Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00181@2003-03-12/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 12. marts 2003 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

§ 1. Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) er en privat selvejende institution.

Stk. 2. Fonden skal yde dækning i henhold til § 5, når et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, bliver erklæret konkurs.

§ 2. Fonden dækker de i § 1, stk. 2, nævnte forsikringsselskabers virksomhed i Danmark samt via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed i den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 3. De i § 1, stk. 2, nævnte forsikringsselskaber skal være medlem af og yde bidrag til Fonden.

Stk. 2. Fondens formue skal udgøre mindst 300 mio. kr.

Stk. 3. Forsikringsselskaberne har pligt til at bidrage til Fonden. Forsikringsselskabernes bidrag beregnes med udgangspunkt i deres direkte bruttopræmieindtægt i Danmark indenfor forbrugerforsikringer, jf. stk. 6.

Stk. 4. Inden for et år kan et forsikringsselskab ikke pålægges større bidrag end 0,5 % af den direkte bruttopræmieindtægt i Danmark.

Stk. 5. Fonden kan optage lån med garanti fra staten.

Stk. 6. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om forsikringsselskabernes bidrag til Fonden og om hvilke typer af forsikringer, der er omfattet af bidragspligten.

Stk. 7. Økonomi- og erhvervsministeren kan ændre kravet til størrelsen af Fondens formue i henhold til stk. 2 og kravet til bidragets størrelse i henhold til stk. 4.

§ 4. En forsikringstager kan, indtil Fondens formue udgør 300 mio. kr., ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling af bidrag til Fonden.

Stk. 2. Hvis økonomi- og erhvervsministeren udnytter hjemlen til at stille krav om en større formue i Fonden end 300 mio. kr., finder stk.1 tilsvarende anvendelse.

§ 5. Fonden dækker erstatningskrav, der er udækkede som følge af et skadesforsikringsselskabs konkurs, til følgende:

1) Forsikringstagere med privatforsikringer (forbrugerforsikringer),

2) tredjemænd, der er sikret mod person- og/eller tingsskade ifølge motoransvarsforsikringer,

3) tredjemænd, der er sikret mod personskade ifølge øvrige ansvarsforsikringer samt

4) kollektive forsikringer, i det omfang en forsikring efter sin art svarer til de omfattede individuelle forsikringer.

Stk. 2. Fonden dækker udækkede erstatningskrav, der er opstået før konkursdekretets afsigelse og indtil 4 uger efter, at kurator har givet meddelelse om forsikringsselskabets konkurs til fordringshaverne, jf. § 124 i konkursloven.

Stk. 3 . Fonden dækker præmier, som er indbetalt før konkursdekretets afsigelse, dog med en selvrisiko på 1000 kr. pr. police.

Stk. 4. Fonden dækker ikke erstatningskrav og præmier fra det pågældende forsikringsselskabs direktører eller bestyrelsesmedlemmer.

§ 6. Krav, der ønskes dækket af Fonden, skal anmeldes til Fonden snarest muligt og senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse.

Stk. 2. Fonden kan ikke under henvisning til den i stk.1 nævnte frist afslå at foretage udbetalinger til en berettiget, jf. § 5, som ikke har været i stand til i tide at påberåbe sig sin ret til at få erstatningsbeløb og præmie udbetalt.

§ 7. Udbetalinger fra Fonden skal finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter anmeldelse af kravet.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter anmodning fra Fonden forlænge den i stk. 1 nævnte frist.

§ 8. Finanstilsynet skal straks efter afsigelse af konkursdekret indrykke meddelelse om følgende i dagspressen:

1) Forsikringsselskabets konkurs

2) forsikringsdækningens ophør

3) nytegning af lovpligtige forsikringer og forsikringer der kan sidestilles hermed, samt

4) anmeldelse af krav til garantiordningen.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om Fondens forpligtelser til at give oplysninger om forsikringsselskabets konkurs samt om anmeldelse af krav til Fonden.

§ 9. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning, i forsikringstagerens eller den sikredes krav mod det forsikringsselskab, der er gået konkurs.

§ 10. Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af økonomi og erhvervsministeren. Medlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer skal repræsentere juridisk, forsikringsteknisk og regnskabsmæssig viden.

Stk. 3. Som formand eller næstformand kan ikke vælges personer, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette og Fonden.

Stk. 4. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed.

§ 11. Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden godkendes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om anbringelse af Fondens midler, aflæggelse af regnskab samt revision.

§ 12. Bestyrelsen antager fornøden medhjælp og afgiver inden 3 måneder efter et kalenderårs udløb regnskab for det forløbne år med beretning om Fondens virksomhed til Finanstilsynet.

§ 13. Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden.

Stk. 2. Fonden betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 14. Fonden skal underrette Finanstilsynet, hvis et forsikringsselskab undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler forsikringsselskabet som medlem af Fonden.

Stk. 2. Finanstilsynet kan tilbagekalde et forsikringsselskabs tilladelse til at drive virksomhed, hvis forsikringsselskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

§ 15. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynet og Fonden kan af de omfattede forsikringsselskaber forlange alle oplysninger, som skønnes nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

Stk. 2. § 73 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden.

§ 16. Medlemmer af Fondens bestyrelse, revisorer, direktører og øvrige ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med.

§ 17. Afgørelser om udbetalinger truffet af Fonden kan indbringes for Ankenævnet for Forsikring senest tre måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 18. For så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger ved anmeldelsen, opgørelsen eller udbetalingen af erstatningskrav, eller

2) undlader at give Finanstilsynet eller Fonden de i henhold til § 15 krævede oplysninger eller i øvrigt afgiver vildledende oplysninger til brug for kontrollen med Fonden, eller

3) uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger i strid med § 16.

Stk. 2. På samme måde straffes et forsikringsselskab, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som medlem af Fonden.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

§ 19. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 20. Fonden refunderer brancheforeningen Forsikring & Pension de beløb, som foreningen udbetaler til forsikringstagere og sikrede, der har lidt tab i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S.

Stk. 2 . Den del af Fondens midler, der skal dække de i stk. 1 nævnte beløb, skal af de bidragydende selskaber, jf. § 3, opkræves hos disses forsikringstagere med et fast beløb pr. police. Der kan opkræves forskellige beløb for forskellige typer policer.

Stk. 3 . Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Fondens opkrævning af beløb til dækning af de i stk. 1 omhandlede beløb, samt om hvilke beløb Forsikring & Pension kan få refunderet.

Stk. 4 . Udbetalinger fra Forsikring & Pension til forsikringstagere og sikrede, der har lidt tab i forbindelse med konkursen i forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalingerne var sket fra Plus Forsikring A/S.

§ 21. Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for denne landsdel, med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Den 18. oktober 2002 blev skadesforsikringsselskabet Plus Forsikring A/S erklæret konkurs. Konkursen indebar, at selskabets kunder havde betalt forsikringspræmier til et selskab, der på grund af konkursen ikke kunne leve op til sine forpligtelser. Endvidere medførte konkursen, at kunder eller andre skadelidte ikke kunne få udbetalt erstatninger, som de havde krav på. På forsikringsområdet eksisterer der ikke en garantiordning, som svarer til den, der findes for indskydere og investorer, jf. lov om en garantifond for indskydere og investorer.

Det er 23 år siden, at et direkte tegnende forsikringsselskab sidst er gået konkurs. Det lykkedes dengang efter forhandlinger at opnå en garanti fra markedets øvrige forsikringsselskaber. Der er ikke forekommet lignende situationer siden tilsyn med forsikringsvirksomhed blev etableret i Danmark i 1904. Plus Forsikring A/S’s konkurs er således blot det andet tilfælde af konkurs i Danmark hos direkte tegnende forsikringsselskaber siden 1904.

Selvom det således er yderst sjældent, at skadesforsikringsselskaber går konkurs, foreslås det for at sikre forbrugerne en betryggende retsstilling, at der etableres en garantiordning. Det må på baggrund af de historiske erfaringer antages, at Fonden sjældent vil skulle foretage udbetalinger, men det vurderes at være væsentligt, at forbrugerne er sikret dækning, når situationen opstår.

Det foreslås, at der oprettes en garantifond for skadesforsikringsselskaber (herefter Fonden). Forslaget bygger i et vist omfang på den ordning, der allerede findes for indskydere og investorer. Dog er der på visse områder, for eksempel vedrørende beregning af bidrag til Fonden, så væsentlige forskelle på skadesforsikringsområdet og indskyder- og investeringsområdet, at det har været nødvendigt at regulere på en anden måde. En anden væsentlig forskel er, at der ikke eksisterer en EU-retlig regulering af området for forsikringsselskaber. Der eksisterer i dag kollektive hæftelsesordninger inden for hunde-, motor- og bygningsbrandforsikring. Det forudsættes, at der på længere sigt skal etableres et enstrenget system, således at den foreslåede garantiordning erstatter de eksisterende hæftelsesordninger. Ophævelse af de eksisterende ordninger forudsætter imidlertid et meget omfattende forarbejde og det foreslås, at dette arbejde udskydes for at sikre en hurtig etablering af en egentlig garantiordning for skadesforsikringsselskaber af hensyn til forbrugerne.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der oprettes en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Fonden er en privat selvejende institution.

Fondens opbygning og administration foreslås i videst muligt omfang at følge den opbygning og organisation, der anvendes i garantifonden for indskydere og investorer. Fonden yder dækning for de erstatningsbeløb, som forsikringstagere/den forsikrede har krav på ifølge policen, når direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, bliver erklæret konkurs. Loven sætter således, i modsætning til garantiordningen for garantiordningen for indskydere og investorer, ingen beløbsgrænse for størrelsen af erstatninger fra Fonden. Fonden dækker endvidere præmier, dog med en selvrisiko på 1000 kr. pr. police.

Fonden dækker udækkede erstatningskrav, der er opstået før konkursens indtræden og indtil 4 uger efter, at kurator har givet meddelelse til fordringshaverne om konkursen, og præmier indbetalt før konkursen.

Fonden skal finansieres via bidrag fra selskaberne, beregnet med udgangspunkt i selskabernes direkte bruttopræmieindtægt indenfor visse forbrugerforsikringer. Der foreslås ingen selvrisiko på den erstatning, der kan opnås. Derimod foreslås en selvrisiko på 1000 kr. på præmien pr. police, hvilket for gennemsnitsfamilien med 3-4 forsikringer vil betyde en samlet selvrisiko på 3.000-4000 kr. En forsikringstager kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af en forhøjelse af præmien, som alene anvendes til betaling af bidrag til Fonden.

Det foreslås, at Fonden skal kompensere forsikringstagere med forbrugerforsikringer, tredjemænd, der er sikrede mod person- og/eller tingsskade ifølge motoransvarsforsikringer, tredjemænd, der er sikret mod personskade i medfør af øvrige ansvarsforsikringer, samt kollektive forsikringer, i det omfang de efter deres art svarer til de omfattede individuelle forsikringer. Oprettelsen af Fonden har således et væsentligt element af forbrugerbeskyttelse.

Finanstilsynet skal via dagspressen informere om konkursens indtræden, ligesom Fonden vil blive pålagt at sende meddelelse herom direkte til alle kendte forsikringstagere. Herudover vil alle fordringshavere få meddelelse om konkursen fra selskabets kurator efter reglerne i konkursloven.

For at sikre forsikringstagerne en hurtig sagsbehandling, foreslås det, at Fonden som hovedregel skal foretage udbetalinger senest tre måneder efter anmeldelsen af kravet.

Fonden skal ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden og skal blandt andet godkende dens vedtægter og forretningsorden samt gennemgå Fondens årsregnskab.

Udbetalinger fra Fonden behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalinger var sket fra det konkursramte skadesforsikringsselskab. Hvis udbetalingen ville have været skattefri, hvis den var foretaget af det konkursramte selskab, vil udbetalingen fra Fonden tilsvarende være skattefri.

Forsikringsselskabernes bidrag til Fonden er fradragsberettigede for selskaberne som driftsomkostning.

Det foreslås, at loven også delvist skal gælde for Plus Forsikring A/S’ konkurs. Det vil i praksis betyde, at Fonden skal kompensere kunder i det konkursramte skadesforsikringsselskab Plus Forsikring A/S.

Da brancheforeningen Forsikring & Pension allerede har foretaget udbetalinger til dele af kunderne i dette forsikringsselskab, foreslås det, at Fonden tilbagebetaler disse udlæg til Forsikring & Pension. Udbetalingerne fra Forsikring & Pension behandles skattemæssigt på samme måde, som hvis udbetalingerne var sket fra Plus Forsikring A/S, jf. ovenfor.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Ingen

Erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens virksomhedspanel til en undersøgelse af de administrative konsekvenser. Resultaterne heraf vil blive fremsendt til det relevante udvalg, så snart de foreligger.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Spørgsmålet om dækning af erstatningskrav ved skadesforsikringsselskabers konkurs er ikke reguleret i EU-retten. Forslaget indeholder derfor ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Ankenævnet for Forsikring, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomsforsikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Forbrugerombudsmanden/Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Garantifonden for indskydere og investorer, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Realkreditrådet, Rigsrevisionen og Skatteministeriet.

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Kan ikke vurderes

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Intet Intet

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Fonden foreslås oprettet som en privat selvejende institution i lighed med den eksisterende garantifond for indskydere og investorer. Det har ved udformningen af ordningen været et tungtvejende hensyn at undgå etablering af en egentlig offentlig, administrativ organisation. Samtidig er ordningen tilrettelagt således, at den i perioder, hvor den ikke træder i funktion, blot kræver et minimum af administration i fondsregi.

Stk. 2 fastlægger, hvilke forsikringsselskabers konkurs der omfattes af Fondens virke. Fonden skal dække direkte tegnende (modsat genforsikring) skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.. Dette omfatter selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet og filialer her i landet af udenlandske skadesforsikringsselskaber fra såkaldte tredjelande, dvs. udenfor EU- og EØS - området. Det er således alene de selskaber, som efter EU-reglerne skal have en dansk tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, der skal være medlem af garantifonden. Filialer i Danmark af forsikringsselskaber i andre EU-lande vil således ikke være omfattet af garantifonden. Årsagen hertil er, at Finanstilsynet efter EU-reglerne ikke fører tilsyn med sådanne filialer. Det er overladt til hjemlandets tilsynsmyndigheder. Det er derfor ikke anset for hensigtsmæssigt at lade sådanne filialer eller selskaber, der tilbyder forsikringsydelser i Danmark uden at være etableret her, være omfattet af ordningen.

Til § 2

Bestemmelsen fastslår, at dækning ydes for de i § 1 nævnte selskabers virksomhed i Danmark samt for virksomhed i EØS området udøvet via filial eller fri tjenesteydelsesvirksomhed af et skadesforsikringsselskab med hjemsted i Danmark Hvis et dansk selskab f. eks. har en filial i Frankrig, vil de franske kunder også skulle dækkes af den danske ordning i tilfælde af det danske selskabs konkurs. Dette svarer til den ordning, som findes i den eksisterende garantifond for indskydere og investorer.

Til § 3

Stk. 1 fastslår, at direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til forsikringsvirksomhed, har pligt til at være medlem af Fonden, og at de skal yde bidrag til denne.

Stk. 2 fastsætter Fondens formue til minimum 300 mio. kr. Erfaringerne fra konkursen i Plus Forsikring A/S viser, at en formue af denne størrelse vil være tilstrækkelig til at kunne klare det umiddelbare likviditetstræk, hvis et mellemstort skadesforsikringsselskab går konkurs. Hvis formuen efter udbetaling af erstatninger og præmie kommer under 300 mio. kr., skal formuen reetableres.

I stk. 3 fastslås, at udgangspunktet for beregningsgrundlaget for ydelser til Fonden er selskabernes direkte bruttopræmieindtægt i Danmark inden for (visse) forbrugerforsikringer, og i stk. 4 begrænses det årlige bidrag for det enkelte selskab til maks. 0,5 % af den direkte bruttopræmieindtægt i Danmark.

I 2001 var den samlede bruttopræmieindtægt på ca. 39 mia. kr. 0,5 % af dette beløb svarer til ca. 200 mio. kr. Da de samlede bruttopræmier også dækker præmier for indirekte forsikringer og forsikringer, hvor risikoen ikke er placeret i Danmark, og kun visse forsikringstyper skal bidrage, jf. nedenfor, vil forsikringsselskabernes årlige bidrag i opbygningsfasen blive noget mindre. Fondens formue på 300 mio. kr. vil således blive opbygget over nogle år.

Hvis Fonden ikke har tilstrækkelige midler til at dække forsikringstagerne og de sikrede, gives der ifølge stk. 5 mulighed for, at Fonden kan optage lån med statsgaranti.

De nærmere regler for selskabernes bidrag til Fonden fastsættes af Finanstilsynet i henhold til stk. 6, efter forhandling med Forsikring & Pension. Da Fonden i praksis vil skulle yde dækning til skadesforsikringer i form af forbrugerforsikringer, herunder motorforsikringer og andre ansvarsforsikringer, vil bidragsberegningen f. eks. kunne tage udgangspunkt i de direkte bruttopræmieindtægter fra motor-, familie-, husejer-, og sundhedsforsikringer samt tilsvarende privatforsikringer.

Stk. 7 giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at ændre både kravet til Fondens størrelse og bidragene hertil. Det kunne tænkes i forbindelse med en konkurs i et større selskab eller i forbindelse med f.eks. natur- eller menneskeskabte katastrofer, som resulterer i flere selskabers samtidige konkurs.

Til § 4

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse, hvorefter en forsikringsaftale ikke kan opsiges på grund af præmieforhøjelse, når præmieforhøjelsen alene anvendes til betaling af bidrag til Fonden. Bestemmelsen gælder indtil Fondens formue udgør 300 mio.kr.

Efter stk. 2 finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis økonomi og erhvervsministeren udnytter sin hjemmel til at kræve en større formue i Fonden efter bestemmelsen i § 3, stk.7. Forsikringstagerne vil således heller ikke i denne situation kunne opsige forsikringsaftalen, hvis bidraget til dækning heraf opkræves hos disse.

Til § 5

Bestemmelsen fastslår i stk. 1, at Fonden skal kunne dække alle privatkunder, dvs. typiske forbrugerforsikringer som motor-, familie-, parcelhus-, og grundejer-, fritidshus -, ulykkes - og tilsvarende privatforsikringer.

Endvidere skal ordningen dække alle, der er sikret dækning for person og/eller tingsskade (kasko) ifølge skadevolders motoransvarsforsikring, og alle, der er sikret mod personskade ifølge øvrige typer ansvarsforsikring, uanset om denne måtte være tegnet erhvervsmæssigt. I sidstnævnte tilfælde vil der således være dækning fra Fonden, såfremt en medicinalvirksomheds produkter har forårsaget personskader, og virksomheden er produktansvarsforsikret i et skadesselskab, der går konkurs, og ikke kan dække erstatningskravet. Endelig dækkes kollektive forsikringer i det omfang, de efter deres art svarer til de omfattede individuelle forsikringer.

Stk. 2 fastslår, at der er dækning for skader indtruffet indtil 4 uger efter, at kurator har givet meddelelse om selskabets konkurs til fordringshaverne, jf. § 124 i konkursloven. Hermed sikres på den ene side en rimelig frist for forsikringstageren til at finde et nyt forsikringsselskab, og på den anden side lægges der et vist tidsmæssigt pres på forsikringstageren til hurtigt at få omplaceret sine forsikringer, hvilket er vigtigt, ikke mindst i tilfælde, hvor der er tale om lovpligtige forsikringer eller tilsvarende forsikringer som f. eks. bygningsbrandforsikring.

Stk. 3 fastslår, at præmier, der er indbetalt før konkursen, dækkes af Fonden, idet der fastsættes en selvrisiko på 1.000 kr. pr. police. En gennemsnitsfamilie har 3-4 forsikringer i størrelsesordenen 10-12.000 kr. En selvrisiko på 1.000 kr. pr. police vil således give en samlet selvrisiko på 3.000-4.000 kr. til gennemsnitsfamilien. Det er alene præmien for den resterende del af den løbende forsikringsperiode, som der kompenseres for.

Stk. 4 undtager erstatningskrav og præmier fra ledelsen i det pågældende selskab fra reglen i stk. 1. Personer, som har en særlig tilknytning via ledelsesansvar for det selskab, hvis økonomiske vanskeligheder forårsager, at Fonden skal udrede skadelidtes krav, må være afskåret fra at kunne få erstatningskrav m.v. mod selskabet dækket af Fonden.

Til § 6

Krav, der ønskes dækket af Fonden, skal anmeldes snarest muligt og senest 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse. Bestemmelsen skal sikre, at Fonden kan afslutte og opgøre udbetalingerne i forbindelse med konkurs i et selskab. Hvis en dækningsberettiget ikke anmelder sit krav inden for 6 måneder efter konkursdekretets afsigelse, bortfalder mulighed for at få dækning fra Fonden, og det omhandlede krav kan herefter alene anmeldes som en fordring mod forsikringsselskabets konkursbo.

Efter stk. 2 gælder 6-måneders fristen ikke, hvis den dækningsberettigede har været ude af stand til at gøre sit krav gældende. Bestemmelsen finder kun anvendelse, hvis den dækningsberettigede uforskyldt ikke har kunnet påberåbe sig sin ret. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis vedkommende på grund af alvorlig personskade ikke har været i stand til at agere inden for tidsfristen. Manglende avislæsning eller længerevarende ferier i udlandet vil ikke være tilstrækkeligt til at påberåbe sig bestemmelsen.

Forsikringsaftalelovens forældelsesregler finder samtidig anvendelse.

Herefter forældes krav, der er grundede i forsikringsaftalen, 2 år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket fordringshaveren fik kundskab om kravet og om, at det er forfaldet, og i alt fald 5 år efter kravets forfaldstid.

Til § 7

Efter stk. 1 skal udbetalinger fra Fonden finde sted snarest muligt og senest 3 måneder efter anmeldelse af kravet. Fonden forudsættes således at være i stand til at foretage en vurdering af det anmeldte krav indenfor maksimalt 3 måneder. Bestemmelsen skal sikre skadelidte personer hurtig behandling af anmeldte krav.

Bestemmelsen i stk. 2, hvorefter Finanstilsynet kan forlænge denne frist efter anmodning fra Fonden, skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 12, hvorefter Fonden kan antage fornøden medhjælp. Den omstændighed, at Fonden bliver belastet med et stort antal anmeldelser om krav på udbetaling, vil således ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at Finanstilsynet kan forlænge fristen på 3 måneder. Den forlængelse som Finanstilsynet kan meddele, kan for eksempel anvendes, hvis en sag kræver indhentelse af særlige udtalelser fra sagkyndige, eller der foreligger andre forsinkende omstændigheder, som Fonden ingen indflydelse har på, og som Fonden ikke af egen drift kan afhjælpe. Dette vil for eksempel være tilfældet ved større personskader, hvor der kan gå flere år, før et krav kan opgøres endeligt. Finanstilsynet kan både forlænge fristen for en enkelt sag og for en gruppe af ensartede sager.

Til § 8

Stk.1 pålægger Finanstilsynet pligt til straks efter afsigelse af konkursdekret at indrykke meddelelse i dagspressen om forsikringsselskabets konkurs, forsikringsdækningens ophør, nytegning af lovpligtige forsikringer og forsikringer, der som bygningsbrandforsikringer kan sidestilles hermed samt om anmeldelse af krav til garantiordningen.

Finanstilsynets pligt skal ses på baggrund af de særlige forhold, der gør sig gældende for skadesforsikring. På den ene side er det nemlig ikke alle selskabets kunder, der kan tænkes at få krav mod Fonden, jf. bestemmelsen i § 5. På den anden er det ikke alle, der kan tænkes at få et krav mod Fonden, der er kunder i det konkursramte selskab, idet Fonden også dækker skadelidte tredjemænd. Det er derfor nødvendigt, at der sker tydelig meddelelse til offentligheden om konkursen. Der vil for alle lovpligtige forsikringer være pligt til at tegne en ny forsikring til erstatning for den, som oprindelig var tegnet i det konkursramte selskab. Derfor pålægges Finanstilsynet at oplyse om nytegning af lovpligtige forsikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed. Som eksempel på sidstnævnte kan anføres, at tegning af visse forsikringer kan være en forudsætning for at realkreditbelåne fast ejendom. Finanstilsynet har endvidere pligt til at offentliggøre, hvorledes krav skal anmeldes til Fonden.

Efter stk. 2 skal Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om Fondens forpligtelser til at give oplysninger om selskabets konkurs samt om anmeldelse af krav til Fonden. Det vil komme til at fremgå af den bekendtgørelse, som Finanstilsynet udsteder, at Fonden har pligt til uden ophold at underrette alle kendte forsikringstagere om konkursens indtræden, samt præcist informere om, hvorledes en forsikringstager skal forholde sig, hvis forsikringstageren ønsker at anmelde et krav til Fonden. Herudover vil Fonden blive pålagt at give tilsvarende information til skadelidte tredjemænd, der enten er Fonden bekendt, eller som selv retter henvendelse til Fonden.

Til § 9

I overensstemmelse med almindelige konkursretlige principper foreslås det, at Fonden indtræder i forsikringstagerens eller den sikredes krav mod det konkursramte selskab, i det omfang Fonden har ydet dækning. Udbetaling fra Fonden afskærer således modtageren af beløbet fra at foretage anmeldelse af kravet i konkursboet.

Til § 10

I stk. 1 foreslås det, at Fonden skal ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmerne udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren. Af hensyn til bestyrelsens beredskab er det nødvendigt at udpege suppleanter til bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsesmedlemmerne og stedfortræderne for disse udnævnes for 3 år.

I stk. 2 foreslås det, at der stilles krav om, at bestyrelsens medlemmer skal repræsentere juridisk, forsikringsteknisk- og regnskabsmæssig viden. Disse krav skal sikre, at der er repræsenteret den viden og sagkundskab, der er nødvendig for, at Fonden kan varetage de pligter, som følger af loven. Endvidere er det tanken, at såvel erhvervs- som forbrugersiden bliver repræsenteret i bestyrelsen.

Stk. 3 indeholder en habilitetsbestemmelse for bestyrelsens formand og næstformand. Det foreslås således, at der ved udnævnelse af formand og næstformand for Fonden skal tages højde for, at det ikke kan udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor disse personer repræsenterer både Fonden og selskaber, der tidligere har indgået i eventuelle forhandlinger om løsning af problemer i et selskab, der efterfølgende er gået konkurs.

Det foreslås derfor, at der ikke kan udnævnes personer til formand eller næstformand, der deltager i ledelsen af eller i øvrigt har en sådan tilknytning til et skadesforsikringsselskab, at der vil kunne opstå modsatrettede interesser mellem dette selskab og Fonden. For samtlige bestyrelsesmedlemmer gælder herudover dansk rets almindelige habilitetsregler. Dette indebærer blandt andet, at personer ikke kan deltage i behandling af sager, hvor de f.eks. har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller deltager i ledelsen af, eller i øvrigt har nær tilknytning til et selskab, en forening eller en anden privat eller juridisk person, som har en særlig interesse i sagens udfald.

Til § 11

Fondens vedtægter og bestyrelsens forretningsorden forudsættes fastsat af bestyrelsen og skal godkendes af Finanstilsynet.

Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om Fondens anbringelse af midler. Bestyrelsen træffer beslutning om forvaltning af Fondens midler. Midlerne forudsættes placeret med henblik på den bedst mulige forrentning og under hensyntagen til, at midlerne skal være sikkert anbragt og til enhver tid i tilstrækkeligt omfang til rådighed. Endvidere skal vedtægterne indeholde bestemmelser om aflæggelse af regnskab og revision, idet spørgsmålet om tilrettelæggelsen af revision foreslås drøftet af bestyrelsen med Rigsrevisionen, ligesom vedtægterne forudsættes at indeholde bestemmelser om, hvorledes Fonden tegnes, vederlag til medlemmerne af Fondens bestyrelse, m.v.

Til § 12

Bestemmelsen tillader bestyrelsen at antage fornøden medhjælp. Samtidig stilles krav til bestyrelsen om årligt at fremsende et regnskab til Finanstilsynet med beretning om Fondens virksomhed.

Administrationen vil, så længe der ikke sker udbetalinger fra Fonden, kunne bestrides med beskeden bistand til bestyrelsen. Samtidig skal Fonden dog uden varsel være i stand til at påtage sig en betydelig administrativ byrde, i det øjeblik der skal udbetales erstatninger m.v. fra Fonden. Det forudsættes derfor, at bestyrelsen træffer de nødvendige beredskabsmæssige foranstaltninger til, at Fonden i påkommende tilfælde kan løse de opgaver, den bliver stillet overfor i eget regi. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt og nødvendigt at søge bistand hos forsikringsselskaberne og deres organisationer til løsning af disse administrative opgaver.

Til § 13

Udgifterne ved Fondens administration afholdes af Fonden selv, hvilket betyder, at udgifterne afholdes af de medlemspligtige selskaber.

I lighed med principperne for andre virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet, skal Fonden betale en afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter bestemmelserne i kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.

Til § 14

I stk. 1 pålægges Fonden at underrette Finanstilsynet, hvis et selskab ikke opfylder de forpligtelser, der påhviler selskabet som medlem. Pligten skal ses i sammenhæng med bestemmelsen med § 15, hvorefter Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynets reaktion på manglende overholdelse af de pligter, der påhviler medlemmerne, afhænger af undladelsens karakter.

I stk. 2 foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, hvis selskabet ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller bestemmelser i Fondens vedtægter.

Muligheden for at trække tilladelsen til at drive forsikringsvirksomhed forudsættes kun at skulle finde anvendelse i tilfælde af meget grove tilsidesættelser af loven, bekendtgørelser eller Fondens vedtægter. Som eksempel herpå kan nævnes manglende betaling af bidrag til fonden.

Bestemmelsen i stk. 2 får kun selvstændig betydning, i det omfang selskabet ikke samtidig gør sig skyldig i overtrædelser af lov om finansiel virksomhed eller lov om forsikringsvirksomhed, der medfører, at tilladelsen inddrages.

Til § 15

Det foreslås, at Finanstilsynet fører tilsyn med Fonden. Finanstilsynets væsentligste opgave er at påse, at Fonden overholder denne lov og de regler, der udstedes i medfør af loven, herunder indseendet med Fondens regnskab og beretning. Som led i tilsynet med Fonden kan Finanstilsynet forlange alle de oplysninger, der er nødvendige for varetagelse af tilsynsfunktionen. Bestemmelsen fastslår i den forbindelse, at skadesforsikringsselskaberne har oplysningspligt både overfor Fonden og overfor Finanstilsynet. Oplysningspligten er begrænset til oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at lovens regler, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser i Fondens vedtægter overholdes.

Efter stk. 2 finder § 73 i lov om finansiel virksomhed om Finanstilsynets tavshedspligt tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn med Fonden. Som part i forhold til Finanstilsynet anses alene Fonden. Dette svarer til den afgrænsning af partsbegrebet, som foretages i lov om finansiel virksomhed i relation til de virksomheder, som der føres tilsyn med.

Til § 16

Efter bestemmelsen pålægges Fondens bestyrelse, direktører og øvrige ansatte tavshedspligt, for så vidt angår de fortrolige oplysninger, de modtager under udøvelsen af deres hverv for Fonden.

Bestemmelsen svarer til den almindelige hovedregel om finansielle virksomheders tavshedspligt i lov om finansiel virksomhed. Der må ikke ske uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger og der vil således være tilfælde, hvor der berettiget kan ske videregivelse af fortrolige oplysninger. Det kan for eksempel være, når der pligt til at sende oplysninger til Finanstilsynet eller andre myndigheder, samt i tilfælde hvor det vurderes, at Fondens interesse og behov for at kunne videregive fortrolige oplysninger, overstiger beskyttelsesbehovet/kravet hos den, som oplysningerne vedrører.

Til § 17

Bestemmelsen sikrer hjemmel til, at afviste krav om udbetaling kan behandles i Ankenævnet for Forsikring. Adgangen til ankenævnsbehandling gælder kun for sager, hvor ankenævnet efter dets vedtægter er kompetent til at foretage behandling.

Til § 18

Straffebestemmelsen er primært rettet mod andre end Fonden, bortset fra nr.3, som strafbelægger overtrædelse af § 16 om uberettiget videregivelse og udnyttelse af fortrolige oplysninger. Finanstilsynets væsentligste sanktion over for et selskab er som nævnt beføjelsen i § 14 til at tilbagekalde selskabets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.

Med forslaget til stk. 2 indføres der mulighed for at pålægge et selskab, der undlader at opfylde de forpligtelser, der påhviler det som medlem Fonden, bødestraf.

I stk. 3 foreslås det, at der kan pålægges selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.

Til § 19

Det foreslås, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, således at det sikres, at loven kan træde i kraft hurtigst muligt efter lovens vedtagelse.

Til § 20

Bestemmelsen i stk. 1 skal sikre, at Forsikring & Pension får tilbagebetalt de beløb, som man udbetaler til de berettigede kunder, der har lidt tab i forbindelse med konkursen i Plus Forsikring A/S i efteråret 2002. Da Plus Forsikring A/S gik konkurs, besluttede Forsikring & Pension at udbetale dækning for krav, som formentlig ville være blevet dækket af en garantiordning, såfremt der havde været en sådan på tidspunktet for konkursens indtræden. Da det som en direkte følge af konkursen i Plus Forsikring A/S blev besluttet at etablere en garantifond for skadesforsikringsselskaber, er der reelt tale om, at Forsikring & Pension har lagt midler ud for Fonden. Det foreslås derfor at kompensere Forsikring & Pension for de udgifter, man har i forbindelse med konkursen. Forsikring & Pension har på nuværende tidspunkt ikke udbetalt kompensation for indbetalte præmier. Med forslaget lægges der op til, at forsikringstagerne i Plus Forsikring A/S skal have kompensation for tab, hvorved forstås erstatningskrav og indbetalte præmier. Forsikring & Pension har tilkendegivet, at man er indstillet på at udbetale kompensation for indbetalte præmier, når disse efterfølgende kompenseres af Fonden. Indbetalte præmier kompenseres efter bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 3, hvilket blandt andet indebærer, at der er en selvrisiko på 1000 kr.

Forsikring & Pension får direkte kompensation for udbetalinger af Fonden og det er herefter Fonden, der kan anmelde krav for kompensationerne overfor konkursboet og dividende fra konkursboet tilfalder således Fonden.

I stk. 2 fastslås det, at den del af Fondens midler, der skal anvendes til at kompensere Forsikring & Pension, skal opkræves direkte hos forsikringstagerne i de bidragsydende selskaber. Der skal opkræves et fast beløb for samme policetype, men lovforslaget åbner mulighed for at opkræve forskellige beløb for forskellige policetyper.

I stk. 3 får økonomi- og erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om Fondens opkrævning af beløb til dækning af de beløb, som Forsikring & Pension skal have kompenseret samt om hvilke krav Forsikring & Pension kan få refunderet. Det anslås, at det beløb, som Forsikring & Pension skal kompensere, maksimalt beløber sig til ca. 80 mio.kr. for erstatninger og 40 mio. kr. for præmier. Det skal fremgå af de bestemmelser, der fastsættes, at dette samlede beløb skal opkræves direkte hos forsikringstagerne. Da Forsikring & Pension endnu ikke har afskåret forsikringstagerne fra at anmelde krav mod forsikringsselskabet Plus Forsikring A/S under konkurs, er det ikke muligt at fastsætte de beløb, der skal kompenseres helt præcis. Ved tilbagebetaling af præmier skal der tages hensyn til, at en del af forsikringsperioden er udløbet. Det samlede beløb på 120 mio.kr. er fastsat ud fra en forudsætning om, at kunder skal have mulighed for at anmelde krav efter lovens ikrafttræden, hvis de er uforskyldt i, at kravet ikke er anmeldt tidligere. Det skal fremgå af bestemmelserne, under hvilke omstændigheder Forsikring & Pension kan udbetale erstatninger i sådanne tilfælde. Udgangspunktet skal være, at der ikke kan anmeldes krav efter lovens ikrafttræden, men at denne frist ikke finder anvendelse, hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder som nævnt i forslagets § 6, stk. 2. Da Forsikring & Pension ikke tidligere har udbetalt kompensation for præmier, vil disse skulle kompenseres, selvom kravet ikke er anmeldt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bestemmelsen i forslagets § 6 finder tilsvarende anvendelse, idet tidspunktet for konkursdekretets afsigelse erstattes med tidspunktet for lovens ikrafttræden. Hvis det viser sig, at det opkrævede beløb på 120 mio. kr. er for højt, vil det for meget opkrævede tilfalde Fonden.

Bestemmelserne skal yderligere angive, hvilke krav Forsikring & Pension kan få kompenseret fra Fonden. Da Forsikring & Pension ikke har kendt lovens endelige udformning, da kravene er anmeldt, vil der kunne fastsættes bestemmelser om kompensation af krav, som ikke vil være dækket af Fonden. Dette gælder kompensation af anmeldte krav fra mindre erhvervsdrivende.

Efter stk. 4 sikres det, at udbetalinger fra Forsikring & Pension til forsikringstagere og sikrede i Plus Forsikring A/S skattemæssigt behandles, som om udbetalingerne var sket direkte fra Plus Forsikring A/S i fald Plus Forsikring ikke var gået konkurs. Hvis en udbetaling således ville have været skattefri, hvis den var foretaget af Plus Forsikring A/S, vil udbetalingen fra Forsikring & Pension tilsvarende være skattefri.

Til § 21

Loven gælder ikke for Grønland, men kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Der findes ikke i dag skadesforsikringsselskaber med en grønlandsk tilladelse.

Versioner

1. 2003-03-12