Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00002@2003-10-08/da

Indhold

1. Indledning

Fremsat den 8. oktober 2003 af socialministeren (Henriette Kjær)

Forslag

til

§ 1. Pension efter denne lov er førtidspension, invaliditetsydelse, bistands- og plejetillæg og øvrige tillæg efter kapitel 2 og 11.

Stk. 2. Reglerne i denne lov finder anvendelse for personer, der er tilkendt førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, eller for hvem der er påbegyndt sag herom før 1. januar 2003.

Indfødsret

§ 2. Retten til pension er betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Stk. 2. Dette gælder dog ikke:

1) Personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

2) Udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og sådanne personers familiemedlemmer skal have adgang til ydelser efter loven.

Bopæl

§ 3. Retten til pension er betinget af, at modtageren har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib.

Stk. 2. Personer med dansk indfødsret, som tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension, bevarer retten til pension, hvis de efter det fyldte 15. år har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år eller i mindst ¼ af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Bopælskravet efter 1. pkt. skal være opfyldt umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 3. Når særlige omstændigheder taler for det, kan Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse tillade, at retten til pension bevares for personer, der tager bopæl i udlandet efter at have fået tillagt pension.

Stk. 4. Retten til at modtage pension i udlandet efter stk. 2 og 3 omfatter pensionens grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, tillæg efter §§ 16, 17 og 60 og invaliditetsydelse.

§ 4. Retten til pension er betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Optjening

§ 5. Ret til fuld pension for personer under 65 år er betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Stk. 2. Er betingelsen for fuld pension efter stk. 1 ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.

§ 6. Når en førtidspensionist overgår til folkepension fra det fyldte 65. år, udbetales folkepensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat.

§ 7. Ved beregning af pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension efter § 5, stk. 2, beregnes først en fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til de beregnede antal fyrretyvendedele. Tillæg efter §§ 17 og 18 nedsættes dog ikke.

Opgørelse af bopælstid mv.

§ 8. Ved opgørelse af bopælstid efter bestemmelserne i §§ 3, 4 og 5 sidestilles med bopæl her i riget

1) forhyring med dansk skib,

2) ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed,

3) ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse,

4) ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab og

5) ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

§ 9. Ved opgørelse af bopælstid for en person omfattet af § 2, stk. 2, nr. 2, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt i § 7 i udlændingeloven. Bestemmelsen i 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret.

Stk. 2. Stk. 1 anvendes kun så længe, den pågældende har fast bopæl her i riget,

Stk. 3. Stk. 1 anvendes ikke for perioder, hvor der er ret til pension fra oprindelseslandet og andre lande, der er nævnt i stk. 1.

§ 10. Ved opgørelse af bopælstid medregnes kun bopælsperioder mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år. Flere bopælsperioder sammenlægges, og den samlede bopælstid afrundes til nærmeste hele antal måneder.

§ 11. Efter overenskomst med andre stater kan socialministeren fastsætte regler om fravigelse af bestemmelserne om indfødsret, bopæl og optjening.

§ 12. Socialministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere mv.

Førtidspension

§ 13. Førtidspension kan udbetales til personer i alderen fra 18 til 65 år i form af

1) højeste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb og pensionstillæg,

2) mellemste førtidspension, der består af grundbeløb, invaliditetsbeløb og pensionstillæg,

3) forhøjet almindelig førtidspension, der består af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg, eller

4) almindelig førtidspension, der består af grundbeløb og pensionstillæg.

§ 14. Højeste førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 60 år, der i ethvert erhverv må anses for kun at have ubetydelig erhvervsevne i behold.

Stk. 2. Mellemste førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 60 år, hvis erhvervsevne er nedsat med omkring 2/3, og

2) personer i alderen fra 60 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat i det omfang, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Forhøjet almindelig førtidspension eller almindelig førtidspension kan tilkendes

1) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat på grund af helbredsmæssige forhold med mindst halvdelen,

2) personer i alderen fra 18 til 65 år, hvis erhvervsevne er nedsat med mindst halvdelen, uden at nedsættelsen alene skyldes helbredsmæssige forhold, og

3) personer i alderen fra 50 til 65 år, når sociale og helbredsmæssige forhold taler for det.

Stk. 4. Pension efter stk. 3 tilkendes som forhøjet almindelig førtidspension til personer under 60 år og som almindelig førtidspension til personer over denne alder.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om tilkendelse af pension efter stk. 3, nr. 2 og 3.

Stk. 6. Alderen på det tidspunkt, hvor en førtidspensionssag påbegyndes, eller hvor der er ansøgt om pension efter §§ 16 og 21, er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes. Er de øvrige betingelser for tilkendelse først opfyldt på et senere tidspunkt, er det alderen på dette tidspunkt, der er afgørende for, hvilken pension der kan tilkendes.

Stk. 7. Efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke hverken frakendes eller nedsættes til lavere form for pension, jf. § 13. Dette gælder dog ikke for invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg.

§ 15. Tilkendelse af pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, er betinget af, at erhvervsevnen varigt er nedsat på grund af fysisk eller psykisk invaliditet. Med henblik på pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, skal der dog også lægges afgørende vægt på andre omstændigheder, der klart viser, at erhvervsevnen hos en ansøger, som ikke har andre forsørgelsesmuligheder, er varigt nedsat. Der kan i helt ekstraordinære tilfælde tilkendes pension efter § 14, stk. 3, nr. 2, uden at nedsættelsen af erhvervsevnen skyldes helbredsmæssige forhold.

Stk. 2. Tilkendelse af førtidspension efter § 14 forudsætter, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger, der kan forbedre erhvervsevnen, har været afprøvet, og at erhvervsevnen ikke varigt kan forbedres.

Stk. 3. Ved bedømmelsen af, i hvilket omfang erhvervsevnen er nedsat, skal der foretages en sammenligning mellem den indtægt, som den pågældende skønnes at kunne opnå ved et arbejde, der svarer til pågældendes kræfter og færdigheder, og som under hensyn til uddannelse og tidligere virksomhed kan forlanges af den pågældende, og den indtægt, som personer med lignende uddannelse normalt opnår i samme egn. Der skal endvidere tages hensyn til alder, livsstilling, bopæl og beskæftigelsesmuligheder og til sådanne andre omstændigheder, der i det enkelte tilfælde findes at burde tillægges vægt.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter nærmere regler om vurderingen af erhvervsevnenedsættelsen for personer, der ikke kan anses for hidtil at have været fuldtidsbeskæftigede.

Særlige tillæg

§ 16. Bistandstillæg kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år sammen med pension. Tillæg kan tilkendes personer, der er blinde eller stærkt svagsynede, eller hvis invaliditet medfører, at pågældende stadig må have personlig bistand af andre.

Stk. 2. Plejetillæg kan tilkendes i stedet for bistandstillæg, hvis invaliditeten kræver vedvarende pleje eller tilsyn, der gør det nødvendigt, at der stadig er en anden person til stede.

§ 17. Der ydes personligt tillæg til betaling af varmeudgifter. Socialministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om egenbetaling. Socialministeren fastsætter endvidere regler om, at kommunalbestyrelsen kan yde varmetillæg med et højere beløb end fastsat i reglerne efter 2. pkt.

Stk. 2. Personligt tillæg kan udbetales til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold.

Stk. 3. Ud over personligt tillæg efter stk. 1 ydes der til pensionister uanset deres økonomiske forhold et tillæg til udgifter til petroleum, når anvendelse af petroleum i dunke på højst 10 l er en nødvendig opvarmningsform i deres bolig. Tillægget svarer til afgiften på petroleum i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om kuldioxidafgift af visse olieprodukter med tillæg af merværdiafgift og kan højst ydes for 2.000 l petroleum i dunk om året pr. husstand.

Stk. 4. Personligt tillæg efter stk. 1-3 kan tidligst ydes med virkning fra det tidspunkt, hvor pensionen efter §§ 14 og 16 er tilkendt.

§ 18. Der ydes helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til ydelser, som den offentlige sygesikring yder tilskud til efter lov om offentlig sygesikring, jf. dog stk. 2. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften.

Stk. 2. Helbredstillæg ydes ikke til betaling af pensionistens egen udgift til ydelser efter § 6, stk. 4, § 8 a og § 17 i lov om offentlig sygesikring.

Stk. 3. Til pensionister, der har valgt sikringsform 2 (gruppe 2-sikrede) efter lov om offentlig sygesikring, ydes helbredstillægget til betaling af udgifter til ydelser efter §§ 8 og 9 i lov om offentlig sygesikring svarende til det beløb, der ville blive ydet, hvis pensionisten havde valgt sikringsform 1 (gruppe 1-sikret).

Stk. 4 . Der ydes desuden helbredstillæg til betaling af pensionistens egne udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, såfremt kommunen vurderer, at udgiften er nødvendig. Tillægget beregnes i forhold til 85 pct. af pensionistens egen andel af udgiften. Kommunen kan indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Har kommunen ikke indgået en prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske pris på den nødvendige udgift.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke udgiftstyper der er omfattet af stk. 4.

§ 19. Helbredstillæg efter § 18 udbetales ikke, hvis pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13.

Stk. 2. Ved opgørelsen af likvid formue indgår

1) indestående i pengeinstitutter m.v.,

2) kursværdien af obligationer,

3) pantebreve i depot,

4) kursværdien af deponerede børsnoterede aktier,

5) kursværdien af investeringsforeningsbeviser,

6) kontant beholdning og

7) andre værdipapirer, herunder værdipapirer i udlandet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af formuen efter stk. 2 beregnes først summen af værdierne efter stk. 2, nr. 1-5. Hvis summen heraf ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13, indgår desuden formue efter stk. 2, nr. 6 og 7.

§ 20. Ved opgørelse af formue efter § 19 bortses fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar,

3) lov om sikring mod følger af arbejdsskade,

4) lov om erstatning for vaccinationsskader,

5) lov om patientforsikring,

6) lov om lægemiddelskader,

7) cirkulære om statens erstatningsordninger for deltagere i praktisk erhvervsorientering,

8) lov om erstatning for skadelidte værnepligtige m.fl. eller

9) bestemmelser for ansættelse og aflønning af personel ansat på kontrakt i Beredsskabskorpset i forbindelse med humanitært hjælpearbejde.

Stk. 2. Der ses desuden bort fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt mén og ikke-økonomisk skade.

Stk. 3. Endvidere bortses fra godtgørelse og afkastet af godtgørelse til hiv-smittede blødere m.fl. og hiv-positive transfusionssmittede samt fra erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved lsd-behandling.

Stk. 4. Endelig bortses fra udenlandske erstatninger, der svarer til de i stk. 1-3 nævnte.

Invaliditetsydelse

§ 21. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.

Indtægtsregulering

§ 22. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes på grund af indtægt efter § 25.

Stk. 2. Pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes på grund af indtægt efter § 26.

Stk. 3. Invaliditetsbeløb, erhvervsudygtighedsbeløb, førtidsbeløb, bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse nedsættes ikke på grund af modtagerens økonomiske forhold.

§ 23. Ansøgning om pension indgives til kommunalbestyrelsen.

§ 24. Kommunalbestyrelsen skal behandle en ansøgning om førtidspension i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Stk. 2. Behandlingen af en sag om førtidspension kan først påbegyndes på det tidspunkt, hvor det konstateres, at alle aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige samt andre foranstaltninger har været afprøvet, jf. § 15, stk. 2. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det vurderes, jf. stk. 1, at erhvervsevnen er ubetydelig og ikke kan forbedres efter de nævnte foranstaltninger i 1. pkt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel træffe afgørelse senest 3 måneder efter tidspunktet for sagens påbegyndelse, jf. stk. 2. Kan afgørelsen i særlige tilfælde ikke træffes, inden der er forløbet 3 måneder, skal ansøgeren have en nærmere redegørelse for, hvad der er årsag til den forlængede sagsbehandlingstid, og meddelelse om, hvornår sagen forventes afgjort.

Indtægtsgrundlag

§ 25. Indtægtsgrundlaget for grundbeløb opgøres således:

1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

2) Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det senest afsluttede indkomstår. Indtægtsgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

3) Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indtægtsgrundlaget, efter samme regler, som gælder for den forskudsregistrering, der sker på grundlag af den seneste slutligning efter lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (kildeskat).

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster efter stk. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, og indkomster, som er omfattet af ligningslovens § 33 C, skal indgå i indtægtsgrundlaget.

Stk. 3. I indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 2 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 1408/71 samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension.

2) Socialministeren fastsætter nærmere regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i nr. 1, der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

3) Pension udbetalt efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fradrages.

4) Ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere fradrages.

5) Sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension, jf. § 30, stk. 1, fradrages.

6) Efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik fradrages.

Stk. 4. Indtægten afrundes nedad til nærmeste beløb, der er deleligt med 100.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 2.

§ 26. Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. Indtægten opgøres efter § 25, stk. 1-4. Ved opgørelsen efter § 25, stk. 3, foretages ikke fradrag efter nr. 3.

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget social pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.

Stk. 3. Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens samtlige indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 4. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr.

Stk. 4. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 5.

Stk. 5. Den opgjorte indtægt nedsættes ved beregning af personligt tillæg og helbredstillæg med et fradrag, jf. § 48, stk. 1, nr. 6.

§ 27. Formue efter §§ 19 og 20 opgøres ved ansøgning om helbredstillæg efter § 18.

Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres på ansøgningstidspunktet på grundlag af de oplysninger, der efter skattekontrollovens afsnit II senest er indberettet til skattemyndighederne. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 3. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om formuen på ansøgningstidspunktet.

§ 28. Den første beregning af pension sker på grundlag af den forventede fremtidige indtægt opgjort efter §§ 25 og 26.

Nedsættelse af pension

§ 29. Grundbeløb til førtidspensionister nedsættes med 60 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 25.

Stk. 2. Pensionstillæg nedsættes med 30 pct. af indtægtsgrundlaget, jf. § 26, dog med 15 pct., hvis pensionistens ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.

Stk. 3. Personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 26. Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 48, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 26, stk. 1, overstiger fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Pensionen udbetales ikke, hvis den bliver mindre end et minimumsbeløb, jf. § 48, stk. 1, nr. 14.

§ 30. I pension, der er tilkendt efter § 14, og som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, jf. § 31, stk. 2, fratrækkes sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, der er udbetalt for samme periode.

Stk. 2. For meget udbetalt pension eller boligstøtte kan fratrækkes pensionen.

§ 31. Pension udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om pension, og at lovens betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Pension tilkendt efter §§ 14, 16 og 21 udbetales med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er truffet afgørelse om pension, dog senest med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er forløbet 3 måneder, fra behandlingen af førtidspensionssagen er påbegyndt, eller der er ansøgt om pension efter §§ 16 eller 21. Pensionen, jf. 1. pkt., udbetales tidligst fra den 1. i måneden efter at betingelserne for tilkendelse af pension efter §§ 14, 16 og 21 er opfyldt.

Stk. 3. Retten til pension ophører med virkning fra dagen efter pensionistens dødsfald, jf. dog stk. 7.

Stk. 4. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, ikke udbetalt, udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens ægtefælle, hvis ægtefællerne samlevede ved dødsfaldet. For andre pensionister udbetales beløbet, jf. stk. 3, til pensionistens dødsbo.

Stk. 5. Er pensionen for den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, udbetalt, og samlevede pensionisten ved sin død med sin ægtefælle, har ægtefællen krav på fra dødsboet at få udbetalt et beløb svarende til det beløb, der er udbetalt i pension den måned, hvori dødsfaldet fandt sted, og senere.

Stk. 6. Er der udbetalt pension for tiden efter, at retten til pension er ophørt efter stk. 3, skal det for meget udbetalte tilbagebetales, jf. dog stk. 7. Kravet om tilbagebetaling rettes mod pensionistens dødsbo.

Stk. 7. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud, skal der ikke ske tilbagebetaling af for meget udbetalt for den måned, hvori pensionisten dør, hvis pensionisten umiddelbart før dødsfaldet var samlevende med

1) en ægtefælle

2) en samlever, der modtager social pension, eller

3) en samlever, der ikke modtager social pension, men er indsat som arving efter afdøde.

Tilsvarende gælder, selv om samlivet med en ægtefælle eller samlever, der er indsat som arving efter afdøde, er ophævet på tidspunktet for dødsfaldet, hvis ophævelsen skyldes, at den ene part har fået ophold i boformer mv. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service eller § 5 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m. v.

Stk. 8. Hvis den pensionist, der dør, fik udbetalt sin pension forud og var samlevende med en ægtefælle eller samlever, der modtager social pension, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, jf. stk. 3, i opgørelsen af efterlevelsespensionen, jf. § 47.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 32. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen, jf. § 33 a i lov om social pension.

Supplerende arbejdsmarkedspension

§ 33. Personer, der modtager førtidspension, kan vælge at være omfattet af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. §§ 33 b-33 e i lov om social pension.

Særlige udbetalingsregler

§ 34. Hvis pensionen ikke har været udbetalt under ophold i boformer m.v., jf. § 45, genoptages udbetalingen med virkning fra opholdets ophør.

§ 35. Hvis kommunalbestyrelsen skønner, at en pensionist ikke kan administrere pensionen, afgør kommunalbestyrelsen, på hvilken måde pensionen skal udbetales. Kommunalbestyrelsen kan anmode om, at der iværksættes værgemål for pensionisten, jf. værgemålslovens § 16.

§ 36. Personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår uden ansøgning fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension. Personer, der ved overgangen modtog bistands- eller plejetillæg, bevarer disse tillæg.

§ 37. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af pension, herunder om størrelsen af personlige tillæg.

§ 38. Pensionen fastsættes hver 1. januar på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26.

Stk. 2. Pensionen omregnes i løbet af året,

1) hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af pensionens størrelse, eller

2) hvis der sker en ændring af de personlige forhold, som har betydning for pensionens størrelse, herunder

3) hvis pensionistens ægtefælle eller samlever dør.

Stk. 3. Omregning, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, sker med virkning fra den 1. i måneden efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Omregning, jf. stk. 2, nr. 3, sker med virkning fra dagen efter pensionistens ægtefælles eller samlevers dødsfald. For en efterlevende ægtefælle eller samlever, der modtager efterlevelsespension, omregnes pensionen med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespension, jf. § 47.

Stk. 4. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 2, der medfører forhøjelse af pensionen, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes pensionen med tilbagevirkende kraft for tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 6 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. stk. 3.

Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, der har betydning for den årlige fastsættelse og omregning af pensionen.

§ 39. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 1-5, opgøres hver 1. januar på grundlag af de oplysninger, der senest foreligger indberettet til skattemyndighederne efter skattekontrollovens afsnit II. Er der indtrådt væsentlige ændringer, som vil have betydning for udbetalingen af helbredstillægget, opgøres formuen på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers oplysninger om den aktuelle formue.

Stk. 2. Formue efter § 19, stk. 2, nr. 6 og 7, opgøres hver 1. januar på grundlag af de senest modtagne oplysninger fra pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever.

Stk. 3. Formuen opgøres på ny i løbet af året, hvis pensionisten anmoder herom og kan dokumentere, at den samlede likvide formue ikke overstiger formuegrænsen, jf. § 48, stk. 1, nr. 13. Udbetaling af helbredstillæg efter § 18 kan ske med virkning fra tidspunktet for anmodningen og ikke med tilbagevirkende kraft, selv om formuen er reduceret til under formuegrænsen på et tidligere tidspunkt.

§ 40. Pensionen udbetales ikke, når den ikke er hævet i et år. Udbetalingen genoptages efter anmodning herom.

§ 41. Pensionisten skal oplyse kommunalbestyrelsen om forandringer i forhold, der kan forventes at medføre ændringer af pensionen, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan afkræve pensionisten, dennes ægtefælle eller samlever oplysninger til brug for beregning og udbetaling af pensionen. Hvis oplysningerne ikke modtages senest 3 måneder fra anmodningen, ophører pensionsudbetalingen helt eller delvis med udgangen af den måned, hvori fristen er udløbet. Pensionsudbetalingen genoptages med virkning fra den 1. i måneden, efter at oplysningerne er modtaget. Hvis pensionisten på grund af særlige omstændigheder ikke har mulighed for at fremskaffe oplysningerne inden for den i 1. pkt. nævnte frist, kan fristen forlænges.

Stk. 3. Pensionisten skal oplyse om flytning. Ved flytning til en anden kommune her i landet skal henvendelse om fortsat udbetaling ske til tilflytningskommunen.

§ 42. Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

§ 43. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe beslutning om tilbagebetaling af personlige tillæg. Tilbagebetaling kan kræves,

1) når der må ydes personligt tillæg på grund af uforsvarlig økonomi,

2) når der på det tidspunkt, da der ydes personligt tillæg, foreligger forhold, der viser, at pensionisten i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen, eller

3) når en pensionist, der har modtaget personligt tillæg, senere får udbetalt et beløb, der dækker samme tidsrum og samme formål som det personlige tillæg.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, kan tilbagebetaling kun kræves, hvis kommunalbestyrelsen ved ydelsen af personligt tillæg har gjort pensionisten bekendt med tilbagebetalingspligten.

§ 44. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse eller overflytning til anden pension,

1) hvis der er sket en væsentlig forbedring eller forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15,

2) hvis den personlige arbejdsindtægt for en pensionist, der har fået tilkendt pension efter § 14, stk. 1-2 og stk. 3, nr. 1 og 2, vedvarende overstiger et beløb svarende til det dobbelte af grundbeløbet, jf. dog § 15, stk. 3, eller

3) hvis betingelserne for pension efter § 14, stk. 3, nr. 2 og 3, i øvrigt ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for bistands- og plejetillæg og invaliditetsydelse, jf. § 16 og § 21.

Stk. 2. Pensionen kan bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter stk. 1 kan ske.

Stk. 3. Pensionisten kan selv rejse sag om frakendelse eller ændring af pension.

§ 45. Indsættes en person til strafafsoning i fængsel eller arresthus, udbetales pensionen, herunder bistands- og plejetillæg, indtil udgangen af den måned, der følger efter måneden, hvor strafafsoningen påbegyndes. Dette gælder også varetægtsfængsling. Er der rimelig udsigt til, at den pågældende vil kunne løslades inden for et tidsrum af omkring 6 måneder efter, at strafafsoningen er påbegyndt, kan den pågældende dog af pensionen få udbetalt et beløb til dækning af udgifter til husleje og lign. Under varetægtsfængsling kan perioden nævnt i 3. pkt. forlænges. Efterfølges varetægtsfængslingen ikke af en domfældelse, efterbetales den del af pensionen, der ikke er udbetalt under varetægtsfængslingen.

Stk. 2. Får en person varigt ophold i boformer m.v. efter §§ 92-94 eller § 140 i lov om social service, udbetales et eventuelt bistands- eller plejetillæg indtil udgangen af den måned, der følger efter indflytningsmåneden.

Stk. 3. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler om

1) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg til personer, der har ophold i de institutioner m.v., der er nævnt i stk. 1 og 2,

2) udbetaling af pension, herunder bistands- eller plejetillæg, til personer, der er anbragt i pleje i private hjem eller har ophold i et bofællesskab, jf. § 91 i lov om social service,

3) udbetaling af pension til personer, der har ophold i boformer omfattet af lov om social service, men for hvilke der ikke er fastsat regler om pensionens udbetaling, og

4) udbetaling af pension ydet efter lovgivning i et andet land.

§ 46. Krav på pension kan ikke gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal gennemføre tilbagebetalingskrav efter §§ 42 og 43, stk. 1, ved en betalingsordning, som fastsættes under hensyn til, hvad pensionisten kan betale uden at komme til at mangle det nødvendige til sit eget eller familiens underhold.

Stk. 3. Der er udpantningsret for tilbagebetalingskrav efter § 42 og § 43, stk. 1, hvis en pensionist, som har betalingsevne, ikke overholder en betalingsordning efter stk. 2.

§ 47. Dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespension, jf. dog § 31, stk. 8, sker til den længstlevende pensionist.

§ 48. Ved fastsættelse af pension anvendes følgende beløb:

1) Grundbeløb efter § 13 udgør 54.204 kr. årlig.

2) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for grundbeløb efter § 25, stk. 5, udgør 230.300 kr. for enlige og 156.200 kr. for gifte.

3) Pensionstillæg efter § 13 udgør for enlige, jf. stk. 2, 2. pkt., 54.564 kr. årlig og for andre 25.464 kr. årlig.

4) Fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever, som ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, 1. pkt., udgør halvdelen af dennes indtægt op til 159.000 kr.

5) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for pensionstillæg efter § 26, stk. 4, udgør 50.800 kr. for enlige, 102.000 kr. for gifte og samlevende.

6) Fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for personligt tillæg og helbredstillæg efter § 26, stk. 5, udgør 14.700 kr. for enlige og 29.100 kr. for gifte og samlevende.

7) Invaliditetsbeløb efter § 13, nr. 1 og 2, udgør 26.364 kr. årlig, dog 22.464 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

8) Invaliditetsydelse efter § 21 udgør 26.532 kr. årlig, dog 21.552 kr. årlig, hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, eller invaliditetsydelse.

9) Erhvervsudygtighedsbeløb efter § 13, nr. 1, udgør 36.396 kr. årlig, dog 26.328 kr., hvis pensionistens ægtefælle modtager førtidspension efter § 14, stk. 1.

10) Førtidsbeløb efter § 13, nr. 3, udgør 13.788 kr. årlig.

11) Bistandstillæg efter § 16, stk. 1, udgør 27.540 kr. årlig.

12) Plejetillæg efter § 16, stk. 2, udgør 54.972 kr. årlig.

13) Formuegrænsen for tildeling af helbredstillæg efter § 18 udgør 53.100 kr.

14) Minimumsbeløb for udbetalt pension efter § 29, stk. 4, udgør 1/40 af grundbeløbet.

Stk. 2. Ved fastsættelse af pensionen anses gifte og samlevende som enlige, hvis samlivet mellem parterne er ophævet. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved udbetaling af pensionstillæg, jf. stk. 1, nr. 3, ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, personligt tillæg og helbredstillæg, jf. § 26, og ved fradrag i den opgjorte indtægt efter stk. 1, nr. 5 og 6.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, samt § 60, reguleres een gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker 1. gang den 1. januar 2004.

Stk. 4. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1, 3 og 7-12 og 14, samt § 60, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, 4-6 og 13, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Stk. 5. Det beløb, der medfører, at personligt tillæg efter § 17, stk. 1, og helbredstillæg efter § 18 nedsættes med 1 pct., jf. § 29, stk. 3, beregnes som differencen mellem fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 5, og fradragsbeløbet efter § 48, stk. 1, nr. 6, divideret med 100. Der beregnes et beløb for enlige og et beløb for gifte og samlevende.

§ 49. Afgørelser efter denne lov kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 50. Staten afholder kommunernes udgifter til pension efter § 16 til personer, der er fyldt 65 år. Kommunernes udgifter til pension efter §§ 14, 16 og 21 til personer under 65 år afholdes af staten med 35 pct.

Stk. 2. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 2, og helbredstillæg efter § 18, afholdes af staten med 50 pct. Kommunernes udgifter til personligt tillæg efter § 17, stk. 1 og 3, afholdes af staten med 75 pct.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der har fast bopæl i udlandet.

§ 51. Opholdskommunen har adgang til refusion fra en tidligere opholdskommune efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

§ 52. Socialministeren fastsætter efter aftale med henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler om afholdelse af udgifter til pension efter denne lov til personer, der på foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i Danmark, og om afholdelse af udgifter til pension til personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller Grønland formidlet af danske sociale myndigheder.

Stk. 2. Uenighed mellem færøske eller grønlandske sociale myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter disse regler afgøres af Den Sociale Ankestyrelse.

§ 53. Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen varetager administrationen af denne lov, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for beregning af indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indtægtsgrundlaget efter § 25, stk. 1.

§ 54. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om tilkendelse og udbetaling af ydelser efter denne lov, herunder

1) fra hvilket tidspunkt en sag er påbegyndt,

2) om betingelserne er opfyldt for tilkendelse, ændring eller frakendelse af førtidspension, invaliditetsydelse og tillæg efter §§ 16, 17 og 18,

3) fra hvilket tidspunkt betingelserne for tilkendelse, ændring eller frakendelse er opfyldt,

4) om en sag skal genoptages til undersøgelse på et senere tidspunkt, der fastsættes af kommunalbestyrelsen, eller

5) om pension skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse kan ske.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afgør, om betingelserne for tilkendelse af pension er opfyldt ved afgørelse om fortsat ret til dagpenge, jf. dagpengelovens § 23, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til pension efter § 14 skal være hvilende. En eventuel fastsat frist for genoptagelse af sagen efter stk. 1, nr. 4, gælder uafhængigt af afgørelsen om hvilende pension.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at sagen bortfalder, eller at ydelsen inddrages i de tilfælde, hvor en person ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre erhvervsevnen væsentligt.

§ 55. Socialministeren kan fastsætte regler om fradrag i pensionen for beløb, som pensionisten har modtaget i pension efter udenlandsk lovgivning i det tidsrum, for hvilket der beregnes pension efter denne lov.

§ 56. Direktøren for Den Sociale Sikringsstyrelse kan udøve de beføjelser, som kommunerne har efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes efter afsnit III, kapitel 3, i forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Stk. 2. Ved udøvelse af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 24, stk. 2 og 3, ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af kommunernes kompetence til Den Sociale Sikringsstyrelse.

§ 57. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves § 6, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform).

Stk. 3. Lovens § 25, stk. 1, nr. 1, har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog § 17, stk. 6, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger). For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler i ligningsloven, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C, fortsat anvendelse.

§ 58. Administrative forskrifter udstedt efter den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m.v. forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat efter denne lov.

§ 59. Personer under 67 år med dansk indfødsret, der den 1. oktober 1984 modtager fuld førtidspension efter § 3, stk. 3 og 4, i lov om invalidepension og førtidspension m. v., har ret til at få udbetalt pension i udlandet som hidtil.

§ 60. Husligt bistandstillæg udbetales til invaliditetsydelsesmodtagere, som havde ret til tillægget den 1. oktober 1984. Tillægget udgør 9.732 kr. årlig, jf. § 48.

§ 61. Til enlige personer, der i december 1993 modtog invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter § 18, jf. §§ 16 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2003, udbetales et tillæg, der årlig udgør 29.928 kr. Tillægget reguleres efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4, og udgiften hertil afholdes efter reglerne i § 52, stk. 1, jf. § 14 i lov nr. 399 af 6. juni 1991 om ændring af den sociale styrelseslov og lov om social pension m.v. (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur m.v.).

§ 62. Til førtidspensionister, som den 1. januar er bosiddende i kommuner, hvor summen af kommune, amts- og kirkeskatteprocenten overstiger 33,8 pct., udbetales et tillæg, der årligt udgør 59 kr. for enlige og 34 kr. for andre for hver 0,1 procentpoint, som summen af de nævnte skatteprocenter efter afrunding til en decimal overstiger 33,8 pct. Tillæg oprundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 50. Tillæg udbetales ikke, hvis det før oprunding udgør mindre end 250 kr. for enlige og 150 kr. for andre.

Stk. 2. De procenter, der er nævnt i stk. 1, forhøjes pr. 1. januar 2004 med 0,4 procentpoint og herefter årligt pr. 1. januar med yderligere 0,4 procentpoint.

Stk. 3. Beløbene i stk. 1 reguleres ikke efter reglerne i § 48, stk. 3, jf. stk. 4. Udgiften til tillæg afholdes af staten.

§ 63. Pensionstillæg til enlige efter § 48, stk. 1, nr. 3, og tillæg efter § 62 udbetales også til personer, der før den 26. april 1990 var ugifte eller separerede og havde ret til førtidspension, medmindre et nyt samlivsforhold er indledt på det nævnte tidspunkt eller senere.

§ 64. Til personer, der har opnået ret til pension efter den 1. januar 1999, udbetales pensionen månedsvis bagud.

Stk. 2. Til personer, der har opnået ret til førtidspension efter den 1. januar 1999, og som forud har modtaget forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, udbetales en ekstra måneds pension for den første måned, for hvilken der udbetales pension. Den ekstra måneds pension udbetales forud.

§ 65. For personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, kan pension, jf. § 1, tilkendes indtil det 67. år.

Stk. 2. Uanset § 36 overgår personer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999, og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år til at modtage folkepension.

Stk. 3. Personer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, overgår fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år til at modtage folkepension.

Stk. 4. Personer, der er omfattet af stk. 3, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, jf. § 13, bevarer fortsat disse tillæg som 65- og 66-årige. Staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige. Erhvervsudygtighedsbeløbet indgår ikke i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter § 26.

§ 66. For førtidspensionister, der inden den 1. januar 2001 har forringet deres økonomiske stilling ved bortgivelse eller lignende dispositioner, finder §§ 28 og 29 i lov om social pension, som gældende indtil 1. januar 2001, anvendelse.

§ 67. Staten afholder kommunernes udgifter til førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg til personer under 67 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet inden den 1. januar 1992, samt hvis kommunen inden denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 60 år, hvis afgørelse om ret til pension er truffet efter den 1. januar 1992, samt hvis kommunen efter denne dato har afgivet indstilling til revaliderings- og pensionsnævnet. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1992 afgiver indstilling om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen. Staten afholder kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer, der er fyldt 60 år.

Stk. 3. Staten afholder udgifterne til pension til personer, der den 1. januar 1992 har ophold i en institution efter bistandslovens § 112, stk. 1, og som får tilkendt pension efter dette tidspunkt.

Stk. 4. Staten afholder 50 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelsen om pension er truffet den 12. juni 1997 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 12. juni 1997 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension afholder staten 50 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

Stk. 5. Staten afholder 35 pct. af kommunernes udgifter til de i stk. 1 nævnte pensioner til personer under 67 år, hvis afgørelse om pension er truffet den 1. januar 1999 eller senere. Såfremt kommunalbestyrelsen efter den 1. januar 1999 træffer afgørelse om forhøjelse af en allerede tilkendt pension, afholder staten 35 pct. af udgifterne til forhøjelsen.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med dette lovforslag er at skabe et klart og overskueligt retsgrundlag for de personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg eller plejetillæg efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler. Fremsættelsen af forslaget har således blandt andet til formål at sikre en korrekt kommunal administration og skal desuden ses i lyset af regeringens målsætning om sikring af lovkvalitet.

Med lovforslaget adskilles reglerne om førtidspension, invaliditetsydelse og bistands- og plejetillæg, som gældende indtil den 1. januar 2003, fra reglerne i lov om social pension. Der er tale om et rent teknisk lovforslag, som således ikke medfører nogen ændringer for modtagere af de nævnte ydelser. Dog foreslås bestemmelsen om opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension affattet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i den sociale pensionslov, der er ændret som følge af ændringer i ligningsloven.

Førtidspensionsreformen trådte i kraft den 1. januar 2003. Personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg eller plejetillæg efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2003, skal fortsat have deres sag, herunder om forhøjelse af en tidligere tilkendt førtidspension m. v., behandlet efter disse regler.

Dette er hidtil fremgået af overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform) (Folketingstidende 2000-01: 3736, 5695, 6073; A 3122; B 796; C 470). Overgangsbestemmelsen opregner de af de tidligere bestemmelser, der fortsat gælder for den omhandlede persongruppe. Persongruppen er omfattet af de øvrige gældende bestemmelser i lov om social pension.

Det har imidlertid vist sig, at denne konstruktion i praksis har voldt problemer med hensyn til at få et overblik over retstilstanden for de personer, der er omfattet af overgangsbestemmelsen.

Der er derfor et behov for en selvstændig og samlet gengivelse af de regler, der gælder for førtidspension m. v., der er tilkendt eller hvorom sag er påbegyndt efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2003.

Uanset adskillelsen af reglerne om førtidspension, invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg til en selvstændig lov er disse pensioner fortsat omfattet af begrebet social pension i de tilfælde, hvor denne betegnelse anvendes i den sociale eller anden lovgivning.

Når der i bemærkningerne til lovforslaget henvises til gældende lov, er der tale om lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21, august 2002, som ændret ved § 3 i lov nr. 1065 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1072 af 17. december 2002, lov nr. 1073 af 17. december 2002 og § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003. Når der i bemærkningerne henvises til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser, er der tale om lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 615 af 26. juni 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 403 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 1065 af 17. december 2002 og § 1 i lov nr. 1072 af 17. december 2002.

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget forventes at ville lette den kommunale administration af reglerne om førtidspension på grund af den klarhed over retstilstanden på området, som en adskillelse af reglerne, der var gældende før og efter den 1. januar 2003, vil medføre.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

De af lovforslaget omfattede sociale pensioner er identiske med de pensioner, der er tilkendt efter de indtil den 1. januar 2003 gældende regler om førtidspension m. v. i lov om social pension. Reglernes gengivelse i en selvstændig lov ændrer ikke ved, at disse sociale pensioner fortsat er omfattet af reglerne i Rådets forordning nr. 1408/71 om social sikring for vandrende arbejdstagere.

Helbredstillægget er en naturalydelse ved sygdom, der ifølge forordning nr. 1408/71 ikke kan eksporteres. Helbredstillæg kan således fortsat ikke ydes til pensionister, der modtager dansk pension, hvis de ikke bor eller opholder sig i Danmark. Disse pensionister vil dog som hidtil have mulighed for at søge om personligt tillæg til dækning af de konkrete udgifter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Høring

Forslaget har været til høring hos: Samtlige ministerier, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Landsforeningen for førtidspensionister og Foreningen af Førtidspensionister.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget forventes at medføre lettelser for den kommunale administration Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Der henvises til afsnittet ovenfor om forholdet til EU-retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen beskriver, hvad der efter forslaget forstås ved pension, og afgrænser den personkreds der er omfattet af lovens regler. Som nævnt i de almindelige bemærkninger er de pensioner, der er omfattet af lovforslaget, fortsat omfattet af begrebet sociale pensioner i det omfang, dette begreb anvendes i den sociale eller anden lovgivning. Som hidtil betragtes modtagere af invaliditetsydelse i almindelighed ikke som pensionister.

Til §§ 2-10

Bestemmelserne svarer til gældende lovs bestemmelser om indfødsret, bopæl, optjening og opgørelse af bopælstid med de ændringer der følger af, at reglerne alene angår pension til personer under 65 år.

Til §§ 11-12

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 11.

Til §§ 13-15

Bestemmelserne svarer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i §§ 13-15 om førtidspension.

Til §§ 16-17

Bestemmelserne svarer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i §§ 16-17 om personligt tillæg og bistands- og plejetillæg.

Til §§ 18-20

Bestemmelserne svarer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i §§ 17 a, 17 b og 17 c om helbredstillæg.

Til § 21

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 18 om invaliditetsydelse.

Til §§ 22-24

Bestemmelserne svarer med konsekvensændringer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i § 19, stk. 2-4, og § 20 a om indtægtsregulering af førtidspension og sagsbehandling.

Til § 25

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 28 om opgørelse af indtægtsgrundlag. Dog foreslås bestemmelsens stk. 1, nr. 1, affattet i overensstemmelse med de vedtagne ændringer i indtægtsgrundlaget i § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension, jf. § 14 i lov nr. 394 af 28. maj 2003 om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger).

Til § 26

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 29 om opgørelse af indtægtsgrundlag. Dog foreslås, at der i bestemmelsen indsættes et nyt stk. 2, der gengiver overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 4, i lov nr. 914 af 16. december 1998 (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m. v.).

Til § 27

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 29 a om opgørelse af formue ved ansøgning om helbredstillæg.

Til § 28

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 30 om 1. gangs beregning af pensionen.

Til § 29-30

Bestemmelserne svarer med konsekvensændringer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i §§ 31-32 om nedsættelse af førtidspension.

Til § 31

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i § 33, stk. 1 og 2 om udbetaling af førtidspension m. v. Bestemmelsen stk. 3-8 svarer til gældende lovs § 33, stk. 3-8.

Til § 32-33

De førtidspensionister, der er omfattet af lovforslaget, har i medfør af overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 5, i lov nr. 285 af 25. april 2001 (Førtidspensionsreform) fra den 1. januar 2003 kunne vælge på frivillig basis at være omfattet af ATP-ordningen og af en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 a og §§ 33 b-33 e i lov om social pension. Det foreslås, at der i loven indsættes bestemmelser, der henviser til disse muligheder.

Til § 34-35

Bestemmelserne svarer til gældende lovs § 34 og § 36.

Til § 36

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 37 om overgang til folkepension uden ansøgning.

Til § 37

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 38.

Til § 38

Bestemmelsens stk. 1 svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 39, stk. 1. Bestemmelsens stk. 2-5 svarer til gældende lovs § 39, stk. 2-5.

Til § 39

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 39 a om opgørelse af formue ved udbetaling af helbredstillæg.

Til §§ 40-43

Bestemmelserne svarer til gældende lovs §§ 40-43.

Til § 44

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 44 om frakendelse eller overflytning til anden pension.

Til § 45

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 46 om udbetaling af pension ved strafafsoning og ophold i forskellige boformer.

Til §§ 46-47

Bestemmelserne svarer til gældende lovs §§ 47-48.

Til § 48

Bestemmelsen svarer til den indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 49 om beløb og regulering, idet beløbene dog foreslås angivet i aktuelt niveau, dvs. med 2003-satser.

Til § 49

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 50, stk. 1.

Til § 50

Bestemmelsens stk. 1 og 2 svarer til de indtil 1. januar 2003 gældende bestemmelser i § 52, stk. 1 og 2 om finansiering med en enkelt konsekvensændring. Bestemmelsens stk. 3 svarer til gældende lovs § 52, stk. 3.

Til §§ 51-52

Bestemmelserne svarer til gældende lovs §§ 53-54.

Til § 53

Bestemmelsens stk. 1 svarer til gældende lovs § 57, stk. 1. Bestemmelsens stk. 2 og 3 svarer til § 57, stk. 2 og 3, som gældende indtil den 1. januar 2003.

Til § 54

Bestemmelsen svarer til de indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelser i § 59, stk. 1-4, om visse af kommunalbestyrelsens kompetencer.

Til § 55

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 60.

Til § 56

Bestemmelsen stk. 1 og 3 svarer til gældende lovs § 62, stk. 1 og 3. Bestemmelsens stk. 2 svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende bestemmelse i § 62, stk. 2.

Til § 57

Da der er tale om en teknisk sammenskrivning af de regler, der allerede er gældende for personer, der er tilkendt førtidspension m. v. eller for hvem sag herom er påbegyndt inden den 1. januar 2003, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2 , at 2. pkt. i § 6, stk. 4 i lov nr. 285 af 25. april 2001 (Førtidspensionsreform), der hidtil har opregnet de af de tidligere gældende bestemmelser, der fortsat gælder for den af lovforslaget omfattede personkreds, samtidig ophæves.

Stk. 3 svarer til den overgangsbestemmelse, der er knyttet til de vedtagne ændringer af pensionslovens §§ 29, stk. 1, nr. 1, og 32 a, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger).

Til § 58

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 64 med den ændring, at der alene henvises til den tidligere lov om invalidepension og førtidspension m. v.

Til § 59

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 67.

Til § 60

Bestemmelsen svarer med en konsekvensændring til den indtil den 1. januar 2003 gældende § 72. Tillægget er dog angivet i 2003-sats, jf. bemærkningerne til § 48.

Til § 61

Bestemmelsen svarer med en konsekvensændring til den indtil den 1. januar 2003 gældende § 72 b. Tillægget er dog angivet i 2003-sats, jf. bemærkningerne til § 48.

Til § 62

Bestemmelsen svarer til den indtil den 1. januar 2003 gældende § 72 c med de ændringer, der følger af, at det foreslås at anvende 2003-satser i loven, hvorefter satserne reguleres 1. gang den 1. januar 2004.

Til § 63

Bestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 497 af 30. juni 1993 (Ændringer som følge af skatteomlægninger, ændret satsregulering m. v.).

Til § 64

Bestemmelsen svarer til overgangsbestemmelserne i § 3, stk. 6 og 7, i lov nr. 914 af 16. december 1998 (Ændrede udbetalingsregler, ligestilling af samlevende med gifte m. v.).

Til § 65

Bestemmelsen gengiver overgangsbestemmelserne i § 2, stk. 1- 3, i lov nr. 287 af 12. maj 1999 (Nedsættelse af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år m. v.).

Til § 66

Bestemmelsen svarer til overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 1309 af 20. december 2000 (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m. v.).

Til § 67

Bestemmelsen gengiver overgangsbestemmelserne i forbindelse med ændret finansiering af udgifter til pension til personer under 67 (65) år, dvs. § 14, stk. 5, i lov nr. 399 af 6. juni 1991 (Omlægninger af regler om tilkendelse af førtidspension, refusionssatser og ankestruktur m. v.), § 3, stk. 3, i lov nr. 456 af 10. juni 1997 (Tilkendelseskompetence, administration m. v.) og § 3, stk. 3, i lov nr. 1039 af 23. december 1998 (Ændret finansiering samt sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende).

Til § 68

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 73.

Versioner

1. 2003-10-08