Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven\n(Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00174@2003-03-12/da
Indhold
Fremsat den 12. marts 2003 af integrationsministeren (Bertel Haarder)
Forslag
til
(Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.)
§ 1
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002 med de ændringer der følger af §§ 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29. januar 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 1 affattes således:
»§ 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at
1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv,
2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt
3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.
Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.«
2. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »i denne kommune«: », jf. dog stk. 5«
3. I § 4 indsættes som stk. 5 :
»Stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, med mindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet.«
4. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter denne lov.«
5. I § 6, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3 , og § 8, stk. 1, 1. pkt. , og stk. 3 , ændres »hvert af de kommende tre år« til: »det kommende år«.
6. I § 6 indsættes som 3. pkt .:
»Landstallet skal ændres af Udlændingestyrelsen, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 50 pct. i forhold til det af Udlændingestyrelsen til enhver tid fastsatte landstal.«
7. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »den 1. juni hvert år« til: »den 1. maj«.
8. I § 7, stk. 3, ændres »den 1. juni« til: »den 1. maj«.
9. I § 7, stk. 3, ændres »den 15. juni i det pågældende år« til: »den 15. maj«.
10. I § 7, stk. 4, udgår »og de efterfølgende to«.
11. I § 8, stk. 1, 2. pkt., udgår »hvert år«.
12. I § 8, stk. 3, udgår »i det pågældende år«.
13. I § 8, stk. 4, udgår »og de efterfølgende to år«.
14. I § 10, stk. 1, indsættes efter »(visitering)«: », jf. dog stk. 2«.
15. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest to uger efter meddelelsen af opholdstilladelse.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
16. I § 10, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., og stk. 6 , der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«: »eller 2«.
17. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, og stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
18. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«.
19. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
20. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres », jf. stk. 2-5« til: », jf. stk. 3-6«.
21. § 16, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter danskuddannelse, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 4.«
22. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
23. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »varighed på«: »højst«.
24. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
25. I § 16, stk. 6, der bliver stk. 7, udgår »og 7 i lov om aktiv socialpolitik« og i stedet indsættes: »i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
26. I § 17 ændres »tilbydes aktivering« til: »modtager tilbud« og »mindst 30 timer pr. uge« til: »mindst 37 timer pr. uge inklusiv forberedelse«.
27. I § 19, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 2 eller 6« til: »§ 16, stk. 2 eller 7«.
28. § 19, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Den individuelle kontrakt indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.«
29. I § 19 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang en udlænding skal tilbydes danskuddannelse og gives tilbud efter § 23 samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være. Kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
30. I § 19, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »indhold og udformning« til: »indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20«.
31. Overskriften »Kursus i samfundsforståelse« før § 20 ophæves.
32. § 20 affattes således:
»§ 20. Der skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på den individuelle kontrakt. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.
Stk. 4. I forhold til udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal der følges op på udlændingens jobsøgning, ligesom det skal påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, jf. § 25 a.
Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, jf. §§ 30 og 31.«
33. Overskriften »Danskundervisning« før § 21 ændres til: »Danskuddannelse« .
34. § 21, stk. 1, affattes således:
»§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden én måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til danskuddannelse i henhold til lov om dansk~ud~dan~nel~se til voksne udlændinge m.fl.«
35. § 21, stk. 2, affattes således:
»I forbindelse med danskuddannelsens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskuddannelsen efter reglerne herom i lov om dansk~ud~dan~nel~se til voksne udlændinge m.fl.«
36. § 21, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
37. I § 21, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »danskundervisning« til »danskuddannelse«.
38. I § 22 ændres »danskundervisning« til »dansk~ud~dan~nel~se«.
39. I § 22 ændres »danskundervisningsforløb« til »uddannelsesforløb«.
40. Overskriften »Aktivering« før § 23 ændres til: »Tilbudsmuligheder m.v.«
41. § 23 affattes således:
»§ 23. Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.
Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c, med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen.
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold.
Stk. 6. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.«
42. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,
3) ordinære uddannelsesforløb eller
4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Stk. 2. Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst tre måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på én måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinier, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til tre måneder. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU-berettigende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
§ 23 b. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.
Stk. 3. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af lov om arbejdsmiljø.
Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør
1) op til fire uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for udlændinge, der har problemer ud over ledighed.
Stk. 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til ét år.
Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, §§ 60-61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
§ 23 d. Med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter §§ 23 a-c, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen, der ligger udover, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. §§ 78-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.«
43. § 24, stk. 1, affattes således:
» § 24. For udlændinge, der modtager tilbud efter §§ 23 a og 23 b i en sammenhængende periode på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på en måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med udlændingen.«
44. I § 24, stk. 2, ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.
45. Efter § 24 indsættes som overskrift: » Tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse «.
46. § 24 a, stk. 1, affattes således:
»§ 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.«
47. I § 24 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 4. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
48. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2 . Udl Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
49. § 25, stk. 2, som bliver stk. 3, affattes således:
»Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at de pågældende aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.«
50. I § 25, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
51. I § 25, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
52. I § 25 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke:
»Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov.«
Stk. 6-9 bliver herefter til stk. 8-11.
53. I § 25, stk. 8, som bliver stk. 10, ændres »stk. 9« til: »stk. 11 og § 23 a, stk. 6«.
54. Efter § 25 indsættes:
» § 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen
1) afslår et formidlet arbejde,
2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, eller
3) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at udlændinge, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for at give arbejdsformidlingen meddelelse, når hjælpen ophører.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest én måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
55. § 29 ophæves.
56. § 30, stk. 1, affattes således:
»§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til §§ 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen.«
57. § 30, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.«
58. § 30, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen.«
59. Efter § 30, stk. 4, indsættes som nyt stykke:
» Stk. 5. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.«
60. I § 31, stk. 1 og stk. 2 indsættes efter »udlændingen«: »eller dennes ægtefælle«.
61. § 34, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter § 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter § 34, stk. 1, nr. 2.«
62. § 35, stk. 2, ophæves.
63. I § 45, stk. 3, indsættes efter »jf. kapitel 6«: », og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3«.
64. § 45, stk. 4-7, ophæves og i stedet indsættes som nye stykker:
»Stk. 4. Staten yder i den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, et grundtilskud for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, stk. 2, før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 4.211 kr. pr. måned. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 3.165 kr. pr. måned. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4.
Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud efter § 23, stk. 1, under introduktionsprogrammet. Tilskuddet ydes i ét år fra tidspunktet for introduktionsprogrammets påbegyndelse. Staten yder herefter i den resterende del af introduktionsprogrammets forløb til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et
1) beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 b eller c, eller
2) uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Staten yder tilskud efter § 45, stk. 5, nr. 2, i én måned for udlændinge omfattet af mentorfunktionen efter § 23 d, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 8. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5. Der kan højst ydes tilskud i ni måneder.
Stk. 9. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 eller stk. 8 for udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.
Stk. 10. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, stk. 14 eller stk. 15.«
Stk. 8-14 bliver herefter stk. 11-17.
65. § 45, stk. 8, der bliver stk. 11, affattes således:
»Stk. 11. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.750 kr. for hver måned en kommune giver tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 4. Der kan højst ydes tilskud i tre måneder.«
66. I § 45, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 11«.
67. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3« til: »efter § 23 a, stk. 1, nr. 2«.
68. § 45, stk. 11, der bliver stk. 14, affattes således:
»Stk. 14. Staten yder et tilskud på 4.471 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager tilbud efter § 23 under introduktionsprogrammet, men alene modtager danskuddannelse, jf. § 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.«
69. I § 45, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »1.214 kr.« til: »1.287 kr.«.
70. I § 45, stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »§ 16, stk. 6« til: »§ 16, stk. 7«.
71. § 45, stk. 13, der bliver stk. 16, affattes således:
»Stk. 16. Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskuddannelse efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificering efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned i op til tre måneder for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen i § 24 a. Danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.«
72. § 45, stk. 14, der bliver stk. 17, ophæves og i stedet indsættes som nye stykker:
»Stk. 17. Staten yder til den kommune, der er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter § 19, et resultattilskud på
1) 20.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt, jf. § 19, og
2) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse.
Stk. 18. Resultattilskuddet efter stk. 17, nr. 2, kan kun komme til udbetaling, hvis den pågældende udlænding i en sammenhængende periode på mindst seks måneder har været i ordinær beskæftigelse.
Stk. 19. Staten yder i 2004 et tilskud på 2.000 kr. pr. måned for hver udlænding, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005. Tilskuddet ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning.«
Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 20 og 21.
73. I § 45, stk. 16, der bliver stk. 21, ændres »stk. 4-14« til: »stk. 4-19«.
74. § 48 affattes således:
»§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-19, er fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 134 af 20. marts 2002 og § 2 i lov nr. 1044 af 17. december 2002 og § 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
2. I § 9, stk. 1, nr. 3, litra d, ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »med henblik på varigt eller midlertidigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold«.
4. I § 11, stk. 2, ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
5. I § 11, stk. 3, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 7-9«.
6. Efter § 11, stk. 3, indsættes:
»Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der
1) har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
2) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,
3) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og
4) har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5. Uanset at betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e.«
Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
7. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »betingelserne i stk. 3, 1. pkt.,« til: »betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5«, og »stk. 5-7« ændres til: »stk. 7-9«.
8. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
9. I § 11, stk. 7, nr. 1, der bliver stk. 9, nr. 1, ændres »andet tilbudt forløb« til: »andet forløb«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 10«.
10. I § 11, stk. 7, nr. 2 og 3 , der bliver stk. 9, nr. 2 og 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.
11. I § 11, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 3, 4 og 7« til: »stk. 3-6 og 9«.
12. I § 11 a, stk. 2 og 4 , ændres »§ 11, stk. 5« til: »§ 11, stk. 7«.
13. I § 17, stk. 1, 3. pkt., ændres »Har udlændingen med henblik på varigt ophold» til: »Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og har udlændingen«.
14. I § 27, stk. 1, ændres »§§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a« til: »§ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., § 22, § 23 og § 25 a«.
15. I § 44 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 5, stk. 2, eller« til: »§ 5, stk. 2,«.
16. Efter § 44 a, stk. 1, nr. 1 , indsættes:
»2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller«.
Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
17. I § 52, stk. 1, nr. 1, ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. § 2 træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 23 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, for så vidt angår virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, for ikrafttræden af § 23 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, for så vidt angår ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, og for ikrafttræden af § 24 a, stk. 2, om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud.
Stk. 4. Integrationslovens § 23 b, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, har kun virkning for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002. Bestemmelsen finder dog anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2002, og som er gift eller samlevende med en udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002.
Stk. 5. Udlændingelovens §§ 11 og 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Lovforslaget, der er anden fase af revisionen af integrationsloven, skal ses som en videreførelse af første fase af lovens revision, der blev gennemført ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love (anvisning af boliger til flygtninge, kommunalt samarbejde på integrationsområdet, integrationsråd, ophævelse af revisionsbestemmelse m.v. og udvidelse af danskundervisningens udbyderkreds m.v.) og i sammenhæng med det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lovforslag nr. 158 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. fremsat for Folketinget den 29. januar 2003 samt lovforslag nr. 157 til ændring af udlændingeloven (reform af aktiverings- og undervisningsindsatsen over for voksne asylansøgere m.v. og af systemet vedrørende udbetaling af kontante ydelser til asylansøgere m.v.) fremsat for Folketinget den 29. januar 2003.
1.1 Første fase af revisionen af integrationsloven
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), som blev vedtaget af Folketinget den 26. juni 1998, jf. Folketingstidende 1997-1998, s. 977, 2420 og 2586, tillæg A, s. 1650 og 1720, tillæg B, s. 628 og 763 samt tillæg C, s. 511, indeholdt i § 67 en revisionsbestemmelse, hvorefter ressortministeren inden udgangen af folketingsåret 2002-2003 skal fremsætte forslag for Folketinget om revision af loven.
Revisionsbestemmelsen blev indsat i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslaget. Baggrunden for indsættelsen af revisionsbestemmelsen var, at forslaget til lov om integration af udlændinge i Danmark var det første forslag til en samlet lovgivning på integrationsområdet, ligesom forslaget indeholdt en række nye tiltag i forhold til de hidtil gældende regler. På denne baggrund fandtes det hensigtsmæssigt, at der, når loven havde været i kraft nogle år, blev foretaget en nærmere evaluering af lovens virkning.
Den 2. oktober 2002 fremsatte ministeren for flygtninge, indvandrere og integration for Folketinget som første fase i revisionen af integrationsloven lovforslag nr. L 21 om ændring af integrationsloven, lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre med flere love. Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget den 11. december 2002 og bekendtgjort i Lovtidende som lov nr. 1043 af 17. december 2002, jf. Folketingstidende 2002-2003, s. 315, og tillæg A, s. 314 og 368.
Lovforslag nr. L 21 blev fremsat på baggrund af erfaringerne med integrationslovens virkninger siden dens ikrafttræden den 1. januar 1999 og på baggrund af regeringens udlændingepolitiske udspil »En ny udlændingepolitik« af 17. januar 2002 samt regeringens integrationspolitiske udspil »På vej mod en ny integrationspolitik« af 5. marts 2002.
Lov nr. 1043 af 17. december 2002 indeholder en række ændringer af integrationsloven, herunder bestemmelser om lettelse af kommunernes modtagelse af flygtninge og om en mere smidig administration af integrationsloven i kommunerne. Med ændringerne muliggøres således kommunalt samarbejde om opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse, ligesom reglerne om anvisning af boliger til flygtninge er ændret. Med loven er der endvidere skabt mulighed for en mere smidig og målrettet integrationsindsats, der skal sikre, at flere udlændinge kommer i beskæftigelse, herunder ved at flygtninge kan få udarbejdet en individuel kontrakt før tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende samt ved, at udlændinge, der medbringer en lang eller mellemlang videregående uddannelse fra hjemlandet, som led i aktivering kan deltage i særlige opkvalificerende forløb. Der er ligeledes skabt mulighed for, at udlændinge i ordinær beskæftigelse uden løntilskud efter aftale mellem udlændingen, den ansvarlige kommunalbestyrelse og en virksomhed med tilskud fra staten kan tilbydes opkvalificerende forløb eller yderligere danskundervisning i mindst ti timer om ugen. Endelig er revisionsbestemmelsen i integrationslovens § 67 blevet ophævet.
For en oversigt over og gennemgang af foretagne evalueringer m.v. og øvrige ændringer af integrationsloven siden dens ikrafttræden den 1. januar 1999 henvises pkt. 2 og 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 21.
1.2 Anden fase af revisionen af integrationsloven
Regeringen fremlagde den 5. marts 2002 sine visioner og ønsker på integrationsområdet i oplægget »På vej mod en ny integrationspolitik«. Omdrejningspunktet i det integrationspolitiske udspil er, at nyankomne udlændinge som middel til selvforsørgelse og frigørelse fra det sociale system hurtigst muligt skal have tilknytning til arbejdsmarkedet. Af oplægget fremgår det endvidere, at nyankomne udlændinge, der har gjort en vellykket indsats for at blive integreret i det danske samfund, hurtigere skal kunne få tidsubegrænset opholdstilladelse.
I marts 2002 nedsatte regeringen en tværministeriel arbejdsgruppe, hvor også kommunerne var repræsenteret, der som led i opfølgning på regeringens integrationsudspil skulle analysere danskundervisningsområdet og fremkomme med forslag til effektivisering af danskundervisningen og til en mere incitamentsskabende finansiering af integrationsindsatsen. Arbejdsgruppen afsluttede sine overvejelser i november 2002.
Med lovforslaget gennemføres de forslag på integrationsområdet, som indgår i regeringens aftale om integration af 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter og aftalen af 7. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om »Flere i arbejde«, hvori det blandt andet indgår, at det skal sikres, at udlændinge, der ikke har et arbejde, trinvist kan blive opkvalificerede til arbejdsmarkedet baseret på en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik.
2. Lovforslagets indhold
Følgende hovedelementer indgår i lovforslaget:
1) Ændring af integrationslovens formålsbestemmelse.
2) Indsættelse af en bestemmelse der udtrykkeligt fastslår, at en kommunalbestyrelse kan behandle sager om hjælp efter integrationsloven til enkeltpersoner.
3) Udmøntning af aftalen om integration med arbejdsmarkedets og de kommunale parter og af aftalen om »Flere i arbejde« med henblik på at sikre, at udlændinge, der ikke har et arbejde, trinvist kan blive opkvalificerede til arbejdsmarkedet baseret på en fleksibel kombination af danskuddannelse, anden uddannelse og virksomhedspraktik. Mulighed for tilbud om fagspecifik danskundervisning som led i aktivering.
4) Udmøntning af aftalen om integration med arbejdsmarkedets og de kommunale parter og af aftalen om »Flere i arbejde« med henblik på at sikre, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, er aktivt arbejdssøgende og tilmeldes arbejdsformidlingen.
5) Udmøntning af aftalen om integration med arbejdsmarkedets og de kommunale parter med henblik på at give mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud som led i introduktionsprogrammet med henblik på at bringe dem i beskæftigelse.
6) Ændring af integrationslovens regler om finansiering af kommunernes integrationsindsats, sådan at kommunerne i højere grad tilskyndes til at tilbyde erhvervsrettede introduktionsprogrammer med henblik på hurtigt at få udlændinge i beskæftigelse. Der foreslås endvidere regler om resultatstyring af kommunernes integrationsindsats.
7) Øvrige ændringer af integrationslovens regler om introduktionsprogrammet udover, hvad der følger af pkt. 3-5 ovenfor, og af integrationslovens sanktionsregler blandt andet som følge af forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og forslaget om en ændret finansiering af kommunernes integrationsindsats.
8) Ændring af integrationslovens regler om udmelding af landstal i forbindelse med boligplacering af flygtninge og om fristen for indgåelse af aftaler om amtskvoter. Udlændingestyrelsen skal for fremtiden kun udmelde landstal for ét år ad gangen, ligesom der fastsættes en grænse på 50 pct. for, hvor stort udsvinget i antallet af flygtninge, der forventes boligplaceret, skal være, før landstallet skal ændres. Fristen for indgåelse af aftaler om amtskvoter forkortes.
9) Indsættelse af en bestemmelse om, hvilken kommunalbestyrelse der efter integrationsloven har ansvaret for udlændinge, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus.
10) Mulighed for, at afgørelse om visitering af uledsagede mindreårige asylansøgere i særlige tilfælde kan træffes efter meddelelse af opholdstilladelse, hvilket skal sikre, at den pågældende, hvor det findes påkrævet, skal kunne inddrages i videre omfang i afgørelsen om visitering til en kommune.
11) Mulighed for, at udlændinge, der har gjort en vellykket indsats for at blive integreret i det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt, end det ellers er muligt.
2.1 Ændring af integrationsloven
2.1.1 Ændring af integrationslovens formålsbestemmelse
Det er afgørende, at alle borgere i Danmark har adgang til arbejds- og samfundslivet. Alle er i besiddelse af ressourcer, som kan udvikles og nyttiggøres til gavn både for dem selv og for samfundet som helhed. Flygtninge og indvandrere udgør en arbejdskraftreserve, som virksomhederne og samfundet har brug for. De medbringer ressourcer, kvaliteter og kompetencer, som enten umiddelbart kan bringe dem i beskæftigelse, eller som ved en hurtig og effektiv indsats fra den enkelte udlændings og fra samfundets side kan gøre dem i stand til at opnå og fastholde beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Efter regeringens opfattelse har langt de fleste udlændinge der kommer her til landet et stort potentiale for selv at yde en indsats for at skabe sig en ny tilværelse i Danmark.
Alt for mange flygtninge og indvandrere er i dag henvist til en passiv tilværelse på offentlig forsørgelse. Samfundet har i for høj grad opfattet flygtninge og indvandrere som sociale klienter, og mange flygtninge og indvandrere har derfor ikke fået mulighed for at bidrage til samfundsfællesskabet. Det skal ændres. Nyankomne udlændinge skal anspores til at tage ansvar for deres egen tilværelse og til hurtigst muligt at blive selvforsørgende. Det er først og fremmest vigtigt af hensyn til den enkelte udlænding selv. Alle, der har mulighed for det, er bedst tjent med at klare sig selv.
Flygtninge og indvandreres manglende deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundslivet har desværre medført, at mange i den danske befolkning er kommet til at opfatte vore nye medborgere som et problem og ikke som den ressource de i mange tilfælde er eller vil kunne blive. Det er også af den grund afgørende, at flere udlændinge kommer i arbejde. En hurtig integration på arbejdsmarkedet vil efter regeringens opfattelse kunne medvirke til, at mange danskere vil få et mere positivt syn på samfundets nye medborgere.
Den fremtidige integrationsindsats skal derfor sigte mod, at den enkelte nyankomne udlænding opnår arbejdsmarkedstilknytning så hurtigt som muligt. Dette skal ske ved en mere virksomhedsrettet indsats. Integrationsloven og danskuddannelsesloven skal således skabe rammerne for en fleksibel, målrettet og aktiv integrationsindsats, der giver udlændingen det størst mulige ansvar for sin egen integrationsproces. Nyankomne udlændinge skal mødes med en forventning fra samfundet om, at de hurtigst muligt kommer i beskæftigelse, således at de bliver selvforsørgende og ydende medlemmer af det danske samfund på lige fod med samfundets øvrige borgere. Der skal være tale om klare rettigheder og pligter, der medvirker til, at nyankomne udlændinge lærer dansk og kommer i beskæftigelse hurtigst muligt.
Det foreslås på den baggrund, at integrationslovens formålsbestemmelse ændres. Ændringen skal understrege, at nyankomne udlændinge er mennesker med evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Formålsbestemmelsen foreslås endvidere ændret, således at det tydeligt fremgår, at det vigtigste middel til, at nyankomne udlændinge bliver deltagende og ydende medborgere, er, at de hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse.
En vellykket integration afhænger ikke kun af den enkelte nyankomne udlænding, men er et fælles anliggende. Regeringen og Folketinget udformer lovgivningen, der skaber rammerne for integrationsindsatsen, mens kommunerne har ansvaret for den praktiske gennemførelse af integrationsindsatsen. Staten og kommunerne kan imidlertid ikke løfte opgaven alene. En vellykket integrationsindsats fordrer aktiv deltagelse fra såvel den enkelte udlænding som fra det øvrige samfund i bred forstand.
Som led i den styrkede indsats for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet forudsættes det, at hovedelementerne i integrationsprocessen danskuddannelse, tilbud og beskæftigelse samt opkvalificering så tidligt som muligt i introduktionsperioden kombineres i intensive fuldtidsforløb. For at indsatsen skal lykkes bedre end hidtil, skal mange forskellige aktører bidrage mere aktivt, end det hidtil har været tilfældet, og det er nødvendigt at stille stærkere og mere præcise krav til alle, end det hidtil er sket.
Beskæftigelse er efter regeringens opfattelse nøglen til en effektiv integration af udlændinge i det danske samfund. Det er derfor vigtigt, at kommunalbestyrelserne, når der ankommer udlændinge, der er berettigede til at modtage introduktionsydelse, og som derfor skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, til kommunerne, hurtigst muligt undersøger, om de pågældende har mulighed for umiddelbart at komme i beskæftigelse. Den enkelte kommunalbestyrelse skal i øvrigt i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle kontrakt hurtigst muligt foretage en grundig kompetenceafklaring, som skal sammenholdes med de jobmuligheder, der findes i kommunen eller i omkringliggende kommuner. I den forbindelse skal det bemærkes, at der med lovforslaget stilles krav om, at udlændinge omfattet af integrationsloven, som modtager introduktionsydelse, straks skal være aktivt arbejdssøgende og tilmelde sig arbejdsformidlingen, jf. pkt. 2.1.4.
Den enkelte udlænding skal i højere grad inddrages i ansvaret for egen integration gennem fastlæggelsen af indholdet i den individuelle kontrakt for den pågældendes integration med kommunen. I kontrakten fastlægger udlændingen og kommunalbestyrelsen målene for den enkeltes integration, der forpligter begge parter til en integrationsproces, hvor både selvforsørgelse, danskkundskaber og eventuel faglig opkvalificering eller uddannelse kan indgå.
Samtidig foreslås en præcisering af integrationslovens § 16, sådan at det specifikt kommer til at fremgå af loven, at udlændinge har pligt til at deltage aktivt i de enkelte dele af introduktionsprogrammet, ligesom det præciseres, hvilke dele af et introduktionsprogram en udlænding skal tilbydes afhængigt af, om den pågældende modtager introduktionsydelse eller ej, jf. pkt. 2.1.7.
Virksomhederne skal have en langt mere central rolle i integrationsprocessen. Regeringen har tillid til, at virksomhederne kan løse en lang række opgaver på integrationsområdet. Det er nødvendigt, at virksomhederne som led i introduktionsforløb giver plads til udlændinge i virksomhedspraktik m.v. Hertil kommer tilbud om praktikpladser til udlændinge i voksenlærlingeforløb som led i kompetencegivende uddannelse.
En mere virksomhedsrettet indsats og en øget inddragelse af virksomhederne i integrationsprocessen som helhed er væsentlige elementer i den aftale om integration, som regeringen den 24. maj 2002 indgik med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter og i aftalen af 7. oktober 2002 med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om »Flere i arbejde«, hvori det blandt andet indgår, at der skal sikres en trinvis opkvalificering til arbejdsmarkedet baseret på en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse og virksomhedspraktik, jf. nedenfor under pkt. 2.1.3.
Det foreslås på den baggrund, at formålsbestemmelsen ændres, således at det tillige kommer til at fremgå, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, myndigheder, institutioner, organisationer, foreninger og virksomheder m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.
2.1.2 Indsættelse af en bestemmelse om, at en kommunalbestyrelse kan behandle sager om hjælp efter integrationsloven til enkeltpersoner
Med integrationslovens ikrafttræden blev integrationsindsatsen samlet og ansvaret herfor givet til kommunerne.
For at kommunerne kan leve op til integrationslovens formål og intentioner om hurtigst muligt at bringe nyankomne udlændinge i beskæftigelse ved en målrettet og effektiv integrationsindsats, finder regeringen, at det er af afgørende betydning, at kommunalbestyrelserne får optimale muligheder og betingelser for en fleksibel tilrettelæggelse af integrationsindsatsen og det bedst mulige grundlag for at udstikke klare retningslinier i forbindelse hermed for den kommunale administration.
Integrationsloven har siden dens vedtagelse indeholdt mulighed for, at en kommunalbestyrelse kan overlade ansvaret for udførelsen af opgaver i forbindelse med gennemførelsen af introduktionsprogrammer til andre aktører, herunder virksomheder, private organisationer og andre kommunalbestyrelser, jf. integrationslovens § 5. Erfaringerne med integrationslovens administration har imidlertid vist, at kommunalbestyrelserne kun i begrænset omfang har benyttet sig af muligheden herfor. Dette gælder især i forhold til inddragelsen af virksomheder.
På den baggrund og for at sikre, at integrationsindsatsen bliver så erhvervsrettet som muligt, blev integrationslovens § 5 ændret i forbindelse med første fase af integrationslovens revision, jf. lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af blandt andet integrationsloven for at præcisere kommunalbestyrelsernes mulighed for at overlade opgaver i forbindelse med gennemførelsen af introduktionsprogrammer til virksomheder.
Ved samme lov blev der endvidere skabt øget mulighed for en mere effektiv, smidig og fleksibel integrationsindsats ved at muliggøre, at kommunalbestyrelser kan indgå kommunale samarbejder på integrationsområdet om opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse.
Efter § 17 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan en kommunalbestyrelse ikke behandle sager om hjælp til enkeltpersoner.
Det fremgår af § 2, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at socialministeren bestemmer, hvilke sager loven helt eller delvist gælder for. Socialministeren har udstedt nærmere regler herom i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Heraf fremgår det modsætningsvis, at retssikkerhedsloven ikke finder anvendelse på sager omfattet af integrationsloven.
Det foreslås, at der i integrationsloven indsættes en bestemmelse, der udtrykkeligt fastslår, at kommunalbestyrelserne kan behandle sager om hjælp efter integrationsloven til enkeltpersoner i modsætning til, hvad der gælder for sager på det sociale område.
En sådan ændring vil medvirke til at understrege, at nyankomne udlændinge ikke er sociale klienter. Samtidig fremhæves og synliggøres kommunalbestyrelsens ansvar for integrationsindsatsen, ligesom ændringen kan medvirke til at sikre koordinering af integrationsindsatsen og mulighed for at samarbejde på tværs i den kommunale administration.
Som led i de foreslåede ændringer af integrationsloven skaber regeringen endvidere nye stærke økonomiske incitamenter for kommunerne til at gennemføre en bedre og mere erhvervsrettet integrationsindsats. Det er af stor betydning for integrationsprocessen, at disse incitamenter udnyttes fuldt ud. Det er derfor afgørende, at kommunalbestyrelserne, som har det overordnede ansvar for integrationsindsatsen, får de bedst mulige betingelser for at indrette indsatsen i overensstemmelse med disse nye incitamenter, jf. nærmere under pkt. 2.1.6.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens mulighed for at behandle enkeltsager, der vedrører hjælp efter integrationsloven, er det som hidtil de almindelige kommunalretlige regler, der finder anvendelse.
Med forslaget er det ikke hensigten, at kommunalbestyrelserne skal behandle alle sager om hjælp efter integrationsloven. Det er muligheden for, at kommunalbestyrelserne kan behandle enkelte sager, som er afgørende. Enkeltsager kan i mange tilfælde afsløre, om et system er effektivt eller ej.
2.1.3 Udmøntning af aftalen om integration med arbejdsmarkedets og de kommunale parter og af aftalen om »Flere i arbejde« samt mulighed for tilbud om fagspecifik danskundervisning som led i aktivering
Det indgår som et væsentligt element i den aftale om integration, som regeringen den 24. maj 2002 indgik med arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter (den såkaldte fire-partsaftale), at den del af integrationsindsatsen, der drejer sig om at få flere udlændinge i arbejde, skal være mere virksomhedsrettet.
Et centralt element i aftalen er, at der skal samarbejdes om en trinvis model for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet, der både sikrer fleksibilitet og indeholder et udviklingsforløb for den enkelte, som er virksomhedsvendt. Modellen er opbygget således, at der kan etableres individuelt tilrettelagte introduktionsforløb, der tager hensyn dels til de kompetencer, den enkelte besidder, dels til hvilket job- eller opkvalificeringsmål der sigtes mod. Endvidere er det afgørende, at forløbet har et beskæftigelsessigte dvs. at den enkelte hurtigst muligt opnår ordinær, ustøttet beskæftigelse.
Den trinvise model er udmøntet i den aftale om arbejdsmarkedsreformen »Flere i arbejde«, som regeringen den 7. oktober 2002 indgik med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti. Aftalen om »Flere i arbejde« udmøntes ved tre lovforslag: Et forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, et forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.v., samt et forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som beskæftigelsesministeren fremsætter samtidig med dette lovforslag.
Den trinvise model indebærer en forenkling af de mange eksisterende aktiveringsformer, der i dag gælder for modtagere af kontanthjælp og dagpenge, og som ofte er uoverskuelige for både virksomheder og myndigheder. Beskæftigelsesministeren har således i sit forslag til lov om en aktiv beskæftigelsespolitik, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, stillet forslag om, at der fremover alene vil være følgende tre former for tilbud, som skal gælde hele arbejdsmarkedsindsatsen i arbejdsformidlingerne og i kommunerne:
Vejledning og opkvalificering , der bl.a. kan bestå af korte vejlednings- og uddannelsesaktiviteter, højskoleophold eller ordinær uddannelse.
Virksomhedspraktik , der består af praktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Løntilskud , hvor den ledige med løntilskud til virksomheden ansættes på en offentlig eller privat virksomhed.
Det er i aftalen om »Flere i arbejde« forudsat, at de tre former for tilbud også skal gælde for modtagere af introduktionsydelse. Det foreslås på den baggrund, at integrationsloven ændres i overensstemmelse hermed.
Vejledning og opkvalificering
Vejledning og opkvalificering består af
korte vejlednings- og uddannelsesaktiviteter,
særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,
ordinære uddannelsesforløb, og
særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Tilbud om vejledning eller opkvalificering gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes behov. Om der skal gives et kort, mellemlangt eller længerevarende uddannelsestilbud afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe den konkrete person hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet. Det må endvidere indgå i vurderingen, om det skønnes muligt at formidle den pågældende til et varigt job i løbet af uddannelsesperioden.
Formålet med redskabet er vejledning til arbejdsmarkedet afhængig af den enkeltes behov, opkvalificering til arbejdsmarkedet og udvikling af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer.
Ydelsen under tilbud om vejledning og opkvalificering er introduktionsydelse.
Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om uddannelser, hvortil der kan knyttes uddannelsesgodtgørelse i dag (den såkaldte positivliste), hvortil der henvises i integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 6, ophæves. Som konsekvens heraf kan kommunerne give tilbud om alle former for uddannelse, hvis det konkrete uddannelsestilbud er målrettet mod arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte.
Under tilbuddet vejledning og opkvalificering indgår endvidere tilbud om fagspecifik danskundervisning. Den danskundervisning, der udbydes i henhold til reglerne i den gældende lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre og i henhold til forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 158), er det brede, almene, grundlæggende danskundervisningstilbud. Danskundervisningstilbud har således ikke som mål, at kursisterne alene skal opkvalificeres dansksprogligt med et snævert fagspecifikt sigte. Kommunalbestyrelsen har imidlertid som vejledning og opkvalificering mulighed for at tilbyde fagspecifik danskundervisning, hvor kursisterne alene opkvalificeres dansksprogligt med et snævert fagspecifikt sigte. Det kan f.eks. være i sådanne tilfælde, hvor undervisningen alene har til formål, at kursisterne tilegner sig et ordforråd, der er nødvendigt for at betjene virksomhedens maskiner etc. En sådan fagspecifik danskundervisning kan udbydes af sprogcentre og andre udbydere som indtægtsdækket virksomhed.
Som et element i vejledning og opkvalificering indgår endvidere de ved lov nr. 1043 af 17. december 2002 indførte særlige opkvalificerende forløb på op til tre måneders varighed til højtuddannede udlændinge.
Virksomhedspraktik
Virksomhedspraktik består af praktik på en offentlig eller privat virksomhed. Der skal kunne udføres ordinært arbejde eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. For at bedre mulighederne for at svagere ledige får fodfæste på arbejdsmarkedet, ophæves bestemmelser om, at der kun må udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde samt bestemmelser om, hvilke typer arbejde, der må udføres.
Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion gives til personer, der har et opkvalificerings- og erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved placering på en virksomhed. Tilbuddet anvendes kun, såfremt det forudsættes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Formålet med virksomhedspraktik er træning/oplæring af faglige, sproglige eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads og/eller afklaring af erhvervsmål.
Ydelsen under tilbud om virksomhedspraktik er introduktionsydelse. Herudover får udlændingen et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (2003-niveau).
For udlændinge, der alene har ledighed som problem, kan der gives tilbud om virksomhedspraktik i op til fire uger. Herudover er der mulighed for at give tre gange en måneds praktik som led i tilbud om vejledning og opkvalificering.
For udlændinge, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, sociale problemer m.v. samt udlændinge, der alene har ledighed som problem, og som ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob, kan der gives tilbud om virksomhedspraktik i 13 uger. Såfremt der er behov herfor, kan perioden forlænges op til 26 uger.
For personer med særlige behov kan det være relevant med en længere periode. Hvorvidt der er tale om særlige behov besluttes ud fra en konkret og individuel vurdering. Manglende danskkundskaber er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb udover 13 uger.
Løntilskud
Der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud på en offentlig eller privat virksomhed.
Formålet med tilbud om ansættelse med løntilskud er oplæring af sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at gøre udlændingen kvalificeret til at opnå hel eller delvis selvforsørgelse. Herudover er formålet indslusning på arbejdsmarkedet.
Forsørgelsesgrundlaget er overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende eller særlig aftalt løn ved anvendelsen af sociale kapitler.
Lønnen skal ligge på niveau med udlændingens introduktionsydelse, men skal dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring. For at forenkle beregningen af arbejdstiden i løntilskudsjob hos offentlige arbejdsgivere er der fastsat bestemmelser om beregning af fast arbejdstid under hele løntilskudsforløbet under hensyn til timelønnen og kendte reguleringer heraf.
Der kan gives tilbud om ansættelse med løntilskud i op til ét år.
Løntilskuddet pr. time til modtagere af introduktionsydelse udgør højst 55,77 kr. (2003-niveau).
Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomheder skal betale for de ydelser, som de modtager. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats udlændingen kan bidrage med. I forhold til udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, kan der fastsættes tre løntilskudssatser. Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der er berettiget til revalidering eller fleksjob, modtager tilbud efter henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskuddet til virksomheden kan variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres. Myndigheden eller anden aktør skal løbende i samarbejde med virksomhederne vurdere om tilskuddet skal justeres. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren.
Herudover er udgangspunktet for tildeling af løntilskud, at der foretages en vurdering af, hvilken arbejdsindsats udlændingen kan yde i det enkelte job, og at arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen eller anden aktør fastsætter størrelsen på tilskuddet.
Med henblik på at øge virksomhedernes incitament til at ansætte nyankomne udlændinge indføres der endvidere mulighed for, at kommunerne kan yde
tilskud til udgifter til opkvalificering ved ansættelse,
mulighed for etablering af mentorordning ved ansættelse, herunder opkvalificering af mentor, og
tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.
Muligheden for at kommunerne kan yde tilskud til opkvalificering, mentorfunktionen, arbejdsredskaber samt mindre arbejdspladsindretninger i forhold til udlændinge, der skal ansættes i ordinære jobs, skal således understøtte virksomhederne i at forbedre integrationen af udlændinge på arbejdsmarkedet og skal ses i sammenhæng med aftalen med arbejdsmarkedets og de kommunale parter om, at de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen på arbejdsmarkedet kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås lokalaftale om de konkrete vilkår.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 46 og 47.
2.1.4 Krav om, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som ikke har problemer ud over ledighed, skal være aktivt arbejdssøgende og om, at udlændinge skal tilmelde sig arbejdsformidlingen
Efter integrationslovens § 25, stk. 2, 2. og 3. pkt., kan udlændinge, der alene har ledighed som problem, kun få udbetalt introduktionsydelse, hvis de udnytter deres arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, medmindre kommunalbestyrelsen skønner, at deres danskkundskaber ikke er tilstrækkelige, eller det strider mod formålet med deres aktivering. Pligten til at være aktivt arbejdssøgende indtræder ét år efter, at en udlænding har påbegyndt sit introduktionsprogram.
Det fremgår af aftalen af 24. maj 2002 mellem regeringen, arbejdsmarkedets og de kommunale parter, at personer, der alene har ledighed som problem, skal være aktivt arbejdssøgende, hvilket i princippet skal gælde straks efter påbegyndelsen af introduktionsprogrammet.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen om, at pligten til at være aktivt arbejdssøgende for udlændinge, der alene har ledighed som problem, først indtræder efter ét år, ophæves. Det vil herefter være et krav, at udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og som modtager introduktionsydelse, skal være aktivt arbejdssøgende fra det tidspunkt, hvor de begynder at modtage introduktionsydelse.
Det er vigtigt, at udlændinge står effektivt til rådighed for arbejdsmarkedet og formidling af job. Med henblik på at styrke rådigheden for denne gruppe foreslås det, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilmelde udlændinge, der alene har ledighed som problem, til arbejdsformidlingen med henblik på formidling af arbejde.
Kommunalbestyrelsen skal allerede ved udarbejdelsen af den individuelle kontrakt, jf. § 19, foretage en vurdering af, om pågældende udlænding alene har ledighed som problem og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Der henvises nærmere til lovforslagets § 1, nr. 28.
Kommunalbestyrelsen skal således foretage en konkret vurdering af udlændingens uddannelsesbaggrund, personlige og sociale ressourcer, tidligere arbejdsmarkedstilknytning samt sproglige forudsætninger herunder dansksproglige forudsætninger med henblik på udlændingens mulighed for at stille sin arbejdskraft til rådighed for formidling af arbejde. Det skal i den forbindelse sikres, at udlændingen har de fornødne sproglige færdigheder til at begå sig på en arbejdsplads før tilmelding til arbejdsformidlingen.
Såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at pågældende udlænding skal tilmeldes arbejdsformidlingen, skal udlændingen hurtigst muligt indlægge sit CV i Job- og CV-banken. Kommunalbestyrelsen skal bistå udlændingen med at udarbejde et CV, hvis udlændingen ikke selv kan udarbejde det. I forbindelse med opfølgningen på den individuelle kontrakt, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, skal kommunalbestyrelsen og udlændingen samtidig vurdere, om der er behov for ændringer af udlændingens CV.
Hvis den tilmeldte udlænding afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, skal arbejdsformidlingen underrette den pågældendes kommune, som herefter skal foretage en rådighedsvurdering, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.
Kommunen får således pligt til at foretage en vurdering af, om en udlænding, der anvises arbejde uden at dette fører til ansættelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp ved at udnytte sine arbejdsmuligheder.
2.1.5 Mulighed for, at udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, kan modtage virksomhedsbaserede tilbud
En stor gruppe af nyankomne udlændinge har opholdstilladelse her i landet på grundlag af ægtefællesammenføring. I forbindelse med meddelelsen af opholdstilladelse stilles som udgangspunkt den betingelse, at de herboende godtgør at kunne forsørge de ægtefællesammenførte. Derfor modtager disse ægtefællesammenførte heller ikke introduktionsydelse, hvorfor de ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller tilbydes aktivering. Af denne grund har de ikke den samme kontakt til kommunerne og arbejdsformidlingen som nyankomne udlændinge, der modtager introduktionsydelse.
Efter de gældende regler skal der som nævnt oven for ikke tilbydes aktivering til udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse. Der påhviler ægtefæller en gensidig forsørgelsespligt, jf. integrationslovens § 25, stk. 6, jf. § 2 i lov om aktiv socialpolitik. Dette kan indebære, at en udlænding må afbryde et aktiveringstilbud, hvis ægtefællen får arbejde og tjener så meget, at der ikke længere udbetales ydelse til ægtefællen.
Denne gruppe af udlændinge udgør en stor arbejdskraftsreserve, som samfundet har brug for. På den baggrund fremgår det af aftalen af 24. maj 2002 mellem regeringen, arbejdsmarkedets parter og de kommunale parter, at de familiesammenførte udlændinges mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet skal styrkes. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen skal kunne give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, virksomhedsbaserede tilbud efter §§ 23 b og 23 c.
Da denne gruppe af udlændinge er selvforsørgende eller forsørges af andre, har de ikke pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det foreslås derfor, at det ikke skal være en pligt, men en mulighed for kommunalbestyrelsen at give et tilbud, ligesom den pågældende udlænding ikke vil få pligt til at tage imod et sådant tilbud.
Inden kommunalbestyrelsen giver tilbud til en udlænding omfattet af integrationsloven, der ikke modtager introduktionsydelse, er det af væsentlig betydning, at kommunalbestyrelsen søger at afdække seriøsiteten og realiteten i udlændingens ønske om at komme i beskæftigelse, herunder ved at oplyse udlændingen om konsekvenserne af at afbryde et sådant forløb, efter at det er påbegyndt.
Vælger en udlænding at tage imod tilbuddet, indgår det i den pågældendes introduktionsprogram, og den pågældende får pligt til at følge forløbet. Da udlændingen ikke modtager introduktionsydelse, har kommunalbestyrelsen ikke de samme umiddelbare sanktionsmuligheder som over for en udlænding, der modtager introduktionsydelse. Udebliver en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, imidlertid i væsentligt omfang og uden gyldig grund fra det tilbudte forløb eller afviser eller afbryder den pågældende forløbet, skal det tilbudte forløb ophøre. Da det tilbudte forløb er en del af introduktionsprogrammet, kan udeblivelse i større omfang eller afvisning eller afbrydelse af tilbuddet endvidere få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Et tilbud skal have til formål at medvirke til at bringe den pågældende i beskæftigelse. Kommunalbestyrelsen kan derfor kun give sådanne udlændinge tilbud i form af virksomhedspraktik, jf. den foreslåede § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. den foreslåede § 23 c, efter integrationslovens § 23, stk. 5.
Staten yder tilskud til sådanne forløb for udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, dog højst i ni måneder, jf. nærmere herom umiddelbart nedenfor under pkt. 2.1.6.
2.1.6 Ændring af integrationslovens regler om finansiering og resultatstyring af integrationsindsatsen
Staten finansierer kommunernes udgifter til opgaver efter integrationsloven gennem tilskuds- og refusionsordninger.
Efter de nuværende regler refunderer staten 75 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse i den treårige introduktionsperiode. Staten yder endvidere programtilskud, som skal dække kommunernes udgifter i forbindelse med udlændingenes deltagelse i introduktionsprogrammet. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse, ydes et tilskud, som skal dække kommunernes udgifter til danskuddannelse eller opkvalificerende forløb. Derudover yder staten et grundtilskud for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet. Efter introduktionsperiodens udløb yder staten endvidere et treårigt aftrapningstilskud for hver udlænding, der har været omfattet af introduktionsprogrammet.
For udlændinge, der tilbydes et fuldt introduktionsprogram med aktivering og danskundervisning, udgør programtilskuddet efter de nuværende regler 6.502 kr. pr. måned. Dette programtilskud ydes kun for de udlændinge, der modtager introduktionsydelse, og som kommunalbestyrelsen derfor er forpligtet til at tilbyde aktivering. Tilskuddet ydes, uanset hvilken form for aktivering kommunen tilbyder udlændingen.
For regeringen er det afgørende, at alle udlændinge, der kan varetage et arbejde, hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Aktivering er ikke et mål i sig selv, men et middel til at få ledige i arbejde. Al erfaring viser, at virksomhedsbaserede tilbud bedst sikrer efterfølgende beskæftigelse. Undersøgelser af kommunernes integrationsindsats viser imidlertid, at kommunerne primært anvender andre aktiveringsformer end aktivering tæt på virksomhederne.
For at give kommunerne et tydeligere incitament til at give virksomhedsbaserede tilbud foreslås det, at programtilskuddet i introduktionsprogrammets andet og tredje år gøres afhængigt af, hvilken form for tilbud, der gives, jf. lovforslagets § 1, nr. 59. Det foreslås således, at staten yder et beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der af kommunalbestyrelsen modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 b eller c. Det foreslås endvidere, at staten yder et uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der af kommunalbestyrelsen modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Regeringen har i sit forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 158), der blev fremsat for Folketinget den 29. januar 2003, foreslået, at danskuddannelserne skal indledes med intensiv undervisning i dansk sprog samt kultur- og samfundsforhold i Danmark af normalt op til seks måneders varighed, hvis udlændingens eventuelle beskæftigelsessituation gør det muligt. For at finansiere den intensive undervisning foreslås det, at staten yder et programtilskud på 6.500 kr. pr. måned i introduktionsprogrammets første år for hver udlænding, som kommunalbestyrelsen tilbyder et fuldt introduktionsprogram, uanset hvilke tilbud der gives.
Det indgår i nærværende lovforslag, at kommunalbestyrelsen kan give virksomhedsbaserede tilbud til en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, jf. pkt. 2.1.5. Det foreslås i den forbindelse, at staten yder et programtilskud på 6.500 kr. pr. måned i indtil ni måneder for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 59. Dette forslag skal give kommunerne et incitament til at gøre en aktiv indsats, således at alle udlændinge kommer i beskæftigelse og bliver selvforsørgende.
Det faste programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 7, som staten yder til kommunerne for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der er bosat i kommunerne, bevares som § 45, stk. 10. Det månedlige tilskud foreslås fastsat til 6.500 kr., således at det ligesom efter de nuværende regler svarer til det højeste programtilskud, der kan ydes for voksne udlændinge.
Grundtilskuddet udgør efter de nuværende regler 4.511 kr. for hver udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. For hver udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 3.465 kr. pr. måned.
Det foreslås, at grundtilskuddet nedsættes med 300 kr. pr. måned for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet.
Grundtilskuddet foreslås nedsat af følgende grunde:
Grundtilskuddet skal dels dække de 25 pct. af kommunernes udgifter til introduktionsydelse, som ikke refunderes af staten, dels kommunernes generelle udgifter til modtagelse af udlændinge, herunder boligplacering, udgifter til tolke og udarbejdelse af den individuelle kontrakt.
Den del af grundtilskuddet, der vedrører kommunernes generelle udgifter til modtagelse af udlændinge, er fastsat på grundlag af Dansk Flygtningehjælps udgifter til at varetage tilsvarende opgaver over for de udlændinge, som Flygtningehjælpen havde integrationsansvaret for før integrationslovens ikrafttræden. Hovedparten af disse udlændinge var flygtninge. Flygtninge må imidlertid antages at være mere udgiftstunge for kommunerne end de familiesammenførte udlændinge, der udgør hovedparten af de udlændinge, som udløser grundtilskud. Det skyldes blandt andet, at kommunalbestyrelsen skal anvise en bolig til flygtninge, men ikke til familiesammenførte udlændinge. Det skyldes endvidere, at flygtninge oftere modtager introduktionsydelse og dermed i højere grad skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram end familiesammenførte udlændinge. Kommunerne har således et overskud på grundtilskuddet, som med dette lovforslag anvendes til at finansiere en aktiv indsats over for alle udlændinge.
Grundtilskuddet udbetales for alle udlændinge, der er omfattet af introduktionsprogrammet, uanset om udlændingen modtager introduktionsydelse. Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love, der trådte i kraft den 1. juli 2002, indebærer, at færre familiesammenførte udlændinge i fremtiden vil være berettigede til at modtage introduktionsydelse, da der som udgangspunkt stilles et forsørgelseskrav i alle tilfælde af ægtefællesammenføring. Kommunernes overskud på grundtilskuddet vil således stige i de kommende år, hvis grundtilskuddet fastholdes uændret.
Grundtilskuddet skal finansiere ovenstående forslag om en aktiv indsats for alle udlændinge, hvorefter staten yder et programtilskud i indtil ni måneder for de udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, og som gives virksomhedsbaserede tilbud, jf. i øvrigt pkt. 2.1.5.
Med henblik på at belønne kommuner, som gør en effektiv indsats for at integrere udlændinge i Danmark, foreslås det, at staten yder resultattilskud til kommunerne, og at resultattilskuddene erstatter det nuværende treårige aftrapningstilskud, jf. lovforslagets § 1, nr. 72.
Det foreslås således, at staten yder et resultattilskud på 30.000 kr. for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som kommer i ordinær beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddet, at den pågældende udlænding har været i ordinær ustøttet beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder. Denne sammenhængende periode på mindst seks måneder skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet inden for den treårige introduktionsperiode.
Det foreslås endvidere, at staten yder et resultattilskud på 20.000 kr. for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet, og som består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt.
Resultattilskuddene ydes til den kommune, som på tidspunktet for udbetaling af tilskuddene er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen over for den pågældende udlænding. Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddene, at kommunalbestyrelsen har udarbejdet en individuel kontrakt i samarbejde med den pågældende udlænding.
Betingelserne for udbetaling af resultattilskuddene indebærer eksempelvis, at såfremt en udlænding kommer i ordinær beskæftigelse efter halvandet år, kan resultattilskuddet på 30.000 kr. komme til udbetaling efter to år til den kommune, som er ansvarlig for integrationsindsatsen over for den pågældende udlænding.
Med henblik på at lette overgangen fra det treårige aftrapningstilskud til resultattilskuddene foreslås det, at der etableres en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at staten yder et tilskud på 2.000 kr. pr. måned i 2004 for hver udlænding, der har afsluttet introduktionsperioden inden den 1. januar 2005, og som ville være omfattet af de nuværende regler om aftrapningstilskud. Tilskud ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning. Overgangsordningen har kun virkning for 2004.
Både resultattilskuddene og overgangsordningen finansieres ved en modregning i den kommunale budgetgaranti.
2.1.7 Øvrige ændringer af integrationslovens regler om introduktionsprogrammet ud over, hvad der følger af pkt. 2.1.3-2.1.5, og af integrationslovens sanktionsregler
Som det er anført i pkt. 2.1.1 vedrørende ændring af lovens formålsbestemmelse, skal den fremtidige integrationsindsats sigte mod, at den enkelte nyankomne udlænding opnår arbejdsmarkedstilknytning så hurtigt som muligt. Integrationsloven og danskuddannelsesloven skal skabe rammerne for en fleksibel, målrettet og aktiv integrationsindsats, der giver udlændingen det størst mulige ansvar for sin egen integrationsproces. Der skal være tale om klare rettigheder og pligter, der medvirker til, at nyankomne udlændinge lærer dansk og kommer i beskæftigelse hurtigst muligt.
Det fremgår endvidere, at det som led i den styrkede indsats for integration af udlændinge på arbejdsmarkedet forudsættes, at hovedelementerne i integrationsprocessen danskuddannelse, tilbud og beskæftigelse samt anden uddannelse og opkvalificering så tidligt som muligt i introduktionsperioden kombineres i intensive fuldtidsforløb. Den enkelte udlænding skal i højere grad inddrages i ansvaret for sin egen integration gennem fastlæggelsen af indholdet i den individuelle kontrakt for den pågældendes integrationsforløb, der sker i samarbejde med kommunalbestyrelsen.
Ved lov nr. 364 af 6. juni 2002 om ændring af integrationsloven (individuelle kontrakter), jf. Folketingstidende 2001-2002, s. 3931, 6685 og 7574, tillæg A, s. 3775 og 3782, tillæg B, s. 1113, samt tillæg C, s. 613, blev integrationslovens § 19 ændret således, at den individuelle handlingsplan, som kommunalbestyrelsen og udlændingen i fællesskab skulle udfærdige vedrørende udlændingens deltagelse i introduktionsprogrammet, blev ændret til en individuel kontrakt.
Formålet hermed var at gøre introduktionsprogrammerne mere erhvervsrettede og at klargøre, at formålet med introduktionsprogrammet er, at udlændingen sættes i stand til at arbejde og finde et job hurtigst muligt. Kontrakten skal sikre kvaliteten i introduktionsprogrammet, bl.a. ved opstilling af klare mål for programmets forløb. Der skal ske en afklaring af udlændingens kompetencer og på baggrund heraf tilbydes et introduktionsprogram, der er konkret og individuelt afpasset i forhold til udlændingens kvalifikationer og ressourcer og samtidig er direkte målrettet mod et arbejde.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration har udstedt nærmere retningslinier for udarbejdelsen af individuelle kontrakter ved bekendtgørelse nr. 781 af 16. september 2002.
Som led i udmøntningen af aftalen om integration med arbejdsmarkedets og de kommunale parter og af aftalen om »Flere i arbejde« fremsættes der forslag om en ændring af reglerne om aktivering med henblik på at gøre indsatsen på dette område mere erhvervsrettet, jf. pkt. 2.1.3.
Med henblik på yderligere at understøtte, at integrationsindsatsen sigter mod at bringe udlændinge i beskæftigelse hurtigst muligt, herunder ved erhvervsrettede fuldtidsforløb, samt at inddrage udlændinge i ansvaret for egen integration og at præcisere rettigheder og pligter i forbindelse med integrationsprocessen, foreslås en række øvrige ændringer i integrationslovens kapitel 4 om introduktionsprogrammet.
Det foreslås, at integrationslovens § 16 ændres, sådan at det specifikt kommer til at fremgå af loven, at udlændinge har pligt til at deltage aktivt i de enkelte dele af introduktionsprogrammet, ligesom det præciseres, hvilke dele af et introduktionsprogram en udlænding skal tilbydes, afhængigt af om den pågældende modtager introduktionsydelse eller ej.
Endvidere ændres § 16, stk. 4, sådan, at det kommer til at fremgå, at introduktionsprogrammet har en varighed af højst tre år. Der er ikke tale om en ændring i forhold til den nuværende retstilstand, men alene om en ændring, hvormed regeringen ønsker at understrege, at det er hensigten, at introduktionsprogrammet skal have som mål, at udlændinge kommer i beskæftigelse hurtigst muligt. Introduktionsprogrammet ophører derfor, når de mål, der er opstillet i den individuelle kontrakt, er nået. Udlændinge, der opnår beskæftigelse, vil således stadig skulle tilbydes danskuddannelse samtidig hermed inden for den treårige periode. Mister en udlænding sin beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode, vil den pågældende fortsat skulle have tilbud om danskuddannelse som led i introduktionsprogrammet, medmindre det opstillede mål herfor er nået. Udlændingen vil endvidere skulle tilbydes aktivering, såfremt betingelserne herfor er til stede, herunder at den pågældende ikke via beskæftigelsen har opnået ret til forsørgelse på andet grundlag.
Med forslag til ny danskuddannelseslov (L 158) begrænses udlændinges ret til danskuddannelse til tre år, medmindre den pågældende har været afskåret fra at deltage i danskuddannelsen på grund af fuldtidsbeskæftigelse eller på grund af sygdom eller barsel.
Det foreslås, at det i integrationslovens § 19 præciseres, at det af den individuelle kontrakt skal fremgå, i hvilket omfang en udlænding skal tilbydes danskuddannelse og gives tilbud efter § 23 og det nærmere indhold heraf, samt hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelsen og aktiveringen skal være.
Det forudsættes allerede i dag, at der ligesom for de tidligere handlingsplaner løbende og mindst hver tredje måned sker en opfølgning på indholdet af den individuelle kontrakt og eventuel revision af kontrakten, hvis der viser sig at være behov herfor. Erfaringerne med integrationslovens administration har imidlertid vist, at der er en stærkt varierende praksis på dette område fra kommune til kommune.
Det er af afgørende vigtighed for et succesfuldt introduktionsforløb, der bringer udlændinge i beskæftigelse så hurtigt som muligt, at udviklingen i den enkelte udlændings introduktionsprogram følges tæt, og at der løbende sker ændringer i kontraktens indhold, når der opstår behov herfor.
På den baggrund foreslås der i § 20 indsat en bestemmelse om, at den individuelle kontrakt skal følges op løbende og mindst hver tredje måned, sådan at den altid er aktuel i forhold til udlændingens situation, herunder kompetencer og mål.
I forbindelse med opfølgningen, der som hovedregel skal ske ved en samtale mellem den enkelte udlænding og kommunen, skal der ske en drøftelse af, i hvilket omfang både kommunalbestyrelsen og den pågældende udlænding har efterlevet kontrakten siden sidste opfølgning. Det skal drøftes, om det aftalte forløb er blevet fulgt, og om udbyttet af det hidtil fulgte forløb lever op til såvel kommunalbestyrelsens som udlændingens forventninger. På baggrund heraf skal det drøftes, om der skal ske ændringer i introduktionsprogrammets indhold, sammensætning og mål.
Forslaget er en udmøntning af aftalen om »Flere i arbejde« og skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser om et individuelt kontaktforløb i kapitel 7 i lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter der bl.a. skal afholdes individuelle samtaler med den ledige mindst hver tredje måned.
Kontraktens opfølgning skal endvidere kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om anvendelse af sanktioner over for en udlænding, hvis det vurderes, at udlændingen har misligholdt den individuelle kontrakt.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen kan nedsætte introduktionsydelsen til såvel udlændingen som dennes ægtefælle, hvis ægtefællen uden rimelig grund udebliver fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp.
For at fremhæve at integrationsindsatsen skal gøres mere erhvervsrettet, foreslås det endvidere, at integrationslovens § 17 ændres, sådan at introduktionsprogrammet for udlændinge, der tilbydes aktivering, skal have et omfang af gennemsnitligt 37 timer pr. uge inden for en måned. Introduktionsprogrammets omfang kommer dermed til at svare til en normal arbejdsuge. Det forudsættes, at 30 timer skal anvendes til programmets enkelte dele, mens syv timer kan anvendes til forberedelse i forbindelse med danskuddannelse eller opkvalificering.
Som en følge af lovforslag nr. L 158 til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., der blev fremsat for Folketinget den 29. januar 2003, foreslås integrationslovens § 21 om danskundervisningens formål og indhold ændret. Endvidere foreslås bestemmelsen i integrationslovens § 20 om kursus i samfundsforståelse ophævet, da undervisning i samfundsforhold m.v. kommer til at indgå som en del af den danskuddannelse, der tilbydes udlændinge omfattet af integrationsloven, jf. § 1, stk. 1, og de almindelige bemærkninger pkt. 4 samt bemærkningerne til § 3 i lovforslag nr. 158 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
2.1.8 Ændring af integrationslovens regler om udmelding af landstal i forbindelse med boligplacering af flygtninge og om fristen for indgåelse af aftaler om amtskvoter
Til brug for indgåelse af aftaler om henholdsvis amts- og kommunekvoter udsender Udlændingestyrelsen hvert år meddelelse om det antal flygtninge, som det påregnes, at der meddeles opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet), jf. integrationslovens § 6. Landstallet fastsættes på grundlag af Udlændingestyrelsens skøn over antallet af asylansøgere og udviklingen i sagsbehandlingen, herunder anerkendelsesgraden, og meddeles kommuneforeningerne, kommunalbestyrelserne i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt Kommunernes Landsforening.
Kommunernes Landsforening har over for integrationsministeriet udtrykt ønske om, at proceduren for Udlændingestyrelsens udmelding af landstal ændres, sådan at der kun udmeldes landstal for ét år ad gangen.
Erfaringen har vist, at det ikke er muligt med nogen stor grad af sikkerhed at forudsige, hvor mange flygtninge der vil blive meddelt opholdstilladelse i de sidste to år af den udmeldte treårige periode. Dette kan blandt andet tilskrives den vilkårlighed, som præger konflikters udbrud i verden og de deraf opståede flygtningestrømme. Der kan således være store udsving i det antal personer, der fra år til år bliver meddelt opholdstilladelse som flygtninge med den følge, at landstallet skal ændres og fordelingsproceduren gentages. Dette volder problemer for kommunerne i forhold til kommunernes planlægning og budgetlægning.
På den baggrund foreslås, at udmelding af landstallet kun sker for det kommende år i stedet for som nu for de kommende tre år.
Kvotesystemet bygger på frivillighedsprincippet, hvilket i praksis indebærer, at kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale fordelingen af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner. Hvis en aftale om amtskvoter ikke indgås inden den 1. juni, fastsættes amtskvoterne af Udlændingestyrelsen inden den 15. juni.
På baggrund af amtskvoten skal kommunalbestyrelserne efterfølgende søge at indgå aftaler om kommunekvoter. Hvis kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke har indgået en aftale inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen kvoten for hver kommune i amtet inden den 30. september.
Udlændingestyrelsens udmelding af landstallet skal ske senest den 1. april, men finder i praksis sted i marts måned. Kommuneforeningerne i hver amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner har på den måde mere end to måneder til at søge at aftale fordelingen af amtskvoterne. Denne frist har vist sig at være unødvendigt lang. Kommunernes Landsforening har på den baggrund udtrykt ønske om, at fristen for indgåelse af aftale om amtskvoter forkortes.
Det foreslås på den baggrund, at fristen for at give meddelelse om indgåelse af aftaler om amtskvoter til Udlændingestyrelsen fastsættes til den 1. maj i stedet for som nu den 1. juni, og at Udlændingestyrelsens frist for fastsættelse af amtskvoter, såfremt aftale herom ikke kan indgås, i konsekvens heraf ændres til den 15. maj.
Ændringen af fristen for indgåelse af frivillige amtskvoter betyder, at kommunalbestyrelserne inden for et amt får mulighed for at påbegynde forhandlingerne om indgåelse af aftale om kommunekvoter tidligere i forhold til de gældende regler. Da der ikke foretages en tilsvarende ændring af fristen for indgåelse af frivillige kommunekvoter, får kommunalbestyrelserne inden for et amt en ekstra måned med henblik på at indgå aftale om kommunekvoter.
Det foreslås endvidere, at der i integrationslovens § 6 indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen skal ændre landstallet, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres, skønnes at ville ændre sig med mere end 50 pct. i forhold til det af Udlændingestyrelsen til enhver tid fastsatte landstal. Formålet hermed er at undgå hyppige nye forhandlinger om indgåelse af nye aftaler om kvotefordeling for amter og kommuner og den deraf forøgede administrative byrde for kommunerne og staten. Sker der ændring i det forventede antal flygtninge, der skal boligplaceres, på mindre end 50 pct., foretager Udlændingestyrelsen en forholdsmæssig forøgelse eller reduktion af kvoterne.
2.1.9 Indsættelse af en bestemmelse om, hvilken kommunalbestyrelse der efter integrationsloven har ansvaret for udlændinge, der er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus
Erfaringerne med integrationslovens administration har vist, at mange kommuner er i tvivl om, hvilken kommunalbestyrelse der efter integrationsloven har ansvaret for integrationsindsatsen vedrørende en udlænding, såfremt udlændingen varetægtsfængsles eller indsættes til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter integrationsloven § 4, stk. 2-3, har eller får ansvaret for integrationsindsatsen vedrørende udlændingen.
Efter integrationsloven påhviler ansvaret for integrationsindsatsen kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil en flygtning er blevet visiteret af Udlændingestyrelsen, eller hvor en indvandrer (familiesammenført) bor eller opholder sig, jf. integrationslovens § 4, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår af integrationslovens § 10, stk. 1, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). Efter integrationslovens § 10, stk. 2, skal den ansvarlige kommunalbestyrelse registrere flygtninge, som af Udlændingestyrelsen visiteres til kommunen, i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Registreringen foretages efter § 10, stk. 3, med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4, stk. 2 og 3, og skal efter § 10, stk. 5, foretages uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i § 10, stk. 3, nævnte dato.
Ansvaret for familiesammenførte påhviler efter integrationslovens § 4, stk. 3, kommunalbestyrelsen fra tidspunktet for den pågældendes registrering i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet kommunen eller, hvis ansøgning om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse.
Tager udlændingen ophold eller bopæl i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogrammet og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler herom i integrationsloven til kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. integrationslovens § 4, stk. 4, 2. pkt.
Det følger af § 15, stk. 1, i lov nr. 426 af 31. maj 2000 om Det Centrale Personregister, at det ikke i sig selv medfører nogen ændring af en persons bopælsregistrering, at vedkommende indsættes eller anbringes i en af kriminalforsorgens institutioner fra sin hidtidige bolig her i landet, men at anbringelsen registreres i CPR, indtil den ophører.
Efter de gældende regler påhviler ansvaret for en udlænding, der bliver varetægtsfængslet eller indsat til afsoning efter tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende og udlændingens CPR-registrering, således kommunalbestyrelsen i den kommune, som også før fængslingen var ansvarlig for den pågældende, uanset om udlændingen opholder sig i en anden kommune under varetægtsfængslingen eller afsoningen.
Det foreslås, at der som § 4, stk. 5, i integrationsloven indsættes en bestemmelse der præciserer, at ansvaret efter integrationsloven for udlændinge der varetægtsfængsles eller indsættes til afsoning i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er ansvarlig for den pågældende udlænding efter § 4, stk. 2 eller 3, påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, som også før varetægtsfængslingen eller indsættelsen til afsoning var ansvarlig for den pågældende.
Baggrunden herfor er hensynet til på trods af den afbrydelse af kortere eller længere varighed der sker som følge af varetægtsfængslingen eller indsættelsen til afsoning så vidt muligt at bevare kontinuiteten og sammenhængen i den pågældende udlændings integrationsforløb.
Det følger af § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2002 om folkeregistrering, at en person, som indsættes eller anbringes i en af kriminalforsorgens institutioner uden umiddelbar forudgående registrering her i landet, skal registreres uden fast bopæl i den kommune, hvor institutionen ligger, indtil der erhverves en bolig.
For så vidt angår flygtninge vil der kunne være situationer, hvor de pågældende varetægtsfængsles eller indsættes til afsoning inden tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for de pågældende og for tidspunktet for CPR-registrering.
I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til flygtninge træffer Udlændingestyrelsen som beskrevet ovenfor afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, hvorefter den ansvarlige kommunalbestyrelse skal registrere flygtningen i CPR-registret, uanset om den pågældende rent faktisk tager ophold i kommunen, jf. § 10, stk. 2 og 5. Dette gælder således, uanset om flygtningen på tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvortil den pågældende er visiteret.
En tilsvarende situation vil kunne opstå for familiesammenførte. Familiesammenførte skal selv sørge for at lade sig CPR-registrere som tilflyttet landet i den kommune, hvor de tager bopæl eller ophold efter de almindelige regler herom i CPR-lovgivningen. Registrering i CPR-registret vil således i sådanne tilfælde skulle følge de almindelige regler i CPR-lovgivningen, herunder § 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 152 af 26. februar 2002 om folkeregistrering.
En kommunalbestyrelse kan altid vælge at overtage ansvaret for integrationsindsatsen vedrørende en udlænding, ligesom den i visse situationer kan være forpligtet til dette. Integrationsloven indeholder i §§ 18 og 32 nærmere regler om, hvornår en kommunalbestyrelse skal overtage ansvaret for en udlændings introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse.
Udlændinge, som er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning, kan af naturlige årsager ikke deltage i introduktionsprogrammet. De modtager derfor også en særlig ydelse efter integrationslovens § 27, stk. 2, der ikke som den almindelige introduktionsydelse er betinget af, at den pågældende tilbydes et introduktionsprogram.
Løslades den pågældende inden udløbet af den treårige integrationsperiode, vil den pågældende som udgangspunkt atter skulle tage ophold i ansvarskommunen og genoptage sit introduktionsprogram dér, med mindre den pågældende ikke ønsker dette, og kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen i stedet ønsker at bosætte sig, i medfør af integrationslovens § 18 vælger at overtage ansvaret for den pågældendes introduktionsprogram eller er forpligtet hertil.
Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt fastslås i loven, at de pågældende kommunalbestyrelser med udlændingens samtykke kan aftale, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den institution under kriminalforsorgen, hvor udlændingen er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning, er beliggende, overtager integrationsansvaret for udlændingen. Indgåelse af en sådan aftale vil især kunne være relevant i situationer, hvor udlændingen ikke har tilknytning til den ansvarlige kommune i form af ægtefælle/samlever og/eller børn, og hvor udlændingen har opgivet sin bopæl i kommunen. Er der ikke en særlig tilknytning til ansvarskommunen, kan det især være relevant i situationer, hvor udlændingen kun kortvarigt har opholdt sig i ansvarskommunen, hvorfor der endnu ikke er udarbejdet en individuel kontrakt, eller hvor introduktionsforløbet har været af kortere varighed, og hvor fængslingen er af længere varighed. Det kan endvidere være relevant i situationer, hvor udlændingens fængsling er af så lang en varighed, at den strækker sig ud over udløbet af den treårige integrationsperiode.
2.1.10 Mulighed for, at afgørelse om visitering af uledsagede mindreårige asylansøgere i særlige tilfælde kan træffes efter meddelelse af opholdstilladelse
Når Udlændingestyrelsen meddeler opholdstilladelse til en flygtning, træffer styrelsen efter integrationslovens § 10, stk. 1, i forbindelse hermed afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). Dette gælder også i forhold til mindreårige uledsagede asylansøgere, der meddeles opholdstilladelse.
Efter boligplaceringsbekendtgørelsens § 12, stk. 1, skal der samtidig med Udlændingestyrelsens meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffes afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl.
Udlændingestyrelsen anmoder altid om Dansk Røde Kors’ bemærkninger, inden der træffes afgørelse om visitering af mindreårige uledsagede asylansøgere til en bestemt kommune. Dansk Røde Kors fremkommer i den forbindelse inden for ti dage med oplysninger om eventuel familie i Danmark, mulige indkvarteringsformer, nødvendig hjælp til barnet m.v., hvorefter Udlændingestyrelsen træffer afgørelse.
Hovedparten af de uledsagede mindreårige asylansøgere i Danmark er mellem 15 og 17 år. I forbindelse med visiteringen af børn i denne aldersgruppe til en kommune vurderes det ofte, at barnet kan tage vare på sig selv med begrænset støtte fra en voksen. I så fald vil barnet blive visiteret til en kommune, hvor den pågældende f.eks. har slægtninge, og hvor den pågældende anvises egen bolig.
Hvis en mindreårig uledsaget asylansøger har familie i Danmark, som den pågældende har kontakt til og eventuelt boet eller været i pleje hos i præasylfasen, skal det endvidere forud for afgørelsen om visitering undersøges, om fortsat ophold hos familien kan godkendes af kommunen.
En del af de uledsagede mindreårige asylansøgere har behov for tilbud om særlige boligformer med megen voksenstøtte. Det vil oftest dreje sig om børn uden familie eller slægtninge i Danmark. Disse børn visiteres så vidt muligt til kommuner, hvor der er oprettet såkaldte børnehuse, hvor de kan opholde sig hele døgnet sammen med andre børn i en tilsvarende situation.
Er der ikke plads i børnehusene, visiteres barnet til en kommune, som herefter skal anvende de tilbud, som eksisterer i den pågældende kommune, herunder eksempelvis familiepleje hos slægtninge eller en dansk familie. Enkelte kommuner har etableret særlige opholdssteder for uledsagede mindreårige asylansøgere, der er meddelt opholdstilladelse, og som visiteres til den pågældende kommune. Det kan for eksempel være efterskoler eller ungdomskollektiver.
Af bemærkningerne til lovforslag nr. L 23 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere), jf. Lovtidende 2002-2003, s. 340 og tillæg A, s. 396 og 425, fremgår det, at Integrationsministeriet har til hensigt at ændre reglerne om boligplacering, sådan at afgørelsen om visitering af en uledsaget mindreårig asylansøger fremover ikke nødvendigvis skal træffes samtidig med meddelelse af opholdstilladelse, men dog snarest muligt herefter.
På denne baggrund foreslås det, at der som § 10, stk. 2, i integrationsloven indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om visitering af en mindreårig uledsaget asylansøger efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse i situationer, hvor Udlændingestyrelsen finder det påkrævet at inddrage barnet i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest to uger efter meddelelse af opholdstilladelsen.
Udgangspunktet er stadig, at afgørelsen om visitering for mindreårige uledsagede asylansøgere skal træffes samtidig med meddelelse af opholdstilladelse. Skønner Udlændingestyrelsen imidlertid, at der i det konkrete tilfælde er særlige forhold, som skal afklares, før afgørelsen om visitering træffes, skal Udlændingestyrelsen meddele opholdstilladelse, hvorefter styrelsen har to uger til i samarbejde med Dansk Røde Kors og den mindreårige uledsagede asylansøger at foretage den nødvendige afklaring og indhente supplerende oplysninger, før afgørelsen om visitering træffes. Sådanne særlige forhold kan eksempelvis være situationer, hvor mindreårige uledsagede asylansøgere har behov for behandling, herunder brug for placering i den kommune, hvor behandlingen kan modtages, eller, hvor der er tale om mindreårige uledsagede asylansøgere, som skal anbringes på et børnehjem.
Udlændingestyrelsens beslutning om ikke at træffe afgørelse om visitering i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til mindreårige uledsagede asylansøgere skal således bero på en konkret vurdering af, hvorvidt afgørelsen om visitering unødigt vil udskyde meddelelse af opholdstilladelse.
2.2 Ændring af udlændingeloven
2.2.1 Mulighed for, at velintegrerede udlændinge skal kunne få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end det ellers er muligt m.v.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste syv år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7-9 e.
Der kan dog ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst to års fængsel for alvorlig kriminalitet, herunder f.eks. drab, voldtægt, grov vold, menneskesmugling og narkotikakriminalitet, jf. udlændingelovens § 11, stk. 5.
Er udlændingen idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf for anden kriminalitet, kan udlændingen medmindre særlige grunde taler derfor ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før udløbet af de i udlændingelovens § 11 a fastsatte karensperioder, jf. udlændingelovens § 11, stk. 6.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere medmindre særlige grunde taler derimod betinget af, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, at udlændingen har bestået en godkendt danskprøve, og at udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7.
I regeringens integrationsudspil af 5. marts 2002 »På vej mod en ny integrationspolitik« foreslås det, at udlændinge, der har gjort en vellykket indsats for at blive integreret i det danske samfund, således at de pågældende blandt andet er selvforsørgende, skal kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse på et tidligere tidspunkt end ellers.
Det er i den forbindelse anført, at mange nye borgere yder en stor og vellykket indsats for at skabe sig en ny tilværelse i Danmark. De vil gerne integreres i det danske samfund, og de arbejder hårdt på det de tilegner sig det danske sprog, får et arbejde og bliver selvforsørgende. En sådan indsats skal belønnes og fremmes. Det er derfor vigtigt, at udlændingelovgivningen indeholder incitamenter for nyankomne udlændinge til at tage arbejde og i øvrigt blive hurtigt integreret.
Lovforslaget indebærer på den baggrund, at en udlænding, som i de sidste tre år har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette, og som i de sidste tre år ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, hvis den pågældende har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Lovforslaget indebærer endvidere, at den tidsmæssige betingelse om fem års lovligt ophold her i landet ikke kræves opfyldt, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Der vil i sådanne situationer kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold her i landet, såfremt den pågældende udlænding opfylder de foreslåede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold nemlig at udlændingen i de sidste tre år har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette, at udlændingen i de sidste tre år ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Udlændinge, der er idømt ubetinget straf af mindst to års fængsel for alvorlig kriminalitet, vil som i dag ikke kunne opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. ovenfor om den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 5.
Herudover skal udlændingen medmindre særlige grunde taler derimod opfylde de ovenfor beskrevne supplerende betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 6 og 7, for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års eller i ganske særlige situationer tre års lovligt ophold her i landet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2.
Som anført ovenfor er det medmindre særlige grunde taler derimod en betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 1.
Bestemmelsens ordlyd indebærer, at en udlænding, der ikke har gennemført introduktionsprogrammet, og som ikke tilbydes et andet forløb, der kan sidestilles hermed, ikke kan opfylde betingelsen, uanset om den pågældende selv arrangerer og gennemfører et forløb, der giver samme resultat som et gennemført introduktionsprogram. Bestemmelsens ordlyd indebærer endvidere, at en udlænding, der bevidst fravælger introduktionsprogrammet og andre tilbud fra kommunen for i stedet selv at arrangere og gennemføre et forløb, der giver samme resultat som et gennemført introduktionsprogram, ikke kan opfylde betingelsen.
Den pågældendes mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse afhænger således af, at det selvstændigt arrangerede og gennemførte forløb betragtes som en særlig grund, der taler imod at betinge meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse af, at et tilbudt introduktionsprogram eller et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, gennemføres. Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse vil altså ske under henvisning til dispensationsmuligheden i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 1.
Et sådant resultat stemmer ikke overens med regeringens ønsker om også i integrationsfasen at fremme det selvstændige initiativ.
Lovforslaget indebærer på den baggrund, at også forløb, der ikke er tilbudt af kommunen, men som den pågældende udlænding selvstændigt arrangerer og gennemfører, anses for at opfylde betingelsen i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Formålet med lovforslaget er at gøre integrationen af nyankomne udlændinge mere effektiv og målrettet.
Med den del af lovforslaget, som udmønter aftalen om »Flere i arbejde«, får kommunerne nogle nye redskaber, som i højere grad er rettet mod beskæftigelse end tidligere. Endvidere indeholder forslaget en finansieringsomlægning, som skal give kommunerne øget incitament til at indgå aktivt i integrationsprocessen. Tiltagene i nærværende lovforslag set i sammenhæng med forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 158), hvor bl.a. undervisningen fremover rammestyres via takstbetaling til udbyderne pr. modul, forventes at betyde en mere effektiv og målrettet integration.
Lovforslaget forventes samlet set at være udgiftsneutralt.
Differentiering af programtilskuddene og nedsættelse af grundtilskuddet indebærer en besparelse, mens udmøntningen af aftalen om »Flere i arbejde« samt aktive tilbud til selvforsørgende udlændinge indebærer en merudgift.
3.1. Udmøntning af aftalen om »Flere i arbejde«
Med aftalen om »Flere i arbejde« udvides tilbud om vejledning og opkvalificering efter § 23 til også at indeholde muligheden for, at kommunerne kan give tilbud om ordinær uddannelse som en del af et opkvalificerende forløb til ledige udlændinge under integrationsloven.
Efter lovforslaget ydes der ikke programtilskud til kommunerne i den periode, en udlænding deltager i tilbud om ordinær uddannelse. Dette skyldes, at udgiften til ordinær uddannelse afholdes af staten. Integrationsministeriet skønner på denne baggrund, at kommunernes mulighed for at give tilbud om ordinær uddannelse samlet set vil være udgiftsneutral.
Med henblik på at støtte ordinær ansættelse foreslås der en udvidelse af muligheden for frikøb af samt køb af uddannelse til en mentor i forbindelse med alle typer tilbud og i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Kommunernes udgifter til mentorordningen finansieres gennem programtilskuddet efter § 45, stk. 7, og § 45, stk. 16. Integrationsministeriet skønner, at udvidelsen af mentorordningen vil medføre en samlet merudgift på 2,3 mio. kr. i 2004, 1,9 mio. kr. i 2005, 1,6 mio. kr. i 2006 og 1,5 mio. kr. i 2007.
Med lovforslaget udvides målgruppen for tilskud til hjælpemidler efter § 34 til også at gælde i forbindelse med ansættelse uden løntilskud. Det skønnes, at denne udvidelse vil medføre en samlet merudgift på 3,4 mio. kr. i 2004, 2,8 mio. kr. i 2005, 2,4 mio. kr. i 2006 og 2,3 mio. kr. i 2007.
Samlet skønnes ændringerne i integrationsloven som følge af aftalen om »Flere i arbejde« at medføre en merudgift for staten på 5,7 mio. kr. i 2004, 4,7 mio. kr. i 2005, 4,1 mio. kr. i 2006 og 3,7 mio. kr. i 2007 på Integrationsministeriets område.
3.2. Differentiering af programtilskud
Med henblik på at målrette aktiveringen mod arbejdsmarkedet indebærer lovforslaget, at fra og med det andet år i den treårige introduktionsperiode differentieres programtilskuddene til finansiering af danskundervisning og aktive tilbud. Fra det andet år yder staten et beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for udlændinge, som deltager i virksomhedsbaserede tilbud efter forslag til integrationslovens §§ 23 a og b. Tilbud for denne persongruppe kan i mindre omfang bestå af opkvalificering og uddannelse efter forslag til integrationslovens § 23 c, men skal overvejende bestå af virksomhedsbaserede tilbud.
Staten yder et uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for udlændinge, som deltager i opkvalificering og uddannelse efter forslag til integrationslovens § 23 c. Tilskuddet ydes således for den gruppe af udlændinge, som overvejende deltager i opkvalificering og uddannelse.
Det skønnes, at denne del af forslaget indebærer en mindre besparelse for den del af udlændingene, som deltager i øvrige tilbud, som ikke overvejende er virksomhedsbaserede. I lyset af de incitamentsskabende effekter i nærværende lovforslag må denne besparelse dog forventes at være yderst begrænset.
3.3. Tilbud om virksomhedsbaseret aktivering for udlændinge, som er selvforsørgende og nedsættelse af grundtilskuddet
Med forslaget får kommunerne mulighed for at tilbyde udlændinge, som er selvforsørgende eller forsørges af andre, virksomhedsbaserede tilbud. Det betyder bl.a., at familiesammenførte udlændinge, som forsørges af ægtefællen, kan gives aktive tilbud. Hvis kommunerne giver tilbud til denne gruppe, yder staten et tilskud på 6.500 kr. pr. måned. Der kan dog maksimalt ydes tilskud i ni måneder.
Til finansiering af virksomhedsbaserede tilbud til udlændinge, som er selvforsørgende eller forsørges af andre, nedsættes grundtilskuddet med 300 kr. pr. måned. Hermed flyttes statens tilskud fra en passiv til en aktiv indsats.
Nedsættelsen af grundtilskuddet forventes isoleret set at indebære en besparelse på 96,4 mio. kr. i 2004, 86,1 mio. kr. i 2005, 78,1 mio. kr. i hvert af årene 2006 og 2007, som anvendes til at finansiere tilbud til udlændinge, som forsørger sig selv eller forsørges af andre.
3.4. Resultattilskud
Med henblik på at belønne kommuner, som gør en effektiv og målrettet indsats for at få integreret udlændinge omfattet af integrationsloven foreslås det, at staten yder resultattilskud, når visse af målene i den individuelle kontrakt er nået. Således yder staten et resultattilskud på 20.000 kr., når den enkelte udlænding har bestået danskprøven på sit niveau. Derudover yder staten et tilskud på 30.000 kr. for hver udlænding, som kommer i ordinær beskæftigelse eller påbegynder en uddannelse. Det er en betingelse for, at tilskuddet kan komme til udbetaling, at beskæftigelsen eller den påbegyndte uddannelse har en sammenhængende periode på mindst seks måneder.
Med henblik på at lette overgangen fra det treårige aftrapningstilskud til resultattilskuddene foreslås det, at staten yder et tilskud på 2.000 kr. pr. måned i 2004 for hver udlænding, der har afsluttet introduktionsperioden enten før 2004 eller i løbet af 2004, og som ville være omfattet af de nuværende regler om aftrapningstilskud. Overgangsordningen har kun virkning for 2004.
Da udgifterne til resultattilskud samt overgangsordningen modregnes i den kommunale budgetgaranti, er ordningerne udgiftsneutrale for staten.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som ændringerne af løntilskudsordningerne og tilskud til hjælpemidler vurderes at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft.
5. Miljømæssige konsekvenser af lovforslaget
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indebærer en mere individuel og målrettet indsats til gavn for den enkelte. Tilmelding af arbejdsmarkedsparate udlændinge til Job- og CV-banken forventes at synliggøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og dermed øge den enkeltes jobmuligheder.
7. Forholdet til EU-retten
Med henblik på at sikre overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler vil de foreslåede regler om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere og om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud, blive anmeldt til Europa-Kommissionen, før ordningerne iværksættes. På den baggrund fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration tidspunktet for ikrafttræden af disse ordninger.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Lovforslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Statsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen i Danmark, Amnesty International, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, De Etniske Minoriteters Landsorganisation, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet, Foreningen af Ledere ved Sprogcentre, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Foreningen af Statsamtsjurister, Frederiksberg Kommune, HK/Kommunal, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter og Rådet for Socialt Udsatte.
9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Samlet set forventes lovforslaget af være udgiftsneutralt. Nedsættelsen af grundtilskuddet forventes at medføre en mindreudgift for staten, som anvendes til finansiering af merudgifter som følge af udmøntningen af flere i arbejde samt til finansiering af virksomhedsbaserede tilbud til udlændinge, som ikke modtager introduktionsydelse.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som ændringerne af løntilskudsordningerne og tilskud til hjælpemidler vurderes at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget indebærer en mere individuel og målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ingen
Forholdet til EU-retten Med henblik på at sikre overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler vil de foreslåede regler om virksomhedspraktik og ansættelse uden løntilskud hos private arbejdsgivere og om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud, blive anmeldt til Europa-Kommissionen, før ordningerne iværksættes. På den baggrund fastsætter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration tidspunktet for ikrafttræden af disse ordninger.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter integrationslovens § 1 er lovens formål gennem en integrationsindsats at bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i alle aspekter af samfundslivet, at bidrage til at de hurtigt bliver selvforsørgende, og at bibringe dem en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer.
Bestemmelsen foreslås ændret, således at det understreges, at nyankomne udlændinge er mennesker, som er i besiddelse af evner og ressourcer, der skal udnyttes, således at de bliver deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Formålsbestemmelsen foreslås endvidere ændret således, at det tydeligt fremgår, at det vigtigste middel til, at nyankomne udlændinge bliver deltagende og ydende medborgere er, at de hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. Endelig foreslås det, at det af bestemmelsen kommer til at fremgå, at loven endvidere har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.v. kan bidrage til integrationsindsatsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1.
Til nr. 2
Der er tale om en teknisk ændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 3.
Til nr. 3
Efter de nuværende regler påhviler ansvaret for udlændinge, som er varetægtsfængslede eller indsat til afsoning i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune, end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter integrationslovens § 4 har ansvaret for den pågældende, fortsat kommunalbestyrelsen i den kommune, som også før varetægtsfængslingen var eller ville blive ansvarlig for den pågældende udlænding.
Erfaringerne med integrationslovens administration har vist, at mange kommuner er i tvivl om, hvilken kommunalbestyrelse der er den ansvarlige efter integrationsloven, såfremt en udlænding varetægtsfængsles eller indsættes til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter integrationsloven var den ansvarlige for udlændingen før varetægtsfængslingen eller afsoningen.
På den baggrund foreslås det, at der som § 4, stk. 5, i integrationsloven indsættes en bestemmelse om, at ansvaret efter integrationsloven for udlændinge, der varetægtsfængsles eller indsættes til afsoning i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter § 4, stk. 2 eller 3, påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter § 4, stk. 2 eller 3.
Det foreslås endvidere, at det i § 4, stk. 5, præciseres, at de pågældende kommunalbestyrelser i det konkrete tilfælde kan aftale, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den institution under kriminalforsorgen, hvor udlændingen er varetægtsfængslet eller indsat til afsoning, er beliggende, overtager integrationsansvaret for udlændingen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.9.
Til nr. 4
Efter de nuværende regler har en kommunalbestyrelse mulighed for at behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter integrationsloven.
Det foreslås imidlertid, at det af integrationslovens § 4 a udtrykkeligt kommer til at fremgå, at en kommunalbestyrelse har mulighed for at behandle sådanne sager.
Kommunalbestyrelsens behandling af sager om hjælp til enkeltpersoner efter integrationsloven følger de almindelige kommunalretlige regler.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.
Til nr. 5 og 6
Efter integrationslovens § 6, 1. pkt., udmelder Udlændingestyrelsen hvert år senest den 1. april det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet).
Erfaringen har vist, at det er vanskeligt med nogen stor grad af sikkerhed at forudsige, hvor mange flygtninge der vil blive meddelt opholdstilladelse i de sidste to år af den treårige periode for udmelding af landstal. Kommunernes Landsforening har endvidere over for integrationsministeriet udtrykt ønske om, at proceduren for Udlændingestyrelsens udmelding af landstal ændres, sådan at der kun udmeldes landstal for ét år ad gangen.
Det foreslås på den baggrund, at § 6, 1. pkt., ændres, således at Udlændingestyrelsens meddelelse om landstallet fra og med 2004 kun skal angive det antal af flygtninge, som styrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i det kommende år.
Efter integrationslovens § 6, 2. pkt., kan Udlændingestyrelsen ændre landstallet, hvis forholdene gør det nødvendigt.
For at skabe mere klare retningslinier for, hvornår Udlændingestyrelsen skal ændre landstallet, og for at undgå hyppige nye forhandlinger om indgåelse af nye aftaler om kvotefordeling for amter og kommuner og den deraf øgede administrative byrde for kommunerne og staten foreslås det endvidere, at der som § 6, 3. pkt., indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsen skal ændre landstallet, hvis ændringen i det antal flygtninge, der forventes boligplaceret i det pågældende år, overstiger 50 pct. Sker der ændring i det forventede antal flygtninge, der skal boligplaceres, på mindre end 50 pct., foretager Udlændingestyrelsen en forholdsmæssig forøgelse eller reduktion af de allerede aftalte eller fastsatte kvoter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.
Til nr. 7-9
Efter integrationslovens § 7, stk. 1, skal kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner give meddelelse om indgåelse af aftale om amtskvoter til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år. Hvis en sådan aftale ikke meddeles Udlændingestyrelsen inden dette tidspunkt, skal styrelsen fastsætte amtskvoterne inden den 15. juni i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3.
Denne frist har i forhold til tidspunktet for Udlændingestyrelsens udmelding af landstallet vist sig at være unødig lang, hvorfor Kommunernes Landsforening har udtrykt ønske om, at fristen for indgåelse af amtskvoter forkortes med henblik på, at kommunalbestyrelserne inden for et amt får længere frist med henblik på indgåelse af aftale om kommunekvoter efter integrationslovens § 8, stk. 1.
På den baggrund foreslås det, at fristen i integrationslovens § 7, stk. 1, 2. pkt. og § 7, stk. 3, for meddelelse om indgåelse af aftale om amtskvoter ændres til den 1. maj, og at fristen for Udlændingestyrelsens fastsættelse af amtskvoter, hvis aftale herom ikke indgås, ændres til den 15. maj.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.8.
Til nr. 10-13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslaget § 1, nr. 5.
Til nr. 14 og 16-20
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 15
Efter integrationslovens § 10, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering).
Det foreslås, at der som § 10, stk. 2, indsættes en bestemmelse om, at Udlændingestyrelsens afgørelser om visitering af mindreårige uledsagede asylansøgere til en kommune fremover ikke nødvendigvis skal træffes samtidig med meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, hvis det er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelse om visitering skal dog træffes senest to uger efter meddelelsen af opholdstilladelse.
Det vil sikre, at tidspunktet for afgørelsen om meddelelse af opholdstilladelse ikke udskydes unødigt alene med henblik på at afvente afgørelsen om visitering af barnet til en kommune, ligesom Udlændingestyrelsen i forbindelse med afgørelsen om visitering i tilfælde, hvor særlige hensyn til barnet taler for det, får mulighed for at indhente supplerende oplysninger til brug for denne afgørelse.
Visiteringen af mindreårige uledsagede asylansøgere til en kommune vil i øvrigt finde sted efter samme retningslinjer som nu.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.10.
Til nr. 21 og 22
Efter den nuværende formulering af integrationsloven fremgår det ikke eksplicit, hvilke tilbud en udlænding skal have som led i introduktionsprogrammet, eller at udlændinge, der får tilbudt et introduktionsprogram, har pligt til at følge det aktivt.
Det foreslås derfor, at det i § 16, stk. 2, præciseres, hvilke tilbud udlændinge skal have som led i introduktionsprogrammet alt efter, om de modtager introduktionsydelse eller ej, herunder at kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5, og bemærkningerne til § 1, nr. 34.
Den nuværende bestemmelse i § 16, stk. 2, 2. pkt. bevares og flyttes til § 16, stk. 3, 2. pkt.
Det foreslås endvidere, at der i integrationsloven indsættes en ny § 16, stk. 3 , hvor af det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at udlændinge har pligt til at deltage aktivt i introduktionsprogrammets enkelte dele.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.1. og 2.1.7.
Til nr. 23
Det foreslås, at det i § 16, stk. 4, præciseres, at introduktionsprogrammet højst har en varighed af tre år.
Der er ikke tale om en ændring i forhold til den hidtidige retstilstand, men alene om en præcisering af, at introduktionsprogrammet kun skal tilbydes, så længe de mål, der er opstillet i den individuelle kontrakt, ikke er opfyldt. Mister en udlænding eksempelvis sit arbejde inden for den treårige introduktionsperiode, vil introduktionsprogrammet, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, atter skulle genoptages, for så vidt angår de mål, der ikke på dette tidspunkt er opfyldt, herunder målet om selvforsørgelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.
Til nr. 24 og 27
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 22.
Til nr. 25
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglerne om fleksjob foreslås fastsat i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 26
Det foreslås, at integrationslovens § 17 ændres, således at introduktionsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud i medfør af den foreslåede § 23, herunder udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal have et omfang af gennemsnitligt 37 timer pr. uge inden for en måned.
Det forudsættes, at 30 timer skal anvendes til programmets enkelte dele, mens de syv timer kan anvendes i forbindelse med forberedelse i forbindelse med danskuddannelse eller opkvalificering. Hvis en udlænding ikke tilbydes danskundervisning eller opkvalificering, skal kommunalbestyrelsen således give tilbud efter § 23, der har et omfang af gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge inden for en måned.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.
Til nr. 28
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af den individuelle kontrakt skal foretage en samlet vurdering af udlændingens situation og behov, herunder om den pågældende alene har ledighed som problem og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Vurderingen skal foretages med afsæt i udlændingens aktuelle situation med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I den forbindelse kan udlændingens behov på længere sigt inddrages.
Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen tillige skal foretage en vurdering af, om udlændingen skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Der henvises til bemærkningerne til nr. 51.
Til nr. 29
Bestemmelsen beskriver den individuelle kontrakts indhold. I forhold til den gældende § 19, stk. 3 , indsættes som pkt. 2 en præcisering af kontraktens indhold. Det skal fremgå klart af kontrakten, i hvilket omfang udlændingen skal tilbydes henholdsvis danskuddannelse og tilbud efter den foreslåede § 23, ligesom den tidsmæssige fordeling mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal fremgå. Med denne præcisering af kontraktens indhold fastholdes såvel kommunalbestyrelsens som udlændingens rettigheder og pligter i forhold til kontrakten.
Til nr. 30
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 32.
Til nr. 31 og 32
Integrationslovens § 20 om kursus i samfundsforståelse foreslås ophævet.
Af forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 158) fremsat for Folketinget den 29. januar 2003 fremgår det, at danskuddannelse fremover vil komme til at indeholde undervisning i de områder, som før var indeholdt i kursus i samfundsforståelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.
Ved den nye bestemmelse i § 20 præciseres det, at der skal ske en løbende opfølgning på den individuelle kontrakt mindst hver tredje måned, og at opfølgningen som udgangspunkt skal ske ved personligt fremmøde, medmindre udlændingen deltager i danskuddannelse eller tilbud efter § 23. I givet fald kan samtalen, hvis det er hensigtsmæssigt, ske telefonisk, digitalt eller på anden måde.
Ved opfølgningen hver tredje måned foretager kommunalbestyrelsen samtidig en vurdering af, om den pågældende fortsat er berettiget til hjælp.
Det er alene kommunalbestyrelser, der i samarbejde med udlændingen kan udarbejde kontrakten samt foretage den løbende opfølgning, idet den vurdering, der indgår i forbindelse med udarbejdelse og revision af kontrakten, bl.a. indeholder en vurdering af berettigelsen til hjælp samt afgørelse om eventuelle sanktioner, hvilket er myndighedsopgaver. Andre aktører kan som hidtil inddrages i forhold til afgivelse af tilbud.
For grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt. Det kan eksempelvis efter omstændighederne være tilfældet for torturofre eller stærkt traumatiserede flygtninge, der modtager behandling på rehabiliteringscentre. I disse tilfælde kan kommunalbestyrelsen f.eks. vælge for en periode at have kontakt med rehabiliteringscenteret frem for med udlændingen.
Til nr. 33-39
Integrationslovens § 21 indeholder regler om danskundervisning som en del af introduktionsprogrammet.
De foreslåede ændringer i integrationslovens § 21 er en følge af forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (L 158) fremsat for Folketinget den 29. januar 2003. Formålet med og indholdet af danskuddannelse fremgår således af denne lov, ligesom lovforslaget indeholder regler for udstedelse af bevis for aktiv deltagelse i danskuddannelsen.
Det foreslås endvidere, at terminologien i §§ 21 og 22 ændres som konsekvens af lovforslag nr. L 158 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Med titlen på dette lovforslag signaleres, at det offentlige tilbud til udlændinge om bl.a. undervisning i dansk sprog udgør et sammenhængende, kompetencegivende uddannelsestilbud, hvis afslutning markeres med en centralt stillet prøve. På den baggrund ændres »danskundervisning« til »danskuddannelse« og »danskundervisningsforløb« til »uddannelsesforløb«.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.7.
Til nr. 40
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at der fremover gives tilbud efter §§ 23 a-d, jf. lovforslagets § 1, nr. 41 og 42.
Til nr. 41
I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, hvilke tilbud der kan gives efter loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.3 vedrørende de tre former for tilbud samt til bemærkningerne til nr. 42 for så vidt angår de enkelte tilbud.
De enkelte tilbud skaber rammerne for, at der kan iværksættes forløb som forudsat i regeringens aftale den 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter (fire-partsaftalen). Fire-partsaftalen hviler på en forståelse af, at der er et tæt samarbejde mellem udlændingen, myndigheden, arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten eller, hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant. Bestemmelsen i den foreslåede § 23 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 42, der henviser til §§ 48-50 i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende forholdet til virksomhedens ansatte m.v., skal forstås under hensyntagen hertil, jf. nærmere herom nedenfor til nr. 42.
I fire-partsaftalen forudsættes det endvidere, at samarbejdet på integrationsområdet mellem kommunerne og arbejdsmarkedets parter styrkes via de sociale koordinationsudvalg.
Den foreslåede stk. 2, svarer til § 22, stk. 3, i lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås således, at der skal tages hensyn til den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der skal således tages højde for de individuelle forhold, der gør sig gældende for den enkelte person. Det foreslås samtidig, at tilbud kan gives hver for sig eller i kombination.
Stk. 3 svarer til den gældende bestemmelse i integrationslovens § 23, stk. 8.
Efter stk. 4 kan kommunalbestyrelsen give tilbud til en udlænding omfattet af integrationsloven, der ikke modtager introduktionsydelse. Inden der gives tilbud, er det af væsentlig betydning, at kommunalbestyrelsen søger at afdække seriøsiteten og realiteten i udlændingens ønske om komme i beskæftigelse, herunder ved at oplyse udlændingen om konsekvenserne af at afbryde et sådant forløb, efter at det er påbegyndt.
Udebliver en udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, i væsentligt omfang og uden gyldig grund fra det tilbudte forløb eller afviser eller afbryder den pågældende forløbet, skal det tilbudte forløb ophøre. Da det tilbudte forløb er en del af introduktionsprogrammet, kan udeblivelse i større omfang eller afvisning eller afbrydelse af tilbuddet endvidere få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 5 svarer til den hidtidige bestemmelse i integrationslovens § 23, stk. 9, hvorefter ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om indholdet af tilbud.
Efter § 113 i lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er en betingelse for erstatning, at skaden ikke dækkes af anden forsikring. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen betaler erstatning ved skade, som en udlænding forvolder på virksomhedens ejendele under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik.
Det foreslås, at udlændinge, der modtager tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, omfattes heraf.
Til nr. 42
23 a
Der er tale om et nyt tilbud i beskæftigelsesindsatsen, der erstatter de hidtidige tilbud om uddannelse og vejledning i integrationslovens § 23, stk. 2, nr. 1, 3, 5 og 6.
Sigtet med dette tilbud er, at det skal forbedre udlændinges muligheder for at få varig beskæftigelse. Se hertil de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrørende varigheden af perioder af praktik svarer til den hidtidige bestemmelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats § 155. Det foreslås således, at der indføres samme mulighed for at deltage i uddannelsespraktik for udlændinge, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet, som for ledige der omfattes af § 32, stk. 3, i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsespolitik.
Den foreslåede § 23 a, stk. 4, har til formål at sikre, at produktion og afsætning af produkter ikke er konkurrenceforvridende. Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 33 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det overordnede princip i § 23, stk. 3, om, at tilbud gives med henblik på at bringe udlændingen så hurtigt som muligt i beskæftigelse, betyder, at det er en forudsætning for at give længerevarende tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke er rimelig udsigt til, at udlændingen opnår ordinær ustøttet beskæftigelse i tilbudsperioden.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 25, stk. 7, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 52, om udlændinges rådighed under tilbud om uddannelse.
Som hovedregel er en udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte, ikke berettiget til at modtage introduktionsydelse, jf. den gældende bestemmelse i integrationslovens § 25, stk. 8.
Med § 23 a, stk. 6, foreslås det, at udlændinge, der er fyldt 30 år, og unge udlændinge under 30 år, der har forsørgerforpligtigelser, kan modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse. Forslaget har til hensigt at sikre, at unge med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et manglende forsørgelsesgrundlag. Det er en betingelse for at modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse, at der er et konkret arbejdsmarkedsbehov for personer med den pågældende uddannelse. Kommunalbestyrelsen træffer efter en konkret vurdering afgørelse herom. Forslaget svarer til § 37 i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dog således at bestemmelsen i § 37, stk. 2, nr. 1 om, at personer, som har opbrugt retten til støtte fra statens uddannelsesstøtte, kan modtage tilbud om SU-berettigende uddannelse, ikke er medtaget, idet den ikke vurderes at være relevant i forhold til nyankomne flygtninge omfattet af integrationsloven.
23 b
Formålet med virksomhedspraktik er dels træning/oplæring af faglige, sproglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat virksomhed dels afklaring af erhvervsmål. Målgruppen for tilbuddet er dels udlændinge, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre indsats, dels udlændinge, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår.
Den foreslåede § 23 b, stk. 3, har til formål at præcisere, at udlændingen ikke er ansat under virksomhedspraktikken. Virksomheden er ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet under virksomhedspraktikken, men der udstedes ikke et ansættelsesbevis, og udlændingen har ikke rettigheder som lønmodtager. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af lov om arbejdsmiljø.
Den foreslåede § 23 b, stk. 4, præciserer, at tilbuddets varighed afhænger af, om der er tale om en arbejdsmarkedsparat udlænding eller om en udlænding, der har problemer ud over ledighed.
For udlændinge, der ikke har andre problemer end ledighed, gælder samme regler om varighed som for dagpengemodtagere, idet kommunalbestyrelsen, jf. § 23 b, stk. 4, nr. 2, dog kan tilbyde personer i denne gruppe med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger med henblik på at forbedre den pågældendes muligheder for at komme i fast arbejde. Perioden kan efter § 23 b, stk. 5, forlænges op til 26 uger og kan hvis udlændingen efter en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode eventuelt forlænges yderligere.
For udlændinge, der har problemer ud over ledighed, kan tilbuddet have en varighed af op til 13 uger med mulighed for efter stk. 5 at forlænge varigheden af tilbuddet fra 13 op til 26 uger og eventuelt yderligere, hvis kommunalbestyrelsen ud fra et konkret skøn vurderer, at der for at styrke integrationen af den enkelte er behov for at forlænge tilbuddet.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med tilbud af over 13 ugers varighed løbende hver tredje måned tager stilling til, om betingelserne for tilbuddet i forhold til visitationen er opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse.
Den foreslåede § 23 b, stk. 7, fastslår, at bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der bl.a. har til formål at sikre at, der er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte og ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik, og at det enkelte tilbud om virksomhedspraktik ikke er konkurrenceforvridende, gælder tilsvarende i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven.
For så vidt angår den foreslåede bestemmelse i § 48 i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastslås det bl.a., at spørgsmålet om etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte forud for etablering heraf. Det indgik i den forbindelse i regeringens aftale den 24. maj 2002 med arbejdsmarkedets og de kommunale parter, at udlændingen, myndigheden, arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten eller, hvor en sådan ikke findes, en medarbejderrepræsentant i fællesskab og med udgangspunkt i udlændingens behov forud for forløbet aftaler det mest hensigtsmæssige forløb, herunder faglig og/eller sproglig opkvalificering, periodens længde m.v.
23 c
Med § 23 c foreslås det, at der indføres et nyt tilbud, ansættelse med løntilskud, i beskæftigelsesindsatsen. Tilbuddet erstatter den hidtidige løntilskudsordning efter § 23, stk. 2, nr. 2, i integrationsloven og svarer til reglerne om løntilskud i kapitel 12 i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Formålet med ansættelse med løntilskud er oplæring af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Med bestemmelsen i § 23 c, stk. 2, foreslås det, at tilbud om ansættelse med løntilskud hos såvel offentlige som private arbejdsgivere maksimalt kan have en varighed på 12 måneder, hvilket svarer til den foreslåede § 50, stk. 1, i lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den foreslåede § 23 c, stk. 3, indebærer, at de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår, om merbeskæftigelse m.v. og om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der foreslås at finde anvendelse i forhold til personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, samt de regler, beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af den foreslåede lovs § 68, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud.
Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskud er, at virksomheder skal betale for de ydelser, som de modtager. Størrelsen af tilskud til virksomhederne kan derfor variere, alt afhængig af hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med.
Tilskud til virksomheden kan variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres. Kommunalbestyrelsen skal løbende vurdere, om sådanne tilskud skal justeres ud fra en vurdering af, hvilken indsats personen kan yde i det enkelte job med løntilskud. En ændring af løntilskud i løbet af et ansættelsesforhold forudsætter, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold for, at der kan ske justeringer af løntilskud undervejs.
Løntilskud til udlændinge, der ansættes med løntilskud i private og offentlige virksomheder, svarer til det løntilskud, der foreslås i § 64, stk. 3, i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. at løntilskuddet fastsættes til højst 55,77 kr. pr. time.
23 d
Efter integrationsloven har kommunalbestyrelsen kunnet udbetale tilskud til en arbejdsgiver til en tovholderordning svarende til den ordning, der er fastsat i § 87 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Med den foreslåede § 23 d fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til frikøb af en mentor efter de tilsvarende regler i den foreslåede lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på uddannelsesinstitutionen, kursusstedet eller lignende eller en ekstern konsulent, der varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker ud over arbejdsgiverens forpligtigelse til genoptræning af den ledige og ud over uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning.
Formålet med frikøb af mentor er, at mentoren gennem oplæring og introduktion af den ledige enten under tilbud eller ved ansættelse skal hjælpe til, at den ledige kan opnå eller fastholde ansættelsen.
Det foreslås, at støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved at afgive en medarbejders arbejdskraft.
Kommunen fastsætter i samarbejde med arbejdsgiveren timetallet for mentoren ud fra en konkret vurdering af den enkelte lediges behov og forudsætninger.
Det foreslås, at de bestemmelser i §§ 78-81, som foreslås indført i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren, finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår udlændinge, der modtager tilbud om en mentor efter den foreslåede § 23 d.
Til nr. 43
Med henvisningen til § 23 a om tilbud om opkvalificering og § 23 b om tilbud om virksomhedspraktik præciseres, at anvendelsen af en aktiveringsfri periode alene omfatter disse tilbud. I tilbud om ansættelse med løntilskud er udlændingen omfattet af reglerne i ferieloven.
Til nr. 44
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 48 og 49.
Til nr. 45
Overskriften indsættes for at tydeliggøre, at der til forskel fra bestemmelserne i det foregående afsnit om tilbudsmuligheder m.v. til udlændinge er tale om tilskud til udgifter til udlændinge, der ansættes eller er ansat uden løntilskud.
Til nr. 46 og 47
Med lov nr. 1043 af 17. december 2002 om ændring af integrationsloven m.v. blev der i integrationsloven indført mulighed for, at kommunerne kunne yde tilskud til opkvalificerende forløb til udlændinge i ordinær ansættelse. Denne bestemmelse foreslås ændret således, at kommunerne kan yde tilskud til køb af alle former for opkvalificerende forløb ved ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder til en udlænding, der er ansat efter særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer i overensstemmelse med aftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets og de kommunale parter om integration. Ifølge integrationsaftalen skal arbejdsgiverne alene betale løn for det antal timer, som udlændingen arbejder på virksomheden.
Formålet med det foreslåede tilskud til opkvalificering er således at øge mulighederne for, at udlændinge kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.
Kommunen kan alene afholde udgifter til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.
På baggrund af den løbende opfølgning på den individuelle kontakt mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte udlænding er det op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om den pågældende udlænding har et sådant behov for opkvalificering, at der kan ydes tilskud til finansieringen heraf.
Når virksomheden og kommunalbestyrelsen har indgået aftale om opkvalificering for en udlænding, som er ansat i ordinær beskæftigelse på virksomheden, skal virksomheden sammen med den pågældende udlænding planlægge gennemførelsen af opkvalificeringen herunder om og i hvilket omfang dette skal ske i arbejdstiden. Danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen gennemsnitligt udgøre mindst 37 timer om ugen inden for en måned.
Den af forslaget omfattede personkreds er udlændinge omfattet af integrationsloven, som er i ordinær, ustøttet beskæftigelse. Det betyder, at også familiesammenførte udlændinge, som ikke er berettiget til at modtage introduktionsydelse, vil være omfattet af ordningen, hvis de er i ordinær beskæftigelse.
Som led i aftalen om »Flere i arbejde« vil der endvidere kunne ydes tilskud til udgifter til en mentorfunktion samt udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger ved ansættelse uden løntilskud.
For så vidt angår kommunernes mulighed for at yde tilskud til en mentorfunktion for udlændinge ved ordinær ansættelse er det en betingelse, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud. I øvrigt henvises til bemærkningerne til nr. 42.
Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er dog en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen. Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 100 i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af den foreslåede § 100, stk. 4, i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.
Kommunalbestyrelsen kan yde hjælp til udgifter, som skyldes en udlændings deltagelse i introduktionsprogrammet, efter integrationslovens § 34.
Til nr. 48
Udlændinge, der modtager introduktionsydelse, skal stå til rådighed for ethvert rimeligt tilbud om arbejde og kan dermed som hovedregel ikke medtage ydelsen til udlandet. Med henblik på at forstærke udlændinges rådighedsforpligtelse foreslås det, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, som hovedregel ikke kan modtage introduktionsydelse under ophold i udlandet. Kun i de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, kan udlændinge få hjælp under ophold i udlandet. Det kan eksempelvis være kortvarige ophold, hvor udlændingen har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende udlænding ikke kan få her i landet, eller kortvarige ophold som led i tilbud efter § 23.
Til nr. 49
Det fremgår af aftalen af 24. maj 2002 mellem regeringen, arbejdsmarkedets og de kommunale parter, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal være aktivt arbejdssøgende og tilmeldes arbejdsformidlingen, hvilket i princippet skal gælde straks efter påbegyndelsen af introduktionsprogrammet.
Det foreslås på den baggrund, at bestemmelsen ændres, således at kommunalbestyrelsen i forbindelse med vurderingen af udlændingens berettigelse til introduktionsydelse skal foretage en samlet vurdering af pågældendes situation og behov. Ændringen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 51, hvorefter udlændinge der alene har ledighed som problem skal tilmeldes arbejdsformidlingen.
Med forslaget præciseres endvidere, at udlændinge, der alene har ledighed som problem, efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen skal søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende (»åbne jobordrer«).
Til nr. 50-51
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 48.
Til nr. 52
Det foreslås, at integrationsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen under tilbud kan fraviges, dvs. pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at der kan ske fritagelse, hvis udlændingen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, og kommunalbestyrelsen skønner, at tilbudet medvirker til, at udlændingen kan opnå fast beskæftigelse.
Til nr. 53
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede § 23 a, stk. 5, hvorefter udlændinge i særlige tilfælde kan modtage introduktionsydelse under SU-berettigende uddannelse.
Til nr. 54
Med forslaget forstærkes og udvides pligten for kommunen til at foretage rådighedsafprøvning af udlændinge, der alene har ledighed som problem.
Kommunalbestyrelsen skal således efter stk. 1 foretage en rådighedsvurdering, hvis udlændingen afslår et formidlet arbejde, udebliver fra en formidlingssamtale, eller hvis udlændingen undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsgiveren, jf. forliget om »Flere i arbejde«.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 2, hvorefter udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal tilmeldes arbejdsformidlingen. Bestemmelsen indebærer, at kommunalbestyrelsen såvel ved indgåelse af kontrakten som ved den løbende opfølgning, jf. henholdsvis § 19 og § 20 som affattet ved dette lovforslags nr. 27-30 og 32, tillige skal foretage en vurdering af, om udlændingen skal tilmeldes arbejdsformidlingen.
Bestemmelsen i stk. 3 svarer til bestemmelsen i § 104 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og den hidtidige bestemmelse i § 35 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og er bl.a. indsat med henblik på at sikre, at kommunalbestyrelsen bliver bekendt med forhold af betydning for kommunalbestyrelsens rådighedsvurdering.
Efter stk. 4 skal udlændinge endvidere senest én måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen indlægge deres CV i Job- og CV-banken, jf. forliget om »Flere i arbejde«.
Til nr. 55
Ophævelsen af bestemmelsen er en konsekvens af, at bestemmelsen om beskæftigelsestillæg foreslås indsat i bestemmelsen i § 23 b om virksomhedspraktik, samt at en bestemmelse om tilbud om ansættelse med løntilskud foreslås indføjet som § 23 c.
Til nr. 56
Det foreslås, at introduktionsydelsen nedsættes i forhold til såvel udlændingen som dennes ægtefælle i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget er bl.a. møntet på de tilfælde, hvor der ikke udbetales en ydelse til en ægtefælle på grund af bestemmelsen i integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., jf. § 26 i lov om aktiv socialpolitik. Efter § 27, stk. 2, 2. pkt., jf. lov nr. 1040 af 17. december 2002, nedsættes introduktionsydelsen til en udlænding, der er gift med en udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til kontanthjælpen, dog mindst det beløb, der ville være modtaget, hvis begge havde modtaget introduktionsydelse svarende til starthjælp. Konsekvensen af bestemmelsen er, at ydelsen til den ægtefælle, der modtager introduktionsydelse svarende til starthjælp, i visse tilfælde kan være meget lav eller helt falde bort.
Forslaget indebærer, at udlændingens introduktionsydelse nedsættes i det omfang, der ikke kan ske nedsættelse hos dennes ægtefælle, der uden rimelig grund er udeblevet fra introduktionsprogrammet.
Til nr. 57-58
Det foreslås, at nedsættelse af introduktionsydelsen ved udeblivelse skal foretages forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.
Lovforslag nr. L 158 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., fremsat den 29. januar 2003, forudsætter, at den hidtidige timetalsbaserede opgørelse af danskundervisningsaktiviteten erstattes af en måling af aktiviteten på basis af en normering af udlændingens arbejdsbelastning ved gennemførelsen af den samlede uddannelse og dens moduler.
Overgangen fra måling af studieaktiviteten i undervisningstimer til måling i normeret arbejdsbelastning betyder, at registrering og vurdering af fremmøde og aktiv deltagelse i danskuddannelse må baseres på en bredere vifte af objektive kriterier end i dag. Det foreslås på den baggrund i lovforslag nr. L 158 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.
Dette indebærer, at en reduktion af introduktionsydelsen ved manglende aktiv deltagelse i introduktionsprogrammet ikke i alle tilfælde vil kunne foretages på baggrund af en timemæssig opgørelse over omfanget af udeblivelsen.
Det foreslås derfor, at der indføjes en bemyndigelse for ministeren for flygtninge, indvandrere og integration til at fastsætte nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen, der skal sikre, at den enkelte udlænding klart kan se, i hvilke tilfælde og på hvilken måde der sker nedsættelse af ydelsen.
Til nr. 59 og 61
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslaget § 1, nr. 55.
Til nr. 60
Der henvises til bemærkningerne til nr. 56.
Til nr. 62
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 78 i lov om aktiv socialpolitik foreslås ophævet i forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik m.fl. I stedet foreslås hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til personer med begrænsninger i arbejdsevnen ydet efter den foreslåede § 24 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 47.
Til nr. 63
Det foreslås, at staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3, for udlændinge, som ansættes uden løntilskud.
Til nr. 64
Grundtilskuddet udgør med de ændringer, der følger af lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (ændring af reglerne om kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.), efter de nuværende regler 4.511 kr. for hver udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002. For hver udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 3.465 kr. pr. måned.
Det foreslås i § 45, stk. 4 , at grundtilskuddet nedsættes med 300 kr. pr. måned for hver udlænding, der er omfattet af introduktionsprogrammet.
Efter integrationslovens § 45, stk. 5, yder staten et programtilskud på 6.502 kr. pr. måned til den integrationsansvarlige kommune, for udlændinge, der tilbydes et fuldt introduktionsprogram omfattende både danskundervisning og aktivering. Tilskuddet udbetales, uanset hvilken type aktivering der er tale om.
Det foreslås, at niveauet af det programtilskud, som staten yder til kommunerne efter § 45, stk. 5, gøres afhængig, af hvilken form for tilbud der gives i introduktionsprogrammets andet og tredje år. Det foreslås således, at staten yder et programtilskud på 6.500 kr. pr. måned i introduktionsprogrammets første år for hver udlænding, som af kommunalbestyrelsen modtager tilbud efter § 23, stk. 1, uanset hvilken form for tilbud der gives. Derefter yder staten et beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, som af kommunalbestyrelsen modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 b eller c, og et uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for hver udlænding, som af kommunalbestyrelsen modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Endvidere foreslås det, at staten ikke yder programtilskud til udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.
For udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3, og som er omfattet af mentorfunktionen efter § 23 d, foreslås det, at staten yder et tilskud på 5.500 kr. Tilskuddet ydes kun i én måned.
Det foreslås endelig, at staten yder et programtilskud på 6.500 kr. pr. måned i indtil ni måneder for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.
Det faste programtilskud efter integrationslovens § 45, stk. 5, nr. 2, jf. stk. 7, som staten yder til kommunerne for hver mindreårig uledsaget asylansøger, der er bosat i kommunerne, bevares som § 45, stk. 10 . Det månedlige tilskud foreslås fastsat til 6.500 kr., således at det ligesom efter de nuværende regler svarer til det højeste programtilskud, der kan ydes for voksne udlændinge.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.6.
Til nr. 65
Der er dels tale om tekniske ændringer som følge af regulering af beløbet til 2003-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, dels en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 41.
Til nr. 66 og 73
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 64.
Til nr. 67
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 42.
Til nr. 68
Der er dels tale om tekniske ændringer som følge af regulering af beløbet til 2003-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 74, dels tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 29 og 32.
Til nr. 69
Der er tale om en teknisk ændring som følge af regulering af beløbet til 2003-niveau, jf. lovforslagets § 1, nr. 74.
Til nr. 70
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 29.
Til nr. 71
Det foreslås, at staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned i op til tre måneder for hver udlænding, der ansættes uden løntilskud og som er omfattet af mentorfunktionen efter § 23 d.
Der er endvidere tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 46.
Til nr. 72
Med henblik på at belønne kommuner, som gør en effektiv indsats for at integrere udlændinge i Danmark, foreslås det, at det nuværende treårige aftrapningstilskud i § 45, stk. 14, ophæves, og at der i stedet i § 45, stk. 17, indsættes en bestemmelse om, at staten yder et resultattilskud til kommunerne.
Det foreslås således, at staten efter § 45, stk. 17, nr. 1, yder et resultattilskud på 20.000 kr. for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, hvis udlændingen inden udløbet af den treårige introduktionsperiode består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt.
Det foreslås endvidere, at staten efter § 45, stk. 17, nr. 2, yder et resultattilskud på 30.000 kr. for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, hvis udlændingen kommer i ordinær ustøttet beskæftigelse inden for den treårige introduktionsperiode. Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskud, at den pågældende udlænding har været i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst seks måneder, jf. § 45, stk. 18 . Denne sammenhængende periode på mindst seks måneder skal være påbegyndt, men ikke nødvendigvis afsluttet inden for den treårige introduktionsperiode.
Resultattilskuddene ydes til den kommune, som på tidspunktet for udbetaling af tilskuddene er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen over for den pågældende udlænding. Det er en betingelse for udbetaling af resultattilskuddene, at kommunalbestyrelsen har udarbejdet en individuel kontrakt i samarbejde med den pågældende udlænding.
Med henblik på at lette overgangen fra det treårige aftrapningstilskud til resultattilskuddene foreslås det, at der etableres en overgangsordning. Overgangsordningen indebærer, at staten yder et tilskud på 2.000 kr. pr. måned i 2004 for hver udlænding, der har afsluttet introduktionsperioden inden den 1. januar 2005, og som ville være omfattet af de nuværende regler om aftrapningstilskud. Tilskud ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning. Overgangsordningen har kun virkning for 2004.
Til nr. 74
De i § 45 nævnte beløb angives i 2003-niveau og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Endvidere foretages der en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 64.
Til § 2
Til nr. 1-2, 4, 13 og 17
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 3.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, 1. pkt., meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 e med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Det er i udlændingebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 581 af 10. juli 2002 om udlændinges adgang her til landet) fastsat i § 22, hvilke opholdstilladelser der gives med henblik på varigt ophold og med henblik på midlertidigt ophold. Det følger således af udlændingebekendtgørelsens § 22, stk. 1, at f.eks. opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) og § 9, stk. 1, nr. 1 (ægtefællesammenføring) gives med henblik på varigt ophold.
Hvorvidt en opholdstilladelse er meddelt med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet, har betydning for en udlændings retsposition med hensyn til forlængelse og eventuel senere permanentgørelse i form af en tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold således efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold, vurderer udlændingemyndighederne de humanitære modhensyn, der er opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Der skal således tages stilling til, om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særlig belastende, bl.a. på grund af udlændingens tilknytning til det danske samfund og udlændingens personlige forhold i øvrigt.
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold skal derimod så at sige starte forfra i forbindelse med hver enkelt ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen. Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder således ikke anvendelse ved afgørelsen.
Begrebet »opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold« har hos nogle givet anledning til misforståelser om, hvorvidt en sådan opholdstilladelse kan inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, f.eks. når udlændingen har opholdstilladelse efter § 7 (asyl) og de forhold i hjemlandet, der begrundede opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet.
Efter udlændingelovens § 19, stk. 1, er det afgørende for, om en opholdstilladelse kan inddrages, hvis betingelserne ikke længere er til stede, imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt opholdstilladelsen er meddelt med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet, men om opholdstilladelsen er tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
En udlænding skal som hovedregel have boet lovligt her i landet i mere end de sidste syv år og have haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7-9 e i hele perioden, for at kunne få meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3. En opholdstilladelse dvs. også en opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold vil således kunne inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, i hele denne syvårige periode, eller indtil opholdstilladelsen bliver meddelt tidsubegrænset.
Det findes derfor af forståelsesmæssige hensyn hensigtsmæssigt at ændre begrebet »opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold« i udlændingeloven til »opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold«.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres, således at opholdstilladelser, der efter gældende praksis meddeles med henblik på varigt ophold, fremover bliver meddelt med mulighed for varigt ophold.
Til nr. 5, 8, 10-12 og 14
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 6
Efter udlændingelovens § 11, stk. 3, meddeles der efter ansøgning tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste syv år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 - 9 e.
For en beskrivelse af de øvrige gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i udlændingelovens § 11, stk. 5-7, og § 11 a henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.1.
Den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4 , indebærer, at der uanset at den tidsmæssige betingelse om syv års lovligt ophold her i landet ikke er opfyldt efter ansøgning (og under de nedenfor beskrevne betingelser) kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste fem år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 9 e, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 1.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse forudsætter en udtrykkelig ansøgning herom. En ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse heraf vil således ikke i sig selv være tilstrækkelig til at blive anset for en ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 1, jf. herved lovforslagets § 2, nr. 14, regnes fem-års-perioden fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. For så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, regnes fem-års-perioden fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2.
Det er en betingelse, at udlændingen har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 9 e i hele den femårige periode. Det er ikke en betingelse, at opholdstilladelsen er meddelt med henblik på varigt ophold. Det er endvidere en betingelse, at der ikke er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens § 19. Denne betingelse gælder, uanset om den pågældende udlændings opholdstilladelse er meddelt med henblik på varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 2 , er det en betingelse for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, at udlændingen i de sidste tre år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette.
Betingelsen indebærer, at udlændingen skal have været lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i den anførte periode, at udlændingen aktuelt skal være lønmodtager eller selvstændig, og udlændingen må antages fortsat at være dette. Ved fast tilknytning til arbejdsmarkedet forstås, at beskæftigelsen ikke har været af ubetydeligt omfang.
Det pålægger udlændingen at godtgøre beskæftigelsesforholdet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende over for Udlændingestyrelsen, f.eks. ved fremlæggelse af lønsedler, driftsøkonomiske årsregnskaber, årsopgørelser og lignende.
Betingelsen om, at udlændingen skal antages fortsat at være lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende indebærer, at udlændingen skal antages fortsat at være dette i mindst et år efter tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 3 , er det endvidere en betingelse for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, at udlændingen i de sidste tre år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven.
Treårsperioden regnes fra tre år før datoen for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. Betingelsen om, at udlændingen ikke må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal være opfyldt i hele perioden og skal fortsat opfyldes i perioden efter tidspunktet for ansøgningens indgivelse og frem til tidspunktet for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Betingelsen gælder alle ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 4, er det endelig en betingelse for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
I visse tilfælde kan udlændingen have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund gennem sin beskæftigelse alene, jf. ovenfor om den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 2. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingens beskæftigelse indebærer en stor grad af kontakt til det danske samfund i form af arbejdets karakter, herunder møder, kontakt til offentlige myndigheder, organisationer og andre virksomheder, eller i form af arbejdspladsens karakter, herunder antallet af medarbejdere og lignende.
Beskæftigelsen vil ikke altid i sig selv indebære, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingens beskæftigelse består i et lønmodtagerforhold i en virksomhed, der er ejet af den pågældendes familie eller et medlem af den pågældendes bekendtskabskreds, og hvor der (næsten) udelukkende er ansat personer fra den pågældendes familie eller bekendtskabskreds, eller hvis udlændingen i øvrigt er beskæftiget ved en virksomhed, der ud fra en generel betragtning ikke rummer integrationsfremmende aspekter.
I situationer, hvor udlændingens beskæftigelse ikke i sig selv indebærer, at den pågældende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, vil det være en betingelse, at udlændingen på anden vis end gennem sin beskæftigelse har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis udlændingen ved siden af sin beskæftigelse er aktiv i foreningslivet, f.eks. som sportsleder e. lign., eller som medlem af en boligforenings bestyrelse eller en skoles forældrebestyrelse, eller i et politisk parti. Det vil være en forudsætning for, at et sådant engagement kan tale for, at udlændingen har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, at engagementet er af en karakter og varighed, som ud fra en generel betragtning kan siges at rumme integrationsfremmende aspekter.
Det vil endvidere kunne tale for, at udlændingen på anden vis end gennem sin beskæftigelse har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, hvis udlændingen har gennemført et længerevarende uddannelsesforløb i Danmark.
Det forudsættes, at integrationsministeren i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 8, der ved dette forslag bliver § 11, stk. 10, fastsætter nærmere regler om anvendelsen af de foreslåede bestemmelser, herunder om, at Udlændingestyrelsen indhenter en udtalelse fra kommunalbestyrelsen om, hvorvidt en udlænding, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, siden tre år inden tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, nr. 3.
Det bemærkes, at en udlænding, der opfylder betingelserne i de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, endvidere skal opfylde de øvrige gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 5-7, og § 11 a, for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, kan der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 4, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste tre år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 9 e.
Bestemmelsen giver mulighed for, at en udlænding, der i de sidste tre år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette og i samme periode ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og som har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund, kan opnå tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold her i landet, hvis ganske særlige grunde taler derfor.
For en nærmere beskrivelse af de anførte betingelser henvises til det ovenfor anførte vedrørende betingelserne i forbindelse med meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet.
Det vil bero på en helt konkret vurdering i den enkelte sag, om der foreligger sådanne ganske særlige grunde, at der kan meddeles opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold her i landet. Det kan f.eks. komme på tale i et tilfælde, hvor udlændingen tidligere har haft opholdstilladelse her i landet i en årrække og i den periode opnåede en væsentlig tilknytning til Danmark, herunder i form af fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Det forudsættes, at bestemmelsen anvendes helt undtagelsesvist og alene i situationer, hvor det vil forekomme åbenbart urimeligt ikke at meddele den pågældende tidsubegrænset opholdstilladelse efter tre års lovligt ophold og i stedet at henvise den pågældende til først at søge om tidsubegrænset opholdstilladelse efter fem års lovligt ophold her i landet.
Det forudsættes, at integrationsministeren i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 8, der ved dette forslag bliver § 11, stk. 10, fastsætter nærmere regler om anvendelsen af den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes, at en udlænding, der opfylder betingelserne i den foreslåede bestemmelse i § 11, stk. 5, jf. de foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4, endvidere skal opfylde de øvrige gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. herved de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 11, stk. 5-7, og § 11 a, for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til såvel udlændinge, der ikke opfylder den tidsmæssige betingelse om mere end syv års lovligt ophold her i landet, som udlændinge, der ikke har haft opholdstilladelse på det samme grundlag i hele syv års-perioden efter udlændingelovens §§ 7 9 e, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
I forarbejderne til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 4, er bl.a. anført en række situationer, hvor der kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter syv års lovligt ophold, uanset at den pågældende ikke har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 9 e i hele denne periode.
Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor en udlændings opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 9 eller §§ 9 b 9 e inddrages eller nægtes forlænget, og hvor der efterfølgende meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, fordi udlændingen er i et fast ansættelsesforhold af længere varighed, og beskæftigelsesmæssige grunde taler derfor. Det drejer sig endvidere om visse tilfælde, hvor en udlænding efter først at have haft opholdstilladelse som studerende efter udlændingelovens § 9 c efterfølgende meddeles opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a. Tilsvarende drejer det sig om visse tilfælde, hvor en udlænding med opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a skifter arbejde og dermed meddeles en ny opholdstilladelse på grundlag af det nye arbejde. Der henvises til lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.), side 73 ff., jf. Folketingstidende 2001-2002, tillæg A, s. 3952.
Ved lovforslagets § 2, nr. 2, bliver § 11, stk. 4, til § 11, stk. 6. Den herefter foreslåede ændring af § 11, stk. 6, indebærer, at bl.a. de ovenfor beskrevne undtagelser til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3, ligeledes finder anvendelse i forhold til de ved lovforslagets § 2, nr. 6, foreslåede bestemmelser i § 11, stk. 4 og 5.
Det betyder, at en udlænding, der ikke har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter udlændingelovens §§ 7 9 e i hele perioden, efter omstændighederne kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter henholdsvis fem og tre års lovligt ophold her i landet, såfremt den pågældende er omfattet af de ovenfor beskrevne undtagelsesmuligheder fra det samme krav i den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 1, er det medmindre særlige grunde taler derimod en betingelse for at blive meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis dette ikke er tilfældet, et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed.
Ved lovforslagets § 2, nr. 6, bliver § 11, stk. 7, nr. 1, til § 11, stk. 9, nr. 1. Den herefter foreslåede ændring af § 11, stk. 9, nr. 1 , indebærer, at betingelsen anses for opfyldt i tilfælde, hvor udlændingen ikke har gennemført et tilbudt introduktionsprogram, hvis udlændingen i stedet har gennemført et andet forløb, der kan sidestilles hermed.
Der stilles således ikke længere krav om, at det gennemførte forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, skal være tilbudt udlændingen. Det betyder, at forløb, som udlændingen selv har arrangeret og gennemført, vil kunne anses for at opfylde betingelsen, såfremt forløbet kan sidestilles med introduktionsprogrammet.
En udlænding, der ikke har gennemført introduktionsprogrammet, og som ikke tilbydes et andet forløb, der kan sidestilles hermed, kan således opfylde betingelsen, hvis den pågældende selv arrangerer og gennemfører et forløb, der giver samme resultat som et gennemført introduktionsprogram. Ligeledes kan en udlænding, der bevidst fravælger introduktionsprogrammet og andre tilbud fra kommunen for i stedet selv at arrangere og gennemføre et forløb, der giver samme resultat som et gennemført introduktionsprogram, herved opfylde betingelsen.
Bestemmelsen omfatter fortsat tilfælde, hvor udlændingen gennemfører et tilbudt forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet.
Forløbet anses for sidestillet med introduktionsprogrammet, hvis formålet med forløbet har svaret til formålet med et introduktionsprogram. Det skal i den forbindelse tillægges betydning, om udlændingen har opnået de kvalifikationer, som normalt opnås ved gennemførelse af et introduktionsprogram, herunder særligt om udlændingen i den forbindelse har været beskæftiget på en måde, der mindst kan sidestilles med den aktivering, som introduktionsprogrammet bl.a. har til formål at bibringe udlændingen.
Har udlændingen opnået fast tilknytning til arbejdsmarkedet, anses formålet med det forløb, der har ført frem til den faste tilknytning til arbejdsmarkedet, for at svare til formålet med et introduktionsprogram, og betingelsen om gennemførelse af et forløb, der kan sidestilles med introduktionsprogrammet, anses for opfyldt.
Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingen efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 2, også medmindre særlige grunde taler derimod skal have bestået en af integrationsministeren godkendt danskprøve for at kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 7, nr. 2.
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 11, stk. 8, fastsætter integrationsministeren nærmere regler for anvendelsen af bl.a. de nævnte regler.
Der er endvidere tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 6.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 16.
Til nr. 16
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 1, videregiver Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om, at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 6 9 e eller er fritaget for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 5, stk. 2. Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 1, nr. 2, omfatter videregivelsesadgangen endvidere oplysninger om, at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget.
Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 1, nr. 2, præciseres det udtrykkeligt i bestemmelsen, at Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke også videregiver oplysninger til den relevante kommunalbestyrelse om, at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller er meddelt afslag herpå.
Til § 3
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Til stk. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, træder lovforslagets § 2 i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Til stk. 3
Med henblik på at sikre overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler vil de foreslåede regler om virksomhedspraktik og ansættelse uden løntilskud hos private arbejdsgivere og om tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion til en udlænding, der ansættes uden løntilskud, blive anmeldt til Europa-Kommissionen, før ordningerne kan iværksættes.
På den baggrund foreslås det, at ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter ikrafttrædelsen af disse ordninger.
Til stk. 4
Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen efter lov om aktiv socialpolitik. Ved lov nr. 1037 af 12. december 2002 blev bestemmelsen om udbetaling af beskæftigelsestillæg under tilbud om virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, til personer, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, ophævet. Dette skal fortsat være gældende, hvorfor bestemmelsen om beskæftigelsestillæg under virksomhedspraktik ikke får virkning for denne gruppe.
Bestemmelsen finder dog anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2003, og som er gift eller samlevende med en udlænding, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter den 1. juli 2002.
Til stk. 5
Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 4, finder de ved lovforslagets § 2, nr. 3-12, foreslåede ændringer af udlændingelovens §§ 11 og 11 a, stk. 2 og 4, ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de regler, der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de foreslåede ændringer af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse finder anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse fra og med den 28. februar 2002, og som senere indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter samme overgangsdato for anvendelsen af de foreslåede ændringer af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som blev fastsat for anvendelsen af de ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) vedtagne ændringer af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Herved sikres det, at alle udlændinge, der er omfattet af de gældende betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, som blev indført ved lov nr. 365 af 6. juni 2002, også omfattes af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge, der har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse inden den 28. februar 2002, og som senere indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, vil ikke være omfattet af hverken de ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 eller de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af betingelserne for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, men af de betingelser, som var gældende indtil den 1. juli 2002, hvor lov nr. 365 af 6. juni 2002 trådte i kraft.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002 med de ændringer der følger af §§ 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29. januar 2003: I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002 med de ændringer der følger af §§ 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29. januar 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1. Lovens formål er gennem en integrationsindsats at 1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigt bliver selvforsørgende, og 3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. 1. § 1 affattes således: » § 1. Lovens formål er at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere. Stk. 2. Dette skal ske ved gennem en integrationsindsats at 1) bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv, 2) bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, samt 3) bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Stk. 3. Loven har endvidere til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.«
§ 4. --- Stk. 2-3 . --- Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor indvandreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår ansvaret for introduktionsprogram og udbetaling af introduktionsydelse efter de nærmere regler i kapitel 4 og 5 til kommunalbestyrelsen i denne kommune. 2. I § 4, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »i denne kommune«: », jf. dog stk. 5«
3. I § 4 indsættes som stk. 5 : » Stk. 5. Varetægtsfængsles eller indsættes en udlænding til afsoning i fængsel eller arresthus i en institution under kriminalforsorgen, der er beliggende i en anden kommune end den kommune, hvis kommunalbestyrelse efter stk. 1 er eller bliver ansvarlig for den pågældende udlænding efter stk. 2 eller 3, påhviler ansvaret efter stk. 1 kommunalbestyrelsen i den kommune, som er eller bliver ansvarlig for den pågældende efter stk. 2 eller 3, med mindre de to kommunalbestyrelser med samtykke fra udlændingen indgår aftale om andet.«
4. Efter § 4 indsættes: » § 4 a. Kommunalbestyrelsen kan behandle sager om hjælp til enkeltpersoner efter denne lov.«
§ 6. Udlændingestyrelsen udsender hvert år senest den 1. april meddelelse om det antal flygtninge, som Udlændingestyrelsen påregner, at der meddeles opholdstilladelse til i hvert af de kommende tre år (landstallet). Landstallet kan ændres af Udlændingestyrelsen, hvis forholdene gør det nødvendigt. 5. I § 6, 1. pkt., § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, og § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »hvert af de kommende tre år« til: »det kommende år«.
6. I § 6 indsættes som 3. pkt. : »Landstallet skal ændres af Udlændingestyrelsen, hvis antallet af flygtninge, der skal boligplaceres i det pågældende år, skønnes at ville ændre sig med mere end 50 pct. i forhold til det af Udlændingestyrelsen til enhver tid fastsatte landstal.«
§ 7. Kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner skal søge at aftale boligplaceringen inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år af det antal flygtninge, der er fastsat i landstallet, jf. § 6 (aftalte amtskvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 1. juni hvert år. Stk. 2 . --- 7. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »den 1. juni hvert år« til: »den 1. maj«.
Stk. 3. Har kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 1. juni, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 15. juni i det pågældende år det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte amtskvoter). 8. I § 7, stk . 3, ændres »den 1. juni« til: »den 1. maj«. 9. I § 7, stk. 3, ændres »den 15. juni i det pågældende år« til: »den 15. maj«.
Stk. 4. Ændres landstallet for det indeværende kalenderår, og har kommuneforeningerne i hvert amt og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte amter og i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner i det pågældende og de efterfølgende to år. Stk. 5 . --- 10. I § 7, stk. 4, udgår »og de efterfølgende to«.
§ 8. Kommunalbestyrelserne inden for et amt skal søge at aftale, i hvilke kommuner det antal flygtninge, der er aftalt eller fastsat i amtskvoterne, jf. § 7, stk. 1 og 3, skal boligplaceres i hvert af de kommende tre år (aftalte kommunekvoter). Aftalen skal meddeles Udlændingestyrelsen inden den 10. september hvert år. Stk. 2 . --- 11. I § 8, stk. 1, 2. pkt., udgår »hvert år«.
Stk. 3. Har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om indgåelse af en aftale efter stk. 1 til Udlændingestyrelsen inden den 10. september, fastsætter Udlændingestyrelsen inden den 30. september i det pågældende år for hver kommune i amtet det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i hvert af de kommende tre år (fastsatte kommunekvoter). 12. I § 8, stk. 3, udgår »i det pågældende år«.
Stk. 4. Ændres de aftalte eller fastsatte amtskvoter for det indeværende kalenderår, og har kommunalbestyrelserne inden for et amt ikke givet meddelelse om aftale efter stk. 2, fastsætter Udlændingestyrelsen inden 30 dage efter udløbet af fristen i stk. 2 det antal flygtninge, som påregnes boligplaceret inden for de enkelte kommuner i det pågældende år og de efterfølgende to år. Stk. 5 . --- 13. I § 8, stk. 4, udgår »og de efterfølgende to år«.
» § 10. I forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse til en flygtning træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, i hvilken kommune den pågældende skal tage bopæl (visitering). 14. I § 10, stk. 1, indsættes efter »(visitering)«: », jf. dog stk. 2«.
15. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: » Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan for mindreårige uledsagede asylansøgere træffe afgørelse om visitering efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til de pågældende, når dette er påkrævet for at inddrage de pågældende i afgørelsen om visitering. Afgørelsen om visitering skal i sådanne tilfælde træffes senest to uger efter meddelelsen af opholdstilladelse.« Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 2. En flygtning, som visiteres til en kommune i medfør af stk. 1, skal af den ansvarlige kommunalbestyrelse registreres i Det Centrale Personregister (CPR) som tilflyttet landet i den pågældende kommune. Dette gælder, uanset om flygtningen i en tidsbegrænset periode midlertidigt tager ophold i en anden kommune som led i aktivering. 16. I § 10, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«: »eller 2«.
Stk. 3. Registrering i medfør af stk. 2 foretages med virkning senest fra den dato, hvor ansvaret for flygtningen overgår til kommunalbestyrelsen, jf. § 4. Stk. 4 . --- 17. I § 10, stk. 3, der bliver stk. 4, og stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
Stk. 5. Registrering i medfør af stk. 2 eller 4 finder sted, uanset om flygtningen tager bopæl eller ophold i kommunen fra den i stk. 3 nævnte dato. 18. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 eller 4« til: »stk. 3 eller 5«. 19. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 6. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens afgørelser efter stk. 1 og om registrering i Det Centrale Personregister, jf. stk. 2-5.« 20. I § 10, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres », jf. stk. 2-5« til: », jf. stk. 3-6«.
§ 16. --- Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter kursus i samfundsforståelse, jf. § 20, danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og aktivering, jf. §§ 23 og 24. Omfang og indhold af introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding fastlægges i en individuel handlingsplan, jf. § 19. 21. § 16, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Et introduktionsprogram omfatter danskundervisning, jf. §§ 21 og 22, og tilbud efter § 23. Udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, skal alene tilbydes danskundervisning. Kommunalbestyrelsen kan dog tilbyde udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5.«
22. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Udlændinge, der tilbydes et introduktionsprogram, har pligt til at deltage aktivt i programmets enkelte dele. Omfanget og indholdet af introduktionsprogrammets enkelte elementer fastlægges i en individuel kontrakt, som indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. § 19.« Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
Stk. 3 . ---
Stk. 4. Introduktionsprogrammet har en varighed på tre år efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en udlænding. 23. I § 16, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »varighed på«: »højst«.
Stk. 5. Mindreårige uledsagede asylansøgere med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, kan tilbydes introduktionsprogram, jf. stk. 1-4. 24. I § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, der opfylder betingelserne herfor, hjælp efter kapitel 6 og 7 i lov om aktiv socialpolitik i stedet for introduktionsprogram. 25. I § 16, stk. 6 , der bliver stk. 7, udgår »og 7 i lov om aktiv socialpolitik« og i stedet indsættes: »i lov om aktiv socialpolitik og kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.
§ 17. Introduktionsprogrammet for udlændinge, der tilbydes aktivering i medfør af § 23, skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 30 timer pr. uge. 26. I § 17 ændres »tilbydes aktivering« til: »modtager tilbud« og »mindst 30 timer pr. uge« til: »mindst 37 timer pr. uge inklusiv forberedelse«.
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 i samarbejde med den pågældende udarbejde en individuel kontrakt med det i § 16, stk. 2 eller 6, angivne indhold. Stk. 2 . --- 27. I § 19, stk. 1, ændres »§ 16, stk. 2 eller 6« til: »§ 16, stk. 2 eller 7«.
Stk. 3 . Den individuelle kontrakt indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger. Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastsætte indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål gennemføres. Kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed. 28. § 19, stk. 3, affattes således: » Stk. 3. Den individuelle kontrakt indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vurderingen skal blandt andet indgå udlændingens individuelle færdigheder og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.«
29. I § 19 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: » Stk. 4. Kontrakten skal beskrive den pågældendes beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål opnås. Af kontrakten skal det fremgå, i hvilket omfang en udlænding skal tilbydes danskuddannelse og gives tilbud efter § 23 samt det nærmere indhold heraf, herunder hvordan forholdet og sammenhængen mellem danskuddannelse og tilbud efter § 23 skal være. Kontrakten kan indgås for kortere eller længere varighed.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
Stk. 4 . ---
Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning. 30. I § 19, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »indhold og udformning« til: »indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20«.
31. Overskriften » Kursus i samfundsforståelse « før § 20 ophæves.
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde udlændinge omfattet af § 16 et kursus i forståelsen af danske samfundsforhold m.v. Kurset skal have en varighed af mindst 20 timer. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i kurset, når den pågældende må anses for at have tilstrækkelig viden om de emner, kurset omhandler, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. Stk. 3. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om kursets indhold. 32. § 20 affattes således: » § 20. Der skal løbende efter behov og mindst hver tredje måned ske opfølgning på den individuelle kontrakt. Opfølgningen skal ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden måde. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.
Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har efterlevet kontrakten. Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftalte forløb er blevet fulgt og af udbyttet af det fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvidere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal foretages ændringer i programmets indhold, sammensætning og mål.
Stk. 4. I forhold til udlændinge, der kun har ledighed som problem, skal der følges op på udlændingens jobsøgning, ligesom det skal påses, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, jf. § 25 a.
Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter integrationsloven, herunder om der skal ske nedsættelse i eller ophør af udlændingens introduktionsydelse, jf. §§ 30 og 31.«
33. Overskriften » Danskundervisning « før § 21 ændres til: » Danskuddannelse «.
§ 21. Kommunalbestyrelsen skal inden en måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 tilbyde den pågældende undervisning i dansk. Undervisningen i dansk har til formål at sætte udlændinge i stand til at gennemføre en normal samtale på dansk og læse og skrive tekster på det niveau, som den enkeltes introduktionsprogram retter sig imod. Danskundervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med det i 2. pkt. angivne formål og i overensstemmelse med den enkelte udlændings individuelle kontrakt, jf. § 19. 34. § 21, stk. 1, affattes således: » § 21. Kommunalbestyrelsen skal inden én måned efter at have overtaget ansvaret for en udlænding omfattet af § 16 henvise den pågældende til dansk~ud~dan~nel~se i henhold til lov om dansk~uddannelse til voksne udlændinge m.fl.«.
Stk. 2. I forbindelse med danskundervisningens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i danskundervisningen. 35. § 21, stk. 2, affattes således: »I forbindelse med danskuddannelsens afslutning udstedes et bevis for aktiv deltagelse til de udlændinge, der har deltaget aktivt i dansk~ud~dan~nel~sen efter reglerne herom i lov om dansk~ud~dan~nel~se til voksne udlændinge m.fl.«
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om danskundervisningens indhold og om udstedelse af bevis for aktiv deltagelse. 36. § 21, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i danskundervisning, når den pågældendes danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor. 37. I § 21, stk. 4 , der bliver stk. 3, ændres »danskundervisning« til »danskuddannelse«.
§ 22. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde særskilt tilrettelagt danskundervisning til udlændinge, der har behov derfor, og som på grund af påbegyndt beskæftigelse eller uddannelse ikke kan følge det ellers tilbudte danskundervisningsforløb. 38. I § 22 ændres »danskundervisning« til »danskuddannelse«. 39. I § 22 ændres »danskundervisningsforløb« til »uddannelsesforløb«.
40. Overskriften » Aktivering « før § 23 ændres til: » Tilbudsmuligheder m.v. «
§ 23. Udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, skal af kommunalbestyrelsen tilbydes aktivering. Aktiveringen tilrettelægges i overensstemmelse med den enkelte udlændings individuelle kontrakt, jf. § 19. Stk. 2. Aktivering kan omfatte en eller flere af følgende typer aktiviteter: 1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker. 2) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jobtræning med løntilskud og virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14, 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 3) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, herunder højskoleophold. 4) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse. 5) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter udlændingens eget ønske, som kommunalbestyrelsen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation. 6) Voksen- eller efteruddannelse efter udlændingens eget ønske, som er omfattet af de regler, beskæftigelsesministeren i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. 41. § 23 affattes således: »§ 23. Til udlændinge, der i medfør af § 25 er berettiget til introduktionsydelse, kan kommunalbestyrelsen give tilbud om 1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, 2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og 3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. Stk. 2. Tilbud gives ud fra udlændingens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte tilbud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kombination. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at give en udlænding tilbud, når ganske særlige grunde taler derfor. Stk. 4 . Kom Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, der ikke modtager introduktionsydelse, tilbud om virksomhedspraktik, jf. § 23 b, og ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c, med henblik på at opnå varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De nævnte tilbud kan kun gives, hvis udlændingen er tilmeldt arbejdsformidlingen. Stk. 5. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om tilbuddenes indhold. Stk. 6 . De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 113 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om erstatning ved en udlændings tilskadekomst eller ved skade, som en udlænding forvolder, under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om virksomhedspraktik, finder tilsvarende anvendelse.«
7) Særlige opkvalificerende forløb på op til tre måneder for udlændinge, som medbringer uddannelseskvalifikationer, med henblik på anvendelsen af disse kvalifikationer på det danske arbejdsmarked. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.
Stk. 3. Reglerne i § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse på udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik i medfør af stk. 2, nr. 2.
Stk. 4. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 16, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3.
Stk. 5. Det er en betingelse for at deltage i voksen- eller efteruddannelse i medfør af stk. 2, nr. 6, at uddannelsen indgår i den individuelle kontrakt efter § 19, og at der ikke er en rimelig udsigt til, at udlændingen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.
Stk. 6. De regler, som socialministeren fastsætter i medfør af § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, gælder også for de uddannelsesaktiviteter, som kommunalbestyrelsen kan tilbyde i medfør af stk. 2, nr. 3 og 6.
Stk. 7. Når kommunalbestyrelsen tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge imellem.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en udlænding deltagelse i aktivering, når ganske særlige grunde taler derfor.
Stk. 9. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om aktiveringens indhold.
42. Efter § 23 indsættes: » § 23 a. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af
1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskundervisning,
3) ordinære uddannelsesforløb eller
4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejdsmarked.
Stk. 2. Tilbud skal afdække og udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højst tre måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på én måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 23 a, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende. De retningslinier, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 33, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1, nr. 4, kan have en varighed på op til tre måneder. En udlænding kan som led i introduktionsprogrammet kun gennemføre et sådant forløb én gang.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af SU-berettigende uddannelse til udlændinge, der er fyldt 30 år, samt til udlændinge under 30 år, der har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft.
§ 23 b. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge, som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af manglende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.
Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække og optræne udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt for at afklare udlændingens beskæftigelsesmål.
Stk. 3. Udlændinge i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst. Udlændinge i virksomhedspraktik er dog omfattet af lov om arbejdsmiljø.
Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik udgør
1) op til fire uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for udlændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for udlændinge, der har problemer ud over ledighed.
Stk. 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.
Stk. 6. En udlænding, der modtager tilbud om virksomhedspraktik, modtager ud over introduktionsydelsen et beskæftigelsestillæg svarende til det beskæftigelsestillæg, der ydes efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til ét år.
Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, §§ 60-61 om merbeskæftigelse m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik samt de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntilskud.
§ 23 d. Med henblik på at styrke introduktionen til en arbejdsplads eller til en uddannelse for udlændinge, som deltager i tilbud efter §§ 23 a-c, kan der ydes støtte til en mentorfunktion. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære udlændingen, der ligger udover, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. §§ 78-80 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.«
§ 24. Såfremt aktiveringen har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på en måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden fastlægges efter aftale med den pågældende udlænding. 43. § 24, stk. 1 , affattes således: » § 24. For udlændinge, der modtager tilbud efter §§ 23 a og 23 b i en sammenhængende periode på 12 måneder eller derover, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på en måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Kommunalbestyrelsen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med udlændingen.«
Stk. 2. I friperioden er udlændingen ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 25, stk. 2. 44. I § 24, stk. 2 , ændres »§ 25, stk. 2« til: »§ 25, stk. 3«.
45. Efter § 24 indsættes som overskrift: » Tilskud til udgifter til opkvalificering, introduktion og hjælpemidler ved ansættelse «.
§ 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde udlændinge i ordinær beskæftigelse opkvalificerende forløb. 46. § 24 a, stk. 1 , affattes således: » § 24 a. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med en arbejdsgiver tilbyde en udlænding, der ansættes uden løntilskud, herunder en udlænding der ansættes i henhold til særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af de forhandlingsberettigede organisationer på grund af manglende sproglige og eventuelle faglige kompetencer, opkvalificering, jf. § 23 a. Det er en betingelse for at yde tilskud til opkvalificering, at der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke forudsættes at tilvejebringe.«
47. I § 24 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan endvidere yde tilskud til udgifter i forbindelse med en mentorfunktion, jf. § 23 d, til en udlænding, der ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at udlændingen kan opnå ansættelse uden løntilskud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til en udlænding, der er ansat eller ansættes uden løntilskud. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at udlændingen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for udlændingens begrænsning i arbejdsevnen.
Stk. 4. De regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 100, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 2. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om indholdet af de opkvalificerende forløb, som kan tilbydes efter stk. 1 Stk. 2 bliver herefter stk. 5.
§ 25. --- 48. I § 25 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2 . Udl Udlændinge, der opholder sig i udlandet, kan ikke modtage introduktionsydelse. § 5, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik om mulighed for at bevare retten til hjælp under ophold i udlandet finder tilsvarende anvendelse i forhold til udlændinge, der modtager introduktionsydelse.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
Stk. 2. Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område, medmindre kommunalbestyrelsen skønner, at udlændingens danskkundskaber ikke er tilstrækkelige, eller det strider mod formålet med udlændingens aktivering. Pligten indtræder 1 år efter, at udlændingen har påbegyndt sit introduktionsprogram, jf. § 16, stk. 3. Stk. 3 . --- 49. § 25, stk. 2, som bliver stk. 3, affattes således: »Der kan kun udbetales introduktionsydelse, hvis udlændingen og dennes ægtefælle ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. For udlændinge, der alene har ledighed som problem, er det endvidere en betingelse, at de pågældende aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder. Udlændingen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunalbestyrelsen søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.«
Stk. 4. Har udlændingen eller ægtefællen problemer ud over ledighed, skal kommunalbestyrelsen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. 50. I § 25, stk. 4 , der bliver stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.
Stk. 5. Reglen i stk. 2 gælder ikke for udlændingens ægtefælle, når ægtefællen modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Tilsvarende gælder, når ægtefællen er under uddannelse. 51. I § 25, stk. 5 , der bliver stk. 6, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.
52. I § 25 indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 6, som nyt stykke: »Stk. 7. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne kan fraviges under deltagelse i tilbud efter denne lov.«
Stk. 6-7 . --- Stk. 8. En udlænding, der opfylder betingelserne for at modtage statens uddannelsesstøtte eller social pension i henhold til lov om social pension, er ikke berettiget til at få introduktionsydelse, jf. dog stk. 9. Stk. 9 . --- Stk. 6-9 bliver herefter til stk. 8-11. 53. I § 25, stk. 8, som bliver stk. 10, ændres »stk. 9« til: »stk. 11 og § 23 a, stk. 6«.
54. Efter § 25 indsættes: » § 25 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at vurdere, om en udlænding, der har ansøgt om eller får introduktionsydelse, fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis udlændingen
1) afslår et formidlet arbejde,
2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, eller
3) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter § 23 eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at udlændinge, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, tilmeldes arbejdsformidlingen. Kommunalbestyrelsen sørger endvidere for at give arbejdsformidlingen meddelelse, når hjælpen ophører.
Stk. 3. Arbejdsformidlingen skal give kommunalbestyrelsen de nødvendige oplysninger til brug for kommunalbestyrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 4. Udlændingen skal hurtigst muligt og senest én måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-banken), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
§ 29. For udlændinge, der som led i introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, aktiveres i jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, eller særligt tilrettelagt aktiverende forløb, hvori indgår perioder med jobtræning eller virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, finder §§ 35, 36, 36 a og 37 om særlige ydelser under aktivering til personer, der modtager starthjælp, i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse. 55. § 29 ophæves.
Stk. 2. § 18 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse.
§ 30. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til §§ 27, 28 og § 29, stk. 1, jf. § 36 i lov om aktiv socialpolitik, beregnede ydelse, hvis en udlænding, der alene har ledighed som problem, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding, der har problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen. Stk. 2 . --- 56. § 30, stk. 1 , affattes således: » Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte introduktionsydelsen i forhold til den i henhold til §§ 27 og 28 beregnede ydelse, hvis en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra deltagelse i en eller flere dele af introduktionsprogrammet. Udebliver en udlænding eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet, kan kommunalbestyrelsen nedsætte ydelsen.«
Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til det antal timer, udlændingen er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til det antal timer, udlændingens introduktionsprogram varer pr. uge, dog mindst i forhold til 30 timer pr. uge. 57. § 30, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Nedsættelsen efter stk. 1 sker forholdsmæssigt svarende til den del af introduktionsprogrammet, hvorfra udlændingen er udeblevet.«
Stk. 4. Hvis udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, jf. § 23, stk. 2, nr. 2, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 1, jf. § 36 i lov om aktiv socialpolitik, med et beløb svarende til det antal timer, fraværet har varet. 58. § 30, stk. 4 , affattes således: »Stk. 4. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler om nedsættelse af introduktionsydelsen.«
59. Efter § 30, stk. 4, indsættes som nyt stykke: » Stk. 5. Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. § 23 b, nedsætter kommunalbestyrelsen beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, i forhold til det antal timer, som udlændingen uden rimelig grund er udeblevet fra.«
§ 31. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. kapitel 4, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. 60. I § 31, stk. 1 og stk. 2 indsættes efter »udlændingen«: »eller dennes ægtefælle«.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal bestemme, at introduktionsydelsen ophører, hvis udlændingen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra en eller flere dele af introduktionsprogrammet og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af introduktionsprogrammet. Stk. 3-4 . ---
§ 34. --- Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik, herunder individuel jobtræning, kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 29, stk. 1, jf. § 36 i lov om aktiv socialpolitik. 61. § 34, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Til udlændinge i virksomhedspraktik efter § 23 b kan hjælpen alene udbetales, når udgifterne ved deltagelse heri kun i begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 23 b, stk. 6, jf. § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp efter § 34, stk. 1, nr. 2.«
§ 35. --- Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan give udlændinge med begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser. § 78 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. 62. § 35, stk. 2, ophæves.
§ 45. --- Stk. 2 . ---
Stk. 3. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde, jf. kapitel 6. 63. I § 45, stk. 3 , indsættes efter »jf. kapitel 6«: », og til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger efter § 24 a, stk. 3«.
Stk. 4. Staten yder i den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, et grundtilskud på 3.270 kr. pr. måned for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et tilskud på 6.134 kr. pr. måned for 1) hver udlænding, der modtager aktivering under introduktionsprogrammet, jf. § 23, og 2) hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Stk. 6. Der ydes ikke tilskud til kommunen efter stk. 5, nr. 1, for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6. Stk. 7. Tilskuddet efter stk. 5, nr. 2, ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, nr. 1, stk. 11 eller 12. 64. § 45, stk. 4-7, ophæves og i stedet indsættes som nye stykker: » Stk. 4. Staten yder i den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, et grundtilskud for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, jf. § 16. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, stk. 2, før den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 4.211 kr. pr. måned. For udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. § 4, efter den 1. juli 2002, udgør grundtilskuddet 3.165 kr. pr. måned. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapitel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4. Stk. 5. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud efter § 23, stk. 1, under introduktionsprogrammet. Tilskuddet ydes i ét år fra tidspunktet for introduktionsprogrammets påbegyndelse. Staten yder herefter i den resterende del af introduktionsprogrammets forløb til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, et
1) beskæftigelsestilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 b eller c, eller
2) uddannelsestilskud på 5.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager tilbud som led i introduktionsprogrammet efter § 23 a, stk. 1, nr. 1 og 2.
Stk. 6. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinge, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Staten yder tilskud efter § 45, stk. 5, nr. 2, i én måned for udlændinge omfattet af mentorfunktionen efter § 23 d, som deltager i ordinær uddannelse efter § 23 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 8. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager introduktionsydelse, og som modtager tilbud efter § 23, jf. § 23, stk. 5. Der kan højst ydes tilskud i ni måneder.
Stk. 9. Der ydes ikke tilskud efter stk. 5 eller stk. 8 for udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.
Stk. 10. Staten yder til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, et tilskud på 6.500 kr. pr. måned for hver mindreårig uledsaget asylansøger med opholdstilladelse efter udlændingeloven, der er bosat i kommunen. Tilskuddet ydes, indtil den mindreårige uledsagede asylansøger fylder 18 år, eller den pågældendes forældre får lovligt ophold her i landet. Der kan for denne persongruppe ikke samtidig ydes tilskud efter stk. 5, stk. 14 eller stk. 15.« Stk. 8-14 bliver herefter stk. 11-17.
Stk. 8. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.201 kr. for hver måned en kommune tilbyder aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 7. Der kan højest ydes tilskud i 3 måneder. 65. § 45, stk. 8, der bliver stk. 11, affattes således: » Stk. 11. Staten yder i stedet for tilskud efter stk. 5 et tilskud på 9.750 kr. for hver måned en kommune giver tilbud efter § 23 a, stk. 1, nr. 4. Der kan højst ydes tilskud i tre måneder.«
Stk. 9. For hver måned staten yder tilskud efter stk. 8, fragår en måned i den sidste del af den samlede periode, hvori der ydes tilskud efter stk. 5. 66. I § 45, stk. 9, der bliver stk. 12, ændres »stk. 8« til: »stk. 11«.
Stk. 10. Staten yder ikke tilskud efter stk. 5 for udlændinges deltagelse i højskoleophold som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3. 67. I § 45, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres »som led i aktivering efter § 23, stk. 2, nr. 3« til: »efter § 23 a, stk. 1, nr. 2«.
Stk. 11. Staten yder et tilskud på 4.218 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager aktivering under introduktionsprogrammet, men alene modtager kursus i samfundsforståelse og danskundervisning, jf. §§ 20 og 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6. 68. § 45, stk. 11 , der bliver stk. 14, affattes således: » Stk. 14. Staten yder et tilskud på 4.471 kr. pr. måned for hver udlænding, der ikke modtager tilbud efter § 23 under introduktionsprogrammet, men alene modtager danskuddannelse, jf. § 21, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 7.«
Stk. 12. Staten yder et tilskud på 1.214 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskundervisning i medfør af § 22 i mindst 5 timer om ugen, til den kommune, der er ansvarlig for integrationsindsatsen. Der ydes ikke tilskud til kommunen for de udlændinge, der er omfattet af § 16, stk. 6. 69. I § 45, stk. 12, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres »1.214 kr.« til: »1.287 kr.«. 70. I § 45, stk. 12, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres »§ 16, stk. 6« til: »§ 16, stk. 7«.
Stk. 13. Staten yder et tilskud på 1.929 kr. pr. måned for hver udlænding i ordinær beskæftigelse, der modtager danskundervisning efter § 22 i mindst 10 timer om ugen eller som deltager i opkvalificerende forløb efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Danskundervisningen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen. 71. § 45, stk. 13 , der bliver stk. 16, affattes således: »Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned for hver udlænding, der modtager danskuddannelse efter § 22 i mindst 10 timer om ugen, eller som deltager i opkvalificering efter § 24 a i mindst 10 timer om ugen. Staten yder et tilskud på 2.044 kr. pr. måned i op til tre måneder for hver udlænding, der er omfattet af mentorfunktionen i § 24 a. Danskuddannelsen eller det opkvalificerende forløb skal sammen med beskæftigelsen udgøre mindst 37 timer om ugen.«
Stk. 14. Staten yder til den kommune, der ved udløbet af den 3-årige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 4, har ansvaret for introduktionsprogrammet, et tilskud for hver udlænding, der har været omfattet af programmet bortset fra udlændinge omfattet af stk. 3. Tilskuddet er for den enkelte udlænding 3.192 kr., 2.147 kr. og 1.046 kr. pr. måned i henholdsvis det 1. år, det 2. år og det 3. år efter udløbet af introduktionsperioden. Tilskuddet udbetales til den pågældende udlændings bopælskommune. 72. § 45, stk. 14, der bliver stk. 17, ophæves og i stedet indsættes som nye stykker: » Stk. 17. Staten yder til den kommune, der er eller ved introduktionsperiodens afslutning har været ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af introduktionsprogrammet, der har fået udarbejdet en individuel kontrakt efter § 19, et resultattilskud på 1) 20.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, består danskprøven på det niveau, der i samarbejde med udbyderen af danskuddannelsen er fastsat som mål i den individuelle kontrakt, jf. § 19, og
2) 30.000 kr., hvis udlændingen inden for den treårige introduktionsperiode, jf. § 16, stk. 5, kommer i ordinær beskæftigelse.
Stk. 18. Resultattilskuddet efter stk. 17, nr. 2, kan kun komme til udbetaling, hvis den pågældende udlænding i en sammenhængende periode på mindst seks måneder har været i ordinær beskæftigelse.
Stk. 19. Staten yder i 2004 et tilskud på 2.000 kr. pr. måned for hver udlænding, der har afsluttet den treårige introduktionsperiode inden den 1. januar 2005. Tilskuddet ydes for hver måned efter introduktionsperiodens afslutning.«
Stk. 15 . --- Stk. 15 og 16 bliver herefter stk. 20 og 21.
Stk. 16. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af de i stk. 4-14 fastsatte tilskud og om vilkårene herfor. 73. I § 45, stk. 16, der bliver stk. 21, ændres »stk. 4-14« til: »stk. 4-19 «.
§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-14, er fastsat i 2001-niveau og reguleres fra og med 2002 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. 74. § 48 affattes således: » § 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4-19, er fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
§ 2
I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002 med de ændringer, der følger af § 1, nr. 3, 4, 7 og 8, i lov nr. 134 af 20. marts 2002: I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 17. juli 2002, med de ændringer der følger af § 1 i lov nr. 134 af 20. marts 2002 og § 2 i lov nr. 1044 af 17. december 2002 og § 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002, foretages følgende ændringer:
§ 9. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til 1) --- 2) et ugift mindreårigt barn af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person a) c) ---
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, 3) en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person c) --- 1. I § 9, stk. 1, nr. 2, litra d , ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
d) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med henblik på varigt ophold. 2. I § 9, stk. 1, nr. 3, litra d , ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
§ 11. Opholdstilladelse efter §§ 7-9 e meddeles med henblik på varigt eller midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. 3. I § 11, stk. 1, 1. pkt. , ændres »med henblik på varigt eller midlertidigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold«.
Stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. 4. I § 11, stk. 2 , ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
Stk. 3. Efter ansøgning meddeles der tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 7 år, og som i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e, jf. dog stk. 5-7, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 2, kan dog tidligst meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse ved det fyldte 18. år. 5. I § 11, stk. 3, ændres »stk. 5-7« til: »stk. 7-9«.
6. Efter § 11, stk. 3, indsættes: » Stk. 4 . Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der
1) har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 5 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e,
2) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse har været fast tilknyttet arbejdsmarkedet som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende her i landet og må antages fortsat at være dette,
3) i de sidste 3 år inden indgivelsen af ansøgningen og frem til meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og
4) har opnået en væsentlig tilknytning til det danske samfund.
Stk. 5. Uanset at betingelsen i stk. 4, nr. 1, ikke er opfyldt, kan der, hvis ganske særlige grunde taler derfor, meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 4, jf. dog stk. 7-9, til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mere end de sidste 3 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse på det samme grundlag efter §§ 7-9 e.« Stk. 4-8 bliver herefter stk. 6-10.
Stk. 4. Uanset at betingelserne i stk. 3, 1. pkt., ikke er opfyldt, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn afgørende taler for at imødekomme ansøgningen, jf. dog stk. 5-7. 7. I § 11, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »betingelserne i stk. 3, 1. pkt.,« til: »betingelserne i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5«, og »stk. 5-7« ændres til: »stk. 7-9«.
Stk. 5. En udlænding kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, hvis udlændingen er idømt ubetinget straf af mindst 2 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, for overtrædelse af
1) lov om euforiserende stoffer, straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191,
2) udlændingelovens § 59, stk. 5, eller straffelovens § 125 a eller
3) bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens § 119, stk. 1 og 2, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, § 192 a, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 216, § 222, §§ 224 og 225, jf. §§ 216 og 222, § 237, § 245 og § 246, § 252, stk. 2, § 261, stk. 2, eller § 288.
Stk. 6. Medmindre særlige grunde taler derfor, kan en udlænding, der uden for de i stk. 5 nævnte tilfælde her i landet er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de i § 11 a nævnte tidsrum. 8. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
Stk. 7. Medmindre særlige grunde taler derimod, er meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse betinget af, at udlændingen
1) har gennemført et tilbudt introduktionsprogram efter integrationsloven eller, hvis det ikke er tilfældet, har gennemført et andet tilbudt forløb, der kan sidestilles hermed, jf. stk. 8, 9. I § 11, stk. 7, nr. 1, der bliver stk. 9, nr. 1, ændres »andet tilbudt forløb« til: »andet forløb«, og »stk. 8« ændres til: »stk. 10«.
2) har bestået en af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration godkendt danskprøve, jf. stk. 8, og 10. I § 11, stk. 7, nr. 2 og 3, der bliver stk. 9, nr. 2 og 3, ændres »stk. 8« til: »stk. 10«.
3) ikke har forfalden gæld til det offentlige, jf. stk. 8.
Stk. 8. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter nærmere regler for anvendelsen af stk. 3, 4 og 7 og for kommunalbestyrelsens udtalelse efter integrationslovens § 52. 11. I § 11, stk. 8, der bliver stk. 10, ændres »stk. 3, 4 og 7« til: »stk. 3-6 og 9«.
§ 11 a. Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 3 år fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen. 12. I § 11 a, stk. 2 og 4, ændres »§ 11, stk. 5« til: »§ 11, stk. 7«.
Stk. 2. Ubetinget frihedsstraf er uden for de i § 11, stk. 5, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 5 år fra tidspunktet for løsladelse.
2) Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 8 år fra tidspunktet for løsladelse.
3) Ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 10 år fra tidspunktet for løsladelse.
4) Ubetinget frihedsstraf i 1 år eller mere, men under 2 år, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet for løsladelse.
5) Ubetinget frihedsstraf i 2 år eller mere er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3. Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4. Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de i § 11, stk. 5, nævnte tilfælde til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
1) Dom til ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 2 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 3 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
2) Dom til behandling i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 4 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
3) Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 8 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 5.
4) Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 5. Stk. 5 og 6. - - -
§ 17. En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Har udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i stedet herfor. 13. I § 17, stk. 1, 3. pkt. , ændres »Har udlændingen med henblik på varigt ophold« til: »Er udlændingen meddelt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold og har udlændingen«.
§ 27. De i §§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet, fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse. 14. I § 27, stk. 1, ændres »§§ 11, stk. 3, 17, stk. 1, 3. pkt., 22, 23 og 25 a« til: »§ 11, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 og 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., § 22, § 23 og § 25 a«.
§ 44 a. Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om, 15. I § 44 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 5, stk. 2, eller« til: »§ 5, stk. 2,«.
1) at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 6-9 e eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2, eller 2) at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget. Stk. 2-7 . - - - 16. Efter § 44 a, stk. 1, nr. 1 , indsættes: »2) at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå, eller«. Nr. 2 bliver herefter nr. 3.
§ 52. Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget, for Københavns byret, hvis afgørelsen går ud på: 1) nægtelse af opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter § 9, stk. 1, nr. 2, 2) 4) --- 17. I § 52, stk. 1, nr. 1 , ændres »med henblik på varigt ophold« til: »med mulighed for varigt ophold«.
Bilag 2
Bilag 2 Sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af de oprindelige love og senere relevante ændringslove.
Lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)
Oprindelig lov
Lov nr. 474 af 1. juli 1998 (Lovforslag nr. L 60)
Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 1720
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg A, s. 1650
1. behandling den 30. april 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 977
Betænkning afgivet den 23. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 628
2. behandling den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2420
Tillægsbetænkning den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg B, s. 763
3. behandling den 26. juni 1998: Folketingstidende 1997/1998, s. 2586
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1997/1998, Tillæg C, s. 511
Ændringslov
Lov nr. 57 af 25. januar 2000 (Lovforslag nr. L 148)
Skriftlig fremsættelse den 8. december 1999: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3957
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, s. 3927
1. behandling den 10. december 1999: Folketingstidende 1999/2000, s. 2343
Betænkning afgivet den 13. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 330
Ændringsforslag uden for betænkning: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg B, s. 338
2. behandling den 18. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 3230
3. behandling den 20. januar 2000: Folketingstidende 1999/2000, s. 3340
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 1999/2000, Tillæg C, s. 334
Ændringslov
Lov nr. 1269 af 20. december 2000 (Lovforslag nr. L 90)
Skriftlig fremsættelse den 10. november 2000: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg A, s. 2259
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg A, s. 2244
1. behandling den 17. november 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 1395
Betænkning afgivet den 7. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg B, s. 493
2. behandling den 12. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 2476
3. behandling den 15. december 2000: Folketingstidende 2000/2001, s. 2803
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2000/2001, Tillæg C, s. 348
Ændringslov
Lov nr. 361 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. L 126)
Skriftlig fremsættelse den 1. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4124
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4092
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3951
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, s. 1358
2. behandling den 23. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7088
Tillægsbetænkning afgivet den 29. maj 2002: Folketingstidende 2001/202, Tillæg B, s. 1649
Ændringsforslag uden for tillægsbetænkning: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, s. 1675
3. behandling den 31. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7850
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 668
Ændringslov
Lov nr. 363 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. L 85)
Skriftlig fremsættelse den 7. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 2562
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 2558
1. behandling den 26. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 2554
Betænkning afgivet den 14. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, s. 1109
2. behandling den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 6684
3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7574
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 612
Ændringslov
Lov nr. 364 af 6. juni 2002 (Lovforslag nr. L 150)
Skriftlig fremsættelse den 28. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 3782
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 3775
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3931
Betænkning afgivet den 14. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, s. 1113
2. behandling den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 6685
3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7574
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 613
Ændringslov
Lov nr. 438 af 10. juni 2002 (Lovforslag nr. L 161)
Skriftlig fremsættelse den 13. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4262
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A, s. 4223
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3970
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B, s. 1441
2. behandling den 28. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7427
3. behandling den 4. juni 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7917
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C, s. 706
Ændringslov
Lov nr. 1043 af 17. december 2002 (Lovforslag nr. L 21)
Skriftlig fremsættelse den 12. oktober 2002: Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, s. 368
Lovforslag som fremsat: Folketingstidende 2002/2003, Tillæg A, s. 314
1. behandling den 10. oktober 2002: Folketingstidende 2002/2003, s. 315
Betænkning afgivet den 26. november 2002: Folketingstidende 2002/2003, Tillæg B, (ej optrykt)
2. behandling den 3. december 2002: Folketingstidende 2002/2003, s. 2268
3. behandling den 11. december 2002: Folketingstidende 2002/2003, s. 2904
Lovforslag som vedtaget: Folketingstidende 2002/2003, Tillæg C, (ej optrykt)
Udlændingeloven
Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (Udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)
Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983: Folketingstidende 1982/83, s. 4502
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1982/83, Tillæg A s. 2027
1. behandling den 2. februar 1983: Folketingstidende 1982/83, s. 5316
Betænkning afgivet den 27. maj 1983: Folketingstidende 1982/83, Tillæg B s. 1935
1. del af 2. behandling den 30. maj 1983: Folketingstidende 1982/83, s. 12152
Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983: Folketingstidende 1982/83, Tillæg B s. 2775
2. del af 2. behandling den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83, s. 12587
Tillægsbetænkning afgivet den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83, Tillæg B s. 2845
3. behandling den 3. juni 1983: Folketingstidende 1982/83, s. 12847
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1982/83, Tillæg C s. 609
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 om ændring af udlændingeloven og straffeloven (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) (Lovforslag nr. L 59 af 16. april 1998)
Skriftlig fremsættelse den 16. april 1998: Folketingstidende 1997/98, Tillæg A s. 1648
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1997/98, Tillæg A s. 1554
1. behandling den 30. april 1998: Folketingstidende 1997/98, s. 977
Betænkning afgivet den 23. juni 1998: Folketingstidende 1997/98, Tillæg B s. 610
2. behandling den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/98, s. 2420
Tillægsbetænkning afgivet den 25. juni 1998: Folketingstidende 1997/98, Tillæg B s. 728
3. behandling den 26. juni 1998: Folketingstidende 1997/98, s. 2566
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1997/98, Tillæg C s. 503
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.) (Lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002)
Skriftlig fremsættelse den 28. februar 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A s. 4091
Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg A s. 3952
1. behandling den 21. marts 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 3885
Betænkning afgivet den 17. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B
2. behandling den 23. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7049
Tillægsbetænkning afgivet den 28. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg B
1. del af 3. behandling den 30. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002 FF s. 7575
2. del af 3. behandling den 31. maj 2002: Folketingstidende 2001/2002, s. 7774
Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 2001/2002, Tillæg C s. 678