Forslag til Lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser\n(Ansættelsesaftaler for elever hos private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00031@2003-10-09/da
Indhold
Fremsat den 9. oktober 2003 af undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)
Forslag
til
(Ansættelsesaftaler for elever hos private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v.)
§ 1
I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer:
1. I § 14 indsættes efter 1. pkt.:
»Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. «
2. I § 18, stk. 2, 4. pkt ., § 22, stk. 1, 3. pkt ., og § 22 a, stk.1, 3. pkt ., indsættes efter »Skolelederne « : »og en eller flere repræsentanter for de private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. «
3. I § 20, stk. 1 , indsættes som 4. pkt .:
»En eller flere repræsentanter for de private leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3. «
4. § 25, stk. 2 , affattes således:
»Stk. 2. Et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. kan indgå aftale med et andet amtsråd, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør om gennemførelse af praktik. «
5. I § 34, stk. 7, 1. pkt., ændres »områdefag « til: »fag «.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Forslagets baggrund og indhold
Som led i regeringens indsats for bedre omsorg og pleje af de ældre, som har behov for hjælp, vedtog Folketinget som en del af den samlede ”ældrepakke” den 29. maj 2002 lovforslag (L 130) om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte (Frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v.) med ikrafttrædelse 1. januar 2003, jf. Folketingstidende 2001/2002, Folketingets Forhandlinger, spalte 4048, 7112, 7492, Tillæg A, spalte 3535, 3559, Tillæg B, spalte 1299, Tillæg C, spalte 553.
Loven pålægger blandt andet kommunalbestyrelserne at fastsætte og offentliggøre mål for kvalitet og pris på praktisk og personlig hjælp m.v. og forpligter kommunalbestyrelserne til at indgå kontrakt om levering af personlig og praktisk hjælp m.v. med de private virksomheder, der opfylder kommunalbestyrelsens kvalitetskrav. Modtagere af personlig og praktisk hjælp m.v. har herefter mulighed for selv at vælge leverandør blandt de af kommunalbestyrelsen godkendte virksomheder. Hensigten er at give modtagere af personlig og praktisk hjælp m.v. væsentlig mere indflydelse på hjælpens udførelse og samtidig styrke kvaliteten af hjemmeplejen ved at indføre adgang for konkurrerende private virksomheder til at levere personlig og praktisk hjælp m.v.
Personlig og praktisk hjælp m.v. inden for det primærkommunale område varetages i overvejende grad af personer, der har en social- og sundhedshjælperuddannelse. I overensstemmelse med den hidtil gældende ordning, hvor personlig og praktisk hjælp m.v. alene blev udført af kommunale myndigheder, kan social- og sundhedshjælperuddannelsen i henhold til lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser kun gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale med en kommune, et amt eller Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Med dette lovforslag får de private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. mulighed for dels at indgå ansættelsesaftaler med personer, der ønsker at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere, dels at stille praktikpladser til rådighed for kommunale myndigheder og andre private leverandører, der ønsker at uddanne social- og sundhedshjælperelever.
Uddannelsen til social- og sundhedshjælper indeholder de mål for kvalifikationer og kompetencer, som kræves for at arbejde inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde. Dette indebærer, at social- og sundhedshjælpere selvstændigt og i samarbejde med andre skal kunne yde praktisk og personlig hjælp til daglig livsførelse, hjælp til aktivering med henblik på at fastholde normal livsudfoldelse og selvstændigt udføre omsorgsopgaver og elementære sygeplejeopgaver. Derfor er det vigtigt, at private leverandører får mulighed for at deltage i uddannelsen af egne medarbejdere, så der skabes ny mulighed for, at de private leverandører til stadighed kan opfylde de kvalitetskrav, der stilles i såvel lovgivningen som af kommunalbestyrelserne. Lovændringen vil endvidere bidrage til større ligestilling mellem private og kommunale udbydere af praktisk og personlig hjælp m.v.
De private leverandører får med forslaget mulighed for aktivt at medvirke til og tage medansvar for, at der til stadighed er tilstrækkeligt med uddannelsespladser til at sikre opfyldelsen af det samlede behov for færdiguddannede på området. Det vil imidlertid fortsat være kommunalbestyrelserne, der har det endelige ansvar for hjemmehjælpsområdet, og som skal sørge for, at godkendte private leverandører besidder de fornødne kvalifikationer. Kommunalbestyrelserne fastsætter i henhold til serviceloven (jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 26. august 2003) de kvalitetskrav, som stilles til leverandørerne af personlig og praktisk hjælp. Med dette lovforslag får den enkelte kommunalbestyrelse mulighed for - som en del af kommunens samlede kvalitetskrav - at stille krav om, at private leverandører indgår en eller flere ansættelseskontrakter om uddannelse til social- og sundhedshjælper og/eller stille en eller flere praktikplader til rådighed blandt andet med henblik på at aflaste den kommunale praktikpladskapacitet. Endvidere vil der kunne stilles krav om, at en privat leverandør indgår ansættelsesaftaler og dermed viderefører uddannelsesforløbet for en eller flere social- og sundhedshjælperelever, der på grund af konkurs eller lignende har fået uddannelsen afbrudt. Sådanne kvalitetskrav skal i henhold til serviceloven tage hensyn til den enkelte leverandørs størrelse og det forventede antal brugere.
Lovforslaget indeholder desuden et ændringsforslag af mere redaktionel karakter, idet det foreslås præciseret, at amtsrådene kan opkræve betaling for lærebøger i alle obligatoriske fag i uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Der henvises nærmere herom til forslagets § 1, nr. 5, med tilhørende bemærkninger.
Lovforslaget indgår i regeringens lovovervågningsprogram. Dette indebærer, at der i folketingsåret 2006-07 vil blive iværksat en evaluering af den foreslåede lovændring, der skal belyse, om private leverandørers adgang til at uddanne elever har haft den tilsigtede virkning, og i den forbindelse klarlægge, om der måtte være behov for efterfølgende justeringer. Der vil på baggrund af evalueringen blive udarbejdet en redegørelse, der efter høring af myndigheder, organisationer m.v. vil blive afleveret til Folketingets Uddannelsesudvalg.
2. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
I henhold til § 23, jf. § 24 i den gældende lov, skal amtsrådet og kommunalbestyrelserne i det enkelte amt dimensionere uddannelsespladserne inden for uddannelserne til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent i overensstemmelse med dels egne behov, dels det samlede behov for færdiguddannede i amtet. Undervisningsministeren kan pålægge amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet at dimensionere et mindste antal årlige uddannelsespladser, hvis ministeren vurderer, at dimensioneringen ikke indfrier det regionale behov for færdiguddannede.
Lovforslaget indeholder ikke ændringer i amternes og kommunerne almindelige dimensioneringsforpligtelse, der som hidtil skal omfatte det samlede behov for færdiguddannede personer med en grundlæggende social- og sundhedsuddannelse, uanset om bistands- og plejeområdet udelukkende varetages af kommuner og amter eller tillige varetages af private leverandører. I takt med, at de private leverandører indgår ansættelsesaftaler (uddannelsesaftaler), forventes kommunerne tilsvarende aflastet i pligten til at stille praktikpladser til rådighed. Samlet forventes forslaget ikke at medføre behov for oprettelse af flere uddannelsespladser på skolerne, som fortsat skal optage de bedst egnede ansøgere inden for den fastsatte dimensionering.
3. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget forventes at indebære en kommunal administrativ reduktion i takt med, at praktikpladser oprettes af de private leverandører. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for stat og amter.
4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget giver virksomheder mulighed for at uddanne elever til social- og sundhedshjælpere. Uddannelsen kan kun gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem en elev og en privat leverandør, der udfærdiges i henhold til de almindelige regler, der regulerer ansættelses- og arbejdsforhold. Der er ikke fastsat særlige godkendelsesordninger for private ansættelsesaftaler, idet den gældende ordning, hvorefter fællesbestyrelsen godkender praktikpladser, også finder anvendelse i relation til de private leverandører. Forslaget indebærer, at de private leverandører i henhold til reglerne for uddannelsen samarbejder med skolen om at skabe gode læringsbetingelser og på at opfylde målene for uddannelsen. Dette samarbejde indebærer sammen med kravet om, at uddannelsen kun kan gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale, en beskeden meradministration.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke negative ligestillingsmæssige konsekvenser.
10. Høring
Forslaget har været udsendt til høring hos følgende organisationer og foreninger: Amtsrådsforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Elevorganisationen - SOSU (Forbundet af Offentligt Ansatte), Forbundet af Offentligt Ansatte, Frederiksberg Kommune, Fællesforeningen for Hjemmeservice, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Kommunernes Landsforening, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Københavns Kommune, Landsorganisation i Danmark, Rådet for Erhvervsrettede Uddannelser, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og Specialarbejderforbundet i Danmark.
Derudover har forslaget været fremlagt på Undervisningsministeriets hjemmeside med henblik på offentlig høring.
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amter Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amter Forslaget medfører mindre administration for kommunerne. Uændret administration for stat og amter. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget indebærer en beskeden meradministration for private leverandører, der uddanner elever. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede tilføjelse til § 14 om ansættelsesaftaler medfører, at private leverandører af personlig og praktisk hjælp på linie med de offentlige udbydere kan indgå ansættelsesaftaler med elever, der ønsker at uddanne sig til social- og sundhedshjælpere. Bestemmelsen giver ikke private leverandører adgang til at uddanne personer inden for andre sundhedsuddannelser, eksempelvis social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker, idet kommunernes udbudspligt alene omfatter personlig hjælp og pleje samt hjælp til støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet, svarende til de arbejdsfunktioner, der kendetegner målene for uddannelsen til social- og sundhedshjælper.
Der er ikke stillet særlige krav til virksomhedsformen. En privat leverandør kan derfor være en virksomhed, der drives i selskabsform, eller en personligt ejet virksomhed m.v.
I henhold til den gældende ordning (lovens § 19, nr. 9) skal fællesbestyrelsen i det enkelte amt godkende praktiksteder. Med adgangen til, at private leverandører kan indgå ansættelsesaftaler med elever i social- og sundhedshjælperuddannelsen, vil denne bestemmelse derfor også finde anvendelse på virksomheder, der ønsker at indgå disse ansættelsesaftaler. En virksomhed kan derfor ikke indgå en ansættelsesaftale, medmindre virksomheden af fællesbestyrelsen er godkendt som praktiksted i overensstemmelse med den almindelige bestemmelse i lovens § 19. En sådan godkendelse forudsættes at bygge på, om leverandøren vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i overensstemmelse med målene for praktikuddannelsen og de praktikregler, som er fastsat, helt svarende til ordningen for de offentlige udbydere.
Ansættelsesforholdet vil være omfattet af de almindelige ansættelsesretlige regler, herunder arbejdsgivernes pligt til at oplyse om løn- og ferieforhold, opsigelsesvarsler m.m. efter ansættelsesbevisloven eller kollektiv overenskomst. Ansættelsesforholdet kan derudover være omfattet af kollektiv overenskomst.
En privat leverandør kan over for skolen stille en praktikplads til rådighed og dermed give tilsagn om at indgå en ansættelsesaftale. En ansøger kan dog også søge optagelse på skolen med et allerede givet tilsagn fra en privat leverandør om at indgå en ansættelsesaftale. Efter den gældende ordning er det den enkelte skole, der inden for den fastsatte dimensionering optager de bedst egnede elever på baggrund af lovens adgangskrav (§ 11) og de supplerende personlige kvalifikationskrav (§ 13). Denne ordning videreføres uændret og finder således anvendelse for alle elever, uanset om ansøgeren efterfølgende skal have ansættelse hos en offentlig eller en privat leverandør, og uanset om den pågældende ansøger allerede har tilsagn om en uddannelsesaftale med en privat arbejdsgiver. Det vil endvidere fortsat være skolen, der fordeler ansøgerne på de kommunale praktikpladser, som skolen er tildelt.
Alle bestemmelser om uddannelsens prøver, bedømmelse, uddannelsesbeviser, uddannelsesplaner og uddannelsesordning m.v. videreføres uændret og finder således også anvendelse i relation til private leverandører og elever, der indgår ansættelsesaftale med en privat leverandør.
Til nr. 2
Med den foreslåede ændring til §§ 18, 22 og 22 a om fællesbestyrelsernes sammensætning udvides fællesbestyrelserne med repræsentanter for de private leverandører, der udbyder praktisk og personlig hjælp m.v. Repræsentanterne kan deltage i bestyrelsens arbejde som tilforordnede uden stemmeret. Dette indebærer, at repræsentanterne for de private leverandører deltager i fællesbestyrelsernes almindelige virksomhed, men formelt ikke deltager i konkrete beslutninger, som bestyrelsen skal træffe i henhold til lovens § 19, eksempelvis godkendelse af skolernes budget og uddannelsesordninger. Derved gives private leverandører indflydelsesmulighed samtidig med, at pariteten i bestyrelsens sammensætning bevares, og samtidig med, at de kommunale myndigheder vedbliver at have afgørende indflydelse på uddannelsernes dimensionering og forvaltning.
Hvis der er flere konkurrerende foreninger, der varetager de private leverandørers interesser, skal disse foreninger besætte pladserne i fællesbestyrelsen efter fælles overenskomst eller tildeles en plads hver. Antallet af pladser fastsættes lokalt af den myndighed, der nedsætter fællesbestyrelsen ifølge lovens §§ 18, 22 og 22a.
Som konsekvens af den foreslåede ændring vil de færdiguddannede fremover muligvis være organiseret i forskellige organisationer. I den forbindelse skal også disse organisationer besætte de færdiguddannedes pladser i fællesbestyrelserne efter fælles overenskomst.
Kan fælles overenskomst ikke opnås mellem de berettigede organisationer og foreninger, kan den enkelte fællesbestyrelse varetage sine opgaver, uden at disse organisationer og foreninger er repræsenteret i bestyrelsen.
Til nr. 3
Private leverandører bliver efter forslaget repræsenteret som tilforordnede i det uddannelsesråd, der inden for det enkelte amt rådgiver fællesbestyrelsen og skolelederen om uddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent. Dette indebærer i lighed med repræsentation i fællesbestyrelsen, at repræsentanterne for de private leverandører deltager i uddannelsesrådets almindelige virksomhed, men formelt ikke er deltagere i rådets konkrete rådgivning i relation til fællesbestyrelsen. Antallet af repræsentanter fastsættes af fællesbestyrelsen.
I lighed med sammensætningen af fællesbestyrelserne, jf. bemærkningerne herom til nr. 2, skal pladserne for de lokale arbejdstagere besættes efter fælles overenskomst, såfremt de lokale arbejdstagere er organiseret i forskellige foreninger. Kan fælles overenskomst ikke opnås, kan det enkelte uddannelsesråd varetage sine opgaver, uden at de lokale arbejdstagere er repræsenteret i rådet.
Til nr. 4
Bestemmelsen indebærer, at også private leverandører får mulighed for at indgå aftaler med ansættende kommunale myndigheder og andre private leverandører om gennemførelse af praktikperioder. Behovet for at indgå sådanne aftaler vil være aktuelt i de tilfælde, hvor en privat leverandør eksempelvis kun varetager plejen på et plejehjem og derfor ikke kan tilbyde forskellige og varierende arbejdsopgaver inden for hele det primærkommunale bistands-, pleje- og omsorgsområde, sådan som reglerne for praktikuddannelsen kræver. I sådanne tilfælde vil en privat leverandør (ligesom en kommunal leverandør i øvrigt allerede kan efter den gældende bestemmelse) efter forslaget kunne indgå aftaler med en anden privat leverandør eller en kommunal ansættelsesmyndighed, der varetager plejen inden for andre dele af det samlede bistands-, pleje og omsorgsområde - eksempelvis plejeopgaver inden for hjemmeplejen.
Muligheden for indgåelse af sådanne aftaler mellem forskellige leverandører af praktisk og personlig hjælp m.v. ændrer ikke ved, at uddannelsen kun kan gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale indgået med én leverandør, der uændret i forhold til de gældende bestemmelser har det endelige ansvar for hele elevens praktikuddannelse - dvs. også for de dele af praktikuddannelsen, der efter aftale gennemføres af andre private eller kommunale leverandører. Det samme gælder det endelige ansvar for elevens løn og arbejdsforhold.
Der er ikke foreslået nye formelle krav til proceduren eller indholdet af aftaler mellem udbydere af praktisk og personlig hjælp m.v., idet ønsket har været at videreføre den gældende ordning uændret for derved at give såvel de private leverandører som de ansættende kommunale myndigheder mulighed for at indgå aftaler, der er tilpasset lokale/regionale forhold.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er foranlediget af lovreformen i 2001 af de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som Folketinget vedtog den 8. maj 2001 (L 180), jf. Folketingstidende 2000-2001, Folketingets Forhandlinger, spalte 5720, 7339, 7705, Tillæg A, spalte 5383, 5360, Tillæg B, spalte 926 og Tillæg C, spalte 669. Indtil reformen havde de grundlæggede social- og sundhedsuddannelser bestået af obligatoriske områdefag og valgfrie prøveforberedende enkeltfag (jf. §§ 5 og 10 i dagældende bekendtgørelse nr. 799 af 21. november 1990 om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.). De obligatoriske områdefag dækkede alle obligatoriske fag i uddannelserne. Med reformlovens vedtagelse og den efterfølgende udstedelse af bekendtgørelse om de grundlæggede social- og sundhedsuddannelser (bekendtgørelse nr. 1073 af 17. december 2001) blev fagterminologien ændret, så de obligatoriske fag nu udgøres af både grundfag og områdefag, jf. bekendtgørelsens § 27.
Den ændrede fagterminologi har medført en uklarhed om, i hvilket omfang eleverne skal betale for lærebøger, idet det af den gældende lovs § 34, stk. 7, fremgår, at amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug for undervisningen i ”obligatoriske områdefag ”. Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den før reformen gældende bestemmelse, hvor ”obligatoriske områdefag” som anført dækkede alle obligatoriske fag i uddannelserne.
Det var imidlertid ikke tanken at begrænse bestemmelsens anvendelsesområde til kun at omfatte en del af de obligatoriske fag. Den foreslåede ændring skal derfor tydeliggøre og dermed sikre, at amterne fortsat har mulighed for at beslutte, at eleverne selv skal betale for lærebøger til brug for alle obligatoriske fag i uddannelserne. Bestemmelsen er i øvrigt begrundet i, at lærebøger i de obligatoriske fag generelt har en betydelig nytteværdi for eleverne efter endt uddannelse, og det er almindeligt, at eleverne forsyner dem med personlige notater.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004. Derved vil skolerne kunne optage privatansatte elever med uddannelsesstart allerede i begyndelsen af 2004.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lovgivning Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer: Rk. 3. § 14. Uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ansættelsesaftalen skal være indgået, inden eleven begynder på uddannelsen, og omfatte både skoleundervisning og praktikuddannelse. Er eleven under 18 år, kræves der samtykke fra forældremyndighedens indehaver. 1. I § 14 indsættes efter 1. pkt.: »Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. « Rk. 4. § 18. Amtsrådet nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne, jf. dog § 22. Fællesbestyrelsen består af en formand og 14 medlemmer. Stk. 2. Formanden udpeges af amtsrådet. 7 medlemmer udpeges af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet i forening. 7 medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen. Stk. 3. --- Stk. 4. --- 2. I § 18, stk. 2, 4. pkt ., § 22, stk. 1, 3. pkt ., og § 22 a, stk. 1, 3. pkt ., indsættes efter »Skolelederne « : »og en eller flere repræsentanter for de private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. « Rk. 5. § 22. Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand i forening. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening og halvdelen af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen. Stk. 2-5. --- Rk. 6. § 22 a. Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand og halvdelen af bestyrelsens medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen. Rk. 7. § 20. Fællesbestyrelsen nedsætter to uddannelsesråd. Uddannelsesrådene sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation fra de ansættende kommunale myndigheder og fra de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådene. Stk. 2. Uddannelsesrådene rådgiver i forening fællesbestyrelsen og skolelederen om grundforløbet, jf. § 2. Stk. 3. Uddannelsesrådene rådgiver hver især fællesbestyrelsen og skolelederen, henholdsvis om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, henholdsvis om uddannelsen i henhold til § 6. 3. I § 20, stk. 1 , indsættes som 4. pkt .: »En eller flere repræsentanter for de private leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3. « Rk. 8. § 25. --- Stk. 2. Et amtsråd eller en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med et andet amtsråd eller en anden kommunalbestyrelse om afvikling af praktik. 4. § 25, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. kan indgå aftale med et andet amtsråd, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør om gennemførelse af praktik. « Rk. 9. § 34. --- Stk. 2 - 6 ---- Stk. 7. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen. Stk. 8. -- 5. I § 34, stk. 7, 1. pkt., ændres »områdefag « til: »fag «.
Gældende formulering Lovforslaget
I lov nr. 343 af 16. maj 2001 om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, som ændret ved § 69 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 3 i lov nr. 297 af 30. april 2003 og § 8 i lov nr. 299 af 30. april 2003, foretages følgende ændringer:
§ 14. Uddannelserne gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab. Ansættelsesaftalen skal være indgået, inden eleven begynder på uddannelsen, og omfatte både skoleundervisning og praktikuddannelse. Er eleven under 18 år, kræves der samtykke fra forældremyndighedens indehaver. 1. I § 14 indsættes efter 1. pkt.: »Uddannelsen til social- og sundhedshjælper kan endvidere gennemføres på grundlag af en ansættelsesaftale mellem eleven og en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. «
§ 18. Amtsrådet nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne, jf. dog § 22. Fællesbestyrelsen består af en formand og 14 medlemmer. Stk. 2. Formanden udpeges af amtsrådet. 7 medlemmer udpeges af amtsrådet og kommunalbestyrelserne i amtet i forening. 7 medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen. Stk. 3. --- Stk. 4. --- 2. I § 18, stk. 2, 4. pkt ., § 22, stk. 1, 3. pkt ., og § 22 a, stk. 1, 3. pkt ., indsættes efter »Skolelederne « : »og en eller flere repræsentanter for de private leverandører af personlig og praktisk hjælp m.v. «
§ 22. Kommunalbestyrelserne i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune samt bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand i forening. Halvdelen af medlemmerne udpeges af Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab i forening og halvdelen af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen. Stk. 2-5. ---
§ 22 a. Kommunalbestyrelsen i Bornholms Kommune nedsætter en fællesbestyrelse for uddannelserne og udpeger bestyrelsens formand og halvdelen af bestyrelsens medlemmer. De øvrige medlemmer udpeges af de færdiguddannedes organisationer. Skolelederne tilforordnes fællesbestyrelsen.
§ 20. Fællesbestyrelsen nedsætter to uddannelsesråd. Uddannelsesrådene sammensættes sådan, at der er ligelig repræsentation fra de ansættende kommunale myndigheder og fra de lokale arbejdstagere. Repræsentanter for skoleledere, lærere og elever tilforordnes rådene. Stk. 2. Uddannelsesrådene rådgiver i forening fællesbestyrelsen og skolelederen om grundforløbet, jf. § 2. Stk. 3. Uddannelsesrådene rådgiver hver især fællesbestyrelsen og skolelederen, henholdsvis om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, henholdsvis om uddannelsen i henhold til § 6. 3. I § 20, stk. 1 , indsættes som 4. pkt .: »En eller flere repræsentanter for de private leverandører tilforordnes det råd, der rådgiver om uddannelserne i henhold til §§ 4 og 5, jf. stk. 3. «
§ 25. --- Stk. 2. Et amtsråd eller en kommunalbestyrelse kan indgå aftale med et andet amtsråd eller en anden kommunalbestyrelse om afvikling af praktik. 4. § 25, stk. 2 , affattes således: »Stk. 2. Et amtsråd, en kommunalbestyrelse eller en privat leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. kan indgå aftale med et andet amtsråd, en kommunalbestyrelse eller privat leverandør om gennemførelse af praktik. «
§ 34. --- Stk. 2 - 6 ---- Stk. 7. Amtsrådet kan bestemme, at eleverne selv anskaffer lærebøger til brug ved undervisningen i obligatoriske områdefag og i begrænset omfang øvrige undervisningsmidler. Amtsrådet kan endvidere bestemme, at eleverne betaler for fotokopier til undervisningsbrug. Betalingen for fotokopier kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen. Stk. 8. -- 5. I § 34, stk. 7, 1. pkt., ændres »områdefag « til: »fag «.