Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00054@2003-11-05/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 5. november 2003 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

(Koordinationsudvalgenes årlige redegørelse)

§ 1

I lov nr. 416 af 10. juni 2003 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats foretages følgende ændringer:

1. I § 31, stk. 2, udgår ”, bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf. § 41,”.

2. § 41 ophæves.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Koordinationsudvalgene har pligt til at give en redegørelse for beretningsåret 2003, selv om beretningen afgives efter ikrafttrædelsesdatoen.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats er det fastsat, at koordinationsudvalgene udarbejder en årlig redegørelse til kommunalbestyrelsen, samt at redegørelsen sendes til Beskæftigelsesrådet. Det er endvidere fastsat, at koordinationsudvalgenes redegørelse indgår som baggrund for Beskæftigelsesrådets årlige arbejdsmarkedspolitiske redegørelse.

Det foreslås at koordinationsudvalgenes pligt til at udarbejde redegørelsen afskaffes.

2. Lovforslagets baggrund

Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre størst mulig velfærd.

I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle kommunalbestyrelser og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at bestemme hvilke nævn og råd, der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra kommunerne til staten.

Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.

Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et udvalg med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde. Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler for kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori udvalget bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg, museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige, og at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende folketingssamling.

Nærværende lovforslag om afskaffelse af koordinationsudvalgenes pligt at give en årlig redegørelse til kommunalbestyrelsen er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. om afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelse. Lovforslaget fremsættes samtidigt med fremsættelsen af lovforslag om afskaffelse af Den Kommunale Sundhedsredegørelse og lovforslag om frivilliggørelse af integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene og folkeoplysningsudvalgene. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne råd vil indgå i forbindelse med miljøministerens kommende større revision af naturbeskyttelsesloven i Folketingssamlingen 2003/2004.

2.1. Baggrunden for udvalgets anbefalinger om afskaffelse af visse redegørelser

Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv., at det er udvalgets opfattelse, at der for kommunale indberetninger/redegørelser til statslige myndigheder bør gælde et proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at nytten ved at modtage de pågældende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til det samlede ressourceforbrug ved udarbejdelsen af f.eks. den pågældende redegørelse. Visse redegørelser kan derfor afskaffes, bl.a. fordi der ikke er proportionalitet mellem nytte og ressourceforbrug. Det er derfor vurderingen, at kommunerne i videst muligt omfang bør stilles frit med hensyn til om og i hvilket omfang, de vil informere deres borgere. Dette udelukker ikke, at det anbefales fra statslig side, at kommunerne udarbejder redegørelserne.

Det fremgår endvidere af udvalgets rapport, at en indberetning/redegørelse må vurderes i forhold til mindst to faktorer: formål og tidsperspektiv. Selvom en vurdering af en indberetning eller redegørelses nytteværdi i nogen grad må bero på en subjektiv vurdering hos den myndighed, der mener at have brug for oplysningerne, bør formålet med indberetningen være centralt for vurderingen.

Ét formål er politisk feedback, hvor formålet er at give det pågældende ministerium og/eller Folketingets oplysninger, der skal vise effektiviteten i praksis af det pågældende tiltag. Indberetningen eller redegørelsen giver en indikation af, om et politisk tiltag har haft den ønskede virkning, eller om der er behov for yderligere justeringer.

Et andet formål er overblik og overvågning. Formålet kan i dette tilfælde være at levere løbende information om visse forhold med henblik på at overvåge en bestemt udvikling eller have overblik over situationen på et bestemt område. Oplysningerne til brug for overblik og overvågning skal være et nødvendigt led i den generelle styring af udviklingen i samfundet.

Et tredje formål med indberetningen eller redegørelsen kan være kontrol og styring. Kontrollen kan bl.a. være nødvendig i forhold til tilskud og bevillinger, da det er led i god økonomistyring, at der oplyses om anvendelsen af de bevilligede midler. Styringsformålet kan have en særlig dimension, for så vidt angår redegørelser. Formålet med at pålægge kommunerne at udarbejde visse redegørelser er at sikre, at kommunerne foretager en vurdering af deres egen indsats på bestemte områder og oplyser lokalsamfundet om resultaterne.

Det er udvalgets principielle opfattelse, at kommunerne i videst muligt omfang bør stilles frit med hensyn til, om og i hvilket omfang de ønsker at evaluere egen indsats og informere deres borgere. Det skal bl.a. ses i lyset af, at kommunerne de sidste 10 år har udviklet en betydelig informationsindsats. Det bør så vidt muligt være kommunerne selv, der vurderer nytten af at udarbejde den type redegørelser.

På baggrund af en vurdering af de eksisterende krav om kommunale redegørelser og indberetninger har udvalget fundet, at langt størstedelen af nuværende redegørelser og indberetninger er velbegrundede og i overensstemmelse med udvalgets anbefalede proportionalitetsprincip. Udvalget foreslår konkret, at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

3. Afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelse.

Koordinationsudvalgene blev obligatoriske med vedtagelsen af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. § 22 i lov nr. 453 af 10. juni 1997, efter at de havde været etableret i kommuner, der havde fået kompetence til at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 448 af 1. juni 1994 om ændring af den dagældende sociale styrelseslov.

Koordinationsudvalgene skal bredt følge indsatsen, der særligt retter sig mod at få personer tilbage til arbejdsmarkedet: aktivering, revalidering og opfølgning på sager om sygedagpenge.

Det er fastsat, at udvalgene årligt skal give en samlet redegørelse til kommunen om forholdene inden for udvalgets arbejdsområde.

Redegørelsen sendes også til Beskæftigelsesrådet, som skal lade den indgå som baggrund for Beskæftigelsesrådets årlige arbejdsmarkedspolitiske redegørelse.

Det foreslås, at koordinationsudvalgenes pligt til at udarbejde redegørelsen afskaffes.

Fremover vil dialogen mellem koordinationsudvalgene og Beskæftigelsesrådet skulle finde bedre og mere målrettede former, som fremmer beskæftigelsesindsatsen.

Det bemærkes, at beskæftigelsesministerens adgang til at indhente oplysninger om beskæftigelsesindsatsen på det kommunale område efter § 50 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fortsat består efter denne lovændring. Bestemmelsen pålægger bl.a. kommunerne at levere statistik, analyse, information m.v., som ministeren har brug for. I den forbindelse vil Beskæftigelsesrådet f.eks. kunne indstille, at ministeren indhenter oplysninger om et givent tema.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ophævelse af koordinationsudvalgenes pligt til at give en årlig redegørelse vurderes at betyde en mindre administrativ lettelse for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høringer

Forslaget har været sendt i høring i

· Beskæftigelsesrådet

· Kommunernes Landsforening

· Den Sociale Ankestyrelse

· Foreningen af socialchefer i kommunerne

· Det Centrale Handicapråd

· Center for Ligebehandling af Handicappede

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner En mindre administrativ lettelse Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget har ingen EU-retlige aspekter

Specielle bemærkninger

Til § 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger

Til § 2

Det fremgår af lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. januar 2004, dog således at koordinationsudvalgene har pligt til at give en redegørelse for 2003, selv om beretningen først bliver afgivet i 2004.

Bilag 1

Parallelopstilling af lovforslag og gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lov nr. 416 af 10. juni 2003 foretages følgende ændringer: § 31. Stk. 2 . Bes Beskæftigelsesrådet afgiver hvert år en arbejdsmarkedspolitisk redegørelse, bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf. § 41, om udviklingen på arbejdsmarkedet og om beskæftigelsesindsatsen, herunder arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Redegørelsen ledsages af de forslag til ændringer, som rådet finder ønskelige. . . . 1. I § 31, stk. 2 , udgår ”bl.a. på baggrund af redegørelserne fra koordinationsudvalgene, jf. § 41,”. § 41. Koordinationsudvalget giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Beskæftigelsesrådet. 2. § 41 ophæves.

Versioner

1. 2003-11-05