Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00012@2003-10-08/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2

Fremsat den 8. oktober 2003 af Økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

(Oprettelse af Den Supplerende Fond for Olieskadeerstatning)

§ 1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 206 af 3. april 1998, § 35 i lov nr. 900 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 901 af 16. december 1998, lov nr. 228 af 21. april 1999 og § 1 i lov nr. 106 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 10 affattes således:

»Om ansvar og erstatning for olieskader efter 1992-ansvarskonventionen, 1992-fondskonventionen og 2003-fondsprotokollen « .

2. I § 191, stk. 8, indsættes som 2. pkt .:

»Ved 1992-fonden forstås Den Internationale Erstatningsfond (1992) oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen. «

3. I § 191 indsættes som stk. 9 :

» Stk. 9. Ved 2003-fondsprotokollen forstås protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen om oprettelse af en supplerende international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Ved den supplerende fond forstås Den Supplerende Internationale Erstatningsfond (2003) oprettet i medfør af 2003-fondsprotokollen. «

4. I § 201, stk. 1, indsættes efter »1992-fondskonventionen « : »og 2003-fondsprotokollen « og »dens« ændres til: »deres« .

5. I § 201, stk. 2 , ændres »fondens « til: »1992-fondens og den supplerende fonds « .

6. § 201, stk. 3 , affattes således:

»Stk. 3. Såfremt den samlede erstatningsgrænse efter 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 33, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.«

7. I § 201 indsættes som stk. 4 :

»Stk. 4. Den samlede erstatningsgrænse efter 2003-fondsprotokollens artikel 4, stk. 2, udgør 750 mio. SDR. Såfremt dette beløb forhøjes efter proceduren i protokollens artikel 24 eller artikel 25, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.«

8. § 202, stk. 1, affattes således:

»Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens artikel 1, stk. 3, skal betale bidrag til 1992-fonden og til den supplerende fond samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til eller inden for Danmark. «

9. I § 202 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

» Stk. 2. Bidragspligten til 1992-fonden omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen.

Stk. 3. Bidragspligten til den supplerende fond omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig protokollen. «

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 202, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt .:

»Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen eller de, der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder. «

11. I § 204, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. :

»Sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde, og kun dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 2003-fondsprotokollen. «

12. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden for en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde. «

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

13. I § 204, stk. 2 , der bliver stk. 3, ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden og den supplerende fond « .

14. I § 204, stk. 3, 1. pkt. , der bliver stk. 4, 1.pkt., ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »Såvel 1992-fonden som den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « til: »den pågældende fond « .

15. I § 204, stk. 4, 1. pkt. , der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anlagt « : »her i landet «, og »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « ændres til: »1992-fonden respektive den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « to steder til »den pågældende fond « .

16. I § 205, stk. 2 , ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden « .

17. I § 205 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3. Tilsvarende gælder endvidere for domme afsagt mod den supplerende fond i en stat, som har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, eller i den stat, hvor fonden har sit hovedsæde, af en domstol, der er kompetent i henhold til 2003-fondsprotokollens artikel 7, nr. 1 og 2. «

18. I § 502, stk. 1 og 2, ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden eller den supplerende fond «, og i stk.1 ophæves 2. pkt.

19. I § 502, stk. 2, ophæves 2. pkt.

20. I § 502 , ophæves stk. 3.

21. Efter § 514 a indsættes:

» § 514 b. Den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan økonomi- og erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «

§ 2

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget gør det muligt for Danmark at tilslutte sig den supplerende internationale fond for olieforureningsskader. Ved en tilslutning til den nye supplerende fond forhøjes erstatningsgrænserne for forureningsskader forårsaget af tung olie fra olietankskibe betydeligt.

I lighed med den eksisterende olieforureningsfond, som Danmark har tilsluttet sig, indarbejdes reglerne herom hovedsagligt ved henvisning til reglerne i det internationale instrument, hvorved fonden oprettes. Dog foreslås enkelte af reglerne indarbejdet i søloven, samt en ny bestemmelse om strafansvar for undladelse af at opfylde rapporteringsforpligtelserne til fonden.

2. Lovforslagets baggrund og indhold

På en diplomatkonference i perioden 12.-16. maj 2003 i FN’s internationale søfartsorganisation, IMO, vedtog man en protokol til 1992-fondskonventionen om etablering af en supplerende olieerstatningsfond.

Den supplerende olieskadeerstatningsfond finansieres af de kontraherende landes olieimportører og sikrer, at der er flere midler til rådighed ved en olieforurening fra skibe, end tilfældet er i dag.

Protokollen blev vedtaget som en protokol til det eksisterende olieansvars- og erstatningssystem, der består af 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen. Reglerne herom findes i sølovens kapitel 10 om ansvar for olieskader efter reglerne i 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen.

1992-ansvarskonventionen foreskriver objektivt ansvar for den registrerede ejer af et olietankskib. Dette betyder, at den pågældende bærer ansvaret for olieforureningsskader, uanset om årsagen hertil ikke skyldes fejl eller forsømmelser fra dennes side. Ansvarsgrænsen varierer med skibets størrelse, men er i øjeblikket på maksimalt 59,7 mio. SDR (Special Drawing Rights) svarende til 542,1 1) mio. kr. Såfremt en skade overstiger den registrerede ejers ansvarsbeløb, træder den Internationale Olieforureningsfond (IOPC fonden) til. IOPC fonden finansieres af olieimportørerne i de deltagende stater, og den samlede erstatningsudbetaling fra den registrerede ejer og fra IOPC fonden udgør maksimalt 135 mio. SDR svarende til ca. 1,2 1) mia. kr. ved hvert enkelt olieforureningsuheld. Dette beløb hæves til ca. 1,8 1) mia. kr. med virkning fra 1. november 2003 svarende til en forhøjelse på ca. 50% af henholdsvis skibets og fondens erstatningsgrænse. Dette beløb er til rådighed ved hvert enkelt uheld.

De skader, der dækkes, er forureningsskader, jf. sølovens § 191, stk. 2. Dette er typisk skader i forbindelse med tab af indtægter ved fiskeri eller turisme samt oprydningsomkostninger i forbindelse med uheld. Skaderne skal være opstået inden for en konventionsstats område, søterritoriet eller den eksklusive økonomiske zone. En kontraherende stat vil imidlertid også kunne få dækket forebyggende foranstaltninger i tilfælde af, at olie kommer fra det åbne hav eller fra et naboland, som ikke har tiltrådt ordningen. Ligeledes dækkes forureningsskader, helt uafhængig af skibets flag eller om skibet kun har været i transit gennem danske farvande. I dag har mere end 80 lande tilsluttet sig dette internationale erstatningssystem.

De seneste olieforureningsulykker i europæiske farvande – ERIKA ved den franske kyst ved Bretagne og PRESTIGE ud for den spanske kyst ved Galicien – har gjort det klart, at der kan opstå ulykkessituationer, hvor de samlede erstatningskrav, ikke mindst som følge af omkostningerne forbundet med oprydningen af olie, vil kunne overstige de beløb, der er til rådighed under de nuværende ordninger selv efter forhøjelserne på 50%.

Europa-Kommissionen foreslog i december 2000 oprettelsen af en europæisk supplerende olieskadeerstatningsfond. Medlemsstaterne fandt imidlertid, at man burde søge en bredere international løsning inden for IMO i lighed med de velfungerende ordninger, der har virket i snart 25 år, og som en række kyststater både i og uden for EU er med i. En række EU-lande, heriblandt Danmark, har derfor arbejdet aktivt for at få en supplerende international fond. I rådskonklusionerne fra rådsmødet den 6. december 2002 understregede EU’s transportministre behovet for at få en ny supplerende fond og støttede etableringen heraf. Man var ligeledes enige om at opstille en målsætning om, at fonden skulle være operationel inden udgangen af 2003. EU’s målsætning med hensyn til fondens størrelse var 1 mia. euro. Det Europæiske Råds møde i marts 2003 tiltrådte disse konklusioner. Efter stærkt pres fra EU-landene kommer den supplerende fond til at dække skader på op til 750 mio. SDR, hvilket svarede til 1 mia. euro på tidspunktet for transportministrenes beslutning.

Protokollen indfører ingen nye materielle regler for bedømmelse af skader. Dette betyder, at udbetaling sker efter reglerne i det eksisterende erstatningssystem, når der er risiko for, at midlerne i den eksisterende fond ikke dækker de opståede skader (artikel 4). Den nye fond vil derfor kun træde til ved de helt store forureningsulykker.

Bidragene til fonden vil blive betalt af de tiltrædende landes olieimportører (artikel 10). Dette svarer til det eksisterende system under 1992-fondskonventionen. Der vil kun blive opkrævet bidrag, når der er indtruffet et uheld, hvor det skønnes, at der er risiko for, at skaderne overstiger erstatningsgrænsen i 1992-fonden. Der vil dog blive opkrævet bidrag til etableringsomkostninger, som forventes at blive minimale, da det påtænkes at lade 1992-fonden administrere den supplerende fond. Det er en betingelse for deltagelse i den nye protokol, at det pågældende land er kontraherende part til 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen. Antallet af bidragsydere i Danmark ligger på 4-6 virksomheder.

Manglende overholdelse af pligten til at oplyse importerede mængder af bidragspligtig olie har i forhold til 1992-fondsprotokollen hidtil været sanktioneret med bøde. Som følge af de skærpede regler i 2003-fondsprotokollen, hvorefter en manglende overholdelse af oplysningspligten kan føre til, at staten og andre skadelidte midlertidigt eller permanent afskæres fra retten til erstatning (artikel 15), er der behov for skærpede sanktionsmuligheder. Det foreslås derfor, at der dels indsættes hjemmel til at udøve pression i form af tvangsbøder, dels indsættes hjemmel til fængselsstraf. Derudover indsættes en hjemmel til, at myndighederne selv kan fastsætte og indberette de importerede oliemængder, såfremt oplysninger herom ikke er indgivet rettidigt fra importørerne. Derudover gælder dansk rets almindelige erstatningsregler.

Der indføres med protokollen et minimumsgebyr for deltagelse i den supplerende fond (artikel 14). Dette udløser en betalingsforpligtelse for staten i tilfælde af, at importen af den omfattede olie i en kontraherende stat falder til under 1 mio. tons årligt. Den danske import af bidragspligtig olie har ligget meget jævnt på et niveau mellem 5 og 7 mio. tons. Der er derfor ikke foreslået særlige regler om en eventuel statslig bidragspligt i nærværende lovforslag, da det skønnes usandsynligt for Danmarks vedkommende.

Protokollen indebærer, at skadelidte ved meget store olieforureningsuheld vil blive sikret bedre muligheder for fuld erstatning, og at udbetaling kan ske hurtigere i situationer, hvor der er en risiko for at overskride 1992-fondens grænser, idet eventuel ”overdækning” i 1992-fonden dækkes af den nye fond. Gruppen af potentielle skadelidte omfatter bl.a. de oprensende myndigheder, dvs. stat, amter og kommuner samt fiskere og turistindustrien. Hertil vil der være midler til genopretning af de miljøskader, som en sådan ulykke kan forårsage.

Med den nye ordning bliver det internationale ansvars- og erstatningssystem for skader ved søtransport af tung og forurenende olie tredelt. Den første del dækkes af rederens forsikring, den anden del af den eksisterende olieskadeerstatningsfond og den sidste del af den nye supplerende fond.

En vedtagelse af lovforslaget vil muliggøre en hurtig dansk ratifikation af protokollen. Danmark kan således være med til at sætte de nye regler i kraft internationalt. Dette er i overensstemmelse med rådskonklusionerne, som er nævnt ovenfor. Protokollen træder i kraft tre måneder fra den dag, hvor otte stater med en samlet årlig olieimport på mindst 450 millioner tons har tiltrådt, jf. artikel 21. Det skønnes, at de 15 EU-lande vil være i stand til at sætte ordningen i kraft.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En forhøjelse af erstatningsgrænserne for forureningsskader ved olieulykker medfører en bedre mulighed for fuld dækning ved meget store olieforureningsuheld og mulighed for hurtigere udbetaling af erstatning ved mindre olieforureningsuheld, da erstatningsrammen hæves.

Stat, kommuner og amter vil være blandt de skadelidte i tilfælde af en olieforureningsulykke i Danmark i det omfang, oprydningen efter ulykken finansieres af det offentlige, og vil efter de nye regler have bedre mulighed for at få fuld erstatning. Da protokollens regler er baseret på det eksisterende olieansvars- og erstatningssystem, medfører forslaget ingen administrative konsekvenser.

Den udvidede erstatningsramme kan imidlertid fortabes midlertidigt eller permanent, såfremt Danmark ikke opfylder sine rapporteringsforpligtelser. Dette vil betyde, at alle skadelidte bliver afskåret fra erstatning for skader indtruffet på dansk territorium. Da denne rapporteringsforpligtelse er afhængig af oplysninger fra olieimportørerne, er der i lovforslaget medtaget en skærpelse af straframmen for mangelfuld opfyldelse af oplysningspligten. Lovforslaget skønnes ikke i øvrigt at få statsfinansielle konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller pr. virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

En stigning i erstatningsgrænserne ved olieulykker er til fordel for skadelidte, som ofte vil være mindre erhvervsdrivende, typisk inden for fiskeri og turisme. Den nye protokol vil forbedre mulighederne for danske skadelidte, det være sig private eller det offentlige, for at få fuld erstatning, hvis et stort uheld skulle ramme Danmark. Deltagelsen i ordningen kan derfor i høj grad betragtes som en ”forureningsforsikring” for det danske samfund.

Denne ”forsikring” betales af erhvervet. For så vidt angår den nye supplerende olieskadeerstatningsfond, pålægges olieimportørerne en betalingsforpligtelse i lighed med den ordning, der gælder i dag, og som hviler på et gensidigt solidaritetsprincip, hvorefter de tilsluttende lande er med til at dække skader hos hinanden. Dette betyder, at danske olieimportører skal være med til at betale en forholdsmæssig del af omkostningerne ved et stort olieuheld, også når dette ikke sker i Danmark. Bidraget afhænger af den importerede mængde olie transporteret til søs ud fra den betragtning, at det er transporten af olie til søs, som udgør risikofaktoren. Størrelsen af bidraget fra danske importører kan ikke forudsiges. Det afhænger bl.a. af antallet af lande, som tilslutter sig ordningen, og de samlede importerede mængder af olie i disse lande. Det er dog meget sandsynligt, at den supplerende fond – i det mindste inden for en overskuelig årrække – ikke vil have den samme brede medlemskreds, som 1992-systemet har i dag. Et dansk medlemskab kan derfor blive forholdsmæssigt dyrere. Omvendt reduceres risikoen for helt store ulykker i takt med gennemførelsen af nye skærpelser af sikkerheden for olietransporter. Det må anses for sandsynligt, at olieimportørernes udgifter vil blive overført til forbrugerne gennem en stigning i oliepriserne.

Det danske bidrag til 1992-fonden udgør i dag 0,45% af de samlede bidrag. Danmark er dermed en af de mindste bidragsydere til fonden. Danske olieimportører har i 2001, 2002 og 2003 samlet betalt henholdsvis 4,2 mio. kr., 3,4 mio. kr. og 1,9 mio. kr. til 1992-fonden. Bidragspligten har fordelt sig på 4-6 importører. Det er vanskeligt at vurdere størrelsen af danske bidrag til den supplerende fond, da det afhænger af, om der opstår uheld, hvor kravene overstiger den nuværende 1992-fonds erstatningsgrænse, størrelsen og antallet af sådanne uheld, samt antallet af deltagende lande og størrelsen af disses olieimport. Med den supplerende fonds øvre grænse på 750 mio. SDR er den samlede risiko for de deltagende lande ca. 5 mia. kr. ved en maksimal eksponering (forskelsbeløbet mellem 1992-fondens og den supplerende fonds øvre erstatningsgrænse). Hvis alene EU landene deltager i den supplerende fond, vil de danske olieimportørers forholdsmæssige andel udgøre ca. 0,90% af bidragene til denne fond, svarende til ca. 50 mio. kr. ved et meget stort uheld. En betaling af et sådant bidrag vil normalt falde i flere årlige rater. Der er dog stærke signaler fra Japan om deres deltagelse i den supplerende fond, hvilket vil medføre en betydelig reduktion af det danske bidrag. Japan er i dag den største bidragsyder til 1992-fonden.

5. Miljømæssige konsekvenser

Stigningen i erstatningsbeløbene ved olieulykker medfører, at beløbsrammen til dækning af miljøskader hæves. Mulighederne for at få dækket udgifter til oprydning efter olieulykker forbedres således.

6. Forholdet til EU-retten

Forslaget gør det muligt at tiltræde 2003-protokollen, hvilket opfylder målsætningen i konklusionerne fra søtransportministrenes møde i december 2002. Da protokollen indeholder jurisdiktionsbestemmelser og bestemmelser om fuldbyrdelse og anerkendelse af domme, har Fællesskabet indgåelseskompetence, for så vidt angår denne del. På grund af det danske forbehold for det retlige samarbejde gælder dette dog ikke for Danmark. Rådet har anmodet Kommissionen om at fremsætte forslag til en beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til at tiltræde senest 3 måneder, efter at protokollen åbnes for undertegnelse den 31. juli 2003. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 8. september 2003.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Med stigningen i erstatningsgrænserne ved olieulykker får personer og virksomheder bedre mulighed for fuld dækning ved meget store olieforureningsskader og mulighed for hurtigere udbetaling af erstatning ved andre olieforureningsuheld, da erstatningsrammen hæves. Den hurtigere udbetaling vil kunne finde sted i tilfælde, hvor der er en risiko for, at kravene fra et uheld vil overstige 1992-fondens erstatningsgrænse, forudsat at kravene ikke overstiger den supplerende fonds maksimale erstatningsgrænse. I dag er 1992-fonden i sådanne tilfælde nødt til kun at udbetale en pro-rata erstatning, indtil der er sikkerhed for, at alle berettigede krav vil kunne blive dækket fuldt ud.

8. Høring

Lovforslaget er sendt i høring hos:

Amtsrådsforeningen i Danmark, Assuranceforeningen SKULD, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Industri, Energistyrelsen, Finansministeriet, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Hotel-, Restaurant- & Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for Mindre Skibe, Forsikring og Pension, Samarbejdsudvalget for de Gensidige Skibsforsikringer, Sammenslutningen af Danske Havne, Søfartsrådet og Sølovsudvalget.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Bedre mulighed for fuld dækning ved meget store olieforureningsuheld. Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen. Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Bedre mulighed for danske skadelidte for at få fuld erstatning. Risiko for øgede omkostninger for olieimportørerne, som skal bidrage til den supplerende fond.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen. Ingen.

Miljømæssige konsekvenser Beløbsrammen til dækning af miljøskader hæves. Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne Bedre mulighed for fuld dækning ved meget store olieforureningsskader og mulighed for hurtigere udbetaling af erstatning ved andre olieforureningsuheld, da erstatningsgrænsen hæves. Ingen.

Forholdet til EU-retten Da protokollen indeholder jurisdiktionsbestemmelser og bestemmelser om fuldbyrdelse og anerkendelse af domme, har Fællesskabet kompetence, for så vidt angår denne del. På grund af det danske forbehold for det retlige samarbejde gælder dette dog ikke for Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Titlen på sølovens 10. kapitel ændres, således at den også omfatter 2003-fondsprotokollen, der med dette lovforslag bliver en del af det konventionsmæssige grundlag for reglerne i kapitlet.

Til § 1, nr. 2 og 3

§ 191 indeholder en række definitioner til brug for kapitel 10 om ansvar og erstatning for olieskader. Loven indeholder allerede en definition af 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen, og der indsættes definitioner på 1992-fonden, 2003-fondsprotokollen og den supplerende fond.

Til § 1, nr. 4 og 5

Den foreslåede § 201, stk. 1, medfører, at 2003-fondsprotokollen gennemføres i dansk ret ved bekendtgørelse af konventionsteksten på engelsk og fransk originaltekst, samt i dansk oversættelse. Dette svarer til den måde, hvorpå 1992-fondskonventionen er gennemført. I forbindelse med gennemførelsen af den første fondskonvention fra 1971 valgte man i de nordiske lande at foreslå at sætte konventionen som sådan i kraft som national ret, idet konventionen indeholdt en række tekniske bestemmelser vedrørende fonden, herunder eksempelvis reglerne om afholdelse af generalforsamling i fonden, som ikke umiddelbart egnede sig til indarbejdelse i en lov. Dog fremgår det af sølovens nuværende bestemmelser, at enkelte af fondskonventionens bestemmelser vedrørende bl.a. bidragspligt og visse processuelle spørgsmål er medtaget i søloven. Den samme metode er valgt til gennemførelsen af 2003-fondsprotokollen.

De bestemmelser i protokollen, som vil få direkte anvendelse i Danmark, er som udgangspunkt dem, der regulerer enkeltpersoners rettigheder og pligter over for fonden, herunder f.eks. skadelidtes ret til erstatning efter artikel 4. Enkelte af protokollens bestemmelser kræver dog visse udfyldende regler, og disse er indarbejdet i nærværende lovudkast. Reglerne følger de gældende regler om 1992-fonden tæt. Der er således medtaget regler om bidrag til fonden i forslaget til ændring af sølovens § 202, visse processuelle bestemmelser i §§ 204 og 205 og forældelsesreglerne i § 502.

Den foreslåede § 201, stk. 2, giver den supplerende fond samme regresmuligheder som 1992-fonden. Efter protokollens artikel 9, stk. 1, indtræder den supplerende fond, når den har udbetalt erstatning, i skadelidtes krav på erstatning efter 1992-ansvarskonventionen over for skibets ejer eller dennes forsikringsgiver.

I medfør af artikel 9, stk. 3, der svarer til 1992-fondskonventionens artikel 9, stk. 2, skal den supplerende fond mindst have den samme adgang til regres, som skadelidtes forsikringsselskab ville have haft i medfør af den i øvrigt gældende lovgivning, såfremt det havde udbetalt erstatning ved en olieskade. Den supplerende fond bør have samme adgang til regres som 1992-fonden. Hertil kommer muligheden for regres mod 1992-fonden, jf. protokollens artikel 9, stk. 2.

Til § 1, nr. 6

Den gældende § 201, stk. 3, blev indsat i søloven ved lov nr. 106 af 13. februar 2001 om ændring af søloven og retsplejeloven. Bestemmelsen gør det muligt for økonomi- og erhvervsministeren at hæve erstatningsgrænsen i medfør af 1992-fondskonventionen i dansk ret, når dette er blevet vedtaget af 1992-fonden i medfør af den særlige ”stiltiende accept” procedure. Det er ved brug af denne procedure, at erstatningsgrænsen i 1992-fondskonventionen er blevet forhøjet med virkning fra 1. november 2003, jf. de generelle bemærkninger. Årsagen til, at bestemmelsen ændres her, er alene af redaktionel karakter, idet den ændrede bestemmelse taler om en "erstatningsgrænse", hvilket er et mere præcist begreb end et "erstatningsbeløb".

Til § 1, nr. 7

I 2003-fondsprotokollen er der i lighed med 1992-fondsprotokollen en ”stiltiende accept” procedure, hvormed erstatningsgrænsen kan hæves. Bestemmelsen gør det muligt for økonomi- og erhvervsministeren at hæve erstatningsgrænsen i medfør af 2003-fondsprotokollen i dansk ret, når dette er blevet vedtaget af medlemmerne af den supplerende fond.

Som noget nyt i 2003-fondsprotokollen er der to muligheder for at forhøje erstatningsgrænsen, når erfaringen viser, at der er behov for en forhøjelse. Artikel 24 i 2003-fondsprotokollen, der svarer til artikel 33 i 1992-fondsprotokollen, sikrer, at de vedtagne beløbsstørrelser kan justeres, uden at man behøver at vedtage en ny protokol. Proceduren er ændret på et par punkter, for at vedtagne forhøjelser skal kunne træde i kraft hurtigere, og for at proceduren skal kunne anvendes oftere.

Artikel 25 i 2003-fondsprotokollen, der er en videreudvikling af "stiltiende accept-proceduren" i artikel 24, er en nyskabelse. Artikel 25, stk. 1, omhandler det tilfælde, hvor erstatningsgrænsen i 1992-fondskonventionen er blevet hævet gennem vedtagelsen af en selvstændig protokol dertil. I disse tilfælde kan parterne til 2003-fondsprotokollen hæve erstatningsgrænsen tilsvarende ved at anvende ”stiltiende accept” proceduren i artikel 24, dvs. uden at vedtage en ny protokol til 2003-fondsprotokollen. I sådanne tilfælde gælder begrænsningerne i artikel 24, stk. 6, for brug af proceduren i artikel 24 ikke. Hvor proceduren i stk. 1 har været anvendt, foreskriver artikel 25, stk. 2, at såfremt de kontraherende stater til denne protokol efterfølgende ønsker at hæve erstatningsgrænsen yderligere gennem anvendelse af "stiltiende accept-proceduren" i artikel 24, da skal begrænsningerne for anvendelsen af proceduren i artikel 24, stk. 6, litra b og c, beregnes på grundlag af erstatningsgrænsen som ændret ved proceduren i artikel 25, stk. 1.

Til § 1, nr. 8 og 9

Sølovens § 202 om bidragsforpligtelsen for olieimportører udvides til også at omfatte bidrag til den supplerende fond. 2003-fondsprotokollens regler om bidragspligt svarer til reglerne i 1992-fondskonventionen. Bidragspligten fordeles således på de enkelte importører i forhold til den importerede mængde olie.

Den gældende stk. 1, der gengiver 1992-fondskonventionens artikel 10, foreslås opdelt i tre stykker for overskuelighedens skyld. Der ændres ikke i de gældende regler i stk. 2 og 3, der vedrører pligt til at give oplysninger om, hvor meget olie der er modtaget, samt tavshedspligt. Efter protokollens artikel 13 skal medlemsstaterne hvert år fremsende oplysninger om de bidragspligtige oliemodtagere i Danmark. Da betingelserne for at betale bidrag som udgangspunkt er identiske i de to fonde, har man i protokollen for at lette indberetningsforpligtelsen for staterne fundet, at indberetninger i medfør af 1992-fondskonventionen anses for at være indberetninger i medfør af 2003-fondsprotokollen. Dette gælder dog ikke i den særlige situation, hvor en kontraherende stat modtager bidragspligtig olie i medfør af protokollens artikel 10, stk. 1, litra b, dvs. via en 1992-stat, der ikke er kontraherende part til 2003-fondsprotokollen, da der i disse tilfælde som nedenfor beskrevet vil kunne være en forskel mellem indberetningerne. Økonomi- og erhvervsministeren kan tilsvarende lette indberetningspligten for olieimportørerne i medfør af de forskrifter, der kan udstedes i medfør af stk. 2, der efter forslaget ændres til stk. 4.

Det foreslåede stk. 1-3 foreskriver, at den, der i danske havne eller olieterminaler pr. år modtager mere end 150.000 tons bidragspligtig olie, skal betale bidrag til fonden. Ved olie forstås råolie, tunge brændselsolier samt tunge destillater, jf. 1992-fondskonventionens artikel 1, stk. 3. Hovedprincippet er således, at alene olie, der transporteres ad søvejen, skal bidrage til fonden, uanset om der er tale om en international transport eller ej. Således vil olie, der transporteres ad søvejen mellem havne eller olieterminaler i Danmark, medføre bidragspligt til fonden, såfremt den pågældende modtager mere end l50.000 tons af de nævnte typer olie pr. år. Endvidere medfører olien bidragspligt, hver gang den modtages efter en søtransport, idet der netop ved havneanløb er en særlig stor forureningsrisiko.

Udgangspunktet er, at det er den samme olie, der medfører bidragspligt til både 1992-fonden og den supplerende fond. Ved opgørelsen af modtaget olie medregnes imidlertid ikke alene olie, som er modtaget i danske havne eller olieterminaler efter en søtransport, men også olie, som efter en søtransport er udlosset i en ikke-konventionsstat og derfra videretransporteret til Danmark på anden måde end ad søvejen uden omlastning i modtagelsesanlæg i en 1992-fondskonventionsstat, jf. 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 1, litra b. Sådan olie skal kun medtages i beregningerne, første gang den modtages i en 1992-fondskonventionsstat. Såfremt olien senere på ny transporteres ad søvejen, skal den dog på ny medregnes. En tilsvarende regel er at finde i 2003-fondsprotokollens artikel 10, stk. 1, litra b, men den omfattede olie er imidlertid ikke nødvendigvis den samme i dette tilfælde. En stat, der er kontraherende part i 1992-fondskonventionen, men ikke i 2003-fondsprotokollen, er at betragte som en ikke-kontraherende stat i forhold til 2003-fondsprotokollen. Således vil olie, der er udlosset i en stat, der er kontraherende part i 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-protokollen, ikke være at anse som modtaget i den pågældende stat i medfør af reglerne i 2003-fondsprotokollen, hvis den videretransporteres – uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig 2003-protokollen – til en stat, der er kontraherende part til 2003-fondsprotokollen. Det må derfor antages, at der kan opstå situationer, hvor olie, der importeres til Danmark via en havn i en stat, der er kontraherende part i 1992-fondskonventionen, men ikke i 2003-fondsprotokollen, kan blive bidragspligtig i medfør af 2003-fondsprotokollen.

Til § 1, nr. 10

Henset til de alvorlige konsekvenser ved en manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten, jf. de generelle bemærkninger, foreslås det at præcisere, at medlemmerne af direktionen for olieimporterende virksomheder skal påse, at indberetningspligten opfyldes, samt at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte og indberette et skønnet tal, hvis der ikke indgives oplysninger, eller disse ikke indgives rettidigt. Den importerede mængde har været nogenlunde konstant de sidste år. Skønnet kan f.eks. baseres på forrige års import, et gennemsnit af f.eks. de sidste 5 års import eller et skøn baseret på de oplysninger om olieimport, som Energistyrelsen er i besiddelse af. For at modvirke, at der spekuleres i at undlade at opfylde oplysningspligten, kan der oven på disse tal lægges et passende tillæg. Valget af metode, som skønnet skal baseres på, afhænger af de konkrete omstændigheder. Udgangspunktet vil være et gennemsnit af de foregående års importmængder, men konkrete omstændigheder, som eksempelvis ændringer i importørens aktiviteter eller udviklingstendenser i de hidtidige indberetninger, kan berettige brug af en anden metode.

Økonomi- og erhvervsministerens beføjelse til at fastsætte og indberette et skønnet tal er ikke, som protokollen foreskriver, det korrekte tal, og bør derfor ikke tages i brug, før end andre midler til tilvejebringelse af korrekte oplysninger er udtømte, eller det af tidsmæssige årsager ikke vil kunne være muligt for staten at opfylde sin oplysningspligt på anden vis.

Til § 1, nr. 11 og 12

§ 204, der vedrører anlæggelse af erstatningssager, udvides til også at omfatte 2003-fondsprotokollen.

Efter den foreslåede § 204, stk. 1 og 2, hvor protokollens artikel 7, stk. 2 og 3, er indføjet, er de domstole, der, jf. § 203, stk. 1 og 2, er kompetente efter 1992-ansvarskonventionens bestemmelser herom i forholdet til den for skaden ansvarlige, også kompetente i en sag mod den supplerende fond. Det gælder dog ikke, hvor sag i anledning af samme skade mod skibets ejer eller forsikringsgiver er rejst i en anden kontraherende stat til 2003-fondsprotokollen. Er sag på den anden side rejst i en 1992-stat, der ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, kan sag mod den supplerende fond vedrørende samme skade samtidigt rejses i en anden stat, der har tilsluttet sig protokollen. Dette betyder, at der kan opstå tilfælde, hvor der føres sager om den samme ulykke to steder – eksempelvis i en ”ren” 1992-stat og i en 2003-stat, hvis der er indtrådt skade i begge lande. Skadelidte har i disse situationer frihed til at vælge, i hvilken af de to stater den pågældende ønsker at rejse sagen, men kan kun rette krav mod den supplerende fond ved sag rejst i 2003-staten.

Til § 1, nr. 13-15

Stk. 2-4, der bliver stk. 3-5, indeholder konsekvensrettelser som følge af udvidelsen til også at omfatte 2003-fondsprotokollen.

Stk. 2, der bliver stk. 3, indeholder en værnetingsbestemmelse for de tilfælde, hvor dansk domstol er kompetent. Sø- og Handelsretten er efter de gældende regler dansk værneting for sager mod 1992-fonden, og lovforslaget udstrækker denne regel til også at gælde for den supplerende fond.

Stk. 3, der bliver stk. 4, indeholder en bestemmelse, der giver 1992-fonden ret til at indtræde som hovedintervenient i sager, der er anlagt mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver. Dommen får i så fald bindende virkning for fonden i den forstand, at den ikke skal kunne bestride, hvad der er fundet bevist i den pågældende sag. Lovforslaget udstrækker denne ret til at omfatte den supplerende fond.

Efter stk. 4, der bliver stk. 5, kan parterne i en sag efter dette kapitel endvidere adcitere, dvs. procestilvarsle, de to fonde med samme retsvirkning som nævnt i bemærkningerne til stk. 3. Er fondene derimod ikke af egen drift indtrådt som parter i sagen, eller har parterne ikke, eller ikke i så god tid, at den pågældende fond effektivt har kunnet varetage sine interesser, adciteret fonden, er retsafgørelsen uden virkning for den pågældende fond.

Til § 1, nr. 16

Rettelsen er en konsekvens af den nye definition af 1992-fonden i § 191, stk. 8.

Til § 1, nr. 17

Der indsættes et nyt stk. 3 i § 205 vedrørende 2003-fondsprotokollen.

Hovedprincippet er, at domme, der er afsagt af en ifølge protokollen kompetent domstol, skal anerkendes af andre protokolstater og kunne fuldbyrdes dér, når de kan fuldbyrdes i den stat, hvor de er afsagt. Den stat, hvor dommen ønskes fuldbyrdet, kan stille formelle krav til fuldbyrdelsesproceduren, men kan ikke tage sagens realiteter op på ny. Eksekutionskraften gælder dog naturligvis med det forbehold, der følger af, at alle krav skal have forholdsmæssig dækning, hvor ansvars- eller erstatningsbegrænsningsreglerne medfører, at der ikke kan gives fuld dækning.

I 2003-fondsprotokollen er der i artikel 8, stk. 2, indsat en ny bestemmelse, der ikke er at finde i 1992-protokollerne. Bestemmelsen giver de kontraherende stater mulighed for at anvende andre regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme end efter protokollen, såfremt disse regler medfører, at domme afsagt under protokollen vil blive anerkendt og fuldbyrdet mindst i samme udstrækning som efter protokollens regler. Bestemmelsen er indsat, for at man inden for EU kan anvende egne regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme medlemsstaterne imellem ( Rådets forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område også kaldet Bruxelles I-forordningen). Bestemmelsen går imidlertid videre end behovet for at respektere regionale regler, idet bestemmelsen ikke udelukker anvendelsen af nationale regler, der går længere end reglen i stk. 1. Danmark er ikke omfattet af Bruxelles I-forordningen og er derfor ikke forpligtet til at anvende reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse i denne. Man vil derfor ikke udnytte denne undtagelsesmulighed, men anvende protokollens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme, der svarer til de gældende regler under 1992-ansvarskonventionen og 1992 fondskonventionen.

Til § 1, nr. 18-20

Der foretages en række konsekvensrettelser i § 502.

Stk. 1, 1. pkt., udvides, således at bestemmelsen også omfatter den supplerende fond. Reglerne om forældelse af krav mod den supplerende fond er de samme som i 1992-fondskonventionen. Da protokollen ikke medfører egne materielle regler til bedømmelse af krav, men alene skal yde supplerende erstatning til krav mod 1992-fonden, henvises i protokollen til artikel 6 i 1992-fondskonventionen.

Stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 udgår, fordi Danmark ved tiltrædelsen til 1992-fondsprotokollen ophørte med at deltage i 1971-fonden. 1971-fonden er under likvidation, og der kan derfor ikke længere rejses erstatningskrav mod denne i medfør af 1971-fondskonventionen. De øvrige regler om 1971-fonden i søloven blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 206 af 3. april 1998.

Til § 1, nr. 21

Bestemmelsen medfører en væsentlig skærpelse af sanktionsmulighederne over for undladelser af at overholde indberetningsforpligtelserne i medfør af protokollen. Det skyldes, at de økonomiske konsekvenser af manglende opfyldelse eller manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten i § 202, stk. 4, kan blive meget omfattende. En stat, der ikke opfylder rapporteringsforpligtelsen i artikel 13, stk. 1, i 2003-fondsprotokollen eller undlader at oplyse om, at der ikke er nogen, der opfylder betingelserne for at være bidragspligtig, jf. artikel 15, stk. 1, i 2003-fondsprotokollen, risikerer at blive afskåret midlertidigt eller permanent fra erstatning for skader på statens territorium.

Der udbetales således ikke erstatning til skader på statens område, før staten har godtgjort, at den har opfyldt sine rapporteringsforpligtelser i alle forudgående år. En midlertidig suspension fra erstatningsberettigelse bliver gjort permanent, hvis en stat ikke senest et år efter, at den er blevet gjort opmærksom på den manglende opfyldelse, opfylder rapporteringskravene.

En afskæring fra modtagelse af erstatning fra den supplerende fond påvirker ikke alene det offentliges krav, men også alle andre skadelidte på statens territorium, typisk fiskere og turismeindustrien. I den værst tænkelige situation, hvor der er indtruffet en meget omfattende olieforurening, risikerer Danmark og den danske befolkning at miste muligheden for at få erstatning på op til 5 mia. kr., hvilket er forskelsbeløbet mellem 1992-fondskonventionens og 2003-fondsprotokollens erstatningsmaksimum. Bestemmelsens sigte er at mindske denne risiko.

Staternes rapporteringspligt er ikke normeret i protokollen, men det er overladt til den supplerende fonds generalforsamling nærmere at fastsætte regler om kriterierne for opfyldelse. Det kan ikke udelukkes, at man vil se strengt på rapporteringspligten, der er afhængig af oplysninger fra olieimportørerne. Der foreslås derfor indsat hjemler til både pressions- og sanktionsmuligheder over for de rapporteringspligtige modtagere af olie ved manglende overholdelse eller manglende rettidig overholdelse af oplysningspligten.

Det foreslås, at den ansvarlige olieimportør ved manglende opfyldelse af rapporteringspligten straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, såfremt overtrædelsen kan tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom. Personer, der medvirker til overtrædelsen, herunder medlemmerne af direktionen for den olieimporterende virksomhed, vil kunne straffes efter de almindelige regler om strafansvar og medvirken. Hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, foreslås strafferammen udvidet til fængsel i indtil 2 år. Hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, skal det betragtes som en skærpende omstændighed ved straffens udmåling. Ansvar for selskabet som sådan vil endvidere kunne komme på tale efter straffelovens kapitel 5 i medfør af den eksisterende bestemmelse i sølovens § 515.

Et eventuelt udbytte, som en olieimportør opnår ved manglende overholdelse af sin oplysningsforpligtelse, kan konfiskeres efter de almindelige regler herom i straffeloven.

Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.

Som middel til at indhente de nødvendige oplysninger i rette tid foreslås indsat en hjemmel til tvangsbøder, som kan benyttes, hvis olieimportører mod forventning skulle undlade at opfylde deres rapporteringsforpligtelser. Da skadevirkningerne ved et bortfald af retten til erstatning for forureningsskader indtruffet i Danmark vil kunne være ganske betydelige, har man fundet det nødvendigt at medtage bestemmelsen om tvangsbøder.

Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan økonomi- og erhvervsministeren således som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Der er i sølovens § 514, stk. 3, indsat en tilsvarende bestemmelse ved lov nr. 901 af 16. december 1998 om skibsregistrators mulighed for selv at pålægge tvangsbøder.

Foruden de nævnte sanktions- og pressionsmidler er der mulighed for, at en olieimportør, der ikke opfylder sin oplysningspligt, kan ifalde erstatningsansvar efter dansk rets almindelige ulovbestemte regler om erstatning uden for kontrakt.

Til § 2

Bestemmelsen indeholder en bemyndigelse til økonomi- og erhvervsministeren til at bestemme tidspunktet for lovens ikrafttræden. Denne bemyndigelse vil ministeren benytte, når betingelserne for, at 2003-fondsprotokollen træder i kraft internationalt, er opfyldt, og fonden hermed kan træde i kraft for de ratificerende lande. Dette sker tre måneder efter, at mindst otte lande med en samlet import på mindst 450 mio. tons olie har tiltrådt protokollen.

Til § 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Bilag 1 PROTOKOL AF 2003 TIL DEN INTERNATIONALE KONVENTION OM OPRETTELSE AF EN INTERNATIONAL FOND FOR ERSTATNING AF SKADER VED OLIEFORURENING AF 1992 Den af konferencen vedtagne tekst DE KONTRAHERENDE STATER TIL DENNE PROTOKOL SOM HAR TAGET den internationale konvention om det privatretlige ansvar ved olieforurening af 1992 (herefter »Ansvarskonventionen af 1992 « ) I BETRAGTNING, SOM HAR TAGET den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening af 1992 (herefter »Fondskonventionen af 1992 « ) OP TIL OVERVEJELSE, SOM BEKRÆFTER vigtigheden af at opretholde det internationale ansvars- og erstatningssystem for olieforurening, SOM HAR BEMÆRKET, at det maksimale erstatningsbeløb, der kan ydes i henhold til Fondskonventionen af 1992, muligvis ikke er tilstrækkeligt til at imødekomme erstatningsbehovet under visse omstændigheder i nogle kontraherende stater til konventionen, SOM INDSER, at en række kontraherende stater til Ansvarskonventionen af 1992 og Fondskonventionen af 1992 finder det nødvendigt som en presserende sag at stille yderligere erstatningsmidler til rådighed gennem oprettelsen af et supplerende system, som stater kan tilslutte sig efter ønske, SOM ER FORVISSET OM, at det supplerende system bør søge at sikre, at skadelidte i tilfælde af olieforurening får fuld erstatning for deres tab eller skade, og ligeledes bør afbøde de vanskeligheder, som skadelidte står over for i tilfælde, hvor der er en risiko for, at det erstatningsbeløb, der er til rådighed i henhold til Ansvarskonventionen af 1992 og Fondskonventionen af 1992, ikke vil være tilstrækkeligt til at betale de anerkendte krav fuldt ud, og at den internationale fond for erstatning af skader ved olieforurening af 1992 følgelig har besluttet midlertidigt, at den kun vil udbetale en del af et anerkendt krav, SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at kun kontraherende stater til Fondskonventionen af 1992 bør have adgang til det supplerende system, ER BLEVET ENIGE om følgende: Almindelige bestemmelser Artikel 1 I denne protokol betyder: 1 »Ansvarskonventionen af 1992 « : den internationale konvention om det privatretlige ansvar for skader ved olieforurening 1992. 2 »Fondskonventionen af 1992 « : d en internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1992. 3 »Fonden af 1992 « : den internationale fond for erstatning for skade ved olieforurening 1992, oprettet i henhold til Fondskonventionen af 1992. 4 »Kontraherende stat « : en kontraherende stat til denne protokol, medmindre andet anføres. 5 Når bestemmelser i Fondskonventionen af 1992 er indarbejdet i denne protokol ved henvisning, betyder »fond « i den konvention »supplerende fond « , medmindre andet anføres. 6 »Skib « , »person « , »ejer « , »olie « , »forureningsskade « , »forebyggende forholdsregler « og »hændelse « har samme betydning som i artikel I i Ansvarskonventionen af 1992. 7 »Afgiftspligtig olie « , »regningsenhed « , »ton « , »garant « og »terminal « har samme betydning som i artikel 1 i Fondskonventionen af 1992, medmindre andet anføres. 8 »Anerkendt krav « : et krav, som er blevet anerkendt af Fonden af 1992 eller er blevet accepteret som tilstedeligt ved en afgørelse fra en kompetent domstol, som er bindende for Fonden af 1992, som ikke kan anfægtes ved ordinære retsmidler, og som ville være blevet erstattet fuldt ud, hvis de i artikel 4, stk. 4, i Fondskonventionen af 1992 fastlagte begrænsninger ikke var blevet anvendt på den pågældende hændelse. 9 »Forsamlingen « : forsamlingen for den internationale supplerende fond for erstatning for skade ved olieforurening af 2003, medmindre andet anføres. 10 »Organisationen « : den internationale søfartsorganisation IMO. 11 »Generalsekretær « : Organisationens generalsekretær. Artikel 2 1 Hermed oprettes en international supplerende fond for erstatning for skade ved olieforurening, kaldet »den internationale supplerende fond for erstatning for skade ved olieforurening af 2003 « (herefter »den supplerende fond « ). 2 Den supplerende fond skal i hver af de kontraherende stater anerkendes som en juridisk person, der i henhold til statens lov kan erhverve rettigheder og påtage sig forpligtelser samt optræde som part i retssager for statens domstole. Enhver kontraherende stat skal anerkende den supplerende fonds direktør som den supplerende fonds lovlige repræsentant. Artikel 3 Denne protokol skal udelukkende finde anvendelse på: (a) forurening forårsaget: (i) inden for en kontraherende stats territorium, herunder også søterritoriet, og (ii) inden for en kontraherende stats eksklusive økonomiske zone oprettet i overensstemmelse med international lovgivning eller, hvis en kontraherende stat ikke har oprettet en sådan zone, på et område fastlagt af staten i overensstemmelse med international lovgivning, hvilket område ligger ud over og grænser op til denne stats søterritorium og ikke strækker sig længere end 200 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af dens søterritorium måles, (b) forebyggende forholdsregler, hvor de end tages, for at forhindre eller formindske sådan skade. Supplerende erstatning Artikel 4 1 Den supplerende fond skal betale erstatning til enhver person, der har lidt forureningsskade, såfremt denne ikke har kunnet opnå fuld og tilstrækkelig erstatning for et anerkendt krav for sådan skade i henhold til bestemmelserne i Fondskonventionen af 1992, fordi den samlede skade overstiger, eller der er en risiko for, at den vil overstige den relevante erstatningsgrænse, der er fastlagt i artikel 4, stk. 4, i Fondskonventionen af 1992 i forbindelse med hver enkelt hændelse. 2(a) Det samlede erstatningsbeløb, som skal betales af den supplerende fond ifølge denne artikel for hver enkelt hændelse, skal begrænses således, at summen af dette beløb sammen med det erstatningsbeløb, som faktisk er betalt i henhold til Ansvarskonventionen af 1992 og Fondskonventionen af 1992 for forureningsskade forvoldt i henhold til denne konventions anvendelsesområde, ikke kan overstige 750 millioner regningsenheder. (b) Det i stk. 2(a) omtalte beløb på 750 millioner regningsenheder skal omregnes til den nationale valuta på grundlag af denne valutas værdi i forhold til den særlige trækningsrettighed på den dato, som forsamlingen af Fonden af 1992 fastsætter som tidspunktet for omregning af det maksimumbeløb, der kan udbetales i henhold til Ansvarskonventionen af 1992 og Fondskonventionen af 1992. 3 Såfremt summen af de anerkendte krav mod den supplerende fond overstiger det samlede erstatningsbeløb, som skal betales ifølge stk. 2, skal det til rådighed værende beløb fordeles på en sådan måde, at forholdet mellem hvert anerkendt krav og det erstatningsbeløb, som fordringshaveren faktisk modtager i henhold til denne protokol, er det samme for alle fordringshavere. 4 Den supplerende fond skal udbetale erstatning for anerkendte krav som defineret i artikel 1, stk. 8, og kun for sådanne krav. Artikel 5 Den supplerende fond skal udbetale erstatning, når forsamlingen af Fonden af 1992 har fundet, at summen af de anerkendte krav overstiger, eller at der findes en risiko for, at summen af de anerkendte krav vil overstige det samlede erstatningsbeløb, der er til rådighed ifølge artikel 4, stk. 4, i Fondskonventionen af 1992, og at forsamlingen af Fonden af 1992 følgelig har afgjort midlertidigt eller endeligt, at der kun vil blive udbetalt erstatning for en del af hvert anerkendt krav. Herefter skal forsamlingen af den supplerende fond afgøre, om og i hvilken udstrækning den supplerende fond skal udbetale den del af hvert anerkendt krav, som ikke er udbetalt i henhold til Ansvarskonventionen af 1992 og Fondskonventionen af 1992. Artikel 6 1 Med forbehold af artikel 15, stk. 2 og stk. 3, forældes krav om erstatning fra den supplerende fond kun, hvis de forældes i forhold til Fonden af 1992 i henhold til artikel 6 i Fondskonventionen af 1992. 2 Et krav, som er rejst over for Fonden af 1992, skal betragtes som et krav rejst af den samme fordringshaver over for den supplerende fond. Artikel 7 1 Bestemmelserne i artikel 7, stk. 1, 2, 4, 5 og 6, i Fondskonventionen af 1992 skal gælde for erstatningssager anlagt over for den supplerende fond i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i denne protokol. 2 Når krav om erstatning for forureningsskade er rejst mod en ejer af et skib eller hans garant ved en ifølge artikel IX i Ansvarskonventionen af 1992 kompetent domstol, er alene denne domstol kompetent til at behandle noget krav mod den supplerende fond om erstatning i henhold til artikel 4 i denne protokol i anledning af samme skade. Er imidlertid et erstatningskrav for forureningsskade i henhold til Ansvarskonventionen af 1992 blevet indbragt for en domstol i en stat, der har tiltrådt Ansvarskonventionen af 1992, men ikke denne protokol, kan krav mod den supplerende fond i henhold til artikel 4 i denne protokol efter sagsøgerens valg rejses enten ved en domstol i den stat, hvori den supplerende fond har sit hovedsæde, eller ved en hvilken som helst af de kontraherende staters domstole, som er kompetent ifølge artikel IX i Ansvarskonventionen af 1992. 3 Når et krav om erstatning for forureningsskade er rejst mod Fonden af 1992 ved en domstol i en stat, der har tiltrådt Fondskonventionen af 1992, men ikke denne protokol, skal ethvert hermed forbundet krav mod den supplerende fond, uanset bestemmelserne i stk. 1, efter sagsøgerens valg rejses enten ved en domstol i den stat, hvori den supplerende fond har sit hovedsæde, eller ved en hvilken som helst af de kontraherende staters domstole, som er kompetent ifølge stk. 1. Artikel 8 1 Med forbehold af beslutninger angående fordelingen som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i denne protokol skal enhver dom, der afsiges mod den supplerende fond af en domstol med kompetence i henhold til artikel 7 i denne protokol, når den er blevet eksigibel i den stat, hvori den er afsagt, og i denne stat ikke længere kan anfægtes ved de ordinære retsmidler, anerkendes og være eksigibel i enhver kontraherende stat på samme betingelser som foreskrevet i artikel X i Ansvarskonventionen af 1992. 2 En kontraherende stat kan anvende andre regler for anerkendelse og eksigibilitet af domme, forudsat, at formålet er at sikre, at domme anerkendes og er eksigible i mindst lige så høj grad som i henhold til stk. 1. Artikel 9 1 Den supplerende fond indtræder med hensyn til ethvert erstatningsbeløb for forureningsskade, som den supplerende fond har betalt i henhold til denne protokols artikel 4, stk. 1, i de rettigheder, som den person, der således har modtaget erstatning, måtte have mod rederen eller dennes garant ifølge Ansvarskonventionen af 1992. 2 Den supplerende fond indtræder i de rettigheder, som den person, der således har modtaget erstatning, måtte have mod Fonden af 1992 ifølge Fondskonventionen af 1992. 3 Bestemmelserne i denne protokol indskrænker ikke den ret til regres eller indtræden i rettigheder, som den supplerende fond måtte have mod andre end de i de foregående stykker omhandlede personer. Under alle omstændigheder skal den supplerende fonds ret til indtræden i rettigheder over for sådanne personer ikke være mindre gunstig end den ret, som tilkommer en assurandør for den person, som har modtaget erstatning. 4 Uden at dette skal medføre indskrænkning i anden eksisterende ret til indtræden eller regres mod den supplerende fond, indtræder en kontraherende stat eller et af dens organer, som har betalt erstatning for forureningsskade i henhold til bestemmelser i egen national lovgivning, i de rettigheder, som den person, der således har modtaget erstatning, ville have haft i henhold til denne protokol. Afgifter Artikel 10 1 Årlige afgifter til den supplerende fond skal, for så vidt angår hver kontraherende stat, betales af enhver person, som i det kalenderår, der omhandles i artikel 11, stk. 2, litra (a) eller (b), har modtaget mængder, der tilsammen overstiger 150.000 tons: (a) afgiftspligtig olie i havne eller terminaler på den pågældende stats område, der har været transporteret til søs til sådanne havne eller terminaler, og (b) afgiftspligtig olie i noget anlæg beliggende på den kontraherende stats område, når denne olie har været transporteret til søs og er blevet losset i en havn eller terminal i en ikke-kontraherende stat, dog at sådan olie kun medtages i beregningen ifølge dette stykke, når den første gang modtages i en kontraherende stat efter losning i en sådan ikke-kontraherende stat. 2 Bestemmelserne i artikel 10, stk. 2, i Fondskonventionen af 1992 gælder, for så vidt angår forpligtelsen til at betale afgifter til den supplerende fond. Artikel 11 1 Med henblik på at fastsætte den årsafgift, der skal betales, såfremt en sådan skal opkræves, samt under hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde tilstrækkelige likvide midler, skal forsamlingen for hvert kalenderår gøre et overslag i form af et budget over: (i) Udgifter (a) omkostninger og udgifter ved den supplerende fonds administration i det pågældende år samt eventuelt underskud fra driften i de forudgående år, (b) udbetalinger fra den supplerende fond i det pågældende år til opfyldelse af krav mod den supplerende fond i henhold til artikel 4, herunder tilbagebetaling af lån, der tidligere er optaget af den supplerende fond til opfyldelse af sådanne krav. (ii) Indtægter (a) overskud af driften i de forudgående år, herunder eventuelle renter, (b) årlige afgifter, hvis nødvendigt for budgettets balance, (c) andre indtægter. 2 Forsamlingen fastsætter størrelsen af den samlede årlige afgift, der skal opkræves. På grundlag heraf beregner direktøren for den supplerende fond for hver enkelt kontraherende stat størrelsen af den afgift, som hver af de personer, der er nævnt i artikel 10, skal erlægge årligt: (a) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1, nr. (i), litra (a), omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af afgiftspligtig olie, der er modtaget i den pågældende stat af sådanne personer i det forudgående kalenderår, og (b) når afgiften er bestemt til at anvendes som betaling af de i stk. 1, nr. (i), litra (b), omhandlede fordringer: på grundlag af et bestemt beløb pr. ton af afgiftspligtig olie, der er modtaget af en sådan person i kalenderåret forud for det, i hvilket den pågældende hændelse indtraf, såfremt vedkommende stat på hændelsens tidspunkt havde tiltrådt denne protokol. 3 De i stk. 2 omhandlede beløb fremkommer ved at dividere det relevante samlede afgiftsbeløb, som kræves, med den samlede mængde af afgiftspligtig olie, der er modtaget i alle de kontraherende stater i det pågældende år. 4 Den årlige afgift skal betales på den dato, der fastsættes i den supplerende fonds interne reglement. Forsamlingen kan fastsætte en anden betalingsdato. 5 Forsamlingen kan i overensstemmelse med sådanne betingelser, som fastsættes i den supplerende fonds økonomiske reglement, beslutte at foretage overførsler mellem midler, der modtages i henhold til stk. 2, litra (a), og midler, der modtages i henhold til stk. 2, litra (b). Artikel 12 1 Bestemmelserne i artikel 13 i Fondskonventionen af 1992 gælder for afgifter til den supplerende fond. 2 En kontraherende stat kan selv påtage sig forpligtelsen til at betale afgifter til den supplerende fond i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i artikel 14 i Fondskonventionen af 1992. Artikel 13 1 Kontraherende stater skal videregive oplysninger til direktøren for den supplerende fond om olie modtaget i overensstemmelse med artikel 15 i Fondskonventionen af 1992, men det forudsættes dog, at oplysninger, der formidles til direktøren for Fonden af 1992 i henhold til artikel 15, stk. 2, i Fondskonventionen af 1992, ligeledes skal anses for at være formidlet i henhold til denne protokol. 2 Når en kontraherende stat ikke opfylder sin forpligtelse til at videregive de i stk. 1 nævnte oplysninger, og hvor dette medfører et økonomisk tab for den supplerende fond, er den pågældende kontraherende stat pligtig at betale den supplerende fond erstatning for et sådant tab. Forsamlingen skal efter forslag fra direktøren for den supplerende fond afgøre, om den pågældende kontraherende stat skal betale en sådan erstatning. Artikel 14 1 Uanset artikel 10 skal hver kontraherende stat antages at modtage mindst 1 million tons afgiftspligtig olie ved anvendelsen af denne protokol. 2 Når den samlede mængde afgiftspligtig olie, som en kontraherende stat har modtaget, er mindre end 1 million tons, påtager den kontraherende stat sig de forpligtelser, der i henhold til denne protokol ville påhvile enhver person, som vil være afgiftspligtig til den supplerende fond i forbindelse med olie, der er modtaget på den pågældende stats område, for så vidt som der ikke findes nogen person, der vil være afgiftspligtig til fonden for den samlede mængde modtaget olie. Artikel 15 1 Hvis der i en kontraherende stat ikke findes nogen person, der opfylder betingelserne i artikel 10, skal den pågældende kontraherende stat ved anvendelsen af denne protokol oplyse direktøren for den supplerende fond herom. 2 Den supplerende fond skal ikke udbetale erstatning for forureningsskade inden for en kontraherende stats territorium, søterritorium eller eksklusive økonomiske zone eller område som fastlagt i overensstemmelse med artikel 3(a)(ii) i denne protokol, for så vidt angår en bestemt hændelse, eller for forebyggende forholdsregler, der måtte være taget med henblik på at forhindre eller begrænse sådan skade, før forpligtelserne til at viderebringe oplysninger til direktøren for den supplerende fond i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, og med denne artikels forudgående stykke er blevet opfyldt for den pågældende kontraherende stats vedkommende for alle de år, der går forud for den pågældende hændelse. Forsamlingen skal i sit interne reglement bestemme, under hvilke omstændigheder en kontraherende stat ikke kan anses for at have opfyldt sine forpligtelser. 3 Hvor erstatning midlertidigt er blevet nægtet i overensstemmelse med stk. 2, skal erstatning nægtes permanent for en sådan hændelse, hvis forpligtelsen til at videregive oplysninger til direktøren for den supplerende fond i henhold til artikel 13, stk. 1, og denne artikels stk. 1 ikke er blevet opfyldt 1 år efter, at direktøren for den supplerende fond har påpeget den manglende videregivelse af oplysninger over for den kontraherende stat. 4 Betaling af forfaldne afgifter til den supplerende fond modregnes mod forfalden erstatning til debitor eller debitors agenter. Organisation og administration Artikel 16 1 Den supplerende fond skal have en forsamling og et sekretariat forestået af en direktør. 2 Artikel 17 til 20 og 28 til 33 i Fondskonventionen af 1992 skal gælde for forsamlingen, sekretariatet og direktøren for den supplerende fond. 3 Artikel 34 i Fondskonventionen af 1992 skal gælde for den supplerende fond. Artikel 17 1 Sekretariatet for Fonden af 1992 forestået af direktøren for Fonden af 1992 kan også fungere som den supplerende fonds sekretariat og direktør. 2 Hvis sekretariatet og direktøren for Fonden af 1992 i henhold til stk. 1 også udfører funktionen som den supplerende fonds sekretariat og direktør, skal den supplerende fond i tilfælde af interessekonflikter mellem Fonden af 1992 og den supplerende fond repræsenteres af formanden for forsamlingen. 3 Direktøren for den supplerende fond og de af denne udpegede medarbejdere og sagkyndige, der udfører deres hverv i henhold til denne protokol og Fondskonventionen af 1992, skal ikke anses for at overtræde bestemmelserne i artikel 30 i Fondskonventionen af 1992 anvendt af artikel 16, stk. 2, i denne protokol, i det omfang de udfører deres pligter i overensstemmelse med denne artikel. 4 Forsamlingen skal bestræbe sig på ikke at tage beslutninger, som er uforenelige med beslutninger, der tages af forsamlingen for Fonden af 1992. Hvis der opstår meningsforskelle med hensyn til fælles administrative spørgsmål, skal forsamlingen søge at opnå enighed med forsamlingen for Fonden af 1992 i en ånd af gensidigt samarbejde og med begge organisationers fælles målsætninger for øje. 5 Den supplerende fond skal refundere Fonden af 1992 for alle omkostninger og udgifter afholdt i forbindelse med administrative ydelser udført af Fonden af 1992 på vegne af den supplerende fond. Overgangsbestemmelser Artikel 18 1 Med forbehold for stk. 4 må det samlede årlige afgiftsbeløb, der betales for afgiftspligtig olie modtaget af den enkelte kontraherende stat i løbet af et kalenderår, ikke overstige 20% af det samlede beløb for de årlige afgifter i henhold til denne protokol for det pågældende kalenderår. 2 Hvis anvendelsen af bestemmelserne i artikel 11, stk. 2 og 3, medfører, at det samlede afgiftsbeløb, der skal betales af de afgiftspligtige i den enkelte kontraherende stat for et bestemt kalenderår, overstiger 20% af de samlede årlige afgifter, skal de afgifter, der betales af alle afgiftspligtige i den pågældende stat, nedsættes forholdsmæssigt, således at de samlede afgifter svarer til 20% af de samlede årlige afgifter til den supplerende fond for det pågældende år. 3 Hvis de afgifter, der betales af personer i en bestemt kontraherende stat, skal nedsættes i henhold til stk. 2, skal de afgifter, der skal betales af personer i alle andre kontraherende stater, forøges forholdsmæssigt for at sikre, at det samlede afgiftsbeløb, der betales af alle afgiftspligtige personer for det pågældende kalenderår, når op på det samlede afgiftsbeløb, der er fastsat af forsamlingen. 4 Bestemmelserne i stk. 1 til 3 skal gælde enten, indtil den samlede mængde afgiftspligtig olie modtaget af alle kontraherende stater i et kalenderår, herunder de i artikel 14, stk. 1, nævnte mængder, er nået op på 1.000 millioner tons, eller indtil der er gået en periode på 10 år efter ikrafttrædelsesdatoen for denne protokol, hvis dette sker på et tidligere tidspunkt. Afslutningsbestemmelser Artikel 19 Afs. 1. Undertegnelse, ratifikation, antagelse, godkendelse og tiltrædelse 1 Denne protokol skal være åben for undertegnelse i London fra den 31. juli 2003 til den 30. juli 2004. 2 Stater kan tilkendegive deres samtykke til at være forpligtet af denne protokol: (a) ved deres undertegnelse uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller (b) ved deres undertegnelse med forbehold for ratifikation, antagelse eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller (c) ved tiltrædelse. 3 Denne protokol kan kun tiltrædes af stater, der har tiltrådt Fondskonventionen af 1992. 4 Ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos generalsekretæren af et formelt instrument herom. Artikel 20 Afs. 2. Oplysninger om afgiftspligtig olie Inden denne protokol træder i kraft for en stat, skal denne stat, når den underskriver denne protokol i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2(a), eller når den deponerer det i denne protokols artikel 19, stk. 4, nævnte instrument, og derefter årligt på et af generalsekretæren fastsat tidspunkt, oplyse navn og adresse på enhver person, som i denne stat vil være afgiftspligtig til den supplerende fond i henhold til artikel 10, samt de mængder af afgiftspligtig olie, som er modtaget på denne stats område af en sådan person i løbet af det forudgående kalenderår. Artikel 21 Afs. 3. Ikrafttræden 1 Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den dag, på hvilken følgende betingelser er opfyldt: (a) mindst otte stater har underskrevet protokollen uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse eller godkendelse, eller har hos generalsekretæren deponeret instrument angående ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, og (b) generalsekretæren har modtaget oplysninger fra direktøren for Fonden af 1992 om, at de personer, som ville være afgiftspligtige i henhold til artikel 10, i løbet af det forudgående kalenderår tilsammen har modtaget mindst 450 millioner tons afgiftspligtig olie, inklusive de i denne protokols artikel 14, stk. 1, nævnte mængder. 2 For hver stat, som underskriver denne protokol uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltræden, eller som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne protokol, efter at betingelserne i stk. 1 for ikrafttræden er opfyldt, træder protokollen i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken en sådan stat har deponeret det pågældende instrument. 3 Uanset stk. 1 og 2 træder denne protokol ikke i kraft for nogen stat, før Fondskonventionen af 1992 træder i kraft for den pågældende stat. Artikel 22 Afs. 4. Forsamlingens første samling Generalsekretæren indkalder til forsamlingens første samling. Denne samling skal finde sted snarest muligt efter denne protokols ikrafttræden og i hvert fald ikke senere end tredive dage efter ikrafttrædelsen. Artikel 23 Afs. 5. Revision og ændringer 1 Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne protokol. 2 På begæring af mindst en tredjedel af alle kontraherende stater indkalder Organisationen til en konference for de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre denne protokol. Artikel 24 Afs. 6. Ændring af grænser for erstatningsbeløb Del. 1. 1 På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater skal generalsekretæren oversende ethvert forslag til ændring af de grænser for erstatningsbeløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra (a), til alle Organisationens medlemmer og til alle kontraherende stater. 2 Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført, skal forelægges Organisationens juridiske komité til overvejelse mindst seks måneder efter datoen for oversendelse. 3 Alle kontraherende stater til denne protokol skal, uanset om de er medlem af Organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komités forhandlinger til overvejelse og vedtagelse af ændringer. 4 Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal af de kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske komité med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på afstemningstidspunktet. 5 Ved behandling af et forslag til ændring af grænser skal den juridiske komité tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser og i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, samt ændringer i pengeværdierne. 6(a) Ændringer af grænser i henhold til denne artikel kan tidligst behandles efter tidspunktet for denne protokols ikrafttræden eller mindst 3 år efter den dato, på hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft. (b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol med tillæg af seks procent pr. år beregnet samlet fra det tidspunkt, hvorfra denne protokol er åben for undertegnelse, til det tidspunkt, hvor den juridiske komités beslutning træder i kraft. (c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol, multipliceret med tre. 7 Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for antaget efter udløbet af en periode på 12 måneder efter datoen for meddelelsen herom, medmindre mindst en fjerdedel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komités vedtagelse af ændringen, inden for denne periode har meddelt Organisationen, at de ikke kan antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen virkning. 8 En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7, træder i kraft 12 måneder efter antagelsen. Del. 2. 9 Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, medmindre de opsiger denne protokol i henhold til artikel 26, stk. 1 og 2, mindst seks måneder, inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får virkning, når ændringen træder i kraft. 10 Når en ændring er vedtaget af den juridiske komité, men perioden på 12 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt. Artikel 25 Afs. 7. Protokoller til Fondskonventionen af 1992 1 Hvis de grænser, der er fastlagt i Fondskonventionen af 1992, er blevet hævet ved en protokol dertil, kan den grænse, der er fastlagt i artikel 4, stk. 2, litra (a), hæves med et tilsvarende beløb ved den procedure, der er fastlagt i artikel 24. Bestemmelserne i artikel 24, stk. 6, gælder ikke i sådanne tilfælde. 2 Hvis den i stk. 1 anførte procedure er blevet anvendt, skal efterfølgende ændringer af de i artikel 4, stk. 2, fastlagte grænser ved anvendelse af den i artikel 24 nævnte procedure, for så vidt angår artikel 24, stk. 6, litra (b) og (c), beregnes på grundlag af de nye grænser som forøget i overensstemmelse med stk. 1. Artikel 26 Afs. 8. Opsigelse 1 Denne protokol kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for den kontraherende stat. 2 Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos generalsekretæren. 3 En opsigelse får virkning tolv måneder efter deponering hos generalsekretæren af et instrument herom eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet deri. 4 En opsigelse af Fondskonventionen af 1992 anses for opsigelse af denne protokol. En sådan opsigelse har virkning fra den dato, på hvilken opsigelsen af protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, træder i kraft i henhold til denne protokols artikel 34. 5 Uanset en kontraherende stats opsigelse af denne protokol i henhold til denne artikel skal bestemmelserne i denne protokol angående pligt til at betale afgift til den supplerende fond fortsat finde anvendelse på de i artikel 11, stk. 2, litra (b), omhandlede hændelser, som indtræffer, inden opsigelsen er trådt i kraft. Artikel 27 Afs. 9. Ekstraordinære samlinger 1 Inden halvfemsindstyve dage efter deponeringen af et opsigelsesdokument kan enhver kontraherende stat, som mener, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de andre kontraherende stater, anmode direktøren for den supplerende fond om at indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling. Direktøren for den supplerende fond skal indkalde forsamlingen til at mødes inden tresindstyve dage efter, at en sådan anmodning er modtaget. 2 Direktøren for den supplerende fond kan på eget initiativ indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling, som afholdes inden tresindstyve dage efter deponering af et opsigelsesdokument, såfremt han mener, at en sådan opsigelse vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater. 3 Dersom forsamlingen på en ekstraordinær samling, indkaldt i henhold til stk. 1 eller 2, beslutter, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater, kan enhver af disse stater inden et hundrede og tyve dage før den dag, hvor opsigelsen træder i kraft, opsige denne protokol med virkning fra samme dag. Artikel 28 Afs. 10. Ophør 1 Denne protokol ophører at gælde fra den dag, antallet af kontraherende stater er mindre end syv, eller den samlede mængde afgiftspligtig olie, der er modtaget i de resterende kontraherende stater, herunder de i artikel 14, stk. 1, nævnte mængder, er mindre end 350 millioner tons, hvis dette sker på et tidligere tidspunkt. 2 De stater, der er bundet af denne protokol dagen før den dato, den ophører at gælde, skal træffe de fornødne forholdsregler for at sikre, at den supplerende fond kan udøve de i artikel 29 omhandlede funktioner, og forbliver alene med dette formål bundet af denne protokol. Artikel 29 Afs. 11. Den supplerende fonds likvidation 1 Såfremt denne protokol ophører at gælde, skal den supplerende fond dog: (a) opfylde sine forpligtelser i anledning af enhver hændelse, der er indtruffet, før protokollen ophørte at gælde, (b) kunne udøve sine rettigheder til afgifter i den udstrækning, disse afgifter er nødvendige til opfyldelse af de under stk. 1, litra (a), nævnte forpligtelser, herunder de udgifter til den supplerende fonds administration, som er nødvendige til dette formål. 2 Forsamlingen skal tage alle nødvendige skridt for at fuldføre den supplerende fonds likvidation, herunder en ligelig fordeling af de resterende aktiver mellem de personer, der har betalt afgifter til den supplerende fond. 3 Med henblik på opfyldelsen af sine opgaver ifølge denne artikel beholder den supplerende fond sin egenskab af en juridisk person. Artikel 30 Afs. 12. Deponering 1 Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 24 skal deponeres hos generalsekretæren. 2 Generalsekretæren skal: (a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen, om: (i) enhver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af datoen herfor, (ii) datoen for protokollens ikrafttræden, (iii) ethvert forslag til ændring af beløbsgrænser for erstatning fremsat i henhold til artikel 24, stk. 1, (iv) enhver ændring vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 4, (v) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 24, stk. 7, med angivelse af den dato, på hvilken ændringen skal træde i kraft i henhold til den pågældende artikels stk. 8 og 9, (vi) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol med angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato, (vii) enhver meddelelse, der kræves i medfør af en artikel i denne protokol, (b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen. 3 Så snart denne protokol træder i kraft, skal generalsekretæren oversende teksten til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt. Artikel 31 Afs. 13. Sprog Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke alle er lige autentiske. UDFÆRDIGET i London den sekstende maj totusinde og tre. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Undertegnelse, ratifikation, antagelse, godkendelse og tiltrædelse 1 Denne protokol skal være åben for undertegnelse i London fra den 31. juli 2003 til den 30. juli 2004. 2 Stater kan tilkendegive deres samtykke til at være forpligtet af denne protokol: (a) ved deres undertegnelse uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller (b) ved deres undertegnelse med forbehold for ratifikation, antagelse eller godkendelse efterfulgt af ratifikation, antagelse eller godkendelse; eller (c) ved tiltrædelse. 3 Denne protokol kan kun tiltrædes af stater, der har tiltrådt Fondskonventionen af 1992. 4 Ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse sker ved deponering hos generalsekretæren af et formelt instrument herom. Artikel 20

Oplysninger om afgiftspligtig olie Inden denne protokol træder i kraft for en stat, skal denne stat, når den underskriver denne protokol i overensstemmelse med artikel 19, stk. 2(a), eller når den deponerer det i denne protokols artikel 19, stk. 4, nævnte instrument, og derefter årligt på et af generalsekretæren fastsat tidspunkt, oplyse navn og adresse på enhver person, som i denne stat vil være afgiftspligtig til den supplerende fond i henhold til artikel 10, samt de mængder af afgiftspligtig olie, som er modtaget på denne stats område af en sådan person i løbet af det forudgående kalenderår. Artikel 21

Ikrafttræden 1 Denne protokol træder i kraft tre måneder efter den dag, på hvilken følgende betingelser er opfyldt: (a) mindst otte stater har underskrevet protokollen uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse eller godkendelse, eller har hos generalsekretæren deponeret instrument angående ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltrædelse, og (b) generalsekretæren har modtaget oplysninger fra direktøren for Fonden af 1992 om, at de personer, som ville være afgiftspligtige i henhold til artikel 10, i løbet af det forudgående kalenderår tilsammen har modtaget mindst 450 millioner tons afgiftspligtig olie, inklusive de i denne protokols artikel 14, stk. 1, nævnte mængder. 2 For hver stat, som underskriver denne protokol uden forbehold, for så vidt angår ratifikation, antagelse, godkendelse eller tiltræden, eller som ratificerer, antager, godkender eller tiltræder denne protokol, efter at betingelserne i stk. 1 for ikrafttræden er opfyldt, træder protokollen i kraft tre måneder efter den dato, på hvilken en sådan stat har deponeret det pågældende instrument. 3 Uanset stk. 1 og 2 træder denne protokol ikke i kraft for nogen stat, før Fondskonventionen af 1992 træder i kraft for den pågældende stat. Artikel 22

Forsamlingens første samling Generalsekretæren indkalder til forsamlingens første samling. Denne samling skal finde sted snarest muligt efter denne protokols ikrafttræden og i hvert fald ikke senere end tredive dage efter ikrafttrædelsen. Artikel 23

Revision og ændringer 1 Organisationen kan indkalde til en konference med det formål at revidere eller ændre denne protokol. 2 På begæring af mindst en tredjedel af alle kontraherende stater indkalder Organisationen til en konference for de kontraherende stater med henblik på at revidere eller ændre denne protokol. Artikel 24

Ændring af grænser for erstatningsbeløb Del. 1. 1 På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater skal generalsekretæren oversende ethvert forslag til ændring af de grænser for erstatningsbeløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra (a), til alle Organisationens medlemmer og til alle kontraherende stater. 2 Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført, skal forelægges Organisationens juridiske komité til overvejelse mindst seks måneder efter datoen for oversendelse. 3 Alle kontraherende stater til denne protokol skal, uanset om de er medlem af Organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komités forhandlinger til overvejelse og vedtagelse af ændringer. 4 Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal af de kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske komité med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på afstemningstidspunktet. 5 Ved behandling af et forslag til ændring af grænser skal den juridiske komité tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser og i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, samt ændringer i pengeværdierne. 6(a) Ændringer af grænser i henhold til denne artikel kan tidligst behandles efter tidspunktet for denne protokols ikrafttræden eller mindst 3 år efter den dato, på hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft. (b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol med tillæg af seks procent pr. år beregnet samlet fra det tidspunkt, hvorfra denne protokol er åben for undertegnelse, til det tidspunkt, hvor den juridiske komités beslutning træder i kraft. (c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol, multipliceret med tre. 7 Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for antaget efter udløbet af en periode på 12 måneder efter datoen for meddelelsen herom, medmindre mindst en fjerdedel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komités vedtagelse af ændringen, inden for denne periode har meddelt Organisationen, at de ikke kan antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen virkning. 8 En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7, træder i kraft 12 måneder efter antagelsen. Del. 2. 9 Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, medmindre de opsiger denne protokol i henhold til artikel 26, stk. 1 og 2, mindst seks måneder, inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får virkning, når ændringen træder i kraft. 10 Når en ændring er vedtaget af den juridiske komité, men perioden på 12 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt. Artikel 25

afs_6/del_1 1 På begæring af mindst en fjerdedel af de kontraherende stater skal generalsekretæren oversende ethvert forslag til ændring af de grænser for erstatningsbeløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra (a), til alle Organisationens medlemmer og til alle kontraherende stater. 2 Enhver ændring, der foreslås og oversendes som ovenfor anført, skal forelægges Organisationens juridiske komité til overvejelse mindst seks måneder efter datoen for oversendelse. 3 Alle kontraherende stater til denne protokol skal, uanset om de er medlem af Organisationen, have ret til at deltage i den juridiske komités forhandlinger til overvejelse og vedtagelse af ændringer. 4 Ændringer skal vedtages med to tredjedels flertal af de kontraherende stater, der er til stede og afgiver stemme i den juridiske komité med den forøgelse, der følger af stk. 3, under forudsætning af, at mindst halvdelen af de kontraherende stater er til stede på afstemningstidspunktet. 5 Ved behandling af et forslag til ændring af grænser skal den juridiske komité tage hensyn til erfaringerne fra indtrufne hændelser og i særdeleshed omfanget af de skader, disse har forårsaget, samt ændringer i pengeværdierne. 6(a) Ændringer af grænser i henhold til denne artikel kan tidligst behandles efter tidspunktet for denne protokols ikrafttræden eller mindst 3 år efter den dato, på hvilken en tidligere ændring i henhold til denne artikel trådte i kraft. (b) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol med tillæg af seks procent pr. år beregnet samlet fra det tidspunkt, hvorfra denne protokol er åben for undertegnelse, til det tidspunkt, hvor den juridiske komités beslutning træder i kraft. (c) Ingen grænse kan hæves så meget, at den overstiger et beløb, der svarer til den grænse, der er fastsat i denne protokol, multipliceret med tre. 7 Organisationen skal underrette alle kontraherende stater om enhver ændring, der vedtages i henhold til stk. 4. En ændring skal anses for antaget efter udløbet af en periode på 12 måneder efter datoen for meddelelsen herom, medmindre mindst en fjerdedel af de stater, der var kontraherende stater på tidspunktet for den juridiske komités vedtagelse af ændringen, inden for denne periode har meddelt Organisationen, at de ikke kan antage ændringen, i hvilket tilfælde den forkastes og ikke får nogen virkning. 8 En ændring, der anses for at være antaget i henhold til stk. 7, træder i kraft 12 måneder efter antagelsen.

afs_6/del_2 9 Alle kontraherende stater skal være bundet af ændringen, medmindre de opsiger denne protokol i henhold til artikel 26, stk. 1 og 2, mindst seks måneder, inden ændringen træder i kraft. En sådan opsigelse får virkning, når ændringen træder i kraft. 10 Når en ændring er vedtaget af den juridiske komité, men perioden på 12 måneder for dens antagelse endnu ikke er udløbet, skal en stat, der i løbet af denne periode bliver en kontraherende stat, være bundet af ændringen, hvis den træder i kraft. En stat, der bliver en kontraherende stat efter denne periode, skal være bundet af en ændring, der er antaget i henhold til stk. 7. I de i dette stykke omhandlede tilfælde bliver en stat bundet af en ændring, når denne ændring træder i kraft, eller når denne protokol træder i kraft for staten, hvis dette sker på et senere tidspunkt. Artikel 25

Protokoller til Fondskonventionen af 1992 1 Hvis de grænser, der er fastlagt i Fondskonventionen af 1992, er blevet hævet ved en protokol dertil, kan den grænse, der er fastlagt i artikel 4, stk. 2, litra (a), hæves med et tilsvarende beløb ved den procedure, der er fastlagt i artikel 24. Bestemmelserne i artikel 24, stk. 6, gælder ikke i sådanne tilfælde. 2 Hvis den i stk. 1 anførte procedure er blevet anvendt, skal efterfølgende ændringer af de i artikel 4, stk. 2, fastlagte grænser ved anvendelse af den i artikel 24 nævnte procedure, for så vidt angår artikel 24, stk. 6, litra (b) og (c), beregnes på grundlag af de nye grænser som forøget i overensstemmelse med stk. 1. Artikel 26

Opsigelse 1 Denne protokol kan opsiges af enhver kontraherende stat på et hvilket som helst tidspunkt efter den dato, på hvilken den træder i kraft for den kontraherende stat. 2 Opsigelsen sker ved deponering af et instrument hos generalsekretæren. 3 En opsigelse får virkning tolv måneder efter deponering hos generalsekretæren af et instrument herom eller efter en sådan længere periode, som måtte være angivet deri. 4 En opsigelse af Fondskonventionen af 1992 anses for opsigelse af denne protokol. En sådan opsigelse har virkning fra den dato, på hvilken opsigelsen af protokollen af 1992, der ændrer Fondskonventionen af 1971, træder i kraft i henhold til denne protokols artikel 34. 5 Uanset en kontraherende stats opsigelse af denne protokol i henhold til denne artikel skal bestemmelserne i denne protokol angående pligt til at betale afgift til den supplerende fond fortsat finde anvendelse på de i artikel 11, stk. 2, litra (b), omhandlede hændelser, som indtræffer, inden opsigelsen er trådt i kraft. Artikel 27

Ekstraordinære samlinger 1 Inden halvfemsindstyve dage efter deponeringen af et opsigelsesdokument kan enhver kontraherende stat, som mener, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de andre kontraherende stater, anmode direktøren for den supplerende fond om at indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling. Direktøren for den supplerende fond skal indkalde forsamlingen til at mødes inden tresindstyve dage efter, at en sådan anmodning er modtaget. 2 Direktøren for den supplerende fond kan på eget initiativ indkalde forsamlingen til en ekstraordinær samling, som afholdes inden tresindstyve dage efter deponering af et opsigelsesdokument, såfremt han mener, at en sådan opsigelse vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater. 3 Dersom forsamlingen på en ekstraordinær samling, indkaldt i henhold til stk. 1 eller 2, beslutter, at opsigelsen vil medføre en betydelig forhøjelse af afgifterne for de øvrige kontraherende stater, kan enhver af disse stater inden et hundrede og tyve dage før den dag, hvor opsigelsen træder i kraft, opsige denne protokol med virkning fra samme dag. Artikel 28

Ophør 1 Denne protokol ophører at gælde fra den dag, antallet af kontraherende stater er mindre end syv, eller den samlede mængde afgiftspligtig olie, der er modtaget i de resterende kontraherende stater, herunder de i artikel 14, stk. 1, nævnte mængder, er mindre end 350 millioner tons, hvis dette sker på et tidligere tidspunkt. 2 De stater, der er bundet af denne protokol dagen før den dato, den ophører at gælde, skal træffe de fornødne forholdsregler for at sikre, at den supplerende fond kan udøve de i artikel 29 omhandlede funktioner, og forbliver alene med dette formål bundet af denne protokol. Artikel 29

Den supplerende fonds likvidation 1 Såfremt denne protokol ophører at gælde, skal den supplerende fond dog: (a) opfylde sine forpligtelser i anledning af enhver hændelse, der er indtruffet, før protokollen ophørte at gælde, (b) kunne udøve sine rettigheder til afgifter i den udstrækning, disse afgifter er nødvendige til opfyldelse af de under stk. 1, litra (a), nævnte forpligtelser, herunder de udgifter til den supplerende fonds administration, som er nødvendige til dette formål. 2 Forsamlingen skal tage alle nødvendige skridt for at fuldføre den supplerende fonds likvidation, herunder en ligelig fordeling af de resterende aktiver mellem de personer, der har betalt afgifter til den supplerende fond. 3 Med henblik på opfyldelsen af sine opgaver ifølge denne artikel beholder den supplerende fond sin egenskab af en juridisk person. Artikel 30

Deponering 1 Denne protokol og ændringer antaget i henhold til artikel 24 skal deponeres hos generalsekretæren. 2 Generalsekretæren skal: (a) underrette alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen, om: (i) enhver ny undertegnelse eller deponering af instrument med angivelse af datoen herfor, (ii) datoen for protokollens ikrafttræden, (iii) ethvert forslag til ændring af beløbsgrænser for erstatning fremsat i henhold til artikel 24, stk. 1, (iv) enhver ændring vedtaget i henhold til artikel 24, stk. 4, (v) enhver ændring, der anses for antaget i henhold til artikel 24, stk. 7, med angivelse af den dato, på hvilken ændringen skal træde i kraft i henhold til den pågældende artikels stk. 8 og 9, (vi) deponering af ethvert instrument til opsigelse af denne protokol med angivelse af deponeringsdato og ikrafttrædelsesdato, (vii) enhver meddelelse, der kræves i medfør af en artikel i denne protokol, (b) fremsende bekræftede genparter af denne protokol til alle stater, som har undertegnet eller tiltrådt protokollen. 3 Så snart denne protokol træder i kraft, skal generalsekretæren oversende teksten til De forenede Nationers sekretariat til registrering og offentliggørelse i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers pagt. Artikel 31

Sprog Denne protokol er udfærdiget i et enkelt originaleksemplar på arabisk, kinesisk, engelsk, fransk, russisk og spansk, hvilke alle er lige autentiske. UDFÆRDIGET i London den sekstende maj totusinde og tre. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt befuldmægtigede hertil af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Bilag 2

Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. 10. kapitel Om ansvar for olieskade efter reglerne i 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen § 1 I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 206 af 3. april 1998, § 35 i lov nr. 900 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 901 af 16. december 1998, lov nr. 228 af 21. april 1999 og § 1 i lov nr. 106 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 10 affattes således: »Om ansvar og erstatning for olieskader efter 1992-ansvarskonventionen, 1992-fondskonventionen og 2003-fondsprotokollen « . Rk. 3. § 191. Stk. 8. Ved 1992-fondskonventionen forstås den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1992. 2. I § 191, stk. 8, indsættes som 2. pkt. : »Ved 1992-fonden forstås Den Internationale Erstatningsfond (1992) oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen. « 3. I § 191 indsættes som stk. 9 : » Stk. 9. Ved 2003-fondsprotokollen forstås protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen om oprettelse af en supplerende international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Ved den supplerende fond forstås Den Supplerende Internationale Erstatningsfond (2003) oprettet i medfør af 2003-fondsprotokollen. « Rk. 4. § 201. Reglerne i 1992-fondskonventionen gælder her i riget og bekendtgøres ved erhvervsministerens foranstaltning i dens engelske og franske originaltekst og i dansk oversættelse. Stk. 2. Bestemmelserne om regres i § 193 finder tilsvarende anvendelse på fondens regreskrav imod andre end skibets ejer og vedkommendes forsikringsgiver. Stk. 3. Såfremt det i 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, nævnte samlede erstatningsbeløb forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 33, kan erhvervsministeren fastsætte regler om de nye samlede erstatningsbeløb. 4. I § 201, stk. 1, indsættes efter »1992-fondskonventionen « : »og 2003-fondsprotokollen « og »dens« ændres til: »deres« . 5. I § 201, stk. 2 , ændres »fondens « til: »1992-fondens og den supplerende fonds « . 6. § 201, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Såfremt den samlede erstatningsgrænse efter 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 33, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.« 7. I § 201 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. Den samlede erstatningsgrænse efter 2003-fondsprotokollens artikel 4, stk. 2, udgør 750 mio. SDR. Såfremt dette beløb forhøjes efter proceduren i protokollens artikel 24 eller artikel 25, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.« Rk. 5. § 202. Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens art. 1, stk. 3, skal betale bidrag til den internationale fond oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til Danmark eller inden for Danmark, samt olie, som kommer til Danmark på anden måde, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra videre i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Stk. 2. Den, som modtager olie her i landet, er pligtig at give oplysninger om det modtagne kvantum i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af erhvervsministeren. Stk. 3. Med de begrænsninger, der følger af lovmæssige forpligtelser, skal enhver iagttage tavshed om, hvad vedkommende får kundskab om i medfør af nærværende bestemmelse, for så vidt angår oplysninger om tekniske indretninger og fremgangsmåder samt vedrørende drifts- eller forretningsforhold, som det af konkurrencemæssige grunde ville være af betydning at hemmeligholde af hensyn til den, oplysningerne vedrører. 8. § 202, stk. 1, affattes således: »Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens artikel 1, stk. 3, skal betale bidrag til 1992-fonden og til den supplerende fond samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til eller inden for Danmark. « 9. I § 202 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. Bidragspligten til 1992-fonden omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen. Stk. 3. Bidragspligten til den supplerende fond omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig protokollen. « Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. 10. I § 202, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt .: »Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen eller de, der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder. « Rk. 6. § 204. Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde og kun, dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 1992-fondskonventionen. Stk. 2. Sag mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København. Stk. 3. Den Internationale Erstatningsfond (1992) kan indtræde som hovedintervenient i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel. Dommen får bindende virkning for fonden, når den er retskraftig og eksigibel. Stk. 4. Når sag om erstatning efter dette kapitel er anlagt mod ejeren eller dennes forsikringsgiver, kan hver af sagens parter adcitere Den Internationale Erstatningsfond (1992). Har adcitation fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser, får dommen bindende virkning for fonden, når den er retskraftig og eksigibel. 11. I § 204, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. : »Sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde, og kun dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 2003-fondsprotokollen « . 12. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden for en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde.” Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 13. I § 204, stk. 2 , der bliver stk. 3, ændres ”Den Internationale Erstatningsfond (1992)” til: ”1992-fonden og den supplerende fond”. 14. I § 204, stk. 3, 1. pkt. , der bliver stk. 4, 1.pkt., ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »Såvel 1992-fonden som den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « til: »den pågældende fond « . 15. I § 204, stk. 4, 1. pkt. , der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anlagt « : »her i landet «, og »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « ændres til: »1992-fonden respektive den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « to steder til »den pågældende fond « . Rk. 7. § 205. Retskraftig og eksigibel dom mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, som er afsagt i en stat, som har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til 1992-ansvarskonventionens artikel IX. Stk. 2. Tilsvarende gælder for domme afsagt mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) i en stat, som har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, eller, hvor fonden har sit sæde, af en domstol, der er kompetent i henhold til 1992-fondskonventionens artikel 7, nr. 1 og 3. 16. I § 205, stk. 2 , ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden « . 17. I § 205 indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Tilsvarende gælder endvidere for domme afsagt mod den supplerende fond i en stat, som har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, eller i den stat, hvor fonden har sit hovedsæde, af en domstol, der er kompetent i henhold til 2003-fondsprotokollens artikel 7, nr. 1 og 2. « Rk. 8. § 502. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 191, 206, stk. 2, eller 207, eller om erstatning eller refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1992) forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, skaden eller udgifterne opstod. Det samme gælder krav om erstatning for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 210, 225, stk. 2, eller 226, eller om erstatning eller refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1971). Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 6 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 6-års-fristen fra den første af disse hændelser. Stk. 2. Forældelsesfristen vedrørende krav mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) afbrydes foruden ved sagsanlæg ved retsskridt i medfør af § 204, stk. 4. Forældelsesfristen vedrørende krav mod Den Internationale Erstatningsfond (1971) afbrydes foruden ved sagsanlæg ved retsskridt i medfør af § 223, stk. 4. Stk. 3. Fartøjets ejer eller dennes forsikringsgiver kan uanset bestemmelsen i stk. 1 søge refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1971) inden 6 måneder fra den dag, vedkommende får kendskab til, at der er rejst søgsmål mod denne om ansvar for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 210. 18. I § 502, stk. 1 og 2, ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden eller den supplerende fond «, og i stk.1 ophæves 2. pkt. 19. I § 502, stk. 2, ophæves 2. pkt. 20. I § 502 , ophæves stk. 3. Rk. 9. 21. Efter § 514 a indsættes: » § 514 b. Den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk. 3. Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan økonomi- og erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «

Gældende formulering Lovforslaget

10. kapitel Om ansvar for olieskade efter reglerne i 1992-ansvarskonventionen og 1992-fondskonventionen § 1 I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998, som ændret ved bekendtgørelse nr. 206 af 3. april 1998, § 35 i lov nr. 900 af 16. december 1998, § 1 i lov nr. 901 af 16. december 1998, lov nr. 228 af 21. april 1999 og § 1 i lov nr. 106 af 13. februar 2001, foretages følgende ændringer: 1. Overskriften til kapitel 10 affattes således: »Om ansvar og erstatning for olieskader efter 1992-ansvarskonventionen, 1992-fondskonventionen og 2003-fondsprotokollen « .

§ 191. Stk. 8. Ved 1992-fondskonventionen forstås den internationale konvention om oprettelse af en international fond for erstatning af skader ved olieforurening 1992. 2. I § 191, stk. 8, indsættes som 2. pkt. : »Ved 1992-fonden forstås Den Internationale Erstatningsfond (1992) oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen. « 3. I § 191 indsættes som stk. 9 : » Stk. 9. Ved 2003-fondsprotokollen forstås protokollen af 2003 til 1992-fondskonventionen om oprettelse af en supplerende international fond for erstatning af skader ved olieforurening. Ved den supplerende fond forstås Den Supplerende Internationale Erstatningsfond (2003) oprettet i medfør af 2003-fondsprotokollen. «

§ 201. Reglerne i 1992-fondskonventionen gælder her i riget og bekendtgøres ved erhvervsministerens foranstaltning i dens engelske og franske originaltekst og i dansk oversættelse. Stk. 2. Bestemmelserne om regres i § 193 finder tilsvarende anvendelse på fondens regreskrav imod andre end skibets ejer og vedkommendes forsikringsgiver. Stk. 3. Såfremt det i 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, nævnte samlede erstatningsbeløb forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 33, kan erhvervsministeren fastsætte regler om de nye samlede erstatningsbeløb. 4. I § 201, stk. 1, indsættes efter »1992-fondskonventionen « : »og 2003-fondsprotokollen « og »dens« ændres til: »deres« . 5. I § 201, stk. 2 , ændres »fondens « til: »1992-fondens og den supplerende fonds « . 6. § 201, stk. 3 , affattes således: »Stk. 3. Såfremt den samlede erstatningsgrænse efter 1992-fondskonventionens artikel 4, stk. 4, forhøjes efter proceduren i konventionens artikel 33, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.« 7. I § 201 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. Den samlede erstatningsgrænse efter 2003-fondsprotokollens artikel 4, stk. 2, udgør 750 mio. SDR. Såfremt dette beløb forhøjes efter proceduren i protokollens artikel 24 eller artikel 25, kan økonomi- og erhvervsministeren fastsætte regler om den nye samlede erstatningsgrænse.«

§ 202. Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens art. 1, stk. 3, skal betale bidrag til den internationale fond oprettet i medfør af 1992-fondskonventionen samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af erhvervsministeren. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til Danmark eller inden for Danmark, samt olie, som kommer til Danmark på anden måde, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra videre i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Stk. 2. Den, som modtager olie her i landet, er pligtig at give oplysninger om det modtagne kvantum i overensstemmelse med forskrifter, der fastsættes af erhvervsministeren. Stk. 3. Med de begrænsninger, der følger af lovmæssige forpligtelser, skal enhver iagttage tavshed om, hvad vedkommende får kundskab om i medfør af nærværende bestemmelse, for så vidt angår oplysninger om tekniske indretninger og fremgangsmåder samt vedrørende drifts- eller forretningsforhold, som det af konkurrencemæssige grunde ville være af betydning at hemmeligholde af hensyn til den, oplysningerne vedrører. 8. § 202, stk. 1, affattes således: »Den, som i danske havne eller olieterminaler i alt pr. år modtager mere end 150.000 t råolie, tung brændselsolie eller tunge destillater som bestemt i 1992-fondskonventionens artikel 1, stk. 3, skal betale bidrag til 1992-fonden og til den supplerende fond samt stille sikkerhed for disse bidrag efter regler, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren. Afgørelse af, om det modtagne kvantum overstiger 150.000 t olie, træffes i overensstemmelse med 1992-fondskonventionens artikel 10, stk. 2. Den nævnte olie omfatter olie, som ad søvejen transporteres til eller inden for Danmark. « 9. I § 202 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. Bidragspligten til 1992-fonden omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig konventionen. Stk. 3. Bidragspligten til den supplerende fond omfatter tillige olie, som kommer til Danmark på anden måde end nævnt i stk. 1, men som har været transporteret ad søvejen til en stat, der ikke har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, og derfra er blevet videretransporteret til Danmark uden omlastning i modtagelsesanlæg i en anden stat, der har tilsluttet sig protokollen. « Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5. 10. I § 202, stk. 2, der bliver stk. 4, indsættes som 2. og 3. pkt .: »Såfremt virksomheden drives i selskabsform, påhviler det medlemmerne af direktionen eller de, der må sidestilles hermed, at påse, at oplysningspligten overholdes. Ved manglende rettidig opfyldelse af oplysningspligten kan økonomi- og erhvervsministeren skønsmæssigt fastsætte og indberette de formodede importerede mængder. «

§ 204. Sag om erstatning efter 1992-fondskonventionen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde og kun, dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 1992-fondskonventionen. Stk. 2. Sag mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) skal her i landet anlægges ved Sø- og Handelsretten i København. Stk. 3. Den Internationale Erstatningsfond (1992) kan indtræde som hovedintervenient i enhver sag mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver om erstatning efter dette kapitel. Dommen får bindende virkning for fonden, når den er retskraftig og eksigibel. Stk. 4. Når sag om erstatning efter dette kapitel er anlagt mod ejeren eller dennes forsikringsgiver, kan hver af sagens parter adcitere Den Internationale Erstatningsfond (1992). Har adcitation fundet sted i så god tid, at fonden effektivt har kunnet varetage sine interesser, får dommen bindende virkning for fonden, når den er retskraftig og eksigibel. 11. I § 204, stk. 1 , indsættes som 2. pkt. : »Sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen kan kun anlægges ved dansk domstol i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde, og kun dersom sag i anledning af samme forureningsskade mod skibets ejer eller forsikringsgiveren ikke er rejst i en anden stat, der er tilsluttet 2003-fondsprotokollen « . 12. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Når en sag om erstatning er anlagt mod 1992-fonden for en domstol i en stat, som er tilsluttet 1992-fondskonventionen, men ikke 2003-fondsprotokollen, kan sag om erstatning efter 2003-fondsprotokollen vedrørende samme hændelse, uanset stk. 1, anlægges her i landet i de i § 203, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde.” Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 13. I § 204, stk. 2 , der bliver stk. 3, ændres ”Den Internationale Erstatningsfond (1992)” til: ”1992-fonden og den supplerende fond”. 14. I § 204, stk. 3, 1. pkt. , der bliver stk. 4, 1.pkt., ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »Såvel 1992-fonden som den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « til: »den pågældende fond « . 15. I § 204, stk. 4, 1. pkt. , der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »anlagt « : »her i landet «, og »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « ændres til: »1992-fonden respektive den supplerende fond «, og i 2. pkt. ændres »fonden « to steder til »den pågældende fond « .

§ 205. Retskraftig og eksigibel dom mod skibets ejer eller dennes forsikringsgiver, som er afsagt i en stat, som har tilsluttet sig 1992-ansvarskonventionen, har bindende virkning og kan fuldbyrdes her i riget, når dommen er afsagt af en domstol, der er kompetent i henhold til 1992-ansvarskonventionens artikel IX. Stk. 2. Tilsvarende gælder for domme afsagt mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) i en stat, som har tilsluttet sig 1992-fondskonventionen, eller, hvor fonden har sit sæde, af en domstol, der er kompetent i henhold til 1992-fondskonventionens artikel 7, nr. 1 og 3. 16. I § 205, stk. 2 , ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden « . 17. I § 205 indsættes som stk. 3: » Stk. 3. Tilsvarende gælder endvidere for domme afsagt mod den supplerende fond i en stat, som har tilsluttet sig 2003-fondsprotokollen, eller i den stat, hvor fonden har sit hovedsæde, af en domstol, der er kompetent i henhold til 2003-fondsprotokollens artikel 7, nr. 1 og 2. «

§ 502. Krav for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 191, 206, stk. 2, eller 207, eller om erstatning eller refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1992) forældes, såfremt der ikke er anlagt sag inden 3 år regnet fra den dag, skaden eller udgifterne opstod. Det samme gælder krav om erstatning for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i §§ 210, 225, stk. 2, eller 226, eller om erstatning eller refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1971). Dog kan krav ikke i noget tilfælde rejses, når der er forløbet 6 år fra den dag, på hvilken den hændelse opstod, som forårsagede den nævnte begivenhed. Forvoldes skaden eller udgifterne ved en række hændelser, der har samme oprindelse, regnes 6-års-fristen fra den første af disse hændelser. Stk. 2. Forældelsesfristen vedrørende krav mod Den Internationale Erstatningsfond (1992) afbrydes foruden ved sagsanlæg ved retsskridt i medfør af § 204, stk. 4. Forældelsesfristen vedrørende krav mod Den Internationale Erstatningsfond (1971) afbrydes foruden ved sagsanlæg ved retsskridt i medfør af § 223, stk. 4. Stk. 3. Fartøjets ejer eller dennes forsikringsgiver kan uanset bestemmelsen i stk. 1 søge refusion fra Den Internationale Erstatningsfond (1971) inden 6 måneder fra den dag, vedkommende får kendskab til, at der er rejst søgsmål mod denne om ansvar for skade eller udgifter af den art, som er nævnt i § 210. 18. I § 502, stk. 1 og 2, ændres »Den Internationale Erstatningsfond (1992) « til: »1992-fonden eller den supplerende fond «, og i stk.1 ophæves 2. pkt. 19. I § 502, stk. 2, ophæves 2. pkt. 20. I § 502 , ophæves stk. 3.

21. Efter § 514 a indsættes: » § 514 b. Den modtager, som er omfattet af § 202, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt der ikke gives oplysninger, eller disse ikke gives rettidigt i overensstemmelse med § 202, stk. 4, og de forskrifter, der er udstedt i medfør af denne bestemmelse. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 202, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år, jf. stk. 2, for overtrædelse af reglerne. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk. 3. Undlader nogen rettidigt at opfylde den oplysningspligt, der påhviler dem efter § 202, stk. 4, eller efter regler udstedt i medfør heraf, kan økonomi- og erhvervsministeren som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. «

Versioner

1. 2003-10-08