Forslag til Lov om ændring af lov om krigsforsikring af skibe\n(Definition af krigsskade samt skærpelse af tidsfrister i forbindelse med anmeldelse af erstatningskrav og erstatningskravs bortfald)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00044@2003-10-22/da
Indhold
Fremsat den 22. oktober 2003 af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
(Definition af krigsskade samt skærpelse af tidsfrister i forbindelse med anmeldelse af erstatningskrav og erstatningskravs bortfald)
§ 1
I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.«
2. § 10 affattes således:
»§ 10. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.
Stk. 2. Erstatningskrav bortfalder, hvis en skade ikke er anmeldt til Krigsforsikringsinstituttet inden for den i stk. 1 nævnte frist. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan i særlige tilfælde forlænge fristen.
Stk. 3. Tidligst 2 måneder efter forsikringstidens ophør kan Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse ved offentliggørelse i Statstidende og i et passende antal dagblade/aviser opfordre dem, der har fordringer mod instituttet, til inden et nærmere fastsat tidspunkt skriftligt at anmelde fordringerne til Krigsforsikringsinstituttet. Fordringer, der anmeldes efter det af bestyrelsen fastsatte tidspunkt, bortfalder.
Stk. 4. § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 38, stk. 2, §§ 39-42 og §§ 44-45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at foretage mindre tilpasninger af lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe.
Lovforslaget lægger op til, at den af lovens § 10 følgende frist for at anmelde en krigsskade til Krigsforsikringsinstituttet ændres fra 6 måneder til 1 måned. Som konsekvens heraf foreslås det, at erstatningskrav mod instituttet ligeledes bortfalder efter 1 måned.
Det følger af lovens § 10, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse tidligst 1 år efter forsikringstidens ophør kan udstede et såkaldt præklusivt proklama, hvilket vil sige en opfordring til fordringshavere om at anmelde fordringer mod instituttet inden et nærmere fastsat tidspunkt. Lovforslaget lægger op til at nedsætte fristen fra 1 år til 2 måneder.
I lovforslaget foreslås det endvidere, at definitionen af begrebet stormagtskrig, jf. lovens § 3, stk. 2, præciseres i overensstemmelse med lovens hensigt og dermed fastlægges som indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter.
Endelig foreslås der mindre, tekniske tilpasninger af henvisningerne i lovens § 10 til bestemmelser i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre.
Formålet med lov nr. 387 var blandt andet at privatisere den del af den daværende krigsforsikringsordning, som omfattede fredstid, og dermed begrænse den lovmæssige forsikringsdækning til skader opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller ved en stormagtskrig mellem fremmede magter indbyrdes, idet der især ved stormagtskrig kan forventes vanskeligheder med at opnå forsikringsdækning for handelsflåden hos private forsikringsselskaber.
Med lovens vedtagelse blev det tidligere Krigsforsikringsinstituttet for danske Skibe likvideret. I dag er forsikringsdækningen for krigsfare således privatiseret, hvor det er muligt at opnå forsikring hos de private forsikringsselskaber. Som en konsekvens heraf er ikke alle krigsskader forsikret i det nuværende Krigsforsikringsinstitut.
Det nuværende Krigsforsikringsinstitut er hvilende, og der betales ikke på nuværende tidspunkt forsikringspræmier til instituttet, ligesom der ikke er en formue at forvalte.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Nedsættelse af fristen for anmeldelse af krigsskade
2.1.1 Gældende ret
Efter lovens § 10 finder § 19, stk. 1, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af krigsforsikringsloven. Denne henvisning indebærer, at en krigsskade skal anmeldes til Krigsforsikringsinstituttet uden ugrundet ophold og senest 6 måneder efter, at forsikringstageren er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Bestemmelsen medfører endvidere, at erstatningskrav mod instituttet bortfalder, hvis anmeldelsesfristen overskrides.
2.1.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelser
I forbindelse med udarbejdelse af Krigsforsikringsinstituttets forsikringsbetingelser har instituttets bestyrelse samstemmende peget på behovet for at fastsætte en kortere anmeldelsesfrist. Instituttets bestyrelse repræsenterer både statslige interesser og instituttets forsikringstagere (rederierne), der som udgangspunkt ville nyde godt af en lang anmeldelsesfrist.
Bestyrelsen har i den forbindelse tilkendegivet, at ændringen er nødvendig for at sikre instituttets økonomiske bæredygtighed, når det er i funktion, hvilket som nævnt sker ved krig eller krigslignende tilstand. I denne situation, hvor skader på skibe kan indtræde både hurtigt (dvs. kort tid efter, at instituttet er blevet virksomt) og i stort antal, er instituttets mulighed for at fastsætte og opkræve foreløbige forsikringsbidrag på et reelt grundlag afhængig af, at indtrufne skader anmeldes hurtigt efter skadens indtræden.
Økonomi- og Erhvervsministeriet deler bestyrelsens synspunkt.
Danske rederier har pligt til at bidrage til det nuværende Krigsforsikringsinstitut, når deres skibe er omfattet af ordningen, jf. lovens § 3, stk. 1, sammenholdt med § 1, stk. 2, og § 4. Som nævnt ovenfor under afsnit 1 betales der ikke på nuværende tidspunkt forsikringspræmier til instituttet, som derfor ikke råder over en startkapital. Ved likvidationen af det tidligere Krigsforsikringsinstituttet for danske Skibe blev den oparbejdede formue, som androg ca. 4 mia. kr., udloddet.
Rederiernes foreløbige bidrag til Krigsforsikringsinstituttet fastsættes af bestyrelsen for hver enkelt rejse eller for et bestemt tidsrum. Ved beregningen af bidragets størrelse kan der tages hensyn til, hvor skibet sejler, og der kan dermed fastsættes et højere bidragsbeløb for sejlads i særligt risikofyldte områder.
Det er således rederierne, der sammen med statens bidrag på op til 2 mia. kr., jf. lovens § 7, stk. 1, skal udrede forsikringsudbetalinger samt administrationsomkostninger ved driften af instituttet. Hvis staten eller andre reassurerer for instituttets forpligtelse, skal redernes bidrag også dække den fulde reassurancepræmie. Forsikringsbidraget justeres af bestyrelsen, når det under hensyn til forandrede forhold er påkrævet. Det er hensigten, at instituttet skal hvile i sig selv.
Henset endvidere til handelsflådens værdi på mere end 100 mia. kr. sammenholdt med det begrænsede antal forsikringstagere, som bidrager til instituttet, vurderes det, at instituttet kan være unødigt sårbart, hvis bestyrelsens fastsættelse af foreløbige forsikringsbidrag ikke afspejler størsteparten af eventuelt allerede indtrufne skader, fordi disse endnu ikke er anmeldt.
Lovforslaget lægger på den baggrund op til, at fristen for at anmelde en krigsskade, jf. lovens § 10, ændres fra 6 måneder til 1 måned. Som konsekvens heraf indebærer lovforslaget, at erstatningskrav mod instituttet ligeledes bortfalder efter 1 måned.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
2.2 Nedsættelse af fristen for, hvornår der efter forsikringstidens ophør kan udstedes præklusivt proklama
2.2.1 Gældende ret
Efter lovens § 10 finder § 19, stk. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af krigsforsikringsloven. Denne henvisning indebærer, at Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse tidligst 1 år efter forsikringstidens ophør kan udstede en meddelelse om, at krav mod instituttet bortfalder, hvis de ikke er anmeldt inden for en nærmere angivet frist.
2.2.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelser
Også i denne henseende har en enig bestyrelse i Krigsforsikringsinstituttet peget på behovet for at fastsætte en kortere frist for, hvornår der kan udstedes præklusivt proklama.
Udstedelse af præklusivt proklama forventes kun at få ringe praktisk betydning i forhold til erstatningskrav vedrørende skibe forsikret i Krigsforsikringsinstituttet. I lyset af ønsket om, at instituttet ikke skal være aktivt uden for krigssituationer, og at det ikke løbende skal forvalte en formue, findes det samtidig hensigtsmæssigt at give bestyrelsen grundlag for hurtigst muligt at afvikle instituttet efter forsikringstidens ophør.
Lovforslaget lægger på den baggrund op til at nedsætte fristen for, hvornår instituttets bestyrelse kan udstede præklusivt proklama fra 1 år til 2 måneder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
2.3 Definition af krigsskade
2.3.1 Gældende ret
Lovens § 3, stk. 2, fastlægger begrebet krigsskade. Efter bestemmelsens ordlyd er krigsskade defineret som en skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager , samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.
I det oprindelige forslag til lov om krigsforsikring af skibe (L 225 af 16. april 1997) er der i bemærkningerne til § 3, stk. 2, om lovens anvendelsesområde, jf. Folketingstidende 1996-97, Tillæg A, sp. 4836, imidlertid anført følgende:
»Stk. 2 fastlægger begrebet krigsskade. Lovens område afgrænses til skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller i forbindelse med en stormagtskrig. Ved en stormagtskrig forstås indbyrdes krig mellem nogle af de 5 stormagtslande (UK, Frankrig, Rusland, Kina og USA), hvor man efter de sædvanlige privatretlige policevilkår i reassuranceaftalen vil ophæve skibets krigsforsikring.«.
2.3.2 Økonomi- og Erhvervsministeriets overvejelser
Det findes på baggrund af de oprindelige motiver samt privatretlig forsikringspraksis hensigtsmæssigt at præcisere selve lovtekstens definition af begrebet stormagtskrig. Der tilsigtes ingen ændring af de relevante stormagtslande, som fortsat omfatter Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.
2.4 Tekniske tilpasninger af lovens § 10
Lovens § 10 indeholder en række henvisninger til bestemmelser i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre. I lyset af det arbejde, som Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse siden lovens vedtagelse i 1997 har gennemført med at udforme vedtægter, forsikringsbetingelser og andre dokumenter i instituttet, foreslås en række mindre, tekniske tilpasninger af de pågældende henvisninger.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet på samfundsniveau eller per virksomhed i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
5. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
6. Forholdet til EU retten
Forslaget har ikke EU retlige aspekter.
7. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos Amtsrådsforeningen i Danmark, Bestyrelsen i Krigsforsikringsinstituttet for skibe, Bilfærgernes Rederiforening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Søfartens Ledere – Dansk Navigatørforening, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Maskinmestrenes Forening, Metal Søfart, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre Skibe, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Specialarbejderforbundet i Danmark og Sømændenes Forbund.
8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse er udelukkende af præciserende karakter. I overensstemmelse med praksis og lovens hensigt indebærer den foreslåede bestemmelse, at stormagtskrig defineres som indbyrdes krig mellem to eller flere af de fem stormagter, som omfatter Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.3.
Til nr. 2
Ny § 10, stk. 1 og 2 – nedsættelse af fristen for at anmelde erstatningskrav samt erstatningskravs bortfald
Efter § 10 i lov om krigsforsikring af skibe finder §§ 19 og 38 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe.
I henhold til den nævnte lovs § 38, stk. 1, 1. pkt., skal anmeldelse af krigsskade ske uden ugrundet ophold og senest 6 måneder efter, at forsikringstageren er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Efter samme lovs § 19, stk. 1, 1. pkt., bortfalder erstatningskrav, dersom skaden ikke anmeldes inden 6 måneder efter, at ejeren er blevet vidende om dens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.
Den nævnte anmeldelsesfrist samt den nævnte bestemmelse om erstatningskravs bortfald gælder således tilsvarende for forsikringspolicer udstedt af Krigsforsikringsinstituttet.
Efter § 3, stk. 3, i lov om krigsforsikring af skibe er Krigsforsikringsinstituttet i henhold til økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kun i funktion under krig eller krigslignende tilstande. I denne situation, hvor skader på skibe kan indtræde både hurtigt – hvilket vil sige kort tid efter, at instituttet er blevet virksomt – og i stort antal, er instituttets mulighed for at fastsætte og opkræve foreløbige forsikringsbidrag på et reelt og forretningsmæssigt validt grundlag afhængig af, at indtrufne skader anmeldes hurtigt.
I forbindelse med udarbejdelsen af instituttets forsikringsbetingelser har en enig bestyrelse – herunder repræsentanterne for de kommende forsikringstagere (rederierne) – på den baggrund peget på behovet for at fastsætte en kortere anmeldelsesfrist samt en bestemmelse om erstatningskravs bortfald svarende hertil.
Med henblik på at sikre Krigsforsikringsinstituttets økonomiske bæredygtighed og mulighed for at fastsætte og opkræve foreløbige forsikringsbidrag på et reelt grundlag, foreslås det, at fristen for at anmelde en krigsskade ændres fra 6 måneder til 1 måned. Som konsekvens heraf foreslås det, at erstatningskrav mod instituttet ligeledes bortfalder, hvis fristen på 1 måned overskrides.
§ 10 i lov om krigsforsikring af skibe indeholder også en henvisning til § 45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, hvilket medfører, at forsikringsaftalelovens bestemmelser finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af lov om krigsforsikring af skibe med de ændringer, som følger af forholdets natur. Dette gælder også forsikringsaftalelovens § 21, som i stk. 1 bestemmer, at den sikrede uden ophold skal give selskabet meddelelse, når en forsikringsbegivenhed er indtrådt, hvis vedkommende i den anledning vil rejse krav mod selskabet. Forsømmer den sikrede dette, er selskabet ikke ansvarligt i videre omfang, end det ville have været, hvis sådan meddelelse var givet, jf. bestemmelsens stk. 2, 1. pkt.
Anmeldelsesfristen samt bestemmelsen om erstatningskravs bortfald efter forsikringsaftalelovens § 21 er lempeligere end efter den bestemmelse, der lægges op til med forslaget. I henhold til forsikringsaftalelovens § 21, stk. 4, kan det ikke med retsvirkning aftales, at der skal indtræde strengere følger end foreskrevet i forsikringsaftalelovens § 21, hvis den sikrede eller andre undlader at give selskabet meddelelse om en forsikringsbegivenheds indtræden. Det er derfor ikke muligt for Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse blot at fastsætte de skærpede betingelser i instituttets forsikringsbetingelser. Det må nødvendigvis gøres gennem en udtrykkelig lovbestemmelse – svarende til den nuværende henvisning til bestemmelserne i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre – som fraviger forsikringsaftalelovens princip.
Formålet med forsikringsaftalelovens § 21 er blandt andet at beskytte forsikringstageren mod anmeldelsesfrister, der under forsikringsforholdets løbetid kan virke overraskende for den sikrede. Det bemærkes hertil, at der i det foreliggende tilfælde er tale om forsikringsvirksomhed i forhold til professionelle rederivirksomheder i en særlig situation, nemlig krig eller krigslignende tilstand. Kravet om tidligere anmeldelse stiller naturligvis også større krav til den erhvervsbaserede og professionelle forsikringstagers agtpågivenhed. Der findes dog ikke i samme grad, som det er tilfældet i forbrugerforhold, at være behov for beskyttelsespræceptive regler i forhold til sådanne forsikringstagere. Efter forslaget indtræder forsikringstagerens pligt til at foretage anmeldelse endvidere som hidtil først, når den pågældende har fået kendskab til skaden og har haft mulighed for at foretage anmeldelse.
Det foreslås endelig at bibeholde bestyrelsens mulighed for at kunne forlænge anmeldelsesfristen. Det findes ikke muligt at opregne, hvilke ”særlige tilfælde” der i givet fald kan danne grundlag for en fristforlængelse. Henset til, at Krigsforsikringsinstituttet har sit hele virke under krig eller krigslignende tilstand, og at forsikringstagerne (rederierne) har pligt til at tegne en forsikring i instituttet, findes det imidlertid rimeligt at opretholde bestyrelsens skønsmæssige adgang til smidigt at kunne afbøde eventuelle uhensigtsmæssige og utilsigtede følger af de foreslåede regler om anmeldelse af forsikringsskader.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.1.
Ny § 10, stk. 3 – nedsættelse af fristen for, hvornår der efter forsikringstidens ophør kan udstedes præklusivt proklama
Med henblik på at sikre bestyrelsen for Krigsforsikringsinstituttet et grundlag for at afvikle instituttet hurtigst muligt, når forsikringstiden er ophørt, lægger den foreslåede bestemmelse op til at nedsætte fristen for udstedelse af præklusivt proklama – hvilket vil sige meddelelse om, at krav mod instituttet bortfalder, hvis de ikke er anmeldt inden for en nærmere angivet frist – fra 1 år til 2 måneder.
Det foreslås konkret at indsætte et nyt stk. 3 i krigsforsikringslovens § 10 samt at lade henvisningen til § 19, stk. 2, i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre udgå af bestemmelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.2.
Ny § 10, stk. 4 – henvisninger til lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre
Loven indeholder i § 10 henvisninger til bestemmelser i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre (herefter i dette afsnit omtalt som ”den generelle lov”). De pågældende bestemmelser i den generelle lov finder efter § 10 tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af krigsforsikringsloven.
En række af bestemmelserne i den generelle lov afspejler ikke fuldt ud de udarbejdede vedtægter, forsikringsbetingelser og andre dokumenter for Krigsforsikringsinstituttet. Dette skyldes primært de særlige forhold, der gør sig gældende for instituttet, herunder navnlig området for krigsforsikring af skibe. Der findes derfor behov for at foretage nedenstående mindre, tekniske tilpasninger af henvisningsbestemmelsen, som foreslås indsat som ny § 10, stk. 4.
I Krigsforsikringsinstituttets vedtægter, forsikringsbetingelser og andre dokumenter anvendes som følge af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter visse sproglige variationer, som adskiller sig fra ordlyden i den generelle lovs bestemmelser. Hovedparten af disse variationer er uden indholdsmæssig betydning, og det skønnes ikke nødvendigt at foretage lovændring på den baggrund. Det findes imidlertid hensigtsmæssigt, at det af krigsforsikringsloven fremgår, at den generelle lovs bestemmelser kan tilpasses i lyset af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter. Økonomi- og erhvervsministeren skal i henhold til krigsforsikringslovens § 5, stk. 3, godkende vedtægter og forsikringsbetingelser.
Den generelle lovs § 18, stk. 2, om udbetaling af erstatning til ejeren forud for andre berettigede i en række tilfælde er ikke fundet egnet til at medtage i Krigsforsikringsinstituttets vedtægter eller forsikringsbetingelser. Instituttets bestyrelse har i stedet fundet det hensigtsmæssigt at medtage begrænsningen i instituttets panthaverklausul. Det foreslås på den baggrund at lade henvisningen til den generelle lovs § 18, stk. 2, udgå af krigsforsikringslovens § 10.
Den generelle lovs § 43, stk. 1, anvender vurderingsprincippet ”lovlige priser umiddelbart før skadens indtræden”, hvilket må forstås som den til enhver tid gældende markedspris. Efter Krigsforsikringslovens § 6 anvendes det på området for forsikring af skibe almindeligt anvendte vurderingsprincip ”den samlede takserede kaskoforsikringssum”. Der er dermed ikke fuldstændig overensstemmelse mellem den generelle lovs § 43 og krigsforsikringslovens almindelige vurderingsprincip. Det foreslås på den baggrund at lade henvisningen til den generelle lovs § 43 udgå af krigsforsikringslovens § 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit 2.4.
Til § 2
Bestemmelsen angiver tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, som foreslås fastlagt til den 1. januar 2004.
Til § 3
I overensstemmelse med § 17 i lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe gælder ændringsloven ikke for Færøerne og Grønland. Efter lovens § 2, stk. 2, kan skibe, der er hjemmehørende på Færøerne, af Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse optages i instituttet efter skriftlig begæring fra Færøernes Landsstyre. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov nr. 387 af 10. juni 1997 om krigsforsikring af skibe foretages følgende ændringer: § 3. --- Stk. 2. Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af en krig, i hvilken to eller flere stormagter deltager, samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted. Stk. 3. --- 1. § 3, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. Ved krigsskade forstås skade opstået som følge af krig eller krigslignende handlinger mellem Danmark og en fremmed magt eller som følge af stormagtskrig, hvorved forstås indbyrdes krig mellem to eller flere stormagter (Frankrig, Kina, Rusland, Storbritannien og USA), samt oprør eller borgerlige uroligheder under eller i forbindelse med sådanne krige, uanset hvor de måtte finde sted.« § 10. §§ 18, 19 og 37-45 i lov nr. 208 af 21. maj 1969 om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre, som ændret ved § 3 i lov nr. 232 af 2. april 1997, finder tilsvarende anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov. 2. § 10 affattes således: »§ 10. Anmeldelse af krigsskade skal ske uden ugrundet ophold og senest 1 måned efter, at skadelidte er blevet vidende om skadens opståen og har haft mulighed for at foretage anmeldelse. Stk. 2. Erstatningskrav bortfalder, hvis en skade ikke er anmeldt til Krigsforsikringsinstituttet inden for den i stk. 1 nævnte frist. Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse kan i særlige tilfælde forlænge fristen. Stk. 3. Tidligst 2 måneder efter forsikringstidens ophør kan Krigsforsikringsinstituttets bestyrelse ved offentliggørelse i Statstidende og i et passende antal dagblade/aviser opfordre dem, der har fordringer mod instituttet, til inden et nærmere fastsat tidspunkt skriftligt at anmelde fordringerne til Krigsforsikringsinstituttet. Fordringer, der anmeldes efter det af bestyrelsen fastsatte tidspunkt, bortfalder. Stk. 4. § 18, stk. 1 og 3, § 19, stk. 3, § 37, § 38, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 38, stk. 2, §§ 39-42 og §§ 44-45 i lov om krigsforsikring af fast ejendom og løsøre med senere ændringer finder anvendelse på erstatningskrav omfattet af denne lov med de tilpasninger, der følger af Krigsforsikringsinstituttets særlige karakter.«