Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven\n(Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200218L00177@2002-12-06/da
Indhold
Af beskæftigelsesministeren:
1) Indledningen affattes således :
»I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 26. juni 2001, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 361 af 6. juni 2002 og senest ved det af Folketinget den 11. december 2002 vedtagne forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) foretages følgende ændringer:«.
[Konsekvensændring som følge af L 89]
2) I det under nr. 2 foreslåede § 25, stk. 5, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf. § 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af nedsættelsen.«
[Fritagelse for nedsættelse med 500 kr. efter 6 måneder. Konsekvensændring som følge af L 89]
3) Det under nr. 2 foreslåede § 25, stk. 7, affattes således:
» Stk. 7. Personer, der modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift med en person, der modtager hjælp efter §§ 27, 27 a og 29 eller folkepension efter lov om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk.. 5. «
[Ændringen er en konsekvens af ændringsforslag nr. 2.]
4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
» 01. I § 26, stk. 2 og 3, ændres »§ 25, stk. 6 og 7 « til: » § 25, stk. 12 og 13 « . «
[Konsekvensændring som følge af L 89]
5) I den under nr. 10 foreslåede § 38 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Personer, der modtager hjælp efter § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 12, jf. § 26, stk. 2 og 3, eller introduktionsydelse efter integrationsloven, omfattes ikke af stk. 1 og 2. «
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
[Fritagelse for nedsættelse med 1/3. Konsekvensændring som følge af L 89]
En redaktionel konsekvensændring som følge af vedtagelsen af L 89.
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der får deres kontanthjælp nedsat som følge af, at de er gift med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, ikke omfattes af nedsættelsen med 500 kr. som følge af, at de har modtaget kontanthjælp i 6 sammenhængende måneder.
De samlede ydelser til ægteparret kan efter § 26, stk. 2, nedsættes til to gange starthjælp. Da et ægtepar, hvor begge modtager starthjælp, er undtaget fra forslaget om nedsættelse af hjælpen med 500 kr. efter 6 måneder, foreslås det, at også ægtepar, hvor den ene modtager starthjælp eller introduktionsydelse, helt fritages for at være omfattet af nedsættelsen.
Forslaget er en konsekvens af lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager).
Henvisningen til § 26, stk. 2, relaterer sig bestemmelsen, således som den er foreslået affattet ved lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager) § 1, nr. 1, om ændring af § 26.
Forslaget til ændring af henvisningerne er en følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager). Der bliver i forslaget til § 1, nr. 2, i dette lovforslag (L 62) indsat nye stykker i § 25, som medfører konsekvenser i forslaget til § 26, stk. 2 og 3, i lovforslag nr. L 89. Der er således alene tale om konsekvensrettelser.
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere, der er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, og som er omfattet af § 26, stk. 2 og 3, ikke får deres kontanthjælp nedsat yderligere som følge af, at de uden rimelig grund ophører med deres arbejde eller afviser tilbud om arbejde, aktivering, eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning.
Personer, der modtager starthjælp og introduktionsydelse, er ikke omfattet af sanktionerne. Forslaget skal sikre, at personer, der er gift eller samlevende med en person, der modtager starthjælp eller introduktionsydelse, ikke stilles ringere end personer på starthjælp og introduktionsydelse.
Forslaget er en konsekvens af lovforslag nr. L 89 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven. (Nedsat kontanthjælp til personer, der er samlevende med en starthjælps- eller introduktionsydelsesmodtager).
Henvisningen til § 26, stk. 2, relaterer sig til bestemmelsen, således som den er foreslået ændret ved lovforslag nr. L 89, nr. 1, om ændring af § 26.