Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00047@2003-11-05/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 5. november 2003 af trafikministeren (Flemming Hansen)

Forslag

til

BaneDanmarks opgaver m.v.

§ 1. BaneDanmark er en statsvirksomhed under Trafikministeriet.

§ 2. BaneDanmark skal drive statens jernbaneinfrastruktur på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og dermed sikre grundlag for en effektiv togdrift samt udføre anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf. BaneDanmark foretager kanaltildeling til jernbanevirksomhederne.

Stk. 2. BaneDanmark kan forsyne jernbanevirksomhederne med kørestrøm efter nærmere regler, der fastsættes af trafikministeren. Lov om elforsyning finder ikke anvendelse på BaneDanmarks elforsyningsaktiviteter.

Stk. 3. Trafikministeren fastsætter en vedtægt for BaneDanmark.

Stk. 4. Trafikministeren kan ændre BaneDanmarks navn.

BaneDanmarks ledelse

§ 3. BaneDanmark ledes af en bestyrelse og en direktion.

§ 4. Bestyrelsen består af seks medlemmer. Trafikministeren vælger på et virksomhedsmøde, jf. § 9, for en periode af to år, 4 medlemmer til bestyrelsen, herunder formand og næstformand. Genvalg kan ske. Medarbejderne vælger for en periode af fire år 2 medlemmer til bestyrelsen. Genvalg kan ske. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, som har valgt den pågældende.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter nærmere regler i vedtægterne om valg af bestyrelsen, herunder om valg af medarbejderrepræsentanter, udtræden af bestyrelsen og ophør af et bestyrelsesmedlems hverv.

§ 5. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af BaneDanmark under ansvar over for trafikministeren. Bestyrelsen skal sørge for en forsvarlig organisation af virksomheden.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af BaneDanmarks arbejde inden for de rammer, der gælder for statsvirksomheder, herunder finansloven og de kontrakter, som bestyrelsen indgår med trafikministeren.

Stk. 3. Bestyrelsen skal påse, at bogføringen og forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen varetages og kontrolleres på en efter virksomhedens karakter tilfredsstillende måde.

Stk. 4. Bestyrelsen bemyndiges til at tegne bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 6. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere regler om indholdet af forretningsordenen.

§ 7. BaneDanmarks daglige ledelse varetages af en direktion, der skal følge de anvisninger og retningslinier, som er givet af bestyrelsen.

Stk. 2. Den daglige ledelse omfatter ikke dispositioner, der efter selskabets forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for selskabets virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest underrettes.

§ 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen.

Trafikministerens beføjelser

§ 9. Trafikministeren udøver sin instruktionsbeføjelse over for BaneDanmark på virksomhedsmødet, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Trafikministeren kan uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at berigtige retsstridige forhold.

Stk. 3. Hvis rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan trafikministeren uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at iværksætte de foranstaltninger, dette giver anledning til.

Stk. 4. Trafikministeren fastsætter i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødet.

Klageadgang m.v.

§ 10. Trafikministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af BaneDanmark, herunder at afgørelserne ikke kan påklages til trafikministeren. Trafikministeren kan fastsætte, at BaneDanmarks afgørelser kan påklages til et klagenævn eller anden statslig myndighed.

Oplysningspligt

§ 11. Bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning.

Stk. 2. BaneDanmark skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.

§ 12. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 13. I en overgangsperiode forud for etableringen af BaneDanmark med en bestyrelse i henhold til § 3 indsætter trafikministeren en rådgivende bestyrelse i Banestyrelsen. Trafikministeren har i denne overgangsperiode sædvanlig instruktionsbeføjelse over for virksomheden.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter tidspunktet for udløbet af overgangsperioden.

§ 14. I lov nr. 289 af 18. maj 1998 om jernbanevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 28. april 2003, ophæves kapitel 4 b.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Jernbanesektoren har siden midten af 1990’erne gennemgået en udviklingsproces fra at være et selvforvaltende system med samtlige opgaver forankret hos DSB til i stigende grad at udgøre en egentlig myndighedsreguleret branche. Erfaringerne fra denne udvikling har understreget, at en fortsat liberalisering forudsætter en reorganisering af sektorens institutioner, så der sikres en klar og entydig opsplitning af henholdsvis de regulerende og de producerende opgaver i sektoren.

Regeringen har derfor ændret organisationsstrukturen på jernbaneområdet. I den nye organisationsstruktur vil Banestyrelsen entydigt blive placeret på producentsiden i fremtidens jernbanesektor. Der lægges derfor med lovforslaget op til en ændring af Banestyrelsens organisering, der understøtter tilpasningen som produktionsvirksomhed ved indsættelsen af en professionel bestyrelse med et veldefineret og selvstændigt ansvar. Den nye organisationsstruktur indebærer endvidere, at Banestyrelsens myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver fremover udføres af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger. Denne del af organisationsstrukturen er allerede udmøntet, jf. aktstykke nr. 123 af 6. maj 2003.

Denne tilpasning af Banestyrelsen som produktionsvirksomhed forventes at forbedre virksomhedens fokus på dens grundlæggende opgave: at sikre en effektiv togdrift på statens jernbaneinfrastruktur.

2. Banestyrelsen i dag

Banestyrelsen er etableret som statsvirksomhed og skal forvalte statens jernbaneinfrastruktur. Banestyrelsen driver, vedligeholder, fornyer og forestår udbygning af statens jernbanenet.

Banestyrelsen tilbyder jernbanevirksomhederne kanaler på jernbanenettet og opkræver baneafgifter herfor. Banestyrelsen planlægger og styrer afviklingen af togtrafikken og leverer desuden trafikinformation og kørestrøm.

Leverancer fra Banestyrelsen til jernbanevirksomhederne er fastsat i kontrakter, som bl.a. beskriver krav til regularitet, komfort og information. DSB, Arriva og DSB S-tog A/S kører dagligt ca. 1200 passagertog og 1100 S-tog på jernbanenettet. Ca. 190 godstog dagligt køres af primært Railion Denmark og i mindre omfang Ikea Rail og Arriva.

Banestyrelsen har ca. 2500 medarbejdere. Knapt 1.500 heraf udfører på døgnbasis vedligeholdelses- fornyelses- og anlægsopgaver på jernbanenettet. Ca. 500 medarbejdere i 30 bemandede kommandoposter og fjernstyringscentraler styrer døgnets togtrafik., mens ca. 500 arbejder med planlægning, styring, tilsyn, trafikal opfølgning og administration. Den entreprenørmæssige produktion konkurrenceudsættes ved gennemførelsen af en udbudsplan. En række opgaver udføres af eksterne entreprenører.

Banestyrelsen forvalter 2.323 km jernbane med 3.240 km spor og 2.342 broer. Jernbanearealet, som Banestyrelsen forvalter udgør 5.500 ha. Banestyrelsen har i 2003 en nettoudgiftsbevilling til drift på 452,4 mio. kr., en bevilling til anlæg på 1.009,0 mio. kr. og en bevilling til fornyelse og vedligeholdelse på 1.172,8 mio. kr.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at Banestyrelsen skifter navn til BaneDanmark og bliver en statsvirksomhed under ledelse af en bestyrelse og en direktion. Der vil være tale om en statsvirksomhed, der er en del af den offentlige forvaltning og underlagt de gældende regler for statsvirksomheder, herunder de almindelige normer med hensyn til ministerens overordnede ansvar og tilsynsforpligtelse i forhold til en statslig styrelse.

Med forslaget om indsættelse af en bestyrelse lægges der op til en styrkelse af ledelsesstrukturerne i Banestyrelsen. Banestyrelsen står således over for væsentlige udfordringer med bl.a. implementering af de nødvendige fortsatte effektiviseringer og omstillingsprocesser, en fortsat forbedring af virksomhedens økonomistyring, produktionstilrettelæggelse og regnskabsaflæggelse den løbende vedligeholdelsesindsats, jernbanenettets tilstand og dermed jernbanevirksomhedernes produktionsvilkår. Det er vurderingen, at en professionel bestyrelse kan medvirke til at understøtte en fortsat positiv udvikling i Banestyrelsen på disse områder.

En bestyrelse skønnes at være et velegnet instrument til forbedring af ledelsesstrukturerne i Banestyrelsen, der efter udskillelsen af sine myndighedsopgaver og politisk orienterede planlægningsopgaver har fået karakter af en ren produktionsvirksomhed i forhold til jernbanenettet. Det skønnes derfor hensigtsmæssigt at tilpasse organiseringen af Banestyrelsen til tilsvarende private produktionsvirksomheder. Når der i dette tilfælde lægges vægt på at fastholde Banestyrelsen som en statslig produktionsvirksomhed, skyldes det, at Banestyrelsen står som forvalter af en infrastruktur med samfundsmæssig betydning, der samtidig har karakter af et naturligt monopol, og således ikke virker på et marked karakteriseret af fri konkurrence og prisdannelse. På baggrund af BaneDanmarks helt særlige situation, er det fundet hensigtsmæssigt at udruste statsvirksomheden med en bestyrelse.

Forslaget indebærer, at ledelsesstrukturen i Banestyrelsen tilnærmes den struktur, som anvendes i aktieselskaber. Virksomheden foreslås således ledet af en direktion og bestyrelse i fællesskab og trafikministeren vil kunne træffe beslutninger om virksomheden på formaliserede virksomhedsmøder.

Direktionen skal varetage den daglige ledelse af virksomheden, og skal i den forbindelse følge de anvisninger, som bestyrelsen har givet herfor inden for rammerne af finansloven, de indgåede kontrakter etc.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af virksomheden og er ansvarlig for BaneDanmarks virksomhed og organisation over for trafikministeren. Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning for virksomheden.

Bestyrelsen skal således bl.a. opstille generelle, overordnede retningslinier for direktionens daglige arbejde, føre tilsyn og kontrol med direktionens arbejde samt medvirke ved fastlæggelsen og udviklingen af virksomhedens strategi.

Trafikministeren udøver som udgangspunkt sin instruktionsbeføjelse over for virksomheden på virksomhedsmøder. Ministeren skal føre tilsyn med virksomhedens udvikling, herunder navnlig i forhold til de forudsætninger, som er indeholdt i de økonomiske rammer fastsat i finansloven, og ministeren er forpligtet til at reagere hvis udviklingen tilsiger dette, om nødvendigt i form af en beslutning på et virksomhedsmøde. Denne tilsynsforpligtelse gælder selvstændigt udover de indgrebsmuligheder, ministeren som kontraktspart vil have i henhold til kontrakten med virksomheden om forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen.

Ministeren kan – hvis han bliver opmærksom på retsstridige, herunder bevillingsstridige forhold - pålægge virksomheden at berigtige disse uden afholdelse af virksomhedsmøde.

Denne tilsynsforpligtelse gælder selvstændigt udover de indgrebsmuligheder, ministeren som kontraktspart vil have i henhold til kontrakten med virksomheden om forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen.

Hvis rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan trafikministeren, ligeledes uden afholdelse af virksomhedsmøde, pålægge BaneDanmark at iværksætte de foranstaltninger, som dette giver anledning til.

Indsættelsen af en bestyrelse i BaneDanmark medfører ingen ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold i virksomheden.

I en overgangsperiode forud for omorganiseringen af Banestyrelsen er det hensigten, at der indsættes en bestyrelse, som alene kan yde rådgivning til BaneDanmark. I denne periode vil ministeren have sædvanlig instruktionsbeføjelse over for BaneDanmark. Efter udløbet af overgangsperioden udøver trafikministeren sin instruktionsbeføjelse over for BaneDanmark på virksomhedsmøderne.

Det kan nævnes, at DSB i perioden 1994-1998, indtil DSB blev en selvstændig offentlig virksomhed, var organiseret som statsvirksomhed med en bestyrelse. Trafikministeren kunne dog, for at tilgodese samfundsmæssige eller overordnede trafikale hensyn, give direktiver for udøvelsen af virksomheden.

Det vil være en forudsætning for at afslutte overgangsperioden, at styringskonceptet er på plads, herunder kontrakten mellem BaneDanmark og ministeren, og at bestyrelsen har opnået den fornødne indsigt i BaneDanmarks økonomi og drift.

BaneDanmarks opgave er - på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde - at drive, vedligeholde, forny og forestå udbygningen af statens jernbaneinfrastruktur på grundlag af kontrakter med trafikministeren herom, samt udføre anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

BaneDanmarks bestyrelse foreslås sammensat af 4 medlemmer valgt af trafikministeren og 2 medlemmer valgt af virksomhedens medarbejdere. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af virksomheden og træffer beslutning i alle spørgsmål af væsentlig betydning. Virksomhedens direktion varetager den daglige drift.

BaneDanmarks bestyrelse og direktion skal lede virksomheden inden for de rammer, som er fastsat på finansloven og i de kontrakter, som bestyrelsen indgår med trafikministeren. Bestyrelsen og direktionen skal endvidere efterleve de beslutninger, som trafikministeren træffer på virksomhedsmøder. Samtidig med lovforslaget ønsker Trafikministeriet at styrke kontraktrelationen mellem ministeriet og BaneDanmark, hvilket bl.a. ses som en forudsætning for at sikre bestyrelsen hensigtsmæssige arbejdsvilkår. Med den styrkede kontraktstyring skabes et bedre grundlag for afvejningen af de politiske og økonomiske hensyn i BaneDanmarks arbejde, herunder af sammenhængen mellem vedligeholdelses- og fornyelsesindsats og effekterne heraf.

Det fulde statslige ejerskab til jernbaneinfrastrukturen forudsættes opretholdt fremover. BaneDanmark vil derfor uanset indsættelsen af en bestyrelse opretholde sin status som statsvirksomhed. BaneDanmark vil således være omfattet af gældende regler for statsvirksomheder, herunder om budget og bevillingsforhold samt regnskabsaflæggelse, udfærdigelse af regnskaber, regnskabsinstruks m.v. I forbindelse med den planlagte statslige regnskabsreform forventes BaneDanmark helt eller delvist at overgå til omkostningsbaserede regnskaber. Som statsvirksomhed vil BaneDanmark også være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

Med indsættelsen af en bestyrelse i BaneDanmark foreslås det, at trafikministeren kan bestemme, at rekursadgangen bortfalder. Trafikministeren får endvidere mulighed for at bestemme, at der skal være klageadgang til et klageorgan, f.eks. Jernbaneklagenævnet, eller anden statslig myndighed.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer en merudgift til aflønning og sekretariatsbetjening af den nye bestyrelse og den rådgivende bestyrelse. Udgifter og personaleressourcer hertil forudsættes tilvejebragt inden for Banestyrelsens nuværende rammer.

Den nyorganiserede statsvirksomhed vil have til formål at sikre, at der sker en stadig optimering af virksomhedens interne produktionsprocesser, hvilket forventes at medføre administrative og økonomiske fordele for staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Modellen med en bestyrelse i BaneDanmark tager sigte på at understøtte en fortsat revitalisering og effektivisering af driften og forvaltningen af den statslige jernbaneinfrastruktur til gavn for jernbanevirksomhederne.

Forslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har vurderet forslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget ændrer de interne organisationsstrukturer i Banestyrelsen, hvilket må vurderes ikke at have nogen direkte konsekvenser for samarbejdsbetingelserne mellem Banestyrelsen og jernbanevirksomhederne. På den baggrund vurderes forslaget ikke at indeholde hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har derfor heller ikke været forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler med henblik på en vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget, som indebærer en tilpasning og præcisering af infrastrukturforvalterens rolle i jernbanesektoren, er i overensstemmelse med gældende EU-retlige principper og regler.

8. Hørte organisationer m.v.

Lovforslaget er sendt til høring hos de i bilaget til lovforslaget nævnte organisationer m.v.

Høringssvarene vil blive fremsendt til Folketingets Trafikudvalg ledsaget af de kommentarer, som udtalelserne måtte give anledning til.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner En bestyrelse for BaneDanmark har til formål at sikre, at der sker en stadig optimering af BaneDanmarks interne produktionsprocesser, hvilket alt andet lige forventes at betyde administrative og økonomiske fordele for staten. Lovforslaget indebærer en merudgift til aflønning og sekretariatsbetjening af den nye bestyrelse og den rådgivende bestyrelse, som etableres i henhold til § 13, stk. 1. Udgifter og personaleressourcer til sekretariatsbetjening forudsættes tilvejebragt inden for Banestyrelsens nuværende rammer.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner se ovenfor Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Etableringen af BaneDanmark som en ren produktionsvirksomhed med bestyrelse forventes at sikre et mere effektivt samspil med jernbanesektorens kommercielle aktører. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget, som indebærer en tilpasning og præcisering af infrastrukturforvalterens rolle i jernbanesektoren, er i overensstemmelse med gældende EU-retlige principper og regler.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at Banestyrelsen ændrer navn til BaneDanmark. Der vil fortsat være tale om en statsvirksomhed, der er en del af den offentlige forvaltning og underlagt de gældende regler for statsvirksomheder.

Til § 2

I bestemmelsen i stk. 1 fastslås det, at BaneDanmark skal drive statens jernbaneinfrastruktur på en effektiv, økonomisk og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde og dermed sikre grundlag for en effektiv togdrift. BaneDanmark kan udføre anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse heraf.

BaneDanmark foretager, som en del af driften og udnyttelsen af infrastrukturen, kanaltildeling til jernbanevirksomhederne, herunder indgår BaneDanmark kontrakter med jernbanevirksomheder og foretager løbende køreplanlægning.

Ved drift forstås desuden trafikstyring i form af drift af fjernstyringscentraler og kommandoposter, fejlovervågning og disponering af fejlretning samt udformning og løbende opdatering af trafikale regler.

Som led i driften af jernbanenettet skal BaneDanmark endvidere forestå vedligeholdelse, fornyelse og udbygningen af statens jernbanenet. Dette kan varetages gennem BaneDanmarks egen udførelse af entreprenørmæssig produktion i forbindelse med gennemførelse af vedligeholdelses-, fornyelses- og nyanlægsentrepriser på jernbanenettet på det jernbanetekniske område eller gennem udbud af disse opgaver.

Ved anden virksomhed, der ligger i naturlig forlængelse af BaneDanmarks formål, forstås anden virksomhed, som har naturlig sammenhæng med drift, vedligeholdelse, fornyelse eller udbygning af jernbaneinfrastruktur eller lignende infrastruktur. BaneDanmark kan udvide sine aktiviteter på disse områder i det omfang, aktivitetsudvidelserne understøtter en fornuftig udvikling i BaneDanmarks hovedaktivitet. Som eksempel herpå kan nævnes kommercialiseringen af Banestyrelsens telekapacitet og salg af reklamerettigheder.

BaneDanmark skal drives på en effektiv og økonomisk forsvarlig måde, der samtidig understøtter udførelsen af en effektiv og økonomisk togdrift. Den styrkelse af ledelsen, der lægges op til i lovforslaget, vurderes at kunne bidrage til at opfylde denne målsætning. Det er hensigten, at selskabets ledelse skal have mulighed for inden for BaneDanmarks formål og under iagttagelse af de bevillingsmæssige rammer på finansloven og rammerne i BaneDanmarks og de i sammenhæng hermed udarbejdede kontrakter med trafikministeren at iværksætte de initiativer, der inden for rammerne af en økonomisk og etisk forsvarlig virksomhedsdrift og under rimelige hensyn til jernbanevirksomhedernes produktionstilrettelæggelse maksimerer BaneDanmarks økonomiske effektivitet.

BaneDanmark har til opgave at varetage de værdier, som statens jernbaneinfrastruktur udgør. Det sker gennem planlægning, optimering, projektstyring og kontrahering af produktionsopgaver i forbindelse med drift, vedligeholdelse, fornyelse og nyanlæg med tilknytning til jernbanenettet. Ansvaret omfatter desuden løbende tilsyn med anlæggene, løbende tilstandsvurderinger og varetagelse af det tekniske systemansvar. BaneDanmark forudsættes alene at påtage sig ansvar for jernbaneinfrastruktur eller lignende infrastruktur ejet af den danske stat.

Det er ligeledes hensigten at fortsætte den løbende konkurrenceudsættelse af BaneDanmarks entreprenørmæssige opgaver.

BaneDanmark skal desuden drives på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der understøtter en sikkerhedsmæssigt forsvarlig togdrift. Hermed indskærpes, at direktion og bestyrelse til stadighed er forpligtet til at virke for en opretholdelse og videreudvikling af det nuværende sikkerhedsniveau for jernbanens passagerer, ansatte, gods og materiel samt for jernbanens omgivelser.

BaneDanmarks varetagelse af værdierne i statens jernbaneinfrastruktur skal ske på forsvarlig vis, bl.a. ved løbende tilsyn med anlæggene, løbende tilstandsvurderinger og teknisk systemansvar. I forbindelse hermed varetager BaneDanmark desuden planlægning, optimering, projektstyring og kontrahering af produktionsopgaver i forbindelse med drift, vedligeholdelse og fornyelse med tilknytning til jernbanenettet. Nyanlæg forudsættes varetaget i et samarbejde mellem BaneDanmark og Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, således at afklaring af behovet for nyanlæg beror hos Trafikstyrelsen, mens gennemførelsen efter politisk beslutning beror hos BaneDanmark på grundlag af særskilte kontrakter herom. En eventuel beslutning om anlæg af en ny bane eller en større udbygning af en eksisterende bane forudsættes i overensstemmelse med hidtidig praksis at ske ved lov.

Trafikministeren kan i henhold til § 1, stk. 1, litra a i lov nr. 96 af 31. marts 1965 om ekspropriationer under Trafikministeriet iværksætte ekspropriation til bl.a. jernbaneanlæg, når almenvellet kræver det. Denne ekspropriationshjemmel vil kunne benyttes til udbygning og vedligeholdelse af jernbaneanlæg.

BaneDanmark tildeler kanaler til jernbanevirksomhederne efter en trafikeringsplan, der udarbejdes af Trafikstyrelsen for Jernbane og Færger, som er statens indkøber af offentlig service trafik.

BaneDanmark vil være omfattet af de til enhver tid gældende regler om statens regnskabsvæsen, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv.

Under forudsætning af tilslutning fra Folketingets Finansudvalg indføres med virkning fra 2005 omkostningsbaserede regnskabsprincipper i staten. Endvidere er det hensigten med virkning fra 2007 at indføre omkostningsbaserede bevillinger på finansloven.

En kommende budget- og regnskabsreform indebærer, at der med virkning for 2005 skal etableres en åbningsbalance og udarbejdes en årsrapport efter omkostningsbaserede principper. BaneDanmark forventes således fra 2005 at kunne aflægge et omkostningsregnskab for hele sin virksomhed. Principperne for værdiansættelse og værdiregulering af infrastrukturelle aktiver skal dog udmøntes nærmere, herunder for at tilvejebringe et dækkende billede af den samlede tilstandsudvikling for jernbanenettet. Dette forventes at ske i forbindelse med den igangværende forsøgsordning om indførelse af omkostningsregnskaber, således at principperne ligger klar inden udarbejdelsen af BaneDanmarks åbningsbalance.

Bestemmelsen i stk. 2 om kørestrøm har tidligere været indeholdt i lov om jernbanevirksomhed m.v. Det er dog fundet hensigtsmæssigt i forbindelse med jernbanereformen at samle BaneDanmarks områder i nærværende lovforslag. Baggrunden herfor er, at lov om jernbanevirksomhed forventes ændret i indeværende folketingssamling, således at den kommer til at være den overordnede lov for jernbaneområdet, mens de specifikke bestemmelser for BaneDanmark samles i nærværende lovforslag. Det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 124 af 27. februar 2001 om ændring af lov om jernbanevirksomhed m.v. (Infrastrukturforvaltning m.v.), at trafikministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser for Banestyrelsens eldistributionsvirksomhed, hvor elforsyningslovens konkurrencebetragtninger haves for øje. Dette medfører endvidere, at Banestyrelsens aktiviteter inden for elforsyning generelt undtages fra elforsyningslovens bestemmelser. Dette vil ligeledes gælde for BaneDanmark.

Efter bestemmelsen i stk. 3 fastsætter trafikministeren vedtægten for BaneDanmark, som bl.a. indeholder bestemmelser om ledelsens rolle og ansvar og virksomhedsmødets indhold og kompetence. Vedtægten og eventuelle efterfølgende ændringer heraf forudsættes vedtaget på et virksomhedsmøde efter lovforslagets § 9, stk. 1.

Vedtægten vil indeholde bestemmelser om, at BaneDanmark med jævne mellemrum skal udarbejde en redegørelse til Trafikministeriet vedrørende virksomhedens udvikling. Trafikministeren fastsætter under inddragelse af virksomheden nærmere krav til redegørelsen.

Vedtægten vil endvidere indeholde bestemmelse om, at der med jævne mellemrum afholdes møde mellem bestyrelsens formandskab og trafikministeren, hvor formandskabet på baggrund af den udarbejdede redegørelse giver en status for virksomhedens situation.

Trafikministeren har efter bestemmelsen i stk. 4 mulighed for at ændre BaneDanmarks navn. En ændring af navnet forudsættes gennemført ved afholdelse af virksomhedsmøde, jf. hertil lovforslagets § 9, stk. 1, og bemærkningerne hertil, idet der særskilt skal redegøres for omkostningerne herved, som afholdes inden for BaneDanmarks rammer.

Til § 3

BaneDanmarks ledelse sammensættes af en bestyrelse og en direktion. Med indsættelsen af et bestyrelsesniveau i virksomheden vil bestyrelsen i samspil med direktionen kunne være med til at understøtte en fortsat effektivisering af virksomheden. Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Efter bestemmelsen i stk. 1 er antallet af bestyrelsesmedlemmer fastsat til 6 medlemmer, hvoraf trafikministeren vælger 4 medlemmer, herunder formand og næstformand, medens de 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer er medarbejdervalgte.

Bestyrelsen skal sammensættes af personer med forretningsmæssig og ledelsesmæssig ekspertise samt personer, der har indsigt i samfunds-, transport- og erhvervsforhold. Der vælges ikke statsansatte fra centraladministrationen som medlemmer af bestyrelsen. Genvalg kan ske både af bestyrelsesmedlemmer valgt af trafikministeren og af medarbejderne. Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid afsættes af den, der har valgt den pågældende.

Trafikministeren fastsætter efter bestemmelsen i stk. 2 nærmere regler i vedtægterne for BaneDanmark om valg, udtræden og ophør af bestyrelseshvervet. Reglerne om medarbejdervalg vil tage udgangspunkt i reglerne om medarbejderes valg af bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber og anpartsselskaber m.v. Reglerne skal bl.a. sikre, at medlemmerne af bestyrelsen så vidt muligt undgår habilitetskonflikter, f.eks. på grund af en særlig interesse i andre aktører på jernbaneområdet. Et medlem af BaneDanmarks bestyrelse vil således f.eks. ikke samtidig kunne være medlem af bestyrelsen i en jernbanevirksomhed.

Til § 5

Med bestemmelsen i stk. 1 fastslås, at bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af BaneDanmark og er ansvarlig for BaneDanmarks virksomhed og organisationen over for trafikministeren.

Bestyrelsen skal som anført i stk. 2 træffe beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder om den overordnede tilrettelæggelse af BaneDanmarks arbejde. Bestyrelsen skal herved arbejde inden for de bevillingsmæssige rammer, der gælder for statsvirksomheder. Samtidig skal bestyrelsen arbejde i overensstemmelse med de rammer, som følger af de kontrakter, som bestyrelsen indgår med trafikministeren.

Herudover kan trafikministeren på virksomhedsmøder træffe beslutninger om virksomheden, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 9 og bemærkningerne hertil. Trafikministeren kan uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at berigtige retsstridige forhold, herunder bevillingsstridige forhold. Hvis rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan trafikministeren ligeledes uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at iværksætte de foranstaltninger, som dette giver anledning til.

BaneDanmark har som statsvirksomhed pligt til at følge generelle cirkulærer m.v., der gælder for statsinstitutioner.

De kontraktmæssige rammer for Banestyrelsens drift forventes fastlagt ved forhandlinger mellem den rådgivende bestyrelse og trafikministeren.

Bestyrelsen skal endvidere efter stk. 3 påse, at bogføringen og forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen varetages og kontrolleres på en efter virksomhedens karakter tilfredsstillende måde. Bestyrelsen skal påse, at der i forbindelse med forvaltningen af infrastrukturen løbende føres tilsyn med anlæggene, foretages tilstandsvurderinger m.v., jf. bemærkningerne til § 2, stk. 1.

De opgaver, som inden for de bevillingsmæssige og driftmæssige rammer påhviler bestyrelsen efter § 5, er overordnet set af en karakter, der kan sammenlignes med de opgaver bestyrelsen i et aktieselskab skal varetage. Bestyrelsens opgavevaretagelse, skal ses i lyset af det adfærdskodeks og den praksis, som er udviklet vedrørende bestyrelsesopgaver i et aktieselskab.

Bestyrelsen kan ifalde erstatningsansvar. De nærmere regler vedrørende ansvarsgrundlag m.v. følger de almindelige regler om erstatningsansvar.

Bestyrelsen bemyndiges til at tegne bestyrelsesansvarsforsikring.

Til § 6

Bestyrelsen skal efter bestemmelsen udarbejde en forretningsorden for bestyrelsens arbejde. De nærmere krav til indholdet af forretningsordenen fastlægges i virksomhedens vedtægter, og vil bl.a. omfatte krav om bestemmelser vedrørende arbejdsdeling og forretningsgange i forhold til direktionen, bestyrelsens tilsyn med direktionens ledelse af virksomheden, stillingtagen til virksomhedens organisation af regnskabsfunktionen, intern kontrol, edb-organisation, budgettering og til virksomhedens likviditet, pengestrømme, særlige risici og sager af væsentlig betydning, der skal orienteres om i medfør af § 11 i lovforslaget.

Til § 7

Direktionen skal efter bestemmelsen varetage den daglige ledelse af virksomheden og skal i den forbindelse følge de anvisninger, som bestyrelsen har givet herfor inden for rammerne af finansloven, de indgåede kontrakter etc.

Bestemmelsen i stk. 2 fastslår, at den daglige ledelse ikke omfatter dispositioner, der efter virksomhedens forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktionen kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for virksomheden. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.

Direktionen har i forhold til bestyrelsen et selvstændigt ansvar for at varetage de i bestemmelsen nævnte opgaver.

Som det tilsvarende er anført i forhold til bestyrelsen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5, vil de opgaver, som direktionen skal varetage, overordnet set være af en karakter, der kan sammenlignes med de opgaver, direktionen i et aktieselskab skal varetage, og det adfærdskodeks og den praksis, som er udviklet vedrørende direktionens opgavevaretagelse i et aktieselskab i så henseende, vil kunne danne baggrund for direktionens opgavevaretagelse.

Til § 8

Bestyrelsen ansætter og afskediger direktionen. Ved fastlæggelsen af direktionens størrelse, løn og ansættelsesvilkår m.v. skal bestyrelsen overholde de på finansloven og i anden regulering gældende personale- og bevillingsmæssige forudsætninger m.v.

Til § 9

Trafikministeren vil i forhold til bestyrelsen have fuld instruktionsbeføjelse, og bestemmelsen i § 9 regulerer således alene, på hvilken måde ministeren kan udøve denne beføjelse. Derimod kan de enkelte bestyrelsesmedlemmer i deres bestyrelseshverv ikke bindes af bestemte instrukser fra ministeren.

Det fastsættes i bestemmelsen i stk. 1, at trafikministeren udøver sin instruktionsbeføjelse over for virksomheden på virksomhedsmødet, jf. dog stk. 2 og 3.

Ministeren har ikke instruktionsbeføjelse over for de ansatte i BaneDanmark bortset fra i de særlige tilfælde, hvor ministeren pålægger BaneDanmark at berigtige retsstridige forhold, samt hvis rigsrevisor i en beretning fremsætter væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål.

Der forudsættes afholdt ordinært virksomhedsmøde én gang årligt, hvor virksomhedens resultat for det forgangne år præsenteres for trafikministeren. Herudover kan der efter behov afholdes ekstraordinære møder. Trafikministeren kan til ethvert tidspunkt indkalde til et virksomhedsmøde. Pressen forventes indbudt til de ordinære virksomhedsmøder.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af BaneDanmark og er ansvarlig for BaneDanmarks virksomhed og organisation over for trafikministeren, jf. bestemmelsen i forslagets § 5.

Bestyrelsen kan forelægge ethvert spørgsmål, der vedrører virksomheden, på virksomhedsmødet, og trafikministeren kan træffe afgørelse herom. Endvidere kan trafikministeren kræve ethvert spørgsmål vedrørende virksomheden behandlet og træffe afgørelse herom på virksomhedsmødet. Trafikministeren vil til enhver tid på et virksomhedsmøde kunne afsætte et eller flere af de af ham valgte bestyrelsesmedlemmer.

Ministerens instruktionsbeføjelse formaliseres herved til at foregå på virksomhedsmøder, hvor bestyrelsen og direktionen deltager.

Ministeren fører tilsyn med virksomhedens udvikling, herunder navnlig i forhold til de forudsætninger, som er indeholdt i de økonomiske rammer fastsat i finansloven, og ministeren er forpligtet til at reagere hvis udviklingen tilsiger dette, om nødvendigt i form af en beslutning på et virksomhedsmøde.

Herudover godkender trafikministeren den årlige regnskabsaflæggelse for ministerområdet over for Økonomistyrelsen og Rigsrevisionen, jf. regnskabsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

Denne tilsynsforpligtelse gælder selvstændigt udover de indgrebsmuligheder, ministeren som kontraktspart vil have i henhold til kontrakten med virksomheden om forvaltningen af jernbaneinfrastrukturen. Ministerens indgrebsmuligheder som kontraktspart reguleres således ikke af denne lov, men af kontrakten, der bl.a. vil indeholde sædvanlige misligholdelsesbeføjelser, der bestemmer hvornår og på hvilken måde ministeren kan reagere over for virksomheden.

Det er i bestemmelsen i stk. 2 anført, at trafikministeren uden afholdelse af virksomhedsmøde kan pålægge BaneDanmark at berigtige retsstridige, herunder bevillingsstridige forhold.

I praksis forudsættes det, at ministeren i givet fald i første omgang tager kontakt til bestyrelsesformanden vedrørende det pågældende forhold med henblik på, at bestyrelsen tager sig af dette. Ministeren kan også indkalde til virksomhedsmøde og her træffe beslutning om forholdet. Hvis ministeren ikke på denne måde er i stand til at få bestyrelsen til at foretage den påkrævede berigtigelse, kan ministeren efter bestemmelsen uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at berigtige forholdet.

Hvis bestyrelsen ikke berigtiger forholdet, kan ministeren benytte sig af muligheden for i henhold til bestemmelsen i § 4 at udskifte alle eller enkelte af de af ham valgte medlemmer af bestyrelsen. Ministeren vil endvidere, hvis dette i helt særlige tilfælde skønnes nødvendigt, selv direkte kunne instruere medarbejdere i BaneDanmark og på den måde sikre den berigtigelse, som ønskes.

I bestemmelsens stk. 3 fastslås, at i de særlige tilfælde, hvor rigsrevisor i en beretning måtte fremsætte væsentlige kritiske bemærkninger om revisionsspørgsmål, jf. rigsrevisorlovens § 3, og statsrevisorerne tiltræder disse bemærkninger, kan trafikministeren ligeledes uden afholdelse af virksomhedsmøde pålægge BaneDanmark at iværksætte de foranstaltninger, som dette giver anledning til.

Uden for virksomhedsmøderne forudsættes ministerens kontakt og kommunikation med virksomheden i relation til bestemmelserne i nærværende lov som udgangspunkt at foregå med og efter aftale med bestyrelsens formandskab.

Trafikministeren fastsætter i henhold til stk. 3 nærmere bestemmelser i vedtægterne for virksomheden om virksomhedsmødets indhold og beslutningskompetence.

Til § 10

Efter bestemmelsen kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der træffes af BaneDanmark. Ministeren vil i den forbindelse f. eks. kunne bestemme, at klager over afgørelser vil kunne påklages til Jernbaneklagenævnet. Dette vil navnlig være relevant i forhold til tekniske og konkurrencemæssige afgørelser, som forudsættes påklaget til Jernbaneklagenævnet.

Til § 11

I bestemmelsens stk. 1 fastslås, at bestyrelsens formand og næstformand er forpligtet til at orientere trafikministeren om sager af væsentlig betydning. Herved forstås bl.a. sager, som antages at have væsentlig økonomisk eller politisk interesse, herunder sager som kan medføre væsentlige samfundsmæssige eller samfundsøkonomiske virkninger.

Herudover skal BaneDanmark udarbejde regelmæssige rapporter til Trafikministeriet vedrørende den økonomiske udvikling i virksomheden, hvilket vil fremgå af vedtægten.

Ministeren kan til enhver tid forlange alle oplysninger om virksomheden, som ministeren måtte finde fornødne.

Til § 12

Det foreslås, at trafikministeren fastsætter lovens ikrafttrædelsestidspunkt, hvorved der opnås størst mulig fleksibilitet i forbindelse med nyorganiseringen af statsvirksomheden.

Til § 13

Det er hensigten, at der i en overgangsperiode indsættes en rådgivende bestyrelse i Banestyrelsen forud for etableringen af BaneDanmark med en bestyrelse i henhold til lovens § 3. Trafikministeren vil i denne overgangsperiode have sædvanlig instruktionsbeføjelse over for virksomheden.

I overgangsperioden vil Trafikministeriet under inddragelse af Banestyrelsen og den rådgivende bestyrelse skulle fastlægge rammerne for BaneDanmark i form af vedtægter, forretningsorden for bestyrelsen m.v.

Det vil være en forudsætning for at afslutte overgangsperioden og gøre den rådgivende bestyrelse til en beslutningstagende bestyrelse, at der er etableret en kontrakt mellem trafikministeren og BaneDanmark, der sætter mål for BaneDanmarks aktiviteter og fastlægger de økonomiske rammer herfor, og at trafikministeren i øvrigt vurderer, at de nødvendige forudsætninger er på plads. Det vil desuden være en forudsætning for afslutning af overgangsperioden, at bestyrelsen erklærer at have opnået den fornødne indsigt i BaneDanmarks økonomi og drift, til at kunne varetage det overordnede ansvar for virksomheden over for trafikministeren.

Til § 14

Kapitel 4 b vedrørende Banestyrelsens forhold ophæves i lov om jernbanevirksomhed m.v., idet det er fundet hensigtsmæssigt at samle bestemmelserne vedrørende BaneDanmarks aktiviteter i én lov.

Bilag 1

Bilag Oversigt over myndigheder og organisationer, der er anmodet om en udtalelse i anledning af lovforslaget Dansk Industri Handelskammeret Dansk Jernbaneforbund Brancheafdelingen for trafik og jernbane under HK Øresundsbro Konsortiet SID Københavns Jernbanearbejdere Jernbanernes Arbejdsgiverforening DSB Railion Denmark A/S Arriva Danmark A/S Centralorganisationernes Fælles Udvalg

Versioner

1. 2003-11-05