Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00162@2003-02-20/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

(Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder, sikring af el- og varmepriser, forbrænding af kød- og benmel, søledningsanlæg til mindre øer mv.)

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 316 af 22. maj 2002 og § 1 i lov nr. 1091 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 12 indsættes før overskriften:

» § 12 a. Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om tidsbegrænsning.

Stk. 3. Elproduktion som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af reglerne i § 27 c, stk. 5, § 48, §§ 56-58 og § 75, stk. 3.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald. «

2. Efter § 21 indsættes:

» § 21 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive nye søledningsanlæg til varetagelse af forsyningssikkerheden på mindre øer. «

3 . I § 22, stk. 1, nr. 6 , ændres » forsyningsområdet og « til: » forsyningsområdet, «.

4. I § 22, stk. 1, nr. 7 , ændres » forsyningsområdet. « til: » forsyningsområdet og «.

5. § 37 affattes således:

» § 37. Kommuner og amtskommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer, eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet, andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller amtskommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 3. Kommuner og amtskommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og 2 i det foregående kalenderår.

Stk. 4. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 7, sker reduktion i kommunens eller amtskommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som skal ledsage indberetningen.

Stk. 6. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de registrerede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning.

Stk. 7. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, efter stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, og § 17, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 8. Kommuner og amtskommuner må ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. «

6. I § 69, stk. 1, indsættes som 3. pkt:

» Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden. «

7. I § 87 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

» 4) undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 37, «

Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og senest ved § 2 i lov nr. 1091 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter, såfremt produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning. «

I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 2, indsættes som 2. pkt:

» Der kan ikke indregnes stigninger i varmepriserne som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af anlæg som nævnt i stk. 1. «

2. § 23 e affattes således:

» § 23 e. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer, eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet, andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 3. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1 og 2 i det foregående kalenderår.

Stk. 4. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 7, sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som skal ledsage indberetningen.

Stk. 6. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de registrerede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning.

Stk. 7. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, efter stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 8. Kommuner må ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. «

3. I § 33 udgår » at indsende opgørelse i henhold til § 23 e, stk. 3, «.

4. I § 34, stk. 1 , indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

» 4) undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 23 e, «

Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

5. I § 34, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, udgår » eller opgørelser « og » § 23 e, stk. 3, «.

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, som ændret ved § 8 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 254 af 8. maj 2002 og lov nr. 61 af 29. januar 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, jf. § 37, stk. 7, i lov om elforsyning og § 23 e, stk. 7, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 10 . De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. «

2. § 17, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, i medfør af § 37, stk. 7, i lov om elforsyning, hvis amtskommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk . 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt amtskommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet. «

Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 5, 6 og 7, § 3 og § 4 har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar 2003 eller senere.

Stk. 3. Bindende dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10, stk. 6-7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest ved indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 5, 6 og 7, § 3 og § 4 i denne lov.

Stk. 4. Den første indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra den 20. februar 2003 til den 31. december 2003.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger regler for, at en kommune (eller en amtskommune) skal opgøre værdier, som kommunen modtager fra virksomheder, der driver aktiviteter omfattet af lov om elforsyning og lov om varmeforsyning. Det foreslås, at sådanne vederlag medfører en procentvis reduktion i statens generelle tilskud til kommunen. Reduktionens størrelse afhænger efter forslaget af, om kommunen deponerer beløbet til anvendelse over en 10-årig periode, eller om kommunen ønsker frit at råde over dette. Lovforslaget indeholder tillige bestemmelser, som skal sikre, at el- og varmepriserne ikke stiger, som følge af at virksomheder overdrages til andre.

Lovforslaget skal endvidere forenkle reglerne for forbrænding af kød- og benmel på kraftværker bl.a. som led i bekæmpelsen af kogalskab. Dette indebærer foruden ændringer i elforsyningsloven også visse ændringer i elproduktionstilskudsloven.

Endeligt indeholder lovforslaget en bestemmelse om etablering og drift af søledningsanlæg til mindre øer.

A. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder

I en række af landets kommuner overvejes det, hvorledes kommunen bedst sikrer den optimale udnyttelse af de værdier, som er investeret i el- og varmeforsyningsvirksomheder. Der er i dag ca. 40 kommuner, som har ejerandele i elforsyningsvirksomheder.

Liberaliseringen af elsektoren og mulighederne for en lignende udvikling på varmeforsyningsområdet har gjort det naturligt for kommunerne at overveje, om disse sektorer forsat bør drives i kommunalt regi, eller om der for kommunen og forbrugerne kunne være fordele ved en hel eller delvis afståelse af virksomhederne eller af rettigheder mv. i virksomhederne.

De gældende bestemmelser i el- og varmeforsyningslovene om fuld modregning af nettoprovenuet i kommunernes statstilskud har fungeret som en hæmsko for nødvendige strukturtilpasninger i energisektoren. Hertil kommer, at konsekvenserne af bestemmelsernes anvendelse endnu ikke er klarlagt af Energitilsynet, hvilket gør det vanskeligt for en kommune at vurdere fordelene ved at sælge ejerandele. Disse bestemmelser foreslås derfor ophævet og erstattet af nye regler, som giver et naturligt incitament for de kommunale ejere til at varetage deres ejerinteresser i sektoren.

Ekstraordinære indtægter ved hel eller delvis afståelse af energivirksomheder mv. kan imidlertid have betydelige kommunaløkonomiske effekter og kan forvride den økonomiske udvikling i en kommune, såfremt disse indtægter anvendes til direkte øget kommunalt forbrug.

Den eksisterende modregningsbestemmelse i elforsyningslovens § 37 blev indsat i 1997 og videreført stort set uændret i elforsyningsloven af 1999. Bestemmelsen blev oprindelig vedtaget af de daværende regeringspartier samt Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Enhedslisten. Venstre, Det Konservative Folkeparti, Fremskridtspartiet og Dansk Folkeparti stemte imod vedtagelsen. Den uændrede videreførelse af bestemmelsen indgik ikke i den aftale, som et flertal af Folketingets partier indgik den 3. marts 1999, og Venstre og Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig ikke bestemmelserne med indgåelsen af reformaftalen.

Den 10. oktober 2002 fremsatte Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten et privat forslag til ændring af elforsyningslovens § 37 (L 34). Forslaget ændrer modregningsmodellen i § 37 således, at der ikke længere skal ske en modregning af hele salgssummen fratrukket indskudskapitalen, men at der i stedet skal ske en 95 % modregning af hele salgsprovenuet. Forslaget indebærer en øget modregning og blev afvist af et flertal af Folketingets medlemmer. Der var dog politisk enighed om, at der er behov for en ændring af elforsyningslovens § 37 for at skabe klarhed over bestemmelsens udmøntning og konsekvenser.

På denne baggrund har økonomi- og erhvervsministeren forhandlet med Folketingets partier om fastlæggelse af rammerne for, hvorledes uddelinger og vederlag fra energivirksomheder kan anvendes af kommunerne. Efter forslaget vil enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommuner eller amtskommuner fra energivirksomheder, medføre en procentvis reduktion i statens generelle tilskud til den pågældende kommune. Kommuner vil som ejere af disse virksomheder fortsat være fritaget for beskatning af ejerindtægter, men disse indtægter vil resultere i en reduktion i statstilskud til kommunen. Andre ejere af energivirksomheder eller af rettigheder herover vil ved afståelse mv. blive beskattet af en del af salgsprovenuet.

B. Kød- og benmel

Kød- og benmel er kategoriseret som affald, og afbrænding heraf på elproduktionsanlæg skal derfor efter elforsyningslovens § 48 og § 75, stk. 3, ske i selvstændige virksomheder, hvis økonomi » hviler-i-sig-selv « . Elproduktionsvirksomheder har derfor ikke mulighed for at oppebære et overskud ved afbrændingen og har derfor som udgangspunkt ingen kommerciel interesse i at medvirke til en bortskaffelse.

Landbruget har i dag oplagret ca. 170.000 tons kød- og benmel, som ønskes afbrændt bl.a. på kraftværker. Materialet kan for tiden ikke anvendes på anden måde, fordi der er forbud mod anvendelse af kød- og benmel som foder til husdyr, som indgår i kødproduktion. En mængde på mindst 125.000 tons vil derudover indtil videre årligt skulle afbrændes for at undgå stigende lagre.

Hensigten med lovforslaget på dette punkt er at åbne op for, at kød- og benmel fremover kan anvendes som brændsel på kraftværker uden at skulle følge de særlige regler for afbrænding af affald. Det foreslås således at give mulighed for at anvende kød- og benmel på kraftværker efter samme principper som konventionelle brændsler som f.eks. kul eller olie. For at sikre, at afbrændingen foregår under betryggende forhold, foreslås det imidlertid, at afbrændingen kun må ske efter tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren. Anlæg, der opnår en sådan tilladelse, skal også have en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Kød- og benmel vil fortsat uden tilladelse kunne afbrændes på affaldsforbrændingsanlæg.

Der foregår i dag en vis afbrænding af kød- og benmel på bl.a. Fynsværket og Grenåværket. Energistyrelsen har i en begrænset forsøgsperiode dispenseret fra kravet om selskabsmæssig adskillelse og kravet om, at økonomien skulle hvile i sig selv. Afbrændingen sker efter de gældende vilkår for affaldsforbrænding. Det vil sige, at elproduktionen afregnes efter en særlig fastsat tarif, den såkaldte » treledstarif « , ligesom der ydes elproduktionstilskud på 7 øre per kWh efter elproduktionstilskudsloven. Da afbrændingen i forsøgsperioden er faldet gunstigt ud, vil den foreslåede lovændring på dette punkt give hjemmel til fortsat afbrænding uden krav om selskabsmæssig adskillelse og uden krav om, at økonomien skal hvile i sig selv.

C. Søledningsanlæg til mindre øer

Lovforslaget indeholder en hjemmel for økonomi- og erhvervsministeren til at kunne pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive søledningsanlæg, der er nødvendige for at sikre, at en mindre ø forsynes med el. Omkostningerne hertil betales af brugerne gennem den systemansvarlige virksomheds tariffer, jf. elforsyningslovens § 9, stk. 2. Dette svarer til, hvad der i øvrigt gælder, når der foretages udbygninger af forsyningsnettet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 6, stk. 1, hvorefter enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet og herunder modtage tilbud om levering fra en forsyningspligtig virksomhed.

Netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder kravene i elforsyningslovens kapitel 7 og 8 og § 97, stk. 2. Bevillingskravene blev indført i forbindelse med elreformen i 1999. Det var som udgangspunkt forventet, at alle bestående netvirksomheder ville søge om bevilling til at fortsætte deres virksomhed. Loven regulerer derfor ikke den situation, at ingen søger om bevilling til et nærmere afgrænset område.

Det har imidlertid vist sig, at der i særlige tilfælde kan forekomme situationer, hvor en tidligere netvirksomhed vælger ikke at søge om bevilling til hele det tidligere forsyningsområde. Sædvanligvis ville et større naboselskab i de situationer overtage driften og få tildelt bevillingen. Men i de tilfælde, hvor en fortsat drift er forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger, afholder andre selskaber sig fra at påtage sig ansvaret. Problemet gælder særligt for det fåtal af mindre øer i Danmark, hvor forsyningen kun omfatter øens beboere, og som er afhængig af en omkostningskrævende søledning fra fastlandet.

Formålet med lovforlaget er derfor at give mulighed for i helt særlige tilfælde, hvor ingen elselskaber efter forudgående udbud ønsker at søge om hel eller delvis bevilling til forsyning af et område på grund af forestående omkostninger til udskiftning og etablering af et nyt søkabel, at kunne hjælpe øsamfund ved at lade systemansvaret finansiere, anlægge og drive et nyt søkabel til sikring af forsyningssikkerheden.

Der er to systemansvarlige virksomheder, Elkraft System og Eltra, henholdsvis øst og vest for Storebælt. De systemansvarlige virksomheder er offentligt regulerede, neutrale instanser, der uafhængigt af produktions- og handelsinteresser varetager en række overordnede opgaver på transmissionsniveau. De systemansvarlige virksomheders omkostninger afholdes enten af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem eller af de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, jf. elforsyningslovens § 9.

Det er de systemansvarlige virksomheders opgave at sikre forsyningssikkerheden og den fysiske stabilitet i det sammenhængende elforsyningssystem, herunder at sikre netadgang og transit, at varetage planlægningsopgaver og at sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnettet i samarbejde med transmissionsvirksomhederne. De systemansvarlige virksomheder kan herudover blive pålagt yderligere opgaver, som for eksempel at anlægge og drive transmissionsanlæg mellem Fyn og Sjælland. Den opgave, som de systemansvarlige virksomheder i medfør af den nye bestemmelse kan pålægges, adskiller sig således ikke væsentligt fra de øvrige opgaver, som systemansvaret er pålagt i loven.

D. Sikring af el- og varmepriserne.

Som nævnt har de gældende bestemmelser i el- og varmeforsyningslovene om fuld modregning af nettoprovenuet i kommunernes statstilskud fungeret som en hæmsko for nødvendige strukturtilpasninger i energisektoren. Lovforslaget indeholder regler, der har til hensigt at fremme den naturlige strukturtilpasning. Det er imidlertid væsentligt at sikre, at køb og salg af el- og varmeforsyningsvirksomheder ikke indebærer, at priserne fra disse virksomheders ydelser stiger. Der skal således ikke være mulighed for, at omkostninger, som skyldes, at virksomhederne skifter ejer, bliver overvæltet på el- eller varmeforbrugerne.

A. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder

Den eksisterende bestemmelse i elforsyningslovens § 37 regulerer kommuners og amtskommuners gevinst ved salg af elforsyningsvirksomhed. Det følger af bestemmelsen, at en kommune kun kan beholde » indskudskapitalen « ved et salg af elforsyningsvirksomhed. Nettoprovenuet fastsættes ved at trække indskudskapitalen fra salgsprovenuet. Der sker herefter en 100 % modregning af nettoprovenuet i de bloktilskud, som staten i årene efter salget udbetaler til kommunen. Energitilsynet skal godkende opgørelsen af såvel nettoprovenu som indskudskapital ved et salg.

Den kommunale ejer har ikke noget incitament til at øge salgsprisen udover værdien af indskudskapitalen, da der sker 100 % modregning af denne del af salgsgevinsten i statsstøtten til kommunen. Energitilsynet har endnu ikke opgjort indskudskapital efter elforsyningslovens § 37, og det er derfor ikke muligt for en kommune på forhånd at vurdere, hvor meget kommunen vil få ud af et eventuelt salg.

Forslaget ophæver den gældende § 37 og fastlægger i stedet regler for, at kommuner skal opgøre de værdier, som stammer fra energivirksomheder. Det foreslås, at modtagelse af sådanne værdier indebærer en procentvis reduktion i statstilskuddet til kommuner og amtskommuner.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at enhver overførsel til kommunerne af økonomisk værdi fra koncerner eller enkeltvirksomheder, der har eller har haft aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene, årligt skal registreres og opgøres. Det samlede beløb, som kommunen har fået rådighed over inden for registreringsperioden (rådighedsbeløbet), udgør det beløb, som sammen med de registrerede rådighedsdatoer og den beregnede forrentning meddeles til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der herefter foretager reduktion af statstilskuddet i medfør af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Såfremt kommunen indgår en deponeringsordning med frigivelse af beløbet over en 10 årig periode, foreslås det, at modregningsprocenten fastsættes til 40 pct. I forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomiske rammer for 2003 henstillede regeringen til kommunerne, at provenu fra afståelse mv. af forsyningsvirksomheder blev anvendt til nedbringelse af eksisterende gæld. I forlængelse heraf foreslås det, at det deponerede beløb med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse kan reduceres, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Deponeringsordningen skal - sammen med muligheden for ekstraordinær gældsnedbringelse - sikre, at engangsindtægter i kommunerne ikke omsættes direkte i ekstraordinært øget kommunalt forbrug.

Ønsker en kommune ikke at underkaste sig disse vilkår for anvendelse af provenuet, foreslås modregningsprocenten fastsat til 60 pct.

Kommuner må endvidere ikke uden tilladelse fra ministeren bevare ejerandele i virksomheder, der påbegynder væsentlige, nye aktiviteter.

Varmeforsyningslovens § 23 e, som indeholder regler svarende til elforsyningslovens § 37, ændres på tilsvarende måde.

B. Kød- og benmel

Med forslaget åbnes op for, at kød- og benmel kan afbrændes på kraftværker, uden at elforsyningslovens regler for affald om selskabsmæssig udskillelse og » hvile-i-sig-selv-økonomi « skal opfyldes. Bortskaffelsen af kød- og benmel foreslås med lovændringen at kunne ske, uden at det fører til stigninger i elprisen. Eventuelle ekstraomkostninger ved bortskaffelse af kød- og benmel skal bæres af landbruget og ikke af elforbrugerne eller statskassen. Der foreslås derfor udover ændringer i elforsyningsloven ændringer i loven om tilskud til elproduktion, der sikrer, at bortskaffelsen af kød- og benmel kan ske på en udgiftsneutral måde. Forslaget medfører, at afbrænding af kød- og benmel på kraftværker økonomisk set ligestilles med afbrænding af olie og kul.

C. Søledningsanlæg til mindre øer

Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive et søledningsanlæg, der er nødvendigt for at sikre elforsyningen af en mindre ø.

D. Sikring af el- og varmepriserne

Lovforslaget indeholder bestemmelser, som sikrer, at el- og varmepriserne ikke stiger som følge af virksomhedsoverdragelser. Det er Energitilsynet, som i forbindelse med anmeldelse af priser mm. påser, at dette princip overholdes.

A. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder

Forslaget sikrer de kommunale ejere af energivirksomheder et incitament til en mere rationel varetagelse af deres ejerinteresser i sektoren. Samtidigt sikres, at der som for andre ejere af energivirksomheder sker en fordeling mellem staten og kommunen af det provenu, som måtte fremkomme ved afståelser mv. Da forslaget forventes at ville fremme strukturudviklingen i sektoren gennem afståelse af kommunale energivirksomheder, må det forventes, at forslaget vil indebære positive økonomiske konsekvenser for såvel staten som for kommunerne.

Forslaget tager sigte på at hindre, at engangsgevinster i kommunerne medfører et ekstraordinært direkte forbrug i kommunerne. Forslaget stimulerer ligeledes til, at kommunerne indfrier eksisterende gæld.

De administrative opgaver i Energitilsynet og i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med forslagets administration forventes at kunne holdes inden for de fastlagte rammer.

B. Kød- og benmel

Afbrænding af kød- og benmel på kraftværkerne har provenumæssige konsekvenser for staten. Hvis 150.000 tons kød- og benmel erstatter kul til kraftvarmeproduktion, reduceres afgiftsprovenuet på CO 2 - og energiafgifter. Reduktionen i afgiftsprovenuet afhænger af, på hvilke elproduktionsanlæg afbrændingen finder sted, samt af de konkrete omstændigheder i forbindelse med udnyttelsen af fjernvarmen fra produktionen. En konkret vurdering, som tager udgangspunkt i, at afbrændingen, som hidtil forudsat, vil finde sted på Fynsværket og delvist på Grenåværket, peger på en reduktion i provenuet på 20-30 mio. kr. årligt, men provenutabet kan teoretisk set udgøre op til 60 mio. kr. årligt, såfremt afbrændingen finder sted på andre værker.

Hvis man antager, at den samme mængde kød- og benmel på 150.000 tons tillades afbrændt i kraftværkerne, vil forslaget resultere i en statsfinansiel provenuforbedring på op til 16-20 mio. kr. årligt, fordi der ifølge lovforslaget ikke længere skal udbetales elproduktionstilskud på 7 øre pr. kWh ved afbrænding på kraftværkerne.

Lovforslagets bestemmelser forventes ikke at have administrative konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner. Eventuelle forøgede administrative opgaver i Økonomi- og Erhvervsministeriet i forbindelse med bestemmelserne forventes varetaget inden for de bestående rammer.

C. Søledningsanlæg til mindre øer

Forslagets bestemmelser vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, amtskommuner eller kommuner.

D. Sikring af el- og varmepriserne

Forslagets bestemmelser vil ikke have økonomiske eller administrative konsekvenser for staten, amtskommuner eller kommuner.

A. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder

Forslaget forventes at have en positiv indflydelse på strukturudviklingen i energisektoren. Den effektivisering af sektoren, som en strukturudvikling kan føre til, må forventes at være til fordel også for de energiforbrugende virksomheder. Herudover forventes forslaget ikke at have særlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget indebærer en forenkling af opgørelsesmetoden i forbindelse med modregning og vil dermed administrativt lette energivirksomheders opgørelse af provenu i forbindelse med afståelse.

B. Kød- og benmel

Lovforslaget vil forenkle reglerne for kraftværkernes afbrænding af kød- og benmel, idet denne virksomhed ikke længere vil blive krævet selskabsmæssigt udskilt i en særlig » hvile-i-sig-selv « virksomhed. Herved banes vejen for fortsat afbrænding af kød- og benmel på kraftværkerne, hvorved landbruget undgår en fortsat og meget omkostningskrævende opbygning af lagre.

Lovforslaget vil påvirke de økonomiske rammer for afbrænding af det ophobede kød- og benmel på kraftværkerne. Bortfaldet af elproduktionstilskud og særlig afregningspris vil have en negativ økonomisk virkning for landbruget, men en positiv virkning for elforbrugende virksomheder.

Bortfaldet af særlig afregningspris og elproduktionstilskud ved afbrænding af kød- og benmel på kraftværker vil på kort sigt øge landbrugets omkostninger i forhold til de midlertidige vilkår under forsøgsordningen. Adgangen til kommerciel afbrænding indebærer dog betydelige økonomiske fordele for landbruget, som ellers ville skulle opbygge yderligere lagerkapacitet.

C. Søledningsanlæg til mindre øer

Forslaget har betydning for de to systemansvarlige virksomheder, Elkraft System og Eltra, idet disse pålægges yderligere forpligtelser og omkostninger. De systemansvarlige virksomheder kan imidlertid overvælte disse omkostninger på de brugere, der modtager virksomhedernes ydelser.

D. Sikring af el- og varmepriserne

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

A. Modregning ved kommuners afståelse mv. af energivirksomheder

Denne del af forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

B. Kød- og benmel

Afbrænding af kød- og benmel på kraftværker sikrer, at kød- og benmel afbrændes under så høje temperaturer, at den potentielle smitterisiko fra materialet elimineres. Anlæg, der afbrænder kød- og benmel, skal desuden have miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Afbrændingen af kød- og benmel er CO 2 -neutral, og i det omfang dette fortrænger afbrænding af kul på kraftværker, vil der være en positiv miljøvirkning.

C. Søledningsanlæg til mindre øer

Denne del af forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

D. Sikring af el- og varmepriserne

Denne del af forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget om ændrede regler for afbrænding af kød- og benmel indgik oprindeligt i forslaget til L 58 om ændring af lov om elforsyning fremsat den 6. november 2002 og har således tidligere været i høring. Høringsrunden gav ikke anledning til ændring af forslaget til ændrede regler om afbrænding af kød- og benmel.

Lovforslaget i sin nuværende form er samtidig med fremsættelsen sendt i høring til nedennævnte myndigheder og organisationer:

Affaldsteknisk Samarbejde, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Energi, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Dansk Industri, De danske Landboforeninger, DONG A/S, Elkraft System, Elsam A/S, Eltra, Energi E2 A/S, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Finansministeriet, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Fødevareministeriet, Greenpeace i Danmark, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Organisationen for Vedvarende Energi, Renosam, Skatteministeriet og Statsministeriet.

Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner A. Modregning Positive økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne. B. Kød- og benmel Reduktion af elproduk-tionstilskud på ca. 16-20 mio. kr. B. Kød- og benmel Mindre afgiftsprovenu på ca. 20-30 mio. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner A. Modregning Administrative opgaver for staten afholdes inden for de fastlagte rammer.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet A. Modregning Positiv indflydelse på strukturudviklingen i energisektoren. B. Kød- og benmel Økonomiske fordele for landbruget. Positiv betydning for elforbrugende virksomheder. B. Kød- og benmel På kort sigt øge landbrugets omkostninger.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet A. Modregning Forenkling af opgørelsesmetoden i forbindelse med modregning. B. Kød- og benmel Forenkling af reglerne for kraftværkernes afbrænding af kød- og benmel. C. Søledningsanlæg Yderligere forpligtelser og omkostninger for de systemansvarlige virksomheder, der dog kan vælte omkostningerne over på forbrugerne.

Miljømæssige konsekvenser B. Kød- og benmel Positive sundheds- og miljømæssige konsekvenser. Reduktion af CO 2 -emissioner.

Forholdet til EF-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Kød- og benmel er kategoriseret som affald, og afbrænding heraf på elproduktionsanlæg skal derfor efter elforsyningslovens § 48 og § 75, stk. 3, ske i selvstændige virksomheder, hvis økonomi » hviler-i-sig-selv « .

Bestemmelserne i den foreslåede § 12 a, stk. 1, indebærer, at elproducenter (dog bortset fra affaldsforbrændingsanlæg, jf. bemærkningerne nedenfor til denne bestemmelses stk. 4), som ønsker at anvende kød- og benmel og lignende produkter som brændsel, skal have tilladelse hertil fra økonomi- og erhvervsministeren. Tilladelsen indebærer, at de særlige regler om afbrænding af affald i elforsyningsloven bortfalder, jf. forslaget til § 12 a, stk. 3. Ved ansøgningen skal det dokumenteres, at gældende miljø- og sikkerhedsmæssige krav er overholdt. Der vil kunne stilles krav til planlægning, emissioner og askedeponering mv. Produktionsanlæggene omfattes tillige af krav om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5.

Udtrykket » lignende produkter « omfatter andre tilsvarende animalske affalds- eller restprodukter, herunder animalske biprodukter, som endnu ikke er oparbejdet til kød- og benmel. Der skal således være tale om produkter, som kan sidestilles med kød- og benmel, eller som alternativt vil skulle oparbejdes til kød- og benmel. Andre affalds- og restprodukter, som eksempelvis restprodukter fra rensningsanlæg, industri mv., vil ikke være omfattet af bestemmelsen.

Ministeren kan efter bestemmelsen i stk. 2 stille vilkår i forbindelse med godkendelsen, herunder tidsbegrænse denne. De vilkår, som kan stilles, skal være begrundet i brændslets særlige egenskaber og kan vedrøre krav om indrapportering vedrørende afbrændingen, om undersøgelser og tests, som skal udføres, om sikkerhedsmæssigt begrundede forhold eller krav om særskilt regnskabsføring for denne aktivitet.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med landbrugets aktuelle behov for bortskaffelse af kød- og benmel. Tilladelsen til afbrænding af kød- og benmel forudsættes at være tidsbegrænset, idet ophobningen af kød- og benmel i alt fald delvis ventes at være midlertidig. I det omfang det igen bliver muligt at anvende kød- og benmel til foder eller anden nyttiggørelse, er der ikke grundlag for at tillade afbrænding heraf. Det er således ikke hensigten at bane vej for en permanent afbrænding af kød- og benmel.

Ifølge stk. 3 bliver elproduktion, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1, undtaget fra bestemmelserne i elforsyningslovens § 27, stk. 5, § 48, §§ 56-58 og § 75, stk. 3. Disse undtagelser vil ikke gælde for affalds- kraftvarmeværker, jf. bemærkningerne til stk. 4 nedenfor.

Afbrændingen af kød- og benmel foreslås ved lovændringen at kunne ske, uden at dette fører til højere elpriser. Afbrændingen af kød- og benmel i elproduktionen bliver herved økonomisk ligestillet med afbrænding af brændsler som kul og olie. Afbrændingen af kød- og benmel på elproduktionsvirksomheder skal således ikke omfattes af bestemmelserne i lovens § 56 om modtagelse af den særlige balanceydelse, ligesom elektricitet produceret på kød- og benmel ikke er omfattet af bestemmelserne om aftagepligt i § 57 og afregningspriser i § 58. Denne elproduktion omfattes heller ikke af bestemmelserne i § 27 c, stk. 5, om prioriteret adgang til elforsyningsnettet.

Derudover indføres en undtagelse fra bestemmelsen i § 48. Ifølge denne bestemmelse må virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, ikke i samme virksomhed udøve anden elproduktionsvirksomhed. Baggrunden for bestemmelsen er, at elproduktion ved affaldsforbrænding efter loven skal hvile i sig selv og derfor ikke kan foregå i samme selskab som kommerciel elproduktion. Endelig indføres en undtagelse fra bestemmelsen i § 75, stk. 3, om, at virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, økonomisk skal hvile i sig selv.

Undtagelsen fra § 48 og § 75, stk. 3, indebærer samlet set, at elproducenter kan anvende kød- og benmel i produktionen, uden at dette medfører, at denne del af produktionen skal udskilles i et særskilt selskab, eller at denne del af produktionen økonomisk skal hvile i sig selv.

Elproduktion ifølge tilladelse som nævnt i stk. 1 vil ikke være berettiget til tilskud ifølge loven om tilskud til elproduktion, jf. bemærkningerne til forslagets § 2, nr. 1.

Ifølge stk. 4 gælder bestemmelserne i stk. 1-3 ikke for elektricitet, som er produceret på anlæg, der producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald, dvs. de almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Afbrændingen af kød- og benmel på affaldsforbrændingsanlæg kan således ske uden tilladelse efter stk. 1, ligesom der ydes tilskud til denne elektricitet ifølge loven om tilskud til elproduktion. Elektricitet fremstillet ved afbrænding af kød- og benmel på affaldsforbrændingsanlæg skal fortsat foregå i overensstemmelse med bestemmelserne i § 27 c, stk. 5, § 48, §§ 56-58 og § 75, stk. 3.

Til nr. 2

Der er to systemansvarlige virksomheder, Elkraft System og Eltra, henholdsvis øst og vest for Storebælt. De systemansvarlige virksomheder er offentligt regulerede, neutrale instanser, der uafhængigt af produktions- og handelsinteresser varetager en række overordnede opgaver på transmissionsniveau. De systemansvarlige virksomheders omkostninger afholdes enten af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem eller af de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, jf. elforsyningslovens § 9.

Der foreslås en bestemmelse, der giver ministeren mulighed for at pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive et søledningsanlæg, der er nødvendigt for at sikre elforsyningen til en mindre ø, og hvor alternative forsyningsmuligheder på den pågældende ø ikke er samfundsøkonomisk bedre. Bestemmelsen tænkes anvendt i helt særlige tilfælde for at afhjælpe en situation, hvor ingen elselskaber efter forudgående udbud ønsker bevilling til at drive en søledning til en mindre ø på grund af forestående omkostninger til udskiftning og etablering af et nyt søkabel. Af hensyn til forsyningssikkerheden er der behov for at give ministeren mulighed for at pålægge systemansvaret denne forpligtelse.

Den systemansvarlige virksomhed kan efterfølgende vælge at overdrage søledningen og driften heraf til en net- eller transmissionsvirksomhed mod betaling. Eventuelle omkostninger til fjernelse af den tidligere søledning afholdes af ejeren.

Det vil ikke komme på tale at anvende bestemmelsen i situationer, hvor et ledningsanlæg er etableret og drives i henhold til bevilling.

Til nr. 3 og 4

Der er tale om redaktionelle korrektioner i forbindelse med indsættelsen af § 22, stk. 1, nr. 8, ved lov nr. 316 af 22. maj 2002 om ændring af lov om elforsyning og visse andre energilove.

Til nr. 5

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 37 ophæves og erstattes af en ny bestemmelse om registrering og modregning af værdier, der modtages af kommuner fra energivirksomheder. Hvor der tidligere skete fuldstændig modregning af nettoprovenuet, efter at indskudskapitalen var trukket fra, skal der nu modregnes i hele beløbet, men med en lavere procentsats. Modregningen udvides endvidere til også at omfatte uddelinger, f.eks. i form af udbytte, for at undgå omgåelse og for ikke at modvirke kommunernes salgsincitament. De nærmere regler om modregning er flyttet fra elforsyningsloven til den kommunale lovgivning.

Kommuner og amtskommuner pålægges i stk. 1 en registreringspligt. Registreringspligten efter stk. 1 omfatter modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. lovens § 2, stk. 1, og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder.

Uddelinger og vederlag ved afståelse omfatter enhver form for økonomisk værdi, der tilflyder kommuner og amtskommuner, f.eks. i form af kapitalandele (f.eks. aktier), udbytte eller udlodning ved kapitalnedsættelse. Uddelinger og vederlag ved afståelse kan bestå i kontante beløb, men de kan også bestå i fysiske aktiver samt andre rettigheder, eksempelvis fordringer, herunder konvertible obligationer mv.

Hvis den økonomiske værdi består i andet end kontante beløb, skal der foretages en ansættelse af markedsværdien af de pågældende uddelinger eller vederlag pr. rådighedsdatoen, jf. stk. 2. Værdiansættelsen skal være i overensstemmelse med de værdiansættelser, som ved uddelingen er foretaget i virksomheden, eller som har ligget til grund for fastsættelsen af vederlag ved afståelse.

Der kan ikke ske fradrag ved opgørelsen af uddelinger og vederlag ved afståelse, dvs. at f.eks. sædvanlige handelsomkostninger (udgifter til eksterne rådgivere, tinglysningsafgift mv.) ikke kan fradrages. Der er heller ikke behov for fradrag for beskatning, da kommuner og amtskommuner er fritaget for beskatning.

Ved afståelse forstås enhver form for afhændelse, ombytning eller opgivelse af kommunens eller amtskommunens ejerandele, herunder likvidation af den pågældende virksomhed.

I modsætning til elforsyningslovens §§ 35 og 36 omfatter afståelsesbegrebet i § 37 ikke fusioner i det omfang, hele vederlaget består i aktier i det fortsættende selskab. I disse tilfælde vil fusionen ikke i sig selv medføre, at ejerkommunerne faktisk modtager værdier fra de pågældende selskaber. Fusion af to netvirksomheder er således ikke omfattet af bestemmelsen, såfremt fusionen udelukkende medfører, at de to fusionerede selskabers hidtidige ejere bliver ejere af det fortsættende selskab. En fusion kan dog medføre aktivitetsændringer, som kræver tilladelse efter stk. 8, også selvom fusionen ikke betragtes som en afståelse omfattet af § 37. Hvis der er tale om en fusion, hvor dele af vederlaget ikke består i aktier i det fortsættende selskab, vil der for disse deles vedkommende være realiseret et afståelsesvederlag, der er omfattet af § 37.

Bestemmelsen omfatter virksomhed, der beskæftiger sig med produktion, transport, handel og levering af elektricitet, jf. elforsyningslovens § 2, stk. 1, og virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder. Der kan være tale om kommunale virksomheder ejet og drevet af en enkelt kommune eller amtskommune, kommunale virksomheder ejet af flere kommuner og/eller amtskommuner i fællesskab, aktie- eller anpartsselskaber, andelsselskaber m.m.

Registreringspligten omfatter alle de virksomheder, som kommunerne direkte eller indirekte har ejerandele i, og som indgår i en koncernstruktur, der omfatter virksomheder, der udøver eller i perioden efter lovforslagets fremsættelse den 20. februar 2003 har udøvet aktiviteter omfattet af el- og varmeforsyningslovene. Stk. 1 kan derfor omfatte virksomheder, der har aktiviteter, som ikke er omfattet af el- og varmeforsyningslovene, som f.eks. vand, gas, biogas og affald. Det antages, at der ikke udover de nævnte øvrige forsyningsaktiviteter er virksomheder i en hel eller delvis kommunalt ejet koncernstruktur, der driver andre former for aktiviteter. De nævnte øvrige forsyningsaktiviteter, som f.eks. vand, gas, biogas og affald, er enten oprindeligt udsprunget af aktiviteter reguleret af el- og varmeforsyningslovene, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten og dermed underlagt hvile-i-sig-selv princippet. I det omfang, der i koncerner måtte ligge virksomheder, der driver andre aktiviteter end de nævnte, må det på tilsvarende vis antages, at disse oprindeligt er udsprunget af aktiviteter reguleret af el- og varmeforsyningslovene, eller er aktiviteter omfattet af kommunalfuldmagten. Der er derfor ikke fundet grundlag for at undtage uddelinger og vederlag, som måtte kunne henføres til sådanne aktiviteter.

Kommuner og amtskommuner skal først foretage registrering, når de modtager den økonomiske værdi. Det er således først på det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen oppebærer værdier, der hidrører fra uddelinger fra eller afståelse af virksomheder omfattet af stk. 1, at der skal foretages en registrering. Der skal således f.eks. ikke foretages nogen registrering, blot fordi et holdingselskab omfattet af stk. 1 sælger et datterselskab, men først når kommunen modtager værdien fra holdingselskabet. Herved undgås det, at statstilskuddet reduceres før det tidspunkt, hvor kommunerne eller amtskommunerne faktisk oppebærer værdier fra de pågældende virksomheder.

Registreringspligten omfatter uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der enten aktuelt er eller i perioden efter den 20. februar 2003, dvs. lovforslagets fremsættelse, har været omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1. Herved sikres det, at der også skal ske en registrering af uddelinger og afståelsessummer i tilfælde, hvor alle forsyningsaktiviteter afstås eller afvikles, men hvor kommunen eller amtskommunen først på et senere tidspunkt oppebærer de realiserede værdier.

Registrering skal også foretages ved overførsel af kapital fra virksomheder omfattet af bestemmelsen til kommunens øvrige virksomhed.

Rådighedsdatoen efter stk. 2 er den dato, hvor det uddelte beløb eller vederlag er til rådighed for kommunen eller amtskommunen, og fra hvilken dato kommunen eller amtskommunen derfor har mulighed for at disponere over beløbet. Såfremt en kommune f.eks. har afstået en virksomhed omfattet af stk. 1 på sådanne vilkår, at en del af vederlaget først kommer til udbetaling på et senere tidspunkt, vil udbetalingstidspunktet være den relevante rådighedsdato i relation til denne del af vederlaget, selv om det pågældende beløb forrentes fra en tidligere dato.

Det er det beløb, som kommunen eller amtskommunen faktisk oppebærer, der skal registreres efter stk. 1 og 2. I de tilfælde, hvor vederlaget ikke ligger endelig fast, men afhænger af senere omstændigheder, vil den faktisk oppebårne afståelsessum, inkl. beregnet forrentning, således skulle registreres efter stk. 1 og 2, når rådighedsdatoen indtræder.

Efter stk. 3 indberettes registreringerne efter stk. 1 og 2 en gang årligt, den 1. februar. Registreringen skal dække det foregående kalenderår, dvs. fra den 1. januar til den 31. december. Energitilsynet kan i medfør af stk. 5 fastsætte regler om indberetningens form og dokumentation.

Indberetningerne skal, jf. stk. 4, angive det samlede registrerede beløb i registreringsperioden (rådighedsbeløbet) og beløb for de uddelinger og vederlag, som rådighedsbeløbet omfatter.

For at modvirke spekulation i rådighedsdatoer skal kommunerne og amtskommunerne endvidere beregne en forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og indtil den 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor tilskudsreduktionen foretages. Den beregnede forrentning fører herefter til tilskudsreduktion med samme procentsats som rådighedsbeløbet. Ved indberetningsåret forstås det år, hvor kommunen eller amtskommunen senest den 1. februar har indberettet det pågældende rådighedsbeløb. Indberetningen skal ledsages af dokumentation for de registrerede rådighedsdatoer, rådighedsbeløb og den beregnede forrentning.

For at forenkle administrationen af forrentningen af rådighedsbeløbet skal der kun ske en forrentning fra rådighedsdatoen og indtil 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor der første gang sker tilskudsreduktion, uanset om det beløb, der skal modregnes, overstiger statstilskuddet i et år, og modregningen derfor skydes til efterfølgende år. Der er tale om en ændring i forhold til den eksisterende forrentningsbestemmelse, der forudsætter, at der efter opgørelsen af det beløb, der skal modregnes med, sker en efterfølgende beregning af forrentningen, således at forrentningen beregnes fra rådighedstidspunktet og indtil det år, hvor den faktiske reduktion i statstilskuddet finder sted, og således at renten fastsættes til diskontoen det år eller de år, hvor forrentningen beregnes.

Hvis de registrerede beløb beror på værdiansættelser, skal indberetningerne ledsages af dokumentation for foretagelsen af de pågældende værdiansættelser, jf. ovenfor. Til brug for Energitilsynets godkendelse af værdiansættelserne kan tilsynet indhente oplysninger hos den virksomhed, som har foretaget uddelingen, eller hos erhververen af de pågældende ejerandele. Der er i elforsyningslovens § 87, nr. 6, hjemmel til at pålægge bødestraf, såfremt man til Energitilsynet meddeler urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

Energitilsynet træffer efter stk. 6 afgørelse om godkendelse af rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning og kan tilsidesætte og erstatte de indberettede data, hvis Energitilsynet ikke kan godkende dem. Energitilsynets afgørelser træffes efter almindelige forvaltningsretlige regler for foretagelse af bevis- og værdiskøn. Energitilsynets afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet i overensstemmelse med bestemmelsen i elforsyningslovens § 89.

De af Energitilsynet godkendte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, meddeles senest den 1. maj hvert år til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. stk. 7 . Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter statstilskuddet til de berørte kommuner og amtskommuner efter de i dette lovforslags § 4, nr. 1, foreslåede bestemmelser i § 10, stk. 6-9, og § 17, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

En kommune eller amtskommune må efter stk. 8 ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren deltage i koncerner eller enkeltvirksomheder omfattet af stk. 1, hvis der i disse påbegyndes væsentlige nye aktiviteter.

Formålet med bestemmelsen er at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer fra el- eller varmeforsyningsvirksomhed, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Ren formueforvaltning skal som følge af det foran anførte om bestemmelsens formål ikke anses for at være en væsentlig ny aktivitet. Som eksempler på nye aktiviteter, der vil være omfattet af væsentlighedskravet, kan nævnes aktiviteter, som forudsætter ændringer af virksomhedens vedtægtsmæssige formål. Udvidelser af bestående aktiviteter kan også få et sådant omfang, at de må anses for nye aktiviteter efter stk. 8. Her tænkes især på aktivitetsudvidelser uden for el- og varmeforsyningslovenes områder, der indebærer større investeringer finansieret af kapital fra virksomheder omfattet af de nævnte love.

Vurderingen af, om der er tale om sådanne væsentlige aktivitetsudvidelser, at de må anses for nye aktiviteter i stk. 8's forstand, skal foretages på grundlag af de eksisterende aktiviteter. Der kan således ikke angives nogen bestemt beløbsgrænse for størrelsen af de nyinvesteringer mv., der anses for at indebære en væsentlig aktivitetsudvidelse, idet det må afhænge af, om der er tale om investeringer mv., der ligger inden for de naturlige rammer for den hidtil drevne virksomhed.

Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder vilkår om hel eller delvis afhændelse af kommunens eller amtskommunens ejerandele.

Tilladelse vil som udgangspunkt kun blive meddelt, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder kan være situationer, hvor kommunen eller amtskommunen godtgør, at iværksættelsen af den nye aktivitet ikke vil være i strid med formålet med stk. 8. Det kunne eksempelvis være tilfældet, hvis kommunen eller amtskommunen godtgør, at aktiviteten ikke er finansieret af virksomhed omfattet af el- eller varmeforsyningslovene. Det kunne også være tilfældet, hvis der måtte opstå en situation, hvor forpligtelsen til at afhænde ejerandele vil ramme en kommune eller en amtskommune særligt hårdt.

Dersom kommunen eller amtskommunen ikke opnår tilladelse til at bevare sine ejerandele i den pågældende koncern eller enkeltvirksomhed, skal kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. Kommunen eller amtskommunen skal afhænde sine ejerandele, uanset om aktivitetsændringen er sket i de virksomheder, som kommunen eller amtskommunen ejer de pågældende andele i, eller om aktivitetsændringen er sket i virksomheder, som via de pågældende ejerandele indirekte er ejet af kommunen eller amtskommunen.

Hvis der som følge af vedtægtsbestemmelser eller lignende er begrænsninger i kommunens eller amtskommunens muligheder for straks at afhænde ejerandelene, vil afhændelse skulle ske, så snart der er skabt mulighed herfor. Kommunen eller amtskommunen vil være forpligtet til aktivt at søge eventuelle hindringer for en øjeblikkelig afhændelse af ejerandelene fjernet hurtigst muligt.

Til nr. 6

Bestemmelsen i den hidtil gældende § 69, stk. 1, opregner de omkostninger, der kan tages hensyn til ved fastsættelser af de kollektive elforsyningsvirksomheders priser. Ændringen slår fast, at de kollektive elforsyningsvirksomheders priser ikke må stige som følge af det vederlag, der betales ved overdragelse af virksomheden.

Med dette lovforslags ændring af § 37 fjernes de barrierer for strukturudvikling, som den gældende bestemmelse i § 37 skønnes at udgøre. Forslaget forventes derfor at føre til et øget antal overdragelser af elforsyningsvirksomheder. Ændringen af § 69 har til hensigt at sikre, at en købers omkostninger til betaling af vederlag for afståelse af en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke kan væltes over på de priser, som forbrugerne skal betale for virksomhedens ydelser. Det følger heraf, at en køber af en elforsyningsvirksomhed f.eks. ikke kan opskrive det afskrivningsgrundlag, som anvendes i indtægtsrammereguleringen for en kollektiv elforsyningsvirksomhed som følge af, at han har betalt en høj pris for virksomheden.

Til nr. 7

Såfremt kommuner eller amtskommuner undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 37, kan de ifalde bøde efter elforsyningslovens almindelige straffebestemmelse i § 87.

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 1, om afbrænding på kraftværker af kød- og benmel.

Det følger af det foreslåede stk. 6 , at der ikke ydes tilskud efter elproduktionstilskudsloven til elproduktion fremstillet ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter efter tilladelse i medfør § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 1. Der sigtes til, at økonomi- og erhvervsministeren i medfør af elforsyningslovens § 12 a, stk. 1, som indsættes ved dette lovforslags § 1, nr. 1, kan give tilladelse til afbrænding af kød- og benmel på kraftværker. Afbrændingen af kød- og benmel under disse betingelser vil herefter økonomisk blive ligestillet med afbrænding af produkter som olie og kul på kraftværker.

Elproduktion ved afbrænding af kød- eller benmel og lignende produkter på affaldsforbrændingsanlæg kræver ikke tilladelse efter § 12 a, stk. 1, og denne elproduktion vil derved fortsat være berettiget til tilskud efter elproduktionstilskudsloven.

Afbrænding af kød- og benmel og deponering af aske herfra er under nærmere angivne betingelser fritaget for affaldsafgift i 2001 ved en ændring af lov om afgift af affald og råstoffer, jf. lov nr. 487 af 7. juni 2001.

Til nr. 1

Med ændringsforslaget præciseres, at forbrugernes varmepriser ikke må stige, alene som følge af overdragelse af virksomheder, der driver kollektiv varmeforsyning, eller af virksomheder der leverer varme til den kollektive varmeforsyning.

Varmeforsyningslovens » hvile-i-sig-selv-princip « fører som udgangspunkt til, at virksomhedsoverdragelser ikke i sig selv fører til, at varmeforbrugerne bliver udsat for prisstigninger. I forbindelse med den øgede handel med energiselskaber, som også omfatter fjernvarmeselskaber er der behov for at præcisere, at » hvile-i-sig-selv-princippet « skal sikre varmeforbrugerne mod prisstigninger som følge af overdragelse af virksomheder. Det betyder f.eks., at der ikke kan indregnes finansieringsudgifter, der er knyttet til optagelse af lån til finansiering af overdragelsen. På denne baggrund er det fundet hensigtsmæssigt at fastsætte et forbud mod overvæltning af sådanne omkostninger på varmeforbrugerne i selve lovteksten.

Det er Energitilsynet, som i forbindelse med behandling af anmeldelse af varmepriserne påser, at den foreslåede regel overholdes.

Til nr. 2.

Varmeforsyningslovens § 23 e indeholder en bestemmelse svarende til § 37 i elforsyningsloven.

Som en konsekvens af ændringen af elforsyningslovens § 37 foreslås med henblik på at opnå parallelitet mellem de to bestemmelser at varmeforsyningslovens § 23 e ændres på tilsvarende måde.

Med ændringen sikres, at der anvendes samme opgørelsesmetode på anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp som foreslået i denne lovs § 1, nr. 5, for så vidt angår elforsyningsloven.

Efter den foreslåede ændring af § 23 e omfatter kommunens registreringspligt efter stk. 1 således uddelinger og vederlag ved afståelser hidhørende fra de virksomheder, der ejer anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller har ejet andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2-8 i forslaget svarer til den foreslåede ændring af elforsyningslovens § 37, stk. 2-8, dog således at amtskommuner ikke indgår i ændringen af § 23 e, der heller ikke hidtil har omfattet disse. Der henvises derfor til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Med ændringen opnås parallelitet med de tilsvarende straffebestemmelser i elforsyningsloven. Ændringen er samtidig en konsekvens af, at den gældende § 23 e erstattes af dette lovforslags § 3, nr. 2.

Til nr. 4

Såfremt kommuner undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 23 e, kan de ifalde bøde efter varmeforsyningslovens almindelige straffebestemmelse i § 34.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af dette lovforslags § 3, nr. 4.

Til nr. 1 og 2

Bestemmelsen om statstilskud til kommuner og amtskommuner fremgår henholdsvis af § 10 og § 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Statstilskuddet fordeles, jf. lovens § 10, stk. 5, og § 17, stk. 5, i forhold til den enkelte kommunes og amtskommunes andel af henholdsvis det samlede kommunale og amtskommunale beskatningsgrundlag.

Med de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 6, og § 17, stk. 6, reducerer Indenrigs- og Sundhedsministeriet det beregnede statstilskud til en kommune eller amtskommune med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, efter § 37, stk. 7, i lov om elforsyning og § 23 e, stk. 7, i lov om varmeforsyning, forudsat at kommunen eller amtskommunen vælger at deponere et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Tilskudsreduktionen vil alene vedrøre den eller de pågældende kommuner eller amtskommuner. De øvrige kommuners eller amtskommuners statstilskud vil ikke blive berørt.

Alternativt fastsættes modregningsprocenten til 60 pct., hvis kommunen eller amtskommunen ikke ønsker at deponere et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen, jf. de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 7, og § 17, stk. 7.

Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44, der indeholder bestemmelse om, hvorledes en kommunes midler skal anbringes. Efter denne bestemmelse skal midler, som ikke af hensyn til de daglige forretninger skal foreligge kontant, indsættes i pengeinstitut eller på postgirokonto eller anbringes i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i.

Frigivelse af depotet sker efter reglerne i de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 8, og § 17, stk. 8 . Det foreslås, at det deponerede beløb i den 10-årige deponeringsperiode årligt kan frigives med en tiendedel. Tilskrevne renter til de deponerede beløb vil endvidere kunne frigives løbende over deponeringsperioden.

Hvis kommunen eller amtskommunen vælger ekstraordinært at nedbringe sin gæld, kan det deponerede beløb med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse tilsvarende ekstraordinært reduceres. Kommunen eller amtskommunen vil således have mulighed for at vælge, at midler fra uddelinger og afståelse af energivirksomheder i stedet for binding i en periode anvendes til nedbringelse af eksisterende gæld.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fastsætte nærmere regler om tidsfrister og dokumentation i forbindelse med en kommunes eller amtskommunes ansøgning om reduktion af deponeringsbeløbet i forbindelse med en ekstraordinær gældsnedbringelse. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at kommunen eller amtskommunen senest 1. juni giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om eventuel deponering, således at tilskudsreduktionen kan udmeldes til kommunen eller amtskommunen samtidig med Indenrigs- og Sundhedsministeriets øvrige udmeldinger om tilskud og udligning. Tidsfristen herfor er normalt den 1. juli, jf. § 33 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

En tilskudsreduktion kan eventuelt overstige en kommunes eller amtskommunes statstilskud. En tilskudsreduktion vil derfor eventuelt skulle ske over en årrække, jf. de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 9, og § 17, stk. 9.

Hvis der efter tilskudsudmeldingen sker ændringer i kommunens eller amtskommunens statstilskud som følge af f.eks. en generel regulering efter § 10, stk. 2, nr. 3, eller § 17, stk. 2, nr. 3, (regulering for kommunale mer-/mindreudgifter ved ny lovgivning mv.) vil tilskudsreduktionen for den pågældende kommune eller amtskommune ligeledes kunne blive reguleret efter de foreslåede bestemmelser i henholdsvis § 10, stk. 9, og § 17, stk. 9. Det samme gælder, hvis der sker en ændring af statstilskuddet i forbindelse med efterfølgende reguleringer. Reguleringen tilsigter, at reduktionen ikke overstiger kommunens eller amtskommunens endelige statstilskud for det enkelte år.

Med bestemmelsen i § 10, stk. 10, opretholdes den gældende regulering af en kommunes statstilskud i forbindelse med et eventuelt salg af naturgasvirksomhed.

Bestemmelsen i § 5 indeholder ikrafttrædelses-, virknings- og overgangsbestemmelser.

Lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

De dele af lovforslaget, der vedrører modregning ved uddelinger fra og afståelse mv. af energivirksomheder, dvs. § 1, nr. 5, 6 og 7 § 3 og § 4, har virkning for uddelinger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået på dagen for lovforslagets fremsættelse, dvs. den 20. februar 2003, eller senere.

Virkningstidspunktet er fastsat til dagen for lovforslagets fremsættelse for at undgå uddelinger og afståelse med henblik på at undgå de nye modregningsregler i perioden mellem lovforslagets fremsættelse og lovens ikrafttræden.

Bindende dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 er ikke omfattet af de nye modregningsregler og behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10, stk. 6-7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. den foreslåede stk. 3.

Kommuner eller amtskommuner, der ønsker at anvende de nye modregningsregler, kan dog senest ved indberetningen til Energitilsynet efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 3, anmode om at bliver omfattet af de nye modregningsbestemmelser. Kommunerne vil såleders have mulighed for at vælge at blive omfattet af forslagets regler, uanset at dispositionerne ligger før forslagets virkningstidspunkt.

Indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 3, skal ske senest den 1. februar hvert år. Da lovforslaget først fremsættes den 20. februar 2003, kan kommuner og amtskommuner ikke nå at foretage indberetning for 2003 inden for fristen. Der fastsættes derfor en overgangsbestemmelse, hvorefter den første indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 3, foretages senest den 1. februar 2004, idet indberetningen skal dække perioden fra den 20. februar 2003 til den 31. december 2003.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering Lovforslaget

Lov om elforsyning Forslag til lov om elforsyning

§ 1 I lov om elforsyning, jf. lovbekendt- gørelse nr. 767 af 28. august 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 316 af 22. maj 2002 og § 1 i lov nr. 1091 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 12 indsættes før overskriften: » § 12 a. Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for tilladelsen, herunder vilkår om tidsbegrænsning. Stk. 3. Elproduktion som nævnt i stk. 1 er ikke omfattet af reglerne i § 27 c, stk. 5, § 48, §§ 56-58 og § 75, stk. 3. Stk. 4 . Stk. 1- 3 finder ikke anvendelse på elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet udelukkende ved forbrænding af affald. «

2. Efter § 21 indsættes: » § 21 a. Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge den systemansvarlige virksomhed at anlægge og drive nye søledningsanlæg til varetagelse af forsyningssikkerheden på mindre øer. «

§ 22, stk. 1 6) kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet og 3 . I § 22, stk. 1, nr. 6 , ændres » forsyningsområdet og « til: » forsyningsområdet, «.

7) give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i forsyningsområdet. 8) give rådgivning og information . 4. I § 22, stk. 1, nr. 7 , ændres » forsyningsområdet. « til: » forsyningsområdet og «.

§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. 5. § 37 affattes således: » § 37. Kommuner og amtskommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer, eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet, andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Med salg, jf. stk . 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af 1) elforsyningsvirksomhed, 2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed, 3) kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte. Stk. 2. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen eller amtskommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Stk. 3. Kommuner og amtskommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen eller amtskommunen har foretaget efter stk. 1 og 2 i det foregående kalenderår.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk . 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk . 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed inden for perioden (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 7, sker reduktion i kommunens eller amtskommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4. Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som skal ledsage indberetningen.

Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk . 5. Stk. 6. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de registrerede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk . 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk . 8. Stk. 7. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, efter stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, og § 17, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk . 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes. Stk. 9. Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2. Stk. 8. Kommuner og amtskommuner må ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen eller amtskommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. «

§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler 6. I § 69, stk. 1, indsættes som 3. pkt: » Priserne for ydelser fra en kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheden. «

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 7. I § 87 indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: » 4) undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 37, « Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.

Lov om tilskud til elproduktion § 2 a. Forslag til lov om tilskud til elproduktion § 2 I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 6. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 393 af 6. juni 2002 og senest ved § 2 i lov nr. 1091 af 17. december 2002, foretages følgende ændring: 1. I § 2 a indsættes som stk. 6 : » Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter denne lov til produktion af elektricitet, der fremstilles ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter, såfremt produktionen finder sted efter tilladelse givet i medfør af § 12 a, stk. 1, i lov om elforsyning. «

Lov om varmeforsyning Forslag til lov om varmeforsyning

§ 3 I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 24. juli 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændringer:

§ 20. Inden for de i § 20 a nævnte indtægtsrammer kan kollektive varmeforsyningsanlæg, industrivirksomheder, kraftvarmeværker med en eleffekt over 25 MW samt geotermiske anlæg m.v. i priserne for levering til det indenlandske marked af opvarmet vand, damp eller gas bortset fra naturgas indregne nødvendige udgifter til energi, lønninger og andre driftsomkostninger, efterforskning, administration og salg, omkostninger som følge af pålagte offentlige forpligtelser samt finansieringsudgifter ved fremmedkapital og underskud fra tidligere perioder opstået i forbindelse med etablering og væsentlig udbygning af forsyningssystemerne, jf. dog § 20 a, stk. 7, og § 20 b. Stk. 2. Efter regler fastsat af økonomi- og erhvervsministeren kan der endvidere indregnes driftsmæssige afskrivninger og med det i § 21 nævnte Energitilsyns tiltræden henlæggelser til nyinvesteringer og forrentning af indskudskapital. 1. I § 20, stk. 2, indsættes som 2. punktum: » Der kan ikke indregnes stigninger i varmepriserne som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af anlæg som nævnt i stk. 1. «

§ 23 e. En kommune skal i forbindelse med salg af en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller af andele eller aktier m.v. i en sådan virksomhed opgøre størrelsen af kommunens indskudskapital i virksomheden samt nettoprovenuet ved salget. 2. § 23 e affattes således: » § 23 e. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer, eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet, andele i sådanne virksomheder.

Stk. 2. Med salg, jf. stk. 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af 1) en virksomhed som nævnt i stk. 1, 2) direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over en virksomhed som nævnt i stk. 1, eller 3) kapitalandele som i en virksomhed som nævnt i stk. 1 besiddes direkte eller indirekte. Stk. 2. Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), samt beløbets størrelse.

Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Stk. 3. Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Energitilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter stk. 1 og 2 i det foregående kalenderår.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en virksomhed som nævnt i stk. 1. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 4. Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed inden for perioden (rådighedsbeløbet), og skal ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer. Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1. juli i året efter indberetningsåret, hvor der, jf. stk. 7, sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.

Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i en virksomhed som nævnt i stk. 1 samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4. Stk. 5. Energitilsynet kan fastsætte regler om indberetningens form samt om den dokumentation, som skal ledsage indberetningen.

Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg. Stk. 6. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de registrerede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet rådighedsbeløb, rådighedsdatoer og den beregnede forrentning.

Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk. 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk. 8. Stk. 7. Energitilsynet giver senest den 1. maj hvert år Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelelse om de godkendte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, efter stk. 6. Indenrigs- og Sundhedsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmelserne i § 10, stk. 6-9, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilken forrentningen skal beregnes. Stk. 8. Kommuner må ikke uden tilladelse fra økonomi- og erhvervsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pågældende virksomheder. «

§ 33. Undlader nogen rettidigt at indsende opgørelse i henhold til § 23 e, stk. 3, kan økonomi- og erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er udpantningsret for disse. 3. I § 33 udgår » at indsende opgørelse i henhold til § 23 e, stk. 3, «.

§ 34. Med bøde straffes den, der 4. I § 34, stk. 1 , indsættes efter nr. 3 som nyt nummer: » 4) undlader at foretage registrering, indberetning og afhændelse som angivet i § 23 e, « Nr. 4 bliver herefter nr. 5.

nr. 4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller opgørelser, jf. § 4, stk. 3, ., § 23 e, stk. 3, og 5. I § 34, stk. 1, nr. 4, der bliver nr. 5, udgår » eller opgørelser « og » § 23 e, stk. 3, «.

Lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner

§ 4 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, som ændret ved § 8 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 254 af 8. maj 2002 og lov nr. 61 af 29. januar 2003, foretages følgende ændringer:

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg .. 1. § 10, stk. 6 og 7 , ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 6 . De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet har givet meddelelse om i medfør af følgende bestemmelser: 1) § 37, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. 2) § 35, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. 3) § 23 e, stk. 6, samt renteskrivning efter § 23 e, stk. 7 og 8, i lov om varmeforsyning. » Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, i medfør af § 37, stk. 7, i lov om elforsyning og § 23 e, stk. 7, i lov om varmeforsyning, hvis kommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7 . Hvis de beløb, der er nævnt i stk. 6, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk. 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt kommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet.

Stk. 10 . De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning har givet meddelelse om samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. «

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg 2. § 17, stk. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 6 . De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 37, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år. » Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres med et beløb svarende til 40 pct. af det af Energitilsynet meddelte rådighedsbeløb, inkl. beregnet forrentning, i medfør af § 37, stk. 7, i lov om elforsyning, hvis amtskommunen deponerer et beløb svarende til rådighedsbeløbet, inkl. beregnet forrentning, fratrukket tilskudsreduktionen. Deponeringen sker ved anbringelse af beløbet i overensstemmelse med reglerne i den kommunale styrelseslovs § 44. Frigivelse af depotet sker efter reglerne i stk. 8.

Stk. 7. Den i stk. 6 nævnte modregningsprocent ændres til 60 pct., hvis der ikke sker deponering.

Stk . 8. Det deponerede beløb frigives med en tiendedel årligt. Endvidere kan der hvert år i deponeringsperioden frigives de til de deponerede beløb tilskrevne renter. Det deponerede beløb kan med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendelse reduceres ekstraordinært, såfremt amtskommunen ekstraordinært nedbringer sin gæld. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om deponering og frigivelse.

Stk. 9. Hvis det beløb, som efter stk. 6 og 7 skal modregnes i statstilskuddet, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år, indtil det fulde beløb er modregnet. «

§ 5 Stk. 1 . Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 5 og 6, § 3 og § 4 har virkning for udlodninger, der bindende er besluttet, og for vederlag ved afståelse erhvervet ved bindende aftale indgået den 20. februar 2003 eller senere. Stk. 3. Bindende dispositioner foretaget inden den 20. februar 2003 behandles efter de hidtil gældende bestemmelser i elforsyningslovens § 37, varmeforsyningslovens § 23 e og § 10, stk. 6-7, og § 17, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, medmindre kommunen eller amtskommunen senest ved indberetningen til Energitilsynet anmoder om, at dispositionerne omfattes af bestemmelserne i § 1, nr. 5 og 6, § 3 og § 4 i denne lov. Stk. 4. Den første indberetning efter elforsyningslovens § 37, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og varmeforsyningslovens § 23 e, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, foretages senest den 1. februar 2004 dækkende perioden fra den 20. februar 2003 til den 31. december 2003.

Versioner

1. 2003-02-20