Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00190@2003-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 13. marts 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Afsnit 1

Lovens formål og område

§ 1. Formålet med denne lov er at fastlægge ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

§ 2. Ansvaret for beskæftigelsesindsatsen påhviler den statslige arbejdsformidling, kommunalbestyrelsen og amtsrådet.

Stk. 2. Tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen sker for den statslige arbejdsformidling i et samspil med Beskæftigelsesrådet på centralt plan og de regionale arbejdsmarkedsråd på regionalt plan. På det kommunale område er de kommunale koordinationsudvalg rådgivende overfor kommunalbestyrelsen.

§ 3. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan overlade det til andre at udføre opgaverne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. kapitel 5. Arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for indsatsen.

§ 4. Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelserne i denne lov fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit II

Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

§ 5. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsformidlingen og bistås af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der til daglig leder arbejdsformidlingen på landsplan.

§ 6. Det regionale arbejdsmarked (regionen) omfatter et amt.

§ 7. Beskæftigelsesministeren opretter i hver region, jf. § 6, et regionskontor, der ledes af en regionschef.

Stk. 2. Efter indstilling fra regionschefen godkender Arbejdsmarkedsrådet, jf. kapitel 7 organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen.

§ 8. Regionschefen leder arbejdsformidlingen i regionen.

Stk. 2. Regionschefen, der skal være uafhængig af arbejdsgiver- og lønmodtagerinteresser, ansættes af beskæftigelsesministeren.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen.

§ 9. Regionschefen varetager driften af arbejdsformidlingen på regionalt plan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets prioritering og dimensionering af indsatsen.

Stk. 2. Regionschefen påser, at Arbejdsmarkedsrådets beslutninger er lovlige, og drager omsorg for deres iværksættelse.

Stk. 3. Regionschefen udarbejder forslag til beskæftigelsesministeren til budget for driften af arbejdsformidlingen. Forslaget samordnes med Arbejdsmarkedsrådets forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen, jf. § 35.

Arbejdsformidlingens opgaver

§ 10. Arbejdsformidlingen skal

1) varetage formidlingsindsatsen for alle arbejdssøgende, der tilmelder sig arbejdsformidlingen,

2) rådgive ved valg af erhverv og uddannelse,

3) varetage indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige og

4) varetage indsatsen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

§ 11. Arbejdsformidlingen skal yde arbejdssøgende assistance til at finde arbejde.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal give arbejds- og uddannelsessøgende information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om andre aktiviteter i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 12. Arbejdsformidlingen skal give private og offentlige arbejdsgivere

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2) bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse samt

3) information om indsatsen og mulighederne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

§ 13. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, samt regler om hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

§ 14. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats overfor personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Kommunernes opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

§ 15. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen, herunder formidlingen for personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social service.

Stk. 2. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.

§ 16. Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

§ 17. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

§ 18. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

§ 19. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med kommunen, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt regler om hvordan vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud der skal gives efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal foretages.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

§ 20. Kommunen underretter koordinationsudvalget om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 40.

§ 21. Amtsrådet har ansvaret for og beslutter, hvordan amtskommunen skal planlægge og udføre sin virksomhed i forhold til initiativer, der sigter på at hjælpe personer til at komme ind på eller blive på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. I Københavns og Frederiksberg kommuner og på Bornholm varetages amtsrådets opgaver af henholdsvis Magistraten, Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet.

§ 22. Amtskommunen yder kommunerne vejledning i sager efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik, navnlig ved at stille sagkyndige til rådighed.

Stk. 2. Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at sørge for tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunerne rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 3. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse.

Stk. 4. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 2.

§ 23. Amtskommunen kan ligesom kommunen, jf. § 17 udvikle og styrke indsatsen for at inddrage virksomhederne i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder revalidering og andre virksomhedsrettede tilbud. Amtskommunen kan som led i beskæftigelsesindsatsen etablere vejlednings- og afklaringsforløb samt særligt tilrettelagte projekter.

§ 24. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale organisationer og efter indhentet udtalelse fra Beskæftigelsesrådet bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen.

Afsnit III

Andre aktører

§ 25. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte måltal for hvor stor en del af indsatsen, der skal varetages af andre end kommunen.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens opstilling af måltal.

§ 26. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kommunens egne enhedsomkostninger i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen med henblik på, at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunens pligter efter stk. 1.

§ 27. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvorledes beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan varetages af andre, herunder hvorledes personer, der er omfattet af loven, skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

§ 28. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra direktørerne for Arbejdsdirektoratet og Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes mulighed for at udføre opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afsnit IV

Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats

§ 29. Til at rådgive beskæftigelsesministeren i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken, jf. §§ 31 og 32, nedsætter beskæftigelsesministeren et Beskæftigelsesråd, bestående af 1 formand og 26 andre medlemmer.

Sammensætning

§ 30. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Beskæftigelsesrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1) 8 fra Dansk Arbejdsgiverforening

2) 8 fra Landsorganisationen i Danmark

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation

7) 1 fra Amtsrådsforeningen i Danmark

8) 3 fra Kommunernes Landsforening

9) 1 fra Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab

10) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren udpeger rådets formand og en suppleant for denne efter indstilling fra rådets medlemmer.

Stk. 4. Der tilforordnes Beskæftigelsesrådet 3 repræsentanter for Beskæftigelsesministeriet, 1 repræsentant for Finansministeriet, 1 repræsentant for Socialministeriet, 1 repræsentant for Undervisningsministeriet og 1 repræsentant for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Stk. 5. Medlemmerne, herunder formanden, suppleanterne samt de tilforordnede udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 6. Beskæftigelsesrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren drager omsorg for varetagelse af Beskæftigelsesrådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 31. Beskæftigelsesrådet medvirker i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om:

1) Planlægning af beskæftigelsesindsatsen for den statslige arbejdsformidling, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter, og spørgsmål vedrørende indsatsen over for personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, samt fastsættelse af mål for kommende års indsats og prioriteringen af arbejdsformidlingens indsatsområder.

2) Ministerens udmelding af bevilling, mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til Arbejdsmarkedsrådet.

3) Opfølgning på den regionale beskæftigelsesindsats.

4) Overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet.

5) Forslag til love og anden regelfastsættelse på det beskæftigelsespolitiske område.

Stk. 2. Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse, bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf. § 41, om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige.

Stk. 3. Beskæftigelsesrådet afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om iværksættelse af analyser samt forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 4. Beskæftigelsesrådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.

§ 32. Beskæftigelsesrådet udarbejder til beskæftigelsesministeren forud for hvert finansår forslag til budget for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats og bidrager med forslag til den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Beskæftigelsesrådet udarbejder endvidere til beskæftigelsesministeren forslag til mål, resultatkrav og kriterier for fordeling af bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne, jf. § 55.

Stk. 2. Med henblik på en særlig indsats kan der på finansloven afsættes en mindre del af bevillingen til arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats til en central pulje. Beskæftigelsesministeren forestår anvendelsen af den centrale pulje efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

§ 33. Til varetagelse af opgaver i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen nedsætter beskæftigelsesministeren et arbejdsmarkedsråd i hver region, jf. § 6.

Sammensætning

§ 34. Arbejdsmarkedsrådet består, af 1 formand og 22 andre medlemmer.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder, jf. dog stk. 3, således:

1) 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening

2) 5 fra Landsorganisationen i Danmark

3) 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

4) 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

5) 1 fra Akademikernes Centralorganisation

6) 1 fra Ledernes Hovedorganisation

7) 3 fra amtsrådet

8) 4 fra kommunerne i amtet i fællesskab

9) 1 fra De Samvirkende Invalideorganisationer

Stk. 3. Samtidig udpeges på samme måde 1 suppleant for hvert medlem.

Stk. 4. Bortset fra formanden og suppleanten for denne udpeges medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede for en 4-årig periode. Udpegningen finder sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Rådets formand og suppleanten for denne udpeges af medlemmerne af Arbejdsmarkedsrådet for en 2-årig periode.

Stk. 6. Arbejdsmarkedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Regionschefen, jf . §&n § 8, varetager Arbejdsmarkedsrådets sekretariatsforretninger.

Opgaver

§ 35. Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for beskæftigelsesindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af arbejdsformidlingen, der vedrører arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen inden for de udmeldte bevillinger, prioriteringer samt mål og resultatkrav.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger beskæftigelsesindsatsen ved:

1) Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

2) Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

3) Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

4) Samordning af arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen.

5) Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

6) Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet i regionen.

7) Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

§ 36. De regionale arbejdsmarkedsråd får inden for en nærmere fastsat mindre del af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen mulighed for at iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked. Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler.

§ 37. Kommunalbestyrelsen nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 38. Der afsættes 145 mio. kr. årligt (1. januar 1999) til koordinationsudvalgene til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og underbygge virksomhedernes medvirken i revalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende beskæftigelsesindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Opgaver

§ 39. Koordinationsudvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1) kommunens indsats med hensyn til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, revalidering efter lov om aktiv socialpolitik, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,

2) hjælp til forsørgelse,

3) andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet,

4) kommunens beskæftigelsesindsats over for flygtninge og indvandrere.

Stk. 2. Koordinationsudvalget giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks. virksomheder og faglige organisationer.

Stk. 3. Koordinationsudvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

§ 40. Koordinationsudvalget modtager underretning om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11.

§ 41. Koordinationsudvalget giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet.

§ 42. Kommunalbestyrelsen giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2. Kommunen betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Sammensætning

§ 43. Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1) De Samvirkende Invalideorganisationer

2) Landsorganisationen i Danmark

3) Dansk Arbejdsgiverforening

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger

6) Den regionale arbejdsformidling

Derudover udpeger det lokale integrationsråd 1 medlem.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer, der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.

Stk. 3. Medlemmerne af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 44. Hvis det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer. Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer 4 forskellige organisationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i overensstemmelse med § 43.

Fælles koordinationsudvalg

§ 45. Kommuner kan opfylde deres pligt efter § 37 ved i fællesskab at oprette et koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i § 43. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2. Kommunerne deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf. § 46.

Diæter m.v.

§ 46. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 43, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

Afsnit V

Generelle bestemmelser

§ 47. Inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution har (amts)kommunerne og staten pligt til at fremskaffe en given kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til ledige dagpengemodtagere. Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet.

§ 48. Til brug for vejledningen af ledige, varetagelse af indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, den koordinerede indsats over for den ledige, opdateringen af Beskæftigelsesministeriets IT-systemer samt opgørelsen af forbrug af offentlige forsørgelsesydelser kan der udveksles relevante oplysninger mellem følgende: Beskæftigelsesministeriet, arbejdsformidlingen, (amts)kommunerne og arbejdsløshedskasserne, Undervisningsministeriet, SU-styrelsen, Det Centrale Personregister og Det Centrale Virksomhedsregister.

§ 49. Som led i formidlingssamarbejdet mellem EU/EØS-medlemslande, kan arbejdsformidlingen videregive oplysninger om danske arbejdsgiveres ønsker om arbejdskraft (jobordrer) med angivelse af arbejdsgiverens navn og adresse, arbejdets karakter m.v. via edb til disse landes arbejdsmarkedsmyndigheder.

§ 50. Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at:

1) tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som beskæftigelsesministeren anmoder om,

2) give Beskæftigelsesministeriet oplysninger om kommunens beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det beskæftigelsesmæssige område, som kommunen har ansvaret for, herunder om de mål, de har sat for udviklingen.

3) medvirke til temaplanlægning i kommunepaneler samt til at skaffe uddybende oplysninger om udviklingen på særlige områder.

§ 51. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. § 50, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes.

§ 52. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om den i § 48 nævnte dataudveksling, herunder om, hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.

§ 53. Beskæftigelsesministeren kan oprette og drive IT-systemer til behandling af personoplysninger vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2. IT-systemerne kan indgå i et sammenhængende system. Dette system kan blandt andet benyttes til at udarbejde arbejdsmarkedsstatistikker, at føre statens tilsyn med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, at formidle arbejdskraft og at løse opgaver, som udføres i samarbejde med arbejdsløshedskasser, kommuner og uddannelsesadministration m.v.

Stk. 3. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Data i Beskæftigelsesministeriets IT-systemer kan endvidere samkøres med data i kommunernes og arbejdsløshedskassernes IT-systemer, i det omfang det tjener et administrativt formål i Beskæftigelsesministeriet. Samkøring af data kan endelig omfatte sammenstilling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed, hvor dette er nødvendigt for at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4. Fra borgere, kommuner, arbejdsløshedskasser og andre samarbejdspartnere kan der etableres direkte adgang til Beskæftigelsesministeriets IT-systemer, f.eks. via internettet.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemerne.

Afsnit VI

Finansiering og ikrafttræden

§ 54. De løbende udgifter til arbejdsformidlingen afholdes af staten.

§ 55. På finansloven afsættes til den statslige arbejdsformidling bevillinger til beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren fordeler efter udtalelse fra Beskæftigelsesrådet bevillingerne til arbejdsmarkedsrådene og regionscheferne. En mindre del af bevillingstildelingen kan gøres resultatafhængig.

§ 56. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

§ 57. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats, der implementerer 2. fase af den politiske aftale, der er indgået mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik Flere i arbejde . Med vedtagelsen af L 60, 61 og 62 den 11. december 2002, som lov nr. 1035, lov nr. 1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december 2002 er 1. fase blevet implementeret.

Lovforslaget skal endvidere ses i sammenhæng med de samtidigt fremsætte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel boligstøtte og integrationsloven.

Aftalen om den fremtidige beskæftigelsesindsats betyder en gennemgribende harmonisering af regelsættet for forsikrede ledige og modtagere af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, og der er hermed taget første skridt frem mod et sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Samtidig med at reglerne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik foreslås harmoniseret og samlet i en ny lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at reglerne om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen samles i en ny selvstændig lov.

For så vidt angår forsikrede ledige er de gældende regler om arbejdsformidlingens ansvar for og styringen af beskæftigelsesindsatsen samt tilbud nu fastsat i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

De tilsvarende regler for personer, der er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, for eksempel personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, revalidender m.v. er fastsat i henholdsvis lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om aktiv socialpolitik.

Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil med de ændringer, der følger af aftalen om Flere i arbejde i sin helhed blive erstattet af regler i henholdsvis lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil derfor blive ophævet.

For så vidt angår lov om aktiv socialpolitik vil der alene være tale om, at nogle af bestemmelserne ophæves, idet de fremover vil være fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, vil reglerne heri fortsat være gældende for kommunernes administration inden for det sociale område og også i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats medtager nogle bestemmelser, der efter gældende regler er fastsat i retssikkerhedsloven. Der er derfor samtidig hermed som nævnt ovenfor fremsat forslag til ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ad Afsnit I: Lovens formål og ansvar og Afsnit II: Ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen

Efter hidtil gældende regler er det arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne, der har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Forslaget ændrer ikke herved.

Det er overordnet fastsat, at andre aktører kan inddrages i indsatsen, jf. nedenfor afsnit III.

Med det øgede fokus på samarbejde om indsatsen er der behov for, at arbejdsformidlingen, kommunerne og amtskommunerne kan indgå i et tættere samarbejde om den fremtidige indsats med henblik på at fremme en sammenhængende beskæftigelsesindsats.

Der er derfor indsat en bestemmelse, der skal give ministeren hjemmel til, at der kan gennemføres forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, hvor bestemmelserne i styrelsesloven kan fraviges.

Sigtet er, at der kan iværksættes forsøg inden for arbejdsformidlingssystemet og med samarbejdsrelationer mellem arbejdsformidlingen, kommunerne, herunder amtskommunerne for at styrke den beskæftigelsesmæssige indsats.

Ad Afsnit III: Andre aktører

Med L 61 vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december 2002 blev aftalen om inddragelse af andre aktører udmøntet for så vidt angår arbejdsformidlingen i nye bestemmelser i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Disse bestemmelser videreføres i dette lovforslag.

Efter lov om aktiv socialpolitik § 8 c, stk. 2, har kommunerne haft særlig hjemmel til at indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud i form af aktivering og revalidering. Der er tale om en videreførelse af disse bestemmelser i dette lovforslag.

Det er hensigten, at andre aktører såvel små som store med speciale i tilbud til særlige målgrupper fremover i langt større omfang skal inddrages i hele beskæftigelsesindsatsen: I kontaktforløb, formidlingsarbejdet og gennemførelsen af arbejdsmarkedsrettede tilbud.

Andre aktører kan inddrages i sammenhængende forløb, hvor tilbud, kontaktforløb og formidling integreres. Derudover kan andre aktører bidrage med leverance af enkeltstående aktive tilbud, kontaktforløb og formidling. Der lægges ikke nogen begrænsninger på de aktiviteter, som andre aktører kan varetage fx rammer for varighed, indhold og pris ved inddragelse af andre aktører. Det afgørende er, at indsatsen er tilpasset den enkeltes ressourcer og behov, og at der er et klart og målrettet jobsigte.

Ved at overdrage opgaver til en anden aktør, får denne anden aktør ikke kompetence til myndighedsudøvelse, og en anden aktør kan derfor ikke træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for den lediges rettigheder og pligter.

For at sikre lediges retsstilling og for at sikre offentligheden indsigt med den virksomhed, som andre gennemfører for arbejdsformidlingen/ kommunen, vil det være nødvendigt, at det i aftalen med den anden aktør, bliver fastsat, at kontakten mellem den anden aktør og den ledige skal ske i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i forvaltningsloven, offentlighedsloven og øvrige regler for forvaltningsvirksomhed fx reglerne om tavshedspligt.

Den beskæftigelsesindsats, der gennemføres hos en anden aktør, skal således ske efter en dialog med den ledige, hvor denne har mulighed for at fremsætte sine synspunkter til de forslag, som aktøren kommer med, ligesom den lediges synspunkter skal indgå i vurderingen af, hvilke initiativer der skal iværksættes.

Den anden aktør må derfor, hvis den ledige ikke er enig i indsatsen og ønsker arbejdsformidlingen/kommunen inddraget i spørgsmålet, kunne redegøre for de overvejelser, der ligger til grund for det konkrete forslag til initiativ i beskæftigelsesindsatsen, således at arbejdsformidlingen/kommunen har et grundlag for at træffe en afgørelse i sagen.

Arbejdsformidlingen/kommunen vil have en pligt til at påse, at den anden aktør efterlever de betingelser, der er fastsat i aftalen.

Når flere andre aktører (offentlige eller private) med samme effektivitet kan forventes at bringe den ledige i beskæftigelse, skal den ledige have mulighed for at vælge.

Andre aktører kan inddrages ved samarbejdsaftaler/partnerskaber uden betalingsrelationer og ved udbud efter gældende regler herfor. Inddragelse af andre aktører i kontaktforløbet i AF vil dog alene kunne ske efter udbud.

Med henblik på at sikre kvalitet via specialisering, fx for så vidt angår særlige målgrupper, gives der mulighed for i langt højere grad at gennemføre udbud på tværs af regioner, herunder via landsdækkende rammeaftaler og samarbejdsaftaler. Beskæftigelsesrådet vil blive hørt i forbindelse med prioriteringen af målgrupper i forbindelse med eventuelle landsdækkende rammeaftaler.

Med lovforslaget præciseres det, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan gennemføre landsdækkende udbudsforretninger og indgå landsdækkende samarbejdsaftaler, der er forpligtende for de enkelte AF-regioner. Prioriteringen af områder, herunder målgrupper for en særlig indsats, hvor der skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og samarbejdsaftaler, indgår i kontraktstyringen af AF og i de årlige kontraktforhandlinger med regionerne. Der vil til den landsdækkende indsats kunne blive reserveret midler fra bevillingen til beskæftigelsesindsatsen til senere fordeling.

Målet er, at betalingen for indsatsen, hvor den ved inddragelse af andre aktører baseres på udbud, som hovedregel bliver resultatafhængig. Formålet er at skabe større fokus på effekter og resultater end på volumen i indsatsen. Betingelsen for udbetaling af resultatafhængig aflønning er som udgangspunkt, at den ledige er i et varigt ordinært job i en periode efter forløbets afslutning.

For at sikre en betydelig inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen skal der opstilles måltal for, i hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Som anført i bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december 2002, vil der i forbindelse med kontraktprocessen for arbejdsformidlingen blive fastlagt måltal for inddragelse af andre aktører, og i den forbindelse vil det regionale arbejdsmarkedsråd blive inddraget i en nærmere drøftelse af den overordnede udmøntning af resultatkontraktens mål. For kommunerne vil det ske ved, at hver enkelt kommune forpligtes til at opstille måltal for inddragelsen af andre aktører fx for en 3-årig periode. Beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler for kommunernes fastsættelse af måltal herunder bl.a. om offentliggørelse og begrundelse for tallene.

Kommunerne og arbejdsformidlingen skal fremlægge informationer om egne enhedsomkostninger ved beskæftigelsesindsatsen på hjemmesiden m.v., således at konkurrencevilkår og omkostningsforhold bliver gennemskuelige. Der vil blive fastsat regler for disse informationer.

Der kan herunder blandt andet fastsættes regler om beregning og offentliggørelse af enhedsomkostninger fx. for individuelle kontaktforløb, for samtaler om jobplaner og for øvrige aktiviteter, der kan indgå i kontaktforløbet. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og offentliggørelse af enhedsomkostninger for deltagelse i tilbud samt kombinerede forløb.

Der afsættes ikke en selvstændig økonomisk ramme til betaling af andre aktører. Arbejdsformidlingen og kommunen finansierer forløb købt hos andre aktører inden for henholdsvis arbejdsformidlingens økonomiske ramme og de kommunale budgetter.

I øvrigt gælder udfordringsretten , som pr. 6. juni 2002 er indført i §§ 62 a og 62 b i den kommunale styrelseslov. Med udfordringsretten har private aktører ret til at udfordre kommuner ved at afgive tilbud på udførelse af kommunale opgaver, hvorefter kommunalbestyrelsen bortset fra i en række nærmere angivne tilfælde - er forpligtet til at sammenligne tilbudets omkostninger med egne omkostninger for herefter at beslutte, om opgaven fortsat skal varetages af kommunen selv, eller af andre.

Ad Afsnit IV: Kollegiale organer og samspillet med myndighederne om den aktive beskæftigelsesindsats

Med lovforslaget udmøntes aftalen om, at Landsarbejdsrådet og Det Sociale Råd lægges sammen til et nyt råd Beskæftigelsesrådet.

Det bliver Rådets opgave - ud over Landsarbejdsrådets hidtidige opgaver - at være rådgivende overfor beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende beskæftigelsespolitikken, og ifølge aftalen herunder også indsatsen overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, ligesom Rådet skal understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene.

Beskæftigelsesrådets sammensætning svarer til den nuværende repræsentation i Landsarbejdsrådet suppleret med De Samvirkende Invalideorganisationer, der var medlem af Det Sociale Råd og en tilforordnet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Beskæftigelsesrådet vil blive hørt om bekendtgørelser, der fastsættes med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, ligesom Rådet høres om bekendtgørelser, der fastsættes med hjemmel i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

For så vidt angår de regionale arbejdsmarkedsråd bliver rådet udvidet med en repræsentant for De Samvirkende Invalideorganisationer, idet rådet fremover vil være klageinstans for klager over bl.a. løntilskud til nyuddannede handicappede og afslag fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Som led i aftalen vil der kunne prioriteres anvendelse af midler til en særlig indsats overfor bestemte målgrupper, hvor der kan være en arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for en landsdækkende indsats. Med henblik herpå er det nu i bestemmelsen om rådets anvendelse af bevillingen til beskæftigelsesindsatsen fastsat, at dette skal ske indenfor de af ministeren udmeldte bevillinger og prioriteringer samt mål og resultatkrav. Som målgruppe kan fx nævnes personer med langvarig uddannelse.

Der er endvidere i bestemmelsen, hvorefter de regionale arbejdsmarkedsråd kan iværksætte særlige initiativer med henblik på at sikre et velfungerende arbejdsmarked, indsat en udtrykkelig hjemmel til at kunne iværksætte initiativer overfor afskedigede i opsigelsesperioden.

For så vidt angår koordinationsudvalgene er der efter aftalen indsat en repræsentant fra det lokale integrationsråd. Hensigten er dels en forenklet udvalgsstruktur i integrationsindsatsen herunder en tættere sammenhæng med beskæftigelsesindsatsen, dels at flytte den arbejdsmarkedsrettede del af integrationsrådenes arbejde til koordinationsudvalgene. Det foreslås, at koordinationsudvalgenes årlige redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet, der med evt. bemærkninger vil kunne videresende denne til beskæftigelsesministeren og til de regionale arbejdsmarkedsråd.

Ad Afsnit V: Generelle bestemmelser

Der er med bestemmelserne om tilbagebetaling af ydelser, kvote for ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udveksling og videregivelse af oplysninger m.v., statistik, analyse, information m.v. og oprettelse og drift af registre tale om en videreførelse af hidtil gældende regler for arbejdsformidlingen og kommunerne.

Ad Afsnit VI: Finansiering og ikrafttræden

Aftalen om ny økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen, blev jf. de almindelige bemærkninger til L 61, vedtaget som lov nr. 1036 af 17. december 2002, implementeret med virkning fra 1. januar 2003.

Det betyder, at driftsudgifterne til aktivering m.v. styres som en fast bevillingsramme, der med hensyntagen til ønsker om landsdækkende udbud og prioriteringer fordeles mellem regionerne. Midlerne kan anvendes frit til køb af uddannelse, køb af kontakt- og vejledningsforløb hos andre aktører. Der styres således ikke længere på en gennemsnitspris.

Forslaget indeholder derfor ikke nye regler, men er en videreførelse af allerede gældende regler.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, da der med forslaget alene sker en samling af bestemmelserne om arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne, da der med forslaget alene sker en samling af bestemmelserne om styringen af arbejdsformidlingens og kommunernes ansvar og styring af beskæftigelsesindsatsen, der hidtil har været fastsat i flere love.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høringer

Forslaget har været sendt til høring i:

Landsarbejdsrådet

De Samvirkende Invalideorganisationer

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Finansministeriet

Socialministeriet

Den Sociale Ankestyrelse

Økonomi- og Erhvervsministeriet

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Undervisningsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Københavns kommune

Frederiksberg kommune

Datatilsynet

AF-regionerne

Foreningen af socialchefer i kommunerne

Det Centrale Handicapråd

Center for Ligebehandling af Handicappede

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålsbestemmelsen afgrænser lovens område til det samtidigt fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats og beskæftigelsesindsatsen i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 2

Bestemmelsen fastlægger overordnet, at det er arbejdsformidlingen, kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der ligesom hidtil har ansvaret for beskæftigelsesindsatsen, og at tilrettelæggelsen af indsatsen skal ske i samspil med Beskæftigelsesrådet, jf. kapitel 6, de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 og de kommunale koordinationsudvalg, jf. kapitel 8.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til gældende regler, hvorefter såvel arbejdsformidlingen som kommunerne kan inddrage andre aktører i indsatsen, idet ansvaret for indsatsen dog fortsat vil påhvile den ansvarlige myndighed. Der kan henvises til § 38, stk. 2, § 39 b d , i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 ad 17. december 2002, til § 8 c, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik og til § 43, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. De ansvarlige myndigheder har endvidere en forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses.

Det er fastsat i aftalen om Flere i arbejde , at inddragelse af andre aktører fremmes ved, at der opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Det fremgår af aftalen, at dette for kommunernes vedkommende kan ske ved, at hver enkelt kommune opstiller mål for inddragelsen af andre aktører fx for en 3-årig periode. Dette er fastsat i lovens § 25. For arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen ske som led i kontraktstyringen og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.

Til § 4

Forslaget giver bl.a. hjemmel til at iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer inden for beskæftigelsesindsatsen, herunder forsøg, der vedrører samarbejdsrelationer mellem kommuner, amtskommuner og arbejdsformidlingen.

Den gældende lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der foreslås ophævet i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indeholder i § 27, stk. 2, en hjemmel til at beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøgs- og udviklingsinitiativer. Med ønsket om et øget samarbejde om beskæftigelsesindsatsen mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler for forsøgs- og udviklingsinitiativer. Beskæftigelsesrådet vil som rådgivende for ministeren blive hørt om iværksættelsen af forsøgs- og udviklingsinitiativer.

For at sikre, at velbegrundede forsøgs- og udviklingsinitiativer vil kunne iværksættes, omfatter muligheden for forsøg alle regler i loven.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende bestemmelse i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 53, stk. 2.

Til § 6

Efter gældende bestemmelse i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 51, 1. pkt. omfatter det regionale arbejdsmarked et amt. Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i § 4 have mulighed for at fravige bestemmelsen, fx hvis der regionalt måtte opstå et ønske om en anden geografisk opdeling, for herved at kunne give en bedre service til virksomheder og arbejdssøgende.

Til § 7

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 54.

Bestemmelsen indeholder lovgrundlaget for den eksisterende arbejdsformidling. Udover det arbejdsformidlingskontor, der ledes af regionschefen, og som i daglig tale kaldes regionskontoret, er der frihed til at oprette arbejdsformidlingskontorer i takt med skiftende krav til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdsformidlingens struktur i de enkelte regioner. Organiseringen af arbejdsformidlingen i regionen skal godkendes af Arbejdsmarkedsrådet efter indstilling fra regionschefen. Arbejdsmarkedsrådet har således betydelig indflydelse på opbygningen af arbejdsformidlingen i regionen.

Til § 8

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 55.

Bestemmelsen fastsætter regler om ansættelse af regionschefen og arbejdsformidlingens øvrige personale. Bestemmelsen i stk. 3 , hvorefter arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter indstilling fra regionschefen, skal medvirke til at sikre et bredt ansættelsesområde og et generelt højt kvalifikationsniveau for arbejdsformidlingens personale. Med bestemmelsen videreføres den hidtidige praksis, hvorefter regionschefen som hovedregel er bemyndiget til at håndtere det fulde ansættelsesforløb.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 61, med en redaktionel ændring af stk. 3.

Efter bestemmelsen i stk. 1 varetager regionschefen driften af arbejdsformidlingen i regionen i overensstemmelse med den af Arbejdsmarkedsrådet tilrettelagte abejdsmarkedsindsats. Regionschefen har efter stk. 2 ansvaret for iværksættelse af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger. Det betyder, at arbejdsformidlingen har ansvaret for at gennemføre indsatsen. Finder regionschefen, at der er tvivl om lovligheden af rådets beslutninger, skal regionschefen straks underrette beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren vil herefter tage stilling til, hvorledes spørgsmålet skal løses.

Til § 10

Bestemmelsen er ny men er en oplistning af arbejdsformidlingens hidtidige opgaver, der fortsat skal varetages af arbejdsformidlingen.

Til § 11

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til bestemmelsen i § 4 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bestemmelsen i stk. 2 svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 9, stk. 1, og 3, 1. pkt. Der er således ikke tale om indholdsmæssig ændring i forhold til den nugældende retstilstand for arbejdsformidlingens opgaver overfor arbejdssøgende.

Til § 12

Bestemmelsen svarer - med nr. 3 som ny - til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10. Bestemmelsen fastsætter, at arbejdsformidlingen generelt har opgaven med at vejlede og informere arbejdssøgende om arbejdsmuligheder og virksomheder om arbejdskraft.

Til § 13

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10 c, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Alle ledige dagpengemodtagere er omfattet af et individuelt tilpasset kontaktforløb, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den lediges kontakt med arbejdsformidlingen, herunder om de nærmere procedurer for kontaktforløbet, samt om, hvordan vurderingen skal foretages, herunder visitationsmetoder i kontaktforløbet.

Hensigten er, at der skal fastsættes ensartede regler om visitationsmetoder for kontaktforløbet for dagpengemodtagere og for modtagere af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 15, og fastlægger kommunens ansvar på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Til § 15

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 3 og 4. Bestemmelsen i stk. 2 svarer til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8a, og pålægger kommunen at sørge for, at personer, der søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som umiddelbart vil kunne formidles til arbejde, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende. Bestemmelsen pålægger endvidere kommunen at sørge for, at personerne afmeldes arbejdsformidlingen, når der ikke længere udbetales hjælp til dem, fx fordi de er kommet i arbejde igen. Dette skal medvirke til at sikre, at personer, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, også reelt står til rådighed for et arbejde.

Kommunerne kan som hidtil formidle arbejde til alle, der enten søger eller modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Formidling af arbejde til disse grupper forudsætter ikke en aftale med arbejdsformidlingen.

Til § 16

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8 b, og ophæves i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Formålet med ordningen om virksomhedsservice er at lette de private virksomheders administrative vanskeligheder i forbindelse med ansættelse af personer på særlige vilkår, fx personer i fleksjob, skånejob, individuel jobtræning og virksomhedsrevalidering. Kommunens servicevirksomhed skal bidrage til, at virksomhederne får lettere ved at overskue og anvende de forskellige ordninger og støttemuligheder, således at tilskyndelsen for virksomhederne til at gøre en aktiv social indsats bliver forøget.

Kommunens virksomhedsservice kan indebære:

at virksomheden får en lettere adgang til at få vejledning om mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning og efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

at virksomhederne får en lettere adgang til at ansætte en person på særlige vilkår,

at formidlingen af job kan ske hurtigt og smidigt, herunder ved matchning af person og job,

at virksomhederne bliver aflastet administrativt ved ansættelse af personer på særlige vilkår,

at virksomheden under ansættelsesforholdet kan søge råd og vejledning, og

at virksomheden generelt kan søge vejledning mv, fx til at fastholde personer - langtidssygemeldte eller andre - der er i risiko for at blive udstødt af arbejdsmarkedet.

Det kan ved tilrettelæggelsen af ordningen være en hensigtsmæssig måde at lette virksomhedernes administrative vanskeligheder på, at virksomhederne får én adgang til kommunen, fx i form af en fast kontaktperson.

Det vil være naturligt, at kommunen drøfter initiativer omkring ordningen med virksomhedsservice med koordinationsudvalget.

Til § 17

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 47 a og § 48.

Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og amtskommune, jf. § 23 kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med andre.

Til § 18

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 8 c, stk. 1, og ophæves i det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen giver kommunerne hjemmel til at etablere en formidlingsenhed til at varetage formidlingsopgaver overfor personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunen kan endvidere indgå aftale med en formidlingsenhed eller med andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job om varetagelsen af hele eller dele af formidlingsindsatsen.

Til § 19

Bestemmelsen i stk. 1 svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 10 c, stk. 7, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og til bestemmelsen i § 13. Bestemmelsen betyder, at der kan fastsættes ensartede regler for arbejdsformidlingens og kommunernes kontakt med ledige og visitationen med henblik på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen i stk. 2 svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv socialpolitik § 8, stk. 4, og giver ministeren hjemmel til at fastsætte, hvorledes undersøgelse af arbejdsevnen skal ske, når det skal vurderes om personen skal have tilbud om revalidering eller skal have tilbud om et fleksjob.

Til § 20

Bestemmelsen er en konsekvens af, at det i aftalen er fastsat, at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik. Underretningen til koordinationsudvalget bør ud over antallet af tilbud om virksomhedspraktik, også indeholde oplysninger om bl.a. varigheden i virksomhedspraktik og fordelingen på offentlige og private virksomheder. Underretningerne bør gives periodevis og forventes typisk at ske månedsvis.

En hyppig underretning kan være velbegrundet i forbindelse med ordningens indførelse. I øvrigt vil anvendelsen af virksomhedspraktik kunne indgå som et tema i drøftelse mellem kommunen og koordinationsudvalget.

Til § 21

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 38, og fastlægger her amtskommunens opgaver på det beskæftigelsesmæssige område efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik.

Til § 22

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 42, stk. 1, og til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 68, stk. 1 og 2, der i et samtidig hermed fremsat lovforslag foreslås ophævet.

Bestemmelsen fastslår, at der er en gensidig forpligtelse for kommune og amtskommune til at samarbejde i forbindelse med løsningen af opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er af afgørende betydning for en samlet og helhedsorienteret indsats, at kommunerne og amtskommunerne samarbejder om de tilbud, der hører ind under deres respektive ansvarsområde. Det er særligt vigtigt, at der samarbejdes på de områder, hvor opgavevaretagelsen involverer begge parter, eller hvor der er delt finansiering. Det er vigtigt, at den part, der har det endelige ansvar for løsningen af en opgave, inddrager den anden part i sagsforløb, der vedrører begge parter. Der lægges i bestemmelsen op til dels et samarbejde om den overordnede indsats, dels til et samarbejde om indsatsen for den enkelte borger.

På det overordnede plan er det vigtigt, at der i fællesskab mellem amter og kommuner udvikles samarbejdsmodeller for den samlede støttende indsats, herunder ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner. For så vidt angår hjælpen til den enkelte forudsætter et velfungerende samarbejde, at amtskommunen henholdsvis opholdskommune inddrages i sagen så tidligt som muligt.

Efter gældende regler er det kommunen, der træffer afgørelse om revalidering, herunder hvilke tilbud der indgår i revalideringen. Det er karakteristisk for målgruppen, der omfattes af amtskommunens indsats, at revalidenderne har særlige behov, som den kommunale revalideringsindsats ikke alene kan tilgodese. Den amtskommunale indsats er således et supplement til kommunernes revalideringsindsats.

De kommuner, der har ekspertisen, kan varetage revalideringsindsatsen over for revalidender med særlige behov, evt. i et samarbejde med amtskommunen. I forslagets stk. 3 , er nævnt eksempler på tilbud, der kan indgå i den amtskommunale revalideringsindsats, hvilket svarer til de tilbud, der kan gives i dag.

Efter forslagets stk. 4 træffer amtskommunen efter indstilling fra kommunen afgørelse om tibud efter stk. 2.

Til § 23

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik § 47 a og § 48.

Forslaget svarer til gældende regler. Både kommune og amtskommune kan etablere disse aktiviteter i samarbejde med andre.

Til § 24

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 38, stk. 5, og fastsætter, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte bestemmelser om amtskommunernes medvirken i beskæftigelsesindsatsen efter forhandling med de kommunale organisationer samt efter høring af Beskæftigelsesrådet.

Til § 25

Bestemmelsen er ny og er i overensstemmelse med aftalen om Flere i arbejde . Det er heri fastsat, at inddragelse af andre aktører fremmes ved, at der opstilles mål for, i hvor stor en del af indsatsen arbejdsformidlingen og kommunerne skal inddrage andre aktører. Det fremgår af aftalen, at dette for kommunerne kan ske ved, at hver enkelt kommune selv opstiller mål for inddragelsen af andre aktører fx for en 3-årig periode. For arbejdsformidlingens vedkommende vil målfastsættelsen indgå i kontraktstyringen og indgå i de årlige kontraktsforhandlinger mellem de regionale arbejdsmarkedsråd og beskæftigelsesministeren.

Der er indsat hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for kommunernes opstilling af måltal. Der vil herunder blive fastsat regler for offentliggørelse og begrundelse af kommunernes måltal.

Til § 26

Det foreslås, at kommunerne skal offentliggøre egne enhedsomkostninger for beskæftigelsesindsatsen for at gøre konkurrencevilkår og omkostningsforhold gennemskuelige for andre aktører, der måtte ønske at medvirke i indsatsen. Ved enhedsomkostninger forstås udgifterne fx pr. ydelse pr. person. Der kan blandt andet fastsættes regler om beregning af enhedsomkostninger for det individuelle kontaktforløb, herunder eksempelvis enhedsomkostninger for CV-samtaler, omkostninger for samtaler om individuelle jobplaner og enhedsomkostninger for øvrige aktiviteter, der kan indgå i kontaktforløb. Der kan endvidere fastsættes regler om beregning og offentliggørelse af omkostninger ved deltagelse i tilbud.

Til §§ 27 og 28

Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 39 b og § 39 c, som indsat i loven ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og har siden 1. januar 2003 omfattet arbejdsformidlingen. Det foreslås, at bestemmelsen nu kommer til at gælde generelt og hermed også for kommunerne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit III.

Til § 29

Det indgår i aftalen, at Landsarbejdsrådet skal lægges sammen med Det Sociale Råd til Beskæftigelsesrådet. Bestemmelsen fastsætter Rådets rådgivende rolle i spørgsmål om beskæftigelsespolitikken.

Til § 30

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 50, med den ene ændring, at De samvirkende invalideorganisationer bliver medlem af rådet, og Ministeriet for Flygtninge og integration bliver tilforordnet rådet.

Udpegningen sker i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder.

Til § 31

Beskæftigelsesrådet er rådgivende overfor ministeren både for så vidt angår arbejdsformidlingens som kommunernes område.

Bestemmelsen svarer i øvrigt med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 56, med den præcisering fra aftalen, at rådet også skal være rådgivende om indsatsen overfor personer, der ikke kan klare et job på almindelige vilkår, og understøtte den lokale indsats, der varetages af koordinationsudvalgene, samt at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser, der skal sendes til Rådet, skal indgå i Rådets redegørelse om udviklingen på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesrådet kan fx rådgive om, hvilke temaer der kan indgå i koordinationsudvalgenes indsats og årlige redegørelser.

Beskæftigelsesrådet følge endvidere udviklingen af den samlede beskæftigelsesindsats.

Det er endvidere fastsat, at det fremover er beskæftigelsesministeren, der efter indstilling fra Beskæftigelsesrådet udmelder bevilling, mål og resultatkrav til arbejdsmarkedsrådet. Ændringen ændrer ikke ved Beskæftigelsesrådet kompetence, da ministerens udmelding ved ske på baggrund af rådgivning og indstilling fra Beskæftigelsesrådet. Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejder regelmæssigt en rapport om opfyldelse af arbejdsmarkedsrådenes mål og resultatkrav i beskæftigelsesindsatsen til beskæftigelsesministeren. Rapporten ledsages af Beskæftigelsesrådets forslag til opfølgning af den regionale beskæftigelsesindsats.

Til § 32

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 1 og stk. 5.

I bestemmelsen fastsættes Rådets og det administrative systems opgaver i forbindelse med planlægnings- og budgetprocessen.

Bestemmelsen fastsætter endvidere, at der som hidtil af en central pulje til regionerne vil kunne tilføres ekstra midler til de regioner, hvor der måtte være behov for en særlig indsats.

Til § 33

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 51, 2. punktum, og bestemmelsen fastsætter, at beskæftigelsesministeren i hver region, jf. § 7, nedsætter et arbejdsmarkedsråd, der skal varetage opgaver i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen i regionen.

Til § 34

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 52, dog regulerer loven ikke længere, hvordan udpegningen sker inden for særlige geografiske områder, og De Samvirkende Invalideorganisationer bliver repræsenteret i rådene, da rådene fremover bliver klageinstans for klager over løntilskud til nyuddannede handicappede og afslag fra arbejdsformidlingen på hjælpemidler efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Disse klagesager behandles efter gældende regler af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Beskæftigelsesministeren udpeger, bortset fra formanden, medlemmerne af arbejdsmarkedsrådene efter indstilling fra de organisationer og myndigheder, der er repræsenteret i rådene. Udpegningen sker i overensstemmelse med reglerne i loven om ligestilling mellem mænd og kvinder. Der er endvidere ikke krav om, at de kommunale medlemmer skal være medlemmer af de kommunale råd.

Regionschefen varetager rådets sekretariatsforretninger.

Medlemmerne af arbejdsmarkedsrådet modtager vederlag for deltagelse i møder samt befordringsgodtgørelse.

Til § 35

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 60, med den ændring, at arbejdsmarkedsrådene kan forpligtes til at anvende landsdækkende ramme- eller samarbejdsaftaler, der indebærer en bindende prioritering af udvalgte målgrupper. Prioriteringen af områder, hvor der skal etableres landsdækkende udbudsforretninger og samarbejdsaftaler vil indgå i kontraktstyringen af arbejdsformidlingen og i de årlige kontraktsforhandlinger mellem beskæftigelsesministeren og arbejdsmarkedsrådene, således at planlægningen af de landsdækkende udbud inddrager regionale behov og prioriteringer.

I forbindelse med tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen skal arbejdsmarkedsrådet tilstræbe, at der sker en koordinering og samordning af arbejdsformidlingens og kommunernes varetagelse af beskæftigelsesindsatsen, herunder det virksomhedsopsøgende arbejde og indsatsen over for flygtninge og indvandrere.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 6, med den præcisering, at puljen kan anvendes til tværgående aktiviteter inden for det arbejdsmarkeds- og uddannelses-, social- eller erhvervspolitiske område.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan iværksættes særlige initiativer, og det er hensigten, at midlerne som hidtil bl.a. kan anvendes til at afprøve og understøtte nyskabende og offensive initiativer, der direkte eller indirekte er rettet mod ledige eller mod afskedigede beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder fritstillede beskæftigede og såvel mod enkeltpersoner som mod grupper af afskedigede. Initiativerne skal være nyskabende og offensive i forhold til de initiativer, som de regionale arbejdsmarkedsråd i øvrigt kan iværksætte i henhold til denne lov.

Ved iværksættelse af særlige initiativer kan puljen tillige anvendes til driftsprægede opgaver i forbindelse hermed, dog ikke til ordinære driftsaktiviteter eller aktiviteter, der kan udføres som indtægtsdækket virksomhed i AF.

Til § 37, § 39, §§ 41 46

Bestemmelserne svarer til bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 22 29, med den ændring, at udvalget er udvidet med en repræsentant fra det lokale integrationsråd, at den årlige redegørelse sendes til Beskæftigelsesrådet samt at koordinationsudvalget skal underrettes om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik.

Der henvises til de almindelige bemærkninger til afsnit IV.

Til § 38

Bestemmelsen i § 38 svarer til bestemmelsen i lov om aktiv socialpolitik § 47 b, hvorefter der siden 1999 har været afsat særlige midler til at styrke koordinationsudvalgenes virksomhedsrettede indsats. Den nævnte bestemmelse i § 47 b foreslås ophævet i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov aktiv socialpolitik.

Til § 40

Bestemmelsen er ny og en følge af aftalen, hvorefter koordinationsudvalget for at sikre mod misbrug og fortrængning skal underrettes om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik. Der henvises til bemærkningerne til § 20.

Til § 47

Bestemmelsen svarer med en redaktionel ændring til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 37, stk. 2.

Bestemmelsen viderefører den pligt staten, kommunerne og amtskommunerne hidtil har haft til inden for eget forvaltningsområde at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser, således at disse fortsat er forpligtet til at oprette et antal løntilskudspladser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kvoten vil blive fastsat én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Til §§ 48 og 49

Bestemmelserne svarer med en redaktionel ændring til bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik §§ 43 og 44, idet § 43, stk. 2, dog nu vil blive fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelserne giver hjemmel til udveksling af data i forbindelse med en mere samtænkt beskæftigelsesindsats, således at der kan etableres et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører. Udveksling af data skal ske efter reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Et fælles digitalt datagrundlag for alle aktører i beskæftigelsesindsatsen er nødvendigt for at gennemføre en større sammenhæng i beskæftigelsesindsatsen, herunder på længere sigt:

· koordinering af tilbuds- og formidlingsindsatsen, herunder visitations- og jobplanarbejdet

· intensivering af kontaktforløb for ledige, der har modtaget offentlige forsørgelsesydelser gennem længere tid.

Til §§ 50 og 51

Bestemmelserne svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område §§ 82 84.

Bestemmelserne pålægger kommunerne, amtskommunerne og de sociale nævn at levere statistik, analyse information m.v. som Beskæftigelsesministeriet finder, at have behov for. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 63 i lov om kommunernes styrelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe og meddele vedkommende minister de oplysninger, som denne måtte forlange om forhold i kommunen. En del statistiske oplysninger indsamles af Danmarks Statistik.

Derudover kan Beskæftigelsesministeriet have behov for at kunne anmode kommuner, amtskommuner og nævn om at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger og lignende, som ikke er dækket af den løbende statistik på særlige områder, fx i forbindelse med lovforberedende arbejde og som led i opfølgningen af gennemførte lovændringer. Dette kan ske i form af såvel kvantitative som kvalitative undersøgelser i kommunerne m.v. eller i et repræsentativt udsnit heraf.

Til § 52

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 43 a, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den i § 48 nævnte dataudveksling, herunder om hvordan kommunerne og andre skal levere oplysninger om personer, som er omfattet af lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller lov om børnepasningsorlov samt andre arbejdsmarkedsrettede love til Beskæftigelsesministeriets og arbejdsformidlingens IT-systemer.

Den foreslåede regel supplerer reglerne i §§ 82 84 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om pligt til at give oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse gør det muligt for Beskæftigelsesministeriet at kræve relevante IT-baserede oplysninger fra kommunerne på en måde, så de kan anvendes i Beskæftigelsesministeriets forskellige IT-systemer.

Beskæftigelsesministeren kan derfor bl.a. fastsætte regler for grænsefladerne mellem Beskæftigelsesministeriets/arbejdsformidlingens edb-systemer og kommunernes og andre edb-systemer, herunder regler for dataindhold og formater.

Der kan endvidere fastsættes regler for datakommunikation og programmeller hertil. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler for, hvorledes udgifterne i forbindelse med datakommunikationen m.m. skal fordeles.

Der kan også fastsættes regler for, hvilke oplysninger kommunerne i denne forbindelse skal være i stand til at modtage.

Til § 53

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 48, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen fastsætter regler om oprettelse og drift af edb-registre i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren får mulighed for at fastsætte retningslinier for indhentning og behandling af oplysninger til brug for IT-systemer. Samkøring af oplysninger kan ske i kontroløjemed. Oprettelse, drift og anvendelse af registre skal ske under iagttagelse af reglerne i lov om behandling af personoplysninger.

Statistikken indgår i arbejdet med den generelle overvågning af arbejdsmarkedet, som er et vigtigt led i sikringen af koordination af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 54

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 3, hvoraf det fremgår, at staten afholder de løbende udgifter til arbejdsformidlingen.

Til § 55

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik § 57, stk. 2, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bevillingen til drift af arbejdsformidlingen og til at gennemføre arbejdsmarkedsindsatsen fastlægges på de årlige finanslove, således at det vil fremgå af anmærkningerne til finansloven, hvorledes bevillingen kan anvendes.

Til § 56

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Til § 57

Loven skal ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 2003-03-13