Forslag til Lov om ændring af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel og forskellige andre love\n(Samling af en række sikkerhedsopgaver i Sikkerhedsstyrelsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00208@2003-04-02/da
Indhold
Fremsat den 2. april 2003 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
(Samling af en række sikkerhedsopgaver i Sikkerhedsstyrelsen)
§ 1
I lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Danmarks Gasmateriel Prøvning « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Danmarks Gasmateriel Prøvnings « ændres til: » Sikkerhedsstyrelsens «.
2. § 8, stk. 3-5 , ophæves.
3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
» Bortfald og tilbagekaldelse af autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed «.
4. § 11, stk. 2 og 3 , ophæves.
5. § 12 affattes således:
» § 12. Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en godkendelse som kompetent virksomhed, når
1) virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde,
2) virksomheden har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i såvel egenkontrollen som i de udførte arbejder,
3) virksomheden eller virksomhedens teknisk ansvarlige person har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover, eller
4) virksomhedens sikkerhed er anvendt, jf. § 10, og ikke er retableret 1 måned efter påkrav herom.
Stk. 2. En autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre.
Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 5. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 3, har ikke opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed ikke må udøves under ankesagens behandling. «
6. § 13 affattes således:
» § 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. «
7. I § 14, stk. 1 , ændres »eller hvis autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13« til: »eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 11-12«.
8. I § 14, stk. 2 , ændres » eller hvis godkendelse er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13 « til: » eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 11-12 «.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre forbud og påbud, som er nedlagt efter reglerne i dette kapitel. Styrelsen kan endvidere offentliggøre meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovlogt materiel og indgreb herimod i andre lande. «
10. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
» Administration, finansiering og klageadgang«.
11. § 20, stk. 1 , ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
12. § 21 affattes således:
» § 21. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer samt vedrørende autorisation og godkendelse af virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnte områder. «
13. § 22 ophæves.
14. § 24, stk. 1 , affattes således:
» § 24. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos gasleverandørerne, i det omfang gebyrer og indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove. «
15. Efter § 24 indsættes i kapitel 7:
» § 24 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afslag på ansøgning om autorisation, som er begrundet med de i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Ligeledes kan afslag på ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed, bortset fra afslag begrundet i de i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forhold, af virksomheden indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. «
§ 2
I lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, som ændret ved lov nr. 898 af 16. december 1998 og ved § 5 i lov nr. 316 af 22. maj 2002 foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 2 affattes således:
§ 3. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter et teknisk sikkerhedsråd, som rådgiver ministeren om fastsættelse af regler på sikkerhedsområdet, herunder om regler vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder styrelsens virksomhed vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
§ 4. Det Tekniske Sikkerhedsråd består af 11 medlemmer. Medlemmerne, herunder formanden, udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, således at rådet repræsenterer et alsidigt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed samt virksomheds-, markeds- og forbrugerforhold. 8 af rådets medlemmer udnævnes efter indstilling fra organisationer med kendskab til og særlig interesse for regulering af teknisk sikkerhed.
Stk. 2. Det Tekniske Sikkerhedsråds medlemmer udnævnes for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse. Udtræder et medlem i løbet af perioden, udnævnes en efterfølger for resten af perioden.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden udløbet af en udnævnelsesperiode, jf. stk. 2, fritage et medlem for hvervet efter anmodning fra den organisation, der har indstillet den pågældende, eller fra medlemmet selv.
Stk. 4. Det Tekniske Sikkerhedsråd fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet kan i forretningsordenen beslutte at nedsætte sagkyndige underudvalg med faglig ekspertise, der angår Sikkerhedsstyrelsens virksomhed.
Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen er sekretariat for Det Tekniske Sikkerhedsråd. «
2. I § 6 udgår » efter indhentet udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet «.
3. I § 7, stk. 1 , ændres » Elektricitetsrådet « til: » Økonomi- og erhvervsministeren « , og i § 7, stk. 2, 3 og 4, ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
4. § 8 ophæves.
5. I § 10 ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedstyrelsen « .
6. I § 11 ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « og » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
7. I § 12, stk. 2-4 , ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
8. I § 12 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre forbud og påbud, som er nedlagt efter reglerne i dette kapitel. Styrelsen kan endvidere offentliggøre meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande. «
9. I § 13 ændres » økonomi- og erhvervsministeren « og » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
10. I § 18 ændres » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
11. § 21, stk. 1 , ophæves.
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
12. I § 21, stk. 2 og 3 , der bliver stk. 1 og 2, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Elektricitetsrådet « ændres til: » styrelsen «.
13. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. «
14. I § 24, stk. 5 , ændres: » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
15. § 25, stk. 1 , affattes således:
» Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos de systemansvarlige virksomheder, i det omfang gebyrer og indtægter i øvrigt ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove. «
16. I § 25, stk. 2, ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
§ 3
I lov nr. 314 af 5. maj 2000 om autorisation af elinstallatører m.v. foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Elektricitetsrådets « ændres til: » Sikkerhedsstyrelsens «.
2. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:
» 1) Ansøgeren har bestået en godkendt prøve og opfylder de fastsatte praksiskrav, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og ansøgeren, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den i 1. pkt. nævnte godkendte prøve, igennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde har holdt sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til stærkstrømsbekendtgørelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. «
3. I § 6, stk. 2, udgår » Elektricitetsrådet « , og » Danske Energiselskabers Forening « ændres til: » Dansk Energi «.
4. § 6, stk. 2, nr. 4 , affattes således:
» 4) de prøver, der giver adgang til autorisation, de dertil knyttede praksiskrav og nærmere betingelser for opfyldelse af kravet om ajourføring af viden, og «
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler vedrørende autorisation af elinstallatører m.v. Det Tekniske Sikkerhedsråd skal endvidere rådgive Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed vedrørende autorisation af elinstallatører m.v. «
6. § 7, stk. 3, ophæves.
7. § 9, stk. 3, ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
8. § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver til § 9, stk. 3, 4. pkt., ophæves.
9. I § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 1, nr. 3, ændres » § 9, stk. 4 « til: » § 9, stk. 3 «.
10. I § 10, stk. 1, og § 11, ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
11. Efter § 14 indsættes:
» Klage
§ 14 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afslag på ansøgning om autorisation, som er begrundet med de i § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. «
§ 4
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Forbrugerstyrelsen « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
2. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for Sikkerhedsstyrelsens område. Rådet rådgiver endvidere styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på produktsikkerhedsområdet. «
3. § 26, stk. 2, ophæves.
§ 5
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, foretages følgende ændring:
1. § 105, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 5. august 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 6, stk. 4 , affattes således:
» Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer, iværksat efter § 3, stk. 1, til Erhvervs- og Boligstyrelsen, jf. dog stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet. «
2. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6 :
» Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen administrerer initiativer iværksat efter § 2, stk. 1, nr. 8, jf. § 3, stk. 1, herunder regler udstedt i medfør af § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.
Stk. 6. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler vedrørende metrologi og akkreditering. Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på metrologi og akkrediteringsområdet. «
3. I § 10, stk. 3 , ændres » den myndighed eller « til: »Sikkerhedsstyrelsen eller den«.
4. I § 10, stk. 4, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
5. I § 10, stk. 5, ændres » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
6. I § 11, stk. 2-5, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
7. I § 13 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen administrationen af de i § 10, stk. 1 og 2, nævnte opgaver, jf. § 10, stk. 4, eller de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte opgaver, jf. § 11, stk. 4, til en privat organisation, skal rammerne for prisudviklingen for organisationens ydelser aftales mellem styrelsen og den private organisation. «
8. § 16, stk. 2 og 3, affattes således:
» Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog beslutte, at styrelsens afgørelser kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP).
Stk. 3. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen sine beføjelser efter § 10, stk. 1, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 1, og 2, jf. § 11, stk. 4, til en privat organisation, kan afgørelser truffet af den private organisation indbringes for styrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog bestemme, at afgørelser om akkreditering efter § 10, stk. 1, truffet af en privat organisation kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP). «
§ 7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændring:
1. I § 22, stk. 1, nr. 8 , ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
§ 8
I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri, som ændret ved lov nr. 1054 af 23. december 1992 og lov nr. 1096 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1 , ændres » indenrigsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » han « ændres til: » styrelsen « .
2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af fyrværkeri, herunder regler for uddannelse og godkendelse af festfyrværkere. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3. I § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, og § 3 ændres » Indenrigsministeren « til » Økonomi- og erhvervsministeren « .
4. § 3, nr. 3 , ophæves.
5. I § 4 indsættes efter » Beredskabsstyrelsen « : » , Sikkerhedsstyrelsen « .
6. § 5 affattes således:
» § 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte gebyrer for undersøgelser efter § 1, stk. 4, og § 4, der foretages af Sikkerhedsstyrelsen. «
7. Efter 6 indsættes:
» § 6 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende produktsikkerhed ved fyrværkeri. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på det ovennævnte område. «
8. I § 7, stk. 1 og 2 , udgår » , hæfte « .
9. § 7, stk. 3, affattes således:
» Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. «
10. Efter § 10 indsættes:
» § 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgang, herunder om afskæring af klager og om, at klager kan indbringes for Erhvervsankenævnet. «
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 10
Stk. 1. Sikkerhedsstyrelsen indtræder ved lovens ikrafttræden i samtlige Danmarks Gasmateriel Prøvnings og Elektricitetsrådets rettigheder og forpligtelser.
Stk. 2. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Danmarks Gasmateriel Prøvning, Elektricitetsrådet, Forbrugerstyrelsen, Erhvervs- og Boligstyrelsen eller Beredskabsstyrelsen efter henholdsvis lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, lov om autorisation af elinstallatører m.v., lov om produktsikkerhed, §§ 10 og 11 i lov om erhvervsfremme og fyrværkeriloven færdigbehandles af Sikkerhedsstyrelsen efter de hidtil gældende regler. Det samme gælder sager, som er modtaget til behandling efter § 12 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger i det nævn, som er nedsat efter § 13 i samme lov.
Stk. 3. Sager, som ved denne lovs ikrafttræden er modtaget til behandling i Økonomi- og Erhvervsministeriet efter de love, som er nævnt i stk. 2, eller i det nævn, som er nedsat i henhold til § 13 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, og som behandles efter samme lovs § 8, stk. 4 og 5, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Afgørelser, der er truffet, samt regler, der er fastsat efter love, som i medfør af denne lov overføres til Sikkerhedsstyrelsen, bevarer deres gyldighed, indtil der i medfør af loven eller regler udstedt med hjemmel i loven træffes nye afgørelser.
§ 11
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne. Dog kan § 8 sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Ved lovforslaget foreslås det at sammenlægge forskellige myndighedsopgaver vedrørende den tekniske sikkerhed for en række tjenesteydelser og produkter/materiel samt tekniske anlæg og installationer i en nyoprettet organisation, som består af én styrelse (Sikkerhedsstyrelsen) under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Til styrelsen foreslås tilknyttet et sagkyndigt råd (Det Tekniske Sikkerhedsråd) bl.a. til erstatning for tidligere rådgivningstrukturer på de specifikke områder.
Det drejer sig om den tekniske sikkerhed for gas, vand og afløb, elektricitet, visse produkter, herunder fyrværkeri, samt om opgaver vedrørende metrologi og akkreditering af virksomheder, laboratorier m.v. De nævnte opgaver har hidtil været varetaget af fem forskellige myndigheder: Danmarks Gasmateriel Prøvning, Elektricitetsrådet, Forbrugerstyrelsen, Beredskabsstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Med forslaget er det tanken at øge fokus på de sikkerhedsmæssige aspekter i forbindelse med risikoen for ulykker, brande og eksplosioner og på sammenhængen med den generelle sikkerhedstekniske regulering af produkter, anlæg og installationer. Samtidig vil der kunne opnås betydelige synergieffekter ved at samle den sikkerhedstekniske indsats ét sted, således at indsatsen for den tekniske sikkerhed øges.
2. Baggrund for og formål med lovforslaget
Myndighedsarbejdet for teknisk sikkerhed af produkter, installationer og anlæg omfatter navnlig fastsættelse af tekniske regler med udgangspunkt i internationalt fastsatte krav, kontrol og tilsyn, sikkerhedsteknisk overvågning samt information om teknisk sikkerhed til en bred brugerkreds.
Betydningen og nødvendigheden af dette myndighedsarbejde er øget støt i takt med den teknologiske udvikling og de stadigt mere liberaliserede markeder. Eksempelvis vil liberaliseringen af energimarkedet indebære flere virksomheder på markedet, nye strukturer, reguleringer og ydelser, ligesom det indre marked i EU har medført flere nye komplicerede produkter, særligt installationsmateriel og installationsmetoder, som tidligere kun var tilgængelige i ét land eller i få lande.
Dette og de mangeartede myndighedsopgaver forudsætter en effektiv og koordineret myndighedsadministration vedrørende den tekniske sikkerhed.
Sikkerhedsstyrelsen skal således arbejde målrettet med at skabe tryghed for borgere og virksomheder gennem forebyggelse af ulykker og brande inden for sit opgavesæt og på sigt være omdrejningspunkt for det sikkerhedstekniske arbejde såvel nationalt som internationalt.
Formålet med at samle de pågældende sikkerhedsområder er derfor som nævnt at øge fokus på de sikkerhedstekniske aspekter i forbindelse med risikoen for ulykker, brande og eksplosioner og på sammenhængen med den generelle sikkerhedstekniske regulering af produkter, materiel, anlæg og installationer. Den synergieffekt, der opnås ved at samle en række områder af sikkerhedsteknisk karakter i én styrelse, vil således medføre en styrkelse af indsatsen på det sikkerhedstekniske område. Det vil gøre arbejdet mere effektivt og vil give gode muligheder for at koordinere myndighedsindsatsen, hvilket også på længere sigt i mindre omfang vil give basis for en omkostningsmæssig synergi.
Endvidere vil forslaget i et vist omfang medføre administrative lettelser for visse virksomheder. Således vil virksomheder, som hidtil har skulle ansøge om autorisation til at udføre elinstallation og om autorisation til at udføre gas-, vand- og afløbsinstallation hos henholdsvis Elektricitetsrådet og Danmarks Gasmateriel Prøvning, efter forslaget for fremtiden kun skulle ansøge én myndighed (Sikkerhedsstyrelsen) om disse autorisationer.
Allerede i dag er der et vist myndighedssamarbejde på området. Eksempelvis varetager Elektricitetsrådet i dag opgaver vedrørende markedskontrol af farligt legetøj for Forbrugerstyrelsen.
For at opnå størst mulig synergieffekt ved oprettelse af styrelsen kan der senere hen vise sig at være behov for at ensrette reglerne vedrørende eksempelvis autorisation af el- og VVS-installatører. I lyset af de erfaringer, som styrelsen gør sig i opbygningsfasen, er det derfor tanken sammen med brancheorganisationerne at igangsætte et arbejde, som skal belyse behovet for en sådan harmonisering af visse dele af lovreguleringen på styrelsens område.
Elinstallatørloven og lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand og afløbsledninger, som begge indgår i dette ændringslovforslag, er omfattet af forsøget med "lovovervågning". De to loves virkninger m.v. skal i den forbindelse løbende evalueres med henblik på afgivelse af en rapport herom. Efter planen skulle evalueringen mv. foreligge i 2003.
Ved etablering af Sikkerhedsstyrelsen ændres administrationen organisatorisk, og som nævnt vil det blive belyst, om dele af lovene kan harmoniseres. På denne baggrund er det hensigtsmæssigt, at lovovervågningens afslutning, herunder vurderingen af ordningernes virkninger m.v. udskydes, således at erfaringerne fra styrelsens opbygningsfase m.v. kan indgå i lovovervågningsarbejdet. Det er hensigten, at lovovervågningsarbejdet vedrørende de to love afsluttes senest i 2005.
3. Hovedpunkter i lovforslaget
Lovforslaget skaber det fornødne retlige grundlag for, at en række myndigheders opgaver samles i Sikkerhedsstyrelsen. Det er nødvendigt at fremsætte lovforslag, da bl.a. Elektricitetsrådets og Danmarks Gasmateriel Prøvnings opgavevaretagelse på sikkerhedsområdet er fastlagt i lov.
Lovforslaget indeholder helt overvejende kun regler, der er nødvendige for oprettelse af Sikkerhedsstyrelsen og medfører kun enkelte mindre ændringer af myndighedernes beføjelser på området.
Lovforslaget medfører således for det første, at administrationen af det tekniske sikkerhedsområde kommer til at ligge i Sikkerhedsstyrelsen i stedet for at være fordelt på flere forskellige myndigheder, og at adgangen til at fastsætte regler vedrørende den tekniske sikkerhed er hos økonomi- og erhvervsministeren. Den regelfastsættende kompetence forventes dog at blive henlagt til styrelsen.
Som konsekvens af denne foreslåede sammenlægning og etableringen af et fælles teknisk sikkerhedsråd, jf. nedenfor, vil der ikke længere være behov for at opretholde Elektricitetsrådet, Danmarks Gasmateriel Prøvning, Det Rådgivende Gasudvalg og det nævn, som bl.a. tager stilling til fratagelse af VVS-autorisationer mv., jf. § 13 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
For det andet medfører forslaget, at de afgørelser vedrørende teknisk sikkerhed, som styrelsen træffer, som hovedregel ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Særligt indgribende beslutninger vil dog fortsat kunne indbringes for særlige klageorganer. F.eks. vil visse afslag på en ansøgning om autorisation kunne indbringes for Erhvervsankenævnet. Begrundelsen for, at styrelsens afgørelser efter forslaget ikke kan indbringes for økonomi- og erhvervsministeren, er navnlig, at den særlige sagkundskab, som afgørelserne forudsætter, findes i styrelsen og ikke i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Desuden er der typisk kun ganske få klager på dette område. Det bemærkes, at på visse områder (produktsikkerhed, akkreditering og metrologi) er klageadgangen til departementet allerede afskåret i lighed med, hvad der gælder for størstedelen af Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
For det tredje indebærer forslaget, at der nedsættes et teknisk sikkerhedsråd med et alsidigt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed og virksomheds-, markeds- og forbrugerforhold. Mulighed for at inddrage sådanne interessenter med branchekendskab og anden relevant ekspertise vil være en værdifuld støtte for Sikkerhedsstyrelsens varetagelse af sine opgaver. Det Tekniske Sikkerhedsråd er tiltænkt to funktioner, dels skal rådet rådgive ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler, dels skal rådet stå for den overordnede rådgivning af styrelsens direktør i forbindelse med varetagelse af styrelsens virksomhed.
For det fjerde indeholder forslaget bl.a. en enkelt mindre indholdsmæssig ændring, idet der indføres et yderligere krav for at få tildelt og fornyet autorisation som elinstallatør, nemlig at installatøren holder sin faglige viden ajour, jf. lovforslagets § 3, nr. 2.
Det bemærkes, at økonomi- og erhvervsministeren i overensstemmelse med almindelige forvaltningsretlige principper bevarer det overordnede ansvar for opgaveløsningen på sikkerhedsområdet, uanset at den konkrete administration ved loven er henlagt til Sikkerhedsstyrelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Sikkerhedsstyrelsen placeres i Esbjerg i overensstemmelse med regeringens hensigt om, at nye statslige institutioner som udgangspunkt bør placeres uden for Hovedstadsområdet. Det vurderes, at etableringsudgifterne og heraf afledte udgifter vil beløbe sig til et tocifret millionbeløb over en 4-årig periode.
Med hensyn til dækning af Sikkerhedsstyrelsens løbende udgifter er det udgangspunktet, at finansieringskilderne (afgifter, gebyrer og finanslovbevilling) for de fem forskellige områder (gas, el, produktsikkerhed, fyrværkeri og metrologi/akkreditering) holdes adskilt. Der må altså ikke finde krydssubsidiering sted mellem udgifter og indtægter, der relaterer sig til styrelsens forskellige områder. Det er derfor også hensigten, at styrelsens fællesudgifter som f.eks. husleje, kontorudgifter osv. dækkes forholdsmæssigt af indtægter og bevillinger hidrørende fra de forskellige områder.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Der kan opnås betydelige synergieffekter ved at samle den sikkerhedstekniske indsats ét sted, hvilket vil komme virksomheder inden for de berørte erhverv til gode.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der kan begrunde, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter
Økonomiske konsekvenser for staten Ingen Det vurderes, at etableringsudgifterne og heraf afledte udgifter vil beløbe sig til et tocifret millionbeløb over en 4-årig periode.
Økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for staten, kommuner og amtskommuner Der kan opnås en synergieffekt, når beslægtede opgaver sammenlægges i Sikkerhedsstyrelsen. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter
9. Høring
Følgende myndigheder og organisationer m. v. har været hørt over et udkast til lovforslaget:
ABC Festfyrværkeri, Advokatrådet, Ago, Apollo, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amtsrådsforeningen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BE Trading, Beredskabsstyrelsen, Black Cat Danmark, Blik- & Rørarbejderforbundet, C.V. Poulsen, Campingbranchen, Center for legal metrologi (CLM), Certificerede Organers Forum, CN Connect, Daniamet, Danmarks Private Vandværker, Danmarks Tapet- og Farvehandler Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Elforbund, Dansk Energi, Dansk Gas Brancheforening, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Metalforbund, Dansk Pyro Art, Dansk Sprængteknisk Forening, Dansk Supermarked, Danske Vandværkers Forening, De Grønne Kloakentreprenører, Den Danske Dommerforening, DKF Fyrværkeri, DONG Energi-Service A/S, DONG Energi-Service A/S (Øst), DONG Energi-Service A/S (Vest), DP Danmark, DSK - De Samvirkende Købmænd, Dyno Nobel, E.S. Innovation, ELFO - Elinstallatørernes Landsforening, Energistyrelsen, Entreprenørbranchens Fællesudvalg, Euro 2000, Eurolab Danmark, FAFGE - Elbranchens leverandørforening, Finansministeriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af autoriserede kloakmestre i Danmark, Foreningen af fyrværkerifabrikanter og -grossister i Danmark, Foreningen af kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Politimestre i Danmark, Forsikring & Pension - SKAFOR, Frederiksberg Kommune, Forsvarets Eksplosivstofkommission, Forsvarsministeriet, FyrværCo, Fyrværkerifabrikken Fyn, Fyrværkerifabrikken Pyrodan, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Færdselsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Gertsen & Olufsen, GTS Godkendt Teknologisk Service, Grønlands Hjemmestyre, H.C. Andersen Festfyrværkeri, HNG, Håndværksrådet, HTS-Handel, Transport og Serviceerhvervene, Importa, ITEK, Ingeniørforeningen i Danmark, J.S. Trading, Jaydii Partner, Jernbanetilsynet, JKC Festfyrværkeri, JKS, Justitsministeriet, Jydsk Kotillionfabrik, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunernes Landsforening, KONPAP, Københavns Energi, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Lars Hoffman Barfod, LCH Import, De Liberale Erhvervs Råd, LO, Lægemiddelstyrelsen, Magic, Maltcentralen, Mega Pyro Tee, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Møllers fyrværkeri, Naturgas Fyn, Naturgas Midt-Nord, Nordlys, NP Johnsen, Oliebranchens Fællesorganisation, P. Welling & Co., Pablo, Pyro Tec ApS, Pyrodan Festfyrværkeri, Quickpot, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Scandinavian Fireworks ApS, SID, Starlight Festfyrværkeri ApS, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Sø- og Handelsretten, Teaterteknikerforbundet, Tekniq, Teknologisk Institut, Thorup Genladning, Tinghøjgård, Træbranchens Oplysningsråd, Undervisningsministeriet (Direktoratet for Erhvervsuddannelser), Unisafe, Viking Life-Saving Equipment, VVS-fabrikanterne, Zebra A/S og Aalborg Fyrværkerifabrik.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger
Til nr. 1
Forslaget er begrundet i, at Danmarks Gasmateriel Prøvning i forbindelse med etablering af den ny sikkerhedsstyrelse bliver nedlagt, og ressortområdet samtidig overføres til den nye styrelse.
Til nr. 2
Ifølge lovens § 8, stk. 3-4, kan afslag på ansøgning om autorisation begrundet med de i § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte forhold indbringes for økonomi- og erhvervsministeren, og afslag begrundet med de i § 8, stk. 1, nr. 4, nævnte forhold kan indbringes for det i § 13 omhandlede nævn.
Ifølge § lovens 8, stk. 3, kan afslag på ansøgning som kompetent virksomhed begrundet med de i § 8, stk. 1, nr. 3, nævnte forhold, indbringes for økonomi- og erhvervsministeren. Efter lovens § 8, stk. 5, kan afslag på godkendelse som kompetent virksomhed, undtagen afslag begrundet i § 8, stk. 1, nr. 3, indbringes for § 13-nævnet.
Ifølge forslaget ophæves disse klageadgange, men erstattes med en tilsvarende klageadgang til Erhvervsankenævnet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 15. Den administrative klageadgang vedrørende afslag på autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed vil efter forslaget have samme omfang som efter de gældende regler.
Til nr. 3
Det gældende kapitel 4 omhandler tilbagekaldelse og frakendelse af autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed. Overskriften foreslås ændret, således at kapitlet nu ikke længere vedrører frakendelse, men alene bortfald og tilbagekaldelse. Det skyldes, at nævnsfrakendelsen foreslås afskaffet, og betingelserne for frakendelse og tilbagekaldelse ifølge forslaget placeres i samme paragraf, således at alle betingelserne for at miste en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed samles ét sted og samlet kaldes tilbagekaldelsesbetingelser, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til nr. 4
Den gældende § 11, stk. 2 og 3, vedrører betingelserne og proceduren for tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed. Tilbagekaldelse kan ske, når en virksomhed eller den teknisk ansvarlige har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover, eller når den økonomiske sikkerhedsstillelse, der skal stilles over for Danmarks Gasmateriel Prøvning i forbindelse med en ansøgning om autorisation efter lovens § 10, er helt eller delvist anvendt og ikke er retableret 1 måned efter påkrav herom. Som beskrevet i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5, foreslås disse bestemmelser for læsbarhedens skyld - placeret i samme paragraf som betingelserne for frakendelse, således at de regler, som kan begrunde, at man mister sin autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, samles ét sted, jf. nærmere bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Ifølge lovens § 12 kan det i § 13 omhandlede nævn træffe afgørelse om frakendelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, når virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, eller når virksomheden har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i såvel egenkontrollen som i de udførte arbejder.
Disse regler for, hvorledes man kan miste sin autorisation eller sin godkendelse som kompetent virksomhed foreslås placeret i samme paragraf som betingelserne for tilbagekaldelse, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 4. Det skyldes, at nævnsinstitutionen ophæves, og at Sikkerhedsstyrelsen ifølge forslaget fremover skal træffe alle afgørelser om, at man mister sin autorisation eller sin godkendelse som kompetent virksomhed. Derved er der ikke længere behov for en sondring mellem de afgørelser, der nu træffes af Danmarks Gasmateriel Prøvning (tilbagekaldelser) og de, der nu træffes af nævnet (frakendelser). Ændringen medfører ikke indholdsmæssige ændringer af betingelserne
Efter den gældende lov er der ikke mulighed for administrativ prøvelse af disse afgørelser, men der er en særlig let adgang til at få afgørelserne prøvet ved domstolene. Disse regler foreslås bibeholdt, jf. den foreslåede affattelse af lovens § 12, stk. 3-5. Der er således kun tale om en redaktionel ændring.
I den gældende lov har man ikke fundet, at der er behov for at lade afgørelse om tilbagekaldelse i henhold til § 11, stk. 2, 5. pkt., være omfattet af den særligt lette adgang til domstolsprøvelse. Bestemmelsen angiver, at tilbagekaldelse kan ske, hvis den økonomiske sikkerhedsstillelse, der skal stilles over for Danmarks Gasmateriel Prøvning i forbindelse med en ansøgning om autorisation eller godkendelse efter lovens § 10, er anvendt helt eller delvist og ikke er retableret 1 måned efter påkrav herom. Dette skyldes dels, at der ikke udøves noget egentligt skøn i forbindelse med afgørelsen, og dels at der er tale om et vilkår, hvis manglende overholdelse forholdsvis nemt kan afhjælpes, hvilket normalt sker i praksis. Den manglende mulighed for særlig let adgang til domstolsprøvelse foreslås derfor bibeholdt.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 6, for så vidt angår de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af § 13-nævnets nedlæggelse og overførelse af dets kompetence til at træffe afgørelser om frakendelse (efter forslaget vil afgørelserne blive benævnt tilbagekaldelse) til Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 6
Ifølge lovens § 13 skal afgørelser om frakendelse i henhold til § 12 træffes af et nævn, der nedsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Nævnet skal endvidere træffe afgørelse i visse sager om klage over afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed, jf. lovens § 8, stk. 4-5. Nævnets nedsættelse stammer fra den tidligere gældende lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vandledninger og afløbsledninger, jf. lov nr. 250 af 8. juni 1978. Baggrunden for reglen var, at man mente, at der var brug for faglig ekspertise i frakendelsessager og i ovennævnte typer af klager over afslag.
Nævnet foreslås nedlagt. Nævnets kompetence i frakendelsessager, som ikke har været anvendt de sidste fem år, overføres ved lovforslaget til Sikkerhedsstyrelsen, mens nævnets kompetence vedrørende klager over afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed overtages af Erhvervsankenævnet, som i forvejen på en række områder behandler klager over afslag på beskikkelser o.lign.
I relation til nævnets afgørelser om frakendelse vurderes der ikke at være retssikkerhedsmæssige konsekvenser forbundet med at nedlægge nævnet. Det nødvendige særlige branchekendskab vil Sikkerhedsstyrelsen fremover kunne hente i et underudvalg til Det Tekniske Sikkerhedsråd, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12.
For så vidt angår de retssikkerhedsmæssige konsekvenser af nævnets nedlæggelse set i relation til de typer klager over afslag, som nævnet efter den gældende lov behandler, jf. lovens § 8, stk. 4-5, henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.
Ifølge den gældende lovs § 13, stk. 9, kan § 13-nævnet til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om frakendelse. Denne bestemmelse foreslås videreført, men er dog udvidet således, at alle afgørelser om tilbagekaldelse, dvs. også afgørelser om tilbagekaldelse i henhold til den gældende lovs § 11, stk. 2-3, til enhver tid kan ophæves af Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om konsekvensrettelser af lovens § 14 som følge af, at reglerne om tilbagekaldelse og frakendelse samles i én paragraf, hvorved alene terminologien "tilbagekaldelse" anvendes.
Til nr. 9
Sikkerhedsstyrelsen kan efter den foreslåede bestemmelse offentliggøre forbud, påbud og meddelelser fra Kommissionen om sikkerhedsmæssigt farligt eller ulovligt gasmateriel samt indgreb fra et andet land.
Dette forslag er en konsekvens af den igangværende styrkelse af informationssystemet fra Kommissionen i relation til konstaterede sikkerhedsmæssige problemer med gasmateriel. Kommissionens information sker i dag efter artikel 7 i Rådets direktiv 90/396/EØF om gasapparater. Således vil danske forbrugere umiddelbart kunne blive advaret i tilfælde af, at Kommissionen konstaterer ulovligt eller sikkerhedsmæssigt farligt gasmateriel på markedet.
Til nr. 10
Overskriften til lovens kapitel 7 foreslås tilføjet et "m.v.", idet kapitlet ifølge forslaget udvides til også at indeholde bestemmelser om Det Tekniske Sikkerhedsråd og den administrative klageadgang, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12 og 15.
Til nr. 11
Ifølge lovens § 20, stk. 1, kan økonomi- og erhvervsministeren bemyndige Danmarks Gasmateriel Prøvning til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås ophævet, idet det følger af de almindelige forvaltningsretlige regler om over-/ underordnelsesforhold, at ministeren i vidt omfang uden lovhjemmel kan delegere sin kompetence til underordnede styrelser, herunder Sikkerhedsstyrelsen. Som en konsekvens af ophævelsen af lovens § 20, stk. 1, bliver § 20, stk. 2, til § 20, stk.1.
Til nr. 12
Den gældende lovs § 21 vedrører nedsættelsen af et rådgivende gasudvalg til at rådgive ministeren i forbindelse med tekniske forhold vedrørende gassikkerhed. Bestemmelserne foreslås ophævet som følge af, at der i medfør af forslagets § 2, nr. 1, vedrørende forslag til ændring af stærkstrømslovens kapitel 2, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås oprettet et teknisk sikkerhedsråd, som skal varetage rådgivningsopgaverne.
Det er hensigten, at Det Tekniske Sikkerhedsråd bl.a. skal rådgive økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af tekniske sikkerhedsregler vedrørende gasinstallationer og yde generel bistand til Sikkerhedsstyrelsens direktør vedrørende administrationen af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger.
Det er endvidere hensigten, at den hidtidige funktion for Det Rådgivende Gasudvalg i forbindelse med rådgivning ved udarbejdelse af bestemmelser i gasreglementet samt øvrige sikkerhedsmæssige foranstaltninger for gasinstallationer og gasmateriel fremover skal udføres af et sagkyndigt underudvalg for gassikkerhed, som nedsættes af Det Tekniske Sikkerhedsråd.
Til nr. 13
Den gældende lovs § 22 omhandler nedsættelsen af udvalg til kontrol af kvaliteten af de kompetencegivende prøver på gas-, vand- og afløbsområdet. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet udvalgenes opgaver fremover påtænkes udført i Sikkerhedsstyrelsens regi.
Til nr. 14
Den nugældende § 24, stk. 1, omhandler fastsættelsen af gasselskabernes bidrag til dækning af udgifter ved Det Rådgivende Gasudvalgs virksomhed samt Danmarks Gasmateriel Prøvnings omkostninger ved den myndighedsmæssige administration på gasområdet. Bestemmelsen om, at der fastsættes bidrag fra gasselskaberne, foreslås bibeholdt.
Bestemmelsens ordlyd foreslås ændret som følge af, at bestemmelsen om nedsættelse af Det Rådgivende Gasudvalg foreslås ophævet, se bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12. Da de aktiviteter, som hidtil er varetaget af Danmark Gasmateriel Prøvning og Det Rådgivende Gasudvalg, efter lovforslaget fremover påtænkes udøvet af Sikkerhedsstyrelsen, foreslås bestemmelsen ændret til at vedrøre styrelsens aktiviteter på gassikkerhedsområdet.
Til nr. 15
Ifølge den foreslåede § 24 a kan Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter loven eller efter regler udstedt i henhold til loven ikke længere påklages administrativt. Det gælder dog ikke alle afslag på ansøgning om autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed.
Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige konsekvenser forbundet med, at den administrative klageadgang som udgangspunkt afskæres. De seneste 5 år har der kun været fem klager over afgørelser truffet af Danmarks Gasmateriel Prøvning. Det reelle behov for administrativ prøvelse synes således ikke at være stort. Hertil kommer, at de nævnte afgørelser typisk forudsætter en høj grad af sagkundskab. Denne vil findes i Sikkerhedsstyrelsen, men ikke i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement.
Klageadgangen til økonomi- og erhvervsministeren og det i lovens § 13 omhandlede nævn foreslås ophævet, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, for så vidt angår en række afslag. I stedet foreslås det at etablere en klageadgang til Erhvervsankenævnet, som i forvejen har lignende opgaver på andre områder.
De klager, som foreslås at kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, er klager over afslag på autorisation, som er begrundet i de i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, dvs. betydelig forfalden gæld til det offentlige eller tidligere udvist adfærd i forbindelse med erhvervsudøvelse, der giver grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde, samt klager over afslag på godkendelse som kompetent virksomhed, bortset fra afslag under omstændigheder som nævnt i straffelovens § 78, stk. 2 (tidligere dom for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af autorisationen) og lignende forhold, pådømt i udlandet. Afslag på ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed kan i medfør af den gældende lov i ethvert tilfælde bortset fra de ovennævnte indbringes for det i § 13 omhandlede nævn, og vil i medfør af det foreslåede kunne indbringes for Erhvervsankenævnet. Baggrunden for sagkyndig prøvelse af disse afslag er, at der ved stillingtagen til en ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed - i modsætning til ved ansøgning om autorisation - udøves en høj grad af skønsmæssig vurdering fra den autorisationsudstedende myndigheds side.
Herved vil klageadgangen have samme omfang som hidtil. Der vurderes derfor ikke at være retssikkerhedsmæssige konsekvenser forbundet med ændringen. Behovet for prøvelse er desuden næppe stort. Der har således ikke været klaget over afslag på ansøgninger om autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed i de seneste 5 år.
Det bemærkes, at afgørelser om tilbagekaldelse kan prøves ved domstolene ved en særlig let procedure, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
Til § 2
Stærkstrømsloven
Til nr. 1
Regelfastsættelse og administration på elområdet forudsætter betydelig indsigt i brancheforhold og tekniske forhold m.v. Derfor er Elektricitetsrådet, som efter den gældende lov har til opgave at følge den elsikkerhedsmæssige, tekniske og brugsmæssige udvikling samt at fastsætte regler og træffe afgørelser på elområdet, bl.a. sammensat af personer med branchekendskab, kendskab til produktion, transmission og distribution af elektricitet samt til installationsforhold m.v.
Inddragelse af den nødvendige sagkyndige viden i forbindelse med administrationen af stærkstrømsloven m.v. bør opretholdes men i en ny form. Det skyldes, at samlingen af en række sikkerhedsområder, herunder elsikkerhed, i én ny styrelse forudsætter en ny fælles struktur for løsningen af alle styrelsens opgaver. Dette gælder f.eks. på områder som rådgivning, ansvar og beslutningskompetence. Derfor må bl.a. de eksisterende rådgivningsstrukturer omlægges for at skabe en sådan fælles basis for administrationen af alle de berørte sikkerhedsområder.
Dette er begrundelsen for forslaget om at nedsætte et teknisk sikkerhedsråd, som skal rådgive ministeren vedrørende regelfastsættelse på alle sikkerhedsområderne, herunder regler vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det er hensigten, at rådet skal have en høj grad af indflydelse på regelfastsættelsen. Det Tekniske Sikkerhedsråd skal endvidere rådgive Sikkerhedsstyrelsen i forbindelse med styrelsens virksomhed på bl.a. elområdet. Herved samles en høj grad af tværgående ekspertise, og der vil være gode muligheder for synergieffekter.
Vedrørende Det Tekniske Sikkerhedsråds rådgivning til Sikkerhedsstyrelsen er det hensigten, at rådet på det overordnede plan skal rådgive om styrelsens udvikling og drift, herunder i forbindelse med strategiarbejder, fastlæggelse af politikker, ny lovgivning, prioritering af indsatsområder samt større ledelsesmæssige beslutninger. Ansvaret for og afgørelse af spørgsmål vedrørende styrelses udvikling og drift vil i lighed med andre ministerielle styrelser ligge hos styrelsens ledelse og økonomi- og erhvervsministeren.
Herudover skal Det Tekniske Sikkerhedsråd sikre, at specialiseret faglig ekspertise og branchekendskab står til rådighed for Sikkerhedsstyrelsen, hvor dette måtte være nødvendigt. Derfor kan rådet nedsætte særlige sagkyndige underudvalg, jf. den foreslåede affattelse af § 4, stk. 4, i forslaget til ændring af lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
Den foreslåede affattelse af § 4, stk. 1, vedrører sammensætningen af Det Tekniske Sikkerhedsråd. Det skal bestå af 11 medlemmer. Formanden og to menige medlemmer udpeges blandt personer, der er uafhængige af Sikkerhedsstyrelsens interessenter, og som via deres sagkyndige kompetence kan tilføre rådet viden om relevante samfundsmæssige, tekniske og administrative forhold.
De øvrige 8 medlemmer udpeges efter indstilling, således at:
Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Landbrugsraadet og HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene i fællesskab indstiller ét medlem med bredt eller alment kendskab til handelsforhold,
Dansk Energi indstiller ét medlem med bredt eller alment kendskab til produktion, transmission og distribution af elektricitet,
gasselskaberne indstiller ét medlem med bredt eller alment kendskab til gasdistribution og gasinstallationsforhold,
el- og VVS-installatørernes organisationer indstiller i fællesskab ét medlem med bredt eller alment kendskab til installatørforhold og el- og VVS-installationer,
Dansk Gas Brancheforening indstiller ét medlem med bredt eller alment kendskab til produktion og markedsføring af gasmateriel,
FAFGE - EL-branchens Leverandørforening og ITEK indstiller i fællesskab ét medlem med bredt eller alment kendskab til produktion og markedsføring af elmateriel,
Forbrugerrådet indstiller ét medlem, og
arbejdstagerorganisationerne indstiller ét medlem med kendskab til arbejdsforhold, herunder arbejdssikkerhed.
I den foreslåede affattelse af lovens § 4, stk. 4, gives mulighed for, at Det Tekniske Sikkerhedsråd nedsætter sagkyndige udvalg, hvor den faglige ekspertise på hvert enkelt af Sikkerhedsstyrelsens varierende aktivitetsområder efter behov kan samles. Disse underudvalg skal bl.a. drøfte tekniske regler, forslag til initiativer og generelle sikkerhedsmæssige forhold for de specifikke områder i forbindelse med det tekniske og myndighedsmæssige arbejde. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12, vedrørende underudvalg på det gastekniske område.
Det Tekniske Sikkerhedsråd skal udover at rådgive ministeren og Sikkerhedstyrelsen på elområdet også rådgive ministeren og styrelsen på de øvrige sikkerhedsområder, som samles i styrelsen. Rådets kompetence på områder uden for elområdet fastsættes i øvrigt særskilt i lovgivningen på disse områder.
Til nr. 2
Efter lovens § 6 fastsætter ministeren efter at have indhentet udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet bestemmelser om lovens administration, tilsyn og kontrol med stærkstrømsanlæg og elmateriel samt prøvning og certificering af elmateriel.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen består i, at der ikke længere skal indhentes udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet, fordi det nedlægges. Hertil kommer, at muligheden for at få rådgivning hos Det Tekniske Sikkerhedsråd erstatter den tidligere indhentede indstilling/udtalelse. Det er hensigten, at ministeren forud for fastsættelse af regler via Det Tekniske Sikkerhedsråd indhenter sagkyndig rådgivning i samme omfang som under den gældende lov.
Til nr. 3
Efter lovens § 7, stk. 1, udarbejder Elektricitetsrådet stærkstrømsbekendtgørelsen. Ifølge forslaget ændres dette til, at ministeren fastsætter bekendtgørelsen. Begrundelsen for ændringen er, at Elektricitetsrådet nedlægges, og at administrationen af sikkerhedsområdet inden for Økonomi- og Erhvervsministeriet generelt er opbygget således, at ministeren har kompetencen til at fastsætte generelle regler. Det er hensigten, at regelfastsættelsen i vidt omfang delegeres til Sikkerhedsstyrelsen, og at sagkyndig rådgivning via Det Tekniske Sikkerhedsråd eller underudvalg indhentes i samme omfang som efter den gældende lov.
Lovens § 7, stk. 2-4, vedrører den mere konkrete administration af stærkstrømsbekendtgørelsen. Denne kompetence ligger efter loven hos Elektricitetsrådet, men foreslås flyttet til Sikkerhedsstyrelsen, da rådet nedlægges, og da styrelsen generelt skal stå for den konkrete administration af loven med tilhørende bekendtgørelser.
Til nr. 4
Lovens § 8 fastsætter, at ministeren skal godkende bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen, som medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer i større befolkningsgruppers forhold med hensyn til brug af elektricitet. Baggrunden var et ønske om politisk kontrol med væsentlige bestemmelser fastsat af Elektricitetsrådet, som er et uafhængigt organ uden for den administrative hierakiske struktur.
Da adgangen til at lave administrative regler ifølge forslaget henlægges til ministeren, er der ikke længere behov for at opretholde lovens § 8. Dette gælder uanset, at kompetencen til at fastsætte regler delegeres til Sikkerhedsstyrelsen. Begrundelsen er, at styrelsen kommer i et traditionelt underordnelsesforhold til ministeren - i modsætning til Elektricitetsrådet.
Til nr. 5-7
Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af, at den konkrete administration af loven skal varetages af Sikkerhedsstyrelsen, hvor ministeren hidtil har haft beføjelse til at træffe konkrete afgørelser.
Til nr. 8
Efter den gældende § 12, stk. 2, kan ministeren forlange, at forhandlere, producenter og importører af elmateriel offentliggør forbud og påbud, hvis udlevering eller salg af materiellet er påbegyndt. Det antages derfor, at styrelsen også selv kan foretage offentliggørelsen. Det første punktum i den foreslåede § 12, stk. 5, giver således blot en udtrykkelig hjemmel til at offentliggøre forbud nedlagt i Danmark.
Det andet punktum i den foreslåede § 12, stk. 5, giver hjemmel til at offentliggøre forbud m.v., som er nedlagt af andre, når disse forbud er meddelt af Kommissionen. På stærkstrømslovens område finder Kommissionens information til medlemsstaterne i dag bl.a. sted efter lavspændingsdirektivets (73/23/EØF) art. 12, eller efter legetøjsdirektøivet (88/378/EØF) art. 7. Elektricitetsrådet har herudover et tæt samarbejde med de tilsvarende myndigheder i andre lande, så danske forbrugere kan blive advaret i tilfælde, hvor udenlandske myndigheder har konstateret farlige egenskaber ved elmateriel. Samme type elmateriel findes ofte i en række lande. Da offentliggørelse af udenlandske forbud m.v. kan have negative konsekvenser for forhandlere og andre her i landet, er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en klar hjemmelsbestemmelse for offentliggørelse.
Til nr. 9
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5-7.
Til nr. 10-12
Ændringerne er en konsekvens af nedlæggelsen af Elektricitetsrådet og henlæggelsen af rådets opgaver til Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 13
Den foreslåede bestemmelse afskærer den administrative klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til økonomi- og erhvervsministeren. Den overvejende del af de afgørelser, som styrelsen kommer til at træffe på elområdet, er af teknisk karakter og forudsætter betydelig teknisk indsigt på området. Det er derfor vurderingen, at ministeriets departement typisk ikke vil kunne foretage en realitetsbehandling af eventuelle klager. Det kan i øvrigt oplyses, at i de seneste to år er den eksisterende klageadgang kun benyttet én gang.
Retsstillingen vil efter forslaget minde om retsstillingen på andre områder under Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor en styrelse træffer den endelige administrative afgørelse. Dette gælder f.eks. vedrørende produktsikkerhedsloven, jf. lov nr. 364 af 18. maj 1994, § 23, og lov om erhvervsdrivende fonde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 14. december 2001, § 61 a.
Det skal i øvrigt nævnes, at i det omfang Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i lovens § 21, stk. 2, henlægger sine beføjelser efter loven til andre statslige eller kommunale organer eller private foretagender og elforsyningsvirksomheder, vil der efter almindelige forvaltningsretlige regler være klageadgang til styrelsen over afgørelser truffet af sådanne organer. Derfor vil der i disse tilfælde ofte være prøvelse i to instanser.
Til nr. 14
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5-7.
Til nr. 15
Den foreslåede ændring i bestemmelsen om finansiering af Sikkerhedsstyrelsens opgaver, som Elektricitetsrådet hidtil har varetaget, er af redaktionel karakter. Den gældende § 25 henviser til rådets virksomhed, som denne er beskrevet i kapitel 2 i stærkstrømsloven. I dette lovforslag foreslås kapitel 2 ophævet og erstattet med bestemmelserne om Det Tekniske Sikkerhedsråd. Den foreslåede formulering indebærer, at der kan opkræves afgifter fra de i bestemmelsen nævnte virksomheder til dækning af styrelsens opgaver på "elområdet". Herved sikres det, at bl.a. udgifterne til Danmarks deltagelse i det internationale norm- og standardiseringsarbejde på elområdet, informationsvirksomhed, udførelse af opgaver som nævnt i lovens § 21, stk. 2, m.v. kan finansieres som hidtil. Der er således alene tale om, at styrelsen får hjemmel til at finansiere sine udgifter i samme omfang og på samme vis, som Elektricitetsrådet hidtil har gjort. Det bemærkes, at størrelsen af afgifterne fastsættes på de årlige bevillingslove. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser for det offentlige i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 16
Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5-7.
Til § 3
Elinstallatørloven
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring i forbindelse med oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 2 og 4
Der er tale om en delvis ny bestemmelse, som indebærer, at fornyelse af autorisation som elinstallatør betinges af, at installatøren holder sin faglige viden ajour. Det er nødvendigt at indsætte kravet om opdatering af installatørens faglige viden i reglen om tildeling af autorisation, da loven ikke indeholder en selvstændig bestemmelse om fornyelse af autorisation. Ved udløb af autorisationsperioden sker fornyelse således på grundlag af reglerne om tildeling af autorisation i lovens § 5.
Til nr. 3
Der er tale om konsekvensændring som følge af, at Elektricitetsrådet nedlægges, og at "Danske Energiselskabers Forening" nu hedder "Dansk Energi".
Til nr. 5
Efter forslaget vil det klart fremgå af loven, at Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver økonomi- og erhvervsministeren og Sikkerhedsstyrelsen vedrørende administration af området for autorisation af elinstallatører m.v.
Til nr. 6-10
Afslag på en ansøgning om autorisation som elinstallatør kan som følge af det almindelige over/underordnelsesforhold påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Lovens § 7, stk. 3, udtrykker denne klageadgang, men fastsætter samtidig en klagefrist. Denne klageadgang foreslås ophævet. Den sagkyndige viden, som er en forudsætning for at behandle sådanne klager findes ikke i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Derfor foreslås det i lovforslagets § 3, nr. 11, at henlægge kompetencen til at behandle visse sådanne klager til Erhvervsankenævnet, som i forvejen behandler lignende sager om afslag på beskikkelser o.lign. Det bemærkes, at Erhvervsankenævnet tiltrædes af sagkyndige medlemmer efter sagens karakter.
Fsva. klager over tilbagekaldelse af en autorisation, kan disse efter lovens § 9, stk. 3, ikke påklages. Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter, da § 9, stk. 3’s indhold foreslås flyttet til en ny paragraf om klageadgang, jf. lovforslagets § 3, nr. 11.
Forslagets § 3, nr. 8, 9 og 10 er konsekvensrettelser.
Til nr. 11
Den foreslåede bestemmelsen afskærer den administrative klageadgang fra Sikkerhedsstyrelsen til økonomi- og erhvervsministeren. Det foreslås i stedet, at afslag på ansøgning om autorisation som elinstallatør begrundet i lovens § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, i lighed med hvad der foreslås på gassikkerhedsområdet, skal kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, der allerede behandler lignende sager.
Der vurderes ikke at være retssikkerhedsmæssige konsekvenser forbundet med, at den administrative klageadgang i et vist omfang afskæres. De seneste to år har der kun været behandlet tre klager over afgørelser truffet af Elektricitetsrådet vedr. afslag på autorisation. Det reelle behov for administrativ prøvelse synes således ikke at være stort. Hertil kommer, at de nævnte afgørelser typisk forudsætter en høj grad af sagkundskab. Denne vil findes i Sikkerhedsstyrelsen, men ikke i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement.
Til § 4
Produktsikkerhedsloven
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at administrationen af produktsikkerhedsområdet, som hidtil er varetaget af Forbrugerstyrelsen, foreslås overført til Sikkerhedsstyrelsen.
Til nr. 2
Lovforslagets § 4, nr. 2, indebærer, at Det Tekniske Sikkerhedsråd også skal kunne rådgive på produktsikkerhedsområdet. Det er hensigten, at Det Tekniske Sikkerhedsråd bl.a. skal rådgive økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for styrelsens område og yde generel bistand til styrelsens direktør vedrørende administration af bl.a. lov om produktsikkerhed.
De regler, der efter delegation fra ministeren vil kunne fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen inden for produktsikkerhedslovens område, er regler vedrørende produkter, der falder inden for styrelsens ressort, eksempelvis legetøj, jf. produktsikkerhedslovens § 15 samt regler om administration af produktsikkerhedsloven. Forbrugerstyrelsen får til opgave ved inddragelse af Sikkerhedsstyrelsen og eventuelt andre relevante myndigheder at udarbejde udkast til ændringer af produktsikkerhedsloven og deltage i forhandlinger om ændringer af produktsikkerhedsdirektivet. Herved sikres sammenhængen mellem lovgivningen om forbrugersikkerhed og den generelle forbrugerpolitik.
Til nr. 3
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 1, som vedrører forslag om ophævelse af retsplejelovens § 105, stk. 3, 2. pkt.
Til § 5
Retsplejeloven
Til nr. 1
Ifølge retsplejelovens § 105, stk. 3, 2. pkt., kan ansatte i Forbrugerstyrelsen beskikkes til at udføre tiltale ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende produktsikkerhedsloven.
Forbrugerstyrelsen fører som sekretariat for Forbrugerombudsmanden dels straffesager for Sø- og Handelsretten vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven, og dels civile sager om forbud mod markedsføring af farlige produkter. Forbrugerstyrelsen råder således over procedurefuldmægtige, som også vil kunne udføre tiltalen i sager vedrørende produktsikkerhed.
Bestemmelsen foreslås ophævet, fordi Sikkerhedsstyrelsen ikke vil råde over procedurefuldmægtige. Der er i øvrigt næppe noget stort behov for bestemmelsen, idet der i de sidste 8 år kun har været ført 3 sager på området.
Eventuelle nye sager vil blive ført af anklagemyndigheden.
Til § 6
Erhvervsfremmeloven
Til nr. 1 og 2
Det er en forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt, at danske virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der sikrer uhindret adgang til de internationale markeder.
Ansvaret for dette akkrediterings- og metrologisystem har hidtil ligget hos Erhvervs- og Boligstyrelsen, jf. erhvervsfremmelovens § 6, stk. 4. Ved de i lovforslagets § 6, nr. 1 og 2, foreslåede ændringer, er det hensigten, at ansvaret for administration af akkreditering og metrologi fremover skal varetages af Sikkerhedsstyrelsen, da der er tale om et meget tekniskpræget område.
Den konkrete administration af akkrediteringsområdet, herunder tildeling af akkreditering, evt. tilbagekaldelse af akkreditering og andre afgørelser på området er med hjemmel i lovens § 10, stk. 4, pr. 1. december 2002 delegeret til den erhvervsdrivende fond Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond , som blev stiftet i november 2002.
Fondens formål er at virke som det officielle danske akkrediteringsorgan og varetage opgaver med relation til akkreditering. Inden for metrologi skal fonden stå for det praktiske og tekniske arbejde med udformning af de måletekniske forskrifter, udpegning af primær- og referencelaboratorier, samt specielt virke for en synliggørelse og udvikling af metrologi i Danmark. Herudover påtager fonden sig opgaver i henhold til aftale med offentlige myndigheder.
Fondens økonomiske grundlag tilvejebringes ved betaling fra kunder samt på grundlag af aftaler med relevante myndigheder.
Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer inklusiv to medarbejderrepræsentanter valgt af fondens ansatte. Det er bl.a. bestyrelsens opgave at målrette fondens indsats mod at tilgodese samfundets og erhvervslivets behov for adgang til akkreditering og metrologi på et højt internationalt anerkendt niveau samt at udvikle områderne i takt med behovet.
Det vil være Sikkerhedsstyrelsen, der indgår resultatkontrakter med fonden, og som forestår regeludstedelse på grundlag af forarbejde udført af fonden.
Det følger af lovens § 10, stk. 4-6 og § 11, stk. 4-6, at henlæggelse af administrationen til den erhvervsdrivende fond af akkrediterings- og metrologiopgaver indebærer, at forvaltningsloven gælder for fondens virksomhed på disse områder, og at vilkårene for fondens administration fastlægges ved henlæggelsen.
Efter den gældende erhvervsfremmelov kan Danmarks Erhvervsråd rådgive økonomi- og erhvervsministeren med hensyn til udvikling af erhvervsfremmeindsatsen. Det Tekniske Sikkerhedsråd overtager efter forslaget denne rådgivningsopgave for så vidt angår akkreditering og metrologi. Dette råd får endvidere til opgave at rådgive om foranstaltninger til fremme af akkreditering og metrologi som vigtige rammevilkår for erhvervslivet.
Til nr. 3-5
Forslagene er en konsekvens af, at administrationen af akkrediteringsområdet foreslås henlagt til Sikkerhedsstyrelsen direkte ved loven.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvens af, at metrologiområdet foreslås henlagt til Sikkerhedsstyrelsen direkte ved loven. Se ovenfor under nr. 1 og 2 om Den Danske Akkrediterings- og Metrologifonds opgaver på området.
Til nr. 7
Der er i det nuværende aftalekompleks mellem fonden og Erhvervs- og Boligstyrelsen ikke fastsat noget om priser eller rammer for priser for fondens ydelser, da gebyrerne fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.
Med henlæggelsen af opgaverne vedrørende akkreditering, certificering og typegodkendelser til en privat organisation bør organisationen i overensstemmelse med en aftale med styrelsen om rammerne for prisudviklingen have adgang til selv at kalkulere og fastsætte priser på sine ydelser i forhold til kunderne. I aftalen skal det sikres, at prisudviklingen er i overensstemmelse med den almindelige udvikling i omkostningerne ved at drive virksomheden. Den foreslåede ordning vil dels indebære frihed til at fastsætte priserne forretningsmæssigt, dels kontrol med prisudviklingen. Hvis prisudviklingen ikke forløber hensigtsmæssigt, vil aftalen kunne opsiges. Det er tanken, at prisfastsættelsen på længere sigt vil kunne følge markedsvilkårne, idet der på længere sigt vil være konkurrence mellem det danske akkrediteringsorgan og de udenlandske.
Til nr. 8
I bekendtgørelse nr. 643 af 5. august 2002 om henlæggelse af visse beføjelser efter lov om erhvervsfremme til Erhvervs- og Boligstyrelsen er det med hjemmel i erhvervsfremmeloven bestemt, at afgørelser efter § 10, stk. 1, om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt af virksomheder til certificering, inspektion, miljøverifikation mv., som indebærer afslag på eller begræsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP), kan indbringes for Klagenævnet for Udbud af den, som afgørelsen vedrører. Øvrige afgørelser efter § 10, stk. 1, og afgørelser, som træffes af styrelsen efter § 11, stk. 1 og 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
I den nævnte bekendtgørelse er det endvidere bestemt, at henlægges administrationen af opgaver i § 10, stk. 1, helt eller delvist til en privat organisation, jf. § 10, stk. 4, kan afgørelser om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering samt af virksomheder til certificering, inspektion, miljøverifikation mv., som indebærer afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP), indbringes for Klagenævnet for Udbud af den, som afgørelsen vedrører. Øvrige afgørelse efter § 10, stk. 1, som træffes af den private organisation, kan indbringes for Erhvervs- og Boligstyrelsen.
Henlægges administrationen af de i lovens § 11, stk. 1 og 2, nævnte opgaver helt eller delvist til en privat organisation, jf. lovens § 11, stk. 4, kan afgørelser, som træffes af den private organisation indbringes for styrelsen.
Det er tanken med forslagets nr. 8 at videreføre disse ordninger. Forslaget går således ud på at samle bestemmelserne, således at Sikkerhedsstyrelsens afgørelser efter loven m.v. ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, men delegeres opgaver til en privat organisation, kan sådanne afgørelser i vidt omfang indbringes for Sikkerhedsstyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at styrelsens og/eller den private organisations afgørelser om akkreditering m.v. kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Forslaget ændrer ikke på, at tilbagekaldelse af en akkreditering kan indbringes for domstolene, jf. lovens § 10, stk. 2.
Til § 7
Elforsyningsloven
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring i forbindelse med oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen.
Til § 8
Fyrværkeriloven
Til nr. 1
Det foreslås i § 8, nr. 1, at opgaverne på fyrværkeriområdet, som relaterer sig til fyrværkeri som et produkt, overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren/Beredskabsstyrelsen til økonomi- og erhvervsministeren/Sikkerhedsstyrelsen. Sikkerhedsstyrelsen skal administrere området, herunder meddele tilladelser til fremstilling, jf. nærmere næste afsnit, og indførelse af fyrværkeri. I lighed med Sikkerhedsstyrelsens øvrige opgaver foreslås det således, at styrelsens kompetence følger direkte af loven. For så vidt angår den regelfastsættende kompetence foreslås den placeret hos økonomi- og erhvervsministeren med deraf følgende mulighed for at bemyndige Sikkerhedsstyrelsen til også at varetage denne opgave.
Opgaverne på fyrværkeriområdet, som skal varetages af Sikkerhedsstyrelsen, vedrører navnlig godkendelse af fyrværkeri til detailsalg og godkendelse af festfyrværkere samt opgaverne med at udarbejde regler vedrørende overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri, regler om konstruktion, mærkning og godkendelse af fyrværkeri og regler for uddannelse og godkendelse af festfyrværkere. Opgaverne vedrørende brandforebyggende foranstaltninger i forbindelse med fremstilling, opbevaring og anvendelse af fyrværkeri varetages fortsat af Beredskabsstyrelsen med hjemmel i beredskabsloven. Disse opgaver svarer i vidt omfang til de andre opgaver vedrørende brandforebyggende foranstaltninger, der i dag varetages af Beredskabsstyrelsen, og som alle er hjemlet i beredskabsloven. Af hensyn til Sikkerhedsstyrelsens mulighed for udøve kontrol med fyrværkeri som et produkt, herunder regulere indenlandsk fremstilling af produkter, som ikke lovligt kan omsættes på det danske marked, bevares muligheden for også at regulere fremstilling af sådanne produkter i fyrværkeriloven.
Til nr. 2
Ifølge beredskabslovens § 33, stk. 2, nr. 1, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler om brug af ild og lys. Heri ligger også en kompetence til at udstede regler omkring anvendelse af fyrværkeri som produkt, herunder om uddannelse og godkendelse af festfyrværkere. Med forslaget tildeles økonomi- og erhvervsministeren denne specifikke kompetence.
Til nr. 3
Med forslaget overføres indenrigs- og sundhedsministerens kompetence til at fastsætte regler efter lovens § 2, stk. 2, og § 3 og gebyrer efter § 5 til økonomi- og erhvervsministeren, jf. bemærkningerne til nr. 1. Kompetencen på områderne forventes dog henlagt til Sikkerhedsstyrelsen ved delegation.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af, at opgaverne vedrørende opbevaring af fyrværkeri ifølge forslaget fortsat varetages af Beredskabsstyrelsen, jf. Bemærkningerne til nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren har hjemmel til at fastsætte regler om opbevaring af fyrværkeri i beredskabsloven.
Til nr. 5
Ændringen er en konsekvens af, at det er hensigten, at kontrollen på fyrværkeriområdet i fremtiden både skal udføres af Beredskabsstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, jf. nærmere bemærkningerne til nr. 1.
Til nr. 6
Ændringen er en konsekvens af, at opgaverne på fyrværkeriområdet, som relaterer sig til fyrværkeri som et produkt, overføres fra indenrigs- og sundhedsministeren/Beredskabsstyrelsen til økonomi- og erhvervsministeren/Sikkerhedsstyrelsen.
Ved lov nr. 1096 af 21. december 1994 blev § 1, stk. 2, ændret til § 1, stk. 4. § 5 blev ikke ændret som konsekvens heraf, hvorfor ændringen foreslås foretaget ved denne ændring af fyrværkeriloven.
Til nr. 7
Lovforslagets § 8, nr. 4, indebærer, at Det Tekniske Sikkerhedsråd også skal kunne rådgive vedrørende produktsikkerhed for fyrværkeri. Det er hensigten, at Det Tekniske Sikkerhedsråd bl.a. skal rådgive økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for styrelsens område og yde generel bistand til styrelsens direktør vedrørende administration af bl.a. lov om fyrværkeri.
Til nr. 8
Bestemmelsen er en konsekvens af, at hæftestraffen blev afskaffet ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, der trådte i kraft den 1. juli 2001.
Til nr. 9
Bestemmelsen er en konsekvens af, at der ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 er indført generelle regler om strafansvar for juridiske personer i straffelovens 5. kapitel.
Til nr. 10
Udgangspunktet i lovforslaget er, at de afgørelser, som Sikkerhedsstyrelsen træffer vedrørende teknisk sikkerhed, ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Begrundelsen er, at den nødvendige viden for at afgøre de meget teknisk prægede sager vil ligge i Sikkerhedsstyrelsen og ikke i Økonomi- og Erhvervsministeriets departement. Der åbnes derfor mulighed for at fastsætte regler om afskæring af klageadgang til departementet, og at der efter behov kan fastsættes regler om klageadgang til Erhvervsankenævnet.
Til § 9 og 10
Forslagets § 9 indebærer, at Sikkerhedsstyrelsen fra lovens ikrafttræden den 1. januar 2004 overtager de berørte områder.
Baggrunden for at indsætte bestemmelsen i § 10, stk. 1, hvor det bestemmes, at Sikkerhedsstyrelsen indtræder i Elektricitetsrådets og Danmarks Gasmateriel Prøvnings rettigheder og pligter, er, at disse institutioner ved lovforslagets ikrafttræden ophører med at eksistere. For et udelukke enhver tvivl om retsstillingen ved oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen og styrelsens overtagelse af de hidtidige institutioners opgaver, materiel, lejemål m.v. er det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå bestemmelsen i forslagets § 10, stk. 1.
Den foreslåede § 10, stk. 1, i lovforslaget medfører endvidere, at styrelsen indtræder i Danmarks Gasmateriel Prøvnings rettigheder i forhold til økonomisk sikkerhed, der er stillet i henhold til § 10 i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Sikkerhedsstillelsen, der er et vilkår for udstedelse af autorisation som gas-, vand-,~ og sanitetsmester og kloakmester, er for ca. 4.300 virksomheders vedkommende stillet kollektivt via en brancheforening. Disse aftaler bliver jævnligt genforhandlet og påtænkes ved styrelsens etablering udformet således, at sikkerhedsstillelsen stilles over for styrelsen. De øvrige ca. 1.800 virksomheder har stillet sikkerhed ved en individuel garantiaftale med et pengeinstitut eller et forsikringsselskab. Der foreligger således i dag ca. 1.800 garantitilsagn, der er formuleret således, at garantien er stillet til udbetaling efter ordre fra Danmarks Gasmateriel Prøvning. Ved den foreslåede bestemmelse indtræder styrelsen som rettighedshaver, således at det undgås, at samtlige 1.800 må have deres garantier rettet til.
For så vidt angår de opgaver, Sikkerhedsstyrelsen overtager fra Forbrugerstyrelsen og Erhvervs- og Boligstyrelsen, er det ikke relevant med en tilsvarende bestemmelse, da disse institutioner fortsat består, og det er hensigten, at eventuelle spørgsmål om overførelse af rettigheder og ressourcer løses efter gensidig overenskomst.
§ 10, stk. 2, fastsætter, at Sikkerhedsstyrelsen færdigbehandler sager, der inden lovens ikrafttræden er indbragt for den hidtidige ressortmyndighed.
Lovforslagets § 10, stk. 3, bestemmer, at klagesager, som ved lovens ikrafttræden er modtaget til behandling i Økonomi- og Erhvervsministeriet eller i det nævn, som er reguleret i gasinstallationslovens §13, færdigbehandles efter de hidtidige regler.
Lovforslagets § 10, stk. 4, fastsætter, at alle afgørelser forbliver i kraft.
Det betyder bl.a., at regler udstedt i medfør af lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, lov om autorisation af elinstallatører m.v., lov om produktsikkerhed, §§ 10-11 i lov om erhvervsfremme og fyrværkeriloven bevarer deres gyldighed. Dette gælder bl.a. også generelt udstedte meddelelser om fortolkning eller præcisering af reglerne såsom "Elråds meddelelser" udsendt af Elektricitetsrådet. Dette gælder dog ikke bekendtgørelser om forretningsordenerne for de organer, som foreslås nedlagt Sådanne forretningsordener bortfalder som følge af organernes nedlæggelse.
Til § 11
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men § 8 kan dog sættes i kraft for Grønland ved Kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Danmarks Gasmateriel Prøvning « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Danmarks Gasmateriel Prøvning « ændres til: » Sikkerhedsstyrelsens «.
§ 8. Uanset om en virksomhed opfylder betingelserne i § 7, stk. 1, kan Danmarks Gasmateriel Prøvning meddele afslag på autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed i følgende tilfælde:
1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
2) Såfremt virksomheden, virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte.
3) Såfremt virksomheden eller den teknisk ansvarlige har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
4) Såfremt virksomhedens indehaver eller administrerende direktør eller den teknisk ansvarlige i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
Stk. 2. Ved afslag efter stk. 1, nr. 2, finder straffelovens § 78, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Afslag på ansøgning om autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed efter stk. 1, nr. 3, kan af ansøgeren inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt, forlanges indbragt for by- og boligministeren. Afslaget skal indeholde oplysning herom. 2. § 8, stk. 3-5 , ophæves
Stk. 4. Afslag på ansøgning om autorisation efter stk. 1, nr. 4, kan af ansøgeren inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt, forlanges indbragt for det i § 13 omhandlede nævn. Afslaget skal indeholde oplysning herom.
Stk. 5 . Afslag på godkendelse som kompetent virksomhed kan af virksomheden, bortset fra afslag efter stk. 1, nr. 3, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt, forlanges indbragt for det i § 13 omhandlede nævn. Afslaget skal indeholde oplysning herom.
Kapitel 4 3. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Bortfald, tilbagekaldelse og frakendelse af autorisation og godkendelse »Bortfald og tilbagekaldelse af autorisation og godkendelse som kompetent virksomhed«.
5. § 12 affattes således:
§ 12. En autorisation og en godkendelse som kompetent virksomhed kan frakendes, når » § 12. Sikkerhedsstyrelsen kan tilbagekalde en autorisation eller en godkendelse som kompetent virksomhed, når
1) virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde, 1) virksomheden har gjort sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed ved udførelse af installationsarbejde,
2) virksomheden har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i såvel egenkontrollen som i de udførte arbejder. 2) virksomheden har overtrådt vilkårene for autorisation eller godkendelse, eller såfremt den løbende efterprøvning af kvalitetsstyringssystemet eller den særlige tilsynsordning viser grove mangler i såvel egenkontrollen som i de udførte arbejder,
3) virksomheden eller virksomhedens teknisk ansvarlige person har betydelig forfalden gæld til det offentlige i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover, eller
4) virksomhedens sikkerhed er anvendt, jf. § 10, og ikke er retableret 1 måned efter påkrav herom.
Stk. 2. En autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan tilbagekaldes for en bestemt periode eller indtil videre.
Stk. 3. En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Sikkerhedsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende virksomhed. Afgørelsen skal indeholde oplysning herom. Styrelsen anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
Stk. 4. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 1 og 2, har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Hvis tilbagekaldelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 5. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1, nr. 3, har ikke opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling skal have adgang til at udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed ikke må udøves under ankesagens behandling. «
6. § 13 affattes således:
§ 13. Afgørelse om frakendelse træffes af et nævn, der nedsættes af by- og boligministeren. Begæring om frakendelse fremsættes over for nævnet af Danmarks Gasmateriel Prøvning. » § 13. Tilbagekaldelse af en autorisation eller godkendelse som kompetent virksomhed kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Sikkerhedsstyrelsen. «
Stk. 2. Nævnets formand skal være dommer. I sager vedrørende gasinstallationer tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere gasleverandører og to skal repræsentere vvs-branchen.
Stk. 3. I sager vedrørende vand- og sanitetsinstallationer tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere kommunale og private vandforsyningsvirksomheder og to skal repræsentere vvs-branchen.
Stk. 4. I sager vedrørende kloakker tiltrædes nævnet af fire medlemmer, hvoraf to skal repræsentere kommuner og to skal repræsentere kloakmesterorganisationer.
Stk. 5. Nævnet kan frakende en autorisation eller en godkendelse som kompetent virksomhed for en bestemt periode eller indtil videre.
Stk. 6. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7. Nævnets afgørelser kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Danmarks Gasmateriel Prøvning inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Danmarks Gasmateriel Prøvning anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager.
Stk. 8. Anmodning om sagsanlæg vedrørende frakendelse efter § 12 har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må udøve virksomhed som autoriseret eller godkendt kompetent virksomhed. Hvis frakendelsen findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Stk. 9. Nævnet kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en afgørelse om frakendelse.
Stk. 10. By- og boligministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
§ 14. En virksomhed, der ikke har autorisation som gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør) eller som kloakmester, eller hvis autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13, må ikke betegne sig som gas-, vand- og sanitetsmester, vvs-installatør eller kloakmester eller på anden måde foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan autorisation haves. 7. I § 14, stk. 1 , ændres » eller hvis autorisation er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13 « til: » eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 11-12 « .
Stk. 2. En virksomhed, der ikke er godkendt som kompetent virksomhed på gasområdet, eller hvis godkendelse er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13, må ikke foretage noget, der er egnet til at vække forestilling om, at en sådan godkendelse haves. 8. I § 14, stk. 2 , ændres » eller hvis godkendelse er bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt, jf. §§ 11-13 « til: » eller hvis autorisation er bortfaldet eller tilbagekaldt, jf. §§ 11-12 «.
9. Efter § 19 indsættes:
» § 19 a. Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre forbud og påbud, som er nedlagt efter reglerne i dette kapitel. Styrelsen kan endvidere offentliggøre meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande.. «
Kapitel 7 10. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Lovens administration og finansiering » Administration, finansiering og klageadgang«
§ 20. By- og boligministeren kan bemyndige Danmarks Gasmateriel Prøvning til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Danmarks Gasmateriel Prøvning kan bemyndige andre offentlige myndigheder og private virksomheder til at udøve de beføjelser, der er nævnt i § 9, stk. 1 og 2, og § 19, stk. 2. 11. § 20, stk. 1 , ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
12. § 21 affattes således:
§ 21. Der nedsættes et rådgivende gasudvalg til at rådgive by- og boligministeren ved udarbejdelse af bestemmelser i medfør af § 15 (gasreglementet) samt øvrige sikkerhedsmæssige foranstaltninger for gasinstallationer og gasmateriel. » § 21. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende sikkerhed ved gasmateriel, -anlæg og -installationer samt vedrørende autorisation og godkendelse af virksomheder, der arbejder inden for gas-, vand- og afløbsområdet. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på de ovennævnte områder. «
Stk. 2. Medlemmer af Det Rådgivende Gasudvalg udpeges af by- og boligministeren efter indstilling fra interesseorganisationer, øvrige myndigheder samt bruger- og forbrugerorganisationer. By- og boligministeren fastsætter udvalgets forretningsorden og udpeger en formand for udvalget.
§ 22. Til at kontrollere kvaliteten af de i § 7 nævnte godkendte prøver nedsætter Danmarks Gasmateriel Prøvning et eller flere udvalg med repræsentanter for de faglige interesseorganisationer, uddannelsesinstitutioner m.v. 13. § 22 ophæves
Stk. 2. Danmarks Gasmateriel Prøvning fastsætter bestemmelser for udvalgenes arbejde
14. § 24, stk. 1 , affattes således:
§ 24. By- og boligministeren fastsætter størrelsen af de beløb, der af gasleverandørerne skal betales til dækning af udgifter ved Det Rådgivende Gasudvalgs virksomhed samt omkostninger ved Danmarks Gasmateriel Prøvnings administration af loven på gasområdet. » § 24. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på gasområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos gasleverandørerne, i det omfang gebyrer og indtægter ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove. «
15. Efter § 24 indsættes i kapitel 7:
» § 24 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afslag på ansøgning om autorisation, som er begrundet med de i § 8, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Ligeledes kan afslag på ansøgning om godkendelse som kompetent virksomhed, bortset fra afslag begrundet i de i § 8, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte forhold, af virksomheden indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. «
§ 2
I lov nr. 251 af 6. maj 1993 om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, som ændret ved lov nr. 898 af 16. december 1998 og ved § 5 i lov nr. 316 af 22. maj 2002 foretages følgende ændringer:
1. Kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 Elektricitetsrådet » Kapitel 2 Det Tekniske Sikkerhedsråd
§ 3. Der nedsættes et elektricitetsråd til at bistå boligministeren ved lovens administration. § 3. Økonomi- og erhvervsministeren nedsætter et teknisk sikkerhedsråd, som rådgiver ministeren om fastsættelse af regler på sikkerhedsområdet, herunder om regler vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel. Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder styrelsens virksomhed vedrørende elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel.
Stk. 2. Elektricitetsrådet har til opgave at følge den elsikkerhedsmæssige, tekniske og brugsmæssige udvikling og fastsætte regler og træffe beslutninger i sager, der i medfør af nærværende lov eller anden lovgivning er henlagt til rådet. Rådet skal endvidere inden for de rammer, der fastsættes på de årlige bevillingslove, medvirke ved tilrettelæggelsen af markedskontrol, tilsyns- og kontrolopgaver i øvrigt og Danmarks deltagelse i det internationale norm- og standardiseringsarbejde. Rådet skal desuden forestå information om elsikkerhed.
Stk. 3. Rådet udarbejder selv sin forretningsorden, som godkendes af boligministeren. Rådet kan i forretningsordenen beslutte at nedsætte sagkyndige udvalg, og det kan delegere nærmere afgrænsede opgaver inden for rådets ressort til disse udvalg.
Stk. 4. Rådet kan indbyde sagkyndige eller repræsentanter for særligt berørte interesser til at deltage i behandlingen af enkelte spørgsmål.
Stk. 5. Til rådet knyttes et sekretariat under ledelse af en direktør.
§ 4. Elektricitetsrådet består af en formand og 17 medlemmer. Rådet skal sammensættes således, at det har et alsidigt kendskab til elsikkerhed og produktion, transmission og distribution af elektricitet samt til installationer og produktion, salg og brug af maskiner, elapparater og elmateriel. Rådets formand udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af boligministeren. § 4. Det Tekniske Sikkerhedsråd består af 11 medlemmer. Medlemmerne, herunder formanden, udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, således at rådet repræsenterer et alsidigt kendskab til myndighedsarbejde, teknisk sikkerhed samt virksomheds-, markeds- og forbrugerforhold. 7 af rådets medlemmer udnævnes efter indstilling fra organisationer med kendskab til og særlig interesse for regulering af teknisk sikkerhed.
Stk. 2. Af de øvrige medlemmer udpeges Stk. 2. Det Tekniske Sikkerhedsråds medlemmer udnævnes for en periode af 4 år med mulighed for genudnævnelse. Udtræder et medlem i løbet af perioden, udnævnes en efterfølger for resten af perioden.
1) eet, der er elektroteknisk sagkyndig med en videnskabelig baggrund,
2) eet, der har en juridisk baggrund,
3) eet, der har samfundsøkonomisk indsigt,
4) tre med særligt kendskab til henholdsvis produktion, transmission og distribution af elektricitet samt til installationsforhold efter indstilling af Danske Elværkers Forening,
5) eet med særligt kendskab til installationer og installatørforhold efter indstilling af Elinstallatørernes Landsforening,
6) eet med særligt kendskab til arbejdsforhold, herunder arbejdssikkerhed efter indstilling af Dansk El-Forbund,
7) syv medlemmer med særligt kendskab til produktion af elmateriel samt handels- og forbrugerforhold efter indstilling af henholdsvis Forbrugerrådet, Statens Husholdningsråd, Dansk Industri, Landbrugsraadet, El-Branchens Leverandørforening, Elektronikindustrien og Det Danske Handelskammer,
8) eet medlem efter indstilling af Kommunernes Landsforening,
9) eet medlem efter fælles indstilling af Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Stk. 3. Elektricitetsrådets medlemmer udnævnes for en periode af 4 år. Udtræder et medlem i løbet af perioden, udnævnes efterfølgeren for resten af perioden. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan inden udløbet af en udnævnelsesperiode, jf. stk. 2, fritage et medlem for hvervet efter anmodning fra den organisation, der har indstillet den pågældende, eller fra medlemmet selv.
Stk. 4. Boligministeren kan inden udløbet af en udnævnelsesperiode, jf. stk. 3, fritage et medlem for hvervet efter anmodning fra den myndighed eller organisation, der har indstillet den pågældende, eller fra medlemmet selv. Stk. 4. Det Tekniske Sikkerhedsråd fastsætter selv sin forretningsorden, som godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Rådet kan i forretningsordenen beslutte at nedsætte sagkyndige underudvalg med faglig ekspertise, der angår Sikkerhedsstyrelsens virksomhed. Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen er sekretariat for Det Tekniske Sikkerhedsråd. «
§ 5. Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om rådets virksomhed, jf. dog § 3, stk. 2-4, og § 7.
Stk. 2. Boligministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage Elektricitetsrådets beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver, eller i sager, der har større principiel betydning.
§ 6. Boligministeren fastsætter efter indhentet udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet bestemmelser om 2. I § 6 udgår » efter indhentet udtalelse eller indstilling fra Elektricitetsrådet «.
1) lovens administration,
2) tilsyn og kontrol med stærkstrømsanlæg og elmateriel,
3) prøvning og certificering af elmateriel.
§ 7. Elektricitetsrådet fastsætter i en stærkstrømsbekendtgørelse bestemmelser om elsikkerhed for 3. I § 7, stk. 1 , ændres » Elektricitetsrådet « til: » Økonomi- og erhvervsministeren « , og i § 7, stk. 2, 3 og 4, ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
1) udførelse og drift af stærkstrømsanlæg, herunder produktion, transmission og distribution af elektricitet,
2) elinstallationer og elmateriel,
3) udførelse og drift af andre anlæg i nærheden af eller i forbindelse med stærkstrømsanlæg.
Stk. 2. Hvor forholdene taler derfor, kan Elektricitetsrådet dispensere fra bestemmelserne i stærkstrømsbekendtgørelsen.
Stk. 3. Elektricitetsrådet kan i tilfælde, hvor forholdene gør det nødvendigt, stille særlige sikkerhedskrav, som afviger fra eller går ud over, hvad der er bestemt i stærkstrømsbekendtgørelsen, eller stille krav om særlig mærkning eller særlig vejledning vedrørende stærkstrømsanlæg og elmateriel.
Stk. 4. Elektricitetsrådet kan undtage visse grupper af stærkstrømsanlæg og elmateriel fra stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.
§ 8. Bestemmelser i stærkstrømsbekendtgørelsen, der medfører betydelige samfundsmæssige omkostninger eller væsentlige forandringer for større befolkningsgruppers forhold med hensyn til brug af elektricitet, skal godkendes af boligministeren. 4. § 8 ophæves
§ 10. Boligministeren varetager kontrol og tilsyn med stærkstrømsanlæg og elmateriel for at sikre opfyldelsen af stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Ministeren kan fastsætte særlige bestemmelser for offentligt ejede anlæg 5. I § 10 ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « .
§ 11. Boligministeren kan give påbud til en ejer eller en bruger af et stærkstrømsanlæg om på egen bekostning at lade foretage eftersyn af anlægget og kan herunder fastsætte en frist for udbedring af fejl eller mangler ved anlægget. 6. I § 11 ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « og » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « til » styrelsen «.
Stk. 2. Boligministeren kan nedlægge forbud mod brugen af et stærkstrømsanlæg, der ikke opfylder stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser. Boligministeren kan lade elforsyningen til den pågældende installation afbryde eller give påbud til vedkommende elforsyningsvirksomhed om at foretage afbrydelse, såfremt ministeren finder det nødvendigt for at sikre overholdelsen af forbudet.
§ 12. Boligministeren kan til brug for gennemførelse af kontrollen med elmateriel fastsætte bestemmelser om oplysning, når elmateriellet markedsføres, udleveres eller installeres.
Stk. 2. Boligministeren kan nedlægge forbud mod salg, udlevering, installation eller brug af elmateriel, der ikke opfylder stærkstrømsbe-kendtgørelsens bestemmelser. Hvis udlevering eller salg af materiellet er påbegyndt, kan boligministeren om fornødent forlange forbudet offentliggjort. 7. I § 12, stk. 2-4 , ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
Stk. 3. Boligministeren kan påbyde forhandlere af elmateriel at tilbagetage materiel omfattet af forbud efter stk. 2 samt at tilbagekalde sådant materiel.
Stk. 4. Boligministeren kan afkræve forhandlere, producenter og importører af elmateriel de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om materiellet på tidspunktet for salg, udlevering eller installation er i overensstemmelse med stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser eller andre bestemmelser.
8. I § 12 indsættes som stk. 5 :
» Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen kan offentliggøre forbud og påbud, som er nedlagt efter reglerne i dette kapitel. Styrelsen kan endvidere offentliggøre meddelelser fra Europa-Kommissionen om ulovligt materiel og indgreb herimod i andre lande. «
§ 13. Ejere og brugere af stærkstrømsanlæg samt fabrikanter og forhandlere af elmateriel skal meddele alle oplysninger, som boligministeren anser for nødvendige for udøvelsen af de tilsynsopgaver, der er omfattet af loven. 9. I § 13 ændres » økonomi- og erhvervsministeren « og » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
Stk. 2. Boligministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, har mod forevisning af behørig legitimation og uden retskendelse til enhver tid adgang til alle stærkstrømsanlæg samt alle lokaliteter, hvor der fremstilles, forhandles, oplagres eller benyttes elmateriel.
§ 18. Når almenvellet kræver det, kan boligministeren tillade ekspropriation til anlæg for produktion, transmission og distribution af elektricitet. Reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom følges. 10. I § 18 ændres » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
§ 21. Boligministeren kan efter indhentet udtalelse fra Elektricitetsrådet bemyndige Elektricitetsrådet eller andre myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. 11. § 21, stk. 1 , ophæves. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 1 og 2.
Stk. 2. Boligministeren kan bemyndige statslige og kommunale myndigheder eller private foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udføre tilsyns- og kontrolopgaver efter kapitel 4. 12. I § 21, stk. 2 og 3 , der bliver stk. 1 og 2, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Elektricitetsrådet « ændres til: » styrelsen «.
Stk. 3. Boligministeren kan bemyndige de i stk. 2 nævnte myndigheder, foretagender og elforsyningsvirksomheder til at udstede påbud eller forbud.
13. Efter § 23 indsættes:
» § 23 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. «
§ 24. Med bøde straffes den, der
1) overtræder § 15,
2) tilsidesætter vilkår for dispensationer i medfør af loven eller i henhold til bestemmelser udstedt i medfør af loven eller
3) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til bestemmelser udstedt i medfør af loven.
Stk. 4. ---
Stk. 5. Ved overtrædelse af bestemmelser, der udstedes efter § 12, stk. 1, kan boligministeren tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. (Det bemærkes at ministertitlen er ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002). 14. I § 24, stk. 5 , ændres: » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
15. § 25, stk. 1 , affattes således:
§ 25. Udgifterne til Elektricitetsrådets virksomhed, herunder tilsyn efter § 10, stk. 2, dækkes af afgifter, som opkræves hos den systemansvarlige virksomhed, i det omfang gebyrer og indtægter i øvrigt ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove. » § 25. Udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på elområdet dækkes af afgifter, som opkræves hos de systemansvarlige virksomheder, i det omfang gebyrer og indtægter i øvrigt ikke dækker udgifterne. Afgiftens størrelse fastsættes på de årlige bevillingslove. «
Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed opgør den forholdsvise fordeling af afgifterne efter stk. 1 på de indenlandske forbrugere. Fordelingen skal ske på ligeligt grundlag. Den elforsyningsvirksomhed, gennem hvis forsyningsnet forbrugerne modtager elektricitet, opkræver afgifterne og indbetaler beløbet til den systemansvarlige, som herefter indbetaler til Elektricitetsrådet. 16. I § 25, stk. 2, ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
§ 3
I lov nr. 314 af 5. maj 2000 om autorisation af elinstallatører m.v. foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » Elektricitetsrådets « ændres til: » Sikkerhedsstyrelsens «.
§ 5. Den personlige autorisation gives, når ansøgeren har dokumenteret, at følgende betingelser er opfyldt: 2. § 5, stk. 1, nr. 1, affattes således:
1) Ansøgeren har bestået en godkendt prøve og opfylder de fastsatte praksiskrav, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. » 1) Ansøgeren har bestået en godkendt prøve og opfylder de fastsatte praksiskrav, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og ansøgeren, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag vedkommende bestod den i 1. pkt. nævnte godkendte prøve, igennem deltagelse i relevante kurser eller informationsmøder eller på anden måde har holdt sin faglige viden ajour, særligt hvad angår kendskabet til stærkstrømsbekendtgørelsen, jf. § 6, stk. 2, nr. 4. «
2) Ansøgeren har haft mindst 1 års teknisk arbejde i stærkstrømsteknisk virksomhed inden for de sidste 5 år, såfremt der er forløbet 5 år eller mere fra den dag, vedkommende bestod den godkendte prøve.
3) Ansøgeren er myndig og må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 og skal have rådighed over sit bo.
4) Ansøgeren er ikke under konkursbehandling.
5) Ansøgeren er ikke inden for de sidste 3 år straffet for overtrædelse af reglerne i denne lov eller lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel eller bestemmelser udfærdiget i medfør af disse love.
6) Ansøgeren har ikke fået tilbagekaldt sin autorisation i henhold til § 9.
7) Ansøgeren er indehaver af eller ansat i en virksomhed, der har virksomhedsautorisation, jf. stk. 2.
§ 6. Elektricitetsrådet kan dispensere fra de i § 5 nævnte betingelser og de i medfør af stk. 2 fastsatte bestemmelser.
Stk. 2. By- og boligministeren fastsætter efter forhandling med Elektricitetsrådet, Danske Energiselskabers Forening og Elinstallatørernes Landsforening, ELFO, bestemmelser for 4. I § 6, stk. 2, udgår » Elektricitetsrådet « , og » Danske Energiselskabers Forening « ændres til: » Dansk Energi «
1) fremgangsmåden ved ansøgning om og fornyelse af autorisation,
2) de vilkår, der skal gælde for autorisationen, om forbindelsen mellem virksomheden, den autoriserede og det personale, der udfører arbejde under autorisationen, samt indholdet af sikkerhedskvalitetsstyringssystemet,
3) udøvelse af virksomheden som autoriseret elinstallatør,
3. § 6, stk. 2, nr. 4 , affattes således:
4) de prøver, der giver adgang til autorisation og de dertil knyttede praksiskrav, og » 4) de prøver, der giver adgang til autorisation, de dertil knyttede praksiskrav og nærmere betingelser for opfyldelse af kravet om ajourføring af viden, og «.
5) de betingelser, der skal opfyldes, for at borgere og virksomheder fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, kan opnå autorisation
5. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler vedrørende autorisation af elinstallatører m.v. Det Tekniske Sikkerhedsråd skal endvidere rådgive Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed vedrørende autorisation af elinstallatører m.v. «.
§7. Uanset om betingelserne i § 5 for opnåelse af autorisation er opfyldt, kan Elektricitetsrådet meddele afslag i følgende tilfælde:
1) Under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
2) Såfremt ansøgeren fra et andet medlemsland inden for Den Europæiske Union eller i et land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, er ikendt sanktioner for forhold, der kan sidestilles med de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte.
3) Ansøgeren i stilling eller erhverv i øvrigt har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at virksomheden ikke vil blive drevet på forsvarlig måde.
4) Ansøgeren har forfalden gæld til det offentlige på 50.000 kr. og derover.
Stk. 2 . Ved afslag efter stk. 1, nr. 2, finder straffelovens § 78, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Afslag på ansøgning om autorisation begrundet med de i stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold kan af ansøgeren inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt ansøgeren, indbringes for by- og boligministeren. 6. § 7, stk. 3, ophæves.
§ 9. Elektricitetsrådet kan tilbagekalde såvel en personlig autorisation som en virksomhedsautorisation, såfremt indehaveren af autorisationen
1) har gjort sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelighed ved udførelsen af installationsarbejder,
2) har overtrådt de vilkår, hvorunder autorisationen er udstedt,
3) har afgivet urigtige oplysninger, der har ført til udstedelsen,
4) ikke længere opfylder betingelserne nævnt i § 5 eller fastsat i medfør af § 6, stk. 2, eller
5) har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. og derover.
Stk. 2. En autorisation kan tilbagekaldes for en periode på maksimalt 5 år.
Stk. 3. Elektricitetsrådets afgørelse om tilbagekaldelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 7. § 9, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
Stk. 4. Elektricitetsrådet kan endvidere pålægge en virksomhed, der udfører arbejder i henhold til § 3, stk. 2-6, at virksomheden fremover kun er berettiget til at udføre sådanne elektriske arbejder ved anvendelse af autoriseret elinstallatør. Sådant pålæg kan gives, såfremt virksomheden groft eller gentagne gange overtræder stærkstrømsbekendtgørelsens krav eller anvender ikkekvalificeret arbejdskraft til opgaverne. Pålæg efter 1. pkt. kan gives for en periode på maksimalt 5 år. Bestemmelsen i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse. 8. § 9, stk. 4, 4. pkt., der bliver til § 9, stk. 3, 4. pkt., ophæves.
§ 10. Afgørelse om tilbagekaldelse af en autorisation i henhold til § 9, stk. 1, eller udstedelsen af et påbud i henhold til § 9, stk. 4, kan af indehaveren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes for Elektricitetsrådet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Elektricitetsrådet anlægger sag mod den pågældende efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. 9. I § 10, stk. 1 og 2, i § 11, stk. 1, og i § 15, stk. 1, nr. 3, ændres » § 9, stk. 4 « til: » § 9, stk. 3 «. 10. I § 10, stk. 1, og § 11 ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
Stk. 2. Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, og påbud efter § 9, stk. 4, har opsættende virkning. Retten kan dog bestemme, at sagsanlægget ikke skal have opsættende virkning, jf. dog stk. 3. Hvis tilbagekaldelsen eller påbudet findes lovligt ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 11. Tilbagekaldelse af en autorisation efter § 9, stk. 1, eller et udstedt påbud efter § 9, stk. 4, kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Elektricitetsrådet. Der kan dog tidligst ansøges 1 år efter, at tilbagekaldelsen er meddelt den pågældende eller 1 år efter sidste afslag på ansøgning om ophævelse af beslutningen
§ 15. Med bøde straffes den, der
1) uden at være berettiget hertil udfører arbejde, som kræver autorisation, jf. § 3,
2) lader sådanne arbejder udføre af personer, som ikke efter denne lov er berettiget dertil,
3) overtræder påbud i henhold til § 9, stk. 4,
4) overtræder § 12, stk. 2, eller
5) tilsidesætter oplysningspligten efter § 14, stk. 3.
11. Efter § 14 indsættes:
» Klage
§ 14 a. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Dog kan afslag på ansøgning om autorisation, som er begrundet med i de i § 7, stk. 1, nr. 3 og 4, nævnte forhold, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. «
§ 4
I lov nr. 364 af 18. maj 1994 om produktsikkerhed foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres » Forbrugerstyrelsen « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
2. Efter § 17 indsættes:
» § 17 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af administrative regler vedrørende produktsikkerhed inden for Sikkerhedsstyrelsens område. Rådet rådgiver endvidere styrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på produktsikkerhedsområdet. «
§ 26. Sager, der er omfattet af denne lov, behandles ved byretten. Såfremt nærmere kendskab til produktsikkerhedsforhold skønnes at være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, behandles sagen dog ved Sø- og Handelsretten i København.
Stk. 2. Rejses tiltale ved Sø- og Handelsretten i København for overtrædelse af loven, jf. stk. 1, kan udførelsen af tiltalen, jf. retsplejelovens § 105, stk. 3, overlades til Forbrugerstyrelsen. 3. § 26, stk.2, ophæves.
§ 5
I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 777 af 16. september 2002, foretages følgende ændring:
§ 105. Rigsadvokaten, statsadvokaterne og de, der bemyndiges til at virke som anklager ved Højesteret eller landsretten i en enkelt sag, jf. § 100, stk. 2, og § 103, stk. 3, skal have bestået juridisk kandidateksamen. Endvidere skal de i reglen have været i virksomhed i mindst 3 år som dommer, som politimester, som medhjælper hos en statsadvokat, som auditør ved forsvaret eller som advokat med møderet for landsret.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Justitsministeren kan beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Forbrugerstyrelsen til at udføre tiltale for Sø- og Handelsretten og byretterne i sager vedrørende lov om markedsføring. Ansatte i Forbrugerstyrelsen kan beskikkes til at udføre tiltale ved Sø- og Handelsretten i sager vedrørende lov om produktsikkerhed. 1. § 105, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
§ 6
I lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 5. august 2002, foretages følgende ændringer:
§ 6. Økonomi- og erhvervsministeren udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte erhvervsfremmende aktiviteter. Økonomi- og erhvervsministeren kan tillige fremsætte nærmere bestemmelser om Danmarks Erhvervsråds virke. 1. § 6, stk. 4, affattes således:
Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler for administration, herunder for behandlingen af ansøgninger om medfinansiering til organisationer, institutter, virksomheder, enkeltpersoner m.v., regler for godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.
Stk. 3. For erhvervsfremmende initiativer, iværksat i henhold til denne lov, og som af økonomi- og erhvervsministeren er henlagt til administration i Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan økonomi- og erhvervsministeren bestemme, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i nærmere bestemt omfang, når styrelsens erfaringer eller særlige faglige forhold taler herfor, kan henlægge styrelsens sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer, iværksat efter § 3, stk. 1, til Erhvervs- og Boligstyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser, truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet, afgørelser om akkreditering dog for Klagenævnet for Udbud. » Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren kan henlægge administrationen af initiativer, iværksat efter § 3, stk. 1, til Erhvervs- og Boligstyrelsen, jf. dog stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang for afgørelser truffet af Erhvervs- og Boligstyrelsen efter denne bestemmelse, herunder at afgørelser kan indbringes for Erhvervsankenævnet. «.
2. I § 6 indsættes som stk. 5 og 6 :
» Stk. 5. Sikkerhedsstyrelsen administrerer initiativer iværksat efter § 2, stk. 1, nr. 8, jf. § 3, stk. 1, herunder regler udstedt i medfør af § 10, stk. 1, og § 11, stk. 1.
Stk. 6. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådgiver økonomi- og erhvervsministeren om fastsættelse af regler vedrørende metrologi og akkreditering. Det Tekniske Sikkerhedsråd rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed på metrologi og akkrediteringsområdet. «
§ 10. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk. 1, nr. 8, regler om akkreditering af laboratorier til prøvning og kalibrering, samt af virksomheder til certificering, inspektion, attestering og miljøverifikation. Det kan herunder bestemmes, at laboratorier og virksomheder i udlandet kan akkrediteres ved særskilt kontrakt. Endvidere kan det bestemmes, at akkrediteringsorganet, jf. stk. 4, kan påtage sig godkendelsesopgaver m.v. for andre myndigheder, institutioner og virksomheder.
Stk. 2. Såfremt en akkreditering tilbagekaldes, kan afgørelsen af den, den vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Begæringen har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse.
Stk. 3. Begæring efter stk. 2 skal fremsættes over for den myndighed eller private organisation, som efter bemyndigelse, jf. stk. 4, har truffet afgørelse i den pågældende sag. 3. I § 10, stk. 3 , ændres: "den myndighed eller" til: » Sikkerhedsstyrelsen eller den «.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte opgaver helt eller delvist til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom. 4. I § 10, stk. 4, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
Stk. 5. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven anvendelse for organisationens virksomhed. 5. I § 10, stk. 5, ændres » økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1.
§ 11. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fastsætter inden for rammerne af § 2, stk. 1, nr. 8, regler om metrologi, dvs. hvilke måleenheder, der finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler, regler om måleteknik, måleinstrumenter og deres anvendelse samt om måleteknisk kontrol. Der kan herunder foreskrives anmeldelsespligt for ibrugværende måleinstrumenter. Endvidere fastsætter økonomi- og erhvervsministeren regler om, hvilke varer der skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om klassificering, sortering og lignende.
Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udpeger primærlaboratorier og nationale referencelaboratorier til at etablere og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter. 6. I § 11, stk. 2-5, ændres » Økonomi- og erhvervsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » ministeren « ændres til: » styrelsen «.
Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at varetage hvervet med måleteknisk kontrol.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan henlægge administrationen af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte opgaver helt eller delvist til anden offentlig myndighed eller privat organisation. Økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, indgår i så tilfælde nødvendige aftaler herom.
Stk. 5. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, opgaver som nævnt i stk. 4 til en privat organisation, finder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse for organisationens virksomhed.
Stk. 6. Henlæggelse efter stk. 4 skal fremgå af de regler, økonomi- og erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udsteder i medfør af stk. 1.
§ 13. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyrer til dækning af udgifterne ved administration af loven. 7. I § 13 indsættes som stk. 2:
» Stk. 2. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen administrationen af de i § 10, stk. 1 og 2, nævnte opgaver, jf. § 10, stk. 4, eller de i § 11, stk. 1 og 2, nævnte opgaver, jf. § 11, stk. 4, til en privat organisation, skal rammerne for prisudviklingen for organisationens ydelser aftales mellem styrelsen og den private organisation. «
§ 16. De i henhold til tidligere lovgivning om mål og vægt (metrologi) udstedte forskrifter og typegodkendelser, meddelte tilladelser og bemyndigelser vedbliver at have gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov. 9. § 16, stk. 2 og 3, affattes således:
Stk. 2. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 10 og 11 til Erhvervs- og Boligstylsen eller anden offentlig myndighed, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. » Stk. 2. Sikkerhedsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og erhvervsministeren kan dog beslutte, at styrelsens afgørelser kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag eller begrænsning af ansøgt akkreditering, suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP).
Stk. 3. Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter §§ 10 stk. 4, og 11, stk. 4, til en privat organisation, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om klageadgangen. Stk. 3. Henlægger Sikkerhedsstyrelsen sine beføjelser efter § 10, stk. 1, jf. § 10, stk. 4, eller § 11, stk. 1, og 2, jf. § 11, stk. 4, til en privat organisation, kan afgørelser truffet af den private organisation indbringes for styrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser om akkreditering efter § 10, stk. 1, truffet af en privat organisation kan indbringes for Klagenævnet for Udbud, når der er tale om afslag på eller begrænsning af ansøgt akkreditering. suspendering eller begrænsning af given akkreditering samt afgørelser om sletning i register over laboratorier, der udfører laboratoriearbejde i henhold til principperne om god laboratoriepraksis (GLP). «.
§ 7
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 28. august 2001, som ændret ved lov nr. 316 af 22. maj 2002, foretages følgende ændring:
§ 22. En netvirksomhed skal
1) opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2) måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3) opkræve betaling fra forbrugerne for de betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,
4) formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge en aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov,
5) udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,
6) kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet og
7) give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i forsyningsområdet.
8) give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå Elektricitetsrådet med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg. (Nr. 8 indsat ved lov nr. 316 af 22. maj 2002). 1. I § 22, stk. 1, nr. 8 , ændres » Elektricitetsrådet « til: » Sikkerhedsstyrelsen «.
§ 8
I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri, som ændret ved lov nr. 1054 af 23. december 1992 og lov nr. 1096 af 21. december 1994, foretages følgende ændringer:
§ 1. Fyrværkeri må ikke fremstilles eller indføres uden tilladelse af indenrigsministeren eller den, han bemyndiger dertil. 1. I § 1, stk. 1 , ændres » indenrigsministeren « til: » Sikkerhedsstyrelsen « , og » han « ændres til: » styrelsen « .
§ 2. Fyrværkeri må ikke overdrages, erhverves, opbevares eller anvendes uden politiets tilladelse. 2. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af fyrværkeri, herunder regler for uddannelse og godkendelse af festfyrværkere. « Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter fyrværkeriartikler helt eller delvis undtages fra bestemmelsen i stk. 1. 3. I § 2, stk. 2, der bliver stk. 3, § 3 og § 5 ændres » Indenrigsministeren « til » Økonomi- og erhvervsministeren « .
§ 3. Indenrigsministeren kan fastsætte bestemmelser om
1) forbud mod salg til personer under 18 år af fyrværkeri samt kemikalier, der kan anvendes til fremstilling af fyrværkeri, og
2) kontrol med lovens overholdelse, herunder om mærkning af fyrværkeri.
3) opbevaring af fyrværkeri 4. § 3, nr. 3 , ophæves.
§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte gebyrer for undersøgelser efter § 1, stk. 2, og § 4, der foretages af Beredskabsstyrelsen.
§ 4. Beredskabsstyrelsen og politiet har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til virksomheder, der fremstiller, indfører, opbevarer eller forhandler fyrværkeri, og kan i forbindelse hermed for fabrikantens eller importørens regning udtage prøver af fyrværkeriartikler og underkaste disse en teknisk undersøgelse. 5. I § 4 indsættes efter » Beredskabsstyrelsen « : » ,Sikkerhedsstyrelsen « .
6. § 5 affattes således:
§ 5. Indenrigsministeren kan fastsætte gebyrer for undersøgelser efter § 1, stk. 2, og § 4, der foretages af Beredskabsstyrelsen. » § 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsættes gebyrer for undersøgelser efter § 1, stk. 4, og § 4, der foretages af Sikkerhedsstyrelsen. «
§ 6. Loven gælder ikke for offentlige myndigheder, der anvender fyrværkeri som led i deres virksomhed.
7. Efter 6 indsættes:
» § 6 a. Det Tekniske Sikkerhedsråd, som nedsættes i henhold til kapitel 2 i lov om elektriske stærstrømsanlæg og elektrisk materiel, rådigver økonomi- og erhvervsministeren om regler vedrørende produktsikkerhed ved fyrværkeri. Rådet rådgiver endvidere Sikkerhedsstyrelsens direktør i forbindelse med styrelsens virksomhed, herunder på det ovennævnte område. «
§ 7. Med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1. På samme måde straffes den, der tilsidesætter vilkår, som er fastsat i tilladelser efter loven. 8. I § 7, stk. 1 og 2 , udgår » , hæfte « .
Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
9. § 7, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Er en overtrædelse begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan bødeansvar pålægges den juridiske person som sådan. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan bødeansvar pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab. » Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. «
10. § 11 affattes således:
» § 11. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgang, herunder om afskæring af klager og om, at klager kan indbringes for Erhvervsankenævnet. «