Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om individuel boligstøtte, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven)\n(Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

GældendeVersion 2003-03-13

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00191@2003-03-13/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

Fremsat den 13. marts 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.)

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2. I § 8, stk. 2, ændres »aktivering efter reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3. § 8, stk. 3 og 4, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 3. Når en person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

4. § 8 a affattes således:

» § 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.«

5. Overskriften før § 8 b og §§ 8 b - 9 ophæves.

6. § 10, stk. 2 og 3 , affattes således:

» Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet, eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. I sager om ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

7. Overskriften før § 11 affattes således:

»Kontanthjælp og starthjælp«.

8. § 12, stk. 1, affattes således:

»Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«

9. § 13 affattes således:

» § 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et formidlet arbejde,

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

4) undlader at give meddelelse til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver.

Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2 og 7, § 14, stk. 1-3 og 8, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 7. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3.

Stk. 8. Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«

10. I § 13 a indsættes som 2. punktum:

»Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«

11. I § 13 a indsættes som stk. 2:

» Stk. 2 . Personen skal hurtigst muligt og senest 1 måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen, jf. § 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde ind i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank), jf. § 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

12. Efter § 13 b indsættes:

»§ 13 c . Bes Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

13. Overskriften før § 16 og §§ 16 - 24 ophæves.

14. I § 25, stk. 5 og 6, ændres »måneder« til: »kalendermåneder«.

15. I § 25, stk. 7, ændres »eller folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.

16. I § 25, stk. 8, 1. og 3. pkt., ændres »det tidspunkt« til: »første hele kalendermåned«.

17. I § 25, stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »måned« til: »kalendermåned«.

18. I § 25, stk. 9, nr. 1, udgår »og«, og i § 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47, stk. 5«: »og«.

19. I § 25, stk. 9, nr. 2, ændres »aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

20. I § 25, stk. 9, indsættes som nr. 3:

»3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.

21. I § 25, stk. 10, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.

22. Efter § 25 a indsættes:

»§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere,

2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere,

3) 13.546 kr. for enlige forsørgere og

4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

1) kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 25, stk. 5 og stk. 7 10, § 38 a, § 39 og § 41 om nedsættelse og ophør af hjælpen, samt starthjælp og introduktionsydelse,

2) støtte efter § 34 samt

3) boligstøtte efter kapitel 1 9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2 4, i lov om individuel boligstøtte.

Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere.

Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages først fuldt ud i støtten efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 2. For gifte fordeles beløbet mellem ægtefællerne i forhold til, hvor meget den enkeltes ydelser overstiger loftet. Hvis der kun udbetales hjælp til den ene ægtefælle, sker reduktionen fuldt ud hos denne ægtefælle.

Stk. 4. Beregningen af den samlede nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang ved udbetaling af hjælpen efter § 25 for den 7. hele kalendermåned. Boligstøtten, som udbetales forud, indgår med boligstøtten for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned. Støtten efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

§ 25 d. Personer, der modtager hjælp efter § 25 b, omfattes ikke længere af denne bestemmelse, når begge ægtefæller, begge samlevende eller den enlige ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis en gift, en samlevende eller en enlig i en kalendermåned har modtaget kontanthjælp/starthjælp/introduktionsydelse. Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.

§ 25 e. Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte regler om nedsættelse af støtten efter § 34 for personer, der er omfattet af den øvre grænse i § 25 b, samt om efterregulering af støtten efter § 34 og den samlede hjælp efter § 25 b som følge af efterregulering af boligstøtte.

§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.

Stk. 3. Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis

1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode og

3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

Stk. 4. Personer under 25 år, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, omfattes ikke længere af disse bestemmelser, når de ikke har modtaget hjælp efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. 6 måneders perioden afbrydes, hvis de i en kalendermåned modtager hjælp efter § 25 . Beregning af perioderne sker efter § 25, stk. 10.«

23. § 26, stk. 5, affattes således:

»Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.«

24. I § 26 indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.«

25. § 33, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«.

26. I § 34, stk. 3, nr. 1 , ændres »stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.

27. I § 34 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5 10, 38 a og 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

28. Overskriften før § 35 og §§ 35 - 38 ophæves.

29. § 38 a, stk. 1 og 2, affattes således:

» Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed,

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4) undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne jobordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5) undlader senest en måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

30. I § 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

31. I § 39, stk. 1, 3. pkt,. ændres »3 måneder « til: »3 kalendermåneder«.

32. § 40, stk. 1, affattes således:

»Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 42, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.«

33. I § 40, stk. 2, ændres »§ 38« til: »§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

34. I § 41, stk. 1 og 3, ændres »aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

35. Overskriften før § 46 affattes således:

»Revalidering«.

36. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår: »i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«.

37. I § 46, stk. 1, indsættes efter »arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse,«.

38. I § 46, stk. 2, indsættes efter »lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

39. I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

40. § 47, stk. 2, affattes således:

»En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.«

41. I § 47, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

42. I 47, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 63 og 64« til: »§ 64«.

43. I § 47, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

44. § 47, stk. 5, affattes således:

»Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.«

45. §§ 47 a - 48 ophæves.

46. Overskriften før § 50 affattes således:

»Jobplanen ved revalidering«.

47. § 50 affattes således:

» § 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.«

48. § 51 affattes således:

»§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af

1) revalideringsydelse efter § 52,

2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller

3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

49. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2 , og 2 steder i § 57 ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

50. § 58, stk. 1, affattes således:

»Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«

51. Overskriften før § 60 og §§ 60 - 62 ophæves.

52. I § 63, stk. 1, indsættes efter »funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

53. § 63, stk. 2 og 3, ophæves.

54. Overskriften før § 68 og §§ 68 og 69 ophæves

55. Overskriften før § 70 og §§ 70 - 73 a ophæves.

56. I § 74, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

57. I § 74 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

58. I § 74 a, stk. 1, nr. 3, ændres »erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

59. I § 74 a, stk. 3, udgår »efter § 71«.

60. I §§ 74 b, stk. 3, 2. pkt., og 74 g, stk. 3, 2. pkt., ændres »arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

61. I § 74 c, stk. 2, ændres »arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

62. I § 74 f, stk. 2, ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

63. I § 74 i, stk. 4, indsættes efter »kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

64. Overskriften før § 74 j og § 74 j 77 ophæves.

65. Kapitel 8 ophæves.

66. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til: »§§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

67. I § 79, stk. 2, ændres »§§ 25 eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

68. § 80 a affattes således:

» § 80 a. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter §§ 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

69. I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2, ændres »aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

70. I § 94, stk. 4, og § 109, stk. 3, der bliver stk. 4 , indsættes efter »Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

71. § 98, 2. pkt., ophæves.

72. § 99, stk. 1, affattes således:

» Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«

73. I § 100, stk. 1, udgår »og løntilskud«.

74. § 100, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

75. § 100, stk. 3, der bliver stk. 2, affattes således:

»Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.«

76. § 101 ophæves.

77. § 103 affattes således:

» § 103 . Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf. §§ 52 og 65.

Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.«

78. § 104, stk. 1 og 4 , ophæves.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

79. § 107, stk. 2, affattes således:

»Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen.«

80. § 107, stk. 4, ophæves.

81. § 109, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.«

82. § 109, stk. 1, nr. 5, ophæves.

83. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelsesstøtte.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

84. Efter § 109 a indsættes som nyt kapitel :

§ 109 b. Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

85. I § 110 ændres »satserne i §§ 25, 52 og 61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«

§ 2

I lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Harmonisering af reglerne om kontanthjælp og barselsdagpenge, indfasning af bagudbetaling af kontanthjælp m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 6, som affattet ved lovens § 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum:

»Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og c i § 1, nr. 22.«

§ 3

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002, som ændret ved lov nr. 1032, nr. 1033 og nr. 1034 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 25, stk. 2, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 2 , ændres »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

3. I § 9, stk. 3, 2. pkt., ændres »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4. Efter § 40 indsættes:

» § 40 a. Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2. I § 17, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3. I § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4. Overskriften i kapitel 7 affattes således:

»Administration m.v.«.

5. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.«

§ 5

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1092 af 16. december 2002, § 1 i lov nr. 1065 og § 1 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. Efter § 42 indsættes:

»§ 42 a. Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. § 83 finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.«

§ 6

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, lov nr. 1067 af 17. december 2002, lov nr. 1070 af 17. december 2002 og lov nr. 1071 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 26 a, stk. 6, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.

2. I § 26 a, stk. 6, indsættes som nyt nummer:

»2) at ansøgerens ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, og«

Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

3. I § 132 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 7

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. punktum:

»Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv beskæftigelsesindsats.«

2. I § 9, stk. 6, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

3. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4. § 13 ophæves.

5. Overskriften efter § 21 og § 22 29 ophæves.

6. I § 43, stk. 2, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

7. I § 77 og § 83, stk. 1, indsættes efter »Socialministeriet«: »og Beskæftigelsesministeriet«.

8. I § 82, § 84, § 85, stk. 1 og 2, og § 86 indsættes efter »Socialministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

§ 87 a ophæves.

§ 8

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 18. september 2002, som ændret ved § 2 og 3 i lov nr. 1034 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1037 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1040 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1043 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 60 af 29. januar 2003, foretages følgende ændringer:

1. I § 25, stk. 6, 3. pkt. , ændres »13, stk. 6, 1. pkt.,« til »§ 13, stk. 7-8«.

2. I § 27, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b-25 e og § 26, stk. 1-4«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Personer, som har fået tilsagn om eller har påbegyndt et aktiveringstilbud eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, kan påbegynde eller gennemføre tilbudet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3 og 4. Kommunernes udgifter hertil refunderes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Den øvre grænse for hjælp efter § 25 b, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, har virkning fra 1. januar 2004. I beregningen af den øvre grænse indgår perioder med hjælp fra den 1. juli 2003.

Stk. 4. Ved opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10.

Stk. 5. § 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Stk. 6. Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, jf. § 25 f, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, til udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidig fremsatte lovforslag, forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats samt forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med flere love, som udmønter anden fase af aftalen om Flere i Arbejde. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Det indgår i aftalen, at indsatsen for de forsikrede og ikke-forsikrede ledige samles. Endvidere indgår en række elementer, der skal fremme forsikredes og ikke-forsikredes beskæftigelse i dette lovforslag, særligt en række forslag, som skal medvirke til, at det kan betale sig at arbejde.

II. Forslagets indhold

Dette lovforslag indeholder følgende elementer:

1. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp/introduktionsydelse

2. Satserne til unge under 25 år koordineres med SU-taksterne

3. Udvidelse af mulighederne for at yde ægtefælletillæg

4. Konsekvensændringer som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i lov om aktiv socialpolitik og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne

5. Beskæftigelsesrådets kompetence i forbindelse med ydelseslovgivningen

6. Ændringer i sagernes behandling m.m. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som følge af forslaget om kontaktforløb m.v.

7. Ændringer i integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

8. Ændringer i lov om social service med det formål at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses- , forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

En række af forslagene vedrører rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere, og det indgår derfor også i aftalen, at hvis der sker ændringer i rådighedsbeløbet for de berørte kontanthjælpsmodtagere i forbindelse med fremtidige lovændringer, skal reglerne på dette område genforhandles med henblik på at sikre denne gruppes rådighedsbeløb.

Forslaget om Kofoeds Skole er ikke omfattet af aftalen om flere i arbejde.

1. Loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp

Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det, at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere.

Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere/starthjælpsmodtagere har to formål: At sikre at det samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet, og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.

Fastsættelsen af loftet m.v.

Niveauet for loftet afhænger af, om kontanthjælpsmodtageren er gift, samlevende, forsørger eller enlig. For gifte og samlevende svarer loftet til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25, stk. 1. For enlige forsørgere er loftet 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1. Dvs., at der for enlige lægges yderligere 20 pct. af dagpengemaksimum til loftet for at kompensere for, at der kun er en forsørger i familien.

Ægtepar, hvor en ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp, omfattes ikke af loftet. Tilsvarende gælder for ægtepar, der begge er starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere, og kontanthjælpsmodtagere, der er samlevende med en person, der modtager starthjælp/introduktionsydelse. De to sidstnævnte grupper ville normalt på grund af ydelsens størrelse ikke blive berørt af loftet. For ikke at stille kontanthjælpsmodtagere gift med starthjælpsmodtagere/introduktionsydelsesmodtagere ringere end øvrige par, der tilsammen modtager det samme beløb i hjælp, foreslås, at alle de nævnte par undtages fra loftet.

De ydelser, der indgår under loftet, er kontanthjælp, særlig støtte efter § 34 og boligsstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Ud over loftet kan kontanthjælps-/starthjælpsmodtageren modtage det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

De ydelser, der kan komme til udbetaling, beregnes som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have været, hvis den ikke var nedsat efter 6 måneder eller begrænset som følge af sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse og særlig støtte. Denne sum nedsættes med fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg som følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Loftet beregnes før skat, således at alle beløb er bruttobeløb. Loftet vil derfor ikke være påvirket af evt. fradrag og individuelle skattesatser, ligesom det kommunale skatteniveau heller ikke vil have betydning.

Loftet træder i kraft efter ½ år med kontanthjælp. Begrundelsen for, at loftet først sættes i kraft efter 6 måneder, er dels at øge incitamentet til hurtigt at vende tilbage til arbejdsmarkedet, dels at give tid til eventuelt at tilpasse forbruget til det nye hjælpeniveau.

Da loftet skal øge incitamentet til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, forudsættes det, at nedgangen i hjælpen ikke medfører, at der i den anledning sker en tilsvarende generel forøgelse af hjælp i særlige tilfælde eller personlige tillæg.

Retten til at modtage kontanthjælp uafhængig af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Betingelsen svarer til det krav, der stilles for at ophæve nedsættelsen af satsen for gifte kontanthjælpsmodtagere.

Maksimum for virkning af loftet

Der er fastsat et maksimum for, hvor meget kontanthjælpsmodtagere kan miste ved loftet og evt. ydelsesnedsættelse på 500 kr. (516 kr. i 2003 Pl.) om måneden. Hjælp i form af kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte må i alt efter skat højst nedsættes med 2.580 kr. om måneden for gifte tilsammen, 1.290 kr. for enlige, og 1.290 kr. pr. person for samlevende.

For enlige og samlevende er maksimumsbeløbet 1.290 kr. efter skat, idet loftet for disse grupper altid er lig med eller højere end den mulige skattepligtige ydelse, nemlig kontanthjælpen, som indgår under loftet. De øvrige ydelser under loftet, dvs. særlig støtte og boligstøtte, er skattefri ydelser. Da disse grupper ikke omfattes af 500 kr. nedsættelsen efter 6 måneder, kan grænsen på højst 1.290 kr. direkte sættes i forhold til det, vedkommende mister ved loftsbegrænsningen alene, og det er i disse tilfælde boligstøtte og særlig støtte, der begge er skattefri.

For ægtepar skal der i opgørelserne tages højde for, at ægtefællerne hver får den skattepligtige kontanthjælp nedsat med 500 kr. (516 kr. i 2003 PL).

Da maksimumsbeløbet skal begrænse nedgangen i samlede ydelser efter skat som følge af loftet og 500 kr.-nedsættelse(rne) til 2.580 kr., kan beregningerne forenkles ved at bruge et gennemsnitligt beløb for værdien af nedsættelsen på 500 kr. efter skat for hver ægtefælle i stedet for at gennemføre en skatteberegning i hvert enkelt tilfælde. Hermed undgås, at forskelle mellem beskatning i forskellige kommuner og forskelle i de enkelte familiers skatteforhold påvirker beregningen af maksimumsbeløbet.

Hvis det beregningsmæssigt forudsættes, at et ægtepar får en nedsættelse af kontanthjælpen efter skat på 2 gange 516 kr., svarende til gennemsnitligt 632 kr. efter skat, kan beregningen af virkningen af maksimumsgrænsen foretages således:

Nedsættelsen af summen af boligstøtten, særlig hjælp og 632 kr. må ikke overstige 2.580 kr. Det svarer til, at nedsættelsen af boligstøtte og særlig hjælp ikke må overstige 2.580 minus 632 kr., dvs. 1.948 kr.

I lovforslaget er det valgt at følge denne forenklede opgørelsesmetode for maksimumsvirkningen af loftet.

Loftet opgøres på månedsbasis.

Arbejdsindkomst og nedsat kontanthjælp

Enhver forøgelse af arbejdsindkomst ved siden af kontanthjælpen/starthjælpen betyder, at der bliver yderligere »plads« under loftet til særlig støtte efter § 34 og boligstøtte, idet kontanthjælpen aftrappes ved arbejdsindkomst. Hvis en kontanthjælpsmodtager er omfattet af loftet, forbedres incitamenterne til at tage arbejde derfor væsentligt.

Arbejdsindkomst og kontanthjælp/starthjælp, der udbetales som følge af det forøgede beskæftigelsesfradrag, samt ægtefælletillægget, der kan udbetales, hvis den ene ægtefælle er hjemmearbejdende, er ikke omfattet af loftet.

Satsnedsættelser som følge af sanktioner på grund af manglende rådighed eller som følge af den særlige satsnedsættelse for ægtepar efter 6 måneder medfører ikke, at der bliver mulighed for at opnå mere boligstøtte og særlig støtte. Sanktioner og satsnedsættelsen giver således ikke mere »plads« under loftet.

Persongrupper

Loftet omfatter alle, der modtager kontanthjælp. Loftet er individuelt. Det betyder, at gifte og samlevende i forhold til beregningen af loftet vil blive behandlet ens. Det betyder endvidere, at det ikke vil være muligt at overføre uudnyttet »loftsrum« mellem ægtefællerne/de samlevende.

Kontanthjælpsmodtagere, der får ungesatsen, vil typisk ikke blive berørt af loftet.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Efterregulering m.v.

For at sikre så enkel en administration af den øvre grænse for hjælp som muligt og for at sikre, at en efterregulering af boligstøtten også vil kunne udløse en ændret beregning af allerede udbetalte ydelser omfattet af den øvre grænse, foreslås det, at der gives en bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler herom. Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter.

Ændringer i lov om individuel boligstøtte

I lov om individuel boligstøtte indsættes en hjemmel til at nedsætte udbetalingen af boligstøtten, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af det foreslåede loft i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen af udbetalingen af boligstøtten sker efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik. Når betingelserne for at være omfattet af loftet ikke længere er opfyldt, generhverves retten uden ansøgning til udbetaling af boligstøtte alene efter reglerne i boligstøtteloven.

Det foreslås, at boligstøttelovens regel om udbetaling af kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, samt reglen om, at der ikke kan ydes boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke finder anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på baggrund af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Med henblik på at sikre en så enkel administration som muligt af nedsættelsen af boligstøtten efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik foreslås, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom. Administrationen vil blive tilrettelagt i samarbejde med de kommunale parter.

2. Satserne til unge under 25 år koordineres med SU-taksterne

Med forliget om Flere i Arbejde ønskes der skabt et større incitament for unge til at påbegynde/gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår.

Undersøgelser har vist, at unge under 25 år er overrepræsenterede i gruppen af kontanthjælpsmodtagere i forhold til deres andel af befolkningen. Hertil kommer, at mange unge ikke begynder på en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Unge under 25 år modtager i dag en særlig ungesats i kontanthjælp, der oprindeligt var den samme som SU-satsen. Der er imidlertid - dels ved ændringer i SU-stipendiedelen i 1992, dels ved den senere skattereform og bruttoficering af kontanthjælpen - opstået en disharmoni mellem ungesatsen for kontanthjælp og SU-satsen, der betyder, at ungesatsen for kontanthjælp i dag er højere end SU-satsen.

Tabellen viser satserne før skat for kontanthjælp og SU (1/1 2003):

Kontanthjælp og SU i kr. pr. måned Kontanthjælp under 25 år SU

Hjemmeboende 2.542 2.177

Udeboende 5.266 4.379

Forliget indeholder følgende punkter vedrørende ydelsen til unge kontanthjælpsmodtagere under 25 år:

Såfremt den unge opgiver en uddannelse, som er et led i et tilbud, eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får den unge en sanktion efter sanktionsreglerne. Herefter nedsættes den unges ydelse til SU-niveau.

Unge kontanthjælpsmodtageres kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest efter 9 måneders ledighed.

Til unge under 25 år, der ikke kan tage en SU-berettigende uddannelse, ikke er revalideringsberettigede, og som ikke har reel mulighed for at tage et arbejde, ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år, vil rettighederne til normal ungesats være genvundet.

Det foreslås på denne baggrund:

Nedsættelse af satsen efter sanktion

Det foreslås, at unge, der opgiver en uddannelse eller dropper ud af tilbud uden rimelig eller gyldig grund, får en sanktion efter sanktionsreglerne, og at den unges ydelse herefter nedsættes til SU-niveau.

Sanktionen kan bestå i nedsættelse af hjælpen efter § 39, dvs. time for time nedsættelse af hjælpen i tilfælde af udeblivelse i perioder. Sanktionen kan endvidere bestå i ophør af hjælpen efter § 41, sålænge tilbudet står åbent, hvis personen den unge under 25 år afviser et tilbud uden rimelig grund.

Når den unge herefter anmoder om kontanthjælp igen, vil den unge modtage en nedsat kontanthjælp svarende til SU-satsen.

Nedsættelse af satsen efter 6 måneder

Det foreslås, at unge kontanthjælpsmodtageres kontanthjælpssats nedsættes til SU-niveau 6 måneder efter tilbud, dvs. senest efter ca. 9 måneders ledighed.

I det samtidig fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats er det foreslået, at unge under 25 år senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp skal have et tilbud.

Nedsættelsen af kontanthjælpen vil efter forslaget ske, når der er forløbet 6 måneder efter, at den unge er påbegyndt tilbud, dvs. normalt senest efter ca. 9 måneder med kontanthjælp.

En eventuel forsinkelse fra AF’s eller kommunens side med hensyn til fremsættelse af tilbud eller fremsættelse af tilbud, der først kan påbegyndes på et senere tidspunkt, indebærer efter forslaget, at der kan oppebæres den højere sats i mere end ca. 9 måneder, idet det vurderes mest rimeligt, at evt. forsinkelser ikke skal komme den unge til skade.

Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder med kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende, samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Behovsbestemt tillæg

Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan forventes at bringe den unge i ordinært arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering ikke inden for en rimelig periode kan bringe den unge i beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, fx fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de fx har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et ordinært arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har problemer ud over ledighed.

Generhvervelse af ret til fuld ungesats

Det foreslås, at retten til normal ungesats genvindes, hvis den unge har været selvforsørgende et halvt år. Efter forslaget genvinder den unge ret til normal ungesats, hvis den pågældende i 6 måneder ikke har modtaget kontanthjælp.

Efter forslaget ses der ved opgørelsen af 6 måneders perioden i lighed med hvad der i øvrigt gælder for opgørelse af perioder med kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra perioder med pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller nærtstående døende samt perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Unge med forsørger- eller bidragspligt og unge gravide, der har passeret 12. svangerskabsuge, og starthjælpsmodtagere er ikke omfattet af de foreslåede ændringer.

3. Udvidelse af mulighederne for at yde ægtefælletillæg

Efter de gældende regler kan hjælpen til en ægtefælle, der alene har arbejdet i hjemmet, og som vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, erstattes af et tillæg til hjælpen til den ægtefælle, der er til rådighed. Det er en betingelse, at den pågældende udelukkende har været hjemmearbejdende, dvs. ordningen kan ikke anvendes, hvis den pågældende har været i kortvarig beskæftigelse eller aktivering. Der er tale om en frivillig ordning, der ophører, når den hjemmearbejdende ægtefælle tilkendegiver, at vedkommende igen ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Det foreslås, at ordningen udvides på 2 områder:

1) ordningen skal også kunne anvendes, selv om den pågældende har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i form af kortvarig, løs beskæftigelse eller deltagelse i aktivering, idet betingelsen fremover skal være, at den pågældende »udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet«

2) den frivillige ordning suppleres med en adgang for kommunen til at vurdere, at den pågældende ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder, og at hjælpen derfor skal ydes som et tillæg til ægtefællen.

Den sidstnævnte situation kan tænkes at foreligge, hvis den pågældende tidligere kun har haft en marginal arbejdsmarkedstilknytning, og det på baggrund af kommunens samtaler med den pågældende om situationen i hjemmet, den pågældendes kvalifikationer og ønsker om job og/eller uddannelse samt jobsøgningsaktiviteter må vurderes, at der ikke foreligger et reelt ønske om eller en realistisk mulighed for at udnytte arbejdsmulighederne.

Kommunen kan endvidere i en situation, hvor den pågældende efter kortvarig beskæftigelse er ophørt med et job eller har afvist tilbud om arbejde eller aktivering, vurdere, at den pågældendes arbejdsmarkeds~tilknytning og ønske om eller muligheder for at udnytte arbejdsmulighederne er så svag, at hjælpen til den pågældende bør erstattes af et tillæg til ægtefællen.

Der kan endvidere tænkes en situation, hvor den pågældende selv har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglen i § 13, stk. 7, og efterfølgende tilkendegiver, at vedkommende nu ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, men hvor kommunen efter § 13, stk. 8, vurderer, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om et reelt ønske eller en realistisk mulighed, og hjælpen derfor fortsat skal ydes i form af et tillæg til ægtefællen.

Ordningen vil fortsat ikke kunne benyttes af personer, der tidligere har haft mere end marginal tilknytning til arbejdsmarkedet, eller hvor det på anden måde er åbenbart, at den pågældende både kan og bør opnå eller genetablere en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette kan f.eks. tænkes at være tilfældet, hvis den manglende arbejdsmarkedstilknytning alene skyldes gennemførelse af uddannelse, perioder med barsels- eller børnepasningsorlov eller sygdomsperioder på grund af sygdom, der ikke længere påvirker den pågældendes arbejdsevne. For disse personer gælder fortsat, at de hurtigst muligt skal tilbage eller ind på arbejdsmarkedet og i videst muligt omfang blive i stand til at forsørge sig selv.

Der bør derfor typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som helhed har været marginal.

En person, der modtager kontanthjælp, og som på grund af jobophør eller afslag på formidling og aktivering, får nedsat hjælpen efter §§ 38 a og 39, eller hvis hjælp er ophørt på grund af afvisning af tilbud om arbejde eller aktivering efter § 41, kan ikke vælge ordningen efter § 13, stk. 7, så længe nedsættelsen eller ophøret af hjælpen varer. Efter sanktionens udløb er der derimod ikke noget til hinder for, at den pågældende vælger at benytte ordningen efter § 13, stk. 7, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat til 2.542 kr. pr. måned svarende til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år.

Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 7 og 8, vil efter forslaget ikke kunne modtage særlig støtte til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34. Dette gælder allerede i dag for ægtepar, der benytter sig af den frivillige ordning i den nuværende § 13, stk. 6.

Endvidere vil ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

4. Konsekvensændringer i lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om fleksydelse som følge af samlingen af reglerne om ydelser og tilbud i henholdsvis lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder præcisering af rådighedsreglerne

Lov om aktiv socialpolitik

Anden del af aftalen om »Flere i arbejde« indebærer en forenkling og harmonisering af regelsættet om beskæftigelsesindsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige, herunder at der indføres fælles regler for kontaktforløb, aktive tilbud m.v. for ledige, uanset deres forsørgelsesmæssige status.

Harmoniseringen af regelsættene, som det fremgår af det samtidig fremsatte forslag om en ny fælles lov for beskæftigelsesindsatsen, medfører, at dele af lov om aktiv socialpolitik og hele loven om en aktiv arbejdsmarkedspolitik erstattes af én ny fælles lov, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslagene til ændring af lov om aktiv socialpolitik er derfor ud over de elementer, der er nævnt ovenfor, i dette forslag konsekvensændringer som følge af samlingen af tilbudene i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om aktiv socialpolitik vil efter forslaget fremover regulere hele ydelsessiden på det kommunale område samt beskrive betingelserne for at modtage ydelserne kontanthjælp, starthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig ydelse.

Loven vil endvidere indeholde samtlige betingelser for at modtage ydelserne, dvs. bl.a. reglerne om rådighed og arbejdsevnevurderingen til brug for konstateringen af, om en person opfylder betingelserne og i givet fald, hvilken ydelse der er den rette for den enkelte.

Samtidig præciseres det, at kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, skal udnytte arbejdsmulighederne ved at søge åbne jobordrer samt senest én måned efter tilmelding til AF indlægge CV i Beskæftigelsesministeriets database (C.V.bank). Endvidere præciseres det, at kontanthjælpsmodtagere skal give besked om sygdom til AF, kommunen eller arbejdsgiveren.

Lov om fleksydelse

Det foreslås, at lov om fleksydelse konsekvensændres som følge af, at fleksjobreglerne foreslås overført fra lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidig fremsatte forslag herom.

5. Beskæftigelsesrådets kompetence på ydelseslovgivningen

Beskæftigelsesrådet varetager efter lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats på landsplan opgaverne i forbindelse med styringen af beskæftigelsesindsatsen. Det foreslås derfor, at Rådet tillige får kompetence til at rådgive i spørgsmål om ydelser efter lov om aktiv socialpolitik i lighed med den kompetence, som det nuværende Landsarbejdsråd har til at udtale sig om ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilsvarende foreslås det, at Rådet kan udtale sig om spørgsmål om ydelser efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og efter lov om fleksydelse.

Der henvises til det samtidig fremsatte forslag om lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

6. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven)

Forslagene til ændringerne i retssikkerhedsloven er en konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forslaget til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Retssikkerhedsloven, der hører under Socialministeriet, indeholder regler for, hvordan kommunerne og de statslige klageinstanser på det sociale område skal behandle sager efter lovgivningen, herunder også sager efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om delpension.

Det foreslås, at retssikkerhedslovens sagsbehandlingsregler generelt fortsat bruges, når sagerne efter Beskæftigelsesministeriets lovgivning på det kommunale område behandles. Som følge af forligets del om samlingen af lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i én lov og som følge af de nye regler om kontaktforløb foreslås det dog, at enkelte sagsbehandlingsregler i retssikkerhedsloven overflyttes til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Endelig indeholder forslaget til retssikkerhedsloven ændringer som følge af ressortomlægningen den 27. november 2001. Det drejer sig om overflytningen af reglerne om de kommunale koordinationsudvalg og om Det Sociale Råd (Beskæftigelsesrådet) til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

7. Ændringer i integrationsloven som følge af ændringer i lov om aktiv socialpolitik i dette lovforslag

Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager introduktionsydelse svarende til satserne for starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Den gruppe af udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er berettiget til introduktionsydelse svarende til satserne for kontanthjælp.

For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven som for personer, der modtager kontanthjælp/starthjælp, foreslås det, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler om en øvre grænse for ydelser svarende til, hvad der foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. I praksis vil forslaget typisk kun omfatte udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp, dvs. udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002.

Fra og med 1. juli 2005 vil alle udlændinge, der modtager introduktionsydelse, modtage introduktionsydelse svarende til satserne for starthjælp, og der vil herefter kun helt undtagelsesvist kunne være udlændinge, der bliver berørt af loftet, idet udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til starthjælp, på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke vil blive berørt af loftet.

Med henblik på at skabe et større incitament for at påbegynde uddannelse på ordinære vilkår foreslås det endvidere, at udlændinge under 25 år, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og som modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om nedsættelse af hjælp, som foreslås indført for personer under 25 år, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Som konsekvens af ændringerne i reglerne om ægtefælletillæg i lov om aktiv socialpolitik foreslås integrationslovens bestemmelser om ægtefælletillæg ændret i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

8. Ændringer vedrørende Kofoeds Skole i lov om social service

Formålet med forslaget er at skabe et tydeligt hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skoles beskæftigelses-, forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Kofoeds Skoles elevaktiviteter har over en årrække udviklet sig til i stort omfang at være erhvervsrettet aktivering primært for borgere fra beliggenhedskommunen, ligesom elevgruppens problemer ikke længere i overvejende grad er hjemløshed. Endvidere udfører Kofoeds Skole forsøgs- og udviklingsaktiviteter. Det er hermed opstået tvivl om, hvorvidt hjemmelsgrundlaget i § 132, stk. 1, fortsat er tilstrækkelig for statens tilskud til skolen.

Statsrevisorerne har i beretning nr. 1/2001 om tilrettelæggelse af og tilsyn med Kofoeds Skoles virksomhed givet udtryk for, at Socialministeriet bør tilvejebringe et klart bevillingsmæssigt grundlag for tilskuddet til skolens dagaktiviteter.

Med forslaget tilsigtes ikke nogen udvidelse eller indskrænkning af den virksomhed, hvortil der hidtil er ydet statstilskud efter servicelovens § 132, stk. 1, men alene at skabe et klarere hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole.

Der henvises til forarbejderne til lov nr. 454 af 10. juni 1997 (L 229 1996 1997): Folketingstidende 1996 1997, Till. A 5008, Till. A 4906, FF 6072, FF 7861, FF 8295, Till. C 833.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lov om aktiv Socialpolitik Forslaget om loft over kontanthjælpen

I alt er der gennemsnitlig ca. 13.000 husstande, der berøres af et loft over kontanthjælp. De mister i gennemsnit ca. 900 kr. pr. måned efter skat.

Der skønnes gennemsnitlig at være ca. 9.400 ægtepar, der berøres af loftet. Det svarer til ca. halvdelen af samtlige husstande med gifte, der har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder. I gennemsnit mister de ca. 1.100 kr. om måneden. Der er gennemsnitlig ca. 1.000 samlevende, der berøres af forslaget. De mister i alt gennemsnitlig 650 kr. om måneden. Der er gennemsnitlig ca. 2.500 enlige, som berøres af forslaget. Det svarer til under 5 procent af samtlige enlige, der har modtaget hjælp i mere end ½ år. De enlige mister i gennemsnit ca. 280 kr. om måneden.

Den samlede mindreudgift udgør herefter ca. 142 mio. kr. Heraf udgør boligstøtte ca. 132 mio. kr. og særlig støtte ca. 10 mio. kr. Udgifterne til boligstøtte fordeler sig med 104 mio. kr. til boligsikring og 28 mio. kr. til boligydelse. Den statslige refusion for boligsikring udgør 50 pct., og den statslige refusion for boligydelse udgør 75 pct. Kommunerne afholder 50 procent af udgifterne til særlig støtte.

Økonomiske konsekvenser som følge af loftet.

2003 PL mio. kr. 2003 2004 2005 2006 2007

Særlig støtte 0 -10 -10 -10 -10

Boligstøtte 0 -132 -132 -132 -132

heraf boligsikring 0 -104 -104 -104 -104

heraf boligydelse 0 -28 -28 -28 -28

Mindreudgift i alt 0 -142 -142 -142 -142

Staten 0 -78 -78 -78 -78

Kommunerne 0 -64 -64 -64 -64

Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til særlig støtte er omfattet af budgetgarantien. Ændringer i kommunernes nettoudgifter til boligstøtte er omfattet af DUT.

Forslaget om nedsættelse af kontanthjælpssatsen til visse unge

Forslaget vil medføre mindreudgifter for det offentlige i form af lavere ydelser til de berørte unge kontanthjælpsmodtagere.

Der var i 2001 gennemsnitlig knap 17.000 kontanthjælpsmodtagere under 25 år, der havde været ledige eller aktiverede i mere end et halvt år, hvoraf knap 7.000 tillige havde været aktiverede i det foregående halvår. Endelig havde godt 1.000 af disse haft mindst en måned i træk uden offentlig forsørgelse i ledighedsperioden og ville således ikke være omfattet af nedsættelsen, idet det forudsættes, at der tælles forfra, hvis/når en ydelsesmodtager har været selvforsørget i en måned eller mere.

Dertil kommer, at forslaget alene kan berøre ikke-forsørgere, som udgør omkring 70 pct. af de unge kontanthjælpsmodtagere.

Endelig er der i forslaget mulighed for, at kommunen i visse særlige tilfælde kan yde et behovsbestemt tillæg på op til et beløb svarende til nedsættelsen. Det antages med betydelig usikkerhed, at der ydes dette tillæg i et omfang svarende til 500 helårspersoner.

Forslaget skønnes herefter at omfatte ca. 3.550 helårspersoner. Ydelsesnedsættelsen udgør 365 kr. pr. måned for hjemmeboende og 887 kr. pr. måned for udeboende. De to grupper udgør hhv. omkring 1/4 og 3/4 af de unge kontanthjælpsmodtagere.

Økonomiske konsekvenser som følge af nedsættelse af satsen til unge

2003 PL mio.kr. 2003 2004 2005 2006 2007

I alt -16 -32 -32 -32 -32

Staten -8 -16 -16 -16 -16

Kommunerne -8 -16 -16 -16 -16

Mindreudgiften skønnes på den baggrund at være ca. 32 mio. kr. årligt. I 2003, hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes mindreudgiften at udgøre ca. 16 mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til kontanthjælp. Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde forsørgertillæg

Forslaget vil medføre besparelser for det offentlige i det omfang, ægtepar på kontanthjælp, hvor den ene ægtefælle opfylder betingelserne for forsørgertillæg, selv beslutter at overgå til forsørgertillæg, eller kommunen tager beslutning herom. Besparelsen fremkommer som lavere månedlig kontanthjælpsydelse og evt. sparede udgifter til aktivering.

Den eksisterende ordning for forsørgertillæg, som er mere restriktiv end den foreslåede, benyttes kun i ubetydeligt omfang. Det er vanskeligt at vurdere omfanget efter de foreslåede ændringer. På den ene side giver forslaget større muligheder for, at ordningen kan benyttes, herunder ikke mindst ved kommunens beslutning herom. På den anden side er der tale om en meget væsentlig nedgang i forsørgelsesydelse, som det må forventes, kun de færreste vil ønske, og som de pågældende kan undgå ved, at begge ægtefæller aktivt forsøger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at der er 300 ægtepar, som overgår til forsørgertillæget på 2.542 kr. pr. måned. Det skønnes at medføre en årlig mindreudgift på 25 mio. kr. for det offentlige. I 2003, hvor loven har virkning fra 1. juli, skønnes mindreudgiften at udgøre ca. 12,5 mio.kr. Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til kontanthjælp. Ændringerne i kommunernes nettoudgifter til kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.

I tabellen nedenfor er sammenfattet lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser, særskilt for stat og kommuner.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Lov om aktiv Socialpolitik

2003 PL mio. kr. 2003 2004 2005 2006 2007

Loftet 0 -142,0 -142,0 -142,0 -142,0

Ungesats -16,0 -32,0 -32,0 -32,0 -32,0

Forsørgertillæg -12,5 -25,0 -25,0 -25,0 -25,0

I alt -28,5 -199,0 -199,0 -199,0 -199,0

heraf

Stat -14,3 -106,5 -106,5 -106,5 -106,5

kommuner -14,3 -92,5 -92,5 -92,5 -92,5

Integrationsloven

Lovforslaget skønnes at medføre en samlet offentlig mindreudgift på 0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr. i 2005 for de personer, som er omfattet af integrationsloven. Besparelsen vedrører ydelse og støtte til de udlændinge, som kommunerne har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002.

På det statslige område vil der være en mindreudgift på 0,6 mio.kr. i 2003, 5,3 mio. kr. i 2004 og 0,4 mio. kr. i 2005. Samtidig skønnes en mindreudgift på 3,2 mio. kr. i 2004 og 0,2 mio. kr. i 2005 på det kommunale område, jf. tabellen nedenfor.

Fra 2006 vil der ikke længere være nogle personer under integrationsloven, som modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælpsniveau, hvorfor der ikke længere vil være nogen mindreudgift på integrationsministeriets område.

Økonomiske konsekvenser Integrationsloven

2003 PL mio. kr. 2003 2004 2005 2006 2007

Staten -0,6 -5,3 -0,4 0 0

Kommunerne 0 -3,2 -0,2 0 0

I alt -0,6 -8,5 -0,6 0 0

Lov om social service

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget Lov om aktiv socialpolitik + Integrationsloven + lov om social service

2003 PL mio. kr. 2003 2004 2005 2006 2007

Staten -14,9 -111,8 -106,9 -106,5 -106,5

Kommunerne -14,3 -95,7 -92,7 -92,5 -92,5

I alt -29,2 -207,5 -199,6 -199,0 -199,0

Forslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om indførelse af loft over kontanthjælpen skønnes at påføre kommunerne administrative årlige merudgifter på 2 mill.kr. fra 2004 og frem. I vurderingen af de administrative konsekvenser indgår, at administrationen af lovforslaget bygger på oplysninger, der i væsentligt omfang allerede skal indhentes i forbindelse med administration af andre regler, herunder f.eks. oplysninger til brug for beregning af særlig støtte.

Ungeforslaget og forslaget om udvidelse af adgangen til at yde ægtefælletillæg skønnes at medføre en ubetydelig meradministration i kommunerne.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

VII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget om udvidelse af adgangen til at yde ægtefælletillæg skønnes at kunne have ligestillingsmæssige konsekvenser, idet de mulige omfattede personer især må formodes at være kvinder. Omfanget af faktisk berørte af den lavere ydelse må dog skønnes at blive lavt. Det skyldes bl.a., at muligheden for, at kommunen kan vurdere, at den pågældende ikke i tilstrækkelig grad dokumenterer, at vedkommende forøger at udnytte sine arbejdsmuligheder, i sig selv kan bevirke, at især kvinders arbejdssøgning og deltagelse i aktivering forbedres.

VIII. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt samme med dette forslag til EU-Kommissionen til godkendelse.

IX. Høringer

Lovforslagets § 1, §§ 3-7 og 9 har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer: LO, DA, KL, Københavns og Frederiksberg Kommuner, Amtsrådsforeningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Børne- og kulturcheferne, Boligselskabernes Landsforening, Børnerådet, Forbundet for pædagoger og Klubfolk (BUPL), Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Ejendomsforeningen Danmark, Forbundet af offentlige Ansatte (FOA), Landsforeningen af forældre til børn i Daginstitution (FOLA), Jyske Grundejerforeninger og Pædagogisk Medhjælperforbund (PMF).

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Loft over kontanthjælpen: 142 mio. kr. årligt fra 2004 Ungeforslaget: 16 mio. kr. i 2003, derefter 32 mio. kr. årligt Forslaget om ægtefælletillæg: 12,5 mio. kr. i 2003, derefter 25 mio. kr. årligt Integrationsloven: 0,6 mio. kr. i 2003, 8,5 mio. kr. i 2004 og 0,6 mio. kr. i 2005.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Forslaget skønnes at påføre kommunerne administrative årlige merudgifter på 2 mio.kr. fra 2004 og frem.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser Forslaget om ægtefælletillæg: Større deltagelse i aktivering m.v. Forslaget om ægtefælletillæg: Lavere ydelser til (få) gifte kvinder

Forholdet til EU-retten Lovforslaget, der ændrer lovgrundlaget for tilskudsordninger m.v., jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil blive anmeldt sammen med dette forslag til EU-Kommissionen til godkendelse.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Ændringerne er en følge af, at reglerne om aktivering ophæves i lov om aktiv socialpolitik, og at aktiveringsreglerne erstattes af de nye regler om tilbud i den nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

I § 8, stk. 3, foreslås henvisningen til 8-ugers vurderingen i retssikkerhedsloven ophævet, idet kommunens pligt til at foretage vurdering efter retssikkerhedslovens § 6 indgår i de nye kontaktforløbsregler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Reglerne om arbejdsevnevurdering og sagsbehandling i den nuværende § 8, stk. 4, vil også fremgå af den nye lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, men bevares også i lov om aktiv socialpolitik som grundlag for, hvilken ydelse den enkelte skal have.

Til nr. 4

Med de nye regler om kontaktforløb m.v. kommer reglerne i den nuværende § 8 a om AF-tilmelding af arbejdsmarkedsparate ind under lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme gælder for reglerne om kommunens pligt til at meddele AF, når hjælpen ophører. § 8 a foreslås derfor ændret, således at der henvises til reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 5

Reglerne i §§ 8 b og 8 c om virksomhedsservice, formidlingsindsats og andre aktører foreslås ophævet og indsat i det samtidig fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Reglerne om skriftlige planer og erhvervsplaner i § 9 erstattes af reglerne om jobplaner i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 6

Efter § 10 skal kommunen løbende følge sagerne for at sikre, at betingelserne for at udbetale hjælpen fortsat er til stede, og for at være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Opfølgning af en sag skal ske senest 3 måneder efter, at der er udbetalt hjælp første gang.

Efter forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil det forslåede kontaktforløb skulle ske senest 3 måneder efter den første henvendelse om hjælp. Det foreslås derfor, at 3 måneders forløbet efter lov om aktiv socialpolitik også løber fra den første henvendelse og ikke som i dag fra første udbetaling. Derefter sker der opfølgning som minimum hver tredje måned efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De særlige regler i den nuværende § 10, stk. 3, om opfølgning på planerne for personer på revalidering, fleks- og skånejob ophæves under henvisning til de nye regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilbage i stk. 3 bliver derfor kun reglerne om opfølgning af personer på ledighedsydelse, idet reglerne om denne persongruppe forbliver i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 7

I overskriften før § 11 udgår aktivering som følge af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 8

Efter §§ 33 og 34 i det samtidig hermed fremsatte lovforslag til en aktiv beskæftigelsesindsats modtager personer under tilbud om vejledning og opkvalificering den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til bl.a. lov om aktiv socialpolitik. Ydelsen bevares også under tilbud om SU-berettigende uddannelser for personer over 30 år og - i visse tilfælde - for personer under 30 år. Som følge heraf foreslås disse tilbud undtaget i forslaget til § 12, stk. 1 .

Det er således fortsat kun i særlige tilfælde, at en person, der er under uddannelse, kan modtage ydelser efter lov om aktiv socialpolitik fx i tilfælde af sygdom eller skilsmisse. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.

Til nr. 9

Forslaget til nyaffattelsen af § 13 indeholder følgende nye bestemmelser:

Stk. 1

Ændringen er redaktionel, idet rådighedsvurderingen er flyttet fra stk. 1 til stk. 2. Det foreslås i overensstemmelse med hidtidig praksis præciseret, at kontanthjælpsmodtagere aktivt skal søge at udnytte deres arbejdsmuligheder. For de arbejdsmarkedsparate betyder det, at de skal være aktivt arbejdssøgende på samme måde som forsikrede ledige.

Stk. 2

I stk. 2, som er ny, samles dels rådighedsreglen fra stk. 1, dels udvides den gældende pligt for kommunen til at foretage rådighedsafprøvning af personer, der alene har ledighed som problem, til også at gælde de situationer, hvor personen undlader at møde til en formidlingssamtale i kommunen eller at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsgiveren.

Stk. 3

Stk. 3 er det hidtidige stk. 2 uden ændringer.

Stk. 4

Stk. 4 er det hidtidige stk. 3 om betingelserne for fortsat at modtage hjælp uden at udnytte sine arbejdsmuligheder. Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er som noget nyt indsat en regel om, at der ikke er pligt til at udnytte arbejdsmulighederne under en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette er en lempelse i forhold til de gældende regler.

Stk. 5 og 6

Stykkerne er de hidtidige stk. 4 og 5.

Stk. 7 og 8

Forslagene til stk. 7 og 8 er nye og indebærer en udvidelse af de nuværende regler om, at en reelt hjemmearbejdende ægtefælle kan vælge at undlade at udnytte arbejdsmulighederne med den konsekvens, at hjælpen erstattes af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle, jf. nr. 23 og 24.

Ifølge forslaget udvides ordningen på 2 områder:

Der bør typisk ved vurderingen indgå en bedømmelse af den pågældendes arbejdsmarkedstilknytning over en længere årrække, og bestemmelsen kan kun anvendes, hvis arbejdsmarkedstilknytningen set over perioden som helhed har været marginal.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Stk. 9

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om rådighed og selvforskyldt ledighed for personer, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed.

Der gælder i dag i udstrakt grad samme regler om rådighed for forsikrede som ikke forsikrede ledige. Rådighedsreglerne er dog på visse punkter strammere for kontanthjælpsmodtagere end for forsikrede ledige, og giver mulighed for kommunale skøn. Det betyder, at det er muligt at stille mere vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end til forsikrede ledige. Kommunen kan efter de gældende regler afgøre, at fx personer uden små børn eller personer, der har bosat sig meget langt fra alfarvej, skal have en længere transporttid for at opfylde rådighedspligten end den 3 timers grænse for transport med offentlige transportmidler, der gælder for dagpengemodtagere. Reglerne afskærer på den anden side ikke kommunen fra at fastsætte mindre vidtgående krav til arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, hvis ganske særlige forhold gør sig gældende. Kommunen kan skønsmæssigt beslutte, at fx en enlig forsørger, der skal hente børn i institution inden lukketid, fortsat er berettiget til hjælp, selv om pågældende ikke kan påtage sig et arbejde, der medfører en transporttid på 3 timer.

Der har imidlertid været rejst tvivl om, hvorvidt forskellen i detaljeringsgrad i de to regelsæt har givet muligheder for utilsigtede forskelle i den praktiske anvendelse. Derfor foreslås det, at rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i bekendtgørelsen udformes sådan, at de så vidt muligt bliver identiske med udformningen af rådighedsreglerne for forsikrede ledige i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og regler udstedt i medfør heraf.

De grundlæggende principper i kontanthjælpssystemet - fx om gensidig forsørgelsespligt - vil være uændrede. Det betyder, at manglende rådighed for en kontanthjælpsmodtager fortsat vil indebære, at også ægtefællen mister sin hjælp eller bliver omfattet af en sanktion. Herved adskiller rådighedsreglerne sig fra reglerne for forsikrede ledige. Ligeledes indebærer den højere detaljeringsgrad ikke, at reglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere lempes på de punkter, hvor rådighedsreglerne for kontanthjælpsmodtagere efter de gældende regler er strammere end for forsikrede ledige.

En præcisering af rådighedsreglerne for arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kombineret med et styrket rådighedstilsyn på det kommunale område vil tilsammen medvirke til at sikre en harmonisering af rådighedsforpligtelsen for forsikrede og ikke forsikrede arbejdsmarkedsparate ledige.

Til nr. 10 og 11

Med forslagene præciseres, at ledige kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen skal søge konkrete, åbne jobordrer, samt senest efter 1 måned efter tilmelding til AF skal indlægge CV i Job- og CV-banken, jf. forliget om Flere i Arbejde. Undladelse medfører sanktion efter § 38 a, jf. nr. 29.

Til nr. 12

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen under tilbud kan fraviges, dvs. pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen udmøntes således, at der kan ske fritagelse, hvis personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, og arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen skønner, at tilbudet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse. Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse for forsikrede ledige i § 35 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der er foreslået videreført i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 13

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 14

Hjælp efter § 25 beregnes fra første henvendelse til kommunen i forbindelse med behovets opståen og kommunens beslutning om, fra hvilket tidspunkt pågældende er berettiget til hjælp, jf. §11. Beregningen af den periode, der kan forløbe, før der efter 6 måneder skal ske en nedsættelse af hjælpen, beregnes ligeledes fra dette tidspunkt.

Det foreslås, at perioden fremover opgøres i kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne. Der tælles fra første hele måned efter første henvendelse til kommunen i forbindelse med behovets opståen. En kalendermåned er den periode, der forløber fra d.1. i en måned og til udgangen af samme måned. Nedsættelsen sker, efter at der er modtaget hjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Hvis der i en hel kalendermåned ikke er modtaget hjælp, anses perioden med hjælp for afbrudt, og der starter derfor en ny periode, hvis der igen ydes hjælp. Perioder, hvor en person er omfattet af §§ 38 a og 41 om nedsættelse og bortfald af hjælpen, opgøres som perioder med hjælp. Såfremt der ses bort fra perioder omfattet af § 25, stk. 10, skal der, hvis ægtefællen har modtaget hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, i 6 sammenhængende måneder, alene ske nedsættelse med 500 kr. Ændringer i en persons personlige forhold - f.eks. ophør af ægteskab - mellem to udbetalinger medfører, at ændringen først får virkning for hjælpen for den efterfølgende måned.

Til nr. 15

Forslaget skal sikre, at det tydeliggøres, at også førtidspensionister omfattes af målgruppen.

Til nr. 16 og 17

Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 14.

Til nr. 18 og 19

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 20

Perioder, hvor en person er omfattet af en sanktion, medfører ikke, at der skal ske en fornyet opgørelse.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 9.

Til nr. 22

Til § 25 b og c

Det foreslås, at der fastsættes en øvre grænse - loft - for hjælp, når en kontanthjælpsmodtager/starthjælpsmodtager har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25 i 6 sammenhængende måneder. Nedsættelsen sker første gang ved udbetaling af hjælpen for den 7. hele kalendermåned.

Loftets svarer for gifte og samlevende til den kontanthjælpssats, kontanthjælpsmodtageren er berettiget til efter § 25, stk. 1, for personer over 25 år. For enlige forsørgere er loftet 100 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes maksimum, og for enlige ikke-forsørgere svarer loftet til kontanthjælpssatsen for forsørgere efter § 25, stk. 1.

6 månedersperioden beregnes efter samme regler, som gælder for nedsættelsen af kontanthjælpen efter 6 måneder, jf. § 25, stk. 8-10.

Ydelserne, der indgår under loftet, er kontanthjælpen, som den ville have været, hvis den ikke var nedsat med 516 kr. eller nedsat som følge af sanktioner, starthjælp og introduktionsydelse, særlig støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, hvor maksimumgrænsen for den årlige boligstøtte i lov om individuel boligstøtte ikke finder anvendelse, jf. lovens § 23, stk. 2-4. Denne grænse finder f.eks. ikke anvendelse, hvor en person, der er stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf får anvist en ældrebolig m.v.

Uanset hvem boligstøtten udbetales til, indgår den i beregningen af den samlede hjælp, hvis der udbetales boligstøtte til et medlem af en husstand, som en kontanthjælpsmodtager, der er fyldt 18 år, er en del af. Boligstøtten indgår med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem. Hvis boligstøtten nedsættes, sker nedsættelsen i den udbetale boligstøtte, også selv om denne udbetales til en anden person i husstanden end kontanthjælpsmodtageren.

Det særlige fradragsfri beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen, indgår ikke under loftet for den samlede hjælp og kan derfor supplere hjælpen. Tillæg efter § 26, stk. 5, som følge af at ægtefællen ikke er i beskæftigelse, indgår heller ikke under loftet.

De ydelser, der herefter kan komme til udbetaling, beregnes som summen af boligstøtte, den udbetalte kontanthjælp, som den ville have været, hvis den ikke var reduceret efter 6 måneder eller begrænset som følge af sanktioner, starthjælp, introduktionsydelse og særlig støtte. Herefter reduceres beløbet med det fradragsfri beløb efter § 31 og tillæg, som følge af, at ægtefællen har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det beløb, der herved fremkommer, skal ligge under loftet.

Undtaget fra loftet er de i § 25 b, stk. 3, nævnte par. Der henvises herom til de generelle bemærkninger.

Det foreslås, at der indføres en øvre grænse for den samlede nedsættelse af ydelserne.

For gifte er det et fælles loft, for øvrige er det individuelt. Den øvre grænse er omregnet til nettobeløb dvs. beløb efter skat. Det er derfor beløbene efter skat, der skal kunne holdes under den øvre grænse. Der henvises til de generelle bemærkninger.

Vurderingen af, om en person kan anses for samlevende, følger reglerne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Hvis den samlede hjælp overstiger loftet, sker der først nedsættelse af hjælpen efter § 34. Hvis der fortsat er beløb over loftet, nedsættes boligstøtten.

Loftet opgøres på månedsbasis. Først beregnes, om loftet efter § 25 b overstiges og i givet fald med hvor meget. Inden støtten nedsættes, beregnes, om nedsættelsen overstiger de beløb, der er angivet i § 25 c, stk. 2. Hvis denne grænse overstiges, nedsættes den samlede hjælp alene med de beløb, der fremgår af § 25 c, stk. 2.

Nedenfor er beregningsgrundlaget for loftet og maksimumsbeløbet sammenfattet i et skema, hvor der er angivet taleksempler for et ægtepar, som er forsørgere. De får reduceret kontanthjælpen med 2 gange 516 kr., men har ikke beskæftigelsesfradrag eller sanktion, og de har ikke ret til særlig støtte, men får boligstøtte på 2.400 kr. om måneden.

Ydelser mv. efter 6 måneders kontanthjælp ægtefælle 1 ægtefælle 2 i alt

Kontanthjælp 10.343 10.343 20.686

- kontanthjælp pga. evt. beskæftigelsesfradrag 0 0 0

+ sanktioner, der er fraregnet i kontanthjælpen 0 0 0

+ nedsættelser på 516 kr. af kontanthjælpen + 516 + 516 + 1.032

+ særlig støtte 0 0 0

+ boligstøtte + 1.200 + 1.200 + 2.400

= Beregningsgrundlag for loftet 12.059 12.059 24.118

- loftsbeløbet (jf. § 25 b) - 10.859 - 10.859 - 21.718

= Nedsættelse som følge af loftet, før maksimum 1.200 1.200 2.400

+ efter skat-værdi af 516 kr. nedsættelser (fast beløb) 632

- maks.beløb for nedgang efter skat, loft og 516 kr.-neds. - 2.580

= Faktisk udbetalt boligstøtte og særlig støtte 452

De ydelser, der indgår under loftet, udbetales på forskellige tidspunkter. Derfor sker der en beregning af, om loftet overskrides, og hjælpen derfor skal nedsættes, på det tidspunkt hvor kontanthjælpen for den 7. hele kalendermåned udbetales første gang. Boligstøtten og hjælpen efter § 34 indgår med de beløb, der udbetales for samme måned.

Der regnes med hele kalendermåneder for at fremme en enklere administration.

Loftet er individuelt. Uudnyttet »loftsrum« kan ikke overføres til ægtefællen. Loftet beregnes før skat.

Satserne er opgivet i 2003 tal, og de vil blive reguleret som øvrige satser, første gang i 2004.

Til § 25 d

Det foreslås, at retten til at modtage kontanthjælp uden at være berørt af loftet generhverves, hvis ægteparret eller personen ikke har modtager kontanthjælp i 6 sammenhængende kalendermåneder. Perioden opgøres svarende til ophør af 500 kr.’s nedsættelsen i § 25.

Til § 25 e

Det vil være nødvendigt med bestemmelser, der sikrer så enkel en administration af den øvre grænse for hjælp som muligt. Det skal også være muligt at sikre, at en efterregulering af boligstøtten i det enkelte tilfælde ikke kommer til at modvirke loftet væsentligt. Det foreslås derfor, at direktøren for Arbejdsdirektoratet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom.

Til § 25 f

Til stk. 1 og 2

Det foreslås at nedsætte ungesatserne efter sanktion eller senest 6 måneder efter tilbud til SU-niveau. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til stk. 3

Det foreslås, at der til unge under 25 år, der ikke vil være i stand til at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, hvor revalidering ikke kan antages at bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og som ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde, kan ydes et behovsbestemt tillæg på op til forskellen mellem SU-niveau og den hidtidige ungesats.

Alle tre betingelser skal være til stede, for at der kan udbetales tillæg.

Den personkreds, der er berettiget til tillæg, er svage unge, herunder navnlig sent udviklede unge, som ikke evner at tage en SU-berettigende ungdomsuddannelse, og derfor ikke kan få SU og eventuelt supplere indtægten herfra med arbejde. Desuden er det en betingelse, at revalidering kun på længere sigt kan antages at bringe den unge i ordinær beskæftigelse. Der er således ikke blot tale om unge, der ikke er arbejdsmarkedsparate f.eks. fordi de ikke mestrer sproget eller de færdigheder, der er nødvendige for en vellykket revalidering, eller fordi de f.eks. har misbrugsproblemer. Endelig skal det ikke være noget alternativ at tage et ordinært arbejde.

Persongruppen er således snævrere end unge, som har problemer ud over ledighed.

Til nr. 23 og 24

Forslagene er en konsekvens af forslaget om en udvidet adgang til at erstatte kontanthjælpen til en ægtefælle, der er reelt hjemmearbejdende, af et ægtefælletillæg til den anden ægtefælle.

Tillægget foreslås som hidtil fastsat, så det svarer til kontanthjælpssatsen for hjemmeboende under 25 år, dvs. 2.542 kr. pr. måned.

Ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, vil - som hidtil - ikke samtidig kunne modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Hjælpen beregnes igen efter hovedreglen i § 26, stk. 1, dvs. som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til, når den hidtil hjemmearbejdende meddeler kommunen, at vedkommende igen ønsker at udnytte arbejdsmulighederne, eller - i de tilfælde, hvor det er kommunen, der har vurderet, at den pågældende ikke kan dokumentere, at den pågældende forsøger at udnytte arbejdsmulighederne - når kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende nu forsøger at udnytte arbejdsmulighederne.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 og 26 og til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 25

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 26

Forslaget er en konsekvens af forslaget om udvidet adgang til at erstatte hjælpen til en reelt hjemmearbejdende ægtefælle med et tillæg til den anden ægtefælle, jf. bemærkningerne til nr. 9 og 23 - 24.

Til nr. 27

Særlig støtte efter § 34 er en ikke-skattepligtig ydelse, der gives til personer med særlig høje boligudgifter og/eller store forsørgerbyrder. Særlig støtte gives i lighed med kontanthjælpen efter § 25 til personer, som har været udsat for en social begivenhed.

Den ydes oftest sammen med den skattepligtige kontanthjælp efter § 25, men kan også ydes til personer, der ikke modtager hjælp efter § 25, f.eks. hvis de modtager dagpenge eller har andre indkomster, der overstiger den hjælp, de er berettiget til efter § 25.

Bortfald af hjælpen efter § 41 sker, når en person afviser et rimeligt tilbud, og omfatter hele hjælpen såvel forsørgelsesdelen efter § 25 som den særlige støtte efter § 34, fordi hjælp efter § 34 forudsætter, at man er opfylder betingelserne for at få kontanthjælp, nemlig at stå til rådighed.

Efter § 39 sker der kun nedsættelse af hjælpen efter § 25 i forhold til omfanget af udeblivelsen, hvorimod den særlige støtte til høje boligudgifter efter § 34 ikke berøres eller omregnes.

Ved sanktioner ved udeblivelse fra aktivering m.v. efter § 38 a nedsættes hjælpen efter § 25.

Der er rejst tvivl om, hvorvidt der skal ske en ny beregning af den særlige støtte efter § 34, når kontanthjælpen efter § 25 nedsættes efter § 38 a.

Det er ikke hensigten, at nedsættelsen i den skattepligtige kontanthjælp som følge af sanktioner efter § 38 a helt eller delvist skal erstattes af særlig støtte.

Det foreslås derfor, at det i § 34 præciseres, at beregningen af støtten efter § 34 er neutral således, at den særlige støtte ikke stiger under sanktion efter § 38 a. Det samme foreslås at gælde for hjælp, der er nedsat efter § 25, stk. 5 10.

Til nr. 28

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 29

Med forslaget indføres sanktion for at undlade at give meddelelse om sygdom, at søge konkrete, åbne jobordrer samt inden 1 måned efter tilmelding til AF at indlægge CV i Job- og CV-banken, jf. forslagene i nr. 10 og 11 samt nr. 20.

Til nr. 30

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 31

Det foreslås, at der regnes med kalendermåneder for at lette administrationen af beregningerne.

Til nr. 32 36

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 37

Det foreslås præciseret, at efter gældende regler har personer, der er berettiget til ledighedsydelse, også mulighed for at blive tilbudt revalidering. Præciseringen skyldes, at der har været usikkerhed om gældende ret på området.

Til nr. 38 47

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 48

§ 51 fastsætter ydelser i forbindelse med revalidering.

Ydelserne ved revalidering i forbindelse med den forenklede redskabsvifte i det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil niveaumæssigt svare til de hidtidige regler. Der sker imidlertid nogle mindre ændringer af, hvornår man vil modtage henholdsvis revalideringsydelse eller løn.

I forbindelse med redskabet vejledning/opkvalificering vil der kunne tilbydes almindelig uddannelsesrevalidering med revalideringsydelse svarende til reglerne i dag.

Revalideringsydelse vil også blive givet ved revalidering under redskabet virksomhedspraktik. Efter de hidtidige regler vil den samme persongruppe også få udbetalt revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedsrevalidering, men for nogle af disse bliver revalideringsydelsen i dag reduceret med en beskeden løn fra arbejdsgiveren. Der sker med de nye regler ingen ændring i niveauet for det beløb, de fremover vil modtage, men beløbet vil fremover alene bestå af revalideringsydelsen.

Til stk. 1, nr. 2.

Efter gældende regler får nogle revalidender i uddannelsesforhold udbetalt praktik-, elev eller lærlingeløn, og arbejdsgiveren modtager ikke løntilskud. Disse personer er i uddannelse og skal derfor principielt tage deres uddannelse på almindelige vilkår. Af gældende regler følger, at kommunen trækker løn fra i den revalideringsydelse, som den pågældende er berettiget til. Dette foreslås ført videre, jf. forslaget til stk. 2 , dog således at kommunen supplerer lønnen op til revalideringsydelsen.

Til stk. 1, nr. 3.

Revalidering vil også kunne tilbydes i forbindelse med redskabet løntilskud efter kapitel 12 i forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det er uændret en forudsætning, at der i disse tilfælde skal foreligge særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

I forhold til den hidtidige formulering i § 60 i lov om aktiv socialpolitik er der sket en sproglig præcisering ved formulering af forslaget i § 51, stk. 1, nr. 3, således at det er tydeliggjort, at der skal foreligge særlige forhold, og at disse især kan være, at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. I hvert enkelt tilfælde er der tale om en konkret vurdering, hvor alder, arbejdsmarkedstilknytning og forsørgerpligt er væsentlige forhold, der sædvanligvis indgår i denne vurdering. At ansøgeren opfylder et eller to af forholdene, f.eks. at vedkommende har været tilknyttet arbejdsmarkedet i nogle år, giver således ikke nødvendigvis i sig selv ret til revalidering. Dette er i overensstemmelse med praksis i Den Sociale Ankestyrelse.

Af stk. 2 følger, at den løn, som revalidenden modtager i forbindelse med revalideringen, skal suppleres op til niveauet for revalideringsydelsen, således at revalidenden mindst modtager den revalideringsydelse, som pågældende er berettiget til, dvs. fuld revalideringsydelse til personer over 25 år, og som hovedregel halv revalideringsydelse til personer under 25 år, jf. lovens § 52. Det kan evt. være aktuelt at supplere op, hvis f.eks. revalidenden under løntilskudsordningen kun kan arbejde på halv tid på grund af sine forhold og derfor får halv løn, som er mindre end den revalideringsydelse, som pågældende ellers ville være berettiget til.

Stk. 3 og 4 svarer helt til nugældende bestemmelser.

Til nr. 49 69

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til de almindelige bemærkninger om forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ændringen i øvrigt i § 68 a er redaktionel. Ophævelsen af henvisningen til § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension medfører, at loven ikke automatisk skal ændres, når der sker ændringer i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til nr. 70

Såvel beskæftigelsesministeren som socialministeren har brug for at kunne fastsætte regler om tilbagebetaling og for at kunne offentliggøre størrelsen af de forskellige satser efter lov om aktiv socialpolitik. Det foreslås, at de nødvendige hjemler tilvejebringes.

Til nr. 71 - 76

Forslagene er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 77 - 80

Staten skal refundere 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik og ved ansættelse med løntilskud. Ved løntilskud tænkes på situationer, omfattet af den foreslåede § 51, stk. 2, efter hvilken, der for revalidender, der ansættes efter kap. 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som modtager en løn som er lavere end revalideringsydelsen, suppleres op til niveauet for revalideringsydelse.

Forslagene er i øvrigt en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 81

Den øvre grænse for hjælp og loftet for den samlede nedsættelse af hjælpen satsreguleres.

Til nr. 82

Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 83

De nedsatte ungesatser efter forslagets nr. 22 skal følge SU-satserne og vil derfor blive reguleret på samme måde som disse.

Til nr. 84

Der henvises til de almindelige bemærkningerne om Beskæftigelsesrådets kompetence vedrørende forsørgelsesydelserne.

Til nr. 85

Det foreslås præciseret, at der ikke som led i forsøg efter § 110 kan ske en fravigelse af lovens regler om ydelsessatser, herunder reglerne om nedsættelse af satserne efter en vis periode m.v.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at kommunen får adgang til at lade personer omfattet af §§ 25 b og c i § 1, nr. 22, om en øvre grænse for hjælp overgå fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp. Forslaget vil kunne medvirke til at forenkle administrationen af den øvre grænse i §§ 25 b og c.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om fleksjob foreslås overført fra kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 2 og 3

Forslagene er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 4

Der henvises til de almindelige bemærkninger om Beskæftigelsesrådets kompetence.

Til § 4

Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at reglerne om fleksjob og støtte til selvstændigt erhvervsdrivende foreslås overført fra kapitel 7 henholdsvis § 74 j i lov om aktiv socialpolitik til kapitel 12 henholdsvis § 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. det samtidig fremsatte forslag herom.

Til nr. 4 og 5

Der henvises til de almindelige bemærkninger om Beskæftigelsesrådets kompetence.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget indføres en hjemmel i lov om individuel boligstøtte til at nedsætte boligstøtten som følge af, at et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik. Samtidig fremgår det, at nedsættelsen af boligstøtten sker efter reglerne herom i lov om aktiv socialpolitik. I forbindelse med efterregulering af boligstøtte efter boligstøttelovens § 47 skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales. En efterregulering af boligstøtten kan udløse en ændret beregning af ydelser omfattet af loftet efter §§ 25 b og 25 c i lov om aktiv socialpolitik. Denne ændrede loftsberegning kan vise, at der er udbetalt for meget i boligstøtte. I forbindelse med krav på tilbagebetaling af for meget modtaget boligstøtte, skal der således også tages hensyn til den for meget udbetalte boligstøtte, der fremkommer ved en ændret loftsberegning efter lov om aktiv socialpolitik.

Med henblik på at sikre at personer, der er omfattet af loftet, på ny får udbetalt boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne §§ 26 b og c i lov om aktiv socialpolitik, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt, foreslås det, at udbetalingen af boligstøtte alene efter reglerne i boligstøtteloven, sker uden ansøgning. Det er herefter kommunens ansvar at sørge for, at boligstøttekontoret får besked om, at udbetaling alene skal ske på baggrund af beregninger efter reglerne i boligstøtteloven.

Det foreslås, at boligstøttelovens regel om, at der ikke kan ydes boligsikring og boligydelse i form af tilskud eller lån, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), eller hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.424 kr. årligt (2003), ikke skal finde anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er nedsat på baggrund af loft over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp. Herved sikres, at en husstand ikke yderligere får begrænset boligstøtten, som følge af reglen i boligstøtteloven om mindsteudbetaling.

Boligstøttelovens regel om udbetaling af kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte nedsættes som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, foreslås ikke at finde anvendelse, hvor udbetalingen af boligstøtte er nedsat på baggrund af reglerne om loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og modtagere af starthjælp.

Til § 6

Til nr. 1 og 2

Det foreslås præciseret i lov om social service, at ægtefællen til den person, der modtager ægtefælletillægget, ikke samtidig kan modtage støtte til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

Til nr. 3.

Forslaget sigter på at supplere det gældende hjemmelsgrundlag for statens tilskud til Kofoeds Skole, jf. § 132, stk. 1, under hensyntagen til den ændring, der er sket i skolens aktiviteter, og i forholdet mellem dag- og døgnklienter på skolen. Skolens primære målgruppe er de middelsvært og vanskeligst stillede blandt ledige og socialt udsatte personer. Indsatsområderne er undervisning, optræning, beskæftigelse, rådgivning, akuthjælp og omsorg, bofunktioner og erhvervstræning, hvortil kommer et landsdækkende grønlænderarbejde.

I forbindelse hermed gennemfører skolen forsøg med og udvikling af trænings- og undervisningsaktiviteter og opbygger erfaringer, der giver grundlag for at beskrive og formidle socialpædagogiske metoder med dokumenterede virkninger, således at de også kan tages i anvendelse andre steder i landet.

Med forslaget skabes der mulighed for, at Kofoeds Skole kan fortsætte arbejdet med udvikling af metoder til aktivering af den gruppe borgere, som har den svageste og mest sårbare tilknytning til arbejdsmarkedet. Skolen skal i den forbindelse sikre formidling af disse metoder til relevante offentlige myndigheder og private organisationer, institutioner m.m.

Kofoeds skole kan fortsat på entreprenørvilkår løse opgaver for andre efter serviceloven eller efter anden lovgivning.

Den bestående hjemmel i stk.1 finder fortsat anvendelse, for så vidt angår statstilskud til skolens midlertidige botilbud og de hermed forbundne udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud mv.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 7 skal kommunen senest 8 uger efter borgerens første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse foretage en vurdering efter § 6. Efter § 6 skal kommunen, hvis borgeren har brug for hjælp i en længere tid, tidligt i forløbet tilstræbe at tilrettelægge hjælpen ud fra en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt.

Denne 8 ugers helhedsvurdering foreslås indbygget i 3 måneders kontaktforløbet efter kapitel 6 i lov om en aktiv en aktiv beskæftigelsesindsats. 8 ugers helhedsvurderingen vil således fortsat gælde for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, men som ikke er omfattet af et kontaktforløb.

Til nr. 2

Efter § 9, stk. 6, fastsætter socialministeren regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen efter lov om dagpenge ved sygdom eller barsel. Som følge af ressortomlægningen, hvorved loven overgik til Beskæftigelsesministeriet, foreslås socialministeren ændret til beskæftigelsesministeren.

Til nr. 3

Efter § 9 har opholdskommunen pligt til at yde hjælp.

Efter § 9 a har en aktuel opholdskommune ret til at få sin del af udgifterne til hjælp efter bl.a. lov om aktiv socialpolitik dækket af en tidligere opholdskommune, når den tidligere opholdskommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i f.eks. et botilbud eller almen bolig i den aktuelle opholdskommune. Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at opholdskommunereglen også finder anvendelse ved tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 4

Efter § 13 kan socialministeren efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsessteders indberetningspligt til kommunerne om personer, der er i aktivering i en uddannelsesaktivitet.

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om uddannelsestedernes indberetningspligt overføres fra retssikkerhedsloven til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren forslås derfor efter forhandling med undervisningsministeren at kunne fastsætte reglerne om indberetningspligten. § 13 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 5

Forslagene er en konsekvens af overflytningen af reglerne om de kommunale koordinationsudvalg og Det Sociale Råd til Beskæftigelsesministeriets område. Reglerne vil fremgå af kapitel 6 om Beskæftigelsesrådet og kapitel 8 om de kommunale koordinationsudvalg i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen.

Til nr. 6

Når en myndighed overlader opgaver efter bl.a. lov om en aktiv socialpolitik til andre end offentlige myndigheder, er disse efter § 43, stk. 2, omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Det indebærer, at f.eks. private har tavshedspligt, notatpligt m.m., og at den pågældende borger har aktindsigt, krav på begrundelser m.v.

Som følge af overflytningen af tilbudene i lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det, at forvaltningsloven og offentlighedsloven også finder anvendelse, når den kommunale opgave er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 7

Et vigtigt styringsinstrument på det kommunale område er de sociale ankeinstansers praksiskoordinering, der sker gennem praksisundersøgelser i kommuner og i de sociale nævn. Det er i dag alene Socialministeriet, der kan anmode Den Sociale Ankestyrelse om at foretage praksisundersøgelser.

Det foreslås derfor i forslaget til § 77, at også Beskæftigelsesministeriet får kompetence til at anmode Ankestyrelsen om at foretage praksisundersøgelser.

Efter § 83, stk. 1, skal kommunerne og amtskommunerne oplyse Socialministeriet om udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen.

Det foreslås, at Beskæftigelsesministeriet modtager oplysningerne på ministeriets lovområder.

Til nr. 8

Efter § 82 kan socialministeren indhente statistiske oplysninger m.v. fra kommuner, amtskommuner og de sociale nævn.

Efter § 85, stk. 1, fastsætter socialministeren regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision.

Efter § 85, stk. 2, kan socialministeren efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

Efter § 86 fastsætter socialministeren regler om, hvem der skal betale udgifter til lægerklæringer, transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales efter anden lovgivning.

For Beskæftigelsesministeriets vedkommende er det sagerne efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, der udløser ønsket om statistiske oplysninger, anvisning refusion, regnskabsaflæggelse m.v., udgifter til dokumentation i sagerne.

Det foreslås derfor, at også beskæftigelsesministeren får disse beføjelser.

Til nr. 9

Det Sociale Råd er i lovforslaget om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats lagt sammen med Beskæftigelsesrådet, hvorfor bestemmelsen i retssikkerhedsloven foreslås ophævet.

Til § 8

Til nr. 1.

Henvisningen til reglerne om ægtefælletillæg i lov om aktiv socialpolitik foreslås ændret som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 17-18, der fremsættes som led i udmøntningen af aftalen om »Flere i arbejde«.

Med forslaget til ændring af reglerne i lov om aktiv socialpolitik om ægtefælletillæg til ægtepar, der begge modtager kontanthjælp eller starthjælp, udvides bestemmelsen således, at såvel en ægtefælle, der udelukkende har arbejdet i hjemmet, som en ægtefælle, der har haft en kortvarig tilknytning til arbejdsmarkedet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og dermed lade kontanthjælpen eller starthjælpen afløse af et forsørgertillæg til den anden ægtefælle.

Endvidere indebærer forslaget til ændring af lov om aktiv socialpolitik, at kommunalbestyrelsen får adgang til at træffe afgørelse om, at hjælp til en ægtefælle skal ydes som forsørgertillæg, såfremt den pågældende ægtefælle ikke kan dokumentere at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter integrationslovens § 25, stk. 6, 3. pkt, finder reglerne om forsørgertillæg i lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven.

Bestemmelsen i integrationslovens § 25, stk. 6, 3. pkt, indebærer, at hjælpen til en udlænding, der modtager introduktionsydelse efter integrationsloven, beregnes med et tillæg efter reglen i § 26, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvis udlændingens ægtefælle, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, vælger ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder og i øvrigt opfylder betingelserne for at lade kontanthjælpen erstatte af et forsørgertillæg.

En ægtefælle, der er omfattet af integrationsloven og modtager introduktionsydelse, har fortsat ikke mulighed for at vælge at arbejde hjemme og dermed lade introduktionsydelsen erstatte af et forsørgertillæg til udlændingens ægtefælle. Det betyder, at udlændinge, der er omfattet af integrationsloven og modtager introduktionsydelse, skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, medmindre særlige grunde taler herimod, jf. integrationslovens § 25, stk. 3 og 4.

Til nr. 2.

Som en del af forliget om »Flere i arbejde« foreslås det, at der indføres en øvre grænse - et loft - over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere. Loftet over ydelser til kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere har til formål at sikre, at det samlede rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere så vidt muligt altid er lavere end rådighedsbeløbet ved almindeligt arbejde, også på lavtlønsområdet, og herved sikre, at der er økonomiske incitamenter til at tage arbejde.

Udlændinge omfattet af integrationsloven modtager introduktionsydelse svarende til starthjælpen efter § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik. Udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen efter § 25, stk. 1-11, i lov om aktiv socialpolitik.

For at sikre, at der er samme økonomiske incitamenter til at tage et arbejde for udlændinge omfattet af integrationsloven, foreslås det, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse, omfattes af de samme regler om en øvre grænse for ydelser, som foreslås indført for kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere.

De ydelser, der indgår ved beregningen af, om der modtages ydelser ud over den øvre grænse, er introduktionsydelse, særlig støtte efter § 27, stk. 3, i integrationsloven og boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Ud over loftet kan udlændingen bl.a. modtage det særlige fradragsfrie beløb pr. udført arbejdstime, dvs. det timebeløb, som den pågældende kan modtage, uden at der sker fradrag i kontanthjælpen.

Nedsættelsen af hjælpen til udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, kan tidligst foretages, når den pågældende udlænding har modtaget introduktionsydelse i 6 måneder. Retten til at modtage introduktionsydelse uafhængigt af loftet generhverves, når udlændingen ikke har modtaget introduktionsydelse i 6 måneder.

Bestemmelsen om en øvre grænse over ydelser gælder såvel for udlændinge som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før 1. juli 2002, som for udlændinge, kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for efter 1. juli 2002, jf. dog § 25 b, stk. 3, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 22, stk. 3.

En udlænding, der modtager introduktionsydelse svarende til starthjælp, vil på grund af størrelsen af denne ydelse normalt ikke blive berørt af loftet.

Til § 9

Til stk. 1

I overensstemmelse med aftalen foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Til stk. 2

Det foreslås, at personer, som før l. juli 2003 har fået tilsagn om eller har påbegyndt et tilbud efter reglerne i lovens kapitel 4, kan påbegynde eller fuldføre dette efter de hidtil gældende regler, dog således at personerne omfattes af de nye regler om loft over kontanthjælpen og nedsættelse af ungesatserne, jf. bemærkningerne til stk. 3 og 4. Der er imidlertid ikke noget til hinder for, at en person i stedet hvis der er enighed om det mellem kommunen og den pågældende kan overgå til tilbud efter de nye regler, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til stk. 3

Som følge af boligforlig, der gælder indtil 1. januar 2004, foreslås det, at der først fra dette tidspunkt kan ske nedsættelse af den samlede hjælp som følge af loftet. De perioder, der indgår til brug for beregning af loftet, gælder fra lovens ikrafttræden, dvs. den første reduktion af hjælpen som følge af loftet vil tidligst kunne ske i januar 2004.

Til stk. 4

Det foreslås, at kontanthjælpsperioder før 1. juli 2003 medregnes ved opgørelsen af 6 måneders perioden efter forslagets § 25 f om nedsættelse af ungesatserne.

Til stk. 5 og 6

Efter lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven modtager udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, fra og med den 1. juli 2002, introduktionsydelse, der svarer til den starthjælp, der fastsættes i lov om aktiv socialpolitik.

I samme lovs § 3 er det fastsat, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, er omfattet af de hidtil gældende regler. Udlændinge under 25 år, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, modtager således en introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for før den 1. juli 2002, og som modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, omfattes af de samme regler om nedsættelse af ydelsen, som foreslås indført for personer under 25 år, der modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. lovforslagets § 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22.

Forslaget indebærer, at udlændinge, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, kan få reduceret introduktionsydelsen svarende til de regler, der foreslås at gælde for kontanthjælpsmodtagere under 25 år efter lov om aktiv socialpolitik.

Dette indebærer, at unge under 25 år, der modtager en introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, får introduktionsydelsen nedsat til SU-niveau seks måneder efter, at den pågældende har påbegyndt et tilbud som led i introduktionsprogrammet.

Endvidere skal ydelsen til unge under 25 år, der modtager introduktionsydelse svarende til kontanthjælp for unge under 25 år, nedsættes til SU-niveau, hvis udlændingen er ophørt med eller har afvist et tilbud som led i introduktionsprogrammet uden rimelig grund. Integrationsloven indeholder i lighed med lov om aktiv socialpolitik bestemmelser om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelsen, såfremt udlændingen udebliver fra eller afviser at deltage i en eller flere dele af introduktionsprogrammet, jf. integrationslovens §§ 30 og 31. Den foreslåede bestemmelse om nedsættelse af introduktionsydelse til SU-niveau supplerer de anførte bestemmelser i integrationsloven om nedsættelse eller ophør af introduktionsydelse, og nedsættelse af introduktionsydelsen til SU-niveau ved ophør eller afvisning af tilbud som led i introduktionsprogrammet skal derfor foretages efter eventuel nedsættelse eller ophør af ydelsen efter integrationslovens bestemmelser i §§ 30 og 31.

Udlændinge, der har fået nedsat hjælpen, kan få tildelt et behovsbestemt tillæg, hvis personen opfylder betingelserne herfor, jf. lovforslagets § 25 f, stk. 3.

Staten refunderer 75 pct. af kommunernes udgifter til behovsbestemte tillæg, dvs. med samme refusionsprocent som for øvrige ydelser efter kapitel 5 i integrationsloven.

Udlændingen, der i øvrigt opfylder betingelserne herfor, er berettiget til introduktionsydelse svarende til kontanthjælpen for unge under 25 år, hvis den pågældende ikke har modtaget introduktionsydelse i seks måneder, f.eks. fordi den pågældende har været i beskæftigelse.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som senest ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

§ 1. --- Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde eller aktivering. Stk. 3. --- 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 5. --- Stk. 2. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i aktivering eller revalidering efter denne lov, 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde eller aktivering.

§ 8. --- Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved kontanthjælp og aktivering efter reglerne i kapitel 4. 2. I § 8, stk. 2, ændres »aktivering efter reglerne i kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3. Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal kommunen hurtigst muligt og senest 8 uger efter første udbetaling af løbende hjælp vurdere, om hjælp efter kapitel 4 er tilstrækkelig til, at modtageren kan klare sig selv. Vurderer kommunen, at dette ikke er tilfældet, skal den så vidt muligt give andre egnede tilbud, f.eks. revalidering, skånejob med løntilskud eller lignende. 3. § 8, stk. 3 og 4, ophæves og i stedet indsættes: » Stk. 3. Når en person har problemer ud over ledighed, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 19 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om revalidering og fleksjob.

§ 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilmelding og afmelding til arbejdsformidlingen. 4. § 8 a affattes således: » § 8 a. Kommunen sørger for, at personer, der har ansøgt om eller får hjælp alene på grund af ledighed, bliver tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen sørger endvidere for, at arbejdsformidlingen får meddelelse, når hjælpen ophører.«

Virksomhedsservice 5. Overskriften før § 8 b og §§ 8 b - 9 ophæves.

§ 8 b. Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Serviceordningen med administrativ bistand til virksomhederne tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etableringen og forløbet af ansættelsesforholdet, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Formidlingsindsats og andre aktører

§ 8 c. Kommunen tilrettelægger formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud m.v. Formidlingen kan ske ved at etablere en formidlingsenhed, der varetager formidlingsopgaver, eller ved at indgå aftale om, at hele eller dele af formidlingsindsatsen varetages af en formidlingsenhed eller af andre virksomheder med erfaring og indsigt i formidling af job. Ved formidling af tilbud til udsatte grupper er det en forudsætning, at opgaven varetages af personer, der har den fornødne erfaring og indsigt i forhold til målgruppen.

Stk. 2. Kommunen kan indgå aftaler med private virksomheder, foreninger, organisationer eller andre om at varetage tilbud efter denne lov i form af aktivering og revalidering.

Stk. 3. Aftaler efter stk. 1 og 2 skal indeholde en opgavebeskrivelse samt kvalitetskrav.

Skriftlige planer

§ 9. Kommunen kan ved aktivering lave en skriftlig plan, når den skønner, at det vil fremme en sammenhængende indsats. Planen skal ud fra personens egne ønsker og forudsætninger beskrive mål for arbejde eller uddannelse og fastlægge de aktiviteter, der kan føre frem til målet. Er arbejde eller uddannelse ikke for tiden et realistisk mål, kan planen gå ud på at stabilisere og forbedre personens almindelige livssituation.

Stk. 2. Ved aktivering af kontanthjælpsmodtagere, der modtager hjælp på grund af ledighed, skal kommunen lave en plan, hvis kontanthjælpsmodtageren beder om det.

Stk. 3. Kommunen har pligt til at lave en skriftlig plan til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed. For kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal planen laves senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere over 30 år skal planen laves senest efter en periode med 12 måneders kontanthjælp.

Stk. 4. Kommunen skal lave en erhvervsplan, jf. § 50, for en person, der skal modtage hjælp til revalidering.

§ 10. --- 6. § 10, stk. 2 og 3, affattes således:

Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag, jf. stk. 1, senest 3 måneder efter, at hjælpen er udbetalt første gang eller sagen har været vurderet efter § 7 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet eller der er lavet en skriftlig plan efter § 9. » Stk. 2. Kommunen skal foretage opfølgning af en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse eller senest 3 måneder efter, at sagen har været vurderet efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet, eller der er lavet en opfølgning i kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Der gælder særlige regler om opfølgning i følgende tilfælde: 1) Kommunen skal følge op på en erhvervsplan efter § 50 hver 6. måned. 2) I sager om kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at tilskud eller ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Stk. 3. I sager om ledighedsydelse efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning senest 6 måneder efter, at ledighedsydelse er udbetalt første gang. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.«

7. Overskriften før § 11 affattes således:

Kontanthjælp, starthjælp og aktivering »Kontanthjælp og starthjælp«

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og aktivering. Stk. 2. --- 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

8. § 12, stk. 1, affattes således:

§ 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Stk. 2. --- »Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog §§ 37 og 38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.«

9. § 13 affattes således:

§ 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde. Hvis en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen, har kommunen pligt til at vurdere, om den pågældende fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder. » § 13. Det er en betingelse for at få hjælp efter § 11, at ansøgeren og ægtefællen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at de aktivt søger at udnytte deres arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få et arbejde (beskæftigelsesfremmende foranstaltninger). Stk. 2 . Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får hjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen

1) afslår et formidlet arbejde,

2) udebliver fra en formidlingssamtale eller en kontaktdato på arbejdsformidlingen,

3) udebliver fra en formidlings- eller opfølgningssamtale i kommunen eller

Stk. 3. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 2, hvis Stk. 3. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

7) den pågældende aftjener værnepligt,

8) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

9) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 3 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Stk. 4. Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp alene på grund af ledighed, har de dog ikke pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om arbejde efter stk. 1 eller tilbud efter stk. 3, hvis 1) tilbudet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbudets indhold,

2) den pågældende ikke kan arbejde på grund af sygdom, eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

7) den pågældende er omfattet af en friperiode efter § 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Stk. 5. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 5 . Ønsker ansøgeren eller ægtefællen at modtage, eller modtager ansøgeren eller ægtefællen hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 4 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder.

Stk. 6. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1 og 2. I så fald bliver hjælpen til ægteparret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3. Stk. 6. Reglerne i stk. 1-3 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 8 . Kommunen kan beregne hjælpen efter reglerne i § 26, stk. 5, og § 34, stk. 3, til en person, der er berettiget til hjælp efter § 11, når

1) ægtefællen udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, og

2) ægtefællen ikke kan dokumentere, at pågældende forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-4.«

§ 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11 alene på grund af ledighed, er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. 10. I § 13 a indsættes som 2. punktum: »Personen skal endvidere efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen søge konkrete, åbne jobordrer.«

11. I § 13 a indsættes som stk. 2:

§ 13 b. En person, der ønsker at modtage kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt arbejdsformidlingen og udnytter sine arbejdsmuligheder.

Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

12. Efter § 13 b indsættes:

Tilbud om aktivering 13. Overskriften før § 16 og §§ 16 - 24 ophæves.

§ 16. Kommunen tilbyder aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger til personer, som er omfattet af §§ 11 og 13.

Stk. 2. Aktivering efter denne lov kan omfatte en eller flere af følgende aktiviteter:

1) Kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer med vejledning om arbejds- og uddannelsesmuligheder og med adgang til at afprøve beskæftigelsesønsker.

2) Jobtræning med løntilskud hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 12-14 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

3) Individuel jobtræning hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. §§ 22 og 24 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

4) Særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter.

5) Særligt tilrettelagte aktiverende forløb i form af vejlednings- og praktikforløb, erhvervsmodnende kurser eller andre tilsvarende forløb med en kombination af arbejde og uddannelse.

6) Frivillige og ulønnede aktiviteter efter personens eget ønske, som kommunen anser for at have samfundsmæssig betydning eller betydning for den pågældendes uddannelses- eller arbejdsmæssige situation.

7) Voksen- eller efteruddannelse efter personens eget ønske, jf. § 19.

8) Ordninger om jobrotation, hvor ledige erstatter beskæftigede, jf. § 20 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke uddannelsesaktiviteter kommunen kan tilbyde efter stk. 2, nr. 4.

Stk. 4. Når en kommune tilbyder aktivering, skal den så vidt muligt give flere tilbud at vælge i mellem.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om aktiveringsindsatsen, herunder regler om aktivering i jobtræning med løntilskud og individuel jobtræning.

Om jobtræning og individuel jobtræning

§ 17. Personer under 25 år, der modtager hjælp, fordi de har afvist et tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan ikke få tilbud om jobtræning.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 gælder ikke for dem, der har gennemført et tilbud om aktivering, og som efter § 24 skal have et nyt tilbud om aktivering.

§ 18. Arbejdsvilkårene for personer i jobtræning og individuel jobtræning skal svare til de overenskomstmæssige eller til de vilkår, der sædvanligt gælder for tilsvarende arbejde. Dog fastsætter kommunen arbejdstiden for personer i privat jobtræning og individuel jobtræning efter aftale med arbejdsgiveren.

Stk. 2. Personer i jobtræning og individuel jobtræning er omfattet af lovgivningen for lønmodtagere. Dog er personer i individuel jobtræning ikke omfattet af lov om ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 2, 1. pkt.

Om voksen- eller efteruddannelse

§ 19. Personer, der er fyldt 25 år, og som i en sammenhængende periode på 6 måneder har modtaget hjælp efter § 11, kan deltage i voksen- eller efteruddannelse, som er omfattet af de regler, beskæftigelsesministeren i medfør af § 27, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik fastsætter for dagpengeberettigede lediges deltagelse i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse. Det er en betingelse for at deltage i uddannelsen, at uddannelsen indgår i en skriftlig plan efter § 9, stk. 1, og at der ikke er rimelig udsigt til, at personen får stabilt og ustøttet arbejde i den planlagte uddannelsesperiode.

Stk. 2. Kommunen kan yde hjælp til betaling af deltagerudgifter, hvis udgiften ikke er urimelig i forhold til betydningen for den pågældendes senere arbejdsmuligheder.

Tilbuds omfang og varighed m.v.

§ 20. Personer under 30 år skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 13 ugers kontanthjælp eller starthjælp.

Stk. 2. Når den pågældende modtager hjælp på grund af ledighed, skal tilbudet være på

1) 18 måneder, når den pågældende ikke har en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og

2) 6 måneder, når den pågældende har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse.

Stk. 3. Tilbud efter stk. 2 skal have et sådant omfang, at aktiveringen sammen med eventuelt ustøttet deltidsarbejde er på mindst 30 timer om ugen.

Stk. 4. Tilbud til personer under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have en varighed på 18 måneder. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal i tilbudet.

§ 21. Personer, der er fyldt 30 år, skal have tilbud om aktivering senest efter en sammenhængende periode med 12 måneders kontanthjælp eller starthjælp. Kommunen fastsætter det ugentlige timetal og varigheden af tilbudet.

§ 22. Personer, der som hjemmearbejdende er omfattet af § 13, stk. 6, er efter ansøgning berettiget til tilbud om aktivering efter reglerne i §§ 20 og 21.

§ 23. I tilbud om aktivering, bortset fra jobtræning, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte aktiveringsperiode indlægges en friperiode på 1 måned, således at aktiveringen ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med den aktiverede.

Stk. 2. I friperioden er den aktiverede ikke omfattet af pligten til at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2.

§ 24. Personer under 30 år, som har gennemført et tilbud om aktivering efter § 20, skal senest have et nyt tilbud om aktivering, når de pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 3 måneder.

§ 25. ---

Stk. 5 . Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr. for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. § 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen. 14. I § 25, stk. 5 og 6, ændres »måneder« til: »kalendermåneder«.

Stk. 6. Ægtepar, der er omfattet af stk. 5, modtager igen hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, når de ikke har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder.

Stk. 7. Personer, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29 eller folkepension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5. 15. I § 25, stk. 7 , ændres »eller folkepension« til: », folkepension eller førtidspension«.

Stk. 8. 6-måneders-perioden i stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til at modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget kontanthjælp. 16. I § 25, stk. 8, 1. og 3. pkt., ændres »det tidspunkt« til: »første hele kalendermåned«. 17. I § 25, stk. 8, 2. og 4. pkt., ændres »måned« til: »kalendermåned«.

Stk. 9. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere

1) perioder med kontanthjælp, inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og 18. I § 25, stk. 9, nr. 1, udgår » og «, og i § 25, stk. 9, nr. 2, indsættes efter »§ 47, stk. 5«: »og«.

2) perioder, hvor personen har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, har modtaget engangshjælp efter § 25 a eller har modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5. 19. I § 25, stk. 9, nr. 2, ændres »aktivering m.v. efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. 20. I § 25, stk. 9, indsættes som nr. 3: »3) perioder, hvor hjælpen har været nedsat eller er bortfaldet efter §§ 38 a, 39 og 41«.

Stk. 10. Ved beregning af perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra

1) perioder, hvor der er udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter § 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov, 21. I § 25, stk. 10, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 3, nr. 4« til: »§ 13, stk. 4, nr. 4«.

2) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn, samt

3) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt.

Stk. 11. ---

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.

Stk. 3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.

22. Efter § 25 a indsættes:

»§ 25 b. For personer, der i 6 sammenhængende måneder har modtaget hjælp til forsørgelse efter § 25, kan den samlede hjælp, jf. stk. 2, højst udgøre et månedligt beløb på

1) 10.859 kr. for gifte og samlevende, der er forsørgere,

2) 8.172 kr. for gifte og samlevende, der ikke er forsørgere,

3) 13.546 kr. for enlige forsørgere og

4) 10.859 kr. for enlige, der ikke er forsørgere.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. I beregningen af den samlede hjælp efter stk. 1 indgår:

2) støtte efter § 34 samt

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte, bortset fra boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 2-4, i lov om individuel boligstøtte.

Det samlede beløb efter nr. 1-3 nedsættes med tillæg efter § 26, stk. 5, og med det beløb, der efter § 31 ses bort fra ved beregningen af kontanthjælp.

Stk. 3. Den øvre grænse for den samlede hjælp omfatter ikke ægtepar og samlevende, der modtager hjælp efter § 26, stk. 2 og 3, og integrationslovens § 27, stk. 2, 2. pkt.

§ 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 2, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Den samlede nedsættelse kan højst udgøre 1.948 kr. pr. måned for gifte tilsammen og 1.290 kr. pr. person pr. måned for samlevende, enlige forsørgere og enlige, der ikke er forsørgere.

§ 25 f. Personer, der modtager kontanthjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får den månedlige hjælp nedsat efter stk. 2, når personen

1) har modtaget kontanthjælp i 6 måneder efter, at den pågældende er påbegyndt et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller

2) uden rimelig eller gyldig grund er ophørt med eller har afvist et tilbud efter afsnit IV-VII i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og den pågældende har overstået en periode, hvor hjælpen har været nedsat eller ophørt efter § 39 eller § 41.

6 måneders perioden beregnes efter § 25, stk. 8-10.

Stk. 2. Den nedsatte kontanthjælp udgør et månedligt beløb på

1) 4.379 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og

2) 2.177 kr. for personer under 25 år, som bor hos én eller begge forældre.

Stk. 3. Kommunen kan yde et behovsbestemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen efter stk. 1 og 2, hvis

1) personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,

2) revalidering ikke kan antages at kunne bringe den unge i arbejde inden for en rimelig periode, og

3) personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde.

Den samlede kontanthjælp kan dog ikke overstige beløbene i § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4.

§ 26. --- 23. § 26, stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 6, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.195 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, at pågældende ønsker at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1 og 2. Tillægget kan ikke ydes, hvis den ægtefælle, der har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, modtager tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service. » Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11, og den anden ægtefælle ikke udnytter sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 7 og 8, beregnes hjælpen til den berettigede ægtefælle efter reglerne i § 25 med et tillæg på 2.542 kr. Hjælpen beregnes efter stk. 1 fra den 1. i måneden efter, at den hidtil hjemmearbejdende har meddelt kommunen, eller kommunen anser det for dokumenteret, at den pågældende ønsker eller forsøger at udnytte sine arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-3.«

24. I § 26 indsættes som stk. 6:

» Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. stk. 5.«

§ 31. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 10,24 kr. pr. udført arbejdstime. Modtager ansøgeren nedsat kontanthjælp efter § 25, stk. 5 og 7-10, ses der ved beregningen af kontanthjælpen efter § 25 bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime i ustøttet beskæftigelse. Kontanthjælpsperioder og perioder uden kontanthjælp opgøres efter § 25, stk. 8-10. For personer, der modtager starthjælp, ses der bort fra 28 kr. pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk. 2. --- 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: 25. § 33, stk. 1, nr. 2, affattes således:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 38. 3) Vederlag som tilforordnet ved valg. »2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«.

4) Ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, litra z.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 26 a i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

Stk. 2. ---

§ 34. ---

Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:

1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 6. 2) Personer under 25 år, som får hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 3 og 4 og stk. 12, nr. 3 og 4. 26. I § 34, stk. 3, nr. 1 , ændres »stk. 6« til: »stk. 7 og 8«.

3) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.

4) Personer, der modtager orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

27. I § 34 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

» Stk. 4. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 25, stk. 5-10, 38 a og 39, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.«

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og fradrag for indtægter. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Særlige ydelser under aktivering 28. Overskriften før § 35 og §§ 35 - 38 ophæves.

§ 35. Til personer i jobtræning udbetaler arbejdsgiveren overenskomstmæssig løn. Hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, er lønnen den sædvanlige for tilsvarende arbejde. Offentlige arbejdsgivere kan dog højst udbetale 85,10 kr. pr. time (1. oktober 1996) eksklusive feriepenge m.v. i løn.

Stk. 2 . Ved ansættelse i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver skal lønnen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Arbejdstiden i det enkelte tilfælde i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver fastsættes under hensyn til lønnen, jf. stk. 2, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes, hvis der sker reguleringer i den individuelle hjælp eller i dagpengesatsen i ansættelsesperioden.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af arbejdstid m.v., herunder om lønnen og arbejdstiden, jf. stk. 2 og 3, nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

§ 36. Til personer i individuel jobtræning udbetaler kommunen en hjælp, der beregnes efter § 25. Kontanthjælpen skal dog mindst udgøre 30,72 kr. pr. aktiveringstime, og starthjælpen skal mindst udgøre 26,39 kr. pr. aktiveringstime.

Stk. 2. Kommunen yder ud over starthjælpen efter stk. 1 et beskæftigelsestillæg pr. aktiveringstime. Tillægget er på 10,24 kr.

§ 36 a. Personer, der har ret til at få udbetalt beskæftigelsestillæg, skal have udbetalt dette uafhængigt af retten til kontanthjælp.

§ 37. Når en person deltager i et særligt tilrettelagt aktiverende forløb og der i dette forløb indgår perioder med jobtræning eller individuel jobtræning, modtager den pågældende i disse perioder løn efter § 35 eller ydelser efter § 36.

Godtgørelse under aktivering

§ 38. Kommunen kan beslutte at udbetale op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om aktivering. Godtgørelse kan dog ikke udbetales til personer i jobtræning. I individuel jobtræning kan godtgørelsen alene udbetales til personer, der modtager starthjælp, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2.

Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

29. § 38 a, stk. 1 og 2, affattes således:

§ 38 a. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 3 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. » Hjælpen nedsættes med 1/3 i 3 uger, hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) afviser tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 3,

4) undlader efter krav fra arbejdsformidlingen eller kommunen at søge konkrete, åbne job~ordrer, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt., eller

5) undlader senest en måned efter tilmelding til arbejdsformidlingen at indlægge sit CV i Beskæftigelsesministeriets database, jf. § 13 a, stk. 2.

Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, uden rimelig grund to gange inden for de seneste 12 måneder ophører med sit arbejde eller afviser tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger, eller indtil den person, der har afvist tilbudet efter stk. 1, har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk. 2. Hvis en person eller dennes ægtefælle to eller flere gange inden for de seneste 12 måneder afviser tilbud m.v. efter stk. 1, nr. 1-5, nedsættes hjælpen med 1/3 i 20 uger eller indtil den person, der har afvist tilbud m.v., har haft mere end 300 timers ustøttet arbejde i en periode på 10 uger. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb.«

Stk. 3. ---

Stk. 4. ---

Stk. 5. Kommunen bør i perioder med nedsat hjælp så vidt muligt genfremsætte tilbud om arbejde, aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning. 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 39. Hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, skal kommunen nedsætte hjælpen efter § 25. Kommunen kan beslutte at nedsætte hjælpen, hvis en person eller dennes ægtefælle, der har ansøgt om eller modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, uden rimelig grund udebliver fra tilbudet. Nedsættelsen skal ske inden 3 måneder efter, at den pågældende er udeblevet. 30. I § 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4 , og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«. 31. I § 39, stk. 1, 3. pkt., ændres »3 måneder« til: »3 kalendermåneder«.

Stk. 2. Hjælpen efter § 25 nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet. Nedsættelsen beregnes i forhold til månedens samlede tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.

32. § 40, stk. 1, affattes således:

§ 40. I individuel jobtræning nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 36, stk. 2, med det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra. »Under deltagelse i virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsætter kommunen beskæftigelsestillægget efter § 42, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forhold til det antal timer, som deltageren uden rimelig grund er udeblevet fra.«

Stk. 2. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 38, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud om aktivering. 33. I § 40, stk. 2, ændres »§ 38« til: »§ 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 41. Hjælpen ophører, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består. 34. I § 41, stk. 1 og 3, ændres »aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2. Hjælpen ophører endvidere, hvis modtageren eller ægtefællen uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud om aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at fraværet kan ligestilles med en afvisning af tilbudet. 30. I § 39, stk. 1, 1. pkt ., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3 . For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, alene på grund af ledighed, ophører hjælpen, hvis ansøgeren eller ægtefællen ikke kan anses at udnytte deres arbejdsmuligheder, fordi ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund gentagne gange afviser et tilbud om arbejde, aktivering efter § 16, stk. 2, nr. 1-5 og 8, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, så længe muligheden for at benytte tilbudet består.

Revalidering, herunder virksomhedsrevalidering 35. Overskriften før § 46 affattes således: »Revalidering«.

§ 46. Revalidering i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering er erhvervsrettede aktiviteter og økonomisk hjælp, der kan bidrage til, at en person med begrænsninger i arbejdsevnen fastholdes eller kommer ind på arbejdsmarkedet, således at den pågældendes mulighed for at forsørge sig selv og sin familie forbedres. En person, der er berettiget til sådan hjælp, kaldes en revalidend. Aktiviteter, som revalidenden gennemfører, før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, kaldes forrevalidering. Det er aktiviteter med et erhvervsmodnende eller afklarende sigte for revalidenden. 36. I § 46, stk. 1, 1. pkt., udgår: »i form af virksomhedsrevalidering eller anden revalidering«. 37. I § 46, stk. 1, indsættes efter »arbejdsevnen«: », herunder personer, der er berettiget til ledighedsydelse og særlig ydelse,«.

Stk. 2. Kommunen giver tilbud om revalidering, når erhvervsrettede aktiviteter efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelige til, at den pågældende kan klare sig selv. 38. I § 46, stk. 2, indsættes efter »lovgivning«: », herunder lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,«.

Stk. 3. ---

§ 47. Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med revalidenden således, at tilbudet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til egne ønsker til fremtidig beskæftigelse. Ved virksomhedsrevalidering tilrettelægges revalideringen i samarbejde med både revalidenden og virksomheden, og revalideringen sigter mod en efterfølgende varig ansættelse på normale løn- og arbejdsvilkår i virksomheden eller en virksomhed med tilsvarende funktioner. 39. I § 47, stk. 1, 2. pkt. , ændres »virksomhedsrevalidering« til: »revalidering i form af virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 11 eller 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

40. § 47, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af en eller flere af følgende aktiviteter: 1) Arbejdsprøvning, herunder arbejdsprøvning som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder. »Stk. 2. En revalidering kan bl.a. bestå af de tilbudsmuligheder, som følger af afsnit IV i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og af hjælp til etablering af selvstændig virksomhed efter § 65.«

2) Erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, herunder aktiviteter som led i virksomhedsrevalidering i offentlige eller private virksomheder.

3) Virksomhedsrevalidering i form af optræning eller oplæring i offentlige eller private virksomheder.

4) Uddannelse.

5) Hjælp til etablering af selvstændig virksomhed.

Stk. 3. Økonomisk hjælp til revalidering kan omfatte:

1) Revalideringsydelse efter § 52, dog med fradrag af eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

2) Helt eller delvis løntilskud efter § 62. 41. I § 47, stk. 3, nr. 2, ændres »§ 62« til: »kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3) Særlig støtte efter §§ 63 og 64. 42. I 47, stk. 3, nr. 3, ændres »§§ 63 og 64« til: »§ 64«.

4) Støtte til at etablere selvstændig virksomhed efter § 65.

5) Starthjælp efter § 25, stk. 12, dog med fradrag for eventuelle arbejdsindtægter m.v., jf. §§ 58 og 59.

43. I § 47, stk. 3 , indsættes som nr. 6:

»6) Tillægsydelser efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4. ---

44. § 47, stk. 5, affattes således:

Stk. 5. Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen både i virksomhedsrevalidering og i anden revalidering. »Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalideringen.«

§ 47 a. Kommunen skal udvikle og styrke indsatsen for at fremme virksomhedsrevalidering samt andre virksomhedsrettede tilbud. Indsatsen tilrettelægges med udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale ressourcer og behov. 45. §§ 47 a - 48 ophæves.

§ 47 b. Der afsættes 95 mio. kr. i 1999 og herefter 145 mio. kr. årligt til koordinationsudvalgene for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats til fremme af særlige virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale initiativer og initiativer i samarbejde med organisationer, selvejende institutioner m.fl.

Stk. 2. Midlerne anvendes til efter lokale forhold at udvikle og udbygge virksomhedsrevalideringen samt andre virksomhedsrettede tilbud, f.eks. ved formidling af tilbud gennem særlige formidlingshuse eller centre, som dækker et naturligt erhvervsmæssigt opland, samt udvikling af nye tilbud og nye jobtyper til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, eller som i øvrigt har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Midlerne kan herudover anvendes til opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere, evaluering og formidling som led i et udviklingsprojekt.

Stk. 3. Koordinationsudvalget beslutter inden for de overordnede rammer, som kommunen har afstukket for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, til hvilke formål midlerne anvendes. Kommunen sørger for at tilvejebringe grundlaget for, at koordinationsudvalget kan løse denne opgave. Kommunen udfører udvalgets beslutning om anvendelse af midlerne. Administration, regnskab m.v. varetages af kommunen. Er der uenighed mellem koordinationsudvalget og kommunen om, hvorvidt anvendelsen af midlerne ligger inden for de overordnede rammer, kan midlerne ikke anvendes.

Stk. 4 . Der rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om midlernes fordeling mellem koordinationsudvalgene, regler om tilbageførsel af uforbrugte midler og om uforbrugte midlers overførsel til senere finansår samt om administration og regnskabsaflæggelse m.v. af de tildelte midler.

§ 48. Såvel kommunen som amtskommunen kan etablere erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter.

Erhvervsplanen 46. Overskriften før § 50 affattes således: »Jobplanen ved revalidering«.

47. § 50 affattes således:

§ 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en erhvervsplan, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende. Planen skal angive mål, tidsrammer og indhold. Ved virksomhedsrevalidering angiver planen tillige, hvordan virksomheden deltager i revalideringsforløbet, samt kommunens bistand til virksomheden. » § 50. Kommunen udarbejder i samarbejde med revalidenden en jobplan, jf. §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når det erhvervsmæssige sigte er afklaret for den pågældende.«

Stk. 2. Erhvervsplanen kan indeholde et eller flere af følgende elementer:

1) Arbejdsprøvning.

2) Optræning eller oplæring.

3) Nødvendig forberedende undervisning.

4) Kurser og projekter.

5) Uddannelse.

Stk. 3. Erhvervsplanen skal indeholde en beskrivelse af de enkelte elementer i forløbet. Planen skal være realistisk med hensyn til revalidendens forudsætninger, evner og interesser samt muligheder for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering.

Stk. 4. Kommunen skal revidere erhvervsplanen, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig.

48. § 51 affattes således:

§ 51. Kommunen giver revalidenden revalideringsydelse efter § 52, når der er iværksat en revalidering, herunder virksomhedsrevalidering i overensstemmelse med en fastlagt erhvervsplan. I virksomhedsrevalidering udbetaler arbejdsgiveren under uddannelse praktik-, elev- eller lærlingeløn til revalidenden og under optræning eller oplæring en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats. Lønnen trækkes fra i revalideringsydelsen, jf. § 58. Den løn, som den private arbejdsgiver betaler, skal ved optræning og oplæring som udgangspunkt udgøre mindst 50 pct. af revalideringsydelsen beregnet i den samlede revalideringsperiode. Dog kan revalidender med omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer, der som følge heraf yder en meget begrænset arbejdsindsats, i indtil 1 år være under optræning eller oplæring i en privat virksomhed uden løn. I ganske særlige tilfælde kan perioden uden løn forlænges med op til 1 år, hvis der er udsigt til, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. I den resterende del af revalideringsperioden skal den løn, som den private arbejdsgiver udbetaler, som udgangspunkt mindst udgøre 50 pct. af revalideringsydelsen. »§ 51. Forudsat at revalideringen sker i overensstemmelse med en fastlagt jobplan, jf. § 27 og § 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager revalidenden hjælp i form af 1) revalideringsydelse efter § 52, 2) mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller 3) mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, hvor der foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn, jf. § 64, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Hvis den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, er lavere end revalideringsydelsen, yder kommunen tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.

Stk. 2. Kommunen giver dog hjælpen

1) som helt eller delvis løntilskud til arbejdsgiveren, når revalidenden er under optræning eller uddannelse efter § 60, og

2) som tilskud til forsørgelse i forbindelse med start af selvstændig virksomhed, jf. § 65.

Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse. Stk. 3. En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.

Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder. Stk. 4. En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.«

§ 53. Revalidenden har kun ret til revalideringsydelsen, hvis den pågældende følger erhvervsplanen. 49. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og 2 steder i § 57 ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

§ 54. Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning for at gennemføre erhvervsplanen med hensyn til mål og indhold. 49. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og 2 steder i § 57 ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

§ 56. Kommunen kan i forhold til den fastsatte tid forlænge den periode, som revalidenden kan få revalideringsydelse i, 49. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og 2 steder i § 57 ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

1) hvis revalidenden ikke kan gennemføre erhvervsplanen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold, eller

2) hvis sygdom, pasning af syge børn eller børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, barsel, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold midlertidigt forsinker revalidenden i at gennemføre erhvervsplanen.

§ 57. Revalidenden må ikke have andet arbejde, når erhvervsplanen gennemføres. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med erhvervsplanen. 49. I § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, og 2 steder i § 57 ændres »erhvervsplanen« til: »jobplanen«.

50. § 58, stk. 1, affattes således:

§ 58. Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med 1) det beløb efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, som revalidenden får i praktik-, elev- eller lærlingeløn eller som løn under optræning, og »Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.«

2) indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr. år.

Stk. 2. ---

Virksomhedsrevalidering med helt eller delvist løntilskud 51. Overskriften før § 60 og §§ 60 - 62 ophæves.

§ 60. Revalidender kan få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere med løn efter § 61, hvis der foreligger særlige forhold, som begrunder virksomhedsrevalidering med løntilskud. Det er en betingelse, at revalidenden

1) er over den sædvanlige uddannelsesalder,

2) tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller

3) har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 61. Arbejdsgiveren betaler som minimum til revalidenden den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

§ 62. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 2. Ved uddannelsesforhold er tilskuddet forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 3. Ved anden optræning er tilskuddet forskellen mellem en løn, der svarer til revalidendens arbejdsindsats og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Det samlede tilskud til private arbejdsgivere kan dog som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos offentlige eller dermed sidestillede arbejdsgivere.

Stk. 5. Tilskuddet efter stk. 2 og 3 kan dog i indtil 1 år svare til hele den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelle arbejdsgiverbidrag til ATP m.v., når beskæftigelsen finder sted hos private arbejdsgivere og revalidenden som følge af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer yder en meget begrænset arbejdsindsats. I ganske særlige tilfælde kan perioden forlænges med op til 1 år, hvis der skønnes mulighed for, at revalidenden på længere sigt kan opnå beskæftigelse. Ved revalideringsforløb herudover kan det samlede tilskud som udgangspunkt ikke udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden.

§ 63. Kommunen kan under revalidering, herunder forrevalidering, og når revalidenden modtager hjælp efter anden lovgivning til dækning af leveomkostninger, give støtte til de særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 52. I § 63, stk. 1, indsættes efter »funktionsevne«: »efter reglerne i kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2. Revalidender skal dog selv betale de første 200 kr. pr. måned af udgiften til befordring, medmindre udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 53. § 63, stk. 2 og 3, ophæves.

Stk. 3. Kommunen kan beregne støtten til uddannelsesudgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Den amtskommunale revalideringsindsats 54. Overskriften før § 68 og §§ 68 og 69 ophæves

§ 68. Amtskommunen bistår kommunerne i deres revalideringsindsats ved at tilvejebringe tilbud til personer med begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke kan revalideres ved hjælp af kommunale tilbud. I tilknytning hertil yder amtskommunen rådgivning, jf. § 69 i lov om social service.

Stk. 2. De amtskommunale tilbud kan bl.a. omfatte arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter, optræning og uddannelse. Amtskommunen kan tilrettelægge revalideringen som virksomhedsrevalidering eller som anden revalidering.

Stk. 3. Amtskommunen træffer efter indstilling fra kommunen afgørelse om tilbud efter stk. 1.

§ 69. En produktion, der udføres i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats, må ikke påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

Stk. 2. Amtsrådsforeningen udarbejder vejledning om kalkulationsregler for produktionen i forbindelse med den amtskommunale revalideringsindsats.

Fleksjob og skånejob med løntilskud m.v. 55. Overskriften før § 70 og §§ 70-73 a ophæves.

§ 70. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 71,

2) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i skånejob efter § 75 eller

3) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

Fleksjob til personer, der ikke modtager social pension

§ 71. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

§ 72. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.

§ 73. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

§ 73 a. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

§ 74. Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelse kan udbetales 56. I § 74, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »fleksjob«: », jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

1) i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,

2) ved ledighed efter et fleksjob,

3) i perioder med sygdom eller barsel,

4) ved afholdelse af ferie eller

5) ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.

Stk. 2. ---

§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, har ret til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob 57. I § 74 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2) modtager sygedagpenge,

3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan eller 58. I § 74 a, stk. 1, nr. 3 , ændres »erhvervsplan« til: »jobplan efter §§ 27 og 28, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4) modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Personer, der ikke er omfattet af stk. 1, får ret til ledighedsydelse ved ledighed efter et fleksjob, når de har været ansat i fleksjob efter § 71 i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. 59. I § 74 a, stk. 3, udgår »efter § 71«.

Stk. 4. ---

§ 74 b. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,

2) at modtageren ikke har et rimeligt tilbud om ansættelse i fleksjob,

3) at modtageren tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde, og 30. I § 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4) at modtageren ikke er selvforskyldt ledig efter et fleksjob.

Stk. 2. ---

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve modtagerens rådighed. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. Hvis kommunen vurderer, at den pågældende ikke er til rådighed for fleksjob, mister den pågældende retten til ledighedsydelse. Ledighedsydelse kan fortsat udbetales, hvis kommunen har påbegyndt behandling af en sag om pension. Ledighedsydelse kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelse skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension for samme periode. 60. I §§ 74 b, stk. 3, 2. pkt., og 74 g, stk. 3, 2. pkt. , ændres »arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4 . ---

§ 74 c. ---

Stk. 2. Ved vurderingen skal kommunen anvende arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende. 61. I § 74 c, stk. 2, ændres »arbejdsprøvning, arbejdspraktik eller lignende« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 74 f. ---

Stk. 2. Det er en betingelse for retten til ledighedsydelse, at personen var berettiget til ledighedsydelse ved overgang til ustøttet beskæftigelse, eller at personen har været ansat i fleksjob efter § 71 eller ustøttet beskæftigelse efter ophør af fleksjob i sammenlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måneder. Stk. 3. --- 62. I § 74 f, stk. 2, ændres »§ 71« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 74 g. Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,

1) at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,

2) at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og

3) at personen tager imod et rimeligt tilbud om aktivering eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne for arbejde. Stk. 2 . --- 30. I § 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3. Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v. 60. I §§ 74 b, stk. 3, 2. pkt., og 74 g, stk. 3, 2. pkt. , ændres »arbejdsprøvning, arbejdspraktik m.v.« til: »tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4. ---

§ 74 i. ---

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang reglerne i kapitel 4 finder anvendelse på personer, der modtager særlig ydelse. 63. I § 74 i, stk. 4, indsættes efter »kapitel 4«: »og reglerne om tilbud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Selvstændigt erhvervsdrivende 64. Overskriften før § 74 j og § 74 j-77 ophæves.

§ 74 j. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 71 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Skånejob til personer, der modtager social pension

§ 75. Kommunen giver tilbud om skånejob med løntilskud til personer, der får førtidspension efter lov om social pension, når de pågældende ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

§ 76. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet er på 1/2 af den løn, som arbejdsgiveren betaler, dog højst 1/6 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag.

§ 77. Når kommunen har givet tilbud om skånejob med løntilskud, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Kapitel 8 Værktøj og arbejdsredskaber 65. Kapitel 8 ophæves.

§ 78. Kommunen kan give en person med begrænsninger i arbejdsevnen, der er ansat, eller som skal ansættes på arbejdsmarkedet, hjælp til værktøj og arbejdsredskaber samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det er endvidere en forudsætning, at værktøjet eller arbejdsredskabet kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter denne eller anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

§ 79. Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP- bidrag for personer i alderen 16-64 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 16-66 år der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3. 66. I § 79, stk. 1 og 3, ændres »§§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og § 74 d, stk. 2« til: »§§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 2. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 eller 36, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder. 67. I § 79, stk. 2, ændres »§§ 25 eller 36« til: »§ 25 og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36 og § 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør 10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. For personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 5 og 7, skal den månedlige ydelse dog mindst udgøre de nævnte beløb fratrukket 500 kr. Kommunen indbetaler ikke ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.

§ 80 a. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25 og 36, § 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. Stk. 2. --- 68. § 80 a affattes således: » § 80 a. For personer, der modtager hjælp efter §§ 25, 52, stk. 1, og 74 d, stk. 2, og efter § 45, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som betaler ATP-bidrag i henhold til § 79, indbetales en særlig pensionsopsparing efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 93. Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) ---

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilbud om aktivering m.v., 30. I § 39, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., § 40, stk. 2, § 41, stk. 2, § 74 b, stk. 1, nr. 3, § 74 g, stk. 1, nr. 3, og stk. 4, og § 93, stk. 1, nr. 2, ændres »tilbud om aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3) fordi modtageren ubegrundet har opsagt et arbejde, eller ubegrundet er ophørt med aktivering eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5, og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

4) ---

5) fordi modtageren har nægtet at tage imod et rimeligt tilbud om arbejde, aktivering eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, 1. I § 1, stk. 2, 2. pkt., § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 11, stk. 1, § 31, stk. 1, 1. pkt., § 38 a, stk. 5 , og § 93, stk. 1, nr. 3 og 5, ændres »aktivering« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

6) ---

7) ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter § 25 a. 69. I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2, ændres »aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 94. ---

Stk. 2. Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under aktivering efter kapitel 4 og engangsbeløb efter § 25 a. 69. I § 93, stk. 3, og § 94, stk. 2, ændres »aktivering efter kapitel 4« til: »tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 3. ---

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. 70. I § 94, stk. 4, og § 109, stk. 3 , der bliver stk. 4 , indsættes efter »Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

§ 98. Kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse efter § 38 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinjer, som kommunen har fastsat. 71. § 98, 2. pkt ., ophæves.

72. § 99, stk. 1, affattes således:

§ 99. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og opfølgning, til udarbejdelse af planer og erhvervsplaner m.v. og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v. Stk. 2. --- » Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.«

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4. 73. I § 100, stk. 1, udgår »og løntilskud«.

Stk. 2. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7 og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38. Rådighedsbeløbet opgøres til 12.221 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret. 74. § 100, stk. 2 , ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

75. § 100, stk. 3 , der bliver stk. 2, affattes således:

Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 3 og 4. »Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12.«

§ 101. Kommunen betaler en præmie på 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en kontanthjælpsmodtager eller starthjælpsmodtager i en varig stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid, jf. § 48 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. 76. § 101 ophæves .

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ordningen, herunder om administration og udbetaling af præmien, samt om arbejdsgiverens pligt til at underrette kommunen om uberettiget opsigelse eller bortvisning.

Stk. 3. Staten refunderer en kommunes udgifter efter stk. 1.

77. § 103 affattes således:

§ 103. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalidering, jf. §§ 52 og 62-65, samt værktøj og arbejdsredskaber efter kapitel 8. » § 103 . Sta Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse, jf. §§ 52 og 65.

Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter efter §§ 52 og 62 til revalideringsydelse og løntilskud i forbindelse med virksomhedsrevalidering, jf. § 47, stk. 2, nr. 1 og 3. Stk. 2. Staten refunderer dog 65 pct. af en kommunes udgifter til revalideringsydelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 3. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne til erhvervsmodnende og erhvervsintroducerende kurser og jobindslusningsprojekter efter § 48.

Stk. 4. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud efter § 68, stk. 1, 1. pkt., betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbudenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 104. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til 78. § 104, stk. 1 og 4 , ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.

1) tilskud til fleksjob efter § 72 og

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 74 j.

Stk. 2. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 d, stk. 2, og § 74 f, og 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter §§ 74 e og 74 h.

Stk. 3. Staten refunderer 35 pct. af en kommunes udgifter til den særlige ydelse efter § 74 i.

Stk. 4. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.

§ 107. --- 79. § 107, stk. 2 , affattes således:

Stk. 2. Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4, jf. dog § 100, stk. 2, og kapitel 6-8, jf. dog stk. 4, samt kapitel 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen. »Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp efter kapitel 4 og kapitel 6 samt kapitel 10 i de første 1½ år efter datoen for opholdstilladelsen.«

Stk. 3. ---

Stk. 4. Staten refunderer til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, i 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen 75 pct. af en kommunes eller amtskommunes udgifter til den specialiserede revalideringsindsats efter § 68, stk. 1, 1. pkt. 80. § 107, stk. 4 , ophæves.

§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i: 81. § 109, stk. 1, nr. 1, affattes således:

1) §§ 25, 25 a og 26 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper. »1) §§ 25, 25 a, 25 b, 25 c, 25 f og 26 om hjælp til forsørgelse, loft for samlet hjælp og særlig hjælp til visse persongrupper, jf. stk. 2.«

2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.

3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 4.

4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.

5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering. 82. § 109, stk. 1, nr. 5 , ophæves.

6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.

7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.

8) (Ophævet).

9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.

10) (Ophævet).

11) § 85 a om efterlevelseshjælp.

83. I § 109 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Beløb efter § 25 f, stk. 2, reguleres som SU-satserne, jf. lov om Statens Uddannelsesstøtte.«

Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 35 reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb. 70. I § 94, stk. 4, og § 109, stk. 3 , der bliver stk. 4 , indsættes efter »Beskæftigelsesministeren«: »og socialministeren«.

§ 109 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i den aktuelle indtægt.

84. Efter § 109 a indsættes som nyt kapitel :

»Kapitel 14 a Rådgivning

§ 110. Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune eller amtskommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke satserne i §§ 25, 52 og 61. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen. 85. I § 110 ændres »satserne i §§ 25, 52 og 61.« til: »reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder.«

§ 2

I lov nr. 438 af 10. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område m.fl. love. (Bagudbetaling af kontanthjælp m.v., ændring af reglerne om ledighedsydelse, indførelse af bemyndigelse vedrørende personer fra Færøerne og Grønland på døgninstitutioner m.v., ændring af reglerne om fleksydelse og om lægers honorering i koordinationsudvalg) foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, indsættes efter »2003«: », jf. dog stk. 5 og 6«.

2. § 7, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. § 1, nr. 1-11, 21-23 og 27, samt § 2 gælder ikke for personer, der modtager introduktionsydelse, starthjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden. Disse bevarer retten til hjælp efter de hidtil gældende regler, indtil udbetalingen har været afbrudt i mindst 1 måned. Ønsker disse personer efterfølgende at modtage hjælp som følge af ændring i deres forhold, vil de være omfattet af de ændrede regler.

Stk. 6. Kommunen kan træffe beslutning om, at en person, der har ansøgt om eller får forudbetalt hjælp, overgår fra forudbetalt hjælp til bagudbetalt hjælp, hvis den pågældendes ægtefælle modtager bagudbetalt hjælp. Tilsvarende gælder samlevende, hvis beregningen af kontanthjælp er afhængig af ægtefællens eller samleverens forhold.« 1. I § 7, stk. 6, som affattet ved lovens § 2, nr. 2, indsættes som 3. punktum: »Tilsvarende gælder tillige personer omfattet af §§ 25 b og c i § 1, nr. 22.«

§ 3

§ 1. --- Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag. 1. I § 1, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 25, stk. 2 , ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 4. Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

1) ---

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser, 2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«.

3) ---

4) ---

Stk. 2. ---

§ 9. ---

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sikrede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller lov om arbejdsmarkedsuddannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb. 3. I § 9, stk. 3, 2. pkt. , ændres »lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik« til: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren. 1. I § 1, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 25, stk. 2 , ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 25. --- Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, afholder kommunen udgifterne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3. 1. I § 1, stk. 3, § 9, stk. 4, og § 25, stk. 2 , ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 40. Socialministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold i udlandet.

4. Efter § 40 indsættes:

§ 4

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002, foretages følgende ændringer:

§ 2. Retten til fleksydelse er betinget af, at modtageren

1) ---

2) før overgang til fleksydelse er visiteret til fleksjob, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, 1. I § 2, stk. 1, nr. 2, ændres »kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik« til: »kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3) ---

4) ---

5) ---

6) ---

Stk. 2. ---

§ 17. ---

Stk. 2. Fleksydelsen efter stk. 1 kan højst udgøre et beløb, der svarer til den indtægt, som den visiterede person har

1) ---

2) haft i selvstændig erhvervsindtægt efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik, 2. I § 17, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

3) ---

4) ---

5) ---

6) ---

Stk. 3. Fleksydelsen beregnes på baggrund af et gennemsnit af indtægten, jf. stk. 2, nr. 1 og 3-6, i de forudgående 12 måneder. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for beregningen af fleksydelsen på baggrund af perioder med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 74 j i lov om aktiv socialpolitik. 3. I § 17, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 74 j i lov om aktiv socialpolitik« til: »§ 75 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

Kapitel 7 4. Overskriften i kapitel 7 affattes således:

Administration »Administration m.v.«.

§ 36. Beskæftigelsesministeriet varetager administrationen af denne lov.

5. Efter § 36 indsættes:

§ 5

§ 42. Boligstøtte beregnes og udbetales af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Boligstøtte udbetales månedsvis forud. Socialministeren kan fastsætte regler om udbetaling af boligstøtte. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter regler, som er fastsat af socialministeren i medfør af 2. pkt., kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Ved flytning bortfalder boligstøtte fra fraflytningsdagen. Ved en enlig boligtagers død bortfalder boligstøtten ved udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket. Ved fremleje, fremlån eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden bortfalder eller nedsættes boligstøtten med virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor fremlejeforholdet, fremlånet eller benyttelsen til erhverv tager sin begyndelse, idet § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. Ved midlertidigt botilbud i boformer som nævnt i kapitel 18 i lov om social service bevares retten til boligydelse til den hidtidige bolig.

Stk. 4. En boligtager kan ikke med henvisning til manglende eller forsinket udbetaling af boligstøtte unddrage sig følgerne af for sen betaling af husleje, ejendomsskat eller gæld sikret ved pant i faste ejendomme.

1. Efter § 42 indsættes:

Stk. 3. §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. § 83 finder ikke anvendelse for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik.«

§ 6

§ 26 a. ---

Stk. 6. Det er en betingelse for at få tilskud efter stk. 1,

1) at ansøgeren ikke samtidig modtager offentlig overførselsindkomst eller har arbejdsindtægt, og 1. I § 26 a, stk. 6, nr. 1, ændres »og« til: »eller«.

2. I § 26 a, stk. 6, indsættes som nyt nummer:

»2) at ansøgerens ægtefælle ikke samtidig modtager hjælp efter § 26, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik, og«

2) at ansøgeren har opholdt sig her i landet i 7 ud af de sidste 8 år. Kravet gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. Nr. 2 bliver herefter nr. 3.

Stk. 7. ---

§ 132. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende midlertidige boformer efter § 94, stk. 1, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformen, i særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente og afdragsfrit lån. 3. I § 132 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Socialministeren kan bestemme, at udgifterne vedrørende beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud efter §§ 87 og 88 for personer med særlige sociale problemer i ganske særlige tilfælde afholdes fuldt ud af staten enten i form af tilskud eller som rente- og afdragsfrit lån.«

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om fordeling af udgifterne ved ophold i sikrede afdelinger i døgntilbud for børn og unge mellem amtskommunerne og kommunerne samt mellem disse indbyrdes. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 7

§ 7. Senest 8 uger efter første henvendelse om løbende hjælp til forsørgelse skal kommunen foretage en vurdering efter § 6. Stk. 2. --- 1. I § 7, stk. 1, indsættes som 2. punktum: »Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af et kontaktforløb efter kapitel 7 i lov om en aktiv en aktiv beskæftigelsesindsats.«

§ 9. ---

Stk. 6. Socialministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Stk. 7. --- 2. I § 9, stk. 6, ændres »Socialministeren« til: »Beskæftigelsesministeren«.

§ 9 a. Opholdskommunen har ret til at få sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte og § 52, stk. 1, i lov om social pension refunderet af en tidligere opholdskommune, når den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person får ophold i: 3. I § 9 a, stk. 1, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«: », lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

1) Boformer efter §§ 91-94 i lov om social service.

2) Anbringelsessteder for børn og unge efter §§ 49 og 51 i lov om social service.

3) Amtskommunale og kommunale plejehjem m.v. efter § 140 i lov om social service.

4) Boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., hvis de er oprettet af eller efter aftale med amtskommunen.

5) Institutioner under sygehusvæsenet.

6) Institutioner under Kriminalforsorgen.

7) Boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-6, herunder hjælp efter § 77 i lov om social service og ophold i bofællesskaber oprettet efter den tidligere bistandslovs §§ 68 og 68 b.

Stk. 2. ---

§ 13. Socialministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og undervisningsministeren fastsætte regler om, at uddannelsesstederne har pligt til at underrette og give oplysninger til kommunerne om personer, der er i aktivering i en uddannelsesaktivitet efter § 16, stk. 2, nr. 4 og 7, i lov om aktiv socialpolitik. 4. § 13 ophæves.

Koordinationsudvalget for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats Formål 5. Overskriften efter § 21 og §§ 22-29 ophæves.

§ 22. Kommunalbestyrelsen nedsætter et koordinationsudvalg, der skal samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Formålet med udvalgets arbejde er at øge beskæftigelsesmulighederne for borgere, der er i fare for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet eller borgere, der ikke eller kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på almindelige vilkår.

§ 23. Koordinationsudvalget følger og rådgiver kommunalbestyrelsen om

1) kommunens indsats med hensyn til aktivering, revalidering, skånejob med løntilskud, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v.,

2) hjælp til forsørgelse,

3) andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Koordinationsudvalget giver endvidere inden for sit område rådgivning til andre, f.eks. virksomheder og faglige organisationer.

Stk. 3. Koordinationsudvalget medvirker til at udvikle samarbejdet mellem kommunen og dens samarbejdsparter i forhold til den arbejdsmarkedsrettede indsats.

Sammensætning

§ 24. Koordinationsudvalget består af mindst 1 medlem udpeget af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, og følgende organisationer udpeger hver mindst 1 medlem:

1) De Samvirkende Invalideorganisationer.

2) Landsorganisationen i Danmark.

3) Dansk Arbejdsgiverforening.

4) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

5) Praktiserende Lægers Organisation i deres egenskab af repræsentant for erhvervet praktiserende læger.

6) Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvor mange medlemmer udvalget skal bestå af. De organisationer, der er nævnt i stk. 1, skal have tilbud om at have samme antal medlemmer i udvalget. Antal medlemmer fra kommunalbestyrelsen kan ikke være større end det antal medlemmer, som de enkelte organisationer får tilbud om at udpege.

Stk. 3. Medlemmerne af organisationerne, jf. stk. 1, nr. 1-6, skal repræsentere vedkommende lokale organisationer, afdelinger el.lign.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan herudover udpege medlemmer, der repræsenterer andre organisationer eller private i lokalområdet.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fastsætter forretningsordenen for koordinationsudvalget.

§ 25. Hvis det ikke er muligt at få udpeget organisationsrepræsentanter, kan koordinationsudvalget nedsættes med et mindre antal medlemmer. Koordinationsudvalget skal dog bestå af mindst 4 medlemmer, som repræsenterer 4 forskellige organisationer.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal hele tiden tilstræbe, at koordinationsudvalget sammensættes i overensstemmelse med § 24.

Redegørelse

§ 26. Koordinationsudvalget giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a.

§ 27. Kommunalbestyrelsen giver koordinationsudvalget de oplysninger, der er nødvendige for, at udvalget kan løse sine arbejdsopgaver.

Stk. 2. Kommunen betaler udgifterne ved udvalgets virksomhed.

Fælles koordinationsudvalg

§ 28. Kommuner kan opfylde deres pligt efter § 22 ved i fællesskab at oprette et koordinationsudvalg. Udvalgets sammensætning følger bestemmelserne i § 24. Dog udpeger hver kommunalbestyrelse mindst 1 medlem blandt sine medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges i fællesskab af de deltagende kommunalbestyrelser efter indstilling fra organisationerne.

Stk. 2. Kommunerne deler udgifterne efter aftale, herunder med hensyn til vederlag m.v., jf. § 29.

Diæter m.v.

§ 29. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medlemmerne af koordinationsudvalget får diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. En beslutning efter stk. 1 skal omfatte alle medlemmer af udvalget, dog kan medlemmer af kommunalbestyrelsen ikke modtage diæter. Endvidere kan kommunalt eller statsligt ansatte ikke modtage diæter, når deres arbejde i udvalget er et led i pågældendes almindelige arbejde.

Stk. 3. Repræsentanten for Praktiserende Lægers Organisation, jf. § 24, stk. 1, nr. 5, honoreres efter taksten for socialmedicinsk samarbejde efter landsoverenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation.

§ 43. --- Stk. 2. Når en myndighed overlader opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service til andre end offentlige myndigheder, er disse omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven i forhold til den opgave, der udføres. Stk. 3. --- 6. I § 43, stk. 2, indsættes efter »lov om aktiv socialpolitik«: »lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«.

§ 77. Socialministeriet kan anmode Ankestyrelsen om at gennemgå kommunernes, amtskommunernes eller nævnenes afgørelser. 7. I § 77 og § 83, stk. 1, indsættes efter »Socialministeriet«: »og Beskæftigelsesministeriet«.

§ 82. Kommunen, amtskommunen og de sociale nævn har pligt til at tilvejebringe og indsende statistiske oplysninger m.v., som socialministeren anmoder om. 8. I. § 82, § 84, § 85, stk. 1 og 2, og § 86 indsættes efter »Socialministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

§ 83. Kommuner og amtskommuner giver Socialministeriet oplysninger om beslutninger og forventninger vedrørende udviklingen på det sociale område, herunder om de mål, som de har sat for udviklingen. Stk. 2. --- 7. I § 77 og § 83, stk. 1, indsættes efter »Socialministeriet«: »og Beskæftigelsesministeriet«.

§ 84. Socialministeren kan fastsætte regler om omfanget af oplysninger, jf. §§ 82 og 83, og om, hvordan de skal ajourføres og indsendes. 8. I. § 82, § 84, § 85, stk. 1 og 2, og § 86 indsættes efter »Socialministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

§ 85. Socialministeren fastsætter regler om anvisning af refusion og tilskud, regnskabsaflæggelse og revision. 8. I. § 82, § 84, § 85, stk. 1 og 2, og § 86 indsættes efter »Socialministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

Stk. 2. Socialministeren kan efter forhandling med de kommunale organisationer fastsætte regler om fordeling mellem kommune og amtskommune af udgifter i forbindelse med ydelser til personer under 67 år og personer, der er fyldt 67 år.

§ 86. Socialministeren fastsætter regler om, hvem der skal betale udgifter til lægeerklæringer, transport m.v., som en myndighed pålægger en ansøger, når disse udgifter ikke kan betales efter anden lovgivning. 8. I. § 82, § 84, § 85, stk. 1 og 2, og § 86 indsættes efter »Socialministeren«: »og beskæftigelsesministeren«.

§ 87 a. Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. 9. § 87 a ophæves.

Stk. 2 . Soc Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd.

Stk. 3. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra

1) Dansk Arbejdsgiverforening,

2) Landsorganisationen i Danmark,

3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab,

4) De Samvirkende Invalideorganisationer,

5) Kommunernes Landsforening,

6) Amtsrådsforeningen i Danmark,

7) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og

8) Arbejdsministeriet.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og opgaver.

Stk. 5 . Soc Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd.

§ 8

§ 25. --- Stk. 6. § 2 og § 14, stk. 1-3 og 5, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. Det samme gælder de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medført af § 14, stk. 4, og § 15 i lov om aktiv socialpolitik. § 13, stk. 6, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens ægtefælle ikke er omfattet af integrationsloven. 1. I § 25, stk. 6, 3. pkt. , ændres »§ 13, stk. 6, 1. pkt.« til: »§ 13, stk. 7-8«.

§ 27. --- Stk. 2. Den månedlige introduktionsydelse svarer til den starthjælp, der kan ydes efter reglerne i § 25, stk. 12-14, i lov om aktiv socialpolitik. § 26, stk. 1-3, i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse. 2. I § 27, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 26, stk. 1-3« til: »§§ 25 b - 25 e og § 26, stk. 1-4«.

§ 9

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 4 . Ved opgørelsen af perioden med kontanthjælp efter § 25 f, stk. 1, nr. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, medregnes perioder med kontanthjælp før 1. juli 2003 opgjort efter reglerne i § 25, stk. 8-10.

Stk. 5 . § 25 f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder tilsvarende anvendelse i forhold til de udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2002, jf. § 3, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven.

Versioner

2003-03-13