Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00145@2003-01-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 4, stk. 2, affattes således:

" Stk. 2 . I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om:

1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,

2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,

3) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,

4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 3,

5) en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1,

6) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3,

7) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65 a, eller

8) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede dokumenter (elektronisk kommunikation) i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne, jf. § 65 b."

2. § 26, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

" Stk. 2 . Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3. I vedtægterne kan det bestemmes, at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 4. Føres aktiebogen af en aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig.

Stk. 5. Er aktiebogen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 og 3 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 3 adgang til den elektroniske aktiebog."

3. I § 28 b indsættes som stk. 4:

" Stk. 4 . Er fortegnelsen efter stk. 2 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 3 ved at give adgang til denne fortegnelse."

4. § 39, stk. 1, nr. 3, affattes således:

"3) overkurs ved emission, jf. § 111, stk. 3, nr. 2."

5. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

" Stk. 3 . Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde) i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf. § 65 b, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde og på kommunikationen i forbindelse hermed."

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

6. I § 65 indsættes som stk. 4:

" Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne."

7. Efter § 65 indsættes:

" § 65 a. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-6.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst for at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder aktionærernes adgang til at deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke aktionærer, som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret, de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78, stk. 1 og 3, finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 6. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

§ 65 b. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2-3. Elektronisk kommunikation kan således anvendes imellem selskabet og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 5 og § 179.

Stk. 2. Af beslutningen efter stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af beslutningen skal det tillige fremgå, hvor aktionærerne kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf. dog stk. 4. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 4. Selvom generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne efter stk. 1, kan kommunikationen dog foregå elektronisk imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom.

Stk. 5. Hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Statstidende, undtagen i de tilfælde der er nævnt i § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt."

8. I § 66, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:

"Fuldmagt til bestyrelsen skal dog gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden."

9. I § 72 indsættes som stk. 3:

" Stk. 3 . Uanset bestemmelserne i § 65 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en generalforsamling, der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes ved fysisk fremmøde."

10. I § 73, stk. 5, indsættes efter "beslutning efter": "§ 65 a, stk. 2, § 65 b, stk. 1 eller 5, eller".

11. § 78 affattes således:

" § 78. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital.

Stk. 2. I de tilfælde, som er nævnt i § 65 a, stk. 2, samt § 65 b, stk. 1 og 5, er det dog tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen.

Stk. 3. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79."

12. § 111, stk. 3, affattes således:

" Stk. 3 . Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til

1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde,

2) overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller

3) andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser."

13. I § 161, stk. 1, ændres "§ 56, stk. 2 og 6," til: "§ 56, stk. 2-3 og 7,".

14. I § 161 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

" Stk. 2 . Er højere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 56, stk. 3, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 65 a, stk. 1 eller 2.

Stk. 3. Er højere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 65 b."

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

15. § 179 affattes således:

" § 179. Hvor det i denne lov er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur efter stk. 1."

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 4, 4. pkt., ændres "omdannelse eller fusion" til: "omdannelse, fusion eller spaltning"

2. I § 33, stk. 1, indsættes efter "i vedtægterne": ", jf. dog § 34"

3. § 34, stk. 1, affattes således:

" § 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning,

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, eller

6) anpartshaverne som led i en spaltning ikke modtager stemmer, anparter eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab,

er kun gyldig, hvis den tiltrædes af samtlige anpartshavere."

4. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

5. Efter § 67 indsættes i kapitel 10:

§ 67 a. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring efter § 33, stk. 1, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs anpartshavere. Anpartshaverne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Aktieselskabslovens §§ 6 a-6 c, § 33, stk. 1, og §§ 134-134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Hvis en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt."

6. I § 75, stk. 1, 1. pkt ., indsættes efter "fusionsplaner": ", spaltningsplaner", og efter "§ 65" indsættes: "og § 67 a", og i 2. pkt. indsættes efter "fusionsplaner,": "spaltningsplaner,", og efter "§ 65" indsættes: "og § 67 a".

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2003.

Stk. 2. Aktieselskaber, som inden lovens ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. § 65 a, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 65 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal senest den 1. oktober 2004 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning

Det er regeringens mål at tilpasse selskabslovene til den teknologiske udvikling og at lette virksomhedernes administrative byrder. Regeringen har derfor i sin handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser fra august 2002 igangsat en modernisering af selskabslovgivningen under overskriften "frihed under ansvar". Lovforslaget skal ses som første etape i denne regelforenkling og modernisering af selskabslovene.

Derudover udspringer lovforslaget af regeringens ønske om at give selskaber mulighed for at styrke aktionærdeltagelsen - det aktive ejerskab - navnlig i aktieselskaber med en større ejerkreds.

Lovforslaget indeholder en række ændringer i selskabslovene vedrørende:

Aktionærers adgang til aktiebogen, jf. § 1, nr. 2.

Anvendelse af elektroniske medier ved afholdelse af bestyrelsesmøde i aktieselskaber (elektronisk bestyrelsesmøde), jf. § 1, nr. 5.

Elektronisk deltagelse i generalforsamling i aktieselskaber (elektronisk generalforsamling), jf. § 1, nr. 7.

Anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem aktieselskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation), jf. § 1, nr. 7.

Fuldmagter til bestyrelsen i aktieselskaber skal vedrøre en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden, jf. § 1, nr. 8.

Spaltning af anpartsselskaber, jf. § 2, nr. 5.

Endvidere indeholder lovforslaget nogle mindre præciseringer af gældende regler i aktieselskabsloven.

Det har i forbindelse med lovforslaget været overvejet at ændre på reglerne om lån m.v. til moderselskaber for bl.a. at skabe bedre rammebetingelser og vækstmuligheder for selskaberne, dog under hensyntagen til selskabets kreditorer. Regulering af området omhandler imidlertid meget komplicerede forhold, som har gjort det vanskeligt at leve op til målsætningen, hvorfor spørgsmålet i stedet vil blive taget op på et senere tidspunkt. Gældende lovgivning og praksis på området er herefter, at danske selskaber kun kan yde lån til moderselskaber, der er hjemmehørende i EU/EØS, og som har en retsform svarende til 1. selskabsdirektiv, dvs. aktieselskaber, anpartsselskaber og kommanditaktieselskaber. I det omfang virksomhedskontoordninger (cash pool) efter de gældende aktionærlånsregler konkret vurderes at være forretningsmæssigt begrundet, vil danske selskaber også kunne deltage i sådanne ordninger.

2. Forslagets baggrund og indhold

2.1. Ændringer af aktieselskabsloven som følge af den teknologiske udvikling og øvrige ændringer til fremme af aktivt ejerskab (elektronisk generalforsamling m.v.)

2.1.1. Baggrund

De foreslåede bestemmelser om elektronisk generalforsamling m.v. tilsigter at tilpasse aktieselskabsloven til den teknologiske udvikling og skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Med lovforslaget kan aktieselskaber selv fastlægge, inden for lovens rammer, om og i hvilket omfang de vil anvende informationsteknologi i forbindelse med selskabets kommunikation med aktionærerne samt i forbindelse med generalforsamlinger og bestyrelsesmøder.

For at kunne gøre sig gældende i den internationale konkurrence er det væsentligt, at danske selskaber får mulighed for at øge anvendelsen af moderne informationsteknologi og opnå de fordele, som dette kan give. Den moderne informationsteknologis muligheder for effektiv og hurtig kommunikation må antages at gøre det attraktivt at anvende denne teknologi, uanset om selskaberne er børsnoterede eller ikke-børsnoterede, og uanset om de er store eller små. Selv i selskaber med få aktionærer vil anvendelse af informationsteknologi frembyde store fordele i form af større fleksibilitet og mulighed for at nedbringe selskabernes og aktionærernes omkostninger.

Derudover udspringer lovforslaget af regeringens ønske om at give selskaber mulighed for at styrke aktionærdeltagelsen - det aktive ejerskab - navnlig i aktieselskaber med en større ejerkreds. Et væsentligt tema i den selskabsretlige debat i dag handler om corporate governance eller "selskabsstyring". Et centralt element i corporate governance debatten er bl.a., hvorledes det bedst sikres, at generalforsamlingens rolle og funktionsmåde understøtter det aktive ejerskab. Corporate governance handler bl.a. om de mål, et selskab styres efter, og de overordnede principper og strukturer, der regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet, ejere og andre interessenter (medarbejdere, kreditorer, leverandører, kunder og lokalsamfund m.v.).

Det helt centrale forum for aktionærernes udøvelse af aktivt ejerskab er selskabets generalforsamling. I dag afholdes generalforsamlingen sædvanligvis som et fysisk møde på selskabets hjemsted. I selskaber med en større eller spredt ejerkreds kan det fysiske fremmøde på generalforsamlingen være en barriere for private eller mindre aktionærer, som bor i andre landsdele eller i udlandet. Det kan særligt for mindre aktionærer betyde, at det er relativt dyrt at deltage i generalforsamlingen. Hvis kun få aktionærer møder på generalforsamlingen, og de fremmødte i øvrigt ikke er repræsentative for aktionærkredsen, kan det blive vanskeligt for generalforsamlingen at udfylde sin funktion som et forum for udøvelse af aktionærindflydelse og kommunikation med ledelsen. Anvendelse af moderne informationsteknologi kan være et middel til at motivere aktionærerne til at gøre deres indflydelse gældende, idet anvendelse af informationsteknologi kan gøre det lettere og billigere at deltage i generalforsamlingen. Dette vil kunne bidrage til at fastholde generalforsamlingen som et egentligt beslutningsforum.

Institutionelle investorer kan desuden som følge af spredningen af deres investeringer have svært ved at deltage aktivt gennem fremmøde på generalforsamlingerne i alle de selskaber, som de investerer i. Udviklingen går i retning af, at institutionelle investorer i højere grad end tidligere ønsker at udnytte deres aktionærbeføjelser aktivt. For at tiltrække kapital, herunder fra udenlandske investorer, er det derfor vigtigt, at selskaberne kan tilbyde en effektiv, let og billig måde at udøve aktivt ejerskab på.

Herudover kan forslaget om, at selskabets aktiebog kan gøres tilgængelig for aktionærerne, have betydning for aktionærer og investorers interesse for at investere i selskabet. Samlet må forslaget forventes at styrke aktiekulturen i Danmark og bidrage til en positiv effekt på aktiemarkedet.

Forslaget om elektronisk generalforsamling bygger bl.a. på de svar, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget i forbindelse med en undersøgelse i foråret 2002. Styrelsen kontaktede en række interesseorganisationer og større danske aktieselskaber for at undersøge interessen for, at der indføjes bestemmelser i aktieselskabsloven om afholdelse af elektronisk generalforsamling. Undersøgelsen viste bl.a., at et overvejende flertal ønskede, at der indføjes en udtrykkelig hjemmel til, at generalforsamling kan afholdes elektronisk som et frivilligt alternativ til den traditionelle fysiske generalforsamling.

Forslaget skaber endvidere de lovgivningsmæssige rammer til, at selskaberne fuldt ud kan anvende informationsteknologi til at lette kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne samt mellem selskabets aktionærer. Dette er i overensstemmelse med Nørby-udvalgets anbefaling i rapporten om corporate governance i Danmark, som er i tråd med OECD’s principper for corporate governance fra 1999.

Der er på såvel EU-plan som i øvrige lande en øget interesse for spørgsmålet om anvendelse af moderne informationsteknologi i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne. Europa-Kommissionen nedsatte i september 2001 en ekspertgruppe, High Level Group of Company Law Experts, som fik til opgave at undersøge mulighederne for forenkling og modernisering af selskabsretten på europæisk plan. Ekspertgruppen fik siden udvidet sit mandat til også at behandle corporate governance og revisorspørgsmål set i lyset af Enron-sagen. Ekspertgruppens rapport blev offentliggjort den 4. november 2002.

Rapporten indeholder en række anbefalinger, som vedrører aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab. Ekspertgruppen peger i kapitel 3 på, at aktionærernes muligheder for at udøve aktivt ejerskab bør styrkes. Ekspertgruppen anbefaler som et middel til at styrke aktivt ejerskab, at selskaberne bruger elektroniske medier i kommunikation med aktionærerne og i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse. De foreslåede ændringer af aktieselskabsloven som følge af den teknologiske udvikling og øvrige ændringer til fremme af aktivt ejerskab (elektronisk generalforsamling m.v.) er i tråd med ekspertgruppens anbefalinger.

Behovet for let og billigt at kunne udøve aktivt ejerskab afspejles også af, at en række lande er i gang med eller har gennemført en tilpasning af selskabslovgivningen til anvendelse af moderne informationsteknologi. I Finland og i nogle stater i USA er der f.eks. indført hjemmel til at afholde elektronisk generalforsamling. Derudover overvejes det for øjeblikket i Sverige, Tyskland, Frankrig og Storbritannien, om der skal indføres mulighed for en større grad af anvendelse af informationsteknologi i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne.

Der er ikke foreslået tilsvarende ændringer i anpartsselskabsloven, da det fremgår udtrykkeligt af anpartsselskabslovens § 28, stk. 1, at anpartshaverne, hvis de alle er enige herom, kan træffe beslutning om at udøve deres ret til at træffe beslutning i selskabet på anden måde end på generalforsamlingen.

2.1.2. Indhold

2.1.2.1. Elektronisk generalforsamling og elektronisk bestyrelsesmøde

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 65 udøves aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet på generalforsamlingen. Aktionærerne har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Af aktieselskabslovens § 68 fremgår, at generalforsamlingen skal afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted.

De nævnte bestemmelser stammer fra en tid, hvor elektroniske medier ikke fandtes eller ikke var udbredt i samme omfang som i dag. Det har derfor været diskuteret i den juridiske litteratur, om bestemmelserne forudsætter, at generalforsamlingen skal afholdes ved fysisk fremmøde (fysisk generalforsamling).

For at der ikke skal være tvivl om retstilstanden, foreslås det, at der i aktieselskabsloven indsættes en udtrykkelig hjemmel i § 65 a, som giver mulighed for, at aktionærerne kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen (elektronisk generalforsamling). Afgørende for, om en generalforsamling kan betegnes som en elektronisk generalforsamling er således, at de pågældende aktionærer udøver deres forvaltningsmæssige beføjelser det vil sige retten til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen ved anvendelse af elektroniske medier uden at være fysisk til stede, f.eks. via telefon, internet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet.

Uden for bestemmelsen falder herefter de tilfælde, hvor aktionærer, som ikke deltager i generalforsamlingen, eller andre end de i loven opregnede personer blot overværer generalforsamlingen via elektroniske medier. Uden for bestemmelsen falder endvidere de tilfælde, hvor elektroniske medier blot anvendes som hjælpemidler ved afholdelse af en fysisk generalforsamling. Som eksempel herpå kan nævnes en generalforsamling, der afholdes samtidig på flere forskellige lokaliteter, som er indbyrdes forbundet via storskærme, hvor aktionærerne personligt eller via en fuldmægtig skal være fysisk til stede for at deltage i generalforsamlingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 65 a indeholder en udtrykkelig hjemmel til, at generalforsamling foruden den traditionelle fysiske generalforsamling kan afholdes som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Ved en delvis elektronisk generalforsamling afholdes der et fysisk møde ligesom ved en traditionel fysisk generalforsamling, suppleret med mulighed for, at aktionærer kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede.

Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling afholdes der ikke noget fysisk møde, idet aktionærerne udelukkende deltager elektronisk i generalforsamlingen.

Indførelse af elektronisk generalforsamling indebærer, at generalforsamlingen ændrer karakter i forhold til den traditionelle fysiske generalforsamling. Dette er navnlig tilfældet ved fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indførelse af delvis elektronisk generalforsamling er mindre indgribende for aktionærerne, da de som nævnt fortsat har mulighed for at deltage i et fysisk møde på generalforsamlingen. Det foreslås derfor, at bestyrelsen kan beslutte at indføre delvis elektronisk generalforsamling, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Herved opnås den størst mulige fleksibilitet for selskaberne samtidig med, at aktionærernes interesser tilgodeses.

Ved fuldstændig elektronisk generalforsamling ændrer generalforsamlingen derimod i høj grad karakter, eftersom deltagelse i generalforsamlingen alene kan ske elektronisk. For nogle aktionærer vil indførelsen af fuldstændig elektronisk generalforsamling medføre fordele, mens andre aktionærers forhold vanskeliggøres. De krav, der stilles til vedtagelsen heraf, skal derfor tage rimeligt hensyn til begge parter. Det foreslås på denne baggrund, at kompetencen til at træffe beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling tillægges generalforsamlingen, og at der stilles særlige krav til beslutningen herom af hensyn til de aktionærer, som måtte være imod forslaget, ligesom beslutningen skal optages i vedtægterne.

Til vedtagelse af beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling foreslås det således, at beslutningen skal være tiltrådt af det sædvanlige flertal til vedtægtsændring efter aktieselskabslovens § 78, det vil sige to tredjedele af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital, kombineret med en ny regel om blokerende mindretal, hvorefter aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital kan blokere for forslaget ved at stemme imod. De nævnte bestemmelser finder anvendelse, når fuldstændig elektronisk generalforsamling indføres som en fast ordning i selskabet. Bestemmelserne er derfor ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige aktionærer konkret har givet samtykke hertil.

Det foreslås, at det overlades til selskaberne selv udfra en nærmere vurdering af det enkelte selskabs behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til det anvendte system for at opnå fornøden sikkerhed. Det er ikke fundet hensigtsmæssigt i loven at lægge sig fast på bestemte teknologiske løsninger til opfyldelsen af de sikkerhedsmæssige krav, bl.a. fordi behovet vil variere meget fra selskab til selskab og fra situation til situation. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling sker så hurtigt, at regler herom hurtigt kan blive forældede.

I stedet præciseres det i lovforslaget, at det er en forudsætning for afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, at selskabets bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at aktionærerne uhindret kan udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på generalforsamlingen. Endvidere skal det anvendte system på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke aktionærer som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne. Der gælder således de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling.

Som en konsekvens af, at der med lovforslaget skabes udtrykkelig lovhjemmel til at afholde elektronisk generalforsamling, foreslås det samtidig, at der i aktieselskabslovens § 56 skabes en udtrykkelig hjemmel til at afholde elektroniske bestyrelsesmøder i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Forslaget har bl.a. til formål at tilgodese et voksende behov for at afholde elektroniske bestyrelsesmøder som følge af og for at fremme en øget internationalisering i aktieselskabers bestyrelser.

Samtidig åbnes der mulighed for, at repræsentantskabet hvis der er nedsat et sådant i selskabet i henhold til aktieselskabslovens § 59, stk. 1 kan beslutte at afholde elektroniske repræsentantskabsmøder i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen af repræsentantskabets hverv, jf. henvisningsreglen i § 59, stk. 4, hvorefter reglerne om bestyrelsen tilsvarende gælder for repræsentantskabet.

2.1.2.2. Elektronisk kommunikation i øvrigt imellem selskabet og aktionærerne

De gældende regler i aktieselskabsloven indeholder en række formkrav til kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne samt til udformning og fremlæggelse af dokumenter om selskabets forhold. Disse bestemmelser stammer fra en tid, hvor elektronisk kommunikation ikke fandtes eller ikke var udbredt i samme omfang som i dag. Bestemmelserne kan derfor give indtryk af, at formkravene kun kan opfyldes ved at anvende papirbaseret kommunikation og ved at fremlægge fysiske dokumenter.

For at der ikke skal være tvivl om retstilstanden, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel i aktieselskabslovens § 65 b til, at generalforsamlingen i vidt omfang kan beslutte at anvende elektroniske dokumenter og elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation). Af beslutningen skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Beslutningen skal optages i vedtægterne, hvis elektronisk kommunikation indføres som en fast ordning i selskabet. Det foreslås, at beslutning herom kan træffes af generalforsamlingen med samme flertal som ved indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling, der er omtalt ovenfor. Selvom der ikke er indført elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne som en fast ordning i selskabet, kan kommunikationen dog foregå elektronisk imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom.

Endvidere foreslås det, at der i aktieselskabslovens § 179 indsættes en udtrykkelig hjemmel til, at aktieselskabslovens underskriftskrav kan opfyldes ved at anvende en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

2.1.2.3. Aktionærernes adgang til aktiebogen, elektronisk storaktionærfortegnelse og fuldmagter til bestyrelsen

Efter de gældende regler skal bestyrelsen føre en fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog), jf. aktieselskabslovens § 25, stk. 1. I aktiebogen findes oplysninger om selskabets ejerforhold, hvis aktionærerne har ladet sig notere heri. Efter de gældende regler er aktiebogen ikke tilgængelig for selskabets aktionærer. Selskabet skal herudover føre en fortegnelse over storaktionærer. Fortegnelsen er tilgængelig på selskabets kontor for bl.a. offentlige myndigheder og aktionærer, jf. aktieselskabslovens § 28 a og § 28 b.

Det kan være af stor betydning for aktionærerne at have aktuel viden om de nærmere ejerforhold i selskabet, specielt i de tilfælde hvor der er tale om aktionærer eller grupperinger af aktionærer, der vil kunne udøve væsentlig indflydelse på selskabets beslutninger, f.eks. ved organisering af stemmer forud for generalforsamlingen. Det foreslås derfor, at det i vedtægterne kan bestemmes, at aktiebogen skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på elektronisk medie. Lovforslaget indfører derudover en mulighed for at føre storaktionærfortegnelsen udelukkende i elektronisk form og gøre fortegnelsen tilgængelig i elektronisk form.

Efter den gældende bestemmelse i § 66 kan et selskabs bestyrelse indsamle fuldmagter fra aktionærerne. Dette kan f.eks. ske ved, at bestyrelsen en gang om året udsender en fuldmagtsblanket, på hvilken den enkelte aktionær kan give bestyrelsen fuldmagt til at stemme på sine vegne i en periode på op til 12 måneder. Bestyrelsens indsamling af sådanne såkaldte blanco-fuldmagter kan imidlertid være betænkelig, idet aktionæren derved ikke altid opnår mulighed for at tage stilling til de konkrete dagsordenspunkter. Dette kan indebære, at bestyrelsen i realiteten kan få fuldmagt til at stemme for forslag, som er ukendt for aktionæren, og som i konkrete tilfælde kan stride mod aktionærens interesser.

Ud fra et ønske om at styrke det aktive ejerskab, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i aktieselskabslovens § 66, stk. 2, 3. pkt., hvorefter en fuldmagt til selskabets bestyrelse kun kan gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Herved sikres det, at aktionæren udfra den konkrete dagsorden tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at give bestyrelsen fuldmagt.

2.2. Spaltning af anpartsselskaber

2.2.1. Baggrund

Ved lov nr. 1060 af 23. december 1992 om ændring af aktieselskabsloven m.fl. love blev det muligt at spalte et aktieselskab. Disse bestemmelser blev udformet inden for rammerne af 6. selskabsdirektiv af 17. december 1982 (82/891/EØF) om spaltning af aktieselskaber.

I det lovforberedende arbejde forud for lov nr. 1060 afstod Industriministeriets Selskabsretspanel fra at tage stilling til, om der også burde gives regler om spaltning af anpartsselskaber, jf. Industriministeriets betænkning nr. 1229, februar 1992. Resultatet blev, at der ikke blev indført spaltningsregler i anpartsselskabsloven. Dette var begrundet i de typiske forhold omkring brugen af anpartsselskabsformen, dvs. mindre virksomheder, snæver ejerkreds, mindre kapitalkrav. Hertil kom, at spaltning indirekte ville blive gjort mulig. Et anpartsselskab vil imidlertid være nødt til at omdanne sig til aktieselskab, inden spaltning kan finde sted. Det er en forholdsvis simpel proces, som dog forudsætter, at aktieselskabslovens kapitalkrav er opfyldt. Foretrækker et selskab efter spaltningens gennemførelse at fortsætte driften i anpartsselskabsformen, er det muligt at omdanne selskabet til anpartsselskab på ny.

I årene siden 1993 har der været tilkendegivet en stigende interesse blandt anpartsselskaber for at kunne benytte sig af muligheden for strukturtilpasning ved spaltning. Forslaget om at muliggøre spaltning af anpartsselskaber imødekommer dette ønske, så denne selskabsform også får et direkte anvendeligt, fleksibelt redskab til strukturtilpasninger i forbindelse med udskillelse af f.eks. en del af en virksomhed.

2.2.2. Indhold

Lovforslaget indfører regler om spaltning i anpartsselskabsloven, så anpartsselskaber slipper for besværet med at omdanne sig til aktieselskab med den derved øgede økonomiske belastning, som led i en organisatorisk strukturtilpasning. Aktieselskabslovens regler om spaltning finder efter forslaget tilsvarende anvendelse for anpartsselskaber.

3. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Andelsselskaber, Datatilsynet, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Energistyrelsen, Entreprenørforeningen, Erhvervs- og Boligstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, HK Handel, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Magistrat, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Realkreditrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsadvokaturen, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Skibsværftsforeningen, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet og Værdipapircentralen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslagets bestemmelser om ændring af aktieselskabsloven som følge af den teknologiske udvikling og øvrige ændringer til fremme af aktivt ejerskab (elektronisk generalforsamling m.v.) skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

Lovforslagets bestemmelser om spaltning af anpartsselskaber vil medføre en engangsudgift for staten på 65.000 kr. til ændring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Udgiften hertil forventes at kunne afholdes inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget må som helhed vurderes at have en positiv betydning for erhvervslivet generelt, idet lovforslaget skaber klarhed over retstilstanden på området og indeholder en række muligheder for selskaberne, som har til formål at skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet og at tilpasse lovgivningen til internationaliseringen.

De foreslåede bestemmelser vedrørende elektronisk generalforsamling, elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk kommunikation m.v. vil kunne medføre administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men disse vil ikke være en følge af lovforslaget, men af beslutningen om at anvende de muligheder, som lovforslaget indeholder. Hvis selskaberne vælger at indføre elektronisk generalforsamling, vil der være omkostninger til it-systemer m.v. Der vil dog typisk i det væsentlige være tale om en engangsudgift, som i et vist omfang vil modsvares af besparelser på afholdelse af generalforsamling og på kommunikation imellem selskabet og aktionærerne.

De administrative konsekvenser af lovforslaget for erhvervslivet har gennem Økonomi- og Erhvervsministeriet i november 2002 været vurderet af et fokuspanel. Fokuspanelet har vurderet muligheden for elektronisk generalforsamling, elektronisk kommunikation og elektronisk bestyrelsesmøde, som kan påvirke selskabernes administrative arbejde.

Vurderingen adskiller sig fra de typiske fokuspanelvurderinger, idet der er tale om frivillige ordninger, mens fokuspanelerne normalt vurderer de forventede konsekvenser af love og lovændringer, som det er obligatorisk for selskaberne at følge. Det betyder, at de selskaber der har svaret, at de vil blive berørt administrativt af lovforslaget, har svaret ud fra en formodning om, at de vil benytte sig af mulighederne, men dette kan i praksis vise sig ikke at blive aktuelt.

Lovforslagets mulighed for elektronisk generalforsamling m.v. omfatter kun aktieselskaber svarende til ca. 37.000 selskaber (for anpartsselskaber findes lovhjemlen hertil allerede i den gældende anpartsselskabslov). Fokuspanelvurderingen er baseret på interview med 82 selskaber (unoterede aktieselskaber og børsnoterede aktieselskaber).

Et overordnet resultat af undersøgelsen er, at relativt få selskaber vil blive administrativt berørt af lovforslaget. 17 selskaber ud af 82 forventer at blive administrativt berørt af lovforslagets bestemmelser om elektronisk generalforsamling, elektronisk kommunikation og elektronisk bestyrelsesmøde. På samfundsniveau svarer det til, at ca. 7.700 selskaber vil blive administrativt berørt af lovforslaget. Grundet statistisk usikkerhed som følge af det lille antal observationer er ordningernes byrdetal på samfundsniveau ikke indeholdt i undersøgelsen.

65 pct. af de 17 berørte selskaber forventer ikke øgede administrative byrder ved lovforslaget.

29 pct. af de aktieselskaber, der berøres af lovforslaget, forventer at få væsentlige omstillingsbyrder svarende til i gennemsnit 5 timer.

38 pct. af de berørte selskaber vurderer, at de vil få løbende administrative lettelser som følge af denne del af lovforslaget. På samfundsniveau svarer dette til ca. 1900 selskaber. Selskaberne har ikke kunnet kvantificere lettelserne yderligere.

Det kan tilføjes, at selskaberne har givet en række generelle kommentarer til lovforslaget. Flere selskaber er positivt stemt over for forslaget, også selvom de ikke forventer at udnytte mulighederne for elektronisk generalforsamling m.v. på kort sigt.

6. Konsekvenser for miljøet

Lovforslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets bestemmelser om ændring af aktieselskabsloven som følge af den teknologiske udvikling og øvrige ændringer til fremme af aktivt ejerskab (elektronisk generalforsamling m.v.) indeholder ikke EU-retlige aspekter. Den rapport, som den af Europa-Kommissionen nedsatte High Level Group of Company Law Experts har offentliggjort den 4. november 2002, indeholder dog en række anbefalinger vedrørende aktionærernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab, jf. punkt 2.1.1. ovenfor.

Lovforslagets bestemmelser om spaltning af anpartsselskaber er ikke omfattet af 6. selskabsdirektiv af 17. december 1982 (82/891/EØF) om spaltning af aktieselskaber.

8. Oversigt over konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Ændring af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens it-system til registrering af anpartsselskabers spaltning vil medføre en engangsudgift for staten på 65.000 kr., som forventes at kunne afholdes inden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens egne rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Adgang til at afholde billigere generalforsamlinger og bestyrelsesmøder. Udgifter til at udvikle eller indkøbe systemer til afholdelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk bestyrelsesmøde.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Løbende administrative lettelser for det enkelte aktieselskab i forbindelse med elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation m.v. Mulighed for at spalte anpartsselskaber uden først at omdanne selskabet til aktieselskab reducerer selskabernes administrative byrder. Omstillingsbyrder for aktieselskaber som vælger elektronisk generalforsamling m.v.

Miljømæssige konsekvenser Nej Nej

Administrative konsekvenser for borgerne Lettere adgang til at udøve aktivt ejerskab i aktieselskaber. Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten. Der henvises til bemærkningerne til pkt. 7 ovenfor.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af aktieselskabslovens § 4, stk. 2 , er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, og § 1, nr. 7.

Forslagets § 1, nr. 2, indeholder hjemmel til at fastsætte i selskabets vedtægter, at aktionærerne skal have adgang til aktiebogen (§ 26, stk. 3). Forslagets § 1, nr. 7, indeholder hjemmel til at fastsætte bestemmelser i selskabets vedtægter om elektronisk deltagelse i generalforsamling (§ 65 a) samt om elektronisk dokumentudveksling i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (§ 65 b). De øvrige numre i den gældende § 4, stk. 2, videreføres med redaktionelle ændringer.

Til nr. 2

Efter aktieselskabslovens § 25, stk. 1, skal bestyrelsen føre en fortegnelse over samtlige selskabets aktier (aktiebog). Ejere af navneaktier skal lade sig notere med navn i aktiebogen for at kunne udøve deres forvaltningsmæssige rettigheder, herunder ret til at stemme på generalforsamlingen. Ihændehaveraktier optages ligeledes i aktiebogen, jf. § 25, stk. 1, 1. pkt., men notering af ejerforholdene er ikke en betingelse for at kunne udøve de forvaltningsmæssige rettigheder på aktierne, og navnenotering kan derfor undlades.

Efter den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, er aktiebogen ikke tilgængelig for aktionærerne, men er alene tilgængelig for selskabets ledelse, offentlige myndigheder samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Formålet med at hemmeligholde ejerkredsen i aktieselskaber har navnlig været at modvirke muligheden for uønskede spekulationer mod selskabet. Hemmeligholdelsen af ejerkredsen er dog fraveget i væsentligt omfang med den såkaldte storaktionærfortegnelse, der er offentligt tilgængelig. Storaktionærfortegnelsen indeholder oplysninger om aktionærer, der ejer mindst 5 pct. af stemmerettighederne eller 5 pct. af aktiekapitalen, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3.

De foreslåede ændringer i § 26 viderefører de hidtil gældende bestemmelser med redaktionelle ændringer, idet der dog indføjes en ny bestemmelse i stk. 3 , der gør det muligt med to tredjedeles flertal at bestemme i vedtægterne, at aktiebogen skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på elektronisk medie. Aktionærerne kan herved gøre sig bekendt med ejerforholdene også til navnenoterede aktieposter, som er mindre end dem, der fremgår af storaktionærfortegnelsen. Det kan være af stor betydning for aktionærerne at have aktuel viden om de nærmere ejerforhold i selskabet, specielt i de tilfælde hvor der er tale om aktionærer eller grupperinger af aktionærer, der vil kunne udøve væsentlig indflydelse på selskabets beslutninger, f.eks. ved organisering af stemmer forud for generalforsamlingen. Adgangen til aktiebogen vil således gøre det nemmere for aktionærerne at kommunikere med hinanden. Dette har f.eks. betydning for småaktionærerne, som vil få større mulighed for at organisere deres stemmer og etablere fælles holdninger m.v.

Bestemmelsen finder både anvendelse ved afholdelse af traditionelle fysiske generalforsamlinger og ved elektroniske generalforsamlinger, jf. de foreslåede bestemmelser i § 65 a (forslagets § 1, nr. 7). Beslutning om at gøre aktiebogen tilgængelig for aktionærerne skal træffes af generalforsamlingen med to tredjedeles flertal eller det flertal, som er bestemt i vedtægterne, jf. de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 78. Mindretalsaktionærers eventuelle ønske om anonymitet og muligheden for opkøbsforsøg har aktionærerne herved mulighed for at lade indgå i overvejelserne i forbindelse med beslutningen. Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 3, er ikke til hinder for, at aktionærerne kan beslutte, at adgangen til aktiebogen for aktionærerne begrænses til et nærmere angivet tidsrum, f.eks. i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse. Med den foreslåede bestemmelse åbnes der alene op for, at aktionærerne med to tredjedeles flertal eller det flertal, som er bestemt i vedtægterne, kan gøre aktiebogen tilgængelig for aktionærerne. Den foreslåede bestemmelse er ikke til hinder for, at aktionærerne som hidtil kan åbne op for en videre eller anden adgang til aktiebogen, hvis alle aktionærer giver samtykke hertil.

I § 26, stk. 5 , foreslås det, at selskaber, som fører aktiebogen i elektronisk form, kan opfylde forpligtelserne til at give indsigt i aktiebogen ved i stedet at henvise til den elektroniske aktiebog, når selskabet modtager henvendelser herom. Det må dog forudsættes, at en elektronisk adgang til aktiebogen er så stabil, at aktiebogen faktisk er tilgængelig for de berettigede.

Vælger selskabet at gøre aktiebogen tilgængelig for bl.a. aktionærerne på elektronisk medie, kan dette ske via et elektronisk netværk, f.eks. på selskabets hjemmeside. Dette vil navnlig være aktuelt, hvis selskabet indfører elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation i henhold til de nye bestemmelser i § 65 a og § 65 b, som foreslås indføjet i aktieselskabsloven i forslagets § 1, nr. 7. Indkaldelsen til generalforsamlingen bør da indeholde oplysning om, hvorledes der kan opnås adgang til det elektroniske netværk, hvor aktiebogen findes.

Til nr. 3

Ifølge den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 28 a, stk. 1, skal enhver, der besidder aktier i et aktieselskab, give meddelelse herom til selskabet, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens stemmerettigheder, eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr. Når der sker efterfølgende ændringer, der passerer en 5 pct.s grænse, samt når grænser på 1/3 og 2/3 af kapitalen eller stemmerne passeres, medfører dette ligeledes pligt for aktionærerne til at give meddelelse til selskabet. Fortegnelsen indeholder oplysning om ejerens fulde navn, bopæl eller for virksomheders vedkommende hjemsted, antallet af aktier med deres pålydende samt hvilken aktieklasse, de tilhører, jf. den gældende bestemmelse i § 28 b, stk. 1.

Efter den gældende bestemmelse i § 28 b, stk. 3, 1. pkt., skal fortegnelsen være tilgængelig på selskabets hovedkontor for offentlige myndigheder, aktionærer, bestyrelsesmedlemmer samt en repræsentant for medarbejderne i selskaber, hvor der ikke er valgt medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Endvidere kan enhver skriftligt bestille en udskrift hos selskabet, evt. mod betaling af et gebyr, jf. § 28 b, stk. 3, 2. pkt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 28 b, stk. 4 , kan et selskab, som fører en storaktionærfortegnelse i elektronisk form, opfylde sine forpligtelser efter stk. 3, 1. og 2. pkt., som omtalt ovenfor, ved i stedet at henvise til denne fortegnelse, når selskabet modtager henvendelse herom. Det må dog forudsættes, at en elektronisk adgang til fortegnelsen er så stabil, at fortegnelsen faktisk kan betegnes som tilgængelig.

Til nr. 4

I forslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i § 111, stk. 3, som et nyt nr. 2. Den nye bestemmelse præciserer, at overkursfonden ikke kan anvendes til udstedelse af fondsaktier, hvis selskabet har et underskud, som ikke er udlignet. Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i aktieselskabslovens § 39, stk. 1, nr. 3 , indsættes en henvisning til den nye bestemmelse i § 111, stk. 3, nr. 2.

Til nr. 5

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 56, stk. 3 , skabes der udtrykkelig hjemmel til, at bestyrelsen kan afholde bestyrelsesmøde ved anvendelse af elektroniske medier, uden at deltagerne er fysisk til stede (elektronisk bestyrelsesmøde). Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 7, hvori der skabes udtrykkelig hjemmel til at afholde elektronisk generalforsamling (§ 65 a) samt til at anvende elektronisk kommunikation i øvrigt imellem selskabet og aktionærerne (§ 65 b). Formålet er blandt andet at tilgodese det voksende behov for at afholde elektronisk bestyrelsesmøde som følge af den stigende internationalisering.

Det er en forudsætning for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde, at dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Bestyrelsens opgaver og ansvar er således uændret.

Bestemmelsen tilsigter ligeledes ikke at ændre retstilstanden for så vidt angår bestyrelsens mulighed for at træffe beslutning på anden måde, herunder eksempelvis ved skriftlig procedure, hvor bestyrelsen på forhånd har fastlagt en ramme for de sager, der kan behandles skriftligt, f.eks. visse finansielle virksomheders behandling af mere rutineprægede eller presserende lånesager. Bestemmelsen gør det muligt, at også de sager, som bestyrelsen har besluttet skal behandles ved skriftlig procedure, i stedet kan behandles på et elektronisk bestyrelsesmøde.

Med forslaget overlades det til bestyrelsen selv nærmere at fastlægge, hvornår og hvordan brugen af elektroniske medier hensigtsmæssigt kan anvendes i bestyrelsesarbejdet. Bestyrelsen må nøje overveje, hvilke anliggender der er egnede til behandling på et elektronisk bestyrelsesmøde, og hvilke der egner sig bedst til et fysisk møde. Forhold som tillid og bestyrelsesmedlemmernes personlige kendskab til hinanden spiller sædvanligvis en væsentlig rolle i bestyrelsesarbejdet. Dette opnås antagelig bedst ved, at medlemmerne med mellemrum afholder møder med fysisk deltagelse. Endvidere vil bestyrelsen formentlig nemmere kunne varetage sin tilsynsforpligtelse over for direktionen ved jævnligt at afholde bestyrelsesmøder, hvor såvel de enkelte bestyrelsesmedlemmer som direktionen er fysisk til stede.

Beslutning om afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde kan træffes med simpelt stemmeflertal, medmindre vedtægterne bestemmer andet, jf. den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 57, stk. 2. Det vil være hensigtsmæssigt i bestyrelsens forretningsorden nærmere at fastlægge retningslinier m.v. for afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde.

Det foreslås i § 56, stk. 3, 2. pkt ., at et medlem af bestyrelsen eller en direktør kan forlange, at bestyrelsesmødet skal afholdes ved fysisk fremmøde. Dette vil f.eks. være aktuelt, når der på det pågældende møde skal behandles anliggender eller punkter på dagsordenen, som det enkelte bestyrelsesmedlem eller en direktør vurderer som så væsentlige eller principielle, at et fysisk møde er påkrævet. Baggrunden for denne bestemmelse er, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen kan ifalde personligt erstatningsansvar, og derfor bør have mulighed for at forlange et fysisk møde, når væsentlige eller principielle emner skal drøftes i bestyrelsen. Til sammenligning bemærkes, at et medlem af bestyrelsen eller en direktør efter den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, 2. pkt., kan forlange, at bestyrelsen indkaldes.

I § 56, stk. 3, 3. pkt ., foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt de foreslåede bestemmelser om elektronisk kommunikation i § 65 b, stk. 1 og 4, jf. forslagets § 1, nr. 7, med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde samt på kommunikationen i forbindelse med bestyrelsesarbejdet i øvrigt.

Dette indebærer f.eks., at en direktør, som i henhold til den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, 3. pkt., har "ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsens møder," ligeledes har ret til at deltage i samt ytre sig på et elektronisk bestyrelsesmøde. Endvidere indebærer det, at bestyrelsesprotokollen kan udarbejdes og underskrives m.v. elektronisk. Ligeledes kan udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionsprotokollen på bestyrelsesmødet ske elektronisk, hvis bestyrelsesmødet afholdes elektronisk. Revisors underskrift på revisionsprotokollen og bestyrelsesmedlemmernes underskrifter på tilførsler til revisionsprotokollen skal da være forsynet med digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur, jf. henvisningen i den foreslåede § 65 b, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 7), til den foreslåede bestemmelse i § 179 (forslagets § 1, nr. 15) vedrørende digital signatur m.v.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 56, stk. 3, vedrørende elektronisk bestyrelsesmøde finder tilsvarende anvendelse på repræsentantskabsmøde, hvis selskabet har valgt at have et repræsentantskab i henhold til aktieselskabslovens § 59. Repræsentantskabet kan således beslutte at afholde elektroniske repræsentantskabsmøder i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen af repræsentantskabets hverv, jf. henvisningsreglen i § 59, stk. 4, hvorefter regler om bestyrelsen tilsvarende gælder for repræsentantskabet. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse på banker, jf. § 59, stk. 5.

Til nr. 6

Den foreslåede nye bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 4 , indebærer, at bestyrelsen kan bestemme, at andre end de i loven opregnede personer kan få adgang til at overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne.

De gældende regler i aktieselskabslovens kapitel 10 angiver en række personer, som i kraft af deres tilknytning til et aktieselskab har adgang til generalforsamlingen, f.eks. selskabets revisor. Derudover er statslige aktieselskabers og børsnoterede selskabers generalforsamlinger åbne for pressen, jf. § 65, stk. 3, i aktieselskabsloven og § 5, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 331 af 23. april 1996 om betingelserne for optagelse til notering af værdipapirer på en fondsbørs. Personer uden den nødvendige tilknytning til selskabet kan efter selskabets særlige tilladelse få lov at overvære generalforsamlingen, men dette forudsætter almindeligvis, at deltagernes identitet er kendt af selskabet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 65, stk. 4, kan bestyrelsen bestemme, at udenforstående generelt kan få adgang til at overvære en generalforsamling uden på forhånd at have indhentet selskabets tilladelse hertil, og uden at deres identitet er kendt af selskabet. Denne mulighed gælder for såvel en fysisk som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling (forslagets § 1, nr. 7), selvom muligheden formentlig navnlig vil være attraktiv for selskaber, der afholder en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. I disse situationer behøver deltagerne ikke at være opmærksomme på, om personer, der ikke har den fornødne tilknytning til selskabet, uberettiget overværer generalforsamlingen.

Bestemmelsen ændrer således ikke ved selskabets adgang til at give konkrete personer tilladelse til at overvære såvel en fysisk som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i aktieselskabslovens § 65, stk. 1 og 2, udøves aktionærernes ret til at træffe beslutning i selskabet på generalforsamlingen. Aktionærerne har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der. Af aktieselskabslovens § 68 fremgår det, at generalforsamlingen skal afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted.

De gældende bestemmelser om afholdelse af generalforsamling stammer fra en tid, hvor elektroniske kommunikationsmidler ikke kendtes på samme måde som i dag. Bestemmelserne er derfor formuleret på en måde, der leder tanken hen på, at generalforsamlingen afholdes som et fysisk møde (i det følgende kaldet fysisk generalforsamling). Med henblik på at tilpasse loven til den teknologiske udvikling foreslås det i § 65 a , at der skabes udtrykkelig hjemmel til, at aktionærerne også kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede (elektronisk generalforsamling), så der ikke kan opstå tvivl om lovligheden heraf. Dette omtales nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 65 a.

I forlængelse af de foreslåede bestemmelser om elektronisk generalforsamling i § 65 a foreslås det i § 65 b, at der skabes udtrykkelig hjemmel til anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til aktieselskabsloven. De nævnte bestemmelser skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 15, om indsættelse af en ny bestemmelse i loven som § 179, der skaber udtrykkelig hjemmel til at opfylde lovens underskriftskrav ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur. Dette omtales nærmere nedenfor i bemærkningerne til § 65 b samt til § 179 (lovforslagets § 1, nr. 15).

Den foreslåede § 65 a indeholder som nævnt en udtrykkelig hjemmel til, at generalforsamling foruden den traditionelle fysiske generalforsamling kan afholdes som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Ved en delvis elektronisk generalforsamling afholdes der et fysisk møde ligesom ved en traditionel fysisk generalforsamling, suppleret med mulighed for, at aktionærer kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk på generalforsamlingen uden at være fysisk til stede. Ved en fuldstændig elektronisk generalforsamling afholdes der ikke noget fysisk møde, idet aktionærerne udelukkende deltager elektronisk i generalforsamlingen.

I lovforslaget anvendes udtrykket elektronisk generalforsamling. Andre udtryk for det samme er: it-baseret generalforsamling, digital generalforsamling, virtuel generalforsamling m.v. Med elektronisk generalforsamling menes i dette lovforslag, at de pågældende aktionærer udøver deres forvaltningsmæssige beføjelser på generalforsamlingen dvs. retten til at deltage, ytre sig og stemme ved anvendelse af elektroniske medier uden at være fysisk til stede, f.eks. via telefon, internet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Forslaget bestemmer ikke nærmere, hvilke former for elektroniske medier og på hvilken måde de kan anvendes, da bestemmelsen bedst muligt skal kunne imødekomme aktionærernes ønsker og behov i forskelligartede selskaber nu og i fremtiden, ligesom bestemmelsen også skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger.

Elektroniske medier kan anvendes på forskellig vis som hjælpemidler ved afholdelse af en fysisk generalforsamling. Som eksempel herpå kan nævnes en generalforsamling, der afholdes samtidig på flere forskellige lokaliteter, som er indbyrdes forbundet via storskærme, hvor aktionærerne personligt eller via en fuldmægtig skal være fysisk til stede for at deltage i generalforsamlingen. En sådan generalforsamling er ikke omfattet af begrebet elektronisk generalforsamling i dette lovforslag. Som et andet eksempel herpå kan nævnes, at der kan etableres en kommunikationskanal i form af telefon eller internet m.v. til en fuldmægtig på generalforsamlingen. Uden for begrebet elektronisk generalforsamling falder endvidere de tilfælde, hvor aktionærer eller andre end de i loven opregnede personer blot overværer generalforsamlingen via elektroniske medier.

Hvis generalforsamlingen f.eks. derimod bliver transmitteret via internettet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet, således at ikke fremmødte aktionærer kan følge med, stille spørgsmål og stemme elektronisk, er der tale om en delvis elektronisk generalforsamling, som er omfattet af de foreslåede bestemmelser i § 65 a, stk. 1, og stk. 3-6. Har aktionærer alene fået adgang til at overvære en sådan it-transmitteret generalforsamling uden at kunne deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen, er der ikke tale om en elektronisk generalforsamling. Afgørende for, om en generalforsamling kan betegnes som elektronisk, er således, om de pågældende aktionærer udøver deres forvaltningsmæssige beføjelser elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen.

Det har været omdiskuteret, hvorvidt kompetencen til at beslutte elektronisk generalforsamling bør tildeles bestyrelsen eller generalforsamlingen. På den ene side er tilrettelæggelsen af generalforsamlinger et bestyrelsesanliggende. På den anden side indebærer indførelsen af elektronisk generalforsamling, at generalforsamlingen ændrer karakter i forhold til den traditionelle fysiske generalforsamling.

Den delvise elektroniske generalforsamling er imidlertid mindre indgribende for aktionærerne, da de fortsat har mulighed for at deltage i generalforsamlingen ved fysisk fremmøde. På denne baggrund foreslås det, at kompetencen til at indføre delvis elektronisk generalforsamling tillægges bestyrelsen, medmindre vedtægterne bestemmer andet. Herved opnås den størst mulige fleksibilitet for selskaberne samtidig med, at aktionærernes interesser tilgodeses.

Ved den fuldstændig elektroniske generalforsamling ændrer generalforsamlingen derimod i høj grad karakter, eftersom deltagelse i generalforsamlingen alene kan ske elektronisk. For nogle aktionærer vil indførelsen af fuldstændig elektronisk generalforsamling medføre fordele, mens andre aktionærers forhold vanskeliggøres. De krav, der stilles til vedtagelsen heraf, skal derfor tage rimeligt hensyn til begge parter. På denne baggrund foreslås det, at kompetencen til at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling tillægges generalforsamlingen, og at der stilles særlige krav til beslutningen herom af hensyn til minoritetsaktionærerne, ligesom beslutningen skal optages i vedtægterne.

Bestemmelserne om fuldstændig elektronisk generalforsamling finder anvendelse, når dette indføres som en fast ordning i selskabet. Bestemmelserne er derfor ikke til hinder for, at det formløst kan besluttes at afholde en fuldstændig elektronisk generalforsamling, hvis samtlige aktionærer konkret har givet samtykke hertil. Til sammenligning kan det nævnes, at det i dag er almindeligt anerkendt, at en generalforsamling kan afholdes som en såkaldt "skrivebordsgeneralforsamling", hvis samtlige aktionærer har givet samtykke hertil. I sådanne tilfælde afholdes generalforsamlingen typisk af en advokat, som samtlige aktionærer har bemyndiget dertil, uden at aktionærerne er til stede på generalforsamlingen. Advokaten fungerer som dirigent og protokollerer de trufne beslutninger.

De enkelte bestemmelser i § 65 a omtales nærmere i det følgende. § 65 a er bygget op således, at stk. 1 vedrører delvis elektronisk generalforsamling, stk. 2 vedrører fuldstændig elektronisk generalforsamling, mens stk. 3-6 indeholder fællesbestemmelser for delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

I § 65 a, stk. 1 , foreslås det, at bestyrelsen medmindre vedtægterne bestemmer andet kan beslutte, at der som supplement til en traditionel fysisk generalforsamling gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen uden at være fysisk til stede (delvis elektronisk generalforsamling). Kernen i en delvis elektronisk generalforsamling er således fortsat den traditionelle fysiske generalforsamling, der blot suppleres med mulighed for, at aktionærer kan deltage i, ytre sig og stemme elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen.

I vedtægterne kan der fastsættes nærmere betingelser og retningslinjer for anvendelsen af delvis elektronisk generalforsamling. Det er endvidere muligt i vedtægterne at gøre beslutningen om indførelse af delvis elektronisk generalforsamling til et generalforsamlingsanliggende, således at beslutning herom skal godkendes af generalforsamlingen. Sådanne vedtægtsbestemmelser skal vedtages med det sædvanlige majoritetskrav til vedtægtsændring, medmindre andet fremgår af vedtægterne.

I § 65 a, stk. 2, 1. pkt ., foreslås det, at generalforsamlingen kan beslutte, at der i stedet for den traditionelle fysiske generalforsamling alene afholdes elektronisk generalforsamling (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Ved denne form for generalforsamling er der ikke adgang til fysisk fremmøde, da generalforsamlingen ikke afholdes på en fysisk lokalitet, men udelukkende elektronisk via en opkobling for alle aktionærer, der deltager i generalforsamlingen. Afstemningen foregår ligeledes elektronisk.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 2, 2. pkt ., skal det fremgå af generalforsamlingens beslutning, på hvilken måde elektroniske medier finder anvendelse ved afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling. Det er hensigten med denne formulering at give selskaberne mulighed for at indrette sig efter det enkelte selskabs behov. I selskaber med mange aktionærer kan der være behov for et mere avanceret system, mens det i selskaber med få aktionærer kan være tilstrækkeligt med et mere enkelt system. Formuleringen tager samtidig højde for, at forslaget skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger.

Det foreslås i § 65 a, stk. 2, 3. pkt ., at hvis generalforsamlingen beslutter at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling i selskabet som en fast ordning efter 1. og 2. pkt., skal beslutningen af hensyn til kommende aktionærer optages i selskabets vedtægter. Bestemmelserne i § 78 med de ændringer, som er foreslået i forslagets § 1, nr. 11, finder anvendelse på vedtagelsen af beslutningen samt på ændringer heri, jf. § 65 a, stk. 2, 4. pkt . Dette indebærer, at beslutningen skal vedtages med det sædvanlige to tredjedeles flertal til vedtægtsændring, kombineret med en ny regel om blokerende mindretal, hvorefter aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, kan blokere for forslaget ved aktivt at stemme imod forslaget.

I lovforslaget stilles der ikke krav om, at selskaber, som indfører fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille nødvendigt udstyr til rådighed for de aktionærer, som ikke selv har adgang hertil. Noget sådant ville være meget omkostningskrævende, navnlig i store selskaber med en skiftende aktionærkreds. I lovforslaget varetages minoritetsbeskyttelsen i stedet igennem den særlige regel om blokerende mindretal, der er omtalt ovenfor. De foreslåede bestemmelser er dog ikke til hinder for, at generalforsamlingen kan beslutte, at selskabet skal stille et sådant udstyr til rådighed for aktionærerne.

I § 65 a, stk. 3 , foreslås det, at bestyrelsen, der som nævnt har ansvaret for at tilrettelægge selskabets generalforsamling, fastsætter de nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom. Endvidere skal det fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen, hvis dette ikke fremgår af indkaldelsen. Selskabet kan f.eks. give oplysning herom på sin hjemmeside eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Oplysningerne skal være let tilgængelige for aktionærerne.

Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, skal det endvidere angives i indkaldelsen til generalforsamling, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst for at kunne deltage i den elektroniske generalforsamling. Dette kan eksempelvis ske ved fremlæggelse af kontoudskrift fra et kontoførende pengeinstitut.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 4 , er det en forudsætning for afholdelse af delvis såvel som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at selskabets bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Med bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der gælder de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling. Det anvendte system skal således være indrettet på en sådan måde, at aktionærerne uhindret kan udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på en elektronisk generalforsamling, dvs. deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke aktionærer som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret, de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Systemet skal kunne foretage en korrekt identifikation af hver enkelt deltager i generalforsamlingen, f.eks. ved brug af password eller anden form for identifikationsmekanisme, som aktionæren råder over. For at kunne deltage samt være repræsenteret elektronisk på generalforsamlingen skal aktionæren ved generalforsamlingens begyndelse være opkoblet hertil, f.eks. via internettet eller andet medie med tilsvarende funktionalitet. Registreringen af de deltagende aktionærer og den kapital og stemmeret, de repræsenterer, kan f.eks. ske ved anvendelse af en logbog over de opkoblede aktionærer. Systemet skal endvidere på pålidelig vis kunne registrere den enkelte on-line deltagers stemmeafgivning samt fastlægge det samlede afstemningsresultat.

Efter gældende ret er det selskabets bestyrelse, der er ansvarlig for den praktiske tilrettelæggelse af generalforsamlingen. Ved afholdelse af elektronisk generalforsamling delvis såvel som fuldstændig er det således bestyrelsens ansvar at drage omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis som anført ovenfor. Det overlades til selskaberne selv udfra en nærmere vurdering af det enkelte selskabs behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til det anvendte system for at opnå fornøden sikkerhed.

Efter gældende ret ledes generalforsamlingen af en dirigent, der har ansvaret for at sikre, at generalforsamlingen er lovligt indkaldt, samt for at kontrollere, at generalforsamlingen afvikles på lovlig og praktisk vis, jf. aktieselskabslovens § 75. Ved en elektronisk generalforsamling skal dirigenten bl.a. forsikre sig om, at det anvendte system lever op til kravene i § 65 a, stk. 4. Med forslaget er der ikke tilsigtet en udvidelse af dirigentens opgaver, men den praktiske udførelse af dirigentens hverv vil ændres som følge af brugen af elektroniske medier. Dirigenten vil i høj grad skulle basere sin ledelse af generalforsamlingen på de tekniske systemer, som registrerer og styrer forbindelsen til de aktionærer og øvrige personer, der deltager elektronisk i generalforsamlingen. Dette er dog allerede i vidt omfang tilfældet ved afholdelsen af generalforsamlinger i større selskaber i dag, herunder navnlig i børsnoterede selskaber.

Det er dirigentens opgave at tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse. Ved afviklingen af en elektronisk generalforsamling kan der f.eks. opstå en række tekniske problemer eller systemnedbrud, der kan medføre, at en eller flere aktionærer afskæres fra at deltage i generalforsamlingen. Hvilken betydning dette skal have for afviklingen og gennemførelsen af generalforsamlingen, må dirigenten afgøre i den konkrete situation. Ved afgørelsen heraf må der bl.a. lægges vægt på, hvilken betydning det må forventes at have for dagsordenspunktets behandling og eventuelt afstemningen herom, at en eller flere aktionærer er afskåret fra at deltage i generalforsamlingen som følge af tekniske problemer. Konstateres det først efterfølgende, at en eller flere aktionærer har været afskåret fra at deltage i generalforsamlingen på grund af tekniske problemer, kan der opstå spørgsmål om gyldigheden af de beslutninger, der blev vedtaget på generalforsamlingen. Ved afgørelsen heraf må der bl.a. lægges vægt på, om de tekniske problemer skyldes de pågældende aktionærers egne forhold eller selskabets forhold, antallet af aktionærer, der har været udelukket, samt om de pågældende aktionærers stemmer ville have haft betydning for afstemningens resultat.

I § 65 a, stk. 5, foreslås en bestemmelse, som har til formål at sikre, at en elektronisk generalforsamling kan afvikles inden for rimelige tidsmæssige rammer. Ligesom ved en fysisk generalforsamling er det også ved såvel en delvis som en fuldstændig elektronisk generalforsamling dirigentens opgave at sikre, at der sker en rimelig afvikling af generalforsamlingen. På samme måde som ved en traditionel fysisk generalforsamling kan dirigenten af hensyn til generalforsamlingens afvikling inden for rimelig tid afslutte indtegningen af nye talere, hvor dirigenten skønner, at det igangværende emne er ved at være uddebatteret. Imidlertid kan deltagelse i generalforsamlingen via elektroniske medier formentlig i nogle tilfælde føre til øget spørgelyst blandt de pågældende aktionærer. Hertil kommer, at det kan være forbundet med praktiske vanskeligheder for dirigenten at vurdere, hvornår et emne er ved at være uddebatteret, når spørgsmål og debatindlæg indsendes elektronisk, f.eks. via elektronisk post. Dette kan få den konsekvens, at det kan blive vanskeligt at gennemføre generalforsamlingen inden for sædvanlige tidsmæssige rammer.

I § 65 a, stk. 5, åbnes der derfor mulighed for, at generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, der deltager elektronisk i en generalforsamling, under visse omstændigheder skal stille deres eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v., som skal behandles på den elektroniske generalforsamling, forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Beslutningen kan træffes med sædvanlig majoritet til vedtægtsændring. De spørgsmål, der tænkes på med den foreslåede bestemmelse, er spørgsmål, som kan stilles på forhånd på baggrund af indkaldelsen og det materiale, der er gjort tilgængeligt for aktionærerne forud for generalforsamlingen, jf. f.eks. aktieselskabslovens § 73, stk. 3-6. Spørgsmål og svar skal gøres tilgængelige for samtlige aktionærer senest ved generalforsamlingens begyndelse, jf. princippet i aktieselskabslovens § 76, stk. 3, 2. pkt., vedrørende skriftlig besvarelse af spørgsmål i børsnoterede selskaber. Fremkommer der nye oplysninger ved besvarelsen af spørgsmål stillet i henhold til den foreslåede § 65 a, stk. 5, som giver anledning til nye spørgsmål inden eller på generalforsamlingen, kan sådanne spørgsmål ikke afskæres med henvisning til, at spørgsmålene skulle have været stillet inden udløbet af den i vedtægterne fastsatte frist. I øvrigt ændrer en sådan vedtægtsbestemmelse ikke på aktionærernes ret til at stille andre spørgsmål på selve generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens § 65, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 65 a, stk. 5, finder alene anvendelse på aktionærer, der deltager elektronisk i generalforsamlingen. Afholdes generalforsamlingen som en delvis elektronisk generalforsamling, kan bestemmelsen således ikke anvendes over for de aktionærer, som er fysisk til stede på generalforsamlingen.

I § 65 a, stk. 6 , foreslås det, at lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser finder tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling. Der kan ikke ske afvigelser med hensyn til aktionærernes ret til at deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen, men afvigelser med hensyn til måden, disse rettigheder udøves på i forbindelse med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler. Dette indebærer f.eks., at enhver aktionær, som i henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 2, har "ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet der", tilsvarende har ret til at deltage i og ytre sig på en elektronisk generalforsamling. Endvidere indebærer det, at aktionærens ret efter § 66, stk. 1, til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig og sammen med en rådgiver, ligeledes gælder, hvis selskabet har indført elektronisk generalforsamling.

Efter den gældende bestemmelse i § 68 skal generalforsamling afholdes på selskabets hjemsted, medmindre vedtægterne bestemmer, at den skal eller kan afholdes på andet angivet sted. Efter bestemmelsens ordlyd skal generalforsamlingen således afholdes på en geografisk lokalitet. Vælger selskabet at afholde en traditionel fysisk generalforsamling suppleret med mulighed for, at de aktionærer som ønsker det, kan deltage elektronisk uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen, skal afholdelsen af den fysiske generalforsamling fortsat finde sted på hjemstedet eller det i vedtægterne anførte sted. Fastsættes det derimod i selskabets vedtægter, at selskabets generalforsamling skal afholdes som en fuldstændig elektronisk generalforsamling, bortfalder kravet om afholdelse af generalforsamlingen på en geografisk lokalitet i sagens natur. Sådanne selskaber skal dog fortsat have et registreret hjemsted med tilknytning til en geografisk lokalitet. Dette skyldes bl.a., at selskabet skal have en hjemstedsadresse, hvortil offentlige myndigheder og andre kan sende brevpost til selskabet. Endvidere må hjemstedet anses for tidsangivende for generalforsamlingen, medmindre andet fastsættes i selskabets vedtægter.

Hvor det fremgår af lovgivningen, at selskabets generalforsamlinger skal være åbne for pressen som det f.eks. er tilfældet i statslige aktieselskaber i henhold til den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 3 er det en betingelse, at pressen rent faktisk får adgang til den elektroniske generalforsamling.

I forbindelse med beslutningen om at indføre elektronisk generalforsamling vil det være hensigtsmæssigt at overveje, om der samtidig bør indføres elektronisk dokumentudveksling og elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne efter den foreslåede § 65 b.

I § 65 b foreslås det, at der skabes udtrykkelig hjemmel til anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation). Til sammenligning kan det oplyses, at aktieselskabslovens § 154 indeholder bestemmelser om elektronisk dokumentudveksling i kommunikationen imellem selskabet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse bestemmelser er senest ændret ved lov nr. 449 af 7. juni 2001. Derimod indeholder loven ikke tilsvarende bestemmelser for så vidt angår den kommunikation, der finder sted imellem andre parter i henhold til loven. Bestemmelserne om kommunikationen imellem disse parter stammer således fra en tid, hvor elektronisk kommunikation ikke kendtes eller ikke var udbredt i samme omfang som i dag. Disse bestemmelser indeholder derfor en række direkte eller indirekte formkrav, som i deres nuværende formulering kan give indtryk af, at formkravene kun kan opfyldes ved fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter.

For at tilpasse formkravene i aktieselskabsloven til den teknologiske udvikling foreslås det derfor, at der med indføjelsen af § 65 b i aktieselskabsloven skabes en udtrykkelig, generel hjemmel til, at selskabet og aktionærerne kan kommunikere indbyrdes ved anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post (elektronisk kommunikation). Bestyrelsen såvel som aktionærerne kan fremsætte forslag herom. Indførelse af elektronisk kommunikation som en fast ordning i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne er dermed en mulighed, som aktionærerne frit kan vælge at indføre, hvis en tilstrækkelig majoritet finder det hensigtsmæssigt. Det foreslåede majoritetskrav svarer til majoritetskravet ved indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling. Beslutning om indførelse af elektronisk kommunikation skal optages i vedtægterne. Selvom generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne som en fast ordning efter de foreslåede bestemmelser i § 65 b, kan kommunikationen dog foregå elektronisk imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom.

De foreslåede bestemmelser i § 65 b giver alene hjemmel til at anvende elektronisk kommunikation imellem selskabet og dets aktionærer . Er et formkrav indført i loven for at sikre tredjemands, herunder kreditorers, adgang til oplysninger m.v. om selskabet, f.eks. ved fremlæggelse af dokumenter på selskabets kontor, kan tredjemands stilling ikke forringes ved at nægte at gøre den ønskede information tilgængelig på den i bestemmelsen foreskrevne måde. Som eksempel herpå kan nævnes bestemmelsen i aktieselskabslovens § 122, hvorefter likvidatorerne skal fremlægge likvidationsregnskab til eftersyn for aktionærerne og kreditorerne på selskabets kontor. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til at bestemme, at kommunikationen med tredjemand skal foregå elektronisk, medmindre tredjemand har givet samtykke hertil.

Det foreslås, at det overlades til selskaberne selv ud fra en nærmere vurdering af selskabets behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til de anvendte systemer for at opnå den fornødne sikkerhed ved anvendelsen af elektronisk kommunikation. De anvendte systemer bør give en tilfredsstillende grad af sikkerhed for

afsenders identitet,

at afsender ikke efterfølgende kan afvise at have afsendt meddelelsen/dokumentet, og

at meddelelsen/dokumentet ikke er blevet læst eller ændret undervejs.

Det er ikke fundet hensigtsmæssigt i loven at fastlægge bestemte teknologiske løsninger til opfyldelsen af de sikkerhedsmæssige krav, bl.a. fordi behovet vil variere meget fra selskab til selskab og fra situation til situation. Hertil kommer, at den teknologiske udvikling sker så hurtigt, at regler herom hurtigt kan blive forældede.

De enkelte bestemmelser i § 65 b omtales nærmere i det følgende.

I § 65 b, stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling og elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til aktieselskabsloven. Bestemmelsen omhandler elektroniske dokumenter, som kan erstatte papirbaserede dokumenter. Det forudsættes herved, at det elektroniske dokument uden bearbejdning kan udskrives i klarskrift. Der kan således ikke for tiden anvendes eksempelvis lyd- og billedfiler til opfyldelse af et formkrav i loven om skriftlighed.

I § 65 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at elektronisk kommunikation kan anvendes imellem selskabet og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i aktieselskabsloven, med de begrænsninger, der følger af stk. 5 vedrørende meddelelser m. v. til aktionærer, som i henhold til lovgivningen skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende. Stk. 1, 2. pkt., henviser endvidere til den foreslåede nye bestemmelse i § 179 (forslagets § 1, nr. 15) om digital signatur m.v. I denne bestemmelse foreslås det, at hvor det i loven er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

En beslutning om anvendelse af elektronisk kommunikation kan med de begrænsninger der som nævnt følger af stk. 5 vedrøre alle eller nogle af de meddelelser og dokumenter m.v., som i henhold til aktieselskabsloven skal udveksles imellem selskabet og aktionærerne. I langt de fleste tilfælde kan elektronisk kommunikation således erstatte fremsendelse og fremlæggelse af papirbaserede dokumenter. I det følgende nævnes nogle eksempler på, hvordan kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne kan tænkes at foregå elektronisk i henhold til § 65 b, stk. 1.

Efter de gældende bestemmelser i aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 1. og 2. pkt., skal indkaldelse til generalforsamling ske i overensstemmelse med vedtægternes bestemmelser. Indkaldelsen skal dog ske skriftligt til alle i aktiebogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring herom. Med de foreslåede bestemmelser i § 65 b bliver det f.eks. muligt at vedtage, at indkaldelsen af de noterede aktionærer i stedet skal eller kan foregå elektronisk, f.eks. via elektronisk post med digital signatur. (Med den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 5, bliver det endvidere muligt i vedtægterne at bestemme, at offentlig indkaldelse efter § 73, stk. 2, 3. pkt., til generalforsamling i selskaber, der har udstedt ihændehaveraktier, ligeledes kan erstattes af indkaldelse på f.eks. selskabets hjemmeside som omtalt nedenfor i bemærkningerne til stk. 5). Tilsvarende bliver det muligt at bestemme, at anmeldelse om deltagelse i generalforsamling i henhold til § 65, stk. 2, 2. pkt., skal kunne foretages elektronisk, f.eks. via elektronisk post med digital signatur.

Efter aktieselskabslovens § 73, stk. 6, skal dagsordenen og de fuldstændige forslag samt for den ordinære generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport fremlægges til eftersyn for aktionærerne på selskabets kontor og samtidig sendes til noterede aktionærer, som har fremsat anmodning herom. I loven findes tillige en række bestemmelser om, at dokumenter skal fremlægges og udsendes efter reglerne i § 73, stk. 6. Som eksempel herpå kan nævnes bestemmelsen i § 6 c, stk. 4, 1. pkt., hvorefter et selskab, der i forbindelse med f.eks. en erhvervelse fra en stifter skal fremlægge og udsende vurderingsberetning og redegørelse for erhvervelsen efter reglerne i § 73, stk. 6. Med de foreslåede bestemmelser i § 65 b bliver det f.eks. muligt at vedtage, at formkravet om fremlæggelse af sådanne dokumenter på selskabets kontor f.eks. kan opfyldes ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets hjemmeside, mens formkravet om fremsendelse af dokumenterne til noterede aktionærer f.eks. kan opfyldes ved at fremsende dokumenterne til disse aktionærer via elektronisk post eller ved at gøre dokumenterne tilgængelige på selskabets hjemmeside.

Efter aktieselskabslovens § 66, stk. 1, har aktionæren ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig. I så fald skal fuldmægtigen efter § 66, stk. 2, "fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt" på generalforsamlingen. Med den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 1, bliver det f.eks. muligt at vedtage, at fremlæggelsen af fuldmagten kan ske elektronisk ved, at fuldmagtsgiveren sender fuldmagten med elektronisk post til selskabet eller fuldmægtigen, f.eks. som vedhæftet dokument, forsynet med digital signatur. Fuldmægtigen kan herefter videresende den elektronisk til selskabet.

Efter aktieselskabslovens § 75, stk. 2, skal dirigenten føre en protokol over forhandlingerne på generalforsamlingen. Med de foreslåede bestemmelser i § 65 b bliver det f.eks. muligt at vedtage, at protokollen kan føres elektronisk og underskrives af dirigenten ved anvendelse af digital signatur. Protokollen, som efter § 75, stk. 3, skal gøres tilgængelig for aktionærerne på selskabets kontor, kan f.eks. i stedet gøres tilgængelig for aktionærerne på selskabets hjemmeside.

I § 65 b, stk. 2 , foreslås det, at det af beslutningen skal fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Endvidere skal det fremgå af beslutningen, hvor aktionærerne kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation. Baggrunden for dette er bl.a., at aktionærerne skal kunne vide præcis, hvor og hvordan de kan skaffe sig oplysninger om disse forhold, samt hvordan de kan komme i kontakt med selskabet. Det overlades således til generalforsamlingen og selskabet at vælge den kommunikationsform, der efter omstændighederne i fornødent omfang kan sikre bevis for afsendelse og indhold af de udvekslede meddelelser og dokumenter imellem selskabet og aktionærerne.

Det foreslås i § 65 b, stk. 3, at beslutningen om at anvende elektronisk kommunikation skal optages i vedtægterne, så såvel kommende som eksisterende aktionærer ved gennemgang af vedtægterne kan orientere sig om beslutningens indhold. Bestemmelserne i § 78 med de ændringer, som er foreslået i forslagets § 1, nr. 11, finder anvendelse på vedtagelsen af beslutningen samt på ændringer heri.

I § 65 b, stk. 4, fastslås det dog så der ikke kan opstå tvivl om retstilstanden at selvom der ikke er indført elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne som en fast ordning efter bestemmelserne i stk. 1-3, kan den enkelte aktionær og selskabet indbyrdes indgå aftale om at anvende elektronisk kommunikation i det omfang, de ønsker det. En sådan aftale kan indgås formløst. Det forudsættes, at aftalen ikke er i strid med loven eller selskabets vedtægter.

Den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 5, indeholder nogle begrænsninger i adgangen til at indføre elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne i de tilfælde, hvor det i loven er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende. I sådanne tilfælde kan den ved lov anførte meddelelsesform ikke erstattes af elektronisk kommunikation, f.eks. offentliggørelse på selskabets hjemmeside, undtagen i de tilfælde, der er udtrykkeligt nævnt i § 65 b, stk. 5, dvs. aktieselskabslovens § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt.

Ved tegning af nye aktier i forbindelse med kapitalforhøjelse skal der efter aktieselskabslovens § 34, stk. 2, ske underretning om tegningslistens fremlæggelse og tegningsfristens længde ved bekendtgørelse i Statstidende, hvis selskabet har udstedt ihændehaveraktier. Med den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 5, kan det i vedtægterne bestemmes, at sådanne bekendtgørelser i Statstidende kan erstattes af meddelelse herom på eksempelvis selskabets hjemmeside. I så fald skal tegningsfristens længde efter § 32, stk. 1, nr. 4, beregnes fra datoen for meddelelsens indrykning på hjemmesiden. Da sådanne meddelelser udspringer af en generalforsamlingsbeslutning, som fremgår af generalforsamlingsprotokollen, forekommer det ubetænkeligt at give adgang til, at sådanne meddelelser alene gives elektronisk, f.eks. på selskabets hjemmeside eller andet medie med tilsvarende funktionalitet.

Efter aktieselskabslovens § 73, stk. 2, 3. pkt., skal der ske offentlig indkaldelse til generalforsamling, hvis selskabet har udstedt ihændehaveraktier. Offentlig indkaldelse sker sædvanligvis ved indkaldelse i en række af de større danske dagblade. Med den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 5, kan det i vedtægterne bestemmes, at offentlig indkaldelse i dagblade kan erstattes af elektronisk indkaldelse til generalforsamling, f.eks. på selskabets hjemmeside. Det forekommer ubetænkeligt at give adgang til, at det i vedtægterne kan bestemmes, at indkaldelse til generalforsamling kan ske elektronisk, f.eks. på selskabets hjemmeside. I så fald bør tidspunktet for selskabets årlige generalforsamling dog fremgå af vedtægterne af hensyn til aktionærernes mulighed for at holde sig orienteret om, hvornår der vil ske indkaldelse hertil på selskabets hjemmeside. Det vil endvidere være muligt i vedtægterne at sondre imellem indkaldelse til ordinær generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling, hvis der skønnes at være behov herfor, således at indkaldelse til ordinær generalforsamling alene sker på hjemmesiden, mens indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling både sker på hjemmesiden og i nærmere angivne dagblade.

I andre tilfælde end ovennævnte tilfælde foreslås det, at elektronisk kommunikation ikke kan erstatte offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Statstidende af meddelelser m.v. til aktionærer, hvor disse meddelelsesformer er foreskrevet i aktieselskabsloven eller i anden lovgivning. Som eksempler herpå kan nævnes aktieselskabslovens krav om bekendtgørelse i Statstidende i § 20 c vedrørende tvangsindløsning af minoritetsaktionærer, § 23 d vedrørende registrering i en værdipapircentral, § 24, stk. 3, vedrørende mortifikation af aktiebreve og § 40 vedrørende ikke-afhentede fondsaktier. I sådanne særlige tilfælde forekommer det betænkeligt at erstatte bekendtgørelsen i Statstidende med eksempelvis meddelelse på selskabets hjemmeside, da de pågældende aktionærer formentlig ikke er opmærksomme på deres rettigheder i de omhandlede selskaber. I denne forbindelse henledes opmærksomheden tillige på, at elektronisk kommunikation ikke kan erstatte den i loven foreskrevne meddelelsesform over for tredjemand, medmindre tredjemand har givet samtykke hertil som nævnt ovenfor.

Den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 5, er dog ikke til hinder for, at selskabet kan vælge både at offentliggøre de pågældende meddelelser m.v. som foreskrevet i de omhandlede bestemmelser i loven og på selskabets hjemmeside eller lignende. I så fald er det ikke nødvendigt at optage bestemmelse herom i vedtægterne.

Til nr. 8

Generalforsamlingen er det centrale forum for aktionærernes indflydelse i et selskab. På generalforsamlingen udpeger aktionærerne bestyrelsen og stemmer om væsentlige anliggender for selskabet. Aktionærernes deltagelse i generalforsamlingen er afgørende for, at aktionærerne kan udøve indflydelse på beslutningerne i selskabet og kontrollere, at bestyrelsen i tilstrækkelig grad varetager aktionærernes og selskabets interesser.

Den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 66 giver aktionæren mulighed for at møde på generalforsamlingen ved en fuldmægtig. Fuldmagten skal være skriftlig og kan ikke gives for længere tid end 12 måneder. Bestemmelsen indeholder ingen forskrifter om fuldmagters indsamling og indhold.

Efter den gældende bestemmelse i § 66 kan et selskabs bestyrelse indsamle fuldmagter fra aktionærerne. Dette kan f.eks. ske ved, at bestyrelsen en gang om året udsender en fuldmagtsblanket, på hvilken den enkelte aktionær kan give bestyrelsen fuldmagt til at stemme på sine vegne i en periode på op til 12 måneder. Bestyrelsens indsamling af sådanne såkaldte blanco-fuldmagter kan imidlertid være betænkelig, idet aktionæren derved ikke altid opnår mulighed for at tage stilling til de konkrete dagsordenspunkter. Dette kan indebære, at bestyrelsen i realiteten kan få fuldmagt til at stemme for forslag, som i konkrete tilfælde er ukendt for aktionæren og kan stride mod aktionærens interesser.

Ud fra et ønske om at styrke det aktive ejerskab, som omtalt i de almindelige bemærkninger i pkt. 2.1.1, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i aktieselskabslovens § 66, stk. 2, 3. pkt. , hvorefter en fuldmagt til selskabets bestyrelse kun kan gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden. Herved sikres det, at aktionæren udfra den konkrete dagsorden tager stilling til, om det er hensigtsmæssigt at give bestyrelsen fuldmagt.

Forslaget tager alene stilling til bestyrelsens indsamling af fuldmagter. Aktionæren kan således fortsat frit give andre end bestyrelsen fuldmagt, herunder blanco-fuldmagt, til at repræsentere sig på generalforsamlingen i en periode på op til 12 måneder.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 72, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i visse tilfælde afholde selskabets generalforsamling, f.eks. hvis selskabets bestyrelse undlader at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning.

Den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 3, giver styrelsen hjemmel til at beslutte, at generalforsamlingen skal afholdes ved fysisk fremmøde, selv om det i henhold til de foreslåede bestemmelser i § 65 a (forslagets § 1, nr. 7) er fastsat i selskabets vedtægter, at generalforsamlingen skal afholdes delvist eller fuldstændigt elektronisk. Dette gælder ligeledes, hvis aktionærerne har aftalt, at den omhandlede generalforsamling skal afholdes elektronisk.

Baggrunden for den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 3, er, at det vil være meget tids- og omkostningskrævende, hvis styrelsen skal udvikle forskellige og specialindrettede systemer til de sjældne tilfælde, hvor styrelsen afholder generalforsamling i et konkret aktieselskab. Da udgifterne i forbindelse med styrelsens afholdelse af generalforsamling skal afholdes endeligt af selskabet, vil det endvidere være i selskabets interesse, at omkostningerne i forbindelse hermed minimeres.

Til nr. 10

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 7, at generalforsamlingen i vedtægterne kan bestemme at indføre fuldstændig elektronisk generalforsamling efter de foreslåede bestemmelser i § 65 a, stk. 2. Endvidere foreslås det i § 65 b, stk. 1 og 5, at der i vedtægterne kan optages bestemmelse om indførelse af elektronisk dokumentudveksling i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne.

De nævnte forslag har stor betydning for aktionærerne. Det foreslås derfor, at indkaldelse til generalforsamling, hvor sådanne beslutninger er på dagsordenen, skal være omfattet af bestemmelsen i aktieselskabslovens § 73, stk. 5, vedrørende særligt betydningsfulde vedtægtsændringer. Dette indebærer, at indkaldelsen skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer.

Til nr. 11

Den foreslåede nye affattelse af § 78 viderefører de hidtil gældende bestemmelser i § 78 om majoritetskrav til vedtægtsændring med redaktionelle ændringer. Som noget nyt foreslås det dog i stk. 2, at der indføres et særligt minoritetsbeskyttelseskrav, som anvendes i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling efter forslagets § 65 a, stk. 2, eller elektronisk kommunikation efter forslagets § 65 b, stk. 1 og 5 (forslagets § 1, nr. 7).

Til vedtagelse af beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kræves det efter den foreslåede bestemmelse, at beslutningen skal være tiltrådt af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Som en beskyttelse af de aktionærer, der ikke ønsker indførelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne, foreslås det i den nye bestemmelse i § 78, stk. 2, at det tillige er en betingelse for beslutningens vedtagelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen. Det kræves således, at de aktivt markerer deres modstand ved at stemme imod forslaget. Det er ikke tilstrækkeligt, at de undlader at deltage i generalforsamlingen eller undlader at stemme.

Hensynet bag det foreslåede minoritetsbeskyttelseskrav er, at anvendelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kan medføre store fordele for nogle aktionærer samtidig med, at anvendelsen af elektroniske medier kan betyde, at andre aktionærers forhold vanskeliggøres. Ved at kombinere kravet om to tredjedeles flertal med bestemmelsen om et blokerende mindretal opnås der en ekstra beskyttelse af de aktionærer, som måtte være imod forslaget.

Til nr. 12

Vedrørende den foreslåede ændring i § 111, stk. 3 , kan der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 13

De foreslåede ændringer i § 161, stk. 1, indebærer, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 5, vedrørende afholdelse af elektronisk bestyrelsesmøde.

Til nr. 14

Straffeloven indeholder en række bestemmelser vedrørende it-kriminalitet. Nogle af de lovovertrædelser, som kan tænkes begået i forbindelse med elektronisk bestyrelsesmøde, elektronisk generalforsamling og elektronisk kommunikation vil være direkte omfattet af straffeloven. Det gælder f.eks. "hacking", jf. straffelovens § 263, stk. 2, hvor en person uberettiget skaffer sig adgang til et informationssystem.

Desuden vil bestemmelsen om databedrageri i straffelovens § 279 a efter omstændighederne kunne anvendes, hvis f.eks. en person, som ikke er aktionær eller fuldmægtig for aktionæren, retsstridigt deltager i afstemningen for derved at påvirke afstemningsresultatet. Straffelovens § 279 a tager dog sigte på de tilfælde, hvor der er berigelsesforsæt.

Indebærer en overtrædelse af de foreslåede bestemmelser om elektronisk bestyrelsesmøde, elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation, at uberettigede derved får adgang til erhvervshemmeligheder eller fortrolige personoplysninger, vil dette efter omstændighederne kunne være omfattet af strafbelagte bestemmelser i markedsføringsloven henholdsvis lov om behandling af personoplysninger.

Af præventive grunde foreslås det, at der hvor sådanne overtrædelser ikke er strafbare efter ovennævnte love i aktieselskabslovens § 161, stk. 2 og 3, indføres hjemmel til at pålægge bødestraf for overtrædelser af bestemmelserne om elektronisk bestyrelsesmøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 56, stk. 3 (forslagets § 1, nr. 5), elektronisk generalforsamling, jf. de foreslåede bestemmelser i § 65 a, stk. 1 og 2 (forslagets § 1, nr. 7) og elektronisk kommunikation, jf. de foreslåede bestemmelser i § 56, stk. 3, 3. pkt., vedrørende kommunikationen imellem bestyrelsens medlemmer og § 65 b (forslagets § 1, nr. 7) vedrørende kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne.

Den foreslåede bestemmelse i § 161, stk. 2, vedrører elektronisk bestyrelsesmøde og elektronisk generalforsamling. De personer, der kan straffes efter bestemmelsen, er såvel den som uberettiget videregiver, som den der uberettiget anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk i et elektronisk bestyrelsesmøde eller en elektronisk generalforsamling.

For så vidt angår videregivelse af en adgangskode, vil enhver videregivelse af adgangskoden til at overvære eller deltage i et elektronisk bestyrelsesmøde eller en elektronisk generalforsamling som udgangspunkt være uberettiget videregivelse. I visse tilfælde kan det dog tænkes, at det efter aftale med bestyrelsen henholdsvis selskabet kan være berettiget at videregive koden til henholdsvis en stedfortræder for det pågældende bestyrelsesmedlem eller en fuldmægtig for den pågældende aktionær.

For så vidt angår uberettiget anvendelse af en adgangskode, vil enhver anvendelse af adgangskoden af andre end det bestyrelsesmedlem, henholdsvis den aktionær som adgangskoden er givet til, være uberettiget anvendelse, medmindre den, der anvender koden er stedfortræder for det bestyrelsesmedlem henholdsvis fuldmægtig for den aktionær, som har videregivet adgangskoden til den pågældende stedfortræder eller fuldmægtig som anført ovenfor. Med anvendelse tænkes såvel på passiv overværelse som aktiv deltagelse i bestyrelsesmødet henholdsvis generalforsamlingen. Det bemærkes dog, at passiv overværelse af generalforsamlingen efter omstændighederne i sig selv kan være tilladt efter den foreslåede bestemmelse i aktieselskabslovens § 65, stk. 4 (forslagets § 1, nr. 6). Den aktive deltagelse kan bestå i at sende indlæg m.v. elektronisk og afgive stemme elektronisk under anvendelse af adgangskoden på bestyrelsesmødet eller generalforsamlingen.

Den foreslåede bestemmelse i § 161, stk. 3, vedrører elektronisk kommunikation. For så vidt angår uberettiget videregivelse og uberettiget anvendelse af adgangskode til at anvende elektronisk kommunikation bemærkes, at personkredsen er den samme som omtalt ovenfor i bemærkningerne til § 161, stk. 2. Anvendelsen kan bestå i at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. under anvendelse af adgangskoden.

Til nr. 15

Formuleringen af en række bestemmelser i aktieselskabsloven kan give det indtryk, at de omhandlede dokumenter skal være forsynet med en fysisk underskrift eller påtegning. Det gælder f.eks. kravet i aktieselskabslovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om, at "stifterne skal underskrive et stiftelsesdokument." Endvidere fremgår det af § 66, stk. 2, at fuldmægtigen skal "fremlægge skriftlig og dateret fuldmagt." Selv om det ikke udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, forudsættes det, at fuldmagten skal være underskrevet af fuldmagtsgiver.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i aktieselskabslovens § 179 , stk. 1, der gør det muligt at opfylde alle skrevne og uskrevne underskriftskrav i aktieselskabsloven ved anvendelse af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur. Den anvendte signatur skal bl.a. give en tilfredsstillende grad af sikkerhed for afsenders identitet.

Det foreslås i stk. 2, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen bemyndiges til at udstede nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur, særligt med henblik på at sikre afsenders identitet. Der er ikke konkrete planer om at udnytte den foreslåede bemyndigelse, men på baggrund af den teknologiske udvikling samt indhøstede erfaringer kan der opstå et behov for at udstede nærmere regler herom i fremtiden.

Til nr. 1

Det er tale om en konsekvensændring som følge af forslagets § 2, nr. 5.

Til nr. 2

Forslaget har til formål at sikre opmærksomhed om de skærpede majoritetskrav, der knytter sig til visse vedtægtsændringer, som ændrer anpartshavernes principielle rettigheder.

Til nr. 3

Som det gælder de øvrige mere indgribende vedtægtsændringer, forudsætter beslutning om spaltning, hvorved der sker ændringer i det indbyrdes forhold mellem anpartshaverne, tilslutning fra samtlige anpartshavere.

Til nr. 4

Overskriften til kapitel 10 ændres som følge af forslaget om at tillade anpartsselskaber at spalte, jf. forslagets § 2, nr. 5, vedrørende spaltning af anpartsselskaber.

Til nr. 5

Det har siden 1993 været muligt at spalte aktieselskaber. Anpartsselskaber, som har fundet behov for at udnytte dette redskab til organisationstilpasning, har været nødt til at omdanne selskabet til aktieselskab som forudsætning for at kunne spalte. Som led i forenklingen af de selskabsretlige rammer og samtidig for at tilbyde erhvervslivet øget fleksibilitet foreslås spaltning gjort umiddelbart anvendelig for anpartsselskaber.

Det foreslås at indsætte en ny § 67 a i anpartsselskabsloven, hvorefter aktieselskabslovens regler om spaltning finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af anpartsselskaber.

Til nr. 6

De foreslåede ændringer i § 75, stk. 1, indebærer, at spaltningsplaner og dertil knyttede dokumenter, jf. forslagets § 2, nr. 5, er offentligt tilgængelige.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 2003.

Efter stk. 2 får aktieselskaber, som inden lovens ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne som en fast ordning uden at have optaget bestemmelse herom i vedtægterne, en overgangsperiode på et år fra lovens ikrafttræden til at bringe deres vedtægter i overensstemmelse med bestemmelserne i § 1, nr. 7.

I denne forbindelse bemærkes, at det ikke er nødvendigt at optage bestemmelse om fuldstændig elektronisk generalforsamling i vedtægterne, hvis samtlige aktionærer konkret giver samtykke til afholdelse af en elektronisk generalforsamling. Tilsvarende er det heller ikke nødvendigt at optage bestemmelse i vedtægterne om elektronisk kommunikation i øvrigt imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom, jf. den foreslåede bestemmelse i § 65 b, stk. 4.

Det er hensigten snarest at søge de færøske og de grønlandske myndigheders tilslutning til, at ændringerne i aktie- og anpartsselskabslovene sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om aktieselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:

§ 4. 1. § 4, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om: "Stk. 2. I vedtægterne skal optages bestemmelser, som måtte være truffet om:

3) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17, 1) særlige rettigheder for nogle aktier, jf. § 17,

2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20, 2) indskrænkninger i aktiernes omsættelighed, jf. §§ 19 og 20,

1) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a, 3) pligt for aktionærer til at lade selskabet eller andre indløse deres aktier helt eller delvis, jf. § 20 a,

4) aktionærers ret til at se aktiebogen, jf. § 26, stk. 3,

5) en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk. 1. 5) en direktion på flere end tre medlemmer, jf. § 51, stk.1,

4) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3, eller 6) begrænsninger i bestyrelsesmedlemmers og direktørers tegningsret i henhold til § 60, stk. 3,

7) elektronisk deltagelse i generalforsamling (elektronisk generalforsamling), jf. § 65 a, eller

8) anvendelse af elektroniske dokumenter og elektronisk post i stedet for papirbaserede dokumenter (elektronisk kommunikation) i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne, jf. § 65 b."

§ 26. 2. § 26, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2. Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber. Føres aktiebogen af en aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig. "Stk. 2. Aktiebogen skal på selskabets kontor være tilgængelig for offentlige myndigheder. I selskaber, hvor medarbejderne ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 2, 3. pkt., skal aktiebogen tillige være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne. I en koncern, hvor koncernens medarbejdere ikke har valgt bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 49, stk. 3, skal moderselskabets aktiebog eller fortegnelse over anpartshavere ligeledes være tilgængelig for en repræsentant for medarbejderne i de øvrige koncernselskaber.

Stk. 3. I vedtægterne kan det bestemmes, at aktiebogen tillige skal være tilgængelig for aktionærerne, herunder på elektronisk medie. Beslutning herom træffes af generalforsamlingen med den stemmeflerhed, der kræves til vedtægtsændring.

Stk. 4. Føres aktiebogen af en aktiebogsfører, kan vedtægterne angive et andet sted her i landet end selskabets kontor, hvor aktiebogen skal være tilgængelig.

Stk. 5. Er aktiebogen efter stk. 1 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 2 og 3 ved at give de berettigede efter stk. 2 og 3 adgang til den elektroniske aktiebog."

3. I § 28 b indsættes som stk. 4 :

"Stk. 4. Er fortegnelsen efter stk. 2 tilgængelig i elektronisk form, kan selskabet opfylde sine forpligtelser efter stk. 3 ved at give adgang til denne fortegnelse."

§ 39, stk. 1, nr. 3 4. § 39, stk. 1, nr. 3 , affattes således:

3) overkurs ved emission. "3) overkurs ved emission, jf. § 111, stk. 3, nr. 2."

5. I § 56 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

"Stk. 3. Bestyrelsesmøde kan afholdes ved anvendelse af elektroniske medier (elektronisk bestyrelsesmøde) i det omfang, dette er foreneligt med udførelsen af bestyrelsens hverv. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan et medlem af bestyrelsen eller en direktør forlange, at et bestyrelsesmøde skal afholdes ved fysisk fremmøde. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af bestyrelsesmøde samt elektronisk kommunikation, jf. § 65 b, stk. 1 og 4, med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på elektronisk bestyrelsesmøde og på kommunikationen i forbindelse hermed." Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

6. I § 65 indsættes som stk. 4 :

"Stk. 4. Bestyrelsen kan bestemme, at andre end de i denne lov opregnede personer kan overvære generalforsamlingen, medmindre andet er bestemt i vedtægterne."

7. Efter § 65 indsættes:

"§ 65 a. Medmindre vedtægterne bestemmer andet, kan bestyrelsen beslutte, at der som supplement til fysisk fremmøde på generalforsamlingen gives adgang til, at aktionærer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen, herunder stemme elektronisk, uden at være fysisk til stede på generalforsamlingen (delvis elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-6.

Stk. 2. Generalforsamlingen kan beslutte, at generalforsamling alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde (fuldstændig elektronisk generalforsamling), jf. stk. 3-6. Beslutningen skal indeholde oplysning om, hvordan elektroniske medier anvendes i forbindelse med deltagelse i generalforsamlingen. Beslutningen skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 3. Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de elektroniske systemer, som anvendes ved en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom, ligesom det skal fremgå af indkaldelsen, hvordan aktionærerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen. Har selskabet udstedt ihændehaveraktier, må det angives i indkaldelsen, hvordan ejerne af sådanne aktier skal dokumentere deres adkomst for at kunne deltage elektronisk i generalforsamlingen.

Stk. 4. Det er en forudsætning for afholdelse af såvel delvis som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at selskabets bestyrelse drager omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at lovens krav til afholdelse af generalforsamling opfyldes, herunder aktionærernes adgang til at deltage i, ytre sig samt stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke aktionærer, som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret, de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Stk. 5. Generalforsamlingen kan beslutte, at aktionærer, som deltager elektronisk i en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v. til brug for generalforsamlingen forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Generalforsamlingens beslutning skal optages i vedtægterne. Bestemmelserne i § 78, stk. 1 og 3, finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 6. I øvrigt finder lovens bestemmelser om afholdelse af generalforsamling med de fornødne afvigelser tilsvarende anvendelse på delvis og fuldstændig elektronisk generalforsamling.

§ 65 b. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om anvendelse af elektronisk dokumentudveksling samt elektronisk post i kommunikationen imellem selskabet og aktionærerne (elektronisk kommunikation) i stedet for fremsendelse eller fremlæggelse af papirbaserede dokumenter i henhold til denne lov, jf. stk. 2-3. Elektronisk kommunikation kan således anvendes imellem selskabet og aktionærerne uanset eventuelle formkrav, som måtte være anført i bestemmelserne vedrørende de pågældende dokumenter og meddelelser, jf. dog stk. 5 og § 179.

Stk. 2. Af beslutningen efter stk. 1 skal det fremgå, hvilke meddelelser m.v. der er omfattet af beslutningen, og på hvilken måde elektronisk kommunikation skal eller kan anvendes. Af beslutningen skal det tillige fremgå, hvor aktionærerne kan finde oplysning om kravene til de anvendte systemer samt om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Stk. 3. Generalforsamlingens beslutning efter stk. 1 og 2 skal optages i vedtægterne, jf. dog stk. 4. Bestemmelserne i § 78 finder anvendelse på beslutningen samt på ændringer heri.

Stk. 4. Selvom generalforsamlingen ikke har besluttet at indføre elektronisk kommunikation imellem selskabet og aktionærerne efter stk. 1, kan kommunikationen dog foregå elektronisk imellem selskabet og en eller flere aktionærer, hvis der imellem de pågældende er indgået aftale herom.

Stk. 5. Hvor det ved lov er foreskrevet, at selskabets meddelelser m.v. til aktionærer skal ske ved offentlig indkaldelse eller ved bekendtgørelse i Statstidende, kan den i stk. 1 nævnte adgang til at anvende elektronisk kommunikation ikke træde i stedet for offentlig indkaldelse eller bekendtgørelse i Statstidende, undtagen i de tilfælde der er nævnt i § 34, stk. 2, og § 73, stk. 2, 3. pkt."

§ 66. 8. I § 66, stk. 2 , indsættes som 3. pkt.:

Stk. 2. Fuldmægtigen skal fremlægge skriftlig dateret fuldmagt. Denne kan ikke gives for længere tid end 12 måneder.

"Fuldmagt til bestyrelsen skal dog gives til en bestemt generalforsamling med en på forhånd kendt dagsorden."

9. I § 72 indsættes som stk. 3 :

" Stk. 3. Uanset bestemmelserne i § 65 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte, at en generalforsamling, der er indkaldt af styrelsen i henhold til stk. 2, alene skal afholdes ved fysisk fremmøde."

§ 73. Stk. 5. Indkaldelse til generalforsamling, hvor der skal træffes beslutning efter § 79, stk. 1 eller 2, skal indeholde den fulde ordlyd af forslaget til vedtægtsændringer og skal sendes til enhver noteret aktionær. 10. I § 73, stk. 5, indsættes efter "beslutning efter": "§ 65 a, stk. 2, § 65 b, stk. 1 eller 5, eller".

11. § 78 affattes således:

§ 78. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79. "§ 78. Beslutning om ændring af vedtægterne i andre tilfælde end dem, som er nævnt i §§ 38, 42, 47 og 134 e, træffes på generalforsamlingen. Beslutningen er kun gyldig, hvis den tiltrædes af mindst to tredjedele såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede aktiekapital. Stk. 2. I de tilfælde, som er nævnt i § 65 a, stk. 2, samt § 65 b, stk. 1 og 5, er det dog tillige en betingelse, at aktionærer, som repræsenterer 25 pct. af selskabets samlede stemmeberettigede aktiekapital, ikke stemmer imod beslutningen.

Stk. 3. Beslutning om ændring af vedtægterne skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, samt de særlige regler i § 79."

§ 111. 12. § 111, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til " Stk. 3. Overkursfonden kan helt eller delvis anvendes til

1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde, og 1) eliminering af underskud, der ikke kan elimineres på anden måde,

2) overførsel til aktiekapitalen (fondsaktieemission), medmindre selskabet har et ikke udlignet underskud, eller

2) andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser. 3) andre formål under de i § 46, stk. 1, angivne betingelser."

§ 161, stk. 1 Overtrædelse af § 6 c, stk. 1 - 2 og stk. 5, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, § 23 a, § 25, § 25 a, stk. 1, §§ 28 a og 28 b, § 48, stk. 1 - 2, §§ 48 c - 48 f, § 48 h, stk. 1, § 48 i, §§ 53 - 55, § 56, stk. 2 og 6, § 69 a, § 75, stk. 2 - 3, § 109, § 111, § 115, stk. 1 - 2, § 115 a, stk. 2, 2. pkt., § 116, stk. 4, § 117, stk. 3, § 118 a, stk. 6, 1. pkt., § 128, stk. 1, § 151, stk. 2, § 153, § 157 b, § 157 d og § 173, stk. 3, straffes med bøde. 13. I § 161, stk. 1, ændres "§ 56, stk. 2 og 6" til: "§ 56, stk. 2-3 og 7,"

14. I § 161 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

"Stk. 2. Er højere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at overvære eller deltage elektronisk, herunder stemme elektronisk, i et elektronisk bestyrelsesmøde, jf. § 56, stk. 3, eller en elektronisk generalforsamling, jf. § 65 a, stk. 1 eller 2.

Stk. 3. Er højere straf ikke forskyldt efter straffeloven, straffes med bøde den, der uberettiget videregiver eller anvender en adgangskode eller andet adgangsmiddel til at læse, ændre eller sende elektroniske meddelelser m.v. omfattet af bestemmelserne om elektronisk kommunikation i § 65 b."

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 4-6.

§ 179. 15. § 179 affattes således:

(Ophævet) "§ 179. Hvor det i denne lov er foreskrevet eller forudsat, at et dokument skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved hjælp af en digital signatur eller en anden tilsvarende elektronisk signatur.

Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af elektronisk signatur efter stk. 1."

§ 2

I lov om anpartsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2, stk. 4.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på anpartsselskabers binavne. Ved benyttelse af binavnet skal selskabets hovednavn tilføjes binavnet i parentes. For anmeldelse af mere end i alt 5 binavne pr. selskab betales 1.000 kr. pr. binavn. Dette gælder dog ikke navne eller binavne, som videreføres i forbindelse med omdannelse eller fusion. 1. I § 2, stk. 4, 4. pkt., ændres "omdannelse eller fusion" til: "omdannelse, fusion eller spaltning"

§ 33. Beslutning om ændring af vedtægterne er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer, medmindre andet er bestemt i vedtægterne. 2. I § 33, stk. 1, indsættes efter "i vedtægterne": ", jf. dog § 34"

3. § 34, stk. 1, affattes således:

§ 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved " § 34. Beslutning om vedtægtsændringer, hvorved

1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab, 1) anpartshavernes ret til udbytte eller til udlodning af selskabets midler formindskes til fordel for andre end anpartshaverne i selskabet eller medarbejderne i selskabet eller dettes datterselskab,

2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges, 2) anpartshavernes forpligtelser over for selskabet forøges,

3) anparternes omsættelighed begrænses, 3) anparternes omsættelighed begrænses,

4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning eller 4) anpartshaverne forpligtes til at lade deres anparter indløse uden for tilfælde af selskabets opløsning,

5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, 5) der fastsættes bestemmelser om anpartshavernes ret til at træffe beslutning uden afholdelse af generalforsamling, eller

6) anpartshaverne som led i en spaltning ikke modtager stemmer, anparter eller aktier i hvert af de modtagende selskaber i samme forhold som i det spaltede selskab,

er kun gyldig, såfremt den tiltrædes af samtlige anpartshavere. er kun gyldig, hvis den tiltrædes af samtlige anpartshavere."

Kapitel 10 4. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

Fusion og omdannelse til aktieselskab "Fusion, omdannelse til aktieselskab og spaltning"

5. Efter § 67 indsættes i kapitel 10 :

"Spaltning

§ 67 a. Anpartshaverne kan med det flertal, der kræves til vedtægtsændring efter § 33, stk. 1, træffe beslutning om spaltning af selskabet. Ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede aktie- eller anpartsselskaber mod vederlag til det spaltede selskabs anpartshavere. Anpartshaverne kan med samme flertal træffe beslutning om en spaltning, hvorved selskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere bestående eller nystiftede selskaber. Overdragelserne kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Aktieselskabslovens §§ 6 a-6 c, § 33, stk. 1, og §§ 134-134 i gælder med de nødvendige tilpasninger for spaltninger.

Stk. 3. Hvis en kreditor i et selskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige selskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte selskab på dette tidspunkt."

§ 75 , stk. 1, 1. og 2. pkt. Registreringer, modtagelse af vurderingsberetninger i henhold til § 9, fusionsplaner og vurderingsmændenes erklæring efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, skal straks bekendtgøres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens edb-informationssystem. Registreringer samt modtagne anmeldelser med bilag, fusionsplaner, vurderingsberetninger og erklæringer efter § 65, jf. aktieselskabslovens § 134 c, stk. 4, er offentligt tilgængelige. 6. I § 75, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter "fusionsplaner": ", spaltningsplaner", og efter "§ 65" indsættes: "og § 67 a", og i 2. pkt. indsættes efter "fusionsplaner,": "spaltningsplaner,", og efter "§ 65" indsættes: "og § 67 a".

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2003.

Stk. 2. Aktieselskaber, som inden lovens ikrafttræden har indført fuldstændig elektronisk generalforsamling, jf. § 65 a, stk. 2, eller elektronisk kommunikation, jf. § 65 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, skal senest den 1. oktober 2004 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med forskrifterne i denne lov.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Versioner

1. 2003-01-29