Forslag til Lov om ændring af lov om tjenestemænd, lov om tjenestemandspension og lov om tidsbegrænset ansættelse\n(Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00067@2003-11-06/da
Indhold
Fremsat den 6. november 2003 af finansministeren (Thor Pedersen)
Forslag
til
(Løn ved nedrykning, tjenestefrihed, kongelig udnævnelse og åremålsansættelse)
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 3 affattes således:
»§ 3. Tjenestemænd udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister.
Stk. 2. Finansministeren fastsætter, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.
Stk. 3. Vedkommende minister kan ved bekendtgørelse helt eller delvis overlade sin udnævnelseskompetence til andre.«
2. I § 5, stk. 2, ændres »lønramme« til: »lønmæssige placering«.
3. § 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Samtidig skal tjenestemanden have meddelelse om den lønmæssige placering, der for tiden gælder for stillingen, og om, på hvilket tjenestested tjenesten indtil videre skal udføres.«
4. I § 24 ændres »– herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme –« til: »– herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele –«.
5. Efter § 33 indsættes som nyt kapitel:
§ 33 a. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som
1) allerede er ansat som tjenestemand,
2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller
3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 2. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.
§ 33 b. Vedkommende minister bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog § 34, stk. 1.
§ 33 c. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold.
§ 33 d. Placering af en varigt ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til § 45.
Stk. 2. Ret til genindtræden i varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål i staten.«
6. § 55 affattes således:
»§ 55. En tjenestemand, som i medfør af reglerne i § 12 eller af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige stilling.
Stk. 2. Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som kompensation for overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, indgår ikke. Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.
Stk. 3. Anciennitetsbetingede lønstigninger ydes på de tidspunkter, hvor tjenestemanden ville have været berettiget hertil ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
Stk. 4. Lønnen i den hidtidige stilling fastsættes på grundlag af stillingens lønmæssige placering på nedrykningstidspunktet, beregnet efter forholdene på det nye tjenestested.
Stk. 5. Lønnen reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
Stk. 6. En tjenestemand, som i henhold til stk. 1 har bevaret lønnen i den hidtidige stilling, kan til enhver tid vælge i stedet at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.«
7. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
8. § 58 affattes således:
»§ 58. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.
Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
Stk. 3. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
Stk. 4. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.«
§ 2
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 16. januar 2003, foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»En tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin.«
2. I § 6, stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
3. Efter § 16 indsættes som nyt kapitel:
§ 16 a. Pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet.
Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen.
Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.
Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes.
§ 16 b. Uanset ansættelsestiden, jf. § 2, kan en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 16 c, stk. 2.
Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, hvis den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 6, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2.
§ 16 c. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 33 a, stk. 2, i lov om tjenestemænd. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.
Stk. 2. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.«
§ 3
I lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse foretages følgende ændring:
1. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. dog undtagelsen i stk. 2 og bestemmelserne om åremålsansættelse i lov om tjenestemænd.«
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2004.
Stk. 3. Lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår ophæves den 1. januar 2004.
Stk. 4. Lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ophæves den 1. juni 2004.
Stk. 5. § 1, nr. 6, har virkning for overgang til anden stilling, der sker den 1. januar 2004 eller senere.
Stk. 6. For personer, som forud for 1. juni 1971 har været konstitueret i åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelsen.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Lovforslaget indeholder en ajourføring og forenkling af tjenestemandslovgivningen på en række områder.
Udviklingen i tjenestemændenes lønsystem gør det nødvendigt at tilpasse bestemmelserne om aflønning af tjenestemænd i forbindelse med overgang til en lavere lønnet stilling (nedrykning). I forbindelse hermed foreslås, at retten til at bevare lønnen i den hidtidige stilling kun skal omfatte de tilfælde, hvor tjenestemanden har pligt til at overtage den lavere lønnede stilling.
Udviklingen i tjenestemændenes lønsystem er tillige baggrunden for, at begrebet »lønramme«, der forekommer flere steder i tjenestemandslovgivningen, foreslås erstattet af »lønmæssig placering« eller andre udtryk, der dækker stillingens lønmæssige placering både efter hidtidigt og efter nye lønsystemer.
Der foreslås desuden en forenkling af bestemmelserne om tjenestefrihed og nedsat arbejdstid.
Endvidere foreslås reglerne om kongelig udnævnelse af tjenestemænd ændret, således at regler om, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen, fastsættes administrativt, uanset hvornår stillingen er oprettet. Det foreslås samtidig, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der fastsættes administrative forskrifter. Af regelforenklingsmæssige grunde foreslås bestemmelserne i lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd samtidig indarbejdet i tjenestemandsloven.
Åremålslovens bestemmelser om forlængelse af åremålsansættelsen og genansættelse i åremålsstillingen foreslås ændret som konsekvens af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation, Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa og Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed) (EF-Tidende 1999 nr. L 175, s. 43). Endvidere foreslås, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden vedkommende minister træffer bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål. Af regelforenklingsmæssige grunde foreslås åremålsloven samtidig indarbejdet i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven.
2. Aflønning af tjenestemænd ved nedrykning
2.1. Gældende regler
2.1.1. Indledning
De gældende regler om tjenestemænds løn- og pensionsmæssige forhold i forbindelse med nedrykning til en lavere lønnet stilling findes i tjenestemandslovens § 55 og i tjenestemandspensionslovens § 5.
Efter tjenestemandslovens § 55 ydes der, såfremt en tjenestemand i medfør af lovens § 12 eller af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, et personligt tillæg til udligning af forskellen. Tillægget bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Efter tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1, indgår et eventuelt personligt pensionsgivende tillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55 i tjenestemandens pensionsgivende løn.
2.1.2. Overgang til anden stilling i medfør af tjenestemandslovens § 12
Tjenestemandslovens § 12 indeholder følgende bestemmelser om tjenestemænds pligt til at overtage en anden stilling:
Efter § 12, stk. 1, kan ansættelsesmyndigheden pålægge en tjenestemand at overtage en anden stilling inden for ansættelsesområdet. Det er en forudsætning, at stillingen kan anses for passende for tjenestemanden.
Efter § 12, stk. 2, kan ansættelsesmyndigheden under visse betingelser pålægge en tjenestemand at overtage en anden stilling uden for ansættelsesområdet.
I § 12, stk. 3, er der en særlig regel om placering inden for eller uden for ansættelsesområdet af varigt ansatte tjenestemænd under 60 år, der af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage den hidtidige stilling.
Ifølge § 12, stk. 4, har en person, der ansættes på åremål, og som i forvejen er tjenestemand, pligt til ved åremålets udløb eller ved ansættelsens ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, at overtage et andet passende arbejdsområde inden eller uden for sit hidtidige ansættelsesområde. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at en åremålsansat tjenestemand med tilbagegangsret ved åremålsansættelsens udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, har pligt til at overtage et andet – i relation til tilbagegangsstillingen – passende arbejdsområde inden for staten, jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg A, spalte 3919.
I disse situationer ydes der § 55-tillæg, hvis lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, henholdsvis tilbagegangsstillingen.
2.1.3. Andre nedrykningssituationer
Tjenestemandslovens § 55 finder også anvendelse, hvis tjenestemanden af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling. Begrebet »anden utilregnelig årsag« omfatter i overensstemmelse med forståelsen af begrebet i tjenestemandspensionslovens § 2 navnlig nedrykninger på grund af uegnethed og samarbejdsvanskeligheder.
Der ydes § 55-tillæg ved nedrykning af årsager, der ikke kan tilregnes tjenestemanden, selv om nedrykningen sker efter ansøgning, jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg A, spalte 3919. Det er således uden betydning for ydelse af § 55-tillæg, om nedrykningen sker på foranledning af ansættelsesmyndigheden eller tjenestemanden, når blot overgangen sker af en årsag, der ikke kan tilregnes tjenestemanden.
I forbindelse med omstruktureringer, hvor der ikke kan anvises tjenestemanden en anden passende stilling, men hvor vedkommende accepterer et tilbud om ansættelse i en stilling, som den pågældende ikke er forpligtet til at overtage, er der ligeledes i praksis efter omstændighederne ydet § 55-tillæg.
2.1.4. Beregning af § 55-tillæg
Ifølge tjenestemandslovens § 55, stk. 1, ydes tillæg »til udligning af forskellen«.
Tillægget udligner den til enhver tid værende forskel mellem den samlede faste løn i den lavere stilling og den samlede faste løn, tjenestemanden ville have opnået ved forbliven i den hidtidige stilling. Det er således ikke blot forskellen i lønrammelønnen, der udlignes.
Eventuelle anciennitetstillæg, som ville være opnået i den hidtidige stilling ved uafbrudt ansættelse i denne, indgår i beregningen på de relevante tidspunkter. Andre ændringer i lønnen i den hidtidige stilling, som får virkning efter nedrykningstidspunktet, f.eks. omklassificeringer, påvirker derimod ikke § 55-tillægget.
Det må antages, at følgende løndele i de nye lønsystemer indgår i beregningsgrundlaget for såvel den hidtidige stilling som den nye stilling ved fastsættelse af § 55-tillæg:
1) Basisløn. Hvis basislønnen er geografisk differentieret, lægges den nye stillings geografiske placering til grund.
2) Centralt aftalte tillæg (herunder topcheftillæg), der ikke ydes for en rådighedsforpligtelse eller over-/merarbejdsforpligtelse eller erstatter timebaserede arbejdstidsbestemte eller arbejdsbestemte tillæg.
3) Decentralt og lokalt aftalte varige funktionstillæg (funktionstillæg, hvor den funktion, der ligger til grund for tillægget, må anses for en afgørende del af selve stillingsindholdet).
4) Decentralt og lokalt aftalte varige kvalifikationstillæg.
5) Decentralt og lokalt aftalte midlertidige kvalifikations- og funktionstillæg.
Midlertidige tillæg indgår i lønnen i den periode, tillægget ydes eller skulle have været ydet efter den indgåede aftale.
§ 55-tillæg beregnes som den til enhver tid værende forskel mellem lønnen i den nye stilling og lønnen i den hidtidige stilling på det nye tjenestested. Eventuelle anciennitetsbetingede lønstigninger, som ville være opnået i den hidtidige stilling ved uafbrudt ansættelse i denne, indgår i beregningen på de relevante tidspunkter. Andre ændringer i lønnen i den hidtidige stilling, som får virkning efter nedrykningstidspunktet, påvirker ikke § 55-tillægget.
2.1.5. Den pensionsmæssige behandling af § 55-tillæg
Efter tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1, indgår et eventuelt personligt pensionsgivende tillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55 i tjenestemandens pensionsgivende løn. Et § 55-tillæg er pensionsgivende i det omfang, det udligner pensionsgivende løn. Tjenestemandspensionen svarer således til pensionen i den hidtidige stilling.
Er der i den hidtidige stilling indbetalt pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning, indbetales der fortsat pensionsbidrag af en sådan størrelse, at det samlede pensionsbidrag (inklusiv et eventuelt pensionsbidrag hidrørende fra tillæg, der ydes i den aktuelle/nye stilling) svarer til det pensionsbidrag, der ville være blevet indbetalt ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
2.1.6. Behandlingen af sager om ydelse af § 55-tillæg
Det fremgår af Finansministeriets Personaleadministrative Vejledning, at ydelse af § 55-tillæg ved helbredsbetinget nedrykning alene kan ske efter forelæggelse for Personalestyrelsen, som indhenter en udtalelse fra den lægekyndige konsulent eller Helbredsnævnet.
Ydelse af § 55-tillæg i andre situationer – omorganisering, omstrukturering og lign. – forelægges i tvivlstilfælde for Personalestyrelsen. Tillæg i forbindelse med de i pkt. 2.1.3. nævnte omstruktureringssituationer, hvor en tjenestemand accepterer et tilbud om ansættelse i en stilling, som den pågældende ikke er forpligtet til at overtage, kan dog kun ydes efter forelæggelse for Personalestyrelsen.
2.2. Finansministeriets overvejelser
2.2.1. Nedrykningssituationer
Efter Finansministeriets opfattelse bør en tjenestemand kun have retskrav på at bevare lønnen i den hidtidige stilling i de tilfælde, hvor tjenestemanden af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, som vedkommende har pligt til at overtage.
Hvis tjenestemanden frivilligt overgår til en anden stilling, som den pågældende ikke har pligt til at overtage, bør lønvilkårene på sædvanlig måde fastsættes ved aftale i henhold til tjenestemandslovens § 45. Det gælder f.eks. i de omstruktureringssituationer, der er nævnt i pkt. 2.1.3.
Der foreslås i øvrigt ikke ændringer med hensyn til, i hvilke nedrykningssituationer den hidtidige løn bevares.
For åremålsansatte bør § 55 som hidtil finde anvendelse, hvis en tjenestemand ved åremålets udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, får anvist en passende, men lavere lønnet stilling end den aftalte tilbagegangsstilling.
2.2.2. Beregningsmåde
Udviklingen i tjenestemændenes lønsystem – herunder indførelsen af nye lønsystemer – har medført, at en større del af lønnen består af tillæg, hvoraf nogle knytter sig til stillingen og nogle er personlige for den konkrete stillingsindehaver. Tillæggene kan være pensionsgivende.
Dette forhold samt den omstændighed, at begrebet lønramme ikke anvendes i de nye lønsystemer, har medført et behov for at tilpasse bestemmelsen til de nugældende forhold.
Den ovenfor beskrevne udvikling i lønsystemerne, herunder muligheden for overgang mellem stillinger omfattet af henholdsvis gammelt og nyt lønsystem, har skabt uklarhed ved fastsættelsen af § 55-tillæg.
Det foreslås derfor, at man forlader teknikken med at yde et tillæg og i stedet fastsætter, at tjenestemanden bevarer lønnen i den hidtidige stilling.
Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en eventuel supplerende pensionsordning.
Eventuelle løndele, der ydes for funktioner, som ikke er en integreret del af den hidtidige stilling, bortfalder, hvis opgaven ikke længere varetages efter stillingsskiftet.
Eventuelle løndele, der i den hidtidige stilling blev ydet for overarbejde, merarbejde – herunder (rådigheds)vagt – eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, bortfalder ligeledes.
Eventuelle tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.
Endvidere foreslås det, at tjenestemanden – i lighed med tidligere – på de relevante tidspunkter får de anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have været berettiget til ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
Eventuelle aftaler om tillæg til lønnen i eller omklassificering af den hidtidige stilling, som har virkning efter nedrykningstidspunktet, vil derimod ikke påvirke aflønningen af den pågældende.
Det foreslås , at lønnen som hidtil reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
2.2.3. Overgang til lønvilkårene i den nye stilling
Den hidtil anvendte teknik med ydelse af et tillæg indebærer, at tjenestemanden er sikret den til enhver tid gældende løn i den nye stilling, også hvis denne løn overstiger lønnen i den hidtidige stilling.
Samme resultat foreslås opnået ved en bestemmelse, hvorefter tjenestemanden til enhver tid med fremtidig virkning kan vælge at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.
2.2.4. Konsekvenser for tjenestemandspensionen
Efter den foreslåede udformning af tjenestemandslovens § 55 bevarer tjenestemanden som nævnt lønnen i den hidtidige stilling.
Der ydes således ikke som nu tillæg som supplement til lønnen i den nye stilling. Henvisningen i tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., til »tillæg ydet i henhold til tjenestemandslovens § 55« er derfor ikke længere relevant i forbindelse med definitionen af den pensionsgivende løn.
Som konsekvens heraf stilles der i § 2, nr. 1, forslag om ændring af tjenestemandspensionslovens § 5, stk. 1, således at henvisningen til tjenestemandslovens § 55 udgår. Forslaget indebærer ikke realitetsændringer i forhold til de pågældende tjenestemænd, der bevarer ret til tjenestemandspension fra den hidtidige stilling.
2.2.5. Behandling af sager
Sager om bevarelse af løn ved helbredsbetinget nedrykning vil som hidtil skulle forelægges for Personalestyrelsen, som indhenter en udtalelse fra den lægekyndige konsulent eller Helbredsnævnet.
3. Tjenestefrihed m.v.
3.1. Gældende regler
Efter tjenestemandslovens § 58, stk. 1, kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst én måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet.
Ifølge forarbejderne blev kravet om, at perioden skulle være af mindst én måneds varighed, indført ud fra et ønske om at undgå fradrag i ancienniteten med brøkdele af en måned, jf. Folketingstidende 1968-69, Tillæg A, spalte 3922.
Efter retningslinjer fastsat af finansministeren kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie, jf. tjenestemandslovens § 58, stk. 2.
Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse, jf. tjenestemandslovens § 58, stk. 3.
I henhold til tjenestemandslovens § 58, stk. 4, fastsættes bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet.
3.2. Finansministeriets overvejelser
Det er i praksis ikke altid muligt på forhånd at fastsætte en eksakt tidsbegrænsning, når der gives tjenestefrihed. Det gælder f.eks. i forbindelse med tjenestefrihed til varetagelse af hverv som medlem af Folketinget.
Endvidere opfattes minimumsperioden på 1 måned af både ansættelsesmyndigheder og ansatte som en unødig begrænsning af fleksibiliteten.
Hertil kommer, at det i andre situationer – f.eks. i forbindelse med deltidsansættelse og ved tjenestefrihed af mere end en måneds varighed, som ikke udgør et helt antal måneder – ikke giver anledning til problemer, at lønanciennitet optjenes i brøkdele af måneder.
Finansministeriet finder derfor, at tjenestemandslovens § 58, stk. 1, bør ændres, således at de nævnte begrænsninger fjernes.
Tjenestemandslovens § 58, stk. 2-4, bør i den forbindelse omskrives med henblik på en tydeliggørelse af teksten. Der tilsigtes ikke hermed nogen realitetsændring.
4. Kongelig udnævnelse
4.1. Gældende regler
Tjenestemænd udnævnes efter den gældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 3 enten af kongen eller af vedkommende minister, der dog ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade udnævnelseskompetencen til andre. Det fastsættes ved lov, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.
Ved tjenestemandsreformen i 1969 blev præciseringen af, hvilke stillinger der skal være forbundet med kongelig udnævnelse, ikke medtaget i tjenestemandsloven. Tjenestemandsloven indeholder derfor i § 3, 2. pkt., alene en bestemmelse om, at det fastsættes ved lov, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen.
Tjenestemandskommissionen af 1965 tilsigtede ikke nogen radikal ændring af kredsen af tjenestemænd, der udnævnes af kongen, jf. bet. 483/1969, 1. del, side 24.
Under overvejelserne i Folketingets Lønningsudvalg i forbindelse med behandlingen af tjenestemandsreformen blev det imidlertid fremhævet, at den stedfundne udvikling talte for en væsentlig begrænsning af den kreds af tjenestemænd, der udnævnes af kongen.
I overensstemmelse hermed blev det ved udarbejdelsen af lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd lagt til grund, at kongelig udnævnelse alene bør være knyttet til slutstillinger, der tillige er chefstillinger over et vist lønmæssigt niveau, jf. Folketingstidende 1970-71, Tillæg A, spalte 1975.
I 1971-lovens § 1 er det på den baggrund fastsat, at tjenestemænd i staten og folkekirken, der ansættes i nedennævnte stillinger, udnævnes af kongen:
1) Stillinger, der i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 er klassificeret i lønramme 36 og højere lønrammer.
2) Lokale chefstillinger, der i lønnings- og klassificeringsloven af 1969 er klassificeret i lønramme 29-35, og som er anført i bilaget til loven.
Bilaget til 1971-loven er på en række punkter forældet, idet flere af de omfattede stillinger i tidens løb er nedlagt eller omklassificeret.
Kongelig udnævnelse i de nævnte stillinger sker kun ved varig ansættelse og ved åremålsansættelse, jf. lovens § 2. Der sker således ikke kongelig udnævnelse i forbindelse med ansættelse på prøve.
Efter lovens § 3 bestemmer finansministeren, hvorvidt ansættelse i nyoprettede stillinger skal ske ved kongelig udnævnelse. Finansministeriet skal forinden indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, der består af medlemmer udpeget af Folketinget blandt Tingets medlemmer samt af administrations- og organisationsrepræsentanter. Bemyndigelsen til finansministeren omfatter således ikke stillinger, der er klassificeret i lønnings- og klassificeringsloven af 1969.
I henhold til bemyndigelsen er der i pkt. 3 i cirkulæreskrivelse nr. 110 af 18. juni 1971 fastsæt regler om kongelig udnævnelse i nyoprettede stillinger.
Ifølge cirkulæreskrivelsen sker ansættelse ved kongelig udnævnelse i nyoprettede stillinger, som klassificeres i lønramme 36 eller højere lønramme, samt i nyoprettede stillinger i lønrammerne 29-35, der efter betegnelsen kan henføres til en af de i bilaget til loven nævnte stillinger. Vedkommende ministerium skal forelægge sagen for Finansministeriet, hvis kongelig udnævnelse i andre stillinger i lønrammerne 29-35 ønskes overvejet.
Grundlovens § 27, stk. 1, forudsætter, at visse tjenestemænd udnævnes af kongen. Betydningen af en kongelig udnævnelse er navnlig fastlagt i grundlovens § 27. Efter grundlovens § 27, stk. 1, skal tjenestemænd, som udnævnes af kongen, afgive en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven, og ifølge grundlovens § 27, stk. 3, kan de af kongen udnævnte tjenestemænd uden deres samtykke kun forflyttes, når de ikke derved lider tab i de med tjenestemandsstillingen forbundne indtægter, og der gives dem valget mellem sådan forflyttelse og afsked med pension efter de almindelige regler.
4.2. Finansministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 4.1., er spørgsmålet om kongelig udnævnelse fastlagt ved lov, når det drejer sig om stillinger, der er klassificeret i lønnings- og klassificeringsloven af 1969, jf. 1971-lovens § 1, mens finansministeren har kompetencen for så vidt angår senere oprettede stillinger.
Efter Finansministeriets vurdering er der ikke behov for at opretholde denne forskel. Det foreslås derfor at modernisere og forenkle bestemmelserne, således at finansministeren bemyndiges til at træffe bestemmelse om kongelig udnævnelse – også for så vidt angår de stillinger, der er nævnt i 1971-lovens § 1.
Det foreslås endvidere, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der fastsættes regler. Derimod skal der fortsat forhandles med tjenestemændenes centralorganisationer i henhold til tjenestemandslovens § 48.
Af forenklingsmæssige grunde foreslås bestemmelserne samtidig indarbejdet i tjenestemandsloven.
Finansministeriet har ikke aktuelle overvejelser om at ændre på kredsen af tjenestemænd, der udnævnes af kongen. Derimod vil det forældede bilag til 1971-loven blive ajourført. Eventuelle ændringer vil som nævnt blive forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer.
5. Åremålsansættelse
5.1. Gældende regler
5.1.1. Indledning
De gældende regler om åremålsansættelse findes i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår med senere ændringer (åremålsloven).
Åremålsloven indeholder nærmere regler om den personkreds, der kan ansættes som tjenestemænd på åremål, henholdsvis på tjenestemandslignende vilkår, samt regler om fastlæggelse af, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, åremålets varighed, forlængelse af åremålsansættelsen og genansættelse på åremål, placering af en åremålsansat efter åremålets udløb eller ophør samt åremålsansattes pensionsforhold.
5.1.2. Etablering af åremålsstillinger
Efter åremålslovens § 2 træffer den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.
De gældende kriterier for anvendelse af åremålsansættelse bygger på en drøftelse i Lønningsrådet i 1973. Kriterierne er gengivet i cirkulære nr. 188 af 7. november 2001, der i pkt. 3 indeholder følgende bestemmelse:
»3. Kriterier for anvendelse af åremålsansættelse
I overensstemmelse med de af Lønningsrådet afgivne udtalelser bør følgende kriterier lægges til grund ved vurderingen af, om åremålsansættelse bør etableres:
1) Tidsbegrænset ansættelse i stillinger, for hvilke det gælder, at arbejdsopgaven eller udpegningen til hvervet er tidsbegrænset, og hvor tidsbegrænsningen er klar og af væsentlig betydning i relation til opgaven eller den udpegede person.
2) Ansættelse i stillinger, om hvilke det kan forudses, at forventede ændringer i opgaver, organisation og struktur med en vis sandsynlighed vil ændre den pågældende stillings indhold.
3) Ansættelse i stillinger, der stiller særlige krav til fornyelse i forskningsmæssig, kunstnerisk, merkantil, teknisk eller anden kreativ henseende, og for hvilke kravene til fornyelse har en selvstændig, konkret begrundet betydning.
4) Ansættelse i visse stillinger i Grønland, om hvilke det gælder, at opgavefordelingen mellem staten, hjemmestyret og de grønlandske kommuner samt hensynet til udskiftningen med mellemrum af udsendte tjenestemænd danner selvstændig begrundelse for åremålsansættelse i Grønland.
«
Ansættelse som dommer og retsassessor kan kun ske som varig ansættelse, jf. tjenestemandslovens § 34, stk. 1.
5.1.3. Åremålets længde, forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremål
Åremålsansættelse sker efter åremålslovens § 3 for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan finde sted efter fornyet opslag.
§ 5 i den rammeaftale, der er knyttet til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice og CEEP, indeholder følgende bestemmelse:
»Bestemmelser om misbrug
1) For at forhindre misbrug hidrørende fra anvendelsen af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold fastsættes, medmindre der allerede findes tilsvarende retsregler, bestemmelser af medlemsstaterne – efter høring af arbejdsmarkedets parter i henhold til national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis – og/eller af arbejdsmarkedets parter, hvorved der tages hensyn til behovene inden for bestemte sektorer og/eller blandt bestemte kategorier af arbejdstagere og som regulerer et eller flere af følgende forhold:
a) objektive omstændigheder der kan begrunde en fornyelse af sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold
b) den maksimale samlede varighed af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller arbejdsforhold
c) antallet af gange sådanne kontrakter eller ansættelsesforhold kan fornys.
2) Medlemsstaterne – efter høring af arbejdsmarkedets parter – og/eller arbejdsmarkedets parter fastsætter, hvor det er hensigtsmæssigt, under hvilke betingelser tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og ansættelsesforhold er at anse som:
a) »flere på hinanden følgende«
b) tidsubegrænsede kontrakter eller ansættelsesforhold.«
Ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse er der fastsat regler til gennemførelse af direktivet. Fristen for gennemførelse af direktivet var 10. juli 2003.
Loven definerer i § 3, stk. 2, en tidsbegrænset ansat som en lønmodtager i et ansættelsesforhold, der er etableret direkte mellem lønmodtageren og en arbejdsgiver, når tidspunktet for ansættelsesforholdets udløb er fastsat ud fra objektive kriterier, f.eks. en bestemt dato. Åremålsansatte må på den baggrund anses for omfattet af loven.
Efter lovens § 5, stk. 1, kan fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold. Det gælder f.eks. fornyelse,
1) der skyldes uforudsigelige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud,
2) der følger efter ophør af tids- eller opgavebegrænset akkord, eller
3) der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.
Der er ikke tale om en udtømmende liste over objektive forhold. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a.:
»Om en fornyelse er objektivt begrundet, beror på en konkret vurdering af ansættelsesforholdet eller f.eks. af den konkrete bestemmelse i en kollektiv overenskomst, der fastlægger rammer eller vilkår for tidsbegrænsede ansættelser. Da det fremgår af rammeaftalen, at der ved fastlæggelsen af, om der er tale om en objektiv begrundelse, kan tages hensyn til behovene og de særlige omstændigheder, der gør sig gældende inden for bestemte sektorer og erhverv – herunder sæsonbetonede aktiviteter – og blandt bestemte kategorier af arbejdstagere, vil det være naturligt, at arbejdsmarkedets parter i kollektive overenskomster har fastsat rammer eller vilkår for tidsbegrænsede ansættelser.«
Efter lovens § 5, stk. 2, gælder for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med undervisning ved frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt private gymnasier.
Loven gælder ikke for ansatte, der i medfør af kollektiv overenskomst er sikret de rettigheder, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktivet, jf. lovens § 2, stk. 1.
5.2. Finansministeriets overvejelser
5.2.1. Etablering af åremålsstillinger
Efter Finansministeriets opfattelse bør behandlingen af sager om fastlæggelse af, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, forenkles.
Efter de gældende regler skal vedkommende minister indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der træffes bestemmelse om, at en stilling kan besættes på åremål. Lønningsrådet har bemyndiget rådets formand eller i dennes fravær sekretæren til at behandle sager, der ikke giver anledning til tvivl. På denne måde behandles 30-50 sager årligt.
Efter Finansministeriets vurdering er der ikke behov for at opretholde denne procedure, idet åremålsansættelse navnlig efter gennemførelsen af den nye åremålslov i 1986 er blevet en almindelig og uproblematisk ansættelsesform.
Det foreslås derfor, at vedkommende minister ikke længere skal indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, inden der træffes bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål.
De hidtidige kriterier for anvendelse af åremålsansættelse, jf. pkt. 5.1.2., kan være vejledende i forbindelse med beslutningen. Det er ikke tanken, at der skal ske ansættelse på åremål i forskerstillinger i videre omfang end hidtil. Ansættelse som dommer og retsassessor kan fortsat kun ske som varig ansættelse, jf. tjenestemandslovens § 34.
Det forudsættes, at vedkommende ministerium som hidtil i henhold til tjenestemandslovens § 48 forhandler med den forhandlingsberettigede centralorganisation, inden der træffes bestemmelse om, hvorvidt en stilling skal kunne besættes på åremål.
Af regelforenklingsmæssige grunde foreslås åremålsloven indarbejdet i tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven.
5.2.2. Åremålets længde, forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremål
Efter Finansministeriets opfattelse har de gældende regler i åremålsloven om forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremål fungeret tilfredsstillende.
Det er imidlertid nødvendigt at vurdere reglerne i lyset af direktivet om tidsbegrænset ansættelse.
Efter de gældende regler sker åremålsansættelse som nævnt for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan finde sted efter fornyet opslag.
Bestemmelsen om åremålsansættelsens længde er i overensstemmelse med direktivet og loven om tidsbegrænset ansættelse og foreslås ikke ændret.
Den nuværende bestemmelse om forlængelse af en åremålsansættelse er i overensstemmelse med direktivet, jf. rammeaftalens § 5, stk. 1, litra b, og foreslås heller ikke ændret. Der findes ikke en tilsvarende regel i loven om tidsbegrænset ansættelse. Forlængelse vil som hidtil også kunne ske for så vidt angår personer, der er genansat på åremål.
Med henblik på at bringe den nuværende bestemmelse om genansættelse på åremål i overensstemmelse med direktivet foreslås det at indskrænke den i princippet ubegrænsede adgang til at genansætte, således at genansættelse kan ske højst to gange. En sådan regel vil være i overensstemmelse med direktivet, jf. rammeaftalens § 5, stk. 1, litra c. En tilsvarende regel findes i § 5, stk. 2, i loven om tidsbegrænset ansættelse for så vidt angår ansatte, der er beskæftiget med visse former for undervisnings- og forskningsarbejde. Den foreslåede adgang til at genansætte på åremål vil være et supplement til adgangen til at genansætte på åremål, hvis genansættelsen skyldes objektive forhold, jf. rammeaftalens § 5, stk. 1, litra a, og § 5, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse.
Som konsekvens af dette forslag foreslås det endvidere, at det i § 5, stk. 1, 1. pkt., i loven om tidsbegrænset ansættelse præciseres, at der findes særlige regler om forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremålsvilkår i lov om tjenestemænd.
5.2.3. Ansættelse på åremål på overenskomstvilkår
Loven regulerer som hidtil ikke ansættelse på åremål på overenskomstvilkår. Forslaget berører ikke den gældende praksis, hvorefter vedkommende ministerium, inden der sker åremålsansættelse på overenskomstvilkår i en klassificeret tjenestemandsstilling, forhandler med den centralorganisation, der ville have forhandlingsretten for stillingen, hvis ansættelsen var sket på tjenestemandsvilkår eller på tilsvarende vilkår som tjenestemænd.
6. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
7. Forholdet til EU-retten
Forslagets bestemmelser om ændring af reglerne om ansættelse af tjenestemænd på åremål gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice, og CEEP, på tjenestemandsområdet og supplerer den gennemførelse af direktivet, som er sket ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse.
8. Høring m.v.
Lovforslaget har været sendt til høring hos Centralorganisationernes Fællesudvalg, Statsansattes Kartel, Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab, Akademikernes Centralorganisation, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Statsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen, Kulturministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Skatteministeriet, Trafikministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Forsvarsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Kirkeministeriet, Undervisningsministeriet, Socialministeriet, Økonomistyrelsen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens § 48 været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisationer.
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget gennemfører dele af Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, Unice, og CEEP, på tjenestemandsområdet og supplerer den gennemførelse af direktivet, som er sket ved lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
(Tjenestemandsloven)
Til nr. 1
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om kongelig udnævnelse i lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd, som ændret ved lov nr. 264 af 22. maj 1986, indarbejdes i tjenestemandsloven.
Som følge heraf foreslås 1971-loven ophævet, jf. forslaget i § 4, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 3, stk. 1, om kompetencen til at udnævne tjenestemænd svarer til den gældende bestemmelse i tjenestemandslovens § 3, 1. pkt.
Det foreslås i tjenestemandslovens 3, stk. 2, at bemyndige finansministeren til at fastsætte, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen. Forslaget indebærer i forhold de gældende regler i 1971-loven, at finansministerens kompetence ikke blot omfatter nyoprettede stillinger, men også de stillinger, der er nævnt i 1971-lovens § 1, dvs. stillinger, der er klassificeret i lønnings- og klassificeringsloven af 1969. Endvidere indebærer forslaget, at der ikke længere skal indhentes en udtalelse fra Lønningsrådet. Der henvises til pkt. 4 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen i 1971-lovens § 2, hvorefter der kun anvendes kongelig udnævnelse ved varig ansættelse og ved ansættelse på åremål, men ikke ved prøveansættelse, er ikke foreslået indsat i tjenestemandsloven. Spørgsmålet forudsættes reguleret administrativt i henhold den foreslåede bemyndigelse.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 3, stk. 3, om delegation af vedkommende ministers udnævnelseskompetence svarer til den gældende bestemmelse i § 3, 1. pkt.
Til nr. 2, 3 og 4
Det foreslås, at begrebet »lønramme« i tjenestemandsloven erstattes af udtryk, der dækker en stillings lønmæssige placering efter såvel hidtidigt som nye lønsystemer.
Det betyder, at det er stillingens »lønmæssige placering«, der skal angives i opslag, jf. tjenestemandslovens § 5, stk. 2, og at tjenestemanden samtidig med modtagelsen af ansættelsesbrevet skal have meddelelse om stillingens »lønmæssige placering«, jf. tjenestemandslovens § 9, stk. 2.
I opregningen af disciplinære straffe for tjenstlige forseelser i tjenestemandslovens § 24 ændres »degradation – herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme« til »degradation – herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele«.
Til nr. 5
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om ansættelse på åremål i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 17. september 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 346 af 2. juni 1999 og § 3 i lov nr. 1041 af 17. december 2002, indarbejdes i tjenestemandsloven. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelserne om pension til åremålsansatte indarbejdes i tjenestemandspensionsloven, jf. forslaget i § 2, nr. 3.
Som følge heraf foreslås 1986-loven ophævet, jf. forslaget i § 4, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 33 a om den personkreds, der kan ansættes som tjenestemand på åremål, henholdsvis på åremål på tilsvarende vilkår som tjenestemænd, svarer til 1986-lovens § 1, stk. 2 og 3.
Det foreslås fastsat i § 33 a, stk. 2, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse ikke finder anvendelse på personer ansat på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Disse personer er som hidtil ikke omfattet af tjenestemandspensionsloven.
Det findes ikke nødvendigt at gentage 1986-lovens § 1, stk. 1. Efter denne bestemmelse vil ansættelse på åremål i henhold til åremålsloven kunne finde sted såvel af personer, der allerede er ansat som tjenestemand i staten eller folkekirken, som af andre. Denne retstilstand følger allerede af paragraffens øvrige bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 33 b om fastsættelse af, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, svarer til 1986-lovens § 2. Som omtalt i pkt. 5.2.1. i de almindelige bemærkninger foreslås det dog, at vedkommende minister ikke længere skal indhente en udtalelse fra Lønningsrådet, inden ministeren træffer bestemmelse om, at en stilling kan besættes på åremål. Spørgsmålet om, hvorvidt en stilling skal kunne besættes på åremål, forudsættes som hidtil forhandlet med den forhandlingsberettigede centralorganisation, inden der træffes bestemmelse herom.
De foreslåede bestemmelser i tjenestemandslovens § 33 c, 1. og 2. pkt., hvorefter åremålsansættelse sker for et tidsrum af 3-6 år, og hvorefter åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år, svarer til 1986-lovens § 3, 1. og 2. pkt. Den foreslåede bestemmelse i § 33, c, 3. pkt., hvorefter genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold, er ny. Bestemmelsen gennemfører dele af direktivet om tidsbegrænset ansættelse på tjenestemandsområdet og supplerer loven om tidsbegrænset ansættelse. Der henvises herom til pkt. 5.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Det findes ikke nødvendigt at gentage 1986-lovens § 4, hvorefter løn- og andre ansættelsesvilkår for åremålsansatte fastsættes i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovens § 45, idet dette allerede følger af tjenestemandslovens § 45.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 33 d om placering efter åremålets udløb eller ophør svarer til 1986-lovens § 5.
Til nr. 6
Forslaget vedrører aflønning af en tjenestemand, som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en lavere lønnet stilling, som det kan pålægges vedkommende at overtage.
I tjenestemandslovens § 55, stk. 1, foreslås det, at der ikke længere ydes et tillæg til udligning af forskellen mellem lønnen i den nye og lønnen i den hidtidige stilling, men at tjenestemanden i stedet bevarer lønnen i den hidtidige stilling, jf. pkt. 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.
I tjenestemandslovens § 55, stk. 2, foreslås det at præcisere, at lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, dvs. skalaløn/basisløn, varige kvalifikationstillæg, stillingsbestemte tillæg, topcheftillæg samt funktionstillæg, hvor den funktion, der ligger til grund for tillægget, må anses for at være en afgørende del af selve stillingsindholdet.
Tillæg, der er blevet ydet for funktioner, som tjenestemanden udførte i sin hidtidige stilling, men som også under ansættelsen i denne kunne have været bragt til ophør med deraf følgende bortfald af tillægget, bevares derimod ikke, medmindre tjenestemanden også i den nye stilling varetager den pågældende opgave.
Løndele, der ydes som kompensation for overarbejde, merarbejde – herunder (rådigheds)vagt – eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, bevares ikke, heller ikke hvis de ydes i form af faste månedlige beløb.
Opgavebestemte tillæg opretholdes i det omfang, opgaven fortsat varetages, og tidsbegrænsede tillæg bevares indtil den fastsatte periodes udløb. Midlertidige kvalifikations- og funktionstillæg indgår således alene i lønnen i den periode, hvori de skulle have været ydet efter den indgåede aftale.
I tjenestemandslovens § 55, stk. 3, foreslås det, at tjenestemanden i overensstemmelse med hidtidig praksis har krav på de anciennitetsbetingede lønstigninger, som den pågældende ville have opnået ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
I tjenestemandslovens § 55, stk. 4, foreslås det i overensstemmelse med hidtidig praksis, at det geografisk er det nye tjenestested, der er afgørende for, hvilken løn tjenestemanden har ret til efter overgangen til den nye stilling. Dette har alene betydning i de tilfælde, hvor lønnen i den hidtidige stilling er differentieret efter stedtillægsområder eller anden geografisk opdeling.
I tjenestemandslovens § 55, stk. 5, foreslås det, at lønnen reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 55, stk. 6, skal sikre, at tjenestemanden i en situation, hvor vilkårene i den nye stilling bliver gunstigere end de vilkår, den pågældende har ret til som følge af bestemmelsen i stk. 1, kan vælge fuldt ud at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.
Til nr. 7 og 8
Det foreslås, at overskriften til tjenestemandslovens kapitel 15 ændres fra »Ekstraordinær tjenestefrihed m.v.« til: »Tjenestefrihed m.v.«
I tjenestemandslovens § 58, stk. 1, foreslås det at fjerne de tidsmæssige betingelser i den gældende bestemmelse, jf. pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Det forudsættes, at eventuelle konkrete tidsbegrænsninger og eventuelle andre vilkår for tilbagevenden til tjenesten fastlægges i forbindelse med, at tjenestefriheden bevilges.
De foreslåede bestemmelser i tjenestemandslovens § 58, stk. 2-4, svarer med enkelte ændringer til de nugældende bestemmelser. I overensstemmelse med den nu gængse sprogbrug foreslås således udtrykket »tjenestetid« i stk. 3 erstattet med »arbejdstid«, og det findes overflødigt at præcisere i lovteksten, at en anmodning om nedsat arbejdstid kun kan imødekommes, hvis det er foreneligt med tjenestens tarv.
Til § 2
(Tjenestemandspensionsloven)
Til nr. 1
Efter forslaget er en tjenestemands pensionsgivende løn den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse med de ændringer, der følger af, at der ikke længere ydes tillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55, hvis en tjenestemand overgår til en anden stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, jf. forslaget i § 1, nr. 6.
Tjenestemandspensionen til en tjenestemand, der i henhold til den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 55, stk. 1, bevarer lønnen i den hidtidige stilling, beregnes på grundlag af den tjenestemandspensionsgivende løn i denne stilling.
Hvis tjenestemanden i henhold til den foreslåede bestemmelse i tjenestemandslovens § 55, stk. 6, vælger at overgå til de lønvilkår, der gælder for den nye stilling, skal tjenestemandspensionen herefter tilsvarende beregnes på grundlag af den tjenestemandspensionsgivende løn i den nye stilling.
Til nr. 2
Den foreslåede ændrede henvisning er en konsekvens af en tidligere ændring af tjenestemandspensionsloven.
Til nr. 3
Det foreslås, at de gældende bestemmelser om pension til åremålsansatte i lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår med senere ændringer indarbejdes i tjenestemandspensionsloven. Tilsvarende foreslås det, at de øvrige bestemmelser om åremålsansættelse indarbejdes i tjenestemandsloven, jf. forslaget i § 1, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse i tjenestemandspensionslovens § 16 a svarer med enkelte ændringer til 1986-lovens § 6, stk. 1- 4. I § 16 a, stk. 1 og 3, foreslås det således, at begrebet »lønramme« i 1986-lovens § 6, stk. 1 og 3, erstattes af udtryk, der dækker pensionsmæssig placering såvel efter det hidtidige lønsystem som efter nye lønsystemer. »Højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen« i § 16 a, stk. 3, er pensionen beregnet på baggrund af slutlønnen og 37 års pensionsalder.
De foreslåede bestemmelser i tjenestemandspensionslovens § 16 b og § 16 c svarer med redaktionelle ændringer til 1986-lovens § 7, henholdsvis § 6, stk. 5 og 6.
Til § 3
(Lov om tidsbegrænset ansættelse)
Efter § 5, stk. 1, 1. pkt., i lov tidsbegrænset ansættelse kan fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold som udgangspunkt kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. pkt. 5.1.3. i de almindelige bemærkninger. Det foreslås at præcisere, at der findes særlige regler om forlængelse af åremålsansættelse og genansættelse på åremål i tjenestemandsloven.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
I stk. 2 foreslås det, at bestemmelserne om kongelig udnævnelse i § 1, nr. 1, først træder i kraft den 1. juni 2004. Det skyldes, at der på dette område skal udarbejdes administrative forskrifter, der skal træde i kraft samtidig med lovændringerne.
I stk. 3 foreslås det at ophæve åremålsloven den 1. januar 2004.
I stk. 4 foreslås det at ophæve 1971-loven om kongelig udnævnelse den 1. juni 2004.
I stk. 5 foreslås det, at den nye affattelse af tjenestemandslovens § 55 får virkning for overgang til anden stilling, der sker 1. januar 2004 eller senere. Der skal således ikke foretages ændringer i allerede ydede § 55-tillæg.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 6, der vedrører personer, som forud for 1. juni 1971 har været konstitueret i åremålsstilling, svarer til overgangsbestemmelsen i 1971-lovens § 11, stk. 2.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 597 af 24. juni 2003, foretages følgende ændringer:
Lov om tjenestemænd: 1. § 3 affattes således:
§ 3. Tjenestemænd udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister, der dog ved bekendtgørelse helt eller delvis kan overlade udnævnelseskompetencen til andre. Det fastsættes ved lov, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen. »§ 3. Tjenestemænd udnævnes enten af kongen eller af vedkommende minister.
Lov om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd:
§ 3. Ministeren for statens lønnings- og pensionsvæsen bestemmer efter indhentet udtalelse fra lønningsrådet, hvorvidt ansættelse i nyoprettede tjenestemandsstillinger skal ske ved kongelig udnævnelse. Stk. 2. Finansministeren fastsætter, hvilke tjenestemænd der udnævnes af kongen. Stk. 3. Vedkommende minister kan ved bekendtgørelse helt eller delvis overlade sin udnævnelseskompetence til andre.«
Lov om tjenestemænd:
§ 5. - - -
Stk. 2. Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden for stillingen gældende lønramme og det for tiden gældende tjenestested. 2. I § 5, stk. 2, ændres »lønramme« til: »lønmæssige placering«.
Stk. 3. - - -
§ 9. - - - 3. § 9, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Samtidig meddeles det tjenestemanden, efter hvilken lønramme han for tiden aflønnes, og på hvilket tjenestested han indtil videre skal forrette tjeneste. »Stk. 2. Samtidig skal tjenestemanden have meddelelse om den lønmæssige placering, der for tiden gælder for stillingen, og om, på hvilket tjenestested tjenesten indtil videre skal udføres.«
Stk. 3. - - -
§ 24. Som disciplinær straf for tjenstlig forseelse kan anvendes advarsel eller irettesættelse, bøde, der dog ikke må overstige 1/2 måneds løn, overførelse til andet arbejde eller andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation - herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme - eller afsked. Bøde over 1/25 af månedslønnen og overførelse til andet arbejde kan ikke anvendes, inden forhør er afholdt i overensstemmelse med §§ 20-22, medmindre der foreligger en uforbeholden skriftlig tilståelse, i hvilken tjenestemanden vedgår de faktiske omstændigheder i det påsigtede forhold og erkender sig skyldig i en tjenesteforseelse. Overførelse til andet arbejdssted eller til anden stilling inden eller uden for ansættelsesområdet, degradation eller afsked som straf for tjenesteforseelser kan, når forholdet ikke er fastslået ved dom, aldrig finde sted uden efter afholdt tjenstligt forhør. Ikendte bøder kan indeholdes i lønnen. 4. I § 24 ændres »– herunder nedrykning med ét eller flere løntrin inden for samme lønramme –« til: »– herunder helt eller delvis bortfald af anciennitetsbestemte løndele –«.
5. Efter § 33 indsættes som nyt kapitel:
Lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår: »Kapitel 6 a
§ 1. - - - Særbestemmelser om åremålsansættelse
Stk. 2. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer som § 33 a. Ansættelse som tjenestemand på åremål sker af personer, som
1) allerede er ansat som tjenestemand i staten eller folkekirken 1) allerede er ansat som tjenestemand,
2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse vil kunne medregnes i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionsloven § 4, stk. 1-2, eller 2) er ansat i stillinger, i hvilke ansættelse kan medregnes i pensionsalderen i medfør af tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1 eller 2, eller
3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt under nr. 1 og nr. 2. 3) er fratrådt med ret til aktuel eller opsat pension fra stillinger som nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 3. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 2 nævnte kan ske på vilkår svarende til de i tjenestemandsloven fastsatte. Stk. 2. Ansættelse på åremål af andre end de i stk. 1 nævnte kan ske på tilsvarende vilkår som tjenestemænd. Bestemmelserne om kongelig udnævnelse og reglerne i lov om tjenestemandspension finder dog ikke anvendelse.
§ 2. Bestemmelse om, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, træffes af den pågældende minister efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. § 33 b. Vedkommende minister bestemmer, hvilke stillinger der kan besættes på åremål, jf. dog § 34, stk. 1.
§ 3. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af mellem 3 og 6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse kan efter fornyet opslag finde sted i en åremålsstilling. § 33 c. Åremålsansættelse sker for et tidsrum af 3-6 år. Åremålsansættelsen kan forlænges med indtil i alt 3 år. Genansættelse efter fornyet opslag kan ske højst to gange eller i øvrigt, hvis genansættelsen er begrundet i objektive forhold.
§ 5. Placering af en varigt ansat tjenestemand i staten eller folkekirken, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden ham utilregnelig årsag genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale som omhandlet i § 4. § 33 d. Placering af en varigt ansat tjenestemand, som efter en åremålsansættelses udløb eller ophør af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, genindtræder i varig ansættelse, sker på vilkår, der fastsættes ved aftale i henhold til § 45.
Stk. 2. Ret til genindtræden i hidtidig varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål i staten. Stk. 2. Ret til genindtræden i varig ansættelse gælder ikke for tjenestemænd i staten, der ansættes på åremål i folkekirken, eller for tjenestemænd i folkekirken, der ansættes på åremål i staten.«
Lov om tjenestemænd: 6. § 55 affattes således:
§ 55. Såfremt en tjenestemand i medfør af reglerne i § 12 eller af anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham et personligt tillæg til udligning af forskellen. »§ 55. En tjenestemand, som i medfør af reglerne i § 12 eller af anden årsag, der ikke kan tilregnes den pågældende, overgår til en anden passende stilling, hvor lønnen er lavere end i den hidtidige stilling, bevarer lønnen i den hidtidige stilling.
Stk. 2. Tillæg efter stk. 1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Stk. 2. Lønnen i den hidtidige stilling omfatter den samlede faste løn, herunder pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning. Løndele, der ydes som kompensation for overarbejde, merarbejde eller arbejde på ubekvemme tidspunkter, indgår ikke. Tidsbegrænsede og opgavebestemte løndele indgår indtil periodens udløb, henholdsvis opgavevaretagelsens ophør.
Stk. 3. Anciennitetsbetingede lønstigninger ydes på de tidspunkter, hvor tjenestemanden ville have været berettiget hertil ved fortsat ansættelse i den hidtidige stilling.
Stk. 4. Lønnen i den hidtidige stilling fastsættes på grundlag af stillingens lønmæssige placering på nedrykningstidspunktet, beregnet efter forholdene på det nye tjenestested.
Stk. 5. Lønnen reguleres i overensstemmelse med generelle reguleringer af tjenestemandslønninger.
Stk. 6. En tjenestemand, som i henhold til stk. 1 har bevaret lønnen i den hidtidige stilling, kan til enhver tid vælge i stedet at overgå til de lønvilkår, der er eller bliver fastsat for den pågældendes ansættelse i den nye stilling.«
7. Overskriften til kapitel 15 affattes således:
Kapitel 15 »Kapitel 15
Ekstraordinær tjenestefrihed m.v. Tjenestefrihed m.v.«
8. § 58 affattes således:
§ 58. Vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, kan give en tjenestemand tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode af mindst én måneds varighed. Perioden fradrages ved beregning af lønanciennitet. »§ 58. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan bevilge en tjenestemand hel eller delvis tjenestefrihed uden løn og uden optjening af lønanciennitet.
Stk. 2. Efter retningslinier fastsat af finansministeren kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, indrømme en tjenestemand anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie. Stk. 2. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om tjenestefrihed med hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
Stk. 3. Såfremt det er foreneligt med tjenestens tarv, kan vedkommende minister eller den, han bemyndiger dertil, imødekomme tjenestemandens anmodning om nedsat tjenestetid for begrænset tid eller indtil videre mod tilsvarende lønnedsættelse. Stk. 3. Vedkommende minister eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan imødekomme en tjenestemands anmodning om nedsat arbejdstid for en begrænset periode eller indtil videre mod tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.
Stk. 4. Bestemmelser om hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk. 2 eller under nedsat tjenestetid fastsættes af finansministeren efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet. Stk. 4. Finansministeren kan efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet fastsætte bestemmelser om nedsættelse af arbejdstiden uden tilsvarende nedsættelse af løn og lønanciennitetsoptjening.«
§ 2
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 16. januar 2003, foretages følgende ændringer:
Lov om tjenestemandspension: 1. § 5, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
§ 5. Finansministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet den pensionsgivende løn, der for hvert skalatrin lægges til grund ved beregning af pensionen. En tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin forøget med eventuelt personligt pensionsgivende tillæg i henhold til tjenestemandslovens § 55. Tjenestemænd, der aflønnes efter et lønsystem, der ikke er baseret på skalatrin, henføres til pensionsgivende skalatrin efter regler, der fastsættes i henhold til §§ 45-47 i lov om tjenestemænd. »En tjenestemands pensionsgivende løn er den pensionsgivende løn på det opnåede skalatrin.«
Stk. 2. - - -
§ 6. - - - 2. I § 6, stk. 7, ændres »stk. 4« til: »stk. 6«.
Stk. 7. Bestemmelserne i §§ 45-47 i lov om tjenestemænd finder anvendelse ved fastsættelse af fradraget efter stk. 4.
3. Efter § 16 indsættes som nyt kapitel:
»Kapitel 4 a
Lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår: Pension til åremålsansatte
§ 6. Pensionen til de i § 1, stk. 2, nævnte personer fastsættes med udgangspunkt i den lønramme, som den pågældende var placeret i under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet. § 16 a. Pensionen til tjenestemænd på åremål, jf. § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd, fastsættes med udgangspunkt i den pågældendes pensionsmæssige placering under den seneste varige ansættelse inden pensioneringstidspunktet.
Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen. Stk. 2. Ved beregning af pensionen medregnes åremålsansættelsen i pensionsalderen.
Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension fra en stilling i åremålsstillingens lønramme. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra en stilling med samme lønmæssige placering som åremålsstillingen. Stk. 3. Til den i henhold til stk. 1 og 2 fastsatte pension ydes et tillæg, der for hvert åremålsår fastsættes til 2,7 pct. af højeste pension ved pensionering fra åremålsansættelsen. Den samlede pension kan dog ikke overstige den pension, der ville være opnået ved pensionering fra åremålsansættelsen.
Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes. Stk. 4. Pensionstillæg efter stk. 3 indgår i det beløb, hvoraf eventuel ægtefællepension beregnes.
Stk. 5. - - -
§ 7. Uanset ansættelsestiden, jf. tjenestemandspensionslovens § 2, vil en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 1, stk. 2, jf. dog § 6, stk. 6, kunne få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre han er fratrådt under åremålsansættelsen. § 16 b. Uanset ansættelsestiden, jf. § 2, kan en tidligere åremålsansat tjenestemand som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd få udbetalt egenpension fra den 1. i måneden efter det fyldte 60. år, medmindre den pågældende er fratrådt under åremålsansættelsen. Dette gælder dog ikke for personer, der er omfattet af § 16 c, stk. 2.
Stk. 2. Finansministeren kan dog tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, såfremt den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor. Stk. 2. Finansministeren kan tillade, at egenpension udbetales før det fyldte 60. år, hvis den berettigede bliver erhvervsudygtig af helbredsmæssige årsager, eller hvis forholdene i øvrigt taler derfor.
Stk. 3. Bestemmelsen i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 2, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2. Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 6, finder ikke anvendelse ved udbetaling af pension efter stk. 1 og 2.
§ 6. - - - Stk. 5. For personer omfattet af § 1, stk. 3, finder tjenestemandspensionsloven ikke anvendelse, og finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold. § 16 c. Reglerne i denne lov finder ikke anvendelse for personer omfattet af § 33 a, stk. 2, i lov om tjenestemænd. Finansministeren træffer efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet bestemmelse om anden pensionsordning for det pågældende ansættelsesforhold.
Stk. 6. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 1, stk. 2, kan henføres til stk. 5, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Finansministeren kan bestemme, at en person som nævnt i § 33 a, stk. 1, i lov om tjenestemænd henføres til stk. 1, hvis særlige konkrete omstændigheder taler derfor.«
§ 3
I lov nr. 370 af 28. maj 2003 om tidsbegrænset ansættelse foretages følgende ændring:
Lov om tidsbegrænset ansættelse: 1. § 5, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 5. Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. dog undtagelsen i stk. 2. Det gælder f.eks. fornyelse, »Fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold kan kun ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold, jf. dog undtagelsen i stk. 2 og bestemmelserne om åremålsansættelse i lov om tjenestemænd.«
1) der skyldes uforudselige forfald som sygdom, graviditet, barsel, orlov, borgerligt ombud,
2) der følger efter ophør af tids- eller opgavebestemt akkord, eller
3) der er nødvendig til løsning, herunder udbedring, af en oprindelig bestemt arbejdsopgave af midlertidig karakter.
Stk. 2. For ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed ved statslige institutioner samt selvejende institutioner, der overvejende er finansieret af tilskud fra staten, og hvor staten fastsætter eller aftaler løn- og ansættelsesvilkår, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse for ansatte, der er beskæftiget med undervisning ved frie grundskoler, efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler samt private gymnasier.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2004.
Stk. 3. Lov nr. 264 af 22. maj 1986 om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår ophæves den 1. januar 2004.
Stk. 4. Lov nr. 173 af 28. april 1971 om kongelig udnævnelse og åremålsansættelse af visse tjenestemænd ophæves den 1. juni 2004.
Stk. 5. § 1, nr. 6, har virkning for overgang til anden stilling, der sker den 1. januar 2004 eller senere.
Stk. 6. For personer, som forud for 1. juni 1971 har været konstitueret i åremålsstilling, medregnes konstitutionstiden i åremålsansættelsen.