Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00158@2003-01-29/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

§ 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.

Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv.

Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund.

§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, der bor og er folkeregistreret i kommunen, danskuddannelse, jf. § 3. Tilbudet omfatter danskuddannelse i op til tre år efter første optagelse på uddannelsen, jf. dog stk. 5.

Stk. 2. Tilbudet om danskuddannelse gives til udlændinge, der er fyldt 18 år og har opholdstilladelse i Danmark eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse.

Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud.

Stk. 4. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1:

1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af danske forældre med bopæl i udlandet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbudet efter stk. 1 inden for tre år, danskuddannelse i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at benytte sig af tilbudet.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den tre-årige periode, jf. stk. 1, fortsat skal have tilbud om danskuddannelse.

§ 3. Danskuddannelsen efter § 2, stk. 1, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2. Tilbudet efter § 2, stk. 1, omfatter én af de følgende tre danskuddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.

Stk. 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål.

Stk. 4. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Stk. 6. Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået.

Stk. 7. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse.

Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser.

§ 4. Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.

Stk. 2. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre år.

§ 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende.

Stk. 2. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering.

Stk. 3. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om fravær og udelukkelse fra uddannelsen på grund af fravær eller af andre grunde.

Stk. 4. Til udlændinge omfattet af integrationsloven, som ikke har bestået en afsluttende prøve, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse, såfremt betingelserne er opfyldt herfor. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for udstedelse af bevis for aktiv deltagelse.

§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige, såfremt udgifterne for deltagelse i uddannelsen hos den pågældende udbyder ikke overstiger den vejledende modultakst, jf. § 13, stk. 3.

Stk. 3. Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. § 10, stk. 1, på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.

Stk. 4. Udbydere af danskuddannelse skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse.

Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 - 4 nævnte forhold.

§ 7. Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen.

§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om uddannelsestilbudet efter § 2, stk. 1.

§ 9. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.

Stk. 2. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende.

Stk. 3. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om hvilke udbydere, som kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer.

§ 10. Danskuddannelserne udbydes af

1) kommunale sprogcentre,

2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,

3) private sprogcentre og

4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed.

Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde mindst to af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om udbudet og udbyderne.

§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres efter reglerne i denne lov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt fællesskab om overdragelse af ansvaret efter stk. 1.

§ 12. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

§ 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog §§ 14 og 15.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.

Stk. 3. Der fastsættes vejledende takster pr. modul på de årlige finanslove. Taksten kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2 og 3 og om udbetaling af takster.

§ 14. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af integrationsloven.

Stk. 2. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der afkræves selvforsørgende kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven, gebyr for deltagelse i danskuddannelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om forskellige gebyrsatser afhængig af personkredsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke er omfattet af reglerne i § 2, stk. 4, danskuddannelse mod betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.

Stk. 4. Efter regler fastsat af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der fører frem til prøven.

§ 15. Staten yder tilskud til kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse af kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse af arbejdsformidlingen som led i aktivering.

Stk. 2. Tilskudet efter stk. 1 udgør 33 kr. pr. skemalagt undervisningslektion. Beløbet er fastsat i 2003 pris- og lønniveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af antallet af skemalagte undervisningslektioner samt udbetaling og opgørelse af tilskud, anvisning af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse, skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge.

Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter regler om læreres kvalifikationer.

§ 17. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fravige reglerne i §§ 3, 4, 9 og 10 i det omfang, det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

§ 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele ministeren for flygtninge, indvandrere og integration de oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.

§ 19. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end danskuddannelse efter denne lov, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om at udbydere af danskuddannelse kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen.

§ 20. Klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet kan af prøvedeltageren indbringes for den prøveafholdende udbyder, der efter regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4, er godkendt til at afholde prøver.

Stk. 2. Den prøveafholdende udbyders afgørelser efter stk. 1 kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.

Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om klagefrister og klagebehandling.

§ 21. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, og lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves med virkning fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. Udlændinge, som har modtaget undervisning indtil den 1. januar 2004, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra den 1. januar 2004, jf. § 2, stk. 1, 2. pkt .

Stk. 4. § 15 har ikke virkning efter den 31. december 2006.

§ 22. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er anden fase af udmøntningen af regeringens ønsker om effektivisering af danskundervisningen for voksne udlændinge med særlig henblik på at styrke udlændinges integration på arbejdsmarkedet.

Med lovforslaget gennemføres blandt andet de forslag på danskundervisningsområdet, som indgår i regeringens aftale af 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter om integration og aftalen af 7. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om "Flere i arbejde", hvori det bl.a. indgår, at der skal sikres en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet baseret på en fleksibel kombination af danskundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik.

Regeringen fremlagde i marts 2002 sine visioner og ønsker på integrationsområdet i oplægget: På vej mod en ny integrationspolitik. Omdrejningspunktet i det integrationspolitiske udspil er fokuseringen på hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge som middel til selvforsørgelse og frigørelse fra klientrollen.

Kendskab til det danske sprog og til kultur- og samfundsforhold i Danmark er en afgørende forudsætning for integration på arbejdsmarkedet og i det danske samfund. Et væsentligt element i regeringens integrationspolitiske mål er derfor effektivisering af danskundervisningen med henblik på understøttelse af den styrkede integrationsindsats i forhold til arbejdsmarkedet, der bl.a. tager sigte på at knytte undervisningen langt tættere sammen med den enkelte udlændings beskæftigelsessituation.

Den styrkede indsats for integrationen på arbejdsmarkedet betyder, at der skal gøres op med forestillingen om, at nye borgere skal have lært dansk, før de kan komme i arbejde. Indlæringen i dansk må aldrig stille sig i vejen for, at udlændinge hurtigst muligt kommer i gang med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse, men forudsættes gennemført sideløbende hermed.

Den gældende danskundervisningslov trådte i kraft den 1. januar 1999 samtidig med integrationsloven. Lovens primære sigte var at give danskundervisningen et kvalitetsløft på landsplan og styrke undervisningens samspil med den øvrige integrationsindsats, herunder især aktiveringsindsatsen.

Det var en omfattende reform, som koncentrerede undervisningen på færre, større og fagligt kompetente enheder (sprogcentre) med specialuddannede lærerkræfter, regulering af undervisningens indhold og tilrettelæggelse samt indførelse af centralt stillede prøver som afslutning på undervisningen.

Undersøgelser viser tilfredshed med selve sprogundervisningen, men peger på problemer i forhold til samspillet med aktiveringsindsatsen, herunder samspillet med arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at alt for få udlændinge i dag kan dansk på et tilfredsstillende niveau selv efter flere års ophold i Danmark.

Regeringens nye integrationspolitik kræver en langt mere målrettet, fleksibel og serviceorienteret tilrettelæggelse af undervisningstilbudet . Det er derfor regeringens opfattelse, at danskundervisningsloven skal ændres, så undervisningen i videst muligt omfang kan understøtte regeringens krav om en mere fleksibel og udadvendt tilrettelæggelse og en øget effektivitet i gennemførelsen. Flere udlændinge skal opnå et bedre dansksprogligt niveau på kortere tid, samtidig med at kvaliteten i undervisningstilbudet fastholdes og videreudvikles. Der skal endvidere sikres større grad af fleksibilitet i organiseringen af danskundervisningen bl.a. således, at kommunerne får flere udbydere at vælge imellem. Samtidig skal der skabes bedre muligheder for, at undervisningen både geografisk og tidsmæssigt kan tilpasses de enkelte udlændinges og virksomhedernes individuelle behov. Endelig skal der sikres en større grad af resultatstyring af danskundervisningen.

I marts 2002 nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe om effektivisering af danskundervisningen, hvor også kommunerne var repræsenteret, der som led i opfølgningen på regeringens integrationsudspil skulle analysere danskundervisningsområdet og komme med forslag til effektivisering af danskundervisningen, herunder en mere incitamentskabende finansiering. Arbejdsgruppen afsluttede sine overvejelser i november 2002 med aflevering af notat af 26. november 2002 med forslag til ændring af integrationsloven og danskundervisningsloven.

Flere dele af regeringens integrationsudspil af marts 2002 er i indeværende folketingssamling udmøntet med forslag til lov om ændring af integrationsloven og danskundervisningsloven m.fl. love, der blev fremsat den 2. oktober 2002. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 11. december 2002 og bekendtgjort i Lovtidende som lov nr. 1043 af 17. december 2002, jf. Folketingstidende 2002-2003, s. 315 og s. 2268, tillæg A, s. 314 og 368 (3. behandling: ej optrykt), tillæg B (ej optrykt), og tillæg C (ej optrykt). Med denne lovændring, hvori første fase af revisionen af danskundervisningsloven indgår, er der sket en udvidelse af kredsen af udbydere af undervisningen tillige med en justering af de gældende holdsætningsregler m.v. med henblik på at sikre større fleksibilitet i undervisningens udbud og tilrettelæggelse.

Med nærværende forslag lægges der op til yderligere revision og fornyelse af danskundervisningen med forslag til en ny danskuddannelseslov, der skal sikre en mere fleksibel og udadvendt tilrettelæggelse af undervisningen og en øget effektivitet i gennemførelsen med mulighed for bedre og hurtigere tilegnelse af de danskfaglige mål samt sikring af den fornødne kombination med aktivering og beskæftigelse.

Forslagene til ændring af danskundervisningen tager sigte på såvel de kortsigtede som de langsigtede mål med undervisningen. På det korte sigt er tilknytningen til arbejdsmarkedet afgørende, både fordi den giver udlændingen det bedste grundlag for hurtig selvforsørgelse, og fordi den giver udlændingen den bedste indlæring i dansk sprog.

Denne strategi omfatter i den første del af integrationsperioden intensiv undervisning i dansk og orientering om kultur- og samfundsforhold i Danmark med særlig vægt på mundtlig kommunikation og kendskab til arbejdsmarkedsforhold. Senere i integrationsforløbet omfatter danskundervisningen desuden en bredere tilegnelse af de nødvendige og tilstrækkelige grundlæggende, almene dansksproglige færdigheder til det niveau, der anses for nødvendigt for den enkelte for at kunne klare sig på lige fod med andre i det danske samfund, herunder kunne begå sig på det danske arbejdsmarked og fastholde et job. Der lægges derfor også vægt på den enkelte udlændings muligheder for at udnytte det ordinære uddannelsessystem i det omfang, hvor det på baggrund af udlændingens forudsætninger og motivation skønnes relevant. Evt. faglig opkvalificering skal påbegyndes så tidligt som muligt i integrationsprocessen, og den skal i videst muligt omfang matche udlændingens medbragte kvalifikationer, herunder arbejdsmarkedserfaring.

Som led i den styrkede indsats for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet forudsættes det, at hovedelementerne i integrationsprocessen, danskuddannelse, aktivering og beskæftigelse samt uddannelse og faglig opkvalificering, så tidligt som muligt i den tre-årige introduktionsperiode kombineres i intensive fuldtidsforløb med henblik på størst mulig synergieffekt. For at indsatsen skal lykkes bedre end hidtil, er der mange forskellige aktører, der skal bidrage mere aktivt, end det hidtil har været tilfældet, og det er nødvendigt at stille større og mere præcise krav til alle involverede parter.

Den enkelte udlænding skal i højere grad end hidtil inddrages i ansvaret for egen integration gennem fastlæggelsen af indholdet i den individuelle kontrakt for den pågældendes integration i samarbejde med kommunen. I kontrakten fastlægger udlændingen og kommunen målene for den enkeltes integration, der forpligter begge parter til en integrationsproces, hvor både selvforsørgelse, danskuddannelse og eventuel faglig opkvalificering eller uddannelse vil indgå.

Den eksisterende danskundervisningslov har sikret en forbedring af kvaliteten af danskundervisningen, og undervisningen er i højere grad blevet tilpasset arbejdsmarkedets behov. Regeringen forventer imidlertid, at kommunerne vil blive mere effektive ved opfyldelse af de samlede krav til integrationsindsatsen. Opmærksomheden på den enkelte udlændings behov for danskuddannelse, aktivering og faglig opkvalificering skal være større end hidtil, og dette skal bidrage til en effektiviseret indsats, hvor de stærkere udlændinge får mulighed for at komme hurtigt og fleksibelt gennem integrationsprocessen, medens de udlændinge, der kræver en større indsats, ikke lades i stikken.

Virksomhederne forudsættes at få en langt mere central rolle i integrationsprocessen. Regeringen har tillid til, at såvel private som offentlige virksomheder kan løse langt flere opgaver på integrationsområdet, og mange virksomheder vil også kunne få store fordele ved de nye muligheder, der opstår. Virksomhederne skal give plads til udlændinge i virksomhedspraktik samt støttet eller ustøttet beskæftigelse som led i et introduktionsforløb. Hertil kommer tilbud om praktikpladser til udlændinge i voksenlærlingeforløb som led i kompetencegivende faglig uddannelse.

Endelig skal uddannelsesinstitutionerne være langt mere aktive aktører i integrationsprocessen. Tekniske skoler, SOSU-skoler m.fl. har oplagte muligheder for at kombinere og opkvalificere - typisk til faglært niveau - med kontakt til relevante virksomheder og dermed en praksisnær indføring i vilkårene for at fungere i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked. Hvis dette skal ske, skal uddannelsesinstitutionerne imidlertid have både mulighed for og vilje til også at varetage danskuddannelsen på uddannelsesinstitutionerne.

Som udbydere af danskuddannelse - og også gennem opgaveløsning på andre områder i integrationsindsatsen, herunder formidling af praktikpladser og beskæftigelse - skal sprogcentrene og andre udbydere af danskuddannelsen være stærke og effektive aktører i integrationsindsatsen.

For at sikre de involverede aktørers aktive medvirken i den styrkede integrationsindsats indføres der med forslaget om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. nye incitamenter for de involverede aktører. Incitamenterne er:

For kommunerne: Indførelse af en grænse på tre år for statstilskud til danskundervisningen. Der stilles desuden forslag om at indføre resultattilskud i integrationsloven, som udbetales til kommunen, når den enkelte udlænding er kommet i ustøttet og varig beskæftigelse eller har bestået den relevante danskprøve.

For den enkelte udlænding: Tilbudet om danskundervisning ophører som hovedregel efter tre år. Hertil kommer, at der vil ske en synliggørelse af progressionen ved opdeling af uddannelserne i moduler med klare, evaluerbare mål. Desuden får selvforsørgende udlændinge mulighed for frit valg af udbyder.

For udbyderne af danskundervisningen: Der indføres progressionsbaserede tilskud til danskundervisningen baseret på vejledende takster pr. gennemført modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul.

For virksomhederne: Virksomhederne opnår offentlig støttet, virksomhedsnær danskundervisning af medarbejdere.

Forslagene til ændring af danskundervisningsloven, der i vidt omfang bygger på anbefalingerne fra arbejdsgruppen om effektivisering af danskundervisningen, er så omfattende, at der med lovforslaget lægges op til en helt ny dansklov med titlen: Lov om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl. Med denne titel signaleres, at det offentlige tilbud til udlændinge om undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark udgør et sammenhængende, kompetencegivende uddannelsestilbud, hvis afslutning markeres med en centralt stillet prøve.

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer i forhold til den gældende lov:

1) Større frihed for kommunerne til organisering og gennemførelse af danskundervisningen gennem regelforenkling af uddannelsesområdet,

2) begrænsning af uddannelsesretten for alle til tre år som en hovedregel. Personer, der har været afskåret fra at deltage i uddannelsen på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse, får forlænget tre-årsperioden,

3) indførelse af centralt stillede prøver som afslutning på alle tre danskuddannelser,

4) erhvervsretning af uddannelserne på alle niveauer og integration af kurset i samfundsforståelse i danskuddannelserne, herunder oplysning om rettigheder og pligter med hensyn til aktiv arbejdssøgning m.v.,

5) mere synlig sproglig udvikling ved opdeling af uddannelserne i 6 moduler med klare, evaluerbare mål for progressionen. Etablering af en introducerende fase i begyndelsen af uddannelsesforløbet med særlig vægt på udvikling af mundtlige færdigheder og kendskab til arbejdsmarkedsforhold,

6) yderligere udvidelse af udbyderkredsen, hvorefter danskuddannelserne kan udbydes af sprogcentre (kommunale og private), andre offentlige uddannelsesinstitutioner og andre private udbydere, når der er tale om virksomhedsbaseret danskundervisning samt mulighed for frit valg af udbyder for selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud,

7) øget fleksibilitet i gennemførelsen af danskuddannelsen med hensyn til tid, sted, indhold og tilrettelæggelse, der i højere grad sikrer et individualiseret og virksomhedstilpasset uddannelsestilbud, og gennemførelse af danskuddannelserne i tæt tilknytning til arbejdspladser,

8) resultatstyring af udbyderne af danskuddannelserne via vejledende, progressionsbaserede takster pr. modul fastsat på de årlige finanslove. Taksten afregnes med udbyderne pr. gennemført modul. Betaling kan normalt kun finde sted én gang pr. modul,

9) hjemmel til at indføre deltagerbetaling i form af et gebyr for udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, med mulighed for at differentiere gebyret,

10) timetilskuddet til danskundervisningen ophører fra 2007. Herefter skal kommunen betale hele udgiften for personer, der ikke er omfattet af integrationsloven, herunder for personer, der undervises efter den tre-årige periode, dog med generel kompensation for udgifterne hertil via bloktilskudet.

2. Danskuddannelsens formål 2.1 Gældende regler

Formålet med danskundervisningen er i dag, at voksne udlændinge på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund. Undervisningen skal desuden give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund. Der lægges således vægt på opnåelse af grundlæggende, almene dansksproglige kvalifikationer, der omfatter både mundtlig og skriftlig kommunikation, herunder læseforståelse.

2.2 Foreslåede regler

Lovforslaget lægger op til et dobbelt sigte med danskuddannelse; et kortsigtet mål, der kan føre til hurtigst mulig selvforsørgelse, og et mere langsigtet mål med fokus på et bredere integrationspolitisk mål med danskuddannelse.

3. Målgruppen for danskuddannelsen 3.1 Gældende regler

Målgruppen for den gældende danskundervisningslov er alle udlændinge med mangelfulde danskkundskaber, der er fyldt 18 år, har midlertidig eller permanent opholdstilladelse i Danmark og er tilmeldt folkeregistret i en kommune. En mindre gruppe af danske statsborgere er også omfattet af loven, f.eks. herboende grønlændere og færinger, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.

Danskundervisningsloven omfatter således udlændinge, der deltager i undervisningen som led i integration eller aktivering og andre, herunder borgere fra EU og EØS-lande, personer med aupair-status og udvekslingsstuderende mv. I praksis omfatter målgruppen for danskundervisningsloven alle herboende voksne udenlandske statsborgere bortset fra asylansøgere og diplomater.

Lovens primære målgruppe er udlændinge omfattet af integrationsloven, dvs. flygtninge og familiesammenførte, jf. § 2 i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som ændret ved lov nr. 1043 af 17. december 2002. Denne gruppe udgjorde i 2001 ca. 36 % af danskundervisningens samlede kursistgruppe på ca. 46.000 personer og forventes i 2002 at ville udgøre ca. 50 % af det samlede kursistantal. De øvrige deltagere er ledige udlændinge henvist til danskundervisningen som led i aktivering af henholdsvis arbejdsformidlingen og kommunen, der tilsammen udgjorde 34 %. Hertil kommer gruppen af selvforsørgende, der ikke er omfattet af integrationsloven, der i 2001 udgjorde 27 %.

Danskundervisningen er i dag gratis for alle kursister, der er omfattet af loven, og der er ikke noget loft over varigheden af undervisningstilbudet. Det betyder, at udlændinge kan deltage i undervisningen i årevis. Udlændingenes ret til det gratis undervisningstilbud og kommunernes tilsvarende pligt til at tilbyde undervisningen vedvarer, indtil den enkelte udlænding har opnået det dansksproglige niveau, som anses for nødvendigt for at kunne fungere i det danske samfund. Rammerne for udlændinges undervisningsret, der modsvares af kommunernes tilbudspligt, er afgrænset med Integrationsministeriets undervisningsmodel på uddannelsesområdet og de dertil tilknyttede læseplaner og prøver, der fastlægger de dansksproglige mål for kursisternes indplacering på undervisningens tre spor. Personer med udenlandsk baggrund, der har opnået dansk indfødsret, kan deltage i undervisningen mod fuld brugerbetaling. Arbejdsformidlingen og kommunerne finansierer undervisningen for ledige, der deltager som led i aktivering, herunder ledige, der ikke længere er omfattet af integrationsloven. Det samme gælder personer, som ønsker danskuddannelse efter den tre-årige periode, hvis kommunen ikke vil betale.

3.2 Foreslåede regler

Med lovforslaget videreføres den hidtidige brede målgruppe for danskundervisningen. Personer omfattet af loven får alene ret til kommunalbestyrelsens danskuddannelsestilbud i tre år efter første optagelse til uddannelsen. Efter den tre-årige periode beslutter kommunalbestyrelsen, hvorvidt udlændinge, der endnu ikke har tilendebragt deres uddannelse, fortsat skal have mulighed for at modtage danskuddannelse. Derved skabes incitament til, at nyankomne udlændinge sørger for at afslutte deres uddannelse senest inden ophøret af introduktionsperioden. Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse ikke har haft mulighed for at udnytte tilbudet fuldt ud, fortsat danskuddannelse efter udløbet af den tre-årige periode.

Der foreslås indført hjemmel til at fastsætte regler om brugerbetaling i form af gebyr på danskundervisningsområdet. Gebyret kan differentieres for forskellige kursistgrupper. Selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, herunder borgere fra EU og EØS-lande, personer med au pair-status og udvekslingsstuderende, skal som hidtil have adgang til danskundervisning efter loven, men mod at betale et gebyr. Det forventes, at dette vil medføre, at motivationen for at deltage aktivt i undervisningen øges. Hertil kommer, at betalende kursister må formodes at ville presse på for at øge effektiviteten af undervisningen og dermed øge konkurrencemomentet på området. Incitamentet for kommunerne til at sørge for, at udlændinge afslutter deres danskuddannelse inden udløbet af den tre-årige introduktionsperiode, styrkes yderligere gennem afskaffelse af overgangstilskuddet og tildeling af et resultattilskud til kommunen, når udlændinge har afsluttet danskundervisningen og er kommet i beskæftigelse, som der lægges op til i forslaget til ændring af integrationsloven.

4. Danskuddannelsens struktur, indhold og tilrettelæggelse 4.1 Gældende regler

Integrationsministeriets undervisningsmodel for uddannelsesområdet dansk som andetsprog for voksne udlændinge opdeler i dag undervisningstilbudet på tre spor (spor 1, spor 2 og spor 3), der afspejler kursisternes forudsætninger og dansksproglige mål med integrationsindsatsen samt deres forventede indlæringshastighed. Sporene er underopdelt i trin og niveauer.

Undervisningen på spor 1 (alfabetiseringssporet) er opdelt i tre trin og tilrettelægges for udlændinge, der ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet (latinske analfabeter). Hertil kommer udlændinge, som endnu ikke har tilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder til at kunne følge undervisningen på spor 2. Undervisningen på spor 2 er opdelt i to trin og tilrettelægges for udlændinge, som normalt har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog. Undervisningen på spor 3 er opdelt i 4 trin og tilrettelægges for udlændinge, som normalt har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk som andetsprog.

Alle tre spor har som slutmål, at udlændingen opnår dansksproglige færdigheder, der muliggør ustøttet beskæftigelse. Spor 2 og 3 afsluttes i dag med centralt stillede færdighedsprøver, jf. pkt. 5 nedenfor. Der er i dag ingen prøve efter spor 1, idet det forudsættes, at kursister, der kan og er motiverede herfor, fortsætter danskundervisningen på spor 2.

4.2 Foreslåede regler

Med forslaget lægges der op til, at den nuværende detailstyring af uddannelsesområdet afløses af langt friere rammer for kommunerne til at organisere og tilrettelægge danskundervisningen med fortsat vægt på pædagogisk udvikling og kvalitetssikring.

Det foreslås, at der fortsat gives et tre-sporet tilbud om danskundervisning, men sådan at de tre spor erstattes af tre danskuddannelser. Den nuværende trin- og niveauopdeling erstattes af en opdeling i seks moduler, der i højere grad end hidtil skal synliggøre progressionen i uddannelsesforløbet gennem klare mål for de enkelte moduler. Alle tre danskuddannelser foreslås afsluttet med en centralt stillet prøve, som afspejler et passende ambitionsniveau i forhold til udlændingenes skole- og uddannelsesmæssige forudsætninger og dansksproglige mål. Uddannelserne opbygges med udgangspunkt i den nuværende undervisningsmodel, der bygger på de gældende europæiske niveaustandarder for sprogindlæring. Undervisningsmodellen videreføres, men slutniveauerne for de nuværende spor 1 og 2 foreslås styrket, så uddannelserne hver især kan stå alene og i højere grad leve op til regeringens integrationspolitiske mål.

I overensstemmelse med regeringens integrationsudspil foreslås, at det obligatoriske kursus i forståelse af danske samfundsforhold af mindst 20 timers varighed, der i dag normalt skal afholdes senest seks måneder efter kommunens overtagelse af integrationsansvaret for udlændingen, integreres i danskundervisningen. Kurset gennemføres i dag af forskellige lokale udbydere, herunder sprogcentrene.

De tre uddannelser indledes alle med intensiv undervisning i dansk samt orientering om kultur- og samfundsforhold i Danmark af normalt op til seks måneders varighed. Er udlændingen i beskæftigelse, tilpasses undervisningen også i introfasen den pågældendes beskæftigelsessituation. I denne fase gives basal introduktion til hverdagssprog, lokalsamfund og arbejdsforhold, herunder arbejdspladskultur og oplysninger om vilkårene for at etablere egen virksomhed. Der orienteres tillige om rettigheder og pligter, herunder pligten til aktiv arbejdssøgning og til at tage forefaldende arbejde samt konsekvenserne i form af bortfald af ydelser i tilfælde af arbejdsvægring m.v. Introfasen fokuserer især på mundtlig, arbejdsmarkedsrelevant kommunikation med henblik på hurtigst mulig integration på arbejdsmarkedet. Udlændinge, der alene er på et ophold af kortere varighed i Danmark uden integrationssigte samt udlændinge, der allerede er i besiddelse af den fornødne viden på området, deltager normalt ikke i intromodulernes orienteringsdel.

Den resterende del af uddannelserne har desuden den almene integration i fokus. Indlæringen af sproget efter uddannelsens to første moduler forudsættes som hovedregel gennemført som deltidsuddannelse og baseres således på størst mulig synergieffekt i samspillet med aktivering/beskæftigelse og eventuel faglig uddannelse og opkvalificering. Generelt vil den arbejdsmarkedsrelevante del af uddannelsernes indhold blive styrket i forhold til i dag, ligesom hjælp til jobsøgning m.v. i højere grad end i dag vil indgå i integrationsindsatsen, herunder i danskundervisningen.

Det tætte samspil mellem danskindlæringen og den enkelte udlændings arbejdsmarkedstilknytning forudsætter, at danskuddannelsen i langt højere grad end hidtil tilrettelægges fleksibelt og individualiseret i overensstemmelse med den enkelte udlændings behov, forudsætninger og beskæftigelses- eller aktiveringssituation. Forudsætningen om individuel tilrettelæggelse af danskuddannelserne betyder, at nye fleksible tilrettelæggelsesformer må tages i brug i langt videre omfang, end det hidtil har været praktiseret på uddannelsesområdet.

Det er som hidtil sprogcentre og andre udbydere af danskundervisningen, der efter en pædagogisk vurdering indplacerer kursisterne på danskuddannelse og modul i uddannelsesmodellen. Det forudsættes, at alle deltagere i danskundervisningen fra 1. januar 2004 af udbyderen er indplaceret på relevant danskuddannelse og modul.

Den traditionelle, holdbaserede klasseundervisning vil især blive videreført for udlændinge på Danskuddannelse 1. På de to øvrige uddannelser vil hold- eller gruppebaseret danskundervisning fortsat være relevant, men det forventes, at klasseundervisningen i større eller mindre omfang efterhånden vil blive suppleret med selvstudier på basis af elektroniske undervisningsmaterialer, forberedelse i studieværksteder med eller uden lærerstøtte, fjernundervisning m.v. for dermed at kunne tilgodese behovet for individuel tilrettelæggelse.

Individualiseringen af undervisningen medfører, at den hidtidige timetalsbaserede opgørelse af studieaktiviteten og afregningen heraf foreslås ændret således, at aktiviteten fremover måles ud fra den samlede arbejdsbelastning, der forudsættes ved gennemførelse af uddannelsen og dens enkelte moduler - herunder konfrontationstimer, selvinstruktion, fjernundervisning, opgaveløsning og forberedelse til konfrontationstimerne m.v.

Det er forudsat, at alle tre uddannelser har et omfang på 1,2 årsværk/heltidsuddannelse (1 årsværk svarer til en arbejdsbelastning på 37 timer pr. uge i 46 uger), der skal tilrettelægges således, at de skal kunne gennemføres inden for den tre-årige introduktionsperiode, svarende til en samlet arbejdsbelastning på ca. 2042 timer, herunder forberedelsestid.

For så vidt angår personer omfattet af integrationsloven eller personer, som er henvist til danskuddannelse fra arbejdsformidlingen, fastlægges tempoet for gennemførelsen af uddannelsen inden for de enkelte moduler i den tre-årige periode af udlændingen selv i samråd med kommunen/AF i den individuelle kontrakt/handlingsplan for den pågældendes integrationsforløb eller aktivering.

Introduktionsforløbets enkeltelementer forudsættes nøjere beskrevet og fastlagt i den individuelle kontrakt mellem kommunen og udlændingen. I kontrakten indgår udlændingens indplacering på relevant uddannelse og modul og også fordelingen af introduktionsprogrammets tid på danskuddannelse, aktivering, beskæftigelse og evt. faglige uddannelse eller opkvalificering i hver fase og kan dermed danne grundlag for iværksættelse af sanktioner, hvis udlændingen misligholder kontrakten. Det forudsættes, at kommunen blandt andet gennem aftale med de involverede virksomheder og øvrige aktiveringssteder sikrer, at der afsættes den fornødne tid til danskuddannelse i introduktionsperioden.

Kravet om aktiv deltagelse i alle delelementer af introduktionsprogrammet, herunder danskuddannelsen videreføres.

5. Danskprøverne 5.1. Gældende regler

Danskundervisningen kan i dag afsluttes med en centralt stillet færdighedsprøve efter de afsluttende niveauer på spor 2 og 3. Der tilbydes ikke en prøve efter afslutningen på spor 1. Prøveaflæggelsen er frivillig, og personer, der ikke har deltaget i undervisningen på de afsluttende, prøveforberedende niveauer, kan indstille sig til prøverne som selvstuderende mod betaling af et gebyr på 600 kr., dog 1.200 kr. for Studieprøven. Prøverne, der afholdes to gange om året i maj/juni og november/december, er følgende: Almenprøve 1, der afslutter undervisningen på spor 2, Almenprøve 2, der afslutter undervisningen på spor 3 trin 3, evt. suppleret med den arbejdsmarkedsforberedende modulprøve (DAF) eller den uddannelsesforberedende modulprøve (DUF). Spor 3 kan desuden afsluttes efter trin 4 med Studieprøven, der normalt er det dansksproglige adgangskrav til udlændinge ved optagelse til de videregående uddannelser. Alle prøverne består af en mundtlig del og en skriftlig del, og der aflægges prøve i fire delelementer: læseforståelse, skriftlig fremstilling, lytteforståelse og mundtlig kommunikation. Prøverne afholdes af sprogcentrene, og Integrationsministeriet, der står for prøveproduktionen i samarbejde med en opgavekommission, har ansvaret for tilsynet med prøverne.

5.2. Foreslåede regler

Med lovforslaget lægges der op til, at integrationsministeren træffer beslutning om, hvem af udbyderne af danskuddannelsen der er bemyndiget til at afholde prøverne. Udbydere, der ikke er prøveafholdende, betaler af modultaksten et prøvegebyr til den prøveafholdende udbyder for kursister, som tilmeldes en prøve, som afslutning på undervisningen på et af de prøveforberedende moduler.

Med lovforslaget lægges der desuden op til, at det nuværende prøvesystem videreføres med justeringer. Det foreslås, at de tre danskuddannelser afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1, 2 og 3. Hertil kommer Studieprøven. For alle prøverne gælder, at de kommer til at afspejle den justering af uddannelsernes indhold, der er en følge af den generelle erhvervsretning af uddannelsernes indhold og den styrkede undervisning i kultur- og samfundsforhold i Danmark. Der lægges desuden op til testning af status for udlændinges dansksproglige niveau efter afslutningen på de to introduktionsmoduler, dvs. efter afslutningen af modul 2 på alle tre danskuddannelser. Testningen foretages af udbyderne på baggrund af centralt udarbejdet testmateriale.

6. Organisering og styring af udbudet 6.1. Gældende regler

Med lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (danskundervisningsloven), som trådte i kraft den 1. januar 1999, blev ansvaret for undervisningen overført fra amterne til kommunerne. Det betyder, at den enkelte udlændings bopælskommune har ansvaret for, at personer, der bor i kommunen, og som er omfattet af lovens bestemmelser, sikres et undervisningstilbud i overensstemmelse med den enkeltes behov og forudsætninger. Undervisningen gennemføres på sprogcentre, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner.

Kommunen kan vælge enten selv at gennemføre undervisningen på et kommunalt sprogcenter eller kan indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der kan være amtskommunalt eller privat, herunder selvejende. En kommune, der ikke selv ønsker at etablere et sprogcenter eller indgå en driftsoverenskomst med et sprogcenter herom, typisk fordi der er få udlændige i kommunen, kan træffe aftale med en anden kommune om, at denne gennemfører undervisningen.

Ansvaret for, at sprogcentrenes virksomhed er i overensstemmelse med de gældende regler på området, herunder at kvaliteten af tilbudet lever op til gældende krav og forudsætninger, er placeret hos de kommuner, hvor sprogcentrene er beliggende (centerkommunerne). Centerkommunerne er den drifts- og tilsynsansvarlige myndighed, der indberetter til Integrationsministeriet om sprogcentrenes virksomhed, mål, resultater, kvalitetsudvikling m.v. Indberetningerne er bl.a. baseret på aktivitetsoplysninger fra sprogcentrene. Centerkommunerne sikrer tillige i samarbejde med bopælskommunerne den fornødne kapacitet til levering af danskundervisning med kort varsel.

Der findes i dag 43 centerkommuner og 51 sprogcentre, som har 54 permanente underafdelinger og et stort antal midlertidige satellitter, der f.eks. kan være placeret på arbejdspladser, på andre uddannelsesinstitutioner eller i tilknytning til særlige aktiveringsprojekter. Omkring en trediedel af sprogcentrene er kommunale. Der er et enkelt amtskommunalt sprogcenter, resten er private. De fleste af de private sprogcentre har deres rod i oplysningsforbundenes sprogskoler, enkelte drives af Dansk Flygtningehjælp og andre, f.eks. Studieskolerne, der forbereder kursisterne danskfagligt til videregående uddannelser, har ingen forbindelse til organisationer.

Der stilles i regelsættet om danskundervisningen ingen specifikke krav til størrelsen af et sprogcenter, men kravet om, at et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør sammensætning af homogene hold sammensat af kursister, der har ensartede forudsætninger i form af dansksprogligt niveau og mål med undervisningen, forudsætter i praksis, at sprogcentrene må have et kursistgrundlag på mindst 200 250 kursister. Der er dog fastsat regler om sprogcentrenes mindste udbud (kernetilbudet), som skal omfatte dagundervisning på spor 2 og 3 på alle trin og niveauer, der fører frem til Almenprøve 1 og Almenprøve 2 samt på et eller flere niveauer på spor 1. I tilknytning til de enkelte sprogcentre skal centerkommunerne i dag nedsætte et sprogcenterråd sammensat af de involverede på området og det lokale arbejdsmarkeds parter. Rådet skal rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen om spørgsmål i forbindelse med danskundervisningen og dens samspil med bl.a. arbejdsmarkedet.

Lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love, som trådte i kraft den 1. januar 2003, åbner mulighed for at udvide kredsen af udbydere af danskundervisning. Hermed videreføres sprogcentrene som udbydere af danskuddannelsen, men uden at der som hidtil forudsættes en mindste størrelse på sprogcentrene. Det betyder bl.a., at betingelserne for at etablere sprogcentre, også for mindre kommuner, der selv ønsker at stå for undervisningen, bliver enklere. Som hidtil fastholdes en vis bredde i sprogcentrenes udbud (kernetilbudet), der dog alene som minimum skal omfatte det fulde undervisningsforløb med dertil hørende afsluttende prøver på to spor. Dette er en nedjustering i forhold til kravet til det hidtidig gældende minimumskrav til sprogcentrenes kernetilbud.

Derudover kan kommunerne som konsekvens af denne lov som supplement til deres samarbejde med centerkommuner om udbudet af danskundervisning på sprogcentre selv vælge (lokale) udbydere af danskundervisningen, eventuelt i samråd med en virksomhed, når undervisningen skal kombineres med en udlændings aktivering eller beskæftigelse på en offentlig eller privat virksomhed eller med vedkommendes uddannelse. Virksomheder vil således kunne gøre aftale med en af virksomheden udvalgt udbyder af danskundervisning til en betingelse for at bidrage til aktivering. Desuden kan de kommunale ungdomsskoler tilbyde danskundervisning til unge udlændinge mellem 18 og 25 år. Til de nye udbydere, der normalt alene skal gennemføre danskundervisning for en afgrænset gruppe kursister, stilles ikke, som til sprogcentrene, minimumskrav om udbudets bredde (kernetilbud).

6.2 Foreslåede regler

Lovforslaget bygger videre på og udvider den afgrænsning af udbyderkredsen, der er fastsat i lov nr. 1043 af 17. december 2002. Med udvidelsen af udbyderkredsen er det tanken at skabe en mere bredspektret udbyderkreds, der åbner mulighed for, at nye typer af udbydere, der er i besiddelse af andre kompetencer end sprogcentrene, herunder ikke mindst erfaringer med samarbejdet med det lokale arbejdsmarked, kan tilbyde danskuddannelse.

Udbydere af danskuddannelserne foreslås fremover at være sprogcentre og andre uddannelsesinstitutioner, der er offentlige eller offentligt godkendte samt andre private udbydere, når danskundervisningen skal kombineres med aktivering eller beskæftigelse på privat eller offentlig virksomhed. Sprogcentrene kan som i dag være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Der stilles ingen krav til sprogcentrenes kapacitet i form af kursistantal, men der stilles krav om, at sprogcentrene som minimum udbyder det fulde uddannelsesforløb på to af de tre danskuddannelser, dog med mulighed for dispensation herfor for sprogcentre, der af særlige grunde ønsker at specialisere deres uddannelsestilbud yderligere.

Herudover kan danskuddannelserne eller dele heraf udbydes af offentlige uddannelsesinstitutioner eller offentligt godkendte uddannelsesinstitutioner efter integrationsministerens nærmere bestemmelse. Der tænkes især på offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, der er typiske aftagere af danskuddannelsernes kursister som f.eks. SOSU-skoler, erhvervsskoler, voksenuddannelsescentre (VUC), højskoler mv. Hertil kommer de kommunale ungdomsskoler. Endelig kan danskuddannelserne udbydes af lokale, private udbydere, når der er tale om udbud af virksomhedsbaseret danskundervisning. Udbydere, der ikke er sprogcentre, kan enten udbyde de fulde sporuddannelser eller enkelte moduler af disse.

Det forudsættes, at sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse skal optage alle udlændinge, der henvises til uddannelse, som den pågældende udbyder efter aftale med en eller flere kommuner er godkendt til at varetage.

Ifølge forslaget er det som hidtil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der har ansvaret for, at udlændinge med mangelfulde danskkundskaber, der er bosat i kommunen, får et relevant tilbud om danskuddannelse i overensstemmelse med den pågældendes forudsætninger, uddannelsesbehov og mål med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen har desuden ansvaret for, at danskuddannelserne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler på området, og at kvaliteten af uddannelserne sikres.

Kommunalbestyrelserne kan opfylde deres udbudsforpligtelse ved enten selv eller i samarbejde med en eller flere andre kommunalbestyrelser at udbyde uddannelserne på et kommunalt sprogcenter eller ved at indgå driftsaftale om udbudet med en anden udbyder herom, jf. beskrivelsen ovenfor om udbyderkredsen. Det kommunale samarbejde kan f.eks. forankres hos en af de hidtidige centerkommunalbestyrelser, der på vegne af flere kommunalbestyrelser udbyder danskuddannelserne, eller hos et andet kommunalt fællesskab. På samme måde kan en kommunalbestyrelse efter aftale overdrage sit ansvar for og kontrol med udbudet og udbydernes virksomhed til en anden kommunalbestyrelse eller til et kommunalt fællesskab.

Det er som i dag kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der henviser til danskuddannelse hos en udbyder, dog således at udlændingens ønske til udbyder så vidt muligt imødekommes. Med lovforslaget gives der mulighed for frit valg af udbyder for selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud.

Med lovforslaget skabes der desuden gennem regelforenkling af uddannelsesområdet større frihed for kommunerne til at udbyde og tilrettelægge danskuddannelserne. Det sker bl.a. gennem udvidelsen af udbyderkredsen og afskaffelse af en række af lovens hidtidige bestemmelser om holdsætning, daglig ledelse på sprogcentre og hos andre udbydere og pædagogisk råd og sprogcenterråd som rådgivende organer for sprogcentre. Hertil kommer bestemmelserne om krav til voksenpædagogisk miljø og lokaler. Det betyder f.eks. ikke, at der ikke længere skal være en leder knyttet til udbyderne, eller at lokalerne ikke skal være velegnede til formålet, men at kommunerne selv skal sørge for, at uddannelserne gennemføres professionelt og kvalificeret uden detaljeret regulering herom i lov og bekendtgørelse.

7. Økonomistyringen i forhold til udbyderne af danskuddannelsen 7.1 Gældende regler

De samlede offentlige udgifter til danskundervisning for voksne udlændinge udgjorde i 2001 ca. 1 mia. kr.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskundervisningen til udlændinge, der er bosat i kommunen dog bortset fra forsikrede ledige, der deltager i undervisningen som led i aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Staten finansierer fuldt ud kommunernes udgifter til danskundervisning. Finansieringen af kommunernes udgifter til danskundervisning afhænger af kursistgruppe.

Udgifter til danskundervisningen af udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, dækkes via aktivitetsbestemte tilskud, som er fastsat i integrationsloven. Tilskudenes størrelse afhænger af, hvor mange timer den enkelte udlænding deltager i danskundervisning samt af, om udlændingen skal tilbydes aktivering. Tilskudenes størrelse er baseret på en antagelse om, at de gennemsnitlige udgifter til danskundervisningen udgør 67,7 kr. pr. undervisningstime (2003-p/l).

Kommunernes udgifter til danskundervisning af udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven, finansieres via tilskud pr. time fra staten samt via bloktilskudet. Efter gældende regler yder staten et tilskud på 33 kr. pr. undervisningstime (2003-p/l), som tilbydes udlændinge med bopæl i kommunen. Tilskudet ydes dog ikke for udlændinge omfattet af integrationsloven eller forsikrede ledige, som deltager i undervisningen som led i aktivering efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskudet udgør dermed ca. halvdelen af den gennemsnitlige udgift til danskundervisning pr. time.

Kommunernes samlede udgifter til danskundervisning er omfattet af den kommunale budgetgaranti, hvilket indebærer, at bloktilskudet årligt reguleres i forhold til de kommunale nettoudgifter på området.

Det er i dag de enkelte centerkommuner, der fastlægger bevillingerne og afregningsmodellerne for sprogcentrene og afregningsmodellerne med bopælskommunerne på baggrund af mellemkommunale aftaler. Nogle sprogcentre kompenseres for deres udgifter i form af en tilskudsramme beregnet på baggrund af den forventede aktivitet, der kan efterreguleres. Andre sprogcentre får deres udgifter refunderet på baggrund af en fast timepris, der normalt dækker alle udgifter forbundet med undervisningen. Centerkommunernes opkrævning af refusion for danskundervisningen hos bopælskommunerne er typisk baseret på den gennemsnitlige kursisttimepris. Kursisttimeprisen fungerer i dag som en enhedstakst for danskundervisningen på de tre spor dækkende såvel faste som variable undervisningsudgifter.

7.2 Foreslåede regler

Det foreslås, at de lokale finansieringsmodeller for afregningen med sprogcentrene erstattes af en fælles taxameterbaseret finansieringsmodel gældende for alle udbyderne af danskuddannelserne med landsdækkende, vejledende takster for uddannelserne, der fastsættes på finansloven. Taksterne fastsættes pr. modul.

De landsdækkende, vejledende takster for danskuddannelsens enkelte moduler er den standard, udbyderne typisk må indstille deres virksomhed efter med mulighed for at udnytte de frihedsgrader, der følger af manglende central regulering af holdstørrelse, holdsætning mv. Hertil kommer muligheden for fleksible tilrettelæggelsesformer for undervisningen med anvendelse af få eller ingen lærertimer ved inddragelse af undervisning i studieværksteder med eller uden lærerstøtte, fjernundervisning, selvinstruktion på basis af edb-baserede undervisningsprogrammer m.v. Taksterne fastsættes, så udbyderne får en rimelig dækning for samtlige deres udgifter til gennemførelse af et kvalificeret danskuddannelsestilbud inklusiv prøveafholdelse. Niveauet for de vejledende takster, som vil fremgå af de årlige finanslove, vil som udgangspunkt i gennemsnit være udgiftsneutralt i forhold til gældende lovgivning.

Med henblik på at skabe størst muligt incitament til effektivisering af udbydernes danskuddannelsestilbud, herunder medvirke til at sikre, at langt flere udlændinge end hidtil gennemfører det fulde uddannelsestilbud på kortere tid foreslås desuden, at kommunernes betaling til udbyderne af danskuddannelserne sker efter progression således, at kommunens afregning med udbyderne sker for hvert modul for sig. Udlændingen kan ikke tilmeldes det næste modul i rækken, før den ansvarlige lærer under ansvar over for udbyderen vurderer, at det dansksproglige mål for det pågældende modul er nået, så oprykning til næste modul i rækken kan finde sted. Der betales kun én gang for hvert modul bortset fra særlige tilfælde, f.eks. hvor udbyderen svigter i en sådan grad, at kommunen træffer beslutning om udbyderskift for det pågældende modul og eventuelle følgende moduler.

Bestemmelserne om afregning efter moduler vil ikke gælde for kommunens afregning med egne sprogcentre, der er oprettet som kommunale institutioner, når det drejer sig om kursister, der er bosiddende i kommunen, idet dette i givet fald vil bryde med princippet om kommunalbestyrelsens selvstændige bevillingskompetence i forhold til egne institutioner, jf. § 40, stk. 2 i lov om kommunernes styrelse. Kommunen vil dog frivilligt kunne vælge at tilrettelægge bevillingen til en sådan institution efter en tilsvarende model.

Det foreslås desuden, at det særlige tilskud på 33 kr. pr. undervisningstime (2003-p/l), som staten yder for udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven eller forsikrede ledige, som er henvist til danskundervisning som led i aktivering, videreføres til og med 2006, og at reglerne herom indarbejdes i danskuddannelsesloven. Lovforslaget indebærer derfor, at lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves.

Forslaget om udfasningen af timetilskudet til danskundervisningen fra 2007 skal ses på baggrund af et kommende forslag til ændring af integrationsloven, der bl.a. indebærer, at det nuværende overgangstilskud erstattes med et resultattilskud. Efter forslag til ændring af integrationsloven kommer resultattilskudet til udbetaling, når en udlænding har bestået danskprøven på sit niveau og/eller er kommet i beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Endelig foreslås det, at der skabes hjemmel til at indføre deltagerbetaling i form af et gebyr for selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. Det er tanken at deltagergebyret fastsættes i størrelsesordenen 500-1000 kr. kr. pr. modul, med mulighed for at differentiere gebyrets størrelse i forhold til forskellige målgrupper. Integrationsministeriet vil følge udviklingen nøje, og det kan evt. blive nødvendigt at fastsætte et højere gebyr end 1000 kr. for at undgå utilsigtede virkninger af loven.

Som hidtil foreslås, at personer med udenlandsk baggrund, der har opnået dansk indfødsret, skal kunne deltage i danskuddannelsen mod betaling.

8. Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget indebærer en effektivisering af danskundervisningen, herunder resultatstyring af udbyderne af danskuddannelserne ved hjælp af vejledende, progressionsbaserede takster fastsat på finansloven.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslag om ændring af integrationsloven, som fremsættes i indeværende folketingssamling. I lovforslaget vil indgå forslag til omlægning af finansieringen af den kommunale integrationsindsats med det formål at fremme en erhvervsrettet aktivering og øge kommunernes incitament til at sikre en effektiv integrationsindsats.

Nærværende lovforslag vil set i sammenhæng med ændringerne i integrationsloven sikre grundlaget for en effektivisering af danskundervisningen. Lovforslaget skønnes samlet set at være udgiftsneutralt.

8.1. Effektivisering af danskuddannelserne

Lovforslaget indebærer en række tiltag, som tilsammen forventes at effektivisere danskundervisningen, herunder øgede frihedsgrader for kommunerne i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen, takststyring af udbyderne og begrænsning af uddannelsesretten for den enkelte til tre år som en hovedregel.

Disse tiltag vurderes samlet set at danne grundlag for en mere systematiseret og effektiv indlæring af det danske sprog, der indebærer, at udlændingene kommer hurtigere ud på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende. Incitamenterne og effektiviseringen af undervisningen forventes at indebære en besparelse på uddannelsesområdet, fordi udlændingene i gennemsnit må forventes at ville gennemføre uddannelsesforløbene hurtigere end i dag.

8.2. Taxametermodel for afregningen mellem kommunerne og udbyderne

Med henblik på at sikre mere ensartede vilkår for udbyderne af danskuddannelserne foreslås, at der indføres en landsdækkende taxametermodel som udgangspunkt for modulvis, progressionsbaseret afregning mellem kommunerne og udbyderne.

Modellen indebærer, at udbyderne af undervisningen fra den henvisende kommune får et taxametertilskud pr. udlænding pr. modul til finansiering af danskuddannelsen. Tilskudet ydes forud, når udlændingen er tilmeldt undervisningen på modulet, og kan som hovedregel kun ydes én gang. Der kan først udbetales taxametertilskud for næste modul i rækken, når den enkelte udlænding har nået målene på det forrige modul og af udbyderen er tilmeldt det efterfølgende modul.

Taxametertilskudets størrelse vil blive opført som vejledende landsdækkende takster på de årlige finanslove og vil afhænge af, hvilken uddannelse den enkelte udlænding er indplaceret på af udbyderen af danskuddannelsen. Tilskudenes størrelse beregnes på grundlag af, at uddannelsen er normeret til 1,2 årsværk inden for en tre-årig periode, hvor et årsværk defineres som 37 timer om ugen i 46 uger om året, samt gennemsnitsbetragtninger for holdstørrelser, antallet af konfrontationstimer mv. på de enkelte uddannelser. På dette grundlag er gennemsnitstaksten pr. modul for en kursist på Danskuddannelse 1 beregnet til ca. 22.000-24.000 kr. pr. modul eller i alt 132.000-144.000 kr. for et fuldt uddannelsesforløb. For udlændinge på Danskuddannelse 2 og 3 er taksten beregnet til ca. 16.000-18.000 kr. pr. modul eller 96.000-108.000 kr. for et fuldt uddannelsesforløb. Forskellen i taksterne på henholdsvis Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 og 3 skyldes, at kursisterne er forskellige med hensyn til indlæringshastighed, behov for lærerkontakt, mulighed for selvstudier mv., der påvirker udgiftsniveauet. I den gældende lovgivning koster er fuldt undervisningsforløb i gennemsnit ca. 145.000 kr. på spor 1 og ca. 100.000 kr. på spor 2 og 3.

Modultaksterne er vejledende, og kommunen kan således, afhængig af udgiftsniveauet, træffe aftale med en udbyder om, at der betales mindre eller mere for modulet end den vejledende takst.

De anslåede udgifter til gennemførelse af et fuldt uddannelsesforløb på de tre uddannelser svarer således til udgifterne til et fuldt uddannelsesforløb efter nuværende lovgivning. Ifølge nærværende lovforslag gives der samtidig mulighed for, at kursisterne kan tilbydes et mere intensivt uddannelsesforløb end hidtil, hvilket bl.a. skyldes, at der med lovforslaget lægges op til anvendelse af alternative undervisningsformer, og kommunerne får samtidig en række nye muligheder for at tilrettelægge undervisningen efter individuelle behov, herunder det lokale arbejdsmarkeds behov.

Resultatstyringen af udbyderkredsen gennem indførelse af progressionsbaserede takster forventes at indebære, at udlændingene i gennemsnit kommer hurtigere igennem danskuddannelsen sammenlignet med progressionen i forhold til gældende lovgivning, idet både kommunen og udbyderen af undervisningen får incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i undervisningsforløbet. Det forhold, at kommunerne kun skal betale for undervisningen på et modul én gang vil medvirke til, at udbyderne i videst muligt omfang vil tilstræbe at effektivisere undervisningstilbudet.

Taxametermodellen regulerer betalingen mellem kommunerne og udbyderne af danskundervisningen. For udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, vil staten fortsat yde aktivitetsbestemte tilskud til kommunerne til finansiering af bl.a. danskundervisningen, som er baseret på de hidtidige gennemsnitsbetragtninger for udgiftsniveauet. For udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven f.eks. EU-borgere, udvekslingsstuderende m.fl skal kommunerne fortsat betale for danskundervisningen og får deres nettoudgifter hertil dækket via bloktilskudet. Frem til 1. januar 2007 yder staten tilskud på 33 kr. (2003-p/l) pr. tilbudt dansktime for udlændinge, som ikke længere er omfattet af integrationsloven eller deltager i tilbud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. afsnit 8.3. Kommunerne får dog mulighed for at opkræve deltagergebyr for selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, jf. afsnit 8.4.

8.3. Afskaffelse af timetilskudet pr. 1. januar 2007

Efter gældende regler yder staten et tilskud på 33 kr. pr. tilbudt time for udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven eller som deltager i tilbud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Timetilskudet blev oprindelig indført med henblik på at afhjælpe byrdefordelingsmæssige forskydninger til fordel for kommuner med mange udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven hvilket fortrinsvis omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse før 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft.

Afskaffelsen af tilskudet forventes at indebære en statslig besparelse på ca. 80 mill. kr. fra og med 2007, som modsvares af kompensation i det primærkommunale bloktilskud. Denne del af lovforslaget er derfor udgiftsneutral.

8.4. Deltagergebyr for visse kursistgrupper

Med henblik på at styrke motivationen og øge fremmødet til danskundervisningen foreslås, at der skabes hjemmel til opkrævning af et deltagergebyr hos selvforsørgende udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven. Deltagerbyret vil blive fastsat til 500 - 1000 kr. pr. modul evt. mere, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 7.2, med mulighed for at differentiere gebyrets størrelse i forhold til forskellige målgrupper. Den nævnte kursistgruppe udgjorde 27 pct. af kursisterne i 2001, og består af EU-borgere, udvekslingsstuderende, udlændinge med au pair-status, specialister og andre, der ikke er omfattet af integrationsloven.

Deltagergebyret skønnes at give et årligt provenu på 3 mill.kr. Hertil kommer adfærdsændringer, som forventes at indebære mindreudgifter på ca. 10-13 mill. kr. årligt. Der reguleres for indtægten i den kommunale budgetgaranti.

8.5. Nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration vil i tilknytning til reformen af danskundervisningen i samarbejde med de kommunale parter og udbyderne af danskuddannelserne arbejde på at udvikle nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer, f.eks. individualiseret undervisning, der foregår på arbejdspladsen, undervisningsdifferentiering og it-baseret undervisning. Hertil kommer udvikling af nye relevante undervisningsmaterialer i tilknytning til de nye undervisnings- og tilrettelæggelsesformer samt en evaluering af indsatsen. Integrationsministeriet vil tillige, som opfølgning på loven, udvikle nye prøver og læseplaner samt iværksætte efteruddannelse af lærere mv.

Udgifterne til udviklingsarbejdet mv. skønnes at udgøre 5 mill. kr. i 2004, 4 mill. kr. i 2005 og 3 mill. kr. i hvert af årene 2006-2007.

Hertil kommer udgifter til efteruddannelse af lærere m.v., som skønnes at udgøre 5 mill. kr. i 2004, 4 mill. kr. i 2005 og 3 mill. kr. i hvert af årene 2006-2007.

9. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne. Endvidere forventes lovforslaget ikke at have miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, idet det understreges, at danskuddannelse er et generelt og alment kvalificerende uddannestilbud, der ikke er rettet mod specifik faglig opkvalificering af bl.a. virksomheders medarbejdere.

11. Hørte myndigheder m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Flygtningehjælp, Foreningen af Ledere ved Sprogcentre, Foreningen af Skoledere ved de tekniske skoler, Foreningen For Danske Landbrugsskoler, Frederiksberg Kommune, Hfi´s sekretariat (interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse), Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Landsorganisationen i Danmark, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet vedrørende almen voksenuddannelse på grundlæggende niveau (KUR).

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser /Mindreudgifter Negative konsekvenser /Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget skønnes at indebære en mindreudgift på ca. 13-16 mill. kr. årligt, hvoraf 3 mill. kr. vedrører gebyrindtægter. Lovforslaget skønnes at indebære merudgifter på 10 mill. kr. i 2004, 8 mill. kr. i 2005 samt 6 mill. kr. i hvert af årene 2006-2007 som følge af udviklingsarbejde og efteruddannelse som følge af lovforslaget.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Miljømæssige konsekvenser Nej Nej

Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

På baggrund af regeringens ønsker om hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge lægger lovforslaget op til et dobbelt sigte med danskuddannelsen.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver således det kortsigtede mål, at udlændinge hurtigst muligt skal tilegne sig basale dansksproglige og andre nødvendige kvalifikationer for så tidligt som muligt at kunne fungere på en dansk arbejdsplads og i dagliglivet.

Bestemmelsen i stk. 3 angiver det mere langsigtede mål, at udlændinge opnår de nødvendige dansksproglige og almene forudsætninger for at kunne fungere som aktive medborgere i alle dele af samfundslivet.

Den samlede bestemmelse afspejler, at integrationen forudsætter, at man som ny borger, der opholder sig i Danmark med henblik på integration har - eller opnår - kendskab til de grundlæggende institutioner og værdier i det danske samfund, herunder navnlig viden om folkestyret og dets principper om demokratisk deltagelse, personlig frihed, ligeværd for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning, samt pligter og rettigheder i samfundsfællesskabet i øvrigt. Endvidere afspejler bestemmelsen, at kendskab til almene kultur- og samfundsforhold i Danmark vedrørende f.eks. boligforhold, arbejdsmarkedet, uddannelse, fritidstilbud, sociale og sundhedsmæssige tilbud m.v. tillige er nødvendige forudsætninger for en vellykket integration og aktivt medborgerskab.

Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt. , der svarer til den gældende lovs § 1, stk. 1, fastlægger kommunalbestyrelsens ansvar for tilbud om danskuddannelse til udlændinge bosat i kommunen.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., begrænser som hovedregel uddannelsesretten for den enkelte til tre år fra første optagelse til uddannelse, hvor det forudsættes, at undervisningen er påbegyndt, dvs. at de pågældende er mødt op til undervisningen og har modtaget mindst én lektion. Udlændingens uddannelsesret modsvares af en pligt for bopælskommunen til at sikre den pågældende et relevant uddannelsestilbud med afsluttende prøveaflæggelse, der kan gennemføres inden for en tre-årig periode. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er et ønske om at give den enkelte udlænding og kommunerne et incitament til uddannelsens gennemførelse i løbet af de første tre år efter ankomsten til Danmark. Udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, kan afslutte et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra 1. januar 2004, jf. § 21, stk. 3.

Målgruppen for lovforslaget svarer til målgruppen efter den gældende lov. Bestemmelsen i stk. 2, som svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2, omfatter alle udenlandske statsborgere, der bosætter sig i Danmark. Personkredsen omfatter således som hidtil alle voksne udlændinge, der har fået opholdstilladelse og er folkeregistreret og ikke alene udlændinge, der er omfattet af integrationsloven.

Loven omfatter ud over personer der er omfattet af integrationsloven udlændinge, der er statsborgere i et EU-medlemsland, eller er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske samarbejde eller er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v.

Loven omfatter tillige statsborgere fra de andre nordiske lande, som ifølge den gældende lovgivning kan bosætte sig i Danmark, uden at der kræves opholdstilladelse.

Loven omfatter ikke personer, der opholder sig i Danmark, medens deres ansøgning om opholdstilladelse som flygtninge behandles (asylansøgere).

Uden for loven falder ligeledes turister og andre udlændinge, der kun opholder sig i Danmark i ganske kort tid. Udlændinge, der opholder sig her midlertidigt for at gennemgå en uddannelse eller for at arbejde, f.eks. udvekslingsstuderende, au pair-piger og lignende vil normalt skulle have opholdstilladelse og vil dermed være omfattet af loven. Der henvises i øvrigt til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 2, stk. 3. Personer under 18 år vil normalt skulle henvises til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole, hvor undervisningen foregår i et ungdomsmiljø, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk i ungdomsskolen for nogle ganske få udlændinge.

Bestemmelsen i stk. 4, svarer til § 1 i den gældende undervisningsbekendtgørelse. Erfaringen har vist, at der er tale om et meget begrænset antal personer.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 5 får kommunalbestyrelsen en pligt til at forlænge tre-års perioden, hvis udlændingen f.eks. på grund af sygdom, barsel, traumer, handicap eller lignende eller på grund af ustøttet fuldtidsbeskæftigelse (37 timer om ugen) ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den tre-årige periode. Disse personer har ret til en forlænget danskuddannelsesperiode svarende til den periode, hvor de har været afskåret fra danskuddannelse.

Med bestemmelsen i stk. 6 får kommunalbestyrelsen mulighed for at beslutte, at udlændinge, som af andre grunde end nævnt i stk. 5 ikke har fået lært dansk inden for den tre-årige periode, kan fortsætte undervisningen.

I de i stk. 5 og 6 nævnte situationer modtager kommunalbestyrelsen indtil 2007 et timetilskud på 33 kr. til dækning af udgifter forbundet med undervisningen. Fra 1. januar 2007 kompenseres kommunalbestyrelsen generelt for sine udgifter via bloktilskudet.

Danskuddannelserne omfatter som i dag undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, jf. bestemmelsens stk. 1. Undervisningen skal tage udgangspunkt i dagligdagens og arbejdslivets behov og skabe sammenhæng med de krav, der stilles i forbindelse med opnåelse af dansk indfødsret. Undervisningen i kultur- og samfundsforhold i Danmark indgår som en integreret del af undervisningen på alle niveauer. Undervisningen styrkes som følge af, at kurset i samfundsforståelse med et omfang på mindst 20 timer, som i dag er en del af introduktionsprogrammet for udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil blive indarbejdet i læseplanerne for danskuddannelserne. Se i øvrigt punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Med lovforslaget lægges der op til, at undervisningen i kultur- og samfundsforhold primært placeres i danskuddannelsernes startfase, typisk integreret i uddannelsernes to første moduler. Da udlændingenes dansksproglige færdigheder på dette tidlige stadium normalt befinder sig på et meget basalt niveau, vil tolkebistand i forbindelse med orienteringen om disse emner normalt være påkrævet. Udlændinge, der alene skal opholde sig i Danmark i en kortere periode, deltager normalt ikke i orienteringsdelen i startfasen.

Den nuværende undervisningsmodels opdeling i spor afløses af tre separate danskuddannelser, jf. stk. 2-5. Forslaget indebærer, at det nuværende spor 1 fremover tilrettelægges og gennemføres som et selvstændigt uddannelsesforløb for den gruppe af udlændinge, der har de uddannelsesmæssigt svageste forudsætninger for at tilegne sig det danske sprog. Der lægges op til en styrkelse af uddannelsens mundtlige færdighedsniveau. Uddannelsen har som mål, at udlændingen indhenter basale færdigheder i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark, der anses for en forudsætning for at kunne klare sig som borger i Danmark, herunder som beskæftiget på det ufaglærte arbejdsmarked eller som hjemmearbejdende medlem af familien. En nyudviklet Prøve i Dansk 1 foreslås at afslutte Danskuddannelse 1. Uddannelsen tilrettelægges i den indledende fase også for udlændinge, der er alfabetiseret på hjemlandets ikke-latinske alfabet, de såkaldte latinske analfabeter. Disse udlændinge vil ofte efter afsluttet alfabetisering på Danskuddannelse 1 kunne skifte uddannelse og afslutte deres danskuddannelse på en af de øvrige to uddannelser.

Danskuddannelse 2 styrkes i forhold til undervisningen på spor 2 i dag. Det gælder især den mundtlige kommunikation og læsefærdighed, der muliggør, at udlændingen efter afsluttet uddannelse har opnået et dansksprogligt kompetenceniveau, der gør det muligt for den pågældende at varetage og fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Det betyder, at den pågældende får mulighed for at deltage i et ordinært kompetencegivende AMU-kursus eller anden faglig efteruddannelse sammen med danske kolleger, der anses for at være en nødvendig forudsætning for at kunne fastholde ufaglært eller faglært arbejde. Hertil kommer muligheden for at deltage i voksenuddannelse med henblik på at opnå en egentlig faglig uddannelse.

I Danskuddannelse 3 foreslås i forhold til det nuværende spor 3 alene enkelte indholdsmæssige justeringer som konsekvens af det styrkede fokus på kultur- og samfundsforhold i Danmark, herunder arbejdsmarkedsforhold.

Uddannelsestilbudet omfatter én af de tre danskuddannelser. Der kan dog være personer, der efter en pædagogisk vurdering foretaget af udbyderen, skifter fra én uddannelse til en anden inden for den tre-årige periode, f.eks. latinske analfabeter, som nævnt umiddelbart ovenfor.

Erfaringerne viser, at der er behov for at etablere mere overskuelige undervisningsforløb med klarere mål, der i højere grad kan synliggøre progressionen i undervisningen for den enkelte udlænding, den integrations- eller aktiveringsansvarlige myndighed og udbyderen af undervisningen. Det foreslås derfor i stk. 6, at danskundervisningens nuværende trin- og niveauinddeling afløses af en mere gennemskuelig modulopdeling. Det er hensigten, at hver uddannelse opdeles i seks moduler. I læseplanerne, der regulerer undervisningens indhold, fastlægges klare, evaluerbare mål for de enkelte moduler, der alle skal nås, før modulet kan anses for afsluttet, og oprykning til næste modul i rækken kan finde sted. Hvorvidt målene for de enkelte moduler er nået, afgøres af udbyderne via evaluering, evt. intern testning af den enkeltes dansksproglige kvalifikationer. Måden og tempoet for opnåelse af målene fastlægges af den enkelte udlænding selv i samråd med den ansvarlige lærer og den integrationsansvarlige kommunalbestyrelse eller arbejdsformidling og synliggøres i den individuelle kontakt/handlingsplan. Der skal i den forbindelse tages hensyn til, at danskuddannelsen normalt forudsættes gennemført sideløbende med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse.

Der forudsættes som hidtil fastlagt regler for undervisningens indhold, der kan sikre et ensartet kvalitetsniveau på landsplan. De indholdsmæssige rammer for uddannelserne skal være så brede, at den fornødne fleksibilitet med hensyn til undervisningens tilpasning til bl.a. udlændingens aktuelle arbejdsmarkedstilknytning kan tilgodeses.

Bestemmelsen i stk. 7 svarer til den gældende lovs § 4, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 8 vil blive anvendt til at fastsætte regler om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, gennemførelse m.v., herunder fastsættelse af læseplaner for de tre uddannelser.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Kravet om fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen medfører, at den hidtidige timetalsbaserede opgørelse af studieaktiviteten foreslås ændret således, at aktivitetens omfang måles som en årsværksnorm som udtryk for uddannelsens forudsatte arbejdsbelastning for kursisten, jf. stk. 1, således at 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk, og et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning og studieaktiviteter i åbne læringsmiljøer med eller uden lærerstøtte. Normeringen af uddannelsernes omfang til 1,2 årsværk er fastlagt på baggrund af den nuværende tidsanvendelse for undervisningens gennemførelse på de tre spor, de dansksproglige mål for de tre uddannelser, og på baggrund af hvad der tidsmæssigt anses for rimeligt og nødvendigt at afse til formålet. De to første introducerende moduler forudsættes normalt gennemført i løbet af det første halve år i intensive forløb svarende til 0,4 årsværk. De følgende fire moduler, svarende til 0,8 årsværk, forudsættes for udlændinge omfattet af integrationsloven normalt gennemført som deltidsuddannelser i kombination med aktivering, beskæftigelse eller uddannelse. Danskundervisningen må ikke stille sig i vejen for en udlændings beskæftigelse og vil derfor for udlændinge, der aktiveres eller kommer i beskæftigelse i løbet af det første halve år, blive tilrettelagt i overensstemmelse hermed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 4.

Ifølge de gældende regler skal en person, der er omfattet af integrationsloven, kunne påbegynde danskundervisning senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, medens andre udlændinge skal have et undervisningstilbud senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom. Er der tale om udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, er et sprogcenter i dag forpligtet til at tilbyde danskundervisning senest tre måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen.

Med bestemmelserne i stk. 1 og 2 foreslås, at tilbudet om danskuddannelse for alle grupper af udlændinge skal gives inden for en måned. Da der ikke er et krav om, at undervisningen skal foregå på hold, er det ikke nødvendigt som hidtil at lade udlændinge vente på en ny holdstart. Nye kursister forudsættes løbende indsluset i uddannelsen, der tilpasses den enkeltes danskfaglige niveau. For udbyderne vil samme tidsfrist for alle typer kursister desuden gøre det mere enkelt at planlægge undervisningen.

Tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den enkelte udlænding, hvis der er tale om kursister, der er omfattet af integrationsloven. For kursister, der ikke er omfattet at integrationsloven, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor udlændingen har anmodet kommunalbestyrelsen om et undervisningstilbud. For kursister, der er henvist til danskuddannelse som led i aktivering, regnes tidsfristen fra det tidspunkt, hvor arbejdsformidlingen eller kommunen har anmodet sprogcentret herom.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 5, stk. 3. Overgangen fra måling af studieaktiviteten i undervisningstimer til måling i normeret arbejdsbelastning, jf. den forslåede § 4, betyder, at registrering og vurdering af fremmøde og aktiv deltagelse i danskundervisningen må baseres på en bredere vifte af objektive kriterier end i dag.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 7, stk. 6, bortset fra, at det foreslås, at der ikke udstedes bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelsen til udlændinge, der har bestået en afsluttende danskprøve. Bevis for aktiv deltagelse anvendes i visse tilfælde af udlændingemyndighederne i forbindelse med afgørelsen af, hvorvidt en udlænding kan få tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 1. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og arbejdsformidlingen skal i videst muligt omfang imødekomme den uddannelsessøgendes ønske om en bestemt udbyder.

Med bestemmelsen i stk. 2 gives der mulighed for frit valg af udbyder, også på tværs af kommunegrænser, for selvforsørgende udlændinge, der ikke oppebærer ydelser til forsørgelse i forbindelse med integration eller aktivering. Adgangen til frit valg af udbyder er begrænset til de selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud, men alene modtager tilbud om danskuddannelse for dermed at sikre, at udlændingens valg af udbyder ikke udgør en barriere for bopælskommunens integrationsindsats, herunder danskuddannelsens samspil med aktiveringstilbud. Målgruppen for det frie valg af udbyder omfatter såvel udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, som udlændinge der ikke er omfattet af denne lov, f.eks. EU-borgere og udlændinge i beskæftigelse, der er indrejst til Danmark før 1999.

Med bestemmelsen sikres det, at bopælskommunen højst kommer til at betale den vejledende modultakst for den pågældende uddannelse som følge af udlændingens valg af udbyder.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 2. Det præciseres, at det er den enkelte udbyder, der har ansvaret for indplacering på uddannelsens moduler.

Stk. 4 svarer til den gældende lovs § 6, stk. 5, bortset fra at det i lovforslaget er præciseret, at kursisterne primært skal vejledes om danskuddannelsernes gennemførelse. Orientering om arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladskultur vil efter forslaget indgå i uddannelsernes to første moduler. Bemyndigelsen i stk. 5 vil blive udnyttet til at fastsætte mere enkle regler om vejledning end de regler, som i dag er fastsat i undervisningsbekendtgørelsens kapitel 7.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 8. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal som i dag løbende kunne følge uddannelsesforløbet og resultaterne af undervisningen i forhold til den enkelte udlænding. Hvis udlændinge omfattet af integrationsloven ikke følger den progression i uddannelseforløbet, der fremgår af den individuelle kontrakt, forudsættes kontrakten justeret af kommunen og udlændingen i fællesskab som led i den løbende opfølgning på kontrakten.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 9.

Der findes i dag ikke nogen prøve som afslutning på Spor 1. Det foreslås i stk. 1 , at der udvikles en prøve efter afslutningen på Danskuddannelse 1, Prøve i Dansk 1. Prøven måler kursistens færdigheder i at klare sig i hverdagens sociale sammenhænge (private og offentlige) med særlige krav til mundtlig kommunikation i hverdagssituationer, herunder lytteforståelse. Der testes desuden i færdigheder i at forstå konkrete informationer i hverdagens gængse tekster samt færdigheder i skriftligt at udforme korte beskeder og udfylde enkle blanketter med personlige oplysninger. En grundlæggende viden om samfundsforhold i Danmark relateret til hverdagen indgår som en integreret del af Prøve i Dansk 1.

Prøve i Dansk 2, der erstatter den nuværende Almenprøve 1, justeres i overensstemmelse med de nye mål for Danskuddannelse 2.

Den nuværende Almenprøve 2 og de dertil knyttede to modulprøver (den uddannelsesforberedende DUF- prøve og den arbejdsmarkedsforberedende DAF-prøve) erstattes af én samlet prøve, Prøve i Dansk 3, som afslutning på modul 5 i Danskuddannelse 3.

Studieprøven videreføres som afslutning på modul 6 i Danskuddannelse 3 og vil som hidtil være det danskfaglige adgangsgrundlag for optagelse på en række videregående uddannelser.

Bestemmelsens stk. 2 og 3 svarer til den gældende lovs § 7, stk. 2 og 4. Udbyderne skal løbende evaluere kursisternes sprogtilegnelse og modulplacering. Integrationsministeriet udarbejder evalueringsmateriale til brug for udbydernes evaluering og standpunktstestning af kursister.

Om evaluering af kursistens standpunkt ved overgang fra et modul til det næste, jf. stk. 3, henvises til bemærkningerne til § 3.

Med hjemmel i stk. 4 vil der blive fastsat regler om de enkelte prøver, herunder krav om billedlegitimation i forbindelse med deltagelse i prøver, regler om prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøverne, om honorering af medlemmer af opgavekomissionen og om beskikkede censorer, herunder regler om befordringsgodtgørelse. Desuden vil der blive fastsat regler om en standpunktstest efter uddannelsernes to første moduler. Testningen gennemføres lokalt efter centralt fastlagte retningslinier.

Med lovforslaget udvides udbyderkredsen. Der vil derfor blive fastsat regler om, at Integrationsministeriet træffer beslutning om, hvilke udbydere der kan afholde de afsluttende prøver. Det er nødvendigt at begrænse antallet af prøveafholdende udbydere af hensyn til sikring af prøverne og kvaliteten af prøveafholdelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 5.

Ifølge de gældende regler kan danskuddannelse varetages af sprogcentre, der kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Herudover kan danskuddannelse i visse tilfælde varetages af andre udbydere end sprogcentre.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1 og 3, svarer til den gældende lovs § 3, stk. 2.

Med bestemmelsen i stk. 1, nr. 2 , der er en udvidelse i forhold til den gældende lovs § 3, stk. 2, foreslås, at offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige kan være udbydere af danskuddannelse. Ved danskundervisningslovens seneste ændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003 (lov nr. 1043 af 17. december 2002), blev det muligt for en kommunalbestyrelse at træffe beslutning om, at undervisning, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af den uddannelsesinstitution, hvor uddannelsen foregår. Med det fremsatte lovforslag bliver det desuden muligt for en række uddannelsesinstitutioner at tilbyde danskuddannelse, uanset om den pågældende udlænding deltager i et andet uddannelsesforløb end danskuddannelsen på uddannelsesinstitutionen. Det er fortsat en betingelse, at kommunalbestyrelsen træffer en beslutning om, at danskuddannelsen skal gennemføres på den pågældende uddannelsesinstitution.

Med offentlige uddannelsesinstitutioner tænkes f.eks. på erhvervsskoler (tekniske skoler, handelsskoler og landbrugsskoler), SOSU-skoler, andre institutioner, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler og uddannelsesinstitutioner, som er godkendte til at få tilskud fra det offentlige, f.eks. højskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler. Baggrunden for udvidelse af udbyderkredsen er, at disse uddannelsesinstitutioner kan have et fagligt tilbud ud over danskuddannelse, som kan medvirke til at fremme en hurtigere integration.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, svarer til bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 3, som blev indsat ved den seneste lovændring, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Med bestemmelsen fik virksomheder mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse i de tilfælde, hvor danskundervisning skal kombineres med aktivering eller ordinær beskæftigelse på virksomheden at lade danskundervisningen gennemføre af andre udbydere end sprogcentre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt., er en begrænsning i forhold til sprogcentrenes nuværende kernetilbud, der bl.a. skal gøre det muligt for sprogcentrene i højere grad at specialisere sig.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive udnyttet til bl.a. at fastsætte regler om hvilke uddannelsesinstitutioner, der kan udbyde undervisningen, samt regler om integrationsministerens adgang til i særlige tilfælde at kunne dispensere fra bestemmelsen om, at et sprogcenter skal udbyde mindst to danskuddannelser.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 6.

Med bestemmelsen præciseres det i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i udlændingens bopælskommune har ansvaret for, at danskuddannelsen lever op til lovens regler, herunder de fastsatte kvalitetskrav. Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan en kommunalbestyrelse aftale med en anden kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab, at dette ansvar varetages af en anden kommunalbestyrelse, f.eks. af en centerkommunalbestyrelse eller af flere kommunalbestyrelser i fællesskab.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 16. Nærmere regler om kursistråd findes i dag i bekendtgørelse nr. 34 af 19. januar 2001 om kursistråd mv. ved sprogcentre.

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 1.

For at sikre mere ensartede økonomiske vilkår for udbyderkredsen foreslås det i stk. 2 og 3 , at de eksisterende lokale finansieringsmodeller for afregningen til sprogcentrene erstattes af en fælles taksametermodel gældende for alle udbyderne af danskuddannelserne med landsdækkende vejledende takster fastsat på de årlige finanslove.

For udlændinge på Danskuddannelse 1 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 22.-24.000 kr. pr. modul. For udlændinge på Danskuddannelse 2 og 3 forventes det, at taksten vil komme til at udgøre omkring 16.-18.000 kr. pr. modul. Forskellen på taksterne for henholdsvis Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 og 3 skyldes kursistkategoriernes forskellighed med hensyn til indlæringshastighed, behov for lærerkontakt, mulighed for selvstudier mv.

Taksten kan normalt kun betales til udbyderen én gang pr. modul pr. kursist. Optagelse på et nyt modul forudsætter, at målene for det forrige modul er nået, jf. § 3, stk. 6, og modultaksten betales alene ved oprykning til næste modul i rækken. Baggrunden for den foreslåede bestemmelse er at give kommunen og udbyderen incitamenter til at fastholde udlændingen i undervisningen og sikre progressionen i forløbet.

Bestemmelserne om afregning efter moduler vil ikke gælde for kommunernes afregning med egne sprogcentre oprettet som kommunale institutioner, når der er tale om afregning for undervisning af kursister, der er bosiddende i kommunen. Kommunen vil dog frivilligt kunne vælge at tilrettelægge bevillingen hertil efter en tilsvarende model.

I bestemmelsens stk. 4 er der indsat en hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. udbetaling af takster. Denne hjemmel tænkes udmøntet til at fastsætte regler om de særlige forhold, der kan bevirke, at der undtagelsesvist betales to gange for et modul, f.eks. hvis en udlænding flytter fra en udbyder til en anden på et tidspunkt, hvor udlændingen ikke har nået målene for det modul, han eller hun befinder sig på.

Der henvises til afsnit 7 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er undervisningen gratis for kursister på sprogcentre, bortset fra undervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret. Efter de foreslåede regler er undervisningen alene gratis for personer, der er omfattet af integrationsloven.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at der indføres deltagerbetaling for selvforsørgende udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven. Selvforsørgende kursister, der ikke er omfattet af integrationsloven, udgjorde 27 % af kursisterne i 2001. Gruppen er sammensat af personer fra EU og EØS-lande, udlændinge fra tredielande, der er i beskæftigelse, udvekslingsstuderende, udlændinge med au pair-status, specialister m.v. Især hos denne gruppe kursister er fraværet fra danskundervisningen højt, og det vurderes, at deltagerbetaling vil medvirke til at sikre et større fremmøde hos gruppen. Deltagergebyret foreslås fastsat til 500 - 1000 kr. pr. modul på alle uddannelserne. Det foreslås, at der bliver fastsat regler, der differentierer gebyret således, at det bliver højere for personer, der alene opholder sig i Danmark i kortere tid uden et integrationsmæssigt sigte, f.eks. au pair-piger, udenlandske højskoleelever, specialister m.v. Det kan evt. blive nødvendigt at fastsætte et højere gebyr end 1000 kr. for at undgå utilsigtede virkninger af loven.

Efter stk. 3 foreslås det, at kommunalbestyrelsen bliver forpligtet til at tilbyde danske statsborgere, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 4, danskuddannelse mod fuld brugerbetaling. Ifølge den gældende lovs § 2, stk. 5, har kommunalbestyrelsen mulighed for mod betaling at tilbyde danskundervisning til personer, der har opnået dansk indfødsret uden at have erhvervet tilstrækkelige danskkundskaber til at fungere i det danske samfund. Erfaringerne har vist, at denne mulighed kun benyttes i meget begrænset omfang.

Der er tale om personer med udenlandsk baggrund, som før de opnåede dansk indfødsret, har haft mulighed for at deltage i danskundervisning uden betaling. Ud over muligheden for at deltage i danskuddannelse efter denne lov mod betaling kan personer med dansk statsborgerskab benytte sig af uddannelsessystemets øvrige tilbud om danskundervisning, f.eks. undervisning efter folkeoplysningsloven, undervisning i dansk som andetsprog på voksenuddannelsescentrene (VUC) eller Forberedende voksenuddannelse (FVU), som bl.a. er grundlæggende undervisning i læsning, stavning og skriftlig fremstilling, der forudsætter et dansksprogligt niveau, der svarer til sprogcentrenes Almenprøve 1.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give fuldt eller delvist tilskud til betaling af undervisningen.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den gældende lovs § 20, stk. 5 om selvstuderende og giver hjemmel til at fastsætte regler om gebyrets størrelse.

Lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne foreslås ophævet. Bestemmelsen i stk. 1 og 2 svarer til bestemmelserne i den nævnte tilskudslov. Statstilskudet videreføres, indtil resultattilskudet efter integrationsloven er fuldt indfaset den 1. januar 2007, jf. § 21, stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 svarer til den gældende lovs § 22, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3. De gældende regler om lærerkvalifikationer, der er fastsat i undervisningsbekendtgørelsen, vil blive videreført. Der tænkes endvidere fastsat regler om, at integrationsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra reglerne om lærerkvalifikationer, f.eks. i tilfælde, hvor den pågældende ikke fuldt ud lever op til de formelle kvalifikationskrav, men er i besiddelse af reelle kvalifikationer, der kan sidestilles hermed. Samtidig vil det blive præciseret, at undervisere med andre kvalifikationer vil kunne inddrages, især i den introducerende fase af danskuddannelserne.

Den meget brede forsøgsbestemmelse i den gældende lovs § 23 afløses af den foreslåede bestemmelse, hvor det er præciseret, på hvilke områder lovens bestemmelser kan fraviges. Der vil med den foreslåede bestemmelse være mulighed for at fravige lovens bestemmelser om undervisningens indhold, tilrettelæggelse, prøver og udbyderkreds.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25, bortset fra, at det i stk. 1 er præciseret, at kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe de oplysninger, som ministeren for flygtninge, indvandrere og integration anmoder om.

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 25 a, som blev indsat ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love, som trådte i kraft den 1. januar 2003. Fra denne dato har en kommunalbestyrelse fået mulighed for mod betaling at overlade en række integrationsopgaver, for eksempel jobformidling til sprogcentre og andre udbydere. Ifølge integrationslovens § 5 kan en kommunalbestyrelse overlade udførelsen af bestemte opgaver som led i gennemførelse af introduktionsprogrammer til en eller flere organisationer eller foreninger m.v., herunder Dansk Flygtningehjælp, uddannelsesinstitutioner og andre kommunalbestyrelser. Allerede i dag formidler sprogcentrene kontakt mellem virksomhed og kursist, når der for eksempel indgås en aftale om en praktikplads til kursisten, og kontakten måske resulterer i, at kursisten senere kommer i ordinær beskæftigelse på virksomheden. Sprogcentre og andre udbydere har nu fået mulighed for efter aftale med en kommunalbestyrelse at etablere en mere systematisk kontakt mellem dem og lokale virksomheder om formidling af job, praktik m.v. Derved udnyttes udbydernes særlige kendskab til kursisterne og deres kvalifikationer i forbindelse med jobformidling m.v.

Bestemmelsen indeholder en hjemmel for integrationsministeren til at fastsætte nærmere regler om, at udbydere af danskundervisning kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen som indtægtsdækket virksomhed. Med hjemmel i den gældende lovs § 4, stk. 3, er der i undervisningsbekendtgørelsens § 16, stk. 1 fastsat regler om, at sprogcentret kan tilbyde kursister med særligt behov herfor undervisning i matematik på grundlæggende niveau (de fire regningsarter o.l.).

Det foreslås i stk. 1 , at klage over lærers og censors afgørelser i forbindelse med prøver, herunder bedømmelse af prøver, samt klage over forhold i forbindelse med prøveforløbet af prøvedeltageren kan indbringes for den prøveafholdende udbyder, hvis afgørelse kan indbringes for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration, jf. stk. 2 . Udlændinge omfattet af integrationsloven har mulighed for at indbringe kommunalbestyrelsernes afgørelser for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. integrationslovens § 53, stk. 2.

Bemyndigelsen i stk. 3 vil blive brugt til at fastsætte regler for procedurer i klagesager, om klagefrister og klagevejledning m.v.

Det foreslås i stk. 1 , at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2004. Som led i lovens ikraftræden og overgang til modulopbygning af uddannelserne forudsættes det, at alle kursister tilmeldt danskundervisningen med virkning fra 1. januar 2004 af udbyderen er indplaceret på relevant uddannelse og modul. Integrationsministeriet vejleder udbyderne herom.

Med stk. 2 ophæves den gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne.

Det foreslås i stk. 3 , at de udlændinge, der har modtaget danskundervisning før lovens ikrafttræden, vil kunne tilendebringe et påbegyndt uddannelsesforløb inden for en periode på højst tre år fra den 1. januar 2004, således at de pågældende har mulighed for at tilpasse deres uddannelsesforløb efter de nye regler.

Med stk. 4 foreslås, at § 15 ophæves med virkning fra 1. januar 2007.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland

Bilag 1

Bilag 1

Lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000 Bekendtgørelse af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre Hermed bekendtgøres lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000, med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 263 af 12. april 2000 og § 7 i lov nr. 423 af 31. maj 2000. Lovbekendtgørelsen gælder først i sin helhed fra 1. januar 2001, da ændringerne, som følger af lov nr. 263 af 12. april 2000, først træder i kraft den 1. januar 2001. Kapitel 1 Formål, målgruppe og gennemførelse § 1. Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og demokrati og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund. Stk. 2. Undervisningen skal give deltagerne mulighed for at opnå almene forudsætninger for fortsat uddannelse og almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejdslivet, og som styrker deltagernes aktive medvirken i det danske samfund. § 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder voksne udlændinge, jf. stk. 2, der er folkeregistreret i kommunen (bopælskommunen), undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 2. Tilbudet omfatter udlændinge over 18 år, der har opholdstilladelse eller efter den gældende lovgivning har ret til at opholde sig i Danmark i ubegrænset tid og er tilmeldt folkeregisteret. Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan deltage i undervisningen, når det ikke anses for muligt eller rimeligt at henvise dem til undervisning i dansk som andetsprog i den kommunale ungdomsskole eller andet relevant undervisningstilbud. Stk. 4. Undervisningsministeren kan sidestille danske statsborgere med udlændinge, når de af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Stk. 5. Personer, som ikke er omfattet af stk. 2 eller regler fastsat i medfør af stk. 4, kan tilbydes undervisning i dansk som andetsprog for voksne mod betaling på de sprogcentre, jf. § 3, stk. 2, der udbyder undervisning i henhold til denne lov. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan give tilskud til denne undervisning.

§ 3. En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med een eller flere kommunalbestyrelser om gennemførelsen af undervisningstilbud i henhold til § 2, stk. 1. Stk. 2. Undervisningstilbud i medfør af § 2, stk. 1, gennemføres på sprogcentre, jf. kapitel 3, som kan være kommunale, amtskommunale eller private, herunder selvejende institutioner. Kapitel 2 Undervisningstilbudet og prøver § 4. Undervisningen omfatter dansk som andetsprog, hvori indgår undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold. I undervisningen kan indgå praktik i begrænset omfang i privat eller offentlig virksomhed og ekskursioner. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen. Stk. 2. Undervisningstilbudet skal afpasses efter den enkelte kursists behov og forudsætninger. Undervisningen opdeles i begynderniveau, mellemniveau og afsluttende niveau med klare mål og delmål. Herudover tilbydes alfabetiseringsundervisning og introducerende forløb af kortere varighed. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisningstilbudet kan omfatte flere fag end dansk som andetsprog. Stk. 4. Der kan tilrettelægges særlige tilbud for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27. § 5. Undervisningstilbud skal kunne påbegyndes senest tre måneder efter, at der er ansøgt herom, medmindre der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 2. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, skal undervisningstilbud kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende udlænding, og gennemføres i overensstemmelse med den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram. Stk. 3. Kursisterne skal følge det planlagte undervisningsforløb på sprogcentret. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fravær og udelukkelse fra undervisningen. Stk. 4. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om fravær og underretning af Arbejdsformidlingen herom for de personer, som deltager i undervisningen efter § 27, stk. 1 og 2. § 6. Optagelse på sprogcentret sker efter henvisning fra kursistens bopælskommune. Stk. 2. Indplacering på sprogniveau og hold foretages af sprogcentret på grundlag af en pædagogisk vurdering af den enkelte kursists forudsætninger. Stk. 3. Undervisningen tilrettelægges som dagundervisning og som aftenundervisning efter behov. Stk. 4. Undervisning i henhold til denne lov kan kombineres med andre voksenundervisningstilbud, aktiveringstilbud, praktikophold m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 5. I forbindelse med undervisningen skal der tilbydes uddannelses- og erhvervsvejledning. Stk. 6. Der kan ydes tolkebistand i forbindelse med indplacering på sprogniveau, introduktion til sprogcentret og vejledning. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-6 nævnte forhold og om kvalitetsudvikling og kontrol med sprogcentrenes virksomhed.

§ 7. Undervisningen i dansk som andetsprog kan afsluttes med en prøve på det afsluttende niveau. Stk. 2. Personer, der ikke har deltaget i undervisningen, kan indstille sig som selvstuderende til den afsluttende prøve. Stk. 3. Undervisningen i dansk som andetsprog for ledige kursister, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 27, stk. 1 og 2, afsluttes med en sprogtest. Stk. 4. Sprogcentret evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i undervisningsforløbet, herunder ved overgang mellem de forskellige undervisningsniveauer, jf. § 4, stk. 2. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver samt om honorering af medlemmer af opgavekommissionerne og beskikkede censorer. Stk. 6. For personer, der er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark, udstedes i forbindelse med undervisningens afslutning et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der opfylder betingelserne herfor. § 8. Kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune følger løbende undervisningens forløb og resultater på baggrund af indberetninger fra sprogcentret om kursistens aktuelle niveauplacering, udbytte af undervisningen og deres fravær. § 9. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sørge for, at personer bosat i kommunen, der er omfattet af denne lov, orienteres om undervisningstilbudet i henhold til § 2, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om andre offentlige myndigheders medvirken til informationsindsatsen. Kapitel 3 Sprogcentrene § 10. Et sprogcenter skal have en størrelse, der muliggør holddannelser med ensartet dansksprogligt niveau og mål. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom samt om sprogcentre. Stk. 2. Et sprogcenter kan, hvor det findes hensigtsmæssigt, henlægge dele af undervisningen til afdelinger, der geografisk er placeret uden for sprogcentret inden for eller uden for den kommune, hvor centret er beliggende. Stk. 3. Et sprogcenter kan henlægge dele af undervisningen til andre offentlige eller private uddannelsesinstitutioner, hvis det fremgår af driftsoverenskomsten, jf. § 11. § 11. En kommunalbestyrelse kan, eventuelt efter forudgående aftale med en eller flere kommunalbestyrelser, oprette et kommunalt sprogcenter i kommunen eller indgå driftsoverenskomst om undervisningens gennemførelse med et sprogcenter, der er beliggende i kommunen. Et sprogcenter kan ikke oprettes og drives af flere kommuner i fællesskab. Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der etablerer undervisningen i kommunen eller indgår overenskomst herom med et sprogcenter beliggende i kommunen, er den driftsansvarlige kommune (centerkommunen). Hvor særlige forhold taler herfor, kan undervisningsministeren godkende, at centerkommunen er en anden kommune end den, hvor sprogcentret er beliggende.

Stk. 3. Centerkommunalbestyrelsen skal sikre, at en kommunalbestyrelse, der ønsker at benytte sig af et undervisningstilbud i centerkommunen, får mulighed herfor. Stk. 4. Et sprogcenter indgår driftsoverenskomst med kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor centret er beliggende, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Et sprogcenter kan kun indgå driftsoverenskomst med een kommunalbestyrelse. Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af driftsoverenskomster. § 12. Kommunalbestyrelsen i centerkommunen fører tilsyn med sprogcentrets virksomhed efter denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet. § 13. Den daglige ledelse af et sprogcenter varetages af en forstander, der tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2. Forstanderen træffer alle konkrete afgørelser vedrørende kursisterne. Stk. 3. Forstanderen kan ikke samtidig være leder af en anden uddannelsesinstitution. § 14. Med henblik på at rådgive sprogcentrets ledelse og centerkommunen nedsætter centerkommunalbestyrelsen i tilknytning til hvert sprogcenter et sprogcenterråd. Sprogcenterrådet sammensættes af personer, som er udpeget af brugerkommuner og arbejdsformidling, og af repræsentanter for det lokale arbejdsmarked, voksenuddannelsesinstitutioner m.v. I sprogcenterrådet skal endvidere være repræsentanter valgt af og blandt sprogcentrets kursister og lærere. Stk. 2. Sprogcenterrådet fastsætter selv sin forretningsorden. § 15. Ved hvert sprogcenter nedsættes et pædagogisk råd, som er rådgivende for centrets forstander og sprogcenterrådet. Rådet består af sprogcentrets forstander og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver. Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden. § 16. Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg m.v., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene. § 17. Undervisningen på sprogcentrene skal foregå i egnede lokaler i et voksenpædagogisk skolemiljø med fornødent udstyr. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 18. Sprogcentrene samarbejder med andre sprogcentre og andre voksenuddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab i sprogcentrets optagområde. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsestilbud. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst een gang hvert kvartal.

§ 19. Bestemmelser om løn- og øvrige ansættelsesforhold for forstandere og lærere, der er ansat på et sprogcenter, skal godkendes af det i lov om kommunernes styrelse § 67 nævnte lønningsnævn. Kapitel 4 Finansiering af undervisningen § 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27, stk. 3, og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne. Stk. 2. Tilskud til et sprogcenter, der ikke er oprettet af en kommune, udbetales af centerkommunen. Stk. 3. Har en centerkommune afholdt udgifter, jf. stk. 1, for kursister bosiddende uden for kommunen, kan den kræve refusion hos bopælskommunen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betalingen for undervisningen, herunder efter forhandling med indenrigsministeren takster for undervisningen. Stk. 4. Undervisningen er vederlagsfri for kursisterne, jf. dog § 2, stk. 5. Stk. 5. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der afkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve uden at være tilmeldt undervisningen. Stk. 6. Ud over refusion i henhold til stk. 3 kan centerkommunen hos bopælskommunen opkræve betaling for udgifter, som den afholder som driftsansvarlig kommune, herunder til administration og tilsyn. Stk. 7. Sprogcentre kan udbyde rekvireret undervisning. § 21. Bopælskommunen kan yde befordringsgodtgørelse til kursisternes deltagelse i undervisningen. Kapitel 5 Leder- og lærerkvalifikationer § 22. Sprogcentrets forstander skal have de nødvendige pædagogiske og administrative forudsætninger. Stk. 2. Sprogcentrets lærere skal have de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge. Uddannelses- og erhvervsvejlederne på sprogcentret skal herudover have de nødvendige faglige forudsætninger for at vejlede. Stk. 3. Undervisningsministeriet fastsætter regler om forstanderes, læreres og vejlederes kvalifikationer. Kapitel 6 Andre bestemmelser § 23. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område. § 24. Undervisningsministeren kan yde tilskud til uddannelse af sprogcentrenes forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale samt til konsulentvirksomhed. Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, herunder til landsdækkende erfaringsopsamling og formidling inden for faget dansk som andetsprog. Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige centerkommunalbestyrelser til at fordele og administrere tilskud efter stk. 1 og 2. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af tilskuddene, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

§ 25. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om sprogcentrenes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 2. Undervisningsministeren kan indhente de oplysninger fra kommunalbestyrelserne og sprogcentrene, som er nødvendige for at varetage ministeriets overordnede tilsyn med området. Ministeren kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra sprogcentrene, der er nødvendige for at varetage deres opgaver i henhold til denne lov. § 26. Klage over sprogcentrenes afgørelser kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen. Stk. 2. Klager over de afsluttende prøver og bedømmelse af prøverne kan indbringes for centerkommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser i henhold til stk. 1 og 2 og bedømmelse i henhold til stk. 2 kan indbringes for undervisningsministeren. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager og klagefrister. Kapitel 7 Andre uddannelsestilbud § 27. Senest 3 måneder efter anmodning fra arbejdsformidlingen skal et sprogcenter tilbyde undervisning i dansk som andetsprog til udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Undervisningen afsluttes med en sprogtest. Efter forhandling med arbejdsministeren fastsætter undervisningsministeren regler om henvisning, sproglig vurdering og sprogtest. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisningen. Stk. 2. Efter anmodning fra arbejdsformidlingen gives tilbudet efter stk. 1 også til danske statsborgere, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Stk. 3. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 28. Loven træder i kraft den 1. januar 1999. § 3, stk. 1, §§ 11, 13, 14 og 17 og § 28, stk. 4 og 5, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lov om undervisning af voksne indvandrere m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 29. juni 1994, ophæves den 1. januar 1999. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at kursister, der er begyndt på undervisningen i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan videreføre undervisning efter denne lov. Kommunalbestyrelsen skal ligeledes sikre, at udlændinge, der før den 1. januar 1999 har ansøgt om undervisning i henhold til den i stk. 2 nævnte lov, uden tidsmæssig afbrydelse efter den 1. januar 1999 kan påbegynde undervisning efter denne lov. Amtsrådet skal bistå kommunalbestyrelsen med de fornødne oplysninger. Stk. 4. Undervisningsministeren kan efter forhandling med indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om overgang fra amtskommunal til kommunal opgavevaretagelse i sprogcentre.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan indhente oplysninger hos kommunerne om, hvorledes undervisningen vil blive gennemført og koordineret efter den 1. januar 1999. Stk. 6. Staten kan i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2001 yde tilskud til sprogcentrenes merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstandere, lærere, vejledere og øvrige personale. § 29. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1125 af 29. december 1999 har følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Stk. 2. (Udeladt.) Stk. 3. (Udeladt.) Stk. 4. (Udeladt.) Stk. 5. (Udeladt.) Lov nr. 263 af 12. april 2000, hvis § 20 ændrer § 1, stk. 1 og § 16, indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden: § 22 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3. Stk. 2. (Udeladt.) Stk. 3. (Udeladt.) Stk. 4. (Udeladt.) Stk. 5. (Udeladt.) Lov nr. 423 af 31. maj 2000, hvis § 7 ændrer § 20, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden: § 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskud til undervisning, der tilbydes fra og med den 1. juli 2000. § 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Undervisningsministeriet, den 25. oktober 2000 Margrethe Vestager / Annelise Lund-Rasmussen

Bilag 2

Bilag 2

Lov nr. 1043 af 17. december 2002 Lov om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love (Anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse m.v. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: § 1 I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som ændret ved § 42 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 2 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 og § 2 i lov nr. 438 af 10. juni 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 2 indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven.« 2. § 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ansvaret for flygtninge efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen fra udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til den pågældende, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan med den pågældendes samtykke overtage ansvaret for en flygtning efter stk. 1 før udgangen af den første hele måned efter meddelelse af opholdstilladelse.« 3. I § 5 indsættes efter »uddannelsesinstitutioner«: », private virksomheder«. 4. I § 5 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at forestå opgaver vedrørende introduktionsprogrammer for udlændinge, jf. kapitel 4, udbetaling af introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 5 og 6, og samordning af den almindelige integrationsindsats, jf. § 3, stk. 2, som varetages af kommunalbestyrelsen.« 5. § 10 affattes således: »§ 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). Stk. 2. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4.

Stk. 4. Foretager den ansvarlige kommunalbestyrelse ikke registrering af en flygtning efter stk. 2, registrerer Udlændingestyrelsen i Det Centrale Personregister (CPR) flygtningen som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Stk. 5. Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.« 6. § 12 affattes således: »§ 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen efter § 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af § 15 i lov om individuel boligstøtte. Stk. 2. I ganske særlige tilfælde kan en flygtning, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2, med tilladelse fra Udlændingestyrelsen midlertidigt forblive indkvarteret på et sted, der er beregnet til indkvartering, jf. udlændingelovens § 42 a. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, såfremt dette ikke allerede er sket, snarest muligt efter en flygtnings ophør af et ophold på en højskole efter § 23, stk. 2, nr. 3, anvise bolig efter stk. 1 til den pågældende. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med flygtningens flytning til kommunen. Tager flygtningen ophold på en højskole som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, umiddelbart i forbindelse med ansvarsovertagelsen, afholder kommunalbestyrelsen flygtningens udgifter i forbindelse med flytningen fra det sted, hvor den pågældende har opholdt sig under asylsagens behandling, til højskolen. Stk. 5. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, skal kommunalbestyrelsen anvise flygtningen et midlertidigt opholdssted. Reglerne i lejeloven finder ikke anvendelse i forbindelse med indkvartering på midlertidige opholdssteder. Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om betaling for indkvartering på midlertidige opholdssteder og om inddrivelse heraf, herunder for indkvartering efter stk. 2 på det indkvarteringssted, hvor flygtningen har opholdt sig under asylsagens behandling.« 7. §§ 14, 46 og 67 ophæves. 8. § 15 affattes således:

»§ 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingestyrelsen har visiteret til kommunen, kan Udlændingestyrelsen med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen.« 9. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. For flygtninge kan den individuelle kontrakt indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtningen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågældende, jf. § 4, stk. 2.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6. 10. I § 23, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »uddannelsesaktiviteter«: », herunder højskoleophold«. 11. I § 23, stk. 2, indsættes som nr. 7: »7) Særlige opkvalificerende forløb på op til 3 måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.« 12. Efter § 24 indsættes som ny pargraf: »§ 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde udlændinge i ordinær beskæftigelse opkvalificerende forløb. Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1.« 13. § 34, stk. 1, affattes således: »Kommunalbestyrelsen kan yde udlændinge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er dokumenterede og rimelige, og som skyldes udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, hvis den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgifter til 1) deltagelse i særlige forløb, 2) transport, 3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, 4) helt særligt undervisningsmateriale og 5) egenbetaling i forbindelse med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3, af en varighed på ikke over 26 uger.« 14. I § 42, stk. 4, 3. pkt., udgår »arbejdsmarkedets parter,«. 15. I § 44, stk. 1, udgår »efter reglerne om forholdstalsvalg i § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse«. 16. I § 45, stk. 7, ændres »stk. 5, nr. 1, eller stk. 8 eller 9« til: »stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12«. 17. I § 45 indsættes efter stk. 7 som nye stykker:

»Stk. 8. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.201 kr., for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højst ydes tilskud i 3 måneder. Stk. 9. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5. Stk. 10. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3.« Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 11 og 12. 18. I § 45, stk. 9, der bliver til stk. 12, indsættes efter »i medfør af § 22«: »i mindst 5 timer om ugen«. 19. I § 45 indsættes efter stk. 9, der bliver til stk. 12, som nyt stykke: »Stk. 13. Staten yder et tilskud på 1.929 kr. pr. måned for hver udlænding i ordinær beskæftigelse, der modtager danskundervisning efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificerende forløb efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Danskundervisningen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.« Stk. 10-12 bliver herefter stk. 14-16. 20. I § 45, stk. 12, der bliver til stk. 16, ændres »stk. 4-10« til: »stk. 4-14«. 21. I § 48 ændres »§ 45, stk. 4-10« til: »§ 45, stk. 4-14«. 22. Efter § 51 indsættes: »§ 51 a. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver afkræve den delegerende kommunalbestyrelse de oplysninger, der er nødvendige herfor. Stk. 2. En kommunalbestyrelse, der har bemyndiget en anden kommunalbestyrelse i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens behandling af en sag afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse oplysninger, som er tilgået denne som følge af bemyndigelsen. Stk. 3. En kommunalbestyrelse, der er bemyndiget i medfør af § 5, stk. 2, kan til brug for kommunalbestyrelsens varetagelse af de bemyndigede opgaver indhente de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne havde behandlet sagen.« 23. I § 52 ændres »§ 11, stk. 6« til: »§ 11, stk. 7«.

24. I § 53, stk. 1, indsættes efter »Udlændingestyrelsens bestemmelse om«: », hvorvidt en udlænding er omfattet af integrationsloven, jf. § 2, stk. 4, om«. 25. I § 53 indsættes efter stk. 2 som nye stykker: »Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af en kommunalbestyrelse efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan ikke påklages til den delegerende kommunalbestyrelse. Stk. 4. Klage over afgørelser, der er truffet efter bemyndigelse i medfør af § 5, stk. 2, kan indbringes for det sociale nævn, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelser, jf. stk. 2.« Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 5 og 6. 26. I § 53, stk. 4, der bliver til stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2, 4 og 5«. 27. I § 56 indsættes som 2. pkt.: »Dette gælder dog ikke udlændinge, hvor den person, hvortil den pågældende har en familiemæssig tilknytning, har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a eller § 9 c, stk. 1, med henblik på varetagelse af et bestemt arbejde eller lignende formål.« § 2 I lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 975 af 25. oktober 2000, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om sprogcentre.« 2. I § 3 indsættes som stk. 3-7: »Stk. 3. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2. Stk. 4. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, der tilbydes kursister som led i et uddannelsesforløb, kan gennemføres af andre udbydere end nævnt i stk. 2. Stk. 5. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om, at udlændinge, der er fyldt 18 år, men som endnu ikke er fyldt 25 år, kan modtage undervisning i dansk som andetsprog, jf. § 2, stk. 1, på den kommunale ungdomsskole. Stk. 6. Bestemmelserne i § 11, §§ 13-16, § 20, stk. 2 og 6, § 22, stk. 1, § 24, stk. 3, § 26, stk. 1, og § 27, stk. 1 og 2, finder ikke anvendelse for de udbydere, der er nævnt i stk. 3-5.

Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbuddet og udbyderne i henhold til stk. 3-5.« 3. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Undervisningen gennemføres fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med den øvrige integrations- og aktiveringsindsats.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 4. I § 5, stk. 2, ændres »den handlingsplan, der udarbejdes for den enkeltes introduktionsprogram« til: »den individuelle kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 19«. 5. I § 5, stk. 4, og § 7, stk. 3, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«. 6. I § 6, stk. 2, udgår »og hold«. 7. I § 7, stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«. 8. I § 7 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. De kursister, der har modtaget danskundervisning udbudt i henhold til § 3, stk. 3-5, kan tilmelde sig til undervisningens afsluttende prøver på et sprogcenter som selvstuderende, jf. stk. 2.« Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. 9. § 10 ophæves. 10. I § 12 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration fører tilsyn med danskundervisning, der gennemføres i henhold til § 3, stk. 3-5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.« 11. I § 17, 1. pkt., udgår »i et voksenpædagogisk skolemiljø«. 12. I § 20, stk. 1, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«. 13. I § 20, stk. 3, 2. pkt., udgår »efter forhandling med indenrigsministeren«. 14. Efter § 25 indsættes: »§ 25 a. Sprogcentre og andre udbydere af danskundervisning, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver, herunder formidling af praktikforløb og job til kursister.« 15. I § 27 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Andre udbydere af danskundervisning end sprogcentre, jf. § 3, stk. 3-5, kan efter aftale med arbejdsformidlingen tilbyde undervisning som nævnt i stk. 1 og 2.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4. § 3 I repatrieringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 18. september 2002, ophæves § 13, stk. 1, 3. pkt. § 4 I lov nr. 423 af 31. maj 2000 om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne ophæves § 2 . § 5

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 13. september 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 274 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer: 1. I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 4: »4) Undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge mellem 18 og 25 år, jf. § 3, stk. 5, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.« 2. Efter § 30 indsættes i kapitel 5: »§ 31. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.« § 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Integrationslovens § 2, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 52, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 23, og § 53, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 24, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. Integrationslovens § 56, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 27, har virkning for udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven efter den 1. januar 2003. Givet på Christiansborg Slot, den 17. december 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. / Bertel Haarder

Versioner

1. 2003-01-29