Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00222@2003-04-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. afs_150/rk_10
4. afs_150/rk_11
5. afs_150/rk_12
6. afs_150/rk_13
7. afs_150/rk_14
8. afs_150/rk_15
9. afs_150/rk_16
10. afs_150/rk_17
11. afs_150/rk_18
12. afs_150/rk_19
13. afs_150/rk_20
14. afs_150/rk_21
15. afs_150/rk_22
16. afs_150/rk_23
17. afs_150/rk_24
18. afs_150/rk_25
19. afs_150/rk_26
20. afs_150/rk_27
21. afs_150/rk_28
22. afs_150/rk_29
23. afs_150/rk_30
24. afs_150/rk_31
25. afs_150/rk_32
26. afs_150/rk_33
27. afs_150/rk_34
28. afs_165/del_1
29. afs_165/del_2
30. afs_165/del_3
31. afs_168/rk_10
32. afs_168/rk_11
33. afs_168/rk_12
34. afs_168/rk_13
35. afs_168/rk_14
36. afs_168/rk_15
37. afs_168/rk_16
38. afs_168/rk_17
39. afs_168/rk_18
40. afs_168/rk_19
41. afs_168/rk_20
42. afs_168/rk_21
43. afs_168/rk_22
44. afs_168/rk_23
45. afs_168/rk_24
46. afs_168/rk_25
47. afs_168/rk_26
48. afs_168/rk_27
49. afs_168/rk_28
50. afs_168/rk_29
51. afs_168/rk_30
52. afs_168/rk_31
53. afs_168/rk_32
54. afs_168/rk_33
55. afs_168/rk_34
56. afs_168/rk_35
57. afs_168/rk_36
58. afs_168/rk_37
59. afs_168/rk_38
60. afs_168/rk_39
61. afs_168/rk_40
62. afs_168/rk_41
63. afs_168/rk_42
64. afs_168/rk_43
65. afs_168/rk_44
66. afs_168/rk_45
67. afs_168/rk_46
68. afs_168/rk_47
69. afs_168/rk_48
70. afs_168/rk_49
71. afs_168/rk_50
72. afs_168/rk_51
73. afs_168/rk_52
74. afs_168/rk_53
75. afs_168/rk_54
76. afs_168/rk_55
77. afs_168/rk_56
78. Bilag 2
79. Bilag 3
80. Bilag 4

Fremsat den 30. april 2003 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

§ 1. Traktat af 16. april 2003 mellem Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union kan ratificeres på Danmarks vegne.

§ 2. Bestemmelserne i den i § 1 nævnte traktat med tilhørende akt, bilag og protokoller sættes i kraft i Danmark, i det omfang de efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark.

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven gælder for Grønland kun i det omfang, som følger af traktatbestemmelserne ved Grønlands udtræden af EU.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Det fremsatte lovforslag vil gøre det muligt for Danmark at ratificere tiltrædelseskomplekset vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets optagelse i EU. Disse lande vil tiltræde EU pr. 1. maj 2004, såfremt alle femten EU-lande og de tiltrædende lande forinden har tilendebragt deres respektive ratifikationsprocedurer og rettidigt har deponeret ratifikationsinstrumenterne.

2. De ti tiltrædende lande har alle været associeret EU forud for optagelsesforhandlingernes begyndelse. Malta og Cypern indgik associeringsaftaler med EF i henholdsvis 1970 og 1972. I årene 1991-1996 indgik EU associeringsaftaler med de øvrige otte tiltrædende lande – de såkaldte Europaaftaler (Polen og Ungarn i 1991, Slovakiet og Tjekkiet i 1993, Estland, Letland og Litauen i 1995 og Slovenien i 1996). Europaaftalerne indeholder en vidtgående liberalisering af samhandelen og et perspektiv om EU-medlemskab. Udover bestemmelser om gradvis afskaffelse af importtold og mængdemæssige importbegrænsninger indeholder Europaaftalerne bl.a. bestemmelser om statsstøtte, fri bevægelighed for personer, tjenesteydelser og kapital, en række gensidige indrømmelser inden for landbrug samt bestemmelser om økonomisk, kulturelt og finansielt samarbejde. Endelig fastlægger aftalerne en ramme for politisk dialog mellem EU og de enkelte associerede lande.

3. De tiltrædende lande har ansøgt om EU-medlemskab som følger: Cypern den 3. juli 1990, Malta den 16. juli 1990, Ungarn den 31. marts 1994, Polen den 5. april 1994, Slovakiet den 27. juni 1995, Letland den 13. oktober 1995, Estland den 24. november 1995, Litauen den 8. december 1995, Tjekkiet den 17. januar 1996 og Slovenien den 10. juni 1996.

4. På Det Europæiske Råd i København i juni 1993 blev det besluttet, at de associerede lande i Central- og Østeuropa, som måtte ønske det, kunne blive medlemmer af EU. Samtidig blev der fastlagt kriterier for medlemskab – de såkaldte Københavnskriterier. Kriterierne omfatter krav om demokrati, retsstatsforhold, respekt for menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal (det politiske kriterium), samt krav om en fungerende markedsøkonomi og økonomisk styrke til at klare konkurrencen i det indre marked (det økonomiske kriterium). Endelig skal landene kunne påtage sig forpligtigelserne ved medlemskab, som bl.a. omfatter overtagelse og håndhævelse af EU’s regelsæt (acquis’et).

Rammerne for det videre forløb af udvidelsesprocessen blev fastlagt på Det Europæiske Råd i Luxembourg i december 1997, hvor det blev besluttet at iværksætte en samlet inklusiv tiltrædelsesproces omfattende alle de ti central- og østeuropæiske ansøgerlande samt Cypern (Malta havde på daværende tidspunkt stillet sin ansøgning i bero). Landene skulle deltage i udvidelsesprocessen på lige vilkår og med samme perspektiv om EU-medlemskab, ligesom forhandlingerne skulle foregå i et tempo tilpasset hvert enkelt kandidatlands forberedelsesniveau. Dermed understregedes, at det enkelte kandidatlands egne reformbestræbelser og efterlevelse af Københavnskriterierne ville blive afgørende for tidspunktet for medlemskab. Det blev endvidere besluttet at indlede forhandlinger med Estland, Polen, Tjekkiet, Ungarn, Slovenien og Cypern, der påbegyndtes den 31. marts 1998.

Det Europæiske Råd i Luxembourg besluttede herudover, at der skulle indgås såkaldte tiltrædelsespartnerskaber med hvert enkelt af kandidatlandene fra Central- og Østeuropa. Partnerskaberne skulle sætte fokus på områder, hvor landene havde behov for at gøre en ekstra indsats for at opfylde betingelserne for medlemskab af EU. Tiltrædelsespartnerskaberne blev indgået i 1998 og er siden da løbende blevet revideret. EU’s bistand til kandidatlandene i Central- og Østeuropa – formidlet gennem tre såkaldte før-tiltrædelsesinstrumenter PHARE-, ISPA- og SAPARD-programmerne – er i vidt omfang blevet udmøntet på baggrund af partnerskaberne.

På Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 blev det besluttet at åbne forhandlinger med Letland, Litauen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Malta, der indledtes den 15. februar 2000.

Selve forhandlingerne er blevet ført inden for rammerne af separate, bilaterale regeringskonferencer mellem de femten EU-lande på den ene side og hvert enkelt kandidatland på den anden side, jf. art. 49 i EU-traktaten. I forbindelse med forhandlingerne er EU’s regelsæt af tekniske grunde blevet opdelt i 31 såkaldte forhandlingskapitler, der hver især dækker forskellige områder som f.eks. miljø, landbrug osv. Som ved tidligere udvidelsesrunder har udgangspunktet været, at nye medlemslande skal opfylde hele EU’s regelsæt (acquis) fra den første dag – eller forhandle en overgangsforanstaltning. Formålet med tiltrædelsesforhandlingerne har således været at fastlægge, hvor kandidatlandene ikke kunne overtage acquis’et fra første medlemsdag, og hvor der derfor var behov for overgangsforanstaltninger. Overgangsforanstaltninger tillader et kommende eller nuværende medlemsland i en periode at opretholde nationale regler på et område, hvor dette er af stor betydning for det pågældende land. Eksempelvis fordi det af økonomiske årsager vil være meget vanskeligt at gennemføre EU’s regelsæt straks fra tiltrædelsen.

Forud for Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 fremlagde Kommissionen en arbejdsplan for, hvornår EU-landene skulle være nået til enighed om fælles holdninger til de enkelte forhandlingskapitler. Ifølge arbejdsplanen ville EU skulle tage stilling til alle udestående forhandlingsspørgsmål inden juli 2002 for de bedst forberedte kandidatlande. Derved ville det være muligt at afslutte forhandlingerne med de bedst forberedte kandidatlande inden udgangen af 2002. Arbejdsplanen blev inddelt på den måde, at de relativt lette forhandlingskapitler skulle afsluttes først. På denne måde kunne man sikre, at opmærksomheden i den sidste fase primært kunne rette sig mod de vanskelige budgettunge forhandlingskapitler – landbrugspolitik, regionalpolitik og EU’s budget.

Kommissionen har siden 1998 årligt udarbejdet rapporter til Rådet (udenrigsministre) om de enkelte kandidatlandes fremskridt i forhold til Københavnskriterierne – de såkaldte fremskridtsrapporter. I oktober 2002 konkluderede Kommissionen i sine fremskridtsrapporter, at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet fortsat opfyldte det politiske Københavnskriterium og kunne forventes at opfylde det økonomiske kriterium og kriteriet om overtagelse af EU’s acquis inden det forudsete tiltrædelsestidspunkt i 2004. På dette grundlag anbefalede Kommissionen, at optagelsesforhandlingerne afsluttedes med disse lande inden udgangen af 2002.

Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002 tilsluttede sig Kommissionens vurderinger vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets parathed til EU-medlemskab. Herefter lykkedes det for det danske EU-formandskab at skabe enighed om alle udestående forhandlingsspørgsmål internt i EU og mellem EU og hvert enkelt af disse kandidatlande på mødet i Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december. På baggrund heraf kunne forhandlingerne med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet erklæres for tilendebragt den 13. december 2002. Ved samme lejlighed vedtog Det Europæiske Råd sammen med de ti tiltrædende lande erklæringen »Ét Europa«, der udtrykker støtte til den fortsatte udvidelsesproces.

5. I henhold til art. 49 i Traktaten om Den Europæiske Union skal Kommissionen, førend Rådet træffer endelig afgørelse om en stats ansøgning om medlemskab, afgive udtalelse herom. Dette skete den 19. februar 2003, hvor Kommissionen anbefalede Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse. Europa-Parlamentet afgav en samstemmende udtalelse om ansøgningerne den 9. april 2003. Rådet godkendte herefter formelt tiltrædelsen den 14. april 2003. Den 16. april 2003 undertegnede repræsentanter for regeringerne i de femten EU-lande og for de ti tiltrædende lande traktaten om de ti landes tiltrædelse af EU samt en slutakt.

6. Tiltrædelseskomplekset er i det store og hele opbygget på samme måde som ved tidligere udvidelser, og består af følgende elementer:

Tiltrædelsestraktaten

Tiltrædelsestraktaten er kortfattet og består af tre artikler. Artikel 1 indeholder en bestemmelse om, at de ti tiltrædende lande bliver medlemmer af Unionen, dvs. parter i de traktater, hvorpå Unionen er baseret. Det anføres, at betingelserne for landenes medlemskab og de nødvendige tilpasninger af de grundlæggende traktater fremgår af en til traktaten tilknyttet akt (tiltrædelsesakten). Tiltrædelsesakten, hvortil er knyttet en række bilag, udgør således en integreret del af tiltrædelsestraktaten. Artikel 2 indeholder en bestemmelse om ikrafttrædelsesdato og ratifikationsprocedure. Artikel 3 indeholder en bestemmelse om depositarmagt og om, at alle sprogversioner har samme gyldighed.

Tiltrædelsesakten

Tiltrædelsesakten udgør substansdelen af traktatkomplekset. Her opregnes (1) principperne for optagelsen af de tiltrædende lande; (2) tilpasninger af traktaterne i lyset af de ti landes tiltrædelse; (3) permanente bestemmelser, herunder tilpasninger af institutionernes retsakter; (4) midlertidige bestemmelser, herunder overgangsforanstaltninger; og (5) bestemmelser om iværksættelse af akten, herunder nedsættelse af de relevante institutioner og organer. Med henblik på at holde akten så kortfattet og overskuelig som muligt opføres kun få, mere generelle bestemmelser i selve akten, hvorimod øvrige bestemmelser opføres i tilknyttede bilag.

Bilag og protokoller tilknyttet tiltrædelsesakten

Bilagene til tiltrædelsesakten rummer bl.a. en kapitelopdelt gennemgang af tekniske tilpasninger af institutionernes retsakter samt en landeopdelt gennemgang af overgangsforanstaltninger på de enkelte kapitler. Protokollerne omfatter en række særlige arrangementer på en række meget forskelligartede områder.

Slutakt, inklusive protokoller, erklæringer og brevveksling

Slutakten udgør en ’sløjfe’, der binder hele traktatkomplekset sammen og indeholder dels en indholdsfortegnelse over traktatkomplekset, inklusive alle bilag; dels erklæringer i forskellige former, ensidige såvel som flersidige, herunder fælleserklæringen »Ét Europa«; og dels brevveksling mellem EU og de tiltrædende lande, herunder vedrørende arrangementer for interimsperioden mellem forhandlingsafslutning og tiltrædelse.

Indholdet af tiltrædelsestraktatkomplekset er nærmere beskrevet i den efterfølgende redegørelse, som er optaget som bilag I til bemærkningerne til dette lovforslag. Tiltrædelsestraktaten, tiltrædelsesakten samt slutakt er optaget som bilag II til bemærkningerne til dette lovforslag. Bilag og protokoller tilknyttet tiltrædelsesakten kan – ligesom resten af traktatkomplekset – findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne

www.udenrigsministeriet.dk

www.folketinget.dk

www.eu-oplysningen.dk/lovstof/traktat/tiltrædelsestraktat/

7. Det retlige grundlag for de ti landes tiltrædelse bygger på samme principper som ved tidligere udvidelser, nemlig øjeblikkelig og fuld indpasning i institutionerne og - bortset fra de fastsatte tidsbegrænsede overgangsforanstaltninger - fuld accept af de grundlæggende traktater og institutionernes retsakter, hvori der kun foretages tilpasninger, der er nødvendiggjort af tiltrædelsen.

I forhold til tidligere udvidelser er der denne gang indrømmet betydeligt flere overgangsforanstaltninger, hvilket bl.a. skyldes, at de ti tiltrædende lande ved udvidelsesprocessens start på visse områder var længere fra at opfylde alle kravene til EU-medlemskab end tidligere ansøgere. Sverige, Østrig og Finland var eksempelvis allerede inden optagelsen tilknyttet EU’s indre marked gennem EØS-aftalen. Hertil kommer, at EU-samarbejdet siden sidste udvidelse er udbygget, hvorfor forhandlingerne denne gang har omfattet flere retsakter.

I forbindelse med åbningen af optagelsesforhandlingerne i marts 1998 formulerede EU en række principper vedrørende overgangsforanstaltningerne. Overgangsforanstaltningerne skal være tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og ledsages af en plan med klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. Endvidere må overgangsforanstaltningerne ikke medføre ændringer eller tilføjelser til EU’s regelsæt og politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

Der er truffet aftaler om overgangsperioder på følgende forhandlingskapitler: Kap. 1 (frie varebevægelser), kap. 2 (fri bevægelighed for personer), kap. 3 (fri bevægelighed for tjenesteydelser), kap 4. (frie kapitalbevægelser), kap. 6 (konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 8 (fiskeri), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10 (fiskale bestemmelser), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22 (miljø) og kap. 25 (toldunionen), jf. redegørelsens fjerde del.

8. Den finansielle ramme for udvidelsen med ti lande, som blev forhandlet på plads på Det Europæiske Råd i København den 12.-13. december, indebærer ca. 40.854 mio. euro i forpligtelsesbevillinger til de nye medlemslande afsat i perioden 2004-2006, jf. nedenstående. Herudover er der i konklusionerne fra DER/København afsat et beløb på 273 mio. euro i 2004-2006 i tilfælde af et forenet Cypern. Det forudsættes, at ti nye medlemsstater tiltræder EU den 1. maj 2004. Dermed holdes udgifterne til udvidelsen inden for det loft, der blev sat for årene 2004-2006 ved den såkaldte Dagsorden 2000-aftale på Det Europæiske Råds møde i Berlin i marts 1999.

Den finansielle ramme for udvidelsen

(mio. euro – 99-priser) 2004 2005 2006

Udgiftsområde 1: Landbrug 1.897 3.747 4.147

Udgiftsområde 2: Strukturforanstaltninger 6.070 6.907 8.770

Udgiftsområde 3: Interne politikker og supplerende overgangsudgifter 1.457 1.428 1.372

Udgiftsområde 5: Administration 503 558 612

Maksimumsbevillinger til forpligtelser i alt (Udgiftsområde 1, 2, 3 og 5) 9.927 12.640 14.901

Midlertidig særlig likviditetsfacilitet 1.011 744 644

Midlertidig budgetkompensation 262 429 296

I alt 11.200 13.813 15.841

9. De væsentlige områder i forhandlingerne om landbrugskapitlet var de kommende medlemslandes andel af midler fra EU til f.eks. udvikling af landdistrikterne, landenes indfasning i den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger samt størrelsen af kvoter.

Den største del af EU’s landbrugsstøtte til de nye medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden 2004-2006. I alt er der således afsat godt 5 mia. euro til 25 initiativer, der retter sig mod udvikling af landdistrikterne. Heraf har landene mulighed for at yde godt 1 mia. euro som supplement til de direkte betalinger.

Hvad angår de direkte betalinger er der aftalt en 10-årig indfasning af de nye medlemslande startende i 2004 med 25 pct. af niveauet for de nuværende 15 EU-lande. Som supplement hertil får de tiltrædende lande mulighed for at anvende forskellige modeller, hvormed de med anvendelse af nationale midler og de nævnte midler fra EU’s landdistriktsprogram kan supplere op med henblik på at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til de nuværende medlemsstater.

Ved beregning af kvoter er der generelt taget udgangspunkt i produktion i referenceperioden 1995-1999. I en række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden – typisk 2000 og 2001. Desuden blev der i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne i visse tilfælde taget særlige hensyn f.eks. til tørke og større markedsforstyrrelser forårsaget af den russiske økonomiske krise i 1998.

Endelig er der aftalt overgangsforanstaltninger for efterlevelse af EU’s krav til fødevaresikkerhed for nærmere bestemte fødevareproducerende virksomheder i en række af de tiltrædende lande. Produkter, der ikke lever op til EU’s standarder, vil kun kunne afsættes på hjemmemarkedet.

10. Omdrejningspunkterne for forhandlingerne på kapitlet vedrørende regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter – der vedrører strukturfondene og Samhørighedsfonden – har været de tiltrædende landes administrative kapacitet og støtteberettigelse samt fordelingen af midlerne mellem de enkelte tiltrædende lande. Ingen af de tiltrædende lande har anmodet om overgangsforanstaltninger. Den samlede tildeling af struktur- og samhørighedsfondsmidler til de nye medlemslande fra tiltrædelsen og frem til udgangen af 2006 er blevet fastsat til 21,75 mia. euro.

De tiltrædende lande har forpligtet sig til at have relevant lovgivning, institutionel infrastruktur og administrativ kapacitet knyttet til planlægning, gennemførelse og finansiel styring af projekter under strukturfondene og samhørighedsfonden på plads på tiltrædelsestidspunktet. Frem til tiltrædelsen vil Kommissionen nøje overvåge de tiltrædende landes implementering af disse forpligtelser. Kommissionens godkendelse af overførelse af finansielle midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden vil være betinget af de tiltrædende landes fulde implementering af indgåede forpligtelser.

De nye medlemslandes støtteberettigelse til strukturfondene og Samhørighedsfonden fra tiltrædelsen og frem til udløbet af indeværende programmeringsperiode den 31. december 2006 fastlægges på følgende vis:

Strukturfondene

Støtteberettigelsen til mål 1-støtte – der gives til regioner med et BNP på under 75% af gennemsnittet for EU-15 – fastlægges med 1997, 1998 og 1999 som referenceår.

Endvidere fastsættes, at befolkningsloftet for mål 2-støtte vil være på 31 pct. af befolkningen i de regioner, der er berettiget til mål 2-støtte. Det drejer sig om Prag, Bratislava og Cypern.

Herudover fastsættes, at der ved fordelingen af mål 3-støtte vil skulle tages højde for beskæftigelsessituationen, omfanget af social udstødelse, uddannelses- og erhvervsniveauet samt andelen af erhvervsaktive kvinder i de pågældende regioner.

Hvad angår de såkaldte fællesskabsinitiativer fastsættes, at de nye medlemslande vil være berettiget til støtte under programmerne INTERREG og EQUAL. Ud fra et forenklingshensyn vil programmerne LEADER+ og URBAN ikke blive implementeret i de tiltrædende lande i indeværende programmeringsperiode.

Samhørighedsfonden

Det fastlægges, at de nye medlemslandes berettigelse til støtte fra Samhørighedsfonden fastsættes på grundlag af de senest tilgængelige opgørelser over BNP pr. indbygger med 1998, 1999 og 2000 som referenceår. På grundlag heraf vil alle ti tiltrædende lande være berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.

11. De nye medlemsstater deltager fra tiltrædelsen fuldt ud i finansieringen af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter. Det væsentligste punkt i forhandlingerne om budgetkapitlet har været spørgsmålet om de nye medlemsstaters budgetmæssige stilling i forhold til EU’s budget. Der blev opnået enighed om, at kommende medlemslande, hvis nettoposition efter medlemskab blev forringet i forhold til året inden tiltrædelsen (2003) som modtagere af førtiltrædelsesstøtte, frem til og med 2006 årligt skal modtage en såkaldt midlertidig budgetkompensation. Tjekkiet, Slovenien, Malta og Cypern har på denne baggrund fået tildelt et samlet beløb på 986,6 mio. euro for perioden 2004-2006 i budgetkompensation.

Herudover tilbydes alle ti tiltrædende lande en midlertidig særlig likviditetsfacilitet på i alt 2.399 mio. euro for perioden 2004-2006 med henblik på at afhjæpe mulige likviditetsproblemer for deres statsbudgetter de første år efter tiltrædelsen.

12. På fiskeriområdet vil adgangen til ressourcer blive fastlagt på grundlag af den fælles fiskeripolitik, herunder princippet om relativ stabilitet i medlemsstaternes fiskeriaktiviteter. Som led i forhandlingerne blev der fastlagt særlige bevaringsforanstaltninger for Riga-bugten (Letland) og Middelhavet (Malta). Herudover blev der aftalt en række tilpasninger af eksisterende forordninger vedrørende fiskeri, bl.a. fastsættelse af handelsnormer for Østersøsild.

13. Tiltrædelsen nødvendiggør traktattilpasninger med henblik på at indpasse de nye medlemslande i institutionerne. Udgangspunktet herfor er Nice-traktaten. Tiltrædelsesakten fastsætter (a) at der fra tiltrædelsesdatoen udnævnes en statsborger til Kommissionen fra hver af de nye medlemsstater; (b) hvor mange repræsentanter til Europa-Parlamentet der skal vælges i hver ny medlemsstat; (c) hvilken stemmevægt de nye medlemslande tildeles i Rådet, idet de nye stemmevægte træder i kraft den 1. november 2004. Fra denne dato fastsættes det kvalificerede flertal til 232 stemmer ud af i alt 321.

Tiltrædelsesakten fastsætter endvidere overgangsbestemmelser på det institutionelle område om: (a) de nye medlemslandes pladser i Europa-Parlamentet i perioden indtil valget den 10.-13. juni 2004; (b) de nye medlemslandes indplacering på den nuværende stemmevægtsskala i Rådet i perioden fra tiltrædelsen til og med den 31. oktober 2004. Det kvalificerede flertal fastsættes i denne periode til 88 stemmer ud af i alt 124.

Endelig nødvendiggør tiltrædelsen også ændringer i bestemmelser vedrørende nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedrørende påbegyndelse og udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener mv. Navnlig skal det fremhæves, at den siddende Kommissions mandat ifølge tiltrædelsesakten udløber den 31. oktober 2004, hvorefter der tiltræder en ny Kommission den 1. november 2004.

14. I forbindelse med udvidelsen etableres to typer beskyttelsesklausuler, dels en generel økonomisk beskyttelsesklausul, der ligeledes har fundet anvendelse i forbindelse med tidligere udvidelser, dels to specifikke beskyttelsesklausuler, der er nye i forhold til tidligere udvidelser.

Den generelle, økonomiske beskyttelsesklausul vil kunne anvendes i tilfælde af alvorlige problemer i en økonomisk sektor eller en alvorlig forværrelse af den økonomiske situation i et bestemt område og vil kunne påberåbes af både nuværende og kommende medlemsstater. Såfremt beskyttelsesklausulen påberåbes, vil det være op til Kommissionen at foreslå de relevante beskyttelsesforanstaltninger. Det anføres udtrykkeligt, at grænsekontrol ikke kan anvendes som en beskyttelsesforanstaltning.

De specifikke beskyttelsesklausuler er rettet mod det indre marked samt retlige og indre anliggender og tager udgangspunkt i de forpligtelser, som de nye medlemsstater har påtaget sig som led i optagelsesforhandlingerne. Beskyttelsesklausulerne vil kunne påberåbes af de nuværende medlemslande eller af Kommissionen, såfremt nye medlemslande ikke efterlever de forpligtelser, de har påtaget sig under forhandlingerne, med brud på acquis’et – eller risiko herfor – til følge.

15. Kommissionen vil i perioden frem til tiltrædelsen fortsætte monitoreringen af de tiltrædende landes opfyldelse af Københavnskriterierne og de i forhandlingerne påtagne forpligtelser. Dette vil ske via eksisterende instrumenter, herunder strukturerne under Europa- og associeringsaftalerne. Kommissionen vil på baggrund heraf jævnligt rapportere til Rådet om landenes implementering af de indgåede forpligtelser. En sidste monitoreringsrapport vedrørende landenes overtagelse, implementering og håndhævelse af acquis’et vil tilgå Rådet og Europaparlamentet seks måneder før tiltrædelsestidspunktet.

16. De nye medlemsstater deltager fuldt ud i ØMU’en, men deltager ikke i ØMU’ens tredje fase fra tiltrædelsen. Det betyder, at de nye medlemsstater hverken deltager i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) eller euroen. Det er dog forventningen, at de nye medlemsstater på sigt ved opfyldelse af de fastlagte kriterier vil indføre euroen. De nye medlemsstater deltager stort set fuldt ud i EU’s finanspolitiske samarbejde. En undtagelse er dog, at de ved tiltrædelsen ikke vil kunne blive pålagt at træffe foranstaltninger, såfremt deres offentlige underskud bliver uforholdsmæssigt store. De vil heller ikke kunne blive pålagt sanktioner, herunder bod, såfremt en sådan beslutning ikke efterkommes. De nye medlemsstater deltager i det Europæiske System af Centralbanker (ESCB), men kun i det Generelle Råd, ikke i Styrelsesrådet i den Europæiske Centralbank. Dette svarer til situationen for de nuværende EU-lande, som står uden for euroen (Danmark, Sverige og Storbritannien).

17. De nye medlemsstater accepterer fuldt ud alle Schengen-reglerne fra tiltrædelsen. De bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser, finder imidlertid ikke anvendelse ved tiltrædelsen. Gennemførelse og anvendelse heraf i forhold til de nye medlemsstater vil følge den særlige Schengen-procedure, der senest er blevet anvendt over for bl.a. Danmark. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i to kategorier: Dels de regler de nye medlemslande er forpligtet af ved tiltrædelsen, dels de regler de vil være forpligtet af ved ophævelsen af kontrollen ved de indre grænser.

18. Foruden Folketingets samtykke til ratifikation af tiltrædelsestraktatkomplekset (§ 1) indeholder lovforslaget i § 2 en bestemmelse, som sikrer, at de bestemmelser i traktatkomplekset, som efter fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige i Danmark, kan anvendes i Danmark.

19. Det er et bærende princip i tiltrædelsestraktaten, at denne alene omfatter de tiltrædende staters accept af de gældende EU-regler og de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger og overgangsbestemmelser. Tiltrædelsestraktaten medfører således ikke nogen ændring i omfanget af de beføjelser, som Danmark har overdraget til EU’s institutioner.

20. De finansielle konsekvenser for EU vil afspejle sig i Unionens årlige budgetter efter udvidelsen. Når resultatet af ratifikationsprocesserne i alle de ti tiltrædende lande foreligger, vil Kommissionen fremlægge forslag til tillægs- og ændringsbudget, der tilpasser budgettet til det udvidede EU. I forhandlingerne om EU’s budget for 2004 vil der blive taget højde for, at EU udvides med ti lande. I forbindelse med de nye medlemsstaters tiltrædelse den 1. maj 2004 vil Kommissionen fremlægge forslag til tillægs- og ændringsbudget, som tilpasser budgettet for 2004 til den konkrete situation. De finansielle perspektiver for 2004-2006 revideres forud for underskrivelsen af tiltrædelsestraktaten i april 2003. Loven vil have statsfinansielle konsekvenser for Danmark i form af den danske andel af de øgede udgifter på EU’s budget, som følger for perioden 2004-2006. Tager man højde for de nye medlemslandes egne betalinger til EU's budget, må de direkte danske merudgifter som følge af beslutningen på DER/København forventes at udgøre ca. 560 mio. kr. i gennemsnit de første 3 år (1999-priser). Det skal bemærkes, at dette udgiftsniveau er påvirket af, at det tager nogen tid for de tiltrædende lande at få igangsat EU-programmerne. Udgiften svarer til ca. 60 pct. af de anførte forpligtelsesbevillinger i perioden 2004-2006.

Statsfinansielle konsekvenser for Danmark (mio. kroner, 1999-priser, oprundet) 1)

2004 2005 2006

230 610 840

1) Ved omregning til 2003-prisniveau er de tilsvarende beløb ca. 250 mio. kr. i 2004, ca. 670 mio. kr. i 2005 og ca. 910 mio. kr. i 2006.

Der vil fortsat være brug for aktiv dansk interessevaretagelse på en lang række ressortområder i det udvidede EU. De ressourcemæssige konsekvenser heraf er det endnu for tidligt at vurdere. Det må ske senere.

Også på andre områder, herunder det erhvervsøkonomiske og det miljømæssige, vil en udvidelse af Den Europæiske Union med de ti tiltrædende lande få konsekvenser for Danmark. På det erhvervsøkonomiske område ventes udvidelsen at føre til øget vækst i de nye medlemslande, der vil deltage fuldt ud i det indre marked. Udvidelsen vil derfor føre til øget konkurrence og nye markedsmuligheder i EU. Dansk erhvervslivs hidtidige erfaringer med de tiltrædende lande har generelt været positive. Dansk eksport til de kommende central- og østeuropæiske medlemslande er således godt 4-doblet siden 1992. Det er forventningen, at et udvidet indre marked vil bidrage positivt til denne udvikling. Samtidig kan det ikke udelukkes, at den øgede konkurrence i det indre marked vil stille krav om større effektivisering i visse erhvervssektorer.

På det miljømæssige område er det ikke muligt konkret at vurdere udvidelsens konsekvenser, men det er klart, at de tiltrædende lande står over for en stor opgave med at leve op til EU’s generelt høje miljøstandarder. De nye medlemsstaters tilnærmelse til EU’s niveau vil dog på både kort og lang sigt have mærkbare positive effekter for både det lokale miljø og for den grænseoverskridende forurening.

Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forventning om øgede skatteindtægter som følge af positive konsekvenser for erhvervslivet Den danske andel af de øgede udgifter på EU’s budget som følge af udvidelsen vil udgøre 230 mio. kr. i 2004, 610 mio. kr. i 2005 og 840 mio. kr. i 2006 (1999-priser, oprundet)

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Endnu for tidligt at vurdere Endnu for tidligt at vurdere

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Der ventes øget vækst i de nye medlemslande, som følge af deres fulde deltagelse i det indre marked. Derfor forventning om nye markedsmuligheder og øget eksport Øget konkurrence i det udvidede indre marked kan ikke udelukkes at stille krav om større effektivisering i visse erhvervssektorer

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forventning om lettelse af visse administrative byrder som følge af bl.a. fuld liberalisering af handlen med de nye medlemslande Formentlig ingen

Miljømæssige konsekvenser De nye medlemsstaters tilnærmelse til EU’s miljøstandarder ventes at bidrage til reduktion af grænseoverskridende forurening Formentlig ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Større gennemsigtighed som følge af, at fælles EU-regler frem for nationale regler vil finde anvendelse i de nye medlemslande på en lang række områder Formentlig ingen

Forholdet til EU-retten Der er tale om dansk ratifikation af traktat indgået mellem EU’s medlemsstater og ti tiltrædende lande

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen indeholder Folketingets samtykke i medfør af Grundlovens § 19 til ratifikation af traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union. Såfremt et af de ti tiltrædende lande ikke rettidigt deponerer sine ratifikations- og tiltrædelsesdokumenter, vil traktaten træde i kraft for de stater, der har foretaget en sådan deponering. Såfremt denne situation skulle opstå, er det på samme måde som ved tidligere udvidelser med flere lande forudset, at Unionen vedtager de nødvendige tilpasninger i traktaten og akten med de dertil hørende bilag og protokoller. Disse tilpasninger vil i givet fald blive vedtaget af Rådet med enstemmighed.

Til § 2

§ 2 sætter de bestemmelser i traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union med tilhørende akt, bilag og protokoller, som i henhold til fællesskabsretten er umiddelbart anvendelige, i kraft i Danmark.

Til § 3

Ifølge denne bestemmelse vil loven træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Traktaten kan herefter i henhold til § 1 ratificeres på Danmarks vegne.

Betingelsen for, at traktaten kan træde i kraft som forventet den 1. maj 2004, er, at de nødvendige ratifikationsinstrumenter deponeres inden denne dato. Anvendelse af traktatkompleksets umiddelbart anvendelige bestemmelser i Danmark forudsætter selvsagt, at traktaten er trådt i kraft.

Til § 4

Traktaterne, der danner grundlag for Den Europæiske Union, finder ikke anvendelse for Færøerne, jf. § 8 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber.

Grønland har status af oversøisk område i henhold til EF-traktatens 4. del, jf. § 9 i lov om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber som ændret ved lov nr. 259 af 28. maj 1984 om ændring af Grønlands status i forhold til EF. Fra tiltrædelseskompleksets ikrafttræden anvendes de for forholdet mellem EU og Grønland gældende regler også for Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.

Bilagsoversigt

Bilag I: Redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset

Bilag II: Tiltrædelsestraktat, tiltrædelsesakt og slutakt

Bilag og protokoller tilknyttet tiltrædelsesakten er ikke optrykt som bilag til lovbemærkningerne, men kan – ligesom resten af traktatkomplekset – findes på Udenrigsministeriets og Folketingets hjemmeside på adresserne

www.udenrigsministeriet.dk

www.folketinget.dk

www.eu-oplysningen.dk/lovstof/traktat/tiltrædelsestraktat/

Traktatkomplekset vil inden traktatens ikrafttræden blive offentliggjort i EF-tidende.

Bilag 1

Bilag I Redegørelse for indholdet af tiltrædelseskomplekset 1 Indledning 2. Rådets afgørelse af 14. april 2003 vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU 3. Traktaten af 16. april 2003 vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU 4. Akt vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse og tilpasningerne af traktaterne 4.1 Første del – Principperne 4.2 Anden del – Tilpasninger af traktaterne 4.2.1 Afsnit I – Bestemmelser vedrørende institutionerne (art. 11-17) 4.2.2 Afsnit II – Andre tilpasninger (art. 18-19) 4.3 Tredje del – Permanente bestemmelser 4.3.1 Afsnit I – Tilpasning af institutionernes retsakter (art. 20-21) 4.3.1.1 Kapitelopdelt fortegnelse over tilpasninger (art. 20) Den fælles landbrugspolitik Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter Fiskeri 4.3.1.2 Retningslinier for kommende tilpasninger (art. 21) 4.3.2 Afsnit II – Andre bestemmelser (art. 22-23) 4.4 Fjerde del – Midlertidige bestemmelser 4.4.1 Afsnit I – Overgangsforanstaltninger 4.4.1.1 Henvisning til bilag med opregning af overgangsforanstaltninger for de enkelte tiltrædende lande (art. 24) Frie varebevægelser Fri bevægelighed for personer Fri bevægelighed for tjenesteydelser Frie kapitalbevægelser Konkurrencepolitik Landbrug Fiskeri Transportpolitik Fiskale bestemmelser Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse Energi Telekommunikation og informationsteknologi Miljø Toldunionen 4.4.1.2 Midlertidige bestemmelser vedr. Europa-Parlamentet og Rådet (art. 25-26) 4.4.1.3 Midlertidige bestemmelser vedr. budgettet (art. 27-32) 4.4.1.4 Førtiltrædelsesstøtten (art. 33) 4.4.1.5 Overgangsfaciliteten (art. 34) 4.4.1.6 Schengen-faciliteten (art. 35) 4.4.1.7 Den interinstitutionelle aftale (art. 36) 4.4.2 Afsnit II – Andre bestemmelser 4.4.2.1 Beskyttelsesklausuler (art. 37-39) 4.4.2.2 Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (art. 40) 4.4.2.3 Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær- og plantesundhedsområdet (art. 41-42) 4.5 Femte del – Bestemmelser om iværksættelsen af denne akt 4.5.1 Afsnit I: Nedsættelse af institutioner og organer (art 43-52) 4.5.2 Afsnit II: Anvendelse af institutionernes retsakter (art. 53-59) 4.5.3 Afsnit III: Afsluttende bestemmelser (art. 60-62) 5. Protokoller 6. Slutakt, erklæringer og brevudveksling

1. I NDLEDNING I denne redegørelse gennemgås tiltrædelseskomplekset, der udgør grundlaget for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU. Tiltrædelseskomplekset svarer i sin opbygning til tiltrædelseskomplekset for Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse i 1995. Komplekset består først og fremmest af en traktat om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU. Det detaljerede grundlag for de nye medlemslandes tiltrædelse af EU er indeholdt i en til traktaten knyttet tiltrædelsesakt og slutakt.

2. RÅDETS AFGØRELSE AF 14. APRIL 2003 VEDRØRENDE TJEKKIETS, ESTLANDS, CYPERNS, LETLANDS, LITAUENS, UNGARNS, MALTAS, POLENS, SLOVENIENS OG SLOVAKIETS TILTRÆDELSE AF EU Bestemmelsen i art. 49 (tidligere art. O) i Traktaten om Den Europæiske Union fastlægger, at Rådet med enstemmighed træffer afgørelse om en stats ansøgning om medlemskab efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet, der udtaler sig med absolut flertal blandt sine medlemmer. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige tilpasninger af de til grund for Unionen liggende traktater skal fastlægges ved en aftale mellem medlemsstaterne og den (eller de) stat(er), som har søgt om optagelse. Rådet har således i afgørelse af 14. april 2003 under henvisning til udtalelse fra Kommissionen af 19. februar 2003 og under henvisning til samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet af 9. april 2003 accepteret Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets ansøgninger om optagelse og samtidig præciseret, at vilkår og tilpasninger fastlægges ved en aftale mellem medlemslandene og ansøgerlandene.

3. TRAKTATEN AF 16. APRIL 2003 VEDRØRENDE TJEKKIETS, ESTLANDS, CYPERNS, LETLANDS, LITAUENS, UNGARNS, MALTAS, POLENS, SLOVENIENS OG SLOVAKIETS TILTRÆDELSE AF E U

afs_3/del_1 Traktaten bestemmer i art. 1, stk. 1, at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet bliver medlemmer af Den Europæiske Union og bliver parter i de traktater, som danner grundlag for Unionen, med de dertil foretagne ændringer og tilføjelser. Vilkårene for optagelsen og de nødvendige tilpasninger af traktaterne er, i henhold til art. 1, stk. 2, indeholdt i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne. Tiltrædelsesakten udgør en integrerende del af traktaten, hvilket indebærer, at akten kun kan ændres på de i traktaten fastsatte betingelser. Det følger heraf, at tiltrædelsesakten – bortset fra den i art. 2, stk. 2, andet afsnit, nævnte situation – kun kan ændres ved en ny traktat, som vil kræve medlemslandenes ratifikation. Ifølge art. 1, stk. 3, finder de beføjelser, som er tillagt institutionerne i henhold til de traktater, som danner grundlag for Unionen, anvendelse på denne traktat. Dette medfører bl.a., at EF-Domstolen, i overensstemmelse med de traktater, som danner grundlag for Unionen, samt denne traktat, har fortolkningskompetence for så vidt angår bestemmelserne i tiltrædelseskomplekset. Såfremt de nuværende medlemsstater samt Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet senest den 30. april 2004 har afsluttet deres ratifikationsprocedurer og deponeret ratifikationsinstrumenterne, træder traktaten i kraft den 1. maj 2004 i henhold til art. 2, stk. 1 og stk. 2. Såfremt et af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret sine ratifikationsinstrumenter, træder traktaten i henhold til art. 2, stk. 2, andet afsnit, i kraft for de stater, som har foretaget den rettidige deponering af disse instrumenter. Som nævnt ovenfor kan traktaten med dertil hørende tiltrædelsesakt kun ændres ved en ny traktat. Traktatens art. 2, stk. 2, andet afsnit, forudser dog, at Rådet med enstemmighed kan foretage visse nødvendige tilpasninger i traktaten og de dertil knyttede dokumenter, såfremt et (eller flere) af de tiltrædende lande ikke rettidigt har deponeret sit ratifikationsinstrument. En tilsvarende bestemmelse var indeholdt i tiltrædelseskomplekset vedrørende Norges, Sveriges, Finlands og Østrigs tiltrædelse.

afs_3/del_2 I tiltrædelsesakten, som indeholder vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU, er det i lighed med tidligere tiltrædelsesakter i en række bestemmelser forudset, at Rådet, i en periode mellem undertegnelsen af traktaten og dens ikrafttræden, kan vedtage retsforskrifter, som er nødvendiggjort af tiltrædelsen. De forskrifter, som vedtages i henhold til aktens bestemmelser i perioden inden tiltrædelsen, træder i kraft på datoen for traktatens ikrafttræden, jf. traktatens art. 2, stk. 3. Art. 3 bestemmer, at de forskellige sproglige versioner af traktaten, som er udfærdiget dels på de nuværende medlemslandes sprog (de 12 nuværende officielle traktatsprog, inkl. irsk), dels på tjekkisk, estisk, lettisk, litauisk, ungarsk, maltesisk, polsk, slovensk og slovakisk alle har samme gyldighed, samt at alle sprogversioner af traktaten deponeres hos den italienske regering.

4. AKT VEDRØRENDE VILKÅRENE FOR TJEKKIETS, ESTLANDS, CYPERNS, LETLANDS, LITAUENS, UNGARNS, MALTAS, POLENS, SLOVENIENS OG SLOVAKIETS TILTRÆDELSE OG TILPASNINGERNE AF TRAKTATERNE Tiltrædelsesakten indeholder de under forhandlingerne fastsatte vilkår for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af EU, og de tilpasninger af traktaterne, som tiltrædelsen giver anledning til. Udgangspunktet for aktens struktur er akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse. Akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse (herefter TA-03) består af følgende fem dele: 1. Principperne (art. 1-10) 2. Tilpasninger af traktaterne (art. 11-19) 3. Permanente bestemmelser (art. 20-23) 4. Midlertidige bestemmelser (art. 24-42) 5. Bestemmelser om iværksættelsen af denne akt (art. 43-62)

4.1 Første del – Principperne De ti tiltrædende lande accepterede, som det også var tilfældet ved de tidligere udvidelser, på de første forhandlingsmøder de af EU fastlagte hovedprincipper for forhandlingerne:

afs_5/del_1 – at de ny medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet accepterer traktaternes indhold, principper og politiske målsætninger, den af traktaterne afledte ret og Domstolens retspraksis, erklæringer og resolutioner vedtaget inden for Fællesskabets rammer og internationale aftaler samt aftaler indgået mellem medlemsstaterne indbyrdes vedrørende fællesskabsaktiviteter, samt – at et nyt medlems accept af disse rettigheder og pligter kan give anledning til tekniske tilpasninger og undtagelsesvis til midlertidige overgangsforanstaltninger, der fastlægges under tiltrædelsesforhandlingerne, men som på ingen måde kan medføre ændringer i fællesskabsreglerne. Art. 1 indeholder en række definitioner. I art. 2 fastslås, i overensstemmelse med de ovenfor nævnte hovedprincipper, at bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne før tiltrædelsen, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsen på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i denne akt. Art. 3, stk. 1, fastslår, at bestemmelserne i »Schengen-protokollen« og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag I til tiltrædelsesakten, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen. Det følger af stk. 2, at Schengen-regler, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men først finder anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye medlemsstat. Det følger af disse bestemmelser, at de nye medlemsstater fuldt ud accepterer alle Schengen-reglerne. Anvendelse og gennemførelse af de bestemmelser i Schengen-reglerne, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre grænser (såkaldt Schengen-kategori II) vil dog ikke ske fra tiltrædelsen, men vil skulle følge den særlige Schengen-procedure. I overensstemmelse hermed er det samlede Schengen-regelsæt opdelt i overensstemmelse med de to Schengen-kategorier og udgør: Dels de regler, de nye medlemslande er forpligtet til at efterleve ved tiltrædelsen, dels de regler, der finder anvendelse for et givet nyt medlemsland, når der er truffet beslutning om ophævelse af kontrollen ved de indre grænser for dette lands vedkommende.

afs_5/del_2 Art. 4 fastslår, at hver af de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen deltager i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til EF-traktatens artikel 122. Som hovedregel deltager de nye medlemsstater i EU’s økonomisk-politiske samarbejde. Dette gælder for størsteparten af det finanspolitiske samarbejde. Dog følger af undtagelsen i Nice-traktatens art. 104, stk. 9 og 11, at de nye lande ved tiltrædelsen er undtaget fra foranstaltninger til at nedbringe evt. offentlige underskud og hermed også fra efterfølgende foranstaltninger, såfremt en beslutning fra EU herom ikke efterleves. Samtidig fremgår det af Nice-traktatens art. 121, stk. 1, 2 og 3, at de nye medlemsstater først vil deltage i euroen, når de nødvendige betingelser er opfyldt. De nye medlemsstater deltager således ved tiltrædelsen ikke i ØMU’ens tredje fase og dermed ikke i det europæiske monetære samarbejde (ERM II) og euroen. Det fremgår af Nice-traktatens art. 122 og de heraf afledte artikler, at de nye medlemsstater, på linie med bl.a. Danmark, deltager i det Europæiske System af Centralbanker. Det gælder dog kun i den Europæiske Centralbanks Generelle Råd, ikke Styrelsesrådet. Art. 5 vedrører de indbyrdes aftaler m.v., som medlemslandene har indgået i tilknytning til EF- og EU-samarbejdet. Det fastslås, at de nye medlemsstater tiltræder de afgørelser og aftaler, der er truffet af »repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet«. Artiklen omfatter endvidere enhver anden aftale, som er indgået af medlemsstaterne, og som vedrører EF's funktion eller virksomhed. Det bestemmes herudover, at de nye medlemsstater tiltræder de overenskomster mellem medlemsstaterne, der er forudset i EF-traktatens art. 293. Endelig fastslås, at de nye medlemsstater tilslutter sig de erklæringer, resolutioner m.v., som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale. Artiklen forpligtiger desuden de nye medlemslande til at overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf.

afs_5/del_3 Art. 6 fastslår, at aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller Unionen med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for de nye medlemsstater. Endvidere fastslås, at de nye medlemsstater forpligter sig til at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler, der har tilknytning til de nævnte aftaler eller overenskomster. Ved tiltrædelsen af disse aftaler og overenskomster opnår de nye medlemsstater samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværende medlemsstater. Dette medfører, at de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen tiltræder en række aftaler eller overenskomster med et større antal lande indgået af Fællesskabet sammen med dets medlemslande, bl.a. EØS-aftalen. Herudover fastslås det, – at de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen anvender de bilaterale tekstilaftaler og ‑arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande; – at de kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande; – at fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, fra tiltrædelsen forvaltes af Fællesskabet; samt – at de nye medlemsstater med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale. Endelig fastslås det, at de nye medlemsstater skal træffe passende foranstaltninger for at tilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen. I art. 7 fastslås, at aktens bestemmelser, medmindre andet er fastsat i denne, kun kan suspenderes, ændres eller ophæves efter reglerne i de oprindelige traktater om ændringer af disse. TA-03 kan derfor kun ændres ved gensidig overenskomst efter ratifikation af alle medlemsstater. I art. 8 præciseres, at de af institutionernes retsakter, for hvilke der i TA-03 fastsættes overgangsbestemmelser, bevarer deres juridiske status. Dette betyder, at ændringer af retsakter også efter tiltrædelsen den 1. maj 2004 kan foretages efter bestemmelserne for de pågældende retsakter selv, dvs. for en række retsakters vedkommende med kvalificeret eller almindeligt flertal.

afs_5/del_4 I art. 9 fastslås, at aktens tilpasningsbestemmelser for retsakter vedtaget af institutionerne har samme juridiske status og underkastes de samme regler som de bestemmelser, de ændrer eller ophæver. Dette indebærer, at der i en række tilfælde vil kunne foretages ændringer af sådanne bestemmelser med kvalificeret eller almindeligt flertal. I art. 10 fastslås det tidligere nævnte hovedprincip, hvorefter de i akten med tilhørende bilag og protokoller fastlagte overgangsbestemmelser udgør undtagelser fra det generelle princip om, at de nye medlemsstater fuldt ud anvender bestemmelserne i de oprindelige traktater og i institutionernes retsakter fra tiltrædelsesdatoen.

4.2 Anden del – Tilpasninger af traktaterne Tiltrædelsesaktens anden del indeholder de tilpasninger, som optagelsen af de ti lande har gjort det nødvendigt at foretage i de grundlæggende traktater.

4.2.1 Afsnit I – Bestemmelser vedrørende institutionerne (art. 11-17) Udgangspunktet for tiltrædelsestraktatens bestemmelser om institutionerne er Nice-traktaten, som tiltrædelsesakten supplerer og præciserer. Det gælder navnlig reglerne om de nye medlemsstaters repræsentation i institutionerne. Med virkning fra begyndelsen af valgperioden 2004-2009 fastsættes antallet af repræsentanter, der i hver enkelt medlemsstat vælges til Europa-Parlamentet til: Belgien 24 Tjekkiet 24 Danmark 14 Tyskland 99 Estland 6 Grækenland 24 Spanien 54 Frankrig 78 Irland 13 Italien 78 Cypern 6 Letland 9 Litauen 13 Luxembourg 6 Ungarn 24 Malta 5 Nederlandene 27 Østrig 18 Polen 54 Portugal 24 Slovenien 7 Slovakiet 14 Finland 14 Sverige 19 Det Forenede Kongerige 78 Ved de rådsafgørelser, der træffes med kvalificeret flertal tildeles medlemsstaternes stemmer følgende vægt: Belgien 12 Tjekkiet 12 Danmark 7 Tyskland 29 Estland 4 Grækenland 12 Spanien 27 Frankrig 29 Irland 7 Italien 29 Cypern 4 Letland 4 Litauen 7 Luxembourg 4 Ungarn 12 Malta 3 Nederlandene 13 Østrig 10 Polen 27 Portugal 12 Slovenien 4 Slovakiet 7 Finland 7 Sverige 10 Det Forenede Kongerige 29 De nye medlemsstater indplaceres hermed på den ændrede stemmevægtsskala, som man i henhold til Nice-traktaten enedes om for de nuværende medlemslandes vedkommende. Det samlede antal stemmer udgør 321, hvoraf 232 stemmer udgør et kvalificeret flertal (svarende til 72,27 pct.). En medlemsstat kan kræve kontrolleret, at mindst 62 pct. af EU’s samlede befolkning står bag en beslutning i Rådet. Skulle tiltrædelsen omfatte færre end ti nye medlemsstater, fastsættes tærsklen for det kvalificerede flertal i et lineært interval mellem 72,27 pct. for et Råd med 321 stemmer og 71 pct. for et Råd med 300 stemmer, idet der rundes op eller ned til nærmeste stemme. Efter tiltrædelsen består Retten i Første Instans af 25 dommere. Tiltrædelsesakten fastsætter endvidere bestemmelser for antallet af medlemmer af Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget. Endelig indeholder akten regler for udvidelse af Den Europæiske Centralbanks kapital og forhøjelse af grænsen for, hvor store valutareserveaktiver der kan overføres til Den Europæiske Centralbank, når en eller flere stater bliver medlemmer, og deres respektive centralbanker bliver del af Det Europæiske System af Centralbanker.

4.2.2 Afsnit II – Andre tilpasninger (art. 18-19) Art. 18 fastslår, at der i EF-traktatens artikel 57, stk. 1, som tidsmæssigt afgrænser anvendelsen af restriktioner vedrørende visse typer af kapitalbevægelser fra og til tredjelande, tilføjes følgende afsnit: »Med hensyn til restriktioner i henhold til Estlands og Ungarns nationale lovgivning er den pågældende dato den 31. december 1999.« Ved art. 19 ændres EF-traktatens art. 299, stk. 1, således, at traktatens anvendelsesområde fra tiltrædelsen udvides med Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn.

4.3 Tredje del – Permanente bestemmelser Permanente bestemmelser er bestemmelser, der ændrer acquis'et (underliggende forordninger eller direktiver) eller bestemmelser, hvormed der skabes nyt acquis nødvendiggjort af udvidelsen med henblik på at sikre Unionens funktionsdygtighed efter tiltrædelsesdatoen. Trods navnet kan en permanent bestemmelse i enkelte tilfælde være afgrænset tidsmæssigt til at gælde for en specifik årrække.

4.3.1 Afsnit I – Tilpasning af institutionernes retsakter (art. 20-21) En række af institutionernes retsakter kan ikke ved Cyperns, Estlands, Letlands, Litauens, Maltas, Polens, Sloveniens, Slovakiets, Tjekkiets og Ungarns tiltrædelse anvendes uden videre i den før tiltrædelsen gældende formulering. Derfor har Kommissionen sammen med myndigheder i de tiltrædende lande foretaget en gennemgang af den afledte ret med henblik på at identificere sådanne tilpasninger af de enkelte retsakter, som udvidelsen nødvendiggør, med henblik på at Unionen kan fungere efter de nye medlemmers tiltræden. Sådanne tilpasninger er hovedsageligt rent tekniske og består typisk af sproglige opdateringer af acquis’et til de nye officielle EU-sprog eller angivelser af myndigheder i de kommende medlemslande, der er tillagt forvaltningsmæssige funktioner i forhold til acquis’et. Hovedparten af tilpasningerne er blevet fastlagt i forbindelse med skrivningen af traktatkomplekset og har ikke været genstand for egentlige forhandlinger på tiltrædelseskonferencerne. Dette gælder dog ikke tilpasninger knyttet til den fælles landbrugspolitik (kap. 7), regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter (kap. 21) samt fiskeri (kap. 8), der gennemgås nedenfor.

4.3.1.1 Kapitelopdelt fortegnelse over tekniske tilpasninger (art. 20) I art. 20 findes en henvisning til bilag II, der indeholder en kapitelopdelt fortegnelse over de tekniske tilpasninger i institutionernes retsakter i forbindelse med de ti nye medlemslandes tiltrædelse. Blandt bestemmelserne i bilag II skal følgende fremhæves:

Den fælles landbrugspolitik Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger af forordninger og direktiver vedrørende forskellige dele af den fælles landbrugspolitik. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne vedrørende referenceperioder og kvoter, direkte betalinger og landdistriktsprogrammet.

Referenceperioder og kvoter Der tages generelt udgangspunkt i perioden 1995-1999 for så vidt angår referenceperioder. Referenceperioderne danner grundlag for beregning af kvoter, støtteberettigede landbrugsarealer samt individuelle og regionale lofter for dyrepræmier. I en række tilfælde er nyere produktionsår også inkluderet i referenceperioden – typisk 2000 og 2001. Desuden blev der i forbindelse med forhandlingerne om fastlæggelse af kvoterne i visse tilfælde taget særlige hensyn f.eks. til tørke og større markedsforstyrrelser forårsaget af den russiske økonomiske krise i 1998. I det følgende er alene de væsentligste kvoter medtaget. Der er herudover fastlagt kvoter for følgende produkter: Hård hvede, kartoffelstivelse, ris, isoglukose, fibre, visse frugt og grønsager til forarbejdning, moderfår og geder, tobak, olivenolie, tørret foder og bananer. Følgende nationale basisarealer og referenceudbytter er fastsat for de ti nye medlemsstater: Basisareal (ha) Referenceudbytte (tons) Tjekkiet 2.253.598 4,20 Estland 362.827 2,40 Cypern 79.004 2,30 Letland 443.580 2,50 Litauen 1.146.633 2,70 Ungarn 3.487.792 4,73 Malta 4.565 2,02 Polen 9.454.671 3,00 Slovenien 125.171 5,27 Slovakiet 1.003.453 4,06 Størrelsen af mælkekvoterne for perioden 1. maj 2004-31. marts 2008 for de ti nye medlemsstater er fastsat til: Leverancer (tons) Direkte salg (tons) Særlig omstruktureringsreserve (tons) Tjekkiet 2.613.239.000 68.904.000 55.788 Estland 537.118.000 87.365.000 21.885 Cypern 141.337.000 3.863.000 - Letland 468.943.000 226.452.000 33.253 Litauen 1.256.440.000 390.499.000 57.900 Ungarn 1.782.650.000 164.630.000 42.780 Malta 48.698.000 - - Polen 8.500.000.000 464.017.000 416.126 Slovenien 467.063.000 93.361.000 16.214 Slovakiet 990.810.000 22.506.000 27.472 De ti tiltrædende lande har opnået følgende præmierettigheder for ammekøer og den særlige oksekødspræmie : Ammekøer Særlig oksekødspræmie (stk.) Tjekkiet 90.300 244.349 Estland 13.416 18.800 Cypern 500 12.000 Letland 19.368 70.200 Litauen 47.232 150.000 Ungarn 117.000 94.620 Malta 454 3.201 Polen 325.581 926.000 Slovenien 86.384 92.276 Slovakiet 28.080 78.348 Der er aftalt følgende slagtepræmier for de ti nye medlemsstater: Tyre, stude, køer og kvier (stk.) Kalve på mellem 1 og 7 måneder og på under 160 kg slagtet vægt (stk.) Tjekkiet 483.382 27.380 Estland 107.813 30.000 Cypern 21.000 - Letland 124.320 53.280 Litauen 367.484 244.200 Ungarn 141.559 94.439 Malta 6.002 17 Polen 1.815.430 839.518 Slovenien 161.137 35.852 Slovakiet 204.062 62.841 Der er aftalt følgende sukkerkvoter for Tjekkiet, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet: A-kvote (tons) B-kvote (tons) Tjekkiet 441.209 13.653 Letland 66.400 105 Litauen 103.010 0 Ungarn 400.454 1.230 Polen 1.580.000 91.926 Slovenien 48.157 4.816 Slovakiet 189.760 17.672

Direkte betalinger De nye medlemsstater vil blive indfaset i den fælles landbrugspolitiks direkte støtte (bl.a. hektarstøtte og dyrepræmier) over 10 år startende i 2004 med 25 pct. af det niveau, der gælder for de nuværende 15 medlemsstater pr. 30. april 2004. Den samlede indfasning op til det gældende niveau vil forløbe efter følgende plan: 25 pct. i 2004, 30 pct. i 2005, 35 pct. i 2006, 40 pct. i 2007 og herefter +10 pct. årligt frem til fuld deltagelse i 2013. For så vidt angår administrationen af den direkte støtte, kan de tiltrædende lande inden tiltrædelsen vælge at erstatte den gældende udbetalingsmodel for de direkte betalinger med en generel arealbetaling (i det følgende benævnt den forenklede ordning) frem til udgangen af 2006 med mulighed for forlængelse to gange et år herefter. Baggrunden er bl.a., at over halvdelen af landbrugene i de fleste tiltrædende lande er på mindre end 5 hektar. Der vil ikke være et produktionskrav for landbrug i de lande, der måtte vælge denne forenklede ordning. Støtten vil i stedet blive beregnet på grundlag af en opgørelse af et lands samlede anvendte landbrugsareal. Endvidere vil et landbrug skulle være på minimum 0,3 hektar for at være støtteberettiget. Fællesskabets regler for det integrerede system for forvaltning og kontrol af direkte støtte gælder for den forenklede ordning i det omfang, det er nødvendigt for at administrere og kontrollere ordningen. EU’s krav på veterinærområdet for så vidt angår identifikation og registrering af dyr gælder dog i fuldt omfang selv for den forenklede ordning. Inden den forenklede ordnings udløb skal EU’s normale administrative krav (IACS) være opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil den forenklede ordning fortsat være i kraft, men det pågældende medlemslands andel af den direkte støtte vil blive fastholdt på det til den tid gældende niveau, og ikke stige, førend EU’s administrative krav (IACS) er opfyldt. Det bemærkes, at de tiltrædende lande, der ikke måtte vælge den forenklede ordning, fuldt ud skal implementere EU’s standardsystem for direkte betalinger uden mulighed for overgangsperioder for EU’s administrative krav.

Supplerende nationale direkte betalinger Med henblik på at give de tiltrædende lande mulighed for at mindske forskellen op til det beløb, der udbetales i direkte betalinger til de nuværende medlemsstater, gives mulighed for at anvende supplerende nationale direkte betalinger, således at de samlede direkte betalinger kan nå op på 55 pct. af EU-15-niveauet i 2004 (pr. 30. april), 60 pct. i 2005 og 65 pct. i 2006. Fra 2007 må der suppleres med 30 pct. point over det gældende indfasningsniveau frem til slutpunktet i 2013. Alternativt kan de tiltrædende lande vælge at supplere op fra det nationale støtteniveau, der gælder i 2003 for produkt til produkt ved at forhøje støtten med 10 pct. point i forhold til niveauet i 2003. For Litauen er referenceåret dog fastsat til kalenderåret 2002. Cypern har mulighed for at supplere den direkte støtte med supplerende national støtte op til 2001- niveauet. Uanset hvilken model der vælges, må det maksimale beløb dog ikke overstige det niveau for direkte støtte for de enkelte ordninger, som gælder i de nuværende medlemslande. En række lande har herudover fået en række særordninger enten generelt eller for specifikke produkter. F.eks. gælder det for Slovenien , at der kan anvendes supplerende nationale betalinger op til niveauet vedtaget i det slovenske 2003-budget (svarer til 75 pct. af EU-15-niveauet) + 10 pct. point i 2004, 15 pct. point i 2005, 20 pct. point i 2006 og 25 pct. point fra 2007. På kartoffelstivelsesområdet får Tjekkiet mulighed for at supplere op til 100 pct. af EU-niveauet allerede fra 2004. Cypern og Letland har fået særordninger, der bl.a. tillader degressiv statsstøtte udover de nationale direkte betalinger frem til henholdsvis 2010 og 2008. Supplerende national direkte støtte kan under særlige omstændigheder også gives i forbindelse med den forenklede model. Der fastsættes bl.a. et støtteloft pr. sektor, og der kan ikke gives supplerende national støtte til landbrugsaktiviteter, der ikke er omfattet af en EU-ordning for direkte støtte

Landdistriktsprogrammet Den største del af EU’s landbrugsstøtte til nye medlemsstater vil blive ydet i form af landdistriktsstøtte i perioden 2004-2006. I alt er der således afsat godt 5 mia. euro til udvikling af landdistrikterne i de tiltrædende lande. Godt 1 mia. euro af de afsatte midler vil kunne anvendes som supplement til de direkte betalinger, jf. nedenfor. Støtten vil i en 3-årig overgangsfase i vid udstrækning være en videreførelse af en række af de førtiltrædelsesinitiativer, der indgår i det nuværende SAPARD-program, og implementeringen vil også basere sig på SAPARD-reglerne. Dette muliggør bl.a. en hurtigere udbetaling af landdistriktsstøtten samt en forbedring af de nye medlemsstaters mulighed for at anvende midlerne, idet de har tre år til at sikre, at bevillingerne i et givet år i perioden 2004-2006 rent faktisk bliver afsat (forpligtet). Hertil kommer en række andre overgangsbestemmelser gældende i det 3-årige overgangsprogram, der bl.a. muliggør en lavere medfinansiering i mål 1-regioner samt en styrket fødevaresikkerhedsindsats i de tiltrædende lande. De nye medlemsstater vil efter den tre-årige overgangsfase være omfattet af de samme krav som de nuværende EU-lande. Landdistriktsprogrammet indeholder 25 initiativer, hvoraf 13 allerede er en del af SAPARD-programmet. Som eksempel på et nyt tiltag får de tiltrædende lande mulighed for at tildele en støtte på maksimalt 1000 euro årligt (for Polen er beløbet dog 1250 euro) til delvist selvforsynende smålandbrug, der må ventes at blive udsat for hård konkurrence i et udvidet EU. Formålet er at muliggøre overgangen til mere levedygtige landbrug.

Anvendelse af landdistriktsmidler til supplerende nationale direkte betalinger De nye medlemsstater kan anvende maksimalt 20 pct. af de afsatte midler under landdistriktspuljen til supplering af direkte betalinger i hvert af årene 2004-2006. Det svarer til ca. 314 mio. euro i 2004, ca. 343 mio. euro i 2005 og ca. 365 mio. euro i 2006, dvs. i alt ca. 1022 mio. euro. Alternativt kan vælges en model med 25 pct. i 2004, 20 pct. i 2005 og 15 pct. i 2006, hvilket svarer til ca. 393 mio. euro i 2004, ca. 343 mio. euro i 2005 og ca. 274 mio. euro i 2006, dvs. i alt ca. 1010 mio. euro. Anvendelse af midlerne vil skulle ske under iagttagelse af de normale krav til national medfinansiering under landdistriktsstøtten, dvs. min. 20 pct. i alle mål 1-regioner i de nye medlemsstater. Hertil kommer en ekstra grænse for anvendelse derved, at anvendelse af landdistriktsmidler til supplerende nationale direkte betalinger maksimalt kan ske op til 40 pct. af EU-støtteniveauet i perioden 2004-2006.

Undtagelser og særordninger De nye medlemsstater har opnået en række undtagelser og særordninger af mere teknisk karakter fra EU’s landbrugsregler.

Regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenter Tiltrædelsesforhandlingerne har resulteret i en række tilpasninger af eksisterende forordninger vedr. regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne. Tilpasningerne vedrører bl.a. de tiltrædende landes støtteberettigelse til strukturfondene og Samhørighedsfonden samt fordelingen af midler mellem landene.

Støtteberettigelse til strukturfondene og samhørighedsfonden De nye medlemslandes støtteberettigelse til strukturfondene og Samhørighedsfonden fra tiltrædelsen og frem til udløbet af indeværende programmeringsperiode den 31. december 2006 fastlægges på følgende vis:

Strukturfondene Støtteberettigelsen til mål 1-støtte – der gives til NUTS 2-regioner med et BNP pr. indbygger målt i købekraftstandarder på under 75 pct. af gennemsnittet for EU-15 – fastlægges med 1997, 1998 og 1999 som referenceår, og fordeler sig således: – Tjekkiet: 7 regioner (alle NUTS 2-regioner undtagen Prag); – Estland: 1 region (hele landet udgør én NUTS 2-region); – Letland: 1 region (hele landet udgør én NUTS 2-region); – Litauen: 1 region (hele landet udgør én NUTS 2-region); – Ungarn: 7 regioner (alle NUTS 2-regioner); – Malta: 1 region (hele landet udgør én NUTS 2-region); – Polen: 16 regioner (alle NUTS 2-regioner); – Slovenien: 1 region (hele landet udgør én NUTS 2-region); – Slovakiet: 3 regioner (alle NUTS 2-regioner undtagen Bratislava) Det fastlægges, at befolkningsloftet for mål 2-støtte vil være på 31 pct. af befolkningen i de NUTS 2-regioner, der er berettiget til mål 2-støtte (NUTS 2-regioner, der ikke er berettiget til mål 1-støtte) – det drejer sig om Prag, Bratislava og Cypern. Herudover fastsættes, at der ved fordelingen af mål 3-støtte – der ligeledes gives til NUTS 2-regioner, der ikke er omfattet af mål 1-støtte – vil skulle tages højde for beskæftigelsessituationen, omfanget af social udstødelse, uddannelses- og erhvervsniveauet samt andelen af erhvervsaktive kvinder i de pågældende regioner. Hvad angår de såkaldte fællesskabsinitiativer fastsættes, at de nye medlemslande vil være berettiget til støtte under programmerne INTERREG og EQUAL. Ud fra et forenklingshensyn vil programmerne LEADER+ og URBAN ikke blive implementeret i de tiltrædende lande i indeværende programmeringsperiode.

Samhørighedsfonden Det fastlægges, at de nye medlemslandes berettigelse til støtte fra Samhørighedsfonden fastsættes på grundlag af de senest tilgængelige opgørelser over BNP pr. indbygger med 1998, 1999 og 2000 som referenceår. På grundlag heraf vil alle ti tiltrædende lande være berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden.

Fordeling af midlerne Den samlede tildeling af struktur- og samhørighedsfondsmidler til de nye medlemslande fra tiltrædelsen og frem til udgangen af 2006 er blevet sat til 21,75 mia. euro. Den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger fra strukturfondene i denne periode er blevet fastsat på følgende måde:

mio. euro i 1999-priser Total 2004 2005 2006 14.155,9 3.453,5 4.754,7 5.947,6 Af de totale beløb afsat til strukturforanstaltninger vil 93,49 pct. blive allokeret under mål 1; 0,86 pct. blive allokeret under mål 2; 0,79 pct. blive allokeret under mål 3; 4,58 pct. blive allokeret under fællesskabsinitiativerne INTERREG og EQUAL; og 0,27 pct. blive allokeret til teknisk bistand. Oversigt over forpligtelsesbevillinger under strukturfondene til hvert enkelt af de nye medlemslande: mio. euro i 1999-priser Mål 1 Mål 2 Mål 3 Interreg Equal Udvikling af fiskeri Tjekkiet 1.286,4 63,3 52,2 60,9 28,4 0,0 Estland 328,6 0,0 0,0 9,4 3,6 0,0 Cypern 0,0 24,9 19,5 3,8 1,6 3,0 Letland 554,2 0,0 0,0 13,5 7,1 0,0 Litauen 792,1 0,0 0,0 19,9 10,5 0,0 Ungarn 1.765,4 0,0 0,0 60,9 26,8 0,0 Malta 55,9 0,0 0,0 2,1 1,1 0,0 Polen 7.320,7 0,0 0,0 196,1 118,5 0,0 Slovenien 210,1 0,0 0,0 21,0 5,7 0,0 Slovakiet 920,9 33,0 39,9 36,8 19,7 0,0 I alt 13.234,3 121,1 111,6 424,4 223,0 3,0 Den årlige fordeling af forpligtelsesbevillinger fra Samhørighedsfonden i denne periode er blevet fastsat på følgende måde:

mio. euro i 1999 priser Total 2004 2005 2006 7.590,5 2.616,8 2.151,7 2.822,0 Det fastslås, at den vejledende fordeling af midlerne under Samhørighedsfonden vil være som følger (den præcise fordeling af midlerne vil afhænge af den faktiske BNP-udvikling efter tiltrædelsen): – Tjekkiet: 9,76 pct. - 12,28 pct. af det samlede beløb – Estland: 2,88 pct. - 4,39 pct. af det samlede beløb – Cypern 0,43 pct. - 0,84 pct. af det samlede beløb – Letland 5,07 pct. - 7,08 pct. af det samlede beløb – Litauen: 6,15 pct. - 8,17 pct. af det samlede beløb – Ungarn: 11,58 pct. - 14,61 pct. af det samlede beløb – Malta: 0,16 pct. - 0,36 pct. af det samlede beløb – Polen: 45,65 pct. - 52,72 pct. af det samlede beløb – Slovenien: 1,72 pct. - 2,73 pct. af det samlede beløb – Slovakiet: 5,71 pct. - 7,72 pct. af det samlede beløb.

Fiskeri Bilag II indeholder en række tilpasninger af eksisterende forordninger vedrørende fiskeri, bl.a. fastsættelse af handelsnormer for Østersøsild.

4.3.1.2 Retningslinier for kommende tilpasninger (art. 21) I en række tilfælde har det ikke været muligt inden tiltrædelsestraktatens undertegnelse den 16. april 2003 at fastlægge alle de nødvendige tilpasninger til retsakterne. For sådanne retsakters vedkommende har det derfor inden tiltrædelseskompleksets undertegnelse alene været muligt at fastlægge retningslinier for de kommende tekniske tilpasninger, jf. art. 21, hvori henvises til bilag III, som indeholder en fortegnelse over sådanne retningslinier på de relevante kapitler. Ændringerne skal foretages i overensstemmelse med de vilkår og efter den procedure, som er fastlagt i aktens art. 57, hvorefter Rådet eller Kommissionen – afhængigt af hvilken af disse institutioner, der har vedtaget den oprindelige retsakt – træffer beslutning om de nødvendige tilpasninger, som skal træde i kraft fra tiltrædelsen. I bilag III foreligger udkast til retsakter og andre instrumenter på følgende områder: – fri bevægelighed for personer (gensidig anerkendelse af visse erhvervsmæssige kvalifikationer); – landbrug (visse spørgsmål vedrørende landbrugslovgivning samt veterinær- og plantesundhedslovgivning); – fiskeri (bl.a. særlige bevaringsforanstaltninger for Middelhavet (Malta) og Rigabugten (Letland); – statistik (regler vedr. statistiske undersøgelser inden for land- og skovbrugsområdet); samt – regionalpolitik og samordning af strukturinstrumenterne (opstilling af lister over områder, som frem til 2006 er omfattet af mål 2-støtte).

4.3.2 Afsnit II – Andre bestemmelser (art. 22-23) Endvidere henvises i art. 22 til bilag IV, hvor der opregnes en række områder i EU-traktaten, der for de nye medlemmers vedkommende finder anvendelse på nogle særlige vilkår. Der er tale om foranstaltninger på følgende områder: – Kapitalens frie bevægelighed: afgrænsning af medlemsstaternes ret til at anvende de relevante bestemmelser i deres skattelovgivning. – Selskabsret: særlig ordning vedr. patentbeskyttelse i forbindelse med import og markedsføring af lægemidler. – Konkurrencepolitik: afgrænsning af støtteordninger, der ved tiltrædelsen vil blive anset for eksisterende statsstøtte som defineret i art. 88, stk. 1, i EF-traktaten. – Landbrug: Fællesskabets overtagelse af offentlige lagre i henhold til traktatens art. 8 samt bestemmelser om eksisterende støtte. – Toldunionen: betingelser for fritagelse for told og andre toldforanstaltninger i medfør af forordning (EØF) nr. 2913/92 og nr. 2454/93. I art. 23 fastslås, at Rådet – med enstemmighed på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet – kan foretage de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af EF-bestemmelserne. Det fastslås endvidere, at sådanne tilpasninger kan foretages, inden de nye medlemslande tiltræder.

4.4 Fjerde del – Midlertidige bestemmelser Midlertidige bestemmelser dækker over bestemmelser, der ikke ændrer acquis'et, men midlertidigt fraviger specifikke bestemmelser i acquis'et med henblik på indfasning af de tiltrædende lande i EU’s regelsæt. De midlertidige bestemmelser er opdelt i to kategorier: (I) overgangsforanstaltninger og (II) andre bestemmelser. Sidstnævnte dækker over forskellige former for tidsbegrænsede beskyttelsesklausuler.

4.4.1 Afsnit I: Overgangsforanstaltninger Overgangsforanstaltningerne repræsenterer afvigelser fra hovedreglen om, at de nye medlemslande fra tiltrædelsestidspunktet skal overtage og implementere hele EU’s regelsæt. Nogle overgangsforanstaltninger er landespecifikke (gælder blot for et enkelt eller enkelte lande), mens andre er horisontale (finder anvendelse for alle tiltrædende lande). Overgangsforanstaltningerne er tidsbegrænsede, af begrænset rækkevidde og i de fleste tilfælde ledsaget af en plan med klart definerede etaper for gennemførelse af EU-reglerne. De er udformet under hensyntagen til princippet om, at overgangsforanstaltninger ikke må medføre ændringer i EU’s politikker, hindre deres funktion eller medføre afgørende skævheder i det indre marked og den frie konkurrence.

4.4.1.1 Henvisning til bilag med opregning af overgangsforanstaltninger for de enkelte tiltrædende lande (art. 24) Art. 24 indeholder en henvisning til bilagene V-XIV, hvori der for hvert af de tiltrædende lande foretages en systematisk og detaljeret opregning af de konkrete overgangsforanstaltninger, hvorom der er opnået enighed mellem EU og hvert enkelt tiltrædende land. Der er aftalt overgangsforanstaltninger på følgende kapitler: Kap. 1 (frie varebevægelser), kap. 2 (fri bevægelighed for personer), kap. 3 (fri bevægelighed for tjenesteydelser), kap 4. (frie kapitalbevægelser), kap. 6 (konkurrencepolitik), kap. 7 (landbrug), kap. 8 (fiskeri), kap. 9 (transportpolitik), kap. 10 (fiskale bestemmelser), kap. 13 (social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse), kap. 14 (energi), kap. 19 (telekommunikation og informationsteknologi), kap. 22 (miljø) og kap. 25 (toldunionen). Det bemærkes, at der i protokoller til akten ligeledes findes enkelte overgangsforanstaltninger, jf. redegørelsens afsnit 5. I det følgende skitseres indholdet af overgangsforanstaltningerne på de enkelte kapitler, samt hvilke nye medlemslande der er omfattet af foranstaltningerne. 2) Foranstaltningerne er placeret i forhold til de relevante retsakter: Rådsforordning (Rfo), Rådsdirektiv (Rdir), Kommissionsforordning (Kfo) og Kommissionsdirektiv (Kdir). Det understreges, at skitseringen alene giver en oversigt over overgangsforanstaltningernes indhold og omfang. Der er således ikke tale om en udtømmende gennemgang af bilag V-XIV.

Frie varebevægelser

Rdir 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler Der er aftalt overgangsperioder for Cypern (indtil udgangen af 2005), Litauen (indtil 1. januar 2007), Malta (udgangen af 2006), Slovenien (udgangen af 2007) og Polen (udgangen af 2008) for så vidt angår fornyelse af markedsføringstilladelser for farmaceutiske produkter. Det betyder, at markedsføringstilladelser udstedt i henhold til national lovgivning før tiltrædelsestidspunktet for specifikt angivne produkter opregnet i særskilte appendikser gyldigt kan forblive i kraft i et begrænset tidsrum herefter. Markedsføringstilladelser er i henhold til disse undtagelser ikke omfattet af gensidig anerkendelse i medlemsstaterne.

Rdir 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler Litauen og Polen har opnået overgangsperioder indtil henholdsvis den 1. januar 2007 og udgangen af 2008 svarende til overgangsperioden under Rdir 2001/83/EF.

Rdir 90/385/EØF af 20. juni 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om aktive, implantable medicinske anordninger, senest ændret ved Rdir 93/68/EØF af 22.7.1993, Rdir 93/42/EØF af 14. juni 1993 om medicinske anordninger, senest ændret ved Rdir 2001/104/EF af 7.12.2001 og Rdir 98/79/EF af 27. oktober 1998 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik Polen har fået en overgangsperiode for anvendelse af eksisterende polske licenser for visse medicinske anordninger. Sådanne certifikater udstedt i henhold til polsk lovgivning forud for ikrafttrædelsen af reglerne til gennemførelse af ovennævnte direktiv, med en gyldighedsperiode strækkende sig ud over tiltrædelsesdatoen, vil være gyldige indtil deres udløb eller den 31. december 2005 som det seneste. De øvrige medlemsstater er ikke forpligtet til at anerkende sådanne certifikater, og vil kunne hindre afsætning af polske medicinske anordninger på deres markeder, så længe disse anordninger ikke er i overensstemmelse med acquis’et.

EF-traktaten art. 31om statslige handelsmonopoler og forbud mod forskelsbehandling af borgere Ved anvendelse af EF-traktatens artikel 31 tilpasser Malta senest den 31. december 2005 markedet for import, oplagring og engrossalg af olieprodukter.

Fri bevægelighed for personer

EF-traktatens art. 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed og art. 49, stk. 1, om den fri udveksling af tjenesteydelser. Rdir 68/360/EØF af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om rejse og ophold inden for Fællesskabet for medlemsstaternes arbejdstagere og deres familiemedlemmer, senest ændret ved Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne – Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse. Rfo 1612/68/EØF af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Fællesskabet, senest ændret ved Rfo 2434/92/EØF af 27.7.1992. Rdir 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.

afs_38/del_1 For så vidt angår bestemmelserne vedr. arbejdskraftens fri bevægelighed, herunder adgangen for arbejdskraft fra de nye medlemslande til de nuværende EU-landes arbejdsmarkeder, har alle de tiltrædende lande undtagen Malta og Cypern accepteret en overgangsforanstaltning, der betyder, at de nuværende EU-lande i en periode på op til syv år kan opretholde nuværende regler for borgere fra kandidatlandene. Ordningen giver de nuværende EU-lande mulighed for i lyset af situationen på arbejdsmarkedet at vælge, hvorvidt de ønsker at iværksætte nationale liberaliseringer af arbejdsmarkedet fra tiltrædelsestidspunktet eller i løbet af overgangsperioden. Overgangsforanstaltningen er gensidig, dvs., at de nye medlemslande har tilsvarende mulighed for at vente med at åbne deres respektive arbejdsmarkeder. Ordningen er opbygget som en 2+3+2-model: – I en toårig periode fra tiltrædelsestidspunktet anvendes nationale regler for borgere fra de nye medlemslande. En såkaldt stilstands-klausul indebærer, at der ikke kan indføres yderligere restriktioner i adgangen til de respektive arbejdsmarkeder i forhold til tidspunktet for undertegnelse af tiltrædelsestraktaten. Borgere fra de nye medlemslande skal gives fortrinsret forud for arbejdskraft fra tredjelande. – Efter udløbet af de to år kan de enkelte lande på baggrund af en evalueringsprocedure omfattende en rapport fra Kommissionen vælge at forlænge overgangsperioden i yderligere tre år. I modsat fald finder EU-reglerne anvendelse. – Efter fem år kan overgangsforanstaltningen forlænges i endnu to år, såfremt der i en medlemsstat vil opstå alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet som følge af liberalisering, eller såfremt det kan sandsynliggøres, at der er fare for sådanne forstyrrelser. I overgangsordningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der indtil udgangen af det syvende år kan anvendes af de medlemslande, som har åbnet for arbejdsmarkedsadgang. Overgangsperioden berører ikke borgere fra nye medlemsstater, der på tiltrædelsestidspunktet allerede har lovligt ophold og arbejde i en nuværende medlemsstat. De nuværende medlemslande har i de fælles erklæringer til slutakten udtrykt vilje til at bestræbe sig på ved nationale regler i løbet af overgangsperioden at øge adgangen til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Malta har opnået en ordning, hvorefter man i en periode på syv år har mulighed for at anvende en sikkerhedsmekanisme, såfremt dette er nødvendigt på grund af udvidelsens konsekvenser på det maltesiske arbejdsmarked.

Fri bevægelighed for tjenesteydelser

Rdir 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, som ændret ved Rdir 2000/28/EF af 18.9.2000. Cypern har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2007 bl.a. i relation til krav til kreditinstitutters egenkapital. Ungarn og Polen har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2007 i relation til kravene vedrørende andelskreditinstitutters startkapital, og i Slovenien finder direktivet ikke anvendelse frem til den 31. december 2004 for opsparings- og låneinstitutter, etableret før den 20. februar 1999.

Rdir 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, som ændret ved Rdir 2001/65/EF af 27.9.2001. Slovenien har opnået en overgangsperiode frem til udgangen af 2004 for opsparings- og låneinstitutter, der er etableret før den 20. februar 1999.

Rdir 94/19/EF af 30. maj 1994 om indskudsgarantiordninger. Estland, Letland og Litauen har opnået en overgangsperiode vedr. minimumsgarantiniveauet for indskudsgarantiordninger indtil udgangen af 2007. Slovenien har opnået en lignende overgangsperiode indtil udgangen af 2005.

Rdir 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger. Estland, Letland, Litauen, Polen og Ungarn har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2007 for anvendelse af det i direktivet fastlagte minimumsgarantiniveau. Slovakiet og Slovenien har opnået lignende overgangsperioder indtil udgangen af henholdsvis 2006 og 2005.

Fri e kapitalbevægelser Alle kandidatlande undtagen Slovenien og Malta har opnået overgangsperioder på mellem fem og tolv år for udlændinges køb af fast ejendom i form af fritidsboliger samt landbrugsjord og skov. Slovenien ønskede ingen overgangsperioder, men er blevet garanteret mulighed for at anvende den generelle beskyttelsesklausul i art. 37 i tiltrædelsesakten på markedet for fast ejendom i en periode på højst syv år fra tiltrædelsen (se redegørelsens afsnit 4.4.2.1). Malta har opnået en permanent ordning, der begrænser muligheden for at købe fritidsboliger på Malta til EU-borgere, som har været bosiddende på Malta i mindst fem år (se protokol nr. 6 i redegørelsens afsnit 5).

Fritidsboliger: Tjekkiet, Ungarn, Polen og Cypern har opnået en femårig overgangsperiode, under hvilken nationale begrænsninger på mulighederne for erhvervelse af fritidsboliger kan opretholdes.

Landbrugsjord og skov: Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Litauen, Letland og Estland har alle opnået en syvårig overgangsperiode, under hvilken nationale begrænsninger på mulighederne for erhvervelse af landbrugsjord og skov kan opretholdes. Denne landekreds har endvidere opnået en sikkerhedsmekanisme, hvorefter Kommissionen på anmodning fra de pågældende nye medlemslande kan træffe afgørelse om at forlænge overgangsperioden i op til tre år, hvis der er grund til at antage, at der efter udløbet af overgangsperioden vil forekomme alvorlige forstyrrelser af markedet for landbrugsjord. Polen har opnået en tolvårig overgangsperiode på området, men uden en hertil knyttet sikkerhedsmekanisme. Statsborgere fra de øvrige medlemsstater, der ønsker at etablere sig som selvstændige landbrugere i de pågældende medlemslande, vil være undtaget fra overgangsperiodens bestemmelser og må ikke underlægges andre procedurer end statsborgere fra de pågældende medlemslande. Lovlig bopæl og aktiv beskæftigelse med landbrug i mindst tre år i træk i de pågældende medlemslande vil dog være en betingelse herfor (dette krav gælder ikke for Tjekkiets vedkommende). Overgangsforanstaltningerne på området vil blive taget op til generel revision inden udgangen af det tredje år efter tiltrædelsen.

Konkurrencepolitik

EF-traktaten art. 87 og 88 vedrørende forbuddet mod visse former for statsstøtte

Inkompatible skattebegunstigelsesordninger Ungarn og Malta har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2011 for udfasning af inkompatible skattebegunstigelsesordninger for små og mellemstore virksomheder. Polen har opnået en lignende overgangsperiode indtil udgangen af 2011 for små virksomheder og 2010 for mellemstore virksomheder. Cypern og Ungarn har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2005 for udfasning af inkompatible skattebegunstigelsesordninger til offshore-selskaber. Ungarn har desuden opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2007 for udfasning af inkompatibel økonomisk støtte bevilget af lokale myndigheder. Malta har opnået en overgangsperiode indtil udgangen 2008 for udfasning af driftsstøtte tildelt i medfør af loven om erhvervsfremme. Ungarn, Polen og Malta har desuden opnået overgangsperioder i form af nærmere afgrænsede støttelofter i forbindelse med omlægning af inkompatible skattebegunstigelsesordninger til store virksomheder til acquis-medholdelig regional investeringsstøtte. Slovakiet har indtil udgangen af skatteåret 2009 opnået en beslægtet ordning for en enkelt modtager af inkompatibel statsstøtte inden for stålsektoren. Slovakiet har endvidere opnået en overgangsperiode indtil udgangen af skatteåret 2008 for fritagelse for selskabsskat, indrømmet en enkelt støttemodtager i automobilsektoren.

Statsstøtte til miljøbeskyttelse Polen har opnået en overgangsperiode for støtte til investeringer, relateret til standarder, for hvilke der er indgået aftaler om overgangsordninger under miljøkapitlet for et tidsrum svarende til disse overgangsordninger.

Statslig omstruktureringsstøtte Malta har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2008 for statslig støtte til omstrukturering af skibsværftssektoren. Se endvidere protokol nr. 2 og 8 i redegørelsens afsnit 5.

Landbrug

Landbrugslovgivning - bestemmelser vedr. national støtte

EF-traktaten art. 87 og 88 vedrørende forbuddet mod visse former for statsstøtte . Uanset EF-traktatens artikel 87 og 88 kan Cypern i en periode på fem år fra tiltrædelsestidspunktet yde statsstøtte for at sikre, at den gennemsnitlige husstandsindkomst i visse ugunstigt stillede områder ikke kommer under 80% af den gennemsnitlige nationale husstandsindkomst.

Rfo 2200/96/EF af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, senest ændret ved Kfo 1881/2002/EF af 14.10.2002. Rfo 1255/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, senest ændret ved Kfo 509/2002/EF af 21. 3.2002. Rfo 1254/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, senest ændret ved Kfo 2345/2001/EF af 30.11.2001. Rfo 2759/75/EØF af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød senest ændret ved Kfo 1365/2000/EF af 19.6.2000. Rfo 2771/75/EF af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg senest ændret ved Kfo 493/2002/EF af 19.3.2002. Rfo 2777/75/EF af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for fjerkrækød senest ændret ved Kfo 493/2002/EF af 19.3.2002. Rfo 1766/92/EF af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn, senest ændret ved Rfo nr. 1666/2000/EF af 17.7.2000. Rfo 3072/95/EF af 22. december 1995 om den fælles markedsordning for ris, senest ændret ved Kfo 411/2002/EF af 4.3.2002. Rfo 2201/96/EF af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager, senest ændret ved Kfo 453/2002/EF af 13.3.2002. Rfo 1260/2001/EF af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, senest ændret ved Kfo 680/2002/EF af 19.4.2002. Rfo 1493/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin, senest ændret ved Rfo 2585/2001/EF af 19.12.2001. Malta har som led i det særlige markedspolitiske program for maltesisk landbrug (SMPPMA) mulighed for at yde midlertidig statsstøtte til landbrugsproducenter inden for de af ovennævnte retsakter dækkede landbrugssektorer i op til syv år og 11 år fra tiltrædelsen for henholdsvis animalske produkter og afgrøder . Malta kan også i op til syv år fra tiltrædelsen yde statsstøtte til indkøb af visse importerede landbrugsprodukter.

Rfo 1260/2001/EF af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker, senest ændret ved Kfo 680/2002/EF af 19.4.2002. Slovakiet har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2006 for statsstøtte til dets såkaldte lager- og vareforskrivningsordning inden for sukkersektoren. Malta kan i en periode på 5 år fra tiltræden yde lineær degressiv statsstøtte til færgetransport af landbrugsprodukter fra øen Gozo.

Rfo 1255/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, senest ændret ved Kfo 509/2002/EF af 21. 3.2002. Estland kan yde en national mælkepræmie i produktionsårene 2004-2005 .

Rfo 136/66/EØF af 22. september 1966 om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer, senest ændret ved Rfo 1513/2001/EF af 23.7.2001. Slovenien kan yde gradvis faldende statsstøtte for produktion af olieholdige græskar i fem år efter tiltrædelsen.

Landbrugslovgivning - andre bestemmelser

Rfo nr. 2092/91/EØF af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler, senest ændret ved Kfo 473/2002/EF af 15. marts 2002. Estland, Letland og Litauen er givet korte overgangsperioder (indtil 1. januar 2006) for så vidt angår visse bestemmelser vedr. økologisk landbrug.

Rfo 2200/96/EF af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager, senest ændret ved Kfo 1881/2002/EF af 14.10.2002. Cypern har fået en overgangsperiode indtil fem år fra tiltrædelsen for visse EU-regler for frugt og grøntsager.

Rfo 2201/96/EF af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for produkter, forarbejdet på basis af frugt og grøntsager, senest ændret ved Kfo 453/2002/EF af 13.3 2002 Malta har opnået en overgangsperiode vedrørende kontrakter om tomater til forarbejdning frem til og med produktionsåret 2008/2009.

Kfo 478/97/EF af 14. marts 1997 om gennemførelsesbestemmelser til Rfo 2200/96/EF for så vidt angår foreløbig anerkendelse af producentsammenslutninger, senest ændret ved Kfo 243/1999/EF af 1.2.1999. Polen har opnået en overgangsperiode indtil tre år fra tiltrædelsen.

Kfo 2848/98/EF af 22. december 1998 om gennemførelsesbestemmelser til Rfo 2075/92/EØF for så vidt angår præmieordningen, produktionskvoterne og den særstøtte, der ydes til producentsammenslutningerne, i tobakssektoren, senest ændret ved Kfo 1983/2002/EF af 7.11.2002. Rfo 1493/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin, senest ændret ved Rfo 2585/2001/EF af 19.12.2001. Kfo 753/2002/EF af 29. april 2002 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning 1493/1999/EF for så vidt angår beskrivelse, betegnelse, præsentation og beskyttelse af visse vinprodukter. Ungarn, Slovenien, Malta og Polen har opnået overgangsperioder for enkelte vin-, alkohol- og tobaksbestemmelser i op til ti år fra tiltrædelsen.

Rfo 2597/97/EF af 18. december 1997 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, senest ændret ved Rfo 1602/1999/EF af 19.7.1999. Letland, Polen, Malta, Ungarn og Cypern har opnået overgangsperioder indtil fem år fra tiltrædelsen for salg af mælk, der ikke opfylder Fællesskabets krav til fedtindhold. Mælk solgt under denne overgangsperiode må kun sælges i den respektive medlemsstat eller eksporteres til et tredjeland. Litauen har opnået en lignende ordning indtil 1. januar 2009.

Rfo 3950/92/EØF af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter, senest ændret ved Kfo 582/2002/EF af 4.4.2002. Malta har opnået en overgangsperiode indtil fem år fra tiltrædelsen.

Rfo 1254/1999/EF af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød, senest ændret ved Kfo 2345/2001/EF af 30.11.2001. Malta og Cypern tillades en overgangsperiode på fem år fra tiltrædelsen med gradvis lineær indførelse af EU’s regler om besætningstæthed. Estland, Letland, Litauen og Polen har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2006 bl.a. for definition af ammekøer.

Veterinærlovgivning - fødevaresikkerhed Polen, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Slovakiet og Malta har fået overgangsperioder for Fællesskabets veterinære bestemmelser for et begrænset antal fødevareproducerende virksomheder i typisk op til tre år. I overgangsperioden må produkter fra de pågældende virksomheder alene sælges i de respektive nye medlemslande.

Rdir 89/437/EØF af 20. juni 1989 om hygiejne og sundhedsproblemer i forbindelse med produktion og markedsføring af ægprodukter, senest ændret ved Rdir 96/23/EF af 29.4.1996. Tjekkiet har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2006.

Rdir 64/433/EØF af 26. juni 1964 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød, senest ændret ved Rdir 95/23/EF af 22.6.1995. Tjekkiet, Ungarn, Slovakiet, Litauen, Letland og Polen har alle opnået overgangsperioder. De fire førstnævnte indtil udgangen af 2006, Letland indtil udgangen af 2005 og Polen indtil udgangen af 2007.

Rdir 71/118/EØF af 15. februar 1971 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og afsætning af fersk fjerkrækød, senest ændret ved Rdir 97/79/EF af 18.12.1997. Tjekkiet, Letland, Litauen og Polen har opnået overgangsperioder indtil udgangen af henholdsvis 2006, 2005, 2006 og 2007.

Rdir 77/99/EØF af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med produktion og markedsføring af kødprodukter og visse produkter af animalsk oprindelse, senest ændret ved Rdir 97/76/EF af 16.12.1997. Letland, Slovakiet, Tjekkiet, Litauen og Polen har opnået overgangsordninger indtil udgangen af henholdsvis 2005, 2006, 2006, 2006 og 2007.

Rdir 94/65/EF af 14. december 1994 om krav til fremstilling og afsætning af hakket kød og tilberedt kød. Letland har opnået overgangsperiode indtil udgangen af 2005, Litauen indtil udgangen af 2006 og Polen indtil udgangen af 2007.

Rdir 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer, senest ændret ved Rdir 97/79/EF af 18.12.1997. Letland, Litauen, Polen, og Slovakiet har opnået overgangsperioder indtil henholdsvis 2005, 2006, 2006 og 2006.

Rdir 92/46/EØF af 16. juni 1992 om sundhedsbestemmelser for produktion og afsætning af rå mælk, varmebehandlet mælk og mælkebaserede produkter, senest ændret ved Rdir 96/23/EF af 29.4.1996. Letland, Litauen, Tjekkiet, Polen og Malta har opnået overgangsforanstaltninger for Fællesskabets regler for kvalitet af rå mælk indtil udgangen af henholdsvis 2005, 2006, 2006, 2006 og 2009.

Rfo 1774/2002/EF af 3. oktober 2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum. Letland gives undtagelse for EU’s regler for to dyreaffaldsvirksomheder frem til december 2004.

Rdir 1999/74/EF af 19. juli 1999 om mindstekrav til beskyttelse af æglæggende høner. Tjekkiet, Ungarn, Polen og Slovenien har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2009 for visse bestemmelser vedr. hønsebure. Malta har opnået en lignende ordning indtil udgangen af 2006.

Plantesundhedslovgivning - fytosanitære bestemmelser Slovenien, Cypern, Malta, Tjekkiet, Letland, Litauen og Polen har alle opnået overgangsperioder for enkelte dele af Fællesskabets fytosanitære regler;

Rdir 82/471/EØF af 30. juni 1982 om visse produkter, der anvendes i foderstoffer, senest ændret ved Rdir 1999/20/EF af 22.3.1999. Tjekkiet har opnået en overgangsperiode, indtil en afgørelse er truffet efter art. 6 i direktivet eller – hvis denne dato er tidligere – indtil to år efter tiltrædelsesdatoen.

Rdir 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd, senest ændret ved Rdir 2001/64/EF af 31.8.2001. Cypern har opnået en overgangsperiode indtil fem år fra tiltrædelsen.

Rdir 2002/53/EF af 13. juni 2002 om den fælles sortsliste over landbrugsplantearter og Rdir 2002/55/EF af 13. juni 2002 om handel med grøntsagsfrø. Cypern, Letland, Malta og Slovenien har opnået overgangsperioder indtil fem år fra tiltrædelsen.

Rdir 93/85/EØF af 4. oktober 1993 om bekæmpelse af kartoflens ringbakteriose. Litauen har opnået en overgangsperiode indtil 1. januar 2006. I dette tidsrum må kartofler, der er avlet i Litauen, ikke indføres på andre medlemsstaters område.

Rfo 2100/94/EF af 27. juli 1994 om EF-sortsbeskyttelse, senest ændret ved Rfo 2506/95/EF af 25.10.1995. Litauen har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2010.

Rdir 69/464/EØF af 8. december 1969 om bekæmpelse af kartoffelbrok. Rdir 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, senest ændret ved Kdir 2002/81/EF af 10. 10.2002. Rdir 1999/105/EF af 22. december 1999 om markedsføring af forstligt formeringsmateriale. Polen har opnået overgangsperioder for visse bestemmelser i ovennævnte direktiver indtil som det seneste ti år fra tiltrædelsen.

Fiskeri

Rfo nr. 3760/92/EØF af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur, som senest ændret ved Rfo nr. 1181/98/EF af 4. juni 1998 Forordningen finder med forbehold af enkelte specifikke bestemmelser anvendelse i samtlige tiltrædende lande fra tiltrædelsen. Adgangen til ressourcer vil således blive fastlagt på grundlag af den fælles fiskeripolitik, herunder princippet om relativ stabilitet i medlemsstaternes fiskeriaktiviteter. Estland, Letland, Litauen og Polen har dog opnået overgangsforanstaltninger for så vidt angår den første tildeling af fællesskabsfiskerimuligheder for bestande, hvis udnyttelsesrate er reguleret ved en begrænsning af fangsten, jf. forordningens art. 8, stk. 4. Herudover vil disse landes andel af Fællesskabets fiskerimuligheder i NAFO's ( Northwest Atlantic Fisheries Organization) regulerede område blive fastlagt af Rådet med kvalificeret flertal efter forslag fra Kommissionen på grundlag af den ligevægt, der er til stede inden for NAFO i perioden umiddelbart inden tiltrædelsesdatoen. Den ovenfor nævnte forordning finder ligeledes anvendelse for Malta med forbehold af visse specifikke bestemmelser i relation til fastlæggelsen af Maltas andel af Fællesskabets fiskerimuligheder for almindelig tun.

Transportpolitik

Vejtransport:

Rfo nr. 3118/93/EØF af 25. oktober 1993 om betingelserne for transportvirksomheders adgang til at udføre intern vejgodstransport i en medlemsstat, hvor de ikke er hjemmehørende (cabotage), senest ændret ved Rfo nr. 484/2002/EF af 1.3.2002 Der er med Tjekkiet, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet indgået aftaler om gensidige overgangsforanstaltninger på op til i alt fem år for adgang til at udføre cabotage. Ordningen er opbygget som en 2+2+1-model (for Polen og Ungarn en 3+2-model): – Indtil udgangen af det andet år efter tiltrædelsesdatoen er transportvirksomheder etableret i de pågældende tiltrædende lande udelukket fra at udføre intern vejgodstransport i de andre medlemsstater, og transportvirksomheder, der er etableret i de andre medlemsstater, er udelukket fra at udføre intern vejgodstransport i de pågældende tiltrædende lande. For Polens og Ungarns vedkommende er denne første periode aftalt til tre år. Medlemsstaterne kan i denne periode vælge at regulere adgangen til deres interne vejgodstransport ved gradvis at udveksle tilladelser til cabotagekørsel på grundlag af bilaterale aftaler. De har også mulighed for fuld liberalisering. En stilstandsklausul finder endvidere anvendelse, hvorefter adgangen til den interne vejgodstransport ikke må blive mere restriktiv end på datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. – Inden udgangen af det andet år (for Polens og Ungarns vedkommende, efter udgangen af tredje år) efter tiltrædelsesdatoen kan medlemsstaterne underrette Kommissionen om en forlængelse af denne periode i højst to år, eller om de fremover fuldt ud vil anvende bestemmelserne i forordningen. Såfremt der ikke gives meddelelse herom, vil bestemmelserne i forordningen finde anvendelse. – For Tjekkiets, Estland, Letlands, Litauens og Slovakiets vedkommende er der herefter i særlige tilfælde ved meddelelse til Kommissionen mulighed for, at perioden forlænges med yderligere et år, såfremt der forekommer eller er risiko for alvorlige forstyrrelser på det interne vejgodstransportmarked. I overgangsforanstaltningen er indbygget en sikkerhedsmekanisme, der kan anvendes af et medlemsland indtil udgangen af det femte år, såfremt det har valgt at undlade at forlænge overgangsperioden.

Rfo nr. 3821/85/EØF af 20. december 1985 om kontrolapparatet inden for vejtransport, senest ændret ved Kfo nr. 1360/2002/EF af 13.6.2002 Cypern, Letland og Litauen har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2005 i relation til krav om installering og anvendelse af kontrolapparat i køretøjer, der er indregistreret med henblik på person- eller godsbefordring på vej. Overgangsforanstaltningen gælder køretøjer, som udelukkende bruges til indenlandsk transport, og som henholdsvis er indregistreret inden den 1. januar 2002, inden den 1. januar 2001 og fremstillet før 1987. Førere af sådanne køretøjer skal registrere deres køretider og hviletider ved hjælp af en personlig logbog.

Rdir 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, senest ændret ved Rdir 2002/7/EF af 18.2.2002 Polen og Ungarn har opnået overgangsperioder indtil henholdsvis udgangen af 2010 og udgangen af 2008 i forhold til visse dele af det indenlandske vejnetværk for så vidt angår direktivets bestemmelser om grænseværdier for lastbilers akseltryk. Køretøjer, der opfylder direktivets bestemmelser vedr. grænseværdier, må således indtil udløbet af de nævnte perioder kun køre på de ikke-moderniserede dele af landenes vejnet, såfremt de overholder de lavere nationale grænser for akseltryk.

Rdir 96/26/EF af 29. april 1996 om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfrihed for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport, senest ændret ved Rdir 98/76/EF af 1.10.1998. Indtil udgangen af 2006 finder direktivets bestemmelser vedrørende finansielle krav til transportører ikke anvendelse i Letland og Litauen for transportvirksomheder, som udelukkende udfører indenlandsk godstransport og personbefordring ad landevej.

Rdir 92/6/EØF af 10. februar 1992 om montering og anvendelse af hastighedsbegrænsende anordninger i visse klasser af motorkøretøjer i Fællesskabet. Malta har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2005, således at motorkøretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport i Malta, indtil udløbet af perioden ikke behøver at være udstyret med hastighedsbegrænsende anordninger.

Rdir 96/96/EØF af 20. december 1996 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, senest ændret ved Kdir 2001/11/EF af 14.2.2001. Malta har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2004 i forhold til direktivets bestemmelser om teknisk kontrol af visse kategorier af motorkøretøjer. Foranstaltningen omfatter alene motorkøretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport i Malta.

Rdir 1999/62/EF af 17. juni 1999 om afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer. Malta har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2004 for køretøjer, der bruges til international transport og indtil udgangen af 2005 for køretøjer, der udelukkende bruges til indenlandsk transport, for så vidt angår de i direktivet fastlagte minimumsafgiftssatser.

Jernbanetransport:

Rdir 91/440/EØF af 29. juli 1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner, senest ændret ved Rdir 2001/12/EF af 26.2.2001. Polen og Ungarn har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2006 for adgang til markedet for jernbanegodstransport.

Luftfart:

Rdir 92/14/EØF af 2. marts 1992 om begrænsning af operationen af flyvemaskiner, der henhører under bind 1, del II, kapitel 2 i bilag 16 til konventionen angående international civil luftfart, anden udgave (1988), senest ændret ved Kfo nr. 991/2001/EF af 21.5.2001. Ungarn og Litauen har opnået overgangsperioder indtil udgangen af 2004 for så vidt angår operationer med luftfartøjer, der overskrider de fastsatte støjgrænser, og som er registreret i og opereres af fysiske eller juridiske personer etableret i tredjelande.

Fiskale bestemmelser

Moms:

Rdir 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter ‑ det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, senest ændret ved Rdir 2002/38/EF af 7.5.2002. (Det sjette momsdirektiv) Der er aftalt overgangsperioder for en lang række produkter og ydelser. Følgende skal fremhæves: Tilladelse til at opretholde reduceret momssats: Cypern, Ungarn, Polen, og Slovenien på restaurationsydelser (udgangen af 2007); Tjekkiet, Polen, Slovakiet og Slovenien på bygningsarbejde (udgangen af 2007); Tjekkiet, Ungarn (udgangen af 2007), Estland (indtil 30. juni 2007) og Slovakiet (udgangen af 2008) på varme. Letland har fået tilladelse til at opretholde 0-pct moms på varme indtil udgangen af 2004. Malta og Cypern har fået tilladelse til at opretholde 0-pct moms på madvarer og farmaceutiske produkter indtil henholdsvis 1. januar 2010 og udgangen af 2007. Polen har fået tilladelse til at opretholde 0-pct moms på bøger og kraftigt reduceret moms på produktionsredskaber til landbruget (maskiner ikke inkluderet) indtil henholdsvis udgangen af 2007 og udgangen af april 2008.

Forbrugsafgifter:

Rdir 92/79/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne, senest ændret ved Rdir 2002/10/EF af 12.2.2002. Alle tiltrædende lande undtagen Malta og Cypern har opnået overgangsforanstaltninger, der giver mulighed for en gradvis tilnærmelse til bestemmelserne om minimumsafgifter på cigaretter. Tidsmæssigt varierer overgangsforanstaltningerne fra udgangen af 2007 for Tjekkiet og Slovenien ; udgangen af 2008 for Slovakiet, Ungarn og Polen ; til udgangen af 2009 for Estland, Letland og Litauen .

Rdir 92/80/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på anden forarbejdet tobak end cigaretter, senest ændret ved Rdir 2002/10/EF af 12.2.2002. Tjekkiet har opnået overgangsforanstaltning indtil udgangen af 2006 for minimumsafgifter på andre tobaksvarer end cigaretter. Estland har opnået en overgangsforanstaltning indtil udgangen af 2009 for anvendelsen af minimumsafgiften for rygetobak.

Rdir 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier, senest ændret ved Rdir 94/74/EF. Polen og Cypern har begge opnået etårige overgangsperioder med henblik på at tilpasse sig punktafgiftssatser på henholdsvis en bestemt type benzin (Polen) og mineralolie, der anvendes i cementproduktion, samt alle former for brændstof, der anvendes til lokal personbefordring (Cypern).

Direkte beskatning:

Rdir 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, senest ændret ved Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne ‑ Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse . Estland har opnået overgangsperiode indtil udgangen af 2008 til fuldt ud at tilpasse sig den fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater.

Social- og arbejdsmarkedspolitik samt beskæftigelse

Rdir 93/104/EF af 23. november 1993 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden som senest ændret ved Rdir 2000/34/EF af 22.6.2000. I Malta finder visse bestemmelser i direktivet ikke anvendelse før udgangen af juli 2004 i forarbejdende undersektorer knyttet til en række industrier; og ikke før udgangen af 2004 med hensyn til visse nærmere afgrænsede kollektive overenskomster i disse forarbejdende undersektorer.

Rdir 89/654/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdsstedet. I Letland finder direktivet først anvendelse pr. 31. december 2004 for så vidt angår anlæg, der allerede var i brug den 27. marts 2002.

Rdir 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet, senest ændret ved Rdir 2001/45/EF af 27.6.2001. I Letland finder direktivet først anvendelse pr. 1. juli 2004 for så vidt angår arbejdsudstyr, der allerede var i brug den 13. december 2002. I Malta finder direktivet først anvendelse pr. 1. januar 2006 for så vidt angår arbejdsudstyr, der allerede var i brug på tiltrædelsestidspunktet. I Polen finder direktivet først anvendelse pr. 31. december 2005 for så vidt angår arbejdsudstyr installeret før den 31. december 2002.

Rdir 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler. I Letland finder direktivet først anvendelse pr. 31. december 2004 for så vidt angår udstyr, der allerede var i brug den 1. juni 2001.

Rdir 86/188/EØF af 12. maj 1986 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici ved at være udsat for støj under arbejdet, som senest ændret ved Rdir 98/24/EØF af 7.4.1998. I Slovenien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2005.

Kdir 91/322/EØF af 29. maj 1991 om etablering af vejledende grænseværdier til gennemførelse af Rådets direktiv 80/1107/EØF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at være udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet. I Slovenien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2005.

Rdir 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser. I Slovenien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2005.

Kdir 2000/39/EF af 8. juni 2000 om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet. I Slovenien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2005.

Rdir 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet. I Slovenien finder direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2005.

Energi

Rdir 68/414/EØF af 20. december 1968 om forpligtelse for EØF's medlemsstater til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter som senest ændret ved Rdir 98/93/EF af 14.12.1998. Der er indgået aftale om overgangsperioder med samtlige tiltrædende lande undtagen Ungarn, hvad angår opfyldelse af olielagerforpligtelsen på 90 dages forbrug; for Tjekkiet og Slovenien indtil udgangen af 2005, Malta indtil udgangen af 2006, Cypern indtil udgangen af 2007, Polen og Slovakiet indtil udgangen af 2008 samt Estland, Letland og Litauen indtil udgangen af 2009.

Rdir 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet. I Estland finder visse bestemmelser i direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2008.

Rdir 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas. I Tjekkiet finder visse bestemmelser i direktivet ikke anvendelse før den 31. december 2004. Se endvidere protokol nr. 4 og 9 i redegørelsens afsnit 5.

Telekommunikation og informationsteknologi

Rdir 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet senest ændret ved Rdir 2002/39/EF af 10.6.2002. Polen har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2005 med hensyn til fuld åbning af konkurrencen inden for posttjenestesektoren.

Miljø

Affaldshåndtering:

Rfo nr. 259/93/EØF af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab , senest ændret ved Kfo nr. 2557/2001/EF af 28.12.2001. Ungarn og Malta har opnået overgangsperioder indtil henholdsvis den 30. juni og 31. december 2005, Letland indtil udgangen af 2010, Slovakiet indtil udgangen af 2011 og Polen indtil udgangen af 2012.

Rdir 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald. Alle tiltrædende lande undtagen Estland har opnået overgangsperioder i forhold til direktivets bestemmelser om nyttiggørelse og genanvendelse af emballagemateriale; Ungarn, Tjekkiet, og Cypern indtil udgangen af 2005, Litauen indtil udgangen af 2006, Polen, Letland, Slovenien og Slovakiet indtil udgangen af 2007 og Malta indtil udgangen af 2009.

Rdir 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald. Letland, Estland (olieskiffer) og Polen har opnået overgangsperioder indtil henholdsvis udgangen af 2004, den 16. juli 2009 og den 1. juli 2012.

Luftkvalitet:

Rdir 94/63/EF af 20. december 1994 om forebyggelse af emissioner af flygtige organiske forbindelser (VOC) ved benzinoplagring og benzindistribution fra terminaler til servicestationer. Malta, Polen, Estland, Litauen, Slovakiet og Letland har opnået overgangsperioder indtil udgangen af henholdsvis 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 til gradvis opfyldelse af direktivets bestemmelser.

Rdir 1999/32/EF af 26. april 1999 om begrænsning af svovlindholdet i visse flydende brændstoffer og om ændring af direktiv 93/12/EØF. Polen har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2006 for anvendelsen af brændselsolier med et svovlindhold, der overstiger det efter direktivet tilladte. Cypern har opnået en etårig overgangsperiode for kravene til benzin og dieselolie med henblik på ansøgning om varig derogation efter acquis’et.

Vandkvalitet – udledning af farlige stoffer i overfladevand:

Rdir 82/176/EØF af 22. marts 1982 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra elektrolyse af alkaliske klorider, senest ændret ved Rdir 91/692/EØF af 23.12.1991. Rdir 83/513/EØF af 26. september 1983 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af cadmium, senest ændret ved Rdir 91/692/EØF af 23.12.1999. Rdir 84/156/EØF af 8. marts 1984 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af kviksølv fra andre sektorer end elektrolyse af alkalichlorider, senest ændret ved Rdir 91/692/EØF. Rdir 86/280/EØF af 12. juni 1986 om grænseværdier og kvalitetsmålsætninger for udledninger af visse farlige stoffer, der er opført på liste I i bilaget til direktiv 76/464/EØF, senest ændret ved Rdir 91/692/EØF af 23.12.1991. Polen har opnået overgangsperioder i forhold til de fire ovennævnte direktiver, således at visse af de i direktiverne fastlagte grænseværdier for udledning i vandområder, henvist til i artikel 1 i direktiv 76/464/EØF om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø, ikke finder anvendelse i Polen før senest den 31. december 2007. Grænseværdierne i bilag II til direktiv 86/280/EØF, som ændret, vedrørende DDT, aldrin, dieldrin, endrin og isodrin finder anvendelse fra tiltrædelsestidspunktet. For Malta finder grænseværdierne for udledninger af visse stoffer, jf. artikel 3 og bilag I i direktiv 83/513/EØF og artikel 3 og bilag II i direktiv 86/280/EØF, ikke anvendelse før senest den 31. marts 2007. For Slovakiet finder grænseværdierne for udledning af visse stoffer, jf. artikel 3 og bilag I til direktiv 84/156/EØF og artikel 3 og bilag II til direktiv 86/280/EØF, ikke anvendelse før senest den 31. december 2006

Rdir 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand, som ændret ved Kdir 98/15/EF af 27.2.1998. Samtlige tiltrædende lande har opnået overgangsperioder hvad angår kravene til kloaknet og rensning af byspildevand; Malta indtil den 31. oktober 2006, Litauen indtil udgangen af 2009, Tjekkiet og Estland indtil udgangen af 2010, Cypern indtil udgangen af 2012, Letland, Ungarn, Polen, Slovenien og Slovakiet indtil udgangen af 2015.

Rdir 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand Estland har opnået en overgangsperiode i forhold til et begrænset antal fastsatte grænseværdier for en række stoffer i drikkevand – herunder jern, mangan, klorid og sulfat – indtil senest den 31. december 2013. I Letland finder de værdier, der er fastsat for bl.a. bromater, aluminium, jern og mangan, ikke fuldt ud anvendelse før den 31. december 2015. Ungarn har opnået en overgangsperiode indtil den 25. december 2009, hvori det vil være muligt at indføre undtagelser fra parameterværdien for arsenik uden at informere Kommissionen herom. Malta har opnået overgangsperiode indtil udgangen af 2005 for anvendelse af de fastsatte parameterværdier for fluorid og nitrat. I tilfælde af risiko for menneskers sundhed finder direktivets procedureregler anvendelse.

Bekæmpelse af industriel forurening og risikostyring

Rdir 87/217/EØF af 19. marts 1987 om forebyggelse af miljøforurening med asbest senest ændret ved Akt vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne - Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse. Letland har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2004 for anvendelse af kravene til affald, der indeholder asbestfibre eller -støv, der deponeres.

Rdir 94/67/EF af 16. december 1994 om forbrænding af farligt affald. Ungarn og Slovakiet har for en række forbrændingsanlæg opnået overgangsperioder indtil henholdsvis den 30. juni 2005 og den 31. december 2006 i relation til emissionsgrænseværdierne og bestemmelserne vedrørende målinger.

Rdir 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening. I Letland og Polen finder kravene for indrømmelse af tilladelser til bestående anlæg først anvendelse pr. 31. december 2010 for så vidt angår forpligtelsen til at drive disse anlæg i overensstemmelse med emissionsgrænseværdier, tilsvarende parametre eller tekniske foranstaltninger, der bygger på den bedste tilgængelige teknik i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3 og 4. Slovenien og Slovakiet har opnået lignende overgangsperioder indtil henholdsvis den 30. oktober 2011 og den 31. december 2011.

Rdir 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. Tjekkiet, Estland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen og Slovakiet har opnået overgangsperioder for de i direktivet fastlagte emissionsgrænseværdier for visse stoffer herunder svovldioxid, støv, nitrogenoxid og kvælstofoxid indtil senest udgangen af henholdsvis 2007, 2015, 2015, 2004, 2005, 2015 og 2007. Cypern har opnået en ordning, hvorefter der for et antal kedler i drift pr. september 2002 fastsættes særlige (i forhold til direktivet afvigende) grænseværdier for svovlemission, der skal gælde, indtil en række betingelser er opfyldt jf. bilag VII.

Naturbeskyttelse:

Rdir 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, som senest ændret ved Kdir 97/49/EF af 29.7.1997. Malta har opnået en overgangsperiode indtil udgangen af 2008 for fangst af syv finkearter (tornirisk, gulirisk, grønirisk, stillits, bogfinke, grønsisken og kernebider) ved brug af traditionelle fælder med henblik på etablering af et avlsprogram.

Rdir 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som senest ændret ved Rdir 97/62/EØF af 27.10.1997. Estland har opnået en geografisk undtagelse for los, jf. bilag IV i direktiv 92/43/EØF. Inden den 1. maj 2009 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om den videre anvendelse af undtagelsen, på grundlag af hvilken Rådet tager undtagelsen op til fornyet overvejelse. Rådet kan herefter på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal beslutte at bringe den videre anvendelse af undtagelsen til ophør.

Nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse:

Rdir 97/43/Euratom af 30. juni 1997 om beskyttelse af personers sundhed mod faren ved ioniserende stråling i forbindelse med medicinsk bestråling og om ophævelse af direktiv 84/466/Euratom. Som en undtagelse fra artikel 8 i direktivet finder bestemmelserne om radiologisk udstyr ikke anvendelse i Letland og Polen før henholdsvis den 31. december 2005 og den 31. december 2006. For Letlands vedkommende omfatter overgangsperioden ligeledes bestemmelserne om særlig anvendelse.

Toldunion en

Rfo nr. 2658/87/EØF af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif, senest ændret ved Kfo nr. 969/2002/EF af 6.6.2002. Malta og Ungarn har opnået overgangsperiode på henholdsvis fem og tre år vedrørende import af henholdsvis visse tekstiler og ulegeret aluminium.

4.4.1.2 Midlertidige bestemmelser vedr. Europa-Parlamentet og Rådet (art. 25-26) Der fastsættes i en overgangsperiode efter tiltrædelsen midlertidige bestemmelser om de nye medlemslandes repræsentation i institutionerne. Baggrunden for overgangsperioden er valget til Europa-Parlamentet, som finder sted den 10.-13. juni 2004. Herefter udnævnes der så hurtigt som muligt en ny Kommission, der tiltræder den 1. november 2004. På samme dato træder de ændrede stemmevægte også i kraft. I overgangsperioden fra den 1. maj 2004 til begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2004-2009 udpeges de nye medlemsstaters repræsentanter i Europa-Parlamentet af de pågældende staters parlamenter. Der er tale om samme antal repræsentanter som efter påbegyndelse af valgperioden 2004-2009, se redegørelsens afsnit 4.2.1. For Rådet fastsættes stemmevægtningen ved afgørelser, der træffes med kvalificeret flertal, i perioden fra den 1. maj 2004 til og med den 31. oktober 2004 som følger (svarende til indplacering af de nye medlemsstater på den nuværende stemmevægtsskala): Belgien 5 Tjekkiet 5 Danmark 3 Tyskland 10 Estland 3 Grækenland 5 Spanien 8 Frankrig 10 Irland 3 Italien 10 Cypern 2 Letland 3 Litauen 3 Luxembourg 2 Ungarn 5 Malta 2 Nederlandene 5 Østrig 4 Polen 8 Portugal 5 Slovenien 3 Slovakiet 3 Finland 3 Sverige 4 Det Forenede Kongerige 10 Det samlede antal stemmer i Rådet for et EU med 25 medlemslande vil i overgangsperioden således udgøre 124 stemmer, hvoraf 88 stemmer udgør et kvalificeret flertal (svarende til 70,97 pct.). Skulle tiltrædelsen omfatte færre end ti nye medlemsstater, fastsættes tærsklen for det kvalificerede flertal så tæt som muligt på 71,26 pct. af det samlede antal stemmer (svarende til den nuværende tærskel i EU-15).

4.4.1.3 Midlertidige bestemmelser vedr. budgettet (art. 27-32) De nye medlemsstater accepterer gældende fællesskabsret fra tiltrædelsen. Det indebærer, at de deltager fuldt ud i finansieringen af Unionens budgetter og i afholdelsen af udgifter, jf. art. 28. Der er fastlagt overgangsbestemmelser om budgetmæssige kompensationer i den indledende fase af tilpasningen til Unionens bestemmelser. Unionen indrømmer således Tjekkiet, Cypern, Malta og Slovenien budgetmæssige kompensationer på i alt 986,6 mio. euro i tidsrummet 2004-2006. Disse kompensationsbeløb sikrer, at intet nyt medlemsland vil stå i en ringere nettoposition i forhold til EU’s budget ved tiltrædelsen sammenholdt med året før tiltrædelsen, hvor landene modtager førtiltrædelsesstøtte. På den første hverdag i hver måned skal Fællesskabet som en udgift på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget betale Tjekkiet, Cypern, Malta og Slovenien en ottendedel i 2004 fra og med tiltrædelsesdatoen og en tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløb som midlertidig budgetkompensation, jf. art 29:

afs_150/rk_1 (mio. euro i 1999-priser) 2004 2005 2006

afs_150/rk_2 Tjekkiet 125,4 178,0 85,1

afs_150/rk_3 Cypern 68,9 119,2 112,3

afs_150/rk_4 Malta 37,8 65,6 62,9

afs_150/rk_5 Slovenien 29,5 66,4 35,5 Herudover tilbydes alle ti tiltrædende lande en midlertidig særlig likviditetsfacilitet på i alt ca. 1.299 mio. euro for perioden 2004-2006 for at afhjælpe disse landes mulige likviditetsproblemer for deres statsbudgetter forårsaget af omkostninger relateret til medlemskab (budgetbidrag, medfinansiering, udlæg for den direkte støtte) kombineret med det forhold, at betalingerne fra EU først langsomt kommer til udbetaling de første år efter udvidelsen. Polen og Tjekkiet har hertil aftalt at overføre hhv. 1 mia. euro (550 mio. euro i 05/450 mio. euro i 06) og 100 mio. euro (ligeligt fordelt i 05/06) fra strukturfondene til likviditetsfaciliteten. Art. 30 fastslår således, at på den første hverdag i hver måned skal Fællesskabet som en udgift på Den Europæiske Unions almindelige budget betale Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet en ottendedel i 2004 fra og med tiltrædelsesdatoen og en tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløb som en særlig, fast likviditetsfacilitet:

afs_150/rk_6 (mio. euro i 1999-priser) 2004 2005 2006

afs_150/rk_7 Tjekkiet 174,7 91,55 91,55

afs_150/rk_8 Estland 15,8 2,9 2,9

afs_150/rk_9 Cypern 27,7 5,05 5,05

afs_150/rk_10

Letland 19,5 3,4 3,4

afs_150/rk_11

Litauen 34,8 6,3 6,3

afs_150/rk_12

Ungarn 155,3 27,95 27,95

afs_150/rk_13

Malta 12,2 27,15 27,15

afs_150/rk_14

Polen 442,8 550,0 450,0

afs_150/rk_15

Slovenien 65,4 17,85 17,85

afs_150/rk_16

Slovakiet 63,2 11,35 11,35 Forudsat at ti nye medlemsstater tiltræder EU den 1. maj 2004, vil der herudover være afsat følgende forpligtelsesbevillinger til de ti tiltrædende lande for så vidt angår landbrug, strukturforanstaltninger, interne politikker, jf. art. 32, stk. 1 og bilag XV.

afs_150/rk_17

Maksimumsbevillinger til udvidelsesrelaterede forpligtelser (mio. euro i 1999-priser) for 2004-2006 (for ti nye medlemsstater)

afs_150/rk_18

2004 2005 2006

afs_150/rk_19

Udgiftsområde 1 Landbrug 1.897 3.747 4.147

afs_150/rk_20

Heraf:

afs_150/rk_21

1a - Den fælles landbrugspolitik 327 2.032 2.322

afs_150/rk_22

1b - Udvikling af landdistrikterne 1.570 1.715 1.825

afs_150/rk_23

Udgiftsområde 2 Strukturforanstaltninger efter beskæring 6.070 6.907 8.770

afs_150/rk_24

Heraf:

afs_150/rk_25

Strukturfondene 3.453 4.755 5.948

afs_150/rk_26

Samhørighedsfonden 2.617 2.152 2.822

afs_150/rk_27

Udgiftsområde 3 Interne politikker og supplerende overgangsudgifter 1.457 1.428 1.372

afs_150/rk_28

Heraf:

afs_150/rk_29

Eksisterende politikker 846 881 916

afs_150/rk_30

Overgangsforanstaltninger i forbindelse med nuklear sikkerhed 125 125 125

afs_150/rk_31

Overgangsforanstaltninger i forbindelse med institutionsopbygning 200 120 60

afs_150/rk_32

Overgangsforanstaltninger i forbindelse med Schengen 286 302 271

afs_150/rk_33

Udgiftsområde 5 Administration 503 558 612

afs_150/rk_34

Maksimumsbevillinger til forpligtelser i alt (Udgiftsområde 1, 2, 3 og 5) 9.927 12.640 14.901 Det skal bemærkes, at ovenstående bevillingsramme for landbrugsudgifterne under 1a ikke berører det loft, der blev fastsat for så vidt angår disse udgifter for samtlige 25 medlemslande for perioden 2007-2013, som blev aftalt på Det Europæiske Råd i Bruxelles den 24.-25. oktober 2002.

4.4.1.4 Førtiltrædelsesstøtten (art. 33) Art. 33 fastslår, at udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare samt førtiltrædelsesmidlerne til Cypern og Malta fra tiltrædelsesdatoen forvaltes af gennemførelsesorganer i de nye medlemsstater. Således fraviges Kommissionens forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter – bortset fra i visse, nærmere afgrænsede tilfælde. Endvidere fastslås bl.a., at globale budgetmæssige forpligtelser, der er indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, herunder indgåelse af aftaler om betalinger, der er indgået efter tiltrædelsen, fortsat skal være omfattet af reglerne og forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, indtil de pågældende programmer og projekter afsluttes. Det sidste programmeringsarbejde for den ovenfor nævnte førtiltrædelsesbistand finder sted i det sidste fulde kalenderår før tiltrædelsen. Der skal indgås kontrakter for projekter under disse programmer inden for de følgende to år, og udbetalingerne skal foretages som fastlagt i finansieringsprotokollen, normalt ved udgangen af det tredje år efter disponeringen. Endelig fastslås, at Kommissionen for at sikre den nødvendige udfasning af de ovenfor nævnte finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, samt af ISPA-programmet, og en smidig overgang mellem de regler, der finder anvendelse før og efter tiltrædelsen, kan træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye medlemsstater i op til 15 måneder efter tiltrædelsen.

4.4.1.5 Overgangsfaciliteten (art. 34) Art. 34 fastslår, at EU i perioden mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2006 yder midlertidig finansiel bistand til de nye medlemslande gennem en særlig overgangsfacilitet med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen og fremme udveksling af god praksis med tilsvarende instanser. Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved hjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene, bl.a. inden for – retlige og indre anliggender (styrkelse af retssystemet, kontrol ved de ydre grænser, antikorruptionsstrategi, styrkelse af retshåndhævelseskapaciteten); – miljø; – veterinærmyndighederne og den administrative kapacitetsopbygning i forbindelse med fødevaresikkerhed; – administrations- og kontrolstrukturer for landbrug og udvikling af landdistrikterne, herunder det integrerede system for forvaltning og kontrol (IACS); samt – nuklear sikkerhed (styrkelse af de nukleare sikkerhedsmyndigheders effektivitet og kompetence og deres faglige støtteorganisationer og offentlige organer for håndtering af radioaktivt affald). Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges efter proceduren i artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa. Forpligtelsesbevillingerne til overgangsfaciliteten udgør, angivet i 1999-priser, 200 mio. euro i 2004, 120 mio. euro i 2005 og 60 mio. euro i 2006. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

4.4.1.6 Schengen-faciliteten (art. 35) Art. 35 fastslår, at der oprettes en Schengen-facilitet som et midlertidigt instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2006 at bistå de støtteberettigede medlemslande med at finansiere aktioner ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser. De tiltrædende landes forberedelse til fuldt medlemskab af Schengen medfører således et behov for investeringer i relevant udstyr og infrastruktur samt ansættelse og træning af personel. Sådanne investeringer vil være en forudsætning for, at de nye medlemslande på et senere tidspunkt vil kunne opfylde betingelserne for at blive fulde medlemmer af Schengen. For at råde bod på de mangler, der er konstateret i forbindelse med forberedelsen af landenes fulde Schengen-deltagelse, vil følgende typer aktioner være støtteberettigede under Schengen-faciliteten: – investering i opførelse, renovering eller forbedring af infrastruktur og bygninger på grænseovergangssteder; – investeringer i alle former for operativt udstyr (f.eks. laboratorieudstyr, afsløringsudstyr, hardware og software til Schengen-informationssystemet, transportmidler, etc.); – uddannelse af grænsevagter; samt – støtte til udgifter til logistik og operationer. Følgende beløb stilles fra tiltrædelsesdatoen til rådighed under Schengen-faciliteten i form af tildeling af faste beløb til de støtteberettigede medlemsstater, der er anført nedenfor: 2004 2005 2006 (mio. euro i 1999-priser) Estland 22,9 22,9 22,9 Letland 23,7 23,7 23,7 Litauen 44,78 61,07 29,85 Ungarn 49,3 49,3 49,3 Polen 93,34 93,33 93,33 Slovenien 35,64 35,63 35,63 Slovakiet 15,94 15,93 15,93 De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og eventuelle ubrugte midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til Kommissionen.

4.4.1.7 Den interinstitutionelle aftale (art. 36) I art. 36 fastslås det, at de beløb, der er omhandlet i artikel 29, 30, 34 og 35, tilpasses hvert år som led i den tekniske tilpasning i henhold til punkt 15 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999.

4.4.2 Afsnit II – Andre bestemmelser 4.4.2.1 Beskyttelsesklausuler (art. 37-39) I forbindelse med de ti landes tiltrædelse etableres to typer beskyttelsesklausuler: dels en generel økonomisk beskyttelsesklausul; dels to specifikke beskyttelsesklausuler rettet mod det indre marked og samarbejdet inden for retlige og indre anliggender.

Generel økonomisk beskyttelsesklausul Art. 37 fastslår, at i tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i en bestemt egn, vil et nyt medlemsland indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kunne ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger med sigte på at genskabe ligevægten og at tilpasse den pågældende sektor til fællesmarkedets økonomi. På samme vilkår vil en nuværende medlemsstat kunne ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for en eller flere af de nye medlemsstater. Endvidere fastslås, at Kommissionen efter anmodning fra det pågældende medlemsland som hastesag vil skulle fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse. I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende medlemsstat vil Kommissionen skulle træffe afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage. De vedtagne foranstaltninger må ikke medføre grænsekontrol.

Indre marked Art. 38 fastslår, at såfremt en ny medlemsstat har undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, og såfremt denne undladelse har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion, eller medført overhængende fare for en sådan skade, vil Kommissionen i en periode op til tre år efter tiltrædelsen kunne træffe passende foranstaltninger, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag. Foranstaltningerne vil kun skulle opretholdes, så længe det er ubetinget nødvendigt, og under alle omstændigheder hæves, når det relevante tilsagn er opfyldt. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige periode, så længe de relevante tilsagn ikke er opfyldt.

Retlige og indre anliggender I art. 39 fastslås, at såfremt der er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetlige område under afsnit VI i EU-traktaten og direktiver og forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område under afsnit IV i EF-traktaten i en ny medlemsstat, vil Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne, kunne træffe passende foranstaltninger og anføre de betingelser og nærmere omstændigheder, under hvilke disse foranstaltninger skal gennemføres. Foranstaltningerne vil kunne tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem en ny medlemsstat og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, uden at dette vil berøre et fortsat snævert retligt samarbejde. Beskyttelsesklausulen vil kunne bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft den første tiltrædelsesdag. Som tilfældet er for beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked, vil foranstaltningerne kunne opretholdes, så længe det er ubetinget nødvendigt og vil under alle omstændigheder skulle hæves, når manglerne er blevet afhjulpet. Foranstaltningerne vil dog kunne anvendes ud over den treårige periode, så længe disse mangler findes.

4.4.2.2 Grænsekontrol mellem medlemsstaterne i forbindelse med overgangsforanstaltninger (art. 40) Art. 40 fastslår, at anvendelsen af de nye medlemsstaters nationale lovgivning i de overgangsperioder, som henvises til i bilag V-XIV ikke må medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne. Dette ud fra et hensyn om at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion.

4.4.2.3 Overgangsforanstaltninger knyttet til overgangen til anvendelse af den fælles landbrugspolitik samt bestemmelserne på veterinær- og plantesundhedsområdet (art. 41-42) Art. 41 fastslår, at hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, bør Kommissionen vedtage sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 om den fælles markedsordning for sukker, eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles markedsordninger for landbrug eller den relevante udvalgsprocedure som fastsat i gældende lovgivning. Sådanne overgangsforanstaltninger vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet vil – med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet – kunne forlænge denne periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere beskrevet i tiltrædelsesakten, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, vil inden tiltrædelsen skulle vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller – hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen – vedtages af denne efter de relevante procedurer. I art. 42 fastslås, at såfremt der måtte vise sig et behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse af Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører, vil Kommissionen skulle vedtage sådanne foranstaltninger efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne vil kunne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode.

4.5 Femte del – Bestemmelser om iværksættelsen af denne akt

4.5.1 Afsnit I: Nedsættelse af institutioner og organer (art 43-52) De ti landes tiltrædelse nødvendiggør bestemmelser vedr. nedsættelse af institutioner og organer, herunder vedr. påbegyndelse og udløb af mandatperioder samt tilpasninger af forretningsordener. Det fastslås, at enhver stat, der tiltræder Unionen, har ret til, at en af dens statsborgere bliver medlem af Kommissionen. Efter fælles aftale med formanden for Kommissionen udnævner Rådet derfor fra tiltrædelsesdatoen med kvalificeret flertal en kommissær fra hver af de nye medlemsstater. Deres mandater udløber den 31. oktober 2004, hvilket også gælder de øvrige kommissærer. En ny Kommission bestående af en statsborger fra hver medlemsstat træder derefter i funktion fra den 1. november 2004. Dens mandat udløber den 31. oktober 2009. Det Økonomiske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af 95 medlemmer fra de nye medlemsstater. Deres mandater udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer. Det samme gælder for de udvalg, grupper og organer, som er oprettet ved traktaterne og af lovgiveren (opregnet i bilag XVI) samt for de udvalg og grupper, som er oprettet af Kommissionen (bilag XVII). Endelig fornyes de udvalg, der er opregnet i bilag XVII, fuldstændigt ved tiltrædelsen, ligesom Rådet i henhold til Euratom-traktatens art. 134, stk. 2, udnævner nye medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg. Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres forretningsordener. Domstolen og Retten i Første Instans foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af deres respektive procesreglement. Udvalg oprettet ved de oprindelige traktater tilpasser deres vedtægter og forretningsordener så hurtigt som muligt efter tiltrædelsen.

4.5.2 Afsnit II: Anvendelse af institutionernes retsakter (art. 53-59) Art. 53 indebærer, at direktiver og beslutninger i henhold til EF- og EURATOM-traktaterne finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsen, i det omfang disse retsakter finder anvendelse i alle de nuværende medlemsstater. Når forordninger ikke er omtalt i art. 53, skyldes det, at tidligere vedtagne og stadig gældende forordninger er omfattet af aktens art. 2. Art. 54 forpligter de nye medlemslande til i nødvendigt omfang fra tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver og beslutninger vedtaget i overensstemmelse med EF- og EURATOM-traktaterne, medmindre der i akt eller bilag er fastsat andre frister. Bestemmelsen henviser desuden til bilag IV, som indeholder en liste over de retsakter, hvis iværksættelse er udskudt for hvert af de nye medlemslande. Art. 55 fastslår, at inden tiltrædelsen kan Rådet på grundlag af en begrundet anmodning fra en af de nye medlemsstater vedtage overgangsperioder for retsakter, der er vedtaget mellem den 1. november 2002 (skæringsdato for optagelsesforhandlingerne) og undertegnelsen af traktaten den 16. april 2003. Rådet træffer i givet fald afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen. Art. 56 fastlægger proceduren for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger af bestemmelserne i bilag II, III og IV. Art. 57 fastlægger en forenklet procedure for vedtagelse af de fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter, som skal foretages i perioden mellem undertegnelsen og tiltrædelsen, med henblik på ikraftsættelse fra tiltrædelsestidspunktet, og som ikke er indeholdt i akten med tilhørende bilag. I henhold til denne bestemmelse vil retsakterne blive vedtaget af henholdsvis Rådet eller Kommissionen, alt efter hvilken institution som vedtog de oprindelige retsakter. Rådet træffer i henhold til bestemmelsen sine afgørelser med kvalificeret flertal. Art. 58 fastslår, at alle retsakter vedtaget af EU-institutioner før de nye medlemsstaters tiltrædelse skal udfærdiges på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk og i denne udgave have samme gyldighed som retsakterne på de nuværende 11 sprog. I henhold til art. 59 skal de nye medlemsstater inden tre måneder give Kommissionen meddelelse om de bestående nationale bestemmelser vedrørende beskyttelse mod ioniserende stråling, jf. EURATOM-traktatens art. 33. Medlemsstaterne er i henhold til denne bestemmelse i EURATOM-traktaten forpligtet til at vedtage de fornødne gennemførelsesbestemmelser for at sikre overholdelsen af de fælles grundlæggende beskyttelsesnormer.

4.5.3 Afsnit III: Afsluttende bestemmelser (art. 60-62) Art. 60 fastslår, at de til akten knyttede bilag, tillæg og protokoller udgør en integrerende del af akten. Det betyder, at disse bestemmelser kun kan ændres efter samme betingelser, som er gældende for selve akten, jf. art. 7. Art. 61 og 62 vedrører fremsendelse til de nye medlemsstaters regeringer af bekræftede afskrifter af EF- og EURATOM-traktaterne og de traktater, der har ændret eller suppleret dem, af traktaten om Den Europæiske Union, samt af internationale aftaler deponeret i Rådets Generalsekretariat. I lighed med bestemmelsen i art. 58 om den afledte fællesskabsret fastslår art. 61, at de autoriserede versioner på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk af de grundlæggende traktater med senere ændringer og tilføjelser, som er vedlagt akten, har samme gyldighed, som versionerne heraf på de nuværende sprog. Estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk ligestilles igennem denne bestemmelse med de øvrige EU-sprog.

5. PROTOKOLLER

afs_165/del_1

De til tiltrædelsesakten knyttede 9 protokoller er en integrerende del af akten og udgør således en del af det retlige grundlag for de nye medlemsstaters tiltrædelse af EU. De enkelte protokoller indeholder en teknisk og detaljeret gennemgang på en række meget forskelligartede områder. Protokol nr. 1 vedrører Den europæiske Investeringsbank (EIB) og omfatter de nødvendige tilpasninger af protokollen vedrørende vedtægterne for EIB, som følger af tiltrædelsen. I protokollen fastlægges bl.a. de nye medlemslandes andel af bankens tegnede kapital og reglerne for disse beløbs indbetaling. Protokol nr. 2 og 8 vedrører strukturomlægning af henholdsvis den tjekkiske og den polske stålindustri. De to lande har opnået overgangsordninger, der betyder, at stålindustrien skal være omstruktureret ved udgangen af 2006. De to protokoller med bilag fastlægger betingelserne for fastsat statsstøtte i forbindelse med omstruktureringen af bestemte virksomheder. Det gælder f.eks. privatisering, kapacitetsnedskæringer, produktivitetsforhøjelse, miljøkrav, afrapportering til EU-kommissionen m.v. Protokol nr. 3 fastlægger nærmere bestemmelser om de baseområder i Cypern, hvorover det forenede kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed. I forbindelse med Cyperns uafhængighed i 1960 opretholdt Storbritannien suveræniteten over to baseområder på Cypern. Baserne anvendes til militære formål og dækker 3 pct. af Cypern. Ud over militært personel bor ca. 8500 cyprioter på området. Disse nyder en særlig status. De militære installationer er indhegnede, men i øvrigt er der åbne grænser mellem baseområderne og Cypern. EU-traktaten gælder ikke på baseområdet. Protokollen muliggør videreførelse af den eksisterende situation med åbne grænser mellem baseområderne og Cypern gennem delvis anvendelse af acquis’et. Det tilstræbes i vid udstrækning at give de cyprioter, der arbejder og residerer i baseområderne, samme rettigheder som cyprioter hjemmehørende i Cypern. Protokol nr. 4 om Ignalina forpligter Litauen til at lukke værkets reaktorenhed 1 inden 2005 og reaktorenhed 2 senest den 31. december 2009 og til helt at nedlægge disse. Til støtte for Litauens indsats for at nedlægge Ignalina-kernekraftværket og imødegå konsekvenserne af lukningen og nedlæggelsen yder Fællesskabet i perioden 2004-2006 supplerende finansiel bistand (»Ignalina-programmet«) på i alt 285 mio. EUR som forpligtelsesbevillinger. I erkendelse af, at nedlæggelsen af Ignalina-kraftværket er af langsigtet karakter og udgør en så usædvanlig stor finansiel byrde for Litauen, at det ikke står i et rimeligt forhold til landets størrelse og økonomiske formåen, vil Unionen som et udtryk for solidaritet med Litauen også yde passende finansiel bistand til nedlæggelsesindsatsen efter 2006.

afs_165/del_2

Protokol nr. 9 om enhed 1 og enhed 2 af Bohunice V1-kernekraftværket forpligter Slovakiet til at lukke de to enheder senest ved udgangen af henholdsvis 2006 og 2008 og helt nedlægge disse. Fællesskabet yder i perioden 2004-2006 finansiel bistand til støtte for Slovakiets indsats med hensyn til nedlæggelse og håndtering af følgerne af lukning på i alt 90 mio. euro i forpligtelsesbevillinger. Den europæiske Union erkender, at nedlæggelsen af Bohunice V1-kernekraftværket vil tage længere tid, end der er dækning for i det nugældende finansielle overslag, og at denne indsats udgør en væsentlig finansiel byrde for Slovakiet. Når der skal træffes beslutning om fortsættelse af EU’s bistand på dette område efter 2006, vil der blive taget hensyn til denne situation. Protokol nr. 5 om persontransit over land mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af den russiske føderation skal ses i sammenhæng med den fælles erklæring om samme spørgsmål, som der blev opnået enighed om på topmødet mellem EU og Rusland den 11. november 2002. Protokollens artikel 1 er en bekræftelse til Litauen af, at denne enighed ikke i sig selv vil forsinke eller forhindre Litauens fulde deltagelse i Schengen. I protokollens artikel 2 bekræfter EU, at EU vil støtte Litauen i forbindelse med gennemførelsen af den fælles forståelse mellem EU og Rusland dels konkret, herunder gennem EU-finansiering af de øgede udgifter, som dette medfører for Litauen, dels mere generelt i forhold til Litauens forberedelse af fuldt Schengen-medlemskab. Endelig indebærer protokollens artikel 3, at nye beslutninger om transitregimet skal træffes med enstemmighed og først kan træffes, når Litauen er blevet medlem af EU. Litauen er på denne måde garanteret, at det studie om et visumfrit tog, som skal iværksættes i medfør af den fælles erklæring mellem EU og Rusland, ikke automatisk fører til en beslutning om et sådant tog. Protokol nr. 6 om erhvervelse af fritidsboliger giver Malta ret til på et ikke-diskriminerende grundlag at opretholde eksisterende lovgivning, der kræver mindst 5 års fast bopæl i Malta, før andre EU-borgere kan erhverve og eje fast ejendom, der skal tjene som fritidsboliger. Protokol nr. 7 om abort i Malta konstaterer, at fællesskabsretten ikke berører Maltas nationale lovgivning om abort.

afs_165/del_3

Protokol nr. 10 vedrører Cypern. Eftersom der ikke er fundet en løsning på den politiske konflikt på Cypern, foreskriver protokollen, at acquis’et suspenderes på den nordlige del af øen, som ikke er under Republikken Cyperns kontrol. Såfremt en politisk løsning tilvejebringes mellem den græsk cypriotiske og tyrkisk cypriotiske del, vil denne suspension kunne løftes med enstemmighed i Rådet. Protokollen nævner endvidere, at EU er villig til at akkomodere vilkårene i en sådan politisk løsning i tråd med de principper, som EU baserer sig på. I tilfælde af en politisk løsning vedtager Rådet med enstemmighed på forslag af Kommission, hvordan betingelserne for Cyperns tiltrædelse af EU skal tilpasses for så vidt angår den tyrkisk-cypriotiske befolkning.

6. SLUTAKT, ERKLÆRINGER OG BREVUDVEKSLIN G I slutakten fra konferencerne mellem de nuværende medlemslande og Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet, som sammen med traktaten blev undertegnet den 16. april 2003, er opregnet samtlige de tekster, der indgår i traktatkomplekset. Til slutakten er der herudover knyttet 2 fælleserklæringer fra de 25 lande:

1. Fælles erklæring: Ét Europa Erklæringen fastslår målsætningen om ét Europa, herunder målet om at byde Bulgarien og Rumænien velkommen som nye medlemmer af Den Europæiske Union i 2007 afhængigt af de to landes videre fremskridt i opfyldelsen af medlemskriterierne. Der udtrykkes desuden tilfredshed med de vigtige beslutninger, Det Europæiske Råd den 12.-13. december 2003 traf vedrørende næste skridt i Tyrkiets kandidatur til EU-medlemskab.

2. Fælles erklæring om De europæiske Fællesskabers Domstol Heraf fremgår, at på Domstolens begæring kan Rådet ved enstemmig vedtagelse forøge antallet af generaladvokater i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 222 og Euratom-traktatens artikel 138. Ellers vil de nye medlemsstater blive integreret i den eksisterende ordning for udnævnelse af generaladvokater. Endelig er en række andre erklæringer, der er knyttet som bilag til slutakten, taget til efterretning:

afs_168/rk_1 A. Fælles erklæringer: De nuværende medlemsstater/Estland

afs_168/rk_2 3. Fælles erklæring om jagt på brune bjørne i Estland

afs_168/rk_3 B. Fælles erklæringer: Forskellige nuværende medlemsstater/forskellige nye medlemsstater

afs_168/rk_4 4. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik og Republikken Østrig om deres bilaterale aftale om kernekraftværket i Temelin

afs_168/rk_5 C. Fælles erklæringer fra de nuværende medlemsstater

afs_168/rk_6 5. Erklæring om landdistriktudvikling

afs_168/rk_7 6. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Den Tjekkiske Republik

afs_168/rk_8 7. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Estland

afs_168/rk_9 8. Erklæring om olieskifer, det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (elektricitetsdirektivet): Estland

afs_168/rk_10

9. Erklæring om estisk og litauisk fiskeri i Svalbard-zonen

afs_168/rk_11

10. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Letland

afs_168/rk_12

11. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Litauen

afs_168/rk_13

12. Erklæring om persontransit ad landvejen mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation

afs_168/rk_14

13. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Ungarn

afs_168/rk_15

14. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Malta

afs_168/rk_16

15. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Polen

afs_168/rk_17

16. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Slovenien

afs_168/rk_18

17. Erklæring om udvikling af det transeuropæiske net i Slovenien

afs_168/rk_19

18. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Slovakiet

afs_168/rk_20

D. Fælles erklæringer fra forskellige nuværende medlemsstater

afs_168/rk_21

19. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet

afs_168/rk_22

20. Erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om kontrollen med den nukleare sikkerhed

afs_168/rk_23

E. Generel fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater

afs_168/rk_24

21. Generel fælles erklæring, hvori de nuværende medlemsstater understreger, at de erklæringer, der er knyttet til slutakten, ikke kan fortolkes eller anvendes på en måde, der strider mod medlemsstaternes forpligtelser i henhold til traktaten og tiltrædelsesakten.

afs_168/rk_25

F. Fælles erklæringer fra forskellige nye medlemsstater

afs_168/rk_26

22. Fælles erklæringer fra Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik om artikel 38 i tiltrædelsesakten

afs_168/rk_27

23. Erklæring fra Republikken Ungarn og Republikken Slovenien om bilag X, kapitel 7, punkt 1, litra a), nr. ii), og bilag XIII, kapitel 6, punkt 1, litra a), nr. i), i tiltrædelsesakten

afs_168/rk_28

G. Erklæringer fra Den Tjekkiske Republik

afs_168/rk_29

24. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om transportpolitik

afs_168/rk_30

25. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om arbejdstagere

afs_168/rk_31

26. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om artikel 35 i EU‑traktaten

afs_168/rk_32

H. Erklæringer fra Republikken Estland

afs_168/rk_33

27. Erklæring fra Republikken Estland om stål

afs_168/rk_34

28. Erklæring fra Republikken Estland om fiskeri

afs_168/rk_35

29. Erklæring fra Republikken Estland om Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC)

afs_168/rk_36

30. Erklæring fra Republikken Estland om fødevaresikkerhed

afs_168/rk_37

I. Erklæringer fra Republikken Letland

afs_168/rk_38

31. Erklæring fra Republikken Letland om stemmevægtningen i Rådet

afs_168/rk_39

32. Erklæring fra Republikken Letland om fiskeri

afs_168/rk_40

33. Erklæring fra Republikken Letland ad artikel 142a i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker

afs_168/rk_41

J. Erklæringer fra Republikken Litauen

afs_168/rk_42

34. Erklæring fra Republikken Litauen om litauisk fiskeri i det regulerede område under Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav

afs_168/rk_43

K. Erklæringer fra Republikken Malta

afs_168/rk_44

35. Erklæring fra Republikken Malta om neutralitet

afs_168/rk_45

36. Erklæring fra Republikken Malta om øen Gozo

afs_168/rk_46

37. Erklæring fra Republikken Malta om opretholdelse af nulsatsen for moms

afs_168/rk_47

L. Erklæringer fra Republikken Polen

afs_168/rk_48

38. Erklæring fra Republikken Polen om konkurrenceevnen for den polske produktion af visse frugtarter

afs_168/rk_49

39. Erklæring fra Republikken Polens regering om den offentlige sædelighed

afs_168/rk_50

40. Erklæring fra den polske regering om fortolkning af afvigelse fra kravene i direktiv 2001/82/EF og direktiv 2001/83/EF

afs_168/rk_51

M. Erklæringer fra Republikken Slovenien

afs_168/rk_52

41. Erklæring om den fremtidige regionale inddeling af Republikken Slovenien

afs_168/rk_53

42. Erklæring om den i Slovenien naturligt hjemmehørende biart Apis mellifera Carnica (kranjska čebela)

afs_168/rk_54

N. Erklæringer fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

afs_168/rk_55

43. Erklæring fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om den generelle økonomiske beskyttelsesklausul, beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked og beskyttelsesklausulen vedrørende retlige og indre anliggender

afs_168/rk_56

44. Erklæring fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om konklusionerne fra tiltrædelseskonferencen med Letland Til slutakten er endelig knyttet en brevveksling mellem Unionen og de tiltrædende lande om, at der for perioden forud for tiltrædelsen er aftalt en procedure for information og konsultation vedrørende afgørelser og andre foranstaltninger, der træffes i denne periode. 2) Det bemærkes, at opregningen af overgangsforanstaltninger i tiltrædelsesaktens bilag V-XIV er opdelt land for land.

Bilag 2

Bilag 2 TRAKTAT MELLEM KONGERIGET BELGIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, DEN HELLENSKE REPUBLIK, KONGERIGET SPANIEN, DEN FRANSKE REPUBLIK, IRLAND, DEN ITALIENSKE REPUBLIK, STORHERTUGDØMMET LUXEMBOURG, KONGERIGET NEDERLANDENE, REPUBLIKKEN ØSTRIG, DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGE, DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND (MEDLEMMER AF DEN EUROPÆISKE UNION) OG DEN TJEKKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN ESTLAND, REPUBLIKKEN CYPERN, REPUBLIKKEN LETLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, REPUBLIKKEN UNGARN, REPUBLIKKEN MALTA, REPUBLIKKEN POLEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN, DEN SLOVAKISKE REPUBLIK

OM DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, præsidenten for den tjekkiske republik, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, præsidenten for republikken estland, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, præsidenten for republikken CYPERN, præsidenten for republikken LeTLAND, præsidenten for republikken litauen, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, republikken UNGARNS PARLAMENT, præsidenten for MALTA, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, præsidenten for republikken POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, præsidenten for republikken SLOVENIEN, præsidenten for den SLOVAKISKE republik, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, FORENET i ønsket om at fortsætte virkeliggørelsen af målsætningerne i de traktater, hvorpå Den Europæiske Union hviler, MED DET FORSÆT i disse traktaters ånd at opbygge en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk på det allerede skabte grundlag, I BETRAGTNING AF, at artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union giver europæiske stater mulighed for at blive medlemmer af Unionen, I BETRAGTNING AF, at Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik har anmodet om at blive medlemmer af Unionen, og I BETRAGTNING AF, at Rådet for Den Europæiske Union efter høring af Kommissionen og efter samstemmende udtalelse fra Europa-Parlamentet har udtalt sig til fordel for disse staters optagelse, HAR VEDTAGET ved fælles overenskomst at fastlægge vilkårene for denne optagelse og de tilpasninger, der skal foretages i de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union, og har med dette mål for øje udpeget som befuldmægtigede:

HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE,

Guy Verhofstadt Premierminister

Louis Michel Vicepremierminister og udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK,

Václav Klaus Præsident

Vladimir pidla Premierminister

Cyril Svoboda Vicepremierminister og udenrigsminister

Pavel Telička Leder af forhandlingsdelegationen, Ambassadør og chef for den Tjekkiske Republiks mission ved De Europæiske Fællesskaber

HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING,

Anders Fogh Rasmussen Statsminister

Per Stig Møller Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND,

Gerhard Schröder Forbundskansler

Joseph Fischer Forbundsudenrigsminister og stedfortrædende forbundskansler

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND,

Arnold Rüütel Præsident

Kristiina Ojuland Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK,

Konstantinos Simitis Premierminister

Giorgos Papandreou Udenrigsminister

Tassos Giannitsis Viceudenrigsminister

HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN,

José Maria Aznar López Ministerpræsident

Ana Palacio Vallelersundi Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK,

Jean-Pierre Raffarin Premierminister

Dominique Galouzeau de Villepin Udenrigsminister

Noëlle Lenoir Europaminister

PRÆSIDENTEN FOR IRLAND,

Bertie Ahern Premierminister

Brian Cowen Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK,

Silvio Berlusconi Premierminister

Franco Frattini Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN,

Tassos Papadopoulos Præsident

George Iacovou Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND,

Vaira Vîķe-Freiberga Præsident

Einars Rep e Premierminister

Sandra Kalniete Udenrigsminister

Andris Ķesteris Leder af forhandlingsdelegationen, Departementchef

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN,

Algirdas Mykolas Brazauskas Premierminister

Antanas Valionis Udenrigsminister

HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG,

Jean-Claude Juncker Premierminister

Lydie Polfer Minister for udenrigsanliggender og udenrigshandel

REPUBLIKKEN UNGARNS PARLAMENT,

Péter Medgyessy Premierminister

László Kovács Udenrigsminister

Endre Juhász Ungarns ambassadør ved Den Europæiske Union, Leder af forhandlingsdelegationen

PRÆSIDENTEN FOR MALTA,

Edward Fenech Adami Premierminister

Joe Borg Udenrigsminister

Richard Cachia Caruana Leder af forhandlingsdelegationen

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE,

Jan Pieter Balkenende Premierminister

Jakob Gijsbert de Hoop Scheffer Udenrigsminister

FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG,

Wolfgang Schüssel Forbundskansler

Benita Ferrero-Waldner Forbundsminister for udenrigsanliggender

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN,

Leszek Miller Premierminister

Wlodzimierz Cimoszewicz Udenrigsminister

Danuta Hübner Statssekretær

PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK,

José Manuel Durão Barroso Premierminister

António Martins da Cruz Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN,

Janez Drnov ek Præsident

Anton Rop Premierminister

Dimitrij Rupel Udenrigsminister

PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK,

Rudolf Schuster Præsident

Mikulá Dzurinda Premierminister

Eduard Kukan Udenrigsminister

Ján Figel Leder af forhandlingsdelegationen

PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND,

Paavo Lipponen Premierminister

Jari Vilén Minister for udenrigshandel

KONGERIGET SVERIGES REGERING,

Göran Persson Statsminister

Anna Lindh Udenrigsminister

HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND,

Tony Blair Premierminister

Jack Straw Minister for udenrigs- og Commonwealthanliggender

afs_88/del_1 SOM, efter at have udvekslet deres fuldmagter, der er fundet i god og behørig form, ER BLEVET ENIGE OM følgende bestemmelser: Artikel 1 1. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik bliver medlemmer af Den Europæiske Union og bliver parter i de traktater, som danner grundlag for Unionen, med de deri foretagne ændringer og tilføjelser. 2. Vilkårene for optagelsen og de af optagelsen nødvendiggjorte tilpasninger af de traktater, som danner grundlag for Unionen, er indeholdt i den akt, der er knyttet til denne traktat. Bestemmelserne i akten udgør en integrerende del af denne traktat. 3. Bestemmelserne vedrørende medlemsstaternes rettigheder og forpligtelser samt vedrørende den myndighed og de beføjelser, der er tillagt Unionens institutioner, skal, således som de fremtræder i de i stk. 1 nævnte traktater, finde anvendelse på denne traktat. Artikel 2 1. Denne traktat skal ratificeres af de høje kontraherende parter i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser. Ratifikationsdokumenterne deponeres senest den 30. april 2004 hos Den Italienske republiks Regering. 2. Denne traktat træder i kraft den 1. maj 2004 under forudsætning af, at alle ratifikationsdokumenterne er blevet deponeret forud for denne dato. Skulle en af de i artikel 1, stk. 1, nævnte stater ikke rettidig have deponeret sine ratifikationsdokumenter, træder traktaten i kraft for de stater, der har foretaget sådan deponering. Rådet for Den Europæiske Union vedtager i så fald ved enstemmighed straks de tilpasninger, der som følge heraf nødvendigvis må foretages i artikel 3 i denne traktat, i artikel 1, artikel 6, stk. 6, artikel 11-15, 18, 19, 25, 26, 29-31, 33-35, 46-49, 58 og 61 i tiltrædelsesakten, i bilag II-XV med tillæg til denne akt, samt i protokol 1-10 dertil; Rådet kan, ligeledes ved enstemmighed, ophæve eller tilpasse de bestemmelser i ovennævnte akt, herunder bilag, tillæg og protokoller dertil, der udtrykkeligt henviser til en stat, som ikke har deponeret sit ratifikationsdokument.

afs_88/del_2 3. Uanset stk. 2 kan Unionens institutioner inden tiltrædelsen vedtage de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, andet afsnit, artikel 6, stk. 6, andet afsnit, artikel 6, stk. 7, andet og tredje afsnit, artikel 6, stk. 8, andet og tredje afsnit, artikel 6, stk. 9, tredje afsnit, artikel 21, 23, artikel 28, stk. 1, artikel 32, stk. 5, artikel 33, stk. 1, 4 og 5, artikel 38, 39, 41, 42, 55, 56 og 57 i tiltrædelsesakten, bilag III-XIV til denne akt og protokol 2, protokol 3, artikel 6, protokol 4, artikel 2, stk. 2, protokol 8 og protokol 10, artikel 1, 2 og 4, der er knyttet som bilag til akten. Disse foranstaltninger træder i kraft med forbehold af denne traktats ikrafttræden og da på datoen herfor. Artikel 3 Denne traktat, der er udarbejdet i ét eksemplar på dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk, hvilke tekster alle har samme gyldighed, deponeres i Den Italienske republiks regerings arkiver. Denne regering fremsender en bekræftet genpart til hver af de øvrige signatarstaters regeringer. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede befuldmægtigede underskrevet denne traktat.

Bilag 3

AKT VEDRØRENDE VILKÅRENE FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIKS, REPUBLIKKEN ESTLANDS, REPUBLIKKEN CYPERNS, REPUBLIKKEN LETLANDS, REPUBLIKKEN LITAUENS, REPUBLIKKEN UNGARNS, REPUBLIKKEN MALTAS, REPUBLIKKEN POLENS, REPUBLIKKEN SLOVENIENS OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIKS TILTRÆDELSE OG TILPASNINGERNE AF DE TRAKTATER, DER DANNER GRUNDLAG FOR DEN EUROPÆISKE UNION FØRSTE DEL PRINCIPPER Artikel 1 I denne akt: – forstås ved udtrykket »oprindelige traktater«: a) traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (»EF-traktaten«) og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (»Euratom-traktaten«), som suppleret eller ændret ved traktater eller ved andre retsakter, der er trådt i kraft før denne tiltrædelse, b) traktaten om Den Europæiske Union (»EU-traktaten«), som suppleret eller ændret ved traktaten eller ved andre retsakter, der er trådt i kraft før denne tiltrædelse; – forstås ved udtrykket »nuværende medlemsstater« Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland; – forstås ved udtrykket »Unionen« Den Europæiske Union som oprettet ved EU-traktaten; – forstås ved udtrykket »Fællesskabet« et eller begge de fællesskaber, der er omhandlet i første led, alt efter omstændighederne; – forstås ved udtrykket »nye medlemsstater« Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik; – forstås ved udtrykket »institutionerne« de institutioner, der er oprettet ved de oprindelige traktater. Artikel 2 Fra tiltrædelsesdatoen er bestemmelserne i de oprindelige traktater og de retsakter, der er vedtaget af institutionerne og Den Europæiske Centralbank før tiltrædelsen, bindende for de nye medlemsstater og gælder i disse stater på de vilkår, som er fastsat i disse traktater og i denne akt. Artikel 3 1. Bestemmelserne i Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union ved den protokol, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »Schengen-protokollen«), og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. bilag I til denne akt, samt alle andre sådanne retsakter, der måtte vedtages før tiltrædelsesdatoen, er bindende for og finder anvendelse i de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen. 2. De bestemmelser i Schengen-reglerne som integreret i Den Europæiske Union og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som ikke er omhandlet i stk. 1, er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen, men finder først anvendelse i en ny medlemsstat, når Rådet har truffet afgørelse herom, efter at det i overensstemmelse med de relevante Schengen-evalueringsprocedurer er blevet sikret, at de nødvendige betingelser for gennemførelse af alle de pågældende regler er opfyldt i den nye medlemsstat, og efter høring af Europa-Parlamentet. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed blandt de af dets medlemmer, der repræsenterer regeringerne i de medlemsstater, for hvilke de i dette stykke omhandlede bestemmelser allerede er blevet iværksat, og repræsentanten for regeringen i den medlemsstat, for hvilken bestemmelserne skal iværksættes. De medlemmer af Rådet, der repræsenterer regeringerne i henholdsvis Irland og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, medvirker i en sådan afgørelse, hvis den vedrører de bestemmelser i Schengen-reglerne og de retsakter, der bygger derpå eller på anden måde har tilknytning dertil, som disse medlemsstater deltager i. 3. Aftaler indgået af Rådet i henhold til artikel 6 i Schengen-protokollen er bindende for de nye medlemsstater fra tiltrædelsesdatoen. 4. For så vidt angår de konventioner og instrumenter inden for området retlige og indre anliggender, der er uadskilleligt forbundet med virkeliggørelsen af målene i EU-traktaten, forpligter de nye medlemsstater sig til: – at tiltræde de konventioner mv., der på tiltrædelsesdatoen er åbne for de nuværende medlemsstaters undertegnelse, samt de konventioner, der er udarbejdet af Rådet i overensstemmelse med afsnit VI i EU-traktaten med henstilling til medlemsstaterne om vedtagelse; – at indføre administrative eller andre arrangementer i lighed med dem, der på tiltrædelsesdatoen er vedtaget af de nuværende medlemsstater eller Rådet, for at lette det praktiske samarbejde mellem medlemsstaternes institutioner og organisationer, der tager sig af retlige og indre anliggender. Artikel 4 Hver af de nye medlemsstater deltager fra tiltrædelsesdatoen i Den Økonomiske og Monetære Union som medlemsstat med dispensation i henhold til EF-traktatens artikel 122. Artikel 5 1. De nye medlemsstater tiltræder ved denne akt de afgørelser og aftaler, der er truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet. De forpligter sig til fra tiltrædelsesdatoen at tiltræde enhver anden aftale, der er indgået af de nuværende medlemsstater, og som vedrører Unionens funktion eller har tilknytning til dens virksomhed. 2. De nye medlemsstater forpligter sig til at tiltræde de i EF-traktatens artikel 293 forudsete overenskomster og de overenskomster, der er uløseligt forbundet med virkeliggørelsen af EF-traktatens målsætninger, samt protokollerne vedrørende Domstolens fortolkning af disse overenskomster, undertegnet af de nuværende medlemsstater, og med dette mål for øje at indlede forhandlinger med de nuværende medlemsstater med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger deraf. 3. De nye medlemsstater befinder sig i samme situation som de nuværende medlemsstater med hensyn til de erklæringer, resolutioner eller andre tilkendegivelser, som er vedtaget af Det Europæiske Råd eller Rådet, samt dem, der vedrører Fællesskabet eller Unionen og er vedtaget af medlemsstaterne efter fælles aftale; som følge heraf vil de overholde de principper og retningslinjer, der fremgår af disse, og træffe de foranstaltninger, som måtte vise sig nødvendige for at sikre iværksættelsen heraf. Artikel 6 1. De aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af Fællesskabet eller i henhold til artikel 24 eller artikel 38 i EU-traktaten med et eller flere tredjelande, med en international organisation eller med en statsborger i et tredjeland, er bindende for de nye medlemsstater på de i de oprindelige traktater og i denne akt fastsatte vilkår. 2. De nye medlemsstater forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde de aftaler eller overenskomster, der er indgået eller anvendes foreløbigt af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet, og de af disse medlemsstater indgåede aftaler, der har tilknytning til de nævnte aftaler eller overenskomster. De nye medlemsstater tiltræder de aftaler eller overenskomster, der er omhandlet i stk. 6, samt de aftaler med Belarus, Kina, Chile, Mercosur og Schweiz, som er indgået eller undertegnet af Fællesskabet sammen med dets medlemsstater, ved indgåelse af en protokol til sådanne aftaler eller overenskomster mellem Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på medlemsstaternes vegne, og det eller de pågældende tredjelande eller den pågældende internationale organisation. Denne procedure berører hverken Fællesskabets egne beføjelser eller fordelingen af beføjelser mellem Fællesskabet og medlemsstaterne med hensyn til indgåelse af sådanne aftaler i fremtiden eller indførelse af andre ændringer uden tilknytning til tiltrædelsen. Kommissionen forhandler disse protokoller på medlemsstaternes vegne på grundlag af forhandlingsdirektiver, som Rådet har godkendt med enstemmighed, og i samråd med et udvalg bestående af repræsentanter for medlemsstaterne. Den forelægger Rådet et udkast til protokollerne med henblik på indgåelse. 3. Ved tiltrædelsen af de i stk. 2 nævnte aftaler og overenskomster opnår de nye medlemsstater samme rettigheder og forpligtelser i henhold til disse aftaler og overenskomster som de nuværende medlemsstater. 4. De nye medlemsstater tiltræder i kraft af denne akt partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater 3) undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000. 5. De nye medlemsstater forpligter sig til på de i denne akt fastsatte vilkår at tiltræde aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde 4) , jf. artikel 128 deri. 6. Fra tiltrædelsesdatoen, og indtil de nødvendige protokoller er indgået, jf. stk. 2, anvender de nye medlemsstater bestemmelserne i de aftaler, der er indgået af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet med Algeriet, Armenien, Aserbajdsjan, Bulgarien, Kroatien, Egypten, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Georgien, Israel, Jordan, Kasakhstan, Kirgisistan, Libanon, Mexico, Moldova, Marokko, Rumænien, Den Russiske Føderation, San Marino, Sydafrika, Sydkorea, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Turkmenistan, Ukraine og Usbekistan, ligesom de anvender bestemmelserne i andre aftaler, der indgås af de nuværende medlemsstater sammen med Fællesskabet inden tiltrædelsen. Tilpasninger til disse aftaler foretages i form af protokoller, der indgås med de kontraherende lande i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, andet afsnit. Hvis protokollerne ikke er indgået på tiltrædelsesdatoen, træffer Fællesskabet og medlemsstaterne inden for rammerne af deres respektive beføjelser de nødvendige foranstaltninger til at afklare situationen ved tiltrædelsen. 7. Fra tiltrædelsesdatoen anvender de nye medlemsstater de bilaterale tekstilaftaler og ‑arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande. De kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af tekstilvarer og beklædningsgenstande, tilpasses for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet. Med henblik herpå kan Fællesskabet inden tiltrædelsesdatoen føre forhandlinger med de berørte tredjelande om ændringer af de ovenfor nævnte bilaterale aftaler og arrangementer Hvis ændringerne af de bilaterale tekstilaftaler og -arrangementer ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, foretager Fællesskabet de nødvendige tilpasninger af reglerne for import af tekstilvarer og beklædningsgenstande fra tredjelande for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskabet. 8. De kvantitative restriktioner, som Fællesskabet anvender på import af stål og stålprodukter, tilpasses på grundlag af de nye medlemsstaters import i de senere år af stålprodukter med oprindelse i de pågældende leverandørlande. Med henblik herpå føres der inden tiltrædelsesdatoen forhandlinger om de nødvendige ændringer af de bilaterale stålaftaler og -arrangementer, som Fællesskabet har indgået med tredjelande. Hvis ændringerne af de bilaterale aftaler og arrangementer ikke er trådt i kraft på tiltrædelsesdatoen, finder bestemmelserne i første afsnit anvendelse. 9. Fra tiltrædelsesdatoen forvaltes fiskeriaftaler, som de nye medlemsstater har indgået med tredjelande, af Fællesskabet. De rettigheder og forpligtelser, der for de nye medlemsstater følger af disse aftaler, berøres ikke i den periode, hvor bestemmelserne i disse aftaler opretholdes midlertidigt. Så snart som muligt og under alle omstændigheder inden udløbet af gyldighedsperioden for de i første afsnit omhandlede aftaler vedtager Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i hvert enkelt tilfælde passende afgørelser med henblik på videreførelse af de fiskeriaktiviteter, der er omhandlet i aftalerne, herunder eventuel forlængelse af visse aftaler for perioder på højst et år. 10. Med virkning fra tiltrædelsesdatoen udtræder de nye medlemsstater af alle frihandelsaftaler med tredjelande, herunder den centraleuropæiske frihandelsaftale. I det omfang aftalerne mellem én eller flere af de nye medlemsstater på den ene side og ét eller flere tredjelande på den anden side ikke er forenelige med de forpligtelser, der følger af denne akt, bringer den nye medlemsstat alle egnede midler i anvendelse med henblik på at fjerne de konstaterede uoverensstemmelser. Hvis en ny medlemsstat har problemer med at tilpasse en aftale indgået med ét eller flere tredjelande inden tiltrædelsen, udtræder den i henhold til aftalens bestemmelser af den pågældende aftale. 11. De nye medlemsstater tiltræder i kraft af denne akt og på de deri fastsatte vilkår de interne aftaler, der er indgået af de nuværende medlemsstater med henblik på anvendelsen af de i stk. 2, 4, 5 og 6 omhandlede aftaler eller overenskomster. 12. De nye medlemsstater træffer passende foranstaltninger for i påkommende tilfælde at tilpasse deres stilling i forhold til internationale organisationer og internationale aftaler, i hvilke andre medlemsstater eller Fællesskabet ligeledes er parter, til de rettigheder og forpligtelser, der følger af deres tiltrædelse af Unionen. De udtræder navnlig på tiltrædelsesdatoen eller snarest muligt derefter af internationale fiskeriaftaler og -organisationer, i hvilke Fællesskabet ligeledes er part, medmindre deres medlemskab har tilknytning til andet end fiskeri. Artikel 7 Bestemmelserne i denne akt kan, medmindre den bestemmer andet, kun suspenderes, ændres eller ophæves efter de fremgangsmåder, der er fastsat i de oprindelige traktater, og som gør det muligt at ændre disse traktater. Artikel 8 De af institutionerne vedtagne retsakter, som de ved denne akt fastsatte overgangsbestemmelser vedrører, bevarer deres juridiske status; især skal fremgangsmåderne for ændring af disse retsakter fortsat finde anvendelse. Artikel 9 De bestemmelser i denne akt, der har til formål eller som virkning, bortset fra som overgangsforanstaltninger, at ophæve eller ændre retsakter, der er vedtaget af institutionerne, får samme juridiske status som de således ophævede eller ændrede bestemmelser og er undergivet samme regler som disse. Artikel 10 Ved anvendelsen af de oprindelige traktater og af institutionernes retsakter gælder de i denne akt fastsatte undtagelsesbestemmelser som overgangsforanstaltning. ANDEN DEL TILPASNINGER AF TRAKTATERNE Afsnit I BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSTITUTIONERNE KAPITEL 1 EUROPA-PARLAMENTET Artikel 11 Med virkning fra begyndelsen af valgperioden 2004-2009 affattes første afsnit i artikel 190, stk. 2, i EF-traktaten og i artikel 108, stk. 2, i Euratom-traktaten således: »Antallet af repræsentanter, der vælges i hver enkelt medlemsstat, fastsættes til: Belgien 24 Den Tjekkiske Republik 24 Danmark 14 Tyskland 99 Estland 6 Grækenland 24 Spanien 54 Frankrig 78 Irland 13 Italien 78 Cypern 6 Letland 9 Litauen 13 Luxembourg 6 Ungarn 24 Malta 5 Nederlandene 27 Østrig 18 Polen 54 Portugal 24 Slovenien 7 Slovakiet 14 Finland 14 Sverige 19 Det Forenede Kongerige 78« KAPITEL 2 RÅDET ARTIKEL 12 1. Med virkning fra den 1. november 2004: a) ændres artikel 205 i EF-traktaten og artikel 118 i Euratom-traktaten således: i) stk. 2 affattes således: »2. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt: Belgien 12 Den Tjekkiske Republik 12 Danmark 7 Tyskland 29 Estland 4 Grækenland 12 Spanien 27 Frankrig 29 Irland 7 Italien 29 Cypern 4 Letland 4 Litauen 7 Luxembourg 4 Ungarn 12 Malta 3 Nederlandene 13 Østrig 10 Polen 27 Portugal 12 Slovenien 4 Slovakiet 7 Finland 7 Sverige 10 Det Forenede Kongerige 29 Rådets afgørelser træffes med mindst 232 stemmer afgivet af et flertal af medlemmerne, der stemmer for, når de i henhold til denne traktat skal træffes på forslag af Kommissionen. I alle andre tilfælde træffes Rådets afgørelser med mindst 232 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for.« ii) Følgende stykke tilføjes: »4. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.« b) affattes artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, i EU-traktaten således: »Rådets medlemmers stemmer tildeles den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab. Afgørelser træffes med mindst 232 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.« c) affattes artikel 34, stk. 3, i EU-traktaten således: »3. Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer den vægt, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 232 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. Når Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan et medlem af Rådet kræve, at det kontrolleres, at de medlemsstater, der udgør dette kvalificerede flertal, repræsenterer mindst 62% af Unionens samlede befolkning. Hvis det viser sig, at denne betingelse ikke er opfyldt, er den pågældende afgørelse ikke vedtaget.« 2. Artikel 3, stk. 1, i protokol knyttet som bilag til EU-traktaten og EF-traktaten om udvidelsen af Den Europæiske Union ophæves. 3. Hvis færre end ti nye medlemsstater tiltræder Den Europæiske Union, træffer Rådet afgørelse om fastsættelse af tærsklen for kvalificeret flertal, idet der anvendes en strengt lineær, aritmetisk interpolation, der rundes op eller ned til den nærmeste stemme, mellem 71% for et Råd med 300 stemmer og 72,27% for en Europæisk Union på 25 medlemsstater. KAPITEL 3 DOMSTOLEN Artikel 13 1. Artikel 9, stk. 1, i den protokol vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet som bilag til EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, affattes således: »Ved den delvise nybesættelse af dommerembederne, der finder sted hvert tredje år, afgår der skiftevis tretten og tolv dommere.« 2. Artikel 48 i den protokol vedrørende statutten for Domstolen, der er knyttet som bilag til EU-traktaten, EF-traktaten og Euratom-traktaten, affattes således: »Artikel 48 Retten består af femogtyve dommere.«. KAPITEL 4 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Artikel 14 Artikel 258, stk. 2, i EF-traktaten og artikel 166, stk. 2, i Euratom-traktaten affattes således: »Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således: Belgien 12 Den Tjekkiske Republik 12 Danmark 9 Tyskland 24 Estland 7 Grækenland 12 Spanien 21 Frankrig 24 Irland 9 Italien 24 Cypern 6 Letland 7 Litauen 9 Luxembourg 6 Ungarn 12 Malta 5 Nederlandene 12 Østrig 12 Polen 21 Portugal 12 Slovenien 7 Slovakiet 9 Finland 9 Sverige 12 Det Forenede Kongerige 24« KAPITEL 5 REGIONSUDVALGET ARTIKEL 15 Artikel 263, stk. 3, i EF-traktaten affattes således: »Antallet af udvalgets medlemmer fastsættes således: Belgien 12 Den Tjekkiske Republik 12 Danmark 9 Tyskland 24 Estland 7 Grækenland 12 Spanien 21 Frankrig 24 Irland 9 Italien 24 Cypern 6 Letland 7 Litauen 9 Luxembourg 6 Ungarn 12 Malta 5 Nederlandene 12 Østrig 12 Polen 21 Portugal 12 Slovenien 7 Slovakiet 9 Finland 9 Sverige 12 Det Forenede Kongerige 24« KAPITEL 6 DET VIDENSKABELIGE OG TEKNISKE UDVALG Artikel 16 Euratom-traktatens artikel 134, stk. 2, første afsnit, affattes således: »2. Udvalget består af 39 medlemmer, der udpeges af Rådet efter høring af Kommissionen.« KAPITEL 7 DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK Artikel 17 I protokol nr. 18 om statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, knyttet til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, tilføjes følgende stykke til artikel 49: »49.3. Når en eller flere stater bliver medlemmer, og deres respektive centralbanker bliver en del af ESCB, sker der automatisk en udvidelse af ECB's kapital og en forhøjelse af grænsen for, hvor store valutareserveaktiver der kan overføres til ECB. Udvidelsen/forhøjelsen fastsættes ved at gange de respektive på det tidspunkt gældende beløb med forholdet i den udvidede fordelingsnøgle for kapitalindskud mellem de tilkommende nationale centralbankers vægt og vægten af de nationalbanker, der allerede er medlemmer af ESCB. Den enkelte centralbanks vægt i fordelingsnøglen for kapitalindskud beregnes i analogi med artikel 29.1, og i henhold til artikel 29.2. De referenceperioder, der skal anvendes for de statistiske data, skal være de samme, som er blevet anvendt ved den seneste femårlige justering af vægten i henhold til artikel 29.3.« Afsnit II ANDRE TILPASNINGER Artikel 18 I EF-traktatens artikel 57, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Med hensyn til restriktioner i henhold til Estlands og Ungarns nationale lovgivning er den pågældende dato den 31. december 1999.« Artikel 19 Artikel 299, stk. 1, i EF-traktatens affattes således: »1. Denne traktat gælder for Kongeriget Belgien, Den Tjekkiske Republik, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien , Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen, Den Portugisiske Republik, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.« TREDJE DEL PERMANENTE BESTEMMELSER Afsnit I TILPASNING AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER Artikel 20 De retsakter, der opregnes i listen i bilag II til denne akt, tilpasses som anført i nævnte bilag. Artikel 21 De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger i de retsakter, der opregnes i listen i bilag III til denne akt, fastsættes i overensstemmelse med de i nævnte bilag fastsatte retningslinjer og efter den procedure og på de vilkår, der er fastsat i artikel 57. Afsnit II ANDRE BESTEMMELSER Artikel 22 De foranstaltninger, der opregnes i listen i bilag IV til denne akt, finder anvendelse på de vilkår, der er fastsat i nævnte bilag. Artikel 23 Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag fra Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, kan foretage de tilpasninger af bestemmelserne i denne akt vedrørende den fælles landbrugspolitik, som måtte vise sig nødvendige som følge af en ændring af EF-bestemmelserne. Sådanne tilpasninger kan foretages inden tiltrædelsen. FJERDE DEL MIDLERTIDIGE BESTEMMELSER Afsnit I OVERGANGSFORANSTALTNINGER ARTIKEL 24 De foranstaltninger, der opregnes i bilag V, VI, VII, VIII, IX, X, XI, XII, XIII og XIV til denne akt, gælder for de nye medlemsstater på betingelserne i de nævnte bilag. ARTIKEL 25 1. Uanset EF-traktatens artikel 189, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 107, stk. 2, og hvad angår EF-traktatens artikel 190, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 108, stk. 2, fastsættes de nye medlemsstaters antal pladser i Europa-Parlamentet for perioden fra tiltrædelsesdatoen til begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2004-2009 som følger: Den Tjekkiske Republik 24 Estland 6 Cypern 6 Letland 9 Litauen 13 Ungarn 24 Malta 5 Polen 54 Slovenien 7 Slovakiet 14 2. Uanset EF-traktatens artikel 190, stk. 1, og Euratom-traktatens artikel 108, stk. 2, udpeges repræsentanterne i Europa-Parlamentet for de nye medlemsstaters folk for perioden fra tiltrædelsesdatoen til begyndelsen af Europa-Parlamentets valgperiode 2004-2009 af de pågældende staters parlamenter blandt disses medlemmer efter den procedure, der er fastsat af hver af disse stater. ARTIKEL 26 1. For perioden indtil den 31. oktober 2004 gælder følgende bestemmelser: a) hvad angår EF-traktatens artikel 205, stk. 2, og Euratom-traktatens artikel 118, stk. 2: Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemmernes stemmer følgende vægt: Belgien 5 Den Tjekkiske Republik 5 Danmark 3 Tyskland 10 Estland 3 Grækenland 5 Spanien 8 Frankrig 10 Irland 3 Italien 10 Cypern 2 Letland 3 Litauen 3 Luxembourg 2 Ungarn 5 Malta 2 Nederlandene 5 Østrig 4 Polen 8 Portugal 5 Slovenien 3 Slovakiet 3 Finland 3 Sverige 4 Det Forenede Kongerige 10 b) hvad angår EF-traktatens artikel 205, stk. 2, andet afsnit, og Euratom-traktatens artikel 118, stk. 2, andet afsnit: Rådets afgørelser træffes med mindst: – 88 stemmer i tilfælde, hvor afgørelsen i henhold til denne traktat skal træffes på forslag af Kommissionen – 88 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for, i alle andre tilfælde. c) hvad angår EU-traktatens artikel 23, stk. 2, tredje afsnit, andet punktum: Afgørelser træffes med mindst 88 stemmer, afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. d) hvad angår EU-traktatens artikel 34, stk. 3: Ved de rådsafgørelser, som kræver kvalificeret flertal, tildeles medlemsstaternes stemmer vægt som anført i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, og afgørelse træffes med mindst 88 stemmer afgivet af mindst to tredjedele af medlemmerne, der stemmer for. 2. Hvis færre end ti nye medlemsstater tiltræder Den Europæiske Union, træffer Rådet afgørelse om fastsættelsen af tærsklen for det kvalificerede flertal for perioden indtil den 31. oktober 2004, således at dette kommer til at ligge så tæt som muligt på 71,26% af det samlede antal stemmer. ARTIKEL 27 1. De indtægter, der benævnes »told i henhold til den fælles toldtarif og anden told« som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra b), i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter 5) eller tilsvarende bestemmelser i en anden afgørelse, som erstatter denne, omfatter told, der beregnes på grundlag af satserne i henhold til den fælles toldtarif og til enhver toldindrømmelse i tilknytning dertil, der anvendes af Fællesskabet i de nye medlemsstaters samhandel med tredjelande. 2. For 2004 skal det harmoniserede momsberegningsgrundlag og BNI- (bruttonationalindkomst) grundlaget for hver ny medlemsstat som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra c) og d), i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom, svare til to tredjedele af det årlige grundlag. Det BNI-grundlag for hver ny medlemsstat, der skal anvendes ved beregningen af finansieringen af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom, skal ligeledes svare til to tredjedele af det årlige grundlag. 3. Med henblik på at fastlægge den fastfrosne sats for 2004 i henhold til artikel 2, stk. 4, litra b), i Rådets afgørelse 2000/597/EF, Euratom, skal de nye medlemsstaters reducerede momsgrundlag beregnes på grundlag af to tredjedele af deres ikke-reducerede momsberegningsgrundlag og to tredjedele af deres BNI. ARTIKEL 28 1. Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2004 tilpasses for at tage hensyn til de nye medlemsstaters tiltrædelse gennem et ændringsbudget, der får virkning fra 1. maj 2004. 2. De tolv månedlige tolvtedele af de moms- og BNI-baserede midler, som de nye medlemsstater skal betale i henhold til dette ændringsbudget, samt tilpasningen med tilbagevirkende kraft af de månedlige tolvtedele for perioden fra januar til april 2004, som kun finder anvendelse på de nuværende medlemsstater, konverteres til ottendedele, der opkræves i perioden fra maj til december 2004. Tilpasninger med tilbagevirkende kraft som følge af senere ændringsbudgetter, der vedtages i 2004, konverteres ligeledes til lige store rater, der opkræves i løbet af den resterende del af året. ARTIKEL 29 På den første hverdag i hver måned skal Fællesskabet som en udgift på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget betale Den Tjekkiske Republik, Cypern, Malta og Slovenien en ottendedel i 2004 fra og med tiltrædelsesdatoen og en tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløb som midlertidig budgetkompensation: 2004 2005 2006 (mio. EUR i 1999-priser) Den Tjekkiske Republik 125,4 178,0 85,1 Cypern 68,9 119,2 112,3 Malta 37,8 65,6 62,9 Slovenien 29,5 66,4 35,5 ARTIKEL 30 På den første hverdag i hver måned skal Fællesskabet som en udgift på Den Europæiske Unions almindelige budget betale Den Tjekkiske Republik, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet en ottendedel i 2004 fra og med tiltrædelsesdatoen og en tolvtedel i 2005 og 2006 af følgende beløb som en særlig, fast likviditetsfacilitet: 2004 2005 2006 (mio. EUR i 1999-priser) Den Tjekkiske Republik 174,7 91,55 91,55 Estland 15,8 2,9 2,9 Cypern 27,7 5,05 5,05 Letland 19,5 3,4 3,4 Litauen 34,8 6,3 6,3 Ungarn 155,3 27,95 27,95 Malta 12,2 27,15 27,15 Polen 442,8 550,0 450,0 Slovenien 65,4 17,85 17,85 Slovakiet 63,2 11,35 11,35 Der skal ved alle beregninger af fordelingen af strukturfondsmidler i årene 2004-2006 tages hensyn til 1 mia. EUR for så vidt angår Polen og 100 mio. EUR for så vidt angår Den Tjekkiske Republik, der indgår i den særlige, faste likviditetsfacilitet. ARTIKEL 31 1. De nye medlemsstater, der er anført nedenfor, betaler følgende beløb til den Kul- og Stålforskningsfond, der omhandles i afgørelse 2002/234/EKSF truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 27. februar 2002 om de finansielle konsekvenser af udløbet af EKSF-traktaten og om Kul- og Stålforskningsfonden. 6) (mio. EUR i løbende priser) Den Tjekkiske Republik 39,88 Estland 2,5 Letland 2,69 Ungarn 9,93 Polen 92,46 Slovenien 2,36 Slovakiet 20,11 2. Bidragene til Kul- og Stålforskningsfonden indbetales i fire rater begyndende i 2006, idet betalingen hver gang sker den første hverdag i den første måned af hvert år på følgende måde: 2006: 15% 2007: 20% 2008: 30% 2009: 35% ARTIKEL 32 1. Medmindre andet er bestemt i denne traktat, indgås der ingen finansielle forpligtelser under Phare-programmet 7) , programmet for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Phare-programmet 8) , førtiltrædelsesmidlerne til Cypern og Malta 9) , ISPA-programmet 10) og SAPARD-programmet 11) til fordel for de nye medlemsstater efter den 31. december 2003. Fra den 1. januar 2004 sidestilles de nye medlemsstater med de nuværende medlemsstater med hensyn til udgifter under de tre første udgiftsområder i de finansielle overslag som fastlagt i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 12) , med forbehold af de nedenfor nævnte individuelle specifikationer og undtagelser eller som i øvrigt fastsat i denne traktat. Maksimumstillægsbevillingerne i post 1, 2, 3 og 5 i det finansielle overslag vedrørende tiltrædelsen er anført i bilag XV til denne akt. Der kan dog ikke indgås finansielle forpligtelser over 2004-budgettet for nogen af de berørte programmer eller organer, før den pågældende nye medlemsstat er tiltrådt. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på udgifter under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, der vedrører artikel 2, stk. 1 og 2, og artikel 3, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik 13) , da der først kan ydes EF-støtte hertil fra tiltrædelsen, jf. artikel 2 i denne akt. Stk. 1 i denne artikel finder dog anvendelse på udgifter til landdistriktudvikling under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, der vedrører artikel 47a i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, 14) på de betingelser, som fremgår af ændringen til nævnte forordning i bilag II til denne akt. 3. Fra den 1. januar 2004 deltager de nye medlemsstater i Fællesskabets programmer og organer på samme vilkår og betingelser som de nuværende medlemsstater med finansiering over Den Europæiske Unions almindelige budget, jf. dog stk. 1, sidste punktum. De vilkår og betingelser, som er fastsat i associeringsrådsafgørelser, aftaler og aftalememoranda mellem De Europæiske Fællesskaber og de nye medlemsstater om disses deltagelse i Fællesskabets programmer og organer, erstattes af bestemmelserne vedrørende de pågældende programmer og organer med virkning fra den 1. januar 2004. 4. Hvis en af de stater, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, i tiltrædelsestraktaten, ikke tiltræder Fællesskabet i løbet af 2004, anses enhver ansøgning fra den pågældende stat om finansiering af udgifter under de tre første udgiftsområder i det finansielle overslag for 2004 for ugyldig. I så fald finder den/det relevante associeringsrådsafgørelse, aftale eller aftalememorandum fortsat anvendelse på den pågældende stat i hele 2004. 5. Hvis der er behov for foranstaltninger for at lette overgangen fra førtiltrædelsesordningen til den ordning, som følger af anvendelsen af denne artikel, vedtager Kommissionen de nødvendige foranstaltninger. ARTIKEL 33 1. Udbud, indgåelse af kontrakter og betalinger i forbindelse med førtiltrædelsesbistand under Phare-programmet 15) , programmet for grænseoverskridende samarbejde inden for rammerne af Phare-programmet 16) og førtiltrædelsesmidlerne til Cypern og Malta 17) forvaltes fra tiltrædelsesdatoen af gennemførelsesorganer i de nye medlemsstater. Kommissionens forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter fraviges ved en afgørelse herom truffet af Kommissionen efter en positiv vurdering af det udvidede decentrale implementeringssystem (EDIS) i overensstemmelse med de kriterier og betingelser, der er fastlagt i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1266/1999 om samordning af støtten til ansøgerlandene som led i førtiltrædelsesstrategien og om ændring af forordning (EØF) nr. 3906/89 18) . Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen ikke træffes før tiltrædelsesdatoen, er kontrakter undertegnet mellem tiltrædelsesdatoen og den dato, hvor Kommissionens afgørelse træffes, ikke berettiget til førtiltrædelsesbistand. Hvis Kommissionens afgørelse om at fravige forhåndskontrollen forsinkes ud over tiltrædelsesdatoen af årsager, som ikke skyldes den nye medlemsstats myndigheder, kan Kommissionen dog undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde acceptere, at kontrakter undertegnet mellem tiltrædelsen og datoen for Kommissionens afgørelse er berettiget til førtiltrædelsesbistand, og at gennemførelsen af førtiltrædelsesbistanden fortsætter i en begrænset periode under forudsætning af, at Kommissionen fører forhåndskontrol med udbud og indgåelse af kontrakter. 2. Globale budgetmæssige forpligtelser, der er indgået før tiltrædelsen i henhold til de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt i stk. 1, herunder indgåelse og registrering af efterfølgende enkeltstående retlige forpligtelser og aftaler om betalinger, der er indgået efter tiltrædelsen, skal fortsat være omfattet af reglerne og forskrifterne i de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter og afholdes over de tilsvarende budgetkapitler, indtil de pågældende programmer og projekter afsluttes. Uanset ovenstående skal de procedurer vedrørende offentlige indkøb, der påbegyndes efter tiltrædelsen, gennemføres i overensstemmelse med de relevante fællesskabsdirektiver. 3. Det sidste programmeringsarbejde for den førtiltrædelsesbistand, der er nævnt i stk. 1, finder sted i det sidste fulde kalenderår før tiltrædelsen. Der skal indgås kontrakter for aktioner i henhold til disse programmer inden for de følgende to år, og udbetalingerne skal foretages som fastlagt i finansieringsprotokollen 19) , normalt ved udgangen af det tredje år efter disponeringen. Der indrømmes ikke nogen forlængelse af perioden for indgåelse af kontrakter. Der vil undtagelsesvis og i behørigt begrundede tilfælde kunne indrømmes begrænsede forlængelser af varigheden af udbetaling. 4. For at sikre den nødvendige udfasning af de finansielle førtiltrædelsesinstrumenter, der er nævnt i stk. 1, samt af ISPA-programmet 20) , og en smidig overgang mellem de regler, der finder anvendelse før og efter tiltrædelsen, kan Kommissionen træffe alle relevante foranstaltninger for at sikre, at der bevares det nødvendige vedtægtsmæssigt ansatte personale i de nye medlemsstater i højst 15 måneder efter tiltrædelsen. I denne periode gælder der for tjenestemænd, der ansættes i stillinger i de nye medlemsstater før tiltrædelsen, og som skal forblive i tjeneste i disse stater efter tiltrædelsesdatoen, undtagelsesvis samme finansielle og materielle betingelser, som Kommissionen anvendte før tiltrædelsen i overensstemmelse med bilag X til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte ved Fællesskaberne som fastlagt i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 21) . De administrative udgifter, herunder lønninger til andet personale, der er nødvendige til forvaltning af førtiltrædelsesbistanden, afholdes i hele 2004 og indtil udgangen af juli 2005 over posten støtteudgifter til foranstaltninger (tidligere del B i budgettet) eller de tilsvarende poster vedrørende de i stk. 1 nævnte finansielle instrumenter og ISPA-programmet i de relevante førtiltrædelsesbudgetter. 5. Hvis projekter, der er godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1268/1999, ikke længere kan finansieres i henhold til dette instrument, kan de integreres i programmeringen for udvikling af landdistrikter og finansieres under Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Hvis det bliver nødvendigt med særlige overgangsforanstaltninger i denne forbindelse, vedtages disse af Kommissionen i overensstemmelse med procedurerne i artikel 50, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene 22) . ARTIKEL 34 1. I perioden mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2006 yder Den Europæiske Union midlertidig finansiel bistand, i det følgende benævnt »overgangsfaciliteten«, til de nye medlemsstater med henblik på udvikling og styrkelse af deres administrative kapacitet til at gennemføre og håndhæve fællesskabslovgivningen og fremme udveksling af god praksis med tilsvarende instanser. 2. Bistanden skal anvendes til fortsat at styrke den institutionelle kapacitet på visse områder ved hjælp af aktioner, der ikke kan finansieres over strukturfondene, navnlig inden for – retlige og indre anliggender (styrkelse af retssystemet, kontrol ved de ydre grænser, antikorruptionsstrategi, styrkelse af retshåndhævelseskapaciteten) – finanskontrol – beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser og bekæmpelse af svig – det indre marked, herunder toldunionen – miljø – veterinærmyndighederne og den administrative kapacitetsopbygning i forbindelse med fødevaresikkerhed – administrations- og kontrolstrukturer for landbrug og udvikling af landdistrikterne, herunder det integrerede system for forvaltning og kontrol (IACS) – nuklear sikkerhed (styrkelse af de nukleare sikkerhedsmyndigheders effektivitet og kompetence og deres faglige støtteorganisationer og offentlige organer for håndtering af radioaktivt affald) – statistikker – styrkelse af den offentlige administration i overensstemmelse med de behov, der er afgrænset i Kommissionens generelle tilsynsrapport, og som ikke er omfattet af strukturfondene. 3. Bistand i henhold til overgangsfaciliteten fastlægges efter proceduren i artikel 8 i Rådets forordning (EØF) nr. 3906/89 om økonomisk bistand til visse lande i Central- og Østeuropa 23) . 4. Programmet skal gennemføres i overensstemmelse med artikel 53, stk. 1, litra a) og b), i finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget 24) . For så vidt angår projekter, der foregår i samarbejde mellem de offentlige administrationer med sigte på institutionsopbygning, finder proceduren for indkaldelse af tilbud gennem netværket af kontaktpunkter i medlemsstaterne fortsat anvendelse, således som det fremgår af rammeaftalerne med de nuværende medlemsstater om førtiltrædelsesbistand. Forpligtelsesbevillingerne til overgangsfaciliteten udgør, angivet i 1999-priser, 200 mio. EUR i 2004, 120 mio. EUR i 2005 og 60 mio. EUR i 2006. De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. ARTIKEL 35 1. Der oprettes en Schengen-facilitet som et midlertidige instrument for mellem tiltrædelsesdatoen og udgangen af 2006 at bistå de støtteberettigede medlemsstater med at finansiere aktioner ved EU's nye ydre grænser med henblik på gennemførelse af Schengen-reglerne og kontrollen ved de ydre grænser. For at råde bod på de mangler, der er konstateret i forbindelse med forberedelsen af Schengen-deltagelsen, skal følgende typer aktioner være støtteberettigede under Schengen-faciliteten: – investering i opførelse, renovering eller forbedring af infrastruktur og bygninger på grænseovergangssteder – investeringer i alle former for operativt udstyr (f.eks. laboratorieudstyr, afsløringsudstyr, hardware og software til Schengen-informationssystemet (SIS 2), transportmidler) – uddannelse af grænsevagter – støtte til udgifter til logistik og operationer. 2. Følgende beløb stilles fra tiltrædelsesdatoen til rådighed under Schengen-faciliteten i form af tildeling af faste beløb til de støtteberettigede medlemsstater, der er anført nedenfor: 2004 2005 2006 (mio. EUR i 1999-priser) Estland 22,9 22,9 22,9 Letland 23,7 23,7 23,7 Litauen 44,78 61,07 29,85 Ungarn 49,3 49,3 49,3 Polen 93,34 93,33 93,33 Slovenien 35,64 35,63 35,63 Slovakiet 15,94 15,93 15,93 3. De støtteberettigede medlemsstater er ansvarlige for udvælgelsen og gennemførelsen af individuelle operationer i overensstemmelse med denne artikel. De er også ansvarlige for at koordinere anvendelsen af faciliteten med bistand fra andre fællesskabsinstrumenter og skal sikre foreneligheden med Fællesskabets politikker og foranstaltninger og overholdelsen af finansforordningen vedrørende Det Europæiske Fællesskabers almindelige budget. De tildelte faste beløb skal bruges inden tre år efter den første udbetaling, og eventuelle ubrugte midler eller uretmæssigt anvendte midler skal tilbagebetales til Kommissionen. De støtteberettigede medlemsstater skal senest seks måneder efter udløbet af den treårige frist forelægge en samlet rapport om den finansielle forvaltning af de tildelte faste beløb med en redegørelse for udgifterne. Den støtteberettigede stat udøver sit ansvar, uden at dette berører Kommissionen ansvar for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget og i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser om decentral forvaltning. 4. Kommissionen bevarer retten til at foretage kontrol via Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Kommissionen og Revisionsretten kan også foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med de relevante procedurer. 5. Kommissionen kan vedtage alle tekniske bestemmelser, der er nødvendige for driften af denne facilitet. ARTIKEL 36 De beløb, der er omhandlet i artikel 29, 30, 34 og 35, tilpasses hvert år som led i den tekniske tilpasning i henhold til punkt 15 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999. Afsnit II ANDRE BESTEMMELSER ARTIKEL 37 1. Indtil udgangen af en periode på op til tre år efter tiltrædelsen kan en ny medlemsstat i tilfælde af alvorlige vanskeligheder, der vedvarende vil kunne ramme en økonomisk sektor, eller af vanskeligheder, der alvorligt vil kunne forringe den økonomiske situation i en bestemt egn, ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger, der vil gøre det muligt at genskabe ligevægten og at tilpasse den pågældende sektor til fællesmarkedets økonomi. På samme vilkår kan en nuværende medlemsstat ansøge om tilladelse til at anvende beskyttelsesforanstaltninger over for en eller flere af de nye medlemsstater. 2. Efter anmodning fra den pågældende stat skal Kommissionen som hastesag fastsætte de beskyttelsesforanstaltninger, den finder nødvendige, og samtidig fastlægge vilkårene og gennemførelsesbestemmelserne for disse. I tilfælde af alvorlige økonomiske vanskeligheder og efter udtrykkelig anmodning fra den pågældende medlemsstat træffer Kommissionen afgørelse inden for en frist på fem arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen ledsaget af oplysninger til vurdering heraf. De således vedtagne foranstaltninger finder anvendelse straks, skal tage hensyn til alle berørte parters interesser og må ikke medføre grænsekontrol. 3. De i medfør af stk. 2 tilladte foranstaltninger kan indebære afvigelser fra bestemmelserne i EF-traktaten og fra denne akt, for så vidt og så længe det er ubetinget nødvendigt for at nå de i stk. 1 nævnte mål. Der skal fortrinsvis vælges foranstaltninger, som mindst muligt forstyrrer fællesmarkedets funktion. ARTIKEL 38 Har en ny medlemsstat undladt at opfylde tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne, hvilket har voldt alvorlig skade for det indre markeds funktion, herunder tilsagn inden for alle sektorpolitikker vedrørende økonomiske aktiviteter med grænseoverskridende virkninger, eller medført overhængende fare for en sådan skade, kan Kommissionen, indtil udgangen af en periode på op til tre år efter denne akts ikrafttræden, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ, træffe passende foranstaltninger. Foranstaltningerne skal stå i forhold til skaden, og der skal gives prioritet til foranstaltninger, som forstyrrer fællesmarkedets funktion mindst muligt, og, eventuelt, til anvendelsen af de nuværende sektorbeskyttelsesforanstaltninger. Sådanne beskyttelsesforanstaltninger må ikke påberåbes som et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller som en skjult begrænsning af samhandelen mellem medlemsstater. En beskyttelsesklausul kan bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft på tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt, og hæves under alle omstændigheder, når det relevante tilsagn er opfyldt. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe de relevante tilsagn ikke er opfyldt. Som reaktion på de fremskridt, som den berørte nye medlemsstat gør med hensyn til opfyldelsen af sine tilsagn, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltningerne, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse. ARTIKEL 39 Såfremt der er alvorlige mangler eller overhængende fare for sådanne mangler i gennemførelsen eller anvendelsen af rammeafgørelser eller andre relevante tilsagn, samarbejdsinstrumenter og afgørelser vedrørende gensidig anerkendelse på det strafferetlige område under afsnit VI i EU-traktaten og direktiver og forordninger vedrørende gensidig anerkendelse på det civilretlige område under afsnit IV i EF-traktaten i en ny medlemsstat, kan Kommissionen indtil udgangen af en periode på op til tre år efter denne akts ikrafttræden, efter begrundet anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ og efter høring af medlemsstaterne, træffe passende foranstaltninger og anføre de betingelser og nærmere omstændigheder, under hvilke disse foranstaltninger skal gennemføres. Disse foranstaltninger kan tage form af midlertidig suspension af anvendelsen af relevante bestemmelser og afgørelser i forbindelserne mellem en ny medlemsstat og en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, uden at dette berører et fortsat snævert retligt samarbejde. En beskyttelsesklausul kan bringes i anvendelse selv før tiltrædelsen på grundlag af overvågningsresultater og træde i kraft på tiltrædelsesdatoen. Foranstaltningerne opretholdes kun, så længe det er ubetinget nødvendigt og hæves under alle omstændigheder, når manglerne er blevet afhjulpet. De kan dog anvendes ud over den i stk. 1 nævnte periode, så længe disse mangler findes. Som reaktion på de fremskridt, som den berørte nye medlemsstat gør med hensyn til at afhjælpe de konstaterede mangler, kan Kommissionen om nødvendigt tilpasse foranstaltningerne efter høring af medlemsstaterne. Kommissionen orienterer Rådet i god tid, inden den ophæver beskyttelsesforanstaltninger, og tager behørigt hensyn til eventuelle bemærkninger fra Rådet i den forbindelse. Artikel 40 For at undgå forstyrrelser i det indre markeds funktion, må anvendelsen af de nye medlemsstaters nationale lovgivning i de overgangsperioder, som der er henvist til i bilag V til XIV, ikke medføre grænsekontrol mellem medlemsstaterne. ARTIKEL 41 Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den nuværende ordning i den nye medlemsstat til den ordning, som anvendelsen af den fælles landbrugspolitik medfører på de vilkår, der findes i denne akt, bør Kommissionen vedtage sådanne foranstaltninger efter proceduren i artikel 42, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 om den fælles markedsordning for sukker 25) , eller eventuelt i de tilsvarende artikler i andre forordninger om de fælles markedsordninger for landbrug eller den relevante udvalgsprocedure som fastsat i gældende lovgivning. De i denne artikel omhandlede overgangsforanstaltninger kan træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode. Rådet kan, med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udtalelse fra Europa-Parlamentet, forlænge denne periode. Overgangsforanstaltninger, der knytter sig til gennemførelsen af instrumenterne vedrørende den fælles landbrugspolitik, og som ikke er nærmere beskrevet i denne akt, men som er nødvendige på grund af tiltrædelsen, skal inden tiltrædelsen vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller, hvis de vedrører instrumenter, der oprindeligt er vedtaget af Kommissionen, vedtages af denne efter den procedure, der kræves for at vedtage de pågældende instrumenter. ARTIKEL 42 Hvis der er behov for overgangsforanstaltninger for at lette overgangen fra den eksisterende ordning i de nye medlemsstater til den ordning, som anvendelse af Fællesskabets bestemmelser på veterinær- og plantesundhedsområdet medfører, vedtager Kommissionen sådanne foranstaltninger efter den relevante udvalgsprocedure som fastsat i den gældende lovgivning. Foranstaltningerne træffes i en periode på tre år efter tiltrædelsesdatoen, og de må ikke anvendes ud over denne periode. FEMTE DEL BESTEMMELSER OM IVÆRKSÆTTELSEN AF DENNE AKT Afsnit I NEDSÆTTELSE AF INSTITUTIONER OG ORGANER ARTIKEL 43 Europa-Parlamentet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin forretningsorden. ARTIKEL 44 Rådet foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin forretningsorden. ARTIKEL 45 1. Enhver stat, der tiltræder Unionen, har ret til, at en af dens statsborgere bliver medlem af Kommissionen. 2. Uanset artikel 213, stk. 1, andet afsnit, artikel 214, stk. 2, første afsnit, og artikel 214, stk. 2, i EF-traktaten samt artikel 126, stk. 1, i Euratom-traktaten gælder følgende: a) Der udnævnes en statsborger fra hver af de nye medlemsstater til Kommissionen fra tiltrædelsesdatoen. De nye medlemmer af Kommissionen udnævnes af Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal og efter fælles aftale med formanden for Kommissionen. b) Mandatet for de medlemmer af Kommissionen, der er udnævnt i henhold til litra a), og mandatet for de medlemmer, der blev udnævnt fra den 23. januar 2000, udløber den 31. oktober 2004. c) En ny Kommission bestående af en statsborger fra hver medlemsstat træder i funktion fra den 1. november 2004; mandatet for medlemmerne af denne nye Kommission udløber den 31. oktober 2009. d) I artikel 4, stk. 1, i protokollen om udvidelsen af den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, erstattes datoen den 1. januar 2005 af datoen den 1. november 2004. 3. Kommissionen foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sin forretningsorden. ARTIKEL 46 1. Fra tiltrædelsen udvides henholdsvis Domstolen og Retten i Første Instans ved udnævnelse af ti dommere. 2. a) Mandatet for fem af de i overensstemmelse med stk. 1 udnævnte dommere ved Domstolen udløber den 6. oktober 2006. Disse dommere udpeges ved lodtrækning. De andre dommeres mandat udløber den 6. oktober 2009. b) Mandatet for fem af de i overensstemmelse med stk. 1 udnævnte dommere ved Retten i Første Instans udløber den 31. august 2004. Disse dommere udpeges ved lodtrækning. De andre dommeres mandat udløber den 31. august 2007. 3. a) Domstolen foretager de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sit procesreglement. b) Retten i Første Instans foretager med Domstolens samtykke de af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af sit procesreglement. c) De således tilpassede procesreglementer godkendes af Rådet med kvalificeret flertal. 4. Til pådømmelsen af de sager, der verserer for Domstolen eller Retten på tiltrædelsestidspunktet, og for hvilke den mundtlige forhandling er påbegyndt før denne dato, sættes Domstolen, Retten eller deres afdelinger i den sammensætning, som de havde før tiltrædelsen, og procesreglementerne anvendes, således som de var i kraft på dagen før tiltrædelsesdatoen. ARTIKEL 47 Revisionsretten udvides ved udpegelse af yderligere ti medlemmer med et mandat på seks år. ARTIKEL 48 Det Økonomiske og Sociale Udvalg udvides fra tiltrædelsen ved beskikkelse af 95 medlemmer, der repræsenterer de forskellige grupper inden for det økonomiske og sociale liv i de nye medlemsstater. Mandatet for de således beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer. ARTIKEL 49 Regionsudvalget udvides ved beskikkelse af 95 medlemmer, der repræsenterer regionale og lokale organer i de nye medlemsstater, og som enten skal være valgt til en regional eller lokal myndighed eller er politisk ansvarlige over for en valgt forsamling. Mandatet for de således beskikkede medlemmer udløber samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer. ARTIKEL 50 1. Mandatet for de nuværende medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg i henhold til Euratom-traktatens artikel 134, stk. 2, udløber på dagen for ikrafttrædelsen af denne akt. 2. Rådet skal ved tiltrædelsen udnævne nye medlemmer af Det Videnskabelige og Tekniske Udvalg efter proceduren i Euratom-traktatens artikel 134, stk. 2. ARTIKEL 51 De af tiltrædelsen nødvendiggjorte tilpasninger af vedtægter og forretningsordener for de ved de oprindelige traktater oprettede udvalg foretages så hurtigt som muligt efter tiltrædelsen. ARTIKEL 52 1. Med hensyn til de udvalg, grupper og andre organer, der er oprettet ved traktaterne og af lovgiveren, og som er opregnet i bilag XVI, udløber de nye medlemmers mandat samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer. 2. Med hensyn til de udvalg og grupper, der er oprettet af Kommissionen, og som er opregnet i bilag XVII, udløber de nye medlemmers mandat samtidig med mandatet for de på tiltrædelsestidspunktet siddende medlemmer. 3. Ved tiltrædelsen fornys de udvalg, som er opregnet i bilag XVIII, fuldstændigt. AFSNIT II ANVENDELSE AF INSTITUTIONERNES RETSAKTER ARTIKEL 53 Fra tiltrædelsen anses direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161 som rettet til de nye medlemsstater i det omfang, disse direktiver og beslutninger er rettet til alle de nuværende medlemsstater. Med undtagelse af direktiver og beslutninger, der træder i kraft i henhold til EF-traktatens artikel 254, stk. 1 og 2, anses de nævnte direktiver og beslutninger for at være blevet meddelt de nye medlemsstater fra tiltrædelsen. ARTIKEL 54 Medmindre der i de bilag, der henvises til i artikel 24 eller i andre af denne akts bestemmelser eller i bilagene hertil, er fastsat en frist herfor, iværksætter de nye medlemsstater de forholdsregler, der er nødvendige for fra tiltrædelsen at overholde bestemmelserne i direktiver og beslutninger efter EF-traktatens artikel 249 og Euratom-traktatens artikel 161. ARTIKEL 55 Efter behørig begrundet anmodning fra en af de nye medlemsstater kan Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen, inden den 1. maj 2004 træffe foranstaltninger vedrørende midlertidige undtagelser fra institutionernes retsakter, som er vedtaget mellem den 1. november 2002 og datoen for undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten. ARTIKEL 56 Medmindre der er truffet andre bestemmelser, vedtager Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af bestemmelserne i bilag II, III og IV, der henvises til i artikel 20, 21 og 22 i denne akt. ARTIKEL 57 1. De fornødne tilpasninger af institutionernes retsakter fra før tiltrædelsen, som ikke er indeholdt i denne akt eller bilagene hertil, foretages efter proceduren i stk. 2. Disse tilpasninger træder i kraft ved tiltrædelsen. 2. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, eller Kommissionen, alt efter om de oprindelige tekster er blevet vedtaget af den ene eller den anden af disse to institutioner, udfærdiger med henblik herpå de nødvendige tekster. ARTIKEL 58 De tekster til de af institutionerne og af Den Europæiske Centralbank før tiltrædelsen vedtagne retsakter, som af Rådet, Kommissionen eller Den Europæiske Centralbank er udfærdiget på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk, får fra tiltrædelsen gyldighed på samme vilkår som de tekster, der er udfærdiget på de elleve nuværende sprog. De offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, såfremt teksterne på de nuværende sprog er blevet offentliggjort på denne måde. ARTIKEL 59 De ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser, der på de nye medlemsstaters område skal sikre befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling, meddeles af disse stater til Kommissionen i overensstemmelse med Euratom-traktatens artikel 33 inden for en frist af tre måneder fra tiltrædelsen. AFSNIT III AFSLUTTENDE BESTEMMELSER ARTIKEL 60 Bilag I til XVIII, tillæg og protokol 1 til 10, der er knyttet til denne akt, udgør en integrerende del af akten. ARTIKEL 61 Den Italienske Republiks regering fremsender til de nye medlemsstaters regeringer en bekræftet afskrift på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, irsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk af traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, herunder traktaten vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Den Hellenske Republiks tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, og traktaten om Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union. Teksterne til disse traktater, udfærdiget på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk, vedlægges denne akt. Disse tekster har gyldighed på samme vilkår som teksterne til de i stk. 1 nævnte traktater udfærdiget på de nuværende sprog. ARTIKEL 62 En bekræftet afskrift af de internationale aftaler, der er deponeret i arkiverne hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, fremsendes til de nye medlemsstaters regeringer ved generalsekretærens foranstaltning. SLUTAKT I. SLUTAKTENS TEKST De befuldmægtigede for: HANS MAJESTÆT BELGIERNES KONGE, PRÆSIDENTEN FOR DEN TJEKKISKE REPUBLIK, HENDES MAJESTÆT DANMARKS DRONNING, PRÆSIDENTEN FOR FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ESTLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN HELLENSKE REPUBLIK, HANS MAJESTÆT KONGEN AF SPANIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN FRANSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR IRLAND, PRÆSIDENTEN FOR DEN ITALIENSKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN CYPERN, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LETLAND, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN LITAUEN, HANS KONGELIGE HØJHED STORHERTUGEN AF LUXEMBOURG, REPUBLIKKEN UNGARNS PARLAMENT, PRÆSIDENTEN FOR MALTA, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF NEDERLANDENE, FORBUNDSPRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN ØSTRIG, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN POLEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN PORTUGISISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN SLOVENIEN, PRÆSIDENTEN FOR DEN SLOVAKISKE REPUBLIK, PRÆSIDENTEN FOR REPUBLIKKEN FINLAND, KONGERIGET SVERIGES REGERING, HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN AF DET FORENEDE KONGERIGE STORBRITANNIEN OG NORDIRLAND, forsamlede i Athen den sekstende april totusind og tre i anledning af undertegnelsen af traktaten mellem Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union har fastslået, at følgende tekster er blevet udarbejdet og fastlagt i konferencen mellem medlemsstaterne af Den Europæiske Union og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union. I. Traktaten mellem Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Den Hellenske Republik, Kongeriget Spanien, Den Franske Republik, Irland, Den Italienske Republik, Storhertugdømmet Luxembourg, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Den Portugisiske Republik, Republikken Finland, Kongeriget Sverige, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (medlemmer af Den Europæiske Union) og Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien, Den Slovakiske Republik om Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union. II. Akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union. III. De nedenfor opregnede tekster, som er bilag til akten vedrørende vilkårene for Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse og tilpasningerne af de traktater, der danner grundlag for Den Europæiske Union: A. Bilag I: Liste over bestemmelser i Schengen-reglerne, således som disse er integreret i Den Europæiske Union, samt retsakter, der bygger herpå, som skal anvendes i de nye medlemsstater fra tiltrædelsestidspunktet Bilag II: Liste omhandlet i artikel 20 i tiltrædelsesakten Bilag III: Bestemmelser omhandlet i artikel 21 i tiltrædelsesakten Bilag IV: Liste omhandlet i artikel 22 i tiltrædelsesakten; tillæg Bilag V: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Den Tjekkiske Republik; tillæg A og B Bilag VI: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Estland Bilag VII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Cypern; tillæg Bilag VIII: Bestemmelser omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Letland; tillæg A og B Bilag IX: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Litauen; tillæg A og B Bilag X: Bestemmelser omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Ungarn; tillæg A og B Bilag XI: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Malta; tillæg A og B Bilag XII: Bestemmelser omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Polen; tillæg A og B Bilag XIII: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovenien; tillæg A og B Bilag XIV: Liste omhandlet i artikel 24 i tiltrædelsesakten: Slovakiet; tillæg Bilag XV: Liste omhandlet i artikel 32, stk. 1, i tiltrædelsesakten Bilag XVI: Liste omhandlet i artikel 52, stk. 1, i tiltrædelsesakten Bilag XVII: Liste omhandlet i artikel 52, stk. 2, i tiltrædelsesakten Bilag XVIII: Liste omhandlet i artikel 52, stk. 3, i tiltrædelsesakten B. Protokol nr. 1 om ændringer i vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank Protokol nr. 2 om strukturomlægning af den tjekkiske stålindustri Protokol nr. 3 om de områder i Cypern, hvorover Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland udøver overhøjhed Protokol nr. 4 om Ignalina-kernekraftværket i Litauen Protokol nr. 5 om persontransit ad landvejen mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation Protokol nr. 6 om erhvervelse af fritidsboliger i Malta Protokol nr. 7 om abort i Malta Protokol nr. 8 om strukturomlægning af den polske stålindustri Protokol nr. 9 om enhed 1 og enhed 2 af Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet Protokol nr. 10 om Cypern C. Teksterne til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab samt til de traktater, der har ændret eller suppleret disse, herunder traktaten vedrørende Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Den Hellenske Republiks tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og af Det Europæiske Atomenergifællesskab, traktaten vedrørende Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltrædelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Det Europæiske Atomenergifællesskab, og traktaten om Kongeriget Norges, Republikken Østrigs, Republikken Finlands og Kongeriget Sveriges tiltrædelse af Den Europæiske Union på estisk, lettisk, litauisk, maltesisk, polsk, slovakisk, slovensk, tjekkisk og ungarsk. De høje kontraherende parter forpligter sig til at meddele Kommissionen og hinanden alle oplysninger, der måtte være påkrævet for at kunne anvende akten om tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne. Disse oplysninger meddeles, om nødvendigt, i så god tid inden tiltrædelsesdatoen, at det muliggør fuld anvendelse af akten fra den dato, navnlig af hensyn til det indre markeds funktion. Kommissionen kan underrette de nye kontraherende parter om, hvornår den anser det for hensigtsmæssigt, at specifikke oplysninger modtages eller fremsendes. Ved undertegnelsen har de kontraherende parter modtaget en liste over deres oplysningsforpligtelser på veterinærområdet. II. ERKLÆRINGER VEDTAGET AF DE BEFULDMÆGTIGEDE Endvidere har de befuldmægtigede tilsluttet sig nedennævnte erklæringer, der er knyttet til denne slutakt. 1. Fælles erklæring: Ét Europa 2. Fælles erklæring om Domstolen for De Europæiske Fællesskaber 1. FÆLLES ERKLÆRING: ÉT EUROPA Det er i dag et stort øjeblik for Europa. Vi har i dag afsluttet tiltrædelsesforhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Den Tjekkiske Republik og Ungarn. 75 millioner mennesker vil blive budt velkommen som nye borgere i Den Europæiske Union. Vi - de nuværende og tiltrædende medlemsstater - erklærer vor fulde støtte til den vedvarende, inklusive og irreversible udvidelsesproces. Tiltrædelsesforhandlingerne med Bulgarien og Rumænien vil fortsætte på grundlag af de samme principper som dem, der har været gældende for forhandlingerne indtil nu. De resultater, der allerede er opnået i disse forhandlinger, vil ikke blive draget i tvivl. Afhængigt af de videre fremskridt i opfyldelsen af medlemskabskriterierne er målet at byde Bulgarien og Rumænien velkommen som nye medlemmer af Den Europæiske Union i 2007. Vi udtrykker også tilfredshed med de vigtige beslutninger, der er truffet i dag med hensyn til næste skridt i Tyrkiets kandidatur til medlemskab af Den Europæiske Union Det er vort fælles ønske at gøre Europa til et kontinent med demokrati, frihed, fred og fremskridt. EU vil fortsat være fast besluttet på at undgå nye skillelinjer i Europa og fremme stabilitet og velstand inden for og uden for EU's nye grænser. Vi glæder os til at samarbejde i vore fælles bestræbelser på at nå disse mål. Vort mål er ét Europa. Belgien Tyskland Den Tjekkiske Republik Danmark Grækenland Spanien Estland Irland Italien Frankrig Letland Litauen Cypern Ungarn Malta Luxembourg Østrig Polen Nederlandene Slovenien Slovakiet Portugal Sverige Det Forenede Kongerige Finland 2. FÆLLES ERKLÆRING OM DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS DOMSTOL På Domstolens begæring kan Rådet ved enstemmig vedtagelse forøge antallet af generaladvokater i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 222 og Euratom-traktatens artikel 138. Ellers vil de nye medlemsstater blive integreret i den eksisterende ordning for udnævnelse af generaladvokater. III. ANDRE ERKLÆRINGER De befuldmægtigede har taget følgende erklæringer, der er knyttet som bilag til denne slutakt, til efterretning: A. Fælles erklæringer: De nuværende medlemsstater/Estland 3. Fælles erklæring om jagt på brune bjørne i Estland B. Fælles erklæringer: Forskellige nuværende medlemsstater/forskellige nye medlemsstater 4. Fælles erklæring fra Den Tjekkiske Republik og Republikken Østrig om deres bilaterale aftale om kernekraftværket i Temelin C. Fælles erklæringer fra de nuværende medlemsstater 5. Erklæring om landdistriktudvikling 6. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Den Tjekkiske Republik 7. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Estland 8. Erklæring om olieskifer, det indre marked for elektricitet og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/92/EF af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (elektricitetsdirektivet): Estland 9. Erklæring om estisk og litauisk fiskeri i Svalbard-zonen 10. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Letland 11. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Litauen 12. Erklæring om persontransit ad landvejen mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation 13. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Ungarn 14. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Malta 15. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Polen 16. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Slovenien 17. Erklæring om udvikling af det transeuropæiske net i Slovenien 18. Erklæring om arbejdskraftens frie bevægelighed: Slovakiet D. Fælles erklæringer fra forskellige nuværende medlemsstater 19. Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om arbejdskraftens frie bevægelighed: Den Tjekkiske Republik, Estland, Ungarn, Letland, Litauen, Polen, Slovenien og Slovakiet 20. Fælles erklæring fra Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig om kontrollen med den nukleare sikkerhed E. Generel fælles erklæring fra de nuværende medlemsstater 21. Generel fælles erklæring F. Fælles erklæringer fra forskellige nye medlemsstater 22. Fælles erklæringer fra Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik om artikel 38 i tiltrædelsesakten 23. Fælles erklæring fra Republikken Ungarn og Republikken Slovenien om bilag X, kapitel 7, punkt 1, litra a), nr. ii), og bilag XIII, kapitel 6, punkt 1, litra a), nr. i), i tiltrædelsesakten G. Erklæringer fra Den Tjekkiske Republik 24. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om transportpolitik 25. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om arbejdstagere 26. Erklæring fra Den Tjekkiske Republik om artikel 35 i EU‑traktaten H. Erklæringer fra Republikken Estland 27. Erklæring fra Republikken Estland om stål 28. Erklæring fra Republikken Estland om fiskeri 29. Erklæring fra Republikken Estland om Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) 30. Erklæring fra Republikken Estland om fødevaresikkerhed I. Erklæringer fra Republikken Letland 31. Erklæring fra Republikken Letland om stemmevægtningen i Rådet 32. Erklæring fra Republikken Letland om fiskeri 33. Erklæring fra Republikken Letland ad artikel 142a i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker J. Erklæring fra Republikken Litauen 34. Erklæring fra Republikken Litauen om litauisk fiskeri i det regulerede område under Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) K. Erklæringer fra Republikken Malta 35. Erklæring fra Republikken Malta om neutralitet 36. Erklæring fra Republikken Malta om øen Gozo 37. Erklæring fra Republikken Malta om opretholdelse af nulsatsen for moms L. Erklæringer fra Republikken Polen 38. Erklæring fra Republikken Polen om konkurrenceevnen for den polske produktion af visse frugtarter 39. Erklæring fra Republikken Polens regering om den offentlige sædelighed 40. Erklæring fra Republikken Polens regering om fortolkning af afvigelse fra kravene i direktiv 2001/82/EF og direktiv 2001/83/EF M. Erklæringer fra Republikken Slovenien 41. Erklæring fra Republikken Slovenien om den fremtidige regionale inddeling af Republikken Slovenien 42. Erklæring fra Republikken Slovenien om den i Slovenien naturligt hjemmehørende biart Apis mellifera Carnica (kranjska čebela) N. Erklæringer fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 43. Erklæring fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om den generelle økonomiske beskyttelsesklausul, beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked og beskyttelsesklausulen vedrørende retlige og indre anliggender 44. Erklæring fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om konklusionerne fra tiltrædelseskonferencen med Letland A. FÆLLES ERKLÆRINGER: DE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER/ESTLAND 3. FÆLLES ERKLÆRING OM JAGT PÅ BRUNE BJØRNE I ESTLAND For så vidt angår brune bjørne vil Estland fuldt ud opfylde kravene i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet). Estland vil senest ved tiltrædelsen indføre et system med streng beskyttelse, der efterkommer direktivets artikel 12. Generel jagt på brune bjørne kan ikke tillades, men konferencen bemærker dog, at Estland i henhold til habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, kan tillade jagt på brune bjørne under bestemte omstændigheder under overholdelse af procedurerne i artikel 16, stk. 2 og 3. B. FÆLLES ERKLÆRINGER: FORSKELLIGE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER/FORSKELLIGE NYE MEDLEMSSTATER 4. FÆLLES ERKLÆRING FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK OG REPUBLIKKEN ØSTRIG OM DERES BILATERALE AFTALE OM KERNEKRAFTVÆRKET I TEMELIN Den Tjekkiske Republik og Republikken Østrig vil opfylde deres bilaterale forpligtelser i henhold til konklusionerne fra Melk-processen og opfølgningen deraf af 29. november 2001, som parterne har vedtaget. C. FÆLLES ERKLÆRINGER FRA DE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER 5. ERKLÆRING OM LANDDISTRIKTUDVIKLING For så vidt angår landdistriktudviklingspolitikken for de nye medlemsstater i medfør af det midlertidige landdistriktudviklingsinstrument, der finansieres over EUGFL, Garantisektionen, bemærker EU, at hver af de nye medlemsstater kan forvente følgende udgangstildelinger: Udgangstildeling (i millioner EUR) 2004 2005 2006 2004-2006 Den Tjekkiske Republik 147,9 161,6 172,0 481,5 Estland 41,0 44,8 47,7 133,5 Cypern 20,3 22,2 23,9 66,4 Letland 89,4 97,7 103,9 291,0 Litauen 133,4 145,7 155,1 434,2 Ungarn 164,2 179,4 190,8 534,4 Malta 7,3 8,0 8,5 23,8 Polen 781,2 853,6 908,2 2 543,0 Slovenien 76,7 83,9 89,2 249,8 Slovakiet 108,2 118,3 125,8 352,3 I alt 1 570,0 1 715,0 1 825,0 5 110,0 6. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: DEN TJEKKISKE REPUBLIK EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette tjekkiske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for tjekkiske statsborgere fra Den Tjekkiske Republiks tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 7. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: ESTLAND EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette estiske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for estiske statsborgere fra Estlands tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 8. ERKLÆRING OM OLIESKIFER, DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET OG EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 96/92/EF AF 19. DECEMBER 1996 OM FÆLLES REGLER FOR DET INDRE MARKED FOR ELEKTRICITET (ELEKTRICITETSDIREKTIVET): ESTLAND EU vil føre nøje tilsyn med, at Estland lever op til sine tilsagn, navnlig for så vidt angår den videre forberedelse af det indre marked for energi (omstrukturering af olieskifer- og elsektoren, lovgivning, styrkelse af Energimarkedsinspektoratet osv.). EU henleder Estlands opmærksomhed på konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon og Barcelona vedrørende fremskyndet markedsåbning i bl.a. el- og gassektoren med henblik på at nå frem til et fuldt operationelt indre marked på disse områder, og den tager de erklæringer herom til efterretning, som Estland fremsatte den 27. maj 2002 i forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne. EU tager på trods af behovet for en hurtig indførelse af et operationelt indre marked for elektricitet til efterretning, at Estland forbeholder sig sin stilling for så vidt angår den fremtidige lovgivningsmæssige udvikling på dette område. EU anerkender i denne henseende den særlige situation i forbindelse med omstruktureringen af olieskifersektoren, som kræver en særlig indsats indtil udgangen af 2012, og behovet for gradvis åbning af Estlands elektricitetsmarked for erhvervskunder indtil den dato. EU tager til efterretning, at det med henblik på at begrænse eventuel konkurrenceforvridning på det indre marked for elektricitet kan blive nødvendigt at anvende beskyttelsesmekanismer som f.eks. gensidighedsklausulen i direktiv 96/92/EF. Kommissionen vil nøje følge elproduktionens udvikling og de mulige ændringer på elektricitetsmarkedet i Estland og nabolandene. Uanset ovenstående kan alle medlemsstater fra 2009 anmode Kommissionen om at vurdere udviklingen på elektricitetsmarkederne i Østersøområdet. På grundlag af denne vurdering, og idet der tages fuldt hensyn til olieskifers ganske særlige karakter samt til sociale og økonomiske forhold i tilknytning til udvinding, produktion og forbrug af olieskifer i Estland, og idet der tages højde for Fællesskabets målsætninger for elektricitetsmarkedet, aflægger Kommissionen rapport til Rådet med passende anbefalinger. 9. ERKLÆRING OM ESTISK OG LITAUISK FISKERI I SVALBARD-ZONEN Det Europæiske Fællesskab er fast besluttet på at opretholde en sund forvaltning baseret på bæredygtig bevarelse og optimal udnyttelse af fiskebestandene omkring Svalbard og erklærer sig rede til at fortsætte det nuværende forvaltningssystem, der anvendes af Det Europæiske Fællesskab og af Estland og Litauen. 10. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: LETLAND EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette lettiske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for lettiske statsborgere fra Letlands tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 11. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: LITAUEN EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette litauiske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for litauiske statsborgere fra Litauens tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 12. ERKLÆRING OM PERSONTRANSIT AD LANDVEJEN MELLEM KALININGRAD-REGIONEN OG ANDRE DELE AF DEN RUSSISKE FØDERATION EU vil bistå Litauen med at opfylde betingelserne for fuld deltagelse i Schengen-reglerne snarest muligt med henblik på at sikre, at Litauen er med i den første gruppe af nye medlemsstater, der deltager fuldt ud i Schengen. Fuld deltagelse vil afhænge af, om det ved objektiv evaluering kan konkluderes, at Litauen opfylder alle de nødvendige betingelser i Schengen-reglerne. 13. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: UNGARN EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette ungarske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for ungarske statsborgere fra Ungarns tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 14. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: MALTA Hvis Maltas tiltrædelse giver problemer i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, kan sagen forelægges for EU's institutioner, så der kan findes en løsning på problemet. Denne løsning skal være i nøje overensstemmelse med traktaternes bestemmelser (herunder bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union) og de bestemmelser, der er vedtaget i medfør heraf, især bestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed. 15. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: POLEN EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette polske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for polske statsborgere fra Polens tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 16. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: SLOVENIEN EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette slovenske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for slovenske statsborgere fra Sloveniens tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. 17. ERKLÆRING OM UDVIKLING AF DET TRANSEUROPÆISKE NET I SLOVENIEN EU minder om de slovenske transportinfrastrukturers betydning for udviklingen af et transeuropæisk transportnet og vil tage behørigt hensyn hertil ved udvælgelsen af projekter af fælles interesse i henhold til EF-traktatens artikel 155. 18. ERKLÆRING OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: SLOVAKIET EU understreger de stærke elementer af differentiering og fleksibilitet, der indgår i ordningen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning tilstræbe at lette slovakiske statsborgeres adgang til arbejdsmarkedet med henblik på at fremskynde tilnærmelsen til gældende fællesskabsret. Følgelig skulle beskæftigelsesmulighederne i EU blive væsentligt forbedret for slovakiske statsborgere fra Slovakiets tiltrædelse. EU's medlemsstater vil endvidere udnytte den foreslåede ordning bedst muligt, således at de så hurtigt som muligt når frem til at anvende gældende fællesskabsret fuldt ud for så vidt angår arbejdskraftens frie bevægelighed. D. FÆLLES ERKLÆRINGER FRA FORSKELLIGE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER 19. FÆLLES ERKLÆRING FRA FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OG REPUBLIKKEN ØSTRIG OM ARBEJDSKRAFTENS FRIE BEVÆGELIGHED: DEN TJEKKISKE REPUBLIK, ESTLAND, UNGARN, LETLAND, LITAUEN, POLEN, SLOVENIEN OG SLOVAKIET Affattelsen af punkt 13 i overgangsforanstaltningerne vedrørende arbejdskraftens frie bevægelighed i henhold til direktiv 96/71/EF i bilag V, VI, VIII, IX, X, XII, XIII og XIV forstår Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig i forståelse med Kommissionen således, at »visse regioner«, hvor det er hensigtsmæssigt, også kan omfatte hele det nationale område. 20. FÆLLES ERKLÆRING FRA FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND OG REPUBLIKKEN ØSTRIG OM KONTROLLEN MED DEN NUKLEARE SIKKERHED Forbundsrepublikken Tyskland og Republikken Østrig fremhæver betydningen af at fortsætte overvågningsprocessen vedrørende gennemførelsen af henstillingerne om forbedring af den nukleare sikkerhed i de tiltrædende stater, således som det blev drøftet på samlingen i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 10. december 2002, indtil der foreligger et resultat. E. GENEREL FÆLLES ERKLÆRING FRA DE NUVÆRENDE MEDLEMSSTATER 21. GENEREL FÆLLES ERKLÆRING De nuværende medlemsstater understreger, at de erklæringer, der er knyttet til slutakten, ikke kan fortolkes eller anvendes på en måde, der strider mod medlemsstaternes forpligtelser i henhold til traktaten og tiltrædelsesakten. De nuværende medlemsstater noterer sig, at Kommissionen fuldt ud tilslutter sig ovenstående. F. FÆLLES ERKLÆRINGER FRA FORSKELLIGE NYE MEDLEMSSTATER 22. FÆLLES ERKLÆRING FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK, REPUBLIKKEN ESTLAND, REPUBLIKKEN LITAUEN, REPUBLIKKEN POLEN, REPUBLIKKEN SLOVENIEN OG DEN SLOVAKISKE REPUBLIK OM ARTIKEL 38 I TILTRÆDELSESAKTEN 1. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik er af den opfattelse, at udtrykket »har undladt at opfylde de tilsagn, der er givet under tiltrædelsesforhandlingerne«, kun omfatter forpligtelser, der følger af de oprindelige traktater, som gælder for Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik på de betingelser, der er fastsat i tiltrædelsesakten, og forpligtelserne i henhold til denne akt. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik er derfor af den opfattelse, at Kommissionen vil overveje kun at anvende artikel 38 i tilfælde af påstået misligholdelse af de forpligtelser, der er omhandlet i første afsnit. 2. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik er af den opfattelse, at artikel 38 ikke anfægter Domstolens kompetence i henhold til EF-traktatens artikel 230 for så vidt angår klager indbragt af Kommissionen i medfør af artikel 38. 3. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik er af den opfattelse, at inden Kommissionen træffer afgørelse om, hvorvidt de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 38, skal anvendes over for disse lande, skal den give Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Litauen, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik lejlighed til at redegøre for deres synspunkt og deres holdning i overensstemmelse med erklæringen fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om den generelle beskyttelsesklausul, beskyttelsesklausulen vedrørende det indre marked og beskyttelsesklausulen vedrørende retlige og indre anliggender, der er knyttet til denne slutakt. 23. FÆLLES ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN UNGARN OG REPUBLIKKEN SLOVENIEN OM BILAG X, KAPITEL 7, punkt 1, litra a), nr. ii), og BILAG XIII, KAPITEL 6, punkt 1, litra a), nr. i), I TILTRÆDELSESAKTEN Hvis den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 28, stk. 1, i sjette momsdirektiv, ikke afløses af en endelig ordning senest i midten af 2007, og behandlingen af forslaget om afløsningsordningen ikke er nået langt nok til, at denne ordning kan træde i kraft senest ved udgangen af 2007, vil Republikken Ungarn og Republikken Slovenien anmode om, at Kommissionen til sin tid forelægger Rådet en rapport om, hvordan den overgangsordning, der er fastsat i bilag X, kapitel 7, punkt 1, litra a), nr. ii), og bilag XIII, kapitel 6, punkt 1, litra a), nr. i), i tiltrædelsesakten, fungerer. Denne rapport skal tage hensyn til, at det indre marked fungerer tilfredsstillende, og til eventuelle skadelige følger for restaurationsbranchen i Republikken Ungarn og Republikken Slovenien, navnlig tab af arbejdspladser, en stigning i sort arbejde og størrelsen af prisstigninger for restaurationsydelser for den endelige forbruger. G. ERKLÆRINGER FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK 24. ERKLÆRING FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK OM TRANSPORTPOLITIK I overensstemmelse med EU's fælles holdning til kapitlet om transportpolitik kan nuværende og nye medlemsstater gradvis udveksle cabotagetilladelser på grundlag af bilaterale aftaler og har også mulighed for fuld liberalisering. I lyset af dette forventer Den Tjekkiske Republik derfor, at de bilaterale forhandlinger med medlemsstaterne vil fortsætte i 2003 med henblik på enten en bilateral aftale om fuld liberalisering af cabotage eller gradvis udveksling af cabotagetilladelser, hvis en overgangsperiode er nødvendig. Den Tjekkiske Republik udtrykker tilfredshed med, at der er opnået en gensidig aftale med Tyskland om en omkostningsstrukturanalyse, på grundlag af hvilken der kan udarbejdes bilaterale cabotagekontingenter fra og med 2004. 25. ERKLÆRING FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK OM ARBEJDSTAGERE Den Tjekkiske Republik erklærer, at den forventer, at en nuværende medlemsstats hensigter om at liberalisere tjekkiske arbejdstageres adgang til sit arbejdsmarked for så vidt angår individuelle sektorer og erhverv vil blive genstand for bilaterale konsultationer mellem den pågældende medlemsstat og Den Tjekkiske Republik. 26. ERKLÆRING FRA DEN TJEKKISKE REPUBLIK OM ARTIKEL 35 I EU-TRAKTATEN Den Tjekkiske Republik accepterer De Europæiske Fællesskabers Domstols kompetence på de vilkår, der er fastlagt i EU-traktatens artikel 35, stk. 2, og artikel 35, stk. 3, litra b). Den Tjekkiske Republik forbeholder sig ret til i sin nationale lovgivning at fastsætte bestemmelser om, at det, såfremt der rejses spørgsmål om gyldigheden eller fortolkningen af en retsakt som nævnt i EU-traktatents artikel 35, stk. 1, under en retssag ved en national ret, hvis afgørelser ifølge de nationale retsregler ikke kan appelleres, pålægges denne ret at indbringe spørgsmålet for Domstolen. H. ERKLÆRINGER FRA REPUBLIKKEN ESTLAND 27. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN ESTLAND OM STÅL Estlands stålforarbejdningsindustri befinder sig på et dynamisk udviklingsstadium. I forbindelse med forhandlingerne om de nødvendige tilpasninger af de kvantitative restriktioner, der er fastsat i de bilaterale stålaftaler mellem Fællesskabet og Den Russiske Føderation, Ukraine og Kasakhstan, eller i forbindelse med vedtagelsen af enhver anden ordning med henblik herpå vil der skulle tages hensyn til de importbehov, der følger af den forventede udvidelse af Estlands stålindustri i den nærmeste fremtid. Estland understreger, at dets forventede importbehov er forelagt tiltrædelseskonferencen. 28. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN ESTLAND OM FISKERI Estland er klar over, at forvaltningen af aftalen mellem Republikken Estlands regering og Den Russiske Føderations regering om samarbejde om bevarelse og forvaltning af fiskebestandene i Peipsi, Lämmi og Pihkva-søområdet vil blive varetaget af Estland i tæt samarbejde med Kommissionen, for så vidt Fællesskabet ikke har vedtaget eller agter at vedtage sekundær lovgivning om forvaltning af ferskvandsfiskeressourcerne. 29. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN ESTLAND OM KOMMISSIONEN FOR FISKERIET I DET NORDØSTLIGE ATLANTERHAV (NEAFC) Ifølge princippet om Fællesskabets enekompetence vil Estlands interesser i NEAFC blive varetaget af Fællesskabet fra tiltrædelsen. Såfremt Estland ikke er medlem af NEAFC ved tiltrædelsen, regner Estland med, at Fællesskabet vil bestræbe sig på at integrere den samarbejdskvote, som Estland har anvendt i sin egenskab af ikke-kontraherende part, og som er registreret af NEAFC, i Fællesskabets andel. 30. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN ESTLAND OM FØDEVARESIKKERHED For så vidt angår tredjelande vil Estland fuldt ud overholde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed. I. ERKLÆRINGER FRA REPUBLIKKEN LETLAND 31. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN LETLAND OM STEMMEVÆGTNINGEN I RÅDET Erklæring nr. 20 til Nice-traktaten fastslår, at Republikken Letland vil få tildelt fire stemmer ud af i alt 345 stemmer i Rådet fra den 1. januar 2005 i en Europæisk Union bestående af 27 medlemsstater. Under hensyn til behovet for at sikre en tilstrækkelig, sammenlignelig og lige repræsentation af medlemsstaterne i Rådet i overensstemmelse med deres befolkningstal erklærer Republikken Letland, at den forbeholder sig ret til at drøfte spørgsmålet om stemmevægtningen i Rådet under næste regeringskonference. 32. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN LETLAND OM FISKERI For så vidt angår forordning (EØF) nr. 3760/92, der fastlægger den andel af Fællesskabets fiskerimuligheder, som skal tildeles medlemsstater i forbindelse med bestande, der er omfattet af fangstbegrænsninger, er det Letlands opfattelse, at de særlige bestemmelser i denne akt om de fiskerimuligheder, der skal tildeles Letland i Østersøen, henviser til det eksisterende forvaltningssystem inden for IBSFC, som det er beregnet for EU-15 og Estland, Letland, Litauen og Polen. For så vidt angår fiskerimulighederne inden for rammerne af Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) erklærer Letland, at det er interesseret i fiskeri i dette område, selv om det ikke har haft betydelige fangster i den seneste periode. Som samarbejdspart i NEAFC, der overholder alle de beslutninger og bestemmelser, som denne kommission fastlægger, forventer Letland, at der tages behørigt hensyn til dets interesser, når fiskerimulighederne fordeles mellem Letland og andre nye medlemsstater. 33. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN LETLAND AD ARTIKEL 142A I RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 40/94 AF 20. DECEMBER 1993 OM EF-VAREMÆRKER Republikken Letland finder, at anvendelsen af artikel 142a, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker ikke er til hinder for at forbyde brugen af et EF-varemærke i Republikken Letland i medfør af forordningens artikel 106, stk. 2. J. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN LITAUEN 34. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN LITAUEN OM LITAUISK FISKERI I DET REGULEREDE OMRÅDE UNDER KOMMISSIONEN FOR FISKERIET I DET NORDØSTLIGE ATLANTERHAV (NEAFC) Litauen erklærer, at det er interesseret i at fortsætte det traditionelle fiskeri i det regulerede område under Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav (NEAFC) efter tiltrædelsen af Den Europæiske Union. Litauen regner med EU's støtte til dets tiltrædelse af NEAFC. Litauen forventer, at dets fiskeri i NEAFC's regulerede område fortsætter efter tiltrædelsen af EU, og at det vil få tildelt passende kvoter i dette område i overensstemmelse med princippet om relativ stabilitet. K. ERKLÆRINGER FRA REPUBLIKKEN MALTA 35. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN MALTA OM NEUTRALITET Malta bekræfter sin tilslutning til Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik som fastsat i traktaten om Den Europæiske Union. Malta bekræfter, at dets deltagelse i Den Europæiske Unions fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke berører dets neutralitet. Det fremgår klart af traktaten om Den Europæiske Union, at alle afgørelser, som EU måtte træffe i retning af et fælles forsvar, skal træffes med enstemmighed af Det Europæiske Råd og vedtages af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. 36. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN MALTA OM ØEN GOZO Maltas regering, der bemærker, at Gozo har økonomiske og sociale særtræk samt handicap, der skyldes den kombinerede virkning af, at den i dobbelt forstand er et øsamfund, at den er miljømæssigt sårbar, at den har en lille befolkning og samtidig en høj befolkningstæthed, samt at den fra naturens hånd kun har begrænsede ressourcer, der bemærker, at bruttonationalproduktet pr. capita på Gozo er væsentligt lavere end i Malta som helhed, der bemærker, at den fører en økonomisk og social politik, der specielt er møntet på Gozo og har til formål at overvinde de permanente strukturelle handicap, som øen lider under, der erkender, at når Malta tiltræder Den Europæiske Union, vil Gozo dels som følge af aftalen om, at Malta er støtteberettiget i henhold til strukturfondsmålene og berettiget til bistand fra Samhørighedsfonden, dels som følge af aftalerne om momsnulsats for personbefordring mellem øerne og overgangsperioden for transport af landbrugsprodukter mellem øerne blive omfattet af foranstaltninger, der specielt er rettet mod dens strukturelle handicap, ud over at deltage i foranstaltninger af mere generel økonomisk og social interesse, der desuden erkender, at den NUTS 3-klassificering, der er tildelt Gozo, ikke nødvendigvis i sig selv sikrer, at den bliver omfattet af Den Europæiske Unions erklærede tilsagn om at træffe foranstaltninger til fordel for ugunstigt stillede regioner, der erklærer, at Malta inden udgangen af hvert EF-regnskabsår, der medfører omlægning af EF's regionalpolitik, vil anmode om, at Kommissionen aflægger rapport til Rådet om den økonomiske og sociale situation på Gozo og navnlig om forskellene mellem Gozos og Maltas sociale og økonomiske udvikling. Kommissionen vil blive anmodet om at foreslå relevante fornødne foranstaltninger inden for rammerne af Fællesskabets regionalpolitik eller andre relevante EF-politikker for at sikre en fortsat mindskelse af forskellene mellem Gozo og Malta samt yderligere integration af Gozo i det indre marked på retfærdige betingelser. Skulle Malta som helhed ikke længere være berettiget til visse foranstaltninger under regionalpolitikken, bør det specielt i rapporten vurderes, hvorvidt Gozos særlige økonomiske situation berettiger til, at Gozo fortsat vil være berettiget til disse foranstaltninger i referenceperioden og på hvilke betingelser. 37. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN MALTA OM OPRETHOLDELSE AF NULSATSEN FOR MOMS Maltas accept af en overgangsperiode indtil den 1. januar 2010 for opretholdelsen af dets nulsats for moms i stedet for standardsatsen på 5% for leveringer af fødevarer og farmaceutiske produkter er baseret på den forudsætning, at den overgangsperiode, der er nævnt i artikel 28, stk. 1, i sjette momsdirektiv, udløber denne dag. L. ERKLÆRINGER FRA REPUBLIKKEN POLEN 38. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN POLEN OM KONKURRENCEEVNEN FOR DEN POLSKE PRODUKTION AF VISSE FRUGTARTER Polen noterer sig, at det kan få negative og øjeblikkelige konsekvenser for konkurrenceevnen hos polske producenter af bærfrugter, surkirsebær og æbler, når Polen omfattes af EU's fælles toldtarif. Hvis der efter tiltrædelsen opstår alvorlige vanskeligheder, som vedvarende vil kunne ramme disse sektorer, vil Polen anmode om hasteanvendelse af den generelle beskyttelsesklausul og om vedtagelse af instrumenter, der definitivt kan fjerne forstyrrelser af konkurrenceevnen i sektoren for bærfrugter, surkirsebær og æbler. 39. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN POLENS REGERING OM DEN OFFENTLIGE SÆDELIGHED Republikken Polens regering er af den opfattelse, at intet i bestemmelserne i traktaten om Den Europæiske Union, i traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber og i de traktater, der ændrer eller supplerer disse traktater, hindrer den polske stat i at træffe afgørelse om spørgsmål af moralsk betydning og spørgsmål, der vedrører beskyttelse af menneskeliv. 40. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN POLENS REGERING OM FORTOLKNING AF AFVIGELSE FRA KRAVENE I DIREKTIV 2001/82/EF OG DIREKTIV 2001/83/EF Polen mener, at de farmaceutiske produkter på listen i tillæg A til bilag XII til denne akt, der har markedsføringstilladelse, kan markedsføres i Polen. M. ERKLÆRINGER FRA REPUBLIKKEN SLOVENIEN 41. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN SLOVENIEN OM DEN FREMTIDIGE REGIONALE INDDELING AF REPUBLIKKEN SLOVENIEN Republikken Slovenien understreger, hvor stor vægt den lægger på en afbalanceret regional udvikling og behovet for at reducere de socioøkonomiske forskelle mellem de slovenske regioner. Republikken Slovenien bemærker, at den alene har kompetence til at træffe afgørelse om sin regionale inddeling. En undtagelse herfra er den regionale inddeling af Slovenien med henblik på den fælles klassificering af regionale enheder (NUTS). I forbindelse med tiltrædelsesforhandlingerne blev der på konferencens nittende møde på stedfortræderplan den 29. juli 2002 fundet en foreløbig løsning på spørgsmålet om den regionale inddeling af Slovenien på NUTS II-niveau på de betingelser, som er fastsat i konferencens konklusioner. Konklusionerne blev bekræftet på tiltrædelseskonferencens møde på ministerplan den 1. oktober 2002. I konferencens konklusioner blev der optaget en erklæring fra Republikken Slovenien, som ingen medlemsstater på noget tidspunkt havde indvendinger imod, og den relevante del heraf lyder således: »Slovenien noterer sig med tilfredshed, at EU har noteret sig, at hele Slovenien vil blive betragtet som én enkelt region på NUTS II-niveau i perioden frem til 2006, at Slovenien i programmeringsperioden indtil 2006 har til hensigt at gennemføre et enhedsprogrammeringsdokument, der dækker hele det slovenske område, og at Slovenien vil fortsætte drøftelserne med Kommissionen om regional inddeling, der sikrer en afbalanceret regionaludvikling, med henblik på at revidere Sloveniens NUTS-klassificering, idet landet da allerede er en medlemsstat, senest ved udgangen af 2006. Hvis forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS) vedtages og træder i kraft inden Sloveniens tiltrædelse, vil Slovenien om nødvendigt forhandle med EU om dens anvendelse på den regionale inddeling af Slovenien. På dette grundlag kan Slovenien acceptere EU's forslag og tilslutte sig, at dette kapitel ikke kræver yderligere forhandling på nuværende tidspunkt.« 42. ERKLÆRING FRA REPUBLIKKEN SLOVENIEN OM DEN I SLOVENIEN NATURLIGT HJEMMEHØRENDE BIART Apis mellifera Carnica (kranjska čebela) Under henvisning til, at den slovenske underart af honningbien Apis mellifera Carnica (også kaldet »kranjska čebela« , »Carniolan bee« , »Krainer Biene« , »Carnica« , og »Kärntner Biene« er en naturligt hjemmehørende dyrebestand i Republikken Slovenien, under henvisning til århundreders vedvarende bestræbelser på at opretholde og forædle den naturligt hjemmehørende bibestand på det nuværende Sloveniens område, som bl.a. også sigter på at bevare den som naturligt hjemmehørende genetisk materiale, der har ført til en honningbibestand, som er genetisk stabil og afbalanceret, og under henvisning til det tvingende behov for at bevare denne naturligt hjemmehørende honningbibestand med særlige karakteristika og således bidrage til bevaring af biodiversiteten erklærer Republikken Slovenien, at den agter fortsat at anvende alle relevante foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre bevaringen af den naturligt hjemmehørende Apis mellifera Carnica på Republikken Sloveniens område. Republikken Slovenien minder om, at den rejste dette spørgsmål under tiltrædelsesforhandlingerne, og at Den Europæiske Union understregede, at der ud fra proportionalitetsprincippet kan træffes nationale foranstaltninger på grundlag af artikel 30 i traktaten, og at det derfor ikke var nødvendigt at inddrage dette spørgsmål i forhandlingerne. N. ERKLÆRINGER FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER De høje kontraherende parter har taget følgende erklæringer fra Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber til efterretning: 43. ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OM DEN GENERELLE ØKONOMISKE BESKYTTELSESKLAUSUL, BESKYTTELSESKLAUSULEN VEDRØRENDE DET INDRE MARKED OG BESKYTTELSESKLAUSULEN VEDRØRENDE RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER Inden Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber beslutter, om den vil anvende beskyttelsesklausulerne vedrørende henholdsvis det indre marked og retlige og indre anliggender, vil den høre den eller de medlemsstater, der vil blive direkte berørt af sådanne foranstaltninger, om deres synspunkter og holdninger og vil tage behørigt hensyn til disse synspunkter og holdninger. Den generelle økonomiske beskyttelsesklausul dækker også landbrug. Den kan blive udløst, når der i specifikke landbrugssektorer opstår problemer, der er alvorlige og må forventes at være vedvarende, eller som kan bevirke en alvorlig forværring i et givet områdes økonomiske situation. Under hensyn til de særlige problemer i landbrugssektoren i Polen vil de foranstaltninger, som Kommissionen træffer for at hindre markedsforstyrrelser i henhold til den generelle økonomiske beskyttelsesklausul, kunne omfatte systemer til overvågning af handelsstrømmene mellem Polen og andre medlemsstater. 44. ERKLÆRING FRA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER OM KONKLUSIONERNE FRA TILTRÆDELSESKONFERENCEN MED LETLAND Behandling af arealer, hvor dyrkning er opgivet, f.eks. tilbagebringning af arealer til traditionelle miljøforhold og/eller hindring af lukkede landskaber, kan støttes som en foranstaltning i henhold til artikel 33 i forordning (EF) nr. 1257/1999 i enhedsprogrammeringsdokumentet under mål 1. Artikel 33 giver forskellige muligheder i denne forbindelse, f.eks. i ottende led om forvaltning af landbrugets vandressourcer, men især i elvte led om støtte til miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne støtte vil kunne tage form af en enkelt betaling for miljøvenlig behandling af arealer, hvor dyrkning er opgivet. Den foreslåede foranstaltning bør ikke som et særligt mål omfatte tilbagebringning af arealer til landbrugsproduktion, der er omfattet af de fælles markedsordninger, eller til braklægning. Arealer, som ejes af landbrugere, og som behandles som beskrevet ovenfor, kan imidlertid anvendes af disse landbrugere i kombination med deres eksisterende landbrugsarealer for at ændre deres nuværende produktionsmetoder på måder, som sigter på at beskytte miljøet og bevare naturen. I så tilfælde vil der kunne ydes yderligere støtte i henhold til den foranstaltning vedrørende miljøvenligt landbrug, der er nævnt i artikel 22 i forordning (EF) nr. 1257/1999. IV. BREVVEKSLING De befuldmægtigede har mærket sig brevvekslingen mellem Den Europæiske Union, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen, og som er knyttet som bilag til denne slutakt. Brevveksling mellem Den Europæiske Union, Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen

Brev nr. 1 Jeg har den ære at henvise til det under tiltrædelsesforhandlingerne rejste spørgsmål om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes forud for Deres lands tiltrædelse af Den Europæiske Union. Jeg kan hermed bekræfte, at Den Europæiske Union er indforstået med en sådan procedure på de betingelser, der fremgår af det bilag, som er knyttet til dette brev, og at den kan tages i anvendelse fra den dato, hvor vores forhandlingskonference erklærer, at udvidelsesforhandlingerne er endeligt afsluttet. Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De kunne bekræfte, at Deres regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Med venlig hilsen

Brev nr. 2 Jeg har den ære at anerkende modtagelsen af Deres brev med følgende ordlyd: »Jeg har den ære at henvise til det under tiltrædelsesforhandlingerne rejste spørgsmål om en informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes forud for Deres lands tiltrædelse af Den Europæiske Union. Jeg kan hermed bekræfte, at Den Europæiske Union er indforstået med en sådan procedure på de betingelser, der fremgår af det bilag, som er knyttet til dette brev, og at den kan tages i anvendelse fra den dato, hvor vores forhandlingskonference erklærer, at udvidelsesforhandlingerne er endeligt afsluttet. Jeg ville være Dem taknemmelig, hvis De kunne bekræfte, at Deres regering er indforstået med indholdet af dette brev.« Jeg har den ære at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af dette brev.

Med venlig hilsen 3) EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3. 4) EFT L 1 af 3.1.1994, s. 3. 5) EFT L 253 af 7.10.2000, s. 42. 6) EFT L 79 af 22.3.2002, s. 42. 7) Forordning (EØF) nr. 3906/89 (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11), med ændringer. 8) Forordning (EF) nr. 2760/98 (EFT L 345 af 19.12.1998, s. 49), med ændringer. 9) Forordning (EF) nr. 555/2000 (EFT L 68 af 16.3.2000, s. 3), med ændringer. 10) Forordning (EF) nr. 1267/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 73), med ændringer. 11) Forordning (EF) nr. 1268/1999 (EFT L 161 af 26.6.1999, s. 87). 12) Interinstitutionel aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1). 13) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103. 14) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80. 15) Forordning (EØF) nr. 3906/89 (EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11), med ændringer. 16) Forordning (EF) nr. 2760/98 (EFT L 345 af 19.12.1998, s. 49), med ændringer. 17) Forordning (EF) nr. 555/2000 (EFT L 68 af 16.3.2000, s. 3), med ændringer. 18) EFT L 232 af 2.9.1999, s. 34. 19) Som angivet i Phare-retningslinjerne (SEK(1999) 1596, ajourført den 6.9.2002 ved C 3303/2). 20) Forordning (EF) nr. 1267/99 (EFT L 161 af 26.6.1999, s.73) med ændringer. 21) EFT L 56, af 4.3.1968, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF, Euratom) nr. 2265/02 (EFT L 347 af 20.12.2002, s. 1). 22) EFT L 161 af 26.6.1999, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1447/2001 (EFT L 198 af 21.7.2001, s. 1). 23) EFT L 375 af 23.12.1989, s. 11. Senest ændret ved forordning nr. 2500/2001 (EFT L 342 af 27.12.2001, s. 1). 24) Forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EFT L 248, af 16.9.2002, s. 1). 25) EFT L 178 af 30.6.2001, s. 1.

Bilag 4

Bilag

Informations- og konsultationsprocedure for vedtagelse af visse afgørelser og andre foranstaltninger, der skal træffes i perioden forud for tiltrædelsen I. 1. For at sikre Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik, i det følgende benævnt de »tiltrædende stater«, passende information bringes ethvert forslag, enhver meddelelse, enhver henstilling eller ethvert initiativ, som kan føre til afgørelser truffet af Den Europæiske Unions institutioner eller organer, til de tiltrædende staters kundskab efter at være blevet fremsendt til Rådet. 2. Konsultationer finder sted på begrundet anmodning fra en tiltrædende stat, som udtrykkeligt gør rede for sine interesser som fremtidigt medlem af Unionen og fremsætter sine bemærkninger. 3. Administrative afgørelser vil almindeligvis ikke give anledning til konsultationer. 4. Konsultationer finder sted i et interimsudvalg bestående af repræsentanter for Unionen og de tiltrædende stater. 5. Fra Unionens side er medlemmerne af Interimsudvalget medlemmerne af De Faste Repræsentanters Komité eller de personer, som de udpeger hertil. Kommissionen opfordres til at lade sig repræsentere ved disse drøftelser. 6. Interimsudvalget bistås af et sekretariat, som er konferencens sekretariat, der videreføres i dette øjemed. 7. Konsultationen finder normalt sted, så snart det forberedende arbejde på unionsplan med henblik på Rådets vedtagelse af afgørelser har ført til en fælles indstilling, således at der med fordel kan afholdes sådanne konsultationer. 8. Såfremt der efter konsultationerne stadig skulle bestå alvorlige vanskeligheder, vil spørgsmålet kunne behandles på ministerplan på en tiltrædende stats anmodning. 9. Bestemmelserne ovenfor finder tilsvarende anvendelse på afgørelser truffet af Styrelsesrådet for Den Europæiske Investeringsbank. 10. Den procedure, der er fastlagt i de ovenfor anførte numre, anvendes ligeledes på alle fremtidige afgørelser, som skal træffes af de tiltrædende stater, og som vil kunne få indvirkning på de forpligtelser, der følger af deres stilling som fremtidigt medlem af Unionen. II. 1. Den procedure, der er fastlagt i del I, finder tilsvarende anvendelse på udkast til Rådets fælles strategier i henhold til artikel 13 i EU-traktaten, udkast til Rådets fælles aktioner i henhold til artikel 14 i EU-traktaten og udkast til Rådets fælles holdninger i henhold til artikel 15 i EU-traktaten, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne nedenfor. 2. Formandskabet bringer disse udkast til de tiltrædende staters kundskab, når en medlemsstat har fremsat forslag eller givet en meddelelse.

3. Konsultationer kan finde sted ved meddelelser udvekslet via elektroniske midler, medmindre en tiltrædende stat fremsætter en begrundet indsigelse imod dette. 4. Finder der konsultationer sted i Interimsudvalget, kan de af udvalgets medlemmer, som repræsenterer Unionen, være medlemmerne af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité, hvis det er mest relevant. III. 1. Den procedure, der er fastlagt i del I, finder tilsvarende anvendelse på udkast til Rådets fælles holdninger, rammeafgørelser og afgørelser i henhold til artikel 34 i EU-traktaten og udarbejdelsen af de i denne bestemmelse omhandlede konventioner, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne nedenfor. 2. Formandskabet bringer disse udkast til de tiltrædende staters kundskab, når en medlemsstat har fremsat forslag eller givet en meddelelse. 3. Finder der konsultationer sted i Interimsudvalget, kan de af udvalgets medlemmer, der repræsenterer Unionen, være medlemmerne af det i EU-traktatens artikel 36 omhandlede udvalg, hvis det er mest relevant. IV. Den Tjekkiske Republik, Republikken Estland, Republikken Cypern, Republikken Letland, Republikken Litauen, Republikken Ungarn, Republikken Malta, Republikken Polen, Republikken Slovenien og Den Slovakiske Republik træffer de nødvendige foranstaltninger til, at deres tiltrædelse af de aftaler og overenskomster, der er omhandlet i artikel 3, stk. 4, artikel 5, stk. 1, andet punktum, artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 2, første afsnit, og artikel 6, stk. 5, i akten vedrørende tiltrædelsesvilkårene og tilpasningerne af traktaterne så vidt muligt finder sted samtidig med tiltrædelsestraktatens ikrafttræden og på de betingelser, der er fastsat i nævnte akt. Såfremt aftaler og overenskomster, som er omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 3, stk. 4, artikel 5, stk. 1, andet punktum, og artikel 5, stk. 2, kun foreligger i udkast, endnu ikke er undertegnet og sandsynligvis ikke kan nå at blive undertegnet i perioden forud for tiltrædelsen, opfordres de tiltrædende stater efter undertegnelsen af tiltrædelsestraktaten og efter en hensigtsmæssig procedure at deltage i udarbejdelsen af disse udkast i en positiv ånd og på en måde, der kan befordre indgåelsen af disse aftaler og overenskomster. V. For så vidt angår forhandlingerne af overgangs- og tiltrædelsesprotokoller med de medkontraherende lande, der er omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 6, stk. 2 og 6, deltager repræsentanter fra de tiltrædende stater i arbejdet som observatører ved siden af repræsentanterne for de nuværende medlemsstater.

Visse ikke‑præferentielle aftaler, der er indgået af Fællesskabet, og hvis gyldighedsperiode rækker ud over tiltrædelsesdatoen, kan tilpasses eller ændres for at tage hensyn til Unionens udvidelse. Disse tilpasninger eller ændringer forhandles af Fællesskabet med deltagelse af repræsentanter for de tiltrædende stater i henhold til den i foregående afsnit omhandlede procedure. VI. Institutionerne udarbejder rettidigt de tekster, der er omhandlet i tiltrædelsesaktens artikel 58 og 61.

Versioner

1. 2003-04-30