Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om social service\n(Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedr. grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)

GældendeVersion 2003-03-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00187@2003-03-13/da

Indhold

Indledning
Bilag 1
Bilag 2

Fremsat den 13. marts 2003 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)

Forslag

til

(Indførelse af udligningstillæg, omlægning af refusionsordningen vedr. grundtakstmodellen og andre justeringer i kommunernes finansiering)

§ 1

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, som ændret ved § 8 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 254 af 8. maj 2002, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2003 og § 9 i lov nr. 94 af 12. februar 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 5, ændres § 19, stk. 2 og 4, til: § 19, stk. 3 og 4, , og i § 17, stk. 5 , ophæves 2. pkt. og herefter i 3. pkt.

2. Efter § 18 indsættes:

§ 18 a. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt udligningstillæg til særligt vanskeligt stillede kommuner. Rammen for udligningstillægget udgør 400 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

3. § 19 affattes således:

§ 19. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 60,3 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner, der som følge af § 2 i lov nr. 1039 af 23. december 1998 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension (Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende), lov nr. 391 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændret finansiering af kommunernes udgifter til sygedagpenge efter 52 uger), lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ophævelse af sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere m.v.) samt refusions- og udligningsmæssige ændringer i medfør af lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet til at overstige 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner til dækning af tab i forbindelse med ændring af folkeskoleloven, jf. lov nr. 485 af 31. maj 2000. Tilskuddet ydes til kommuner med tab på mere end 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag, således som disse tab er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet udgør i alt 8,9 mio. kr.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner til dækning af tab, jf. stk. 4. 1. pkt. Tilskudsrammen udgør 12 mio. kr., og tilskuddet fordeles efter ansøgning.

§ 2

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 20. september 2000, som ændret ved lov nr. 1270 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 5 i lov nr. 292 af 15. maj 2002, lov nr. 372 af 6. juni 2002, § 17 i lov nr. 409 af 6. juni 2002 og § 3 i lov nr. 1047 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højst på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 135 indsættes:

» § 135 a . Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1 5 i lov nr. 489 af 7. juni 2001.

Stk. 2. Hver kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45 og

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 3. Beregningen af tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har indberettet til Socialministeriet.

Stk. 4. Fra 2004 oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-4.

Stk. 6. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 7. Bornholms Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.«

2. I § 136 indsættes som stk. 8:

Stk. 8. Beløbet i § 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2004.

Stk. 2. Fastsættelse og afregning af tilskud i henhold til lov om kommunal udligning og generelle tilskud for kommuner og amtskommuner og tilskud efter § 2, stk. 4, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, for 2003 sker efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med til~skuds~året 2004 med 288 mio. kr. beregnet i 2003 pris- og lønniveau.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Dette lovforslag er en udmøntning af første fase af en reform af det kommunale udligningssystem. Regeringen sigter mod en reform af systemet i to faser, hvor den første fase skal indeholde en række justeringer i kommunernes finansiering, som skal have virkning allerede fra 2004. Den anden fase, som skal være en langsigtet reform af systemet, skal koordineres med de forslag, som vil komme fra Strukturkommissionen, som regeringen har nedsat til bl.a. at se på landets kommunale inddeling.

Indenrigs- og sundhedsministeren har på den baggrund udarbejdet et kommissorium for arbejdet i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg om vurdering af udligningssystemet således, at udvalget i januar 2003 skal afslutte sit arbejde med nødvendige tilpasninger af tilskuds- og udligningssystemet til ikrafttræden pr. 1. januar 2004. Den anden fase af udvalgets arbejde, som skal indeholde vurderinger og anbefalinger vedrørende en langsigtet reform af systemet, skal afsluttes ved udgangen af 2003, dvs. samtidig med afslutningen af Strukturkommissionens arbejde.

I dette lovforslag udmøntes de forslag og anbefalinger, som fremgår af Finansieringsudvalgets rapport fra januar 2003. Lovforslaget indebærer, at der indføres et særligt udligningstillæg, som erstatter størstedelen af det hidtidige særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Udligningstillægget skal være et supplement til det eksisterende tilskuds- og udligningssystem og fordeles til kommunerne efter faste kriterier. Det vil give større budgetsikkerhed i kommunerne og skabe større gennemskuelighed i fordelingen af tillægget.

Lovforslaget indebærer videre, at den midlertidige refusionsordning i forbindelse med finansieringsreformen på det sociale område (grundtakstmodellen), afløses af en ordning, hvor kommunerne modtager er fast årligt tilskud. Det vurderes, at denne ordning i højere grad kan sikre, at formålet med reformen slår igennem.

Endelig indebærer lovforslaget, at en række midlertidige ordninger, som efter de gældende regler udløber fra og med 2004, videreføres for de kommende år.

2. Gældende regler

2.1. Særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner

I henhold til de gældende bestemmelser i § 19 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner yder indenrigs- og sundhedsministeren et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør i henhold til loven 56,9 mio. kr. for amtskommunerne og 200 mio. kr. for kommunerne. Beløbene er angivet i 2001 pris- og lønniveau.

Tilskudsrammen for kommunerne blev i forbindelse med regeringens aftale med KL i foråret 2001 midlertidigt forhøjet med 60 mio. kr. for 2002 og 2003. I forbindelse med regeringens aftale med KL i foråret 2002 blev tilskuddet for 2003 yderligere forhøjet med 180 mio.kr., således at det samlede tilskud for 2003 udgør 453,9 mio. kr. Hovedparten af puljen fordeles efter objektive kriterier, mens en mindre restpulje fordeles til kommunerne efter ansøgning. Kriterierne for fordeling bestemmes af indenrigs- og sundhedsministeren og har skiftet fra år til år.

2.2. Overgangsordningen på grundtakstområdet

Med lov nr. 489 af 7. juni 2001, der trådte i kraft 1. januar 2002, blev der gennemført en finansieringsreform på det sociale område med indførelsen af grundtakstmodellen på den del af det sociale område, hvor finansieringen hidtil har været delt mellem kommunen og amtskommunen. Det drejer sig om den sociale indsats for børn og unge med behov for særlig støtte og deres familier, børn med handicap og hjælp til voksne under 67 år med handicap eller særlige sociale problemer.

I stedet for den hidtil delte finansiering mellem kommune og amtskommune er der ind-ført et finansieringsprincip, hvorefter udgangspunktet er, at den myndighed, der beslut-ter og iværksætter tilbud efter serviceloven, selv fuldt ud afholder udgiften til foranstalt-ningen eller tilbuddet.

Som en undtagelse er der for visse typisk mere omkostningskrævende tilbud og foranstaltninger indført en grundtakstmodel. Grundtakstmodellen indebærer, at kommunen og amtskommunen skal følge en særlig visitationsprocedure, og at det pågældende tilbud herefter finansieres ved, at kommunen afholder udgiften op til grundtaksten, og at amtskommunen afholder den del af den samlede udgift, der ligger over grundtaksten.

I finansieringsreformen er der indbygget en overgangsordning, som har til formål at afbøde eventuelle byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne. Overgangsordningen gælder i 2002 og 2003 for kommunerne og består af følgende elementer:

1. Refusionsordning

Kommunerne kan anmelde deres udgifter på det område, der er berørt af finansieringsreformen, til refusion. Kommunerne får refunderet 40 pct. af deres udgifter, dog fratrukket et beløb svarende til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Det forventes, at der vil blive refunderet ca. 5,5 mia. kr. i 2002.

2. Særligt børne- og familetilskud (75.000 kr.-tilskuddet)

Kommunerne får 75.000 kr. for hvert barn eller ung i særligt dag- eller klubtilbud og hver familie i døgnophold pr. 31. december 2000 og for hvert barn anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999. Det særlige børnetilskud beløber sig til ca. 1,1 mia. kr. i 2002 og 2003.

3. 140 mio. kr. puljen

Der er oprettet en pulje på 140 mio. kr. for hvert af årene 2002 og 2003. Puljen uddeles efter ansøgning til kommuner, der kan sandsynliggøre særligt høje merudgifter som følge af finansieringsreformen.

Overgangsordningen er finansieret af kommunernes bloktilskud.

Da Københavns og Frederiksberg Kommuner er omfattet af reguleringen af bloktilskuddet, men ikke er omfattet af selve overgangsordningen, ydes et særligt tilskud til de to kommuner som kompensation for nedsættelsen af det generelle tilskud som følge af overgangsordningen. Ved udmålingen af særtilskuddet er der herudover korrigeret for udligningsvirkningerne i de to kommuner af den samlede finansieringsomlægning.

Der er ligeledes etableret en særlig overgangsordning for Bornholms Kommune i 2003, som følge af den kommunale og amtskommunale sammenlægning.

Overgangsordningen gælder for kommunerne og løber i sin nuværende udformning i 2002 og 2003. Parallelt hermed løber særordningen for Københavns og Frederiksberg Kommuner og i 2003 særordningen for Bornholms Kommune.

Overgangsordningen blev tidsbestemt til at løbe i 2002 og 2003 ud fra en formodning om, at der senest 1. januar 2004 ville ske ændringer i udligningssystemet. Ændringerne skulle bl.a. tage hensyn til en afbalancering af de byrdefordelingsmæssige virkninger af finansieringsreformen.

2.3. Øvrige overgangsordninger

2.3.1. Overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999

Med virkning fra 1999 blev der gennemført refusionsomlægninger for førtidspension, sygedagpenge og i forbindelse med integrationsloven. Det blev i den forbindelse vurde-ret, at disse omlægninger havde byrdefordelingsmæssige konsekvenser af en størrel-se, der gjorde det relevant at indføre et overgangstilskud til de kommuner, der havde de største tab på omlægningen. Overgangstilskuddet var begrænset til perioden 2000-2003, og tilskuddet til de enkelte kommuner var fastsat én gang for alle ud fra beregninger af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser, som Finansieringsudvalget havde foretaget i foråret 1999.

2.3.2. Overgangsordning for den vidtgående specialundervisning

Folketinget vedtog den 26. maj 2000 lov om ændring af folkeskolen vedr. ændret op-gavefordeling af den vidtgående specialundervisning (lov nr. 485 af 31. maj 2000). Lovændringen indebærer, at kompetencen til at afgøre, om et barn har behov for vidtgående specialundervisning overgår til kommunerne. I forlængelse heraf er det beløb, kommunerne betaler for et amtsligt tilbud om vidtgående specialundervisning, forhøjet fra 64.895 kr. pr. år til 170.820 kr. pr. år (takster i 2002-pl). Takstforhøjelsen havde virkning fra 1. august 2000.

I den forbindelse blev der etableret en overgangsordning, der nu har virket for årene 2000-2003. Overgangsordningen består af to elementer:

Et automatisk fordelt tilskud til kommuner med tab på mere end 0,1 pct. af kommu-nens beskatningsgrundlag, således som disse tab er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet udgør i alt 8,9 mio. kr. årligt.

Der er herudover afsat en pulje på 12 mio. kr. årligt til finansiering af tilskud, der kan ydes til kommuner efter ansøgning.

Den automatisk fordelte pulje på 8,9 mio. kr. er baseret på et beregningsgrundlag vedrørende regnskab 1998 fra Finansieringsudvalgets undersøgelse.

2.3.3. Overgangsordning vedrørende 12 promille loftet på produktionsjord

For produktionsjord var der for årene 1999 og 2000 fastsat et loft på 8 promille for den primærkommunale grundskyld og for årene 2001 og 2002 er der fastsat et loft på 12 promille. For ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, frugtplantage og planteskole, har der herudover for årene 1994-1996 og 1997 været fastsat et loft på 15 promille for den primærkommunale grundskyld.

Ved lov nr. 372 af 6. juni 2002 er det daværende midlertidige loft for den primærkom-munale grundskyldspromille for produktionsjord på 12 promille gjort permanent fra og med 2003. Loftet omfatter ejendomme, der ved vurderingen er anset for benyttet til landbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller skovbrug.

Kommunerne er for årene 2001-2003 blevet kompenseret af staten for tabet som følge af 12 promille loftet.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Udligningstillæg

Dette lovforslag indebærer, at der som noget nyt indføres et udligningstillæg. Formålet med indførelsen af udligningstillægget er at styrke de vanskeligt stillede kommuner samt at give kommunerne større budgetsikkerhed og skabe større gennemskuelighed i fordelingen af tillægget.

Udligningstillægget er et supplement til det eksisterende tilskuds- og udligningssystem. Udligningstillægget fordeles efter faste kriterier. Det forbedrer kommunernes budgetsikkerhed og peger samtidig frem mod nogle af de forhold, der efter regeringens mening bør indgå i en senere, mere omfattende reform af udligningssystemet.

Udligningstillægget træder delvis i stedet for det nuværende særtilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Den hidtidige ordning, hvor tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner er blevet fordelt efter kriterier, der ikke på forhånd har været kendt af kommunerne, og som har skiftet fra år til år, har i de senere år været udsat for en del kritik. Kritikken har blandt andet gået på, at fordelingen har været uigennemskuelig og uforudsigelig for kommunerne. En fordeling efter faste kriterier vil føre til større gennemskuelighed i fordelingen og dermed til større budgetsikkerhed for kommunerne.

3.2. Grundtakstområdet

3.2.1 Baggrund for lovforslaget

Lovforslaget indebærer, at overgangsordningen i finansieringsreformen på det sociale område (grundtakstmodellen) videreføres ud over 2003 og justeres i overensstemmelse med anbefalingerne fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg.

Finansieringsreformen på det sociale område, herunder overgangsordningen, blev indført ved lov nr. 489 af 7. juni 2001. Der henvises til forarbejderne til lov nr. 489 af 7. juni 2001 om ændring af lov om social service og lov om hjemmesygeplejerskeordninger (L 162 2000-2001): Folketingstidende 2000-2001, Till. A 4536, Till. A 4465, FF 4745, Till. B 1252, FF 8677, FF 8891, Till. C 861.

Med lovforslaget ønsker regeringen at sikre sammenhæng mellem overgangsordningen i finansieringsreformen på det sociale område og en kommende reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem på baggrund af arbejdet i Finansieringsudvalget.

På det sociale område har Finansieringsudvalget foreslået en model for, hvordan væsentlige byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af udløbet af overgangsordningen på grundtakstområdet kan undgås, og herved inddraget hensynet til de incitamenter, der var tiltænkt med grundtakstmodellen.

Dette lovforslag, der indebærer en videreførelse og justering af overgangsordningen i finansieringsreformen på det sociale område, bygger på Finansieringsudvalgets anbefalinger.

Lovforslaget indebærer, at overgangsordningen i finansieringsreformen på det sociale område videreføres ud over 2003 og indtil det tidspunkt, hvor ordningen erstattes af en langsigtet reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der foretages mindre justeringer i overgangsordningen i overensstemmelse med Finansieringsudvalgets anbefalinger. Justeringerne omfatter følgende punkter:

3.2.2. Refusionsordningen

Refusionstilskuddet fastfryses på 2002-niveau, således at hver kommune modtager det samme beløb, som den fik vedrørende 2002. Den midlertidige refusionsordning på grundtakstområdet har fungeret godt i de første år efter omlægningen, men vil være uhensigtsmæssig på længere sigt. Udvalgets forslag om at omlægge ordningen til et fast tilskud til hver enkelt kommune vil i højere grad sikre sammenhængen mellem ansvar og finansiering.

Beløbet reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten.

3.2.3. Det særlige børne- og familietilskud

Det særlige børne- og familietilskud (75.000 kr.-tilskuddet) fortsætter med et delvist opdateret/revideret datagrundlag. Beløbet reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten.

Det særlige børne- og familietilskud er i sig selv en mindre justering af udligningssystemet, idet der flyttes penge fra bloktilskuddet, som fordeles efter en ny nøgle. Pengene bliver uddelt efter historiske data, og tilskuddet er relativt nemt at administrere.

Børne- og familietilskuddet består ifølge lov nr. 489 af 7. juni 2001 af et tilskud på 75.000 kr. for hver af følgende:

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud.

2) familie i døgnophold.

3) barn eller ung anbragt uden for hjemmet.

Oplysninger om børn eller unge i særligt dagtilbud eller klubtilbud samt antal familier i døgnophold, som de enkelte kommuner betaler for, udgøres af de hidtil indberettede oplysninger til Socialministeriet.

Antal børn og unge anbragt uden for hjemmet, som kommunerne betaler for, foreslås opdateret, således at der tages udgangspunkt i kommunernes indberetninger til Danmarks Statistik pr. 31. december 2001.

3.2.4. 140 mio. kr.-puljen

Tildelingen af midler fra 140 mio. kr.-puljen sker ved hjælp af en sammenligning af kommunens nettoudgifter efter grundtakstmodellen og de beregnede/skønnede nettoudgifter, hvis den delte finansiering var fortsat.

Puljen på 140 mio. kr. til kommuner, der har haft særlig store merudgifter som følge af indførelsen af grundtakstmodellen på det sociale område, videreføres som udgangspunkt frem til en udligningsreform, men i 2004 tages det op til overvejelse, hvordan midlerne mest hensigtsmæssigt kan anvendes. De indhøstede erfaringer fra fordelingen af puljen må indgå i disse overvejelser, og det må i den forbindelse overvejes, om en del af puljen fra 2005 skal overføres til puljen til vanskeligt stillede kommuner.

3.2.5. Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner

Lovforslaget indebærer, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse vedrørende særtilskudsordningen for Københavns og Frederiksberg Kommuner forlænges ud over 2003 med henblik på at sikre neutralitet for disse kommuner.

Tilsvarende foreslås socialministerens bemyndigelse vedrørende en særtilskudsordning for Bornholms Kommune forlænget ud over 2003.

3.3. Øvrige overgangsordninger

3.3.1. Overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999

Efter de gældende regler udløber den eksisterende overgangsordning ved udgangen af 2003. Finansieringsudvalget har overvejet mulighederne for en omlægning af ordningen, men af hensyn til kommunernes budgetsikkerhed anbefaler udvalget, at den nuværende ordning forlænges, således at den fortsætter uændret frem til den langsigtede reform af tilskuds- og udligningssystemet. Tilskuddet finansieres over det kommunale bloktilskud.

På den baggrund indebærer lovforslaget, at den nuværende ordning forlænges.

3.3.2. Overgangsordning for den vidtgående specialundervisning

Undervisningsministeriet har vurderet, om der foreligger et datamæssigt grundlag for at foreslå en ændring af de to særtilskudspuljer, der i 2000 blev afsat i forlængelse af takstomlægningen for den vidtgående specialundervisning. De to puljer på henholdsvis 12,0 og 8,9 mio. kr. skulle i en overgangsperiode anvendes til delvis udligning af de skævheder i bloktilskudskompensationen til kommunerne, som Indenrigs- og Sundhedsministeriets byrdefordelingsanalyse dengang viste. Den særlige overgangsordning skulle gælde til og med 2002, men den blev ved sidste kommuneaftale forlænget til 2003.

Undervisningsministeriet har oplyst, at ministeriet ikke er i besiddelse af data for omfanget af specialundervisningen fordelt på de enkelte kommuner, der muliggør en ændring af puljerne og fordelingskriterierne for overgangsordningen. På den baggrund anbefaler Finansieringsudvalget, at den nuværende ordning forlænges, således at den fortsætter uændret frem til den langsigtede reform af tilskuds- og udligningssystemet. Tilskuddet finansieres over det kommunale bloktilskud.

Lovforslaget indebærer, at den nuværende ordning forlænges.

3.3.3. Overgangsordning vedrørende 12 promille loftet på produktionsjord

Finansieringsudvalget har vurderet mulighederne for - gennem en omlægning af udligningen af beskatningsgrundlag - at tage højde for begrænsningen i beskatningen af produktionsjord. Udvalget har dog vurderet, at en sådan omlægning ikke i tilstrækkeligt omfang afbøder de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af indførelsen af 12 promille loftet. Omlægningen kan dog indgå i udvalgets overvejelser om en kommende re-form af udligningssystemet, hvor den må ses i sammenhæng med de øvrige omlæg-ninger.

I perioden frem til en langsigtet reform af tilskuds- og udligningssystemet anbefaler udvalget, at der fortsat foretages en individuel kompensation til de kommuner, der har tab som følge af indførelsen af 12 promille loftet. Tabet beregnes ud fra kommunens aktuelle grundskyldspromille dog højst kommunens grundskyldspromille for 2002.

På den baggrund indebærer lovforslaget, at der etableres en ordning med individuel kompensation til de kommuner, der har tab på indførelse af 12 promille loftet dog således, at kommunerne ikke kan få kompensation for den del af deres tab, som kan henføres til forhøjelser af grundskyldspromillen efter 2002. Kompensationen finansieres af staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

4.1. Udligningstillæg

Lovforslaget indebærer, at udligningstillægget fastsættes til 400 mio. kr. i 2003 pris- og lønniveau. Tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner fastsættes til 100 mio. kr. i 2003 pris- og lønniveau. Den samlede størrelse af det foreslåede udligningstillæg og det foreslåede tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner udgør således 500 mio. kr. Efter de gældende regler udgør den permanente del af tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner for 2003 212,0 mio. kr., mens den midlertidige del udgør 241,9 mio. kr. Den midlertidige del vil med de nuværende regler bortfalde med udgangen af 2003.

Spørgsmålet om de midlertidige forhøjelser af puljen har indgået i de årlige forhandlinger mellem regeringen og KL. I den forbindelse har det været aftalt, at en del af forhøjelserne har været finansieret af staten. Af de samlede midlertidige forhøjelser for 2003 på 241,9 mio. kr. har de 161,9 mio. kr. således været finansieret af staten, mens de 80 mio. kr. har været finansieret af det kommunale bloktilskud.

Lovforslaget indebærer, at de samlede udgifter til udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner på i alt 500 mio. kr. finansieres dels gennem de 212 mio. kr., der efter de gældende regler er afsat til puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, og dels gennem en overførsel af 288 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud. For 2003 er 80 mio. kr. af den midlertidige forhøjelse af særtilskudspuljen som nævnt finansieret af det kommunale bloktilskud. Lovforslaget indebærer således, at der i forhold til den ekstraordinære situation med statsfinansiering af de midlertidige forhøjelser i 2003 - som var et led i regeringens økonomiaftaler med KL - finansieres yderligere 208 mio. kr. over bloktilskuddet, jf. lovforslagets karakter af udligning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at størrelsen af det samlede kommunale bloktilskud er et tema for de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL.

4.2. Grundtakstområdet

Forlængelsen af overgangsordningen finansieres med midler fra kommunernes bloktilskud. De foreslåede ændringer er udgiftsneutrale.

4.3. Øvrige overgangsordninger

4.3.1. Overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999

Lovforslaget indebærer en forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999. Overgangsordningen ville med de nuværende regler ophøre med udgangen af 2003. Overgangsordningen betyder, at der årligt overføres et beløb på 50,5 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til fordeling til de kommuner, der har særligt store tab i forbindelse med de pågældende refusionsomlægninger i 1999. Tilskuddet finansieres over det kommunale bloktilskud.

En forlængelse af ordningen indebærer således en vis omfordeling mellem kommunerne.

4.3.2. Overgangsordning for den vidtgående specialundervisning

Lovforslaget indebærer en forlængelse af overgangsordningen for den vidtgående specialundervisning. Overgangsordningen ville med de nuværende regler ophøre med udgangen af 2003. Overgangsordningen betyder, at der årligt overføres et beløb på 20,9 mio. kr. fra det kommunale bloktilskud til fordeling til de kommuner, der har særligt store tab i forbindelse med omlægningen af den vidtgående specialundervisning. Tilskuddet finansieres over det kommunale bloktilskud.

En forlængelse af ordningen indebærer således en vis omfordeling mellem kommunerne.

4.3.3. Overgangsordning vedrørende 12 promille loftet på produktionsjord

Lovforslaget indebærer, at der etableres en ordning med individuel kompensation til de kommuner, der har tab på indførelse af 12 promille loftet dog således, at kommunerne ikke kan få kompensation for den del af deres tab, som kan henføres til forhøjelser af grundskyldspromillen efter 2002. Kompensationen finansieres af staten og skønnes at indebære en statslig merudgift på ca. 161 mio. kr. årligt.

5. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

6. Regionaløkonomiske konsekvenser

Indførelsen af et udligningstillæg og kompensationsordningen i forbindelse med 12 promille loftet for produktionsjord er til fordel for de vanskeligt stillede kommuner, herunder en række landkommuner og kommuner i udkantsområder.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 2 omhandler kompensation til kommunerne for provenutab som følge af 12 promilleloftet for den kommunale grundskyld for produktionsjord.

Reglerne om dette 12 promilleloft med virkning fra og med 2003 er fastsat i lov nr. 372 af 6. juni 2002. Denne lov er først blevet sat i kraft efter at have været notificeret for Europa-Kommissionen i medfør af EU-rettens statsstøtteregler.

Det foreliggende lovforslag berører imidlertid ikke selve 12 promilleloftet, men alene det tilskud, staten yder til kommuner, der har provenutab som følge af loftet. Der foretages derfor ikke yderligere notifikation på grund af lovforslagets § 2.

8. Høring

Lovforslaget har været i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Bilag 1

Bilag 1 Vurdering af konsekvenser af lovforslag Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Kompensation for 12 promille loftet på produktionsjord vil indebære en indtægt for kommunerne på ca. 161 mio. kr. Herudover vil lovforslaget medføre en vis omfordeling mellem kommunerne. Kompensation for 12 promille loftet på produktionsjord vil indebære en udgift for staten på ca. 161 mio. kr. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgere Ingen Ingen Forholdet til EU-retten 12 promille loftet har tidligere været notificeret. Lovforslaget berører imidlertid ikke selve 12 promilleloftet, men alene det tilskud, staten yder til kommuner, der har provenutab som følge af loftet. Der foretages derfor ikke yderligere notifikation på grund af lovforslagets § 2.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1 Til nr. 1 Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 5, indebærer, at udgifterne til følgende ordninger afholdes af det kommunale bloktilskud: Udgifterne til overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999, jf. den foreslåede § 19, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Udgifterne til overgangsordning for den vidtgående specialundervisning, jf. den foreslåede § 19, stk. 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Udgifterne til overgangsordning i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgifterne til overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999 på 50,5 mio. kr. årligt finansieres af det kommunale bloktilskud. Det svarer til finansieringen af den nuværende ordning, som efter de gældende regler udløber med udgangen af 2003.

Udgifterne til overgangsordning for den vidtgående specialundervisning

afs_4/del_1 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgifterne til overgangsordningen for den vidtgående specialundervisning på 20,9 mio. kr. årligt finansieres af det kommunale bloktilskud. Det svarer til finansieringen af den nuværende ordning, som efter de gældende regler udløber med udgangen af 2003. Der er tale om overgangsordninger, som skal gælde i overgangsperioden frem til en langsigtet reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. De foreslåede ændringer i § 17, stk. 5, er konsekvensændringer af den foreslåede affattelse af § 19, jf. bemærkningerne til nr. 3. Til nr. 2 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der indføres et udligningstillæg. Det foreslås, at udligningstillægget fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter faste kriterier. Ved fastsættelsen af kriterier vil der blive taget udgangspunkt i den model, der blev anvendt ved fordelingen af tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner for 2003. Ved fordelingen for 2003 blev der anvendt en model, som tog udgangspunkt i en beregning af virkningen af nogle af de forhold, der ikke udlignes eller ikke udlignes fuldt ud i det eksisterende udligningssystem. Således beregnedes den enkelte kommunes udgifter til indkomstoverførsler i forhold til landsgennemsnittet, korrigeret for virkningen af udligningen af de sociale udgiftsbehov. Endvidere beregnedes virkningen for den enkelte kommune af, at forskellene i de demografiske udgiftsbehov ikke udlignes fuldt ud samt af, at tilskuddet for kommuner med svagt beskatningsgrundlag ikke udgør den samlede forskel mellem kommunens beskatningsgrundlag pr. indbygger og grænsen på 90 procent af landsgennemsnittet. Endelig blev der korrigeret for, at kommunernes provenu af selskabsskat og pensionsafgifter ikke indgik i udligningen af beskatningsgrundlag. Ud fra disse kriterier blev der beregnet en samlet belastning for en kommune. Denne beregning dannede herefter udgangspunkt for fordelingen af tilskuddet for 2003. Ved fordelingen af tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner for 2003 var det ligeledes en betingelse for tilskud, at kommunen havde et beskatningsgrundlag pr. indbygger på under 90 procent af landsgennemsnittet. Denne betingelse vil ikke gælde ved fordeling af udligningstillægget. Det vurderes, at et udligningstillæg udmålt efter faste kriterier forbedrer kommunernes budgetsikkerhed og samtidig peger frem mod nogle af de forhold, der senere vil indgå i en mere omfattende reform af udligningssystemet. Til nr. 3 Det skal indledningsvis bemærkes, at den foreslåede bestemmelse erstatter den gældende bestemmelse i § 19.

afs_4/del_2 Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, omhandler puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Med den foreslåede bestemmelse i § 18 a indføres et udligningstillæg, som delvis erstatter puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, jf. nr. 2 ovenfor. Det har på den baggrund været hensigtsmæssigt at adskille bestemmelserne for henholdsvis kommuner og amtskommuner i § 19. I den foreslåede affattelse af § 19 omhandler stk. 1 således alene amtskommunerne, mens stk. 2 alene omhandler kommunerne. Bestemmelserne i den gældende § 19, stk. 2 og 3, vedrører en overgangsordning i forbindelse med tidligere ændringer af tilskuds- og udligningssystemet. Disse bestemmelser havde sidste gang virkning for tilskudsåret 2002. Disse bestemmelser indgår derfor ikke i den foreslåede affattelse af § 19. Nedenfor gennemgås de enkelte stykker i den foreslåede udformning af § 19. Til § 19, stk. 1 Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, omhandler tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Lovforslaget indebærer, at det nuværende tilskud til særligt vanskeligt stillede amtskommuner videreføres uændret, mens tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner delvis erstattes af et udligningstillæg. Det er derfor hensigtsmæssigt at adskille de to bestemmelser, således at tilskuddet til amtskommunerne fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, mens bestemmelsen om udligningstillæg til kommuner fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 18 a. Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 1, indebærer en uændret videreførelse af det nuværende tilskud til vanskeligt stillede amtskommuner. Til § 19, stk. 2 Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 2, indebærer, at de eksisterende tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner delvis erstattes af et udligningstillæg, jf. nr. 2 ovenfor. Regeringen har dog vurderet, at det fortsat er hensigtsmæssigt at opretholde et vist tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Det foreslås således, puljen til tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner fastsættes til 100 mio. kr. i 2003 pris- og lønniveau. Det forudsættes, at der inden for denne pulje som hidtil kan fordeles tilskud til kommuner med øer, til kommuner med udgifter med udgifter i forbindelse med tysk mindretal samt til kommuner, der gennemfører forsøgsprojekter i landdistrikterne. Der forudsættes herudover, at der kan ydes tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, som har særlige udgifter som følge af beliggenheden.

afs_4/del_3 Den resterende del af puljen fordeles af indenrigs- og sundhedsministeren efter ansøgning. Denne del af puljen fordeles ikke efter faste kriterier, men efter en mere individuel vurdering af den enkelte kommunes økonomiske situation. Der vil således indgå et vist element af skøn i denne vurdering. Det bemærkes, at puljen til fordeling efter ansøgning hermed er forøget i forhold til tidligere. I 2003 er der således afsat i alt 77 mio. kr. til fordeling efter ansøgning. Hidtil har der været ansøgningsfrist medio august, og tilskuddet er herefter blevet fordelt i slutningen af september. Regeringen vil overveje at fremrykke ansøgningsfristen til primo august med henblik på at fremrykke fordelingen af tilskud tilsvarende. Til § 19, stk. 3 Den foreslåede bestemmelse i § 19, stk. 3, indebærer en uændret videreførelse af det eksisterende tilskud som følge af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægninger i 1999, jf. den gældende bestemmelse i § 19, stk. 4. I henhold til den gældende bestemmelse ydes tilskuddet til og med 2003, hvorefter det bortfalder. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at tilskuddet videreføres uændret. Det er hensigten af lade dette tilskud fortsætte frem til en langsigtet reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Til § 19, stk. 4 og 5 De foreslåede bestemmelser i § 19, stk. 4 og 5, indebærer en uændret videreførelse af tilskuddet som følge af overgangsordningen vedrørende den vidtgående specialundervisning. Tilskuddet er blevet ydet i årene 2000-2003 med hjemmel i de årlige bloktilskudsaktstykker. De foreslåede bestemmelser indebærer, at tilskuddet videreføres uændret. Det er hensigten af lade dette tilskud fortsætte frem til en langsigtet reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.

Til § 2 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den enkelte kommune kompenseres for virkningen af indførelsen af 12 promille loftet på produktionsjord. Kompensationen beregnes på grundlag af kommunens grundskyldspromille for tilskudsåret, dog højst grundskyldspromillen for 2002. Der ydes således ikke kompensation for den del af et provenutab, som skyldes forhøjelser af grundskyldspromillen efter 2002. For Bornholms Kommune ydes tilskuddet på grundlag af kommunens grundskyldspromille for tilskudsåret, dog højst grundskyldspromillen for 2003. Når overgrænsen her er fastsat til niveauet i 2003, skyldes det kommunesammenlægningen på Bornholm med virkning fra 1. januar 2003. Det har således været naturligt her at tage udgangspunkt i 2003, som er det første år for den nye kommune på Bornholm. Kompensationsordningen svarer til den midlertidige ordning, der er gældende for 2003, som er det første år med det permanente loft over grundskylden for produktionsjord. Ved den midlertidige ordning for 2001 og 2002 var en lignende kompensationsordning gældende. Ved de hidtidige midlertidige ordninger er kompensationen finansieret af staten. Dette forslag indebærer, at kompensationen fremover ligeledes finansieres af staten.

Til § 3 Til nr. 1

afs_6/del_1 Forslaget til en ny § 135 a i lov om social service indebærer at overgangsordningen i grundtakstreformen, jf. § 5 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 videreføres ud over 2003 med de justeringer, som Finansieringsudvalget har anbefalet. Bestemmelsen foreslås indsat i lov om social service da § 5 i lov nr. 489 af 7. juni 2001 efter sit indhold er en tidsbegrænset overgangsbestemmelse. Til § 135 a, stk. 1. Forslaget til § 135 a, stk. 1, medfører, at refusionstilskuddet efter § 5, stk. 1, i lov nr. 489 af 7. juni 2001 fastfryses på 2002-niveau, således, at hver kommune modtager det samme beløb i 2004 og fremefter, som kommunen har fået udbetalt i regnskabsårene 2002 og 2003 for tilskudsåret 2002. Til § 135 a, stk. 2 og 3. Forslaget til § 135 a, stk. 2 og 3, indebærer, at det særlige børne- og familietilskud (75.000 kr.-tilskuddet), jf. § 5, stk. 6, i lov nr. 489 af 7. juni 2001 fortsætter med et delvist opdateret datagrundlag. Opdateringen består i, at tilskuddet i 2004 og fremefter beregnes på grundlag oplysningerne om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet, som opgjort pr. 31. december 2001. Ændringen indebærer, at beregningen af det særlige børne- og familietilskud fra 2004 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af bøm og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne indberetter til Danmarks Statistiks Bistand til bøm og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af bøm og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommuneme har indberettet til Socialministeriet. Beregningen af tilskuddet for 2002 og 2003 skete på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999, som kommunerne indberettede til Danmarks Statistiks Bistand til bøm og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af bøm og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31, december 2000, som kommunerne har indberettet til Socialministeriet. Til § 135 a, stk. 4, og 5.

afs_6/del_2 Bestemmelserne er med redaktionelle ændringer en videreførelse af puljeordningen på 140 mio. kr., jf. § 5, stk. 8 i lov nr. 489 af 7. juni 2001, og socialministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskuddene efter stk. 1 4, jf. § 5, stk. 10 i lov nr. 489 af 7. juni 2001. Socialministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilskuddene er for 2002 og 2003 udmøntet i bekendtgørelse nr. 1020 af 12. december 2001 om tilskud og refusion i overgangsordningen i finansieringsreformen (grundtakstfinansiering) for tilbud efter lov om social service, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 2002. Bekendtgørelsen gælder for regnskabsårene 2002 og 2003, og revideres i forbindelse med lovens ikrafttræden. Til § 135 a, stk. 6. Ændringen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministerens bemyndigelse vedrørende en særtilskudsordning for Københavns og Frederiksberg Kommuner forlænges, således at tilskuddene kan omberegnes med henblik på at sikre neutralitet for disse kommuner. Ændringen fra »Indenrigsministeren« til »Indenrigs- og sundhedsministeren« er en redaktionel ændring som følge af etableringen af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Til § 135 a, stk. 7. Ændringen indebærer, at socialministerens bemyndigelse vedrørende en særtilskudsordning for Bornholms Kommune forlænges ud over 2003. Bemyndigelsen for særtilskudsordningen er en konsekvens af sammenlægningen af de bornholmske kommuner og amtskommunen pr. 1. januar 2003. Der henvises til pkt. 3.2 i de almindelige bemærkninger. Til nr. 2. Forslaget til § 136, stk. 8 indebærer, at beløbet i tilskudsordningen efter § 135 a, stk. 1, og tilskuddet efter § 135 a, stk. 2, fra og med 2004 reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Til § 4 De foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 1 og 2, indebærer, at loven har virkning fra og med tilskudsåret 2004. Indenrigs- og Sundhedsministeriets udmelding af tilskud for tilskudsåret 2004 pr. 1. juli 2003 vil således ske efter de ændrede bestemmelser. Tilskud for tilskudsåret 2003 er ikke berørt af dette lovforslag. Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 3, indebærer, at bloktilskuddet til kommunerne fra og med 2004 reduceres permanent med 288 mio. kr. opgjort i 2003 pris- og lønniveau. Reduktionen går til finansiering af den del af udgifterne til udligningstillægget og tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner, som ikke kan finansieres af det nuværende tilskud til vanskeligt stillede kommuner. Efter de gældende regler vil tilskuddet til særligt vanskeligt stillede kommuner i 2004 udgøre 212 mio. kr., opgjort i 2003 pris- og lønniveau. Lovforslaget indebærer, at de samlede udgifter til udligningstillæg udgør 400 mio. kr., og udgifterne til tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner udgør 100 mio. kr., dvs. i alt 500 mio. kr., opgjort i 2003 pris- og lønniveau. Forøgelsen af udgifterne på i alt 288 mio. kr. finansieres af det kommunale bloktilskud, jf. forslagets karakter af udligning mellem kommunerne.

Bilag 2

Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 13. juli 2001, som ændret ved § 8 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, lov nr. 254 af 8. maj 2002, § 1 i lov nr. 61 af 29. januar 2003 og § 9 i lov nr. 94 af 12. februar 2003, foretages følgende ændringer:

§ 10. Staten yder et årligt tilskud til kommunerne, som fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. 1. I § 10, stk. 5, ændres § 19, stk. 2 og 4, til: § 19, stk. 3 og 4, , og i § 17, stk. 5 , ophæves 2. pkt. og herefter i 3. pkt.

Stk. 2. Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procent-points-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat,

2) op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,

3) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

4) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret,

5) kommunale mer- eller mindreudgifter som følge af udviklingen i kommunernes reale udgifter til kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, ungdomsydelse, kommunal aktivering, kommunale udgifter til danskundervisning af udlændinge samt introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark, førtidspension og erhvervsgrunduddannelse i tilskudsåret.

Stk. 3. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4. Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet efter § 18, udgifterne til statstilskuddet til kommuner efter § 19, stk. 2 og 4, den årlige tilskudsramme efter § 19 a med fradrag af eventuelt uforbrugt tilskudsbeløb for beregningsåret og tidligere tilskudsår samt udgifterne til statstilskuddet efter § 5 i lov om trafikstøtte til de mindre øer. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte kommuners andel af det samlede kommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 6. De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte kommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet har givet meddelelse om i medfør af følgende bestemmelser:

1) § 37, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning.

2) § 35, stk. 6, samt rentetilskrivning efter § 35, stk. 7 og 8, i lov om naturgasforsyning.

3) § 23 e, stk. 6, samt renteskrivning efter § 23 e, stk. 7 og 8, i lov om varmeforsyning.

Stk. 7. Hvis de beløb, der er nævnt i stk. 6, overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

§ 17. Staten yder et årligt tilskud til amtskommunerne, der fastsættes af finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

Stk. 2 . Tilskuddet fastsættes som summen af

1) det foregående års tilskud med tillæg eller fradrag som følge af engangsreguleringer og op- og efterreguleringer samt det samlede rentetillæg som følge af 8-procentpoint-tillægget efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat, jf. § 10 i lov om amtskommunal indkomstskat,

2) op- og efterregulering på grundlag af den faktiske udvikling i lønninger og priser i den kommunale sektor i året 2 år forud for tilskudsåret,

3) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen mellem staten, kommunerne og amtskommunerne i tilskudsåret,

4) amtskommunale mer- eller mindreudgifter som følge af ændringer i den bindende statslige regulering af kommunernes og amtskommunernes virksomhed i tilskudsåret.

Stk. 3 . Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning forhøje det tilskud, der er fastsat i medfør af stk. 2, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale og amtskommunale økonomi taler herfor.

Stk. 4 . Finansministeren kan med Finansudvalgets tilslutning ændre tilskuddet for tilskudsåret, hvis der sker ændringer i de forhold, der er omtalt i stk. 2 og 3.

Stk. 5 . Det årlige tilskud fordeles af indenrigsministeren. Ved fordelingen reguleres tilskuddet forlods for udgifterne til statstilskuddet til amtskommunerne efter § 19, stk. 2. Tilskuddet fordeles herefter i forhold til de enkelte amtskommuners andel af det samlede amtskommunale beskatningsgrundlag.

Stk. 6 . De efter stk. 5 opgjorte tilskud for den enkelte amtskommune reduceres herefter i overensstemmelse med den afgørelse om nettoprovenuet, som Energitilsynet i medfør af § 37, stk. 6, i lov om elforsyning har givet meddelelse om, samt rentetilskrivning efter § 37, stk. 7 og 8, i lov om elforsyning. Hvis disse beløb overstiger statstilskuddet i et år, reduceres statstilskuddet i de følgende år.

2. Efter § 18 indsættes:

3. § 19 affattes således:

§ 19. Indenrigsministeren yder et årligt tilskud til særlig vanskeligt stillede kommuner og amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 200 mio. kr. for kommuner og 56,9 mio. kr. for amtskommuner. Tilskuddet reguleres fra og med 2002 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. § 19 . Ind Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede amtskommuner. Tilskudsrammen udgør 60,3 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan fra tilskudsåret 1996 yde et særligt tilskud til kommuner og amtskommuner, hvis samlede byrdefordelingsmæssige tab i forbindelse med lov nr. 467 af 30. juni 1993 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og de ændringer, der i 1995 er gennemført i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra og med 1996 og i refusionssats for boligsikring, beregnes at overstige 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag. Den enkelte kommunes og amtskommunes samlede byrdefordelingsmæssige tab opgøres som summen af Stk. 2 . Ind Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner. Tilskudsrammen udgør 100 mio. kr. og reguleres fra og med 2004 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

1) tab ved lov nr. 467 af 30. juni 1993 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der er beregnet til at overstige 0,15 pct. af kommunens beskatningsgrundlag,

2) tab ved lov nr. 423 af 1. juni 1994 om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner, der er beregnet til at overstige 0,3 pct. af kommunens beskatningsgrundlag, og

3) tab eller gevinst ved de ændringer, der i 1995 er gennemført i tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra og med 1996 og i ændret refusionssats for boligsikring.

Stk. 3. Tabet efter stk. 2 fastsættes på grundlag af de på lovgivningstidspunktet beregnede konsekvenser. Tilskuddet for 1996 ydes for kommuners og amtskommuners samlede byrdefordelingsmæssige tab, der overstiger 0,2 pct. af deres beskatningsgrundlag. Grænsen for tilskud forhøjes herefter årligt med 0,2 procentpoint. Stk. 3 . Ind Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner, der som følge af § 2 i lov nr. 1039 af 23. december 1998 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension (Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende), lov nr. 391 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ændret finansiering af kommunernes udgifter til sygedagpenge efter 52 uger), lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (Ophævelse af sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere m.v.) samt refusions- og udligningsmæssige ændringer i medfør af lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet til at overstige 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag.

Stk. 4. Indenrigsministeren kan i tilskudsårene 2001-03 yde et særligt tilskud til kommuner, der som følge af § 2 i lov nr. 1039 af 23. december 1998 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension. (Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændigt erhvervsdrivende), lov nr. 391 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ændret finansiering af kommunernes udgifter til sygedagpenge efter 52 uger), lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. (Ophævelse af sondringen mellem offentlige og private arbejdsgivere m.v.) samt refusions- og udligningsmæssige ændringer i medfør af lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) hver har et samlet byrdefordelingsmæssigt tab, som Indenrigsministeriet beregner til at overstige 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag. Stk. 4 . &nb Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til kommuner til dækning af tab i forbindelse med ændring af folkeskoleloven, jf. lov nr. 485 af 31. maj 2000. Tilskuddet ydes til kommuner med tab på mere end 0,1 procent af kommunens beskatningsgrundlag, således som disse tab er beregnet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Tilskuddet udgør i alt 8,9 mio. kr.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et årligt tilskud til kommuner til dækning af tab, jf. stk. 4. 1. pkt. Tilskudsrammen udgør 12 mio. kr., og tilskuddet fordeles efter ansøgning.

§ 2

§ 2. Kommunalbestyrelsen i primærkommuner fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen, der skal angive forholdet mellem det beløb, der skal udskrives som kommunal grundskyld, og summen af de afgiftspligtige grundværdier, således som disse er opgjort på tidspunktet for budgettets vedtagelse, jf. § 1, stk. 2. 1 . § 2, stk. 4 , affattes således: Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren yder et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. Hvis en kommunes grundskyldpromille for et skatteår er højere end for 2002, beregnes tilskuddet på grundlag af kommunens grundskyldpromille for skatteåret 2002. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. For Bornholms Kommune beregnes tilskuddet højst på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

Stk. 2. Grundskyldpromillen i en kommune skal udgøre mindst 6 og højst 24. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der er fastsat for amtskommunal grundskyld for de forskellige typer ejendomme, jf. § 5, til de minimums- og maksimumsgrænser, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 3. I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 12, opkræves den kommunale grundskyld med 12 promille af den afgiftspligtige grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug, jf. § 33, stk. 1, i vurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for ejendomme, der anvendes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for stuehuset med tilhørende grund og have. I Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner lægges den promille, der, jf. § 5, er fastsat for amtskommunal grundskyld for de pågældende typer ejendomme til den maksimumsgrænse, der er nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Statskassen yder for skatteåret 2003 et særligt tilskud til de kommuner, der er omfattet af stk. 3. Tilskuddet til den enkelte kommune skal svare til det beløb, hvormed grundskylden til kommunen af de ejendomme, der er nævnt i stk. 3, nedsættes for det pågældende skatteår. For Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner ydes et eventuelt tilskud for de typer ejendomme, der er omfattet af § 5, stk. 2, alene på baggrund af kommunens grundskyldpromille nedsat med 4,3 promille. Hvis en kommune forhøjer grundskyldpromillen fra 2002 til 2003, ydes der dog for 2003 kun et tilskud, der svarer til den nedsættelse, der skulle være sket, såfremt kommunens grundskyldpromille for 2003 havde været den samme som for 2002. For Bornholms Kommune ydes tilskuddet på baggrund af kommunens grundskyldpromille for 2003.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetaling af særlige tilskud efter stk. 4.

§ 5 . (i lov nr. 489 af 7. juni 2001)

§ 3

I lov om social service indsættes som ny § 135 a:

Stk. 1. Staten refunderer i årene 2002 og 2003 40 pct. af en kommunes nettodriftsudgifter efter reglerne i stk. 2-5. § 135 a . Staten udbetaler fra 2004 et fast tilskud til kommunerne svarende til det beløb, som kommunerne modtog vedrørende 2002, jf. § 5, stk. 1 5 i lov nr. 489 af 7. juni 2001.

Stk. 2. Statsrefusionen ydes af:

1) Udgifter til personer under 67 år efter §§ 16, 23, 30 og 31, § 40, stk. 2, §§ 40 a, 40 b, 42, 45, 62 a, 65, 71-73 a, 76, 78, 80, 85-89, 91-93, 97, 98, 102-104, 107 og 140 i lov om social service samt af udgifter til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger. Udgifter til husleje og kapitaludgifter indgår i driftsudgifterne, dog således at kapitaludgifter indgår med 7,3 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.

2) Udgifter efter §§ 77 og 79 i lov om social service.

Stk. 3. Udgifter i 2002 og 2003 efter stk. 2, nr. 1, til pleje og omsorg efter §§ 30, 65, 71-73 a, 76, 86 og 140 i lov om social service samt til hjemmesygepleje efter lov om hjemmesygeplejerskeordninger til personer under 67 år, som ikke har ophold i boformer efter §§ 91-94, og til forebyggende hjemmebesøg efter lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. beregnes på grundlag af fordelingen af kommunens udgifter efter disse bestemmelser til personer under 67 år og til personer fyldt 67 år i kommunens regnskab for 2000. De udgifter, der i 2002 og 2003 henføres til personer under 67 år, beregnes herefter ved at anvende denne fordeling på kommunens samlede udgifter efter disse bestemmelser i 2002 og 2003.

Stk. 4. Der ydes ikke refusion af udgifter, der overstiger grundtaksterne i § 131 a i lov om social service.

Stk. 5. Før statsrefusionen beregnes, reduceres kommunens udgifter efter stk. 2-4 med et beløb, der svarer til 0,5 pct. af kommunens beskatningsgrundlag. Statsrefusionen udgør herefter 40 pct. af restbeløbet. Ved en kommunes beskatningsgrundlag forstås det beskatningsgrundlag, der anvendes til beregning af kommunens tilskudsbeløb for tilskudsårene 2002 og 2003 udmeldt i året før tilskudsåret efter § 33, stk. 7, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner.

Stk. 6. Hver kommune modtager i 2002 og 2003 for tilbud efter lov om social service et tilskud på 75.000 kr. pr. Stk. 2. Hver kommune modtager fra 2004 for tilbud efter denne lov et tilskud på 75.000 kr. pr.

1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23, 1) barn eller ung i et særligt dagtilbud eller klubtilbud efter §§ 16 og 23,

2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45 og 2) barn eller ung anbragt uden for hjemmet efter § 40, stk. 2, nr. 11, og §§ 42 og 45 og

3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4. 3) familie i døgnophold efter § 40, stk. 2, nr. 4.

Stk. 7. Beregningen af tilskud efter stk. 6 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 1999, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne skal indberette til Socialministeriet. Stk. 3. Beregningen af tilskud efter stk. 2 sker på grundlag af de oplysninger om antallet af børn og unge anbragt uden for hjemmet pr. 31. december 2001, som kommunerne har indberettet til Danmarks Statistiks Bistand til børn og unge, og på grundlag af oplysninger om antallet af børn og unge i særlige dagtilbud og klubtilbud og om antallet af familier i døgnophold pr. 31. december 2000, som kommunerne har indberettet til Socialministeriet. Beløbet reguleres fra og med 2003 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 8. I hvert af årene 2002 og 2003 oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen. Stk. 4. Fra 2004 oprettes en pulje på 140 mio. kr., der efter ansøgning fordeles til kommuner, der kan dokumentere særlig høje merudgifter som følge af finansieringsomlægningen. Socialministeren fastsætter efter drøftelse med Kommunernes Landsforening retningslinjerne for udbetaling fra puljen.

Stk. 9. Staten yder forskudsrefusion, jf. § 134 i lov om social service. Refusionsordningen i overgangsordningen m.v. er omfattet af reglerne om regnskabsaflæggelse og revision m.v., der er fastsat efter § 85 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1-4.

Stk. 10. Socialministeren kan fastsætte regler om refusion og tilskud efter stk. 1-8. Stk. 6. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til fra 2004 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud.

Stk. 11. Københavns og Frederiksberg Kommuner er ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1-9. Indenrigsministeren bemyndiges til i årene 2002 og 2003 at yde Københavns og Frederiksberg Kommuner et særligt tilskud for at afbøde de økonomiske konsekvenser af finansieringsomlægningen, herunder overgangsordningen, for de to kommuner. Indenrigsministeren bemyndiges endvidere til at foretage eventuelle senere efterreguleringer i disse tilskud. Stk. 7. Bornholms Kommune er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-4. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud til Bornholms Kommune fra 2004.«

Stk. 12 . Bor Bornholms Kommune er fra 1. januar 2003 ikke omfattet af overgangsordningen efter reglerne i stk. 1-9. Socialministeren kan fastsætte særlige regler for tilskud og refusion til Bornholms Kommune i 2003.

I lov om social service indsættes som nyt stk. 8 i § 136:

Stk. 8. Beløbet i § 135 a, stk. 1 og 2, reguleres fra og med 2004 med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 4

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med tilskudsåret 2004.

Stk. 3 . Statens generelle tilskud til kommunerne efter § 10 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner nedsættes med virkning fra og med tilskudsåret 2004 med 288 mio. kr. beregnet i 2003 pris- og lønniveau.

Versioner

2003-03-13