Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00160@2003-02-19/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 6:

»6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.«

2. § 12, stk. 1, affattes således:

»Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og ensartet måde over hele landet.«

3. § 13, stk. 2, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.«

4. § 14, stk. 3, affattes således:

»Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.«

5. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af eksterne sagkyndige for kommunens regning.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

6. Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:

§ 20 E. Fysiske personer og dødsboer kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 20 F. En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt anmodningen afvises efter § 20 G.

Stk. 3. Skønner den kommunale skattemyndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G. Den kommunale skattemyndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det skønnes:

1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning,

2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller

3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 2. En afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20 H. Et bindende ligningssvar efter § 20 E, stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2. Såfremt spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.

Stk. 3. Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.«

7. § 21, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Ved klage over en skatteansættelse eller et bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende ligningssvar, der er en følge af klagen.«

8. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 9:

»9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

9. § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Ved klage over en skatteansættelse, et bindende ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere indkomstår.

1. Indledning formålet med lovforslaget

Lovforslaget går ud på at give skatteyderne mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af de skattemæssige konsekvenser af en påtænkt eller gennemført disposition. Formålet med ordningen om bindende ligningssvar er at styrke skatteydernes retssikkerhed ved at øge forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteydernes dispositioner.

Forslaget skal ses som et led i regeringens forenklingsinitiativer og som et led i bestræbelserne på at fremrykke ligningen. Med forslaget sker der en udmøntning af bestræbelserne på at flytte ressourcerne fra efterfølgende kontrol til forudgående hjælp og vejledning.

Forslaget bygger på anbefalingerne i en rapport fra et hurtigtarbejdende udvalg, som skatteministeren nedsatte i efteråret 2002 om klar besked og fremadrettet kontrol. Resultatet af første fase af udvalgets arbejde foreligger nu i form af det foreliggende lovforslag. Udvalget vil i anden fase, der løber frem til sommeren 2003, vurdere modeller til at indføre en fremrykket ligning og kontrol med henblik på fremsættelse af lovforslag på dette område i efteråret 2003.

Udvalget består af repræsentanter fra Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Skattechefforeningen, Københavns og Frederiksbergs kommuner, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer og Foreningen Registrerede Revisorer.

Udvalget peger i sin rapport på, at der er behov for en ordning, der i forhold til ordningen om bindende forhåndsbesked - gør det lettere og hurtigere for borgerne at få afklaret de skattemæssige virkninger af en disposition.

Efter de gældende regler er der mulighed for at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked vedrørende en påtænkt disposition. Denne adgang er tung for skatteyderen at anvende, idet sagsbehandlingstiden for en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet ligger på 3-6 måneder, og gebyret for en bindende forhåndsbesked i 2003 udgør 1.800 kr. Således anvendes muligheden for at få en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet hovedsagelig i mere komplicerede skattespørgsmål.

Udvalget mener, at det vil styrke borgernes retssikkerhed at indføre en lignende, men mere smidig ordning ved de kommunale skattemyndigheder som supplement til ordningen med bindende forhåndsbesked.

Forslaget går kort fortalt ud på, at en skatteyder med mindre komplicerede forhold inden for kort tid (omkring 1 måned) og mod betaling af et gebyr på 300 kr. kan få et bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed om virkningerne af en påtænkt eller gennemført disposition. På samme måde som i ordningen med bindende forhåndsbesked skal skattemyndighederne herunder de statslige myndigheder - lægge ligningssvaret til grund for den ligningsmæssige bedømmelse af skatteyderen, hvis skatteyderen vælger at foretage den omhandlede disposition. Det gælder dog ikke, hvis forudsætninger for ligningssvaret er ændret.

For den enkelte skatteyder vil den foreslåede ordning betyde en væsentlig styrkelse af retssikkerheden i forbindelse med skattebetalingen, idet et bindende ligningssvar fra kommunen giver sikkerhed for, hvordan en disposition skattemæssigt vil blive behandlet. Herved undgås ubehagelige overraskelser, idet skatteyderen ikke længere behøver at frygte krav om øget skattebetaling som følge af en efterfølgende ligning og kontrol lang tid efter, at dispositionen er gennemført.

For de kommunale skattemyndigheder vil den foreslåede ordning med bindende ligningssvar betyde en tidligere endelig stillingtagen til nogle af de henvendelser, som kommunerne i dag modtager i forbindelse med deres besvarelse af spørgsmål fra skatteyderne. Dette betyder en fremrykning af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende det pågældende spørgsmål. Ved siden af den foreslåede ordning med bindende ligningssvar må kommunerne fortsat forventes at have en opgave i vejledning af skatteyderne og besvarelse af henvendelser fra skatteyderne, selvom en del spørgsmål fremover må forventes stillet under den foreslåede ordning med bindende ligningssvar.

Da det er hensigten med ordningen, at skatteyderen på en hurtig og enkelt måde kan opnå klarhed om de skattemæssige konsekvenser af sine dispositioner gennem et bindende ligningssvar, og dette kun har bindende virkning for myndighederne i forhold til spørgeren, har et bindende ligningssvar ingen retskildemæssig værdi andre skattteydere kan således ikke støtte ret på det.

2. Nærmere om den foreslåede ordning

Efter forslaget kan fysiske personer og dødsboer få et bindende svar på et ligningsmæssigt spørgsmål, når der er tale om et skattespørgsmål, som kommunen har kompetence til at behandle i forbindelse med ligningen af personer og dødsboer.

Undtaget fra ordningen er fysiske personers spørgsmål vedrørende den skattemæssige virkning af en disposition mellem en hovedaktionær og dennes selskab. Undtagelsen af disse spørgsmål er begrundet i den tætte tilknytning til den skattemæssige behandling af selskabet.

Selskaber, fonde og foreninger er ikke foreslået omfattet af den foreslåede ordning, idet ikke alle kommuner foretager selskabsligning, og en medtagelse af selskabsligningen under den foreslåede ordning vil således give en uensartet service af selskaber etc., som kun beror på, hvor i landet selskabet ligger. Selskaber må derfor fortsat rette deres anmodninger om bindende svar til Ligningsrådet.

Det foreslås, at der skal kunne spørges om både påtænkte og gennemførte dispositioner vedrørende et indkomstår, når spørgsmålet stilles senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret svarer til. Medtagelsen af de gennemførte dispositioner under ordningen vil kunne give en væsentlig fremrykning af ligningen af vigtige spørgsmål for skatteyderen.

I modsætning til den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet er spørgsmål vedrørende de skattemæssige virkninger for andre skatteydere end spørgeren ikke foreslået medtaget under ordningen med bindende ligningssvar fra kommunerne. Dette er begrundet i kommunernes geografisk afgrænsede kompetence og hensynet til en hurtig og administrativ enkel ordning.

Det foreslås, at en anmodning om et bindende ligningssvar skal sendes skriftligt til den kommune, der forestår ligningen af spørgeren for det aktuelle indkomstår, ledsaget af et gebyr på 300 kr. (i 2003-niveau) og skatteyderens oplysninger af betydning for svaret.

Det foreslås, at den kommunale skattemyndighed i særlige tilfælde kan afvise at give et bindende ligningssvar, hvor spørgsmålet er af mere vidtrækkende betydning eller angår et betydeligt beløb, eller spørgsmålet ikke kan besvares med fornøden sikkerhed som følge af uklart faktum, eller andre hensyn taler afgørende imod en bevarelse. Afvisningsmuligheden kan således benyttes som en sikkerhedsventil for kommunerne til at undgå hurtigt at skulle besvare et spørgsmål på det fremrykkede tidspunkt, hvor afgørelsen kan skabe risiko for uensartet praksis, urigtigt svar, stort provenutab, eller hvor spørgerens henvendelse har karakter af spekulation i skattereglerne.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 år. Såfremt der skønnes behov derfor, kan den kommunale skattemyndighed efter et konkret skøn begrænse den bindende virkning af et bindende ligningssvar til en kortere periode end 5 år.

Med denne maksimumsbegrænsning på den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning begrænses eventuelle skadevirkninger som følge af forkert besvarelse eller af, at skattemyndighederne ikke kan lade en skatteyder, der har et bindende ligningssvar, omfatte af en fremtidig skærpende praksisændring. Herved undgås langvarig forskelsbehandling mellem skatteydere afhængig af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar eller ej. For skatteydere, der har behov for en bindende besvarelse uden tidsmæssig begrænsning, er der mulighed for at anmode om en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet, der har mulighed for at svare uden tidsbegrænsning.

Spørgeren har mulighed for at klage over indholdet af et bindende ligningssvar til skatteankenævnet. Herved sikres, at der gælder samme klagevej uanset, om der klages over indholdet af et bindende ligningssvar i forbindelse med modtagelsen af svaret, eller om der klages over ansættelsen efter ligningen, når det bindende ligningssvar er lagt til grund ved skatteansættelsen.

Det bemærkes, at et bindende ligningssvar kun binder skattemyndighederne, og spørgeren har derfor mulighed for at se bort fra et modtaget bindende ligningssvar ved udfyldelsen af selvangivelsen. Der kan således klages både over indholdet af det bindende ligningssvar og over en senere ansættelsesændring vedrørende samme skattespørgsmål.

Skatteankenævnets afgørelse om bindende ligningssvar kan påklages til Landsskatteretten, og sagen kan indbringes for domstolene svarende til, hvad der gælder for klager over skatteansættelsen.

3. Lovovervågning

Skatteministeren vil, efter at ordningen med bindende ligningssvar fra kommunerne har været anvendt i 3 år, give Folketingets Skatteudvalg en redegørelse om kommunernes varetagelse af den nye opgave som led i regeringens særlige overvågning af ny lovgivning.

Ved fastlæggelsen af ordningens område er det besluttet, at ordningen alene skal omfatte skattespørgsmål inden for personligningen. Ordningen er udformet således, at spørgsmål vedrørende selskaber og hovedaktionærforhold ikke er inddraget under ordningen. Denne opdeling tilsigter at give kommunerne mulighed for at indrette arbejdsgangene i den enkelte kommune og den generelle ligningsstruktur på den nye opgave, inden ordningen efter overvågningsperioden eventuelt udvides med spørgsmål inden for selskabsligningen og hovedaktionærforhold. Tilsvarende kan gebyrspørgsmålet tages op i forbindelse med en evaluering efter overvågningsperioden.

4. Provenumæssige konsekvenser

Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser.

Fremrykningen af den ligningsmæssige afgørelse vedrørende de forelagte spørgsmål kan dog føre til mindre betalingsforskydninger, da skatteyderne i højere grad vil kunne tilpasse den foreløbige skat til den endelige, således at der vil ske en reduktion af restskat og overskydende skat i efterfølgende år.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Med den foreslåede ordning forventes antallet af anmodninger om bindende forhåndsbeskeder til Ligningsrådet at falde, i det omfang anmodningerne i stedet rettes til de kommunale skattemyndigheder. Videre må det forventes, at antallet af klagesager for skatteankenævnene og Landsskatteretten vil blive nedsat, idet en række skatteydere må forventes af afstå fra at gennemføre en påtænkt handling, såfremt kommunens redegørelse for de skattemæssige konsekvenser ikke svarer til skatteyderens forventninger.

Den statslige tilsynsopgave vedrørende bindende ligningssvar foreslås løst ved, at kommunen sender en kopi af svaret sammen med en angivelse af ressourceforbruget til de regionale told- og skattemyndigheder, der via det samme system indrapporterer til Told- og Skattestyrelsen. De regionale told- og skattemyndigheder får på den måde rådighed over data, der kan anvendes til stikprøvevis kontrol af kommunernes materielle regelanvendelse i forbindelse med bindende ligningssvar, og Told- og Skattestyrelsen kan herefter redegøre for den kommunale ligningsindsats på området for bindende ligningssvar på lige fod med redegørelsen for ligningsarbejdet i øvrigt.

Til brug ved kommunernes udsøgning af sager, hvori der er afgivet bindende ligningssvar, kan eksempelvis det statslige forskudssystem finde anvendelse. Der er også mulighed for at benytte systemer, der allerede anvendes i kommunerne.

Told- og Skattestyrelsens samlede skøn over de administrative konsekvenser ved en gennemførelse af lovforslaget udgør ca. 510.000 kr. i engangsudgifter til edb-tilretning og information.

Vedrørende udgifterne til information skal der udarbejdes informationsmateriale til borgerne om den nye mulighed for at få et bindende ligningssvar fra kommunen. Vedrørende udgifterne til tilretning af personsystemerne medfører forslaget ændringer i forskuds- og slutsystemet, således at der kan foretages en registrering til brug for ligningen.

Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og skattemyndigheder.

6. Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner.

Personligt erhvervsdrivende vil således kunne gøre brug af ordningen, og de økonomiske konsekvenser vil være betaling af gebyret, der i 2003 vil udgøre 300 kr. pr. forhold, der spørges om.

Lovforslaget har været tilsendt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Der er tale om en frivillig ordning med meget små administrative konsekvenser for den, der ønsker at få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner. På den baggrund er det ikke hensigtsmæssigt at forelægge forslaget for et virksomhedspanel.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget kan borgerne lettere, hurtigere og billigere end efter den eksisterende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner.

9. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Sælgere, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, Frederiksberg Kommune, Grundejernes Landsorganisation, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne fra de hørte organisationer, der har haft bemærkninger til lovforslaget.

Organisation/ myndighed Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Er betænkelig ved den foreslåede ordning på grund af risiko for uensartet behandling af skattesager og manglende faglig kompetence i kommunerne. Foreslår i stedet, at ordningen henlægges til en central administrativ enhed. Forslaget er ikke fulgt, idet kommunerne, der i dag forestår ligningen af de forhold, hvorom der kan anmodes om bindende ligningssvar, må antages at være fuldt ud kvalificerede til at løse opgaven.

Dansk Handel & Service Det foreslås, at tilsynet skal have adgang til at ændre et bindende ligningssvar til gunst for skatteyder. Da et bindende ligningssvar som udgangspunkt ikke er bindende for spørger, og der er mulighed for at klage over indholdet af svaret, er der ikke behov for at lade tilsynet ændre kommunens svar til gunst for skatteyder. I øvrigt bør tilsynet ikke tillægges funktion som alternativt klageorgan.

Foreningen Registrerede Revisorer Foreslår, at det af lovforslaget skal fremgå, at skatteyder kan sende anmodninger om bindende ligningssvar til kommunen pr. e-mail, og at kommunen kan svare pr. e-mail. Brugen af e-mail i mellem den offentlige forvaltning og borgerne afventer gennemførelsen af en digital signatur. Indtil der er etableret en digital signatur, er det op til den enkelte kommune at vurdere, om anmodninger kan modtages via e-mail, og om besvarelser skal ske via e-mail.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreslår, at der løbende arbejdes med at inddrage selskaber og hovedaktionær-forhold under ordningen. En eventuel inddragelse af selskaber og hovedaktionærforhold under ordningen bør ske efter en evaluering af erfaringerne med bindende ligningssvar for person- og erhvervsligningen. Arbejdet må derfor afvente, at erfaringerne indhøstes. En 3-årig periode er i den forbindelse skønnet rimelig.

Foreslår, at det i ikrafttrædelses-bestemmelsen præciseres, fra hvilket indkomstår reglerne har virkning. Det er præciseret, at lovforslaget skal have virkning for indkomståret 2003 og senere indkomstår.

Foreningen Danske Revisorer Foreslår, at et bindende ligningssvar skal være bindende i minimum 5 år. Det er valgt at følge rapportens indstilling om, at varigheden af et bindende ligningssvar fastsættes til 5 år med mulighed for kommunen til efter et individuelt skøn at forkorte perioden. Dette er sket af hensyn til, at kommunen skal afgive svaret hurtigt, og den risiko der kan være for uensartethed og fejl i besvarelserne.

Foreslår, at lovforslaget skal indeholde krav om maksimale sagsbehandlingstider for kommuner, skatteankenævn og Landsskatteretten. Det er i overensstemmelse med almindelig lovgivningstradition valgt ikke at indsætte frister for kommunens svar, idet det ikke vil være muligt at fastsætte en rimelig sanktion ved en eventuel overskridelse af fristen.

Frederiksberg Kommune Den foreslåede § 20, H, stk. 2 foreslås ændret således, at alle parter skal anmode om bindende ligningssvar om aftalen. Tilsvarende foreslås, at en klage over et bindende ligningssvar også skal ske samlet for alle parter. Lovforslaget er rettet til i overensstemmelse med forslagene.

Mener, at ordningen vil give merarbejde i kommunerne, og at kontrollen i forbindelse med de bindende ligningssvar derfor bør influere på måltallet. Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Kommunernes Landsforening Mener, at lovforslaget vil medføre et merarbejde i kommunerne og foreslår derfor, at kontroltrykket i ligningsplanerne lettes. Besvarelsen af et bindende ligningssvar vil for kommunen være en fremrykning af en kontrolhandling, og besvarelsen erstatter arbejdet med at besvare det samme spørgsmål i forbindelse med den almindelige service overfor skatteyderne. Indberetningen af besvarelser skal ske ved indsendelse af kopi af svaret med angivelse af ressourceforbruget. Merarbejdet i forbindelse med ordningen skønnes derfor at være begrænset. Afhængig af hvor mange anmodninger, der besvares i kommunerne, vil en nedsættelse af måltallet for ligningsmæssige gennemgange forekomme naturlig. Det bemærkes, at fastsættelsen af måltal foretages af Ligningsrådet og Told- og Skattestyrelsen.

Foreslår lovfæstet, at kommunerne kan sende et udkast til besvarelse til frivillig høring hos den regionale told- og skattemyndighed. Mellem kommunerne og de regionale told- og skattemyndigheder er der i dag et samarbejde i forbindelse med tilsynet. Der skønnes derfor ikke at være behov for en lovfæstet høringsadgang, idet drøftelse med den regionale told- og skattemyndighed kan ske inden for de eksisterende samarbejdsrammer.

Københavns Kommune Foreslår, at der oprettes en database, som alle kommunale og statslige skattemyndigheder har adgang til med samtlige bindende ligningssvar i anonymiseret form. Da kommunerne i forvejen har adgang til et elektronisk fagligt netværk sammen med Told og Skat, skønnes der ikke at være behov for at etablere endnu et fælles elektronisk vidensopsamlingssystem.

Mener, at ordningen vil medføre et merarbejde i kommunerne, som vil afhænge af antallet og karakteren af anmodninger. Om merarbejde og måltal, se kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Vedrørende den foreslåede § 20 E, stk.2, foreslås det, at spørgsmål om virksomhedsomdannelse ikke skal kunne besvares, idet virksomhedsejeren ved omdannelsen bliver hovedaktionær, og omdannelsesspørgsmål også vil berøre selskabet. Vedrørende spørgsmål om virksomhedsomdannelse vil der ikke være tale om et hovedaktionærspørgsmål omfattet af den foreslåede § 20 E, stk. 2, idet ejeren først efter omdannelsen er hovedaktionær. Det må antages, at der kan være behov for at få bekræftet, at betingelserne for, at omdannelsen kan blive skattefri for virksomhedsejeren, er opfyldt. Her vil der kunne svares bindende for virksomhedsejeren.

Hvor bopælskommunen ikke er den samme som slutligningskommunen, bør en anmodning om bindende ligningssvar besvares i den kommune, der skal ligne skatteyderen for det pågældende indkomstår i stedet for bopælskommunen. Lovforslaget er ændret, så besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar skal foretages af slutligningskommunen.

Der mangler en regel om, hvem der er klageinstans vedrørende gebyrspørgsmål. Det er præciseret i lovforslaget, at klage over gebyrspørgsmål følger samme regler som klage over indholdet af en bindende forhåndsbesked og kan således påklages til skatteankenævnet og derefter til Landsskatteretten.

Ønsker bekræftelse på, at det kan afvises at besvare spørgsmål om personalegoder på større virksomheder med henvisning til, at sagen er af vidtrækkende betydning. Vedrørende personalegoder er det ikke hensigten, at afvisningsbestemmelsen skal bruges til at afvise denne type spørgsmål.

Foreslår, at der skal være enighed om at spørge blandt aftalens parter i sager vedrørende den foreslåede § 20 H, stk. 2, hvor svaret efter forslaget skal binde ikke kun skattemyndighederne, men også alle parterne i aftalen. Foreslår videre, at svaret ikke skal binde skatteyderne i disse sager. Foreslår videre, at proceduren i sager om den foreslåede § 20 H, stk. 2 skal svare til proceduren ved ligningen af de samme skattespørgsmål. Spørgsmålet om at ændre den foreslåede § 20 H, stk. 2 er også rejst af Frederiksberg Kommune og Landbrugets Rådgivningscenter. Der henvises til kommentarerne til disse høringssvar.

Foreslår, at klager over bindende ligningssvar alene kan påklages til skatteankenævnet. I overensstemmelse med udvalgets anbefaling i rapporten om bindende ligningssvar bør klagevejene for bindende ligningssvar være de samme som for klage over ansættelsen. En afskæring af den administrative klageadgang til skatteankenævnene skønnes ikke rimelig overfor den skatteyder, der agter at indrette sine dispositioner efter svaret, men ønsker at påklage svaret, fordi dispositionen fortsat ønskes gennemført.

Foreslår, at lovudkastet skal indeholde en bemærkning om, at kommunerne kan høre den regionale told- og skattemyndighed, der har pligt til at svare inden for en kort frist. Om høring af den regionale skattemyndighed se kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Landbrugets Rådgivningscenter Foreslår, at fristen for at anmode om bindende ligningssvar fastsættes ens for skatteydere, der anvender kalenderåret og skatteydere med forskudt indkomstår. Lovforslaget er ændret, så fristen udløber 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret svarer til. Herved får alle skatteydere samme frist, uanset at de måtte have forskudt indkomstår.

Det foreslås, at Ligningsrådet skal besvare spørgsmål, der er afvist af kommunerne uanset, at spørgsmålet vedrører en gennemført disposition, når ansøgningen var indgivet rettidigt til kommunen, og sagen hurtigt videresendes til Ligningsrådet. Forslaget er ikke fulgt, idet Ligningsrådet ikke skal behandle spørgsmålet samtidig med, at kommunen skal ligne spørgsmålet af hensyn til ikke at give Ligningsrådet en funktion, som kan minde om en klagefunktion.

Det er uhensigtsmæssigt, hvis en af parterne i en fordelingssag, som er omfattet af § 20 H, stk. 2, selvangiver i strid med det bindende ligningssvar og forfølger sagen gennem klagesystemet og får medhold, da den anden part næppe efterfølgende kan få ændret sin fordeling. Lovforslaget er ændret således, at alle parter i aftalen skal anmode om bindende ligningssvar, og svaret binder alle parter. Fører en klagesag til et andet resultat end det bindende ligningssvar, gælder resultatet af klagesagen for alle parter i købsaftalen. Alle parter i købsaftalen bliver således reelt parter i klagesagen. Selvangives der i modstrid med svaret, bortfalder den bindende virkning af det afgivne svar for samtlige parter i købsaftalen.

Der bør ikke kræves enighed mellem flere kommunale skattemyndigheder. Sælgers kommune bør træffe afgørelse efter høring af andre kommuner, og klage skal behandles af sælgers skatteankenævn. Lovforslaget er ændret, således at anmodningen om bindende ligningssvar behandles af den kommunale skattemyndighed for sælger, og klage over et bindende ligningssvar skal behandles af sælgers skatteankenævn.

Bemærker, at den kommune, der skal ligne sælger, ikke nødvendigvis er den samme som sælgers bopælskommune. Lovforslaget er ændret, så det er den kommune, der skal ligne sælger, der forestår behandlingen af anmodningen.

Spørger, om der først kan afgives bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2, når det vides, hvem køber bliver. Det bekræftes, at der først kan afgives bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2, når det vides, hvem køber er, idet alle parter i købsaftalen skal være enige om at anmode om bindende ligningssvar.

Ønsker fristen for indgivelse af selvangivelsen udskudt til 2-3 måneder efter, at det bindende ligningssvar er afgivet, og ved klage efter at klageinstansen har truffet afgørelse. Forslaget om bindende ligningssvar er et led i bestræbelserne for at få fremrykket den endelige ligning af skatteansættelsen. Forslaget om at udskyde fristen for indgivelse af selvangivelsen er derfor ikke fulgt.

Ligningsrådets bindende forhåndsbeskeder foreslås generelt udvidet med gennemførte dispositioner, og selvangivelsesfristen foreslås udskudt, hvor der ventes på en bindende forhåndsbesked, eller hvor andre skatteydere venter på et svar vedrørende samme problem. Det ligger udenfor formålet med det foreliggende lovforslag at udvide området for bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet og at udskyde selvangivelsesfristen. Se også kommentaren ovenfor.

Det foreslås, at kommunerne også skal kunne afgive bindende ligningssvar for selskaber alternativt efter delegation fra Ligningsrådet, men efter reglerne for bindende ligningssvar. I overensstemmelse med rapportens anbefaling er selskaber ikke foreslået inddraget under ordningen med bindende ligningssvar. Ved evalueringen af ordningen kan det overvejes at inddrage selskaber under ordningen.

Det foreslås, at fristen for omdannelse af en virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse udskydes, hvis kommunen ikke har svaret inden omdannelsen skal finde sted. Den foreslåede mulighed for skatteyderne for at få et bindende ligningssvar kan ikke begrunde ændringer i materielle skatteregler, der tilgodeser andre hensyn end gennemførelsen af ligningen.

Skattechefforeningen Tilslutter sig forslaget, men beklager, at sagerne om selskabsligningen ikke er omfattet af ordningen. En eventuel inddragelse af selskaber og hovedaktionærspørgsmål må afvente en evaluering af ordningen.

Mener, at ordningen må medføre en lettelse af kontroltrykket i Ligningsrådets fastlæggelse af ligningsplanerne. Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Skatterevisorforeningen Foreslår, at der udsendes vejledninger til kommunerne om afgivelsen af bindende ligningssvar, fordi opgaven er ny og kommunerne ikke har nogen erfaring heri. Muligheden for at anmode om bindende ligningssvar fra kommunerne er en nyskabelse. Besvarelsen minder dog i vidt omfang om det arbejde, som kommunerne i dag har med at besvare henvendelser. Henset til kommunernes erfaring med at besvare henvendelser skønnes der på nuværende tidspunkt ikke at være behov for at udsende vejledninger.

Mener, at der vil være naturligt, hvis afgivelsen af bindende ligningssvar reducerer måltallene, hvis der kommer mange anmodninger. Om måltal og kontroltryk henvises til kommentaren til høringssvaret fra Kommunernes Landsforening.

Er i tvivl om, hvordan klagemulighederne er ved en kommunes afvisning af at besvare en anmodning om bindende ligningssvar. En afvisning af at besvare en anmodning om bindende ligningssvar kan efter den foreslåede § 20 G, stk. 2, ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Frygter, at skatteydere, der bliver bekendt med en planlagt praksisskærpelse, vil »hamstre« bindende ligningssvar, fordi et svar er bindende på trods af efterfølgende praksisskærpelser. Hvor det er tilkendegivet, at der er planlagt praksisskærpelser, vil kommunernes svar kunne indrettes efter dette kendskab. Det bemærkes, at kommunerne har mulighed for at begrænse den tidsmæssige udstrækning af svarets bindende virkning.

Foreslår, at der i et cirkulære fastsættes en vejledende frist for besvarelsen af en anmodning om bindende ligningssvar. Det er valgt i lovforslagets bemærkninger at oplyse, at en besvarelse af en anmodning om bindende ligningssvar forventes at være ca. 1 måned undervejs. Der er derfor ikke behov for et særskilt cirkulære med oplysning herom.

Foreslår, at gebyret for et bindende ligningssvar skal afspejle det forbrug af tid og ressourcer, der afsættes til besvarelsen. Eksempelvis efter tilsvarende regler, som gælder for Ligningsrådet. Henset til, at der skal være tale om en billig og nem ordning for skatteyderne, er gebyret fastsat til 300 kr. i 2003-niveau. Da opgaven med bindende ligningssvar blot er en fremrykning af en endelig stillingtagen til et ligningsmæssigt spørgsmål, som kommunen i forvejen tager stilling til, ses der ikke at være grundlag for, at gebyret skal afspejle forbrug af tid og ressourcer i forbindelse med besvarelsen.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Med lovforslaget sker der ikke ændringer af de materielle regler i skattelovgivningen. Som udgangspunkt har forslaget derfor ikke provenumæssige konsekvenser, men kan medføre mindre betalingsforskydninger.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Antallet af anmodninger til Ligningsrådet om bindende forhåndsbesked samt antallet af klager over skatteansættelsen i det administrative klagesystem antages at falde. Personalemæssigt vil der være marginale ressourcetræk i kommuner og de regionale told- og skattemyndigheder. Forslaget skønnes at medføre ca. 510.000 kr. i engangsudgifter til edb-tilretning og information.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser Med forslaget kan selvstændigt erhvervsdrivende let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner. Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Med forslaget kan borgerne let, hurtigt og billigt få afklaret de skattemæssige konsekvenser af påtænkte og gennemførte dispositioner. Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

I skattestyrelseslovens § 2 er de kommunale skattemyndigheders opgaver angivet. Med forslaget om, at de kommunale skattemyndigheder fremover skal kunne give skatteyderne bindende ligningssvar, vil kommunernes opgave med at ligne blive fremrykket.

Det foreslås, at det i lovteksten præciseres, at kommunernes opgaver nu også omfatter afgivelse af bindende ligningssvar efter det foreslåede nye kapitel 2 B.

Til nr. 2

Efter den gældende skattestyrelseslovs § 12, stk. 1, fører den centrale told- og skatteforvaltning tilsyn med kommunernes lignings- og vurderingsarbejde. Bestemmelsen fastsætter hovedprincipperne for den centrale told- og skatteforvaltningsvirksomhed med tilsynsopgaven. Tilsynsfunktionen medfører en pligt til overordnet tilrettelæggelse og styring af ligningsarbejdet med det formål at tilvejebringe så korrekte ansættelser og vurderinger som muligt. Målet med den overordnede tilsynsfunktion er således at sikre korrekte og ensartede afgørelser over hele landet.

Det foreslås, at den generelle tilsynsforpligtelse udvides til også at omfatte tilsynet med de kommunale skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar. Med udvidelsen fastslås det overordnede ansvar for, at de kommunale skattemyndigheders besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar er korrekte, og at afgivelsen af bindende ligningssvar sker ensartet over hele landet. Til at sikre dette overordnede mål indeholder lovforslaget tillige en række udvidelser i tilsynsbestemmelserne i §§ 14 og 18.

Til nr. 3

Efter skattestyrelseslovens § 13, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen give de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen.

Som konsekvens af den foreslåede ordning med bindende ligningssvar fra kommunerne foreslås det, at told- og skatteforvaltningens adgang til at give de kommunale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen udvides til også at omfatte adgangen til at give anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar.

Herved bliver det muligt for tilsynet via anvisninger at korrigere for eventuelle forskelle i måden at behandle anmodninger om bindende ligningssvar på mellem de enkelte kommuner. Adgangen har til formål at sikre ensartethed og korrekt praksis hos kommunerne vedrørende rammerne for besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar. Anvisningerne kan eksempelvis tænkes brugt til at sikre ensartethed i praksis for, hvornår en anmodning om bindende ligningssvar skal afvises efter de mere skønsprægede afvisningsmuligheder i den foreslåede § 20 G, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 14, stk. 3, har told- og skatteforvaltningen mulighed for at udtage selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang. Denne adgang er et led i told- og skatteforvaltningens tilsyn med kommunernes lignings- og vurderingsarbejde og er ikke bundet til den aktuelle ligningsperiode eller vurderingsperiode, hvorfor ligningsfristen ikke begrænser de centrale skattemyndigheders mulighed for at udtage tidligere perioders eller års selvangivelser, indkomstansættelser eller vurderinger.

Det foreslås, at told- og skatteforvaltningen skal kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang som led i tilsynet med de kommunale skattemyndigheders arbejde med bindende ligningssvar. Adgangen til at kunne udtage konkrete bindende ligningssvar til gennemgang er et vigtigt led i tilsynets kontrol af, at de kommunale skattemyndigheders bindende ligningssvar er korrekte og ensartede over hele landet.

Dog vil et bindende ligningssvar ikke kunne ændres af tilsynet. Som følge af den bindende virkning af et bindende ligningssvar vil den centrale told- og skatteforvaltnings beføjelser ikke indebære en adgang til at ændre et konkret bindende ligningssvar. Således er bestemmelsen i skattestyrelsesloven § 14, stk. 4 om told- og skatteforvaltningens adgang til at ændre konkrete skatteansættelser foretaget af den kommunale skattemyndighed ikke foreslået udvidet med de kommunale skattemyndigheders afgørelser vedrørende bindende ligningssvar.

Tilsynet vil være henvist til at rette sin indsats mod de lokale skattemyndigheder i form af bindende anvisninger og i sidste instans pålægge kommunen at lade de bindende ligningssvar udarbejde af eksterne sagkyndige for kommunens regning, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter skattestyrelseslovens § 18, stk. 3, har Ligningsrådet mulighed for efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning at give den enkelte kommune bindende direktiver for ligningsarbejdet samt give kommunen pålæg om, at dele af ligningsarbejdet skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Bestemmelsen ligger i forlængelse af told- og skatteforvaltningens beføjelser i skattestyrelseslovens §§ 13-14, hvorefter told- og skatteforvaltningen udarbejder planer for ligningen, giver anvisninger vedrørende ligningsarbejdet, har indsigt i ligningsarbejdet, kan udtage konkrete sager til gennemgang, påser at ligningen gennemføres ensartet og korrekt over hele landet, og reagerer overfor manglende ansættelser og konkrete urigtige afgørelser.

Denne generelle adgang til at give bindende direktiver og pålæg om, at opgaven skal løses af andre, foreslås udvidet til også at omfatte bindende ligningssvar. Det foreslås, at Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skattemyndighed får mulighed for at sætte en kommune under skærpet tilsyn ved at udstede bindende direktiver vedrørende kommunens varetagelse af opgaven med bindende ligningssvar.

Reaktionerne retter sig mod kommunalbestyrelsen, der har det øverste ansvar for ligningsopgaven. Formålet med udstedelsen af bindende direktiver og eventuel fratagelse af opgaven er at motivere en kommunalbestyrelse til at rette op på en utilfredsstillende håndtering af opgaven med bindende ligningssvar ved at iværksætte øget indsats og styrke det faglige miljø vedrørende bindende ligningssvar eventuelt ved at kommunen indgår i et samarbejde med en eller flere andre kommuner om løsningen af ligningsopgaven og opgaven med de bindende ligningssvar.

Til nr. 6 Til § 20 E:

Det foreslås i stk. 1, at det bliver muligt for skatteyderne at få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning af spørgerens dispositioner. Der er tale om en forenklet adgang til hurtigt at få et bindende ligningssvar i forhold til den eksisterende adgang til at få en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Det er således formålet, at den foreslåede ordning skal fungere som et supplement til adgangen til at anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked.

Reglerne om adgangen til at bede om et bindende ligningssvar fra kommunerne foreslås indsat i skattestyrelsesloven i et selvstændigt kapitel 2 B umiddelbart efter kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet.

For så vidt angår fysiske personer, vil disse kunne anmode om bindende ligningssvar, hvis de er eller vil blive fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Efter forslaget er afgrænsningen af, hvilke skatteydere der kan benytte ordningen med bindende ligningssvar fra kommunerne, fastsat i overensstemmelse med kommunernes saglige kompetence. Fysiske personer og dødsboer kan efter forslaget anmode om et bindende ligningssvar fra den kommunale skattemyndighed vedrørende deres skattemæssige forhold, mens juridiske personer som eksempelvis selskaber, fonde og foreninger ikke kan anmode om bindende ligningssvar fra kommunen, men må anmode Ligningsrådet om en bindende forhåndsbesked efter kapitel 2 A.

De spørgsmål, som de fysiske personer kan få et bindende ligningssvar om, er som udgangspunkt alle spørgsmål, som den kommunale skattemyndighed træffer afgørelse om efter skattestyrelseslovens § 2. Det vil nærmere sige spørgsmål vedrørende skatteansættelsen af fysiske personer, spørgsmål om opgørelsen af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12, spørgsmål om beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c og spørgsmål vedrørende skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Der vil således være tale om spørgsmål vedrørende personligningen - herunder spørgsmål vedrørende erhvervsligningen for personligt drevne virksomheder og spørgsmål vedrørende dødsbobeskatningen, men ikke spørgsmål vedrørende ligningen af juridiske personer.

I forbindelse med spørgsmål om reglerne vedrørende skattefri omdannelse af en personligt ejet virksomhed til selskabsform vil der være behov for, at den skattepligtige kan få en hurtig afklaring af omdannelsens skattemæssige konsekvenser. Besvarelsen af sådanne spørgsmål kan ligge inden for personligning, men der kan også stilles spørgsmål, hvor en besvarelse i vidt omfang berører det omdannede selskabs skattemæssige forhold. Hvorvidt et spørgsmål om skattefri omdannelse kan besvares under ordningen med bindende ligningssvar eller ej, vil afhænge af, om den konkrete besvarelse får retsvirkninger for personen eller for selskabet.

I stk. 2 er spørgsmål om den skattemæssige virkning af dispositioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab undtaget fra adgangen til at anmode om bindende ligningssvar. Undtagelsen omfatter anmodninger, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet på tidspunktet for dispositionens gennemførelse.

Som eksempel på et hovedaktionærspørgsmål kan nævnes spørgsmål om, hvilken værdiansættelse skattemyndighederne kan anerkende ved en handel mellem selskabet og dets hovedaktionær. Der er tale om situationer, hvor der, inden den omhandlede disposition gennemføres, er etableret et hovedaktionærforhold.

Begrundelsen for at undtage hovedaktionærspørgsmål fra adgangen til bindende ligningssvar er, at besvarelsen af disse spørgsmål har en afledet virkning for behandlingen af selskabets skatteforhold. Da forslaget om en ordning med bindende ligningssvar fra kommunerne ikke omfatter besvarelsen af spørgsmål vedrørende selskabers skatteforhold, foreslås det ligeledes at undtage spørgsmål vedrørende dispositioner mellem en hovedaktionær og dennes selskab fra ordningen med bindende ligningssvar. Derimod er der ikke noget i vejen for, at en hovedaktionær kan få svar på generelle lønmodtagerspørgsmål, som ikke har med vedkommendes status som hovedaktionær at gøre, f.eks. om hans befordringsfradrag.

Efter den foreslåede ordning kan spørgeren få et bindende ligningssvar på såvel påtænkte dispositioner som allerede gennemførte dispositioner. Herved øges forudsigeligheden af de skattemæssige konsekvenser af skatteyderens dispositioner, og spørgeren får mulighed for på et tidligt tidspunkt at få en endelig afklaring af et punkt i selvangivelsen.

Det, der kan spørges om, er de skattemæssige virkninger af en disposition, hvilket bevirker, at det er en betingelse, at spørgsmålet vedrører et konkret skattemæssigt forhold, som kan formuleres i et spørgsmål, vedrørende en angiven disposition. Ordningen vil derfor ikke kunne benyttes til at spørge, om eksempelvis et regnskab eller en selvangivelse kan godkendes.

Til § 20 F

Det foreslås i stk. 1 , at en anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt. Med kravet om skriftlighed sikres der dokumentation for indholdet af spørgsmålet og beskrivelsen af de faktuelle forhold, som har været lagt til grund for besvarelsen.

Anmodningen indgives til den kommune, der for det aktuelle indkomstår skal ligne spørgeren (slutligningskommunen). For begrænset skattepligtige besvares anmodningen af den kommunale skattemyndighed i den kommune, som den begrænsede skattepligt relaterer sig til. Er der eksempelvis tale om en udlænding, som ønsker oplysning om begrænset skattepligt til Danmark som følge af køb af en fast ejendom i Danmark, skal anmodningen besvares af den kommune, hvor den faste ejendom er beliggende. Hvis det ikke kan fastslås, hvilken kommune der skal besvare en anmodning om bindende ligningssvar for en skattemæssig udlænding, der spørger til en eventuel fremtidig fuld eller begrænset skattepligt til Danmark, må anmodningen afvises og muligheden for at få en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet benyttes.

Den eksisterende ligningsproces finder sted fra og med sommeren i det år, der følger efter det pågældende indkomstår, hvorimod anmodninger om bindende ligningssvar typisk må forventes at indgå løbende i indkomståret, og særlig koncentreret i begyndelsen af det næstfølgende indkomstår frem til fristen for indgivelse af selvangivelse.

Det foreslås, at en anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. For skatteydere med forskudt indkomstår skal en anmodning dog indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. Herved får alle skatteydere samme frist for at anmode om et bindende ligningssvar for et givent indkomstår, uanset om skatteyderen anvender kalenderåret som indkomstår eller, om skatteyderen har forskudt indkomstår. Ønskes der eksempelvis bindende ligningssvar vedrørende en disposition for indkomståret 2003, er sidste frist for at anmode om bindende ligningssvar vedrørende dispositionen den 31. januar 2004. For dødsboer foreslås fristen for indgivelse af anmodning om bindende ligningssvar fastsat til senest 1 måned efter skæringsdatoen.

Ved fastlæggelsen af fristen for indgivelse af anmodning om bindende ligningssvar er henset til skatteydernes interesse i en hurtig afklaring af de skattemæssige virkninger af en gennemført disposition i indkomståret overfor kommunernes organisering af gennemgangen af indkomne selvangivelser.

Anmodningen skal efter stk. 2 være ledsaget af et gebyr på 150 kr. i 1987-niveau, hvilket svarer til 300 kr. i 2003-niveau. Herved adskiller den foreslåede ordning med bindende ligningssvar sig fra de kommunale skattemyndigheders øvrige besvarelser af spørgsmål fra skatteyderne, hvor der ikke betales gebyr for besvarelsen.

Gebyret skal betales pr. disposition, som ønskes besvaret som bindende ligningssvar. Ved at lade gebyrbetalingen følge antallet af dispositioner sikres det, at skatteyderen kan få svar på samtlige spørgsmål vedrørende samme skatteforhold mod betaling af ét gebyr.

Dette svarer til, hvad der gælder efter den gældende ordning med bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Fra praksis vedrørende bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet kan nævnes, at hvis en anmodning om bindende forhåndsbesked eksempelvis omfatter både de skattemæssige konsekvenser ved et påtænkt ejendomssalg og værdien af fri bil, skal der betales to gange grundgebyr, idet der reelt er tale om to anmodninger om bindende forhåndsbesked. Der kan i princippet stilles flere spørgsmål vedrørende samme forhold, uden at der af den grund skal betales yderligere grundgebyrer. Dog vil der kunne ske afvisning, hvis flere spørgsmål er udtryk for et ønske om rådgivning.

Såfremt en anmodning om bindende ligningssvar afvises efter bestemmelsen i den foreslåede § 20 G, vil gebyret blive tilbagebetalt. Er der derimod tale om, at spørgsmålet afvises, fordi skatteyderen ikke efterkommer en anmodning fra den kommunale skattemyndighed om at fremlægge yderligere oplysninger, vil gebyret ikke blive tilbagebetalt.

Klage over kommunens afgørelser af gebyrspørgsmålet følger samme klagevej som klager over selve besvarelsen af det bindende ligningssvar, idet der er tale om en afgørelse, som den kommunale skattemyndighed træffer som led i løsningen af opgaverne nævnt i skattestyrelseslovens § 2.

Anmodningen efter stk. 1 skal være vedlagt de oplysninger, som spørgeren råder over af relevans for beskrivelsen af spørgsmålet og de faktiske forhold. Kravene til dokumentation er de samme som ved anmodning om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet. Herved er pligten til at samle de relevante oplysninger af betydning for svaret i vidt omfang pålagt spørgeren.

Hvis den kommunale skattemyndighed skønner, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger. Efterkommes en sådan anmodning ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet efter stk. 3 afvises. Kommunen kan i forbindelse med, at skatteyderen anmodes om yderligere oplysninger, fastsætte en passende frist for indsendelse af yderligere oplysninger. Fristen bør ikke være under 10 dage. En spørger kan ikke afvise at tilvejebringe en oplysning med henvisning til, at oplysningen allerede fremgår af oplysninger hos en offentlig myndighed.

Til § 20 G:

Det foreslås i stk. 1 , at den kommunale skattemyndighed i særlige tilfælde får mulighed for efter en skønsmæssig vurdering at afvise en anmodning om bindende ligningssvar i følgende situationer:

I nr. 1 foreslås det, at en anmodning om bindende ligningssvar skal kunne afvises, såfremt spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning. Der kan være tale om spørgsmål, hvor besvarelsen må forventes at få betydning i en flerhed af sager eksempelvis besvarelse af spørgsmål vedrørende udbudte investeringsprojekter, hvor der er mange skatteydere med ens skatteforhold. Videre kan der være tale om principielle sager, hvor besvarelsen må formodes at være så nyskabende, at den vil bidrage til at fastlægge en endnu ikke skabt praksis eller give retningslinier for udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse.

I nr. 2 foreslås det, at kommunerne skal kunne afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar i sager, der angår et betydeligt beløb. Med betydeligt beløb forstås i 2003 ansættelsesændringer, hvor indkomstgrundlaget påvirkes med ca. 5 mio. kr. eller derover. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget indregnes skønnet påvirkning af indkomstgrundlaget for fremtidige år, i det omfang et svar har betydning for flere indkomstår.

Endelig kan kommunen efter nr. 3 afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar, såfremt det skønnes, at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Der tænkes her på situationer, hvor kommunen ud fra spørgsmålets formulering ikke med fornøden sikkerhed kan fastlægge det skatteretlige tema for spørgsmålet. Der kan også være tale om, at spørgeren evt. efter at kommunen har bedt om yderligere oplysninger - fortsat ikke kan oplyse faktum tilstrækkeligt til, at det er forsvarligt for den kommunale skattemyndighed at besvare henvendelsen som et bindende ligningssvar. Dette kan eksempelvis forekomme ved en utilstrækkelig beskrivelse af omstændigheder ved dispositionen, eller hvor en besvarelse afhænger af nogle valg, som skatteyderen endnu ikke har truffet. Videre kan der være tale om, at spørgeren ønsker en række alternative muligheder besvaret således, at en besvarelse vil være at ligestille med rådgivning.

Endelig indeholder bestemmelsen en sikkerhedsventil, idet en anmodning kan afvises, hvor andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Bestemmelsen kan eksempelvis anvendes i tilfælde, hvor en besvarelse kan medføre en særlig risiko for uensartede besvarelser. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar, fordi den kommunale skattemyndighed er i tvivl om den retlige vurdering.

I stk. 2 foreslås det, at den kommunale skattemyndigheds afgørelse om at afvise at besvare en anmodning om bindende ligningssvar ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Dette er begrundet i et ønske om at undgå klagesager vedrørende de kommunale skattemyndigheders udnyttelse af en skønsmæssig beføjelse, hvor klagerens interesse i at opnå en besvarelse bedre kan tilgodeses ved at udnytte muligheden for at forelægge spørgsmålet til besvarelse for Ligningsrådet.

Til § 20 H:

Efter gældende ret er de svar, som kommunerne afgiver i forbindelse med deres responderende virksomhed, ikke bindende ved den endelige ligning af den skattepligtige, idet afgørelsen kan blive ændret af overordnede myndigheder i forbindelse med tilsynet med kommunernes ligning, eller kommunen kan anlægge en anden opfattelse ved en efterfølgende ansættelsesændring.

Det afgørende for den foreslåede ordning er i modsætning hertil, at et svar fra den kommunale skattemyndighed skal kunne afgives med bindende virkning både for den kommunale skattemyndighed og for de statslige skattemyndigheder. Hverken den kommunale skattemyndighed selv eller tilsynsmyndighederne vil derfor efterfølgende kunne ændre indholdet af et bindende ligningssvar, uanset at det viser sig, at svaret måtte være forkert. Således vil Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning ikke kunne ændre et skatteankenævns kendelse om et bindende ligningssvar, således som det efter de gældende regler er muligt vedrørende skatteankenævnenes kendelser vedrørende skatteansættelser.

Dog vil en klageinstans i forbindelse med en klage over et bindende ligningssvar kunne ændre svaret såvel til gunst som til ugunst for skatteyderen på samme måde som efter de eksisterende regler for klagebehandlinger vedrørende det pågældende skattespørgsmål.

Det fremgår af stk. 1 , at den bindende virkning kun gælder for spørgeren og dermed ikke for andre skatteydere med lignende forhold. Dvs. at svaret ingen retskildemæssig værdi har andre skatteydere kan ikke støtte ret på det. Ved kommunernes afgivelse af et bindende ligningssvar bør det fremhæves i svaret, at dette kun er bindende for spørgeren og ikke for andre end denne.

Videre fremgår det, at svaret kun binder skattemyndighederne vedrørende det beskrevne forhold. Det er derfor vigtigt, at svaret er skriftligt og udformes præcist med henvisning til spørgerens spørgsmål og beskrivelse af de faktiske forhold, således at der efterfølgende undgås tvivl om spørgsmålet eller rækkevidden af svaret.

Det foreslås, at et bindende ligningssvar binder skattemyndighederne i 5 indkomstår. Dette er begrundet i hensynet til at begrænse skadevirkningerne af et eventuelt fejlagtigt svar. Begrænsning skal ses i sammenhæng med, at svaret afgives med bindende virkning på et fremrykket tidspunkt af en underordnet skattemyndighed, og at svaret ikke kan ændres af tilsynet. Begrænsningen er således en konsekvens af, at svaret er ubetinget bindende for skattemyndighederne når der bortses fra de administrative klagemyndigheder - og således ikke efterfølgende kan ændres til ugunst for skatteyderen, uanset at svaret måtte være forkert.

Den kommunale skattemyndighed kan efter en konkret vurdering begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår. Herved bliver det inden for den 5-årige ramme muligt for den kommunale skattemyndighed individuelt at fastlægge, hvor længe der er behov for, at det bindende ligningssvar skal gælde.

I stk. 2 foreslås det, at besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar om salgssummer og fordelingen heraf på aktiver efter afskrivningslovens § 45 eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4 foregår efter en lignende procedure, som anvendes i forbindelse med ligningen.

Efter afskrivningslovens § 45, stk. 3, er køber og sælgers fordeling af den kontantomregnede salgssum på aktiver i en købsaftale undergivet de skatteansættende myndigheders prøvelse. Fremgangsmåden for denne prøvelse er fastsat i afskrivningslovens § 45, stk. 4-6. Er den skatteansættende myndighed ikke den samme for sælger og køber, træffer den skatteansættende myndighed for sælger afgørelse om den samlede salgssum og fordelingen heraf efter høring af den eller de skatteansættende myndigheder for aftalens øvrige parter. Denne afgørelse er direkte bindende for såvel sælger som køber og kan påklages af såvel køber som sælger. Endelig skal der ved enhver ændring af sælgers salgssum henholdsvis købers anskaffelsessum ske en tilsvarende regulering af købers anskaffelsessum henholdsvis sælgers salgssum. Tilsvarende fremgangsmåde gælder, for så vidt angår opgørelse af afståelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at besvarelser af anmodninger om bindende ligningssvar vedrørende opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45 eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4 af hensyn til en symmetrisk beskatning af køber og sælger skal være direkte bindende for samtlige parter i købsaftalen. Disse spørgsmål kan derfor kun besvares, såfremt samtlige parter i købsaftalen anmoder om bindende ligningssvar.

Det er en forudsætning, at samtlige parter i købsaftalen er omfattet af kredsen af skatteydere, der kan anmode om bindende ligningssvar efter den foreslåede § 20 E.

Svarende til, hvad der gælder ved ligningen, foreslås det, at anmodningen skal behandles af den kommunale skattemyndighed for sælger, når sælger og køber ikke lignes af den samme kommunale skattemyndighed. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Sælgers kommunale skattemyndighed kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af de kommunale skattemyndigheder for de øvrige parter i købsaftalen.

For at undgå, at et klageforløb kan medføre asymmetrisk skattemæssig behandling af sælger og køber, foreslås det at samordne klagebehandlingen således, at en klage over det bindende ligningssvar påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, som har behandlet anmodningen om bindende ligningssvar. Skatteankenævnets kendelse har direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Alle parter i købsaftalen bliver herved inddraget i klagesagen, uanset om de ønsker at klage over svaret eller ej. Samtlige parter i købsaftalen får herved partsstatus i klagesagen. Tilsvarende er foreslået ved klage til Landsskatteretten.

Såfremt en af parterne i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, er det foreslået, at virkningen af det bindende ligningssvar bortfalder for samtlige parter i købsaftalen. Sanktionen for ikke at have lagt det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen er, at kommunen i forbindelse med den almindelige ligning ændrer den skattepligtiges skatteansættelse. En sådan ansættelsesændring følger de almindelige regler for klage over en skatteansættelse. Med forslaget om, at den bindende virkning bortfalder for samtlige parter i købsaftalen, sikres der mod asymmetri i den skattemæssige behandling af sælger og køber, hvor en klageinstans ændrer kommunens fastsættelse af overdragelsessum eller fordelingen af overdragelsessummen.

Da et bindende ligningssvar kan ændres ved en aftaleparts påklage, og den bindende virkning kan bortfalde, såfremt en aftalepart undlader at lægge svaret til grund ved selvangivelsen, bør disse konsekvenser fremgå af et bindende ligningssvar omfattet af den foreslåede § 20 H, stk. 2.

I stk. 3, 1. pkt., foreslås et generelt forbehold for den bindende virkning af et bindende ligningssvar i de situationer, hvor der er sket ændringer i de forudsætninger, der har været afgørende for indholdet af svaret. Dette gælder både ændringer i de faktiske forhold, der har været lagt til grund ved besvarelsen af spørgsmål, og ændringer i love eller bekendtgørelser, der har været lagt til grund ved besvarelsen.

Derimod vil en ændret opfattelse af en fortolkning hos skattemyndighederne ikke fratage svaret dets bindende virkning. Ved myndighedernes praksisændring til ugunst for spørgeren vil denne fortsat kunne støtte ret på et afgivet bindende ligningssvar. Det foreslås at gælde både i situationer, hvor der er tale om en administrativ praksisændring, og hvor praksisændringen skyldes en domstolsafgørelse, der ændrer hidtidig praksis.

En konsekvens af at lade den bindende virkning af bindende ligningssvar være upåvirket af senere skærpende praksisændringer er, at skattepligtige med identiske skatteforhold bliver stillet forskelligt i skattemæssig henseende afhængigt af, om der har været anmodet om bindende ligningssvar.

For at afbøde denne konsekvens er det foreslået, at den bindende virkning af et bindende ligningssvar varer i 5 indkomstår, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1. For en skattepligtig, der har modtaget et bindende ligningssvar, vil en gennemført skærpende praksisændring på det pågældende skatteområde således få indflydelse på den skattepligtiges skattemæssige behandling efter udløbet af den 5-årige periode.

Såfremt besvarelsen af en anmodning om bindende ligningssvar vedrører anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, beror en afgørelse af spørgsmålet ikke alene på de danske skattemyndigheders vurdering af spørgsmålet. Såfremt der opstår uenighed mellem den udenlandske myndighed og de danske skattemyndigheder om anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, afgøres uenigheden gennem en mutual agreement procedure, hvor de danske skattemyndigheders opfattelse kan blive tilsidesat.

Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt. , at den bindende virkning af et bindende ligningssvar vedrørende anvendelsen eller fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst betinges af, at den anden kontraherende stat, som overenskomsten er indgået med, er enig i fortolkningen og anvendelsen af dobbeltbeskatningsaftalen.

Til nr. 7 og 9

Efter skattestyrelsesloven § 21, stk. 4, og § 28, stk.1, kan henholdsvis skatteankenævnene og Landsskatteretten ved en klage foretage sådanne ændringer af skatteansættelsen eller vurderingen, der er en følge af klagen. Klageinstansen kan således foretage en prøvelse af de forhold, som der er klaget over, og eventuelt ændre afgørelsen til ugunst for klageren, i det omfang forhøjelsen udspringer af samme faktiske omstændigheder, der har ligget til grund for det påklagede forhold.

Det foreslås, at henholdsvis skatteankenævnene og Landsskatteretten skal have samme beføjelse ved klage over et bindende ligningssvar. Herved kommer reglerne om klage over et bindende ligningssvar til at svare til de gældende regler for klage over en skatteansættelse.

Til nr. 8

Efter de gældende regler i skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, om bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet kan Ligningsrådets besvarelser af bindende forhåndsbeskeder påklages til Landsskatteretten.

Det foreslås, at Landsskatteretten bliver klageinstans for skatteankenævnenes afgørelser vedrørende bindende ligningssvar fra de kommunale skattemyndigheder. Herved bliver klagevejen for et bindende ligningssvar den samme som for klager over skatteansættelsen.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning for indkomståret 2003 og senere indkomstår. Dette indebærer, at der fra og med 1. juli 2003 bliver mulighed for at få bindende ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 eller senere indkomstår.

Fastlæggelsen af ikrafttrædelsen er sket under hensyntagen til, at de kommunale skattemyndigheder kan nå at indrette forretningsgange for behandlingen af anmodninger om bindende ligningssvar.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 617 af 22. juli 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager: I § 2 indsættes som nr. 6: »6) Behandling af anmodning om bindende ligningssvar efter kapitel 2 B.«

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet. 2. § 12, stk. 1, affattes således: »Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer, vurdering af fast ejendom samt afgivelse af bindende ligningssvar sker på behørig og ensartet måde over hele landet.«

§ 13. - - - 3. § 13, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer. »Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af såvel besvarelsen af anmodninger om bindende ligningssvar som af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.«

§ 14. - - - 4. § 14, stk. 3, affattes således:

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang. »Told- og skatteforvaltningen kan udtage bindende ligningssvar, selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.«

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter § 13. Stk. 2. Ligningsrådet skal godkende de regler, efter hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14. Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning. 5. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange har afgivet åbenbart urigtige bindende ligningssvar eller tilsidesat sine forpligtelser efter kapitel 2 B, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen pålæg om, at bindende ligningssvar indtil videre udarbejdes af eksterne sagkyndige for kommunens regning.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Stk. 4. Ligningsrådet afgiver indstilling til skatteministeren angående udformningen af skemaerne til selvangivelsen.

6. Efter § 20 D indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 2 B

Bindende ligningssvar

§ 20 E. Fysiske personer og dødsboer kan hos den kommunale skattemyndighed få et bindende ligningssvar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når den kommunale skattemyndighed har kompetence til at afgøre spørgsmålet efter § 2, nr. 1-5.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke spørgsmål om den skattemæssige virkning af en disposition mellem spørgeren og en juridisk person, hvor spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om spørgeren ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.

§ 20 F. En anmodning om et bindende ligningssvar skal indgives skriftligt til den kommunale skattemyndighed, der forestår ligningen af spørgeren. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren. Anmodningen om bindende ligningssvar for et indkomstår skal indgives senest 1 måned efter udløbet af det pågældende indkomstår. Er spørgerens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, skal anmodningen indgives senest 1 måned efter udløbet af det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for. For dødsboer skal anmodningen indgives senest 1 måned efter skæringsdatoen.

Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr på 150 kr. (i 1987-niveau) pr. disposition, der ønskes vurderet som bindende ligningssvar. Gebyret reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyret tilbagebetales, såfremt anmodningen afvises efter § 20 G.

Stk. 3. Skønner den kommunale skattemyndighed, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan den anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden rimelig tid, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

§ 20 G. Den kommunale skattemyndighed kan i særlige tilfælde afvise at give et bindende ligningssvar, såfremt det skønnes:

1) at spørgsmålet i sagen er af mere vidtrækkende betydning,

2) at sagen angår et betydeligt beløb, eller

3) at spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Stk. 2. En afgørelse om afvisning af en anmodning om bindende ligningssvar kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 20 H. Et bindende ligningssvar efter § 20 E, stk. 1, er bindende for skattemyndighederne i forhold til spørgeren ved behandlingen af det beskrevne forhold i 5 indkomstår. Den kommunale skattemyndighed kan dog efter en konkret vurdering i forbindelse med afgivelse af et bindende ligningssvar begrænse den bindende virkning til en kortere periode end 5 indkomstår.

Stk. 2. Såfremt spørgsmålet angår opgørelsen af afståelsessum og fordelingen heraf efter afskrivningslovens § 45, stk. 1 og 2, eller ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4 og 5, mellem parter, der efter § 20 E kan få et bindende ligningssvar, skal samtlige parter i købsaftalen anmode om bindende ligningssvar. Er den kommunale skattemyndighed for sælger og køber ikke den samme, behandler den kommunale skattemyndighed for sælger anmodningen med direkte bindende virkning for samtlige parter i købsaftalen. Er der mere end én sælger, og har disse ikke samme kommunale skattemyndighed, eller er sælger ikke skattepligtig her til landet, bestemmer skatteministeren, hvilken skatteansættende myndighed, der behandler anmodningen. Den kommunale skattemyndighed for sælger kan ikke træffe afgørelse uden forudgående høring af den eller de kommunale skattemyndigheder, der i øvrigt foretager skatteansættelsen af sælger eller køber. Meddelelsen om det bindende ligningssvar skal sendes til samtlige parter i købsaftalen. En klage over det bindende ligningssvar kan påklages til skatteankenævnet for den kommunale skattemyndighed, der har behandlet anmodningen, og skatteankenævnets afgørelse binder samtlige parter i købsaftalen. Tilsvarende gælder for klage til Landsskatteretten. Såfremt en eller flere parter i købsaftalen ikke lægger det bindende ligningssvar til grund ved selvangivelsen, bortfalder den bindende virkning i forhold til alle parter i købsaftalen.

Stk. 3. Et bindende ligningssvar er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af ligningssvaret, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for det bindende ligningssvar. Tilsvarende gælder i sager, der vedrører fortolkningen af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt en udenlandsk, færøsk eller grønlandsk skattemyndighed lægger en anden vurdering af det pågældende spørgsmål til grund.«

§ 21. - - - 7. § 21, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

Stk. 4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen. »Ved klage over en skatteansættelse eller et bindende ligningssvar er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen eller det bindende ligningssvar, der er en følge af klagen.«

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af: 1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1. 8. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 9: »9) Spørgsmål om bindende ligningssvar efter § 20 E, jf. § 5.«

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en følge af klagen. 9. § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Ved klage over en skatteansættelse, et bindende ligningssvar eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, det bindende ligningssvar eller vurderingen, der er en følge af klagen.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Efter lovens ikrafttræden kan der gives bindende ligningssvar vedrørende indkomståret 2003 og senere indkomstår.

Versioner

1. 2003-02-19