Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00215@2003-04-10/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 10. april 2003 af Per Dalgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Pia Kristensen (DF), Uno Larsson (DF), Aase D. Madsen (DF), Poul Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag

til

(Ophævelse af stemmeret for andre end danske og nordiske statsborgere samt statsborgere i Den Europæiske Union)

§ 1

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, som senest ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

»§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten

1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller

3) er statsborger i Island eller Norge.«

2. § 1a ophæves.

3. § 3a ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at ændre betingelserne for at kunne deltage i kommunale valg, idet personer, der hverken har dansk eller nordisk statsborgerskab eller har statsborgerskab i et andet EU-medlemsland, efter forslaget ikke skal kunne udøve valgret eller være valgbar ved danske kommunale valg.

Den kommunale valglovs § 1 giver adgang til at udøve valgret for personer med dansk indfødsret, for nordiske statsborgere med fast bopæl her og for personer, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i EU, under forudsætning af, at de pågældende har fast bopæl i kommunen, henholdsvis amtskommunen. Men derudover kan valgret til de kommunale valg udøves af enhver, der uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen .

Det er den sidstnævnte mulighed, der alene beror på 3 års bopæl i Danmark, og som har hjemmel i § 1, stk. 1, nr. 4., § 1 a og § 3 a i lov om kommunale valg, som forslagsstillerne med lovforslaget ønsker afskaffet.

Historik og politiske vurderinger ved lovændringen i 1981

Valgretten er ikke en frihedsrettighed, men en kompetence eller social funktion, der tilkommer den samlede vælgerbefolkning. Oprindelig har valgret og valgbarhed i alle lande som en selvfølge været forbeholdt landets egne statsborgere. Kravet om statsborgerskab har som oftest været suppleret af bopælskrav. I Danmark har det bortset fra de sidste 22 år altid været krævet, at både betingelsen om statsborgerskab og betingelsen om bopæl i riget skulle være opfyldt, for at man kunne udøve valgret. Det har været den overvejende opfattelse, at disse krav er nødvendige for at beskytte demokratiske valg mod manglende interessefællesskab og manglende solidaritetsfølelse fra vælgernes side. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 1959, side 248 ff., omtaler disse to forhold samt valgtekniske forhold som begrundelse for det kombinerede statsborger- og bopælskrav.

Ved en lovændring i 1977 fik statsborgere fra de øvrige nordiske lande tillagt valgret og valgbarhed til de kommunale råd, jf. lov nr. 202 af 18. maj 1977 (se Folketingstidende 1976-77, forhandlingerne spalte 286, 1318, 3340 og 3773, tillæg A side 671, tillæg B side 239 og tillæg C side 169), og ved en lovændring i 1981 har også andre personer, der ikke har dansk indfødsret, fået tillagt valgret og valgbarhed ved de kommunale valg, hvis de ud over at opfylde de almindelige betingelser for valgret til de kommunale råd har haft ophold i Danmark i de sidste 3 år forud for valget, jf. lov nr. 143 af 30. marts 1981 (se Folketingstidende 1980-81, forhandlingerne spalte 4040, 4941, 7489 og 8423, tillæg A side 2501, tillæg B side 457 og 515 og tillæg C side 417).

Under Socialdemokratiets ledelse af landet i 1970’erne opstod i regeringen et ønske om at tildele gæstearbejdere valgret. I 1977 udtalte statsminister Anker Jørgensen, at regeringen ville overveje at tildele gæstearbejderne kommunal valgret efter svensk forbillede. (Lise Togeby, » Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter « , Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 497).

Ved folketingets behandling af lovændringen i 1981 redegjorde indenrigsministeren og partiernes ordførere for deres synspunkter, bl.a. således:

Det fremgik bl.a. af den skriftlige fremsættelse til forslag til lov om ændring af lov om kommunale valg (L 100) i folketingsåret 1980-81, at indenrigsministeren, Henning Rasmussen (S), fandt det rimeligt, at indvandrere på et forholdsvis tidligt tidspunkt efter indvandringen får adgang til aktivt at tage del i det politiske liv i kommunen. Henning Rasmussen mente, at valgretten ville styrke indvandrernes samhørighed med det danske samfund. Treårskravet ville efter hans mening sikre en rimelig tilknytning til det danske samfund.

Kirsten Andersen (S) fandt, at » de mange indvandrere, Danmark fik i 1960’erne og først i 1970’erne, har i årene siden bidraget med deres arbejdskraft til vort samfund. Det er både ret og rimeligt at betragte dem som ligeværdige borgere med samme mulighed for at få indflydelse på de politiske beslutninger i lokalsamfundene. « (Spalte 4941). Tilsvarende synspunkter fremførtes af SF’s ordfører og den radikale ordfører.

Regeringen og de partier, der støttede forslaget, afviste risikoen for urimelige virkninger af loven, bl.a. med henvisning til, at der ud over de nordiske statsborgere højst ville være ca. 35.000 udlændinge, der efter lovforslaget ville få valgret.

Venstres ordfører, Bundgaard Nielsen, afviste forslaget: » De forskelle, der består mellem danske statsborgere og indvandrerne i sproglig, kulturel og samfundsmæssig henseende, er ofte så store, at man ikke efter blot 3 års ophold i Danmark kan forvente den fornødne indsigt i danske forhold. « (Spalte 4944).

Flemming Jensen (KF) afviste ligeledes forslaget. Det var ikke rimeligt at give stemmeret til personer uden dansk indfødsret. De to ting burde følges ad. Udlændinge, der søger om og får dansk indfødsret, skulle være velkomne til at afgive stemme. » Det afgørende er nemlig tilpasningen til vores samfund, og det er den, som adskiller den gæst, der kun bliver her i nogle få år, fra den, der tager skridtet fuldt ud « , betonede den konservative ordfører. (Spalte 4947).

Knud Lind (FP) fandt det naturligt, at man skal beherske det danske sprog for at kunne deltage i det politiske liv, og mente, at der var tale om en » klar nedvurdering af det kommunalpolitiske arbejde, når regeringen blot kræver, at udlændingen er fyldt 18 år, og at pågældende i de sidste tre år har haft bopæl her i riget forud for valget. Ikke et ord nævnes der om, at pågældende skal kunne tale, forstå eller læse det danske sprog « . (Sp (Spalte 4948).

Den 24. marts 1981 vedtog Folketinget lovændringen med 80 stemmer for og 61 imod, idet forslaget blev støttet af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF og Venstresocialisterne, mens Venstre, Det Konservative Folkeparti og Fremskridtspartiet stemte imod lovændringen.

Ved en senere lovændring, i foråret 1995, af den kommunale valglov gennemførtes Rådets direktiv nr. 94/80/EF (se EF-Tidende 1994 L 368 s. 38) om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere. Lovændringen betød bl.a., at der ikke længere gælder nogen karenstid for EU-borgere og nordiske statsborgere for opnåelse af valgret og valgbarhed. For statsborgere fra andre lande blev 3-års-reglen som den almindelige tidsmæssige betingelse opretholdt, men således at det tidsmæssige krav kan reduceres i tilfælde af gensidighed, det vil sige at statsborgere fra andre lande, hvor derboende danske statsborgere kan opnå valgret og valgbarhed fra et tidligere tidspunkt, kan opnå valgret og valgbarhed i Danmark fra det tilsvarende tidligere tidspunkt. Der henvises til lov nr. 208 af 29. marts 1995, jf. lovforslag nr. L 150 (se Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 2278, 2509, 3851 og 4068, tillæg A side 1871, tillæg B side 284 og tillæg C side 276).

Behovet for en lovændring. Forslagsstillernes overvejelser. Der er grund til at pege på fire hovedbegrundelser for nærværende lovforslag.

1) Den foreslåede lovændring vil bringe dansk lovgivning bedre i overensstemmelse med lovgivningen i næsten alle andre lande i verden. Danmark var det tredje land i Europa, der gav indvandrere og flygtninge med udenlandsk statsborgerskab kommunal valgret. Det første land var Irland i 1963, derefter Sverige i 1976, Danmark i 1981, Norge i 1982 og Holland i 1985. I de øvrige EU-medlemslande har kun EU-borgere fået kommunal valgret og valgbarhed. Der er altså kun ganske få lande i verden, hvis lovgivning er afvigende fra det normale ved ikke at knytte valgret og valgbarhed til statsborgerskabet. Ved den foreslåede lovændring bringes dansk lovgivning i overensstemmelse med langt de fleste andre landes lovgivning.

2) Antallet af udlændinge, der kan stemme ved valg i Danmark, stiger i disse år så kraftigt og så hurtigt, at udlændinge ved kommende valg kan få en urimelig og uforholdsmæssigt stor indflydelse på kommunerne i Danmark.

Mens der ved lovændringen i 1981 var ca. 35.000 udlændinge fra tredjelande, der opnåede valgret, og i forvejen ca. 11.000-12.000 nordiske statsborgere eller i alt ca. 45.000, er tallet i de følgende år vokset markant. Dette mulige perspektiv blev i 1981 ikke omtalt, hverken i bemærkningerne til lovforslaget eller under Folketingets behandling af forslaget. Ved valget den 22. november 2001 kunne i alt 4.001.989 personer udøve valgret til både folketingsvalg og kommunal- og amtsrådsvalg. Antallet af vælgere ved kommunal- og amtsrådsvalget var derimod opgjort til 4.157.869. Differencen på 155.880 vælgere udgøres af personer uden dansk statsborgerskab.

Til sammenligning vises nedenfor tallene ved valgene i 1981, 1989, 1993, 1997 og 2001:

Tabel 1. Udviklingen i antal vælgere i Danmark uden dansk statsborgerskab.

Årstal Antal vælgere uden dansk statsborgerskab

1981 45.000

1989 77.353

1993 97.512

1997 130.000

2001 155.880

Antallet af udlændinge i Danmark, der har kunnet afgive stemme ved de kommunale valg, er således fordoblet på kun 12 år, fra 1989 til 2001, og næsten firedoblet på 21 år, fra 1981 til 2001.

Mens man ved lovændringen i 1981 fra regeringens og flertalspartiernes side undlod at forholde sig til den forventede udvikling i antallet af herboende udlændinge og alene hæftede sig ved det antal personer på ca. 35.000, der aktuelt fik valgret som følge af lovændringen, er der blandt Folketingets partier i dag forhåbentlig en større forståelse for, at også de fremtidige konsekvenser bør indgå i overvejelserne. Det er efter forslagsstillernes opfattelse derfor vigtigt at fokusere på den forventede udvikling i antallet af udlændinge her i landet.

En fremskrivning af antallet af udlændinge i Danmark blev udarbejdet af Danmarks Statistik i 1997. (Regeringens rapport om bedre integration, februar 2002). Fremskrivningen havde følgende hovedresultater: Antallet af indvandrere og efterkommere antages at stige fra 330.000 i 1997 til 762.000 personer i 2020. Det betyder, at indvandrere og efterkommere vil udgøre 13,7 pct. af befolkningen i 2020 mod 6,3 pct. i 1997. Af de 762.000 personer med udenlandsk baggrund, der vil bo i Danmark i 2020, vil næsten en halv million indvandrere og deres efterkommere komme fra lande som Tyrkiet, Somalia og Libanon. I denne fremskrivning var der ikke taget hensyn til udvidelsen af EU mod øst. Hvis Danmarks Statistiks fremskrivning holder, og når det tages i betragtning, at der i 2002 er sket en vis skærpelse i behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret, må det antages, at antallet af udenlandske statsborgere i Danmark med valgret til kommunale råd om ca. 17 år vil være øget fra i dag ca. 160.000 til i 2002 måske 3.000-400.000 eller flere. Den overvejende del heraf må forventes at være personer med statsborgerskab fra lande uden for Norden og EU. Det vil efter forslagsstillernes opfattelse kunne få betydelige uheldige konsekvenser for folkestyrets udvikling, hvis udlændinge, eksempelvis opstillet af flygtningelister eller indvandrerlister, opnår en uforholdsmæssigt stor magt ved som tungen på vægtskålen at kunne presse særfordele igennem i forbindelse med konstitueringerne ved hvert kommunevalg. Ganske vist er vi i Danmark vant til, at et lille parti kan få stor indflydelse, når dets stemmer er udslaggivende. Det er en del af folkestyrets spilleregler og skader ikke, så længe vælgerne deler sig efter anskuelser. Men hvis nogle af vælgerne ikke deler sig efter holdninger, men efter nationalitet, religion, etnisk oprindelse el.lign., er der tale om en klar risiko for, at politiske aftaler kan blive belastet af usaglige hensyn. Borgmesterposter kan komme til salg for den, der vil betale den højeste pris for snævre særinteresser. I større byer er der en risiko for, at indvandrerlister eller eventuelt flygtningelister kan få alt for stor magt ved fremtidige konstitueringer.

3) Det virker ikke rimeligt, at personer, der kun har en ganske løs tilknytning her til landet, f.eks. gennem ganske få års midlertidigt ophold, og som ofte hverken kender det danske sprog eller følger den politiske debat, gennem deres stemme kan opnå samme kvantitative indflydelse som danske statsborgere, der deltager aktivt i samfundslivet.

I forvejen er selv valgretten til nordiske statsborgere og EU-borgere i nogle tilfælde problematisk. Her stilles slet ikke krav om nogen særlig varighed af opholdet. Allerede ved ankomsten her til landet kan valgret udøves til de kommunale valg. For en italiensk eller tysk studerende, der kun har opholdt sig i Danmark i få dage eller uger, kan det virke overraskende at modtage et valgkort med posten. Når EU udvides mod øst, vil også f.eks. studerende, løsarbejdere og andre fra de nye medlemslande uanset at de er ganske forudsætningsløse kunne udøve valgret.

Efter de gældende regler har også flygtninge efter 3 års ophold valgret her i landet, også selv om de måske ikke længere har opholdstilladelse her i landet, og uanset om de er i færd med at forberede deres hjemrejse.

4) Det er betænkeligt, når personer med valgret i udlandet tillige kan deltage i valghandlinger her i landet.

I de fleste lande er valgretten knyttet til statsborgerskab, i alt fald valgretten ved parlamentsvalg. En del udenlandske statsborgere fra lande uden for Norden og Europa, der opholder sig i Danmark i en kortere periode, bevarer valgretten i det andet land og afgiver tillige stemme ved kommunalvalg her i landet, altså en slags » dobbelt valgret « . Det opfylder ikke noget legitimt demokratisk behov.

Bedre integration af udlændinge

En vedtagelse af forslaget vil i realiteten have en positiv indflydelse på integrationen, når man som statsborger i et tredjeland med lovligt ophold i Danmark alene kan opnå valgret gennem erhvervelse af dansk statsborgerskab. Erhvervelse af dansk statsborgerskab forudsætter efter de nye og helt rimelige regler et grundigt kendskab til danske samfundsforhold, og at man kan tale dansk. At kunne tale og forstå dansk er en naturlig og nødvendig forudsætning for at kunne følge med i valgkampen og valghandlingen. Udlændinge, der gerne vil erhverve stemmeret til valg i Danmark, bliver derfor nødt til at lade sig integrere fuldt og helt og erhverve dansk statsborgerskab. Forslaget modvirker derfor ikke, men fremmer tværtimod integrationen.

At den nuværende lovgivning skulle have en positiv virkning på integrationen, modbevises da også i nogen grad af, at udlændinge uden dansk statsborgerskab har en væsentlig lavere valgdeltagelse end danske statsborgere med dansk oprindelse og danske statsborgere med udenlandsk oprindelse. Det fremgår af nedenstående tabel, der viser valgdeltagelsen ved kommunalvalget i 2001 i 25 kommuner, der er undersøgt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunerne er af forskellig størrelse og med forskellig tæthed af udlændinge.

Tabel 2.

Danske statsborgere med oprindelse i Udenlandske statsborgere med oprindelse i

Alle Danmark Norden, EU Tredjelande Norden, EU Tredjelande

Mænd 81,8 85,1 81,0 67,3 39,5 39,4

Kvinder 82,4 85,4 80,0 69,7 42,5 40,2

Alle 82,1 85,3 80,5 68,4 40,9 39,8

N 1.391.730 1.251.984 16.797 42.068 29.704 51.181

Valgdeltagelse ved kommunalvalget i 2001 i de 25 undersøgte kommuner. (Gengivet efter Lise Togeby, » Fra fremmedarbejdere til etniske minoriteter « , Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, 2003, side 109.)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget betyder, at valgret ikke kan opnås på grundlag af fast bopæl i riget uden afbrydelse i de sidste 3 år forud for valgdagen. Ved ændringen sikres, at betingelsen for at udøve kommunal valgret dels er indfødsret i Danmark, Norden eller et andet EU-medlemsland, dels fast bopæl i kommunen.

Til nr. 2

Forslaget betyder, at der ikke længere skal være hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren uden om Folketinget under visse betingelser kan aftale med et tredjeland, at personer uden dansk indfødsret opnår kommunal valgret efter et kortere ophold her i landet end 3 år. Der findes ikke i dag sådanne aftaler med noget tredjeland, og der bør ikke indgås sådanne aftaler uden Folketingets mellemkomst.

Til nr. 3

Forslaget betyder, at der ikke længere skal være hjemmel til, at indenrigs- og sundhedsministeren uden om Folketinget under visse betingelser kan aftale med et tredjeland, at personer uden dansk indfødsret opnår kommunal valgbarhed efter et kortere ophold her i landet end 3 år. Der findes ikke i dag sådanne aftaler med noget tredjeland, og der bør ikke indgås sådanne aftaler uden Folketingets mellemkomst.

Skriftlig fremsættelse

Per Dalgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale valg. (Ophævelse af stemmeret for andre end danske og nordiske statsborgere samt statsborgere i Den Europæiske Union).

(Lovforslag nr. L 215).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, som senest ændret ved lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, affattes således:

§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten »§ 1. Valgret til kommunalbestyrelsen og amtsrådet har enhver, der på valgdagen er fyldt 18 år, har fast bopæl i kommunen henholdsvis amtskommunen, og som herudover enten

1) har dansk indfødsret, 1) har dansk indfødsret,

2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, 2) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union eller

3) er statsborger i Island eller Norge eller 3) er statsborger i Island eller Norge.«

4) uden afbrydelse har haft fast bopæl i riget i de sidste 3 år forud for valgdagen.

Stk. 2. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valgret.

Stk. 3. Personer, der efter reglerne i lov om Det Centrale Personsregister opfylder betingelserne for at være tilmeldt folkeregistret i kommunen, anses for at have fast bopæl i kommunen henholdsvis i den amtskommune, hvori kommunen er beliggende.

§ 1 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i § 1, stk. 1, nr. 4.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for herboende statsborgere fra det pågældende land.

§ 3 a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for herboende statsborgere fra det pågældende land.

§ 1a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgret tidligere end anført i § 1, stk. 1, nr. 4. 2. § 1a ophæves.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgret for herboende statsborgere fra det pågældende land.

§ 3a. Under forudsætning af gensidighed kan indenrigsministeren indgå aftale med et andet land om, at personer, der er statsborgere i landet uden tillige at have dansk indfødsret, skal kunne opnå valgbarhed efter uafbrudt fast bopæl i riget i et kortere tidsrum end 3 år. 3. § 3a ophæves.

Stk. 2. Efter indgåelse af aftale i henhold til stk. 1 fastsætter indenrigsministeren senest 10 uger før valgdagen det tidsmæssige krav til uafbrudt fast bopæl i riget, der gælder som betingelse for valgbarhed for herboende statsborgere fra det pågældende land.

Versioner

1. 2003-04-10