Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00195@2003-03-13/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 13. marts 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Valgfrihed i SP-ordningen)

§ 1

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 20. august 2002, som ændret ved § 1 i lov nr. 1032 af 17. december 2002 og § 4 i lov nr. 1066 af 17. december 2002 foretages følgende ændringer:

1. Kapitel 5 c og 5 d affattes således:

Personkreds og bidrag

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a , stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Såfremt kontohaveren er fyldt 64½ år, og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt det ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7. Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år, og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af § 17 f, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Godskrivning

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Indtil godskrivning efter stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført efter § 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter stk. 1.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter stk. 1 og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte indbetalte midler efter §17 f og § 17 p, samt afkast heraf, adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Den enkeltes særskilte SP-konto består dels af en investeringskonto, som repræsenterer den til enhver tid værende værdi af andelene i de investeringspuljer, den enkelte har valgt jf. §§ 17 k, stk. 1 og 17 m, stk. 1, dels af en kontantkonto, som anvendes som mellemregningskonto i den løbende administration af SP-konti, som er bevaret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som opsamlingskonto for reguleringer, godskrivninger mv. vedrørende konti, som er flyttet til et andet pensionsinstitut jf. § 17 n. Arbejdsmarkedet Tillægspension fastsætter renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Stk. 4. Kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, ophører med at have en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når SP-indbetalinger vedrørende det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut.

Stk. 5. Kontoens indestående udgør værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af investeringspuljer samt indestående på kontantkonto efter fradrag for pensionsafkastskat og omkostninger.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for administrationen af de særskilte konti, herunder fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i. Ved dødsfald udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte SP-konto indestående beløb til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, udbetales indestående beløb på kontantkontoen dog ikke, men kontantkontoen opgøres og beløbet overføres til SP-kontoen i det andet pensionsinsstitut.

Stk. 2. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende året før dødsfaldet udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, hvis dødsfaldet er registreret senest den 1. september i dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet pensionsopsparing dog ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.

Stk. 3. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende året før dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller arbejdsløshedskasser, hvis dødsfaldet sker før den 1. november.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved dødsfald, jf. stk. 1, 2 og 3. Boets krav på indeståendet forældes fem år efter kontohavers død. Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

§ 17 j. Pensionsopsparing udbetales forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohaveren fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g. Dette gælder dog ikke indestående beløb på kontantkontoen, hvis SP-kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n. Pensionsopsparingen udbetales som et engangsbeløb, som årlige rater over en periode på 10 år eller som månedlige rater over en periode på 10 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om, hvornår udbetaling sker som engangsbeløb eller i rater, og om opgørelsen af udbetalingsbeløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kontoens indestående opgøres ved udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden efter reglerne i §17 h, stk. 5. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden, divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger.

Stk. 3. For konti, der udbetales i månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse forud for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling for et år beregnes ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af kontoens indestående ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte rentesats, således at den årlige udbetaling, ved uændret rentesats i hele udbetalingsperioden, vil give lige store rater. Den månedlige rate hæves på kontohavers konto.

Stk. 4. Hvis indeståendet på kontoen er mindre end den månedlige rate, der skal udbetales, nedsættes raten til indeståendet på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis der ved udbetaling af den sidste rate fortsat er et indestående på kontoen, forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5. Personer, der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 6. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede og indgår i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k. Arbejdsmarkedets Tillægspension etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing får mulighed for at vælge at placere deres indestående helt eller delvist i en eller flere investeringspuljer.

Stk. 2. Midlerne i den enkelte investeringspulje placeres i andele eller beviser i et investeringsinstitut omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et investeringsinstitut investeres umiddelbart i andele eller beviser i samme investeringsinstitut.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske krav og krav til rapportering om afkast, omkostninger mv. Beskæftigelsesministeren fastsætter på samme måde regler om investeringsinstitutters dækning af omkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af den enkelte investeringspulje samt om vilkår for administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.

§ 17 l. Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på sin investeringskonto i investeringspuljer, jf. § 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver kan vælge første gang, når den første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2. Kontohaverens valg foretages som en fordeling af indeståendet på kontoen mellem de ønskede investeringspuljer. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at indrette SP-valg således, at kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige bidrag skal fordeles uden at ændre fordelingen for det eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har valgt en særskilt fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte fordeling efter 1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på den særskilte SP-konto.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for valg af investeringspuljer i SP-valg, herunder minimumskrav til indestående på investeringskontoen, som en forudsætning for at kunne vælge, samt et maksimum for antallet af investeringspuljer en kontohaver kan vælge.

Stk. 4. Når Arbejdsmarkedets Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til betaling af pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling af pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt, medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de midler, der er godskrevet de enkelte kontohaveres særskilte konti efter § 17 g, og som kontohaveren ikke har valgt at placere i investeringspuljer efter § 17 k, stk. 1 eller at flytte efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af investeringssammensætning for midler efter stk. 1 kan ske under hensyntagen til kontohavernes alder.

Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i § 26 a, stk. 6, 1. punktum fastsatte grænse 25 pct. for midlerne omfattet af denne bestemmelse.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n. Den enkelte kontohaver kan vælge at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet på den særskilte SP-konto og herefter én gang om året overføre det på overførselstidspunktet værende indestående på kontohaverens konto i SP til den særskilte SP-konto i det modtagende pensionsinstitut.

Stk. 3. Kontohavere, der har flyttet hele deres indestående på den særskilte SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, kan vælge at flytte hele deres indestående på den særskilte SP-konto i dette pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det modtagende pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets Tillægspension om flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af fremtidige bidrag. Ved manglende orientering, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et gebyr hos det modtagende pensionsinstitut for omkostningerne i forbindelse med administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4. Kontohavere, der har valgt at flytte hele deres indestående til et andet pensionsinstitut, kan anmode Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele indeståendet flyttes tilbage til en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information, udbetaling, tekniske krav samt om rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og § 17 j, stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o. Omkostningerne ved forvaltning og administration af de særskilte konti i Særlig Pensionsopsparing fordeles således, at omkostninger, der knytter sig til at benytte valgmulighederne i SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, afholdes af de kontohavere, der benytter disse valgmuligheder.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i forbindelse med driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister, jf. §§ 17 r-17 s, og justerer løbende gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske omkostninger.

§ 17 p. Der etableres en reguleringspulje i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reguleringspuljen anvendes til at afregne reguleringer, der ikke kan effektueres via indeståendet på kontohaverens særskilte konto, jf. § 17 h, stk. 5, til finansiering af ubalancer mellem Særlig Pensionsopsparings indtægter i form af fx gebyrer, jf. § 17 o, og de faktiske omkostninger, og til modtagelse af forældede beløb, jf. § 17 i, stk. 4, § 17 j, stk. 6 og § 17 n, stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som har flyttet deres indestående, jf. §17 n.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af reguleringspuljen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen kan modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q. For §§ 17 g - 17 p finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet efter § 17 h, stk. 2 for Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af aktiverne.«

§ 17 r. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.

Stk. 2. Indbetalinger, der er godskrevet særskilte konti efter stk. 1 forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med de midler, der forvaltes efter § 17 m, stk. 1.

Stk. 3. Regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c.

Stk. 4. Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 5. Ved dødsfald før det fyldte 65. år udbetales indeståendet på kontoen, opgjort efter § 17 h, stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til boet.

§ 17 s. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen, opgjort efter § 17 h, stk. 5, til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.«

2. I § 23 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3. I § 26 a, stk. 7, sidste pkt., ændres »§ 26, stk. 7« til : »§ 26, stk. 8«.

4. I § 29 ændres »Krav på ydelser efter denne lov« til: »Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«.

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september, som senest ændret ved § 29 i lov nr. 1089 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 L, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

2. I § 8 M, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

§ 3

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 13. september 2002, som ændret ved lov nr. 1066 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 29 B ændres »§ 17 h, stk. 4, 1. pkt. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »§ 17 i, stk. 1 og 3, og § 17 j, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fra særskilte SP-konti i et pensionsinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

2. I § 41, stk. 1, nr. 6 , ændres »år.« til: »år,«.

3. I § 41, stk. 1, indsættes som nr. 7 :

»7. mellem SP-konti, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 4

I pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 31. juli 2002, som ændret ved § 2 i lov nr. 1060 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 23, stk. 3 , indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, § 1 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 og § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 85 e, stk. 1 , ændres », der udgør det« til: »efter reglerne« og »fastsatte« udgår.

§ 6

I lov nr. 357 af 6. juni 2002 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om en satsreguleringsprocent, foretages følgende ændring:

1. I § 6, stk. 4 , ophæves.

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 17 f, stk. 1-5, stk. 6, 2., 3. og 6. pkt., og stk. 7, § 17 h, stk. 1-3, § 17 i, stk. 1, og §17 j, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 1, nr. 4, og § 2, § 3, nr. 1, og § 5, træder i kraft 1. januar 2004. § 17 k, stk. 1 og 2, §§ 17 l, stk. 1, 2 og 4, og 17 n, stk. 1-4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 3, nr. 2 og 3, og § 4 træder i kraft 1. januar 2005.

Stk. 3. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998, der gennemføres fra og med 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 1998 for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 4. § 17 f, stk. 6, 1. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der gennemføres fra og med 1. januar 2004. § 17 f, stk. 6, 4. og 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for restancer og ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Stk. 5. § 17 g, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning første gang for godskrivning af indbetalte bidrag for indkomståret 2003. For perioden frem til 30. juni 2003 fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspension forrentningen af opkrævede beløb vedrørende bidragsåret 2003.

Stk. 6. § 17 i, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1. januar 2003.

Stk. 7. Ændringer i indbetalt pensionsopsparing, som følger af skattemæssige ansættelsesændringer for indkomstårene 1999 og 2000, medfører fra 1. januar 2004, uanset kontohaverens alder, ikke ændring af godskrivningen på særskilte SP-konti, men tilføres henholdsvis fradrages reguleringspuljen efter § 17 p, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 8. Med ophævelsen af § 6, stk. 4, i lov nr. 357 af 6. juni 2002, jf. denne lovs § 6, overføres tilbageværende midler til reguleringspuljen efter § 17 p, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger til etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto efter henholdsvis § 17 k og § 17 n, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, afholdes af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. ToldSkats engangsudgifter i forbindelse med etablering af SP-valg og mulighed for flytning af SP-konto, jf. 1. pkt., afholdes tilsvarende af kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing. Arbejdsmarkedets Tillægspension overfører den 1. juli 2003 3 mio. kr. til ToldSkat til dækning af engangsudgifterne.

Stk. 10. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, er aldersgrænsen i § 17 f, stk. 2, 3 og 6, 3. pkt., og § 17 h, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 år, i § 17 f, stk. 6, 1. pkt. og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 66 ½ år og i § 17 f, stk. 6, 2. pkt., § 17 j, stk. 1, § 17 r, stk. 5 og § 17 s, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 67 år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Der er den 13. marts 2003 fremsat forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Aktiveringsydelse og ændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats). Lovforslaget har ingen betydning for nærværende lovforslag.

Som led i finanslovsforliget for FL 2002 nedsatte regeringen i foråret 2002 et embedsmandsudvalg, der skulle analysere mulighederne for at give borgerne større indflydelse på placeringen og forvaltningen af deres pensionsmidler, herunder midlerne i den Særlige Pensionsopsparing (SP). På baggrund af udvalgets analyse af mulighederne i SP-ordningen, har regeringen udarbejdet nærværende lovforslag om større valgfrihed i SP.

Med lovforslaget gives der kontohaverne mulighed for at vælge en anden investeringsforvalter end ATP eller helt at flytte pengene ud af ATP-huset.

Den større valgfrihed i SP indebærer en større omlægning af SP-ordningen, ligesom den forudsætter systemudvikling hos ToldSkat samt andre pensions- og investeringsinstitutter. Der sigtes mod at stille de nye muligheder til rådighed på en så enkel, overskuelig og billig måde som muligt. Omlægningen vil få betydning for alle medlemmer af SP, men det tilstræbes, at de kontohavere, der ikke ønsker at flytte eller ændre på forvaltningen af deres indestående, så vidt muligt ikke berøres af den øgede valgfrihed. Således forbliver grundstrukturen i SP den samme fx i forhold til indbetaling af bidrag og udbetaling af pension. Dette betyder også, at arbejdsgiverne ikke vil blive berørt af lovforslaget.

Muligheden for at få større indflydelse på pensionsopsparingen i SP vil i mindre omfang medføre etableringsomkostninger for alle kontohavere, men de konkrete omkostninger ved det frie valg skal i videst mulige omfang afholdes af de kontohavere, der rent faktisk benytter mulighederne.

Indbetaling af bidrag

Det nuværende opkrævningssystem bevares, hvilket indebærer, at arbejdsgiverne ikke bliver berørt af de nye valgmuligheder, men fortsat indbetaler 1 procent af lønmodtagerens løn til ToldSkat, som ligesom i dag videresender beløbene til SP. A-kasser og kommuner indbetaler som hidtil SP-bidrag for modtagere af en række overførselsindkomster direkte til SP.

Ved at fastholde det nuværende system til opkrævning af SP-bidrag sikres de lavest mulige udviklingsomkostninger, og det undgås at pålægge arbejdsgivere, selvstændige, A-kasser og andre, der indbetaler bidrag til SP, nye administrative byrder som følge af de nye valgmuligheder.

Godskrivning

SP modtager som hidtil løbende indbetalinger fra ToldSkat og godskriver beløbene på de enkelte konti, når ToldSkats årsopgørelser foreligger ved udgangen af året efter bidragsåret. SP-bidrag der blev indbetalt i 2002 godskrives således ultimo 2003, når årsopgørelserne foreligger. Afkast af midler, der venter på at blive fordelt, anvendes i dag til at forhøje afkastet for midler, der allerede er fordelt på den enkeltes særskilte SP-konto.

Hvis de nuværende regler for godskrivning af afkast blev videreført, ville kontohavere, der har valgt at flytte deres SP-konto til et andet pensionsinstitut, ikke få nogen andel i afkast af midler, der venter på at blive fordelt.

Det foreslås derfor, at godskrivningen ultimo året fremover inkluderer det afkast, SP opnår af de indbetalte bidrag, i den periode de står i den såkaldte ventepulje, indtil de bliver godskrevet de enkelte konti.

SP-valg

Efter gældende regler investeres SP's midler samlet, og afkast tilskrives med samme procent for alle kontohavere.

Det foreslås, at der i SP gives mulighed for, at den enkelte kontohaver får indflydelse på, hvorledes opsparingen investeres. Det gøres ved at give kontohaverne mulighed for via »SP-valg« at investere opsparingen i en eller flere investeringspuljer.

SP-valg fungerer som en markedsplads, hvor der udbydes en række investeringspuljer. Hver investeringspulje svarer til investering i andele eller beviser i et bestemt investeringsinstitut (investeringsforeninger, investeringsfonde o.l.).

Det er investeringsinstitutterne selv, der beslutter om de vil udbyde investeringspuljer i SP-valg. Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på SP-kontoen i en eller flere investeringspuljer. SP investerer i de enkelte investeringsinstitutter svarende til kontohavernes valg.

Med SP-valg vil kontohaveren få mulighed for at vælge sin egen investeringsprofil. Valget kan fx stå mellem graden af risikovillighed i investeringen eller ønsket om miljørigtige eller etiske investeringer. Mulighederne er kun begrænset af udbuddet af investeringspuljer inden for rammerne af SP-valg.

Denne form for valgfrihed bliver mere og mere almindelig inden for pensionsområdet, hvor muligheden for selv at vælge investeringsprofil mange steder tilbydes som supplement til de traditionelle forsikringsordninger.

Kontohaverne får mulighed for at vælge puljesammensætning, når de første gang modtager en kontooversigt med opgørelse af deres SP-konto. Herefter vil det være muligt løbende at ændre valget af investeringspuljer. Puljevalg kan enten ske via internettet eller ved indsendelse af en blanket. Til støtte for kontohavernes valg, vil der på internettet være adgang til oplysninger om de enkelte investeringsinstitutter, der indgår i investeringspuljerne. Kontohavere, der ønsker det, kan få tilsendt en oversigt over investeringspuljerne en gang om året.

Når en kontohaver har foretaget et valg, anvendes denne »valg-profil« automatisk til fordeling af alle efterfølgende bidrag, indtil der evt. foretages et nyt valg. Det vil således ikke være nødvendigt at tage stilling til fordelingen af nye bidrag hvert år.

Indførelsen af nye valgmuligheder forudsætter, at kontohaverne har adgang til enkle, klare og ensartede informationer, der gør det muligt at gennemskue konsekvenserne af forskellige alternativer. Denne informationsopgave bliver enklere at løse, og gennemsigtigheden øges betydeligt, hvis alle investeringspuljer er baseret på andele og beviser i investeringsinstitutter, idet alle investeringspuljer hermed følger ens regler for regnskab samt for opgørelse af indeståendets værdi og af nøgletal. Samtidig sikres det, at valg og flytning kan effektueres med så kort varsel som muligt.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser indgår i SP-valg, og til at fastsætte hvilke krav, de skal opfylde for at deltage med hensyn til information, dataudveksling, værdipapirhandel, omkostninger mv., således at alle investeringspuljer følger de samme regler og dermed er direkte sammenlignelige.

SP-basis

Det foreslås, at midler vedrørende kontohavere, der ikke selv ønsker at vælge investeringsprofil, anbringes i SP-basis. SP-basis er en videreførsel af den nuværende SP-ordning med de ændringer der er nødvendige for at sikre, at basisordningen kan sammenlignes med valgmulighederne i SP-valg, og at kontohavers evt. valg kan effektueres så enkelt og billigt som muligt. Det foreslås således, at SP får mulighed for at placere de midler, der indgår i SP-basis, i en eller flere investeringsinstitutter, og at SP-basis underlægges de samme informationsmæssige krav som investeringspuljer i SP-valg.

Uanset muligheden for at placere de midler, der indgår i SP-basis, i en eller flere investeringsinstitutter, vil det fortsat være ATP, der varetager investeringerne for kontohavere, der ikke benytter de nye valgmuligheder. Dette sikres ved, at ATP med hjemmel i ATP-lovens § 26, stk. 4 opretter et helejet fondsmæglerselskab. Dette fondsmæglerselskab varetager herefter investeringsrådgivningen overfor den eller de investeringsinstitutter, som indgår i SP-basis.

Placeringerne i de investeringsinstitutter, som midlerne i SP-basis investeres i, vil - som SP-midlerne er det i dag - under ét være undergivet investeringsreglerne i lovens kapitel 8, dog med enkelte undtagelser. Placering af midlerne i SP-basis, i en eller flere investeringsinstitutter, forventes ikke at have omkostningsmæssig betydning for formueforvaltningen for kontohaverne.

Det foreslås i øvrigt, at SP får mulighed for at tage hensyn til kontohaverens alder ved sammensætningen af investeringerne. Hermed får SP mulighed for at vælge en investeringssammensætning, der er optimal for forskellige aldersgrupper af kontohavere, uden at kontohaverne i øvrigt skal tage stilling til investeringerne.

Flytning til et andet pensionsinstitut

Ud over valgmulighederne inden for SP-ordningen, foreslås det, at den enkelte kontohaver skal have mulighed for at flytte hele sin SP-konto til et andet pensionsinstitut (livsforsikringsselskab, pensionskasse eller pengeinstitut).

Flytningen indebærer, at indeståendet på den særskilte SP-konto flyttes til en særskilt SP-konto i det andet pensionsinstitut. SP-bidrag indbetales fortsat til SP, men når bidragene er fordelt til individuelle konti, overføres de automatisk en gang om året til SP-kontoen i det andet pensionsinstitut.

Omkostningerne ved flytning og de efterfølgende overførsler af bidrag afholdes af den enkelte kontohaver.

Det er en betingelse for at kunne overflytte sine penge, at den nye konto er etableret på tilsvarende vilkår som de, der gælder for konti i SP. Det vil sige, at der ikke kan ske udbetaling før kontohaver fylder 65 år, og at udbetalingen skal følge de regler, der gælder for udbetaling af SP-konti. Disse krav skal bl.a. sikre, at indeståendet på den særskilte SP-konto kan holdes uden for beregningen af efterløn.

Når SP-kontoen bevares som en særskilt konto, selv om den er flyttet til et andet pensionsinstitut, vil det også efterfølgende være muligt at flytte SP-kontoen til et helt tredie pensionsinstitut eller tilbage til SP.

Flytningen sker som for andre flytninger af pensionsordninger ved, at kontohaveren henvender sig til det pensionsinstitut, hvortil kontoen ønskes flyttet. Herefter opretter pensionsinstituttet den særlige SP-konto og anmoder SP om at flytte indeståendet. Det er således det modtagende institut, der har ansvaret for, at den konto indeståendet på den særskilte SP-konto flyttes til, opfylder de særlige krav til SP-konti.

Det er ligeledes det modtagende pensionsinstitut, der har ansvar for rådgivning i forbindelse med flytning af SP-konti, herunder rådgivning om omkostningerne ved selve flytningen og de løbende omkostninger ved, at ordningen placeres i pensionsinstituttet.

Det vil kun være muligt at have en SP-konto ét sted. Kravet om, at der kun er én konto, er nødvendigt af hensyn til den løbende overførsel af nye SP-bidrag og af hensyn til efterfølgende reguleringer som følge af ændringer i skatteansættelsen hos ToldSkat. Kravet har desuden udbetalingsmæssig betydning, idet indeståendets størrelse afgør, om der er tale om engangsudbetaling eller rateudbetalinger.

Det foreslås i øvrigt, at flytning af SP-kontoen til et andet pensionsinstitut ikke udløser beskatning. Når pensionsopsparingen til sin tid kommer til udbetaling, beskattes udbetalingen på samme måde, som hvis SP-kontoen ikke var blevet flyttet.

Omkostninger ved anvendelsen af de nye valgmuligheder i SP

Efter de gældende regler fratrækkes alle omkostninger i SP i årets afkast, dvs. at omkostningerne fordeles på kontohaverne i forhold til deres indestående ultimo året. De samlede administrationsomkostninger i SP udgjorde i 2002 i gennemsnit 13 kr. om året pr. kontohaver.

Med de nye valgmuligheder vil der fremover være forskel på, hvor meget den enkelte belaster SP's administration, alt efter om den pågældende benytter sig af valgmulighederne eller ej. For at sikre at udgifterne ved de nye valgmuligheder i videst muligt omfang afholdes af de kontohavere, der benytter sig af disse nye muligheder, vil det være nødvendigt at ændre SP's omkostningsfordelingsmodel.

En række generelle omkostninger er fælles for alle og bør derfor dækkes af alle kontohavere. Det gælder fx omkostninger vedrørende opkrævning og godskrivning af bidrag, driften af SP's kontosystem og udsendelse af den årlige opgørelse over indbetalte og godskrevne bidrag.

Visse generelle omkostninger vedrører kun medlemmer, der har bevaret deres konto hos SP. Det drejer sig fx om omkostninger forbundet med opgørelse af og information om kontoens indestående og dens fordeling på investeringspuljer, beregning af pensionsafkastskat, regnskab, revision mv.

Herudover vil der være en række transaktionsrelaterede omkostninger. Det gælder fx omkostninger forbundet med valg og omvalg af puljer, omkostninger ved at drive SP-valg, udbetaling fra SP-konti, flytninger af SP-konti samt den senere løbende overførsel af bidrag hertil.

Udgangspunktet for en ny omkostningsfordelingsmodel skal således være, at fordelingen så vidt muligt indrettes således, at den svarer til de faktiske omkostninger. På den ene side skal de kontohavere, som har bevaret deres SP-konto i SP, ikke tjene på, at andre kontohavere har valgt at flytte til andre pensionsinstitutter. På den anden side skal det modsatte heller ikke være tilfældet.

På samme måde skal kontohavere i SP, som ikke benytter sig af puljevalgsmuligheden ikke stilles hverken bedre eller værre som følge af, at andre kontohavere gør brug af muligheden.

Det er desuden et generelt udgangspunkt, at transaktioner, som er udløst af individuelle beslutninger, også bør udløse en individuel afholdelse af omkostninger.

Som nævnt svarer de aktuelle administrationsomkostninger i SP til 13 kr. pr. kontohaver. Omkostningerne til etablering af de nye valgmuligheder afholdes af alle SP's kontohavere. Afskrivningen af etableringsomkostningerne vil medføre en væsentlig midlertidig forøgelse af omkostningerne i SP i en kortere årrække.

Selvom de løbende administrationsomkostninger i SP fremover fordeles på kontohaverne svarende til den brug, de gør af de nye valgmuligheder, forventes de nye valgmuligheder i SP dog at medføre en forøgelse af SP's generelle administrationsomkostninger og dermed en beløbsmæssig beskeden forøgelse for alle kontohavere. Dette gælder også for de kontohavere, der ikke gør brug af de nye muligheder.

En kontohaver med en årlig indkomst på ca. 250.000 kr., der har betalt DMP-bidrag i 1998 og SP-bidrag siden 1999, havde i starten af 2003, hvor de to konti blev lagt sammen, ca. 10.000 kr. stående på sin SP-konto. Hovedparten af SP’s kontohavere havde ved årskiftet 2002/2003 indeståender i størrelsesordenen 7-11.000 kr.

Set i forhold til beløbenes størrelse vil selv beskedne transaktionsomkostninger og yderligere administrationsomkostninger have betydning for vurderingen af de forskellige valgmuligheder, den enkelte har til rådighed. Det er således helt afgørende, at omkostningerne i forbindelse med den enkeltes anvendelse af de nye valgmuligheder holdes på så lavt et niveau som muligt.

Det er ikke for indeværende muligt præcist at vurdere de omkostninger, der vil være forbundet med at benytte de nye valgmuligheder i SP-valg. Omkostningsniveauet vil ikke mindst afhænge af, hvor mange, der vælger at benytte sig af de ny muligheder, og af de principper, der anvendes ved fastsættelsen af gebyrer (fx kronebidrag eller %-fradrag). Hertil kommer, at de faktiske systemer og deres drift, ikke er kendt.

Under forudsætning af en vis tilslutning til brugen af de nye muligheder fx at der inden for en kort årrække er 10% af SP's nuværende kontohavere, der vælger at flytte deres konto og andre 10%, der vælger investeringspuljer forventes omkostningerne for den enkelte ved flytning og valg af investeringspuljer at være forholdsvis beskedne. Flyttegebyret forventes under disse forudsætninger at kunne holdes under 200 kr., hvortil kommer et mindre gebyr i forbindelse med de senere overførsler. Under samme forudsætninger forventes gebyret i forbindelse med valg af investeringspuljer via internettet at udgøre mindre end 20 kr. pr. valg, hvortil kommer et løbende gebyr for at være i SP-valg og handelsomkostninger, som vil afhænge af indeståendets størrelse og de aftaler, SP kan opnå med andre investeringsinstitutter i forbindelse med deres tilslutning til SP-valg. Det understreges, at vurderingerne er foreløbige og forbundet med stor usikkerhed.

Da ansvaret for de trufne valg i sidste ende ligger hos den enkelte kontohaver, kræver det i øvrigt, at den enkelte sikres adgang til information om muligheder og konsekvenser - herunder omkostningerne - ved det enkelte valg. For SP-valg påhviler denne opgave SP og de investeringsinstitutter, der deltager i ordningen, mens informationsopgaven ved flytning af indeståendet påhviler det modtagene pensionsinstitut.

Der må påregnes omkostninger i SP til en løbende orientering om valgmulighederne i SP. Der er ikke for indeværende taget stilling til omfanget af en sådan indsats, og der er således ikke i de anførte vurderinger taget hensyn hertil. Sådanne omkostninger vil få betydning for alle SP-kontohavere, de, der anvender de nye muligheder, såvel som de, der ikke gør det.

Reguleringspulje

Ved SP’s start eksisterede der en ordning, hvor midler der ikke umiddelbart kunne godskrives en konto, blev opsamlet. Denne ordning opsamlede bl.a. efterreguleringer af konti som følge af ændringer i skatteansættelsesgrundlaget, som på grund af omfordelingselementet ikke blev godskrevet den enkeltes konto. De opsamlede midler indgik i stedet i omfordelingen det følgende år og blev således fordelt blandt kontohaverne.

Da omfordelingselementet blev ophævet i 2002 blev den hidtidige »opsamlingspulje« omdannet til en reguleringspulje, som på en enkel og administrerbar måde kunne håndtere efterreguleringer af kontiene for de indkomstår, der lå forud for omfordelingens ophævelse.

De nye valgmuligheder medfører en anden omkostningsstruktur i SP. Den mere differentierede fordeling af omkostningerne medfører en risiko for SP, idet der ikke altid vil være fuld overensstemmelse mellem SP’s indtægter i form af gebyrer o.l. og de faktiske omkostninger.

Det foreslås derfor, at formålet med den nuværende reguleringspulje på 30 mio. kr. udvides, således at puljen også kan fungere som stødpude og opfange udsving i omkostninger og gebyrer.

Puljen er også nødvendig i flere andre situationer. Det gælder fx i sammenhæng med tilbagebetaling af SP-bidrag til ToldSkat i forbindelse med ændring af en årsopgørelse i de situationer, hvor kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut. Her sker tilbagebetalingen til ToldSkat umiddelbart, men beløbene vil i reglen først kunne trækkes på den enkeltes SP-konto i forbindelse med en senere godskrivning. Derudover kan der være tale om tilfælde, hvor der ikke er dækning på kontohaverens konto. Det kan være tilfældet fx som følge af store kurstab på valgte investeringspuljer, eller fordi kontoen er delt i forbindelse med en skilsmisse.

Reguleringspuljen tilføres bl.a. nye midler gennem midler fra SP-konti, der er forældede.

Reguleringspuljen skal ikke vokse sig større, end det er nødvendigt for at løse de opgaver, den er tiltænkt. Derfor foreslås det, at et evt. overskud føres tilbage til kontohaverne gennem at nedsætte de generelle omkostninger. Det foreslås endvidere, at ATP's bestyrelse beslutter puljens størrelse ud fra ovenstående behov.

S upplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP)

Efter de gældende regler forvaltes opsparingen i SAP'en sammen med midlerne i SP. SAP'en er en arbejdsmarkedspensionslignende ordning og administreres udelukkende sammen med SP for at gøre administrationen så billig som muligt.

SAP'en er en frivillig ordning for førtidspensionister, og førtidspensionisterne kan allerede efter de gældende regler vælge at spare op i et andet pensionsinstitut end ATP.

Det foreslås derfor, at opsparingen i SAP administreres sammen med SP-midlerne i SP-basis.

Ikrafttræden

Lovforslaget vil kræve en større omlægning af SP-ordningen, herunder ændringer i edb-systemer i både ATP og ToldSkat. Der vil desuden skulle udvikles et internetbaseret system til SP-valg.

For at sikre kontohaverne et reelt valg skal der endvidere gives mulighed for at andre pensions- og investeringsinstitutter kan nå at udvikle og etablere hhv. investeringsforeninger mv. og særlige SP-konti, som kan tilbydes kontohaverne.

Særligt i forhold til information om valgmulighederne er det afgørende, at kontohaverne forud for et valg har haft mulighed for at tilegne sig tilstrækkelig viden om fordele og ulemper og konsekvenserne af at træffe et valg. Der bør derfor være tid til udarbejdelse af relevant materiale og tid til den enkelte til at gøre sig bekendt hermed.

På den baggrund foreslås det, at loven træder i kraft 1. juli 2003, men det først vil blive muligt at vælge investeringsprofil eller helt at flytte sin konto fra 1. januar 2005.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

ATP har på baggrund af en foreløbig undersøgelse vurderet, at omkostningerne i SP vedrørende etableringen af de nye valgmuligheder forventes at være i størrelsesordenen ca. 120 mio. kr. Omkostningerne vedrører bl.a. udviklingen af nye edb-systemer til håndtering af flytninger af SP-konti, håndteringen af kontohavernes valg af investeringspuljer i SP-valg, etableringen af nye systemer til opgørelse af indeståender på SP-konti og systemer til kommunikation med og udbud af investeringspuljer.

ATP's vurdering er foretaget på grundlag af undersøgelser af to forskellige udviklingsalternativer. I det ene alternativ baseres etableringen af nye valgmuligheder i SP alene på systemer udviklet af ATP selv, mens der i det andet alternativ arbejdes med en model, hvor systemer udviklet af ATP kombineres med standardsystemer leveret af andre IT-leverandører. Undersøgelserne peger på, at etableringsomkostningerne er nogenlunde de samme i de to alternativer, men at den kombinerede model giver en række tidsmæssige og fleksibilitetsmæssige fordele.

ATP har oplyst, at der ikke i denne indledende fase kan foretages en detailprojektering, og at omkostningsskønnene derfor er forbundet med en betydelig usikkerhed. ATP vurderer, at usikkerheden i de angivne omkostningsskøn er i størrelsesordenen 25 til 100 pct.

Omkostningsvurderingen omfatter alene etableringsomkostninger knyttet til systemudvikling og helt grundlæggende forretningsmæssige processer. Omkostningsvurderingen omfatter således ikke udgifter til organisationsmæssige tilpasninger i ATP, og den omfatter ikke udgifter til markedsføring og oplysning om de nye valgmuligheder i sammenhæng med deres ikrafttræden.

På baggrund af de foretagne undersøgelser oplyser ATP, at ikrafttrædelsesdatoen for de nye valgmuligheder 1. januar 2005 udgør en relativt stram tidsfrist, hvor der kun i begrænset omfang er plads til ændringer eller andre forsinkelser.

Udover ændringer i SP vil der være engangsudgifter til systemtilretning og -udvikling og information hos ToldSkat på 3 mio. kr.

SP's driftsomkostninger i 2002 udgjorde ca. 42 mio. kr. svarende til 13 kr. pr. kontohaver. Finansieringen af etableringsomkostningerne vil medføre en væsentlig forøgelse af driftsomkostningerne i SP i en kort årrække. Driftsomkostningerne i SP vil desuden generelt stige som følge af de nye valgmuligheder. De samlede driftsomkostningers niveau afhænger i høj grad af tilslutningen til de nye valgmuligheder. Dertil kommer at de nye valgmuligheder vil nødvendiggøre en betydelig informationsindsats, således at kontohaverne gives mulighed for at matche deres ønsker med de muligheder, valgfriheden giver.

I den udstrækning de øgede driftsomkostninger kan forbindes med transaktioner eller med driften af de enkelte dele af SP, vil de jf. tidligere blive dækket af gebyrer mv. svarende hertil. En del af de nye driftsomkostninger vil dernæst kunne dækkes ved nye indtægter i form af tilslutnings- og tilstedeværelsesgebyrer for investeringsinstitutter, der tilslutter sig SP-valg, og pensionsinstitutter, der ønsker at modtage SP-konti.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Da bidragsindbetalingen ikke ændres, har forslaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for arbejdsgiverne.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for den enkelte kontohaver, da det er frit, om man ønsker at benytte de nye muligheder i SP.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Lovforslaget har været i høring i Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, ATP, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansrådet, Fondsmæglerforeningen, Fondsrådet, Foreningen af Firma-Pensionskasser, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringmæglernes Brancheforening, Handelskammeret, InvesteringsForeningsRådet, Lokale Pengeinstitutter, Regionale Bankers Forening og Sammenslutningen af Danske Andelskasser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Ja, etableringsudgifter på samlet 123 mio. kr. hos ToldSkat og ATP samt generel forøgelse af de løbende driftsomkostninger i SP.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Selvom SP-ordningen på visse områder bevares i sin hidtidige form, er der tale om så omfattende ændringer i regelsættet, at det er fundet mest hensigtsmæssigt at affatte hele kapitel 5 c på ny.

§ 17 f

Stk. 1 og 2

Der er ikke sket ændringer i forhold til den hidtidige formulering.

Stk. 3

Bestemmelsen svarer til den hidtidige stk. 3, dog skal arbejdsløshedskasser og kommuner fremover alene opkræve SP-bidrag af dagpenge m.v. indtil udgangen af det år, hvor den pågældende dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager m.v., jf. ATP-lovens § 2 a, fylder 64 år. Herved sikres, at der kommer til at gælde ensartede regler for opkrævning af pensionsopsparing for modtagere af dagpenge eller anden overførselsindkomst og for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, som reguleres efter § 17 f, stk. 2.

Endvidere præciseres, at kommunerne ikke skal betale SP-bidrag for ydelser efter § 29 i lov om social service direkte til ATP. Forslaget er en konsekvensrettelse som følge af, at kommunerne allerede i dag indbetaler SP-bidrag af de nævnte ydelser til ToldSkat.

Det foreslås endvidere, at det i bestemmelsen præciseres, at Lønmodtagernes Garantifond (LG) indbetaler og indberetter 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de lønkrav m.v., som lønmodtagere ifølge lov om Lønmodtagernes Garantifond har krav på i tilfælde af en arbejdsgivers konkurs m.v., jf. § 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Stk. 4 og 5

Der er ikke sket ændringer i forhold til den hidtidige formulering.

Stk. 6

Efter de hidtidige regler har skattemæssige ansættelsesændringer løbende indebåret efterregulering af den enkeltes SP-konto helt op til udbetalingstidspunktet ved det 65. år. Det har imidlertid givet visse administrative problemer hos ATP og ToldSkat, idet skattesager om ansættelsesændringer før det fyldte 65. år i nogle tilfælde ikke har været færdigbehandlet på det tidspunkt, ATP efter loven har skullet påbegynde udbetalingen. Konsekvensen har været, at ATP og ToldSkat på dette område har måtte behandle en række sager manuelt, hvilket er meget resursekrævende. Dette skal navnlig ses i sammenhæng med, at efterreguleringerne ofte drejer sig om ganske små beløb.

Som løsning på dette problem sker der med forslaget en fastfrysning af kontohaverens indestående på den særskilte SP-konto, når den pågældende fylder 64½ år. Skattemæssige ansættelsesændringer efter dette tidspunkt vil således ikke påvirke kontoens indestående. Regulering af kontoens indestående som følge af allerede trufne afgørelser om skattemæssige ansættelsesændringer, der har medført ændringer i beregnet SP inden kontohaverens fyldte 64½ år, vil dog blive gennemført. Dette giver i øvrigt ATP mulighed for at orientere kontohaveren om den forventede fremtidige pensionsudbetaling i så god tid, at pågældende har tid til at indrette sig herpå.

Endvidere foreslås det, at inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt SP-bidrag incl. renter indstilles senest en måned før kontohaveren fylder 65 år.

For indkomstårene før det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år, sikres det således, at der ikke vil kunne ske regulering af kontoens indestående for disse år, efter at kontohaveren er fyldt 64 år og 11 måneder.

For det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år, vil der altid blive beregnet SP i forbindelse med den 1. årsopgørelse uanset kontohaverens alder på dette tidspunkt, dvs. også selvom 1. årsopgørelse først udskrives efter, at kontohaveren er fyldt 64½ år. Inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt SP-bidrag vedrørende det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år, foreslås indstillet senest den 1. november i året efter indkomståret, uanset kontohaverens alder på dette tidspunkt. Dette betyder, at restanceinddrivelsen for det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år ikke indstilles senest 1 måned før kontohaveren fylder 65 år, men derimod senest den 1. november i året efter indkomståret. Restanceinddrivelsen foreslås opretholdt så længe som muligt frem til udbetalingstidspunktet, da kontohaverne har fået fradrag i den skattepligtige indkomst for det beregnede SP-bidrag. Reglen om fastfrysning og reglen om indstillelse af restanceinddrivelsen sikrer, at der ikke, efter at der er foretaget godskrivning af beløb på den pågældende kontohavers konto for det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år efterfølgende vil kunne ske regulering af kontoens indestående.

I tilfælde af udbetaling af SP-indeståendet ved død foreslås det, af hensyn til ToldSkats mulighed for at afslutte skattesager, der verserer på tidspunktet for dødsfaldet, at ToldSkat får 3 måneder til at afslutte skattesagen. Når der er gået 3 måneder, fra dødsfaldet er registeret, udbetales SP-indeståendet under alle omstændigheder til boet. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 17 i.

Med hensyn til bidrag for året inden dødsåret - dvs. bidrag som endnu ikke er godskrevet den enkeltes SP-konto - foreslås der indsat en skæringsdato 1. september. Datoen er sat i forhold til ToldSkats slutkørsel, der danner grundlag for den skattemæssige årsopgørelse, som anvendes til godskrivningen af SP-bidrag. Denne slutkørsel vil altid blive afviklet i løbet af første halvdel af september måned, men datoen for afviklingen vil være forskellig fra år til år. For forståelsens skyld er der derfor valgt en fast dato som skæringsdato frem for en slutkørsel. Af systemtekniske årsager er det nødvendigt, at skæringsdatoen ligger førend afviklingen af den omtalte slutkørsel.

Er dødsfaldet således registreret senest den 1. september i dødsåret, udbetaler ToldSkat beløb for det pågældende indkomstår, mens ATP står for udbetalingen, hvis dødsfaldet registreres efter 1. september. Dog foreslås det, at ToldSkat foranlediger udbetaling til boet, såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet. For ATP indebærer skæringsdatoen, at udbetalingen ved dødsfald registreret mellem den 1. september og hovedleverancen i november måned af SP til ATP stilles i bero, indtil resultatet af hovedleverancen foreligger. Resultatet af hovedleverancen kan i et meget begrænset antal tilfælde være, at udbetalingen må stilles yderligere i bero, dog ikke udover 3 måneder fra registrering af dødsfaldet. Udbetalingen ved dødsfald registreret efter hovedleverancen i november kan stilles i bero, såfremt der er sket ændring af det beregnede SP-beløb for afdøde, eller afdøde er registreret med en restance.

Stk. 7

Bestemmelsen svarer til de regler om fastfrysning af kontoens indestående, der er indsat i forslagets § 17 f, stk. 6, 1. pkt. Hermed sikres ensartede regler for personer i beskæftigelse og personer, der modtager dagpenge m.v.

Stk. 8

Bestemmelsen er uændret i forhold til § 17 f, stk. 7, i den gældende lov, se dog bemærkningerne til § 17 g om forrentning i forbindelse med overførsel af reguleringer og restancer mellem ToldSkat og ATP.

§ 17 g

Stk. 1

Efter gældende regler sker godskrivningen på særskilte konti efter 1. november i året efter indkomståret. Det foreslås, at godskrivningen først skal ske efter 1. december i året efter indkomståret. Det ændrede tidspunkt skyldes, at SP først modtager den endelige afregning af bidrag i december i året efter indkomståret, hvor ToldSkat afstemmer og afregner aconto overførslerne med de beløb, som faktisk skal godskrives kontohavernes særskilte konti.

Da det, jf. stk. 2, foreslås, at der skal ske særskilt forrentning af pensionsopsparing fra indbetalingstidspunktet frem til godskrivningstidspunktet, er det ikke muligt at foretage godskrivning på særskilte konti, før SP har modtaget det fulde beløb, der skal fordeles til kontohaverne.

Godskrivning af SP for det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 64 år, sker normalt i det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 65 år, eller så snart 1. årsopgørelse foreligger herefter. For kontohavere med forskudt indkomstår sker godskrivningen alt afhængig af kontohaverens fødselsdato i forhold til det forskudte indkomstår normalt enten i det kalenderår, hvor kontohaveren fylder 65 år eller 66 år, eller så snart 1. årsopgørelse foreligger herefter. I den forbindelse skal det bemærkes, at lønmodtagere og andre, der får indeholdt SP-bidrag, som hidtil vil få overført SP-bidrag fra ToldSkat, uanset om arbejdsgiveren ikke har indbetalt bidraget til ToldSkat, og bidraget vil herefter blive godskrevet den enkeltes SP-konto. Dette følger af hæftelsesreglerne i lov om en arbejdsmarkedsfond, som også finder anvendelse for SP-bidraget, jf. § 17 f, stk. 1.

Efter gældende regler indbetales bidragsforhøjelser som følge af ændringer af skatteansættelser fra ToldSkat til SP uden tillæg, og SP tilskriver afkast til det indbetalte bidrag med virkning fra det bidragsår, forhøjelsen vedrører. Ved nedsættelse af bidrag tilbagebetaler SP bidraget til ToldSkat, og kontohavernes konto reduceres med det tilbagebetalte bidrag samt det afkast, der er tilskrevet det tilbagebetalte beløb siden bidragsåret.

Når alle kontohavere ikke længere har samme afkast i et givet år, vil det ikke være muligt at opretholde denne praksis.

Fremover vil det indbetalte bidrag modtage afkast i SP fra det tidspunkt, det godskrives kontohaverens konto. Ved tilbagebetaling af for meget indbetalte bidrag, reduceres kontoen ikke med afkastet af det tilbagebetalte bidrag.

Denne løsning, hvorefter der altså ikke sker forrentning af efterreguleringer i SP-ordningen, er omtalt som den administrativt enkleste og billigste løsning i analysen af mulighederne i SP-ordningen fra det nedsatte embedsmandsudvalg, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. De særskilte SP-konti vil således alene blive reguleret med det beløb, som kontohaverne modtager fra ToldSkat som for meget indbetalt bidrag, henholdsvis får opkrævet som for lidt betalt bidrag. Det bemærkes, at det rentetillæg på pt. 0,6 pct. pr. påbegyndt måned, som ToldSkat beregner ved ændringer af skatteansættelser, der gennemføres fra den 1. oktober efter indkomståret, således som hidtil ikke vil påvirke de særskilte SP-konti.

Kontohavere, for hvem der gennemføres skattemæssige ansættelsesændringer efter den 1. oktober i året efter det indkomstår, som ansættelsesændringen vedrører, og hvor ændringen medfører efteropkrævning af for lidt betalt SP-bidrag, vil således ikke få indsat det opkrævede rentetillæg på kontoen. Omvendt vil kontohavere, hvor ansættelsesændringen fører til, at ToldSkat udbetaler et overskydende SP-bidrag incl. rentegodtgørelse, alene få reduceret kontoens indestående med et beløb svarende til det udbetalte SP-bidrag excl. rentegodtgørelsen.

Stk. 2

Efter de nuværende regler forrentes de midler, der endnu ikke er godskrevet de enkelte konti, sammen med den øvrige SP-formue, og afkastet fordeles hver januar måned på de enkelte konti. Opretholdes dette, vil det medføre, at kontohavere, der har flyttet deres særskilte konto til et andet pensionsinstitut, jf. forslaget til § 17 n, ikke får nogen andel i det afkast, der opnås af pensionsopsparingen fra indbetalingstidspunktet frem til godskrivningen.

Det foreslås derfor, at midlerne anbringes i en ventepulje, som forvaltes adskilt fra fondens øvrige formue, og at der sker særskilt forrentning af pensionsopsparing fra indbetalingstidspunktet frem til godskrivningstidspunktet. Afkastet fordeles efter fradrag af omkostninger og pensionsafkastskat til kontohaverne i forhold til det bidrag, der godskrives efter stk. 1. Dermed sikres, at alle der har haft bidrag stående i ventepuljen i perioden får del i afkastet.

§ 17 h

Stk. 1 og 2

Der er tale om en videreførsel af de nuværende regler. Dog præciseres det, at også de SP-midler, der ikke er godskrevet på individuelle konti samt midler vedrørende reguleringspuljen, skal forvaltes adskilt fra ATP’s øvrige formue.

Stk. 3

Af administrative årsager foreslås det, at den enkeltes konto i SP fremover i princippet vil bestå af to »underkonti« en investeringskonto og en kontantkonto.

Investeringskontoen repræsenterer den aktuelle værdi af andelene i de investeringspuljer herunder andele i SP-basis som kontohaverens indestående er placeret i. Det er således alene kontohavere, som ikke har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, der har en investeringskonto.

Kontantkontoen anvendes som mellemregningskonto i den daglige administration af investeringskonti. Således registreres alle bevægelser godskrivning af nye bidrag, betaling for forskellige typer af omkostninger, pensionsafkastskat mv. på kontantkontoen. Kontantkontoen fungerer desuden som opsamlingskonto for reguleringer til allerede godskrevne og overførte SP-bidrag for forudgående bidragsår for kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut.

Således har også kontohavere, som har valgt at flytte deres særskilte SP-konto til andre pensionsinstitutter, en kontantkonto i SP. Kontantkontoen er nødvendig af hensyn til den praktiske gennemførelse af selve godskrivningen og af hensyn til administrationen af diverse reguleringer.

For langt de fleste fraflyttede kontohavere vil saldoen på kontantkontoen i SP være 0 det meste af året. Kun omkring det tidspunkt, hvor der sker godskrivning af nye bidrag, vil der midlertidigt være et indestående på kontantkontoen. Hvis der i løbet af året sker reguleringer af tidligere års skatteansættelse, vil der optræde en positiv eller negativ saldo på kontantkontoen, idet reguleringer »samles sammen« og overføres medmindre der er tale om større beløb, jf. bemærkningerne nedenfor - én gang om året sammen med det næstkommende ordinært godskrevne bidrag. Ligeledes bogføres ikke-afregnede gebyrer for overførsel til det andet pensionsinstitut på kontantkontoen.

For at sikre at indeståendet på kontantkontoen bliver forrentet, foreslås det at ATP bemyndiges til at fastsætte en forrentning af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Fraflyttede kontohaveres kontantkonto opgøres og ophører sammen med overførslen for det sidste indbetalingsår, idet reguleringer af bidragsgrundlaget ophører, når kontohaver fylder 64½. Ligeledes opgøres og lukkes fraflyttede kontohaveres kontantkonto i forbindelse med dødsfald. I begge tilfælde overføres restbeløbet til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet.

De beløb, der er involveret i forbindelse med reguleringer, er i reglen meget små. Af omkostningsmæssige årsager er det derfor hensigtsmæssigt at kunne begrænse antallet af overførsler herunder især antallet af tilbageførsler fra andre pensionsinstitutter til SP. Derfor foreslås det, at der som udgangspunkt kun sker overførsel fra kontantkontoen til det andet pensionsinstitut én gang om året. Overførslen kan være såvel positiv som negativ, idet ansættelsesændringer hos ToldSkat foretaget i løbet af året kan medføre reguleringer af en størrelse, som sammen med administrationsomkostninger mv. overstiger det godskrevne beløb.

Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan ske overførsel umiddelbart, hvis kontantkontoens saldo i løbet af året bliver større end +/- 1.000 kr.

Stk. 4

Kontohavere, der har valgt at flytte indeståendet på deres særskilte konto til et andet pensionsinstitut, bevarer en kontantkonto hos SP, jf. bemærkningerne til stk. 3. Når bidrag vedrørende det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut, kan kontantkontoen hos SP nedlægges, da der ikke kan indbetales bidrag eller foretages efterreguleringer efter dette tidspunkt.

Stk. 5

Efter gældende regler opgøres indeståendet på den særskilte konto en gang om året, hvor der tilskrives afkast til kontoen. Efter forslaget opgøres indeståendet på den særskilte konto løbende som værdien af kontohavers andele i investeringspuljer og indeståendet på kontohaveres kontantkonto med fradrag for omkostninger og pensionsafkastskat.

Stk. 6

Den foreslåede bestemmelse for så vidt angår deling af konti ved skilsmisse svarer til bestemmelsen i § 17 i, stk. 1, 6. pkt., i den gældende lov.

De øgede valgmuligheder i SP, jf. forslaget til § 17 k-n, indebærer, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler for bodeling, der sikrer, at der anvendes samme regler for opgørelse af SP-kontoen, som fx anvendes ved flytning.

Det foreslås derfor, at bodeling af indeståendet på kontohaverens særskilte SP-konto, alene sker på grundlag af det aktuelle indestående på kontoen på det tidspunkt, hvor delingen foretages. Efterfølgende reguleringer for en konto, der er bodelt, har alene betydning for godskrivningen for den kontohaver, ansættelsesændringerne omhandler.

Det foreslås derudover, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til fastsætte nærmere regler om ATP´s administration af SP-konti, herunder fastsættelse af, hvornår der skal ske overførsel af beløb fra kontantkontoen i de tilfælde, hvor kontoen er overflyttet til et andet pensionsinstitut, jf. bemærkningerne til stk. 3.

§ 17 i

Stk. 1

Bestemmelsen er med enkelte ændringer en videreførsel af den hidtidige § 17 h, stk. 4, om udbetaling af SP-kontoen ved kontohavers død.

Efter gældende regler sker der ved dødsfald udbetaling af indeståendet på kontohaverens særskilte konto med tillæg af en udbetalingsrente frem til tidspunktet, hvor udbetaling finder sted. Idet værdien af indeståendet fremover opgøres løbende, sker der ikke tilskrivning af noget tillæg i forbindelse med udbetaling ved død, og denne bestemmelse er derfor udgået.

SP udbetaler ikke et evt. indestående på kontantkontoen til boet, hvis kontohaveren har flyttet sin SP-konto til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n. Efter dødsfaldet overføres et evt. indestående på kontantkontoen til det pensionsinstitut, hvortil SP-kontoen er flyttet, og udbetalingen sker herfra sammen med det øvrige indestående.

Stk. 2 og 3

Efter gældende regler sker udbetaling i forbindelse med dødsfald til boet i flere omgange.

SP udbetaler i umiddelbar tilknytning til dødsfaldet det beløb, som allerede er godskrevet på kontoen med tillæg af udbetalingsrente frem til udbetalingen til boet finder sted.

Derudover kan SP-bidrag, der er indbetalt i dødsåret , umiddelbart udbetales af enten ToldSkat, for så vidt angår lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, eller SP, for så vidt angår dagpengemodtagere mv. Udbetaling fra SP kræver blot, at boet dokumenterer kravet over for SP.

Udbetaling af bidrag, som er indbetalt i året før dødsfaldet , afventer imidlertid, efter de gældende regler, at der kan ske godskrivning på kontohaverens særskilte konto på grundlag af indberetninger fra ToldSkat pr. 1. november efter indbetalingsåret.

Der kan således gå knap et år før der kan ske endelig udbetaling af SP-kontoen. Dette har medført en række henvendelser fra skifteretter, der har gjort opmærksom på, at bosager i en række tilfælde ikke kan afsluttes, fordi der mangler en udbetaling fra SP.

Det foreslås, dels af hensyn til de efterladtes berettigede forventning om, at boet i forbindelse med dødsfaldet kan afsluttes inden for rimelig tid, dels for at imødekomme skifteretternes kritik, at det bliver muligt for boerne og de pårørende at få afsluttet bosagerne i umiddelbar tilknytning til, at dødsfaldet har fundet sted.

For at fremme hensynet til en fremskyndet udbetaling til boet foreslås det, at opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, for året før dødsfaldet sker ved ToldSkat´s foranstaltning såfremt dødsfaldet er registreret senest den 1. september i dødsåret. Dog foreslås det, at ToldSkat foranlediger udbetaling til boet, såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet. Udbetalingen foregår ved, at der sker en omberegning af afdødes SP-beløb for året før dødsåret, således at der for året før dødsåret ikke beregnes SP for afdøde.

Der er i øvrigt foretaget en præcisering, hvorefter udbetalingen af opkrævet SP for det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, beror på boets anmodning, oplysninger og dokumentation for, hvor meget pensionsopsparing der er opkrævet for det pågældende år. Dokumentationen kan fx bestå af udbetalingsoversigter fra a-kassen eller kommunen. Såfremt boet ikke anmoder om udbetaling, vil ToldSkat dog i året efter dødsfaldet udskrive en liste til de kommunale skattemyndigheder over opkrævede men ikke udbetalte beløb.

Der henvises dog til bemærkningerne til § 17 f, stk. 6, hvor udbetaling til boet kan udsættes i op til 3 måneder med henblik på, at give ToldSkat mulighed for at kunne afslutte skattesager, der verserer på tidspunktet for dødsfaldet.

For bidrag af overførselsindkomst mv., der indbetales direkte til SP af kommuner og a-kasser, foreslås det tilsvarende, at SP udbetaler pensionsopsparing, der er indbetalt for året før dødsåret.

Stk. 4

Der har ikke tidligere været udtrykkelige bestemmelser om forældelse ved dødsfald, da forældelsesfristen i den gældende lovs § 17 i, stk. 3, knytter sig til udbetaling ved alder. Det foreslås, at der i bestemmelsen indsættes en 5 års forældelsesfrist. Beløb, der ikke kan udbetales til boet skal tilfalde reguleringspuljen, jf. § 17 p.

§ 17 j

Stk. 1 - 5

Bestemmelserne svarer med enkelte ændringer til udbetalingsbestemmelsen i § 17 i, i den gældende lov. Efter gældende regler fastlægges udbetalingen fra SP-kontoen med udgangspunkt i indestående ved udgangen af året før udbetalingsåret, hvortil der lægges en forrentning. Denne forrentning fastsættes af bestyrelsen fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet. Evt. afvigelser - positive eller negative - mellem den fastsatte rente og det afkast, SP faktisk opnår, indgår i det afkast, der fordeles til alle kontohavere.

Med omlægningen af SP til en ordning, hvor indeståendet på hver enkelt kontohavers konto afhænger af den aktuelle værdi af indeståendet i de investeringspuljer, kontohaveren har valgt, kan SP ikke fastsætte og garantere tilskrivningen af en fast rente til alle kontohavere, der er berettiget til udbetaling fra SP, idet SP ikke har mulighed for at påtage sig den risiko, der er forbundet med at stille sådanne garantier.

Udbetaling fra en SP-konto kan som hidtil ske på tre måder: som et engangsbeløb, som årlige rater over 10 år eller som månedlige rater over 10 år.

For udbetalinger, der sker som et engangsbeløb eller i årlige rater, foreslås det, at det beløb, der skal udbetales, opgøres ud fra den aktuelle værdi af kontoens indestående på udbetalingstidspunktet, idet der sker fradrag af skyldig pensionsafkastskat og skyldige omkostninger frem til udbetalingstidspunktet. Da udbetalingen sker forud, svarer det udbetalte beløb ikke præcist til værdien af kontoen på udbetalingstidspunktet, men beregnes ud fra værdien på et lidt tidligere tidspunkt. Fra det tidspunkt, hvor udbetalingen er opgjort og frem til selve udbetalingen, indestår udbetalingsbeløbet på kontohavers kontantkonto. Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af udbetalingsbeløb.

For udbetalinger, der sker månedsvis, foreslås det, at der for hvert år beregnes en fast månedlig rate, ud fra en rentesats, der fastsættes af ATP's bestyrelse. Det sker for at undgå, at udbetalingen varierer fra måned til måned, som det ville være tilfældet, hvis udbetalingen tog udgangspunkt i den aktuelle markedsværdi måned for måned. De månedlige rater hæves løbende på kontohavers konto. Da indeståendet på kontoen følger kursudviklingen i de investeringspuljer, kontoen er placeret i, vil der opstå situationer, hvor indeståendet på kontoen ikke svarer til det, der var forudsat ved beregningen af de månedlige rater. Hvis indeståendet på kontoen på et tidspunkt bliver mindre end den rate, der skal udbetales, udbetales kun det resterende indestående, hvorefter udbetalingerne stopper. Hvis der resterer et indestående på kontoen efter udbetalingen af den sidste rate, udbetales dette restbeløb sammen med den sidste rate.

Ved beregningen af den månedlige rate indgår, ud over den fastsatte rentesats, den forventede pensionsafkastskat, de forventede omkostninger ved kontoadministration og omkostninger ved salg af investeringsandele i forbindelse med udbetaling. De faktiske udgifter til pensionsafkastskat, administrations- og salgsomkostninger fratrækkes kontoens indestående. Afvigelser mellem de forventede og de faktiske omkostninger vil ligesom afvigelser mellem den fastsatte rentesats og det faktiske afkast kunne medføre, at udbetalingen ophører efter mindre end 10 år, eller at den sidste rate forhøjes med restindeståendet.

Stk. 6

Det foreslås, at beløb, der ikke er udbetalt, når kontohaver fylder 85 år, er forældede. Det svarer til forældelsesfristen for pensionsopsparing, der udbetales i rater, efter de gældende regler, men denne frist foreslås nu også at skulle gælde for pensionsopsparing, der skal udbetales som engangsbeløb. Endvidere foreslås det, at forældede beløb skal indgå i reguleringspuljen, jf. § 17 p. Bestemmelsen sikrer en forældelsesfrist på mindst 5 år og skal ses i sammenhæng med forældelsesfristen i § 17 i, stk. 4.

§ 17 k

Stk. 1

Med stk. 1 foreslås muligheden for, at kontohaverne kan vælge en individuel investeringssammensætning og lade andre end ATP forvalte de penge, der er godskrevet den særskilte konto i SP. ATP etablerer og administrerer denne valgmulighed, kaldet SP-valg. Kontohaverne gives i SP-valg mulighed for at investere deres indestående i en eller flere investeringspuljer efter eget valg.

Stk. 2

Der foreslås oprettet et antal investeringspuljer, svarende til det antal investeringsinstitutter, der til enhver tid ønsker at være udbudt under SP-valg. Ud fra kontohavernes valg af investeringspuljer køber SP andele eller beviser i de pågældende underliggende investeringsinstitutter. Værdien på kontohaverens investeringkonto i SP, vil således til enhver tid afspejle værdien af de underliggende investeringer på baggrund af kontohaverens trufne valg.

Med oprettelsen af SP-valg får private investeringsinstitutter hermed mulighed for at tilbyde sig til den enkelte kontohaver som forvalter af SP-opsparingen.

Stk. 3

Der foreslås fastsat en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren at fastsætte nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg. Der vil være tale om objektive krav, som institutterne skal overholde for at kunne udbyde det pågældende institut under SP-valg. Tilladte investeringspuljer under SP-valg vil principielt omfatte investeringsinstitutter, som opfylder betingelserne i EU-direktivet om investeringsinstitutter (UCITS-direktivet). Det vil også kunne besluttes, at visse andre institutter (non-UCITS), der fx investerer på baggrund af index (såkaldte index-fonde), også vil kunne deltage i SP-valg.

Stk. 4

Bemyndigelsen har til formål at gøre det muligt for ATP at sikre tilstrækkelig, detaljeret og sammenlignelig information til kontohaverne i SP som grundlag for kontohavernes valg af investeringspuljer. Det er en betingelse for at den enkelte kontohaver kan gøre brug af sin valgmulighed, at pågældende på et enkelt og overskueligt grundlag kan sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. I den forbindelse spiller særligt oplysninger om omkostninger, afkast og investeringspolitik en afgørende rolle.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP kan fastsætte regler om, at de investeringsinstitutter, der ønsker at udbyde deres investeringsbeviser i SP-valg, afholder SP’s omkostninger ved at oprette og drive den pågældende investeringspulje. Ved at lade investeringsinstituttet betale omkostningerne sikres det, dels at det kun er investeringsinstitutter, der forventer en vis interesse fra SP’s kontohavere, der udbyder deres investeringsbeviser, dels at kontohavere, der har valgt andre investeringspuljer, ikke belastes af omkostningerne ved oprettelse og drift af nye investeringspuljer.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra ATP kan fastsætte regler for de vilkår, herunder rabatter, som SP kan opnå som »storkunde« i det pågældende investeringsinstitut. Der kan bl.a. være tale om rabatter ved handel med investeringsbeviser eller rabatter i forhold til investeringsinstitutternes almindelige administrationsomkostninger, fx henset til investeringsinstituttets reducerede udgifter til information, distribution, rådgivning mv. Den rabat, SP måtte opnå, skal tilfalde kontohaverne.

Hensigten er her, udover at sikre kontohaverne gennemsigtig og overskuelig information om de alternative muligheder, de har til rådighed, også at sikre dem de bedst mulige vilkår for pensionsopsparing, herunder de lavest mulige omkostninger.

Endelig kan beskæftigelsesministeren anvende bemyndigelsen til at fastsætte en frist for, hvornår investeringsinstitutter, der ønsker at deltage i SP-valg fra den 1. januar 2005, skal have meddelt deres interesse til SP, således at SP har mulighed for at forhandle tilslutningsvilkår mv. forud for åbningen af SP-valg.

§ 17 l

Stk. 1

Det foreslås, at kontohaverne får mulighed for at vælge at placere hele eller dele af deres indestående i de udbudte investeringspuljer under § 17 k, stk. 1, eller at lade ATP forvalte indeståendet eller dele heraf under SP-basis efter § 17 m, stk. 1.

Kontohaveren har første gang mulighed for at vælge investeringspuljer, når den første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget. Denne kontooversigt kan fx, som det er tilfældet i dag, udsendes sammen med årlige oplysninger vedrørende pensionsrettigheder i ATP.

Muligheden for at vælge sin egen investeringsprofil, forventes at blive etableret som en internetbaseret løsning, hvor den enkelte kontohaver får adgang til oplysninger om valgmulighederne og kan afgive sine valg til SP via internetsiden. Det er hensigten, at SP-valg baseres på en internetløsning, der så vidt muligt gør det muligt at ændre investeringsvalg fra dag til dag.

For kontohavere uden internetadgang vil oplysninger om valgmuligheder på kontohavers begæring kunne tilsendes af SP en gang om året, og valg/omvalg ske pr. brev.

Valget får virkning fra den første handelsdag efter valg/omvalg, hvor det er muligt at gennemføre handelen, idet puljerne bliver værdiansat én gang dagligt på handelsdage.

Stk. 2

Det foreslås, at kontohavernes valg foretages som en fordeling mellem puljerne. Dette kan fx ske som en procentvis fordeling. Som følge af ændringer i investeringspuljernes indbyrdes værdi, vil den procentvise fordeling hurtigt kunne ændre sig.

Hvis valg i SP-valg omfatter mindre end 100 pct. af indeståendet på den enkeltes konto, placeres den resterende del i SP-basis. Hvis valget omfatter mere end indeståendet på kontoen, afvises hele valget.

ATP kan beslutte at indrette SP-valg således, at det desuden er muligt at vælge, at fremtidige bidrag skal fordeles i et andet forhold end det, der er valgt for det eksisterende indestående. Valgprofilen for indestående og fremtidige bidrag vil i så fald kunne ændres uafhængig af hinanden.

Stk. 3

Der foreslås fastsat en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren til efter indstilling fra ATP at kunne fastsætte nærmere regler for valg i SP-valg. Udover regler for den praktiske håndtering af valg, herunder muligheden for at foretage valg via internettet, vil der kunne fastsættes minimumskrav for indeståendet på den særskilte SP-konto og et maksimum for antallet af puljer, som den enkelte kontohaver kan fordele sit indestående på. Sådanne rammer for det frie valg skal sikre en hensigtsmæssig administration af SP-valg og minimere de hermed forbundne administrations- og transaktionsomkostninger.

Stk. 4

Det vil i en række tilfælde være nødvendigt at hæve beløb på den enkeltes konto, fx til betaling af pensionsafkastskat og til dækning af dele af SP’s administrations- og transaktionsomkostninger samt ved udbetaling af pension. Det foreslås, at sådanne beløb dækkes ved at reducere indeståendet i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt, medmindre der allerede er tilstrækkelige midler på kontantkontoen.

§ 17 m

Stk. 1

For kontohavere, som ikke ønsker at benytte de nye valgmuligheder, opretholdes SP-ordningen i videst mulige omfang uændret.

Det foreslås, at midler vedrørende kontohavere, der ikke selv ønsker at vælge investeringsprofil, anbringes i SP-basis, hvor SP får mulighed for at placere midlerne i en eller flere investeringsforeninger og underlægges de samme informationsmæssige krav som investeringspuljer i SP-valg. Hermed sikres, at SP-basis kan sammenlignes med andre investeringspuljer i SP-valg, og at kontohavers evt. valg kan effektueres så enkelt og billigt som muligt.

I SP-basis er det således fortsat ATP, der administrerer og forvalter kontohavernes midler.

Stk. 2

Efter gældende regler forvaltes midlerne samlet og ens for alle kontohavere i SP-ordningen. Ved en sådan ordning tages der ikke hensyn til vægtningen mellem afkast, risiko og behovet for at bevare midlernes realværdi i forhold til den enkelte kontohavers tidshorisont frem til pensionsalderen.

Det foreslås derfor, at ATP får mulighed for at forvalte midlerne omfattet af stk. 1 ud fra hensyn til kontohavernes alder også kaldet generationspuljer. For yngre kontohavere vil ATP kunne vælge en investeringssammensætning, der sigter mod et højere afkast, men som samtidig indebærer en højere risiko. Omvendt vil ATP for kontohavere, som er tæt på eller har nået pensionsalderen, kunne vælge en investeringssammensætning, som på den ene side giver mindre risiko for store ændringer af kursværdien, men som på den anden side typisk vil medføre et lavere afkast.

Med generationspuljer vil ATP i højere grad have mulighed for at sikre kontohavere, der ikke ønsker ansvaret ved selv at vælge en investeringsprofil, der tager hensyn til, hvornår midlerne skal være til rådighed.

Stk. 3

Uanset muligheden for at placere de midler, der indgår i SP-basis, i et eller flere investeringsinstitutter, skal det fortsat være ATP, der varetager investeringerne. Det sikres ved, at ATP med hjemmel i ATP-lovens § 26, stk. 5, opretter et helejet fondsmæglerselskab og herigennem varetager investeringsrådgivningen over for det eller de investeringsinstitutter, som modsvarer SP-basis.

Midlerne i SP-basis foreslås fortsat placeret i henhold til investeringsreglerne i ATP-lovens kapitel 8 med enkelte undtagelser, jf. nedenfor. Herved adskiller investeringsreglerne for SP-basis sig fra de regler, som gælder for de investeringsinstitutter, som udbyder puljer til SP-valg. Disse institutter vil ikke være underlagt andre investeringsregler end dem, der gælder for det pågældende investeringsinstitut, typisk lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

I forhold til SP-basis foreslås det imidlertid, at enkeltvirksomhedsgrænserne for placering af midlerne i andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af § 26 a, stk. 1, 2 og 7, ikke finder anvendelse. Reglerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7, har til hensigt at begrænse risikoen på investeringsinstitutter til 10 pct. pr. institut. Instituttet fortolkes som risikoen pr. forening eller afdeling. Hvis SP-basis organiseres som investerings- eller specialforeninger, vil enkeltvirksomhedsgrænsen således medføre, at SP vil skulle etablere op til 10 forskellige foreninger/afdelinger, uanset at riskoen ikke vil være større ved at samle investeringer med samme investeringsprofil og medlemskreds i en eller færre foreninger/afdelinger. Opretholdelse af reglen ville således medføre større krav til formueadministrationen af SP-basis og dermed højere omkostninger, bl.a. til etablering og administration af flere foreninger/afdelinger, selvom risikoen ikke hermed ville være formindsket.

Ved placering af midlerne i andele og beviser i investeringsforeninger eller specialforeninger gælder tillige investeringsreglerne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, herunder spredningskrav og reglerne om enkeltvirksomhedsrisiko.

Stk. 4

I § 17 g, stk. 2, foreslås det, at der etableres en såkaldt ventepulje, der administreres særskilt.

Det foreslås, at disse midler investeres i overensstemmelse med investeringsreglerne i ATP-lovens kapitel 8. Det indebærer bl.a., at de ikke godskrevne midler kan anbringes i andele eller beviser i en eller flere investeringsforeninger eller specialforeninger, herunder pengemarkedsforeninger. Ud fra de samme hensyn som i stk. 3, foreslås det, at enkeltvirksomhedsgrænserne for placering af midlerne i andele og beviser i investeringsinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 7, ikke finder anvendelse i forhold til disse ikke godskrevne midler.

Det foreslås også, at den i § 26 a, stk. 6, fastsatte grænse på 10 pct. for risici på kreditinstitutter ændres til 25 pct. Når grænsen i bestemmelsen foreslås forhøjet, skyldes det, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt, at skulle sprede de ikke godskrevne midler på minimum 10 forskellige kreditinstitutter mv. Ved at fastlægge grænsen til 25 pct. vil der fortsat være en tilstrækkelig spredning, ligesom ATP fortsat vil vurdere og overvåge risici på kreditinstitutter mv.

Ved placeringen af midlerne i ventepuljen skal der i øvrigt tages hensyn til den korte placeringsperiode frem til fordeling til de individuelle konti, samt at de godskrevne beløb så vidt muligt mindst skal svare til de indbetalte bidrag.

§ 17 n

Stk. 1

Det foreslås, at det skal være muligt for en kontohaver at flytte hele sin SP-konto til et andet pensionsinstitut, fx livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, firmapensionskasser, pengeinstitutter og kapitalpensionsfonde, hvor der skal oprettes en særskilt SP-konto.

Det bemærkes, at livforsikringsselskaber og pensionskasser efter de gældende regler kun må tilbyde produkter, hvor risikoindholdet er forskellig fra nul, hvilket ikke er tilfældet med SP-konti. Disse regler vil imidlertid blive ændret inden flytterettens ikrafttræden, således at disse institutter også får mulighed for at modtage SP-konti.

Stk. 2

Det foreslås, at anmodningen om at flytte en SP-konto skal ske via det pensionsinstitut, hvortil kontoen ønskes flyttet. Det svarer til den model, der i øvrigt anvendes ved flytning af pensionsordninger mellem pensionsinstitutter, og det er hermed det modtagende pensionsinstituts ansvar, at pensionsopsparingen indgår på en konto, der opfylder kravene til særskilte SP-konti.

Kravet om at flytning sker via det modtagende pensionsinstitut udelukker ikke, at der kan udvikles en internetbaseret adgang til at initiere flytninger af SP-konti til andre pensionsinstitutter.

Når en konto er flyttet til et andet pensionsinstitut, vil SP automatisk en gang årligt overføre yderligere beløb, der godskrives kontohaverens konto i SP, til det andet pensionsinstitut.

Stk. 3 og 4

Det foreslås, at det skal være muligt at flytte en SP-konto, der er flyttet til et andet pensionsinstitut, til et tredje pensionsinstitut eller tilbage til SP. Det modtagende pensionsinstitut skal oplyse SP om flytningen, således at fremtidige bidrag kan overføres til den rigtige konto.

Det vil kun være muligt at have én SP-konto, jf. dog bemærkningerne til § 17 h. Det vil sige, at en kontohaver, der har flyttet sin konto til et andet pensionsinstitut, ikke kan vælge, at fremtidige bidrag skal forblive i SP, eller at fremtidige SP-bidrag skal overføres til et nyt pensionsinstitut.

Kravet om, at der kun kan være én SP-konto, har en udbetalingsmæssig betydning, idet indeståender på mindre end 15.000 kr. udbetales som engangsbeløb, hvoraf der betales afgift på 40 pct. efter pensionsbeskatningsloven, mens indeståender over 15.000 kr. udbetales som rater, der indgår i den personlige indkomst.

Stk. 5

Det er en betingelse for at kunne overflytte en SP-konto, at den konto midlerne flyttes over på administreres efter samme regler som den oprindelige SP-konto. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte de regler, de særlige SP-konti i andre pensionsinstitutter skal følge. Det er bl.a. regler om, at udbetaling ikke kan ske før det tidspunkt, der gælder for SP-konti i ATP-loven, og at udbetalingsreglerne i øvrigt skal følge de regler, der gælder for SP-konti i SP. Der kan også være tale om regler, der sikrer, at det er muligt at flytte en SP-konto tilbage til SP eller til et tredje pensionsinstitut. Endvidere kan der fastsættes nærmere regler om det modtagende pensionsinstituts rådgivning i forbindelse med flytning. Med henblik på at sikre gennemskuelighed og sammenlignelighed foreslås det desuden, at der kan fastsættes regler om rapportering vedrørende fx afkast og omkostninger.

For at opfylde målet om lave omkostninger er det en forudsætning for flytning, at pensionsinstitutterne lever op til visse tekniske krav. Der vil derfor også blive tale om at fastlægge tekniske retningslinier, som skal anvendes i forbindelse med flytning af og overførsel til SP-konti.

Endelig foreslås det, at der gælder tilsvarende forældelsesregler som for SP-konti i SP.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger.

§ 17 o

Stk. 1 og 2

Indførelsen af valg i SP medfører en mere kompliceret omkostningsstruktur end i den eksisterende ordning, hvor alle omkostninger modregnes i afkastet, før det bliver fordelt til kontohaverne.

Der har ikke hidtil været fastsat regler for fordelingen af omkostninger. Det foreslås, at ATP bemyndiges til at fastsætte retningslinier for fordelingen af omkostninger i SP-ordningen. Ved fastlæggelse skal tages hensyn til, at de kontohavere, der benytter sig af de øgede valgmuligheder, så vidt muligt skal betale herfor. Bemyndigelsen skal bl.a. anvendes til at fastsætte konkrete satser for gebyrer og omkostningsprocenter, så de afspejler omkostningerne i forbindelse med de enkelte aktivitetsområder.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger.

§ 17 p

Stk. 1

Det foreslås, at der etableres en reguleringspulje, der kan fungere som stødpude og opfange udsving i omkostninger og gebyrer, idet de nye valgmuligheder medfører en risiko for, at der ikke altid vil være fuld overensstemmelse mellem SP’s indtægter i form af gebyrer o.l. og de faktiske omkostninger.

Den nuværende reguleringspulje på 30 mio. kr. til reguleringer i forbindelse med SP-bidrag for indkomstårene 1999 og 2000 indgår i denne nye reguleringspulje. Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger.

Reguleringspuljen har en række funktioner. Alle reguleringer af bidrag som følge af ToldSkat’s ændringer af årsopgørelser for årene 1999 og 2000 sker over reguleringspuljen, således at disse reguleringer ikke medfører ændringer af indeståendet på den enkelte kontohavers konto, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, stk. 7. Reguleringer som følge af ændringer af årsopgørelsen for andre år, der medfører, at der skal ske tilbagebetaling af bidrag til ToldSkat, sker også over reguleringspuljen, hvis reguleringen ikke kan ske ved træk på kontohaverens konto.

I de situationer, hvor der ikke er umiddelbar dækning for en tilbagebetaling til ToldSkat, »låner« kontohaver det manglende beløb i reguleringspuljen. Når der indbetales nye bidrag til SP, tilbagebetales lånet med renter. Hvis der aldrig indbetales tilstrækkelig bidrag til at dække et »lån«, bærer reguleringspuljen tabet.

Reguleringspuljen dækker endvidere afvigelser mellem de faktiske omkostninger og de gebyrer, der opkræves i forbindelse med administrationen af flytninger og overførsler til andre pensionsinstitutter og i forbindelse med valg i og drift af SP-valg. Kortvarige ubalancer mellem indtægter og udgifter i forbindelse med de etablerede valgmuligheder, belaster således ikke de øvrige kontohavere, men kan dækkes ved efterfølgende tilpasninger af gebyrer og omkostninger.

Reguleringspuljen dækker også eventuelle afvigelser mellem den rente, der tilskrives kontantkonti, jf. bemærkningerne til § 17 h, stk. 3, og det afkast SP faktisk opnår.

Endelig modtager reguleringspuljen indeståendet på SP-konti, der ikke har kunnet udbetales inden forældelsesfristen, efter § 17 i , § 17 j og § 17 n, jf. bemærkningerne hertil.

Stk. 2

Reguleringspuljen har en række funktioner, der er knyttet til den løbende afvikling af transaktionerne i SP-ordningen. Det foreslås derfor, at det skal være bestyrelsen for ATP, der træffer beslutning om reguleringspuljens størrelse. Når puljen over det af bestyrelsen fastsatte, fordeles det overskydende beløb blandt samtlige kontohavere.

Stk. 3

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering, anvendelse og administration af reguleringspuljen. Denne bestemmelse kan bl.a. anvendes til at fastlægge, hvordan reguleringspuljen kan tilføres yderligere midler, eller hvordan overskydende midler kan føres tilbage til kontohaverne. Det kan fx ske ved at et eller flere gebyrer fastsættes højere eller lavere end det aktuelle omkostningsniveau tilsiger. Herudover vil det være beskæftigelsesministeren, der træffer bestemmelse om reguleringspuljens fordeling til de enkelte kontohavere, i tilfælde af at reguleringspuljen ophører.

§17 q

Stk. 1

Der er alene tale om redaktionel ændring som følge af indsættelsen af yderligere bestemmelser i kapitel 5 c.

Stk. 2

Det foreslås, at Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler for udarbejdelse af regnskab for SP, såfremt principperne for regnskabsaflæggelse vil være forskellige fra ATP.

§17 r - §17 s

Der er tale om en omplacering af bestemmelserne om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP). Bestemmelserne er med enkelte undtagelser identiske med de eksisterende regler.

SAP'en er en frivillig ordning for førtidspensionister, og førtidspensionisterne kan allerede efter de gældende regler vælge at spare op i et andet pensionsinstitut end ATP.

Det foreslås derfor, at opsparingen i SAP administreres sammen med SP-midlerne i SP-basis.

Da værdien af indeståendet i SP-basis opgøres løbende, udgår de hidtidige bestemmelser om forrentning ved udbetaling.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 7, stk. 10.

Til nr. 2

Med henblik på at give fondsmæglerselskabet mulighed for at kunne anvende ydelser i form af lokaler, IT-ydelser (hardware/software), bogføring/regnskab, medarbejdere mv. fra ATP, foreslås det at indsætte en hjemmel for ATP til at kunne levere sådanne ydelser til fondsmæglerselskabet.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet der i den gældende lov fejlagtigt henvises til stk. 7 i stedet for stk. 8.

Til nr. 4

Da den del af SP, som opkræves af ToldSkat, jf. § 17 f, stk. 1, behandles efter samme regler og samlet med arbejdsmarkedsbidrag i personskattesystemerne, vil det være nødvendigt, at der i forbindelse med ToldSkats udbetaling af opkrævet SP-beløb til boer vedrørende året før dødsåret, jf. forslaget i § 17 i, stk. 2, kan foretages modregning efter de regler, der er gældende ved »almindelig« udbetaling af overskydende SP- og arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 2

Der er tale om konsekvensændringer i ligningslovens §§ 7 L, stk. 2, og 8 M, stk. 3, om skattemæssig bortseelsesret henholdsvis fradragsret for SP-bidrag som følge af flytningen og udvidelsen af bestemmelsen om ToldSkats udbetaling af opkrævet SP-bidrag til boer i forbindelse med dødsfald, jf. den foreslåede § 17 i, stk. 2, i ATP-loven.

Til § 3

Til nr. 1

Engangsbeløb fra den særlige pensionsopsparing, der udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension afgiftsbelægges med 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29 B. Det foreslås, at dette også skal gælde udbetaling af engangsbeløb fra særskilte SP-konti i andre pensionsinstitutter, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

De øvrige ændringer er konsekvensrettelser.

Til nr. 2 og 3

Hvis en kontohaver vælger af flytte sin SP-konto til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, foreslås det, at flytningen ikke udløser beskatning.

Til § 4

Til nr. 1

En overførsel af en pensionsordning tegnet i et pengeinstitut til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse m.v, udløser ophørsbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23. Når ejeren af en pensionsordning tegnet i et pengeinstitut i denne situation overfører sin pensionsordning, kan livsforsikringsselskabet eller pensionskassen ikke succedere i ejerens skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. Dette følger af, at det er livsforsikringsselskabet eller pensionskassen, som er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, og ikke ejerne af de enkelte livs- og pensionsordninger, som livsforsikringsselskabet eller pensionskassen administrerer.

Det foreslås tilsvarende, at ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et livsforsikringsselskab, en pensionskasse m.v. eller ATP, skal der ske ophørsbeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 23.

Til § 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af de foreslåede ændringer i § 17 f, stk. 3.

Til § 6

Med den nye reguleringspulje, jf. forslaget til § 17 p foreslås det, at puljen ophæves. De resterende midler overføres til den nye reguleringspulje. Der henvises til bemærkningerne til § 7, stk. 8.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2003, dog træder bestemmelserne om valg mellem forskellige investeringspuljer og om flytning af SP-konti til andre pensionsinstitutter først i kraft 1. januar 2005. Dermed sikres det, at såvel ATP som de eksterne udbydere har haft mulighed for at indrette sig på de nye valgmuligheder og etablere de nødvendige kontraktslige aftaler samt udvikle fornødne edb-systemer.

Det foreslås, at en række nye bestemmelser, herunder, nye regler for opgørelse af indestående på SP-konti, der indebærer, at indeståendet på de særskilte konti opgøres til den aktuelle markedsværdi, får virkning fra den 1. januar 2004. Endvidere foreslås det, at de foreslåede ændringer af reglerne om aldergrænse for opkrævning af SP-bidrag for dagpengemodtagere m.fl., for ophør af restanceinddrivelse, regulering af konti for dagpengemodtagere m.fl., SP's udbetaling ved død og pensionering og de foreslåede konsekvensændringer i ligningsloven og pensionsbeskatningsloven også først tillægges virkning fra 1. januar 2004.

For at sikre at såvel ATP som de eksterne udbydere har haft mulighed for at indrette sig på de nye valgmuligheder og etablere de nødvendige kontraktslige aftaler samt udvikle fornødne edb-systemer foreslås det, at SP-valg og flytteretten, herunder de foreslåede afledte ændringer af pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven, først får virkning fra den 1. januar 2005.

Til stk. 3

DMP-ordningen blev ved årsskiftet 2002/2003 lagt sammen med SP. Reguleringen af bidrag for indkomståret 1998, som var det eneste år, der blev indbetalt til DMP, reguleres imidlertid efter de daværende regler. Det foreslås, at de foreslåede regler i SP-ordningen om fastfrysning af kontohavernes indestående på særskilte konti ved alder 64½ og reglerne om at udbetaling i forbindelse med dødsfald kan sættes i bero i op til 3 måneder, såfremt der på tidspunktet for dødsfaldet verserer en skattemæssig ansættelsesændring for afdøde, tilsvarende skal finde anvendelse for indkomståret 1998. Reguleringen af bidrag for 1998 sker således fremover i det væsentligste efter tilsvarende regler som øvrige SP-reguleringer vedrørende indkomstårets 2001 og senere indkomstår, jf. bemærkningerne til stk. 4, hvilket indebærer en administrativ lettelse for ATP.

Til stk. 4

Det foreslås, at fastfrysningen af kontohavernes indestående på særskilte konti ved alder 64½ tillægges virkning for ansættelsesændringer vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår, der gennemføres fra og med 1. januar 2004.

Forslaget om, at udbetaling af SP-bidrag i forbindelse med dødsfald kan sættes i bero i op til 3 måneder, såfremt afdøde på tidspunktet for dødsfaldet er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing eller der verserer en skattemæssig ansættelsesændring for afdøde, foreslås at få virkning for ændringer af skattemæssige årsopgørelser vedrørende indkomståret 2001 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret efter den 1. september 2003.

Der foreslås tilsvarende regler for så vidt angår indkomståret 1998, jf. bemærkningerne til stk. 3. Indkomstårene 1999 og 2000 adskiller sig ved, at SP-ordningen dengang indeholdt et omfordelingselement. Godskrivning af reguleringer sker derfor efter andre regler, jf. stk. 7, hvorfor de hidtidige reguleringsbestemmelser kan opretholdes.

Til stk. 5

Det foreslås, at de ændrede regler for godskrivning på særskilte konti får virkning første gang for indbetalte bidrag vedrørende indkomståret 2003.

Den nye forrentning af bidrag, der endnu ikke er godskrevet de enkelte konti, har dermed virkning for bidragsåret 2003. Da lovforslaget først træder i kraft 1. juli 2003, foreslås det, at ATP's bestyrelse fastsætter en forrentning for bidrag for 2003, der er indbetalt inden forslagets ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger om godskrivning.

Til stk. 6

Forslaget om udvidelse af de situationer, hvor udbetaling i forbindelse med dødsfald sker ved ToldSkats foranstaltning, foreslås at få virkning for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret 2002 og senere indkomstår for personer, hvor dødsfaldet er registreret fra og med den 1. januar 2003 eller senere.

Til stk. 7

Reglerne for reguleringer af konti for indkomstårene 1999 og 2000 er forskellige fra reglerne for regulering vedrørende indkomståret 1998 og fra 2001 og frem.

Efter de nuværende regler sker godskrivningen, herunder reguleringen, krone til krone. For indkomståret 1999 og 2000 skete godskrivning imidlertid efter omfordeling af alle SP-bidrag. Reguleringer for 1999 og 2000 kan således ikke naturligt godskrives en bestemt konto. Det foreslås derfor, at reguleringer for disse år indgår i reguleringspuljen efter § 17 p i forslagets § 1, nr. 1, hvorefter de kommer alle kontohavere til gode.

Til stk. 8

Det foreslås i forslagets § 6, at den nuværende reguleringspulje ophæves. De resterende midler foreslås overført til den nye reguleringspulje. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 17 p, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Til stk. 9

Det foreslås, at de udgifter ATP har til etablering af de nye valgmuligheder afholdes af alle kontohaverne i SP. Tilsvarende foreslås det, at ToldSkats etableringsomkostninger som følge af dette lovforslag afholdes af kontohaverne i SP.

Til stk. 10

Som følge af nedsættelsen af den generelle folkepensionsalder fra 67 år til 65 år i 1999, er det nødvendigt, at der for en række af SP-bestemmelserne er en overgangsordning for gruppen af personer, der var fyldt 60 år den 1. juli 1999.

Det foreslås, at spørgsmålet samles i en overgangsbestemmelse for at undgå, at der i de enkelte bestemmelser i lovteksten er særlige henvisninger til de regler, der gælder for denne gruppe.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

1. Kapitel 5 c og 5 d affattes således:

Kapitel 5 c Kapitel 5 c

Den Særlige Pensionsopsparing Særlig Pensionsopsparing

Personkreds og bidrag

§ 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6. § 17 f. Der opkræves en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 2, i samme lov, jf. dog stk. 2 og 6. Lov om en arbejdsmarkedsfonds regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år.

Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a , stk. 1-7, opkræves der endvidere en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Stk. 3. For personer omfattet af § 2 a , stk. 1-7, opkræves der endvidere, indtil udgangen af det år, hvor den pågældende fylder 64 år, en særlig pensionsopsparing på 1,0 pct. af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v. Dette gælder dog ikke personer, der modtager ydelser efter § 29 i lov om social service, jf. § 2 a, stk. 4. For personer, der får udbetalt lønkrav m.v., jf. § 2, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, indbetaler og indberetter Lønmodtagernes Garantifond 1 pct. i Særlig Pensionsopsparing af de nævnte ydelser. Dette sker månedsvis og direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 4. Opkrævede beløb efter stk. 1 overføres af de statslige told- og skattemyndigheder til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 5. Opkrævede beløb efter stk. 3 indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 6. Er der foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1, og konstateres det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter, såfremt der er foretaget henholdsvis påbegyndt udbetaling efter § 17 h, stk. 4, eller § 17 i, stk. 1. Stk. 6. Såfremt kontohaveren er fyldt 64½ år, og det ved en efterfølgende ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren konstateres, at der er opkrævet for lidt eller for meget i pensionsopsparing, foretager de statslige told- og skattemyndigheder ikke opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb. Tilsvarende indstilles inddrivelsen af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing tillige med renter senest en måned før kontohaveren fylder 65 år. Inddrivelse af ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing m.v. vedrørende det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 64 år, indstilles dog senest den 1. november i året efter indkomståret. Såfremt det ved dødsfald konstateres, at kontohaveren er i restance med ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, eller en ændring af en skattemæssig årsopgørelse for kontohaveren vedrørende indkomstår, der ligger mindst 2 år forud for dødsfaldet, er ved at blive gennemført, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension efter anmodning fra de statslige told- og skattemyndigheder meddele, at udbetaling sættes i bero i indtil 3 måneder fra registrering af dødsfaldet. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for opkrævet pensionsopsparing vedrørende indkomståret før dødsfaldet, såfremt dødsfaldet er registreret efter den 1. september i dødsåret. Udbetaling ved dødsfald sker i øvrigt efter reglerne i § 17 i.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6. Stk. 7. Såfremt en kontohaver omfattet af § 2 a, stk. 1-7, er fyldt 64½ år, og det efterfølgende konstateres, at der er indbetalt for lidt eller for meget i pensionsopsparing, sker der ikke regulering af den pågældendes særskilte konto, jf. § 17 h. Tilsvarende gælder indbetaling omfattet af § 17 f, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler til gennemførelse af reglerne i stk. 1, 2, 4 og 6.

Godskrivning

§ 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. november i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension. § 17 g. På grundlag af årsopgørelserne for et givet indkomstår sker der efter den 1. december i året efter indkomståret en godskrivning på særskilte konti, jf. § 17 h, af de enkelte bidragsyderes opkrævede pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 1, opgjort som den beregnede pensionsopsparing i henhold til årsopgørelsen fratrukket bidragsyderens eventuelle restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing for det givne indkomstår på opgørelsestidspunktet. Der sker endvidere godskrivning af betalte restancer vedrørende ikke rettidigt indbetalt pensionsopsparing. Indeholdt pensionsopsparing afregnes overfor Arbejdsmarkedets Tillægspension og indgår som betalt pensionsopsparing på årsopgørelsen, uanset den indeholdte pensionsopsparing ikke er betalt, jf. § 17 f, stk. 1, 2. pkt., jf. 15, stk. 3, 2. pkt., i lov om en arbejdsmarkedsfond. På samme tidspunkt som nævnt i 1. pkt. sker der en godskrivning på særskilte konti af de enkelte bidragsyderes pensionsopsparing omfattet af § 17 f, stk. 3, med de beløb, der er indbetalt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter stk. 1. Stk. 2. Indtil godskrivning efter stk. 1 er sket, forvaltes de midler, der er overført efter § 17 f, stk. 4 og 5, særskilt. Afkastet af disse midler efter fradrag af pensionsafkastskat og omkostninger godskrives de enkelte bidragsydere i forhold til størrelsen af de bidrag, der godskrives efter stk. 1.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for godskrivning på særskilte konti efter stk. 1 og 2.

Forvaltning af konti

§ 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte de særskilte konti adskilt fra fondens øvrige formue. § 17 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forvalte indbetalte midler efter §17 f og § 17 p, samt afkast heraf, adskilt fra fondens øvrige formue.

Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk. 2. Der aflægges særskilt regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti. Administrationsomkostninger dækkes efter tilsvarende regler, som er gældende for andre ordninger, der administreres af Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 3. Årets resultat tilskrives én gang årligt på de enkelte konti i forhold til deres andel af den samlede formue, første gang for perioden indtil 31. december 2000. Stk. 3. Den enkeltes særskilte SP-konto består dels af en investeringskonto, som repræsenterer den til enhver tid værende værdi af andelene i de investeringspuljer, den enkelte har valgt jf. §§ 17 k, stk. 1 og 17 m, stk. 1, dels af en kontantkonto, som anvendes som mellemregningskonto i den løbende administration af SP-konti, som er bevaret hos Arbejdsmarkedets Tillægspension, og som opsamlingskonto for reguleringer, godskrivninger mv. vedrørende konti, som er flyttet til et andet pensionsinstitut jf. § 17 n. Arbejdsmarkedet Tillægspension fastsætter renter af positivt eller negativt indestående på kontantkontoen.

Stk. 4. Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetalingen efter henholdsvis 2. og 3. pkt. Stk. 4. Kontohavere, som har flyttet deres særskilte SP-konto til et andet pensionsinstitut, ophører med at have en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension, når SP-indbetalinger vedrørende det 64. år er overført til det andet pensionsinstitut.

Stk. 5. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår fastsætter bestyrelsen en forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet. Stk. 5. Kontoens indestående udgør værdien af kontohavers til enhver tid værende andele af investeringspuljer samt indestående på kontantkonto efter fradrag for pensionsafkastskat og omkostninger.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for administrationen af de særskilte konti, herunder fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse.

Udbetaling

§ 17 i. Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohavere fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g, jf. dog 4. pkt. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, påbegyndes udbetaling dog ved det fyldte 67. år. Udbetaling sker over en periode på 10 år. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved kalenderårets begyndelse delt med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler om udbetalingen, herunder at mindre beløb kan udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb. Beskæftigelsesministeren kan endvidere efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler for fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse. § 17 i. Ved dødsfald udbetaler Arbejdsmarkedets Tillægspension det på den særskilte SP-konto indestående beløb til dødsboet. Er SP-kontoen flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, udbetales indestående beløb på kontantkontoen dog ikke, men kontantkontoen opgøres og beløbet overføres til SP-kontoen i det andet pensionsinstitut.

Stk. 2. Personer, der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det fyldte 70. år. Stk. 2. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 1, vedrørende året før dødsfaldet udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, hvis dødsfaldet er registreret senest den 1. september i dødsåret. Såfremt afdødes årsopgørelse vedrørende året før dødsfaldet ikke foreligger på tidspunktet for registrering af dødsfaldet, udbetales opkrævet pensionsopsparing dog ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning, uanset tidspunktet for registrering af dødsfaldet.

Stk. 3. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest 5 år efter, at den sidste rate ville være blevet udbetalt efter reglerne i stk. 1, er forældede og indgår i fordelingen efter § 17 h, stk. 3. Stk. 3. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, kan udbetales til dødsboet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation af størrelsen af de opkrævede beløb. Opkrævet pensionsopsparing efter § 17 f, stk. 3, vedrørende året før dødsfaldet udbetales af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af boets dokumentation eller på grundlag af indberetninger fra kommuner eller arbejdsløshedskasser, hvis dødsfaldet sker før den 1. november.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med skatteministeren og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for udbetaling ved dødsfald, jf. stk. 1, 2 og 3. Boets krav på indeståendet forældes fem år efter kontohavers død. Beløb, der herefter er forældede, tilgår midlerne i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

§ 17 j. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler for anvendelsen af § 17 g, herunder for godskrivning af Den Særlige Pensionsopsparing. § 17 j. Pensionsopsparing udbetales forud fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til kontohaveren fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år, i det omfang der er sket godskrivning på kontoen efter § 17 g. Dette gælder dog ikke indestående beløb på kontantkontoen, hvis SP-kontoen er flyttet til et andet pensionsinstitut, jf. § 17 n. Pensionsopsparingen udbetales som et engangsbeløb, som årlige rater over en periode på 10 år eller som månedlige rater over en periode på 10 år. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om, hvornår udbetaling sker som engangsbeløb eller i rater, og om opgørelsen af udbetalingsbeløb efter stk. 2 og 3.

Stk. 2. Kontoens indestående opgøres ved udbetalingens påbegyndelse og ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden efter reglerne i §17 h, stk. 5. Det beløb, der udbetales i hvert af de 10 år, udgør et beløb svarende til kontoens indestående ved udbetalingens begyndelse henholdsvis ved indgangen til hvert år i udbetalingsperioden, divideret med det antal år, hvori der endnu ikke er foretaget udbetalinger.

Stk. 3. For konti, der udbetales i månedsvise rater, fastsætter Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse forud for hvert kalenderår en rentesats. Den samlede udbetaling for et år beregnes ved hvert års begyndelse som et fast beløb på grundlag af kontoens indestående ved årets begyndelse og den af bestyrelsen fastsatte rentesats, således at den årlige udbetaling, ved uændret rentesats i hele udbetalingsperioden, vil give lige store rater. Den månedlige rate hæves på kontohavers konto.

Stk. 4. Hvis indeståendet på kontoen er mindre end den månedlige rate, der skal udbetales, nedsættes raten til indeståendet på kontoen, og udbetalingen ophører. Hvis der ved udbetaling af den sidste rate fortsat er et indestående på kontoen, forhøjes den sidste rate tilsvarende.

Stk. 5. Personer, der er berettiget til udbetaling af pensionsopsparing efter stk. 1, kan udskyde udbetaling eller påbegyndelse af udbetaling til et senere tidspunkt, dog ikke ud over det fyldte 70. år.

Stk. 6. Beløb, der ikke har kunnet udbetales senest ved kontohavers fyldte 85. år, er forældede og indgår i reguleringspuljen, jf. § 17 p, stk. 1.

SP-valg

§ 17 k. For §§ 17 g - 17 i finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 8, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse. Dog skal aktiverne hørende til de særskilte konti efter § 17 g opgøres til markedsværdi. § 17 k. Arbejdsmarkedets Tillægspension etablerer og administrerer SP-valg, hvorefter kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing får mulighed for at vælge at placere deres indestående helt eller delvist i en eller flere investeringspuljer.

Stk. 2. Midlerne i den enkelte investeringspulje placeres i andele eller beviser i et investeringsinstitut omfattet af stk. 3. Udlodninger fra et investeringsinstitut investeres umiddelbart i andele eller beviser i samme investeringsinstitut.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, hvis andele og beviser kan indgå i SP-valg.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren nærmere krav til de investeringsinstitutter, som indgår i SP-valg, herunder tekniske krav og krav til rapportering om afkast, omkostninger mv. Beskæftigelsesministeren fastsætter på samme måde regler om investeringsinstitutters dækning af omkostninger i forbindelse med oprettelse og drift af den enkelte investeringspulje samt om vilkår for administrationsomkostninger og omkostninger i forbindelse med handel med investeringsandele.

§ 17 l. Den enkelte kontohaver kan vælge at placere indeståendet på sin investeringskonto i investeringspuljer, jf. § 17 k, stk. 1, og § 17 m, stk. 1. Den enkelte kontohaver kan vælge første gang, når den første kontooversigt vedrørende Særlig Pensionsopsparing er modtaget.

Stk. 2. Kontohaverens valg foretages som en fordeling af indeståendet på kontoen mellem de ønskede investeringspuljer. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan beslutte at indrette SP-valg således, at kontohaveren kan vælge, hvordan fremtidige bidrag skal fordeles uden at ændre fordelingen for det eksisterende indestående. Hvis kontohaveren ikke har valgt en særskilt fordeling for fremtidige bidrag, anvendes den senest valgte fordeling efter 1. pkt. tillige, når der efterfølgende godskrives beløb på den særskilte SP-konto.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte nærmere regler for valg af investeringspuljer i SP-valg, herunder minimumskrav til indestående på investeringskontoen, som en forudsætning for at kunne vælge, samt et maksimum for antallet af investeringspuljer en kontohaver kan vælge.

Stk. 4. Når Arbejdsmarkedets Tillægspension hæver beløb på kontohaverens konto til betaling af pensionsafkastskat, administrations- og handelsomkostninger og udbetaling af pension, reduceres andelen i de enkelte investeringspuljer forholdsmæssigt, medmindre der er tilstrækkelige midler til dækning heraf på kontantkontoen.

SP-basis

§ 17 m. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de midler, der er godskrevet de enkelte kontohaveres særskilte konti efter § 17 g, og som kontohaveren ikke har valgt at placere i investeringspuljer efter § 17 k, stk. 1 eller at flytte efter § 17 n, i SP-basis.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af investeringssammensætning for midler efter stk. 1 kan ske under hensyntagen til kontohavernes alder.

Stk. 3. Midlerne omfattet af stk. 1 skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7.

Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer og forvalter de ikke godskrevne midler efter § 17 g, stk. 2. Midlerne skal være anbragt i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8. Begrænsningerne i § 26 a, stk. 1, 2 og 7 finder ikke anvendelse på midlernes placering i andele og beviser i investeringsinstitutter som anført under § 26, stk. 2, nr. 7. For risici på kreditinstitutter under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A, bortset fra kreditinstitutter omfattet af § 26, stk. 2, nr. 3, og på forsikringsselskaber under offentligt tilsyn i lande omfattet af zone A udgør den i § 26 a, stk. 6, 1. punktum fastsatte grænse 25 pct. for midlerne omfattet af denne bestemmelse.

Flytning til andet pensionsinstitut

§ 17 n. Den enkelte kontohaver kan vælge at flytte hele sit indestående, jf. § 17 h, stk. 5, til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan afvise flytning af indestående, hvis der ikke heri er dækning for omkostningerne forbundet med flytningen.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal på anmodning fra kontohaveren via det modtagende pensionsinstitut flytte hele indeståendet på den særskilte SP-konto og herefter én gang om året overføre det på overførselstidspunktet værende indestående på kontohaverens konto i SP til den særskilte SP-konto i det modtagende pensionsinstitut.

Stk. 3. Kontohavere, der har flyttet hele deres indestående på den særskilte SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension til en særskilt SP-konto i et andet pensionsinstitut, kan vælge at flytte hele deres indestående på den særskilte SP-konto i dette pensionsinstitut til et tredje pensionsinstitut. Det modtagende pensionsinstitut skal straks orientere Arbejdsmarkedets Tillægspension om flytning med henblik på korrekt årlig overførsel af fremtidige bidrag. Ved manglende orientering, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræve et gebyr hos det modtagende pensionsinstitut for omkostningerne i forbindelse med administrationen af en sådan transaktion.

Stk. 4. Kontohavere, der har valgt at flytte hele deres indestående til et andet pensionsinstitut, kan anmode Arbejdsmarkedets Tillægspension om, at hele indeståendet flyttes tilbage til en særskilt SP-konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til de modtagende pensionsinstitutters oprettelse og administration af særskilte SP-konti, herunder om information, udbetaling, tekniske krav samt om rådgivning i forbindelse med flytning. Beløb på disse konti forældes efter reglerne i § 17 i, stk. 4, og § 17 j, stk. 6.

Øvrige bestemmelser

§ 17 o. Omkostningerne ved forvaltning og administration af de særskilte konti i Særlig Pensionsopsparing fordeles således, at omkostninger, der knytter sig til at benytte valgmulighederne i SP-valg, jf. § 17 k, og flytning til andet pensionsinstitut, jf. § 17 n, afholdes af de kontohavere, der benytter disse valgmuligheder.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter de omkostningsprocenter og gebyrer, der anvendes i forbindelse med driften af Særlig Pensionsopsparing og supplerende arbejdsmarkdespension for førtidspensionister, jf. §§ 17 r-17 s, og justerer løbende gebyrer og omkostningsprocenter, således at de modsvarer de faktiske omkostninger.

§ 17 p. Der etableres en reguleringspulje i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Reguleringspuljen anvendes til at afregne reguleringer, der ikke kan effektueres via indeståendet på kontohaverens særskilte konto, jf. § 17 h, stk. 5, til finansiering af ubalancer mellem Særlig Pensionsopsparings indtægter i form af fx gebyrer, jf. § 17 o, og de faktiske omkostninger, og til modtagelse af forældede beløb, jf. § 17 i, stk. 4, § 17 j, stk. 6 og § 17 n, stk. 5. Midlerne i reguleringspuljen tilhører kontohaverne i Særlig Pensionsopsparing, herunder kontohavere, som har flyttet deres indestående, jf. §17 n.

Stk. 2. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter størrelsen af reguleringspuljen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for etablering, anvendelse og administration af reguleringspuljen, herunder at reguleringer foretaget via reguleringspuljen kan modregnes i fremtidige bidrag.

§ 17 q. For §§ 17 g - 17 p finder reglerne i kapitlerne 7, 7 a, 9 og 10 samt §§ 29, 32, 34, 35, 36, stk. 1, og 38 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler for udarbejdelse af regnskabet efter § 17 h, stk. 2 for Særlig Pensionsopsparing, herunder regler om opgørelse og værdiansættelse af aktiverne.«

Kapitel 5 d Kapitel 5 d

Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

§ 17 l. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan forvalte midlerne vedrørende den supplerende arbejdsmarkedspension sammen med midlerne i Den Særlige Pensionsopsparing. § 17 r. Indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister godskrives på særskilte konti på grundlag af indberetning fra kommunerne, jf. lov om social pension § 33 b.

Stk. 2. Regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Den Særlige Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c. Årets resultat tilskrives én gang årligt efter reglerne i § 17 h, stk. 3. Stk. 2. Indbetalinger, der er godskrevet særskilte konti efter stk. 1 forvaltes af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med de midler, der forvaltes efter § 17 m, stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. Stk. 3. Regnskab for forvaltning og administration af de særskilte konti i den supplerende arbejdsmarkedspension indgår i den samlede opgørelse vedrørende Særlig Pensionsopsparing efter denne lovs kapitel 5 c.

Stk. 4. For udbetalinger i løbet af et regnskabsår gælder den forrentning fra årets begyndelse til udbetalingstidspunktet, som bestyrelsen har fastsat efter § 17 h, stk. 5. Stk. 4. Bestyrelsen kan fastsætte et særskilt administrationsgebyr i forbindelse med indbetalinger til den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister.

Stk. 5. Ved dødsfald før det fyldte 65. år, eller 67. år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, udbetales indeståendet på kontoen med tillæg til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til boet, herunder beløb, der endnu ikke er godskrevet særskilte konti. Stk. 5. Ved dødsfald før det fyldte 65. år udbetales indeståendet på kontoen, opgjort efter § 17 h, stk. 5, til dødsboet. Socialministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets tillægspension nærmere regler for udbetaling af beløb til boet.

§ 17 m. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, eller 67 år, hvis personen er født før den 1. juli 1939, anvendes indestående på kontoen med tillæg, jf. § 17 l, stk. 4. til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b. § 17 s. Når kontohaveren, der har indbetalt bidrag til den supplerende arbejdsmarkedspension, fylder 65 år, anvendes indestående på kontoen, opgjort efter § 17 h, stk. 5, til erhvervelse af pensionsret i Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8 b.

Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3. Stk. 2. Pensionsret erhvervet efter stk. 1 medregnes ikke til opfyldelse af perioder og bidrag efter § 14 b, stk. 3, og § 14 e, stk. 3.«

2. I § 23 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

§ 23. Bestyrelsen består af formanden for repræsentantskabet som formand og 12 andre medlemmer, der vælges blandt repræsentantskabets medlemmer, og som udpeges således, jf. § 25: »Stk. 5. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 5. Ydelserne leveres i henhold til Arbejdsmarkedets Tillægspensions sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.«

3 efter indstilling af Dansk Arbejdsgiverforening Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

1 efter indstilling af Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i fællesskab

1 efter indstilling af Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

1 efter indstilling af finansministeren

3 efter indstilling af Landsorganisationen i Danmark

2 efter indstilling af repræsentantskabets lønmodtagerrepræsentanter repræsenterende lønmodtagere ansat i stat og kommuner

1 efter indstilling af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Ledernes Hovedorganisation i fællesskab

Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer udpeges for tre år ad gangen. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til udløb af funktionsperioden i repræsentantskabet. Genvalg kan finde sted.

Stk. 3. Bestyrelsen skal lede administrationen af Arbejdsmarkedets Tillægspension i overensstemmelse med reglerne i denne lov og den godkendte forsikringsplan.

Stk. 4. Bestyrelsen kan tillade direktøren at sælge administrative ydelser til et datterselskab, der er oprettet efter § 26, stk. 4. Salget skal ske efter tilsvarende regler, som gælder for indtægtsdækket virksomhed i statsinstitutioner under finansloven. Denne virksomhed skal regnskabsmæssigt være adskilt fra Arbejdsmarkedets Tillægspensions øvrige regnskab. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår og tilsyn.

Stk. 5. Bestyrelsen ansætter direktøren og andet ledende personale og fastsætter retningslinjer for deres arbejde, herunder også den løbende anbringelse af fondsmidler. Generelle forskrifter og vejledninger, der udsendes til medlemmerne og deres arbejdsgivere, skal godkendes af bestyrelsen.

§ 26. - - - 3. I § 26 a, stk. 7, sidste pkt., ændres »§ 26, stk. 7« til : »§ 26, stk. 8«.

Stk. 7. For andele og beviser i et enkelt investeringsinstitut som anført under § 26, stk. 2, nr. 7, udgør den i stk. 1 fastsatte grænse 10 pct. Denne begrænsning finder dog ikke anvendelse, når det pågældende investeringsinstitut efter sine vedtægter alene kan investere i aktiver omfattet af § 26, stk. 2, nr. 1-3. I sådanne tilfælde kan investeringen tillige i forhold til bestemmelsen i § 26, stk. 7, henføres til § 26, stk. 2, nr. 1-3.

§ 29. Krav på ydelser i medfør af denne lov kan ikke gøres til genstand for arrest, eksekution eller anden retsforfølgning. Retshandler, der afsluttes af den berettigede med hensyn til disse krav, er ugyldige. 4. I § 29 ændres »Krav på ydelser efter denne lov« til: »Krav på ydelser efter denne lov, bortset fra udbetalinger som nævnt i § 17 i, stk. 2, 2. og 3. pkt.,«.

Lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)

§ 7 L - - - 1. I § 7 L, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på beregnet pensionsopsparing opkrævet efter § 17 b, stk. 1, og indbetalt pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, henholdsvis efter § 17 f, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Der bortses ikke fra beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 h, stk. 4, 2. pkt., i samme lov. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige opgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, bortses alene fra de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 8 M - - - 2. I § 8 M, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 17 h, stk. 4, 2. pkt.,« til: »§ 17 i, stk. 2,«.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på pensionsopsparing efter § 17 b, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og § 17 f, stk. 1, i samme lov, jf. dog 2. og 3. pkt. Beregnet pensionsopsparing, der udbetales i medfør af § 17 c, stk. 5, 2. pkt., og § 17 d, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, og i medfør af § 17 h, stk. 4, 2. pkt., i samme lov, fragår ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder i medfør af § 17 b, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, eller § 17 f, stk. 6, i samme lov ikke foretager opkrævning af restbeløb eller udbetaling af overskydende beløb i forbindelse med ændring af den skattemæssige årsopgørelse for 1998 henholdsvis 2001 og senere år, fragår alene de beregnede beløb i de skattemæssige årsopgørelser, som dannede grundlag for godskrivning på særskilte konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven)

§ 29 B. For udbetalinger af følgende engangsbeløb udgør afgiften 40 pct.: 1) Kapitaliserede engangsbeløb, der udbetales efter § 9, stk. 1, 2. pkt., og §§ 11, 11 a, 12 og 13 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, 2) engangsbeløb, der udbetales efter § 14 b, stk. 1, § 14 e, stk. 1, § 17 h, stk. 4, 1. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og 1. I § 29 B ændres »§ 17 h, stk. 4, 1. pkt. og 3. pkt., og § 17 i, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »§ 17 i, stk. 1 og 3, og § 17 j, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller fra særskilte SP-konti i et pensionsinstitut, jf. § 17 n i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

3) engangsbeløb, der udbetales efter § 33 c, stk. 4, § 33 d, stk. 2, og § 33 e, stk. 2, i lov om social bistand.

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker: 2. I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »år.« til: »år,«.

3. I § 41, stk. 1, indsættes som nr. 7:

1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, »7. mellem SP-konti, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

2. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,

4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger,

5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden,

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år.

Lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)

§ 23. - - - 1. I § 23, stk. 3 , indsættes som stk. 4:

Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28. »Stk. 4. Stk. 1-3, finder tilsvarende anvendelse ved overførsel af en SP-konto i et pengeinstitut til et forsikringsselskab m.v. eller til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 n, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.«

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 85 e. Medlemmer, som modtager dagpenge, betaler en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte. 1. I § 85 e, stk. 1 , ændres », der udgør det« til: »efter reglerne« og »fastsatte« udgår.

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, pensionsbeskatningsloven og lov om en satsreguleringsprocent

§ 6. - - - 1. § 6, stk. 4 , ophæves.

Stk. 4. Af de beløb, der ikke har kunnet indgå i fordelingen, jf. den hidtil gældende § 17 g, stk. 8, ved godskrivningen i 2001, tilbageholder Arbejdsmarkedets Tillægspension indtil videre 30 mio. kr. til efterregulering m.v. af konti. Det resterende beløb fordeles mellem kontohaverne. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fordeling mellem kontohaverne såvel af dette resterende beløb som til sin tid af det beløb, som har været reserveret til regulering m.v.

Versioner

1. 2003-03-13