Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00058@2003-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 6. november 2003 af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke ;Rasmussen)

Forslag

til

(Ophævelse af krav om kommunal sundhedsredegørelse)

§ 1

I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 378 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 27 c, stk. 1, affattes således:

»Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til den kommunale og amtskommunale sundhedsplanlægning.«

2. § 27 d ophæves.

§ 2

I lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som ændret senest ved lov nr. 344 af 27. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. § 9 ophæves.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets hovedindhold

Ifølge § 27 d i lov om offentlig sygesikring (FT 1992-93, FF sp. 419. Till. A sp. 1351. Till. B sp. 191. Till. C sp. 229) skal kommunerne én gang i hver valgperiode udarbejde en redegørelse, der omfatter kommunens betjening af borgerne efter sundhedslovgivningen, kommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt og sundhedsberedskabet i kommunen. Med lovforslaget ophæves denne forpligtelse for kommunerne.

Ifølge § 9 i lov om forebyggende sundhedsordninger (FT 1994-95, FF sp. 2226, 2926, 5780, 5944. Till. A sp. 1602. Till. B sp. 542. Till. C sp. 418), skal det fremgå af de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, jf. kapitel 6 a i lov om offentlig sygesikring, hvorledes den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger. Med lovforslaget ophæves denne forpligtelse for kommunerne. Ophævelsen er en konsekvens af ophævelse af § 27 d i lov om offentlig sygesikring.

2. Lovforslagets baggrund

Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre størst mulig velfærd.

I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle kommunalbestyrelser og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at bestemme hvilke nævn og råd, der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra kommunerne til staten.

Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.

Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et udvalg med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde. Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler for kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori udvalget bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg, museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige og at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende folketingssamling.

Nærværende lovforslag om afskaffelse af den kommunale sundhedsredegørelse er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. om afskaffelse af den kommunale sundhedsredegørelse. Lovforslaget fremsættes samtidigt med fremsættelsen af lovforslag om afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og lovforslag om frivilliggørelse af integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene og folkeoplysningsudvalgene. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne råd vil indgå i forbindelse med miljøministerens kommende revision af naturbeskyttelsesloven i Folketingssamlingen 2003/2004.

2.1. Baggrunden for udvalgets anbefalinger om afskaffelse af visse redegørelser

Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv., at det er udvalgets opfattelse, at der for kommunale indberetninger/redegørelser til statslige myndigheder bør gælde et proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at nytten ved at modtage de pågældende oplysninger skal stå i et rimeligt forhold til det samlede ressourceforbrug ved udarbejdelsen af f.eks. den pågældende redegørelse. Visse redegørelser kan derfor afskaffes, bl.a. fordi der ikke er proportionalitet mellem nytte og ressourceforbrug. Det er derfor vurderingen, at kommunerne i videst muligt omfang bør stilles frit med hensyn til om og i hvilket omfang, de vil informere deres borgere. Dette udelukker ikke, at det anbefales fra statslig side, at kommunerne udarbejder redegørelserne.

Det fremgår endvidere af udvalgets rapport, at en indberetning/redegørelse må vurderes i forhold til mindst to faktorer: formål og tidsperspektiv. Selvom en vurdering af en indberetning eller redegørelses nytteværdi i nogen grad må bero på en subjektiv vurdering hos den myndighed, der mener at have brug for oplysningerne, bør formålet med indberetningen være centralt for vurderingen.

Èt formål er politisk feedback, hvor formålet er at give det pågældende ministerium og/eller Folketinget oplysninger, der skal vise effektiviteten i praksis af det pågældende tiltag. Indberetningen eller redegørelsen giver en indikation af, om et politisk tiltag har haft den ønskede virkning eller om der er behov for yderligere justeringer.

Et andet formål er overblik og overvågning. Formålet kan i dette tilfælde være at levere løbende information om visse forhold med henblik på at overvåge en bestemt udvikling eller have overblik over situationen på et bestemt område. Oplysningerne til brug for overblik og overvågning skal være et nødvendigt led i den generelle styring af udviklingen i samfundet.

Et tredje formål med indberetningen eller redegørelsen kan være kontrol og styring. Kontrollen kan bl.a. være nødvendig i forhold til tilskud og bevillinger, da det er led i god økonomistyring, at der oplyses om anvendelsen af de bevilligede midler. Styringsformålet kan have en særlig dimension for så vidt angår redegørelser. Formålet med at pålægge kommunerne at udarbejde visse redegørelser er at sikre, at kommunerne foretager en vurdering af deres egen indsats på bestemte områder og oplyser lokalsamfundet om resultaterne.

Det er udvalgets principielle opfattelse, at kommunerne i videst muligt omfang bør stilles frit med hensyn til, om og i hvilket omfang de ønsker at evaluere egen indsats og informere deres borgere. Det skal bl.a. ses i lyset af, at kommunerne de sidste 10 år har udviklet en betydelig informationsindsats. Det bør så vidt muligt være kommunerne selv, der vurderer nytten af at udarbejde den type redegørelser.

På baggrund af en vurdering af de eksisterende krav om kommunale redegørelser og indberetninger har udvalget fundet, at langt størstedelen af nuværende redegørelser og indberetninger er velbegrundede og i overensstemmelse med udvalgets anbefalede proportionalitetsprincip. Udvalget foreslår konkret, at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

3. Afskaffelse af den kommunale sundhedsredegørelse

Kommunerne er med den foreslåede lovændring ikke længere forpligtet til at udarbejde en redegørelse i hver kommunal valgperiode vedrørende kommunens indsats på sundhedsområdet.

Formålet med de kommunale sundhedsredegørelser var at forsyne kommunerne med et redskab til planlægning, overblik og prioritering af indsatsen på sundhedsområdet og tilgrænsende områder samt et udgangspunkt for samarbejde med amtskommunen og andre kommuner om indsatsen. Redegørelsen skulle ikke indsendes til centrale myndigheder.

Med lovændringen tiltræder regeringen anbefalingen fra udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. om afskaffelse af den kommunale sundhedsredegørelse. Kommunerne bør i videst muligt omfang stilles frit med hensyn til, om og i hvilket omfang de ønsker at evaluere egen indsats og informere deres borgere, og det bør så vidt muligt være kommunerne selv, der vurderer nytten af at udarbejde den type redegørelser.

Kapitlet om planlægning og samarbejde i lov om offentlig sygesikring gælder fortsat for både amtskommunernes og kommunernes opgaver på sundhedsområdet og områder, der grænser op til sundhedsområdet, særligt det sociale område.

Amtskommuner og kommuner er således fortsat forpligtet til efter sygesikringsloven at etablere et samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Formålet med udarbejdelsen af en kommunal redegørelse vedrørende indsatsen på sundhedsområdet var som nævnt, at give kommunerne et internt redskab til overblik, planlægning og prioritering samt et redskab i forhold til samarbejdet med amtskommunen og andre kommuner. Redegørelserne skulle ikke indsendes til centrale myndigheder, og der er derfor ikke centralt foretaget registreringer af, hvorvidt der er udarbejdet en sundhedsredegørelse, eller hvilke ressourcer udarbejdelsen har krævet. Det er indtrykket, at kommunerne i meget varieret omfang har udarbejdet redegørelsen. I enkelte amtskommuner er man amtskommunen og kommunerne imellem blevet enige om en skabelon for den kommunale sundhedsredegørelse til brug for samarbejdet om sundhedsområdet.

Lovforslaget har således ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der kan imidlertid i kommuner, der fremover fravælger at udarbejde en skriftlig redegørelse over deres indsats og planer for sundhedsområdet, blive tale om en administrativ lettelse.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos de statslige myndigheder, de kommunale parter og de sundhedsfaglige organisationer.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser / mindre udgifter Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske og administrative konsekvenser for staten Ingen Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for amtskommuner og kommuner Administrativ lettelse for kommunerne Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ændringen af sygesikringslovens § 27 c, stk.1, er en ændring af bestemmelsens formulering som konsekvens af lovforslagets hovedformål om ophævelse af kravet om kommunale sundhedsredegørelser. Med den foreslåede formulering er indenrigs- og sundhedsministerens redegørelse et oplæg til brug for amtskommuners og kommuners samarbejde og planlægning på sundhedsområdet.

Til nr. 2

Ophævelse af sygesikringslovens § 27 d betyder, at kommunerne ikke længere er forpligtet til at udarbejde en redegørelse i hver kommunal valgperiode vedrørende kommunens indsats på sundhedsområdet.

Med lovændringen tiltræder regeringen anbefalingen fra udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv. om afskaffelse af den kommunale sundhedsredegørelse.

Kommunerne er herefter frit stillet med hensyn til om og i hvilket omfang, de ønsker at beskrive og vurdere egen indsats på sundhedsområdet.

Lovens kapitel om planlægning og samarbejde forpligter imidlertid fortsat kommunerne til at etablere samarbejde med amtskommunerne om indsatsen på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer, særligt den sociale sektor. Samtidig er amtskommunerne efter loven forpligtet til at inddrage kommunerne i amtet i den amtskommunale sundhedsplanlægning. En oversigt og gennemgang i en eller anden form af kommunens indsats i forhold til de i lov om offentlig sygesikring § 27 a nævnte områder vil derfor fortsat være et nyttigt udgangspunkt dels for synliggørelse af kommunens indsats og prioriteringer på sundhedsområdet dels for samarbejdet med amtskommunen og de øvrige kommuner om indsatsen.

Til § 2

Ophævelse af § 9 i lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge er en konsekvens af, at kommunerne ved ophævelse af sygesikringslovens § 27 d ikke længere er forpligtet til at udarbejde en redegørelse i hver kommunal valgperiode vedrørende kommunens indsats på sundhedsområdet, herunder om indsatsen over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger.

Kommunerne er herefter frit stillet med hensyn til om og i hvilket omfang, de ønsker at beskrive og vurdere egen indsats inden for den kommunale sundhedstjeneste. Kommunerne er imidlertid i medfør af loven om forebyggende sundhedsordninger forpligtet til at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. En oversigt og gennemgang i en eller anden form af kommunens indsats i de forebyggende sundhedsordninger vil derfor fortsat være et nyttigt udgangspunkt dels for synliggørelse af kommunens indsats og prioriteringer dels for samarbejdet med amtskommunen.

Sygesikringslovens kapitel om planlægning og samarbejde forpligter fortsat kommunerne til at etablere samarbejde med amtskommunerne om indsatsen på sundhedsområdet samt mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer, særligt den sociale sektor. Samtidig er amtskommunerne efter loven forpligtet til at inddrage kommunerne i amtskommunen i den amtskommunale sundhedsplanlægning.

En ophævelse af § 9 medfører ikke ændringer i amtskommunens forpligtelse til efter sygesikringslovens § 27 e, jf. § 27 a, at udarbejde en plan for, hvordan man vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og forebyggende indsats over for børn og unge, herunder vedrørende de forebyggende helbredsundersøgelser af børn under den undervisningspligtige alder.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998, som ændret senest ved lov nr. 378 af 28. maj 2003, foretages følgende ændring: 1. § 27 c, stk. 1, affattes således: § 27 c. Sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til de kommunale redegørelser i henhold til § 27 d og den amtskommunale planlægning i henhold til § 27 e. »Indenrigs- og sundhedsministeren afgiver ved hver kommunal valgperiodes begyndelse en redegørelse om oplæg til den kommunale og amtskommunale sundhedsplanlægning.« § 27 d. Kommunalbestyrelsen udarbejder en gang i hver kommunal valgperiode en redegørelse, der omfatter 2. § 27 d ophæves. 1) kommunens betjening af kommunens borgere i henhold til den lovgivning, der er nævnt i § 27 a, 2) kommunens forebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger i øvrigt og 3) sundhedsberedskabet i kommunen § 2 I lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge, som ændret ved lov nr. 344 af 27. maj 2002, foretages følgende ændring: § 9. Det skal fremgå af de kommunale redegørelser og de amtskommunale sundhedsplaner, jf. sygesikringslovens kapitel 6 a, hvorledes den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte amtsråd vil tilrettelægge den sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats over for børn og unge som led i de forebyggende sundhedsordninger. Det skal herunder fremgå, hvorledes man gennem en øget indsats vil tilgodese børn og unge med særlige behov. 1. § 9 ophæves.

Versioner

1. 2003-11-06