Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200217L00420@2003-05-05/da

Indhold

1. Indledning

Ændringsforslag stillet den 5. maj 2003 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

(Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampe m.v.)

justitsministeren (Lene Espersen)]

Af Peter Skaarup (DF):

Til § 1

3) Det under nr. 3 foreslåede § 6 a, stk. 2 , affattes således:

» Stk. 2. Inden politimesteren, i København politidirektøren, træffer afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden, skal der foretages en hundesagkyndig undersøgelse som nævnt i stk. 1. «

om en hundesagkyndig undersøgelse i alle tilfælde inden beslutning om aflivning af hunden]

Bemærkninger

Til nr. 3

Ifølge den i lovforslaget foreslåede § 6 a, stk. 2, kan besidderen af hunden forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse af hunden, inden der træffes afgørelse om aflivning af hunden.

Ved ændringsforslaget foreslås det, at en sådan hundesagkyndig undersøgelse foretages i alle tilfælde, inden der eventuelt træffes afgørelse om aflivning.

I høringssvaret fra Det Dyreetiske Råd fremgår det, at en nøje vurdering/måling af en hunds farlighed er vanskelig, idet de undersøgelser, der skal danne basis for en sådan vurdering eller måling, forudsætter betydelig indsigt i hundes adfærd, viden om hvordan man kan teste agressionsniveauet og ikke mindst indsigt i, hvilke fortolkninger der kan udledes af sådanne undersøgelser.

Hertil kommer, som det videre fastslås af Det Dyreetiske Råd, at der ikke er udviklet universelt accepterede undersøgelsesmetoder, der med objektive mål kan fastslå en hunds tærskelværdi for aggression.

Endvidere kan fysiske og smertevoldende lidelser være hel eller delvis årsag til en hunds aggressive adfærd, hvilket også er fastslået i høringssvaret fra Den Danske Dyrlægeforening. Således kan en hunds tilsyneladende aggressive adfærd også i gentagelsestilfælde være forårsaget af smertevoldende sygdom.

Endelig har flere sagkyndige foreninger/institutioner påpeget, at en hunds (aggressive) adfærd tillige er betinget af samspillet mellem hund og ejer. Det er således velkendt, at man ved målrettet træning af en hund kan påvirke dens naturlige eller genetisk betingede adfærd i flere retninger. Således kan man påvirke en hund med ringe genetisk disposition for aggressivitet på en sådan måde, at dens reelle adfærd bliver præget af aggressivitet, lige så vel som man ved intensiv træning kan dæmpe en hunds udtalte genetiske diposition for aggressivitet således, at den bliver venlig og omgængelig.

En hunds eventuelle aggressive adfærd er således resultatet af en række faktorer, som det kræver dybtgående sagkyndig og faglig indsigt at klarlægge. For ikke at risikere, at hunde bliver aflivet uretmæssigt, bl.a. i tilfælde af fysisk og smertevoldende sygdom, vil det være nødvendigt med en sagkyndig vurdering i alle tilfælde, inden der træffes afgørelse om eventuel aflivning.

Forslagsstillerne har noteret sig, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål 8, jf. L 164 bilag 19, har tilkendegivet, at det oftest vil være det klare udgangspunkt, at der skal foretages en sagkyndig undersøgelse, inden politiet træffer afgørelse om eventuel aflivning af en hund, men at det er Justitsministeriets opfattelse, at der kan forekomme tilfælde, hvor det efter omstændigheder vil kunne være berettiget, at politiet træffer afgørelse om aflivning af en hund uden indhentelse af en sagkyndig undersøgelse. Efter Justitsministeriets opfattelse bør indhentelse af en sagkyndig undersøgelse således ikke være et ufravigeligt krav.

Forslagsstillerne finder imidlertid uanset justitsministerens imødekommelse på dette punkt at en hundesagkyndig undersøgelse skal foretages i alle tilfælde, inden der eventuelt træffes afgørelse om aflivning.

Versioner

1. 2003-05-05