Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00064@2003-11-06/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 6. november 2003 af kulturministeren (Brian Mikkelsen)

Forslag

til

(Frivillige amtsmusikudvalg)

§ 1

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000, som ændret ved § 28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002 og lov nr. 230 af 2. april 2003, foretages følgende ændring:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

»§ 2. Hvert amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Kommunalbestyrelserne i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg (herefter benævnt amtsmusikudvalg).«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2. Amtsmusikudvalgene fungerer i den igangværende periode, medmindre andet bestemmes af de myndigheder, der nedsætter udvalgene.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål

Hovedformålet med lovforslaget er at gøre nedsættelsen af amtsmusikudvalgene frivillig for amtsrådene samt gøre det frivilligt for kommunalbestyrelserne i Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner at nedsætte kommunale musikudvalg.

2. Baggrund for lovforslaget

Det er regeringens vision for den offentlige sektor, at der skal være større valgfrihed for det enkelte menneske, regler og systemer skal forenkles og smidiggøres, og offentlige midler skal anvendes til at sikre størst mulig velfærd.

I forbindelse med tilbagemeldingen på regeringens frihedsbrev, som indenrigs- og sundhedsministeren udsendte til alle kommunalbestyrelser og amtsråd i januar 2002, udtrykte mange kommuner ønske om ændringer i kommunale nævn og råd med henblik på at give kommunerne større frihed til at bestemme hvilke nævn og råd, der skal nedsættes lokalt. Kommunerne udtrykte endvidere et ønske om, at der blev set på indberetninger og redegørelser fra kommunerne til staten.

Aftalerne mellem regeringen og Kommunernes Landsforening og regeringen og Amtsrådsforeningen om kommunernes økonomi for 2003 indeholdt bl.a. en lang række initiativer med henblik på at forenkle den kommunale administration og give kommunerne og amtskommunerne større frihed.

Som et led i regeringens aftale med de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2003 blev der derfor i september 2002 nedsat et udvalg med henblik på at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. bestod af repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, der var formand for udvalget, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt fra Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Udvalget fik i kommissoriet bl.a. til opgave at foretage en kritisk vurdering af råd og nævn, der vedrører det kommunale opgaveområde. Udvalget skulle endvidere vurdere nødvendigheden af de eksisterende regler for kommunale indberetninger og redegørelser. Udvalget skulle på denne baggrund fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer i forhold til i dag. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport vedr. kommunale råd og nævn mv., hvori udvalget bl.a. anbefaler, at de lovpligtige integrationsråd, amtsmusikudvalg, museumsråd, folkeoplysningsudvalg og de grønne råd gøres frivillige samt at koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse afskaffes.

Det er i aftalerne mellem regeringen og de kommunale parter om kommunernes økonomi for 2004 anført, at regeringen vil søge Folketingets tilslutning til gennemførelsen af udvalgets anbefalinger i indeværende folketingssamling.

Nærværende lovforslag om frivilliggørelse af amtsmusikudvalgene er fremsat med henblik på opfyldelsen af anbefalingen om frivilliggørelse af amtsmusikudvalgene fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. Lovforslaget fremsættes samtidigt med fremsættelsen af lovforslag om frivilliggørelse af integrationsrådene, museumsrådene og folkeoplysningsudvalgene og lovforslag om afskaffelse af koordinationsudvalgenes årlige redegørelser og den kommunale sundhedsredegørelse. Udvalgets anbefalinger vedrørende de grønne råd vil indgå i forbindelse med miljøministerens kommende revision af naturbeskyttelsesloven i Folketingssamlingen 2003/2004.

2.1 Baggrunden for udvalgets anbefalinger om frivilliggørelse af visse kommunale råd og nævn

Det fremgår af rapporten fra Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv., at målsætningen om en enkel og overskuelig struktur er væsentlig for hele den offentlige administration, ikke blot den statslige, men også den kommunale. I kommunerne bygger forvaltningsstrukturen på kommunalbestyrelsen som kommunens øverste myndighed. Kommunalbestyrelsen er således kompetent til at træffe afgørelse i enhver sag, som vedrører kommunen, medmindre andet følger af lovgivningen. Der er ikke andre kommunale organer, som har kompetence til at efterprøve kommunalbestyrelsens beslutninger. Kommunalbestyrelsen kan frit delegere beslutningskompetence til økonomiudvalget, et stående udvalg eller til den kommunale administration, medmindre andet følger af lovgivningen.

Kommunalbestyrelsen har en generel adgang til at nedsætte særlige udvalg, jf. den kommunale styrelseslovs § 17, stk. 4, der kan bestå af kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre, herunder ansatte i den kommunale administration. Særlige udvalg kan enten have forberedende eller rådgivende funktioner for kommunalbestyrelsen, økonomiudvalget eller et stående udvalg eller tillægges en beslutningskompetence inden for et bestemt, nærmere afgrænset område. Et særligt udvalg kan ikke tillægges almindelige administrative funktioner.

Der er imidlertid afvigelser fra dette hovedprincip. Visse råd og nævn med selvstændig beslutningskompetence eller med rådgivende og vejledende funktioner er kommunalbestyrelsen pålagt at oprette i henhold til særlig hjemmel i sektorlovgivning.

Afvigelserne i sektorlovgivningen om en lovpligtig nedsættelse af råd og nævn tager ikke nødvendigvis højde for forskelle kommunerne imellem. Forskelle i eksempelvis kommunestørrelse og politiske prioriteringer taler tværtimod for en høj grad af fleksibilitet.

For så vidt angår de kommunale råd og nævn med administrative opgaver kan fleksibiliteten give kommunalbestyrelsen mulighed for at indrette kommunalforvaltningen således, at det administrative ressourceforbrug minimeres. De overordnede målsætninger taget i betragtning bør afvigelser fra dette hovedprincip derfor begrænses.

Udvalget vedr. kommunale råd og nævn mv. har samlet fundet det mest hensigtsmæssigt at lægge vægt på, at kommunalbestyrelsen så vidt muligt har frihed til at nedsætte kommunale råd og nævn med administrative opgaver og dermed indrette den kommunale forvaltning under hensyntagen til målsætningerne om enkelhed og effektivitet i opgaveløsningen (frivillighedsprincippet). Særlige hensyn til f.eks. organets uafhængighed, individets retssikkerhed og fremme af samarbejdet mellem kommuner og andre myndigheder kan dog i visse tilfælde tale for, at kommunalbestyrelsen forpligtes til at nedsætte bestemte organer med administrative beføjelser.

Frivillighedsprincippet udelukker dog ikke, at det kan anbefales kommunerne at oprette bestemte råd og nævn. Ligeledes udelukker det heller ikke, at der for så vidt angår administrative råd og nævn udarbejdes bestemmelser om organernes medlemssammensætning, arbejdsrammer, sekretariatsbetjening mv., som kommunerne er forpligtede til at følge, såfremt kommunalbestyrelsen vælger at nedsætte organerne. Formålet med sådanne bestemmelser kan eksempelvis være at sikre retssikkerheden. Bestemmelserne kan supplere den nødvendige lovhjemmel, som en overførsel af administrative beføjelser til et råd eller nævn forudsætter.

For så vidt angår kommunale råd og nævn med rådgivende opgaver taler målsætningen om en enkel, effektiv struktur og hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed for, at frihed i nedsættelsen af råd og nævn bør være udgangspunktet. Hovedprincippet om kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i den kommunale styrelseslov betyder nemlig, at et repræsentativt sammensat organ valgt af den lokale befolkning skal foretage en afvejning og prioritering på tværs af sektorområder.

Det er derfor centralt, at kommunerne i deres opgaveløsning har få detailbindinger i organisering og arbejdsprocesser, så der er mulighed for nytænkning og alternative løsninger.

Når der tidligere har været oprettet lovpligtige kommunale rådgivende organer, har begrundelserne bl.a. været et politisk ønske om at sikre bestemte gruppers interessevaretagelse eller at sikre implementeringen af en bestemt politik ved at skabe et organ, der sørger for løbende at følge udviklingen.

Efter udvalgets opfattelse bør det generelt tillægges stor vægt, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed selv kan afgøre, hvem der skal rådgive den, og hvilken rådgivning, den har behov for. Udvalget har således som udgangspunkt fundet det mest hensigtsmæssigt, at det er frivilligt for kommunalbestyrelsen at nedsætte råd og nævn med rådgivende opgaver.

Med henblik på at sikre en reel kommunal frihed er det forekommet udvalget mest hensigtsmæssigt, at der som udgangspunkt ikke fastlægges formkrav til rådgivende organer, der frivilligt nedsættes af kommunalbestyrelsen. Dette er dog ikke i modstrid med, at et ministerium kan vælge at udforme en vejledning på området. En sådan vejledning kan give inspiration til og eksempler på opgaver, sammensætning, rammer, vilkår mv. i forbindelse med nedsættelse af rådgivende organer.

Udvalgets principielle overvejelser har tilsagt, at kommunalbestyrelsen og amtsrådet som hovedregel skal have frihed til at afgøre, hvilke råd og nævn der ønskes nedsat og i givet fald hvordan. Et sådant princip indebærer, at kommunerne har mulighed for at indrette administrationen efter, hvad der i den enkelte kommune vurderes at være mest hensigtsmæssigt og effektivt.

Udvalget har i rapporten fundet det vigtigt at understrege, at de opgaver, som råd og nævn med administrative opgaver aktuelt varetager, fortsat skal løses. Frivillighedsprincippet indebærer alene, at det nu er kommunernes og amtskommunernes ansvar at træffe et valg med hensyn til opgaveløsningen.

Udvalget har overvejet en række konkrete kommunale råd og nævn. For visse råd og nævn kan der være særlige hensyn, der taler for at fravige hovedreglen om frivillighed. Især hensynet til at sikre samarbejde mellem forskellige myndigheder eller hensynet til borgernes retssikkerhed kan begrunde lovpligtighed. Udvalgets overvejelser er mundet ud i en anbefaling om, at integrationsrådene, amtsmusikudvalgene, museumsrådene, folkeoplysningsudvalgene og de grønne råd gøres frivillige.

3. Hovedpunkter i lovforslaget

Det er amtsmusikudvalgenes opgave at fremme musiklivet i amtet, henholdsvis kommunen og herunder samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene indgiver indstilling til amtsrådet, henholdsvis kommunalbestyrelsen samt Kunstrådet om støtte efter musiklovens § 3.

I den oprindelige lov om musik, lov nr. 306 af 10. juni 1976, var det frivilligt for amtsrådene at oprette amtsmusikudvalg. I perioden efter lovens vedtagelse oprettede samtlige 14 amtsråd amtsmusikudvalg. Dog etablerede Frederiksberg og Københavns Kommuner ikke lignende udvalg. Ved en lovændring i 1981 blev oprettelse af amtsmusikudvalg, henholdsvis kommunale musikudvalg, gjort obligatorisk, hvilket de har været siden.

Med den foreslåede ændring af musikloven gøres det frivilligt for henholdsvis amtsrådene og kommunalbestyrelserne i Bornholms Kommune samt Københavns og Frederiksberg Kommuner at nedsætte amtsmusikudvalg.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en mindre besparelse for de pågældende amtskommuner og kommuner. Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg kan medføre en administrativ lettelse for de pågældende amter og kommuner. I de tilfælde, hvor administration af ansøgninger om støtte til musikformål og sagsbehandling af andre henvendelser blot flyttes fra amtsmusikudvalget til forvaltningen vil denne lettelse være minimal. Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for staten.

6. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En beslutning hos de relevante myndigheder om ikke at opretholde amtsmusikudvalg eller kommunale musikudvalg vil isoleret set ikke have erhvervsøkonomisk betydning. Såfremt en beslutning om ikke at opretholde amtsmusikudvalget samtidig fører til færre amtskommunale udgifter til musiklivet generelt, kan det få negative konsekvenser for musikbranchen og en række tilstødende serviveerhverv. Amtskommuners og kommuners budgetlægning vurderes imidlertid ikke at have direkte sammenhæng med nærværende forslag. Derfor er den samlede vurdering, at lovforslaget ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser har.

7. Administrative konsekvenster for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Kan medføre en mindre besparelse for amtskommuner og Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Kan medføre en mindre lettelse for amtskommuner og Bornholms, Frederiksberg og Københavns Kommuner. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Hørte myndigheder, institutioner og organisationer

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Miljøministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), Kunstrådet, Kunstrådets Repræsentantskab, Kunststyrelsen, Det Fynske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, DR's Ensembler, Danmarks Radio, Dansk Kunstnerråd, Dansk Amatør Musik Union, Dansk Amatørkor Union, Dansk Jazzforbund, Dansk Jazzmusiker Forening, Dansk Komponist Forening, Dansk Kor Forbund, Dansk Magisterforening, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musiker Forbund, Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Musikpædagogisk Forening, DAMUSA Dansk Musikskolesammenslutning, Dansk Organist og Kantor Samfund, ROSA Dansk Rock Samråd, Dansk Tonekunstner Forening, Danske Folkedanseres Spillemandskreds, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, Det Kongelige Teater, Musikvidenskabeligt Institut Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt Institut Aarhus Universitet, Rytmisk Musik Danmark, Folkemusikhusringen, Folkemusiksammenslutningen, Folkeskolens Musiklærerforening, Foreningen for Verdensmusik i Danmark, Forum for Tidlig Musik i Danmark, Fællesrådet for udøvende kunstnere, Gymnasieskolernes Musiklærerforening, Landsdelsorkesterforeningen, Musik & Ungdom, Ny Musik Odense, Sammenslutningen af Danske Musikforeninger, Seminariernes Musiklærerforening, Spillesteder dk, Dansk Solist-Forbund, Dansk Kapelmesterforening, Landsforeningen for Dansk Amatørmusik.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen gør det frivilligt for amtskommuner og Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommune at nedsætte amtsmusikudvalg og kommunale musikudvalg, der herefter benævnes amtsmusikudvalg.

Til § 2

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Til stk. 2

Overgangsbestemmelsen for de eksisterende amtsmusikudvalg skal sikre, at der bliver så lidt administration som muligt for de amtskommuner og kommuner, der ønsker at opretholde udvalgene. Bestemmelsen sikrer samtidig, at frivilligheden med hensyn til nedsættelse af disse udvalg har virkning allerede fra lovens ikrafttræden. Med igangværende periode menes den periode, som den besluttende myndighed har fastsat, eksempelvis valgperioden.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslagets § 1. sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1. I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 31. august 2000 som ændret ved §28 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændring: 1. § 2, stk. 1, affattes således: § 2 Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg Kommuner nedsættes kommunale musikudvalg. »§ 2. Hvert amtsråd kan nedsætte et amtsmusikudvalg. Bornholms, Københavns og Frederiksberg Kommuner kan nedsætte kommunale musikudvalg (herefter benævnt amtsmusikudvalg).«

Versioner

1. 2003-11-06