Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00223@2003-04-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 30. april 2003 af indenrigsministeren (Lars Løkke Rasmussen)

Forslag

til

(Ændret repræsentation i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, oprettelse af amtskommunale patientkontorer m.v.)

§ 1

I lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 16, stk. 3 , indsættes efter som nr. 5:

»5) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra Forbrugerrådet.«

2. I § 17, stk.1, nr. 2, indsættes efter »nr. 4«: »eller 5«.

3. I § 19 ophæves stk. 3 .

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

4. § 20, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at nævnets formand og næstformænd kan træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.«

5. § 22 affattes således:

» § 22. Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, klageforholdet har fundet sted.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte frister finder ikke anvendelse for sager, som Sundhedsstyrelsen indbringer for nævnet, jf. § 12, stk. 2.«

6. § 23 ophæves og i stedet indsættes:

Amtskommunale patientkontorer

§ 23. Det påhviler amtsrådene, kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i samarbejde med kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner at oprette et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til patientbehandling, frit sygehusvalg, ventetider m.v. samt om reglerne for klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2. Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende de i stk.1 nævnte opgaver og skal efter anmodning bistå patienter med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed.

Stk. 3. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret.

Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om patientkontorernes opgaver og funktioner.

Stk. 5. Amtsrådene, kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i samarbejde med kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsætter i et møde nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for hvilke forhold, der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 6. Patientkontorerne udarbejder årsberetning for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.«

7. Overskriften før § 23 a affattes således:

Det nationale råd for folkesundhed«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. november 2003.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for Færøerne helt eller delvis sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Formålet med lovforslaget

Formålet med lovforslaget er at skabe et mere enkelt og overskueligt klagesystem på sundhedsområdet ved oprettelse af patientkontorer i de enkelte amtskommuner. Samtidig gennemføres med lovforslaget forenklinger ved klagesagsbehandlingen i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Dette sker bl.a. ved indførelse af en absolut forældelsesfrist for sagernes indgivelse til behandling i nævnet, samt ved en ny bemyndigelse til ministeren, hvorefter ministeren blandt andet kan fastsætte nærmere regler om formandsafgørelser.

Lovforslaget udgør en del af de forslag om ændringer på klage- og erstatningsområdet samt om indførelse af et rapporteringssystem for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet, som regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti opnåede enighed om den 31. januar 2003.

2. Baggrund

2.1. Klagesystemet på sundhedsområdet

Klagesystemet på sundhedsområdet består af en række forskellige klageordninger, og klagevejen afhænger især af, hvad der klages over. Klage over sundhedspersoners faglige virksomhed skal rettes til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, mens klager over personalets opførsel og service i øvrigt inden for sygehusvæsenet skal rettes til sygehusejerne. Klager over bl.a. service hos sundhedspersonale, der virker inden for den offentlige sygesikring, skal rettes til de overenskomstbaserede klageorganer. Klager over tvang i psykiatrien skal rettes til de lokale psykiatriske patientklagenævn, hvor der er ankeadgang til domstolene over afgørelser om frihedsberøvelse og ankeadgang til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn for så vidt angår afgørelser vedrørende tvangsbehandling og tvangsfiksering m.m. Anmeldelse af krav om erstatning for behandlingsskader skal rettes til Patientforsikringen.

Selvom mange patienter kender eller bliver vejledt om de hver for sig gældende klageordninger, er det fundet hensigtsmæssigt at indføre en enstrenget indgang for klager m.v. på sundhedsområdet.

Det er imidlertid ikke fundet hensigtsmæssigt eller praktisk muligt at samle de nævnte klageordninger i et fælles system, bl.a. fordi de retter sig imod særdeles forskellige forhold, og fordi de er knyttet direkte til de respektive dele af sundhedsvæsenet, hvor ekspertise til afgørelse af klagerne er til stede, ligesom klagesagerne samtidig benyttes til kvalitetssikring af patientbehandlingen på de respektive områder.

Amtskommunerne oprettede efter regeringens økonomiaftale i 1997 med Amtsrådsforeningen fra 1. januar 1998 en patientvejlederordning. I en evaluering af ordningen foretaget af Amtsrådsforeningen i 2001 anføres, at det er amtskommunernes generelle erfaring, at patientvejlederfunktionen er særlig nyttig med henblik på at hjælpe borgerne/patienterne til at blive hørt og få en konkret og saglig behandling af og vejledning om oplevede problematikker.

På denne baggrund aftalte regeringen i økonomiaftalen for 2003 med Amtsrådsforeningen, at der i alle amtskommuner skal oprettes patientkontorer, hvortil klager m.v. over alle forhold, der vedrører patienters rettigheder og problemer inden for sundhedsvæsenet, kan indgives samtidig med, at vejledning og bistand kan gives til patienterne.

Regeringen har herefter med den enighed, der blev opnået i januar 2003 med førnævnte partier, ønsket patientkontorernes opgaver og funktion nærmere præciseret og lovreguleret, så de fremstår som et klart tilbud til styrkelse af patienternes rettigheder.

2.2. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn blev den 1. januar 1988 oprettet. Folketingets Ombudsmand foretog i 2001 en egen drift-undersøgelse af 60 sager fra Patientklagenævnet. Ombudsmanden udtalte i den forbindelse, at Patientklagenævnets administration er velordnet og i alt væsenligt tilfredsstillende. Gennem årene er der i stigende grad indarbejdet procedurer for sagsbehandlingen, der tager sigte på at understøtte patienternes og sundhedspersonalets retssikkerhed. Dette er bl.a. sket ved indførelsen af partshøring over udkast til nævnets afgørelse og indførelse af adgang for nævnets medlemmer til at udtrykke mindretalsudtalelser (dissens). Endvidere er nævnets afgørelser i stigende omfang sikret anvendt i kvalitetssikringen af patientbehandlingen, bl.a. ved månedlige offentliggørelser af væsentlige og principielle sager på nævnets hjemmeside og ved udsendelse af årsberetninger og sammenfatninger af nævnets praksis på udvalgte områder m.v.

På denne baggrund retter ændringsforslagene vedrørende Patientklagenævnet sig mere mod forslag, der kan effektivisere nævnets arbejdsgange ved bl.a. at indføre en absolut forældelsesfrist på 5 år, en ny bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte bestemmelser om formandsafgørelser og ved at ophæve den obligatoriske høring af Psykolognævnet. Endvidere suppleres Patientklagenævnet med repræsentanter fra Forbrugerrådet.

Regeringen har efter drøftelse med de nævnte partier ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en administrativ ankeinstans for nævnets afgørelser. Der er herved lagt vægt på, at en administrativ ankeinstans vil være ressourcekrævende, at sagsbehandlingen i Patientklagenævnet er tilfredsstillende, og at en administrativ ankeinstans samlet set vil medføre en længere sagsbehandlingstid for en del sager. Det bemærkes, at nævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, hvilket dog kun sker i nogle få tilfælde om året.

3. Nærmere om indholdet af forslagene

3.1. Patientkontorerne

Patientkontorerne vil få følgende funktioner:

Videresendelse af modtagne klager, erstatningskrav m.v. fra patienter til rette myndighed.

Vejledning og rådgivning om reglerne på klage- og erstatningsområdet, herunder afklaring af misforståelser i relation til reglerne.

Bistand til at udforme en klage eller et erstatningskrav for de patienter, som ønsker at klage eller søge om erstatning.

Vejledning om sygehusenes ydelser, dvs. generelt om undersøgelse, behandling, pleje og service samt mere specifikt om ventetider, frit sygehusvalg og behandlingsgaranti for livstruende sygdomme.

Afklaring af misforståelser i forbindelse med patientbehandlingen, som eksempelvis er opstået ved møde mellem patient og sundhedsperson, herunder afklaring af eventuelle problemer med personalets optræden.

Sikre at relevante henvendelser løbende benyttes til kvalitetsforbedringer i amtet.

Indsendelse af klage- og erstatningssager gennem de lokale patientkontorer bliver ikke obligatorisk for patienterne, idet patienter, der fuldt ud er vidende om rette klageinstans m.v., fortsat vil kunne gå direkte til rette myndighed, hvorved der kan spares tid og ressourcer.

Det væsentligste formål med etableringen af patientkontorer er at sikre, at patienterne får en lettere indgang til sundhedsvæsenets klage- og erstatningssystem, og at klage- og erstatningssager retmæssigt kan afleveres på de amtskommunale patientkontorer, således at eventuelle afleveringsfrister kan overholdes.

Det har ved beslutningen om oprettelse af patientkontorer i amtskommunalt regi været afgørende, at kontorerne som en del af den amtskommunale organisation på uformel vis lettere kan afklare eventuelle misforståelser, og at de har umiddelbar adgang til amtskommunale forhold og oplysninger, bl.a. om behandlende sundhedspersonale, ventetider, service m.v. Patientkontorerne forudsættes efter lovforslaget placeret på steder, hvor de er lettilgængelige for patienterne. Samtidig har det været afgørende, at kontorerne sikres størst mulig uafhængighed, således at patienterne kan føle sig trygge ved at rette henvendelse til patientkontorerne.

Det forudsættes med lovforslaget, at amtskommunerne træffer de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at de amtskommunale patientkontorer bliver uafhængige i forhold til de amtskommunale sygehusmyndigheder. Det bør, som det allerede gør sig gældende for flere af patientvejlederordningerne, fremgå af stillingsbeskrivelserne for de ansatte på patientkontorerne, at de er uafhængige i forhold til de amtskommunale sygehusmyndigheder. Det anbefales på den baggrund, at de ansatte på patientkontorerne ansættelsesretligt knyttes til amtskommunens centrale forvaltning (amtsgården) med henblik på at sikre de ansattes og kontorernes uafhængighed i forhold til de driftsansvarlige på sygehusene m.v.. Som led i bestræbelserne på at sikre patientkontorernes uafhængighed skal amtsrådet endvidere fastsætte nærmere retningslinier for patientkontorernes virke og uafhængighed.

Organiseringen af sundhedsvæsenet i hovedstadsområdet adskiller sig fra resten af landet bl.a. derved, at sygehusvæsenet og sygesikringen varetages af to forskellige myndigheder, henholdsvis Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S) og Købehavns og Frederiksberg Kommuner. Efter lovforslaget skal patientkontorerne i H:S dække alle sundhedsforhold, herunder oplysninger vedrørende sygesikringsområdet. I den forbindelse forudsættes det, at København og Frederiksberg Kommuner samarbejder med H:S om varetagelse af information vedrørende sygesikringsområdet. Patientkontorerne inden for H:S skal efter lovforslaget kunne foretage en indledende vejledning om sygesikringsområdet, således at patienten herefter kan henvises til videre bistand i overensstemmelse med lovens principper til henholdsvis København og Frederiksberg Kommuners vejledningskontorer om sygesikringsforhold.

Patientkontorerne skal udarbejde en årsberetning, hvori de beskriver deres virksomhed. Årsberetningen skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Det kan i øvrigt oplyses, at der årligt indgives ca. 2900 klager til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og ca. 3100 ansøgninger til Patientforsikringsordningen samt ca. 375 klager til de amtskommunale tandlægenævn.

3.2. Sundhedsvæsenets Patientklagenævn m.v.

Lovforslaget indeholder følgende ændringer:

3.2.1 Ændret nævnssammensætning (centralstyrelseslovens § 16)

Det foreslås, at Amtsrådsforeningens ret til at udpege medlemmer til Patientklagenævnet bibeholdes, men at udpegningen af medlemmer til nævnet ændres, således at Forbrugerrådet også får mulighed for at beskikke lægmandsmedlemmer til nævnet. Nævnet vil ved afgørelse af de enkelte sager fortsat bestå af to lægfolk og to fagfolk og en jurist (dommer).

3.2.2 Ophævelse af obligatorisk høring af Psykolognævnet (centralstyrelseslovens § 19, stk. 3)

Patientklagenævnet skal efter gældende lovgivning høre Psykolognævnet, hver gang nævnet behandler en sag, som vedrører en autoriseret psykolog, der er beskæftiget inden for sundhedsvæsenet.

Med henblik på at lette sagsgangen i Patientklagenævnet for sager om autoriserede psykologer og at bringe denne i overensstemmelse med den almindelige sagsgang i nævnet, foreslås denne obligatoriske høringsbestemmelse ophævet. Det bemærkes i den forbindelse, at der er to psykologer til stede under nævnets behandling af sager vedrørende psykologer.

Patientklagenævnet vil i sager, hvor nævnet finder grundlag for at give psykologer kritik, fremsende en kopi af den pågældende afgørelse til Psykolognævnet, således at Psykolognævnet på den baggrund kan vurdere om, der er grundlag for at iværksætte tilsynsmæssige tiltag.

3.2.3. Ny bemyndigelse til at træffe formandsafgørelser (centralstyrelseslovens § 20, stk. 2)

Efter de gældende regler kan indenrigs- og sundhedsministeren i Patientklagenævnets forretningsorden fastsætte regler om, at nævnet kan bemyndige formanden til at træffe afgørelser i visse sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. Formandsafgørelser er en effektiv og mindre ressourcekrævende måde at afgøre ukomplicerede sager på. Det bemærkes i den forbindelse, at antallet af formandsafgørelser har været støt faldende de seneste år.

Med henblik på at sikre en mere effektiv og hensigtsmæssig sagsbehandling i Patientklagenævnet foreslås det, at indenrigs- og sundhedsministeren i loven bemyndiges til at fastsætte regler for formandsafgørelser efter forhandling med Patientklagenævnet. Muligheden for formandsafgørelser skal kun gælde sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl.

3.2.4. Indførelse af en absolut forældelsesfrist (centralstyrelseslovens § 22)

Efter de gældende regler skal klager til Patientklagenævnet være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Patientklagenævnet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler herfor.

Med henblik på at skabe en højere grad af overskuelighed samt lette klagesagsbehandlingen i Patientklagenævnet foreslås der tillige indført en absolut forældelsesfrist på 5 år, således at sager forældes senest 5 år efter den dag, klageforholdet er forårsaget. Andre lande, bl.a. Sverige, har lignende absolutte forældelsesfrister, som er begrundet i, at det er vanskeligt at undersøge klageforhold, der ligger flere år tilbage.

Indførelse af en absolut klagefrist forventes kun at medføre en marginal reduktion af klageantallet.

Da ændringen alene består i, at den 2-årige forældelsesfrist suppleres med en absolut forældelsesfrist på 5 år, lægges det til grund, at Patientklagenævnet færdigbehandler klager, som nævnet inden ikrafttrædelsestidspunktet har godtaget til behandling, selvom den 2-årige forældelsesfrist er overskredet. Hvorimod sager, hvor klageforholdet har fundet sted 5 år efter ikrafttrædelsestidspunktet, ikke skal behandles af nævnet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v .

For staten forventes gennemførelsen af lovforslaget ikke at medføre betydelige økonomiske konsekvenser. Forslaget medfører mindre administrative konsekvenser i form af en smidigere sagsbehandling i Patientklagenævnet på grund af eksempelvis indførelse af flere formandsafgørelser og en absolut forældelsesfrist for behandling af sager i Patientklagenævnet samt ophævelse af den obligatoriske høringspligt af Psykolognævnet.

For amtskommunerne forventes lovforslaget ikke at få særlige økonomiske konsekvenser, idet amtskommuners udgifter samlet set vil forblive uændrede, da patientkontorerne forudsættes oprettet på grundlag af den eksisterende patientvejlederordning, der blev aftalt oprettet allerede i 1998. Patientvejlederordningen har i høj grad samme opgaver som de nye patientkontorer. Forskellen er således, at vejledningsopgaverne ud over vejledning vedrørende forhold inden for sygehusvæsenet med lovforslaget endvidere omfatter øvrige patientrettighedsforhold, navnlig amternes sygesikringsforhold. I den forbindelse bemærkes, at en stor del af amtskommunerne allerede på nuværende tidspunkt har iværksat den udvidede patientvejledning, der følger af lovforslaget navnlig vedrørende sygesikringsområdet og aktiv bistand til patienterne.

Amtskommunernes udgifter til information om patientkontorernes opgaver og virksomhed følger endvidere af den almindelige pligt til at informere om amtskommunale tilbud, som i øvrigt fremgår af centralstyrelseslovens § 23, hvorefter det påhviler kommuner og amtskommuner at give information og yde vejledning til befolkningen om klageadgang på sundhedsområdet.

Amtskommunerne er i øvrigt efter lovforslaget stillet frit med hensyn til patientkontorernes antal og placering, forudsat en let tilgængelighed til kontorerne for patienterne. Endvidere indeholder lovforslaget ingen bestemmelser om særlige uddannelseskrav for det personale, der ansættes i patientkontorerne.

Endelig vil amtskommunerne primært få som opgave at hjælpe patienterne med at opnå adgang til allerede eksisterende rettigheder. Det bemærkes, at antallet af sager, som følge af patientkontorernes oprettelse er vanskelig at vurdere, men at sagerne uafhængigt af patientkontorernes oprettelse i høj grad ville være tilgået amtskommunerne som følge af den sagsudvikling, der ville være sket under den eksisterende patientvejlederordning.

For amtskommunerne forventes lovforslaget endvidere ikke at få særlige administrative konsekvenser, idet patientkontorerne i de fleste tilfælde kan etableres ved en udbygning af de allerede eksisterende patientvejlederordninger.

For H:S forventes lovforslaget endvidere ikke at få særlige økonomiske eller administrative konsekvenser, idet lovforslaget medfører, at København og Frederiksberg Kommuner samarbejder med H:S om varetagelse af information vedrørende sygesikringsområdet. Patientkontorerne inden for H:S skal efter lovforslaget alene foretage en indledende vejledning om sygesikringsområdet, således at patienten herefter henvises til yderligere bistand i overensstemmelse med lovens principper til henholdsvis København og Frederiksberg Kommuners vejledningskontorer om sygesikringsforhold.

5. Andre konsekvenser

Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

6. Hørte myndigheder, organisationer, foreninger m.v.

Lovforslaget har været sendt til høring hos Amtsrådsforeningen, Bornholms Kommune, Center for Menneskerettigheder, Frederiksberg Kommune, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre (Direktoratet for sundhed), Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Lægemiddelstyrelsen, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sygesikringens Forhandlingsudvalg, Danmarks Apotekerforening, Dansk Farmaceutforening, Dansk Handel og Service, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Den Almindelige Danske Lægeforening, Forbundet af Offentligt Ansatte, De Samvirkende Invalideorganisationer, Forbrugerrådet, Landsforeningen SIND og Dansk Tandlægeforening.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser:

Positive Konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Smidigere sagsbehandling i Patientklagenævnet. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Lettere adgang til at klage og få information og vejledning om tilbud i sundhedsvæsenet. Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2 (lovens §§ 16 og 17).

Idet der i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger kan det oplyses, at Patientklagenævnet ved afgørelse af de enkelte sager består af en formand, der skal opfylde kravene for at kunne beskikkes som landsdommer, samt af 2 lægmandsmedlemmer og 2 faglige medlemmer, afhængig af sagens faglige karakter.

Efter gældende regler indstilles den ene af lægmandsrepræsentanterne af Amtsrådsforeningen samt Københavns- og Frederiksberg Kommuner med i alt 8 medlemmer, mens det andet lægmandsmedlem indstilles af De Samvirkende Invalideorganisationer med i alt 8 medlemmer.

Efter forslaget vil Forbrugerrådets repræsentanter med 8 medlemmer sammen med 8 medlemmer fra De Samvirkende Invalideorganisationer fremover skulle indgå i lægmandsrepræsentation på skift.

Til nr. 3 (lovens § 19).

Psykolognævnet, der er nedsat under Socialministeriet i henhold til lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer, varetager i princippet de samme opgaver for psykologer som Sundhedsstyrelsen og Patientklagenævnet varetager for sundhedspersonalet. For de psykologer, der arbejder inden for sundhedsvæsenet, er Patientklagenævnet imidlertid den kompetente klagemyndighed. Efter flere års praksis i Patientklagenævnet med psykologsager er det ikke fundet nødvendigt at opretholde den obligatoriske høring af Psykolognævnet i disse sager.

Til nr. 4 (lovens § 20)

Idet der henvises til de almindelige bemærkninger kan det oplyses, at indenrigs- og sundhedsministerens fastsættelse af regler om formands- og næstformandsafgørelser fortsat sker efter forhandling med Patientklagenævnet. Det fremgår således af centralstyrelseslovens § 20, stk. 1, at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med nævnet fastsætter dettes forretningsorden.

Til nr. 5 (lovens § 22).

Den foreslåede absolutte forældelsesfrist på 5 år, som højst forventes at berøre ca. 25 sager om året, er begrundet i, at det kan være særdeles vanskeligt og tidskrævende at oplyse klagesager, der ligger flere år tilbage. Til sammenligning kan det oplyses, at den tilsvarende absolutte forældelsesfrist for det svenske »Hälso- og Sjukvårdsanvarsnämdet« kun er på 2 år.

Til nr. 6 (lovens gældende § 23).

Ophævelsen af centralstyrelseslovens § 23, stk. 1, hvorefter det påhviler kommuner og amtskommuner at give information og vejledning til befolkningen om klageadgang på sundhedsområdet, er af redaktionel og konsekvensmæssig karakter. De driftsansvarlige myndigheder forudsættes altid at skulle give information om deres virksomhed, og vejledningsopgaven vil nu blive reguleret i bestemmelsen om oprettelsen af patientkontorer.

Ophævelsen af lovens § 23,stk. 2, hvorefter statsamterne hidtil efter ministerens bestemmelse kan yde klagevejledning, er ligeledes en konsekvens af, at denne vejledning fremover skal ydes af patientkontorerne, ligesom statsamternes klagevejledning stort set ikke har været brugt af patienterne.

Til nr. 7 (lovens ny § 23).

Patientkontorernes opgaver er mere uddybende beskrevet i de almindelige bemærkninger, afsnit 3.1. I stk. 1 og 2 er beskrevet kontorernes opgaver med at informere og vejlede samt rådgive og bistå patienterne med klagevejledning m.v.

Efter stk. 1 kan amtskommunerne oprette flere patientkontorer, hvilket kan være aktuelt i amtskommuner med stor geografisk udstrækning og spredning af sygehusene. Patientkontorerne forudsættes placeret, hvor de er lettest tilgængelige for patienterne, enten på sygehuse eller andet sted.

Efter stk. 2 kan patientkontorerne modtage alle de nævnte klager og henvendelser og skal herefter bistå patienterne med at udfærdige og fremsende klager m.v. til rette myndighed. Hermed præciseres for det første, at det ikke er obligatorisk for patienterne at fremsende klagerne gennem patientkontorerne. For det andet pålægges det kontorerne efter anmodning at bistå patienterne med at udfærdige og fremsende klagerne til rette myndighed. I forbindelse med patientkontorernes videresendelse af klager kan dette i praksis blandt andet ske ved, at klagen returneres til patienten vedlagt en standardskrivelse, hvorefter patienten gøres opmærksom på ovenstående muligheder for henvendelser med oplysning om adresse m.v., eller at patientkontoret efter telefonisk aftale med patienten selv videresender klagen til rette myndighed med påtegning om, at dette sker efter mundtlig bemyndigelse fra patienten.

Patientkontorerne forudsættes i betydeligt omfang at give vejledning m.v. pr. telefon, men kan også tilbyde patienten en mundtlig vejledning ved fremmøde på kontoret.

For at sikre en større entydighed forudsættes, at alle patientkontorerne bliver benævnt som »patientkontorer«. Kontorerne kan endvidere varetage andre opgaver end nævnt i stk. 1 og 2, såfremt opgaverne falder naturligt inden for patientkontorets arbejdsområde.

Patientkontorerne udgør ikke en 1. instans for Patientklagenævnet eller Patientforsikringen, og kontorerne kan derfor heller ikke tilkendegive, hvorvidt en henvendelse til Patientklagenævnet eller Patientforsikringen vil blive imødekommet eller ej. Derimod kan kontorerne give vejledning om, hvorvidt en hændelse ligger inden for de pågældende institutioners kompetence og om praksis på området.

I stk. 3 bestemmes, at eventuelle afleverings- og forældelsesfrister afbrydes ved rettidig aflevering til patientkontoret. Dette begrundes med, at patienter ikke ved brug af patientkontoret skal blive ringere stillet end de patienter, der sender deres klage m.v. direkte til rette myndighed. En lignende bestemmelse er indeholdt i de regler, som ministeren har udstedt for indlevering af klager gennem statsamterne senest ved bekendtgørelse nr. 520 af 14. juni 2000.

Efter stk. 4 kan ministeren fastsætte nærmere bestemmelser om patientkontorernes opgaver og funktion.

Begrundelsen for, at det i stk. 5 bestemmes, at amtsrådene, Bornholms Kommune og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i samarbejde med København og Frederiksberg Kommuner i et møde skal fastsætte nærmere bestemmelser for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres virksomhed i amterne m.v., er, at det findes vigtigt, at de politisk valgte medlemmer, i dette tilfælde amtsrådet m.v., indgår i vurderingen i en god tilrettelæggelse af patientkontorerne, og at disse i særdeleshed forudsættes at sikre den særlige uafhængige status, som der er lagt vægt på ved kontorernes oprettelse. Det bemærkes i denne forbindelse, at patientkontorerne ikke ved denne uafhængighed forudsættes at komme til at udgøre en særlig forvaltningsretlig enhed inden for amtskommunens administration.

Baggrunden for i stk.6 at pålægge patientkontorerne at udarbejde en årsberetning for deres virksomhed er, at patientvejledningerne hidtil har udarbejdet årsberetninger, som findes velegnede til bl.a. at beskrive, hvilke problemer patienterne har, og hvorledes de kan løses på den mest hensigtsmæssige måde. Årsberetningerne forudsættes endvidere at indgå i den evaluering af patientkontorernes funktioner m.v. ,som de politiske partier, jf. de almindelige bemærkninger, er enige om skal finde sted 3 år efter ordningens iværksættelse.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. november 2003. Det bemærkes i den forbindelse, at de amtskommunale patientkontorer forudsættes etableret med udgangspunkt i den eksisterende patientvejlederordning.

Der findes ikke behov for særlige overgangsregler.

Til § 3

For Færøernes vedkommende kan loven helt eller delvist sættes i kraft ved kongelig anordning med de særlige afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

For Grønlands vedkommende er kompetencen til at fastsætte regler inden for sundhedslovgivningen overgået til hjemmestyrets myndigheder, jf. § 1 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland. Ønsker Grønlands hjemmestyre regler af tilsvarende indhold gennemført i Grønland, må dette ske ved landstingsforordning.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1.

I lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, foretages følgende ændringer:

§ 16. . 1. § 16, stk. 3 , indsættes efter som nr. 5:

Stk. 3 . Ind Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker et antal medlemmer, der ikke samtidig må være medlem af noget kommunalt råd, således: »5) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra Forbrugerrådet.«

1) 6 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra Amtsrådsforeningen i Danmark.

2) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Københavns kommune.

3) 1 medlem beskikkes efter indhentet udtalelse fra Frederiksberg kommune.

4) 8 medlemmer beskikkes efter indhentet udtalelse fra De Samvirkende Invalideorganisationer.

§ 17. . 2. § 17, stk.1, nr. 2, indsættes efter »nr. 4«: »eller 5«.

Stk. 1

2) 2 medlemmer efter § 16, stk. 3, heraf 1 beskikket efter bestemmelsens nr. 1-3 og 1 beskikket efter nr. 4, og

§ 19. . 3. § 19 ophæves stk. 3.

Stk. ? 3. I sager vedrørende autoriserede psykologers virksomhed inden for sundhedsvæsenet skal Nævnet dog indhente en udtalelse fra Psykolognævnet, før Nævnet træffer afgørelse i en sag. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

§ 20. . 4 . § 20, stk. 2 , affattes således:

Stk. ? 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forretningsordenen fastsætte regler om, at Nævnet kan bemyndige formanden til at træffe afgørelse i visse sager, der ikke skønnes at frembyde tvivl. » Stk. 2 .

§ 22. 5. § 22 affattes således:

Stk. 1. Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Nævnet kan dog se bort fra overskridelse af fristen, hvis særlige grunde taler derfor . » § 22 . Klage skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over, dog senest 5 år efter den dag, klageforholdet har fundet sted.

Stk. 2. Fristen gælder ikke for sager, som Sundhedsstyrelsen indbringer for Nævnet, jf. § ? 12, stk. ? 2. Stk. 2 . De i stk. 1 nævnte frister finder ikke anvendelse for sager, som Sundhedsstyrelsen indbringer for nævnet, jf. § 12, stk. 2.«

6. § 23 ophæves og i stedet indsættes:

» Kapitel 3a

Amtskommunale patientkontorer

§ 23. Stk. 1 Det påhviler kommuner og amtskommuner at give information og yde vejledning til befolkningen om klageadgang på sundhedsområdet. Stk. 2 Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at klagevejledning tillige kan tilbydes i statsamterne, og at enhver klage over forhold i sundhedsvæsenet kan indgives til statsamterne med henblik på videresendelse til rette myndighed. § 23 . Det Det påhviler amtsrådene, kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i samarbejde med kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner at oprette et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til patientbehandling, frit sygehusvalg, ventetider m.v. samt om reglerne for klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.

Stk. 2 . Pat Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende de i stk.1 nævnte opgaver og skal efter anmodning bistå patienter med at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed.

Stk. 3. Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de modtages i patientkontoret.

Stk. 4 . Ind Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om patientkontorernes opgaver og funktioner.

Stk. 5 . Amt Amtsrådene, kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune og bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab i samarbejde med kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner fastsætter i et møde nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres virksomhed, herunder for hvilke forhold, der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.

Stk. 6 . Pat Patientkontorerne udarbejder årsberetning for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.«

7 . Overskriften før § 23 a affattes således:

»Kapitel 3 b

Det nationale råd for folkesundhed«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. november 2003.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan for Færøerne helt eller delvis sættes i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Versioner

1. 2003-04-30