Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger inden for vedvarende energi
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20021BB00120@2003-03-21/da
Indhold
Fremsat den 21. marts 2003 af Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgård Pedersen (KRF), Jann Sjursen (KRF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. januar 2004 at fremsætte de nødvendige lovforslag og administrative forskrifter med henblik på at indføre statslige tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for solenergi og biobrændsler samt typegodkendelsesordningen for vindmøller med henblik på fortsat at sikre kvaliteten og fremme eksportmulighederne for danske produkter efter følgende retningslinjer:
På vindmølleområdet skal der gives tilskud til driften af den danske typegodkendelsesordning, herunder til at dække omkostninger i forbindelse med at vedligeholde standarder samt udarbejde nye standarder og tekniske forskrifter.
På biobrændselsområdet skal der gives tilskud til en dansk prøvestation, der skal prøve anlæggene, dokumentere kvaliteten af danske anlæg over for udenlandske myndigheder og arbejde for at påvirke nye normer og regler til dansk fordel.
På solvarmeområdet skal der oprettes en rådgivningsfunktion, der dels kan assistere fabrikanterne i den udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med udvikling og eksport af produkter.
På solcelleområdet skal der især gives støtte til at sikre leverandører af solceller og hjælpeudstyr en hurtig forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i udlandet.
Der skal gives støtte til kvalitetssikringsordningen, der kan halvere installatørgebyret.
Bemærkninger til forslaget
Det er vigtigt, at de, der ønsker at investere i vedvarende energi, kan være sikre på, at de produkter, de køber, opfylder grundlæggende sikkerheds- og kvalitetskrav. Ellers vil forbrugeren ikke investere i vedvarende energi.
Danske vedvarende energiprodukter har hidtil været kendetegnet ved en høj kvalitet bl.a. på grund af de effektive godkendelses- og kvalitetssikringsordninger, der har eksisteret. Dette har været til gavn både for de danske forbrugere, som har fået leveret kvalitetsprodukter, og de danske producenter, som bl.a. har opnået betydelige andele på eksportmarkederne netop på grund af det gode ry for høj kvalitet.
Fra sin tiltræden i 2001 har regeringen gennemført omfattende besparelser inden for vedvarende energi. Der blev sparet 186 mio. kr. på UVE-ordningen (Udvikling af Vedvarende Energi og andre energiøkonomiske projekter) og 74 mio. kr. på energiforskning fra 2001-2002. I dag er det statslige tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for solenergi og biobrændsler samt typegodkendelsesordningen for vindmøller sparet væk.
Forslagsstillerne er imod disse besparelser, der er udtryk for en kortsigtet tankegang, hvor økonomiske besparelser her og nu prioriteres frem for hensynet til en langsigtet miljømæssig bæredygtig udvikling. Selv om regeringen er negativt indstillet over for vedvarende energi, må den som minimum kunne støtte kvalitetssikringsordninger og godkendelsesordninger for vedvarende energi. Borgerne må selv bestemme, om de vil investere i vedvarende energi, men staten må være med til at sikre, at de produkter, der sælges på markedet, opfylder de grundliggende kvalitetskrav.
Typegodkendelsesordningen for vindmøller
Det er en forudsætning for at opstille vindmøller i Danmark, at de opfylder visse sikkerhedsmæssige og kvalitetsmæssige krav fastlagt i typegodkendelsesordningen. Den konkrete godkendelse af vindmøller betales af fabrikanterne. Derudover arbejdes der som led i ordningen på Forskningscenter Risø med at udvikle nye normer og standarder, der kan indgå i de danske regler og være medvirkende til en højere grad af harmonisering mellem godkendelsesordningerne for vindmøller i de forskellige lande.
Desuden arbejdes der med løbende at opdatere den danske godkendelsesordning og med at evaluere erfaringer fra vindmøllers konstruktion og drift.
Den danske godkendelsesordning er internationalt anerkendt og har ifølge vindmølleindustrien været en væsentlig årsag til, at fabrikanter har kunnet opnå en markedsandel på op imod halvdelen af verdensmarkedet for vindmøller.
Såfremt danske vindmøllefabrikanter overtager hele finansieringen af godkendelsesordningen, vil ordningen ikke have den samme troværdighed, eftersom det er fabrikanternes møller, der skal godkendes.
Dette vil kunne give problemer for dansk eksport af vindmøller og vil kunne få negative effekter for indtjening og beskæftigelse i vindmøllebranchen. Hvis hele finansieringen overtages af vindmøllebranchen, ventes det, at arbejdet med udvikling og typegodkendelse af husstandsmøller helt bortfalder. Dette vil betyde, at husstandsmøllerne med tiden vil forsvinde, og at en potentiel eksportmulighed for disse små møller til områder af verden, hvor der ikke er udbygget elnet, vil gå Danmark forbi.
Godkendelses- og kvalitetssikringsordningerne for solenergi og biobrændsler
Under godkendelsesordningerne for solenergi og biobrændsler prøves og vurderes anlæg og komponenter i forhold til en række krav til driftssikkerhed, holdbarhed, miljøforhold og energimæssig effekt. Med kvalitetssikringsordningerne (KSO) for installatører sikres kvaliteten af de opførte installationer gennem en certificering af installatørerne.
Efter regeringens besparelser på området forsøger brancherne at videreføre kvalitetssikring af produkter og installationer trods de nye vilkår. Der må dog forventes en væsentlig nedgang i tilslutningen til disse ordninger og dermed fare for et kraftigt forøget antal dårlige produkter og forkert udførte installationer.
Teknologisk Institut har over for forslagsstillerne oplyst følgende om den aktuelle status for ordningerne:
Typegodkendelse af biobrændselsanlæg
Godkendelsesordningen forsøges videreført på frivillig basis, hvilket synes at have principiel opbakning fra en stor del af fabrikanterne. Alligevel er tilgangen af anlæg til godkendelse gået i stå siden nytår. Kvalitetskontrollen hos fabrikanterne er afskaffet på grund af manglende finansiering. Eksporten af kedler og brændere går trægt, bl.a. fordi fabrikanterne savner penge til af få godkendt de nyeste modeller. Indtjeningen på hjemmemarkedet svigter på grund af den stigende import fra Østeuropa. Danmark risikerer at miste sin indflydelse på kommende EU-standarder, fordi den faglige indsats savner finansiering.
Efter den statslige tilskudsordnings ophør stilles der ikke længere miljø- eller energimæssige krav til anlæg solgt i Danmark. Konsekvensen er, at importen af billige og dårlige anlæg fra bl.a. Polen og Tjekkiet er stærkt stigende. Konsekvensen er, at man lovligt kan udskifte et velfungerende oliefyr med f.eks. et dårligt polsk kulfyr, der kan fyres med biobrændsel. Et sådant anlæg mangedobler luftforureningen og bruger unødigt meget brændsel og strøm.
Typegodkendelse af solvarmeanlæg
Godkendelse på Teknologisk Institut er ophørt og prøvningerne i praksis også der kan stadig udføres prøvninger, men ikke akkrediteret i henhold til de nye europæiske normer, hvilket kræves i forbindelse med en ny europæisk mærkningsordning: Keymark. Teknologisk Institut har ledet etableringen af denne europæiske produktgodkendelsesordning, som forventes at slå igennem i løbet af et år eller to. I forbindelse med KSO-ordningen beskrevet nedenfor bliver der etableret en midlertidig dansk produktgodkendelsesordning, der kan virke, til den europæiske ordning slår igennem.
For opnåelse af Keymark-mærkning er danske fabrikanter indtil videre henvist til at få deres produkter prøvet i udlandet. Dermed vil danske fabrikanter være dårligere stillet end deres udenlandske konkurrenter, da de foruden at skulle omstille sig til en ny og mere omfattende godkendelse også skal kommunikere på udenlandsk, transportere prøveemner over lange distancer og betale for udenlandske inspektionsbesøg.
Typegodkendelse af solcelleanlæg
Prøvninger og godkendelse kan udføres på Teknologisk Institut, men efter bortfald af tilskudsordning har der ikke været prøvet enkeltkomponenter. Laboratorieakkrediteringen bliver ikke søgt fornyet. Der gennemføres stadig målinger af komplette anlæg i felten for diverse projekter, herunder SOL300 og de anlæg, som blev realiseret under det særlige 3-års støtteprogram for solceller i byggeriet.
Kvalitetssikringsordningerne for installatører
Ordningerne for biobrændsler, solvarme og solceller er nu slået sammen i en ordning finansieret af installatørforeningerne og administreret af Teknologisk Institut. Der forventes med det nuværende gebyr en tilslutning på 4-500 installatører mod tidligere 800-1.000 alene på solvarmeområdet. I denne ordning er der krav om anvendelse af typegodkendte produkter, da installatørerne nødvendigvis skal vide, hvilke produkter de trygt kan anvende.
Økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget
For vindmøllegodkendelsen foreslås der afsat et beløb på 3,8 mio. kr. pr. år. Dette beløb dækker såvel driften af ordningen som omkostninger i forbindelse med at udarbejde nye standarder og tekniske forskrifter, som er en integreret del af godkendelsesgrundlaget.
På biobrændselsområdet afsættes 2,5 mio. kr. pr. år til at give tilskud til prøvning af biobrændselsanlæg, til at dokumentere kvaliteten af danske anlæg over for udenlandske myndigheder og til at arbejde for at påvirke nye normer og regler til dansk fordel.
På solvarmeområdet afsættes 1 mio. kr. pr. år, der skal gå til etablering af en rådgiverfunktion, der dels skal hjælpe fabrikanterne i den udenlandske godkendelsesproces og dels rådgive i forbindelse med udvikling og eksport af produkter.
På solcelleområdet afsættes der 1 mio. kr. pr. år, der især skal bruges til at sikre leverandører af solceller og hjælpeudstyr en hurtig forhåndsvurdering, inden udstyret eventuelt prøves i udlandet.
For KSO-ordningen foreslås en halvering af installatørgebyret, hvilket anslås at ville medføre en fordobling af antallet af installatører, der deltager i ordningen.
Beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser kan i oversigtsform sammenfattes således:
Oversigt over samlet tilskud til typegodkendelse og kvalitetssikring
Typegodkendelse:
Biobrændsler 2,5 mio. kr.
Solvarme 1,0 mio. kr.
Solceller 1,0 mio. kr.
Vindmøller 3,8 mio. kr.
KSO 0,5 mio. kr.
I alt 8,8 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Bodil Kornbek (KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om tilskud til godkendelses- og kvalitetssikringsordninger inden for vedvarende energi.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.