Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00153@2003-01-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.) foretages følgende ændring:

1. § 11 ophæves.

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 505, stk. 4, ændres »justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

1. Formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at ophæve revisionsbestemmelsen i § 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.).

Ved denne ændringslov blev der med virkning fra den 1. juli 1999 indsat en bestemmelse i retsplejelovens § 44 c, hvorefter justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som landsdommere eller byretsdommere i en periode på 3 måneder (såkaldte korttidskonstitutioner) som et supplement til den konstitutionsperiode på ca. 9 måneder, som efter retsplejelovens § 42, stk. 4, og § 44 b normalt er en forudsætning for at blive udnævnt som dommer.

Ordningen med korttidskonstitution af advokater blev indført som led i målsætningen om en bredere rekruttering til domstolene og har særligt til formål at søge at fjerne de barrierer, der hidtil har været for i videre omfang at rekruttere advokater som dommere. Ordningen har således til formål at give interesserede advokater mulighed for at stifte bekendtskab med domstolsarbejdet for en kortere periode uden derved at forpligte sig til at gennemføre de fulde 9 måneders uddannelseskonstitution i landsretten, som en dommerudnævnelse normalt forudsætter. Vælger advokaten efter en korttidskonstitution at søge en ordinær uddannelseskonstitution i landsretten, vil den efterfølgende konstitutionsperiode efter omstændighederne kunne begrænses til 6 måneder.

Ved etableringen af ordningen blev det forudsat, at ordningen primært skulle omfatte landsretterne og de største byretter, dvs. præsidentledede og eventuelt visse administrerende embeder. Det blev endvidere forudsat, at advokater under deres virke som konstituerede fuldtidsdommere deponerede deres advokatbestalling i konstitutionsperioden.

I forbindelse med høringen over lovforslaget gav Østre Landsret udtryk for betænkelighed ved at åbne mulighed for, at advokater i en kortere periode kunne blive konstitueret som dommere, idet landsretten navnlig henviste til, at forslaget kunne svække vedkommende rets autoritet, og at det ikke harmonerede særlig godt med intentionerne om at fremme domstolenes selvstændighed og markere dette udadtil.

På den baggrund blev ordningen i første omgang etableret som en forsøgsordning i en periode på 3 år, idet der var tale om en nyskabelse, og idet det på forhånd var meget vanskeligt at bedømme, i hvilken udstrækning ordningen ville give anledning til problemer i praksis. Det fremgår således af lovens § 11, at justitsministeren i folketingsåret 2002/03 skal fremsætte forslag til en revision af retsplejelovens § 44 c med henblik på at tage stilling til, hvorledes en permanent ordning i givet fald skal udformes.

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c vedrørende midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere har været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer, der generelt har anbefalet, at ordningen gøres permanent.

Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen i § 11 i lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.) ophæves.

Herudover foreslås en mindre ændring i retsplejelovens § 505, således at adgangen til at kære afgørelser om erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens § 505, stk. 4, overføres fra justitsministeren til Domstolsstyrelsen. Ændringen er en konsekvens af, at Domstolsstyrelsen siden 1. juli 1999 har varetaget domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, hvorunder sådanne sager blandt andet hører.

2. Erfaringer med forsøgsordningen

Fra den 1. juli 1999 har det været muligt at meddele advokater midlertidig beskikkelse som landsdommere eller byretsdommere i en periode på 3 måneder.

Besættelsen af konstitutionsstillingerne sker efter opslag og indstilling af Dommerudnævnelsesrådet, jf. retsplejelovens § 43 a, stk. 1, nr. 6. Advokaterne er i konstitutionsperioden omfattet af det afskedigelsesværn, der gælder for dommerfuldmægtige efter retsplejelovens §§ 54 og 54 a, jf. § 44, stk. 4. Udnævnelse af en advokat til dommer vil efter retsplejelovens § 42, stk. 4, som hovedregel kræve, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten i forbindelse med en ordinær konstitutionsperiode. Det fremgår af bestemmelsernes forarbejder, at der bør være mulighed for, at en korttidskonstitution af 3 måneders varighed kan tælle med i de 9 måneder, som en uddannelseskonstitution i landsretten normalt varer.

Ifølge oplysninger fra Dommerudnævnelsesrådet har der i perioden juni 2000 til december 2002 været opslået i alt 24 korttidskonstitutionsstillinger til besættelse fordelt med 12 stillinger i henholdsvis Østre Landsret og Vestre Landsret. Der har ikke været opslået korttidskonstitutionsstillinger i byretterne. I samme periode har i alt 71 ansøgere indgivet 96 ansøgninger, heraf 56 vedrørende stillinger i Østre Landsret og 40 vedrørende stillinger i Vestre Landsret. Der er foretaget genopslag af 2 stillinger i Østre Landsret og 5 stillinger i Vestre Landsret.

Indtil videre har i alt 14 advokater været konstitueret under ordningen. Heraf har 3 advokater efterfølgende afsluttet en ordinær konstitution, der efter en konkret vurdering har kunnet begrænses til 6 måneders varighed. Der er på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse endnu ikke foretaget dommerudnævnelser på baggrund af ordningen.

En skematisk oversigt over korttidskonstitutioner ved landsretterne i perioden juni 2000 til december 2002 er medtaget som bilag 2 til lovforslaget.

Som anført under punkt 1 har spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c vedrørende korttidskonstitutioner været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer. Østre Landsret og Vestre Landsret har i deres høringssvar redegjort for erfaringerne med ordningen.

Østre Landsret har oplyst, at 8 advokater indtil videre har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten i medfør af retsplejelovens § 44 c. For 6 af advokaternes vedkommende har konstitutionen kunnet danne grundlag for en afsluttende samtale om forløbet af konstitutionsperioden, og for 5 af disse advokaters vedkommende har landsretten anset det forsvarligt, at en eventuel senere uddannelseskonstitution begrænses til 6 måneder, hvis den tidsmæssige afstand mellem konstitutionsperioderne ikke bliver for stor. En af disse advokater har senere gennemført en ordinær uddannelseskonstitution af 6 måneders varighed.

Vestre Landsret har oplyst, at 6 advokater indtil videre har afsluttet en korttidskonstitution ved landsretten. 2 af advokaterne er efterfølgende overgået til en ordinær uddannelseskonstitution af ca. 6 måneders varighed.

Vedrørende den praktiske gennemførelse af ordningen har Østre Landsret endvidere oplyst, at de korttidskonstituerede har været placeret i en enkelt afdeling under hele konstitutionsperioden med henblik på at opnå det bedst mulige grundlag for en vurdering af de pågældende advokater. Det har grundet konstitutionsperiodens korte varighed vist sig vanskeligt sikkert at bedømme advokaternes kvalifikationer som dommere, og samtalerne efter afslutningen af konstitutionsperioden har derfor navnlig taget sigte på en vurdering af, om den korte konstitutionsperiode kunne indgå som led i en samlet bedømmelse af et uddannelseskonstitutionsforløb over 9 måneder. Dette har som oven for nævnt efter landsrettens opfattelse været tilfældet for 5 af de i alt 8 advokater, der indtil videre har været beskikket i medfør af retsplejelovens § 44 c.

3. Justitsministeriets overvejelser

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c har været sendt til høring hos de myndigheder og organisationer, som er angivet neden for under punkt 4.

Ingen af de hørte myndigheder og organisationer har udtalt sig imod, at ordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere forlænges eller gøres permanent.

Dommerudnævnelsesrådet, Østre Landsret, Vestre Landsret og Advokatrådet har i deres høringssvar anført, at ordningen har haft en positiv virkning i relation til målsætningen om en bredere rekruttering til dommerhvervet og medvirket til en øget dialog og forståelse mellem dommere og advokater.

Det konstateres dog i flere af høringsudtalelserne, at det til tider har været vanskeligt at rekruttere egnede ansøgere til stillingerne. Dommerudnævnelsesrådet peger i den forbindelse på, at ordningen kun har fungeret i en kortere periode, men at kendskabet til ordningen er ved at blive mere udbredt. Advokatrådet er ligeledes af den opfattelse, at interessen for ordningen fortsat vil stige.

Justitsministeriet finder på den baggrund, at forsøgsordningen med midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere bør gøres permanent. Henset til den korte periode, hvor ordningen har fungeret, finder Justitsministeriet ikke for indeværende grundlag for at foreslå lovgivningsmæssige ændringer i ordningen.

4. Hørte myndigheder og organisationer

Spørgsmålet om revision af retsplejelovens § 44 c har været sendt til høring hos:

Domstolsstyrelsen, Dommerudnævnelsesrådet, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Akademikernes Centralorganisation og Danmarks Jurist- og Økonomforbund.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen af betydning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter

I lovforslagets bilag 1 er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de gældende regler.

Til nr. 1

Bestemmelsen ophæver den revisionsbestemmelse vedrørende retsplejelovens § 44 c, som findes i § 11 i lov nr. 402 af 26 juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love (Rekruttering af dommere, dommerfuldmægtiges ansættelsesvilkår, dommeres bierhverv og ændringer som følge af oprettelse af en domstolsstyrelse mv.).

Til nr. 1

Efter retsplejelovens § 505, stk. 2, har skyldneren eller den, hos hvem en fogedforretning er foretaget, krav på erstatning og godtgørelse, hvis fogedretten har truffet bestemmelse om fremstilling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har været til stede, eller ved en fejltagelse har foretaget forretningen hos en anden end skyldneren. Beløbet betales af staten og skal godtgøres statskassen af den, som har anmodet om fogedforretningen, hvis denne er ansvarlig. Et eventuelt erstatningskrav skal fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest 3 måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende, jf. retsplejelovens § 505, stk. 3.

Efter den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 505, stk. 4, kan domstolenes afgørelser efter stk. 3, jf. stk. 2, kæres både af parterne og justitsministeren.

Ved lov nr. 401 af 26. juni 1998 om Domstolsstyrelsen blev domstolsadministrationen henlagt til Domstolsstyrelsen, der siden lovens ikrafttræden den 1. juli 1999 således har varetaget domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold, herunder sager om erstatning og godtgørelse efter retsplejelovens § 505, stk. 2.

På den baggrund foreslås retsplejelovens § 505, stk. 4, ændret, så kæreadgangen tillægges Domstolsstyrelsen i stedet for justitsministeren.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 402 af 26. juni 1998 om ændring af retsplejeloven, tjenestemandsloven og forskellige andre love foretages følgende ændring: § 11. Justitsministeren fremsætter i folketingsåret 2002-03 forslag om revision af retsplejelovens § 44 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14. 1. § 11 ophæves. § 2 I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, foretages følgende ændring: § 505. Den, som har anmodet om tvangsfuldbyrdelse af en fordring eller et krav, som viser sig ikke at bestå, skal betale skyldneren erstatning for tab og godtgørelse for tort samt, hvis frihedsberøvelse er sket, for lidelse. Sådant ansvar påhviler ligeledes fordringshaveren, hvis der i øvrigt ved fogedretten er truffet foranstaltninger til tvangsfuldbyrdelse, uden at betingelserne herfor har været til stede, og dette kan lægges fordringshaveren til last. Stk. 2. Har fogedretten truffet bestemmelse om fremstilling eller tilbageholdelse af skyldneren, uden at betingelserne herfor har været til stede, eller er forretning ved en fejltagelse foretaget hos en anden end skyldneren, har skyldneren eller den, hos hvem forretningen er foretaget, krav på erstatning og godtgørelse i samme omfang som efter stk. 1, 1. pkt. Beløbet betales af staten og skal godtgøres statskassen af den, som har anmodet om forretningen, hvis han er ansvarlig efter reglerne i stk. 1. Stk. 3. Krav efter stk. 1 og 2 må fremsættes over for fogedretten eller de almindelige domstole senest tre måneder efter det tidspunkt, da vedkommende blev i stand til at gøre kravet gældende. Fogedrettens afgørelse træffes ved kendelse. Fogedretten kan henskyde kravet til søgsmål ved de almindelige domstole. Stk. 4. Afgørelser efter stk. 3, jf. stk. 2, kan kæres både af parterne og af justitsministeren. 1. I § 505, stk. 4, ændres »justitsministeren« til: »Domstolsstyrelsen«. § 3 Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Bilag 2

Bilag 2 Oversigt over midlertidig beskikkelse af advokater som landsdommere eller byretsdommere (korttidskonstitutioner) i perioden juni 2000 til december 2002. Østre Landsret Vestre Landsret I alt Antal konstitutionsstillinger til besættelse 12 12 24 Antal beskikkelser 12 10 22 Antal genopslag 2 5 1) 7 Antal ansøgere 41 32 71 2) Antal ansøgninger 56 40 96 Kilde: Dommerudnævnelsesrådet. 1) 2 af de genopslåede stillinger er endnu ikke besat. 2) To ansøgere har søgt både i Vestre og Østre Landsret.

Versioner

1. 2003-01-29