsvarende samtrafikprodukt i en tilsvarende dansk eller udenlandsk aftale om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produkt- eller landerelaterede forskelle), eller

2) således at prisen maksimalt udgør prisen for tilsvarende samtrafikprodukter i tre tilsvarende danske eller udenlandske aftaler om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produktrelaterede forskelle).

Stk. 9. Ved anvendelse af den i stk. 5, nr. 3, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer, samtalepriser m.v., fratrukket sparede omkostninger.

Stk. 10. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om, på hvilke samtrafikprodukter samt på hvilke relevante markeder den i stk. 5, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode kan finde anvendelse.

Stk. 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- og Telestyrelsens fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter den i stk. 5, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode.

Omkostningsregnskab

§ 51g. Hvis en part i medfør af § 51, stk. 3, nr. 5, er pålagt en forpligtelse til priskontrol, kan IT- og Telestyrelsen pålægge parten forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. IT- og Telestyrelsen kan, i tilknytning til at en part pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem, stille krav om, at der stilles en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de hovedkategorier, omkostningerne er samlet i, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kontrollerer, at omkostningsregnskabet er udfærdiget efter det pågældende omkostningsregnskabssystem. En gang om året offentliggør IT- og Telestyrelsen en overensstemmelseserklæring.«

§ 52. Parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal give adgang til samtrafik på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Ovennævnte parter skal under tilsvarende forhold anvende samme betingelser over for andre parter, der stiller samme tjenester til rådighed, samt stille samtrafikprodukter til rådighed for andre på samme vilkår og med samme kvalitet, som de stilles til rådighed for partens egne tjenester eller for tjenester under partens datterselskaber eller partnere, når dette er relevant. 45. §§ 52-55 ophæves.

§ 53. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om minimumskrav til vilkår m.v. for aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42-44, herunder minimumskrav vedrørende kontraktvilkår om økonomisk kompensation for manglende overholdelse eller opfyldelse af den indgåede aftale.

§ 54. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang parter, som i medfør af §§ 42-44 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal give adgang til samtrafik for de i §§ 39 og 40 nævnte samtrafikprodukter til omkostningsrelaterede priser, jf. § 55.

§ 55. Følgende prisfastsættelsesmetoder kan finde anvendelse på samtrafikprodukter omfattet af §§ 39 og 40:

1) Modificerede historiske omkostningers metode.

2) Bedste praksis metoderne.

3) Slutbrugerprisen korrigeret for sparede omkostninger.

4) Langsigtede gennemsnitlige differensomkostningers metode (LRAIC-metoden).

Stk. 2. Ved anvendelse af den i stk. 1, nr. 1, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af følgende beløb:

1) De ekstra driftsomkostninger ved at gennemføre samtrafikken.

2) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de nye investeringer, der er nødvendige for at gennemføre samtrafikken.

3) En forholdsmæssig andel af afskrivninger og forrentning af de øvrige investeringer på den del af nettet, der anvendes til at gennemføre samtrafikken.

4) En forholdsmæssig andel af en andel af de driftsomkostninger, der er snævert forbundet med frembringelsen af samtrafikproduktet. Andelen af de driftsomkostninger, hvoraf en forholdsmæssig andel kan indgå i samtrafikprisen, fastsættes med udgangspunkt i markedsandelen på det relevante marked.

5) En rimelig fortjeneste.

Stk. 3. Ved anvendelse af de i stk. 1, nr. 2, nævnte prisfastsættelsesmetoder kan den samlede pris for et samtrafikprodukt nedsættes,

1) således at prisen maksimalt udgør prisen for et tilsvarende samtrafikprodukt i en tilsvarende dansk eller udenlandsk aftale om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produkt- eller landerelaterede forskelle), eller

2) således at prisen maksimalt udgør prisen for tilsvarende samtrafikprodukter i tre tilsvarende danske eller udenlandske aftaler om samtrafik (en sammenligning med korrektion for dokumenterede, væsentlige produktrelaterede forskelle).

Stk. 4. Ved anvendelse af den i stk. 1, nr. 3, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre slutbrugerprisen, som denne fremgår af listepriser for abonnementer, samtalepriser m.v., fratrukket 21 pct.

Stk. 5. Ved anvendelse af den i stk. 1, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode kan den samlede pris for et samtrafikprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger forbundet med frembringelsen af det pågældende samtrafikprodukt.

Stk. 6. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke af de i stk. 1 nævnte prisfastsættelsesmetoder der finder anvendelse på de enkelte samtrafikprodukter og de pågældende delmarkeder, i det omfang der efter regler fastsat i medfør af § 54 stilles krav om anvendelse af omkostningsrelaterede priser.

Stk. 7. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte prisfastsættelsesmetoder.

Stk. 8. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og beregning af samtrafikpriser efter de i stk. 1 nævnte prisfastsættelsesmetoder, herunder om udbydernes pligt til medvirken hertil og til at aflevere oplysninger med sigte herpå, mulighederne for at gennemtvinge dette samt om rammerne for Telestyrelsens anvendelse af skøn i forbindelse med anvendelse af de enkelte metoder.

Stk. 9. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om detailindhold og anvendelse (fastsættelse og beregning af samtrafikpriser) af den i stk. 1, nr. 4, nævnte prisfastsættelsesmetode.

§ 56. - - - 46. § 56, stk. 2, affattes som følger:

Stk. 2. Udbydere af telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, skal afgive abonnentnumre til andre udbydere af telenet eller teletjenester eller modtage abonnentnumre fra andre udbydere af telenet eller teletjenester med sigte på at muliggøre nummerportabilitet, i samme omfang som disse tilbyder nummerportabilitet til egne slutbrugere. Dette gælder uanset tidsfrister fastsat i medfør af § 36, stk. 3. »Stk. 2. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, der har en stærk markedsposition på markedet for udbud af tilslutning til offentlige telefonnet på et fast sted eller markedet for udbud af tilslutning til offentlige mobilnet, jf. § 84d, skal afgive abonnentnumre til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester eller modtage abonnentnumre fra sådanne udbydere med sigte på at muliggøre nummerportabilitet mellem fastnet og mobilnet i samme omfang, som udbyderen med den stærke markedsposition tilbyder egne slutbrugere nummerportabilitet mellem egne fastnet og egne mobilnet. Dette gælder uanset tidsfrist, fastsat i medfør af § 36, stk. 3.

§ 59. Forskningsministeren eller Telestyrelsen kan som alternativ til fastsættelse af regler i medfør af § 40, stk. 6, §§ 50 og 53 og § 57, stk. 5, indgå aftale med udbydere af telenet eller teletjenester og andre relevante brancheaktører om i brancheregi at forhandle og indgå brancheaftaler. 47. I § 59 udgår: »Forskningsministeren eller«, »§ 40, stk. 6, §« og »§ 53 «.

§ 60. Aftaler mellem forskningsministeren eller Telestyrelsen og udbydere af telenet eller teletjenester og andre relevante brancheaktører, jf. § 59, skal indeholde 48. To steder i § 60, stk. 1, udgår: »forskningsministeren eller«.

1) en afgrænsning og præcisering af, hvilke forhold der forudsættes indgået en brancheaftale om og eventuelle minimumskrav til indholdet heraf,

2) forudsætninger vedrørende forhandlingernes samlede forløb, fremdrift og gennemførelse, inklusive en tidsplan for det samlede forhandlingsforløb,

3) en angivelse af deltagerkredsen og af, hvilke parter der har eller i forløbet kan få adgang til at deltage i forhandlingerne om den eller de omhandlede brancheaftaler,

4) bestemmelser, der sikrer, at deltagerne i forhandlingerne forinden indsendelse af aftalen til forskningsministeren eller Telestyrelsen indhenter en afgørelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt aftalen udgør en overtrædelse af konkurrenceloven,

5) bestemmelser, der sikrer, at den myndighed, der indgås aftale med, godkender brancheaftaler i henhold til § 59, forinden disse iværksættes,

6) rammer for offentliggørelse, herunder at brancheaftalerne skal gøres offentligt tilgængelige umiddelbart efter at godkendelse er sket, og

7) bestemmelser der sikrer, at brancheforhandlinger og brancheaftaler i henhold til § 59 holdes adskilte fra andre forhandlinger og aftaler i brancheregi.

§ 60. - - - 49. I § 60, stk. 1, nr. 5, ændres: »den myndighed, der indgås aftale med,« til: »IT- og Telestyrelsen«.

5) bestemmelser, der sikrer, at den myndighed, der indgås aftale med, godkender brancheaftaler i henhold til § 59, forinden disse iværksættes,

§ 61. Udbydere, som i medfør af §§ 42 og 43 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal efter anmodning stille alle nødvendige oplysninger og specifikationer til rådighed for udbydere, der overvejer indgåelse af aftaler om samtrafik. Oplysningerne skal herunder omfatte information om nye samtrafikprodukter og ændringer i eksisterende udbud heraf, der planlægges gennemført i løbet af de næste 6 måneder. Telestyrelsen kan godkende, at oplysninger m.v. omfattet af 1. og 2. pkt. kan tilbageholdes. Oplysninger om nye samtrafikprodukter skal offentliggøres snarest muligt. 50. §§ 61-63 ophæves.

§ 62. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, og som er forpligtede til at give adgang til samtrafik til omkostningsrelaterede priser, jf. § 54, skal udarbejde og offentliggøre standardtilbud på samtrafik.

Stk. 2. Standardtilbud skal være i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Samtidig med offentliggørelsen indsendes standardtilbudene og dokumentation for overholdelse af stk. 2 til Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke standardtilbud der skal udarbejdes, herunder regler om, hvilke enkelte samtrafikprodukter standardtilbudet som minimum skal omfatte, henholdsvis minimumskrav til, hvilke vilkår, priser m.v. standardtilbudet skal indeholde henholdsvis ikke må indeholde, samt inden for hvilke tidsrammer udarbejdelsen af standardtilbud skal ske.

Stk. 5. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse og indsendelse af opdaterede standardtilbud og dokumentation herfor.

§ 63. Aftaler om samtrafik indgået af udbydere omfattet af §§ 42 og 43 indsendes til Telestyrelsen senest 14 dage efter aftalernes indgåelse.

Stk. 2. Alle aftaler eller delaftaler i tilknytning til en aftale om samtrafik er omfattet af kravet om indsendelse i stk. 1.

Stk. 3. Telestyrelsen foranlediger, at de indsendte aftaler samt vilkår og priser for samtrafik fastsat efter § 65, § 67, stk. 3 og 4, og § 70 gøres offentligt tilgængelige. Hvis en aftalepart ved indsendelsen anmoder herom, kan Telestyrelsen bestemme, at dele af en aftale om samtrafik, der indeholder oplysninger af væsentlig kommerciel betydning for aftaleparten, ikke skal være offentligt tilgængelige. Priser for samtrafik og øvrige vilkår af generel betydning skal dog altid gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 4. Telestyrelsen kan uanset reglerne i stk. 3 fastsætte nærmere regler om, at visse aftaler om samtrafik eller dele heraf kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige.

51. Kapitel 17 affattes således:

» Kapitel 17

Forbud mod videregivelse af oplysninger

§ 64. Oplysninger, som en udbyder modtager i forbindelse med anmodning, forhandling eller gennemførelse m.v. af en aftale om samtrafik efter §§ 41-44, må kun bruges til det formål, hvortil de er givet, og må ikke udnyttes i konkurrencemæssigt øjemed. § 64. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder før, under eller efter forhandlinger om aftaler om samtrafik, må udelukkende anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respektere, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, behandles fortroligt. De oplysninger, der modtages, må ikke videregives til anden side, herunder til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere, som herved kunne opnå en konkurrencemæssig fordel.«

53. § 65 affattes således:

§ 65. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning, som en part omfattet af §§ 42-44 vil være berettiget til at afvise. Afvisning kan alene ske med henvisning til, § 65. IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring en aftale om samtrafik, eller hvorvidt der er tale om en anmodning, som en part, omfattet af §§ 42 eller 44, vil være berettiget til at afvise. Afvisning kan alene ske med henvisning til,

1) at anmodningen er fremsat af en part, der ikke har adgang til at påberåbe sig §§ 42-44, jf. regler herom udstedt i medfør af § 46, 1) at anmodningen er fremsat af en part, der ikke har adgang til at påberåbe sig §§ 42 eller 44,

2) at anmodningen ikke vedrører et samtrafikprodukt eller en samtrafikadgang, der er omfattet af denne lovs bestemmelser, jf. §§ 39, 40 og 49, eller 2) at anmodningen vedrører et samtrafikprodukt eller en samtrafikadgang, som den, anmodningen rettes mod, ikke er pålagt at give adgang til,

3) at der, jf. regler fastsat i medfør af § 47, foreligger væsentlige hensyn, der kan begrunde en afvisning. 3) at der, jf. regler fastsat i medfør af § 50, foreligger væsentlige hensyn, der kan begrunde en afvisning.

Stk. 2. Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes senest 1 måned efter, at sagen foreligger fuldt oplyst for Telestyrelsen, og så vidt muligt senest 2 måneder efter, at sagen er forelagt Telestyrelsen. Stk. 2. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt og så vidt muligt senest 4 måneder efter, at en part har indbragt sagen for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 3. Såfremt en part omfattet af §§ 42-44 ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er grundlag for at afvise en anmodning som nævnt i stk. 1 med henvisning til regler fastsat i medfør af § 47, er Telestyrelsen berettiget til at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Stk. 3. Såfremt en part, omfattet af §§ 42 eller 44, ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er grundlag for at afvise en anmodning som nævnt i stk. 1 med henvisning til regler, fastsat i medfør af § 50, er IT- og Telestyrelsen berettiget til at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

Stk. 4. Telestyrelsen kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning, der skal imødekommes, Stk. 4. IT- og Telestyrelsen kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning, der skal imødekommes,

1) udstede påbud til den samtrafikforpligtede part om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, jf. § 51, 1) udstede påbud til den samtrafikforpligtede part om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, jf. §§ 42 eller 44,

2) i situationer, hvor der allerede 3 måneder tidligere skriftligt er fremsat en anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik som nævnt i §§ 42-44, umiddelbart igangsætte mægling, jf. § 67, stk. 1, og herunder udstede påbud til den samtrafikforpligtede part om deltagelse heri, 2) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler samtrafikprodukter i et standardtilbud, der er offentliggjort af den samtrafikforpligtede part, eller samtrafikprodukter i en gældende aftale om samtrafik, indgået af den samtrafikforpligtede part, påbyde denne at give adgang til umiddelbar indgåelse af en aftale om samtrafik på standardvilkår og til standardpriser eller på de vilkår og til de priser, der fremgår af en gældende aftale om samtrafik, samt påbyde igangsætning af samtrafikken, og

3) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler samtrafikprodukter omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller samtrafikprodukter omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, påbyde denne at give adgang til umiddelbar indgåelse af en aftale om samtrafik på standardvilkår og til standardpriser eller på de vilkår og til de priser, der fremgår af en gældende aftale om samtrafik, samt påbyde igangsætning af samtrafikken og 3) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler andre samtrafikprodukter end de i nr. 2 nævnte, og hvor der er enighed om samtrafikprodukterne og den konkrete afvikling af samtrafikken, men uenighed om tilknyttede vilkår eller priser, påbyde den samtrafikforpligtede part at give adgang til umiddelbar igangsætning af samtrafikken under anvendelse af foreløbige vilkår og priser fastsat af IT- og Telestyrelsen.

4) i situationer, hvor der er tale om en anmodning, der omhandler andre samtrafikprodukter end de i nr. 3 nævnte, og hvor der er enighed om samtrafikprodukterne og den konkrete afvikling af samtrafikken, men uenighed om tilknyttede vilkår eller priser, påbyde den samtrafikforpligtede part at give adgang til umiddelbar igangsætning af samtrafikken og foreløbig anvendelse af en af Telestyrelsen tilpasset udgave af vilkår og priser i et gældende standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller en gældende aftale om samtrafik indgået af denne. Samtidig påbegynder Telestyrelsen mægling efter bestemmelserne i §§ 67-70, med henblik på endelig aftaleindgåelse. Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan i stedet for at træffe en afgørelse efter stk. 1 eller i stedet for at iværksætte mægling i medfør af §§ 67 eller 69, henvise spørgsmålet om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, til behandling ved brug af andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer til bilæggelse af tvisten. IT- og Telestyrelsens henvisning af sådanne spørgsmål til løsning ved andre mekanismer forudsætter forudgående samtykke fra sagens parter. Har spørgsmålet ikke fundet en løsning 4 måneder efter henvisningen til afklaring ved andre hensigtsmæssige løsningsmekanismer, træffer IT- og Telestyrelsen af egen drift eller efter anmodning fra en part afgørelse i sagen hurtigst muligt og inden for 4 måneder efter tidspunktet for anmodningen.«

Stk. 5. Indbringelse af sager for Telestyrelsen om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, kan ske 1 måned efter, at anmodning er fremsat, eller så snart afvisning foreligger, over for en part omfattet af §§ 42-44.

§ 66. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en part omfattet af §§ 42-44 er berettiget til at afbryde udveksling af samtrafik, og træffer afgørelse, hvor afbrydelse er foretaget uden forudgående forelæggelse for Telestyrelsen. 53. I § 66, stk. 1, ændres »§§ 42-44« til: »§§ 42 eller 44«

54. § 67 affattes således:

§ 67. Hvis parterne i en samtrafikforhandling ikke 3 måneder efter, at anmodningen om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik skriftligt er fremsat over for en part omfattet af §§ 42-44, er nået til enighed, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen. »§ 67. Hvis IT- og Telestyrelsen i medfør af § 65, stk. 5, beslutter, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger en rimelig anmodning om samtrafik, skal behandles ved mægling, optager IT- og Telestyrelsen straks forhandlinger med parterne med henblik på igangsættelse af mæglingen.

Stk. 2. Hvis anmodningen om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik som nævnt i stk. 1 omhandler samtrafikprodukter, der i vidt omfang svarer til samtrafikprodukter, der er omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part, eller er omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, kan en eller flere af parterne i en forhandling uanset stk. 1 allerede 1 måned efter, at anmodningen om en aftale om samtrafik er fremsat skriftligt, anmode Telestyrelsen om at mægle i sagen, såfremt parterne ikke er nået til enighed. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part omfattet af §§ 42 eller 44 om samtrafikprodukter omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, umiddelbart anmode om indgåelse eller ændring af en aftale herom og anmode IT- og Telestyrelsen om at træffe afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 2, nævnte.

Stk. 3. Telestyrelsen optager straks efter modtagelse af en anmodning om mægling efter stk. 1 eller 2 forhandlinger med parterne med henblik på mægling. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part, der er omfattet af §§ 42 eller 44, om et samtrafikprodukt, der i vidt omfang svarer til et samtrafikprodukt, der er omfattet af et standardtilbud, offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik, indgået af denne, anmode om, at der, samtidig med at mæglingen påbegyndes, træffes afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 3, nævnte.«

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part omfattet af §§ 42-44 om samtrafikprodukter omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, umiddelbart anmode om indgåelse eller ændring af en aftale herom, og anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 3, nævnte.

Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan en part, der ønsker at indgå eller ændre en aftale om samtrafik med en part omfattet af §§ 42-44, om et samtrafikprodukt, der i vidt omfang svarer til et samtrafikprodukt, der er omfattet af et standardtilbud offentliggjort af den samtrafikforpligtede part eller omfattet af en gældende aftale om samtrafik indgået af denne, anmode om, at der, samtidig med at mæglingen påbegyndes, træffes afgørelse svarende til den i § 65, stk. 4, nr. 4, nævnte.

§ 68. En anmodning om mægling kan vedrøre et eller flere samtrafikprodukter. Telestyrelsen kan undervejs i mæglingsforløbet foretage en opdeling af mæglingsanmodningen i delspørgsmål, der kan behandles hver for sig som selvstændige mæglingssager. 55. § 68 ophæves.

56. § 69 affattes således:

§ 69. Såfremt der ikke inden 3 måneder fra det tidspunkt, hvor mæglingsanmodningen er fremsat i medfør af § 67, stk. 1 eller 2, er indgået en aftale om samtrafik mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan en eller flere af parterne anmode Telestyrelsen om at træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår og priser for den omhandlede samtrafik og om igangsætning af denne. »§ 69. Såfremt der ikke inden 4 måneder fra det tidspunkt, hvor mægling er påbegyndt, er indgået en aftale om samtrafik mellem parterne eller opnået enighed om, at en aftale om samtrafik ikke kan indgås, kan IT- og Telestyrelsen af egen drift, eller hvis en eller flere af parterne anmoder IT –og Telestyrelsen herom, træffe afgørelse om fastsættelse af vilkår og priser for den omhandlede samtrafik og om igangsætning af denne.

Stk. 2. Telestyrelsen kan på ethvert tidspunkt fastsætte en kortere eller længere frist end den i stk. 1 angivne for mæglingsperiodens tidsmæssige udstrækning. Mæglingsperioden kan dog ikke forlænges til mere end 6 måneder. Telestyrelsen kan endvidere på ethvert tidspunkt afslutte et mæglingsforløb, såfremt Telestyrelsen skønner, at mæglingsforløbet ikke kan føre til, at parterne indgår en aftale om samtrafik. Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan på ethvert tidspunkt afslutte et mæglingsforløb, såfremt IT- og Telestyrelsen skønner, at mæglingsforløbet ikke kan føre til, at parterne indgår en aftale om samtrafik.«

Stk. 3. Anmodning om fastsættelse af vilkår og priser i medfør af stk. 1 skal fremsættes senest 2 måneder efter afslutningen af den pågældende forgæves mægling.

57. § 70, stk. 1, affattes således:

§ 70. Hvis mægling ikke resulterer i indgåelse af en aftale om samtrafik og en eller flere af parterne, jf. § 69, stk. 1 og 3, anmoder Telestyrelsen om at fastsætte vilkår og priser for samtrafik, træffer Telestyrelsen afgørelse herom senest 2 måneder efter, at anmodning er fremsat. »IT- og Telestyrelsens afgørelse efter § 69, stk. 1, træffes senest 4 måneder efter, at mæglingen er afsluttet.«

§ 70. - - - Stk. 2. Afgørelser som nævnt § 69, stk. 1, træffes på grundlag af reglerne i denne lov samt regler fastsat i medfør heraf om de forpligtelser, der påhviler parter omfattet af §§ 42-44, herunder eventuelle forpligtelser med hensyn til anvendelse af omkostningsrelaterede priser, jf. § 54. 58. I § 70, stk. 2, ændres »omkostningsrelaterede priser, jf. § 54« til: »priskontrol, jf. § 51, stk. 3, nr. 5«.

§ 71. Hvis parterne, efter at anmodning om mægling eller fastsættelse af vilkår og priser for samtrafik er indgivet til Telestyrelsen, opnår enighed om et eller flere vilkår og priser for samtrafik, som er genstand for mæglingsanmodningen efter § 67, stk. 1 eller 2, eller for anmodningen om fastsættelse af vilkår efter § 69, stk. 1, bortfalder Telestyrelsens beføjelser efter § 70, stk. 1, i forhold til det eller de pågældende vilkår eller den eller de pågældende priser. 59. § 71 ophæves.

60. § 72 affattes således:

§ 72. Samtidig med offentliggørelse af standardtilbud og samtidig med indsendelse af regnskaber for de enkelte forretningsområder, jf. § 82, indsendes standardtilbudene og dokumentation for overholdelse af § 62, stk. 2, til Telestyrelsen. »§ 72. IT- og Telestyrelsen kontrollerer, at standardtilbud udfærdiget i medfør af § 51c er i overensstemmelse med de forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 2. Telestyrelsen kontrollerer, at standardtilbud, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Samtidig med offentliggørelse af standardtilbud indsendes standardtilbudene og dokumentation for overholdelse af forpligtelser pålagt i medfør af §§ 51 og 76a til IT- og Telestyrelsen.

Stk. 3. Telestyrelsen kan træffe foreløbig afgørelse med henblik på at sikre overholdelse af § 62, stk. 2, såfremt den part, som er forpligtet til at udarbejde og indsende standardtilbud med tilhørende dokumentation, jf. stk. 1, ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig supplerende dokumentation. Den foreløbige afgørelse har virkning, indtil endelig afgørelse træffes af Telestyrelsen efter § 78, stk. 1, og indtil afgørelsen er udmøntet af den udbyder, der skal udarbejde standardtilbud, jf. § 73, stk. 2. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan træffe foreløbig afgørelse med henblik på at sikre overholdelse af stk. 1, såfremt den part, som er forpligtet til at udarbejde og indsende standardtilbud med tilhørende dokumentation, jf. stk. 2, ikke senest 1 måned efter, at anmodning herom er fremsat af IT- og Telestyrelsen, har fremlagt tilstrækkelig supplerende dokumentation. Den foreløbige afgørelse har virkning, indtil endelig afgørelse træffes af IT- og Telestyrelsen efter § 78, stk. 1, og indtil afgørelsen er udmøntet af den udbyder, der skal udarbejde standardtilbud, jf. § 73, stk. 2.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte foreløbige afgørelser vil bestå i fastsættelse af et midlertidigt standardtilbud. Den foreløbige afgørelse iværksættes på det foreliggende dokumentationsgrundlag. I det omfang dokumentationen fra den samtrafikforpligtede part er ufuldstændig, kan Telestyrelsen fastsætte vilkår og priser skønsmæssigt. Den skønsmæssige fastsættelse af vilkår og priser skal tage udgangspunkt i en eventuel fremlagt ufuldstændig dokumentation og i øvrig dokumentation, som Telestyrelsen er i besiddelse af. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte foreløbige afgørelse vil bestå i fastsættelse af et midlertidigt standardtilbud. Den foreløbige afgørelse iværksættes på det foreliggende dokumentationsgrundlag. I det omfang dokumentationen fra den samtrafikforpligtede part er ufuldstændig, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte vilkår og priser skønsmæssigt. Den skønsmæssige fastsættelse af vilkår og priser skal tage udgangspunkt i en eventuel fremlagt ufuldstændig dokumentation og i øvrig dokumentation, som IT- og Telestyrelsen måtte være i besiddelse af.«

61. § 73, stk. 1, affattes således:

§ 73. Resultatet af Telestyrelsens kontrol, jf. § 72, stk. 2, meddeles den udbyder, der har udarbejdet standardtilbud. Telestyrelsen kan som led heri påbyde ændringer af vilkår og priser i standardtilbud, der strider mod reglerne i denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf, eller som udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. Konkurrencerådets udtalelse efter § 79. »§ 73. Resultatet af IT- og Telestyrelsens kontrol, jf. § 72, stk. 1, meddeles den part, der har udarbejdet standardtilbud. IT- og Telestyrelsen kan som led heri påbyde ændringer af vilkår og priser i standardtilbud, der strider mod forpligtelser, som en part er pålagt i medfør af denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf, eller som udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. Konkurrencerådets udtalelse efter § 79.«

§ 73. - - - 62. I § 73, stk. 2, ændres »udbyder« til: »part«.

Stk. 2. Når endelig afgørelse er truffet efter stk. 1, skal den udbyder, der har udarbejdet standardtilbud, senest en måned efter, at afgørelsen er truffet, udmønte denne i et opdateret standardtilbud.

63. § 74 affattes således:

§ 74. Udbydere, som i medfør af §§ 42 og 43 skal imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal efter anmodning fra Telestyrelsen eller den, der anmoder om samtrafik, dokumentere, at tilbudte eller anvendte vilkår for samtrafik er i overensstemmelse med §§ 52 og 53, og at tilbudte eller anvendte priser for samtrafik er beregnet i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 55. »§ 74. Parter, som er pålagt at give adgang til samtrafik på ikke-diskriminerende vilkår, jf. § 51, stk. 3, nr. 2 eller på gennemsigtige vilkår, jf. § 51, stk. 3, nr. 3, skal efter anmodning fra IT- og Telestyrelsen dokumentere overholdelse af disse forpligtelser ved at stille regnskabsoplysninger, herunder oplysninger om indtægter modtaget fra tredjemand, til rådighed for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 2. Telestyrelsen kan træffe afgørelse om undtagelse fra kravet om afgivelse af dokumentation efter stk. 1 til den part, der anmoder om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik. Stk. 2. Under respekt af offentlighedslovens regler om undtagelse fra aktindsigt kan IT- og Telestyrelsen offentliggøre oplysninger med henblik på fremme af et åbent og konkurrencebaseret marked.

Stk. 3. Med sigte på at kunne fremlægge dokumentation efter stk. 1 skal udbydere, som i medfør af §§ 42 og 43 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om samtrafik, opstille kontraktmæssige samtrafikgrænseflader mellem afdelinger, datterselskaber og lignende. Kontraktmæssige samtrafikgrænseflader skal omfatte vilkår, priser, tekniske forhold m.v. og skal, for så vidt angår nye produkter, opstilles senest samtidig med markedsintroduktionen af disse. Stk. 3. Dokumentation som nævnt i stk. 1 skal fremlægges for IT- og Telestyrelsen umiddelbart efter IT- og Telestyrelsens anmodning herom.«

Stk. 4. Dokumentation som nævnt i stk. 1 og 3 skal fremlægges umiddelbart efter anmodning herom.

Stk. 5. Den, der anmoder om indgåelse eller ændring af en aftale om samtrafik, kan anmode Telestyrelsen om kopi af modtaget materiale efter stk. 1, jf. dog stk. 2.

§ 75. Telestyrelsen fører kontrol med aftaler om samtrafik som nævnt i §§ 42 og 43 og kontrollerer i den forbindelse, at aftaler om samtrafik, som er indsendt til styrelsen, er i overensstemmelse med reglerne i denne lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf. 64. § 75 ophæves.

Stk. 2. I forbindelse med tilsyn efter stk. 1 skal Telestyrelsen gøre en part, der har indgået en aftale om samtrafik med en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester med en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, opmærksom på, om den pågældende aftale stiller parten åbenbart ringere, end anvendelse af standardtilbud eller en gældende aftale om samtrafik ville indebære. Udbydere, som i medfør af §§ 42 og 43 skal imødekomme alle rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik, skal imødekomme anmodninger fra en part, som har indgået en aftale, der stiller parten åbenbart ringere, om umiddelbar udskiftning af denne aftale med en aftale på vilkår og til priser svarende til et standardtilbud eller en gældende aftale om samtrafik.

Stk. 3. Stk. 2, 2. pkt. kan ikke fraviges ved aftale.

Stk. 4. Telestyrelsen skal påbyde ændringer af vilkår i en aftale om samtrafik, såfremt disse udgør en overtrædelse af konkurrenceloven, jf. Konkurrencerådets udtalelse efter § 79.

65. § 76 affattes således:

§ 76. Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 5, og § 58, stk. 5, og ejere af telenets overholdelse af »§ 76. IT- og Telestyrelsen kan behandle sager om overholdelse af denne lovs afsnit IV og regler udstedt i medfør heraf af egen drift eller på baggrund af en klage.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med og træffer afgørelse i sager om udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, og ejere af elektroniske kommunikationsnets overholdelse af

1) § 56, stk. 1-3 og 6, § 57, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1, 2 og 5, § 61, § 62, stk. 1-3, § 63, stk. 1 og 2, § 72, stk. 1, § 74 og § 75, stk. 2, 2. pkt., samt 1) § 41, stk. 2, § 56, stk. 1-3, § 57, stk. 1 og 3, § 58, stk. 1-2, § 64, § 72, stk. 2, § 74, stk. 1 og 3, § 76a, § 82, stk. 1-2 og

2)regler udstedt med hjemmel i § 50, § 56, stk. 4 og 5, § 57, stk. 4 og 5, § 58, stk. 3 og 4, § 62, stk. 4 og 5, og § 63, stk. 4. Stk. 2. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå påbud om overholdelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. 2) regler udstedt med hjemmel i § 50, § 56, stk. 4-5, § 57, stk. 4-5, § 58, stk. 3-4, og § 82, stk. 3.

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 2 kan indgå påbud om overholdelse af de i stk. 2 nævnte bestemmelser.

Stk. 4. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter denne lov og regler fastsat i medfør heraf skal være objektive, transparente, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende.«

66. Efter § 76 indsættes:

»§ 76a. IT- og Telestyrelsen kan i særlige tilfælde og efter forudgående drøftelse med og samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk markedsposition andre forpligtelser end de i § 51 nævnte.«

67. § 79 affattes således:

»Bindende udtalelser fra Konkurrencerådet i samtrafiksager

§ 79. I forbindelse med Telestyrelsens tilsyn med standardtilbud, Telestyrelsens tilsyn med aftaler om samtrafik og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår og priser for samtrafik efter § 70 indhenter Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende standardtilbud eller i de pågældende aftaler om samtrafik, udgør en overtrædelse af konkurrenceloven. § 79. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn med standardtilbud, regnskabsmæssige tilsyn og IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår og priser for samtrafik efter § 69 indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt vilkår, der indgår i de pågældende standardtilbud eller i den pågældende vilkårsfastsættelse, udgør en overtrædelse af konkurrencelovgivningen.

Stk. 2. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 1 senest 1 måned efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for Telestyrelsen. Stk. 2. I forbindelse med IT- og Telestyrelsens regnskabsmæssige tilsyn, jf. stk. 1, indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt der foreligger konkurrenceforvridende krydssubsidiering i strid med konkurrencelovgivningen.

Stk. 3. Udtalelser som nævnt i stk. 1 indhentes i forbindelse med Telestyrelsens afgørelser efter § 69, stk. 1, § 70, stk. 1, § 73, stk. 1, og § 75, stk. 1. Stk. 3. Konkurrencerådet afgiver udtalelse som nævnt i stk. 1 og 2 senest 1 måned efter anmodning herom. Udtalelsen er bindende for IT- og Telestyrelsen.

Stk. 4. Udtalelser som nævnt i stk. 1 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 69, stk. 1, og § 73, stk. 1.

Stk. 5. Udtalelser som nævnt i stk. 2 indhentes i forbindelse med IT- og Telestyrelsens tilsyn efter § 51e og § 82.«

§ 81. Telestyrelsen kan indhente alle oplysninger fra udbydere af telenet eller teletjenester, der er nødvendige med henblik på afgørelse af, om en udbyder må anses for at have en stærk markedsposition, jf. § 45, eller med henblik på indberetninger til Kommissionen. 68. § 81 ophæves.

Stk. 2. Telestyrelsen kan af parterne kræve alt materiale, som skønnes relevant med henblik på tilsyn, mægling, afgørelse eller undersøgelser m.v., herunder udarbejdelse af materiale, forslag til aftale om samtrafik og dokumentation for, at der foreligger konkrete forhold, der gør det rimeligt at afvise anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om samtrafik eller afbrydelse af udveksling af samtrafik.

69. § 82 affattes således:

§ 82. Udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, der har en stærk markedsposition på et givet delmarked, jf. § 45, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af de enkelte forretningsområder. »§ 82. Virksomheder, der udbyder elektroniske kommunikationsnet eller offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, og som nyder særlige eller eksklusive rettigheder til at udbyde tjenester i andre sektorer i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal

Stk. 2. Virksomheder inden for jernbanedrift, forsyningsvirksomheder inden for gas, vand, varme og elektricitet samt kommuner og kommunale fællesskaber og offentlige institutioner i øvrigt, der udbyder telenet eller teletjenester, skal gennemføre en regnskabsmæssig adskillelse af udbudet af telenet eller teletjenester. 1) føre særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i samme grad som det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter blev forestået af et retligt uafhængigt selskab, eller

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om: 2) organiseres, så aktiviteterne vedrørende elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester er strukturelt udskilt.

1) Fra hvilket tidspunkt den regnskabsmæssige adskillelse skal være gennemført. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt virksomhedens samlede årlige omsætning for aktiviteter i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester i Danmark er mindre end 100 mio. kr.

2) Indsendelse af regnskaberne til Telestyrelsen. Stk. 3. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om blandt andet format, hvilken regnskabsmetode, der skal anvendes, og revision.«

3) Regnskabernes udformning og indhold, herunder hvilke regnskabsområder der skal aflægges særskilt regnskab for bl.a. med henblik på at sikre effektiv konkurrence og gennemsigtighed i forbindelse med samtrafik.

4) At regnskaberne skal dokumentere, at de i § 74, stk. 3, nævnte vilkår, priser m.v. i praksis er anvendt i forbindelse med afregning mellem udbyderens egne afdelinger, datterselskaber og lignende.

5) Inddragelse af Konkurrencerådet i sager om vurdering af regnskabsmæssige forhold. Regler herom fastsættes efter drøftelse med erhvervsministeren.

70. § 83 affattes således:

§ 83. En udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der i forbindelse med en aftale om samtrafik med en udbyder fra et andet EU-land eller EØS-land om det i § 39, stk. 1, nr. 1, nævnte samtrafikprodukt finder anledning til at klage, kan indbringe klagen for tilsynsmyndigheden i den anden parts hjemland. »§ 83. Hvis der indbringes klager for IT- og Telestyrelsen i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem en udbyder af offentlige kommunikationsnet eller kommunikationstjenester, der er hjemmehørende her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, skal IT- og Telestyrelsen, såfremt der samtidig er klaget til en udenlandsk tilsynsmyndighed i forbindelse med behandling af klagen efter reglerne i dennes lovs afsnit IV samt regler fastsat i medfør heraf, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU-land eller EØS-land.

Stk. 2. Hvis en klage i forbindelse med en aftale om samtrafik fra en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, indbringes for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen behandle klagen efter reglerne i afsnit IV i denne lov samt regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om behandlingen af klager efter stk. 1.«

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med en aftale om samtrafik mellem en udbyder af offentlige telenet eller teletjenester, der er hjemmehørende her i landet, og en udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, indbringes klager for Telestyrelsen, skal Telestyrelsen, såfremt der samtidig er klaget til en udenlandsk tilsynsmyndighed, koordinere sin indsats med den nationale tilsynsmyndighed i det andet EU-land eller EØS-land inden 6 måneder efter modtagelsen af anmodningen for at finde en løsning. Løsningen på konflikten skal sikre en rimelig balance mellem parternes legitime interesser og være i overensstemmelse med samtrafikreglerne i Danmark og det andet EU-land eller EØS-land.

71. Efter § 83 indsættes:

»Kapitel 20a

Digitale radio- og tv-tjenester

§ 83a. IT- og Telestyrelsen kan efter forhandling med kulturministeren fastsætte regler om forpligtelser for multipleksoperatører til at tilbyde adgang til programmeringsgrænseflader for applikationer (API) og til elektroniske programoversigter (EPG) på redelige, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår, i det omfang det er nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester.

§ 83b. IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om:

1) Krav til udbydere af adgangsstyringstjenester om betingelser for adgang til at anvende adgangsstyringssystemer samt betingelser for udbydernes regnskabsaflæggelse.

2) Vilkår for overdragelse af brugsretten til patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og –produkter hertil.

Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 fastsættes på baggrund af Europa-Parlamentets og Rådets direktivet nr. 2002/19/EF bilag I, del I, jf. artikel 6, stk. 1, med eventuelle senere ændringer af bilaget, jf. artikel 6, stk. 2.

§ 83c. IT- og Telestyrelsen kan gennemføre markedsundersøgelser efter proceduren i kapitel 20b og efter forhandling med kulturministeren træffe afgørelse om at videreføre, ændre eller trække betingelser og vilkår, fastsat i medfør af § 83b, tilbage for udbydere, der ifølge markedsundersøgelsen ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked.

Stk. 2. Beslutning om at ændre eller trække betingelser tilbage, jf. stk. 1, må kun ske, for så vidt sådanne ændringer eller tilbagetrækninger ikke vil have negative følger for:

1) Slutbrugernes adgang til radio- og tv-transmissioner, -kanaler og –tjenester som fastsat i medfør af § 4 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

2) Mulighederne for reel konkurrence på detailmarkederne for digitale tv- og radiospredningstjenester, adgangsstyringssystemer og andre tilhørende faciliteter.

Stk. 3. Samtidig med afgørelse om ændring eller ophævelse af forpligtelser fastsat i medfør af § 83b skal IT- og Telestyrelsen træffe afgørelse om, hvorledes underretningen af parter, der berøres af, at forpligtelser ændres eller ophæves, skal ske. Parter, der berøres heraf, skal underrettes herom i passende tid i forvejen.«

§ 83d. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af §§ 83a og 83b.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af regler fastsat i medfør af §§ 83a og 83b give multipleksoperatører, udbydere af adgangsstyringstjenester og indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og –systemer påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med disse regler.«

§ 84. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om grænseoverskridende mægling. 72. § 84 ophæves, og i stedet indsættes:

»Kapitel 20b

Markedsundersøgelser

§ 84a. IT- og Telestyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum markedsundersøgelser med henblik på at træffe afgørelse efter §§ 21a-21b, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a.

§ 84b. Til brug for de i § 84a nævnte markedsundersøgelser afgrænser IT- og Telestyrelsen relevante markeder tilpasset danske forhold under hensyntagen til Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder og Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen følger procedurer i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 84e, såfremt IT- og Telestyrelsen udpeger markeder, der afviger fra Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder.

§ 84c. IT- og Telestyrelsen analyserer de relevante markeder, der afgrænses efter bestemmelserne i § 84b, med henblik på at vurdere, hvorvidt der er reel konkurrence på disse markeder.

Stk. 2. Markedsanalyserne som nævnt i stk. 1 foretages, hvor det er hensigtsmæssigt, i samarbejde med Konkurrencestyrelsen.

Stk. 3. Markedsanalyserne som nævnt i stk. 1 foretages sammen med tilsynsmyndigheder i andre lande, når Europa-Kommissionen har udpeget et transnationalt marked, med henblik på at foretage en koordineret vurdering af, hvorvidt der er reel konkurrence på dette transnationale marked. .

§ 84d. Hvis en markedsanalyse efter § 84c viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen udpege virksomheder med en stærk markedsposition på det pågældende marked med henblik på at træffe afgørelse efter §§ 21a-21c, § 35, stk. 2, § 51 og § 76a.

Stk. 2. En virksomhed anses for at have en stærk markedsposition, hvis den enten alene eller i fællesskab med andre indtager, hvad der svarer til en dominerende stilling, det vil sige en økonomisk styrkeposition, der giver den magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af konkurrenter, kunder og forbrugere.

Stk. 3. Vurderingen af, om to eller flere virksomheder indtager en kollektivt dominerende stilling på markedet, foretages i overensstemmelse med fællesskabsretten og under hensyntagen til Europa-Kommissionens retningslinjer for markedsanalyser og vurdering af stærk markedsposition samt Bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.

Stk. 4. Når en virksomhed har en stærk markedsposition på et bestemt marked, vil IT- og Telestyrelsen også kunne udpege virksomheden til at have en stærk markedsposition på et nært beslægtet marked, hvis forbindelserne mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere styrker virksomhedens markedsposition.

Stk. 5. Hvis en markedsanalyse efter § 84c viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, skal IT- og Telestyrelsen ophæve alle sektorspecifikke forpligtelser for virksomheder på det pågældende marked.«

§ 84e. IT- og Telestyrelsens iværksættelse af foranstaltninger i medfør af denne lov hindrer ikke Konkurrencerådets muligheder for at foretage supplerende indgreb efter konkurrencelodgivningen. «

73. Efter § 84e indsættes som kapitel 20c:

»Kapitel 20c

Gennemførelse af høring

§ 84f. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om hvilke afgørelser, der skal gøres til genstand for udvidet høring, samt om procedurerne for IT- og Telestyrelsens gennemførelse af udvidet høring, herunder om hvilke dokumenter og oplysninger i afgørelserne, der skal undtages fra offentliggørelse i forbindelse hermed. I proceduren for gennemførelse af udvidet høring skal indgå de procedurer, der er anført i artikel 6 og 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF.«

§ 96.- - - 74. I § 96, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 34, stk. 3-6, § 35, stk. 3,« til: »§ 34, stk. 3-7, § 35, stk. 4,«

5) Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester og udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registres overholdelse af § 27, stk. 2 og 3, § 34, stk. 3-6, § 35, stk. 3, og § 37, samt regler udstedt med hjemmel i § 29, stk. 1, og § 33,

§ 98. Forskningsministeren kan beslutte at nedlægge Telebrugernævnet, såfremt der senest samtidig med nedlæggelsen af nævnet sikres slutbrugerne adgang til at klage over generelle forbrugerforhold i relation til udbud af offentlige telenet og teletjenester til slutbrugere til et privat klage- og ankenævn, godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om Forbrugerklagenævnet eller til et andet offentligt klageorgan. 75. § 98, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Såfremt forskningsministeren i medfør af stk. 1 nedlægger Telebrugernævnet, overføres behandlingen af sager omfattet af det i stk. 1 nævnte private nævn eller offentlige klageorgan. Behandlingen af Telebrugernævnets øvrige sager, jf. § 96, stk. 1 og 2, overføres til Teleklagenævnet. »Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om at overføre behandlingen af sager omfattet af det i stk. 1 nævnte private nævn eller offentlige klageorgans kompetence til dette nævn eller klageorgan fra IT- og Telestyrelsen og Telebrugernævnet. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at behandlingen af Telebrugernævnets øvrige sager, jf. § 96, stk. 1 og 2, overføres til Teleklagenævnet.«

Stk. 3. Telestyrelsens behandling af sager i henhold til § 23, som er omfattet af et privat klagenævns eller andet offentligt klageorgans kompetence, overføres på samme tidspunkt som nævnt i stk. 2 til dette nævn eller klageorgan. 76. § 98, stk. 3 ophæves.

77. § 101 affattes som følger:

§ 101. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over »§ 101. For Teleklagenævnet kan indbringes klager over

1) Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af 1) 1) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af

a) § 15, stk. 1, § 30, stk. 3, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1 og 2, § 36, stk. 1 og 2, a) § 15, stk. 1, § 30, stk. 3 og 4, § 34, stk. 1, § 35, stk. 1-3, § 36, stk. 1 og 2,

b) regler udstedt med hjemmel i § 15, stk. 2, § 29, stk. 2 og 3, § 30, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og b) regler udstedt med hjemmel i § 15, stk. 2 og 3, § 29, stk. 2 og 3, § 30, stk. 2, § 34, stk. 2, og § 36, stk. 3, og

c) vilkår fastsat med hjemmel i regler efter § 30, stk. 2, c) vilkår fastsat med hjemmel i regler efter § 30, stk. 2,

2) Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere efter § 17, stk. 1, og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for sådanne udbydere efter § 17, stk. 2 og 3, og regler udstedt med hjemmel heri, Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter § 19, stk. 1 og 3-7, og regler udstedt med hjemmel heri, Telestyrelsens afgørelser efter § 20, stk. 1 og 4, om forsyningspligtudbyderens ret til finansiering af dokumenterede underskud og Telestyrelsens fastsættelse og opkrævning af bidrag til dækning heraf hos udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, jf. § 20, stk. 4, 2) IT- og Telestyrelsens udpegning af forsyningspligtudbydere efter § 17, stk. 1, og IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for sådanne udbydere efter § 17, stk. 2 og 3, og regler udstedt med hjemmel heri, IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter § 19, stk. 1 og 3-7, og regler udstedt med hjemmel heri, IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 20, stk. 1 og 4, om forsyningspligtudbyderens ret til finansiering af dokumenterede underskud og IT- og Telestyrelsens fastsættelse og opkrævning af bidrag til dækning heraf hos udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, jf. § 20, stk. 4,

3) Telestyrelsens afgørelser om udbydere af betalingstelefoners forpligtelser i medfør af § 21, 3) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af betalingstelefoners forpligtelser i medfør af § 21,

4) Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 5, og § 58, stk. 5, og ejere af telenets overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog § 78, stk. 4, og regler fastsat i medfør heraf, 4) IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende udbydere med stærk markedsposition i detailledet, jf. § 21a,

5) Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af regler udstedt med hjemmel i § 85, 5) IT- og Telestyrelsens afgørelser vedrørende udbydere af faste kredsløb, jf. § 21b

6) Telestyrelsens afgørelser efter § 31, § 35, stk. 4, § 92, stk. 2, og efter regler udstedt med hjemmel i § 88, 6) IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 35, stk. 1 og stk. 2, § 51 og § 76a

7) Telestyrelsens afgørelser om opsættende virkning i sager som nævnt i nr. 1-6, jf. bestemmelsen i § 110 og regler udstedt med hjemmel heri, 7) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, og ejere af telenets overholdelse af reglerne i denne lovs afsnit IV, jf. dog § 78, stk. 4, og regler fastsat i medfør heraf,

8) IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf, i det omfang en sådan klageadgang er fastsat ved lov eller i henhold til lov, samt 8) IT- og Telestyrelsens afgørelser i medfør af regler, udstedt i medfør af §§ 83a og 83b, og afgørelserefter §§ 83c og 83d,

9) IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser i sager som nævnt i nr. 1-8. 9) IT- og Telestyrelsens afgørelser om udbydere af telenet eller teletjenesters overholdelse af regler udstedt med hjemmel i § 85,

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1 anførte forhold skal så vidt muligt foreligge senest 3 måneder efter, at de er forelagt for nævnet. 10) IT- og Telestyrelsens afgørelser efter § 31, § 92, stk. 2, og efter regler udstedt med hjemmel i § 88,

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå et påbud til udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 5, og § 58, stk. 5, ejere af telenet og udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler. Påbud kan derudover omfatte påbud om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, påbud om deltagelse i mægling, påbud om igangsætning af samtrafik, påbud om fortsættelse eller genoptagelse af udveksling af samtrafik, påbud om ændringer af vilkår og priser i standardtilbud eller aftaler om samtrafik, påbud om gennemførelse af efterregulering af samtrafikpriser og påbud om opdeling som nævnt i § 92, stk. 3, jf. § 92, stk. 2. 11) IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med afgørelser i sager som nævnt i nr. 1-8 samt

12) IT- og Telestyrelsens afgørelser med hjemmel i anden lovgivning eller regler fastsat i medfør heraf og IT- og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse med sådanne afgørelser, i det omfang en sådan klageadgang er fastlagt ved lov eller i henhold til lov.

Stk. 2. Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over de i stk. 1 anførte forhold skal så vidt muligt foreligge senest 3 måneder efter, at de er forelagt for nævnet.

Stk. 3. I en afgørelse efter stk. 1 kan indgå et påbud til udbydere af telenet eller teletjenester, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, ejere af telenet og udbydere af betalingstelefoner om overholdelse af gældende regler. Påbud kan derudover omfatte påbud om, at forhandlinger om samtrafik skal indledes, påbud om deltagelse i mægling, påbud om igangsætning af samtrafik, påbud om fortsættelse eller genoptagelse af udveksling af samtrafik, påbud om ændringer af vilkår og priser i standardtilbud eller aftaler om samtrafik, påbud om gennemførelse af efterregulering af samtrafikpriser og påbud om opdeling som nævnt i § 92, stk. 3, jf. § 92, stk. 2.

Stk. 4. Klage efter stk. 1, nr. [4-]6 kan indbringes af

1) den, som IT- og Telestyrelsens afgørelse retter sig til, og de udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, som på tidspunktet for IT- og Telestyrelsens afgørelse agerer på det relevante marked, som afgørelsen vedrører.

§ 103. - - - 78. I § 103, stk. 6, ændres »§ 32, stk. 1-3« til: »§ 32, stk. 1 og 2«

Stk. 6. Staten afholder alle udgifter i forbindelse med nævnets virksomhed. Statens udgifter dækkes af den nummerafgift, der opkræves i medfør af § 32, stk. 1-3, i denne lov.

79. Efter § 106 indsættes:

»Afsnit VIa

Offentliggørelse af afgørelser

§ 106a. IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet sikrer, at de afgørelser, som IT- og Telestyrelsen og Teleklagenævnet træffer i henhold til bestemmelser i denne lov, gøres offentligt tilgængelige.

Stk. 2. Dokumenter og oplysninger i afgørelser, omfattet af stk. 1, kan undtages fra at blive gjort offentligt tilgængelige

1) i medfør af offentlighedslovens regler om undtagelse af dokumenter og oplysninger, eller

2) hvis der gælder særlige regler om undtagelse fra offentlighed i denne lov eller i regler, fastsat i medfør heraf.«

§ 107. Telestyrelsen kan af udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, udbydere af betalingstelefoner og af slutbrugere kræve alle oplysninger og alt materiale, som Telestyrelsen skønner relevant i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lovens regler samt regler fastsat i medfør heraf, samt i forbindelse med undersøgelser m.v. og konkrete afgørelser efter disse bestemmelser, jf. også de særlige regler herom i § 81, § 87, stk. 4, og § 109. 80. I § 107, stk. 1 og 2, indsættes efter »udbydere af betalingstelefoner«: »udbydere af adgangsstyringstjenester, indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og –systemer«.

Stk. 2. Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet og Satellit- og Kabelnævnet kan af udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet, udbydere af informations- eller indholdstjenester, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, udbydere af betalingstelefoner og af slutbrugere kræve alle oplysninger og alt materiale, som nævnene skønner relevant for deres afgørelser vedrørende overholdelse af lovens regler samt regler fastsat i medfør heraf.

81. Efter § 107a indsættes:

§ 107a. IT- og Telestyrelsen udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskellige forhold inden for telesektoren, som IT- og Telestyrelsen skønner er relevante. Formålet er at give slutbrugeren mulighed for at overskue og sammenligne det samlede udbud af telenet og teletjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet (telemarkedsstatistik). »§ 107b. Uanset § 107, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester, ejere af elektroniske kommunikationsnet, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og –registre, tredjemænd som nævnt i § 56, stk.6, og § 58, stk. 5, udbydere af betalingstelefoner og af slutbrugere omfattet af loven indhente oplysninger, med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de udbydere af elektroniske kommunikationsnet og tjenester, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan kræve, at udbydere af telenet og teletjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt i stk. 1. Stk. 2. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.

§ 110. - - - 82. I § 110, stk. 2 og 3, ændres »Telestyrelsen« til: »Formanden for Teleklagenævnet«.

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 tillægge en klage som nævnt i stk. 1 opsættende virkning

1) i forbindelse med afgørelser om at gøre en aftale om samtrafik eller dele heraf offentligt tilgængelige, og

2) når ganske særlige omstændigheder undtagelsesvis taler for at tillægge en afgørelse opsættende virkning.

Stk. 3. Telestyrelsen kan i forbindelse med en afgørelse efter stk. 2, nr. 2, knytte særlige vilkår til en afgørelse om at tillægge en klage opsættende virkning.

§ 110. - - - 83. I § 110, stk. 2, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.

1) i forbindelse med afgørelser om at gøre en aftale om samtrafik eller dele heraf offentligt tilgængelige, og

§ 110. - - - 84. I § 110, stk. 4, udgår: »uanset stk. 1-3«.

Stk. 4. Formanden for Teleklagenævnet kan uanset stk. 1-3 bestemme, at klager over anvendelse af tvangsbøder i konkrete tilfælde skal medføre, at betalingen af tvangsbøderne stilles i bero, indtil nævnets afgørelse foreligger.

§ 111. Undlader udbydere af telenet eller teletjenester, ejere af telenet, udbydere af informations- eller indholdstjenester, udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre, tredjemænd som nævnt i § 56, stk. 6, og § 58, stk. 5, eller udbydere af betalingstelefoner at give de oplysninger, som Telestyrelsen, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet og Satellit- og Kabelnævnet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme et påbud udstedt af de pågældende myndigheder i medfør af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan de pågældende myndigheder pålægge den part, som et påbud retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf. 85. I § 111, stk. 1, indsættes efter »udbydere af betalingstelefoner«: »udbydere af adgangsstyringstjenester, indehavere af den industrielle ejendomsret til adgangsstyringsprodukter og -systemer«.

§ 112. Med bøde straffes 86. I § 112, stk. 1, nr. 1, udgår: »§ 63, stk. 1 og 2,«.

1) den, der overtræder § 15, stk. 3, § 34, stk. 3-6, § 63, stk. 1 og 2, eller § 64,

2) den udbyder af telenet eller teletjenester, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Telestyrelsen, Telebrugernævnet, Teleklagenævnet, Service 900-Nævnet, Radio- og TV-Reklamenævnet eller Satellit- og Kabelnævnet eller fortier forhold af betydning for den pågældende sag, eller

3) den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91.

§ 112. - - - 87. I § 112, stk. 2, indsættes efter »14,«: »25, stk. 4,«.

Stk. 2. I regler fastsat i medfør af §§ 9, 14, 85 og 86 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

§ 2

I Graveloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 393 af 10. juni 1997 om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til »IT- og Telestyrelsens«.

2. Overalt i loven ændres »forstærker- og fordelerskabe« til: »faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester«, og »telenet« til: »elektroniske kommunikationsnet«.

§ 1. Når almenvellet kræver det, kan Telestyrelsen tillade, at der iværksættes ekspropriation efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom med henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe, der indgår i offentlige telekommunikationsnet. 3. I § 1 og § 2, stk. 1, ændres »telekabler« til: »kabler«.

Stk. 2. Ekspropriation i medfør af stk. 1 kan ske til nyanlæg, udvidelse og ændring af nedgravede telekabler og tilhørende forstærker- og fordelerskabe. 4. I § 1, stk. 1, ændres »telekommunikationsnet« til: »elektroniske kommunikationsnet«.

Stk. 3. Anmodning om iværksættelse af ekspropriation efter stk. 1 indgives til Telestyrelsen og kan fremsættes af udbydere af offentlige telenet.

Stk. 4. Telestyrelsen skal ved afgørelser efter stk. 1 blandt andet sikre, at 5. I § 1, stk. 4, ændres »telenet eller teletjenester« til: »elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester«.

1) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor der ikke er andre muligheder for etablering af de i stk. 1 nævnte kabler, som det er rimeligt at henvise til, og

2) ekspropriation alene finder sted i tilfælde, hvor de i stk. 1 nævnte kabler er af væsentlig betydning for udbudet af offentlige telenet eller teletjenester.

Stk. 5. - - -

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

6. I § 1 indsættes som stk. 8:

»Stk. 8. IT- og Telestyrelsens afgørelser efter stk. 1 skal træffes hurtigst muligt og senest 4 måneder efter sagens indbringelse for IT- og Telestyrelsen. Fristen kan kun i ganske særlige tilfælde fraviges.«

§ 2. Udbydere af offentlige telenet kan med vedkommende rettighedshaver indgå aftale om at erhverve rettighed over arealet med henblik på nedgravning af telekabler og opsætning af tilhørende forstærker- og fordelerskabe. Ved enighed med pågældende rettighedshaver om rettighedserhvervelsen afgøres erstatningsspørgsmål i mangel af enighed herom af en voldgiftsret, hvor hver af parterne vælger en voldgiftsmand. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem voldgiftsmændene, træffes afgørelsen ved kendelse afsagt af en opmand udpeget af præsidenten for vedkommende landsret.

Stk. 2. Erstatningsfastsættelsen kan af hver af parterne ved begæring fremsat over for opmanden inden 4 uger fra kendelsen indbringes for vedkommende taksationskommission efter reglerne i § 19 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. I øvrigt finder reglerne i § 26 i den nævnte lov tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Ved taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet, jf. stk. 2, kan taksationskommissionen træffe beslutning om, at den pågældende udbyder af offentlige telenet skal stille et beløb som sikkerhed til dækning af et eventuelt højere erstatningsbeløb fastsat ved dom

§ 3. Telestyrelsen kan fastsætte regler om, i hvilken dybde telekabler skal nedgraves. 7. I § 3 ændres »telekabler« til: »kabler til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«

§ 4. Beskadiges et af udbydere af offentlige telenet ejet telekabel, erstatter skadevolder udbyderens udgifter til udbedring af skaden i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler. 8. I § 4, stk. 1 og 3, og §§ 5-6 ændres »telekabel« til: »kabel til brug for elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester«

Stk. 2. Er skadevolder en privat arealejer, en forpagter af arealet eller ejeren eller forpagterens ansatte eller medhjælp, og sker skaden på den private arealejers eller det forpagtede areal, begrænses erstatningen efter stk. 1. Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilket beløb der maksimalt kan ydes i erstatning.«

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvor en beskadigelse af et telekabel må antages at være forvoldt med forsæt eller grov uagtsomhed.

Stk. 4. Har skadevolderen en forsikring, der dækker skaden helt eller delvis, gælder den i stk. 2 angivne begrænsning af erstatningskravet kun, for så vidt angår den del af kravet, som ikke dækkes af forsikringen.

§ 5. Inden påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller iværksættelse af nogen anden foranstaltning, hvorved et telekabel nedgravet på arealet kan udsættes for forstyrrelse eller beskadigelse, skal bygnings- eller jordarbejdet anmeldes til den pågældende ejer af telekablet. Anmeldelse skal ske inden 8 dage før påbegyndelsen af bygnings- eller jordarbejder eller, for så vidt en pludselig indtrådt begivenhed har nødvendiggjort arbejdets uopholdelige udførelse, snarest muligt og senest samtidig med dets påbegyndelse.

§ 6. Telekabler, der nedlægges i privat ejendom, og i offentlig ejendom, i det omfang disse er optaget i matriklen, med tilhørende forstærker- og fordelerskabe skal tinglyses med tilhørende tinglysningsrids på de berørte ejendomme.

§ 7. Udbydere af offentlige telenet skal have adgang til mod godtgørelsen af den derved forårsagede ulempe og skade at færdes på offentlige og private arealer, i det omfang nedlægning af telekabler eller reparationerne heraf m.v. nødvendiggør dette.

9. Efter § 7 indsættes:

»§ 7a. Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til nedgravning af kabler med tilhørende faciliteter til brug for elektroniske kommunikationsnet eller –tjenester kan kun ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Der skal orienteres om planlagte ændringer, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer.

Stk. 2. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger.«

§ 8. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.

§ 9. Telestyrelsens afgørelse efter § 1, stk. 1, kan indbringes for det i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren nedsatte Teleklagenævn.

10. Efter § 9 indsættes:

»§ 9a. IT- og Telestyrelsen og de tilladelsesudstedende myndigheder kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fra de tilladelsesudstedende myndigheder og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de tilladelsesudstedende myndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.

Stk. 3. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.

§ 9b. IT- og Telestyrelsen kan pålægge den, der ikke afgiver oplysninger i medfør af § 9a, tvangsbøder.

§ 9c. IT- og Telestyrelsen orienterer de tilladelsesudstedende myndigheder om relevante henstillinger, som, Europa-Kommissionen har afgivet efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Rammedirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheders pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.

§ 9d. IT- og Telestyrelsen og de tilladelsesudstedende myndigheder skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.«

§ 3

I masteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 212 af 30. marts 1999 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., foretages følgende ændringer :

1. Overalt i loven ændres »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til »IT- og Telestyrelsens«.

§ 1. Formålet med loven er gennem rammer for fælles udnyttelse af master opstillet til radiokommunikationsformål og opsætning af antennesystemer på bygninger og andre høje konstruktioner at sikre optimal radiokommunikation samtidig med, at det samlede antal master og disses påvirkning af omgivelserne begrænses mest muligt. 2. § 1, stk. 2, nr. 1, affattes således: »Fælles udnyttelse af master m.v., der anvendes til radiokommunikationsformål i elektroniske kommunikationsnet.«

Stk. 2. Loven omfatter:

1) Fælles udnyttelse af master m.v., der anvendes til radiokommunikationsformål.

2) - - -

3) - - -

Stk. 3.- - -

Stk. 6.- - -

§ 2. Ejere af master til radiokommunikationsformål skal imødekomme anmodninger fra andre om fælles udnyttelse af den pågældende mast. Ejere skal i den forbindelse også imødekomme anmodninger om fælles udnyttelse af tilhørende bygninger m.v., i det omfang en sådan fælles udnyttelse er en del af den anmodende parts udnyttelse af masten.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

Stk. 4. - - -

Stk. 5. Anmodning efter stk. 1 forudsætter, at 3. I § 2, stk. 5, nr. 1 og nr. 2 ændres »lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser« til: »lov om radiofrekvenser«.

1) den ansøgende part af Telestyrelsen i medfør af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser er tildelt individuel tilladelse til anvendelse af radiofrekvenser, og at anmodningen vedrører udnyttelse af disse frekvenser, eller

2) den ansøgende part i medfør af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser er undtaget fra kravet om individuel tilladelse.

Stk. 6. - - -

Stk. 7. - - -

Stk. 8. - - -

Stk. 9. Ved udskiftning af master tilhørende forsvaret med henblik på fælles udnyttelse finder stk. 8, nr. 2, ikke anvendelse. 4. I § 2, stk. 9, indsættes efter sidste punktum:

Stk. 10. - - - »Uden overgang af ejendomsretten kan Forsvarsministeriet efter forhandling med den ansøgende part pålægge denne at forestå etableringen af den nye mast og herunder at afholde alle omkostninger forbundet med udskiftningen.«

Stk. 11. - - -

Stk. 12. - - -

§ 7. Forskningsministeren kan fastsætte regler om yderligere betaling end nævnt i §§ 5 og 6 om andre vilkår for fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål og for fælles udnyttelse af bygninger m.v. omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt. Forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, i hvilket omfang bestemmelserne om indsigt i aftaler, tilsyn, mægling, fastsættelse af vilkår, oplysningspligt, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren finder tilsvarende anvendelse på aftaler om yderligere betaling, vilkår m.v. for fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål. 5. I § 7, stk. 1, og § 14 ændres: »lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren« til: »lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet«.

§ 10. Ejere af master, bygninger og konstruktioner omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, skal imødekomme anmodninger om adgang til opsætning af antennesystemer på den pågældende mast, bygning eller konstruktion.

Stk. 2.- - -

Stk. 3.- - -

Stk. 4.- - -

Stk. 5. Placering af antennesystemer som nævnt i stk. 1 forudsætter, at der fra landzone- og bygningsmyndighederne foreligger de nødvendige tilladelser til opsætning af antennesystemer, jf. § 35, stk. 1 og 4, i lov om planlægning, § 16, stk. 1, i byggeloven, og §§ 12 og 13 i denne lov. Placering af antennesystemer som nævnt i stk. 1 på folkekirkens kirkebygninger forudsætter tillige tilladelse fra stiftsøvrigheden. 6. § 10, stk. 5, 2. pkt. affattes således: »Placering af antennesystemer på folkekirkens kirkebygninger eller på kirkebygninger for de anerkendte eller godkendte trossamfund forudsætter tillige tilladelse fra stiftsøvrigheden eller det pågældende trossamfund.«

Stk. 6.- - -

Stk. 9.- - -

7. § 19, stk. 1 affattes således:

§ 19. Landzone- og bygningsmyndighederne samt Telestyrelsen kan af parterne kræve alle relevante oplysninger, som skønnes nødvendige med henblik på behandling af sager efter § 3, stk. 1 og 2, § 8, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 16, stk. 2, og §§ 17 og 18. »§ 19. IT- og Telestyrelsen og landzone- eller bygningsmyndigheden kan af parterne afkræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes nødvendigt med henblik på administrationen af denne lov.«

Stk. 2. Telestyrelsen kan indhente oplysninger hos de i § 16, stk. 1, nævnte indehavere af tilladelser med henblik på offentliggørelse af statistikker over det samlede antal master og antennesystemer.

8. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan fra landzone- og bygningsmyndighederne og tilladelsesindehavere omfattet af loven indhente oplysninger, med henblik på videregivelse af disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU medlemsstater, så disse kan opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. IT- og Telestyrelsen orienterer de landzone- og bygningsmyndigheder og tilladelsesindehavere, der er indhentet oplysninger fra, forud for videresendelse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

9. I § 19 indsættes som nyt stk. 4:

»Stk. 4. Reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven og i lov om offentlighed i forvaltningen gælder ikke for oplysninger, som IT- og Telestyrelsen modtager fra Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, hvis den myndighed, der afgiver oplysningerne, vurderer, at disse ikke skal være offentligt tilgængelige.«

10. Efter § 19 indsættes:

»§ 19a. Afgørelser efter §§ 3, 11 og 15 skal træffes hurtigst muligt, og under alle omstændigheder inden 4 måneder efter, at de nødvendige oplysninger er tilvejebragt.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1, offentliggøres og meddeles samtidig parterne.

§ 19b. Rettigheder, vilkår og procedurer vedrørende generelle tilladelser og brugsret eller tilladelser til fælles udnyttelse af master med tilhørende faciliteter eller adgang til at opsætte antenner på bygninger, konstruktioner og master, der ikke anvendes til radiokommunikationsformål, kan kun ændres i objektivt begrundede tilfælde og på en forholdsmæssigt afpasset måde. Der skal orienteres om planlagte ændringer, og de berørte parter, herunder brugere og forbrugere, skal have en rimelig frist til at fremføre deres synspunkter om de foreslåede ændringer.

Stk. 2. Fristen må kun i særlige tilfælde være mindre end fire uger.

§ 19c. IT- og Telestyrelsen og landzone- og bygningsmyndighederne skal være retligt adskilt og funktionelt uafhængige af udbydere af elektroniske kommunikationsnet, elektronisk kommunikationsudstyr eller elektroniske kommunikationstjenester.

11. Efter § 24 indsættes:

»Kapitel 6a

Harmonisering

§ 24a. IT- og Telestyrelsen orienterer landzone- og bygningsmyndighederne om relevante henstillinger, som Europa-Kommissionen har afgivet efter art. 19, jf. proceduren i art. 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF, om sikring af nationale tilsynsmyndigheder pligt til i videst muligt omfang at følge henstillinger fra Europa-Kommissionen.

§ 4

I markedsføringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17. juli 2000, foretages følgende ændringer:

§ 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. 1. I § 6a indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:

Stk. 2. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler. »Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende. 2. I § 6a, stk. 3, der nu bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 4. Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 2 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en forståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2 fra den erhvervsdrivende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne henvendelser. 3. I § 6a, stk. 4, der nu bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 5. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 2 frabedes. 4. I § 6a, stk. 5, der nu bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

Stk. 6. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 4 og om pligten til at give adgang til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 2. 5. I § 6a, stk. 6, der nu bliver stk. 7, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

§ 5

TV-standardloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 1996 om standarder for transmission af tv-signaler m.v., foretages følgende ændringer :

OOveralt i loven ændres: »Telestyrelsen« til: »IT- og Telestyrelsen« og »Telestyrelsens« til: »IT- og Telestyrelsens«.

2. § 1 affattes således:

§ 1. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler, der er nødvendige for gennemførelsen af De Europæiske Fællesskabers retsforskrifter om standarder for transmission af tv-signaler, herunder regler om: »§ 1. IT- og Telestyrelsen fastsætter regler om:

1) Anvendelse af bestemte transmissionsstandarder ved kabel-, satellit- eller jordbaseret tv-transmission. 1) Krav til foretagender m.v., der har adgang til at udøve programvirksomhed efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og krav til ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet om anvendelse af bestemte standarder ved tv-transmission og -fordeling. Sådanne krav fastsættes, i det omfang gennemførelse af bestemte standarder er gjort obligatoriske af Europa-Kommissionen.

2) Transmission af tv-udsendelser via 100 pct. digitale net, der er åbne for offentligheden. 2) Pligt for ejere og udbydere af elektroniske kommunikationsnet, der er indrettet til fremføring af digitale tv-tjenester, til at sikre, at nettet kan anvendes til fremføring af tv-tjenester og programmer i bredskærmsformat, samt krav til netudbydere om at bevare bredskærmsformat i bredskærm-tv-tjenester og -programmer, som de modtager og fordeler.

3) Teknisk indretning af tv-apparater, digitale dekodere og adgangsstyringssystemer. Krav til fabrikanter og andre, der sælger, udlejer eller på anden måde stiller tv-apparater og digitale dekodere til rådighed om den tekniske indretning af tv-apparater og digitale dekodere.«

4) Krav til betalings-tv-operatører.

5) Vilkår for overdragelse af brugsret til patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og -produkter hertil.

6) Viderefordeling af tv-udsendelser i kabel-tv-anlæg.

Stk. 2. Ved kabel-tv-anlæg forstås i denne lov:

1) Overordnede bredbåndsnet, der fremfører tv-programmer til fællesantenneanlæg.

2) Fællesantenneanlæg med mere end 50.000 tilsluttede husstande.

3. § 2 affattes således:

§ 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i henhold til denne fastsatte regler, herunder om »§ 2. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af § 1.

1) forbud mod salg, udlejning eller anden form for tilrådighedsstillelse af apparater, herunder dekodere og tilbehør til dekodere, hvor det er konstateret, at bestemmelsens krav ikke er overholdt, og Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af regler fastsat i medfør af § 1 give påbud om at bringe forholdene i overensstemmelse med disse regler.

2) pligt for udbydere til at tilbagetage apparater m.v. omfattet af forbud, jf. nr. 1, samt til at tilbagekalde sådanne apparater m.v. Stk. 3. Hvis det konstateres, at der sælges, udlejes eller på anden måde stilles apparater, herunder dekodere og tilbehør til dekodere, til rådighed, der ikke overholder bestemmelser fastsat i medfør af § 1, kan IT- og Telestyrelsen:

Stk. 2. Virksomheder, som fremstiller, sælger, udlejer eller på anden måde stiller apparater m.v. til rådighed, skal til enhver tid give tilsynsmyndigheden adgang til at foretage undersøgelser af de omhandlede apparater m.v. eller udtage eksemplarer af disse til kontrol af overholdelse af de fastsatte regler. 1) nedlægge forbud mod salg, udlejning eller anden form for tilrådighedsstillelse, og

2) give påbud om, at udbydere tilbagetager apparater m.v., der er omfattet af et forbud, jf. nr. 1, samt at udbydere tilbagekalder sådanne apparater.

Stk. 4. Virksomheder, som fremstiller, sælger, udlejer eller på anden måde stiller apparater m.v. til rådighed, skal til enhver tid give IT- og Telestyrelsen adgang til at foretage undersøgelser af de omhandlede apparater m.v. og til at udtage eksemplarer af disse til kontrol af, at bestemmelserne i denne lov og i regler fastsat i medfør heraf overholdes.

Stk. 5. IT- og Telestyrelsen kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant med henblik på administration af denne lov og regler fastsat i medfør heraf.«

§ 3. Telestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelsen af denne lov og de i medfør af loven fastsatte regler. 4. I § 3 ophæves stk. 1 og stk. 3. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan ikke give IT- og Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaven vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om IT- og Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om IT- og Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. Afgørelser truffet af Telestyrelsen efter denne lov og Telestyrelsens sagsbehandling i forbindelse hermed kan påklages til Teleklagenævnet, der er oprettet i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren.

12 bestemmelser mere vises ikke her; hver har sin egen adresse.

Versioner

1. 2003-01-29