Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00151@2003-01-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002 foretages følgende ændringer:

1. I § 79 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvist bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.«

2. § 86, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.«

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Beskæftigelsesministeren har samtidig fremsat lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Digital kommunikation, afgørelseskompetence i visse svigssager mv.). Dette lovforslag har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Lovforslaget indeholder 2 elementer:

1. Forslag til ændring af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for udbetalte ydelser, hvor arbejdsløshedskasserne har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

2. Præcisering af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for fejludbetalinger.

Ad 1. Forslag til ændring af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for udbetalte ydelser, hvor arbejdsløshedskasserne har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.

Arbejdsløshedsforsikringsloven indeholder en række bestemmelser om arbejdsløshedskassernes ret til refusion for udbetalte ydelser, herunder om kassernes ansvar for fejludbetalinger.

En arbejdsløshedskasse har efter lovens § 79, stk. 1, krav på refusion for alle udgifter til dagpenge og andre ydelser, som kassen udbetaler retmæssigt til medlemmerne i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven.

En arbejdsløshedskasse har ikke krav på refusion for fejludbetalinger, jf. § 86, stk. 4. Der gøres dog enkelte undtagelser herfra, hvis kassen ikke ved almindelig påpasselighed kunne have undgået fejludbetalingen. Det gælder bl.a., hvis

den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold (§ 86, stk. 4), eller hvis

fejludbetalingen skyldes urigtige/mangelfulde oplysninger fra en anden arbejdsløshedskasse, og Arbejdsdirektoratet bestemmer, at denne arbejdsløshedskasse skal være ansvarlig (§ 86, stk. 5).

Udgangspunktet er, at arbejdsløshedskasserne er ansvarlige for såvel de fejludbetalinger, der skyldes kassens egne forhold, som de, der skyldes medlemmets uagtsomme forhold.

I de senere år sker det i stigende omfang, at medlemmer, der ikke opfylder arbejdsløshedsforsikringslovens betingelser for ret til ydelser, får tilkendt ret til en ydelse på grundlag af forvaltningsretlige principper eller god forvaltningsskik, fx kravet om skriftlighed i bebyrdende afgørelser (kundgørelsessager) eller realudligning. Også i disse tilfælde anses ydelserne for at være udbetalt med rette.

Det betyder, at en arbejdsløshedskasse modtager refusion, selv om kassen har begået en fejl.

Ad kundgørelsessager: Arbejdsmarkedets Ankenævn har i konkrete sager pålagt en arbejdsløshedskasse at udbetale en ydelse efter udløbet af ydelsesperioden, indtil det tidspunkt hvor arbejdsløshedskassen skriftligt har meddelt et medlem, at retten til ydelsen er udløbet. Ankenævnets afgørelse indebærer, at udbetalingen ikke anses som en fejludbetaling, selv om retten til ydelsen er udløbet i medfør af loven. Kassen får derfor refusion, hvilket betyder, at staten betaler for »merudbetaling« af en ydelse på grund af kassens fejl.

Ad realudligning: Arbejdsmarkedets Ankenævn har endvidere i konkrete sager givet et medlem ret til dagpenge, efterløn mv. i tilfælde, hvor lovens betingelser for ret til ydelsen ikke var opfyldt, men hvor arbejdsløshedskassen på grund af fejlagtig vejledning mv. var skyld, i at medlemmet ikke kunne opfylde betingelserne. Som eksempel kan nævnes, at et medlem stilles, som om medlemmet har søgt rettidigt om efterløn efter reglerne i loven, hvis en for sen ansøgning skyldes kassens mangelfulde eller forkerte vejledning. Det har været afgørende for ankenævnets afgørelser i disse sager, at medlemmet ville have opfyldt lovens betingelser for ret til ydelsen, hvis a-kassen havde vejledt korrekt. Det har således været en forudsætning, at de materielle betingelser for retten til dagpenge, efterløn mv. ville kunne opfyldes, hvis kassen havde vejledt korrekt.

Det forhold, at arbejdsløshedskasserne i sådanne situationer friholdes for et økonomisk ansvar, bidrager til, at deres incitament til at administrere korrekt svækkes.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at styrkelsen af medlemmernes retssikkerhed ved anvendelse af generelle forvaltningsretlige principper ikke må medføre, at arbejdsløshedskassernes incitament til at administrere korrekt og begrænse fejludbetalinger svækkes.

Det foreslås derfor, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsatte regler om, at en arbejdsløshedskasses refusion kan bortfalde for beløb, som et medlem får ret til på grund af anvendelse af de generelle forvaltningsretlige principper, når kassen har begået fejl.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at en kasse kan miste refusion for beløb, kassen bliver pålagt at udbetale i de ovenfor beskrevne kundgørelses- og realudligningssager. Det er imidlertid ikke hensigten at fratage en kasse refusion for beløb, der udbetales for perioder, der ligger efter afgørelsestidspunktet i direktoratet/ankenævnet.

Ad 2. Præcisering af reglerne om arbejdsløshedskassernes refusion for fejludbetaling

En arbejdsløshedskasse har som hovedregel ikke krav på refusion, hvis ydelsen er udbetalt med urette, og fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold (§ 86, stk. 4). Den gældende formulering blev indsat i loven ved lov nr. 236 af 6. juni 1985 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. ( Nedbringelse af arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger m.v.). Bestemmelsen indgik i en lovændring, der havde til formål at give arbejdsløshedskasserne et økonomisk incitament til at nedbringe arbejdsløshedskassernes fejludbetalinger. Efter den hidtidige bestemmelse var en arbejdsløshedskasses hovedledelse umiddelbart ansvarlig over for staten for enhver urigtig udbetaling af dagpenge fra en afdelings side (der ikke udelukkende skyldes medlemmets forhold), medmindre kassen kunne godtgøre, at den fejlagtige udbetalingen ikke kunne være forhindret ved almindelig agtpågivenhed. Den hidtidige bestemmelse havde således en erstatningsretlig karakter, der med lovændingen i 1985 blev ændret til en objektiv regel for arbejdsløshedskassens ansvar for fejludbetalinger, medmindre fejludbetalingerne skyldes svig fra medlemmets side. Det var tillige hensigten, at bestemmelsen skulle ændres til en sanktionsregel, hvorefter krav på refusionen bortfalder uanset statens økonomiske tab.

I en konkret sag (Ombudsmandens j.nr. 2000-1896-020) har Folketingets Ombudsmand imidlertid givet udtryk for, at der kun kan nægtes statsrefusion for fejlagtigt udbetalte dagpenge i det omfang, staten har lidt et tab ved fejludbetalingen. I sagen udtalte Ombudsmanden, at kassens fejludbetaling af dagpenge ikke skulle medføre, at kassen mister refusionen for denne ydelse fuldt ud, fordi medlemmet - ved korrekt vejledning fra kassens side - ville have været berettiget til efterløn. Ombudsmanden mente, at kassen kun skulle miste refusionen for differencen mellem de to ydelser - svarende til det han anså for at være statens tab.

Folketingets Ombudsmand lægger herved til grund, at § 86, stk. 4, er af erstatningsretlig karakter.

Det har som nævnt ikke været hensigten, at bestemmelsen alene skulle være af erstatningsretlig karakter, og bestemmelsen har hidtil heller ikke været fortolket sådan hverken af Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Regeringen ønsker at fastholde det hidtidige sigte med bestemmelsen, og det foreslås derfor, at § 86, stk. 4, præciseres, således at det sikres, at refusionen for den fejludbetalte ydelse fortsat bortfalder fuldt ud uanset statens økonomiske tab ved fejludbetalingen.

Forslaget skønnes på længere sigt at indebære, at fejladministrationen i arbejdsløshedskasserne mindskes. Dette vil medføre besparelser for det offentlige i form af bortfald af refusion til arbejdsløshedskasserne i disse sager. I starten vil besparelsen være ubetydelig. Efter nogle år skønnes den årlige besparelse at være ca. ½ mio. kr.

Forslaget skønnes at medføre mindre administrative lettelser i arbejdsløshedskasserne.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har vurderet, at forslaget ikke har nogle administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget har forud for fremsættelsen været til høring i Landsarbejdsrådet.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Refusion/refusionsudmåling: Ca. ½ mio. kr. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Refusion/refusionsudmåling: Mindre administrative lettelser i arbejdsløshedskasserne. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Efter gældende lovs § 79, stk. 1, har arbejdsløshedskassen krav på refusion for alle retmæssige udgifter til dagpenge og andre ydelser, som arbejdsløshedskassen udbetaler til medlemmerne i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Hvis en ydelse er udbetalt med urette, har kassen som hovedregel ikke krav på refusion.

Et medlem kan efter omstændighederne som følge af forvaltningsretlige principper få ret til en ydelse, der ikke er ret til efter loven, hvis kassen har vejledt forkert eller i øvrigt har begået en administrativ fejl. I sådanne tilfælde anses ydelsen som udbetalt med rette, og kassen har krav på refusion for det udbetalte beløb.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsatte regler om, at en arbejdsløshedskasses ret til refusion kan bortfalde, hvis et medlem bliver berettiget til en ydelse på grund af arbejdsløshedskassens fejl.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Baggrunden for forslaget er en ombudsmandsudtalelse i en sag om fortolkning af arbejdsløshedsforsikringslovens § 86, stk. 4.

Efter § 86, stk. 4, har en arbejdsløshedskasse ikke krav på refusion fra statskassen, hvis dagpenge mv. er udbetalt med urette, og kassen skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Med forslaget præciseres det, at refusionen bortfalder fuldt ud uanset statens økonomiske tab ved fejludbetalingen i tilfælde, hvor arbejdsløshedskassens krav på refusion af en ydelse, der er udbetalt med urette, bortfalder.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Gældende formulering Lovforslagets § 1 § 79. Staten yder hver kasse refusion af de udgifter, som kassen i det foregående regnskabsår har afholdt efter kapitel 9 og 9 a, § 57, stk. 2, kapitel 11 a-c, § 77 a og § 84, stk. 6, jf. dog §§ 38, 79, stk. 3, 80, stk. 1, og 86, stk. 4. 1. I § 79 indsættes som stk. 5 : Stk. 2. Til dækning af en kasses løbende udgifter til dagpenge m.v. kan der ydes forskudsbetaling eller acontorefusion. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler herom. Stk. 3. Krav på refusion bortfalder, og udbetalte beløb skal tilbagebetales i det omfang, kassen ikke efter anmodning forelægger dokumentation i overensstemmelse med regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at stk. 3 fraviges, når ganske særlige omstændigheder taler herfor. » Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om, at refusion af udgifter, jf. stk. 1, helt eller delvist bortfalder, hvis en arbejdsløshedskasse har begået fejl i forbindelse med sagsbehandlingen.« § 86. - - - Stk. 1-3. - - - 2. § 86, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. »Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalt refusionsbeløb for den fejludbetalte ydelse tilbage fuldt ud, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Tilbagebetaling skal ske, uanset om staten har lidt økonomisk tab.« Stk. 5-15. ----

Versioner

1. 2003-01-29