Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00193@2003-03-13/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 13. marts 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Afsnit I

Formål, målgrupper m.v.

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil fastholde ansatte i beskæftigelse,

3) bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:

1) ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, bortset fra personer der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne,

6) personer under 65 år personer født den 1. juli 1939 eller tidligere, dog 67 år - med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

§ 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v., samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, er tillige omfattet af kapitel 16-17 om ret og pligt til tilbud.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder kapitel 10-11 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning, kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 8, gælder kapitel 12 om tilbud om ansættelse med løntilskud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder kapitel 13 om fleksjob m.v.

Stk. 5. Arbejdsformidlingen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, jf. kapitel 2 i lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-7, jf. kapitel 3 i samme lov. Beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, varetages af arbejdsformidlingen, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, og af kommunen, hvis personen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

§ 4. Opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.

Afsnit II

Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende samt virksomheder

§ 5. Arbejdsformidlingen har til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft.

Stk. 2. Formidling af arbejde kan bl.a. ske

1) ved, at en arbejdssøgende direkte sættes i forbindelse med en arbejdsgiver, der har brug for arbejdskraft,

2) ved at indhente og videregive information om udbud af arbejdskraft til arbejdsgivere og om beskæftigelsesmuligheder til arbejdssøgende, eller

3) ved at etablere mulighed for, at virksomheder og arbejdssøgende f.eks. via databaser selv kan etablere kontakt.

Stk. 3. Kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om social service og integrationsloven.

Stk. 4. Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer.

§ 6. Når en faglig organisation skriftligt og fyldestgørende har givet oplysninger om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke eller lockout, må der ikke formidles arbejdskraft til arbejdsgiveren, før konflikten er hævet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig.

§ 7. For at fremme beskæftigelsen og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan arbejdsformidlingen tilbyde økonomisk støtte til arbejdssøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige formidlingsaktiviteter.

Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses‑ eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

§ 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om formidling af arbejde, herunder formidling til tilbud efter kapitel 10-12, om særlige formidlingsaktiviteter og om støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde. Beskæftigelsesministeren kan herunder fastsætter regler om, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, kan pålægges at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der sker henvisning af arbejdssøgende.

§ 9. Arbejds- og uddannelsessøgende kan af arbejdsformidlingen få

1) information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse,

2) vejledning om valg af erhverv og uddannelse,

3) information og vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

4) information om andre aktiviteter efter denne lov.

Stk. 2. Personer, der retter henvendelse til kommunen med ansøgning om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social service, kan af kommunen få

1) vejledning om, hvordan mulighederne for beskæftigelse eller uddannelse kan forbedres,

2) information og vejledning om indlæggelse af C.V. i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

3) information om andre aktiviteter efter denne lov.

§ 10. Private og offentlige arbejdsgivere kan af arbejdsformidlingen få

1) information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold,

2) information og vejledning om indlæggelse af job i Job- og CV-banken, jf. § 12, samt

3) bistand til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse.

Stk. 2. Kommunen yder over for private virksomheder en vederlagsfri virksomhedsservice efter kapitel 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

§ 11. Arbejdssøgende kan blive tilmeldt arbejdsformidlingen.

Stk. 2. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal på den første ledighedsdag tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 3. Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som efter kommunens vurdering modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal tilmelde sig arbejdsformidlingen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilmelding på og afmelding fra arbejdsformidlingen.

§ 12. Oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund m.v. (C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank).

§ 13. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som er tilmeldt arbejdsformidlingen, jf. § 11, stk. 2 og 3, skal give arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Stk. 2. Personen skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge formidlingsrelevante oplysninger, som nævnt i stk. 1, i Job- og CV-banken. Personen skal løbende ajourføre oplysningerne i Job- og CV-banken.

Stk. 3. Arbejdsformidlingen og kommunerne skal yde bistand i forbindelse med, at en person indlægger oplysninger i Job- og CV-banken, hvis personen anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne over for egne medlemmer.

Stk. 4. Arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen har adgang til de oplysninger, som personen har indlagt i Job- og CV-banken.

§ 14. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal der senest en måned efter tilmeldingen afholdes en samtale med personen, hvor det sikres, at de oplysninger, som personen indlægger i Job- og CV-banken, er fyldestgørende. Under samtalen skal det aftales, hvordan personens jobsøgning kan understøttes.

Stk. 2. Samtalen efter stk. 1 skal dog ikke afholdes, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har været afholdt en samtale om personens CV.

Stk. 3. Samtalen efter stk. 1 afholdes af arbejdsformidlingen, kommunen eller arbejdsløshedskassen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvem der afholder samtalen efter stk. 1 og for hvilke personer.

Afsnit III

Individuelt kontaktforløb

§ 15. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, tilrettelægges og gennemføres der et in dividuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

§ 16. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på personens jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud efter kapitel 10-12 pågældende skal have, samt at fastlægge det individuelle kontaktforløb for personen.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, skal der tillige ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende aktiviteter for pågældende, samt om personen har opnået en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med personen med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 4. Som led i kontaktforløbet skal det påses, at de oplysninger, som personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende.

§ 17. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, skal den individuelle samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 10-12. Har personen kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om personens rådighed, eller er der risiko for, at personen ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten være hyppigere.

Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

§ 18. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 4, skal den individuelle samtale efter § 16 afholdes, senest hver gang personen i sammenlagt 3 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud efter kapitel 10-12. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal kontakten være hyppigere.

Stk. 2. Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, hvis personen deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, og hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.

Særligt vedrørende den første samtale

§ 19. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal første samtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding til arbejdsformidlingen.

§ 20. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-3, skal første samtale efter § 16 afholdes, senest når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenhængende 3 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen. Under den første samtale skal der ske en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal skriftligt have besked om kommunens vurdering.

§ 21. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, henholdsvis § 2, nr. 2-4, herunder om hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb.

Afsnit IV

Tilbud m.v.

§ 22. Arbejdsformidlingen og kommunen kan give tilbud om følgende:

1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,

2) Virksomhedspraktik, jf. kapitel 11 og

3) Ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.

Stk. 3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud efter kapitel 10-11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på en måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12 måneders periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med personen.

§ 24. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp eller starthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 25. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.

§ 26. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan deltage i tilbud i udlandet.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 27. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2, fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet samt kommunens bistand til virksomheden.

§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.

Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan, og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

§ 30. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har opbrugt deres adgang til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), eller deres adgang til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, har ret til at få udarbejdet en jobplan efter dette kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis personen fremsætter ønske herom.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.

§ 32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb,

2) Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, og danskundervisning, eller

3) Ordinære uddannelsesforløb.

Stk. 2. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.

Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt have en varighed på højest 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højest have en varighed på en måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.

§ 33. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte vejledende retningslinier om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.

Særligt om varighed

§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger

1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller er fyldt 60 år, og

2) inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år.

§ 35. For personer, der er fyldt 30 år, og er omfattet af § 2, nr. 2, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp.

§ 36. Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i de 6 uger efter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

Stk. 2. Ved tilbud om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og 35 ikke.

Stk. 3. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan have en varighed på over 6 uger, når danskundervisning indgår som en betydelig del. Den samlede varighed kan dog ikke overstige 26 uger.

Særligt om SU-berettigende uddannelser

§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage et tilbud efter dette kapitel til en SU-berettigende uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for

1) personer, som har opbrugt retten til støtte fra statens uddannelsesstøtte, og

2) personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal arbejdsformidlingen og kommunen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Ydelser m.v.

§ 38. Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 52 a, stk. 2 og 3, og § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Stk. 3. Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud efter kapitel 10 uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, bevarer personen den ydelse, som pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 39. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.

§ 40. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale og arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

§ 41. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling af kost og logi i forbindelse med, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.

Stk. 2. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt afklaring af beskæftigelsesmål.

§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 2. Personer i virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af lov om arbejdsmiljø.

Varighed

§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der

1) udgør op til 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, jf. dog nr. 2,

2) udgør op til 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,

3) udgør op til 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 3, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for optræning.

Ydelser m.v.

§ 45. Under tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5, modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som modtager starthjælp, modtager tillige et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (pr. 1. januar 2003) i virksomhedspraktik. Tilsvarende gælder for en person, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af retten til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.

§ 46. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.

§ 47. I forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

§ 48. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.

Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 49. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 50. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik, samt regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er opfyldt.

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på mere end 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud, at der, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives

1) med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,

2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, og

3) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.

Varighed

§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lønnen kan højest udgøre 96, 21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusiv feriepenge m.v.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis personen har ordinær beskæftigelse.

§ 56. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 57. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

§ 58. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 59. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.

Merbeskæftigelse m.v.

§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

§ 62. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.

Løntilskud

§ 63. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003):

1) 20 kr.,

2) 35 kr.,

3) 55,77 kr.,

4) 81 kr., eller

5) 100 kr.

§ 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om krav til undersøgelse af arbejdsevne.

Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet højest udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet højest udgøre 55,77 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales for personer, der ansættes i elev- og lærlingeforløb, skal der tages udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuel arbejdsgiverbidrag til ATP m.v.

Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 20 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 35 kr. pr. time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før 1. juli 1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage tilskud efter dette kapitel.

Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højest udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

§ 65. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 66. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der ved ansættelse med løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

§ 67. I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

§ 68. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder og (amts)kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år.

§ 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf. § 2, nr. 7, har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70

eller

2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

§ 70. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Stk. 3. Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob.

§ 71. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.

§ 72. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte foretrækker deltidsansættelse.

§ 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger m.v.

§ 74. Kommunen kan give en person, der er ansat, eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 75. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 70 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne med ½ eller 2 / 3 af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnit V

Tillægsydelser

§ 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som tilskud til personlig assistance.

§ 77. Det er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Mentor

§ 78. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage.

Stk. 3. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i mindre virksomheder kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent.

Stk. 4. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan deltage i tilbuddet.

§ 79. Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren.

§ 80. Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

§ 81. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

§ 82. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Stk. 2. Ved tilbud efter kapitel 10 og 12 godtgøres 0,85 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).

Stk. 3. Ved tilbud efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. kilometer (1. juli 2002).

Stk. 4. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde. Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.

§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3.

Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinier for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinierne.

Afsnit VI

Ret og pligt til tilbud

§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. dog § 91.

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

§ 85. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i sammenlagt 18 måneder. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11- 12, såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11-12.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af de sammenlagt 18 måneder efter stk. 1.

§ 86. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er fyldt 30 år

§ 87. Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 12 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.

§ 88. Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel 10-12.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 89. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18 måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 12 måneders sammenlagt ledighed, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelse i sammenlagt mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 12 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.

§ 90. Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud, hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Stk. 2. Personen har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Bortfald af pligt til tilbud

§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11-12.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt 18 måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93, stk. 1.

§ 93. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 6 måneder.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen.

§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. § 92, stk. 5.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er fyldt 30 år

§ 95. Personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter en sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 96. Når en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang pågældende har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, har pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder fra første henvendelse om hjælp til kommunen.

Afsnit VII

Indsatsen over for beskæftigede

§ 97. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter beskæftigede.

Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse med de gældende regler herom.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne i lovens kapitel 12 anvendelse.

Forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation

§ 98. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsformidlingen som forsøg kan betale for uddannelse af beskæftigede samt yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger, og som ikke er berettigede til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Forsøget skal sigte mod integration af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed, eller har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneders ledighed, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder.

Opkvalificering ved ansættelse

§ 99. I forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af

1) personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

2) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, og som forud for ansættelsen har mindst 12 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder,

3) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-2, som har særlig risiko for at blive langtidsledige, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

4) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, og

6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter ved opkvalificering, herunder om at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.

Tilskud til udgifter til hjælpemidler

§ 100. Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 76, stk. 2, 2. pkt., og § 77, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Tilskud til udgifter til introduktion ved ansættelse

§ 101. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som opnår ansættelse uden løntilskud, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 78, stk. 2 og 3, samt §§ 79-80 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Opkvalificering ved afskedigelse

§ 102. Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde tilskud til udgifter til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder efter- og videreuddannelse, i op til 8 uger.

Stk. 2. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset, og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

§ 103. Ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra en arbejdsgiver om, at den afskedigede ansættes uden løntilskud efter opkvalificeringen.

Afsnit VIII

Øvrige bestemmelser

§ 104. Arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1,

1) afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 3,

2) udebliver fra eller ikke vil medvirke til aktiviteter efter kapitel 6-7, hvis arbejdsformidlingen har pålagt personen at møde til aktiviteter efter dette kapitel,

3) ikke vil medvirke til udarbejdelse eller revision af en jobplan, og

4) afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud i henhold til en jobplan.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen skal underrette kommunen, hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, afslår et formidlet arbejde eller udebliver fra en formidlingssamtale efter kapitel 3.

Stk. 3. Hvis personen er kontanthjælps- eller starthjælpsmodtager og samtidig medlem af en arbejdsløshedskasse, skal underretning efter stk. 1, nr. 1 og 2 ske til såvel kommunen som arbejdsløshedskassen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsformidlingens underretningspligt.

§ 105. Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om indholdet af en udarbejdet jobplan for en person, der er omfattet af § 2, nr. 1.

§ 106. Arbejdsløshedskasserne skal give arbejdsformidlingen meddelelse om de ledige medlemmer, der fortsat står til rådighed for arbejdsmarkedet, og som er berettigede til tilbud efter denne lov. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder om tidspunktet for arbejdsløshedskassernes meddelelse.

§ 107. Kommunen skal give arbejdsformidlingen meddelelse om, når personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, ikke længere modtager kontant- eller starthjælp.

Stk. 2. Ved kommunens formidling efter § 5, stk. 3, underretter kommunen arbejdsformidlingen om, at vedkommende er henvist til arbejde samt om resultatet af formidlingen.

§ 108. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes pligt til at underrette og afgive oplysninger til arbejdsformidlingen, kommunen og arbejdsløshedskassen om personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10.

§ 109. Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1.

§ 110. Arbejdsformidlingen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1. Arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelse efter kapitel 18 og tilskud efter § 102. Jobrotationsydelsen kan udbetales til den beskæftigede eller til arbejdsgiveren, hvis den beskæftigede får løn under uddannelsen.

Stk. 2. Kommunen udbetaler løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-6. Kommunen udbetaler løntilskud og ydelser efter kapitel 13 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 7.

Stk. 3. Udbetaling af løntilskud efter kapitel 12, ydelser efter kapitel 14 samt tilskud efter §§ 99 og 101 for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, foretages af arbejdsformidlingen, for så vidt angår personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og af kommunen, for så vidt angår personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Tilsvarende gælder ved udbetaling af tilskud efter § 100.

Stk. 4. Løntilskuddet i forbindelse med ansættelse efter kapitel 12 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for de i stk. 1 omhandlede tilskud og ydelser og kan herunder bestemme, at administrationen og udbetalingen til kommunerne kan overføres til en anden offentlig myndighed.

§ 111. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om tilbagebetaling af ydelser efter denne lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

§ 112. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsformidlingens ydelse af forskud til aktiviteter i henhold til denne lov og betaling af afmeldegebyrer til uddannelsessteder m.v.

§ 113. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11.

§ 114. For personer, der modtager jobrotationsydelse fra arbejdsformidlingen, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget for hver time, der udbetales jobrotationsydelse for.

Stk. 3. Modtagere af jobrotationsydelse betaler ½ af bidraget, mens arbejdsgivere omfattet af stk. 7 betaler ½ af bidraget. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4. Arbejdsformidlingen fratrækker deltagerens del af bidraget ved udbetaling af jobrotationsydelsen. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidrag efter stk. 1 - 4 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke bidraget rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 7. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 3, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 8. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgivere.

Stk. 9. Finansieringsbidrag efter stk. 8 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 10. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 8, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 9, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 11. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragenes størrelse.

Stk. 12. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte bidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 13. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 14. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 15. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 16. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 17. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 18. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 115. Personer, der er omfattet af § 114, betaler en særlig pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen fratrækker opsparingen ved udbetalingen af ydelser med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Beløbet for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Indbetaler arbejdsformidlingen ikke opsparingsbeløbet rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2 - 5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

§ 116. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i denne lov, bortset fra de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.

§ 117. Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og til administration i øvrigt, herunder lægeerklæringer m.v.

Stk. 2. En amtskommune afholder endeligt udgifterne til sagsbehandling, administration, herunder vejledning og konsulentstøtte.

§ 118. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og §§ 83, 99 og 101. Rådighedsbeløbet opgøres til 13.367 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, samt personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til beskæftigelsestillæg efter § 45, stk. 3.

§ 119. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i § 118, stk. 1, 50 pct. af en kommunens driftsudgifter efter kapitel 10 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som under forrevalidering modtager kontanthjælp eller starthjælp, med mindre udgiften finansieres efter stk. 4 eller 5.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter kapitel 14 og §§ 82, 99 og 101 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5.

Stk. 3. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4.

Stk. 4. Kommunen og amtskommunen afholder hver 50 pct. af driftsudgifterne i forbindelse med tilbud efter kapitel 10 i form af vejlednings- og afklaringsforløb og særligt tilrettelagte projekter, som etableres af eller i samarbejde med amtskommunen, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, og som er under forrevalidering, jf. § 23 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 5. Af udgifterne vedrørende amtskommunale tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, efter § 22, stk. 2, 1. pkt. i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats betaler kommunen en takst, der fastsættes for et regnskabsår ad gangen på grundlag af tilbuddenes budgetter. Taksten er 50 pct. af udgiften.

§ 120. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 6. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.

§ 121. Staten refunderer 65 pct. af en kommunes udgifter til

1) tilskud til fleksjob efter § 71 og

2) tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter § 75.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til udgifter efter § 74.

§ 122. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 8. Det samme gælder udgifter efter kapitel 14 og §§ 99 og 101.

§ 123. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter efter § 100.

§ 124. Staten afholder en kommunes udgifter efter stk. 2 til udlændinge, der har fået opholdstilladelse, jf. stk. 3, hvis

1) personen inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, eller

2) tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog højest indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets forældre får lovligt ophold her i landet.

Stk. 2. Udgifter efter stk. 1 omfatter:

1) udgifter til løntilskud efter kapitel 12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 6 og 7,

2) udgifter efter kapitel 14 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6,

3) udgifter efter § 74 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, samt

4) udgifter efter § 45, stk. 3, til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter

1) udlændingelovens §§ 7 og 8,

2) udlændingelovens § 9 b,

3) udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1 og 2, eller når tilknytningen kan føres tilbage til en sådan person,

4) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis fader eller moder har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,

5) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse, som nævnt i nr. 2,

6) udlændingelovens § 9 c, stk. 1 og 2, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,

7) udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, eller

8) udlændingelovens § 9 e.

§ 125. Staten yder forskudsrefusion af en kommunes eller amtskommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.

§ 126. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Regulering

§ 127. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om satsreguleringsprocent

1) beskæftigelsestillægget efter § 45

2) løntilskuddet efter § 63, og

3) rådighedsbeløbet efter § 118.

Stk. 2. Den maksimale timeløn efter § 55, stk. 2, reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Afsnit IX

Klageadgang, ikrafttræden m.v.

§ 128. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12, 14 og 18, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter §§ 25 og 91, stk. 2, samt over arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af andre end arbejdsformidlingen, efter § 3 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 2. Ved klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter kapitel 9-12 samt over arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personen skal varetages af andre end arbejdsformidlingen, træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 3. Arbejdsformidlingens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 1-2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 129. Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov, bortset fra afgørelser omfattet af § 128, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2. Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over kommunens afgørelser

§ 130. Kommunens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er bestemt, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Nævnet kan ved behandling af klage over en kommunes afgørelse om udbetaling af godtgørelse efter § 83 alene tage stilling til, om afgørelsen er i overensstemmelse med de retningslinier, som kommunen har fastsat.

Stk. 2. Kommunens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 33, stk. 1, og §§ 49 og 65, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Stk. 3. Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over arbejdsgiverens beregninger ved ansættelse med løntilskud

§ 131. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.

Stk. 2. Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 55, stk. 5, for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan inden 4 uger indbringes for kommunen af den, som afgørelsen vedrører.

Klage over arbejdsløshedskassens afgørelser

§ 132. Arbejdsløshedskassernes afgørelser om befordringsgodtgørelse efter kapitel 15 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for Arbejdsdirektoratet efter reglerne i §§ 98 og 99 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. af den, som afgørelsen vedrører.

§ 133. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af kapitel 11, for så vidt angår virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 51, stk. 2, for så vidt angår ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år. Indtil da er det en betingelse for ansættelse med løntilskud af personer mellem 25 og 30 år hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 99 og 100 om tilskud til opkvalificering henholdsvis til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse af personer uden løntilskud.

Stk. 5. Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, ophæves.

§ 134. Ledige, som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud efter lov en aktiv arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2. Beskæftigede, der inden den 1. september 2003 modtager eller har fået tilsagn om støtte efter bestemmelser fastsat i medfør af § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan modtage støtten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter § 4, stk. 1, medregnes ledighed forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8.

Stk. 4. I opgørelsen af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter § 4, stk. 2, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 5. I opgørelsen af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud efter § 21 medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 7.

Stk. 6. I opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 89, stk. 5, medregnes perioder forud for lovens ikrafttræden.

Stk. 7. For personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli 2003, skal det individuelle kontaktforløb være fastsat senest den 31. december 2003.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om en gradvis gennemførelse af ret og pligt til tilbud efter § 85, stk. 3, og § 86 for personer, der ved lovens ikrafttræden er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 135. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Dette forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udmønter sammen med de samtidig hermed fremsatte lovforslag 2. fase af aftalen Flere i arbejde . 1. fase blev udmøntet med lovforslagene L 60, L 61 og L 62, vedtaget som lov nr. 1035, lov nr. 1036 og lov nr. 1037 alle af 17. december 2002. Lovene trådte i kraft den 1. januar 2003.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de samtidigt fremsatte lovforslag: 1) forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, 2) forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 3) forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om fleksydelse, lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om individuel boligstøtte og integrationsloven, 4) forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og forskellige andre love.

Grundlaget for lovforslagene er den politiske aftale af 7. oktober 2002 Flere i arbejde , indgået mellem VK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti om den fremtidige beskæftigelsespolitik samt aftalen af 24. maj 2002 med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om integration af flygtninge og indvandrere.

Et bærende element i Flere i arbejde er, at den enkelte skal i centrum. Indsatsen skal være bestemt af, hvilke behov den ledige har, og ikke af om den ledige er forsikret eller ej. Systemet skal tilpasses den enkelte og ikke omvendt. Vejen tilbage til arbejdsmarkedet skal være den kortest mulige.

Der skal tillige gøres en ekstra indsats for at få de svageste ledige bedre integreret på arbejdsmarkedet. Det skal sikres, at det kan betale sig at arbejde samtidig med, at det er de rigtige tilbud og den rette service til den enkelte ledige.

Det er væsentligt for at få flere i arbejde inden 2010, at kvalifikationerne hos ledige forbedres, hvorfor en målrettet indsats gennem uddannelse tillige er et bærende element i Flere i arbejde . Store dele af arbejdsstyrken har brug for nye kvalifikationer, såfremt de skal kunne komme hurtigere i arbejde.

En anden væsentlig forudsætning for at nå 2010 målsætningen er, at overvågningen af arbejdsmarkedet og flaskehalsindsatsen styrkes også udover det bidrag, som en mere effektiv indsats for den enkelte ledige vil skaffe. Den årlige landsdækkende flaskehalsredegørelse Undersøgelse af flaskehalse på det danske arbejdsmarked , der udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen, skal kunne følges op af konkrete aktivitetsmuligheder, som kan forbedre den mellem- og langsigtede matchning på arbejdsmarkedet.

Temaerne i den fremtidige beskæftigelsespolitik er

Et enstrenget arbejdsmarkedssystem

Hurtigere og direkte i arbejde

En ny og moderne Job- og CV-bank Jobnet.dk

Andre aktører skal inddrages i beskæftigelsesindsatsen

Enkle og aktive tilbud - forenkling uden forringelse

Tre redskaber for hele beskæftigelsesindsatsen

Minimumskrav til aktivering

Særlig indsats for personer, der er sagt op, men ikke fratrådt

Ordinær uddannelse i revalideringsindsatsen

Ungeforslag

Ledige over 50 år

Integration af flygtninge og indvandrere

Ny økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen

Det skal kunne betale sig at arbejde

loft over kontanthjælp

forsørgertillæg til ægtefælle

afvikling af tillæg ved aktivering

Forenkling, afbureaukratisering og harmonisering

Et nyt Beskæftigelsesråd

Der er tale om et kursskifte i indsatsen for at få de ledige i beskæftigelse inden for såvel AF-systemet som det kommunale system.

Med fornyelsen af beskæftigelsespolitikken skal det sikres, at incitamentet for at få den ledige direkte i job styrkes. Fokus skal rettes imod aktiv jobsøgning og jobformidling.

Princippet om ret og pligt til aktivering opretholdes, men aktiveringen skal være langt mere fleksibel. Det afgørende er ikke, hvor meget og hvor længe de ledige er i aktivering. Det afgørende er, at aktiveringen bringer den ledige tættere på et job.

De to hovedmål med en ændring af beskæftigelsespolitikken er en bedre og mere værdig indsats for de ledige med udgangspunkt i den enkeltes situation og en indsats, der retter sig mod den hurtigste og mest direkte vej til job i virksomhederne, samt at indfri målet for flere i beskæftigelse.

I dag er indsatsen for de enkelte målgrupper i kommunerne og arbejdsformidlingen afhængig af, om personen er forsikret eller ikke-forsikret. Initiativer til løsning af den enkeltes ledighedsproblem foregår derfor enten i regi af arbejdsformidlingen eller i kommunen, uanset hvilke behov den enkelte ledige har.

Aftalen betyder en mere målrettet beskæftigelsespolitik med en gennemgribende harmonisering og forenkling af regelsættet for forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagerne, modtagere af starthjælp og revalidender. Både når det gælder visitation, kontaktforløb, formidling, aktivering, rettigheder og pligter samt rådigheds- og sanktionsregler.

For nyankomne udlændinge omfattet af integrationsloven søges reglerne for indsatsen til integration på arbejdsmarkedet så vidt muligt harmoniseret med regelsættet for øvrige ledige. Der foretages derfor parallelt ændringer i integrationsloven.

Der tages med aftalen »Flere i arbejde« således et første skridt frem mod et mere sammentænkt arbejdsmarkedssystem.

Et forenklet beskæftigelsessystem vil føre til væsentlige kvalitets- og effektivitetsforbedringer. En sammentænkt indsats for alle ledige - og på sigt et sammentænkt system - er væsentlig for at opfylde målsætningen om et effektivt arbejdsmarked med stigende beskæftigelse.

Der er afsat 30 mio. kr. under arbejdsformidlingens ramme til at igangsætte samarbejdsaktiviteter mellem arbejdsformidlingen, kommunerne og andre aktører for at styrke sammentænkningen af det social- og arbejdsmarkedspolitiske system samt 30 mio. kr. i 2003 og 30 mio. kr. i 2004 til uddannelsesinitiativer og kompetenceudvikling af medarbejdere i arbejdsformidlingen og kommunerne.

Udgangspunktet i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen er altid den enkelte lediges ressourcer, kompetencer og ønsker.

Fleksjob er ikke omfattet af aftalen »Flere i arbejde«, hvorfor personer i fleksjob ikke er omfattet af det nye løntilskudsredskab. Det foreslås, at bestemmelserne om fleksjob flyttes fra lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, da der er tale om en løntilskudsordning.

Lovforslagene, der trådte i kraft 1. januar 2003, medførte for forsikrede ledige bestemmelser om:

et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele ledighedsforløbet,

et nyt og mere fleksibelt aktiveringskrav,

hjemmel til at inddrage andre aktører i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats - både for så vidt angår kontaktforløbet, formidlingsindsats og gennemførelsen af aktive tilbud,

ophør af redskaberne intensiv jobsøgning og særlig formidlingsindsats som følge af indførelse af kontaktforløb og inddragelse af andre aktører i hele arbejdsformidlingens beskæftigelsespolitiske indsats,

nye bestemmelser for tilbud om uddannelse i første ledighedsår,

at lønnen i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere eller i individuel jobtræning skal være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge,

forenkling af beregningen af arbejdstiden i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere, og

ny økonomistyringsmodel i arbejdsformidlingen.

Lovforslagets hovedelementer

Med dette lovforslag samles bestemmelserne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, i én lov, og der sker så vidt muligt en harmonisering af bestemmelserne. De vedtagne regler for forsikrede ledige ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 videreføres i dette forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lovforslaget indeholder følgende nye elementer fra aftalen:

1. Der indføres et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der sker en ændring af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

2. Der indføres en ny forenklet redskabsvifte fælles for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:

Vejledning og opkvalificering

Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion

Løntilskud

Redskabsviften skal anvendes, når der skal gives tilbud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp, revalidender samt personer, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ønsker at komme i deltidsbeskæftigelse. Samtidig indføres der en generel regel om, at alle ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.

De tre redskaber kan kombineres i individuelle forløb efter den enkeltes og arbejdsmarkedets behov.

Som hovedregel igangsættes tilbud kun, når tilbuddet er et klart defineret skridt frem mod job eller hel eller delvis selvforsørgelse. Aktive tilbud skal bidrage til en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet og skal altid følges op med målrettet formidling af arbejde og jobsøgning via kontaktforløb.

Modellen for arbejdsmarkedsintegration i integrationsaftalen, der blev indgået mellem regeringen, de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter i maj 2002, udmøntes i lovgivningen med den nye forenklede redskabsvifte. I aftalen hedder det endvidere, at de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtninge og indvandrere kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .

For så vidt angår nyankomne flygtninge og indvandrere, udmøntes hovedparten af aftalerne om Flere i arbejde og integrationsaftalen ved ændringer i integrationsloven.

3. Den hidtidige ungeindsats udvides til også at omfatte ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen er, at alle arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.

4. Der indføres tillægsydelser i form af

tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse,

mulighed for etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af mentor.

Tillægsydelserne skal understøtte de ledige i tilbud, give en bedre integration på arbejdsmarkedet og understøtte muligheden for, at ledige og revalidender kan opnå ansættelse.

5. Der indføres mulighed for, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan finansiere udgifter til køb af opkvalificering ved ansættelse af personer med langvarig ledighed (6 måneder for personer under 30 år og 12 måneder for personer over 30 år) på ordinære vilkår, herunder ansættelse i aftalebaserede skånejob efter de sociale kapitler i overenskomsterne. Målet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse og øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Loven indeholder endelig regler for støtte til opkvalificering af beskæftigede i en opsigelsesperiode.

1. Der indføres et individuelt tilpasset kontaktforløb gennem hele forløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender - samtidig med, at der sker en ændring af minimumskravet til tilbud. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

Det ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 indførte individuelle kontaktforløb for forsikrede ledige vil med dette lovforslag også komme til at omfatte personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse).

Der vil hermed være fastsat bestemmelser om et individuelt tilpasset kontaktforløb for de nævnte målgrupper gennem hele ydelsesforløbet med personlig kontakt minimum hver 3. ydelsesmåned. Målet for det intensive kontaktforløb er hurtigt at få de ledige tilbage i ordinære job ved at have øget fokus på jobsøgning og jobformidling.

Det nye kontaktforløb er således en udbygning, intensivering og yderligere målretning af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Kontaktforløbet skal tilrettelægges fleksibelt under hensyn til den enkelte lediges behov og kvalifikationer.

Kontakten fortsætter gennem hele ledighedsforløbet. Kontaktforløbet kan f.eks. bestå af et eller flere af følgende elementer: 1) afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder, 2) støtte til udformning af ansøgninger, 3) formidling til job, 4) kurser i jobsøgning, 5) besøg på forskellige arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker, 6) vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber m.v.

Gruppen af ikke-forsikrede er meget sammensat og differentieret. En del af gruppen kendetegnes ved sociale, helbreds- og kompetencemæssige problemer, der står i vejen for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår, mens andre modtager hjælp alene på grund af ledighed. Kravene til kontaktforløbet er således forskellige afhængig af målgruppen.

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal der som minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder.

Kontakten skal være hyppigere, hvis:

1. der er risiko for, at den pågældende ikke selv kan finde fodfæste på arbejdsmarkedet

2. der er tvivl om personens rådighed

3. der er tale om personer med kvalifikationer inden for særlige flaskehalsområder.

For modtagere af kontanthjælp og starthjælp, der modtager hjælp på grund af problemer udover ledighed, skal der også som udgangspunkt minimum være kontakt med individuel samtale, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud i sammenlagt 3 måneder. Kontakten skal være hyppigere, hvis det skønnes nødvendigt for at bringe den enkelte tættere på arbejdsmarkedet. Det gælder - som for personer, der modtager hjælp alene på grund af ledighed - at kontakten kan ske telefonisk, skriftlig eller digitalt, hvis personen er i tilbud.

For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt, at kontakten kan ske på anden måde end ved individuel samtale. For disse grupper åbnes der mulighed for, at kommunen kan fastsætte retningslinier for, hvilke grupper kontakten kan ske på anden måde for.

De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden kontaktform, er eksempelvis:

Personer med vidtgående problemer - eksempelvis indlagte på psykiatriske hospitaler, aktive stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution m.v. Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til den/de instanser/institutioner, der står for behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med institutionen frem for personen i en periode

Andre persongrupper, hvor helt særlige forhold gør sig gældende

Personer, der er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Den personlig kontakt fastsættes til minimum hver 3. måned for personer i revalidering i det nye kontaktforløb.

Der åbnes mulighed for, at andre aktører i større udstrækning kan inddrages i kontakt - og jobformidlingsarbejdet, jf. L 1036 af 17. december 2002, for så vidt angår arbejdsformidlingen og det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Der etableres endvidere et fælles digitalt datagrundlag på tværs af kommuner, regioner og andre aktører, der sikrer vidensdeling mellem myndighederne, og som vil bidrage til større overblik og bedre koordination af indsatsen. Med den nye Job- og CV-Bank Jobnet.dk vil der blive tale om et redskab til en bedre og mere individuel service over for virksomheder og over for ledige. Job- og CV-banken skaber således gennemsigtighed i udbuddet af job og arbejdssøgende og dermed en afdækning af eventuelle flaskehalsområder. Ledige, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal inden for den første måned lægge relevante oplysninger om uddannelse, kvalifikationer og tidligere joberfaringer ind.

Alle, herunder private formidlingsaktører, vil få gratis adgang til Jobnet.dk , således at data om nye job og om de lediges kvalifikationer er let tilgængelige for alle, der arbejder med jobformidling. Alle job lægges efter aftale med virksomhederne ind i Jobnet.dk .

De nye regler om minimumskrav til tilbud indebærer, at der skal gives tilbud til personer over 30 år efter en periode på 12 måneders sammenhængende ydelser for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og efter en periode på 12 måneders sammenlagt ledighed til forsikrede ledige mellem 30 og 60 år.

For personer under 30 år skal der gives tilbud efter en periode på 13 ugers sammenhængende ydelser til personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og efter 6 måneders sammenlagt ledighed til forsikrede ledige.

Det nye minimumskrav til tilbud er ikke til hinder for, at kommunen kan give tilbud, før personen har modtaget ydelser i en sammenhængende periode på 13 uger henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Efter første tilbud er der ret og pligt til et nyt tilbud, når der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder for personer, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på grund af ledighed, og efter sammenlagt 6 måneders ledighed for forsikrede ledige.

2. Der indføres en ny fælles og væsentlig forenklet redskabsvifte for kommunerne og arbejdsformidlingen bestående af 3 redskaber:

Vejledning og opkvalificering,

Virksomhedspraktik/arbejdspladsintroduktion

Løntilskud.

Redskabsviften skal anvendes, når der gives tilbud til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere, modtagere af starthjælp, revalidender, nyuddannede personer med handicap samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår. Der indføjes i integrationsloven en tilsvarende redskabsvifte.

Samtidig indføres der en generel regel om, at ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.

Formålet med forenklingen og harmoniseringen af redskabsviften er at give større overskuelighed og lette mulighederne for at inddrage virksomhederne mere i opkvalificeringen af de ledige. Det foreslås, at den lediges forsørgelsesydelse under tilbud svarer til den ydelse, som den ledige hidtil har modtaget. Dette gælder dog ikke under tilbud om ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor der som hidtil ydes overenskomstmæssig løn. Det betyder, at ydelsen ikke længere vil kunne få betydning for valg af redskab. Udgangspunktet for valg af redskab vil være den enkeltes behov, frem for hvilken ydelse den enkelte kan modtage.

Vejledning og opkvalificering

Redskabet vejledning og opkvalificering består af følgende:

Korte vejlednings- og afklaringsforløb

Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb

Ordinære uddannelsesforløb

Tilbud om vejledning eller opkvalificering gives med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes ønsker og forudsætninger. Om der skal gives et kort, mellem- eller længerevarende uddannelsestilbud afgøres ud fra en konkret individuel vurdering af, hvad der kan bringe personen hurtigst muligt ind på arbejdsmarkedet og samtidig fastholde personen i beskæftigelse.

Det må endvidere indgå i vurderingen af, om der skal gives tilbud i form af uddannelse, om det skønnes muligt at formidle den pågældende til et varigt job i løbet af uddannelsesperioden. Målgruppen er modtagere af kontanthjælp og starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere, der har behov for forrevalidering, og dagpengemodtagere.

Formålet med redskabet er kompetenceudvikling af faglige, sproglige og/eller sociale kompetencer.

Ydelsen under tilbud om vejledning og opkvalificering er for dagpengemodtagere aktiveringsydelse(= individuelle dagpenge), og for øvrige grupper den pågældendes hidtidige ydelse.

Det bemærkes, at der, jf. forslag til ændring om lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sker en forenkling af dagpengemodtagerens ydelse ved deltagelse i tilbud, således at de to ydelser aktiveringsydelse og uddannelsesgodtgørelse reduceres til én ydelse kaldet aktiveringsydelse. Aktiveringsydelsen svarer til dagpengene, dog 50 pct. for unge under 25 år, som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Reglerne om uddannelser, hvortil der kan knyttes uddannelsesgodtgørelse i dag, den såkaldte positivliste, ophæves. Arbejdsformidlingen og kommunerne vil som følge heraf kunne give tilbud om alle former for uddannelse, hvis det konkrete uddannelsestilbud er målrettet mod arbejdsmarkedets behov og har et klart beskæftigelsessigte.

Der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en jobplan i op til 6 uger indenfor de første 13 ugers sammenhængende ydelsesperiode/6 måneders sammenlagt ledighed/12 måneders sammenlagt ledighed, jf. ovenfor om minimumsretten. Varighedsbegrænsningen gælder også særligt tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.

I forhold til indvandrere og flygtninge indgår kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for en del indvandrere og flygtninge være de første beskæftigelsespolitiske foranstaltninger, der anvendes, førend de kan visiteres videre.

Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, medregnes ikke i de 6 uger, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger. Der gives således mulighed for kortvarig opkvalificering med henblik på, at en ledig kan påtage sig ordinært arbejde.

Tilbud om vejledning og opkvalificering kan når danskundervisning indgår som en betydelig del - gives i mere end 6 uger, dog højest i 26 uger i alt. Består tilbuddet alene af danskundervisning herunder specialundervisning for personer med ordblindevanskeligheder - er der ingen tidsbegrænsning.

Den gældende adgang i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (VEU) til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger for ledige dagpengemodtagere opretholdes. De 6 ugers selvvalgt uddannelse kan efter konkret vurdering hos arbejdsformidlingen suppleres med tilbud om vejledning og opkvalificering givet i henhold til en jobplan på op til 6 uger.

Virksomhedspraktik

Redskabet virksomhedspraktik består af praktik på en offentlig eller privat virksomhed. Der skal kunne udføres ordinært arbejde eller arbejde så tæt på ordinært arbejde som muligt. Den hidtidige bestemmelse om beskæftigelse i individuel jobtræning, hvorefter der kun måtte udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, samt bestemmelser om, hvilke typer arbejde der må udføres, videreføres således ikke.

Virksomhedspraktik gives til personer, der har et opkvalificerings- og erhvervsafklaringsbehov, som kan tilgodeses ved placering på en virksomhed. Redskabet anvendes kun, såfremt det forudsættes at være det mest effektfulde i forhold til en hurtig indslusning på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår. Målgruppen findes blandt modtagere af kontanthjælp og starthjælp, sygedagpengemodtagere, der har behov for forrevalidering, revalidender samt dagpengemodtagere.

Formålet med virksomhedspraktik er træning/oplæring af faglige, sproglige eller sociale kompetencer på en offentlig eller privat virksomhed eller/samt afklaring af erhvervsmål.

Under tilbud om virksomhedspraktik vil ydelsen for dagpengemodtagere være aktiveringsydelse, der svarer til de individuelle dagpenge, og for øvrige grupper den pågældendes hidtidige ydelse.

For dagpengemodtagere kan der - som efter hidtil gældende regler - og for modtagere af starthjælp og kontanthjælp, der alene har ledighed som problem som noget nyt - gives tilbud om virksomhedspraktik i op til 4 uger. Der er mulighed for at give 3x1 måneds praktik som led i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Der kan gives et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger til personer, som udover ledighed har problemer af social, psykisk eller fysisk karakter, f.eks. sygdom, misbrug, psykiske lidelser, begrænsninger i arbejdsevnen (revalidender) og sociale problemer m.v., til kontanthjælpsmodtager og modtagere af starthjælp, som ikke har erhvervserfaring eller har langvarig ledighed og problemer, der begrunder, at de ikke umiddelbart kan varetage et løntilskudsjob, og til revalidender. Såfremt der er behov herfor, kan perioden forlænges op til 26 uger. For personer med særlige behov kan det være relevant med en længere periode. Om der er tale om særlige behov vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Mangelfulde danskkundskaber er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at begrunde forløb udover 13 uger.

Når virksomhedspraktik indgår som led i revalidering, gælder der særlige regler, jf. § 32, stk. 3.

Opfølgning sker mindst hver 3. måned, hvor der tages stilling til, om betingelserne for tilbudet set i forhold til visitationen er opfyldt, og om der er behov for et andet tilbud for at sikre den korteste vej til ordinær beskæftigelse.

Varighedsbestemmelser og målrettet visitation skal sikre mod utilsigtet brug og fortrængning, og det fastsættes, at der ikke må være tale om konkurrenceforvridning For at sikre mod misbrug og fortrængning, skal kommunerne underrette de lokale koordinationsudvalg om kommunens anvendelse af virksomhedspraktik.

Løntilskud

Alle eksisterende løntilskudsordninger i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. erstattes af en ny model for løntilskud. Dette gælder dog ikke reglerne om løntilskud til fleksjob, da disse regler er omfattet af aftalen om førtidspensionsreformen.

Der kan ydes løntilskud ved ansættelse på en offentlig eller privat virksomhed. Herudover kan redskabet anvendes i praktikperioder i voksenlærlingeforløb. Der vil således fortsat være mulighed for at iværksætte voksenlærlingeforløb for ledige m.v., herunder voksenlærlingeforløb på social- og sundhedsområdet, gennem hele ledighedsforløbet.

Målgruppen for ansættelse med løntilskud er modtagere af kontanthjælp og starthjælp, revalidender, dagpengemodtagere, nyuddannede handicappede samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.

Formålet med tilbud om løntilskud er oplæring af sociale, sproglige og/eller faglige kompetencer på en arbejdsplads med henblik på at gøre den ledige kvalificeret til at opnå hel eller delvis selvforsørgelse. Herudover er formålet indslusning på arbejdsmarkedet, arbejdsfastholdelse for personer med nedsat arbejdsevne samt at give tilskud til praktikperioder i voksenlærlingeforløb.

Forsørgelsesgrundlaget er overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende eller særlig aftalt løn ved anvendelsen af sociale kapitler eller andet særligt aftalegrundlag. For personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, gælder der dog, at lønnen fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer. Der vil derimod ikke kunne ydes løntilskud til ansættelser, hvor pågældende har fået anvist særlige løn- og ansættelsesvilkår på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kvalifikationer. I disse tilfælde vil der alene kunne ydes tilskud til opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud efter lovforslagets § 99.

Ved lov nr. 1036 og lov nr. 1037 af 17. december 2002 blev reglerne for lønnen i offentlig jobtræning ændret for dagpengemodtagere og for modtagere af kontanthjælp og starthjælp. Der blev samtidig fastsat enklere regler for beregning af arbejdstiden. Disse regler videreføres og betyder, at lønnen i løntilskud hos offentlige arbejdsgivere skal være på niveau med individuelle dagpenge, dog mindst 82 % af højeste dagpenge.

For modtagere af starthjælp og kontanthjælp og dagpengemodtagere kan der gives tilbud om ansættelse med løntilskud i op til 1 år. For personer med begrænsninger i arbejdsevnen samt personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, kan der gives tilbud om løntilskud ud over 1 år.

Der kan ydes løntilskud pr. time med 5 faste kronebeløb på 20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100 kr., der reguleres 1 gang årligt. Forenklingen medfører således, at tilskud til personer i revalidering og til førtidspensionister samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede omlægges og bliver et fast kronebeløb pr. time.

Udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomheder skal betale for den arbejdsindsats, de får. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med. Tilskuddet til virksomheden kan variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres. Det skal i samarbejde med virksomhederne vurderes, om tilskuddet skal justeres. Støtteperiodens længde fastsættes ved aftale med arbejdsgiveren.

Herudover er udgangspunktet for tildeling af løntilskud, at der foretages en vurdering af, hvilken arbejdsindsats personen kan yde i det enkelte job.

Ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet fast 100 kr.

Der er tale om en ny model for løntilskud, der derfor vil blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Jobplaner

For at understøtte målet om, at aktive tilbud altid skal rettes mod konkrete job på arbejdsmarkedet, indføres der en generel regel om, at ledige og revalidender skal have udarbejdet en jobplan ved tilbud.

Der skal dog ikke udarbejdes en jobplan for personer, der deltager i voksenlærlingeforløb, for modtagere af sygedagpenge, for personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår, samt for tilbud om vejlednings- og afklaringsforløb, der har en varighed på op til 2 uger. Jobplaner erstatter de nuværende handlingsplaner for dagpengemodtagere, skriftlige planer for kontanthjælpsmodtagere og erhvervsplaner for revalidender. De nuværende særlige regler for revalidender integreres således i de nye rammer for jobplaner.

Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen afhænger af den enkelte ledige, herunder afstanden fra arbejdsmarkedet, samt af hvilket formål, der er med at igangsætte tilbuddet, herunder om der er tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job.

Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov. Jobplanens aktiviteter fastsættes dog af arbejdsformidlingen eller kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Udmøntning af integrationsaftalen

Regeringen præsenterede 5. marts 2002 et integrationsudspil På vej mod en ny integrationspolitik . Der fokuseres i integrationsudspillet på hurtigst mulig arbejdsmarkedstilknytning for nyankomne udlændinge som middel til selvforsørgelse og frigørelse fra klientrollen. Der er efterfølgende indgået en aftale med de kommunale parter og arbejdsmarkedets parter om de erhvervsrettede dele af udspillet. Den indgåede aftale blev den 24. maj 2002 præsenteret i et fælles konklusionspapir.

Et væsentlig element i konklusionspapiret er, at der opstilles en trinvis model for arbejdsmarkedsintegration for flygtninge og indvandrere baseret på en fleksibel kombination af sprogundervisning, uddannelse, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud afhængig af den enkeltes behov. Det endelige mål er ordinær ansættelse.

I forlængelse heraf blev det besluttet, at det som led i Flere i arbejde skulle overvejes, hvorledes modellen for arbejdsmarkedsintegration kunne erstatte eksisterende tilskudsordninger med henblik på forenkling og afbureaukratisering.

Modellen for arbejdsmarkedsintegration i integrationsaftalen udmøntes parallelt i lovgivningen i lov om aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven med den nye forenklede redskabsvifte for enkle og aktive tilbud.

Som yderligere opfølgning på integrationsaftalen foretages bl.a. ændringer i reglerne om danskundervisning i forslag til lov om danskuddannelse af voksne udlændinge m.fl.

I aftalen hedder det endvidere, at de respektive overenskomstparter anviser løn- og ansættelsesvilkår, der sikrer, at integrationen af flygtning og indvandrere kan foregå efter modellen for et sammenhængende integrationsforløb, således at der på den enkelte arbejdsplads kan indgås en lokalaftale om de konkrete vilkår .

Kombination af redskaber

Redskaberne kan kombineres i individuelle forløb, der afspejler den enkeltes kvalifikationer og tilknytning til arbejdsmarkedet. Der skal satses på de typer tilbud, der giver effekt. Erfaringerne viser, at forløb så tæt på virksomhederne som muligt har de største effekter.

Et væsentligt element i den nye redskabsvifte er kombinationsmulighederne indenfor og mellem redskaberne. Virksomhedspraktik kan f.eks. kombineres med vejledning og opkvalificering, enten som et integreret forløb eller i forlængelse af et tilbud om vejledning og opkvalificering.

Løntilskud kan med fordel kombineres med 4 ugers forudgående virksomhedspraktik. Perioden med virksomhedspraktik giver den enkelte mulighed for at prøve, om arbejdet er noget for personen. For virksomheden bliver det muligt at vurdere personens kvalifikationer.

3. Den eksisterende ungeindsats udvides til også at omfatte ledige dagpengemodtagere under 30 år. Udgangspunktet for indsatsen er, at alle arbejdsmarkedsparate ledige under 30 år skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der indføres dog en dispensationsregel for personer, der har forsørgerpligt eller har opbrugt retten til SU.

Den nuværende indsats for de unge i dagpengesystemet har medført et betydeligt fald i ledigheden og givet mange unge en bedre start. Samtidig betyder udsigten til et stigende arbejdskraftbehov, kompetencebehov og faldende ungdomsårgange, at det bliver helt afgørende, at så mange unge som muligt får en uddannelse. Ungeindsatsen udvides derfor til også at omfatte unge dagpengemodtagere over 25 år og under 30 år.

Unge under 25 år, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, og som ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder i form af uddannelse, der kan kombineres med virksomhedspraktik, jf. forslaget § 92.

Unge under 30 år, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, og som har en kompetencegivende uddannelse, skal senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger have tilbud af en varighed på sammenlagt 6 måneder, og alle 3 redskaber kan anvendes, jf. forslagets § 93.

Alle tre redskaber vil også kunne anvendes ved tilbud til unge under 30 år, der modtager hjælp på grund af andre problemer end ledighed. Tilbud skal gives senest efter 13 sammenhængende ydelsesuger, og tilbuddet skal have en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. forslagets § 94.

Der ændres ikke ved de gældende regler for tilbud til forsikrede unge under 25 år bortset fra, at der bliver mulighed for tilbud om virksomhedspraktik til unge uden kompetencegivende uddannelse. Der skal derfor efter 6 måneders sammenlagt ledighed gives tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder til ledige uden kompetencegivende uddannelse, mens alle 3 redskaber kan anvendes, når der gives tilbud til unge med kompetencegivende uddannelse eller til unge med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. forslagets § 85.

Unge mellem 25 og 30 år, der modtager hjælp alene på grund af ledighed, har ret til et uddannelsestilbud, men kan få andre tilbud inden for de 3 redskaber.

Der ændres ikke ved de hidtil gældende regler for, hvornår der skal gives tilbud. Tilbud til modtagere af kontanthjælp og starthjælp skal derfor påbegyndes senest efter en sammenhængende ydelsesperiode på 13 uger, og tilbud til forsikrede ledige skal gives efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

Udgangspunktet for indsatsen for unge under 30 år er, at de skal tage en uddannelse på ordinære vilkår. Der kan således som hovedregel ikke gives tilbud om en SU-berettigende uddannelse på starthjælp, kontanthjælp eller aktiveringsydelse. Det gælder ikke unge under 30 år, der er berettiget til revalideringsydelse.

Det indgår dog i aftalen, at der gennemføres en dispensationsregel for unge under 30 år, der har vanskeligt ved at gennemføre en uddannelse på ordinære støttevilkår. Den omfatter personer, der enten har opbrugt deres ret til statens uddannelsesstøtte, eller som har forsørgerpligt over for børn. Disse to grupper kan få tilbud om uddannelse under redskabet vejledning og opkvalificering på deres hidtidige ydelse, dvs. starthjælp, kontanthjælp eller aktiveringsydelse (= individuelle dagpenge).

4. Der indføres tillægsydelser i form af tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud og ansættelse samt i form af mulighed for etablering af mentorordning, herunder opkvalificering af mentor. Tillægsydelserne skal understøtte personer, der deltager i tilbud, give en bedre integration på arbejdsmarkedet samt understøtte muligheden for, at ledige og revalidender kan opnå ansættelse.

Der indføres en generel hjemmel til, at såvel arbejdsformidlingen som kommunerne kan give tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion samt udgifter til en mentor, herunder opkvalificering af mentor ved tilbud og ansættelse. Formålet er at understøtte personer, der deltager i tilbud, give bedre integration på arbejdsmarkedet samt understøtte muligheden for, at ledige og revalidender kan opnå ansættelse på det ordinære arbejdsmarked.

Kommunerne og arbejdsformidlingen kan således efter en konkret vurdering afholde udgifter til hjælpemidler i form af bøger, værktøj, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, når afholdelsen af omkostningerne er afgørende for eller fremmer, at den enkelte opnår en virksomhedspraktikplads, løntilskudsplads, opnår ansættelse, eller når afholdelsen af omkostningen i øvrigt understøtter et aktivt tilbud.

Målgruppen er modtagere af starthjælp og kontanthjælp, dagpengemodtagere, revalidender og personer med varig nedsat arbejdsevne, der får førtidspension efter lov om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår.

Der kan alene afholdes udgifter til bøger, værktøj, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, som virksomheden, uddannelsesinstitutioner el.lign. almindeligvis ikke kan forventes at stille til rådighed.

Der kan gives hjælp til alle former for bøger, arbejdsredskaber og værktøjer.

Herudover kan kommunerne og arbejdsformidlingen i forbindelse med, at ledige - dagpengemodtagere, modtagere af kontanthjælp og starthjælp samt revalidender - er i tilbud, eller personer ansættes på det ordinære arbejdsmarked, afholde udgifter til frikøb af mentor, herunder give tilskud til opkvalificering af mentor.

Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på uddannelsesinstitutionen, kursussted el.lign. eller en ekstern konsulent, der varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens forpligtigelse til genoptræning af den ledige og udover uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal endvidere være mulighed for at give personlig coaching i forhold til arbejdet/uddannelsen som led i at fastholde personen i tilbudet.

Der kan alene afholdes udgifter til oplæring, når frikøb af mentoren er afgørende for, at den ledige opnår eller fastholder ansættelse.

Formålet med at give tilskud til opkvalificering af mentor er, at mentoren gennem opkvalificeringen opnår en række nye kvalifikationer, der kan bidrage til, at mentoren bedre kan varetage opgaven med at introducere og oplære den ledige, der er i tilbud, eller personen, der ansættes på det ordinære arbejdsmarked.

5. Der indføres mulighed for, at arbejdsformidlingen og kommunerne ved ansættelse af langvarigt ledige (efter 6 måneder for unge under 30 år og efter 12 måneder for personer over 30 år) på ordinære vilkår kan finansiere udgifter til køb af uddannelse. Målet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Som noget nyt gives der mulighed for, at kommunerne og arbejdsformidlingen kan finansiere udgifter til køb af uddannelse ved ansættelse på det ordinære arbejdsmarked. Der kan afholdes udgifter til alle former for vejledning og opkvalificering.

Formålet er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen. Det sker ved at skabe et økonomisk incitament for virksomhederne til at ansætte ledige ved, at kommunerne og arbejdsformidlingen finansierer køb af uddannelse efter ansættelsen.

Ordningen giver på denne vis mulighed for at styrke integrationen og fastholdelsen af arbejdskraft så tæt på arbejdsmarkedet som muligt.

Der kan alene afholdes udgifter til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om uddannelse, som virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.

Behovet for uddannelse afdækkes i et samarbejde mellem kommunen henholdsvis arbejdsformidlingen, arbejdsgiveren og den ledige. Afgørelse træffes af myndigheden.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslagets økonomiske konsekvenser vedrører gennemførelsen af en mere fleksibel aktivering og ændring af minimumskrav for aktivering i kommunerne, samt en styrkelse af kontaktforløbet i kommunerne svarende til de initiativer, der allerede er iværksat vedrørende arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats i forbindelse med udmøntningen af Flere i arbejde fase 1. Herudover indeholder lovforslaget en forenkling af redskabsviften i de statslige og kommunale aktiveringsværktøjer, indførelse af en mentorordning i kommunerne og en udvidelse af den eksisterende ordning, der gælder for forsikrede ledige. Desuden sker der justeringer af ungeindsatsen for både forsikrede og ikke-forsikrede ledige.

I lighed med de lovændringer, der blev gennemført i den første fase af udmøntningen, ventes dette lovforslag også at medføre væsentlige ændringer i den beskæftigelsespolitiske indsats, hvorfor vurderingen af de økonomiske konsekvenser i denne sammenhæng også er behæftet med usikkerhed.

Samlet vurderes tiltagene i dette lovforslag at medføre nettomerudgifter for det offentlige til den aktive beskæftigelsesindsats i 2003 på ca. 84 mill. kr. og ca. 195 mill. kr. fuldt indfaset.

Det bemærkes, at forslaget kun har halvårsvirkning for 2003, idet lovforslaget forventes vedtaget med ikrafttrædelsesdato fra 1. juli 2003.

Indsatsen overfor ledige

Individuelt kontaktforløb og jobplaner

Forslaget indebærer, at alle ledige senest i forbindelse med et aktivt tilbud skal have udarbejdet en jobplan.

Indførelsen af det styrkede individuelle kontaktforløb også i kommunerne skønnes at medføre merudgifter for kommunerne.

Det skønnes, at de administrative merudgifter i kommunerne som følge af det styrkede individuelle kontaktforløb og udarbejdelsen af jobplaner vil være ca. 15 mill. kr. i 2003 og ca. 30 mill. kr. i 2004 og de efterfølgende år.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Tilbud

Løntilskud

Der sker med lovforslaget en forenkling af de eksisterende løntilskudsordninger, som afløses af 5 faste tilskud. Efter de nye regler fra 1. juli 2003 vil offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af ledige dagpengemodtagere modtage et fast løntilskud pr. time efter den nye løntilskudsmodel på 100 kr.

De økonomiske konsekvenser af forslaget vedrører dels de offentlige arbejdsgiveres lønudgift til forsikrede ledige i forhold til de hidtidige tilskudssatser, dels tilsvarende statslige mindreudgifter. Med udgangspunkt i et skønnet antal helårspersoner i offentlig jobtræning i 2002 på ca. 11.600 og en tilskudssats på 100 kr. bliver den samlede merudgift for de offentlige arbejdsgivere på ca. 207 mill. kr. fuldt indfaset og 62 mill kr. i 2003. Staten får en tilsvarende mindreudgift til løntilskud.

Konsekvenser af ændring af løntilskudsordning for dagpengemodtagere. Mill. kr. i PL-2003

2003 2004 2005 2006

Staten/AF -62 -186 -207 -207

Offentlige arbejdsgivere 62 186 207 207

Den del af de offentlige arbejdsgiveres merudgift, der vedrører kommunerne og amtskommunerne, vil blive forhandlet med de kommunale parter.

Forenklingen af de eksisterende løntilskudsordninger får i et vist omfang også økonomiske konsekvenser for udgifterne til virksomhedsrevalidering. Den hidtidige ordning om virksomhedsrevalidering med revalideringsydelse videreføres i tilknytning til virksomhedspraktik. Ordningen med løntilskud ved revalidering vil omfatte den hidtidige ordning med løntilskud efter § 61 i lov om aktiv socialpolitik.

Omlægningen af virksomhedsrevalidering vil give offentlige merudgifter. Der forventes merudgifter for kommunerne i forbindelse med udbetaling af revalideringsydelse under virksomhedspraktik. Dette forventes ligeledes at medføre mindreudgifter for arbejdsgiverne, herunder de offentlige, til udbetaling af løn. De forventede offentlige nettomerudgifter i 2003 ventes at være 4 mill. kr., mens den samlede helårsvirkning ventes at være omkring 20 mill. kr.

Desuden indebærer ophævelsen af præmieringsordningen, at der til kommuner og amter tilbageføres 13,8 mill. kr. fra ordningen for de forsikrede ledige og 0,3 mill. kr. fra ordningen for de ikke-forsikrede ledige med helårsvirkning fra 2004 og frem. Halvårsvirkningen for 2003 vil indgå i den eksisterende efterregulering af det faktiske forbrug på ordningen.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Tillægsydelser

Forslaget indebærer, at der indføres generel hjemmel for kommunerne til afholdelse af udgifter til en mentorordning i forbindelse med aktive tilbud. Der sker samtidig en udvidelse af den eksisterende tovholderordning for de forsikrede ledige til at gælde for alle aktiveringsredskaber, der forudsættes indprioriteret i arbejdsformidlingens aktiveringsbevilling.

Ordningen skønnes at medføre merudgifter i kommunerne i 2003 på ca. 20 mill. kr. og ca. 40 mill. kr. 2004 og efterfølgende år.

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Ret og pligt til tilbud

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

- Ret og pligt til tilbud for ledige, der modtager dagpenge eller ydelse efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget indebærer en udvidelse af ungeindsatsen for forsikrede 18-24 årige ledige til også at omfatte de 25-29 årige, således at unge under 30 år efter 6 måneders ledighed vil være omfattet af ret og pligt aktiveringen.

Den udvidede ungeindsats for forsikrede ledige skønnes at betyde en merudgift for arbejdsformidlingen på 20 mill. kr. i 2003 og 40 mill. kr. i 2004 og de efterfølgende år.

- Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik

De foreslåede ændringer for kontanthjælpsmodtagere under 30 år skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser, idet reglerne for denne gruppe ikke ændres væsentligt.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud.

Der indføres med forslaget nye aktiveringskrav for kontanthjælpsmodtagere for efterfølgende tilbud. Gruppen på 30 år og derover uden andre problemer end ledighed får som ny ordning ret til efterfølgende tilbud efter afsluttet aktivering. For gruppen under 30 år ændres retten til efterfølgende tilbud fra efter 13 uger til efter 26 uger efter endt aktivering.

Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for kontanthjælpsmodtagere under 30 år skønnes at give et fald i aktiveringsbehovet svarende til mindreudgifter for kommunerne på ca. 35 mill. kr. årligt.

Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 25 mill. kr. som følge af, at ordningen først træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Forslaget om indførelse af ændrede minimumskrav for kontanthjælpsmodtagere på 30 år og derover skønnes at medføre en forøgelse af aktiveringen svarende til merudgifter for kommunerne på ca. 100 mill. kr. årligt.

Budgetvirkningen i 2003 skønnes til ca. 50 mill. kr. som følge af, at ordningen træder i kraft pr. 1. juli 2003.

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige ved mere fleksibel aktivering og ungeindsatsen i mill. kr. i 2003/pl

2003 1 2004 2005 2006

Ungeindsats (forsikrede ledige) 20 40 40 40

Fleksibel aktivering under 30 år (ikke-forsikrede) -25 -35 -35 -35

Fleksibel aktivering over 30 år (ikke-forsikrede) 50 100 100 100

I alt 45 105 105 105

1) Forslaget vil kun have halvårsvirkning i 2003

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Samlede økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lovforslaget om en aktiv beskæftigelsesindsats skønnes samlet at medføre merudgifter for det offentlige på ca. 84 mill. kr. i 2003 og ca. 195 mill. kr. i 2004 og de efterfølgende år.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget skønnes at være følgende:

Samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget mill. kr. 2003/pl

2003 1 2004 2005 2006

Styrket kontaktforløb 15 30 30 30

Virksomhedspraktik 4 10 15 20

Mentorordning 20 40 40 40

Mere fleksibel aktivering og ungeindsats 45 105 105 105

I alt 84 185 190 195

1) Forslaget vil kun have halvårsvirkning i 2003

Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige af lovforslaget mill. kr. 2003/pl

2003 1 2004 2005 2006

I alt 84 185 190 195

heraf staten -16 -70 -85 -80

heraf kommunerne 91 230 245 245

heraf amterne 9 25 30 30

Forslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med de berørte kommunale parter.

De med lovens udmøntning afledte statslige økonomiske konsekvenser i 2003 vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003, mens de økonomiske konsekvenser for 2004 og fremefter vil blive optaget på forslag til finanslov for 2004.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil give en økonomisk mindreudgift for private arbejdsgivere ved ansatte i virksomhedsrevalideringen.

Lovforslaget forventes derudover ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, men tiltag som forenklingen af løntilskudsordningerne, gennemførelsen af jobnet.dk og mere intensive kontaktforløb vurderes at gøre det lettere for virksomhederne at rekruttere arbejdskraft.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Kontaktforløbet medfører øget personlig kontakt med kommunen gennem hele ledighedsforløbet. Det indebærer en mere individuel og målrettet indsats til gavn for den enkelte. Ibrugtagningen af det nye værktøj Job- og CV-banken jobnet.dk betyder, at alle ledige tilmeldt arbejdsformidlingen fremover skal lægge deres CV i banken. Dette forventes at synliggøre den enkeltes kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet og dermed øge den enkeltes jobmuligheder.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige aspekter.

Forholdet til EU-retten

Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en ny model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil derfor blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Staten: I 2003: 16 mill. kr. I 2004: 70 mill. kr. I 2005: 85 mill. kr. I 2006: 80 mill. kr. Kommunerne: I 2003: 91 mill. kr. I 2004: 230 mill. kr. I 2005: 245 mill. kr. I 2006: 245 mill. kr. Amterne: I 2003: 9 mill. kr. I 2004: 25 mill. kr. I 2005: 30 mill. kr. I 2006: 30 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Administrative forenklinger, herunder digitalisering af forretningsgange.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Færre omkostninger ved rekruttering af arbejdskraft. Skønnede mindreudgifter i forbindelse med virksomhedsrevalidering op til 20 mill. kr. fuldt indfaset. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Administrative forenklinger ved rekruttering af arbejdskraft. Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Forenkling og digitalisering af forretningsgange letter borgernes adgang til arbejdsmarkedssystemet. Ingen

Forholdet til EU-retten Der er tale om et nyt redskab (virksomhedspraktik), en ny model for løntilskud, samt tilskudsordninger i forbindelse med ordinær ansættelse af ledige med lang ledighedsperiode. De nye støtteordninger vil blive anmeldt til EU-Kommissionen til godkendelse.

Høringer

Lovforslaget har været sendt til høring i:

Landsarbejdsrådet

Kommunernes Landsforening

Amtsrådsforeningen

Justitsministeriet

Finansministeriet

Økonomi- og erhvervsministeriet

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og integration

Undervisningsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Socialministeriet

Den Sociale Ankestyrelse

Københavns kommune

Frederiksberg kommune

Datatilsynet

AF-regionerne

Foreningen af socialchefer i kommunerne

De Samvirkende Invalideorganisationer

Det Centrale Handicapråd

Center for Ligebehandling af Handicappede

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens hovedformål er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv beskæftigelsesindsats rettet mod beskæftigede, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere, samt at bistå ledige til hurtigt og effektivt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie.

Som noget nyt er beskæftigelsesindsatsen for forsikrede ledige og ikke forsikrede samlet i én fælles lov. Dette skal bidrage til, at kommunerne og arbejdsformidlingen yder en sammenhængende enstrenget arbejdsmarkedsservice over for ledige og virksomheder. Oplistningen i bestemmelsen er ikke udtryk for en prioriteret rækkefølge.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter, hvilke målgrupper der er omfattet af beskæftigelsesindsatsen efter denne lov.

Målgruppen i nr. 1 svarer til den målgruppe, der hidtil har kunnet få tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Målgrupperne i nr. 2 og 3 svarer til de målgrupper, der hidtil har kunnet få aktivering efter kapitel 4 i lov om aktiv socialpolitik. Gruppen omfatter dels personer, der i henhold til lov om aktiv socialpolitik modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed, dels personer, der i henhold til samme lov modtager kontant- og starthjælp på grund af problemer ud over ledighed.

Målgruppen i nr. 4 svarer til den målgruppe, der hidtil har kunnet få aktiviteter med henblik på afklaring af den enkeltes arbejdsevne som led i revalidering, herunder virksomhedsrevalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik. Målgruppen omfatter dog ikke sygedagpengemodtagere, der modtager tilbud som led i en afklaring af arbejdsevnen, idet disse er omfattet af nr. 5.

Målgruppen i nr. 5 svarer til den målgruppe, der er omfattet af § 24 i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som skal have tilbud som led i en afklaring af den enkeltes arbejdsevne.

Målgruppen i nr. 6 svarer til den målgruppe, der hidtil har kunnet ansættes i skånejob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Målgruppen i nr. 7 svarer til den målgruppe, der hidtil har kunnet ansættes i fleksjob efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Målgruppen i nr. 8 svarer til den målgruppe, der hidtil har været omfattet af Isbryderordningen efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Til § 3

I den foreslåede bestemmelse gives en oversigt over, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen de enkelte målgrupper er omfattet af, samt hvilken myndighed der varetager beskæftigelsesindsatsen for målgrupperne, når ikke andet er nævnt.

Det foreslås, at arbejdsformidlingen varetager beskæftigelsesindsatsen over for ledige dagpengemodtagere samt over for nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås endvidere, at kommunen varetager beskæftigelsesindsatsen over for de øvrige målgrupper.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, herunder den i dette lovforslag foreslåede adgang til at overlade beskæftigelsesindsatsen til andre.

Til § 4

For så vidt angår ledige dagpengemodtagere, anvendes der i lovforslaget begrebet sammenlagt ledighed . Bestemmelsen i stk. 1 svarer til de gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, hvorefter opgørelse af sammenlagt ledighed for ledige dagpengemodtagere foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og dermed svarer til opgørelse af den lediges forbrug af ydelsesperioder i dagpengesystemet.

For så vidt angår kontant- og starthjælpsmodtagere, anvendes der i lovforslaget begrebet sammenhængende perioder med kontanthjælp eller starthjælp.

Med forslaget i stk. 2 fastsættes det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp. Bestemmelsen tænkes udmøntet således, at en periode er sammenhængende, med mindre den afbrydes af en periode på en måned uden kontanthjælp eller starthjælp.

Til §§ 5-8

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser om formidling i kapitel 2 og §§ 38 og 39 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand. Arbejdsformidlingen har således formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt arbejdsformidlingen, hvorimod kommunen alene kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension, lov om social service og integrationsloven.

For modtagere af introduktionsydelse indføres i integrationsloven en regel om, at personer, der alene har ledighed som problem, skal være tilmeldt arbejdsformidlingen.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 8 vil bl.a. blive udmøntet således, at arbejdsformidlingen, arbejdsløshedskasserne og kommunen kan pålægge den ledige at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen eller kommunen, at der skal ske henvisning af arbejdssøgende ( åbne jobordrer ). Der vil endvidere blive fastsat procedurer om formidling af arbejde.

Til §§ 9-10

De foreslåede bestemmelser om arbejdsformidlingens informations- og vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser i kapitel 3 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der sigtes ikke mod indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand. Arbejdsformidlingen har således en generel informations- og vejledningsforpligtelse, hvorimod kommunen alene har denne forpligtelse over for personer, der modtager eller søger om hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om social pension og lov om social service.

De foreslåede bestemmelser om kommunernes informations- og vejledningsforpligtelse svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 7 og 8 b i lov om aktiv socialpolitik.

Der henvises i øvrigt til det samtidig fremsatte lovforslag om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Til § 11

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser om tilmelding til arbejdsformidlingen i kapitel 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at arbejdsmarkedsparate ledige, det vil sige dagpengemodtagere og ledige kontant- og starthjælpsmodtagere, som har søgt om eller modtager hjælp alene på grund af ledighed, skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Med bemyndigelsen vil der blive fastsat nærmere regler om, hvordan til- og afmelding skal ske, herunder at tilmelding kan ske digitalt, det vil sige via Internettet.

Til §§ 12-14

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 10 a og 10 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, om formidlingsrelevante oplysninger, herunder krav om indlæggelse af CV i Job- og CV-banken og CV-samtale med ledige dagpengemodtagere samt personer, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed. Med Job- og CV-banken vil der bl.a. være mulighed for - efter tilsagn fra personen - at angive særlige forhold, f.eks. at personen har et handicap.

Bestemmelserne indebærer bl.a., at der senest en måned efter den lediges tilmelding til arbejdsformidlingen skal afholdes en samtale med den ledige om den lediges CV. Samtalen kan afholdes, inden der er gået en måned, herunder kan den afholdes i forbindelse med den lediges tilmelding og indlæggelse af CV. Arbejdsformidlingen har adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken. Den lediges arbejdsløshedskasse henholdsvis kommunen har tillige adgang til oplysningerne.

Bestemmelserne indebærer endvidere, at samtalen alene kan afholdes af en anden aktør, jf. det samtidig fremsatte lovforslag om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvis denne indgår som en integreret del af kontaktforløbet.

Der skal ikke afholdes en CV-samtale med den ledige, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmeldingen har været afholdt en samtale om CV’et, herunder som led i kontaktforløbet.

Den foreslåede bemyndigelse i § 14, stk. 4, vil blive anvendt til at fastsætte, hvilke forsikrede ledige arbejdsformidlingen henholdsvis arbejdsløshedskasserne skal afholde samtale med. Det forudsættes, at arbejdsløshedskasserne som led i deres vejledningsforpligtelse vederlagsfrit medvirker til at afholde samtalerne for egne medlemmer.

Det forudsættes, at arbejdsformidlingen afholder samtalerne for de nytilmeldte ledige, det vil sige ledige, der har optjent ret til en ny dagpengeperiode og tilmelder sig på ny, mens samtaler for øvrige forsikrede ledige afholdes af arbejdsløshedskasserne for egne medlemmer. Arbejdsløshedskassernes samtale med de forsikrede ledige kan afholdes telefonisk, da der er tale om ajourføring af den lediges CV.

Endvidere forudsættes det, at kommunen afholder samtalen med arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Til § 15

Det individuelle kontaktforløb, der blev indført ved første fase af implementeringen af Flere i arbejde ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, har hidtil alene omfattet ledige dagpengemodtagere. Med lovforslaget bliver også personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp, og personer, der er under revalidering, omfattet.

Rammerne for kontaktforløbet er ens for alle målgrupperne, og indholdet tilrettelægges under hensyntagen til den enkeltes behov eller barrierer i forhold til placering på arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for alle målgrupper er, at kontaktforløbet tilrettelægges med henblik på at understøtte personens jobsøgning. Som led i kontaktforløbet kan der således bl.a. indgå en afklaringssamtale om personens kvalifikationer og jobmuligheder, støtte til udformning af ansøgninger, besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker og vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber i forbindelse med jobsøgning.

De kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen på grund af problemer ud over ledighed, kan være kendetegnet ved at have særlige sociale, helbreds- og kompetencemæssige problemer, der er til hinder for umiddelbart at kunne varetage et arbejde på ordinære vilkår. For denne målgruppe kan der således være behov for at tilrettelægge et kontaktforløb, hvor der målrettet sættes ind for at nedbryde de barrierer, der kan gøre sig gældende for den enkelte, og for at udvikle den enkeltes ressourcer for derigennem at bane vejen til selvforsørgelse.

Udlændinge, som er omfattet af integrationsloven, indgår en individuel kontrakt med kommunalbestyrelsen om deltagelse i introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer ligeledes kontaktforløbet, som følger samme regler som for andre ledige. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.

Til § 16

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at formålet med kontaktforløbet for dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere primært er at understøtte jobsøgning og formidling af arbejde. Dette sker bl.a. ved at følge op på personens jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud pågældende skal have. Dette svarer til den hidtil gældende bestemmelse for dagpengemodtagere i § 10 c, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at der i det individuelle kontaktforløb for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen på grund af problemer ud over ledighed, tillige kan ske en vurdering af, om der skal iværksættes beskæftigelsesfremmende, herunder sociale, aktiviteter for pågældende, samt om personen fortsat har problemer ud over ledighed og dermed fortsat ikke skal tilmeldes arbejdsformidlingen.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås det, at formålet med det individuelle kontaktforløb for personer, der er under revalidering, er at følge op på personens deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12. Der skal således ske en opfølgning på, om personen følger den aftalte jobplan. Bestemmelsen erstatter den hidtidige bestemmelse om opfølgning på erhvervsplaner i § 10, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter der skal ske opfølgning hver 6. måned.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til den hidtidige bestemmelse for dagpengemodtagere i § 10 c, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Til § 17

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige bestemmelser om den individuelle samtale i kontaktforløbet i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at der også for de kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, skal afholdes en individuel samtale med personen, som minimum hver gang pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud i 3 måneder. Samtalen kan afholdes i form af en digital eller telefonisk kontakt eller på anden vis, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder, henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 18

Med § 18 foreslås det, at der skal være en individuel samtale med personer, der modtager kontant- eller starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender, som minimum hver gang personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller deltaget i tilbud i 3 måneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, skal kontakten være hyppigere. For personer under revalidering efter lov om aktiv socialpolitik gælder derimod, at det vil være relevant med en hyppigere kontakt, hvis der er tvivl om, hvorvidt personen følger den aftalte jobplan.

Samtalen kan afholdes i form af en digital eller telefonisk kontakt eller på anden vis, når den ledige deltager i tilbud, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt.

Målgruppen af personer, der modtager kontant- eller starthjælp på grund af problemer udover ledighed, samt revalidender er ikke en homogen gruppe, idet den både omfatter personer, som hurtigt vil kunne blive arbejdsmarkedsparate, og personer, som har tunge sociale problemer. En individuel kontakt i form af personligt fremmøde er således vigtig for dele af målgruppen, mens den for andre dele af målgruppen kun vil have relevans, hvis der kan tilbydes f.eks. konkrete relevante behandlingstilbud.

For persongrupper, hvor helt særligt forhold gør sig gældende, foreslås det derfor, at Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinier for, at der i stedet for afholdelse af en samtale kan være en anden form for kontakt.

De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en anden kontaktform, er eksempelvis:

Personer med vidtgående problemer - eksempelvis personer, der er indlagt på psykiatriske hospitaler, aktive stofmisbrugere, der er under aktiv behandling på en behandlingsinstitution mv. Her kan kommunen for en periode vælge at overdrage kontakten til personen til den/de instanser/institutioner, der står for behandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med institutionen frem for personen i en periode,

Personer, der er fyldt 60 år, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.

Beskæftigelsesministeren vil følge kommunernes praksis på området.

For så vidt angår opgørelse af perioden på 3 måneder, henvises til bemærkningerne til § 21.

Til § 19

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse herom i § 10 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at første samtale som led i kontaktforløbet skal afholdes senest, når den ledige dagpengemodtager har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3 måneder efter tilmelding til arbejdsformidlingen.

Til § 20

Det foreslås , at den første samtale for kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender senest skal ske, når personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i 3 måneder.

Det foreslås endvidere, at kommunen i forbindelse med den første samtale i kontaktforløbet for kontant- og starthjælpsmodtagere udover den vurdering der i øvrigt skal ske i forbindelse med kontaktforløbet tillige skal foretage en samlet vurdering af pågældendes situation og behov på længere sigt. Personen skal have skriftlig besked om kommunens vurdering. Med forslaget er bestemmelsen i § 7 om 8-ugers vurderingen i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område integreret i kontaktforløbet.

Til § 21

Det foreslås i stk. 1 , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelse af perioden på 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud.

Bestemmelsen tænkes udmøntet således, at perioder med offentlige forsørgelsesydelser for dagpengemodtagere i overensstemmelse med de hidtidige bestemmelser i medfør af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik omfatter perioder med dagpenge, orlovsydelse, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og dagpenge under ferie. Perioderne, der opgøres på uge-niveau, lægges sammen. Opgørelsen starter alene forfra, hvis den ledige generhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette svarer til regler, der er fastsat i medfør af den hidtidige § 10 c, stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

For kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender vil perioder med offentlige forsørgelsesydelser omfatte perioder med kontanthjælp, starthjælp og revalideringsydelse.

Perioden med kontant- og starthjælp opgøres i overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 4. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om det individuelle kontaktforløb. Der vil således kunne blive fastsat nærmere regler om indholdet af det individuelle kontaktforløb samt om de nærmere procedurer for kontaktforløbet.

Til § 22

I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, hvilke tilbud der kan gives efter loven. Der henvises til de almindelige bemærkninger vedrørende den nye redskabsvifte.

Det foreslås, at der ved afgivelse af tilbud skal tages udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Der skal således tages højde for, hvilken målgruppe personen tilhører samt de individuelle forhold, der gør sig gældende for den enkelte person. På baggrund heraf fastsættes indhold, varighed og timetal for det konkrete tilbud. For så vidt angår tilbud til unge under 30 år, kan der dog være fastsat mindstekrav til varighed m.v. i afsnit VI i loven.

Ved afgivelse af tilbud skal der samtidig tages udgangspunkt i de regionale eller lokale arbejdsmarkedsforhold.

Det foreslås samtidig, at tilbuddene kan gives hver for sig eller i en kombination.

Til § 23

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 23, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Med bestemmelsen foreslås således, at personer, der modtager kontant- og starthjælp, får mulighed for en aktiveringsfri periode på 1 måned, når der gives tilbud efter kapitlerne 10 og 11, der sammenlagt har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere. Det foreslås, at tilsvarende regler gælder for revalidender, der deltager i tilbud om virksomhedspraktik efter denne lov.

Til § 24

I den foreslåede bestemmelse er det fastsat, at tilbud alene kan gives, så længe personen er berettiget til en ydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om aktiv socialpolitik.

For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen gælder der ikke en tilsvarende betingelse.

Til § 25

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren - som efter den hidtidige bestemmelse i § 35 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002 - bemyndiges til at fastsætte regler om, at rådighedsforpligtelsen for ledige dagpengemodtagere under tilbud kan fraviges, det vil sige pligten til at stå til rådighed for formidlet arbejde samt til at være aktivt arbejdssøgende. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at der kan ske fritagelse, hvis arbejdsformidlingen skønner, at tilbuddet medvirker til, at personen kan opnå fast beskæftigelse, herunder når personen deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb. Der er foreslået en tilsvarende bestemmelse om fravigelse af rådighedsforpligtelsen for kontant- og starthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud, i § 13 c i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik.

Til § 26

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om muligheden for, at dagpengemodtagere kan deltage i tilbud i udlandet. Bemyndigelsesbestemmelsen tænkes udmøntet i overensstemmelse med den hidtidige tilsvarende bemyndigelse i § 27 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik således, at der under visse nærmere betingelser kan gives tilbud om jobtræning og uddannelse i udlandet, f.eks. hvis der er tale om en uddannelse i udlandet, hvor en tilsvarende uddannelse ikke findes i det danske uddannelsessystem, men hvor uddannelsen vurderes at kunne forbedre personens muligheder for at opnå ordinær beskæftigelse.

Det foreslås endvidere, at kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender i overensstemmelse med de hidtil gældende regler - kan deltage i tilbud i udlandet i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 27

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvilke målgrupper der kan få udarbejdet en jobplan. Målgruppen er dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Jobplanen erstatter den nuværende handlingsplan for dagpengemodtagere i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, skriftlige planer for kontanthjælpsmodtagere, og erhvervsplaner for revalidender i lov om aktiv socialpolitik. De særlige regler for revalidender integreres i de nye rammer for jobplaner.

Personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov, stilles som andre kontanthjælpsmodtagere i forhold til muligheden for at få udarbejdet en jobplan.

Der udarbejdes ikke jobplaner til sygedagpengemodtagere, der som led i forrevalidering skal have tilbud, idet denne gruppe får tilbud om en opfølgningsplan jf. § 24, stk. 3, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Formålet med jobplanen er at præcisere målet med igangsættelse af et tilbud. Indholdet og detaljeringsgraden i jobplanen afhænger af den enkelte ledige og af, hvilket formål der er med at igangsætte tilbuddet, herunder om der er tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job. Indholdet i jobplanen vil bl.a. afhænge af, hvorvidt personen har problemer ud over ledighed i forhold til en tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt i givet fald, om der er tale om kontant- eller starthjælpsmodtagere eller revalidender. Det vil i nogle tilfælde være tilstrækkeligt at udarbejde en kort og overordnet jobplan, mens det i andre tilfælde vil være nødvendigt og hensigtsmæssigt at udarbejde længere og mere detaljerede jobplaner.

Jobplanen skal udarbejdes i dialog og samarbejde med personen og med udgangspunkt i dennes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov og være realistisk i forhold til personens forudsætninger. Dialogen om planen og planens indhold skal sikre, at personen fra forløbets start ved, at målet er et job.

Udarbejdelse af jobplaner for revalidender skal ske på baggrund af en undersøgelse af den enkeltes arbejdsevne, jf. § 19, stk. 2, i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

For kontant- og starthjælpsmodtagere, der modtager hjælpen på grund af problemer ud over ledighed, henvises til bemærkningerne til § 28, stk. 2.

Jobplanen indeholder bl.a. nærmere informationer om beskæftigelsesmål, nærmere beskrivelse af de enkelte aktiviteter, ydelser under aktiviteten samt beskrivelse af den lediges rettigheder og pligter.

Jobplanen skal revideres, når individuelle eller generelle betingelser for at gennemføre den ændrer sig.

De foreslåede regler om jobplaner er udformet således, at disse vil kunne laves af såvel myndigheder som andre aktører. I almindelighed er det således en forudsætning, at udarbejdelse af en jobplan sker i dialog med den ledige og med henblik på at opnå enighed om, hvad der skal være det relevante konkrete beskæftigelsesmål, og hvilke aktiviteter der leder frem til dette. Det forudsættes således, at der normalt opnås enighed mellem den ledige og den, der udarbejder planen. Dette gælder, uanset om det er arbejdsformidlingen eller kommunen eller en anden aktør, der forestår udarbejdelsen af planen.

I de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil det være nødvendigt, at den ledige får pålagt pligt til at gennemføre en konkret aktivitet, der indgår i planen. En sådan pligt kan kun pålægges af en myndighed, dvs. kommunen eller arbejdsformidlingen. Hvis planen er udarbejdet af en anden aktør, vil det derfor være nødvendigt, at den relevante myndighed tager stilling til, om den ledige skal have pligt til at gennemføre den konkrete aktivitet, der indgår i jobplanen.

For så vidt angår udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, indgår disse en individuel kontrakt med kommunalbestyrelsen om deltagelse i introduktionsprogrammet. Den individuelle kontrakt regulerer samme forhold som jobplanen i forhold til beskæftigelse. Kontrakten dækker derudover hele integrationsindsatsen, som er et bredere område, der bl.a. omfatter forståelse og indføring i danske samfundsforhold i almindelighed. Der henvises til det samtidigt fremsatte lovforslag om ændring af integrationsloven.

Til § 28

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastslår, at jobplanens aktiviteter kan fastsættes af arbejdsformidlingen og kommunen bl.a. under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

I stk. 2 foreslås, at jobplanen i videst muligt omfang skal være rettet mod konkrete job på arbejdsmarkedet. For personer, der er omfattet af § 2 nr. 3, og hvor arbejde eller uddannelse ikke umiddelbart er et realistisk mål, f.eks. personer med sociale problemer, fysiske lidelser, sindslidelser, andre psykiske problemer, misbrugsproblemer eller en kombination af problemer, kan aktiviteterne i planen dog på kort sigt gå ud på at stabilisere og forbedre personens almindelige livssituation.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrørende jobplaner for revalidender svarer med redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 50 i lov om aktiv socialpolitik om erhvervsplaner.

Til § 29

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at arbejdsformidlingen og kommunen skaludarbejde en jobplan til personer fra målgruppen, der modtager tilbud efter kapitlerne 10 12, og revideres ved nye tilbud. Bestemmelsen indebærer, at der skal udarbejdes en jobplan senest på det tidspunkt, hvor personer, der er omfattet af kapitel 16 og 17 om ret og pligt til tilbud, skal have tilbud. Af hensyn til at bidrage til en smidig gennemførelse ved helt korte forløb skal der dog ikke udarbejdes en jobplan, når der er tale om sammenhængende forløb på op til 2 uger indenfor redskabet vejledning og opkvalificering i form af vejledning eller afklaring.

Til § 30

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 28, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bestemmelsen indebærer, at der gives de ledige, der har benyttet sig af muligheden for selvvalgt uddannelse i sammenlagt op til 6 uger efter bestemmelserne i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, ret til at få udarbejdet en jobplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse, f.eks. for at færdiggøre en allerede påbegyndt uddannelse.

Til § 31

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om jobplaner. Der vil således blive fastsat regler om indholdet af jobplanen, procedurer for udarbejdelse af jobplanen, herunder at der ved udarbejdelse af jobplanen, skal afholdes en samtale med personen.

Til § 32

Det foreslås at indføre et nyt redskab, vejledning og opkvalificering, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige redskaber vejledningsforløb og uddannelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik kapitel 3 og 6 samt bl.a. tilbud om aktivering i form af kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter og erhvervsmodnende kurser efter lov om aktiv socialpolitik. Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber arbejdsprøvning og arbejdspraktik samt uddannelsesrevalidering efter lov om aktiv socialpolitik.

Princippet om, at tilbud gives med henblik på at bringe modtageren så hurtigt som muligt i beskæftigelse, betyder, at det er en forudsætning for at give tilbud om vejledning og opkvalificering, at der ikke er rimelig udsigt til at få ordinær beskæftigelse i tilbudsperioden.

Redskaber finder anvendelse i forhold til personer, der er omfattet af § 2 nr. 1 5. Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.

Sigtet med redskabet er, at det skal forbedre den lediges muligheder for at få varig beskæftigelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I forhold til indvandrere og flygtninge indgår kompetenceafklaring og dansktest som redskaber under vejledning og opkvalificering. Kompetenceafklaring og dansktest vil for mange indvandrere og flygtninge være den første beskæftigelsesmæssige foranstaltning, førend de kan visiteres videre.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 vedrørende samlet længde og varighed af perioder med praktik svarer til den hidtidige bestemmelse i § 155 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen vedrører alene praktik under uddannelsesforløb og dermed ikke eventuelle praktikperioder under særligt tilrettelagte projekter.

Til § 33

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at produktion og afsætning af produkter ikke er konkurrenceforvridende. Med bestemmelsen foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter inddragelse af de kommunale organisationer bemyndiges til at fastlægge vejledende retningslinier på området bl.a. vedrørende priskalkulation for produktion og afsætning.

Til § 34

Den foreslåede bestemmelse svarer til de hidtidige bestemmelser i § 16 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at anvendelsen af tilbud om vejledning og opkvalificering omfattes en varighedsbegrænsning på 6 uger. Begrænsningen gælder inden for den første ledighedsperiode, indtil personen bliver omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 16.

Til § 35

Med bestemmelsen foreslås det, at begrænsningen på 6 uger for tilbud om vejledning og opkvalificering, der, jf. § 34, hidtil alene har omfattet dagpengemodtagere, udvides til også at omfatte personer, der er fyldt 30 år, og som modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed. For denne målgruppe foreslås det, at begrænsningen gælder inden for de første 12 måneder, indtil personen bliver omfattet af ret og pligt til tilbud efter kapitel 17. Varighedsbegrænsninger gælder også særligt tilrettelagte projekter, det vil bl.a. sige de nuværende beskæftigelsesprojekter i kommunalt regi.

Til § 36

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at korte vejlednings- og afklaringsforløb af op til 2 ugers varighed ikke medregnes i den samlede opgørelse af de 6 uger i det første år af ledigheden.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 om, at danskundervisning - herunder specialundervisning for personer med ordblindevanskeligheder - kan gives uden varighedsbegrænsning, svarer til den hidtidige bestemmelse i § 16 a, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

For at sikre fleksible muligheder for, at danskundervisningen kan knyttes tæt til faglig opkvalificering (arbejdspladsdansk), foreslås det i stk. 3 , at tilbud om vejledning og opkvalificering, hvor danskundervisning indgår som en betydelig del, kan gives i op til 26 uger i alt.

Til § 37

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at unge under 30 år skal tage uddannelse på ordinære vilkår, hvis de ønsker at deltage i en SU-berettigende uddannelse. Bestemmelsen svarer, for så vidt angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og udvides til at gælde for de 25-29 årige. Begrænsningen gælder ikke for personer, der er fyldt 30 år, der således kan få tilbud om en SU-berettigende uddannelse med deres hidtidige ydelse eller en ydelse, der i niveau svarer hertil, jf. § 38.

Med bestemmelsen i stk. 2, nr. 1, foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen ud fra en konkret vurdering kan fravige bestemmelsen for personer, som har opbrugt retten til støtte fra statens uddannelsesstøtte. Denne bestemmelse svarer, for så vidt angår ledige dagpengemodtagere, til den hidtidige fravigelsesmulighed i § 17, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Tilsvarende foreslås i stk. 2, nr. 2, at der kan ske fravigelse, hvis personen har forsørgerforpligtelser over for hjemmeboende børn. Formålet med fravigelsesmulighederne er, at disse grupper af unge ikke afskæres fra at gennemføre en uddannelse som følge af et manglende forsørgelsesgrundlag.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger skal vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Arbejdsformidlingen og kommunen kan således alene beslutte at fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis det er arbejdsmarkedspolitisk begrundet. Arbejdsformidlingen og kommunen vil i forhold til den enkelte person kunne tage hensyn til, om personen i forvejen har en uddannelse. Der er således ikke ret til et tilbud om vejledning og opkvalificering, selvom betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Vurderingen svarer til den vurdering, der skal foretages efter § 30.

Til § 38

Det foreslås i stk. 1 , at ledige dagpengemodtagere under tilbud om vejledning og opkvalificering kan få aktiveringsydelse, jf. forslag til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kapitel 9 og 10. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige uddannelsesgodtgørelse efter kapitel 6 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt personer, der modtager sygedagpenge, og som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, modtager den ydelse, som de er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik henholdsvis lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Hvis revalidenden er berettiget til forsørgelse efter anden lovgivning, f.eks. statens uddannelsesstøtte, kan de normalt ikke modtage støtte efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 51 i samme lov.

Til § 39

Den foreslåede bestemmelse i s tk. 1 svarer til de hidtidige bestemmelser om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen dog er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i § 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 83.

Til § 40

Det foreslås, at der under tilbud om vejledning og opkvalificering kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering af en mentor. Der henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.

Til § 41

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler efter kapitlet. Der vil således kunne fastsættes regler om køb af uddannelse i forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder betaling af eventuel studieafgift for uddannelser i udlandet, hvis uddannelsen er en uddannelse her i landet. Der kan tillige fastsættes regler om, at der kan gives tilbud om en indledende sproglig vurdering og tilbud om sprogundervisning med en afsluttende sprogtest. Der kan endvidere fastsættes regler om betaling af kost og logi i forbindelse med, at ledige dagpengemodtagere deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, således at kost og logi alene kan dækkes i forbindelse med internatkursus, det vil sige, at det forudsættes, at udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen.

Til § 42

Det foreslås, at der indføres et nyt redskab, virksomhedspraktik, i beskæftigelsesindsatsen.

Redskabet erstatter de hidtidige redskaber, arbejdspraktik og individuel jobtræning, efter kapitel 8 og 9 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Den hidtidige bestemmelse om, at der under individuel jobtræning kun må udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, videreføres dog ikke. Det forudsættes således, at der under virksomhedspraktik kan udføres arbejde, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Redskabet erstatter endvidere de hidtidige redskaber, arbejdsprøvning og arbejdspraktik, i lov om aktiv socialpolitik for revalidender.

Målgruppen for virksomhedspraktik er dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere, revalidender samt sygedagpengemodtagere. Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.

Formålet med virksomhedspraktik er dels træning/oplæring af faglige, sproglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads dels afklaring af erhvervsmål. Målgruppen for redskabet kan være dels personer, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre indsats, dels personer, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår. Det beror på arbejdsformidlingens henholdsvis kommunens konkrete vurdering, hvilke personer som har behov for en afklaring af erhvervsmål.

Kommunen og arbejdsformidlingen er erstatningsansvarlig efter de almindelige erstatningsretlige regler, såfremt der ved visitationen er sket fejl, som efterfølgende pådrager en virksomhed et tab, f.eks. hvis virksomheden idømmes bod, betaling af løn eller andet som følge af, at personen skulle have været placeret i løntilskudsordning eller ordinær beskæftigelse.

Til § 43

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 har til formål at præcisere, at personen ikke er ansat under virksomhedspraktikken. Dette indebærer, at personen ikke er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst, herunder ved kutyme, sædvane eller praksis. Virksomheden er ansvarlig for den daglige instruktion i forhold til arbejdet under virksomhedspraktikken, men der udstedes ikke et ansættelsesbevis, og personen har ikke rettigheder som lønmodtager. Personen er dog omfattet af lov om arbejdsmiljø. Med hensyn til erstatning for arbejdsskade samt skade forvoldt af praktikanten henvises til bemærkningerne til § 113.

Til § 44

Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at tilbuddets varighed afhænger af målgruppen.

For dagpengemodtagere kan tilbuddet have en varighed på op til 4 uger. Dette svarer til den hidtidige maksimale varighed af tilbud om arbejdspraktik efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

For personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed, gælder samme regler om varighed som for dagpengemodtagere. Kommunen kan dog tilbyde personer i denne gruppe med en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet et tilbud om virksomhedspraktik i op til 13 uger med henblik på at øge den pågældendes muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse.

For de øvrige målgrupper kan tilbuddet ligeledes have en varighed på op til 13 uger.

Kommunen har ligeledes mulighed for at forlænge varigheden af tilbuddet til 26 uger og eventuelt længere, hvis kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at der - for at styrke integrationen af den enkelte - er behov for at forlænge tilbuddet.

Det foreslås i stk. 3 , at varigheden for virksomhedspraktik, der er led i en jobplan efter § 28, stk. 3, fastsættes ud fra en konkret individuel vurdering af personens behov for optræning.

Ved tilbud af over 13 ugers varighed skal kommunen i forbindelse med kontaktforløbet tage stilling til, om betingelserne for tilbuddet fortsat er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for at sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse.

Til § 45

Det foreslås i stk. 1 , at ledige dagpengemodtagere under tilbud om virksomhedspraktik kan få aktiveringsydelse, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Aktiveringsydelsen svarer til den hidtidige aktiveringsydelse efter kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer, der modtager sygedagpenge, og som deltager i tilbud om virksomhedspraktik, modtager den ydelse, som de er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik henholdsvis lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til den hidtil gældende bestemmelse om beskæftigelsestillæg i § 36, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002. Bestemmelsen udvides dog således, at personer, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, tillige kan modtage et beskæftigelsestillæg. Den foreslåede udvidelse er begrundet i den særlige loftsregel i lov om aktiv socialpolitik, der indebærer, at sådanne ægtepar eller samlevende får en samlet hjælp, der svarer til, at begge modtager starthjælp.

Til § 46

Den foreslåede bestemmelse i s tk. 1 svarer til de hidtidige bestemmelser om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen dog er udvidet til også at omfatte kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer til den hidtidige bestemmelse om godtgørelse i § 38 i lov om aktiv socialpolitik. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 83.

Til § 47

Det foreslås, at der under tilbud om virksomhedspraktik kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering af en mentor. Der henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.

Til § 48

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der er et rimeligt forhold mellem ordinært ansatte på den ene side og ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik på den anden side. Bestemmelsen lægger op til, at der i offentlige og private virksomheder fastlægges en politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker i en dialog med medarbejderne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 fastsætter, at virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal være drøftet med repræsentanter for virksomhedens medarbejdere. Det forudsættes endvidere, at medarbejdernes synspunkter fremgår af arbejdsgiverens tilbud til kommunen.

Til § 49

Arbejdsformidlingen og kommunen skal i henhold til den foreslåede bestemmelse påse, at det enkelte tilbud om virksomhedspraktik ikke er konkurrenceforvridende.

Til § 50

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om virksomhedspraktik. Der vil bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om krav til omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 48 kan anses for opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse af ordningen.

Til § 51

Det foreslås, at der indføres et nyt redskab, ansættelse med løntilskud, i beskæftigelsesindsatsen. Redskabet erstatter de hidtidige løntilskudsordninger efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, lov om aktiv socialpolitik og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. ( Isbryderordningen ).

Alle målgrupper efter loven, bortset fra sygedagpengemodtagere samt øvrige forrevalidender, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 2 om målgrupper. Grunden til, at forrevalidender ikke kan få tilbud om ansættelse med løntilskud, er, at personen i givet fald ikke længere kan anses for at være forrevalidend men derimod revalidend.

Redskabet finder ligeledes anvendelse i forhold til personer, der - som hjemmearbejdende i henhold til den hidtidige bestemmelse i § 22 i lov om aktiv socialpolitik - er omfattet af § 13, stk. 6, i samme lov. Tilbud til denne persongruppe gives efter ansøgning.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik om ansættelse af dagpengemodtagere i privat jobtræning. Bestemmelsen er dog udvidet således, at betingelserne også gælder for personer, der modtager kontant- og starthjælp alene på grund af ledighed. Endvidere er der sket en fremrykning, således at unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter 6 måneder, uanset om personen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Med bestemmelsen i stk. 3 foreslås, at det er en betingelse for, at revalidender kan få tilbud om ansættelse med løntilskud, at der foreligger særlige forhold, som begrunder ansættelse med løntilskud. For så vidt angår særlige forhold, henvises til den foreslåede § 51, stk. 1, nr. 3, i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik. Det fremgår af bemærkningerne til denne, at de særlige forhold især kan være, at revalidenden er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

Til § 52

Den foreslåede bestemmelse fastslår, at løntilskud kan etableres ud fra forskellige formål med udgangspunkt i målgruppen for tilbuddet.

For ledige dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender er formålet oplæring af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

For personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som får social pension, er formålet at opnå eller fastholde beskæftigelse.

For nyuddannede personer med handicap er formålet at bidrage til indslusning på arbejdsmarkedet.

Til § 53

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at tilbud om ansættelse med løntilskud hos såvel offentlige som private arbejdsgivere maksimalt kan have en varighed på 12 måneder.

Det foreslås i stk. 2, at for revalidender samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager social pension, kan tilbud om ansættelse med løntilskud have en længere varighed. Dette svarer til de hidtidige muligheder for disse målgrupper efter lov om aktiv socialpolitik.

Til § 54

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er en forudsætning, at der ikke kan ydes løntilskud, når de forhandlingsberettigede organisationer i overensstemmelse med integrationsaftalen anviser særlige løn- og ansættelsesvilkår for personer, som har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder på grund af mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer.

Til § 55

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 54, for så vidt angår udmøntning af integrationsaftalen.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 35 i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 svarer med en redaktionel ændring til de hidtidige bestemmelser i § 13, stk. 8, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, samt § 35, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik, som ændret ved lov nr. 1037 af 17. december 2002.

Bestemmelserne i stk. 3-6 indebærer, at der fastsættes et generelt indkomstloft, som skal være på niveau med personens individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp, dog mindst udgøre 82% af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, i hele perioden.

Antallet af beregnede arbejdstimer oprundes til nærmeste hele antal timer. Oprundingen sker på ugebasis. Samtidig foreslås det, at arbejdstiden fastsættes for hele ansættelsesperioden. Der vil således ikke skulle ske løbende reguleringer i arbejdstiden, idet der i beregningen af arbejdstiden skal tages højde for kendte reguleringer i timelønnen og i den individuelle dagpengesats henholdsvis personens samlede individuelle hjælp. På baggrund af de kendte reguleringer fastsættes der et gennemsnit af timelønssatserne, hvorefter arbejdstidsberegningen foretages. Timelønssatserne vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given timelønssats udgør af den samlede ansættelsesperiode. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden. Det er den offentlige arbejdsgiver, der beregner arbejdstiden.

Det foreslås i stk. 6, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden i tilbuddet hos en offentlig arbejdsgiver nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse.

Til § 56

Den foreslåede bestemmelse omfatter personer, som er omfattet af § 51, stk. 3, og svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 61 i lov om aktiv socialpolitik. Revalidender, der får tilbud om ansættelse med løntilskud, skal herefter som minimum have en løn, der svarer til den mindste overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at betale en højere løn, f.eks. aflønne efter anciennitet.

Til § 57

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 77 i lov om aktiv socialpolitik. Når en kommune har givet tilbud om ansættelse med løntilskud til en person, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og sikret, at arbejdsgiver er indforstået med det nødvendige hensyn til den nedsatte arbejdsevne, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiver og personen i samarbejde med de faglige organisationer. Såfremt personen ansættes inden for et område, der ikke er dækket af en faglig overenskomst, skal der rettes henvendelse til den organisation, der er dækker et område, der ligger nærmest det område, som personen ansættes inden for.

Til § 58

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 15 a i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. om, at ansættelsen skal være på overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn- og ansættelsesvilkår.

Til § 59

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 7, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 13, stk. 9, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bemyndigelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor det viser sig, at der bliver tale om en uacceptabel retsstilling eller en meget uhensigtsmæssig administration, hvis det fastholdes, at den ansættelsesretlige lovgivning skal gælde fuldt ud.

Til § 60

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse om inddragelse af virksomhedens medarbejdere i § 98 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde for alle målgrupper, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til § 61

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse om kravet til merbeskæftigelse i § 99 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er med bestemmelsen ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den nugældende retstilstand. Dette betyder, at det fortsat er en forudsætning for udbetaling af løntilskud, at ansættelsen af personen indebærer en merbeskæftigelse, som forudsættes opgjort efter objektive kriterier.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 101 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen tillige er udvidet til at gælde for kontant- og starthjælpsmodtagere. I bestemmelsen foreslås det, at uenighed om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. Er arbejdsgiveren ikke omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenigheden af det regionale arbejdsmarkedsråd.

Til § 62

Den foreslåede bestemmelse svarer med en redaktionel ændring til den hidtidige bestemmelse i § 105 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, idet bestemmelsen dog tillige er udvidet til at gælde for alle målgrupper, der får tilbud om ansættelse med løntilskud.

Til § 63

Det foreslås i bestemmelsen, at alle eksisterende løntilskudsordninger erstattes af en samlet model for løntilskud. For at give den mest administrative enkle ordning for både virksomheder og myndigheder opereres der med 5 satser i form af faste kronebeløb. Forenklingen medfører, at de hidtidige beregningsmetoder for tilskud til personer i revalidering og skånejob samt isbryderordningen for nyuddannede handicappede omlægges og bliver et fast kronebeløb.

Kronesatserne er: 20 kr., 35 kr., 55,77 kr., 81 kr. og 100 kr. (2002-Satser).

De 5 satser reguleres samtidig med satsreguleringsprocenten, jf. § 127.

Til § 64

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1 , at udgangspunktet for fastsættelse af løntilskuddet er, at virksomheder skal betale for, hvad de får. Tilskuddets størrelse til virksomhederne kan derfor variere alt afhængig af, hvilken arbejdsindsats personen kan bidrage med.

De angivne maksimum for løntilskud i stk. 2-6 er som udgangspunkt det tilskud, der gives til virksomheden. Tilskuddet til virksomheden kan dog variere over tid, hvis personens arbejdsindsats ændres. Arbejdsformidlingen og kommunen skal løbende via kontaktforløbet vurdere, om tilskuddet skal justeres ud fra en vurdering af, hvilken indsats personen kan yde i det enkelte løntilskudsjob.

En ændring af løntilskuddet i løbet af et ansættelsesforhold forudsætter, at der i aftalen med arbejdsgiveren er taget forbehold for, at der kan ske justeringer af løntilskuddet undervejs.

For revalidender foretager kommunen med afsæt i arbejdsevnemetoden en vurdering af personens arbejdsevne. På baggrund heraf fastsættes det, hvilket tilskud virksomheden tildeles.

Det foreslås i stk. 2 , at løntilskud til dagpengemodtagere fastsættes til højest 55,77 kr. I forhold til offentlige virksomheder fastsættes løntilskuddet til 100 kr.

Det foreslås i stk. 3 , at løntilskud til kontant- og starthjælpsmodtagere ved ansættelse i private og offentlige virksomheder fastsættes til højest 55,77 kr.

Det foreslås i stk. 4 , at løntilskud til revalidender ved ansættelse i offentlige og private virksomheder fastsættes til højest 100 kr. Dog skal der ved fastsættelse af løntilskuddet for personer, der ansættes i elev- og lærlingeforløb, tages udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på området. Dette svarer til principperne i den hidtidige affattelse af § 62 i lov om aktiv socialpolitik, dog er den særlige bestemmelse i § 62, stk. 3, 2. pkt., om at det samlede tilskud til private arbejdsgivere som udgangspunkt ikke kan udgøre mere end 50 pct. af lønnen i revalideringsperioden, ikke ført videre.

Det foreslås i stk. 5, at løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager social pension, ved ansættelse i offentlige og private virksomheder udgør 20 kr. For personer, der er startet i den hidtidige skånejobordning for førtidspensionister før 1. juli 1998, samt i andre særlige tilfælde kan kommunen efter en konkret vurdering yde et tilskud til arbejdsgiveren på 35 kr.

Det foreslås i stk. 6 , at løntilskud til nyuddannede personer med handicap ved ansættelse i offentlige og private virksomheder højest udgør 100 kr.

Vedrørende tilskud til voksenlærlingeforløb henvises til § 68.

Til § 65

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 14, stk. 7, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, der har fundet tilsvarende anvendelse for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den gældende retstilstand.

Til § 66

Den foreslåede bestemmelse i s tk. 1 svarer til de hidtidige bestemmelser om befordringsgodtgørelse i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats fastsat i medfør af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, for så vidt angår dagpengemodtagere, idet bestemmelsen dog er udvidet til også at omfatte revalidender. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 82.

Til § 67

Det foreslås, at der under tilbud om ansættelse med løntilskud kan ydes tilskud til hjælpemidler samt frikøb og opkvalificering af en mentor. Der henvises til bemærkningerne til §§ 76-81.

Til § 68

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelserne for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne anvendes til at fastsætte regler om, at de hidtidige betingelser for ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere krav til uddannelse og efterfølgende ordinær ansættelse - skal gælde, indtil EU’s godkendelse af den nye løntilskudsordning foreligger. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse.

Der vil herudover bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelsen om rimeligt forhold efter § 62 kan anses for opfyldt, herunder hvordan antallet af ansatte uden tilskud og antallet af ansatte med løntilskud og personer i virksomhedspraktik opgøres. Endvidere vil der blive fastsat nærmere regler om, hvad der forstås ved nettoudvidelse, samt hvorledes betingelsen om merbeskæftigelse skal påses.

Med bestemmelsen i stk. 2 foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder og (amts)kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der er fyldt 25 år. Hjemmelen til at fastsætte disse regler har hidtil været fastsat i § 27 c i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Udover fastsættelse af nærmere regler for tilskud til ansættelse af voksenlærlinge i henhold til en uddannelsesaftale giver bemyndigelsesbestemmelsen ministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for tilskud til ansættelse af voksenlærlinge på SOSU-området, herunder en permanentgørelse af den eksisterende forsøgsordning på området.

I forhold til den nuværende forsøgsordning kan der i forbindelse med en permanentgørelse være behov for at ændre de hidtidige betingelser for tilskud.

Til §§ 69-75

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser om fleksjob, herunder om værktøj og arbejdsredskaber, i kapitel 7 og 8 i lov om aktiv socialpolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Hovedelementerne i reglerne om fleksjob er følgende:

Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, har mulighed for at blive ansat i fleksjob.

Løn- og øvrige arbejdsvilkår fastsættes som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler.

Der kan ydes et tilskud til lønnen på ½ eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde afhængig af arbejdsevnen.

Arbejdsgiveren udbetaler lønnen til arbejdstageren. Kommunen udbetaler løntilskuddet til arbejdsgiveren.

Der kan udbetales tilskud til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt kortvarige kurser.

Der kan udbetales støtte til selvstændigt erhvervsdrivende som økonomisk kompensation for den indtægtsnedgang, som pågældende person har som følge af den nedsatte arbejdsevne.

Til § 76

Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Tilskuddet kan ydes i forbindelse med deltagelse i tilbud efter denne lov og erstatter bl.a. de hidtil gældende bestemmelser i §§ 63 og 78 i lov om aktiv socialpolitik om tilskud til hjælpemidler, der kan kompensere for nedsat arbejds- eller funktionsevne. Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Formålet med at yde tilskud til hjælpemidler er at bidrage til at oprette løntilskudspladser samt at understøtte personer, der deltager i tilbud. Tilskuddet kan ydes til udgifter, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen forudsættes at afholde.

Arbejdsformidlingen kan give hjælp til dagpengemodtagere samt til nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse. Der henvises til bemærkningen til § 3.

Kommunen kan give hjælp til personer, der modtager kontant- eller starthjælp, revalidender, sygedagpengemodtagere og personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede personer med handicap, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Arbejdsformidlingen og kommunerne kan give bøger og arbejdsredskaber som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang kan tilgodese behovet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 svarer til den hidtidige retstilstand, jf. den hidtil gældende bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen indebærer, at der f.eks. kan ydes sekretærbistand til blinde og svagtsynede, tolkebistand til døve og tunghøre samt personlig bistand til personer med fysisk handicap.

Til § 77

Det foreslås i stk. 1 , at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale m.v., at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud om opkvalificering og vejledning eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Denne betingelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte under revalidering, som således foreslås udvidet til også at gælde for dagpengemodtagere, kontant- og starthjælpsmodtagere samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager førtidspension, og som ansættes med løntilskud. Som eksempel på udgifter, der er en nødvendig følge af personens nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne, kan nævnes bøger med blindskrift eller særligt store bogstaver. Kommunen beregner støtte til udgifter i form af bøger og andet undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 78 i lov om aktiv socialpolitik, idet dog blot én af de hidtil gældende betingelser skal være opfyldt. Samtidig er målgruppen udvidet således, at der også ydes tilskud til dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere.

Det foreslås i stk. 3, at det en betingelse for at give tilskud til hjælpemidler i form af personlig assistance, at udgiften er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til den hidtidige bestemmelse herom i § 78, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler, herunder procedurer i forbindelse med bevilling af tilskud.

Til § 78

Det foreslås, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde støtte til frikøb af en mentor.

Ved mentor forstås en medarbejder i virksomheden, på uddannelsesinstitutionen el.lign. eller en ekstern konsulent, der varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden/på uddannelsesinstitutionen i et omfang, der rækker udover arbejdsgiverens forpligtigelse til genoptræning af personen og udover uddannelsesinstitutionens forpligtigelse til introduktion og vejledning. Der skal endvidere være mulighed for at give personlig vejledning i forhold til arbejdet/uddannelsen som led i at fastholde personen i tilbuddet.

Formålet med frikøb af mentor er, at mentoren varetager opgaven med oplæring og introduktion af personen under tilbuddet.

Arbejdsformidlingen kan oprette mentorordning for dagpengemodtagere samt for nyuddannede personer med handicap, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Kommunen kan oprette mentorordning for kontant- og starthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, revalidender og personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager social pension, og som ansættes i løntilskudsjob, samt nyuddannede personer med handicap, der ikke er medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at mentorfunktionen i udgangspunktet varetages af en medarbejder i virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutioner og i mindre virksomheder kan mentorfunktionen dog også varetages af en ekstern konsulent. Det vurderes konkret, hvorvidt en virksom kan anses for at være en mindre virksomhed. Som udgangspunkt anses virksomheder med højest 10 ansatte som mindre.

Til § 79

Det foreslås, at støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den eksterne konsulent. Støtten skal kunne dække de faktiske lønomkostninger for virksomheden henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved at afgive en medarbejders arbejdskraft.

Arbejdsformidlingen eller kommunen fastsætter i samarbejde med arbejdsgiveren timetallet for mentoren ud fra en konkret vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger.

Til § 80

Det foreslås, at der kan bevilges tilskud til køb af uddannelse for den medarbejder, der varetager mentorfunktionen, med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at udøve sin mentorfunktion. Der kan ikke bevilges tilskud til dækning af tabt arbejdsfortjeneste som følge af, at medarbejderen deltager i uddannelse.

Til § 81

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren. Bemyndigelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til mentorfunktionen.

Til § 82

Med den foreslåede bestemmelse sker der en videreførelse af de hidtidige regler om befordringsgodtgørelse til dagpengemodtagere i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats. Bestemmelsen er dog tilrettet de nye redskaber og er udvidet til tillige at gælde for revalidender og sygedagpengemodtagere.

Revalidender har hidtil modtaget støtte til befordring efter den hidtidige bestemmelse i § 63 i lov om aktiv socialpolitik. For denne målgruppe bibeholdes princippet om, at revalidenden kan få dækket hele udgiften til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Forskellen i satser er alene begrundet i skattemæssige forhold og indebærer, at personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, reelt stilles ens.

Til § 83

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtil gældende bestemmelse i § 38 i lov om aktiv socialpolitik, hvorefter godtgørelsen bl.a. kan ydes til dækning af transport og arbejdsbeklædning.

Til § 84

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse om dagpengemodtagerens pligt til at tage imod tilbud i § 30, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til den hidtidige retstilstand.

Til §§ 85- 86

De foreslåede bestemmelser fastsætter, at der skal gives tilbud til dagpengemodtagere under 30 år første gang efter sammenlagt 6 måneders ledighed. Efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kapitel 11 a, er det kun personer under 25 år, der skal have tilbud efter 6 måneders ledighed. Der er således tale om en øget indsats overfor unge mellem 25 og 30 år.

Bestemmelsen i § 85, stk. 1 , svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 a, stk. 1, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter der til unge, der ikke har gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal gives tilbud om uddannelse. Det overordnede mål er, at unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have en uddannelse. For unge dagpengemodtagere under 25 år foreslås det, at disse unge skal have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, senest når de har været ledige i sammenlagt 6 måneder. Målet er, at de skal i arbejde, og tilbud om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan få job ved at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til § 37.

Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og muligheder. Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal gives, skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger vurdere den unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Tilbuddet kan omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb med det formål at fastlægge job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som kan give den unge forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, uddannelsesforløb, der i kombination med virksomhedspraktik styrker jobmulighederne, eller ordinære uddannelser med gode jobmuligheder. Det er således ud fra hensynet til den enkeltes behov og forudsætninger muligt at sammensætte uddannelsesforløb, der hurtigst muligt og målrettet kan bringe den unge i ordinær beskæftigelse. Det kombinerede forløb skal under alle omstændigheder have et klart uddannelsessigte.

Bestemmelsen i § 85, stk. 2 , svarer med redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 32 b i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter dagpengemodtagere med mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder kan få andre tilbud end vejledning og opkvalificering i form af uddannelse.

Bestemmelsen i § 85, stk. 3, fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere mellem 25 og 30 år, der ikke har gennemført en uddannelse. Disse unge har ret til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få andre tilbud efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination, henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Med bestemmelsen i § 85, stk. 4 , foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af de sammenlagt 18 måneder efter stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at deltagelse i uddannelser, der ikke kan gives som tilbud, herunder med statens uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes i opgørelsen af de 18 måneder.

Bestemmelsen i § 86 fastlægger ret og pligt til tilbud for dagpengemodtagere under 30 år, der har gennemført en uddannelse, der giver ret til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Disse personer kan få alle tilbud efter loven.

For så vidt angår opgørelse af sammenlagt ledighed, henvises til bemærkningerne til § 4.

Til § 87

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at der skal gives tilbud til dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år første gang efter sammenlagt 12 måneders ledighed.

Til § 88

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at dagpengemodtagere, der er fyldt 60 år - som hidtil - skal have tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed.

Til § 89

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår der, efter at første tilbud er gennemført, skal gives yderligere tilbud.

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer, bl.a. som følge af at ledige mellem 25 og 30 år skal have tilbud efter 6 måneder, til de hidtidige bestemmelser i § 32 e og § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter, at der er ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang der efter afslutningen af et tilbud er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Bestemmelsen i stk. 2 og 3 fastsætter, at såfremt dagpengemodtageren får et tilbud, før personen har haft 6 henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed, skal personen senest have et nyt tilbud ved det seneste af følgende tidspunkter:

Tidspunktet for 6 henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed regnet fra første ledighedsdag, eller

Tidspunktet for, hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til de hidtidige bestemmelser i § 32 e, stk. 1, 2. pkt., § 32 f, 3. pkt. og § 33, stk. 5, 3. pkt. i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen fastsætter, at en dagpengemodtager har ret til et tilbud, hvis personen anmoder herom. Retten indebærer ikke, at personen har ret til et nærmere bestemt tilbud, idet arbejdsformidlingen skal vurdere, hvorvidt det ønskede tilbud vil være i overensstemmelse med såvel personens ønsker og forudsætninger som arbejdsmarkedets behov.

Bestemmelsen i stk. 5 , svarer til den hidtidige bestemmelse i § 32 e, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, og bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilke perioder der medregnes i opgørelsen af offentlige forsørgelsesydelser. Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at perioder med dagpenge, orlovsydelser, sygedagpenge, barselsdagpenge, kontanthjælp og dagpenge under ferie medregnes, og at dette skal ske via udtræk fra et fælles registersystem. Offentlige forsørgelsesydelser opgøres på uge-niveau, dog således at perioder med deltidsbeskæftigelse på over 20 timer ugentligt betragtes som døde perioder. Opgørelsen af sammenlagt 6 måneder nulstilles, når dagpengemodtageren i mindst 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlige forsørgelsesydelser.

Til § 90

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 5, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Bestemmelsen fastsætter ret og pligt til tilbud for ledige, der ikke længere er i dagpengeperioden, men som modtager såkaldt forlængede dagpenge, indtil de kan gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Der er ret og pligt til tilbud hver gang, der er modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Til § 91

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bemyndigelsesbestemmelse i § 30, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Efter gældende regler bortfalder pligten til tilbud ved ugentlig 20 timers ordinær beskæftigelse, og det er hensigten at fastholde dette timetal.

Bestemmelsen i stk. 2 giver - som hidtil - arbejdsmarkedsrådene mulighed for at fritage ledige på 58 og 59 år, der kan gå på efterløn som 60 årige, fra pligten til tilbud.

Den foreslåede bestemmelse svarer således med redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse i § 33, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002.

Til § 92

Den foreslåede bestemmelse betyder en harmonisering af reglerne for unge dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, for så vidt angår ret og pligt til tilbud, dog således at der tages højde for målgruppernes forskellighed. Ret og pligt til tilbud indtræder for unge kontant- og starthjælpsmodtagere allerede som efter hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik efter en periode på sammenhængende 13 uger med hjælp. Efter lov om aktiv socialpolitik har der også hidtil været sondret mellem personer under og over 30 år.

Bestemmelsen i stk. 1 og stk. 2 , betyder, at gruppen af unge under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, skal påbegynde et tilbud af en varighed på sammenlagt 18 måneder. Det overordnede mål er som for forsikrede ledige - at unge kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal have en uddannelse. For unge kontant- eller starthjælpsmodtagere under 25 år, der modtager hjælpen alene på grund af ledighed, foreslås det, at disse unge skal have tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse, senest når de har modtaget kontant- eller starthjælp i sammenhængende 13 uger. Målet er, at de skal i arbejde, og tilbud om uddannelse skal derfor pege frem mod job, herunder mod at de kan få job ved at tage en uddannelse på ordinære vilkår, jf. bemærkningerne til § 37.

Tilbud til disse unge skal tilrettelægges ud fra den enkeltes behov og muligheder.

Ved afgørelsen af, hvilket tilbud der skal gives, skal kommunen med udgangspunkt i den unges ønsker og forudsætninger vurdere den unges uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft. Tilbuddet kan omfatte f.eks. vejlednings- og afklaringsforløb med det formål at fastlægge job- og uddannelsesmuligheder, uddannelsesforløb, som kan give den unge forudsætninger for at tage en ordinær uddannelse, uddannelsesforløb, der i kombination med virksomhedspraktik styrker jobmulighederne, eller ordinære uddannelser med gode jobmuligheder. Det er således ud fra hensynet til den enkeltes behov og forudsætninger muligt at sammensætte uddannelsesforløb, der hurtigst muligt og målrettet kan bringe den unge i ordinær beskæftigelse.

Det bemærkes, at tilbud om vejledning og opkvalificering til disse unge ikke er omfattet af varighedsbegrænsningen i forslaget til affattelse af § 35.

Som det fremgår af de almindelige bemærkninger er det nye minimumskrav til tilbud ikke til hinder for, at kommunen kan give tilbud, før personen har modtaget ydelser i en sammenhængende periode på 13 uger henholdsvis 12 måneder, hvis dette skønnes hensigtsmæssigt. Hvis kommunen vælger at give tilbud til de unge før de 13 uger, kan tilbuddet kombineres som nævnt ovenfor, idet tilbuddet dog skal have et uddannelsesmæssigt sigte.

Bestemmelsen i stk. 3 betyder, at denne gruppe af unge mellem 25 og 30 år har ret til tilbud om vejledning og opkvalificering i form af uddannelse men kan få andre tilbud efter loven. For så vidt angår muligheden for kombination, henvises til bemærkningerne til stk. 1 og 2.

Bestemmelsen i stk. 4 svarer til den hidtidige bestemmelse om tilbuds omfang i § 20 i lov om aktiv socialpolitik, dog med den undtagelse, at kravet om mindst 30 timer ikke gælder ved tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlig arbejdsgiver kan arbejdstiden med udgangspunkt i en løn, der svarer til 82 pct. af dagpengenes højeste beløb, således blive lavere end 30 timer. Der henvises til bemærkningerne til § 55.

Med bestemmelsen i stk. 5 foreslås det, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af sammenlagt 18 måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93, stk. 1. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at deltagelse i uddannelser, der ikke kan gives som tilbud, herunder med statens uddannelsesstøtte, jf. § 37, stk. 1, medregnes i opgørelsen af de 18 måneder. Bemyndigelsen tænkes endvidere udmøntet således, at tilbuddene som udgangspunkt skal have en sammenhængende varighed på 18 henholdsvis 6 måneder. Udgangspunktet om, at tilbuddene skal have en sammenhængende varighed, vil dog kunne fraviges af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af tilbud, herunder i forbindelse med kombination af tilbud og af hensyn til muligheden for at kunne påbegynde tilbud, f.eks. på en uddannelsesinstitution.

Til § 93

Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år, der har gennemført en kompetencegivende uddannelse, skal have tilbud og påbegynde dette efter en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp på 13 uger. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal - som hidtil efter § 20, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik - have en varighed på 6 måneder.

Det foreslås i stk. 2, at tilbuddet i overensstemmelse med den hidtidige bestemmelse i § 20, stk. 3, sammen med eventuel deltidsbeskæftigelse skal være på mindst 30 timer om ugen. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering samt tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver er der dog ikke fastsat bestemmelser om omfang af tilbuddet.

Til § 94

Den foreslåede bestemmelse betyder, at unge under 30 år, der modtager hjælp på grund af problemer ud over ledighed, skal have tilbud og påbegynde dette efter en sammenhængende periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp. Der kan gives alle tilbud efter loven. Tilbuddet skal - som hidtil efter § 20, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik - have en sammenlagt varighed på 18 måneder.

Til § 95

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at personer, der er fyldt 30 år, skal have første tilbud efter en sammenhængende periode på 12 måneder med hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse i § 21 i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 96

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 fastsætter, at der, efter at første tilbud for unge under 30 år er gennemført, skal gives nyt tilbud, hver gang der har været en sammenhængende periode på 6 måneder med kontanthjælp eller starthjælp. Der er ikke krav til varighed og omfang af de efterfølgende tilbud.

Bestemmelsen betyder en ændring i forhold til personer under 30 år, der efter de hidtidige regler i lov om aktiv socialpolitik skal have et nyt tilbud efter 3 måneder. Ændringen skal ses på baggrund af ønsket om en harmonisering af reglerne for forsikrede og ikke-forsikrede om, hvornår der skal gives tilbud.

I bestemmelsen i stk. 2 fastsættes det endvidere, at der efter afslutningen af et tilbud til personer over 30 år, der modtager kontant- eller starthjælp alene på grund af ledighed, skal gives et nyt tilbud, når der er forløbet en ny sammenhængende periode på 6 måneder med kontant- eller starthjælp. Såfremt personen får et tilbud, før personen har modtaget kontant- eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder, skal personen senest have et nyt tilbud ved det seneste af følgende tidspunkter:

Tidspunktet for sammenhængende 12 måneders kontant- eller starthjælp regnet fra første henvendelse om hjælp til kommunen, eller

Tidspunktet for, hvornår personen har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i en sammenhængende periode på 6 måneder efter afslutningen af tilbuddet.

Til § 97

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 20, stk. 1-3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Til § 98

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bestemmelsen er dog udvidet således, at der er sket en fremrykning, hvorefter unge under 30 år kan få tilbud om ansættelse med løntilskud efter 6 måneder, uanset om personen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed. Der henvises til bemærkningerne til § 51.

Den hidtidige bemyndigelsesbestemmelse er anvendt til et forsøg, der indtil videre fortsætter til 1. september 2003. Der henvises til overgangsbestemmelsen i § 134, stk. 2.

Til § 99

Med bestemmelsen foreslås det, at arbejdsformidlingen og kommunerne kan yde tilskud til køb af uddannelse m.v. ved ansættelse på det ordinære arbejdsmarked, herunder ansættelse i aftalebaserede skånejob.

Formålet med tilskud til opkvalificering er at øge mulighederne for, at ledige kan opnå ansættelse, herunder at afkorte vejen til ansættelse ved at finansiere køb af uddannelse efter ansættelse, samt øge mulighederne for, at nyansatte kan fastholde ansættelsen.

Det foreslås, at tilskuddet kan ydes i forbindelse med ansættelse af følgende målgrupper:

Kontant- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere over 30 år med 12 måneders forudgående ledighed før ansættelse.

For særligt udsatte ledige over 30 år, det vil sige personer, der modtager hjælp på grund af andre problemer end ledighed, samt dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, der har risiko for at blive langtidsledige, gives der mulighed for, at ordningen kan anvendes efter 6 måneders forudgående ledighed før ansættelse.

Kontant- og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere under 30 år med 6 måneders forudgående ledighed før ansættelse.

Kontant- og starthjælpsmodtagere, som på grund af f.eks. mangelfulde sproglige og eventuelle faglige kompetencer, har fået anvist løn- og arbejdsvilkår efter aftale med de forhandlingsberettigede organisationer. Ordningen, der udmønter en del af integrationsaftalen, kan anvendes uden krav om forudgående ledighed. Ifølge integrationsaftalen skal arbejdsgiveren alene betale løn for det antal timer, som den enkelte arbejder på virksomheden.

Revalidender, sygedagpengemodtagere, personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension, samt nyuddannede personer med handicap. Ordningen kan anvendes uden krav om forudgående ledighed.

For dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere stilles der krav om en forudgående ledighedsperiode, hvortil medregnes deltagelse i tilbud.

For dagpengemodtagere opgøres ledighedsperioden i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter bl.a. deltagelse i tilbud medregnes i opgørelsen.

For kontant- og starthjælpsmodtagere opgøres ledighedsperioden som en sammenhængende periode med kontant- eller starthjælp, herunder deltagelse i tilbud efter kapitel 10-11, og med deltagelse i tilbud efter kapitel 12, ansættelse med løntilskud.

Der kan afholdes udgifter til alle former for opkvalificering, herunder vejledningsforløb.

Arbejdsformidlingen og kommunen kan alene afholde udgifter til opkvalificeringen i tilfælde, hvor der er tale om opkvalificering, som virksomheden almindeligvis ikke kan forudsættes at tilvejebringe.

Udgifter til opkvalificering betales over arbejdsformidlingens driftsbevilling henholdsvis de kommunale budgetter. Dette gælder også ved køb af uddannelser, der normalt finansieres inden for rammen af Arbejdsmarkedets Uddannelses Finansiering.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan bl.a. anvendes til at fastsætte nærmere regler om procedurer ved ansøgning om tilskud. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte de krav, der eventuelt måtte følge af EU’s godkendelse af ordningen.

Til § 100

Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær ansættelse kan ydes tilskud til hjælpemidler efter kapitel 14. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse uden løntilskud, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen.

Henvisningen til § 76, stk. 2, og § 77, stk. 4, indebærer, at tilskuddet i stedet kan gives som udlån og uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 vil bl.a. blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om procedurer i forbindelse med bevilling af tilskud. Der henvises til bemærkningerne til § 77, stk. 5.

Til § 101

Med bestemmelsen foreslås det, at der ved ordinær ansættelse kan ydes tilskud til en mentorfunktion efter kapitel 14. Det er en betingelse for at yde støtte, at mentorfunktionen er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Henvisningen til § 78, stk. 2 og 3, og §§ 79-80 indebærer bl.a., at mentorfunktionen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren sædvanligvis forventes at varetage. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 4 kan bl.a. anvendes til at fastsætte regler om procedurer og dokumentation for bevilling af støtte til mentorfunktionen.

Til § 102

Med forslaget gives der mulighed for, at arbejdsformidlingen kan yde en særlig indsats for personer, der er opsagt men endnu ikke fratrådt.

Formålet med indsatsen er, at de afskedigede hurtigst muligt bringes i anden beskæftigelse samt at understøtte de afskedigedes muligheder for at skifte til en anden branche eller jobområde.

Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen yde tilskud til opkvalificering af beskæftigede i opsigelsesperioden, herunder efter- og videreuddannelse. De konkrete aktiviteter kan have en samlet varighed på op til 8 uger.

Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Beskæftigelsesministeren kan i særlige tilfælde ud fra en konkret vurdering fravige kravet om mindst 50 pct. ved numerisk større afskedigelser, hvor afskedigelserne ikke omfatter 50 pct. af medarbejderne. Tilsvarende kan beskæftigelsesministeren fravige kravet om mindst 100 ansatte, hvis de afskedigede medarbejdere udgør noget mere end 50 pct. af medarbejderne, og der er tale om en større virksomhed. I begge tilfælde er det en betingelse, at det kan godtgøres, at mulighederne for beskæftigelse på det lokale arbejdsmarked er begrænsede. Ved dispensation fra 50 pct.-kravet i forhold til numerisk større afskedigelser menes afskedigelser, der i udgangspunktet berører minimum 100 beskæftigede på et arbejdssted.

Ansøgning om dispensation udarbejdes af det regionale arbejdsmarkedsråd og fremsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 103

Det foreslås, at ydelse af tilskud til opkvalificering er betinget af, at der foreligger en skriftlig tilkendegivelse fra den kommende arbejdsgiver om, at den opsagte får en ordinær ansættelse efter indsatsen. Dette kan f.eks. ske ved, at en arbejdsgiver i en jobordre til arbejdsformidlingen tilkendegiver, at virksomheden har behov for et antal personer med en given AMU-uddannelse. Der ydes ikke tilskud til forsørgelse.

Til § 104

Den foreslåede bestemmelse svarer med redaktionelle ændringer til den hidtidige bestemmelse om arbejdsformidlingens underretningspligt i § 35 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer af den hidtidige retstilstand.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan anvendes til at fastsætte regler om blandt andet, at arbejdsformidlingen skal underrette arbejdsløshedskassen, hvis arbejdsformidlingen pålægger en ledig at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med arbejdsformidlingen, at der sker henvisning af arbejdssøgende, jf. § 8.

Til § 105

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse om underretning om indholdet af den individuelle handlingsplan i § 43, stk. 2, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Til § 106

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 39, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Bemyndigelsesbestemmelsen kan bl.a. anvendes til at fastsætte, at arbejdsløshedskasserne skal indberette, hvornår den lediges dagpengeret er påbegyndt og ophører, samt generelt på anmodning fra arbejdsformidlingen oplyse om den lediges ledighedsforløb og dagpengeret.

Til § 107

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den hidtidige bestemmelse i § 8 a, stk. 1, i lov om aktiv social politik.

Den foreslåedes bestemmelse i stk. 2 svarer til den hidtidige bestemmelse i § 176 i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Til § 108

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 17, stk. 6, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik samt § 13 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at pålægge uddannelsesstederne at meddele arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen, hvis personer, der har fået et tilbud om vejledning og opkvalificering, ikke møder til undervisningen, ikke afleverer opgaver eller ikke længere møder på uddannelsesstedet m.v. Underretningen sker med henblik på en vurdering af personens rådighed samt muligheden for fortsat at deltage i tilbuddet.

Til §§ 109-112

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 40-41a samt § 47 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik tilrettet de nye redskaber. De hidtidige bestemmelser i § 40, stk. 2 og 3, er nu fastsat i det samtidig fremsatte lovforslag om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring.

Den foreslåede bestemmelse i § 110 fastlægger, hvilken myndighed der udbetaler ydelser m.v. efter loven. Princippet er, at den myndighed, der varetager beskæftigelsesindsatsen for personen, udbetaler ydelsen. For så vidt angår udbetaling af ydelser til beskæftigede, er fordelingen således, at arbejdsformidlingen udbetaler ydelsen, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, og kommunen udbetaler ydelsen, hvis personen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3.

Der er ikke i øvrigt tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Til § 113

Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved en persons tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik, herunder at det ved personens tilskadekomst under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering er en betingelse for erstatning, at skaden ikke er dækket af anden forsikring. Erstatningen udredes efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at udmåling af erstatning vil ske under medvirken af Arbejdsskadestyrelsen som sagsbehandlende myndighed.

Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at arbejdsformidlingen og kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder på virksomhedens ejendele under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Erstatningen udredes efter almindelige erstatningsretlige regler.

Eventuelle erstatningsudgifter i 2003 vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2003 i henhold til finanslovens § 45.

Den foreslåede erstatningsordning erstatter den hidtidige ordning i Undervisningsministeriets regi, for så vidt angår arbejdspraktik og uddannelsespraktik til ledige dagpengemodtagere. Undervisningsministeriets ordning har hjemmel i Finanslovens tekstanmærkning på finanslovskonto 20.72.26. Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik (tekstanm. 151).

Til §§ 114-115

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension i §§ 41d-41e i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende retstilstand.

Til § 116

Med den foreslåede forsøgsbestemmelse sker der en videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 110 i lov om aktiv socialpolitik, idet anvendelsesområdet dog udvides til også at gælde for arbejdsformidlingens beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen kan således anvendes til at iværksætte forsøg, der fraviger lovens bestemmelser om bl.a. tilbud og minimumsretten til tilbud.

Der vil dog ikke være mulighed for at iværksætte forsøg, som ændrer de fastsatte satser for ydelser til personer og virksomheder. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen til de konkrete forsøg, herunder vil forsøget kunne fastsættes i bekendtgørelsesform.

Til §§ 117-126

De foreslåede bestemmelser er en videreførelse af de hidtidige bestemmelser om finansiering i kapitel 14 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelserne vedrører finansiering af kommunernes udgifter efter denne lov og er således tilrettet de nye redskaber.

Kommunens finansiering af udgifter efter loven sker efter følgende hovedprincipper:

udgifter i forbindelse med administration og vejledning, herunder det individuelle kontaktforløb, hvor udgifter afholdes endeligt af kommunen,

50 pct. statsrefusion, f.eks. udgifter til løntilskud for kontant- og starthjælpsmodtagere,

50 pct. statsrefusion inden for et rådighedsbeløb, f.eks. driftsudgifter i forbindelse med vejledning og opkvalificering til kontant- og starthjælpsmodtagere,

65 pct. statsrefusion, f.eks. udgifter til tilskud til fleksjob, og

100 pct. statsrefusion for udgifter i forbindelse med visse udlændinge, som har fået opholdstilladelse efter udlændingeloven.

For så vidt angår finansiering af de udgifter, der er forbundet med deltagelse i tilbud, der hidtil har været givet i henhold til lov om aktiv socialpolitik, er der i det samtidig hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om aktiv socialpolitik med flere love fastsat overgangsbestemmelser.

For så vidt angår henvisningerne til udlændingelovens bestemmelser, er der tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.).

Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af § 8 i lov nr. 365 af 6. juni 2002, at udlændingelovens § 9, stk. 1 og 2, § 9 b, § 9 c og § 9 e, som der henvises til i indeværende lovforslag, ikke finder anvendelse på udlændinge, som inden 1. juli 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens bestemmelser. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler i udlændingeloven anvendelse.

Det bemærkes endvidere, at udlændingeloven yderligere er ændret ved lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere), der træder i kraft den 1. april 2003. Denne ændring af udlændingeloven indebærer, at uledsagede mindreårige asylansøgere, der registreres som asylansøgere fra og med den 1. april 2003, kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 3. Uledsagede mindreårige asylansøgere kan efter de nuværende regler i udlændingeloven gældende fra og med den 1. juli 2002 meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, stk. 1, jf. lov nr. 365 af 6. juni 2002.

Til § 127

Med den foreslåede bestemmelse sker der en harmonisering af de hidtidige bestemmelser om regulering af løntilskudssatser til henholdsvis private og offentlige arbejdsgivere efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Endvidere er den foreslåede bestemmelse en delvis videreførelse af den hidtidige bestemmelse i § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Til §§ 128-129

De foreslåede bestemmelser svarer til de hidtidige bestemmelser i §§ 62 og 63 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002, dog er bestemmelserne tilrettet de 3 nye redskaber.

Bestemmelserne indebærer, at arbejdsformidlingens afgørelser kan påklages dels til det regionale arbejdsmarkedsråd, dels til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsformidlingens afgørelser om jobplan og tilbud samt tillægsydelser m.v. kan således indbringes for det regionale arbejdsmarkedsråd, hvis afgørelsen er skønsmæssigt begrundet. Tilsvarende gælder for arbejdsformidlingens afgørelser om fravigelse af rådighedsforpligtelsen under tilbud, fravigelse af pligten til tilbud for 58-59 årige samt arbejdsformidlingens afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen skal varetages af andre end arbejdsformidlingen.

Endvidere kan arbejdsformidlingens afgørelse i spørgsmål om konkurrenceforvridning indbringes for rådet.

Arbejdsformidlingens øvrige afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 130

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den hidtidige bestemmelse i § 98 i lov om aktiv socialpolitik. Bestemmelsen indebærer, at kommunens afgørelser kan indbringes for det sociale nævn efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

De foreslåede bestemmelser i stk. 2 og stk. 3 svarer til de hidtidige bestemmelser i § 62, stk. 3 og 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, hvorefter det regionale arbejdsmarkedsråd tillige er klageinstans for kommunens afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 128.

Til § 131

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 svarer til den hidtidige bestemmelse i § 63 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, som ændret ved lov nr. 1036 af 17. december 2002. Bestemmelsen indebærer, at klage over den offentlige arbejdsgivers beregning af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud kan indbringes for arbejdsformidlingen, når arbejdsformidlingen har afgivet tilbuddet. Arbejdsformidlingens afgørelse kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 129.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 2 kan klage over den offentlige arbejdsgivers beregning af arbejdstid m.v. ved ansættelse med løntilskud indbringes for kommunen, når kommunen har afgivet tilbuddet. I overensstemmelse med de almindelige regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område kan kommunens afgørelse indbringes for det sociale nævn, jf. § 130.

Til § 132

Den foreslåede bestemmelse svarer til den hidtidige bestemmelse i § 64 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og indebærer, at arbejdsløshedskassens afgørelse om befordringsgodtgørelse kan indbringes for Arbejdsdirektoratet. Arbejdsdirektoratets afgørelse vil kunne indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn

Til § 133

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2003.

De foreslåede regler om virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, ansættelse af 25-29 årige med løntilskud hos private arbejdsgivere, og de foreslåede regler om tilskud til hjælpemidler og opkvalificering i forbindelse med ansættelse af personer uden tilskud, skal anmeldes til Europa-Kommissionen, før ordningerne kan iværksættes. Det forslås derfor i stk. 2-4 , at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædelsen af disse ordninger.

Til § 134

I stk. 1-2 foreslås, at de tilbud og tilsagn om støtte, der er givet inden lovens ikrafttrædelse, kan gennemføres henholdsvis modtages efter de hidtil gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det foreslås i stk. 3-6 , at der i opgørelsen af perioder med sammenlagt ledighed og offentlige forsørgelsesydelser, herunder kontant- og starthjælp, skal medregnes perioder, der ligger forud for lovens ikrafttrædelse. Dermed sikres en vis form for kontinuitet i overgangen fra de hidtil gældende reger.

Det foreslås i stk. 7 , at der fastsættes en overgangsordning for det individuelle kontaktforløb i relation til kontant- og starthjælpsmodtagere samt revalidender. Overgangsordningen indebærer, at kontaktforløbet skal være fastsat senest den 31. december 2003 for personer, der har rettet henvendelse til kommunen om hjælp inden den 1. juli 2003.

Det foreslås i stk. 8 , at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om en gradvis gennemførelse af ret og pligt til tilbud efter § 85, stk. 3, og § 86 for personer, der ved lovens ikrafttræden er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Baggrunden herfor er, at ret og pligt til tilbud efter 6 måneders sammenlagt ledighed for unge under 25 år udvides til at gælde for de 25-29 årige, som hidtil har haft ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 12 måneders ledighed. De 25-29 årige, der allerede er indplaceret i dagpengesystemet, og som har mellem 6 og 12 måneders sammenlagt ledighed, ville således på tidspunktet for lovens ikrafttræden straks skulle have et tilbud. Af hensyn til en fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen over for denne gruppe er der derfor behov for en gradvis gennemførelse. Bemyndigelsen tænkes udmøntet således, at de ledige senest skal have et tilbud den 31. december 2003, dog senest når den ledige har opnået 12 måneders sammenlagt ledighed.

Til § 135

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.

Versioner

1. 2003-03-13