Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200212L00226@2003-05-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 7. maj 2003 af Morten Bødskov (S), Sandy Brinck (S), Per Kaalund (S), Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen (S)

Forslag

til

(Udvidelse af rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed hos borgerne)

§ 1

I lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, jf. lov nr. 907 af 15. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 1 a. Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom eller på en bestemt lokalitet, hvis

1) ejendommen eller lokaliteten tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til,

2) ejendommen eller lokaliteten er beliggende i eller nær boligområder eller nær skoler eller andre institutioner eller lokaliteter, der er beregnede til benyttelse af børn og unge eller dele af almenheden i øvrigt, og

3) den pågældende persons tilstedeværelse i ejendommen eller på lokaliteten er åbenbart egnet til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller andre, der ønsker at færdes i det pågældende område.

Stk. 2. § 1, stk. 4 og 5, finder anvendelse på forbud omfattet af stk. 1.«

2. I § 2 indsættes som nyt stk. 2:

»Stk. 2. Den, der forsætligt overtræder forbud som nævnt i § 1 a, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Rockerborge præger efterhånden mange lokalsamfund. Rockernes adfærd og den flittigt vedligeholdte volds- og kriminalitetsaura gør, at naboer og øvrige borgere er utrygge ved rockernes tilstedeværelse.

Flere steder har rockernes tilholdssteder en helt uacceptabel placering i umiddelbar nærhed af boligområder og uddannelses- og daginstitutioner.

Med udviklingen af de såkaldte supportergrupper er problemet de senere år blevet markant større. Supporterne dyrker samme volds- og kriminalitetsaura som deres hovedorganisation og skaber derved på samme måde utryghed i masser af lokalsamfund.

Rockernes kriminalitet er Danmarks største kriminalitetsproblem. 196 Hells Angels-rockere har i perioden frem til september 2002 modtaget 598 domme for volds- og drabsforbrydelser, 297 domme for narkoti~kaforbrydelser, 700 domme for formueforbrydelser og 198 domme for våbenlovsovertrædelser.

Den anden hovedgruppe i Danmark, Bandidos, viger ikke tilbage. 236 Bandidos-rockere havde i tiden frem til september 2002 modtaget 530 domme for volds- og drabsforbrydelser, 322 domme for narkoti~kaforbrydelser, 861 domme for formueforbrydelser og 206 domme for overtrædelse af våbenloven.

Dertil kommer forbrydelser begået af de to støttegrupper for Hells Angels og Bandidos: Red & White Support Crew og Support X Team.

Rockernes kriminalitet er, jf. Rigspolitichefens Statusrapport om organiseret kriminalitet i Danmark i 2001, at betragte som organiseret. Begge rockergrupper ekspanderer deres kriminelle aktiviteter til stadig nye og mere spidsfindige områder.

Centrum for de to hovedorganisationer og deres respektive supportergrupper er det væld af rockerborge og andre faciliteter, der præger lokalsamfundene. Masser af borgere er påvirket af rockernes tilstedeværelse. Frygt og utryghed er ét element, mens direkte kriminalitet i lokalsamfundene er en anden fuldstændig uacceptabel følge af rockernes og deres supporteres tilstedeværelse.

Justitsministeren har i et svar af 2. august 2002 på spørgsmål nr. S 1744, 2001-02, 2. saml., stillet af Morten Bødskov (S) om mulige instrumenter til at undgå uhensigtsmæssige placeringer af rockerborge som f.eks. ved uddannelsessteder i Hillerød og Hvidovre indhentet udtalelser fra politimestrene i Hillerød og Hvidovre, hvoraf fremgår, at hverken lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme eller lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler er fundet anvendelige i de pågældende tilfælde.

Problemerne for lokalsamfundene med rockernes tilstedeværelse er i dag anderledes end på det tidspunkt, hvor den oprindelige lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme blev vedtaget. På daværende tidspunkt var de to hovedgrupper, Hells Angels og Bandidos, i krig, og loven gav politiet mulighed for at forbyde en person adgang til en ejendom, hvis »den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen.«

I dag har Hells Angels og Bandidos sluttet fred. De er ikke længere i krig med hinanden, og derfor skønnes deres tilstedeværelse i rockerborgene ikke at udgøre en risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af rockerborgene.

Men fredsaftalen betyder ikke, at de kriminelle aktiviteter er ophørt. Tallene ovenfor dokumenterer dette. Begge rockergrupper udvider deres kriminelle aktiviteter til stadig nye og mere spidsfindige områder. De udvider deres aktiviteter med stærkt kriminelle supportergrupper, placerer et stigende antal rockerborge i lokalsamfund og har ifølge rigspolitiet opdelt deres territorium Danmark imellem sig.

I dag er det kriminaliteten og ikke krigen og risikoen for angreb der er problemet. Det er kriminaliteten, rockernes flittigt vedligeholdte volds- og trusselsaura og den markante, synlige og dominerende fremtoning, som skaber en voldsom utryghed og frygt i masser af lokalsamfund.

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at lokalsamfund skal fanges i utryghed og frygt og uden lovgivningsmæssige muligheder for at lukke de rockerborge, der er årsag til frygten og usikkerheden.

Det er derfor nødvendigt at udvide lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, så loven ikke kun finder anvendelse på situationer, hvor de omkringboende beboere er i fare på grund af potentielle angreb, men også på situationer, hvor rockergruppernes kriminalitet og øvrige adfærd skaber utryghed.

På baggrund heraf foreslås indsat en ny bestemmelse i loven, som skal supplere den gældende adgang til at nedlægge forbud mod ophold i bestemte lokaler.

Formålet med loven er således at sikre, at der kan gribes effektivt ind over for rockertilholdssteder og den aktivitet, der foregår med udgangspunkt i disse lokaler, som præger nærmiljøet og omkringboende, med gene og utryghed til følge.

Den aktivitet, der begrunder forbuddet, skal helt eller delvis foregå med udgangspunkt i bestemte lokaler, som aktiviteten er knyttet til, eksempelvis i form af klublokaler eller værkstedsfaciliteter. Lokalets eller lokalernes art og størrelse er uden betydning. Bestemmelsen finder således anvendelse, uanset om aktiviteten foregår i erhvervslokaler eller beboelsesrum, og selv om lokalerne eventuelt er fysisk adskilte. Det er også uden betydning, om aktiviteten foregår i ejede eller lejede lokaler.

Et væsentligt element, der må tages i betragtning ved nedlæggelse af forbud, er endvidere den personkreds, der færdes i den pågældende ejendom, dens kriminelle baggrund og dens kontakt til det kriminelle miljø.

Hvis flere af de pågældende personer er tidligere straffet og i øvrigt tidligere flere gange systematisk har brudt loven, må risikoen for, at de begår ny systematisk kriminalitet også set i lyset af deres tilknytning til rockermiljøet anses for overhængende, hvilket taler for nedlæggelse af forbud. Hvis de pågældende i øvrigt dyrker en bred kontakt med personer i det kriminelle miljø, herunder fanger under afsoning, må dette ligeledes ses som et tegn på en generel forråelse af miljøet, med utryghed for de omkringboende til følge, hvilket ligeledes vil tale for nedlæggelse af forbud.

For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende aktivitet endvidere foregå på en måde, der er egnet til at medføre ulempe og utryghed hos omkringboende. Foregår aktiviteten i en afsides liggende ejendom, kan der således ikke nedlægges forbud.

Forbud kan alene nedlægges, hvis politiet forinden har advaret den, hvis tilstedeværelse er egnet til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller andre, der færdes i det pågældene område.

Advarslen kan gives mundtligt eller skriftligt. Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel er normalt den, at politiet opsøger den person, som det overvejes at give en advarsel om forbud. Den pågældende gøres bekendt med sagen og får mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger, inden der tages endelig stilling til, om advarslen skal gives.

Det lægges til grund, at lovens forbudsordning ikke er i strid grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed, idet et forbud ikke vil være rettet mod en forsamling som sådan eller mod meningstilkendegivelser i en forsamling, jf. i overensstemmelse hermed Højesteret i U 1999.1798 H om forbud i henhold til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven). Forbuddet er begrundet i formålet: hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt at skabe tryghed hos borgerne, og antages ikke at gå videre end påkrævet for at varetage dette formål. Det er derfor lagt til grund, at forbud efter loven ikke strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at politiets muligheder for at nedlægge forbud mod ophold i bestemte lokaler bliver udvidet. Politiet kan således efter forudgående advarsel forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom, hvis ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen beliggende i f.eks. boligområder eller nær skoler eller andre institutioner, der søges af børn og unge, indebærer ulempe og utryghed hos omkringboende eller unge, der benytter skolerne, institutionerne m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 1, stk. 3, finder ikke anvendelse ved påbud omfattet af den foreslåede § 1 a. Det vil for det første sige, at betingelsen, om, at den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen, ikke finder anvendelse. Betingelsen erstattes af den foreslåede § 1 a, nr. 2 og 3. For det andet finder betingelsen om, at forbud kun kan nedlægges, såfremt det angreb, som der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer, ikke anvendelse.

§ 1, stk. 4 og 5, finder anvendelse på forbud omfattet af § 1 a. Det vil sige, at forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil videre, og at politiet skal ophæve et forbud efter stk. 1, hvis grundlaget for forbuddet ikke længere foreligger. Det gælder, selv om forbuddet er meddelt for et bestemt tidsrum.

Til nr. 2

Efter § 2 i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme straffes forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og 2, med fængsel i indtil 2 år. Det foreslås, at den, der forsætligt overtræder et forbud efter den foreslåede § 1 a, straffes med bøde, og at straffen ved gentagne overtræder skal kunne stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft hurtigst muligt, det vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme. (Udvidelse af rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed hos borgerne).

(Lovforslag nr. L 226).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1. Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom, hvis 1) ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og 2) den pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af ejendommen. 1. Efter § 1 indsættes som ny paragraf: Stk. 2. Politiet kan forbyde enhver person adgang til en bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for et angreb som nævnt i stk. 1, nr. 2. Forbud tilkendegives ved skiltning. Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer. Stk. 4. Forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil videre. Stk. 5. Politiet skal ophæve et forbud efter stk. 1 og 2, når den risiko for angreb, der gav anledning til forbudet, ikke længere foreligger. Det gælder, selv om forbudet er meddelt for et bestemt tidsrum. § 1 a. Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom eller på en bestemt lokalitet, hvis 1) ejendommen eller lokaliteten tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, 2) ejendommen eller lokaliteten er beliggende i eller nær boligområder eller nær skoler eller andre institutioner eller lokaliteter, der er beregnede til benyttelse af børn og unge eller dele af almenheden i øvrigt, og 3) den pågældende persons tilstedeværelse i ejendommen eller på lokaliteten er åbenbart egnet til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller andre, der ønsker at færdes i det pågældende område. Stk. 2. § 1, stk. 4 og 5, finder anvendelse på forbud omfattet af stk. 1. § 2. Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og 2, straffes med fængsel i indtil 2 år. 2. I § 2 indsættes som nyt stk. 2: Stk. 2. Den, der forsætligt overtræder forbud som nævnt i § 1 a, straffes med bøde. I gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Versioner

1. 2003-05-07