Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om social service\n(Garanti for social behandling for stofmisbrug)

GældendeVersion 2002-12-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200213L00037@2002-12-11/da

Indhold
  1. Indledning

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 85 indsættes som stk. 2-5:

» Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til amtskommunen.

Stk. 3. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1.

Stk. 4. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, amtskommunen har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 5. Retten til at vælge efter stk. 3 kan begrænses, hvis hensynet til vedkommende taler herfor. «

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.

Versioner

  1. 2002-12-11