Forslag til Lov om ændring af værnepligtsloven\n(Ændring af sessionens sammensætning)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00022@2003-10-08/da
Indhold
Fremsat den 8. oktober 2003 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)
Forslag
til
(Ændring af sessionens sammensætning)
§ 1
I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. juni 2002, foretages følgende ændringer:
1. § 7, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og nr. 4 bliver herefter nr. 2 og nr. 3.
2. § 7, stk. 3, ophæves.
3. § 8, stk.2, ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets formål.
Formålet med lovforslaget er at forenkle sessionens sammensætning, hvorefter det kommunale medlem af sessionen udgår. Desuden vil lovforslaget medføre en mindreudgift for de udpegende kommunale myndigheder og en administrativ lettelse såvel for disse som for de værnepligtsadministrerende statsamter.
Efter værnepligtslovens § 7, stk. 3, udpeges det kommunale medlem af sessionen af vedkommende amtsråd og i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen om det folkevalgte medlem af sessionen blev indført i den første værnepligtslov af 1849 og har med få ændringer bestået siden da. Den oprindelige begrundelse for det folkevalgte medlems medvirken i sessionsbehandlingen var at markere, at man i 1849 forlod enevældens ensidige udskrivning af landbefolkningens unge mænd, og at det militære syn på de unges tjenstdygtighed ikke måtte stå alene. Desuden skulle det folkevalgte medlem sikre, at værnepligtsbyrden blev fordelt ligeligt, at tilføre sessionen et personkendskab og i det hele taget indbygge et tillidsmandslignende element for den værnepligtige på sessionen.
Det skønsmæssige element i bedømmelsen af de værnepligtige, som der tidligere blev lagt vægt på og anvendt i stor udstrækning, var grove og gav sessionen et betydeligt skøn. Dette skøn er veget for forud givne præcise regler og af en lægefaglig bedømmelse, der er forankret i WHO-klassificeringssystemet.
Hvor udskrivningen af værnepligtige oprindeligt blev gennemført i små administrative enheder, hvor personkendskabet i relation til skønnet over de værnepligtiges tjenstdygtighed, som sessionen var tillagt, kunne være til stede, må personkendskabet i dag betegnes som illusorisk og uden betydning for bedømmelsen af de værnepligtiges egnethed til værnepligtstjeneste.
En af Indenrigsministeriet gennemført undersøgelse af omfanget af det kommunale medlems fremmøde i 2. halvår 1992 og 1. halvår 1993 viste en fraværsprocent på ca. 13 på landsbasis. En tilsvarende undersøgelse gennemført af Indenrigs- og Sundhedsministeriet for 2. halvår 2001 og 1. halvår 2002 viste et fravær på ca. 16 procent. Værnepligtsloven foreskriver ikke udpegning af en stedfortræder for det kommunale sessionsmedlem. Sessionerne afvikles derfor uanfægtet af, om det kommunale medlem er til stede eller ej.
2. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Med udgangspunkt i de udpegende kommunale myndigheders samlede udgifter i perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002 vurderes, at disse til sammen vil få en mindreudgift på ca. 450.000 kr. om året. Desuden vil lovforslaget medføre administrative lettelser dels for de udpegende kommunale myndigheder, dels for de værnepligtsadministrerende statsamter. De værnepligtsadministrerende statsamter fritages for at underrette amtsrådene og de tre kommunalbestyrelser om sessionernes afholdelse. Amtsrådene og de tre kommuner fritages for at udpege medlemmer til sessionerne.
3. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.
4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget medfører ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Lovforslaget har været til høring i Statsministeriet, Justitsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Bornholms Kommune, Københavns Overpræsidium, Statsamtet Bornholm, Statsamtet Fyn, Statsamtet Sønderjylland, Statsamtet Århus, Statsamtet Nordjylland, Beredskabsstyrelsen, Militærnægteradministrationen, Værnepligtsrådet og Landstalsmandsudvalget for Menige i Beredskabskorpset.
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner De udpegende myndigheder vurderes til sammen at få en årlig mindreudgift på ca. 450.000 kr. Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner De værnepligtsadministrerende myndigheder og de udpegende myndigheder vil opnå en administrativ lettelse. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Værnepligtslovens § 7, stk. 2, bestemmer, at sessionen består af en sessionsleder som formand, et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, en sessionsofficer og en sessionslæge. Forslaget indebærer, at sessionen herefter består af en sessionsleder som formand, en sessionsofficer og en sessionslæge.
Til nr. 2
Efter værnepligtslovens § 7, stk. 3, skal det folkevalgte medlem udpeges af vedkommende amtsråd (i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen). Med forslaget fritages de udpegende myndigheder for at udpege medlemmer til sessionen.
Til nr. 3
Forslaget er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 2, idet sessionens medlemmer reduceres fra fire til tre medlemmer.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 470 af 17. juni 2002, foretages følgende ændringer: § 7. Sessionen bedømmer og udskriver værnepligtige til værnepligtstjenste. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler for sessionernes forretningsgang samt tiden for sessionernes afholdelse i hvert kalenderhalvår. Stk. 2. Sessionen består af 1) en sessionsleder som formand, 2) et medlem af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, 3) en sessionsofficer og 4) en sessionslæge. 1. § 7, stk. 2, nr. 2, ophæves. Nr. 3 og nr. 4 bliver herefter nr. 2 og nr. 3. Stk. 3. De i stk. 2, nr. 2, nævnte medlemmer udpeges af vedkommende amtsråd (i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen) efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren. 2. § 7, stk. 3, ophæves. § 8. Sessionen træffer afgørelse ved stemmeflerhed. Stk. 2. Ved stemmelighed i afgørelser om en værnepligtigs egnethed til værnepligtstjeneste gør lægens stemme udslaget. Ved stemmelighed i andre afgørelser gør formandens stemme udslaget. 3. § 8, stk. 2, ophæves.