Forslag til folketingsbeslutning om udbygning af bedriftssundhedstjenesten for at fremme et bedre arbejdsmiljø
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20021BB00171@2003-05-21/da
Indhold
Fremsat den 21. maj 2003 af Bjarne Laustsen (S), Lene Garsdal (SF), Anders Samuelsen (RV) og Søren Søndergaard (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
Folketinget opfordrer regeringen til inden den 1. december 2003 at fremsætte forslag om en udbygning af bedriftssundhedstjenesten (BST) startende 1. juli 2004, således at alle brancher omfattes med det formål, at virksomhedernes ledelse og sikkerhedsrepræsentanter får en øget og bedre rådgivning om arbejdsmiljørisici og forbedringer af arbejdsmiljøet.
Bemærkninger til forslaget
Det er forslagsstillernes opfattelse, at det er påkrævet, at arbejdsmiljøet bliver forbedret på de danske arbejdspladser. Der er alt for mange arbejdsskader og ulykker samt et alt for stort sygefravær.
Sygefraværet kan ifølge Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) reduceres med 1/3 alene gennem et bedre og sundere arbejdsmiljø.
Med hensyn til dødsulykker ligger Danmark på gennemsnittet for Europa. Ikke just noget at prale af, når man tænker på, at lande som Portugal, Irland og Spanien trækker gennemsnittet ned med ca. den dobbelte dødelighed. Andre lande som Sverige og England ligger klart lavere. De har ca. halvt så mange dødsulykker som Danmark pr. 1.000 ansatte. I midten af 1980’erne havde Sverige ca. det samme niveau for dødsulykker som Danmark. Men siden da er antallet reduceret væsentligt. Det samme gælder Norge.
Disse tal viser, at Danmark på ulykkesområdet har et stort uudnyttet potentiale for bedre forebyggelse.
Det vil kunne spare samfundet for mange milliarder kroner ved at give virksomhederne en bedre konkurrenceevne samt ikke mindst give et bedre arbejdsliv for den enkelte, som bliver ramt af sygdom.
Når arbejdsmiljøproblemerne er så store, skyldes det i ganske betydelig grad, at virksomheder mangler viden om, hvilke sundhedsrisici medarbejderne udsættes for, og indsigt i, hvordan der skabes et sundere arbejdsmiljø. Undersøgelser viser, at det er de allerfærreste – i størrelsesordenen 4-6 pct. – af arbejdsgivere og arbejdsledere, der opfatter arbejdsulykker som et problem på deres arbejdsplads. Specielt for ledere og medarbejdere på små virksomheder, der ikke har haft konkrete arbejdsulykker, er arbejdsulykker noget, der rammer andre mennesker på andre arbejdspladser.
Derfor må samfundet sørge for, at virksomheder får en øget indsigt i arbejdspladsens særlige sundhedsrisici.
Her er den danske BST-ordning et egnet instrument, der må udbygges og gøres endnu bedre.
De virksomheder, der i dag ikke bruger BST, har et behov for hjælp og rådgivning. Rapporten » Virksomhedernes vurdering af samarbejdet og effekten af BST-rådgivningen « , som Teknologisk Institut har lavet for LO, dokumenterer, at de virksomheder, der ikke benytter sig af BST, har et dårligere arbejdsmiljø end de virksomheder, der bruger BST.
De virksomheder, der er BST-pligtige, gør ganske pæn brug af BST-rådgivning. Det viser den ovennævnte rapport. Og denne brug skyldes først og fremmest, at virksomhederne får bedre arbejdsmiljø for pengene. 80 procent af lederne på de virksomheder, der bruger BST, er ifølge undersøgelsen tilfredse med ordningen. De giver udtryk for, at den har ført til forbedringer af virksomhedens arbejdsmiljø.
Men vil en sådan brug af BST ikke komme af sig selv – ad frivillighedens vej? Det er der desværre ikke meget, der tyder på. Virksomhedernes bevidsthed om deres arbejdsmiljøproblemer gør det langtfra altid til en oplagt handling at købe den fornødne rådgivning. Selv om virksomhederne er glade for BST, bruger halvdelen ifølge den nævnte undersøgelse kun ordningen, fordi den er betalt på forhånd.
Mange virksomheder vil spare arbejdsmiljørådgivningen væk, hvis ikke de er omfattet af en BST-pligt. Det bekræftes også af andre undersøgelser, bl.a. undersøgelser foretaget af Dansk Handel & Service.
Forslagsstillerne mener, at det er meget vigtigt med en uvildig rådgivningsindsats, som både lønmodtager og arbejdsgiver kan have tillid til. Det sker i dag i den eksisterende bedriftssundhedstjeneste med paritetisk sammensatte bestyrelser.
Forslagsstillerne tager afstand fra de forslag, som nogle arbejdsgiverorganisationer har været fremme med om at lade virksomhedernes egne snævre økonomiske gevinstvurderinger ligge til grund for, om man ønsker at søge rådgivning om forbedring af arbejdsmiljøet.
Forslagsstillerne ønsker at forpligte arbejdsgiverne til at indgå aftale om rådgivning, således at medarbejderne opnår sikkerhed for, at der kan ske en uafhængig rådgivning om forbedring af arbejdsmiljøet. Det bør gælde hele arbejdsmarkedet.
Skriftlig fremsættelse
Bjarne Laustsen (S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udbygning af bedriftssundhedstjenesten for at fremme et bedre arbejdsmiljø.
(Beslutningsforslag nr. B 171).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.