Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20021BB00087@2003-02-07/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3
5. Bilag 4

Folketinget opfordrer regeringen til straks at give Folketinget indsigt eventuelt i fortrolig form i følgende dokumenter:

1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Skatteministeriets retssikkerhedskontor.

2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.

3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor.

4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.

5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing.

Forslagsstillerne ønsker, at Folketinget kan gøre sig bekendt med følgende dokumenter, da det er afgørende for, at Folketinget kan føre den nødvendige parlamentariske kontrol med regeringen:

1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Skatteministeriets retssikkerhedskontor.

2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993.

3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor.

4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder.

5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing.

Forslagsstillerne har flere gange tidligere forsøgt at få skiftende regeringer til at oversende dokumenterne til Folketinget, eventuelt i fortrolig form. Skiftende ministre har ikke ønsket dette, idet der er blevet brugt forskellige argumenter for at forhindre Folketinget i at gøre sig bekendt med indholdet.

Tidligere skatteminister Carsten Koch argumenterede således for, at Folketinget ikke kunne få indsigt grundet det store provenu, der kan være tale om dette på trods af, at Justitsministeriet ikke så noget til hinder for, at Folketinget kunne få muligheden. Justitsministeriet anførte, at regeringen ikke var forpligtet til at oversende oplysningerne, men at afvejningen af, om oplysninger til Folketinget skal gives, i almindelighed vil føre til, at de ønskede oplysninger videregives for at sikre, at folketingsudvalgene har det fornødne saglige grundlag for at gennemføre lovgivning eller for, at Folketinget kan udføre den fornødne parlamentariske kontrol med forvaltningen. (Der henvises til skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. 68 af 3. februar 1995 fra Skatteudvalget (Alm. del bilag 378, folketingsåret 1994-95)).

Forslagsstillerne er endvidere af den opfattelse, at spørgsmålet om et provenus størrelse ikke kan være afgørende for, hvornår Folketinget kan få ønskede oplysninger om et givet spørgsmål. Tværtimod kan den argumentation, som den tidligere regering har anvendt herom, give anledning til et berettiget stærkere ønske fra Folketingets side om at få fuld indsigt.

Det afgørende i denne sag er netop hensynet til retssikkerheden et hensyn, som Folketinget må forstærke sin interesse for at sikre, jo større et økonomisk omfang, der er på spil på spil ikke blot for staten, men også for de borgere, det vedrører.

Ministres tidligere støtte til udlevering af dokumenterne

En række nuværende ministre har tidligere rejst stærk tvivl om, hvorvidt underkendelsen i 1993 af 10-mands-anpartsprojekter var i overensstemmelse med lovgivningen, idet indgrebet baserede sig på henvisning til en påstået praksis, som efterfølgende blev draget i tvivl.

De folketingsmedlemmer nuværende ministre som rejste tvivl herom, argumenterede ud fra et retssikkerhedsmæssigt hensyn med, at der burde have været åbenhed om de dokumenter, som lå til grund for underkendelsen, herunder at Folketinget derfor selvsagt tillige skulle have mulighed for at få indsigt i dokumenterne.

Der er talrige citater fra nuværende regeringsmedlemmer, der understreger, at hensynet til retssikkerheden gør, at dokumenterne ikke skal holdes hemmelige.

Forslagsstillerne troede derfor, at det ville være en formssag at få dokumenterne oversendt til Folketinget, eventuelt i fortrolig form, efter regeringsskiftet i 2001. På den baggrund er der stillet en række spørgsmål til regeringen herom, hvorefter det skuffende må konstateres, at de pågældende ikke længere står ved de tilsagn, som tidligere er givet.

Herunder gengives en række af de udsagn i sagen, som nuværende ministre i oppositionsrollen kom med:

Brev af 25. oktober 1993 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til skatteministeren

Den 25. oktober 1993 skrev tidligere skatteminister og nuværende statsminister Anders Fogh Rasmussen i et brev til daværende skatteminister Ole Stavad om underkendelsen af anpartsprojekterne. Brevet kom, efter at Ole Stavad havde udtalt: »Disse projekter skal stoppes, hvad enten de er lovlige eller ulovlige«.

»Jeg er bekendt med, at en arbejdsgruppe under told- og skattestyrelsen den 16. juni 1993 har afleveret en rapport om mindre anpartsvirksomheder. Det vil interessere mig at høre, om du har tænkt dig at følge op på denne rapport og i givet fald hvordan.

For en ordens skyld skal jeg bemærke, at der efter min opfattelse ikke er hjemmel til at tilsidesætte tidligere ligningsrådsafgørelser eller gældende praksis alene med henvisning til arbejdsgruppens rapport. En gennemførelse af rapportens mere vidtgående anbefalinger vil antagelig kræve lovgivning. «

Den nuværende statsminister har altså allerede i 1993 interesseret sig for retssikkerheden i forhold til den underkendelse, der fandt sted en interesse, som i årene efter blev fulgt op af diverse folketingsmedlemmer (nuværende ministre), som søgte at sikre fuld klarhed om grundlaget for underkendelsen.

Brev af 5. august 1999 fra Anders Fogh Rasmussen (V) til borger i Dragør

Anders Fogh Rasmussen skrev i 1999 i et brev til en borger i Dragør om retssikkerheden på området bl.a.:

»Jeg har meget stor forståelse for din situation, og jeg kan kun sige, at spørgsmålet om retssikkerhed på skatteområdet ligger os i Venstre meget stærkt på sinde. Vi har adskillige gange i folketingssalen påpeget de mange urimeligheder og overgreb, som finder sted fra myndighedernes side.«

»Vi har i Venstre nedsat en arbejdsgruppe, der arbejder bredt med retssikkerhedsproblematikken inden for skatteområdet, det vil sige lige fra de generelle retssikkerhedsmæssige aspekter til de mere specifikke sager. Der er desværre ingen tvivl; borgerne er den svage part, når staten er part i en skattetvist, og man kan med rette spørge sig selv, om der her er tale om begrebet »fair trail«.«

Den sunde holdning, som den nuværende statsminister lægger for dagen med hensyn til at sikre retssikkerheden, kommer tillige til udtryk rent principielt efter tiltrædelsen, hvor han gør sig til talsmand for en større åbenhed om den offentlige forvaltning.

E-mail af 14. marts 2000 fra Mariann Fischer Boel (V)

Nuværende fødevareminister Mariann Fischer Boel skrev som daværende formand for Skatteudvalget i en e-mail den 14. marts 2000 som svar på en henvendelse følgende:

»Tak for din mail vedrørende problemerne omkring timandsselskaberne.

Til din orientering kan jeg blot fortælle, at Jensby fra Venstres gruppe og undertegnede i dag har afholdt møde på mit kontor med Aage Spang Hansen, Jørgen Grønborg og Søren Lehmann Nielsen for at drøfte de politiske muligheder for at få fat i noget af det materiale, der øjensynlig ikke er muligt at få udleveret fra skatteministeriet. Desuden er det planen at stille yderligere spørgsmål i ministeriet for på den måde at indsamle materiale, der kan overbevise retten om, at skatteministeriet fortier/tilbageholder oplysninger.

Vi er indstillede på at gøre alt, hvad vi kan for at sikre en retssikkerhedsmæssig behandling af de personer, der uforskyldt er kommet i klemme i denne sag.«

Udtalelser fra Venstres tidligere skatteordfører Svend Aage Jensby (V)

Daværende skatteordfører for Venstre nuværende forsvarsministeren Svend Aage Jensby blev i en artikel i Børsen den 15. november 2000 citeret for bl.a. følgende:

»Medlem af skatteudvalget, politimester Svend Aage Jensby (V) mener, at retssikkerheden lider et knæk, når oplysninger om skattepraksis, som kan have betydning for udfaldet af en lang række skattesager, holdes tilbage af skattemyndighederne. Han vil nu have skatteminister Ole Stavad til af egen drift at kaste lys over sagen.

»Det er ret oplagt, at det resterende materiale skal frem, så domstolene kan træffe en rigtig og fair afgørelse i anpartssagerne«, siger Svend Aage Jensby.«

Og senere i artiklen på baggrund af, at skatteministeren nægtede at fremlægge dokumenterne med henvisning til, at alle overvejelser ikke automatisk skal lægges frem i skattesager:

»Det er rystende, at han siger det. Der er ingen, der kunne drømme om at holde hånden over personer, der har fået uberettigede fradrag. Men det er ikke det, sagen drejer sig om. Det drejer sig om at få klarlagt, hvad praksis var på området. Og så nytter det ikke noget, at skatteministeren holder oplysninger tilbage, som går ham imod. Det dur simpelthen ikke retssikkerhedsmæssigt, siger Svend Aage Jensby.«

Senere i artiklen kommenterer den daværende konservative skatteordfører, nuværende trafikminister, Flemming Hansen, spørgsmålet:

»Skatteministeren bør offentliggøre det responsum med det samme. Hvis der er dokumenter, der tyder på, at nogen er dømt på et forkert grundlag, så må man have tingene frem i lyset, så man kan se, hvad der er galt. Det gælder generelt og uanset, hvad sagen drejer sig om, siger Flemming Hansen, der også er retsmedlem af Landsskatteretten.«

Forslagsstillerne henviser i øvrigt til diverse udvalgte spørgsmål/svar m.v., som er optrykt som bilag til beslutningsforslaget.

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om Folketingets adgang til indsigt i visse dokumenter af hensyn til retssikkerheden.

(Beslutningsforslag nr. B 87).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Del. 1. § 20-spørgsmål og svar Spørgsmål nr. S 1570 til skatteministeren (4/4 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil ministeren drage omsorg for, at det bliver muligt at søge aktindsigt i følgende dokumenter med relation til 10-mands-anpartsprojekter: 1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, 3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, 4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og 5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing? Svar (30/4 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand): 10-mandsprojekterne er karakteriseret ved, at grupper med op til 10 deltagere typisk formelt har anskaffet containere, togvogne m.v. i udlandet. Projekterne var tilrettelagt således, at investeringerne gav deltagerne store, forudberegnelige fradrag for underskud og renteudgifter, mens der ikke var nogen gevinstmulighed før skat i forbindelse med arrangementerne. Skattemyndighederne underkendte 10-mandsprojekterne bl.a. ud fra den betragtning, at de var uden realitet. Højesteret tiltrådte denne opfattelse i en dom af 13. december 2000 (TfS 2000,1011). Ved samme dom fastslog Højesteret, som retten allerede havde gjort det i dom af 6. april 2000 (TfS 2000, 374), at der ikke har eksisteret en forpligtende administrativ praksis, hvorefter man i lignende situationer skattemæssigt har godkendt sådanne arrangementer. Det er i forbindelse med retssagerne blevet hævdet, at de dokumenterer (udtalelser og redegørelser), som er nævnt i spørgsmålet, viser, at skattemyndighederne i praksis fra 1980-1993 har godkendt lignende arrangementer som 10-mandsprojekterne. Dette har Skatteministeriet bestridt og henvist til, at oplysninger om praksis findes i de overordnede myndigheders trykte vejledninger (f.eks. cirkulærer og ligningsvejledninger) samt de centrale skattemyndigheders enkeltafgørelser. Som nævnt har Højesteret efter at have fået forelagt 124 afgørelser fra ligningsmyndighederne og efter at have gennemgået myndighedernes cirkulærer og vejledninger og flere betænkninger vedr. anparter fastslået, at der ikke har foreligget en praksis, som myndighederne har forladt til skade for skatteyderne, sådan som investorerne hævder. I nogle af retssagerne om 10-mandsprojekterne har skatteyderne forsøgt at få domstolene til at pålægge Skatteministeriet at fremlægge udtalelserne fra Kammeradvokaten med henvisning til de særlige regler i retsplejeloven om fremlæggelse af bevismidler fra modparten eller tredjemand. Dette har domstolene imidlertid nægtet. Ad nr. 1. Kammeradvokatens responsum nævnt i Retssikkerhedskontorets notat af 19. april 1993 Del. 2. Den omhandlede udtalelse fra Kammeradvokaten vedrører spørgsmålet, om Skatteministeriet skulle indbringe tre identiske landsskatteretskendelser vedr. sale and lease back for domstolene. Efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, undtages fra aktindsigt myndighedernes brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Kammeradvokatens udtalelser er direkte omfattet af denne bestemmelse. Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven ønsket, at en forvaltningsmyndighed på samme måde som den private part fik adgang til i fortrolighed at drøfte spørgsmål i relation til verserende/ kommende retssager med sin advokat, uden at offentligheden fik kendskab til disse overvejelser. Ministeriet har heller ikke ment, at dokumentet på andet grundlag bør udleveres. Ad nr. 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993 Kammeradvokatens udtalelse indeholder en vurdering af holdbarheden af de konklusioner, som fremgår af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomhed, herunder en vurdering af, om ministeriet havde udsigt til at kunne gennemføre retssager med et for ministeriet gunstigt udfald. Samme hensyn, som er nævnt under ad nr. 1, har begrundet ministeriets afvisning af udlevering af denne udtalelse fra Kammeradvokaten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Ad nr. 3-5. Retssikkerhedsudvalgets notater om leasing Notaterne blev i 1993-94 udarbejdet af Retssikkerhedskontoret under Skatteministeriets departement som sekretariat for Retssikkerhedsudvalget. Udvalget havde til formål at rådgive skatteministeren om områder, hvor der var behov for en retsafklaring m.v. Grunden til, at ministeriet ikke har ønsket at udlevere disse notater, er, at der efter offentlighedslovens § 10, nr. 3, ikke er aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Retssikkerhedsudvalget må i den forbindelse anses som en selvstændig myndighed. Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven ønsket, at drøftelser i udvalg kan sikres fortrolighed. Ministeriet har heller ikke ment, at dokumenterne på andet grundlag bør udleveres. Afsluttende bemærkninger Jeg vil gerne slutte af med at sige, at ministeriets holdning til udleveringsspørgsmålet ikke må tages som udtryk for »paragrafrytteri«. Ministeriets handlemåde er i fuld overensstemmelse med det princip, som også har været Folketingets hensigt med bestemmelserne i offentlighedsloven, nemlig at sikre, at interne overvejelser hos en myndighed kan forblive interne, uden at offentligheden kan kræve at få kendskab til disse overvejelser. Dette gælder, hvad enten overvejelserne baserer sig på udveksling af synspunkter mellem de enkelte dele af myndigheden, om de som et supplement hertil baserer sig på en udtalelse fra Kammeradvokaten eller overvejelserne foregår i et udvalg. Del. 3. Det afgørende er heller ikke de interne overvejelser, men hvilke udmeldinger, afgørelser og handlinger der fremkommer fra den pågældende myndighed på baggrund af de interne overvejelser. Hvilke overvejelser, og hvem der har deltaget i de overvejelser, der har ført til de konkrete udmeldinger, afgørelser m.v., er således uden betydning. Spørgsmål nr. S 2435 til skatteministeren (12/6 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil ministeren i fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1570, hvoraf det fremgår, at ministeren ikke ønsker at oversende de ønskede dokumenter, meddele, om dokumenterne kan oversendes i fortrolig form til Folketinget, alternativt om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i ministeriet? Begrundelse Spørgeren har i et tidligere spørgsmål nr. S 1570 anmodet om at få aktindsigt i følgende dokumenter med relation til 10-mands-anpartsprojekter: Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing. Da spørgeren stadig ønsker at gøre sig bekendt med dokumenternes indhold, ønsker spørgeren oplyst, om dokumenterne kan oversendes til Folketinget i fortrolig form, eller om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i ministeriet. Svar (21/6 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand): Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål S 1570, er de omhandlede dokumenter to udtalelser fra Kammeradvokaten og tre notater fra det tidligere Retssikkerhedsudvalg fra 1993 direkte omfattet af undtagelsesbestemmelserne i henholdsvis offentlighedslovens § 10, nr. 4, og offentlighedslovens § 10, nr. 3. Når Folketinget med gennemførelsen af de nævnte bestemmelser har fastsat, at der skal være fortrolighed om disse dokumenter, mener jeg, at det vil være forkert at udlevere disse dokumenter til Folketinget eller lade interesserede folketingsmedlemmer læse dokumenterne i ministeriet. Spørgsmål nr. S 3272 til statsministeren (13/9 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil statsministeren drage omsorg for, at Folketinget evt. i fortrolig form kan gøre sig bekendt med følgende dokumenter med relation til 10-mandsanpartsprojekter: Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder samt Del. 4. Retsikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing? Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jeg kan i det hele henvise til skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1570 og nr. S 2435 fra samme spørger. Spørgsmål nr. S 3273 til statsministeren (13/9 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil statsministeren bekræfte, at han ved flere lejligheder har talt for større åbenhed i den offentlige forvaltning, samt at Venstre tidligere har gjort gældende, at hidtil hemmeligholdte dokumenter vedrørende 10-mandsanpartsprojekterne bør lægges frem til offentlighedens/Folketingets kendskab? Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jeg kan bekræfte, at regeringen ønsker at udbygge offentlighedslovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og derfor har nedsat en offentlighedskommission, der skal komme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. Hvad angår den konkrete sag, spørgeren henviser til, er jeg bekendt med, at enkelte Venstre-politikere tidligere har talt for en udlevering af de omhandlede dokumenter. I den forbindelse kan jeg ligeledes henvise til skatteministerens tidligere besvarelser til spørgeren vedrørende baggrunden for, at Skatteministeriet har undtaget disse dokumenter fra aktindsigt. Spørgsmål nr. S 459 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren oplyse, om og i bekræftende fald på hvilken måde Skatteministeriets departement reagerede i anledning af den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav til departementet, og som i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Skatteministeriet besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene. Spørgsmål nr. S 460 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren oplyse, hvorledes sætningen »denne praksis synes endog at være forudsat som gældende ret i forbindelse med den gennemførte anpartslovgivning« i den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav til Skatteministeriets departement, og som i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg, skal forstås? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Del. 5. Da Told- og Skattestyrelsens udtalelse utvivlsomt vil blive gjort til genstand for behandling i den første 10-mandsprojektsag for Højesteret, hvori der er berammet domsforhandling den 20.-22. november d.å., finder jeg det rigtigst at afstå fra at kommentere indholdet af denne udtalelse. Spørgsmål nr. S 461 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til den skrivelse af 13. april 1993 (j.nr. 15.93-78-922) fra Skatteministeriets departement, der i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er sendt til Folketingets Skatteudvalg, oplyse, hvilken begrundelse Kammeradvokaten gav for ikke at anbefale, at de omhandlede landsskatteretskendelser blev indbragt for domstolene? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest i mit svar af 17. april d.å. på spørgsmål S 2258 og S 1938 er der ikke adgang til aktindsigt i en udtalelse fra Kammeradvokaten til ministeriet vedr. spørgsmålet om et eventuelt sagsanlæg. Som det endvidere fremgår af mit svar, ønsker ministeriet af principielle grunde ikke at udlevere Kammeradvokatens udtalelse. Jeg står derfor uforstående over for, at spørgeren forventer svar på det stillede spørgsmål, eftersom et svar herpå vil være det samme som at give aktindsigt i den pågældende udtalelse. Spørgsmål nr. S 599 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til, at ministeren som svar på spørgsmål S 462 alene henviser til, at spørgsmålet om praksis i relation til 10-mandsprojektsagerne behandles som et hovedtema i den første 10-mandsprojektsag, som domsforhandles i Højesteret den 20-22. november 2000, og at ministeren finder det rigtigst at overlade besvarelsen af dette spørgsmål til Højesteret, oplyse, om Skatteministeriet som sagsøgt i den nævnte sag har sikret sig, at den i spørgsmålet nævnte indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten er forelagt Højesteret, sådan at retten kan træffe sin afgørelse på et fyldestgørende og et for borgerne retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Del. 6. Højesteret træffer sin afgørelse på grundlag af sædvanlige retskilder, herunder administrativ praksis. En administrativ praksis forstås normalt som en flerhed af enkeltafgørelser truffet af de centrale afgørelsesmyndigheder inden for det pågældende område. Enkeltafgørelserne vil for at kunne betegnes som en praksis danne et mønster, hvoraf man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne må anses for udslag af. Kammeradvokatens indstilling er hverken en retskilde eller i sig selv nogen afgørelse. Som jeg tidligere har fremhævet i mine svar til Folketinget, mener jeg, at Kammeradvokatens indstillinger, der alene indhentes til brug for ministeriets interne overvejelser, er fortrolige. På den baggrund og af principielle grunde har ministeriet ikke ønsket at fremlægge Kammeradvokatens indstilling i højesteretssagen. Spørgsmål nr. S 600 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til ministerens besvarelse af 17. november 2000 af spørgsmål S 459, hvori det hedder: »Skatteministeren besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.«, give en begrundelse for, at man traf den nævnte beslutning, hvis man var uenig i resultatet af de 3 omhandlende landsskatteretskendelser? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Baggrunden for, at ministeriet ikke indbragte de tre nævnte landsskatteretskendelser for domstolene var, at ministeriet ikke fandt tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at en retssag ville føre til et gunstigt resultat for ministeriet. Told- og Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til, at ministeriet var bundet af den praksis, der over en længere årrække har udviklet sig på anpartsområdet, hvorefter skattemyndighederne ikke har tillagt den manglende rentabilitet betydning for spørgsmålet, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Styrelsen bemærkede afslutningsvis, at styrelsen ville fortsætte de igangværende undersøgelser af mindre anpartsvirksomheder, og at styrelsen her ville fokusere på det reelle ejerskab til aktiverne, der ikke havde været berørt i disse sager. Spørgsmål nr. S 601 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til ministerens svar på spørgsmål S 462 oplyse, om Folketinget og dermed befolkningen i det mindste efter at Højesteret har afsagt dom i den første 10-mandsprojektsag, der er domsforhandlet i Højesteret den 20.-22. november 2000 vil kunne blive gjort bekendt med den indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten, der henvises til i Skatteministeriets departements skrivelse af 13. april 1993 (j.nr. 15.93-72-922), og som ministeren indtil videre ikke har villet delagtiggøre Folketingets medlemmer i? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Del. 7. Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest ved mit svar på spørgsmål nr. S 599 er jeg af den opfattelse, at der er tale om et fortroligt dokument, som jeg af principielle grunde ikke ønsker at udlevere heller ikke efter at Højesteret har afsagt dom i sagen. Jeg kan i øvrigt henvise til »Offentlighedsloven med kommentarer« af John Vogter (1998), hvori det anføres, at »den omstændighed, at retssagen er afsluttet og eventuelle ankefrister og frister for oprejsningsbevilling er udløbet, fører ikke til, at § 10, nr. 4, ikke længere kan anvendes, jf. FOB 1995, side 81 ff.«. Endvidere er der tale om et princip, som er fulgt under skiftende ministre.

§ 20-spørgsmål og svar Spørgsmål nr. S 1570 til skatteministeren (4/4 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil ministeren drage omsorg for, at det bliver muligt at søge aktindsigt i følgende dokumenter med relation til 10-mands-anpartsprojekter: 1. Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, 3. Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, 4. Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og 5. Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing? Svar (30/4 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand): 10-mandsprojekterne er karakteriseret ved, at grupper med op til 10 deltagere typisk formelt har anskaffet containere, togvogne m.v. i udlandet. Projekterne var tilrettelagt således, at investeringerne gav deltagerne store, forudberegnelige fradrag for underskud og renteudgifter, mens der ikke var nogen gevinstmulighed før skat i forbindelse med arrangementerne. Skattemyndighederne underkendte 10-mandsprojekterne bl.a. ud fra den betragtning, at de var uden realitet. Højesteret tiltrådte denne opfattelse i en dom af 13. december 2000 (TfS 2000,1011). Ved samme dom fastslog Højesteret, som retten allerede havde gjort det i dom af 6. april 2000 (TfS 2000, 374), at der ikke har eksisteret en forpligtende administrativ praksis, hvorefter man i lignende situationer skattemæssigt har godkendt sådanne arrangementer. Det er i forbindelse med retssagerne blevet hævdet, at de dokumenterer (udtalelser og redegørelser), som er nævnt i spørgsmålet, viser, at skattemyndighederne i praksis fra 1980-1993 har godkendt lignende arrangementer som 10-mandsprojekterne. Dette har Skatteministeriet bestridt og henvist til, at oplysninger om praksis findes i de overordnede myndigheders trykte vejledninger (f.eks. cirkulærer og ligningsvejledninger) samt de centrale skattemyndigheders enkeltafgørelser. Som nævnt har Højesteret efter at have fået forelagt 124 afgørelser fra ligningsmyndighederne og efter at have gennemgået myndighedernes cirkulærer og vejledninger og flere betænkninger vedr. anparter fastslået, at der ikke har foreligget en praksis, som myndighederne har forladt til skade for skatteyderne, sådan som investorerne hævder. I nogle af retssagerne om 10-mandsprojekterne har skatteyderne forsøgt at få domstolene til at pålægge Skatteministeriet at fremlægge udtalelserne fra Kammeradvokaten med henvisning til de særlige regler i retsplejeloven om fremlæggelse af bevismidler fra modparten eller tredjemand. Dette har domstolene imidlertid nægtet. Ad nr. 1. Kammeradvokatens responsum nævnt i Retssikkerhedskontorets notat af 19. april 1993

Den omhandlede udtalelse fra Kammeradvokaten vedrører spørgsmålet, om Skatteministeriet skulle indbringe tre identiske landsskatteretskendelser vedr. sale and lease back for domstolene. Efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, undtages fra aktindsigt myndighedernes brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Kammeradvokatens udtalelser er direkte omfattet af denne bestemmelse. Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven ønsket, at en forvaltningsmyndighed på samme måde som den private part fik adgang til i fortrolighed at drøfte spørgsmål i relation til verserende/ kommende retssager med sin advokat, uden at offentligheden fik kendskab til disse overvejelser. Ministeriet har heller ikke ment, at dokumentet på andet grundlag bør udleveres. Ad nr. 2. Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993 Kammeradvokatens udtalelse indeholder en vurdering af holdbarheden af de konklusioner, som fremgår af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomhed, herunder en vurdering af, om ministeriet havde udsigt til at kunne gennemføre retssager med et for ministeriet gunstigt udfald. Samme hensyn, som er nævnt under ad nr. 1, har begrundet ministeriets afvisning af udlevering af denne udtalelse fra Kammeradvokaten efter offentlighedslovens § 10, nr. 4. Ad nr. 3-5. Retssikkerhedsudvalgets notater om leasing Notaterne blev i 1993-94 udarbejdet af Retssikkerhedskontoret under Skatteministeriets departement som sekretariat for Retssikkerhedsudvalget. Udvalget havde til formål at rådgive skatteministeren om områder, hvor der var behov for en retsafklaring m.v. Grunden til, at ministeriet ikke har ønsket at udlevere disse notater, er, at der efter offentlighedslovens § 10, nr. 3, ikke er aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Retssikkerhedsudvalget må i den forbindelse anses som en selvstændig myndighed. Folketinget har med denne bestemmelse i offentlighedsloven ønsket, at drøftelser i udvalg kan sikres fortrolighed. Ministeriet har heller ikke ment, at dokumenterne på andet grundlag bør udleveres. Afsluttende bemærkninger Jeg vil gerne slutte af med at sige, at ministeriets holdning til udleveringsspørgsmålet ikke må tages som udtryk for »paragrafrytteri«. Ministeriets handlemåde er i fuld overensstemmelse med det princip, som også har været Folketingets hensigt med bestemmelserne i offentlighedsloven, nemlig at sikre, at interne overvejelser hos en myndighed kan forblive interne, uden at offentligheden kan kræve at få kendskab til disse overvejelser. Dette gælder, hvad enten overvejelserne baserer sig på udveksling af synspunkter mellem de enkelte dele af myndigheden, om de som et supplement hertil baserer sig på en udtalelse fra Kammeradvokaten eller overvejelserne foregår i et udvalg.

Det afgørende er heller ikke de interne overvejelser, men hvilke udmeldinger, afgørelser og handlinger der fremkommer fra den pågældende myndighed på baggrund af de interne overvejelser. Hvilke overvejelser, og hvem der har deltaget i de overvejelser, der har ført til de konkrete udmeldinger, afgørelser m.v., er således uden betydning. Spørgsmål nr. S 2435 til skatteministeren (12/6 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil ministeren i fortsættelse af ministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1570, hvoraf det fremgår, at ministeren ikke ønsker at oversende de ønskede dokumenter, meddele, om dokumenterne kan oversendes i fortrolig form til Folketinget, alternativt om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i ministeriet? Begrundelse Spørgeren har i et tidligere spørgsmål nr. S 1570 anmodet om at få aktindsigt i følgende dokumenter med relation til 10-mands-anpartsprojekter: Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder og Retssikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing. Da spørgeren stadig ønsker at gøre sig bekendt med dokumenternes indhold, ønsker spørgeren oplyst, om dokumenterne kan oversendes til Folketinget i fortrolig form, eller om interesserede folketingsmedlemmer kan læse dokumenterne i ministeriet. Svar (21/6 02) fra skatteministeren (Svend Erik Hovmand): Som jeg oplyste i mit svar på spørgsmål S 1570, er de omhandlede dokumenter to udtalelser fra Kammeradvokaten og tre notater fra det tidligere Retssikkerhedsudvalg fra 1993 direkte omfattet af undtagelsesbestemmelserne i henholdsvis offentlighedslovens § 10, nr. 4, og offentlighedslovens § 10, nr. 3. Når Folketinget med gennemførelsen af de nævnte bestemmelser har fastsat, at der skal være fortrolighed om disse dokumenter, mener jeg, at det vil være forkert at udlevere disse dokumenter til Folketinget eller lade interesserede folketingsmedlemmer læse dokumenterne i ministeriet. Spørgsmål nr. S 3272 til statsministeren (13/9 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil statsministeren drage omsorg for, at Folketinget evt. i fortrolig form kan gøre sig bekendt med følgende dokumenter med relation til 10-mandsanpartsprojekter: Kammeradvokatens responsum omtalt i notat af 19. april 1993 fra Retssikkerhedskontoret, Kammeradvokatens responsum af 27. august 1993, Redegørelse fra Retssikkerhedsudvalget om den skattemæssige behandling af leasingarrangementer, der ikke er baseret på rentabilitetsbetragtninger, og hvor risikoen er elimineret fra investor, Retssikkerhedsudvalgets notat om kritikken af Told- og Skattestyrelsens rapport om mindre anpartsvirksomheder samt

Retsikkerhedsudvalgets notat om et eventuelt lovforslag om finansiel leasing? Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jeg kan i det hele henvise til skatteministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1570 og nr. S 2435 fra samme spørger. Spørgsmål nr. S 3273 til statsministeren (13/9 02) af Kristian Thulesen Dahl (DF): Vil statsministeren bekræfte, at han ved flere lejligheder har talt for større åbenhed i den offentlige forvaltning, samt at Venstre tidligere har gjort gældende, at hidtil hemmeligholdte dokumenter vedrørende 10-mandsanpartsprojekterne bør lægges frem til offentlighedens/Folketingets kendskab? Svar (26/9 02) fra statsministeren (Anders Fogh Rasmussen): Jeg kan bekræfte, at regeringen ønsker at udbygge offentlighedslovens grundlæggende princip om åbenhed og demokratisk kontrol med den offentlige forvaltning og derfor har nedsat en offentlighedskommission, der skal komme med forslag til en ny samlet offentlighedslov. Hvad angår den konkrete sag, spørgeren henviser til, er jeg bekendt med, at enkelte Venstre-politikere tidligere har talt for en udlevering af de omhandlede dokumenter. I den forbindelse kan jeg ligeledes henvise til skatteministerens tidligere besvarelser til spørgeren vedrørende baggrunden for, at Skatteministeriet har undtaget disse dokumenter fra aktindsigt. Spørgsmål nr. S 459 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren oplyse, om og i bekræftende fald på hvilken måde Skatteministeriets departement reagerede i anledning af den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav til departementet, og som i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Skatteministeriet besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene. Spørgsmål nr. S 460 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren oplyse, hvorledes sætningen »denne praksis synes endog at være forudsat som gældende ret i forbindelse med den gennemførte anpartslovgivning« i den udtalelse af 16. april 1993 (j.nr. 99/93-6118-00012), som Told- og Skattestyrelsen afgav til Skatteministeriets departement, og som i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er tilsendt Folketingets Skatteudvalg, skal forstås? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Da Told- og Skattestyrelsens udtalelse utvivlsomt vil blive gjort til genstand for behandling i den første 10-mandsprojektsag for Højesteret, hvori der er berammet domsforhandling den 20.-22. november d.å., finder jeg det rigtigst at afstå fra at kommentere indholdet af denne udtalelse. Spørgsmål nr. S 461 til skatteministeren (13/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til den skrivelse af 13. april 1993 (j.nr. 15.93-78-922) fra Skatteministeriets departement, der i forbindelse med besvarelsen af 6. november 2000 af spørgsmål nr. 40 (alm. del bilag 100) er sendt til Folketingets Skatteudvalg, oplyse, hvilken begrundelse Kammeradvokaten gav for ikke at anbefale, at de omhandlede landsskatteretskendelser blev indbragt for domstolene? Svar (17/11 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest i mit svar af 17. april d.å. på spørgsmål S 2258 og S 1938 er der ikke adgang til aktindsigt i en udtalelse fra Kammeradvokaten til ministeriet vedr. spørgsmålet om et eventuelt sagsanlæg. Som det endvidere fremgår af mit svar, ønsker ministeriet af principielle grunde ikke at udlevere Kammeradvokatens udtalelse. Jeg står derfor uforstående over for, at spørgeren forventer svar på det stillede spørgsmål, eftersom et svar herpå vil være det samme som at give aktindsigt i den pågældende udtalelse. Spørgsmål nr. S 599 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til, at ministeren som svar på spørgsmål S 462 alene henviser til, at spørgsmålet om praksis i relation til 10-mandsprojektsagerne behandles som et hovedtema i den første 10-mandsprojektsag, som domsforhandles i Højesteret den 20-22. november 2000, og at ministeren finder det rigtigst at overlade besvarelsen af dette spørgsmål til Højesteret, oplyse, om Skatteministeriet som sagsøgt i den nævnte sag har sikret sig, at den i spørgsmålet nævnte indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten er forelagt Højesteret, sådan at retten kan træffe sin afgørelse på et fyldestgørende og et for borgerne retssikkerhedsmæssigt forsvarligt grundlag? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Højesteret træffer sin afgørelse på grundlag af sædvanlige retskilder, herunder administrativ praksis. En administrativ praksis forstås normalt som en flerhed af enkeltafgørelser truffet af de centrale afgørelsesmyndigheder inden for det pågældende område. Enkeltafgørelserne vil for at kunne betegnes som en praksis danne et mønster, hvoraf man kan udlede den regel, som enkeltafgørelserne må anses for udslag af. Kammeradvokatens indstilling er hverken en retskilde eller i sig selv nogen afgørelse. Som jeg tidligere har fremhævet i mine svar til Folketinget, mener jeg, at Kammeradvokatens indstillinger, der alene indhentes til brug for ministeriets interne overvejelser, er fortrolige. På den baggrund og af principielle grunde har ministeriet ikke ønsket at fremlægge Kammeradvokatens indstilling i højesteretssagen. Spørgsmål nr. S 600 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til ministerens besvarelse af 17. november 2000 af spørgsmål S 459, hvori det hedder: »Skatteministeren besluttede i den sag, hvori Told- og Skattestyrelsen udtalte sig, at de 3 landsskatteretskendelser, som er omtalt i styrelsens udtalelse, ikke skulle indbringes for domstolene.«, give en begrundelse for, at man traf den nævnte beslutning, hvis man var uenig i resultatet af de 3 omhandlende landsskatteretskendelser? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad): Baggrunden for, at ministeriet ikke indbragte de tre nævnte landsskatteretskendelser for domstolene var, at ministeriet ikke fandt tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at en retssag ville føre til et gunstigt resultat for ministeriet. Told- og Skattestyrelsen henviste i den forbindelse til, at ministeriet var bundet af den praksis, der over en længere årrække har udviklet sig på anpartsområdet, hvorefter skattemyndighederne ikke har tillagt den manglende rentabilitet betydning for spørgsmålet, om der foreligger erhvervsmæssig virksomhed. Styrelsen bemærkede afslutningsvis, at styrelsen ville fortsætte de igangværende undersøgelser af mindre anpartsvirksomheder, og at styrelsen her ville fokusere på det reelle ejerskab til aktiverne, der ikke havde været berørt i disse sager. Spørgsmål nr. S 601 til skatteministeren (24/11 2000) af Svend Aage Jensby (V): Vil ministeren under henvisning til ministerens svar på spørgsmål S 462 oplyse, om Folketinget og dermed befolkningen i det mindste efter at Højesteret har afsagt dom i den første 10-mandsprojektsag, der er domsforhandlet i Højesteret den 20.-22. november 2000 vil kunne blive gjort bekendt med den indstilling/bemærkning fra Kammeradvokaten, der henvises til i Skatteministeriets departements skrivelse af 13. april 1993 (j.nr. 15.93-72-922), og som ministeren indtil videre ikke har villet delagtiggøre Folketingets medlemmer i? Svar (6/12 2000) fra skatteministeren (Ole Stavad):

Som jeg tidligere har meddelt spørgeren senest ved mit svar på spørgsmål nr. S 599 er jeg af den opfattelse, at der er tale om et fortroligt dokument, som jeg af principielle grunde ikke ønsker at udlevere heller ikke efter at Højesteret har afsagt dom i sagen. Jeg kan i øvrigt henvise til »Offentlighedsloven med kommentarer« af John Vogter (1998), hvori det anføres, at »den omstændighed, at retssagen er afsluttet og eventuelle ankefrister og frister for oprejsningsbevilling er udløbet, fører ikke til, at § 10, nr. 4, ikke længere kan anvendes, jf. FOB 1995, side 81 ff.«. Endvidere er der tale om et princip, som er fulgt under skiftende ministre.

Bilag 2

Bilag 2 Del. 1. Spørgsmål og svar stillet igennem Skatteudvalget Skatteudvalget (Alm. del bilag 100) diverse (Offentligt) Skatteministeriet Den 6. nov. 2000 J.nr. 00-713-0111 Spørgsmål 40 og 41 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar med 3 bilag (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) på spørgsmål nr. 40 og 41 af 30. oktober 2000 (Alm. del bilag 80). Ole Stavad / Hans Refslund Spørgsmål 40: Vil ministeren tilsende udvalget den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, der er omtalt i Skatteministeriets (Retssikkerhedskontorets) notat af 19. april 1993 vedrørende et eventuelt lovindgreb mod overskudsselskaber ? Svar: Jeg vedlægger (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) en kopi af den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, som er omtalt i det omhandlede notat fra 1993, samt en kopi af den tidligere korrespondance mellem Told- og Skattestyrelsen og Departementet i sagen. Spørgsmål 41: Vil ministeren tilsende udvalget de bilag, der er nævnt under punkterne 5, 6 og 7 i vedlagte bilagsfortegnelse vedrørende Retssikkerhedsudvalget ? Svar: Det omtalte materiale i bilagsfortegnelsen er udarbejdet af retssikkerhedskontoret for Retssikkerhedsudvalget i 1993 som led i retssikkerhedskontorets sekretariatsbetjening af dette udvalg. De konkrete notater, som ønskes udleveret, har ikke været offentliggjort, og der er ikke adgang til aktindsigt i materialet efter offentlighedslovens § 10, nr. 3. Efter denne bestemmelse er der ikke aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Det principielle hensyn til, at udvalgsmateriale kan nyde fortrolighedsbeskyttelse, taler efter min mening afgørende for, at materialet ikke udleveres i sagen. Jeg er i øvrigt forbavset over at se, at bilagsfortegnelsen vedr. Retssikkerhedsudvalget nu er tilgået Folketingets Skatteudvalg. Jeg går ud fra, at bilagsfortegnelsen er udleveret af et tidligere medlem af Retssikkerhedsudvalget, men dette medlem burde være opmærksom på, at der af formanden for Retssikkerhedsudvalget netop blev indskærpet fortrolighed omkring behandlingen af de pågældende notater i udvalget. Som jeg tidligere har givet udtryk for over for Folketingets Skatteudvalg, mener jeg, at 10-mandsprojektsagerne bør finde deres afklaring ved domstolene og ikke ved, at man politisk forsøger at påvirke domstolsprocessen ved at stille mig forskellige spørgsmål i relation til sagerne, herunder om udlevering af fortroligt materiale i disse sager. Del. 2. Jeg har senest tilkendegivet dette over for udvalget i mit svar af 9. maj d.å. på spørgsmål nr. 176 (alm. del bilag 496). Jeg meddelte samtidig udvalget, at såfremt 10-mandsprojektsagerne rejste principielle spørgsmål af lovgivningsmæssig karakter, var jeg parat til at tage en diskussion, når sagerne var afsluttede. Dette tilsagn står jeg naturligvis fortsat ved. Skatteudvalget (Alm. del bilag 131) diverse (Offentligt) Skatteministeriet Den 20. november 2000 J.nr. 15.00-713-0114 Spørgsmål 53 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 53 af 10. november 2000. (Alm. del bilag 118). Ole Stavad / Hans Refslund Spørgsmål: Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) artikler fra Penge & Privatøkonomi, nr. 11, november 2000 (Årtiets skatteskandale), Børsen den 10. november 2000 (Skatteministeriet beskyldes for urent trav og Nye vinde i anpartssager) og Berlingske Tidende den 10. november 2000 (Ministerium beskyldes for at lyve i retten). Svar: Artiklen i Penge & Privatøkonomi er efter min opfattelse et stærkt eksempel på, at pressefriheden i Danmark har vide rammer. Af de grunde, jeg omtaler nedenfor, vil jeg dog ikke gå ind og kommentere de fejlagtige beskyldninger, der fremføres i denne artikel, og som de andre artikler tager deres udgangspunkt i. Som det er udvalget bekendt, har jeg i hele forløbet undret mig over, at de pågældende 10-mandsprojektsager gentagne gange er blevet gjort til genstand for politisk behandling i Folketinget, mens de verserer ved domstolene. De spørgsmål, der har været rejst, angår alle substansspørgsmål, som det tilkommer domstolene at tage stilling til. Nu ser vi, at sagen tilsyneladende også forsøges procederet i Penge & Privatøkonomi. Min indstilling har under hele forløbet været, at det vil være utilstedeligt, såfremt jeg mens sagerne verserer ytrede mig i forhold til Folketinget eller offentligt i forhold til aspekter i sagen, som henhører under domstolene. På den baggrund agter jeg heller ikke at lade mig provokere til at kommentere sagens aspekter med baggrund i de rejste beskyldninger. Jeg vil derfor afvente Højesterets afgørelse i sagerne. Jeg kan oplyse, at den første af 10-mandssagerne skal domsforhandles i Højesteret den 20.-22. november d.å., og at det forventes, at Højesteret umiddelbart herefter vil afsige dom i sagen. Skatteudvalget (Alm. del bilag 56) diverse (Offentligt) SKATTEMINISTERIET Den 27. oktober 1997 J.nr. 99/97-4291-00152 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed følger besvarelsen af spørgsmål 19-21 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm.del bilag 39). Carsten Koch / Kim Lohse Spørgsmål 19: Ad alm. del bilag 551, 1996-97. Del. 3. Det fremgår af redegørelsen om spekulation og økonomisk kriminalitet pkt. 1.l.8, side 18, at »Alligevel har det kunnet konstateres, at der efter 1989 er udbudt et betydeligt antal anpartsprojekter, der er søgt tilrettelagt således, at de netop ikke skulle blive omfattet af det nævnte lovindgreb.« Ministeren bedes oplyse, hvilke anpartsprojekter, udbudt efter 1989, som ikke er omfattet af lovindgrebet i 1989. Spørgsmål 20: Det hedder i redegørelsen side 10, 3. afsnit: »Dels fordi det ikke med sikkerhed kunne afvises, at det ville være muligt at lave sådanne arrangementer på legal vis.« Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren er bekendt med denne mulighed for at kunne lave sådanne arrangementer på legal vis. Svar: Ved lov nr. 388 af d. 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (anpartsindgrebet) indførtes anpartsreglerne med virkning fra d. 12. maj 1989. Reglerne omfattede: »Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.« »Indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer.« »Indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.« Anpartsreglerne medfører, at indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst, at underskud kun kan fremføres til modregning i positiv indkomst i senere år fra samme virksomhed, og at virksomhedsordningen ikke kan anvendes. En anpartsvirksomhed vil ikke være omfattet af anpartsreglerne, hvis deltagerne opfylder kravet om en arbejdsindsats i virksomheden på mindst 50 timer om måneden. Arbejdskravet gælder for hver enkelt af deltagerne. Reglerne blev indført for at modvirke de masseanpartsprojekter, der hidtil var blevet udbudt. Anpartsreglerne er siden lovindgrebet i 1989 søgt undgået ved, at hver sammenslutning af personer højst har 10 deltagere (10-mandsprojekter), og ved, at projekterne tilrettelægges således, at formidling og administration af udlejningen af aktiverne ikke skal varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og desuden således, at flere end 10 personer ikke udlejer til samme lejer. En række af disse arrangementer er blevet tilsidesat af Landsskatteretten. Landsskatteretten har således i en række tilfælde med forskellige begrundelser stadfæstet ligningsmyndighedernes skattemæssige tilsidesættelse af anpartsprojekter. Del. 4. Landsskatteretten har bl.a. statueret, at der i visse tilfælde reelt var tale om selskaber med begrænset ansvar, der skal beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og Landsskatteretten har udtalt, at den økonomiske risiko for deltagerne ifølge de indgåede kontrakter må anses for elimineret. Formålet med virksomheden er ikke indtægtserhvervelse, men derimod at skabe store, forudberegnelige skattemæssige underskud. Landsskatteretten har fundet, at sådanne virksomheder ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som erhvervsmæssige, hvorefter underskudsfradrag ikke er godkendt. Begrundelser for resultatet har også været, at deltagerne ikke har en reel ejendomsret til de aktiver, der ønskes afskrevet på, at lånet til finansiering er optaget på non-recourse vilkår, eller at projekterne omfattes af de for de pågældende indkomstår gældende anpartsregler i personskatteloven. Som det fremgår af ovenstående, er det primært de anpartsprojekter, der er omfattet af lovindgrebet i 1989, som skattemyndighederne og jeg er bekendt med. Jeg er således ikke umiddelbart bekendt med arrangementer, hvor udbydere og deltagere med held har forsøgt at undgå anpartsreglerne på den måde, som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg kan dog nævne, at i en landsskatteretssag offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997, 525, der vedrørte et vindmølleprojekt, godkendte Landsskatteretten, at projektet ikke var omfattet af lovindgrebet i 1989. Ligningsrådet var kommet til det modsatte resultat. Spørgsmål 21: Det fremgår af redegørelsen pkt. 1.1., side 10, 2. afsnit, at »Anpartsprojekterne er »søgt imødegået« ved »administrativt« at tilsidesætte projekterne for ikke at være en »erhvervsmæssig virksomhed««, og af pkt. 1.1.8., side 19, 3. afsnit, fremgår, at »Det er skattemyndighedernes opfattelse, at projekterne ikke skal tillægges skattemæssig virkning. På denne baggrund er der foretaget ændringer i investorernes selvangivelser.« I pkt. 1.1., side 5. afsnit, står: »Lovændringen blev foretaget, uanset de aktuelle projekter kunne tilsidesættes ligningsmæssigt efter de gældende regler. Det skete for at give det klare signal, at myndighederne ikke vil anerkende disse projekter.« Endelig hedder det i pkt. 1.1., side 10, 3. afsnit: »dels fordi man ønskede at signalere, at man ikke tolererer denne form for udnyttelse«. På denne baggrund bedes ministeren detaljeret redegøre for: hvorledes godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt Bornholmer-projektet afviger fra det i redegørelsen side 18 (»Der oprettes til formålet ...«) til side 19 (»... kun blev beskattet med 50 pct.«) beskrevne, hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt Bornholmer-projektet er lavet på legal vis, Del. 5. hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at tilsidesatte projekter ikke er lavet på legal vis, hvorledes godkendte projekter adskiller sig fra ikke-godkendte projekter. Svar: For så vidt angår Grønlandsskibet og Kalle & Julle kan jeg oplyse, at Told- og Skattestyrelsen og Departementet forgæves har eftersøgt sagsmateriale om disse projekter. Jeg kan således ikke bekræfte, at der skulle være tale om godkendte projekter. Bornholmer-projekter som Ligningsrådet har taget stilling til ved bindende forhåndsbesked vedrører spørgsmålet, om deltagerne i de pågældende projekter kunne få frigivet etableringskonto- og investeringsfondsmidler til investeringer på Bornholm i henhold til den dagældende særlige lovgivning, hvorefter arbejdskravet i investeringsfondsloven og etableringskontoloven var ophævet for indkomstårene 1993 og 1994. Landsskatteretten har i en række af de afgørelser, der bl.a. er omtalt i svaret på spørgsmål 19 og 20 peget på, at der i disse projekter foreligger en række væsentlige momenter, hvorved de adskiller sig fra tilfælde, der tidligere er taget stilling til, herunder de såkaldte Bornholmerprojekter. Skatteudvalget (Alm. del - bilag 57) diverse (Offentligt) SKATTEMINISTERIET Den 27. oktober 1997 J.nr. 99/97-504-00092 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed følger svar på spørgsmål 22 og 23 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm. del bilag 39). Carsten Koch / Søren Vilhelmsen Spørgsmål 22: Ad alm. del bilag 551, 1996-97 Ministeren bedes i forlængelse af redegørelsens afsnit om strafansvar oplyse, hvilke straffesager/skattestraffesager der har været. Spørgsmål 23: I forbindelse med et indslag i Radioavisen den 3. juni 1997 vedrørende tiltag i forbindelse med begrænsning af økonomisk kriminalitet udtalte Justitsministeren, at det var med baggrund i den seneste tids økonomiske kriminalitet med bl.a. selskabstømninger og 10-mandsprojekter, at det var påkrævet med et tiltag med samarbejde mellem flere instanser. Justitsministeren havde ikke noget materiale, der kunne dokumentere økonomisk kriminalitet i forbindelse med anpartsprojekter og henviste til skatteministeren, der har været primus motor i sagen. Ministeren bedes oplyse: om skatteministeren anser anpartsprojekterne, og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, om ministeren i givet fald har medvirket til at krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede (anpartshaverne) i medborgernes agtelse, om ministeren derved kan have påvirket udfaldet af en igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne, Del. 6. om ministeren mener, at der ved at have beskyldt anpartsprojekterne, og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, og at der med en for anpartshaverne krænkende ytring i egenskab af justitsminister og skatteminister at have påvirket udfaldet af en igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne, er tale om overtrædelse af injurielovgivningen og følgelig er pligtig at udrede et erstatningsbeløb til de implicerede. Svar: For så vidt angår de straffesager/skattestraffesager, der har været, henvises til vedlagte skema med oversigt over sagsantallet i årene 1987-1996. Perioden fra 1980-1987 var for skattestraffesagernes vedkommende speciel, idet der blev afsagt domme i 2 typer af sager, der var karakteriseret ved omfattende unddragelser. Der var dels tale om skattepligtssager med i alt 15 domme og dels sager vedrørende overførelse af indkomster til beskatning i skattelylande (»postkasseselskabssager«) med i alt 13 domme. Den efterfølgende periode fra 1988-1996 har ikke på samme måde været domineret af bestemte sagstyper. Misbrug af skattegodtgørelsesreglerne, der må betragtes som en forløber for selskabstømningssagerne, og de egentlige tømningssager har givet anledning til flere straffesager. I en af de afgjorte straffesager (første del af Skibby-sagen) blev de tiltalte dømt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med misbrug af skattegodtgørelsesordningen og selskabstømning. Der er til dato afsagt yderligere 2 fældende domme for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med selskabstømning. Der er rejst yderligere et antal tiltaler i tømningssager. Tiltalen er normalt rejst for skyldnersvig. Der er dog i et enkelt tilfælde herudover rejst tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279 i forbindelse med misbrug af skattegodtgørelsesordningen. Der er i flere straffesager rejst sigtelse mod personer, som har etableret 10-mandsprojekter. Derimod er der ikke rejst sigtelse mod anpartshavere. Sagerne, der vedrører et større antal projekter med investeringer i edb-software, leasingaktiver, filmrettigheder og juletræer, er endnu ikke afsluttet. Jeg anser ikke anpartshaverne i 10-mandsprojekterne for kriminelle, og hverken justitsministeren eller jeg har benyttet denne betegnelse om dem. Jeg finder derfor ingen anledning til at besvare de forskellige værdiladede spørgsmål, som vedrører injuriesager eller påvirkning af de verserende retssager anlagt af anpartshavere. Antal bødeforelæg og domme i skattestraffesager og kombinerede sager for årene 1987 - 1996 Bødeforelæg Domme 1987 851 131 1988 866 170 1989 925 115 1990 613 73 1991 753 86 1992 1.805 - 1993 2.985 (102) 155 (37) 1994 2.030 (105) 211 (54) 1995 1.488 (110) 187 (67) 1996 1.334 (173) 176 (43) Del. 7. Note: Der foreligger ikke oplysning om domme for året 1992. Antallet af sager omfatter fra og med 1993 tillige kombinerede sager. De kombinerede sager er angivet i parentes. Kombinerede sager er sager med både skatte- og afgiftsunddragelse (i praksis momsunddragelser) For årene 1993 - 1996 er dommene fordelt på bøde- og frihedsstraf således: År i alt Bøde Frihedsstraf 1993 155 109 46 1994 221 150 71 1995 187 109 78 1996 176 82 73 Bødedommene omfatter også frifindelser. Frifindelserne svinger mellem 4,6 og 14,2 procent af samtlige domme.

Spørgsmål og svar stillet igennem Skatteudvalget Skatteudvalget (Alm. del bilag 100) diverse (Offentligt) Skatteministeriet Den 6. nov. 2000 J.nr. 00-713-0111 Spørgsmål 40 og 41 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar med 3 bilag (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) på spørgsmål nr. 40 og 41 af 30. oktober 2000 (Alm. del bilag 80). Ole Stavad / Hans Refslund Spørgsmål 40: Vil ministeren tilsende udvalget den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, der er omtalt i Skatteministeriets (Retssikkerhedskontorets) notat af 19. april 1993 vedrørende et eventuelt lovindgreb mod overskudsselskaber ? Svar: Jeg vedlægger (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) en kopi af den udtalelse fra Told- og Skattestyrelsen, som er omtalt i det omhandlede notat fra 1993, samt en kopi af den tidligere korrespondance mellem Told- og Skattestyrelsen og Departementet i sagen. Spørgsmål 41: Vil ministeren tilsende udvalget de bilag, der er nævnt under punkterne 5, 6 og 7 i vedlagte bilagsfortegnelse vedrørende Retssikkerhedsudvalget ? Svar: Det omtalte materiale i bilagsfortegnelsen er udarbejdet af retssikkerhedskontoret for Retssikkerhedsudvalget i 1993 som led i retssikkerhedskontorets sekretariatsbetjening af dette udvalg. De konkrete notater, som ønskes udleveret, har ikke været offentliggjort, og der er ikke adgang til aktindsigt i materialet efter offentlighedslovens § 10, nr. 3. Efter denne bestemmelse er der ikke aktindsigt i dokumenter, der udveksles i forbindelse med, at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed. Det principielle hensyn til, at udvalgsmateriale kan nyde fortrolighedsbeskyttelse, taler efter min mening afgørende for, at materialet ikke udleveres i sagen. Jeg er i øvrigt forbavset over at se, at bilagsfortegnelsen vedr. Retssikkerhedsudvalget nu er tilgået Folketingets Skatteudvalg. Jeg går ud fra, at bilagsfortegnelsen er udleveret af et tidligere medlem af Retssikkerhedsudvalget, men dette medlem burde være opmærksom på, at der af formanden for Retssikkerhedsudvalget netop blev indskærpet fortrolighed omkring behandlingen af de pågældende notater i udvalget. Som jeg tidligere har givet udtryk for over for Folketingets Skatteudvalg, mener jeg, at 10-mandsprojektsagerne bør finde deres afklaring ved domstolene og ikke ved, at man politisk forsøger at påvirke domstolsprocessen ved at stille mig forskellige spørgsmål i relation til sagerne, herunder om udlevering af fortroligt materiale i disse sager.

Jeg har senest tilkendegivet dette over for udvalget i mit svar af 9. maj d.å. på spørgsmål nr. 176 (alm. del bilag 496). Jeg meddelte samtidig udvalget, at såfremt 10-mandsprojektsagerne rejste principielle spørgsmål af lovgivningsmæssig karakter, var jeg parat til at tage en diskussion, når sagerne var afsluttede. Dette tilsagn står jeg naturligvis fortsat ved. Skatteudvalget (Alm. del bilag 131) diverse (Offentligt) Skatteministeriet Den 20. november 2000 J.nr. 15.00-713-0114 Spørgsmål 53 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 53 af 10. november 2000. (Alm. del bilag 118). Ole Stavad / Hans Refslund Spørgsmål: Ministerens kommentarer udbedes til vedlagte (ikke vedlagt i beslutningsforslaget) artikler fra Penge & Privatøkonomi, nr. 11, november 2000 (Årtiets skatteskandale), Børsen den 10. november 2000 (Skatteministeriet beskyldes for urent trav og Nye vinde i anpartssager) og Berlingske Tidende den 10. november 2000 (Ministerium beskyldes for at lyve i retten). Svar: Artiklen i Penge & Privatøkonomi er efter min opfattelse et stærkt eksempel på, at pressefriheden i Danmark har vide rammer. Af de grunde, jeg omtaler nedenfor, vil jeg dog ikke gå ind og kommentere de fejlagtige beskyldninger, der fremføres i denne artikel, og som de andre artikler tager deres udgangspunkt i. Som det er udvalget bekendt, har jeg i hele forløbet undret mig over, at de pågældende 10-mandsprojektsager gentagne gange er blevet gjort til genstand for politisk behandling i Folketinget, mens de verserer ved domstolene. De spørgsmål, der har været rejst, angår alle substansspørgsmål, som det tilkommer domstolene at tage stilling til. Nu ser vi, at sagen tilsyneladende også forsøges procederet i Penge & Privatøkonomi. Min indstilling har under hele forløbet været, at det vil være utilstedeligt, såfremt jeg mens sagerne verserer ytrede mig i forhold til Folketinget eller offentligt i forhold til aspekter i sagen, som henhører under domstolene. På den baggrund agter jeg heller ikke at lade mig provokere til at kommentere sagens aspekter med baggrund i de rejste beskyldninger. Jeg vil derfor afvente Højesterets afgørelse i sagerne. Jeg kan oplyse, at den første af 10-mandssagerne skal domsforhandles i Højesteret den 20.-22. november d.å., og at det forventes, at Højesteret umiddelbart herefter vil afsige dom i sagen. Skatteudvalget (Alm. del bilag 56) diverse (Offentligt) SKATTEMINISTERIET Den 27. oktober 1997 J.nr. 99/97-4291-00152 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed følger besvarelsen af spørgsmål 19-21 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm.del bilag 39). Carsten Koch / Kim Lohse Spørgsmål 19: Ad alm. del bilag 551, 1996-97.

Det fremgår af redegørelsen om spekulation og økonomisk kriminalitet pkt. 1.l.8, side 18, at »Alligevel har det kunnet konstateres, at der efter 1989 er udbudt et betydeligt antal anpartsprojekter, der er søgt tilrettelagt således, at de netop ikke skulle blive omfattet af det nævnte lovindgreb.« Ministeren bedes oplyse, hvilke anpartsprojekter, udbudt efter 1989, som ikke er omfattet af lovindgrebet i 1989. Spørgsmål 20: Det hedder i redegørelsen side 10, 3. afsnit: »Dels fordi det ikke med sikkerhed kunne afvises, at det ville være muligt at lave sådanne arrangementer på legal vis.« Ministeren bedes oplyse, hvorledes ministeren er bekendt med denne mulighed for at kunne lave sådanne arrangementer på legal vis. Svar: Ved lov nr. 388 af d. 7. juni 1989 om ændring af forskellige skattelove (anpartsindgrebet) indførtes anpartsreglerne med virkning fra d. 12. maj 1989. Reglerne omfattede: »Indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, når antallet af ejere er større end 10 og den skattepligtige ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.« »Indkomst fra udlejning af andre aktiver end ikke afskrivningsberettiget fast ejendom og inventar heri, uanset antal ejere, når udlejningen sker gennem en virksomhed, som formidler udlejning af aktiver for flere end 10 personer.« »Indkomst fra udlejning af aktiver uanset antal ejere, når flere end 10 personer lejer aktiver ud til samme lejer.« Anpartsreglerne medfører, at indkomst fra virksomheden er kapitalindkomst, at underskud kun kan fremføres til modregning i positiv indkomst i senere år fra samme virksomhed, og at virksomhedsordningen ikke kan anvendes. En anpartsvirksomhed vil ikke være omfattet af anpartsreglerne, hvis deltagerne opfylder kravet om en arbejdsindsats i virksomheden på mindst 50 timer om måneden. Arbejdskravet gælder for hver enkelt af deltagerne. Reglerne blev indført for at modvirke de masseanpartsprojekter, der hidtil var blevet udbudt. Anpartsreglerne er siden lovindgrebet i 1989 søgt undgået ved, at hver sammenslutning af personer højst har 10 deltagere (10-mandsprojekter), og ved, at projekterne tilrettelægges således, at formidling og administration af udlejningen af aktiverne ikke skal varetages af en anden virksomhed for flere end 10 personer, og desuden således, at flere end 10 personer ikke udlejer til samme lejer. En række af disse arrangementer er blevet tilsidesat af Landsskatteretten. Landsskatteretten har således i en række tilfælde med forskellige begrundelser stadfæstet ligningsmyndighedernes skattemæssige tilsidesættelse af anpartsprojekter.

Landsskatteretten har bl.a. statueret, at der i visse tilfælde reelt var tale om selskaber med begrænset ansvar, der skal beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, og Landsskatteretten har udtalt, at den økonomiske risiko for deltagerne ifølge de indgåede kontrakter må anses for elimineret. Formålet med virksomheden er ikke indtægtserhvervelse, men derimod at skabe store, forudberegnelige skattemæssige underskud. Landsskatteretten har fundet, at sådanne virksomheder ikke opfylder betingelserne for at kunne anses som erhvervsmæssige, hvorefter underskudsfradrag ikke er godkendt. Begrundelser for resultatet har også været, at deltagerne ikke har en reel ejendomsret til de aktiver, der ønskes afskrevet på, at lånet til finansiering er optaget på non-recourse vilkår, eller at projekterne omfattes af de for de pågældende indkomstår gældende anpartsregler i personskatteloven. Som det fremgår af ovenstående, er det primært de anpartsprojekter, der er omfattet af lovindgrebet i 1989, som skattemyndighederne og jeg er bekendt med. Jeg er således ikke umiddelbart bekendt med arrangementer, hvor udbydere og deltagere med held har forsøgt at undgå anpartsreglerne på den måde, som jeg har beskrevet ovenfor. Jeg kan dog nævne, at i en landsskatteretssag offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997, 525, der vedrørte et vindmølleprojekt, godkendte Landsskatteretten, at projektet ikke var omfattet af lovindgrebet i 1989. Ligningsrådet var kommet til det modsatte resultat. Spørgsmål 21: Det fremgår af redegørelsen pkt. 1.1., side 10, 2. afsnit, at »Anpartsprojekterne er »søgt imødegået« ved »administrativt« at tilsidesætte projekterne for ikke at være en »erhvervsmæssig virksomhed««, og af pkt. 1.1.8., side 19, 3. afsnit, fremgår, at »Det er skattemyndighedernes opfattelse, at projekterne ikke skal tillægges skattemæssig virkning. På denne baggrund er der foretaget ændringer i investorernes selvangivelser.« I pkt. 1.1., side 5. afsnit, står: »Lovændringen blev foretaget, uanset de aktuelle projekter kunne tilsidesættes ligningsmæssigt efter de gældende regler. Det skete for at give det klare signal, at myndighederne ikke vil anerkende disse projekter.« Endelig hedder det i pkt. 1.1., side 10, 3. afsnit: »dels fordi man ønskede at signalere, at man ikke tolererer denne form for udnyttelse«. På denne baggrund bedes ministeren detaljeret redegøre for: hvorledes godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt Bornholmer-projektet afviger fra det i redegørelsen side 18 (»Der oprettes til formålet ...«) til side 19 (»... kun blev beskattet med 50 pct.«) beskrevne, hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at godkendte projekter som Grønlandsskibet, Kalle & Julle samt Bornholmer-projektet er lavet på legal vis,

hvorledes ministeren har fået sikkerhed for, at tilsidesatte projekter ikke er lavet på legal vis, hvorledes godkendte projekter adskiller sig fra ikke-godkendte projekter. Svar: For så vidt angår Grønlandsskibet og Kalle & Julle kan jeg oplyse, at Told- og Skattestyrelsen og Departementet forgæves har eftersøgt sagsmateriale om disse projekter. Jeg kan således ikke bekræfte, at der skulle være tale om godkendte projekter. Bornholmer-projekter som Ligningsrådet har taget stilling til ved bindende forhåndsbesked vedrører spørgsmålet, om deltagerne i de pågældende projekter kunne få frigivet etableringskonto- og investeringsfondsmidler til investeringer på Bornholm i henhold til den dagældende særlige lovgivning, hvorefter arbejdskravet i investeringsfondsloven og etableringskontoloven var ophævet for indkomstårene 1993 og 1994. Landsskatteretten har i en række af de afgørelser, der bl.a. er omtalt i svaret på spørgsmål 19 og 20 peget på, at der i disse projekter foreligger en række væsentlige momenter, hvorved de adskiller sig fra tilfælde, der tidligere er taget stilling til, herunder de såkaldte Bornholmerprojekter. Skatteudvalget (Alm. del - bilag 57) diverse (Offentligt) SKATTEMINISTERIET Den 27. oktober 1997 J.nr. 99/97-504-00092 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed følger svar på spørgsmål 22 og 23 i udvalgets skrivelse af 16. oktober 1997 (Alm. del bilag 39). Carsten Koch / Søren Vilhelmsen Spørgsmål 22: Ad alm. del bilag 551, 1996-97 Ministeren bedes i forlængelse af redegørelsens afsnit om strafansvar oplyse, hvilke straffesager/skattestraffesager der har været. Spørgsmål 23: I forbindelse med et indslag i Radioavisen den 3. juni 1997 vedrørende tiltag i forbindelse med begrænsning af økonomisk kriminalitet udtalte Justitsministeren, at det var med baggrund i den seneste tids økonomiske kriminalitet med bl.a. selskabstømninger og 10-mandsprojekter, at det var påkrævet med et tiltag med samarbejde mellem flere instanser. Justitsministeren havde ikke noget materiale, der kunne dokumentere økonomisk kriminalitet i forbindelse med anpartsprojekter og henviste til skatteministeren, der har været primus motor i sagen. Ministeren bedes oplyse: om skatteministeren anser anpartsprojekterne, og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, om ministeren i givet fald har medvirket til at krænke en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede (anpartshaverne) i medborgernes agtelse, om ministeren derved kan have påvirket udfaldet af en igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne,

om ministeren mener, at der ved at have beskyldt anpartsprojekterne, og dermed anpartshaverne, for at være kriminelle, og at der med en for anpartshaverne krænkende ytring i egenskab af justitsminister og skatteminister at have påvirket udfaldet af en igangværende retssag ugunstigt for anpartshaverne, er tale om overtrædelse af injurielovgivningen og følgelig er pligtig at udrede et erstatningsbeløb til de implicerede. Svar: For så vidt angår de straffesager/skattestraffesager, der har været, henvises til vedlagte skema med oversigt over sagsantallet i årene 1987-1996. Perioden fra 1980-1987 var for skattestraffesagernes vedkommende speciel, idet der blev afsagt domme i 2 typer af sager, der var karakteriseret ved omfattende unddragelser. Der var dels tale om skattepligtssager med i alt 15 domme og dels sager vedrørende overførelse af indkomster til beskatning i skattelylande (»postkasseselskabssager«) med i alt 13 domme. Den efterfølgende periode fra 1988-1996 har ikke på samme måde været domineret af bestemte sagstyper. Misbrug af skattegodtgørelsesreglerne, der må betragtes som en forløber for selskabstømningssagerne, og de egentlige tømningssager har givet anledning til flere straffesager. I en af de afgjorte straffesager (første del af Skibby-sagen) blev de tiltalte dømt for skattesvig af særlig grov karakter efter straffelovens § 289 og skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med misbrug af skattegodtgørelsesordningen og selskabstømning. Der er til dato afsagt yderligere 2 fældende domme for skyldnersvig af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med selskabstømning. Der er rejst yderligere et antal tiltaler i tømningssager. Tiltalen er normalt rejst for skyldnersvig. Der er dog i et enkelt tilfælde herudover rejst tiltale for bedrageri efter straffelovens § 279 i forbindelse med misbrug af skattegodtgørelsesordningen. Der er i flere straffesager rejst sigtelse mod personer, som har etableret 10-mandsprojekter. Derimod er der ikke rejst sigtelse mod anpartshavere. Sagerne, der vedrører et større antal projekter med investeringer i edb-software, leasingaktiver, filmrettigheder og juletræer, er endnu ikke afsluttet. Jeg anser ikke anpartshaverne i 10-mandsprojekterne for kriminelle, og hverken justitsministeren eller jeg har benyttet denne betegnelse om dem. Jeg finder derfor ingen anledning til at besvare de forskellige værdiladede spørgsmål, som vedrører injuriesager eller påvirkning af de verserende retssager anlagt af anpartshavere. Antal bødeforelæg og domme i skattestraffesager og kombinerede sager for årene 1987 - 1996 Bødeforelæg Domme 1987 851 131 1988 866 170 1989 925 115 1990 613 73 1991 753 86 1992 1.805 - 1993 2.985 (102) 155 (37) 1994 2.030 (105) 211 (54) 1995 1.488 (110) 187 (67) 1996 1.334 (173) 176 (43)

Note: Der foreligger ikke oplysning om domme for året 1992. Antallet af sager omfatter fra og med 1993 tillige kombinerede sager. De kombinerede sager er angivet i parentes. Kombinerede sager er sager med både skatte- og afgiftsunddragelse (i praksis momsunddragelser) For årene 1993 - 1996 er dommene fordelt på bøde- og frihedsstraf således: År i alt Bøde Frihedsstraf 1993 155 109 46 1994 221 150 71 1995 187 109 78 1996 176 82 73 Bødedommene omfatter også frifindelser. Frifindelserne svinger mellem 4,6 og 14,2 procent af samtlige domme.

Bilag 3

Bilag 3 Del. 1. Forskellige avisartikler og pressemeddelelse Berlingske Tidende den 22. maj 1994, 1. sektion, side 12 Ole Stavads skattehammer Lovgivning med tilbagevirkende kraft er noget, skiftende regeringer efter bedste evne søger at undgå. Eller rettere sagt: Af al evne burde undgå. Retssikkerheden lider ubodelig skade, hvis ikke den enkelte borger kan føle sig sikker på, at fuldt lovlige aftaler bliver respekteret. Nu lader det imidlertid til, at der på skatteområdet skal etableres permanent usikkerhed. Der har flere gange været forslag om at indføre en generel omgåelsesklausul i skattelovgivningen. En klausul, som tillader administrativ tilsidesættelse af ellers gyldige aftaler, hvis det skønnes, at hovedformålet er at unddrage sig skat. En sådan omgåelsesklausul har der aldrig været flertal for i Folketinget. Lykkeligvis. Men nu vil skatteminister Ole Stavad gennemføre en praksis, som lige så godt kunne kaldes omgåelsesklausul. På Finansforbundets landsmøde i Odense har ministeren tordnet mod skattefiduser og proklameret, at han vil bruge skattehammeren mod skattespekulationer, hvad enten de er lovlige eller ej og uanset om politiske indgreb vil ændre en fordel til skattesmæk og samlet underskud for dem, der i god tro har indgået aftaler. Sådan kan man ganske simpelt ikke bære sig ad. Man skulle tro, at Ole Stavad under smugtræning med sin skattehammer har ramt sig selv og derfor endnu ikke har talecentret under fuld kontrol. Nu kan det altid diskuteres, hvad der er skattefiduser, og hvad der efter ministerens opfattelse kan flyttes fra fidusafdelingen over i afdelingen for tilladelige dispositioner, selv om de har skattemæssig effekt. Og det er just det farlige. Pensionspræmier reducerer jo den skattepligtige indkomst i indskudsåret, men vil Stavad kalde pension for en skattefidus? Og hvordan med den praksis, regeringen og Ole Stavad har søsat på Bornholm? Her er der lavet skattemæssige særregler, som Ole Stavad utvivlsomt ville kalde skattefiduser, hvis de blev brugt på Sjælland. Og hvad med sondringen mellem skibsanparter og anparter i fast ejendom? Og hvorfor skal afskrivninger i almindelighed forbeholdes en ejerkreds på under ti, når aktivets afskrivning er den samme, hvad enten der er få eller mange ejere? Del. 2. Der vil være en alt for rig jagtmark, hvis Ole Stavad slippes løs med en fuldmagt til på egen hånd at afgøre, hvad der er skattefiduser, og hvad der ikke er. I forvejen har regeringen gjort sig bemærket som ensidig kontraktbryder ved uden videre at hæve ellers juridisk bindende aftaler om statspræmiering af opsparing til bolig og uddannelse. Desuden er der indført skatteregler med tilbagevirkende kraft for aktier og ejendomme. Det skulle lige passe, at Ole Stavad skal have mulighed for med sin skattehammer at smadre, hvad der måtte være tilbage af retssikkerhed på skatteområdet. Stop ham. Ekstra Bladet den 21. september 2002, 1. sektion, side 16 Minister skjuler oplysninger Svend Erik Hovmand tør ikke lade Folketingets skatteudvalg se det vigtigste papir i skatteskandalen om A.P. Møller, af Jan Michaelsen Skatteminister Svend Erik Hovmand nægter at udlevere det vigtigste stykke papir i det store mysterium om, hvorfor hans ministerium ikke ankede skattesagen om 545 millioner imod det A.P. Møller-kontrollerede Dansk Supermarked til Højesteret. Det er kammeradvokatens indstilling til Skatteministeriet om, hvorvidt der er juridisk belæg for at anke dommen. Kammeradvokaten er statens og dermed Skatteministeriets advokat, og det var således ham, der vandt skattesagen mod Dansk Supermarked i Landsskatteretten, men tabte den i Vestre Landsret. Tavs chef I skatte- og advokatkredse verserer der rygter om, at kammeradvokaten havde indstillet til Skatteministeriet, at sagen skulle ankes i Højesteret. På grund af Skatteministeriets hemmelighedskræmmeri har det været umuligt for Ekstra Bladet at få disse oplysninger verificeret. Advokat Hans Christian Vinten, der er kammeradvokatens chef for gruppen af jurister, som beskæftiger sig med sager om skatter og afgifter, ønsker ikke over for Ekstra Bladet at kommentere spørgsmålet. Det er SF’s gruppeformand, Aage Frandsen, der som medlem af Folketingets skatteudvalg har anmodet om, at skatteudvalget, evt. i fortrolighed, får lov at se kammeradvokatens indstilling. Noget sludder Svend Erik Hovmands begrunder sin afvisning med, at loven om offentlighed ikke gælder for myndigheders brevveksling med advokater og andre sagkyndige til brug for retssager. Det er noget sludder. Loven om offentlighed gælder ikke for Folketingets medlemmer. Jeg er ikke offentlighed, men folkevalgt. Og f.eks. får medlemmer af retsudvalget orientering om meget fortrolige personsager. Det kan vi sagtens håndtere. Delikat sag Ekstra Bladet har i en række artikler afdækket skattesagen, hvor den manglende anke til Højesteret kostede staten ca. 200 millioner kr. Del. 3. Sagen er yderst delikat, fordi Skatteministeriet (og kammeradvokaten) vandt en tilsvarende sag mod to fynske revisorer i Højesteret, mens der endnu var tid til at anke. I sit svar til Aage Frandsen henviser skatteministeren til, at hans egne jurister (men altså ikke kammeradvokaten) mener, at der er afgørende forskel mellem de to skattesager, som begge handler om sjakring med skatteunderskud i leasingselskaber købt til formålet. Men Danmarks skatteekspert nummer et, Christen Amby, har allerede fastslået det modsatte efter at have studeret de to skattesager. Pressemeddelelse af 21. januar 2003 fra skatteminister Svend Erik Hovmand, Skatteministeriets hjemmeside. Bedre retssikkerhed for skatteydere Skatteministeren fremsætter nu lovforslag om ændret klagestruktur for skatteydere, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation. »Forslaget er et led i at forbedre retssikkerheden for borgerne«, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V). I dag er der mange skatteankenævn, der behandler meget få sager. Det er bekymrende af hensyn til borgerens retssikkerhed. Derfor lægger lovforslaget op til færre skatteankenævn. Og der lægges op til en klarere organisatorisk adskillelse mellem den kommunale skattemyndighed og skatteankenævns sekretariaterne. »Borgernes retssikkerhed står meget højt på regeringens dagsorden. Vi har derfor allerede taget flere initiativer på skatteområdet. F.eks. er reglerne for omkostningsdækning forbedret i skattesager, selvangivelsen er blevet forenklet, så borgerne ikke snyder sig selv for fradrag o.l., og vi indfører mulighed for, at den enkelte borger kan få bindende forhåndsbesked hos den lokale skattemyndighed«, siger Svend Erik Hovmand. Med det nye forslag fortsætter denne linje. Der vil komme øget kvalitet i skatteankenævnenes afgørelser. Det vil føre til færre sager ved Landsskatteretten. Derfor er forslaget et vigtigt element i forbedringen af borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Efter at forslaget er sendt i høring, har regeringen imødekommet en række ønsker især fra Kommunernes Landsforening. Det betyder bl.a. større frihed for etablering af kommunale samarbejder. Endvidere er der forslag om at etablere et center i Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige. Og endelig også forslag om digital kommunikation fra den offentlige forvaltning til borgerne.

Forskellige avisartikler og pressemeddelelse Berlingske Tidende den 22. maj 1994, 1. sektion, side 12 Ole Stavads skattehammer Lovgivning med tilbagevirkende kraft er noget, skiftende regeringer efter bedste evne søger at undgå. Eller rettere sagt: Af al evne burde undgå. Retssikkerheden lider ubodelig skade, hvis ikke den enkelte borger kan føle sig sikker på, at fuldt lovlige aftaler bliver respekteret. Nu lader det imidlertid til, at der på skatteområdet skal etableres permanent usikkerhed. Der har flere gange været forslag om at indføre en generel omgåelsesklausul i skattelovgivningen. En klausul, som tillader administrativ tilsidesættelse af ellers gyldige aftaler, hvis det skønnes, at hovedformålet er at unddrage sig skat. En sådan omgåelsesklausul har der aldrig været flertal for i Folketinget. Lykkeligvis. Men nu vil skatteminister Ole Stavad gennemføre en praksis, som lige så godt kunne kaldes omgåelsesklausul. På Finansforbundets landsmøde i Odense har ministeren tordnet mod skattefiduser og proklameret, at han vil bruge skattehammeren mod skattespekulationer, hvad enten de er lovlige eller ej og uanset om politiske indgreb vil ændre en fordel til skattesmæk og samlet underskud for dem, der i god tro har indgået aftaler. Sådan kan man ganske simpelt ikke bære sig ad. Man skulle tro, at Ole Stavad under smugtræning med sin skattehammer har ramt sig selv og derfor endnu ikke har talecentret under fuld kontrol. Nu kan det altid diskuteres, hvad der er skattefiduser, og hvad der efter ministerens opfattelse kan flyttes fra fidusafdelingen over i afdelingen for tilladelige dispositioner, selv om de har skattemæssig effekt. Og det er just det farlige. Pensionspræmier reducerer jo den skattepligtige indkomst i indskudsåret, men vil Stavad kalde pension for en skattefidus? Og hvordan med den praksis, regeringen og Ole Stavad har søsat på Bornholm? Her er der lavet skattemæssige særregler, som Ole Stavad utvivlsomt ville kalde skattefiduser, hvis de blev brugt på Sjælland. Og hvad med sondringen mellem skibsanparter og anparter i fast ejendom? Og hvorfor skal afskrivninger i almindelighed forbeholdes en ejerkreds på under ti, når aktivets afskrivning er den samme, hvad enten der er få eller mange ejere?

Der vil være en alt for rig jagtmark, hvis Ole Stavad slippes løs med en fuldmagt til på egen hånd at afgøre, hvad der er skattefiduser, og hvad der ikke er. I forvejen har regeringen gjort sig bemærket som ensidig kontraktbryder ved uden videre at hæve ellers juridisk bindende aftaler om statspræmiering af opsparing til bolig og uddannelse. Desuden er der indført skatteregler med tilbagevirkende kraft for aktier og ejendomme. Det skulle lige passe, at Ole Stavad skal have mulighed for med sin skattehammer at smadre, hvad der måtte være tilbage af retssikkerhed på skatteområdet. Stop ham. Ekstra Bladet den 21. september 2002, 1. sektion, side 16 Minister skjuler oplysninger Svend Erik Hovmand tør ikke lade Folketingets skatteudvalg se det vigtigste papir i skatteskandalen om A.P. Møller, af Jan Michaelsen Skatteminister Svend Erik Hovmand nægter at udlevere det vigtigste stykke papir i det store mysterium om, hvorfor hans ministerium ikke ankede skattesagen om 545 millioner imod det A.P. Møller-kontrollerede Dansk Supermarked til Højesteret. Det er kammeradvokatens indstilling til Skatteministeriet om, hvorvidt der er juridisk belæg for at anke dommen. Kammeradvokaten er statens og dermed Skatteministeriets advokat, og det var således ham, der vandt skattesagen mod Dansk Supermarked i Landsskatteretten, men tabte den i Vestre Landsret. Tavs chef I skatte- og advokatkredse verserer der rygter om, at kammeradvokaten havde indstillet til Skatteministeriet, at sagen skulle ankes i Højesteret. På grund af Skatteministeriets hemmelighedskræmmeri har det været umuligt for Ekstra Bladet at få disse oplysninger verificeret. Advokat Hans Christian Vinten, der er kammeradvokatens chef for gruppen af jurister, som beskæftiger sig med sager om skatter og afgifter, ønsker ikke over for Ekstra Bladet at kommentere spørgsmålet. Det er SF’s gruppeformand, Aage Frandsen, der som medlem af Folketingets skatteudvalg har anmodet om, at skatteudvalget, evt. i fortrolighed, får lov at se kammeradvokatens indstilling. Noget sludder Svend Erik Hovmands begrunder sin afvisning med, at loven om offentlighed ikke gælder for myndigheders brevveksling med advokater og andre sagkyndige til brug for retssager. Det er noget sludder. Loven om offentlighed gælder ikke for Folketingets medlemmer. Jeg er ikke offentlighed, men folkevalgt. Og f.eks. får medlemmer af retsudvalget orientering om meget fortrolige personsager. Det kan vi sagtens håndtere. Delikat sag Ekstra Bladet har i en række artikler afdækket skattesagen, hvor den manglende anke til Højesteret kostede staten ca. 200 millioner kr.

Sagen er yderst delikat, fordi Skatteministeriet (og kammeradvokaten) vandt en tilsvarende sag mod to fynske revisorer i Højesteret, mens der endnu var tid til at anke. I sit svar til Aage Frandsen henviser skatteministeren til, at hans egne jurister (men altså ikke kammeradvokaten) mener, at der er afgørende forskel mellem de to skattesager, som begge handler om sjakring med skatteunderskud i leasingselskaber købt til formålet. Men Danmarks skatteekspert nummer et, Christen Amby, har allerede fastslået det modsatte efter at have studeret de to skattesager. Pressemeddelelse af 21. januar 2003 fra skatteminister Svend Erik Hovmand, Skatteministeriets hjemmeside. Bedre retssikkerhed for skatteydere Skatteministeren fremsætter nu lovforslag om ændret klagestruktur for skatteydere, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation. »Forslaget er et led i at forbedre retssikkerheden for borgerne«, siger skatteminister Svend Erik Hovmand (V). I dag er der mange skatteankenævn, der behandler meget få sager. Det er bekymrende af hensyn til borgerens retssikkerhed. Derfor lægger lovforslaget op til færre skatteankenævn. Og der lægges op til en klarere organisatorisk adskillelse mellem den kommunale skattemyndighed og skatteankenævns sekretariaterne. »Borgernes retssikkerhed står meget højt på regeringens dagsorden. Vi har derfor allerede taget flere initiativer på skatteområdet. F.eks. er reglerne for omkostningsdækning forbedret i skattesager, selvangivelsen er blevet forenklet, så borgerne ikke snyder sig selv for fradrag o.l., og vi indfører mulighed for, at den enkelte borger kan få bindende forhåndsbesked hos den lokale skattemyndighed«, siger Svend Erik Hovmand. Med det nye forslag fortsætter denne linje. Der vil komme øget kvalitet i skatteankenævnenes afgørelser. Det vil føre til færre sager ved Landsskatteretten. Derfor er forslaget et vigtigt element i forbedringen af borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Efter at forslaget er sendt i høring, har regeringen imødekommet en række ønsker især fra Kommunernes Landsforening. Det betyder bl.a. større frihed for etablering af kommunale samarbejder. Endvidere er der forslag om at etablere et center i Øresundsområdet til behandling af personer og virksomheders spørgsmål om skatteforhold mellem Danmark og Sverige. Og endelig også forslag om digital kommunikation fra den offentlige forvaltning til borgerne.

Bilag 4

Bilag 4 Brev af 12. december 2000 fra Svend Aage Jensby (V) til Martin Harill Nielsen Svend Aage Jensby, MF (V) Folketinget Christiansborg 1240 København K Martin Harill Nielsen Statsautoriseret revisor Jeshøjvej 4 4700 Næstved Christiansborg d. 12. december 2000 Kære Martin Harill Nielsen Tak for henvendelsen af 13. november 2000 til Anders Fogh Rasmussen vedrørende anpartssager. Vi er i Venstre enig i, at det er retssikkerhedsmæssigt dybt bekymrende, at skatteministeren tilbageholder oplysninger, der kan være af afgørende betydning for resultatet af de verserende sager. Jeg har selv forsøgt at formå ministeren til at udlevere materialet, men som det fremgår af vedlagte kopier (ikke vedlagt beslutningsforslaget), har dette været forgæves. Det har ikke været muligt for os at samle 90 mandater i det nuværende Folketing til at tvinge skatteministeren til en anden holdning, og derfor kan vi ikke politisk gøre mere. Med venlig hilsen Svend Aage Jensby

Versioner

1. 2003-02-07