Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven)\n(Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00071@2003-11-12/da
Indhold
Fremsat den 12. november 2003 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)
Forslag
til
(Tilpasning til forordningen om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, regelforenkling m.v.)
§ 1
I lov nr. 448 af 7. juni 2001 om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) som ændret ved lov nr. 302 af 30. april 2003 foretages følgende ændringer:
1. I note 1) til lovens titel indsættes som 2. pkt .:
»Endvidere indeholder loven bestemmelser, der gennemfører muligheder i artikel 5 i Rådets forordning 2002/1606/EF (EF-Tidende 2002 nr. L 243, side 1), samt bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 (EF-Tidende 2003 nr. L 120, side 22) og dele af Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16).«
2. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet« til: »regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder«.
3. § 4, stk. 1, nr. 1, og 2 , affattes således:
»1) En balancesum på 6 mio. kr.,
2) en nettoomsætning på 12 mio. kr. og«.
4. § 7, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked (»børsnoterede virksomheder«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V.«
5. § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b , affattes således:
»a) En balancesum på 29 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.
6. § 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b , affattes således:
»a) En balancesum på 119 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 238 mio. kr. og«.
7. § 7, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.«
8. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 136« til: »§§ 136 og 137«.
9. I § 11, stk. 3, ændres »114-134« til: »115-134«.
10. I § 15, stk. 3, indsættes som 3. pkt .:
»Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.«
11. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 5 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
12. § 16, 2. pkt., affattes således:
»Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.«
13. I § 22, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog § 137 vedrørende muligheden for at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder«.
14. I § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »posterne nr. 1-3«: »og 6«.
15. § 38 affattes således:
»§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere de i stk. 2 nævnte aktiver, som er omfattet af investeringsaktiviteten og dermed forbundne finansielle forpligtelser, til dagsværdi.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Anvendelse kan ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt de finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed.
Stk. 3. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.
Stk. 4. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 3.
Stk. 5. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 3 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver
1) realiseres eller udgår af aktiviteten,
2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi,
3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller
4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.«
16. I § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 38, stk. 1 og 2« til: »§ 38, stk. 1 og 3«.
17. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt .:
»Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.«
18. Som overskrift til § 57 indsættes:
»Aktiver«
19. Overskriften »Aktiver« til § 59 ophæves.
20. Overskriften »Resultatopgørelsen« til § 65 samt § 65 ophæves.
21. § 68 affattes således:
»§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Den tilsvarende oplysning for det foregående regnskabsår skal angives.«
22. § 69 ophæves.
23. § 70, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Uanset stk. 1, 1. pkt., kan oplysninger om vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres ledelsesfunktion samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, til ejerne for deres ledelsesfunktion, dog udelades. Tilsvarende kan oplysninger om forpligtelser til at yde pension til samt oplysninger om særlige incitamentsprogrammer for de nævnte udelades.
Stk. 3. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede oplysninger kan endvidere undlades i en modervirksomheds årsregnskab, hvis oplysningerne vedrører modervirksomhedens transaktioner med fuldt konsoliderede dattervirksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.
Stk. 4. Udover de i stk. 1, 1. pkt. nævnte oplysninger, skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
24. I § 78, stk. 1, indsættes som 6. pkt .:
»Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«
25. I § 81, 2. pkt., ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«
26. I § 84, stk. 1, indsættes som 3. pkt .:
»1. pkt. finder ikke anvendelse på kapitalandele, som måles efter § 38.«
27. I § 84, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 119 og 120« til: »§§ 119-121«.
28. § 88 ophæves.
29. § 96, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne, henholdsvis de geografiske segmenter, afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.«
30. Efter § 98 indsættes:
»§ 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
§ 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.
Stk. 2 . De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
1) angives samlet for to kategorier eller
2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.«
31. I § 99 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til § 77, nr. 4, med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.«
32. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 3«
33. I § 101 indsættes som stk. 3 :
»Stk. 3. Uanset stk. 2 kan en mellemstor virksomhed dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.«
34. § 102, stk. 1, 3.-5. pkt., affattes således:
»Reglerne i §§ 11-17, § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, §§ 23-77, §§ 79-101 og §§ 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Kommer reglerne i §§ 23-77 eller 79-101 i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 dog forrang.«
35. I § 103 ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«
36. § 106 affattes således:
»§ 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.«
37. Efter § 106 indsættes:
» § 106 a. Udover oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af
1) det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger,
2) summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter, og
3) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter.
Stk. 2. Opdelingen i stk. 1 skal vises for den af de to dimensioner af segmenter, forretning eller geografi, som i virksomhedens interne organisations- og ledelsesstruktur og dens interne økonomiske rapporteringssystem til bestyrelse og øverste ledelse er den primære.
Stk. 3. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives segmentoplysninger efter stk. 1 og 2.«
38. I § 107, stk. 1, indsættes som 2. pkt .:
»Er den pågældende såvel medlem af ledelsen i et andet dansk moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede danske datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.«
39. I § 109, stk. 1, indsættes efter »kapitel 14,«: »jf. dog § 137,«.
40. § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:
»1) En balancesum på 29 mio. kr.,
2) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.
41. § 114, stk. 3, ophæves.
42. § 126 affattes således:
»§ 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:
1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56,
2) oplysning om anlægsaktiver, jf. §§ 57 og 89,
3) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,
4) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,
5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70, 71 og 98 a,
6) oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,
7) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,
8) opdeling af nettoomsætningen på forretningssegmenter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1, og
9) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
Stk. 2. Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.
Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder kravet i § 106 a tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 4. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.«
43. I § 128, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 99, nr. 6« til: »§ 99, stk. 1, nr. 6«.
44. Overskriften »Anvendt regnskabspraksis« til § 133 samt § 133 ophæves.
45. § 136 affattes således:
»§ 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvist varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
46. § 137 affattes således:
»§ 137. Børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende på de dele af årsrapporten, der ikke er reguleret af den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, selvom virksomheden ikke aflægger koncernregnskab.
Stk. 2. Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 1 nævnte standarder.
Stk. 3. Virksomheder, som følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.«
47. I § 159, stk. 1, indsættes som 2. pkt .:
»Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.«
48. I § 160 indsættes som 2. pkt .:
»Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.«
49. § 163, stk. 1, affattes således:
»Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
50. § 164 affattes således:
»§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134, § 137, stk. 1 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 2, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.«
51. Bilag 2, 3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 2 , affattes således:
»2. Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling*«.
52. I bilag 2, 3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 5, litra a , ændres »hjælpemidler« til: »hjælpematerialer«.
53. I bilag 2, 4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 6 , ændres »Andre driftsindtægter« til: » Andre driftsindtægter*«.
54. Bilag 2, 5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 2 , affattes således:
»2. Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling*«.
55. I bilag 2, 5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 5, litra a , ændres »hjælpemidler« til: »hjælpematerialer«.
56. I bilag 2, 6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 6 , ændres »Andre driftsindtægter« til: »Andre driftsindtægter*«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. april 2004 eller senere, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 31, vedrørende yderligere krav i § 99, stk. 2, til ledelsesberetningen samt § 1, nr. 41, vedrørende ophævelse af adgangen i § 114, stk. 3, til at udeholde datterselskaber med forskelligartet aktivitet af konsolideringen træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan virksomhederne anvende denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der er begyndt før den 1. april 2004, jf. dog stk. 4, hvis dette sker systematisk og konsekvent.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50, vedrørende tilpasning af loven til samt gennemførelse af valgmulighederne i forordningen om internationale regnskabsstandarder samt konsekvensændringer i medfør heraf.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget om ændring af årsregnskabsloven skal ses som et led i handlingsplanen for regelforenkling og administrative lettelser, der indgår i regeringens vækstprogram, »Vækst med vilje«.
Med lovforslaget får virksomhederne større fleksibilitet ved regnskabsaflæggelsen, idet de bl.a. får mulighed for at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS), der er godkendt af De Europæiske Fællesskaber i henhold til den såkaldte IAS-forordning, forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (bilag 2 til lovforslaget). For virksomheder, der opererer internationalt, kan der være store fordele ved at anvende et sæt af internationalt anerkendte og benyttede regnskabsregler. For børsnoterede virksomheder bliver det dog en pligt at anvende disse regnskabsstandarder ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005 i henhold til artikel 4 i IAS-forordningen. For at fremme årsrapporternes sammenlignelighed og overskuelighed foreslås det i lovforslaget - af hensyn til regnskabsbrugerne - at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab. Lovforslaget indebærer således en skærpelse for de børsnoterede virksomheder.
Samtidig indeholder lovforslaget en række lempelser for navnlig små og mellemstore virksomheder, så disse virksomheder ikke bliver mødt med mere byrdefulde lovkrav, end hensynet til regnskabsbrugerne tilsiger. Dette sker ved at lempe reglerne på to fronter: Størrelsesgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder forhøjes, så de svarer til grænserne i Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 (bilag 3 til lovforslaget), omregnet til danske kroner og afrundet i hele millioner. Dette indebærer, at en række virksomheder rykker en regnskabsklasse ned. Derved bliver disse virksomheder omfattet af færre og enklere krav til regnskabsaflæggelsen. Endvidere lempes en række krav, f.eks. kravet om segmentoplysninger i årsregnskabslovens § 65 og kravet i § 68 om specifikation af lønomkostningerne, så små virksomheder (regnskabsklasse B) helt slipper for at give disse oplysninger fremover. Yderligere ophæves kravet om investeringsvirksomheders løbende regulering af investeringsobjekterne til dagsværdi i § 38, stk. 1, således at anvendelsen af dette målegrundlag gøres frivilligt for investeringsvirksomhederne uanset regnskabsklasse.
Med lovforslaget foretages der desuden nogle præciseringer i de gældende bestemmelser i årsregnskabsloven.
Endvidere gennemfører lovforslaget nogle ændringer, som Danmark er forpligtet til at gennemføre i henhold til Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, der ændrer Rådets 4. direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne (»4. direktiv«) og Rådets 7. direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (»7. direktiv«) for visse selskabsformer (bilag 4 til lovforslaget). Det drejer sig om ændringer vedrørende ledelsesberetningen for store selskaber og ophævelse af adgangen til at udelade dattervirksomheder med forskelligartet aktivitet af konsolideringen. Direktivændringerne skal være gennemført senest den 1. januar 2005.
Andre lovændringer, som Rådets direktiv 2003/51/EF åbner mulighed for, må afvente en senere og mere gennemgribende modernisering af loven, som påtænkes gennemført i 2005/2006. Moderniseringen vil navnlig have til formål at tilpasse loven til de internationale regnskabsstandarder på en sådan måde, at de virksomheder, der ikke ønsker at følge disse standarder fuldt ud, populært sagt får mulighed for at følge en »IAS-light« ordning i årsregnskabsloven. En sådan modernisering af loven må afvente ændringer i standarderne, som forventes endeligt vedtaget i 2003 og 2004. Arbejdet med at forberede lovmoderniseringen, som vil ske i tæt samarbejde med erhvervslivets parter, forventes påbegyndt inden udgangen af 2003. I dette arbejde vil bl.a. indgå de yderligere ønsker om ændring af årsregnskabsloven, som høringsparterne er fremkommet med i forbindelse med høringen af det foreliggende lovforslag.
2. Lovforslagets baggrund og indhold
2.1. Forordningen om internationale regnskabsstandarder (IAS-forordningen)
2.1.1. Baggrund
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der tilpasser årsregnskabsloven til – samt udnytter valgmulighederne i – den såkaldte IAS-forordning, Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder.
IAS-forordningen indgår som et væsentligt element i Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser. Formålet med IAS-forordningen er at forbedre det indre markeds funktion ved at stille krav om, at børsnoterede virksomheder anvender de internationale regnskabsstandarder, som er godkendt af Kommissionen, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab. Derved forbedres gennemsigtigheden og sammenligneligheden af regnskaberne, og på sigt er det målet at tilvejebringe et sæt af internationalt accepterede regnskabsstandarder af høj kvalitet, som er egentlige globale standarder.
De internationale regnskabsstandarder udgives af the International Accounting Standards Board (IASB), der er en uafhængig, privat organisation. De eksisterende standarder benævnes International Accounting Standards (IAS), mens nye standarder udstedt af IASB benævnes International Financial Reporting Standards (IFRS).
De IAS/IFRS, der skal anvendes i henhold til IAS-forordningen, skal godkendes af Kommissionen i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen – den såkaldte komitologi-procedure – jf. forordningens artikel 6.
I henhold til IAS-forordningen er der etableret en godkendelsesmekanisme for de enkelte regnskabsstandarder med et teknisk og et politisk niveau. Regnskabsstandarderne skal accepteres af såvel medlemslandene som af Kommissionen for at blive godkendt.
De af Kommissionen godkendte regnskabsstandarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende som en forordning, der er vedtaget af Kommissionen. Regnskabsstandarderne får herefter umiddelbart virkning ved udarbejdelsen af de regnskaber, som er omfattet af forordningen.
IAS-forordningen foreskriver som nævnt ovenfor, at alle virksomheder, som har hjemsted i et EU-eller EØS-land samt kapitalandele eller gæld (f.eks. obligationer) noteret på en fondsbørs inden for EU eller EØS-området, ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005 skal anvende de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, som er godkendt af Kommissionen. Dette følger af IAS-forordningens artikel 4, som gælder umiddelbart i medlemsstaterne. Efter Kommissionens fortolkning er begrebet »selskab« i artikel 4 ikke begrænset til børsnoterede aktieselskaber, men omfatter også andre former for virksomheder som andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger, hvis kapitalandele og gældsinstrumenter er noteret på en børs eller et andet reguleret marked – i Danmark en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Som en konsekvens heraf foreslås det, at anvendelsesområdet for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. § 7, stk. 1, nr. 4, udvides således, at også sådanne virksomheder bliver omfattet af regnskabsklasse D.
IAS-forordningen indeholder derudover i artikel 5 en række valgmuligheder, som medlemsstaterne kan gennemføre i deres nationale lovgivninger. I henhold til artikel 5 kan medlemsstaterne således tillade eller kræve, at de børsnoterede virksomheder også anvender IAS/IFRS i deres årsregnskab. Endvidere kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at andre virksomheder end børsnoterede virksomheder anvender disse standarder i deres koncern- og/eller årsregnskab.
De virksomheder, som medlemslandene måtte pålægge eller tillade at følge IAS/IFRS, skal følge alle de godkendte standarder og alle kravene heri. Det er således ikke muligt efter IAS-forordningen at foreskrive en pligt til - eller mulighed for - delvist at følge standarderne.
Endvidere følger det af IAS-forordningen, at virksomheder, som udarbejder regnskab efter IAS/IFRS, ikke kan pålægges yderligere nationale krav til regnskabet på de områder, som er dækket af standarderne. Standarderne dækker altid indregning og måling, hvorfor der ikke kan stilles nationale krav på disse områder. Det samme er tilfældet for langt de fleste oplysningskrav.
Dog er der visse områder, som typisk ikke anses for dækket af IAS-forordningen. Denne er ikke til hinder for, at medlemslandene opretholder eller fastsætter nationale krav på sådanne områder. IAS/IFRS dækker således ikke krav til ledelsesberetningen, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber m.v. til offentliggørelse. Medlemslandenes nationale regler vil derfor fortsat finde anvendelse på disse områder. De oplysningskrav, som medlemslandene kan stille, er først og fremmest oplysninger om virksomhedsledelse, såkaldt »corporate governance«. Kommissionen har endvidere tilkendegivet, at medlemslandene skal stille krav om, at regnskaber omfattet af IAS-forordningen tillige skal indeholde visse oplysninger, som kræves efter 4. og 7. direktiv.
2.1.2. Indhold
Den centrale bestemmelse vedrørende tilpasning af årsregnskabsloven til samt udnyttelse af valgmulighederne i IAS-forordningen findes i forslagets § 1, nr. 46, i den foreslåede nye affattelse af årsregnskabslovens § 137, idet de gældende bestemmelser i § 136 og § 137 er sammenskrevet med konsekvensændringer i en ny affattelse af § 136 i forslagets § 1, nr. 45.
I § 137, stk. 1, foreslås det, at valgmulighederne i IAS-forordningens artikel 5 udnyttes således, at børsnoterede virksomheder – foruden at skulle aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i henhold til IAS-forordningens artikel 4 - tillige får pligt til at anvende disse standarder ved aflæggelse af deres årsregnskab, uanset om de aflægger koncernregnskab eller ej. Baggrunden for dette er bl.a. ønsket om at fremme overskueligheden for regnskabsbrugerne - dels ved kravet om, at årsregnskaber skal udarbejdes efter samme regelsæt som koncernregnskaber, dels ved at børsnoterede virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, ligestilles med de børsnoterede virksomheder, der udarbejder koncernregnskab.
Herudover foreslås det i § 137, stk. 2, at andre virksomheder frit skal kunne vælge, om de vil aflægge årsrapport - det vil sige årsregnskab og eventuelt koncernregnskab - efter årsregnskabslovens regler eller efter IAS/IFRS. Efter lovforslaget bliver disse virksomheder ikke pålagt at anvende standarderne, fordi der typisk ikke er det samme behov for beskyttelse af investorer i disse virksomheder som i børsnoterede virksomheder. Standarderne er et stort og kompliceret regelværk, som udgør ca. 1.500 sider. Det må derfor forventes, at det fortrinsvis er virksomheder, der opererer internationalt, som frivilligt vil følge IAS/IFRS.
Af hensyn til overskueligheden for regnskabsbrugerne – og i overensstemmelse med dansk tradition - foreslås det, at der skal være sammenhæng mellem det valg, virksomheden foretager for koncernregnskabet og for årsregnskabet. Hvis en virksomhed vælger at følge IAS/IFRS, skal den således anvende disse standarder i hele årsrapporten, det vil sige både i årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette følger af forslagets § 137, stk. 3.
Desuden fremgår det af § 137, stk. 3, at alle virksomheder, som følger disse standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Endvidere anføres det i bestemmelsen, at hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, træder standarderne i stedet for lovens bestemmelser for de virksomheder, som anvender standarderne.
Det følger forudsætningsvis af IAS-forordningen, at medlemsstaterne ikke kan fravige kravet om, at virksomheder, som følger IAS/IFRS, skal følge samtlige de af Kommissionen godkendte standarder, ligesom medlemsstaterne heller ikke kan fravige kravet om, at nationale bestemmelser skal vige for bestemmelser i standarderne.
I § 137, stk. 4, foreslås det, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af IAS-forordningen. Hjemlen tænkes udnyttet således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke krav i årsregnskabsloven, der fortsat skal være gældende for de virksomheder, der anvender disse standarder, idet IAS-forordningen ikke er til hinder for, at medlemslandene opretholder eller fastsætter nationale krav på områder, der ikke er reguleret af standarderne. Standarderne dækker altid indregning og måling samt langt de fleste oplysningskrav. Derimod dækker standarderne ikke krav til ledelsesberetningen, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber m.v. til offentliggørelse. Årsregnskabslovens regler vil derfor fortsat finde anvendelse på disse områder.
2.2. Regelforenkling, administrative lettelser og præciseringer m.v.
2.2.1. Baggrund
Reglerne i årsregnskabsloven for udarbejdelse af årsrapporter er baseret på den såkaldte byggeklodsmodel, hvorefter regelsættet, som virksomhederne er forpligtet til at følge, primært afhænger af virksomhedens størrelse. Modellen, der er en pyramidisk model, består af et fundament af helt generelle regler, som alle virksomheder skal opfylde. Derefter følger byggeklodserne – regnskabsklasserne - som fra neden kaldes A, B, C og D.
Reglerne i regnskabsklasse A gælder for virksomheder – f.eks. en enkeltmandsvirksomhed - som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport, men som frivilligt aflægger en sådan til ekstern brug. Reglerne i regnskabsklasse B, C og D gælder for aktieselskaber m.v., som efter § 3, stk. 1, er forpligtet til at aflægge årsrapport efter loven. Små virksomheder skal i det mindste følge kravene i regnskabsklasse B, mens mellemstore og store virksomheder i det mindste skal følge de mere detaljerede krav i regnskabsklasse C. Størrelsesgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder fremgår af lovens § 7, stk. 2. Statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder skal dog uanset størrelse følge de strengere krav til regnskabsaflæggelsen i regnskabsklasse D. Efter byggeklodsmodellen kan en virksomhed altid vælge at følge højere krav end dem, som den i det mindste skal følge.
Ligesom det var tilfældet med den tidligere årsregnskabslov, stiller den gældende årsregnskabslov, som trådte i kraft den 1. januar 2002, flere krav til regnskabsaflæggelsen end nødvendigt efter EU-direktiverne. I visse tilfælde kan dette anses for rimeligt af hensyn til regnskabsbrugerne. I andre tilfælde står regnskabsbrugernes interesse i at kunne få oplysningerne ikke mål med regnskabsaflæggernes byrde ved at skulle fremskaffe oplysningerne.
Kravene til regnskabsaflæggelsen varierer som nævnt ovenfor, afhængig af virksomhedens størrelse. De gældende størrelsesgrænser i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, for små, mellemstore og store virksomheder er betydelig strammere end krævet i EU-direktiverne. Dette har hidtil været begrundet i den danske erhvervsstruktur med mange små virksomheder. De nuværende danske størrelsesgrænser er baseret på direktivgrænser fra 1994. Direktivgrænserne er imidlertid inflationsjusteret to gange siden da, senest ved Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 om ændring af direktiv 78/600/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer med hensyn til de beløb, der er udtrykt i euro. Ved at operere med lavere beløbsgrænser end direktivets grænser risikerer man imidlertid at pålægge nogle danske virksomheder en ekstra administrativ byrde, som ikke findes tilsvarende i de lande, vi konkurrerer med. Derved kan de danske virksomheder stilles dårligere i konkurrencen. Derfor foreslås det nu, at beløbsgrænserne for små og mellemstore virksomheder forhøjes, så de svarer til de nye direktivgrænser.
Virksomhederne i regnskabsklasse B (små virksomheder) udgør omkring 110.000 virksomheder, svarende til omkring 95 % af alle de virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven. Ved at harmonisere størrelsesgrænserne for små, mellemstore og store virksomheder med direktivets størrelsesgrænser kan der opnås en mærkbar regelforenkling. Forslaget indebærer således, at omkring 1.600-1.700 virksomheder - svarende til 1/3 af de mellemstore virksomheder – vil rykke ned fra regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) til regnskabsklasse B (små virksomheder), hvorved de vil blive omfattet af færre og enklere krav til regnskabsaflæggelsen.
Endvidere kan en række oplysningskrav og krav om anvendelse af særlige regnskabsmetoder – metoder til indregning og måling - med fordel lempes for navnlig små og mellemstore virksomheder. Disse krav, som tilsammen medfører administrative byrder for virksomhederne, kan med fordel sløjfes i de tilfælde, hvor offentlighedens interesse i oplysningerne kan anses for relativt beskeden. Dette vil ikke mindst være til gavn for nye virksomheder, der vil blive mødt med færre lovkrav, når de skal sætte sig ind i reglerne om aflæggelse af årsrapport.
2.2.2. Indhold
Med lovforslaget flyttes nogle krav fra regnskabsklasse B (små virksomheder) op i regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder), således at små virksomheder fremover kan undlade at opfylde de pågældende krav. Det gælder f.eks. kravet i årsregnskabslovens § 65 om, at virksomheden skal give oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder – såkaldte segmentoplysninger – hvis disse aktiviteter afviger indbyrdes. Oplysningerne kan dog efter de gældende regler undlades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden. Kravet om segmentoplysninger kan medføre store vanskeligheder ved regnskabsadministrationen for små virksomheder samtidig med, at værdien af disse oplysninger må anses for relativt beskeden for regnskabsbrugerne. På denne baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at flytte kravet til regnskabsklasse C.
Lovforslaget indeholder tillige nogle lempelser for mellemstore og store virksomheder (regnskabsklasse C). Som eksempel herpå kan nævnes de særlige krav om segmentoplysninger for store virksomheder i årsregnskabslovens § 88 og § 96, stk. 1. Disse krav flyttes med ændringer til regnskabsklasse D, således at de fremover kun gælder for børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber.
Desuden indeholder lovforslaget nogle præciseringer af de gældende bestemmelser i årsregnskabsloven. Det har f.eks. givet anledning til tvivl, om en modervirksomhed, som undlader at aflægge koncernregnskab, skal aflægge årsregnskab efter reglerne for regnskabsklasse C, eller den kan nøjes med at følge regnskabsklasse B, hvis modervirksomheden opfylder størrelseskriterierne for regnskabsklasse B. Det præciseres nu med den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 7, stk. 4, at modervirksomheden i den nævnte situation kan aflægge årsregnskab efter reglerne i regnskabsklasse B.
Forslagene til regelforenkling for virksomhederne opregnes nedenfor i afsnit 2.2.2.1. – 2.2.2.3.
Forslagene til præcisering, fejlrettelse og andet, som navnlig har til formål at fjerne uklarheder og fortolkningstvivl i de gældende regler, er opregnet nedenfor i afsnit 2.2.2.4.
Konsekvensændringer i andre bestemmelser som følge af forslagene er ikke medtaget i oversigterne.
2.2.2.1. Forhøjelse af størrelsesgrænser
Lovforslaget indeholder følgende forslag til forhøjelse af størrelsesgrænserne:
– I § 4, stk. 1, forhøjes balancesummen fra de nuværende 4 mio. kr. til 6 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra 10 mio. kr. til 12 mio. kr. for andelsselskaber med begrænset ansvar m.v., så flere af disse virksomheder kan undlade at aflægge årsrapport og nøjes med at indsende undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i stedet. (Forslagets § 1, nr. 3).
– Størrelsesgrænserne i § 7, stk. 2, nr. 1, for små virksomheder forhøjes til de nye direktivgrænser, så flere virksomheder kan aflægge årsrapport efter de enklere regler for små virksomheder. Dette indebærer, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 20 mio. kr. til 29 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra 40 mio. kr. til 58 mio. kr. (Forslagets § 1, nr. 5).
– Størrelsesgrænserne i § 7, stk. 2, nr. 2, for mellemstore virksomheder forhøjes til de nye direktivgrænser, så flere virksomheder kan undlade at opfylde de strengere regler for store virksomheder. Dette indebærer, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 75 mio. kr. til 119 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra 150 mio. kr. til 238 mio. kr. (Forslagets § 1, nr. 6).
– Størrelsesgrænserne i § 110, stk. 1, for koncerner, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, forhøjes til de foreslåede nye størrelsesgrænser for små virksomheder (forslagets § 1, nr. 5), så flere virksomheder kan undlade at aflægge koncernregnskab Dette indebærer, at koncernvirksomhedernes balancesum forhøjes fra de nuværende 20 mio. kr. til 29 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra 40 mio. kr. til 58 mio. kr. (forslagets § 1, nr. 40).
2.2.2.2. Flytning af krav fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C
Lovforslaget indeholder følgende forslag til flytning af krav fra regnskabsklasse B (små virksomheder) til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder), så små virksomheder fremover kan undlade at opfylde disse krav:
– Kravet i § 65 om oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder, såkaldte segmentoplysninger, flyttes til ny § 96, stk. 1, med redaktionelle ændringer. (Forslagets § 1, nr. 20 og 29).
– Kravet i § 68, 2. pkt., om specificering af personaleomkostninger flyttes til ny § 98 a med redaktionelle ændringer. (Forslagets § 1, nr. 21 og 30).
– Kravet i § 69 om oplysning om ledelsesvederlag m.v. flyttes til ny § 98 b uden ændringer. (Forslagets § 1, nr. 22 og 30). (Forslaget skal sammenholdes med forslagets § 1, nr. 23, vedrørende § 70, stk. 2).
2.2.2.3. Andre lempelser
Endvidere indeholder lovforslaget følgende forslag til lempelser:
– Adgangen til at anvende en omlægningsperiode på op til 18 måneder ved ændring af regnskabsår som følge af koncernetablering m.v. udvides i § 15, stk. 3, 3. pkt. (Forslagets § 1, nr. 10).
– Valutakravet i § 16, 2. pkt., lempes, så beløbene i årsrapporten kan anføres i anden relevant valuta end danske kroner og euro. (Forslagets § 1, nr. 12, som skal sammenholdes med § 1, nr.17).
– Kravet i § 38, stk. 1, om løbende regulering af bl.a. investeringsejendomme til dagsværdi ophæves, så anvendelsen af dagsværdi som målegrundlag gøres frivilligt. (Forslagets § 1, nr.15).
– Kravene for store virksomheder i regnskabsklasse C om segmentoplysninger i § 88 og § 96, stk. 1, om fordelingen på aktiviteter og markeder af henholdsvis aktiverne og hovedaktiviteternes resultat, flyttes til regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) i ny § 106 a med ændringer (forslagets § 1, nr. 28, 29 og 37).
– Kravet om femårsoversigt over virksomhedens hoved- og nøgletal lempes således i § 101, stk. 3, at mellemstore virksomheder kan undlade tilpasning af sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i tilfælde af ændret regnskabspraksis. (Forslagets § 1, nr. 33).
– Kravet i § 107, stk. 1, om oplysning om ledelseshverv i andre danske aktieselskaber begrænses således, at også ledelseshverv i andre danske moderselskabers 100 pct. ejede danske datterselskaber kan udelades. (Forslagets § 1, nr. 38).
– Kravet i § 133 vedrørende oplysning om anvendt regnskabspraksis i halvårsrapporten for statslige aktieselskaber ophæves. (Forslagets § 1, nr. 44).
2.2.2.4. Præcisering, fejlrettelse og andet
I lovforslaget medtages bl.a. følgende forslag til præcisering, fejlrettelse og andet:
– Som omtalt i afsnit 2.1.1. ovenfor ændres afgrænsningen i § 7, stk. 1, nr. 4, af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D således, at begrebet »børsnoterede selskaber« udvides til at omfatte alle former for virksomheder, hvis kapitalandele og gældsindstrumenter er noteret på en fondsbørs eller et andet reguleret marked. (Forslagets § 1, nr. 4).
– Det præciseres i § 7, stk. 4, 2. pkt., at modervirksomheder, som undlader at aflægge koncernregnskab efter §§ 110-112, kan nøjes med at aflægge årsrapport efter regnskabsklasse B, hvis de opfylder størrelseskriterierne herfor. (Forslagets § 1, nr. 7).
– Fristen for at beslutte samt anmelde omlægning af regnskabsår indføjes i § 15, stk. 4. (Forslagets § 1, nr.11).
– I § 84, stk. 2, indføjes en henvisning til § 121, hvorved det præciseres, at indregning og måling af kapitalandele første gang skal ske efter samme regler som for koncernetablering. (Forslagets § 1, nr. 27).
– Bestemmelsen vedrørende nærtstående parter i § 126, stk. 4, flyttes til § 70, stk. 3, med præciseringer. Det præciseres, at modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, i deres årsregnskab kan undlade oplysninger om transaktioner med konsoliderede virksomheder. (Forslagets § 1, nr. 23 og 42).
– Der indføjes krav om anlægsnote i koncernregnskaber i § 126, stk. 1, nr. 2, da krav herom er obligatorisk efter 7. direktiv. Ved en fejl er kravet ikke blevet videreført i den gældende årsregnskabslov fra den tidligere årsregnskabslov. (Forslagets § 1, nr. 42).
2.3. Ændringer som følge af ændringer i 4. og 7. direktiv
2.3.1. Ændringer vedrørende ledelsesberetningen
I lovforslaget medtages ændringer, som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre som følge af Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2002, der ændrer 4. og 7. direktiv om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber (koncernregnskaber) for visse selskabsformer.
Ændringsdirektivet indeholder bl.a. en ændring af 4. direktivs artikel 46 vedrørende årsberetningen - i årsregnskabsloven kaldet ledelsesberetningen - som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre. Der indføres bl.a. krav om, at årsberetningen skal redegøre for ikke-finansielle forhold, herunder miljø- og personalespørgsmål, i det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat eller stilling. Kravet er obligatorisk for store virksomheder og for børsnoterede virksomheder.
Ændringsdirektivet indeholder en tilsvarende ændring af 7. direktivs artikel 36 vedrørende årsberetningen i koncernregnskaber.
De gældende bestemmelser i årsregnskabsloven dækker ikke ovennævnte krav. Det foreslås derfor, at der for store virksomheder indsættes krav i årsregnskabslovens § 99, stk. 2, om at ledelsesberetningen skal redegøre for disse forhold (forslagets § 1, nr. 31). Bestemmelsen vil tillige komme til at gælde for børsnoterede virksomheder.
2.3.2. Ophævelse af adgangen til at udeholde datterselskaber med forskelligartet aktivitet af konsolideringen
Det i afsnit 2.3.1. nævnte ændringsdirektiv ophæver artikel 14 i 7. direktiv, hvilket indebærer, at det ikke længere er muligt at udeholde datterselskaber med forskelligartet aktivitet af konsolideringen.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at årsregnskabslovens § 114, stk. 3, ophæves (forslagets § 1, nr. 41).
3. Regnskabsrådet
Under udarbejdelsen af lovforslaget har forslagene været drøftet på møder med Regnskabsrådet, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan rådføre sig med om generelle regnskabsforhold, jf. årsregnskabslovens § 137, stk. 2.
Regnskabsrådet har repræsentanter fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Advokatrådet, Handelshøjskolen i København, Finansrådet, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Rederiforening, Håndværksrådet, Entreprenørforeningen, Dansk Handel & Service, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark, Foreningen af Firmapensionskasser, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Danske Finansanalytikerforening og Danske Andelsselskaber.
Udkast til lovforslag og specielle bemærkninger har endvidere været sendt til præhøring hos Regnskabsrådets medlemmer forud for den officielle høring af lovforslaget. Flertallet af Regnskabsrådets medlemmer har udtalt sig positivt om forslagene. Alle medlemmerne har således direkte eller indirekte givet deres tilslutning til de bestemmelser i lovforslaget, der udnytter valgmulighederne i IAS-forordningen. Et stort flertal af Rådets medlemmer har endvidere givet udtryk for, at de støtter forslagene om forhøjelse af størrelsesgrænserne samt forslagene om lempelse af kravene til regnskabsaflæggelsen. Endvidere er der opbakning fra flertallet af Regnskabsrådets medlemmer til de foreslåede præciseringer og de forslag, der har baggrund i direktivændringerne, som Danmark er forpligtet til at gennemføre.
4. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Beskæftigelsesministeriet, Byggeriets Arbejdsgivere, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Boldspil-Union, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Håndbold Forbund, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Management Råd, Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, Danske Entreprenører, De Danske Landboforeninger, De Samvirkende Købmandsforeninger (DSK), Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Kooperative Fællesforbund, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring & Pension, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Landsstyre, Grønlands Hjemmestyre, Handelshøjskolen i København, Handelshøjskolen i Århus, HK Handel, HTS Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ingeniørforeningen i Danmark, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Fondsbørs A/S, Københavns Universitet, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Realkreditrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsadvokaturen for særlig økonomisk kriminalitet, Statsministeriet, Syddansk Universitet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Værdipapircentralen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og amter
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommune og amter.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets Center for Kvalitet i Erhvervsregulering og forventes at medføre store administrative lettelser for det danske erhvervsliv.
Samlet vurderes lovforslaget løbende at sænke de administrative byrder med ca. 50 mio. kr. pr. år og spare virksomhederne for en omstillingsomkostning på ca. 25 mio. kr.
Hvis lovforslaget ikke var blevet fremsat, var erhvervslivet blevet pålagt at etablere en ordning med f.eks. en ejendomsmægler til at kunne opgøre værdien af investeringsaktiverne og hvert år få gennemført en sådan opgørelse. Ved at gøre det frivilligt at opgøre investeringsaktiverne til dagsværdi, spares virksomhederne for løbende omkostninger på ca. 22 mio. kr. pr. år og omstillingsomkostninger på 25 mio. kr.
Ved at hæve størrelsesgrænserne for virksomhedsklasserne forventes det, at 1.600 til 1.700 virksomheder vil skifte fra regnskabsklasse C til klasse B. Dette vil medføre færre krav til det årsregnskab, som de 1.600 til 1.700 virksomheder skal aflægge. Denne ændring vil medføre en løbende besparelse på 13 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til en besparelse på ca. 8.000 kr. pr. år. pr. virksomhed.
I lovforslaget afskaffes yderligere specificeringen af personaleomkostninger, hvorved der opnås en yderligere løbende besparelse på 11 mio. kr. pr. år.
Derudover gennemføres mindre lettelser i forbindelse med ændring af grænser for aflæggelse af koncernregnskab og ændring af segmentoplysningskrav. Samlet forventes disse mindre ændringer at medføre løbende lettelser på ca. 4 mio. kr. pr. år.
Resultaterne har været forlagt en testgruppe bestående af virksomheder og revisorer.
Udnyttelse af valgmulighederne i IAS-forordningen har ikke været omfattet af ovenstående test, da dette kun berører et fåtal af virksomheder.
7. Alternativ regulering
IAS-forordningen pålægger børsnoterede virksomheder at anvende internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i deres koncernregnskab fra den 1. januar 2005. Endvidere indeholder IAS-forordningen nogle valgmuligheder, som i lovforslaget er udnyttet således, at børsnoterede virksomheder tillige får pligt til at anvende de nævnte standarder i deres årsregnskab, mens alle andre virksomheder får adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS i deres årsrapport. Hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, træder standarderne i stedet for lovens bestemmelser for de virksomheder, som anvender standarderne.
8. Konsekvenser for miljøet
Store virksomheder og børsnoterede virksomheder får pligt til at give flere oplysninger om miljøforhold som følge af ændrede direktivkrav. Dette kan medvirke til, at virksomhederne ønsker at reducere deres belastning af miljøet.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der udnytter valgmulighederne i Rådets forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, artikel 5, hvorefter medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at børsnoterede virksomheder anvender de af Kommissionen godkendte internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i deres årsregnskab, ligesom medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at andre virksomheder anvender IAS/IFRS i deres årsregnskab og/eller koncernregnskab.
Lovforslaget ligger inden for de rammer, som er fastsat i 4. og 7. direktiv.
Med lovforslaget gennemføres ændringer i størrelsesgrænserne for små og mellemstore virksomheder i henhold til Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003.
Desuden gennemføres ændringer, som medlemsstaterne er forpligtet til at gennemføre som følge af Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, herunder ændringer vedrørende ledelsesberetningen for store virksomheder samt ophævelse af muligheden for at udeholde dattervirksomheder med forskelligartet aktivitet af konsolideringen.
11. Oversigt over økonomiske og administrative konsekvenser i skemaform
Positive konsekvenser /mindre omkostninger Negative konsekvenser /meromkostninger
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil medføre en løbende administrativ lettelse på ca. 50 mio. kr. pr. år. Lettelsen opnås primært gennem at gøre det frivilligt at opgøre investeringsaktiver til dagsværdi og ved at grænserne for regnskabsklasserne hæves, så 1.600 til 1.700 virksomheder skifter fra klasse C til klasse B. Yderligere forventes ændringen af årsregnskabsloven at spare virksomhederne for en omstillingsomkostning på ca. 25 mio. kr. da det gøres frivilligt at etablere en ordning til opgørelse af investeringsaktiver til dagsværdi. Nej
Miljømæssige konsekvenser Store virksomheder og børsnoterede virksomheder får pligt til at give flere oplysninger om miljøforhold som følge af ændrede direktivkrav. Dette kan medvirke til, at virksomhederne ønsker at reducere deres belastning af miljøet. Nej
Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der udnytter valgmulighederne i IAS-forordningens artikel 5. Lovforslaget ligger inden for de rammer, som er fastsat i 4. og 7. direktiv. Lovforslaget gennemfører ændringer i 4. og 7. direktiv som følge af direktiv 2003/38/EF og direktiv 2003/51/EF.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med den foreslåede ændring af noten til lovens titel ajourføres denne med de EF-forskrifter, som helt eller delvist gennemføres med lovforslaget.
Vedrørende gennemførelse af muligheder i artikel 5 i Rådets forordning 2002/1606/EF kan der navnlig henvises til forslagets § 1, nr. 46.
Vedrørende gennemførelse af Rådets direktiv 2003/38/EF kan der henvises til forslagets § 1, nr. 5 og 6.
Vedrørende delvis gennemførelse af Rådets direktiv 2003/51/EF kan der henvises til afsnit 1 i de almindelige bemærkninger samt forslagets § 1, nr. 31 og 41.
Til nr. 2
Den foreslåede ændring i § 1, stk. 3, nr. 1, er alene en redaktionel ændring, hvorved det præciseres, at virksomheder, der er omfattet af regnskabsregler udstedt i eller med hjemmel i lovgivningen for finansielle virksomheder, ikke er omfattet af årsregnskabsloven.
De virksomheder, der efter bestemmelsen ikke omfattes af loven, er de virksomheder, der er omfattet af regnskabsreglerne i lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger og specialforeninger, lov om tilsyn med firmapensionspasser, lov om arbejdsskadeforsikring, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Til nr. 3
Årsregnskabslovens § 4, stk. 1, indeholder størrelsesgrænser for, hvornår andelsselskaber og andre selskaber med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende en undtagelseserklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 145. Bestemmelsen kan ikke anvendes af aktie- og anpartsselskaber, da de ikke er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Beløbsgrænserne i bestemmelsen er ikke blevet justeret siden 1994. På denne baggrund foreslås det, at beløbsgrænserne forhøjes således, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 4 mio. kr. til 6 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 10 mio. kr. til 12 mio. kr.
Til nr. 4
Årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4 , angiver, hvilke virksomheder der er omfattet af regnskabsklasse D. Efter den gældende bestemmelse omfatter regnskabsklasse D - ud over statslige aktieselskaber - »selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs («børsnoterede selskaber») i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1«. Henvisningen til § 3, stk. 1, nr. 1, medfører, at alene aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber er omfattet af den gældende bestemmelse. Udformningen af den gældende bestemmelse skal ses i lyset af, at den primært har været møntet på aktieselskaber, hvis aktier eller obligationer var noteret på en fondsbørs.
Det foreslås, at anvendelsesområdet for regnskabsklasse D udvides således, at regnskabsklasse D – foruden statslige aktieselskaber - omfatter alle former for virksomheder, som er forpligtet til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven, jf. § 3, stk. 1, og som lader deres kapitalandele eller gældsforpligtelser notere på en fondsbørs eller et andet reguleret marked.
Med forslaget tilstræbes det at skabe overensstemmelse mellem de af regnskabsklasse D omfattede børsnoterede virksomheder og de virksomheder, som er omfattet af pligten i IAS-forordningens artikel 4 til at aflægge koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Forordningens artikel 4 omfatter selskaber, hvis værdipapirer omsættes på et reguleret marked. Efter Kommissionens fortolkning er begrebet »selskab« ikke begrænset til børsnoterede aktieselskaber, men omfatter også andre former for virksomheder som andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger, hvis kapitalandele og gældsinstrumenter er noteret på en børs eller et andet reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer - i Danmark en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. IAS-forordningen er omtalt nærmere i forbindelse med forslagets § 1, nr. 46, vedrørende den nye bestemmelse i § 137, der tilpasser årsregnskabsloven til samt gennemfører valgmulighederne i IAS-forordningen.
I forslaget til den nye bestemmelse i § 7, stk. 1, nr. 4, henvises der til hele § 3, stk. 1, og ikke blot til nr. 1 som i den gældende bestemmelse. Derved udvides bestemmelsen, således at den også omfatter andre juridiske enheder end aktie-, anparts- og partnerselskaber, idet børsnotering - især af gældsinstrumenter – ikke er forbeholdt virksomheder, som drives i en af de tre nævnte selskabsformer. For klarhedens skyld anvendes derfor udtrykket »børsnoterede virksomheder« i stedet for »børsnoterede selskaber« i dette lovforslag.
Terminologien er endvidere ændret, så det klart fremgår, at enhver form for noteret egenkapital er omfattet. Udtrykket »aktier« er således ændret til »kapitalandele«. Endvidere er »obligationer« erstattet af det bredere udtryk »gældsinstrumenter«.
Til nr. 5 og 6
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, er regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) afgrænset af to sæt størrelsesgrænser, der i princippet er baseret på 4. direktivs artikel 11, henholdsvis artikel 27.
Direktivet hindrer ikke medlemslandene i at fastsætte lavere grænser. På grund af den specielle danske erhvervsstruktur med mange små virksomheder har man hidtil valgt ikke at udnytte direktivets beløbsgrænser fuldt ud.
Direktivets beløbsgrænser forhøjes hvert femte år baseret på prisudviklingen i perioden, jf. 4. direktivs artikel 53. Den seneste ændring er sket ved ændringsdirektiv 2003/38/EF af 13. maj 2003, som trådte i kraft den 15. maj 2003.
De gældende beløbsgrænser i årsregnskabsloven af 2001 blev videreført uændret fra den tidligere årsregnskabslov. Beløbsgrænserne er senest blevet justeret i 1996 på baggrund af en direktivændring i 1994. Ved at operere med lavere beløbsgrænser end direktivets grænser risikerer man imidlertid at pålægge nogle danske virksomheder en ekstra administrativ byrde, som ikke findes tilsvarende i de lande, vi konkurrerer med. Derved kan de danske virksomheder stilles dårligere i konkurrencen. Derfor foreslås det nu, at beløbsgrænserne for små og mellemstore virksomheder forhøjes, så de svarer til de nye direktivgrænser.
Dette indebærer, at beløbsgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1, forhøjes således, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 20 mio. kr. til 29 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra 40 mio. kr. til 58 mio. kr.
Endvidere forhøjes beløbsgrænserne for mellemstore virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 2, således, at balancesummen forhøjes fra de nuværende 75 mio. kr. til 119 mio. kr., og nettoomsætningen forhøjes fra de nuværende 150 mio. kr. til 238 mio. kr.
Ifølge de nyeste beregninger var der i år 2001 ca. 118.000 virksomheder, som var omfattet af lovens regnskabsklasse B eller C. Heraf var der ca. 110.000 små virksomheder, 5000 mellemstore virksomheder og 3.000 store virksomheder. Målt på basis af tallene fra år 2001 indebærer de foreslåede ændringer, at omkring 1600-1700 virksomheder vil overgå fra at være mellemstore til at være små virksomheder, og omkring 1100 virksomheder vil overgå fra at være store til at være mellemstore virksomheder.
Til nr. 7
Af den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 7, stk. 4, følger det, at modervirksomheder for koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste skal følge reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C. Heraf følger, at en modervirksomhed, som isoleret set er omfattet af regnskabsklasse B, men som har pligt til at aflægge koncernregnskab, ligeledes skal følge bestemmelserne i regnskabsklasse C i modervirksomhedens årsrapport.
I praksis har det givet anledning til tvivl, om en modervirksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, og som undlader at udarbejde koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, er forpligtet til i det mindste at følge bestemmelserne i regnskabsklasse C i sit årsregnskab. På denne baggrund foreslås det, at bestemmelsen præciseres således, at det fremgår udtrykkeligt af loven, at en modervirksomhed, som tilhører regnskabsklasse B, og som undlader at udarbejde koncernregnskab i henhold til årsregnskabslovens §§ 111 eller 112, kan anvende bestemmelserne i regnskabsklasse B i sit årsregnskab, hvis modervirksomheden opfylder betingelserne herfor i § 7, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring i § 8, stk. 2, 2. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter IAS-forordningens artikel 4 har børsnoterede virksomheder pligt til at følge disse standarder i deres koncernregnskab. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137 får børsnoterede virksomheder endvidere pligt til at anvende disse standarder på de øvrige dele af årsrapporten (årsregnskab m.v.), mens andre virksomheder får adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS i årsrapporten. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 9
Den gældende bestemmelse i § 11, stk. 3, opregner hvilke af lovens bestemmelser, som skal fraviges, hvis anvendelse af de pågældende bestemmelser i særlige tilfælde vil stride mod kravet om, at årsrapporten skal give et retvisende billede i henhold til § 11, stk. 1.
§ 114 er nævnt i opregningen i § 11, stk. 3.
Betingelserne for at udeholde en koncernvirksomhed af konsolideringen er udtømmende reguleret i § 114, stk. 2 og 3. De nævnte bestemmelser er baseret på artikel 13 i 7. direktiv. Dog er § 114, stk. 2, nr. 4, vedrørende erhvervsdrivende moderfonde ikke omfattet af direktivets bestemmelser.
7. direktiv giver ikke mulighed for at fravige artikel 13. Den eksisterende bestemmelse er derfor ikke i overensstemmelse med 7. direktiv. Ved den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i overensstemmelse hermed.
Til nr. 10
Af lovmotiverne til den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 15, stk. 3, fremgår det, at den lange omlægningsperiode på op til 18 måneder er betinget af, at etablering af koncernforhold, deltagelse i fælles ledelse eller fusion har fundet sted i omlægningsperioden.
Det foreslås, at dette anføres udtrykkeligt i lovteksten, samtidig med at der åbnes mulighed for, at den lange omlægningsperiode på op til 18 måneder også kan finde anvendelse i situationer, hvor etablering af koncernforhold mv. har fundet sted forud for omlægningsperioden, hvis det ikke har været muligt at omlægge regnskabsåret på et tidligere tidspunkt.
Bestemmelsen i stk. 3 skal således ses i sammenhæng med stk. 4, som efter forslagets § 1, nr. 11, bliver stk. 5. Efter denne bestemmelse skal modervirksomheder og dattervirksomheder sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden. Det er derfor en forudsætning for at anvende den nye bestemmelse i stk. 3, 3. pkt., at det ikke har været muligt at omlægge regnskabsåret på et tidligere tidspunkt. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en virksomhed har været underlagt regler, som på daværende tidspunkt hindrede den i at ændre regnskabsår.
Til nr. 11
Bestemmelser om fristen for at beslutte samt anmelde omlægning af regnskabsår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen findes i dag i § 9, stk. 1, § 13, stk. 1, og § 15, stk. 1, i anmeldelsesbekendtgørelsen (nr. 72 af 11. februar 2002). Det følger af de nævnte bestemmelser, at anmeldelse om omlægning af regnskabsår skal være modtaget i styrelsen senest samtidig med, at virksomhedens årsrapport skulle have været modtaget i styrelsen efter årsregnskabslovens § 138, stk. 1. Disse bestemmelser i anmeldelsesbekendtgørelsen er i overensstemmelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsens mangeårige praksis på området, og manglende heraf overholdelse medfører registreringsnægtelse.
Det har imidlertid vist sig, at nogle virksomheder ikke har været opmærksom på denne praksis og bestemmelserne i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det foreslås derfor, at der også i årsregnskabslovens § 15, stk. 4, indsættes en bestemmelse om fristen for at beslutte samt anmelde omlægning af regnskabsår til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Overskrides fristen, nægtes registrering, således som det allerede sker efter gældende bestemmelser og praksis.
Til nr. 12
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 16, 1. pkt., skal årsrapporten aflægges i danske kroner eller i euro. Efter 2. pkt. kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog ved bekendtgørelse tillade virksomhederne at anvende anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. Styrelsen har imidlertid ikke udnyttet denne bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse.
Bogføringslovens § 7, stk. 4, giver virksomhederne større frihed med hensyn til valg af bogføringsvaluta. Således kan relevant fremmed valuta anvendes i bogføringen, hvis der altid sikres mulighed for at finde transaktionsdagens kurs m.v., som gør det muligt til enhver tid at omregne til danske kroner.
I lighed hermed foreslås det, at der i årsregnskabsloven indføres direkte hjemmel til, at virksomhederne kan vælge en anden rapporteringsvaluta end danske kroner eller euro, dvs. at anføre beløbene i årsrapporten i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. Med forslaget sikres der sammenhæng med bogføringsloven. Hertil kommer, at forslaget vil give danske virksomheder større frihed ved aflæggelsen af årsrapporten.
Som relevant valuta anses den valuta, selskabets registreringer foretages i, dvs. den såkaldte målevaluta. Ved fastlæggelse af den mest relevante valuta forudsættes det, at virksomheden fortolker dette i overensstemmelse med de internationale standarder og kriterierne heri. Af Fortolkningsbidrag SIC–19, som er et fortolkningsbidrag til den internationale regnskabsstandard IAS 21, fremgår det, at målevalutaen skal give information om virksomheden, der er nyttig og afspejler den økonomiske realitet bag begivenheder og forhold, som er relevante for virksomheden. Endvidere fremgår det, at hvis en bestemt valuta anvendes i væsentligt omfang eller har en væsentlig virkning på virksomheden, kan det være hensigtsmæssigt at anvende denne valuta som målevaluta. Blandt forhold, der indikerer en bestemt valutas væsentlighed, kan nævnes, at indkøb hovedsagelig er finansieret i den bestemte valuta, at indbetalinger fra driftsaktiviteter normalt er i samme valuta, at salgspriser angives og betales i valutaen, der hovedsagelig fastlægges under henvisning til valutalandets markedskræfter, og at omkostninger til løn, materialer mm. angives og betales i selvsamme valuta.
Forslaget indebærer således, at danske virksomheder, der opererer uden for Danmarks grænser eller inden for brancher, hvor afregning foregår i fremmed valuta, vil kunne nøjes med at aflægge en årsrapport i den valuta, som er mest relevant for virksomheden og regnskabsbrugerne. Som eksempler herpå kan der navnlig peges på rederier, luftfartsselskaber, olieraffinaderier og lignende virksomheder. I dag er disse virksomheder ofte nødt til at aflægge to årsrapporter i hver sin valuta. Samtidig indebærer forslaget, at årsrapporten i relevant fremmed valuta vil kunne blive mere retvisende, da tilfældige udsving mellem gældende rapporteringsvaluta (danske kroner eller euro) og den valuta, virksomheden opererer, måler og bogfører i, ikke vil påvirke årsrapporten. Dette skyldes, at disse virksomheder ofte afholder omkostninger og opnår indtægter i udenlandsk valuta, hvor valutaen samtidig finder anvendelse ved virksomhedens måling og registrering af transaktionerne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 1, nr. 17, vedrørende ændring af § 53. Af hensyn til regnskabsbrugerne foreslås det, at de virksomheder, der vælger at anvende en anden rapporteringsvaluta end danske kroner eller euro, skal anføre kursen på den anvendte valuta pr. balancedagen i både indeværende og foregående regnskabsår i forhold til danske kroner.
Til nr. 13
Den foreslåede ændring i § 22, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137, stk. 2, får virksomheder omfattet af regnskabsklasse B adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS ved aflæggelsen af deres årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 32, stk. 1, kan små virksomheder (regnskabsklasse B), når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, sammendrage de i bestemmelsen nævnte poster i lovens bilag 2, skema 3 og 4, til én post. Resultatopgørelsen kan opdeles enten efter arter i skema 3 som omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, eller efter funktioner i skema 4 som omfattet af § 32, stk. 1, nr. 2.
Muligheden for at sammendrage poster i resultatopgørelsen efter § 32, stk. 1, kan endvidere anvendes af mellemstore virksomheder, jf. henvisningsreglen i § 78, stk. 1, idet disse virksomheder dog skal anvende skema 5 og 6 i bilag 2, jf. § 79. Derimod kan store virksomheder ikke anvende muligheden for sammendrag, jf. § 81.
Bestemmelsen i § 32, stk. 1, har baggrund i 4. direktivs artikel 27, der tillader medlemsstaterne at fravige direktivets opstillingsskemaer for resultatopgørelsen for små og mellemstore virksomheder, således at disse virksomheder kan sammendrage de oplistede poster i resultatopgørelsen i én post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«.
I »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab« indgår posten »Andre driftsindtægter« som post nr. 4 i den artsopdelte resultatopgørelse efter lovens bilag 2, skema 3. I den funktionsopdelte resultatopgørelse efter lovens bilag 2, skema 4, findes den identiske post som nr. 6. Sidstnævnte post i den funktionsopdelte resultatopgørelse kan imidlertid ikke medregnes i sammendraget efter den gældende bestemmelse, hvilket er fundet uhensigtsmæssigt.
Den foreslåede ændring indebærer, at der skabes fuld overensstemmelse ved behandlingen af posten »Andre driftsindtægter« i opgørelsen af »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«, uanset om virksomheden har valgt at opstille sin resultatopgørelse efter den arts- eller funktionsopdelte metode. Samtidig indebærer forslaget, at bestemmelsen bringes i fuld overensstemmelse med artikel 27 i 4. direktiv.
Den foreslåede ændring i § 32, stk. 1, medfører konsekvensændringer i § 81 (forslagets § 1, nr. 25), § 103 (forslagets § 1, nr. 35) og i skema 4 og 6 for den funktionsopdelte resultatopgørelse i lovens bilag 2 (forslagets § 1, nr. 53 og 56).
Til nr. 15
Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 38 indeholder særlige regler om måling af aktiver m.v. for virksomheder, der driver investeringsaktivitet som hovedaktivitet. Efter den gældende bestemmelse i stk. 1 skal investeringsejendomme, råstoffer og lignende værdier måles til dagsværdi, hvis virksomheden har investering som hovedaktivitet. Efter stk. 2 kan virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner biologiske aktiver, måle disse aktiver til dagsværdi. Bestemmelserne i § 38 gælder tillige for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C via henvisningsreglen i § 78, stk. 1, og regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, udnytter undtagelsesbestemmelsen i 4. direktivs artikel 60. Medlemsstaterne kan herefter bestemme, at målingen af de værdier, som investeringsvirksomheder - jf. definitionen i direktivets artikel 5 - har anbragt deres midler i, skal ske til dagsværdi.
Det foreslås, at pligten til at anvende dagsværdi på investeringsaktiver i § 38, stk. 1, ophæves, således at anvendelse af dagsværdi bliver frivillig. Baggrunden for forslaget er bl.a., at kravet om anvendelse af dagsværdi sædvanligvis – særligt for investeringsejendomme - medfører, at investeringsaktiverne regelmæssigt skal vurderes af en kyndig person med indsigt i markedssituationen. En sådan ekstern vurdering kan være uforholdsmæssigt byrdefuld for især små virksomheder.
Endvidere indebærer forslaget, at bestemmelsen – som har været særligt rettet mod virksomheder, som investerer i ejendomme - bliver bedre i overensstemmelse med den internationale regnskabsstandard IAS 40, der regulerer den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme. Efter IAS 40 er det frivilligt, om virksomhederne vil anvende de almindelige regler for måling af materielle anlægsaktiver, eller om de vil anvende dagsværdi. Denne valgmulighed vil - uanset den foreslåede ændring af § 38 - blive mulig for børsnoterede virksomheder, som skal følge de internationale regnskabsstandarder IAS/IFRS fra 2005, jf. IAS-forordningen og den foreslåede nye bestemmelse i § 137 (forslagets § 1, nr. 46). Med den foreslåede ændring af § 38 sikres det således, at ikke-børsnoterede virksomheder ikke bliver pålagt mere byrdefulde regnskabskrav end børsnoterede virksomheder.
For at undgå uklarhed er det endvidere fundet hensigtsmæssigt at dele den gældende bestemmelse i § 38, stk. 1, i 2 stykker.
I den foreslåede nye bestemmelse i § 38, stk. 1, anføres det, hvilke virksomheder der er omfattet af bestemmelsen, mens det foreslåede stk. 2 opregner de omfattede investeringsobjekter. I stk. 2 foreslås endvidere, at også finansielle aktiver kan måles efter § 38. Dette sikrer, at virksomheder som investerer i finansielle aktiver, f.eks. venturevirksomheder som investerer i aktier, kan anvende dagsværdi på alle finansielle aktiver knyttet til investeringsaktiviteten. En virksomhed, som investerer i finansielle aktiver, skal dog være særligt opmærksom på, at opreguleringer efter § 38 skal bindes, mens opreguleringer efter § 37 er frie reserver, som kan anvendes til udbytte.
Hvis en venturevirksomhed anvender § 38 ved måling af kapitalandele i en dattervirksomhed, betyder dette ikke, at dattervirksomheden kan udeholdes af konsolideringen i det koncernregnskab, som udarbejdes af venturevirksomheden. Pligten til at udarbejde koncernregnskab følger af §§ 109-113. Hvilke virksomheder som er omfattet af konsolideringen, er reguleret i § 114, som dog bl.a. tillader, at en dattervirksomhed kan udeholdes af konsolideringen, hvis denne udelukkende besiddes med henblik på videresalg inden for en kort tidsperiode. Venturevirksomheder er underlagt de samme krav til udarbejdelse af koncernregnskab som alle andre virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 præciserer endvidere, at valg af princip for måling skal være konsekvent og systematisk. Dette betyder, at tilvalg af § 38 skal ske for en samlet gruppe aktiver og tilhørende forpligtelser. Det vil sige, at hvis en virksomhed ønsker at anvende bestemmelsen for investeringsejendomme, så skal den anvendes for samtlige investeringsejendomme. På samme måde skal kapitalandele behandles ens, alt efter om de indgår i investeringsporteføljen eller ikke. Hvis virksomheden vælger at anvende § 38 på enkelte kapitalandele, så skal samtlige kapitalandele, som indgår i investeringsporteføljen, indregnes til dagsværdi. Virksomheden kan dog selv vælge, om den vil bruge hjemlen i § 37 eller § 38 på kapitalandelene. Modsat kan en virksomhed, som investerer i både ejendomme og aktier, vælge alene at anvende § 38 for investeringsejendomme, mens aktierne måles efter § 37.
Kravet om konsistens følger også af den generelle bestemmelse i årsregnskabslovens § 13, stk. 1, nr. 7, hvorefter indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold.
De foreslåede bestemmelser i § 38, stk. 3-5, er en videreførelse af de gældende bestemmelser i stk. 2-4, idet henvisningerne i stk. 3 og 4 til stk. 1 og 2 dog er ændret til stk. 1 og 3 som en konsekvens af, at det gældende stk. 1 er videreført i forslaget som stk. 1 og 2 med ændringer.
Til nr. 16
Den foreslåede ændring i § 49, stk. 1, 2. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 15, der ændrer § 38. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 17
Den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 53, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets § 1, nr. 12, vedrørende § 16, som åbner mulighed for, at virksomhederne – foruden danske kroner og euro - kan anføre beløbene i en anden relevant fremmed valuta i årsrapporten. I så fald skal virksomheden af hensyn til regnskabsbrugerne oplyse om kursen på den anvendte valuta pr. balancedagen i både indeværende og foregående regnskabsår i forhold til danske kroner.
Til nr. 18 og 19
Det foreslås, at overskriften »Aktiver«, der fejlagtigt er placeret over § 59, flyttes således, at den placeres over § 57.
Til nr. 20
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 65 skal virksomheden give oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder – såkaldte segmentoplysninger – hvis disse aktiviteter og markeder afviger indbyrdes. Oplysningerne kan dog undlades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 65 ophæves for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), således at bestemmelsen flyttes med redaktionelle ændringer til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) som en ny bestemmelse i § 96, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 29).
Baggrunden for forslaget er, at kravet kan medføre store administrative vanskeligheder ved regnskabsudarbejdelsen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B. Det tab af information, der følger heraf for regnskabsbrugerne, vurderes i forhold hertil at være beskedent.
Til nr. 21
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 68, 2. pkt., skal personaleomkostninger specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, hvis dette ikke fremgår af resultatopgørelsen. Bestemmelsen vedrører således den funktionsopdelte resultatopgørelse, da denne - i modsætning til den artsopdelte resultatopgørelse - ikke indeholder en specifikation af personaleomkostninger. Kravet fremgår af 4. direktiv, artikel 43, stk. 1, nr. 9, men kan med hjemmel i artikel 44, stk. 1, undlades for små virksomheder.
Det foreslås, at § 68, 2. pkt., ophæves for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), således at kravet flyttes med redaktionelle ændringer til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) i en ny bestemmelse i § 98 a (forslagets § 1, nr. 30). Bestemmelsen vil endvidere gælde for regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Forslaget vil være aktuelt for små virksomheder, der har valgt den funktionsopdelte resultatopgørelse, og som har ansatte. Da regnskabsbrugernes interesse i at få disse oplysninger i små virksomheder må anses for relativt beskeden, forekommer det hensigtsmæssigt at flytte dette krav til regnskabsklasse C.
Små virksomheder, som anvender den artsopdelte resultatopgørelse, skal dog fortsat give disse oplysninger i resultatopgørelsen, da direktivet ikke giver mulighed for at fravige dette krav i den artsopdelte resultatopgørelse, jf. direktivets artikel 23, post nr. 6, og lovens bilag 2, skema 3, post nr. 6.
De gældende bestemmelser i § 68, 1. og 3. pkt., vedrørende oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede videreføres i den nye affattelse af § 68 med redaktionelle ændringer.
Til nr. 22
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 69 skal virksomheden give oplysning om vederlag m.v. til ledelsen. Oplysningen skal angive det samlede beløb i regnskabsåret, fordelt på hvert ledelsesorgan. På tilsvarende måde skal der gives oplysning om forpligtelser til at yde pension til ledelsen. Endvidere skal der oplyses om incitamentsprogrammer, fordelt på ledelseskategori. Oplysningskravene vedrørende vederlag og pensionsforpligtelser følger af 4. direktiv, artikel 43, stk. 1, nr. 12, men kan med hjemmel i artikel 44, stk. 1, undlades for små virksomheder. Oplysningskravet vedrørende incitamentsprogrammer er ikke direktivbestemt.
Efter § 69, stk. 3, kan virksomheden undlade at give de omhandlede oplysninger, hvis dette vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori. I så fald kan beløbene i stedet angives samlet for to kategorier. Hvis kun én kategori med ét ledelsesmedlem modtager vederlag m.v. eller pension, kan oplysningerne helt udelades. Dette er i overensstemmelse med direktivets artikel 44, stk. 1. Under de samme betingelser kan virksomheden efter § 69, stk. 3, undlade at oplyse om særlige incitamentsprogrammer.
Bestemmelserne i § 69 gælder endvidere for regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) via henvisningsreglen i § 78, stk. 1, og for regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1, idet undtagelsesbestemmelsen i § 69, stk. 3, dog ikke gælder for regnskabsklasse D, jf. § 106.
Det foreslås, at oplysningskravet i § 69 ophæves for virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder), således at kravet flyttes uændret til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) i en ny bestemmelse i § 98 b (forslagets § 1, nr. 30). Mange små virksomheder er eneaktionær-/eneanpartshavervirksomheder, som i forvejen ofte vil kunne undlade at give de krævede oplysninger i henhold til den gældende bestemmelse i § 69, stk. 3. Efter forslaget vil alle små virksomheder kunne undlade at give disse oplysninger, uanset hvordan ledelsen er organiseret i virksomheden.
Den pågældende information om ledelsesvederlag m.v. må umiddelbart antages at have størst betydning i større virksomheder med en spredt ejerkreds, hvor de enkelte ejere (aktionærer/anpartshavere m.v.) ikke har nogen nærmere tilknytning til virksomheden. I små virksomheder er der derimod ofte sammenfald mellem ejerne og ledelsen. Regnskabsbrugernes behov for at kunne se oplysninger om ledelsesvederlag m.v. i årsrapporterne for små virksomheder må derfor anses for relativt beskedent. På denne baggrund forekommer det hensigtsmæssigt at flytte oplysningskravet i § 69 til regnskabsklasse C, således at alle små virksomheder kan undlade at give de omhandlede oplysninger, uanset hvordan ledelsen er organiseret.
Til nr. 23
Årsregnskabslovens § 70 indeholder i stk. 1, 1. pkt., et generelt oplysningskrav om transaktioner med nærtstående parter. En del af de transaktioner, der som udgangspunkt skal oplyses om efter denne generelle bestemmelse, er i forvejen reguleret af specielle bestemmelser i loven. Dette medfører, at oplysninger, som skal gives efter de specielle bestemmelser, ikke også skal gives efter det generelle oplysningskrav i § 70. Herved bliver § 70 en generel opsamlingsbestemmelse, der dækker de situationer, som ikke er særligt reguleret i loven.
Et område, som er specifikt reguleret, er vederlag m.v. til ledelsen, hvor der efter den gældende § 69, stk. 1, skal angives regnskabsårets samlede vederlag samt en eventuel pensionsforpligtelse til ledelsen fordelt på hvert ledelsesorgan samt oplyses om incitamentsprogrammer for ledelsen. § 69, stk. 3, indeholder dog en mulighed for helt at udelade disse oplysninger, hvis de ville føre til, at der vises beløb for et enkelt ledelsesmedlem, eksempelvis i et anpartsselskab uden bestyrelse og med kun én direktør.
Efter det generelle oplysningskrav i § 70, stk. 1, vil der som udgangspunkt også skulle gives oplysninger om vederlag m.v. til ledelsen, da ledelsesmedlemmer normalt opfylder betingelserne for at blive betragtet som nærtstående. § 70, stk. 1, kræver dog – i modsætning til § 69, stk. 1 - ikke, at oplysningerne gives med eksakte beløbsangivelser.
Specialreglen i den gældende § 69 regulerer udtømmende oplysninger om ledelsesvederlag m.v. for virksomheder i regnskabsklasse B, herunder også undtagelser fra kravet. Det generelle oplysningskrav i § 70, stk. 1, er således allerede opfyldt for så vidt angår vederlag m.v. til ledelsen ved afgivelse af oplysninger efter specialreglen i § 69. Dette gælder også, selv om virksomheden benytter undtagelsen i den gældende § 69 stk. 3, som reelt har fritaget langt de fleste virksomheder i regnskabsklasse B fra at give oplysninger om vederlag til ledelsen.
I lovforslagets § 1, nr. 22 og 30, foreslås det, at § 69 ophæves for regnskabsklasse B og flyttes uændret til regnskabsklasse C i en ny bestemmelse i § 98 b, således at virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (små virksomheder) fritages helt for kravet om oplysning om vederlag m.v. til ledelsen. Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i en ny bestemmelse i § 70, stk. 2, indsættes en undtagelse, som ligeledes fritager små virksomheder for at oplyse om vederlag m.v. til ledelsen efter det generelle krav i § 70, stk. 1, 1. pkt.
Virksomheder i regnskabsklasse C vil fortsat skulle give oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer efter den nye bestemmelse i § 98 b, der ligeledes gælder for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 126, stk. 4 (forslagets § 1, nr. 42), flyttes til § 70, stk. 3, og at der samtidig sker en præcisering af bestemmelsen, da bestemmelsen har givet anledning til fortolkningstvivl.
Ved at flytte bestemmelsen i § 126, stk. 4, til § 70, stk. 3, præciseres det, at modervirksomheder, der aflægger koncernregnskab, i deres årsregnskab kan undlade oplysninger om transaktioner med konsoliderede virksomheder. Undtagelsen for modervirksomheder er således snævrere end for dattervirksomheder, der er undtaget fra at oplyse om transaktioner med alle dattervirksomhedens nærtstående parter, mens modervirksomheder alene kan undlade oplysninger om transaktioner med konsoliderede virksomheder, som indgår i et af modervirksomheden udarbejdet koncernregnskab ved fuld konsolidering eller pro-rata konsolidering. Hvis modervirksomheden tillige er dattervirksomhed, kan undtagelsen i § 70, stk. 1, dog anvendes.
I modervirksomhedens årsregnskab vil også oplysninger om transaktioner med øvrige nærtstående parter kunne undlades, hvis disse oplysninger gives i koncernregnskabet, jf. §§ 22, 78 og 102, der i disses stk. 2 bestemmer, at en modervirksomhed kan undlade at give de pågældende oplysninger, hvis modervirksomhedens oplysninger er de samme som koncernens oplysninger.
§ 126, stk. 1, nr. 5, foreskriver oplysning om nærtstående parter i koncernregnskabet. Der er her alene tale om parter, der er nærtstående i forhold til koncernen. Forholdet mellem selskaber i koncernen er således ikke omfattet.
Den foreslåede nye bestemmelse i § 70, stk. 4, svarer til det nuværende stk. 2 med redaktionelle ændringer. Det nuværende stk. 3 bliver herefter stk. 5.
Til nr. 24
Den foreslåede nye bestemmelse i § 78, stk. 1, 6. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137, stk. 2, får virksomheder omfattet af regnskabsklasse C adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS ved aflæggelsen af deres årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 25
Den foreslåede ændring i § 81, 2. pkt., er en konsekvens af ændringen i § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 14, der ændrer, hvilke poster små virksomheder kan sammendrage til én post i resultatopgørelsen. Mellemstore virksomheder kan ligeledes anvende denne mulighed via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Store virksomheder kan derimod ikke anvende muligheden, men skal vise de pågældende poster i resultatopgørelsen i henhold til § 81. Som en konsekvens heraf foreslås det, at opregningen af de pågældende poster, som virksomheden skal vise i resultatopgørelsen, ændres i § 81, 2. pkt.
Til nr. 26
Den foreslåede ændring i § 84, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 38 (forslagets § 1, nr. 15).
Efter den gældende bestemmelse i § 84, stk. 1, skal virksomheder i regnskabsklasse C indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til disse virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Med den foreslåede ændring sikres det, at sådanne kapitalandele kan indregnes til dagsværdi i overensstemmelse med den foreslåede nye bestemmelse i § 38.
Til nr. 27
Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 84, stk. 2 , omtaler ikke første indregning af kapitalandelene. Det foreslås derfor, at der i bestemmelsen indføjes en henvisning til § 121. Henvisningen præciserer, at indregningen og målingen af kapitalandele første gang skal ske efter de samme regler som for koncernetablering. Herefter skal ejervirksomheden på tidspunktet for erhvervelsen af kapitalandelene indregne og måle disse til den regnskabsmæssige indre værdi. Den regnskabsmæssige indre værdi skal opgøres efter de samme regler, som er gældende for koncernregnskaber, herunder bestemmelserne om koncerngoodwill og –badwill.
Til nr. 28
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 88 skal store virksomheder give oplysning om anlægsaktivernes fordeling på aktiviteter og geografiske markeder – såkaldte segmentoplysninger – hvis disse aktiviteter og markeder afviger indbyrdes. Endvidere skal der gives segmentoplysninger om summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens hovedaktiviteter. Foruden store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C er bestemmelsen gældende for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 88 sammen med bestemmelsen i § 96, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 29) flyttes fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse D i en ny bestemmelse i § 106 a (forslagets § 1, nr. 37), der kun gælder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Bestemmelsen tilpasses samtidig til de internationale regnskabsstandarder, således at danske virksomheder ikke skal give yderligere oplysninger, end hvad der er krævet efter disse. Baggrunden for forslaget om at fritage store virksomheder for at give de omhandlede segmentoplysninger er dels, at dette kan medføre store byrder ved regnskabsudarbejdelsen for de virksomheder, der i dag er omfattet af bestemmelserne og dels at undgå, at danske virksomheder skal efterleve strengere regler end dem, der gælder efter de internationale regnskabsstandarder, IAS. Det tab af information, der følger af forslaget for regnskabsbrugerne, vurderes i forhold hertil at være af mindre betydning. Endvidere bevirker den gældende bestemmelse, at danske virksomheder skal give flere oplysninger end deres udenlandske konkurrenter. Dette kan skade virksomhederne i den internationale konkurrence.
Til nr. 29
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 96, stk. 1, skal store virksomheder give segmentoplysninger om visse poster i resultatopgørelsen. Der skal således gives oplysning om opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger, hvis disse aktiviteter og markeder afviger indbyrdes. Bestemmelsen gælder tillige for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D (børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Det foreslås, at den gældende bestemmelse i § 96, stk. 1, sammen med bestemmelsen i § 88 (forslagets § 1, nr. 28), flyttes med ændringer fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse D i en ny bestemmelse i § 106 a (forslagets § 1, nr. 37). Om baggrunden for at flytte de pågældende bestemmelser fra regnskabsklasse C til regnskabsklasse D kan der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 28.
Endvidere foreslås det som en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 20, om at flytte den nuværende bestemmelse i § 65 fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C, at bestemmelsen indsættes med sproglige tilpasninger i en ny affattelse af § 96, stk. 1. Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 65 skal virksomheden give oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder – segmentoplysninger – hvis disse aktiviteter og markeder afviger indbyrdes. Oplysningerne kan dog undlades, hvis oplysningerne kan volde betydelig skade for virksomheden. Bestemmelsen foreslås indsat i § 96, stk. 1, med uændret indhold, idet bestemmelsen dog sprogligt er tilpasset den danske oversættelse af de internationale regnskabsstandardarder (IAS).
Flytningen af § 65 til § 96, stk. 1, medfører ingen ændring i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, da disse virksomheder hidtil har været omfattet af § 65 via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Bestemmelsen vil som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Til nr. 30
De foreslåede nye bestemmelser i § 98 a og § 98 b er en konsekvens af ændringerne i § 1, nr. 21 og 22, hvorefter bestemmelserne i henholdsvis § 68, 2. pkt., samt § 69 flyttes fra regnskabsklasse B (små virksomheder) til regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder).
§ 68, 2. pkt., vedrørende specifikation af personaleomkostninger m.v. flyttes således med redaktionelle ændringer til den nye bestemmelse i § 98 a, 1. pkt. Desuden videreføres bestemmelsen i § 68, 3. pkt., hvorefter der skal gives tilsvarende oplysninger for det foregående regnskabsår, i den nye bestemmelse i § 98 a, 2. pkt.
Endvidere flyttes den gældende bestemmelse om ledelsesvederlag i § 69 uændret til § 98 b.
Flytningen af bestemmelserne medfører ingen ændringer i retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, da disse virksomheder hidtil har været omfattet af de pågældende bestemmelser via henvisningsreglen i § 78, stk. 1. Endvidere vil bestemmelserne som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Til nr. 31
Ledelsesberetningen for virksomheder i regnskabsklasse B (små virksomheder) og regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) skal efter de gældende bestemmelser i årsregnskabslovens § 77 beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, eventuel usikkerhed ved indregning eller måling samt beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen. Der skal endvidere redegøres for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold, ligesom ledelsesberetningen skal omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning.
Herudover skal ledelsesberetningen i mellemstore og store virksomheder efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 99 indeholde en beskrivelse af den forventede udvikling, virksomhedens videnressourcer, særlige risici, virksomhedens eksterne miljøpåvirkning, forsknings- og udviklingsomkostninger samt omtale filialer i udlandet.
Ovennævnte bestemmelser gælder tillige for regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102, stk. 1. Endvidere gælder bestemmelserne for koncernregnskabet via henvisningsreglen i § 128, stk. 2.
Det foreslås i den nye bestemmelse i § 99, stk. 2 , at ledelsesberetningen i store virksomheder udover de gældende oplysninger skal supplere redegørelsen for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold efter § 77 med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for virksomhedens specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold. Oplysningerne om ikke-finansielle forhold skal dog kun gives i det omfang, de er nødvendige for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.
Den foreslåede nye bestemmelse vil endvidere gælde for regnskabsklasse D og for koncernregnskabet via de nævnte henvisningsregler.
Forslaget gennemfører ændringen i 4. direktivs artikel 46, der er ændret ved Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003, der trådte i kraft den 17. juli 2003. Ændringen skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 1. januar 2005.
Som noget nyt kræver direktivet, at ledelsesberetningen i store virksomheder skal indeholde ikke-finansielle oplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og stilling. Udover miljø- og personaleforhold angiver direktivet ikke nærmere, hvilke andre oplysninger der er omfattet af direktivet, og hvorledes oplysningerne skal angives, da Kommissionen har været opmærksom på, at dette aspekt af regnskabsaflæggelse er under udvikling.
Lovforslaget angiver da heller ikke nærmere, hvordan oplysningerne efter § 99, stk. 2, mere præcist skal gives. I lighed med direktivet nævner lovforslaget miljø- og personaleforhold som eksempler på forhold, som falder ind under oplysningskravet, men også andre forhold, der påvirker virksomheden direkte eller indirekte, kan være relevante. De supplerende oplysninger kan gives verbalt eller ved hjælp af kvantitative nøgletal (ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer). Det må bero på en konkret vurdering, hvilken præsentationsform der er bedst egnet til at formidle informationen herom til regnskabsbrugerne. Internationalt er der de senere år sat mere fokus på ikke-finansielle oplysninger, og det må forventes, at der inden for en kort årrække udvikles mere konkrete retningslinier på området, som kan udfylde de omhandlede oplysningskrav, f.eks. via standarder.
Til nr. 32 og 33
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 101 skal årsberetningen i regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) indeholde en oversigt over de seneste 5 års hovedtal og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige. Bestemmelsen gælder tillige for regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder) via henvisningsreglen i § 102. Oplysningskravet er ikke direktivbestemt.
Det foreslås, at kravet lempes således, at mellemstore virksomheder kan undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår – de tre ældste regnskabsår i 5-årsperioden - hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Virksomheden skal i så fald give oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene. Oplysningen kan eksempelvis gives som en beskrivelse af arten af ændringerne og hvilke poster, der ville have været påvirket, hvis tallene var tilpasset. Der kræves således ikke en nærmere beregning til opgørelse af indvirkningen på disse sammenligningstal.
Forslaget indebærer således en administrativ lettelse for de mellemstore virksomheder, der har ændret regnskabspraksis, og som efter de gældende regler er nødt til at omregne regnskaberne fem år tilbage alene for at kunne udarbejde femårsoversigten.
Ved overgang fra regnskabsklasse A eller B til regnskabsklasse C skal en række poster indregnes og måles anderledes. I denne situation kan virksomheden dog efter årsregnskabslovens § 78, stk. 3, nr. 3, opgøre posterne i femårsoversigten efter de hidtil anvendte metoder.
Forslaget vil imidlertid medføre et vist informationstab for regnskabsbrugerne. Det vurderes dog, at dette tab er beskedent i forhold til den administrative lettelse for regnskabsaflæggerne.
Til nr. 34
I den foreslåede ændring af § 102, stk. 1, er de gældende bestemmelser i 3. og 4. pkt. sammenskrevet, og der er tilføjet en henvisning til den foreslåede nye bestemmelse i § 137 om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i forslagets § 1, nr. 46.
Indføjelsen af henvisningen til § 137 er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter IAS-forordningens artikel 4 har børsnoterede virksomheder pligt til at følge disse standarder i deres koncernregnskab. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137 får børsnoterede virksomheder endvidere pligt til at anvende disse standarder på de øvrige dele af årsrapporten (årsregnskab m.v.), uanset om de aflægger koncernregnskab, mens statslige aktieselskaber får adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS i årsrapporten. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Det nuværende 5. pkt. videreføres uændret i det nye 4. pkt.
Derefter indsættes et nyt 5. punktum, som præciserer, at hvis reglerne i §§ 23-77 eller 79-101 kommer i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 forrang.
Til nr. 35
Den foreslåede ændring i § 103 er en konsekvens af ændringen i § 32, stk. 1, i forslagets § 1, nr. 14, der ændrer, hvilke poster små virksomheder kan sammendrage til én post i resultatopgørelsen. Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D kan ikke anvende denne mulighed, men skal vise de pågældende poster i resultatopgørelsen i henhold til § 103. Som en konsekvens heraf foreslås det, at opregningen af de pågældende poster, som virksomheden skal vise i resultatopogørelsen, ændres i § 103.
Til nr. 36
Den foreslåede ændring i § 106 er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 22 og 30, hvorefter bestemmelsen om oplysning om ledelsesvederlag m.v. i § 69 flyttes fra regnskabsklasse B til den nye § 98 b i regnskabsklasse C. Bestemmelsen vil som hidtil tillige være gældende for regnskabsklasse D via henvisningsreglen i § 102, stk. 1.
Efter den gældende bestemmelse i § 106 kan virksomheder omfattet af regnskabsklasse D ikke benytte undtagelserne fra pligten til at oplyse om ledelsesvederlag m.v. i § 69, stk. 3. Sidstnævnte bestemmelse videreføres i den nye § 98 b, stk. 3. Den foreslåede ændring i § 106 indebærer, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D fortsat ikke kan benytte disse undtagelser.
Til nr. 37
Det foreslås, at der indsættes en ny § 106 a, som erstatter de hidtidige bestemmelser i § 88 og § 96, stk. 1, med ændringer. Dette er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 28 og 29, hvori det foreslås, at de nævnte bestemmelser ophæves for regnskabsklasse C (mellemstore og store virksomheder) og overføres med ændringer til regnskabsklasse D (statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder).
Den nye § 106 a er tilpasset kravene i den internationale regnskabsstandard, IAS 14 , der dog indeholder krav om afgivelse af yderligere segmentoplysninger. Bestemmelsen er samtidig ændret således, at den indholdsmæssigt ikke stiller andre krav end IAS 14. Endvidere er der samtidig sket en sproglig tilpasning til den danske oversættelse af kravene i IAS 14.
Den nye bestemmelse i § 106 a, stk. 1, fastslår, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D - foruden segmentoplysninger vedrørende nettoomsætningen efter den nye bestemmelse i 96, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 29) – skal give yderligere segmentoplysninger, hvis forretningssegmenterne, henholdsvis de geografiske segmenter, afviger indbyrdes. Efter nr. 1 skal der således gives oplysning om fordelingen på segmenterne af det ordinære resultat før finansielle poster. Efter nr. 2 og 3 skal der gives oplysning om fordelingen på segmenterne af summen af de aktiver henholdsvis forpligtelser, der er anvendt i eller opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter.
Efter § 106 a, stk. 2, er det tilstrækkeligt at vise opdelingen på den primære af de to dimensioner af segmenter, forretning og geografi, uanset at begge dimensioner afviger indbyrdes. Som den primære af de to dimensioner anses normalt den dimension, som er den primære i virksomhedens interne organisations- og ledelsesstruktur og dens interne økonomiske rapporteringssystem til bestyrelse og øverste ledelse.
I forhold til de hidtidige bestemmelser i årsregnskabslovens § 88 og § 96, stk. 1, er kravene lempet med hensyn til de segmentoplysninger, der skal gives efter § 106 a, stk. 1 og 2. Efter den nye § 106 a skal der således alene gives oplysning om den af de to dimensioner, der anses som den primære, mens der efter de hidtidige bestemmelser i § 88 og § 96, stk. 1, skal gives oplysning om begge dimensioner. Baggrunden for denne lempelse er bl.a. et ønske om at undgå, at danske virksomheder skal give flere segmentoplysninger end udenlandske konkurrenter.
I § 106 a, stk. 3, foreslås det, at modervirksomheder, der indgår i en koncern, kan undlade at give de omhandlede segmentoplysninger, hvis virksomheden aflægger et koncernregnskab, hvori der gives sådanne segmentoplysninger. Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede nye bestemmelse i § 126, stk. 3, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 42), hvorefter kravene om segmentoplysninger i § 106 a finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Lempelsen i § 106 a, stk. 3, bringer bestemmelsen i bedre overensstemmelse med IAS 14, afsnit 6.
I praksis indebærer lempelsen i § 106 a, stk. 3, at langt de fleste børsnoterede virksomheder – som modervirksomheder - vil være undtaget fra pligten til at give segmentoplysninger i deres årsregnskab efter § 106 a, stk. 1 og 2. Det skønnes, at der vil være omkring 10-20 børsnoterede virksomheder omfattet af årsregnskabsloven, som skal give oplysningerne i årsregnskabet, fordi disse virksomheder ikke aflægger koncernregnskab.
Til nr. 38
Det følger af den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 107, stk. 1, at der for alle bestyrelses- og direktionsmedlemmer i aktieselskaber skal gives oplysning om disses ledelseshverv i andre danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i selskabets egne 100 pct. ejede danske datterselskaber.
Det foreslås at udvide undtagelsesbestemmelsen, så den også omfatter ledelseshverv i andre danske moderselskabers danske datterselskaber. Det betyder eksempelvis, at hvis et bestyrelsesmedlem er direktør i et andet dansk moderselskab, skal der ikke oplyses om de bestyrelsesposter, den pågældende har i dette moderselskabs 100 pct. ejede danske datterselskaber.
Hermed opnås en lettelse for regnskabsaflæggeren samtidig med, at der ikke i årsrapporten optages unødige oplysninger, der kan begrænse overskueligheden. Der mistes principielt en information, men da såvel moderselskabets navn som antallet af datterselskaber skal oplyses, må informationstabet antages at være ubetydeligt.
Til nr. 39
Den foreslåede ændring i § 109, stk. 1, er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter IAS-forordningens artikel 4 har børsnoterede virksomheder pligt til at følge disse standarder i deres koncernregnskab. Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137 får børsnoterede virksomheder endvidere pligt til at anvende disse standarder på de øvrige dele af årsrapporten (årsregnskab m.v.), mens andre virksomheder får adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS i årsrapporten. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 40
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 110, stk. 1, kan en modervirksomhed undlade at aflægge koncernregnskab, hvis koncernen som helhed ikke overskrider de i bestemmelsen fastsatte størrelsesgrænser, der svarer til størrelsesgrænserne for små virksomheder i § 7, stk. 2, nr. 1.
Kravet om udarbejdelse af koncernregnskab fremgår af 7. direktiv, artikel 1, men kan med hjemmel i artikel 6, stk. 1, undlades for små og mellemstore koncerner. Som det var tilfældet i den tidligere årsregnskabslov, valgte man ved gennemførelsen af den nuværende årsregnskabslov at lade størrelsesgrænserne for koncerner, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, følge størrelsesgrænserne for små virksomheder (regnskabsklasse B) i § 7, stk. 2, nr. 1, således at alene »små koncerner« blev undtaget. Baggrunden for dette var at undgå et meget stort informationstab for regnskabsbrugerne i »mellemstore koncerner«, idet koncernregnskaber ofte har en meget større informationsværdi om modervirksomheder og koncerner end individuelle årsregnskaber – især med hensyn til regnskabsbrugernes, herunder investorernes, anvendelse af årsrapporten som prognosegrundlag for den fremtidige udvikling.
Det foreslås derfor, at beløbsgrænserne for at undlade at aflægge koncernregnskab forhøjes således, at de som hidtil følger beløbsgrænserne for regnskabsklasse B, der foreslås forhøjet i forslagets § 1, nr. 5, vedrørende ændring af § 7, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 41
Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 114, stk. 3, giver mulighed for, at dattervirksomheder med forskelligartet aktivitet under visse betingelser kan udeholdes af konsolideringen. Bestemmelsen har baggrund i den dagældende artikel 14 i 7. direktiv, som nu er ophævet ved Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003. Direktivet trådte i kraft den 17. juli 2003 og skal være gennemført i medlemsstaterne senest den 1. januar 2005. Som en konsekvens heraf foreslås det, at årsregnskabslovens § 114, stk. 3, ophæves.
Til nr. 42
Den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 126 opregner notekravene til koncernregnskabet. I den foreslåede nye affattelse af § 126 er der foretaget en række ændringer.
I § 126, stk. 1, er der indsat krav om anlægsnote som nyt nr. 2, da dette krav ved en fejl ikke er videreført i den gældende årsregnskabslov fra den tidligere årsregnskabslov. Kravet følger af 4. direktiv, artikel 35, og kan ikke fraviges.
Desuden er nogle af paragrafhenvisningerne i de gældende bestemmelser i § 126, stk. 1, nr. 4 og 5, ændret som en konsekvens af flytningen af de pågældende bestemmelser fra regnskabsklasse B til regnskabsklasse C. Henvisningen til § 65 i gældende § 126, stk. 1, nr. 4, er således ændret til § 96, stk. 1, og sprogbrugen er tilpasset den ændrede bestemmelse i den nye affattelse af § 126, stk. 1, nr. 8. I § 126, stk. 1, nr. 5, er der tilføjet en henvisning til § 98 a som følge af flytningen af § 68, 2. pkt., til § 98 a. Ændringen af paragrafhenvisningerne har ingen betydning for retstilstanden i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab, da de omhandlede bestemmelser er flyttet uden ændringer.
Endvidere er de gældende bestemmelser i § 126, stk. 1, nr. 7 og 9, der henviser til bestemmelserne om segmentoplysninger i henholdsvis § 88 og § 96, stk. 1, erstattet af den foreslåede nye bestemmelse i § 126, stk. 3, 2. pkt., som omtales nedenfor.
I § 126, stk. 2 og 3, er henvisningerne til § 69 ændret til § 98 b som en konsekvens af flytningen af § 69 til 98 b. Ændringerne af paragrafhenvisningen har ingen betydning for retstilstanden i forbindelse med aflæggelse af koncernregnskab, da den omhandlede bestemmelse er flyttet uden ændringer.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 126, stk. 3, 2. pkt., hvorefter kravene om segmentoplysninger i den nye § 106 a (forslagets § 1, nr. 37) finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Den gældende bestemmelse i § 126, stk. 4, er flyttet til § 70, stk. 3, med præciseringer (forslagets § 1, nr. 23). Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Den gældende bestemmelse i § 126, stk. 5, foreslås videreført uændret i § 126, stk. 4 .
Til nr. 43
Den foreslåede ændring i § 128, stk. 2, 3. pkt., er en konsekvens af indføjelsen af et nyt stykke i § 99, jf. forslagets § 1, nr. 31.
Til nr. 44
Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 133 finder bestemmelserne i §§ 53 og 87 vedrørende oplysning om anvendt regnskabspraksis i statslige aktieselskabers årsrapport tilsvarende anvendelse på selskabernes halvårsrapporter.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 133 ophæves, da der ikke stilles de samme oplysningskrav til halvårsrapporterne for børsnoterede virksomheder. Lovgivningens regler om statslige aktieselskaber tilsigter så vidt muligt at ligestille disse selskaber med de børsnoterede aktieselskaber. Opretholdelsen af kravet vil derfor fravige en sådan ligestilling og herved ensidigt pålægge de statslige aktieselskaber en informationspligt og administrativ byrde.
Hertil kommer, at ophævelsen af kravet ikke antages at forringe halvårsrapportens udsagnsværdi, idet kontinuitetskravet i årsregnskabslovens § 13, stk. 2, også gælder for halvårsrapporten. En ændring i anvendt regnskabspraksis skal derfor oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om ændringens indvirken på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning. Herved vil regnskabsbrugerne få den nødvendige og relevante information, hvis et statsligt aktieselskab ændrer regnskabspraksis for såvel halvårsrapporten som for årsrapporten.
Til nr. 45
Det foreslås, at de gældende bestemmelser i §§ 136 og 137 med enkelte ændringer sammenskrives i § 136, og at der i en ny affattelse af § 137 indsættes bestemmelser, der tilpasser årsregnskabsloven til samt udnytter valgmulighederne i IAS-forordningen (forslagets § 1, nr. 46).
Efter de gældende bestemmelser i §§ 136 og 137 påhviler det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, som i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere årsregnskabsloven. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Styrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvist varetager de pågældende opgaver. Disse hjemler har hidtil ikke været udnyttet, men ønskes bibeholdt i den nye § 136 for det tilfælde, at der opstår behov for at udnytte hjemlen, f.eks. i forbindelse med udstedelse af regnskabsstandarder på områder, som ikke er dækket af de internationale regnskabsstandarder. Den gældende bestemmelse i § 136, stk. 2, er udgået i den nye § 136, da bestemmelsen ikke længere er aktuel som følge af den foreslåede nye § 137, der tilpasser årsregnskabsloven til samt udnytter valgmulighederne i IAS-forordningen.
Bestemmelsen i den gældende § 137, stk. 2, vedrørende regnskabsrådet videreføres i den nye § 136, stk. 3, med den ændring, at det ikke længere skal være et krav, at formandsskabet varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere er det tilføjet i bestemmelsen, at regnskabsrådet kan bistå Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med løsning af de opgaver, som påhviler styrelsen i henhold til stk. 1.
Til nr. 46
Den foreslåede nye affattelse af § 137 tilpasser årsregnskabsloven til samt udnytter valgmulighederne i IAS-forordningen, forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. IAS-forordningen trådte i kraft den 14. september 2002 og har virkning for regnskabsår, som starter den 1. januar 2005 eller senere.
Efter IAS-forordningens artikel 4 skal virksomheder, der er børsnoteret i et EU- eller EØS-land anvende de internationale regnskabsstandarder, som er godkendt af Kommissionen, i deres koncernregnskaber.
Efter Kommissionens fortolkning af begrebet »børsnoteret selskab« er pligten til at aflægge koncernregnskab i henhold til artikel 4 i IAS-forordningen ikke begrænset til børsnoterede aktieselskaber, men omfatter også andre former for virksomheder som andelsselskaber og erhvervsdrivende foreninger, hvis kapitalandele og gældsinstrumenter er noteret på en børs eller et andet reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer – i Danmark en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads. Kommissionens fortolkning af begrebet »børsnoteret selskab« er således bredere end den i årsregnskabsloven eksisterende definition af dette begreb. For klarhedens skyld anvendes derfor begrebet »børsnoterede virksomheder« i dette lovforslag som betegnelse for disse virksomheder.
De af Kommissionen godkendte standarder offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende som en forordning, der er vedtaget af Kommissionen. Vedrørende proceduren i forbindelse med Kommissionens godkendelse af standarderne kan der henvises til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Artikel 5 i IAS-forordningen giver desuden medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at de børsnoterede virksomheder også anvender de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i deres årsregnskab, samt at andre virksomheder end børsnoterede virksomheder får pligt til eller mulighed for at anvende disse standarder i deres koncern- og/eller årsregnskab.
Forordninger gælder umiddelbart i medlemsstaterne og må som udgangspunkt ikke gennemføres i national ret. IAS-forordningens artikel 4 må derfor ikke inkorporeres i årsregnskabsloven, da denne bestemmelse er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Ønsker en medlemsstat at udnytte en eller flere af valgmulighederne i IAS-forordningens artikel 5, skal disse derimod gennemføres i national ret.
I den nye affattelse af § 137 foreslås det, at valgmulighederne i IAS-forordningens artikel 5 udnyttes således, at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får mulighed for frivilligt at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsrapport.
Det foreslås således i § 137, stk. 1, 1. pkt., at børsnoterede virksomheder får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i IAS-forordningens artikel 4 vedrørende koncernregnskaber, tilsvarende på de øvrige dele af årsrapporten, herunder deres årsregnskab. Det foreslås, at alle børsnoterede virksomheder får pligt til at anvende disse standarder i deres årsregnskab m.v., også selvom virksomheden ikke aflægger koncernregnskab og derfor ikke er direkte omfattet af artikel 4. Baggrunden for forslaget er at fremme overskueligheden for regnskabsbrugerne, dels ved kravet om, at årsregnskaber skal udarbejdes efter samme regulering som koncernregnskaber, dels ved at virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, ligestilles med virksomheder, der udarbejder koncernregnskab.
I Danmark er der tradition for, at såvel årsregnskabet som koncernregnskabet udarbejdes efter de samme principper. Dette begrundes med hensynet til regnskabsbrugerne, som herved får årsrapporter med en konsistent anvendelse af regnskabsprincipper i hele dokumentet. Herved undgås forvirring ved to forskellige sæt af regnskabsprincipper i samme årsrapport.
Langt de fleste børsnoterede virksomheder, som skal udarbejde koncernregnskab efter IAS/IFRS, ville formentlig frivilligt have fulgt IAS/IFRS også i deres årsregnskab. Dette skyldes, at de oplysninger, som skal anvendes, alligevel skal indsamles til koncernregnskabet, hvorfor det ofte ikke vil være nogen væsentlig byrde også at følge IAS/IFRS i årsregnskabet.
De virksomheder, som vil få en væsentlig ekstra byrde ved forslaget, er de få børsnoterede virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab. Her tæller dog hensynet til regnskabsbrugerne tungere, da det er vigtigere, at alle børsnoterede virksomheder udarbejder regnskaber efter samme standarder, end at et fåtal af virksomheder undtages fra at anvende IAS/IFRS.
Årsregnskabsloven stiller i dag de samme krav til statslige aktieselskaber som til børsnoterede virksomheder. Det har derfor også været overvejet, om de statslige aktieselskaber ligeledes skulle pålægges at følge IAS/IFRS i deres årsrapporter. De krav, der stilles i de internationale regnskabsstandarder, går imidlertid væsentligt længere end årsregnskabslovens krav. Dette gælder ikke mindst oplysningskravene.
Bl.a. set i lyset af, at de statslige aktieselskaber varierer betydeligt i størrelse, er det fundet hensigtsmæssigt ikke i loven at foreskrive pligt for disse selskaber til at anvende IAS/IFRS. Hertil kommer, at de statslige aktieselskaber – i modsætning til de børsnoterede virksomheder – i dag ikke er pligtige til at følge de regnskabsvejledninger, som er udstedt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Pligten for de børsnoterede virksomheder til at følge disse vejledninger følger af krav fra Københavns Fondsbørs. Der er således allerede i dag væsentlige forskelle på regnskabsreguleringen for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Staten kan dog som hovedaktionær altid konkret bestemme, at et statsligt aktieselskab skal følge IAS/IFRS efter den foreslåede bestemmelse i § 137, stk. 2, som omtales nedenfor, ved at optage en bestemmelse herom i selskabets vedtægter. Dette betyder samtidig, at offentligheden vil kunne konstatere, hvorvidt et statsligt aktieselskab aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven eller standarderne, idet vedtægterne er offentligt tilgængelige.
Spørgsmålet om statslige aktieselskabers overgang til IAS/IFRS har været forelagt Finansministeriet og Trafikministeriet, der varetager statens ejerskab i hovedparten af de statslige aktieselskaber. Finansministeriet har oplyst, at DONG A/S og Dansk Tipstjeneste A/S vil skulle følge IAS/IFRS. Trafikministeriet har oplyst, at Post Danmark A/S vil følge IAS/IFRS, og at det samme forventes at blive tilfældet for Sund og Bælt Holding A/S. Den selvstændige offentlige virksomhed DSB, der bl.a. på regnskabsområdet er sidestillet med statslige aktieselskaber, vil ligeledes skulle følge IAS/IFRS. Der er dog i DSB en række særlige forhold og forpligtelser fra tiden som statsvirksomhed, der gør, at overgangen til IAS/IFRS formodentligt ikke kan gennemføres samtidig med de ovennævnte selskaber. Finansministeriet og Trafikministeriet har endvidere meddelt, at det løbende vil blive overvejet, om der er andre statslige aktieselskaber, der bør følge IAS/IFRS.
Det skal understreges, at statslige aktieselskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, fortsat skal følge kravene i regnskabsklasse D. Der er således ikke tale om, at kravene til statslige aktieselskabers årsrapporter mindskes med lovforslaget. Derimod vil der for de ovennævnte statslige selskaber, som skal følge IAS/IFRS, være tale om en væsentlig skærpelse.
Forslagets § 137, stk. 2, giver virksomheder, som ikke er omfattet af stk. 1, mulighed for frit at vælge, om de vil aflægge årsrapport efter årsregnskabslovens regler eller efter IAS/IFRS. Muligheden kommer således til at gælde samtlige virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Efter forslaget bliver disse virksomheder ikke pålagt at anvende IAS/IFRS, fordi der typisk ikke er det samme behov for beskyttelse af investorerne som i børsnoterede virksomheder. Omkostningerne ved at følge samtlige IAS/IFRS er så store, at dette alene bør pålægges, når der er betydelig samfundsmæssig interesse i årsrapporterne.
Muligheden for frivilligt at anvende IAS/IFRS er i overensstemmelse med årsregnskabslovens opbygning, hvor en virksomhed altid kan vælge at følge højere krav, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 5. Kravene til de børsnoterede virksomheder er altid defineret som de højeste krav (regnskabsklasse D). Muligheden står således også åben for virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, hvis de skulle finde det hensigtsmæssigt at udarbejde årsrapport efter IAS/IFRS.
Ved at give virksomhederne mulighed for frivilligt at følge IAS/IFRS i henhold til IAS-forordningen, får de virksomheder, som skal anvende deres årsrapport internationalt, mulighed for at følge et sæt af regnskabsregler, som er internationalt anerkendt og dermed accepteret af investorer, samhandelspartnere m.v.
Endvidere får virksomheder, som overvejer børsnotering, mulighed for i god tid forinden at forberede sig på børsnoteringen, ved at de på et tidligt tidspunkt kan indrette sig på at følge regnskabskravene til børsnoterede virksomheder.
Af hensyn til overskueligheden for regnskabsbrugerne foreslås det, at der for virksomheder, som frivilligt anvender IAS/IFRS, skal være sammenhæng mellem det valg, de foretager for koncernregnskabet og for årsregnskabet. Det foreslås således i § 137, stk. 3, at en virksomhed, der anvender standarderne, skal følge standarderne såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab.
Det følger forudsætningsvis af IAS-forordningen, at virksomheder som skal - eller vælger - at følge standarderne, skal følge samtlige vedtagne standarder fra deres ikrafttræden. Virksomhederne kan således ikke vælge at følge en standard delvist eller vælge at følge standarderne på nogle områder og årsregnskabslovens bestemmelser på andre. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskellige regelsæt med henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn. Endvidere følger det forudsætningsvis af IAS-forordningen, at på de områder, som er reguleret af standarder via IAS-forordningen, finder de relevante standarder anvendelse. Virksomhederne er derfor på disse områder undtaget fra årsregnskabsloven, idet standarderne træder i stedet for årsregnskabslovens bestemmelser på de pågældende områder for de virksomheder, der anvender standarderne.
I overensstemmelse hermed anføres det i forslagets § 137, stk. 3, at de virksomheder, som følger standarderne i henhold til stk. 1 og 2, skal følge samtlige godkendte standarder, ligesom det fremgår af bestemmelsen, at hvor bestemmelser i årsregnskabsloven regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. For børsnoterede virksomheders aflæggelse af koncernregnskab følger dette direkte af forordningen.
Standarderne dækker indregning og måling, hvorfor der ikke kan stilles nationale krav til dette, da standarderne i medfør af forordningen har forrang for national ret på disse områder. Det samme er tilfældet for langt de fleste oplysningsforpligtelser.
Derimod dækker standarderne ikke krav til ledelsesberetningen, revision, godkendelse og indsendelse af regnskaber m.v., hvorfor medlemslandene fortsat kan regulere disse områder i deres nationale lovgivning. De oplysningskrav, som medlemslandene kan stille, er først og fremmest oplysninger om virksomhedsledelse, såkaldt »corporate governance«.
Kommissionen er endvidere af den opfattelse, at medlemslandene skal stille krav om, at regnskaber omfattet af IAS-forordningen tillige indeholder visse oplysninger, som kræves efter 4. og 7. direktiv.
For de virksomheder, som følger forordningen – hvadenten det er af pligt eller frivilligt - er der således behov for national regulering som supplement til standarderne på de områder, der ikke er dækket af standarderne.
I § 137, stk. 4, foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af IAS-forordningen. Hjemlen tænkes udnyttet således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke krav i årsregnskabsloven der fortsat skal være gældende for de virksomheder, som anvender standarderne. Her tænkes på de krav, som ikke er reguleret af standarderne som omtalt ovenfor, f.eks. bestemmelser om ledelsesberetning, supplerende beretninger, revision og indsendelsesbestemmelser. Endvidere vil visse direktivbundne oplysningskrav samt visse corporate governance-relaterede krav fortsat være gældende. Hjemlen i § 137, stk. 4, kan som nævnt ikke anvendes til at stille nye krav.
Til nr. 47-49
De foreslåede ændringer i §§ 159, 160 og 163 er en konsekvens af forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i henhold til IAS-forordningen og den nye bestemmelse i § 137.
Den nye bestemmelse i § 159, stk. 1, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 47), har til formål at sikre, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hidtidige adgang til undersøgelse af årsrapporter også finder anvendelse på årsrapporter aflagt efter de internationale regnskabsstandarder. IAS-forordningen indeholder i indledningen omtale af behovet for en særlig undersøgelsesindsats med hensyn til årsrapporterne for børsnoterede virksomheder. Hvordan disse undersøgelser skal udmøntes i praksis, vil blive koordineret mellem EU-landene. Det forudsættes, at Danmark, for at sikre tiltroen til kapitalmarkedet, vil følge de internationale aftaler om kontrol med børsnoterede virksomheder. Det vil således inden anvendelsen af de internationale regnskabsstandarder bliver obligatorisk for børsnoterede virksomheder den 1. januar 2005, blive nærmere analyseret, i hvilket omfang der måtte være behov for at indføre lovhjemmel til at anvende yderligere undersøgelsesinstrumenter for at leve op til internationale standarder for undersøgelser. I denne forbindelse vil det endvidere blive vurderet, hvordan undersøgelserne skal finansieres.
Når bestemmelsen i § 159, stk. 1, allerede ændres nu, så skyldes det ønsket om at sikre adgangen til at foretage undersøgelser af årsrapporter aflagt efter de internationale regnskabsstandarder indtil de børsnoterede virksomheder bliver omfattet af de fremtidige - internationalt koordinerede – undersøgelser.
Som en konsekvens af den nye bestemmelse i § 159, stk. 1, 2. pkt., foreslås det i § 160, 2. pkt. (forslagets § 1, nr. 48), at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får hjemmel til af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor at forlange de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre undersøgelsen af, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder. Dette svarer til den eksisterende hjemmel i forhold til mulige overtrædelser af årsregnskabsloven.
Efter den gældende bestemmelse i § 161 er der allerede hjemmel til at iværksætte passende reaktioner, hvis det konstateres, at en årsrapport, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, ikke overholder disse, på samme måde som der kan reageres ved manglende overholdelse af eksempelvis årsregnskabsloven. Dette følger af, at udtrykket »lovgivning« også dækker IAS-forordningen.
Endelig har den foreslåede ændring i § 163, stk. 1 (forslagets § 1, nr. 49), til formål at sikre, at afgørelser vedrørende anvendelse af de internationale standarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet.
Til nr. 50
Den foreslåede nye affattelse af § 164 viderefører de gældende bestemmelser med visse ændringer, som har til formål at sikre, at overtrædelse af de nye bestemmelser i §§ 136 og 137 samt de deri omhandlede standarder og IAS-forordningen (forslagets § 1, nr. 45 og 46), kan straffes.
Børsnoterede virksomheders manglende overholdelse af pligten til at anvende de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS, i koncernregnskabet samt overtrædelse af forskrifter i disse standarder er en overtrædelse af IAS-forordningens artikel 4, som kan straffes med bøde efter den foreslåede bestemmelse i årsregnskabslovens § 164, stk. 1, 1. pkt. Endvidere kan børsnoterede virksomheders manglende overholdelse af pligten til at anvende IAS/IFRS i årsregnskabet, herunder pligten til at anvende samtlige standarder samt overtrædelse af forskrifter i disse standarder, jf. de nye bestemmelser i § 137, stk. 1 og 3, ligeledes straffes efter den foreslåede bestemmelse i § 164, stk. 1, 1. pkt.
Andre virksomheder, som frivilligt anvender IAS/IFRS i årsrapporten, jf. § 137, stk. 2, kan ligeledes straffes med bøde efter § 164, stk. 1, 2. pkt., hvis de overtræder forskrifter i standarderne, eller hvis de overtræder kravet om, at samtlige standarder i så fald skal anvendes både i årsregnskabet og koncernregnskabet, jf. § 137, stk. 3.
Den gældende bestemmelse i § 164, stk. 2, videreføres uændret. Efter bestemmelsen kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.
Desuden videreføres den gældende bestemmelse i § 164, stk. 3, med visse ændringer. Efter bestemmelsen kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bekendtgørelser, der udstedes efter loven. Bestemmelsen i § 164, stk. 3, er ændret således, at det også er muligt at fastsætte straf for simpel uagtsomhed, ligesom det er tilfældet efter § 164, stk. 1. Dette kan f.eks. være aktuelt ved overtrædelse af den bekendtgørelse, der skal udstedes efter den foreslåede nye bestemmelse i § 137, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 46. Bekendtgørelsen skal regulere, hvilke bestemmelser i årsregnskabsloven som finder anvendelse for virksomheder, der aflægger årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder. En overtrædelse af bekendtgørelsen bør derfor kunne straffes på samme måde som en overtrædelse af loven. I denne forbindelse bemærkes, at det dog vil være sjældent, at straffebestemmelserne i årsregnskabslovens § 164 og de bekendtgørelser, som udstedes med hjemmel heri, vil blive brugt umiddelbart. Bestemmelserne har navnlig til formål at understrege og konkretisere overtrædelser af bestemmelser i straffeloven, herunder §§ 296 og 302.
Efter den gældende bestemmelse i § 164, stk. 4, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse i særlige tilfælde fastsætte bødestraf for overtrædelse af regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136. Af lovmotiverne til bestemmelsen fremgår det, at begrænsningen af strafadgangen til særlige tilfælde skal ses i lyset af, at standarderne, der udstedes af en privatretlig organisation, principielt ikke sanktioneres med straf. Det foreslås, at bestemmelsen i § 164, stk. 4, videreføres med den ændring, at »i særlige tilfælde« udgår, og at også simpel uagtsomhed kan straffes efter bekendtgørelsen, idet hensynet til regnskabsbrugerne tilsiger, at en overtrædelse af standarderne af præventive grunde bør sidestilles i strafmæssig henseende med en overtrædelse af de lovbestemmelser, som standarderne supplerer eller træder i stedet for. I det omfang, der bliver udstedt bindende standarder, kan der således straffes for overtrædelse heraf, hvis dette er fastsat ved bekendtgørelse i henhold til § 164, stk. 4. I det omfang, sådanne standarder blot er vejledende, kan overtrædelse heraf naturligvis ikke straffes.
Til nr. 51 og 54
De foreslåede ændringer i 3. og 5. skema for den artsopdelte resultatopgørelse i beretningsform i bilag 2 indebærer, at handelsvarer udgår af arabertalspost 2. Der er tale om en fejlrettelse. Ændringen indebærer, at indholdet af regnskabsposten kommer i overensstemmelse med 4. direktiv.
Til nr. 52 og 55
De foreslåede ændringer i 3. og 5. skema for den artsopdelte resultatopgørelse i beretningsform i bilag 2 indebærer, at »hjælpemidler« ændres til »hjælpematerialer« i arabertalspost 5, litra a. Der er alene tale om en præcisering, som har til formål at imødegå misforståelser om regnskabspostens indhold. Regnskabsposten svarer herefter direkte til formuleringen i 4. direktiv.
Til nr. 53 og 56
De foreslåede ændringer i 4. og 6. skema for den funktionsopdelte resultatopgørelse i beretningsform i bilag 2 er en konsekvens af ændringen i nr. 14, hvortil der henvises.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1 , at loven træder i kraft den 1. april 2004 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. april 2004 eller senere, jf. dog stk. 2-4.
I stk. 2 foreslås det, at ændringerne i forslagets § 1, nr. 31, og § 1, nr. 41, først træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere. Det drejer sig om de nye krav til ledelsesberetningen for store virksomheder og børsnoterede virksomheder i årsregnskabslovens § 99, stk. 2, og ophævelsen af adgangen til at udeholde datterselskaber med forskelligartet aktivitet af konsolideringen i årsregnskabslovens § 114, stk. 3. De nævnte ændringer har baggrund i ændringer i 4. og 7. direktiv, som skal være gennemført senest den 1. januar 2005.
I stk. 3 foreslås det, at ændringerne i lovforslaget – med undtagelse af bestemmelserne om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder - kan anvendes for et regnskabsår, der er startet før den 1. april 2004. Dette indebærer, at bestemmelserne f.eks. kan anvendes for et regnskabsår, der løber fra 1. januar til 31. december 2003, idet fristen for indsendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 138, stk. 1, først udløber efter lovens ikrafttræden – det vil sige den 31. maj 2004 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B og C, og den 30. april 2004 for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Baggrunden for forslaget er navnlig et ønske om at give virksomhederne mulighed for at udnytte de administrative lettelser, som forhøjelserne af størrelsesgrænserne og lempelserne i kravene til regnskabsaflæggelsen indebærer. Dette bør være muligt, så længe det ikke fører til useriøse pluk af enkelte gunstige bestemmelser uden sammenhæng med den øvrige regnskabsaflæggelse.
Derfor foreslås det i stk. 3, at virksomheder, som ønsker det, kan gøre brug af lovforslagets bestemmelser straks efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende. Det er dog en betingelse, at anvendelsen af bestemmelserne sker systematisk og konsekvent.
Et af lempelsesforslagene går f.eks. ud på at flytte kravet om oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og geografiske markeder fra § 65 i regnskabsklasse B til en ny bestemmelse i § 96, stk. 1, i regnskabsklasse C. En virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse B, kan anvende ophævelsen af § 65 uden at skulle opfylde andre krav i stedet. Anderledes forholder det sig for en virksomhed, som er omfattet af regnskabsklasse C eller D. En virksomhed, som f.eks. er omfattet af regnskabsklasse C, er efter de gældende regler omfattet af § 65 via henvisningsreglen i § 78, stk. 1, 4. pkt., som bl.a. henviser til § 65. Hvis en sådan virksomhed vælger at anvende bestemmelsen om ophævelse af § 65, indebærer kravet om, at anvendelsen heraf skal ske systematisk og konsekvent, at virksomheden i stedet skal anvende den nye bestemmelse i § 96, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 20 og 29. Dette følger endvidere af bestemmelsen i § 78, stk. 1, 5. pkt., som fastsætter, at hvis regler i §§ 23-77 kommer i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang.
De forhøjede størrelsesgrænser i § 4, stk. 1, § 7, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 110, stk. 1 – jf. forslagets § 1, nr. 3, 5, 6 og 40 - kan anvendes for et regnskabsår, der er begyndt før den 1. april 2004, hvis virksomheden opfylder de nye størrelsesgrænser for det pågældende og det foregående regnskabsår.
I § 2, stk. 4, foreslås det, at økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af forslagets § 1, nr. 46, vedrørende den nye bestemmelse i § 137 om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder samt de deraf følgende konsekvensændringer i henholdsvis årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, § 8, stk. 2, 2. pkt., § 22, stk. 1, 3. pkt., § 78, stk. 1, § 102, stk. 1, 3.-5. pkt., § 109, stk. 1, § 136, § 159, stk. 1, § 160, § 163, stk. 1, og § 164, jf. forslagets § 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50. Baggrunden for dette er, at alle relevante standarder skal foreligge i en af Kommissionen godkendt form, inden IAS-forordningen kan finde anvendelse. Dette er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt. Der henvises til afsnit 2.1.1. i almindelige bemærkninger vedrørende godkendelsesproceduren.
Til § 3
Det er hensigten snarest at søge de færøske og grønlandske myndigheders tilslutning til, at loven sættes i kraft for disse landsdele, således at den selskabsretlige retsenhed kan bevares og udbygges.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
Note 1) til lovens titel 1) Loven indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv 77/91/EØF af 13.12.1976 (EF-Tidende 1977 nr. L 26, s. 1), Rådets direktiv 78/660/EØF af 25.7.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), Rådets direktiv 78/855/EØF af 9.10.1978 (EF-Tidende 1978 nr. L 295, s. 36), Rådets direktiv 82/891/EØF af 17.12.1982 (EF-Tidende 1982 nr. L 378, s. 47), Rådets direktiv 83/349/EØF af 13.6.1983 (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s. 1), Rådets direktiv 84/253/EØF af 10.4.1984 (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 89/666/EØF af 21.12.1989 (EF-Tidende 1989 nr. L 395, s. 36), Rådets direktiv 90/604/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 57), Rådets direktiv 90/605/EØF af 8.11.1990 (EF-Tidende 1990 nr. L 317, s. 60) og Rådets direktiv 99/60/EF af 17.6.1999 (EF-Tidende 1999 nr. L 162, s. 65).
1. I note 1) til lovens titel indsættes som 2. pkt.: »Endvidere indeholder loven bestemmelser, der gennemfører muligheder i artikel 5 i Rådets forordning 2002/1606/EF (EF-Tidende 2002 nr. L 243, side 1), samt bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 2003/38/EF af 13. maj 2003 (EF-Tidende 2003 nr. L 120, side 22) og dele af Rådets direktiv 2003/51/EF af 18. juni 2003 (EF-Tidende 2003 nr. L 178, side 16).«
§ 1 Stk. 3. Loven gælder ikke for virksomheder, som 1) er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet, 2) er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen eller 2. I § 1, stk. 3, nr. 1, ændres »regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet« til: »regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder«.
3) udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
§ 4. Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-6, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
1) En balancesum på 4 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 10 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10. 3. § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således: »1) En balancesum på 6 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 12 mio. kr. og«.
§ 7. Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:
1) Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.
2) Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse B i afsnit III.
3) Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C i afsnit IV.
4) Statslige aktieselskaber og selskaber, hvis aktier eller obligationer er optaget til notering på en fondsbørs (»børsnoterede selskaber«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, nr. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V. Stk. 2. Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser: 4. § 7, stk. 1, nr. 4 , affattes således: »4) Statslige aktieselskaber og virksomheder, hvis kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer er optaget til notering på en fondsbørs eller et andet reguleret marked (»børsnoterede virksomheder«) i et EU-land eller i et andet land, hvormed Fællesskabet har indgået aftale, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V.«
1) Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
a) En balancesum på 20 mio. kr., b) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 5. § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b , affattes således: »a) En balancesum på 29 mio. kr., b) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.
2) Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
a) En balancesum på 75 mio. kr., b) en nettoomsætning på 150 mio. kr. og c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 6. § 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b , affattes således: »a) En balancesum på 119 mio. kr., b) en nettoomsætning på 238 mio. kr. og«.
3) Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter §§ 109 og 110 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. 7. § 7, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4. Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.«
§ 8. De ledelsesorganer, der efter den for virksomheden gældende lovgivning, vedtægter, aftale eller sædvane har den øverste henholdsvis den daglige ledelse, skal aflægge årsrapport for virksomheden. Er der ikke et særskilt ledelsesorgan, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan i denne lovs forstand.
Stk. 2. Hvert enkelt medlem af de pågældende ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage de for virksomheden gældende standarder, jf. § 136. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at årsrapporten indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister. 8. I § 8, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 136« til: »§§ 136 og 137«.
§ 11
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lovs §§ 19-21, 23-77, 79-101, 103-107 og 114-134 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. 9. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »114-134« til: »115-134«.
§ 15
Stk. 3. Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af 1) etablering af koncernforhold, 2) etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller 3) fusion. 10. I § 15, stk. 3, indsættes som 3. pkt. : »Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.«
11. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: »Stk. 4. Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, så den er modtaget i styrelsen senest 5 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 5 måneder efter omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes registrering.«
Stk. 4. Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 16. Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse tillade, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern. 12. § 16, 2. pkt., affattes således: »Virksomheden kan dog vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.«
§ 22. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, samt §§ 23-77 anvendelse. 13. I § 22, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog § 137 vedrørende muligheden for at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder«.
§ 32, stk. 1 Når særlige konkurrencemæssige hensyn tilsiger det, kan virksomheden sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:
1) Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og
2) posterne nr. 1-3 i bilag 2, skema 4. 14. I § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »posterne nr. 1-3«: »og 6«.
§ 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet investerer i investeringsejendomme, råstoffer eller lignende værdier, skal efter første indregning løbende regulere aktiver og dermed forbundne finansielle forpligtelser inden for disse aktiviteter til dagsværdi. Dette gælder, uanset virksomheden i sin hovedaktivitet kombinerer investering i de i § 37, stk. 1, 1. pkt., omhandlede finansielle instrumenter med de nævnte aktiviteter. 15. § 38 affattes således: » § 38. Virksomheder, der som hovedaktivitet udøver investeringsvirksomhed, kan efter første indregning løbende regulere de i stk. 2 nævnte aktiver, som er omfattet af investeringsaktiviteten og dermed forbundne finansielle forpligtelser, til dagsværdi.
Stk. 2. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse på investeringer i finansielle aktiver, investeringsejendomme, råstoffer og lignende materielle aktiver samt finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed. Anvendelse kan ske på samtlige investeringsaktiver eller på enkelte kategorier af investeringsaktiver samt de finansielle forpligtelser, der er forbundet dermed.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 2. Stk. 3. Virksomheder, der som hovedaktivitet omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.
Stk. 4. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 2 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52. Stk. 4. Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-4. pkt., finder anvendelse på stk. 1 og 3. Stk. 5. Et beløb svarende til årets nettoopregulering som følge af ændret dagsværdi efter stk. 1 eller 3 skal indregnes i posten »Reserve for dagsværdi på investeringsaktiver« henholdsvis »Reserve for dagsværdi for biologiske aktiver« under egenkapitalen. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses eller formindskes, i det omfang de opregulerede aktiver 1) realiseres eller udgår af aktiviteten, 2) reguleres ned på grund af lavere dagsværdi, 3) er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47, eller 4) tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.«
§ 49, stk. 1 I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, samt § 38, stk. 1 og 2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes 16. I § 49, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 38, stk. 1 og 2« til: »§ 38, stk. 1 og 3«.
1) alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og
2) tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.
§ 53. Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance, resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport efter. 17. I § 53, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på den anvendte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs balancedag.«
18. Som overskrift til § 57 indsættes:
»Aktiver«
19. Overskriften »Aktiver« til § 59 ophæves.
Resultatopgørelsen § 65. Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis aktiviteterne henholdsvis markederne afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. 20. Overskriften »Resultatopgørelsen« til § 65 samt § 65 ophæves.
Stk. 2. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse.
§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Hvis det ikke fremgår af resultatopgørelsen, skal personaleomkostningerne specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives. 21. § 68 affattes således: »§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret. Den tilsvarende oplysning for det foregående regnskabsår skal angives.«
§ 69. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf. 22. § 69 ophæves.
Stk. 2 . De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
1) angives samlet for to kategorier eller
2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.
§ 70 Stk. 2. Virksomheden skal herudover oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse. 23. § 70, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 2. Uanset stk. 1, 1. pkt., kan oplysninger om vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres ledelsesfunktion samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, til ejerne for deres ledelsesfunktion, dog udelades. Tilsvarende kan oplysninger om forpligtelser til at yde pension til samt oplysninger om særlige incitamentsprogrammer for de nævnte udelades.
Stk. 3. De i stk. 1, 1. pkt., omhandlede oplysninger kan endvidere undlades i en modervirksomheds årsregnskab, hvis oplysningerne vedrører modervirksomhedens transaktioner med fuldt konsoliderede dattervirksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124.
Stk. 4. Udover de i stk. 1, 1. pkt. nævnte oplysninger, skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den bestemmende indflydelse.«
Stk. 3. Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en anden fond, skal der redegøres herfor. Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
§ 78, stk. 1 En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. 24. I § 78, stk. 1 , indsættes som 6. pkt.: »Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«
§ 81. § 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3. 25. I § 81, 2. pkt., ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«
§ 84, stk. 1 Virksomheden skal indregne kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte virksomheders regnskabsmæssige indre værdi, jf. stk. 2-5. Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis. 26 . I § 84, stk. 1, indsættes som 3. pkt .: »1. pkt. finder ikke anvendelse på kapitalandele, som måles efter § 38.«
§ 84, stk. 2 Bestemmelserne i §§ 119 og 120 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag. 27. I § 84, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§ 119 og 120« til: »§§ 119-121«.
§ 88. Store virksomheder skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af 28. § 88 ophæves.
1) summen af de anlægsaktiver, der er anvendt i virksomhedens hovedaktiviteter, og
2) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens hovedaktiviteter.
§ 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 96, stk. 1 En stor virksomhed skal vise opdelingen på aktiviteter og geografiske markeder af hovedaktiviteternes ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger. § 65, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. 29. § 96, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes: » Virksomheden skal angive nettoomsætningens fordeling på forretningssegmenter og geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne, henholdsvis de geografiske segmenter, afviger indbyrdes. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i virksomhedens ordinære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden, herunder hvis betingelserne i § 32, stk. 1, er opfyldt. Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.«
30. Efter § 98 indsættes: »§ 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen. De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
§ 98 b. Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.
Stk. 2 . De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
Stk. 3. Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
1) angives samlet for to kategorier eller
2) udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.«
§ 99. Ud over kravene i § 77 skal ledelsesberetningen
1) beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen,
2) beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening, beskrive de særlige risici ud over almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af,
3) beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af skader herpå,
4) beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og
5) omtale filialer i udlandet.
31. I § 99 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I det omfang det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling, skal store virksomheder endvidere supplere redegørelsen i henhold til § 77, nr. 4, med oplysninger om ikke-finansielle forhold, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personaleforhold.«
§ 101. Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over
1) årets nettoomsætning, resultat af ordinær primær drift, resultat af finansielle poster, resultat af ekstraordinære poster, årets resultat, balancesum, investeringer i materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og
2) de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.
Stk. 2. På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1. 32. I § 101, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »anvendelse«: », jf. dog stk. 3«
33. I § 101 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Uanset stk. 2 kan en mellemstor virksomhed dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk. 1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.«
§ 102. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder §§ 23-77, 79-101 og 103-108 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. 34. § 102, stk. 1, 3.-5. pkt ., affattes således: »Reglerne i §§ 11-17, § 19, stk. 1 og 3, § 20, stk. 2, §§ 23-77, §§ 79-101 og §§ 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Kommer reglerne i §§ 23-77 eller 79-101 i strid med regler i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 dog forrang.«
§ 103. Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 5, opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3. 35. I § 103 ændres »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2 og 3« til: »de i bilag 2, skema 6, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.«
§ 106. Uanset § 69, stk. 3, skal virksomheden give de i § 69, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer. 36. § 106 affattes således: »§ 106. Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmedlemmer.«
37. Efter § 106 indsættes: » § 106 a. Udover oplysningerne i § 96, stk. 1, skal virksomheden vise opdelingen på forretningssegmenter eller geografiske segmenter, hvis forretningssegmenterne henholdsvis de geografiske segmenter afviger indbyrdes, af
1) det ordinære resultat før finansielle indtægter og omkostninger,
2) summen af de aktiver, der er anvendt i virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter, og
3) summen af de forpligtelser, der er opstået som følge af virksomhedens primære omsætningsskabende aktiviteter.
Stk. 2. Opdelingen i stk. 1 skal vises for den af de to dimensioner af segmenter, forretning eller geografi, som i virksomhedens interne organisations- og ledelsesstruktur og dens interne økonomiske rapporteringssystem til bestyrelse og øverste ledelse er den primære.
Stk. 3. En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger i årsregnskabet, hvis virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives segmentoplysninger efter stk. 1 og 2.«
§ 107. Der skal oplyses om de ledelseshverv, som virksomhedens bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra ledelseshverv i virksomhedens egne 100 pct. ejede datterselskaber. 38. I § 107, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.: »Er den pågældende såvel medlem af ledelsen i et andet dansk moderselskab som et eller flere af dettes 100 pct. ejede danske datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.«
§ 109, stk. 1 Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i kapitel 14, medmindre andet følger af §§ 110-112. 39. I § 109, stk. 1 , indsættes efter »kapitel 14,«: »jf. dog § 137,«.
§ 110. En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser: 1) En balancesum på 20 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 40 mio. kr. og 3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50. 40. § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således: »1) En balancesum på 29 mio. kr., 2) en nettoomsætning på 58 mio. kr. og«.
Stk. 2. Beregningsreglerne i § 7, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern, dog således at balancesum og nettoomsætning beregnes som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer henholdsvis nettoomsætninger. Tilsvarende gælder med hensyn til det gennemsnitlige antal af heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
Stk. 3. Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.
§ 114, stk. 3 En dattervirksomhed skal holdes ude af konsolideringen, hvis den er omfattet af regnskabsregler udstedt af Finanstilsynet og dermed ikke er omfattet af denne lov. Det samme gælder, hvis koncernregnskabet i lignende tilfælde ikke vil kunne opfylde kravet om et retvisende billede i § 11, stk. 1, og forholdet ikke kan afhjælpes ved supplerende oplysninger. 41. § 114, stk. 3 , ophæves.
42. § 126 affattes således:
§ 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet: »§ 126. Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:
1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56, 1) Opgørelse over bevægelserne på egenkapitalen, jf. § 56,
2) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61, 2) oplysning om anlægsaktiver, jf. §§ 57 og 89,
3) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94, 3) oplysning om eventualaktiver, jf. § 61,
4) oplysning om nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og markeder, jf. § 65, 4) oplysning om eventualforpligtelser, jf. §§ 64 og 94,
5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70 og 71, 5) oplysning om nærtstående parter m.m., jf. §§ 68, 70, 71 og 98 a,
6) oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1, 6) oplysning om egne kapitalandele, jf. § 76, stk. 1, nr. 1,
7) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til visse anlægsaktiver og forpligtelser, jf. § 88, 7) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92,
8) oplysning om gældsforpligtelser, jf. § 92, 8) opdeling af nettoomsætningen på forretningssegmenter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1, og
9) oplysning om fordelingen på aktiviteter og markeder af hovedaktiviteterne med hensyn til disses ordinære resultat, jf. § 96, stk. 1, og 9) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
10) oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
Stk. 2. Kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69 og om tilgodehavender hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet. Stk. 2. Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 samt kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne tilsammen har ydet.
Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 69, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Stk. 3. Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere finder kravet i § 106 a tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 4. De i § 70, stk. 1, omhandlede oplysninger, jf. stk. 1, nr. 5, ovenfor, kan undlades, hvis de vedrører modervirksomhedens transaktioner med konsoliderede virksomheder eller med virksomheder, der er konsoliderede pro rata efter reglerne i § 124. Stk. 4. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.«
Stk. 5. Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.
§ 128, stk. 2 Bestemmelserne om ledelsesberetningen, jf. §§ 77 og 99-101, finder tilsvarende anvendelse. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, nr. 6, kan dog undlades. 43. I § 128, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 99, nr. 6« til: »§ 99, stk. 1, nr. 6«.
Anvendt regnskabspraksis § 133. §§ 53 og 87 finder tilsvarende anvendelse for halvårsrapporten. 44. Overskriften »Anvendt regnskabspraksis « til § 133 samt § 133 ophæves.
45. § 136 affattes således:
§ 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. »§ 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan med henblik på at opfylde international aftale, EØF-retsforskrifter eller EU-retsforskrifter fastsætte regler om, at bestemte grupper af virksomheder kan eller skal følge internationale regnskabsstandarder. Styrelsen hører den i § 137, stk. 1, omhandlede organisation, der skal udtale sig om en international regnskabsstandards egnethed på danske forhold, herunder hvilke tilpasninger der måtte være nødvendige, for at standarden tillige skal kunne gøres anvendelig på virksomheder, der ikke er omfattet af regnskabsklasse D. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvist varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov.
Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. § 137, stk. 1, at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov. Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«
46. § 137 affattes således:
§ 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. »§ 137. Børsnoterede virksomheder skal anvende de internationale regnskabsstandarder, som er nævnt i artikel i 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, tilsvarende på de dele af årsrapporten, der ikke er reguleret af den nævnte bestemmelse i forordningen. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, selvom virksomheden ikke aflægger koncernregnskab.
Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Andre virksomheder, som i henhold til § 3 aflægger årsrapport efter reglerne i denne lov, kan vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 1 nævnte standarder. Stk. 3. Virksomheder, som følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder såvel i deres årsregnskab som i deres eventuelle koncernregnskab. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.«
§ 159, stk. 1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal stikprøvevis udtage og undersøge modtagne årsrapporter og de hertil hørende revisionspåtegninger, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber for at konstatere åbenbare overtrædelser af bestemmelser i eller i henhold til denne lov, bogføringsloven, aktieselskabsloven, anpartsselskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. 47. I § 159, stk. 1 , indsættes som 2. pkt.: »Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen endvidere undersøge, om årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.«
§ 160. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159, stk. 1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. 48. I § 160 indsættes som 2. pkt.: »Endvidere kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af virksomheden, dens ledelse eller dens revisor forlange de oplysninger, der er nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.«
§ 163, stk. 1 Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller forskrifter udstedt i medfør af loven kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. 49. § 163, stk. 1, affattes således: »Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven, regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.«
§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134 og 158 straffes med bøde. 50. § 164 affattes således: »§ 164. Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16, 18-134, § 137, stk. 1 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder, hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 2, overtræder forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter bestemmelserne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i særlige tilfælde ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af bestemte regler i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1 eller 2. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er udstedt i medfør af § 136, stk. 1.«
51. Bilag 2, 3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 2 , affattes således:
2. Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer* »2. Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling*«.
a) Omkostninger til råvarer og hjælpemidler* 52. I bilag 2, 3. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 5, litra a , ændres »hjælpemidler« til: »hjælpematerialer«.
6. Andre driftsindtægter 53. I bilag 2, 4. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B), arabertalspost 6, ændres »Andre driftsindtægter« til: »Andre driftsindtægter*«.
54. Bilag 2, 5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 2 , affattes således:
2. Ændring i lagre af færdigvarer, varer under fremstilling og handelsvarer* »2. Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling*«.
a) Omkostninger til råvarer og hjælpemidler* 55. I bilag 2, 5. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 5, litra a , ændres »hjælpemidler« til: »hjælpematerialer«.
6. Andre driftsindtægter 56. I bilag 2, 6. Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse C og D), arabertalspost 6 , ændres »Andre driftsindtægter« til: »Andre driftsindtægter*«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2004 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. april 2004 eller senere, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 1, nr. 31, vedrørende yderligere krav i § 99, stk. 2, til ledelsesberetningen samt § 1, nr. 41, vedrørende ophævelse af adgangen i § 114, stk. 3, til at udeholde datterselskaber med forskelligartet aktivitet af konsolideringen træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2005 eller senere.
Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan virksomhederne anvende denne lovs bestemmelser for et regnskabsår, der er begyndt før den 1. april 2004, jf. dog stk. 4, hvis dette sker systematisk og konsekvent.
Stk. 4. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 4, 8, 13, 24, 34, 39 og 45-50, vedrørende tilpasning af loven til samt gennemførelse af valgmulighederne i forordningen om internationale regnskabsstandarder samt konsekvensændringer i medfør heraf.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 2
Bilag 2 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1) under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 2) efter proceduren i traktatens artikel 251 3) , og ud fra følgende betragtninger: (1) Det Europæiske Råd fremhævede på sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 behovet for at fremskynde virkeliggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, og satte 2005 som frist for implementeringen af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser og opfordrede til, at der tages skridt til at forbedre sammenligneligheden af regnskaber, der udarbejdes af børsnoterede selskaber. (2) Med henblik på at forbedre det indre markeds funktion bør det være et krav, at børsnoterede selskaber anvender et sæt internationale regnskabsstandarder af høj kvalitet ved udarbejdelsen af deres koncernregnskaber. Det er desuden vigtigt, at de standarder for regnskabsaflæggelse, der anvendes af selskaber i Fællesskabet, som er aktive på finansmarkederne, er accepteret internationalt og er egentlige globale standarder. Dette forudsætter en stadig større samordning af de internationalt anvendte regnskabsstandarder med det mål i sidste ende at opnå et fælles sæt globale regnskabsstandarder. (3) Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 4) , Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 5) , Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 6) og Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 7) vedrører ligeledes børsnoterede selskaber i Fællesskabet. Kravene til regnskabsaflæggelse i ovennævnte direktiver kan ikke sikre den høje grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med regnskabsaflæggelse i alle børsnoterede selskaber i Fællesskabet, der er en betingelse for opbygningen af et integreret kapitalmarked, som fungerer virkningsfuldt, gnidningsløst og effektivt. Det er derfor nødvendigt at supplere de retlige rammer for børsnoterede selskaber. (4) Denne forordning sigter på at bidrage til, at kapitalmarkedet fungerer effektivt og omkostningseffektivt. Investorbeskyttelsen og bevarelsen af tilliden til de finansielle markeder er også et vigtigt aspekt af virkeliggørelsen af det indre marked på dette område. Denne forordning styrker kapitalens frie bevægelighed på det indre marked og hjælper til at sætte selskaber i Fællesskabet i stand til at konkurrere på lige fod om de finansielle ressourcer på Fællesskabets kapitalmarkeder såvel som på de internationale kapitalmarkeder. (5) Det er vigtigt for Fællesskabets kapitalmarkeders konkurrenceevne, at de standarder, der anvendes i Europa ved udarbejdelse af regnskaber, tilnærmes internationale regnskabsstandarder, der kan bruges globalt, ved grænseoverskridende transaktioner og børsnotering overalt i verden. (6) Den 13. juni 2000 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse »EU's regnskabsstrategi: vejen frem«, hvori den foreslog, at alle børsnoterede selskaber i Fællesskabet inden 2005 går over til at udarbejde deres koncernregnskaber i henhold til et enkelt sæt regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS). (7) Internationale regnskabsstandarder (IAS) udarbejdes af International Accounting Standards Committee (IASC), hvis formål er at udarbejde et fælles sæt globale regnskabsstandarder. I forlængelse af omstruktureringen af IASC besluttede den nye instans (the Board) den 1. april 2001 som en af sine første beslutninger at ændre IASC's navn til International Accounting Standards Board (IASB) og hvad angår fremtidige internationale regnskabsstandarder at ændre betegnelsen IAS til International Financial Reporting Standards (IFRS). Disse standarder bør, når det er muligt, og forudsat at de sikrer en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med regnskabsaflæggelse i Fællesskabet, gøres obligatoriske for alle børsnoterede selskaber i Fællesskabet. (8) Foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen 8) , og under hensyntagen til Kommissionens erklæring i Europa-Parlamentet den 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen om finansielle tjenesteydelser. (9) Vedtagelse af en international regnskabsstandard med henblik på dens anvendelse i Fællesskabet forudsætter for det første, at den opfylder de nævnte rådsdirektivers grundlæggende krav, dvs. at dens anvendelse fører til et pålideligt billede af et selskabs økonomiske stilling og resultat, idet dette princip må ses i lyset af de nævnte rådsdirektiver, men der kræves ikke en nøje overensstemmelse med hver enkelt bestemmelse heri. For det andet er det nødvendigt, at regnskabsstandarden i overensstemmelse med konklusionerne fra samlingen i Rådet den 17. juli 2000 er i offentlighedens interesse i EU, og endelig at den opfylder de grundlæggende kriterier, for så vidt angår kvaliteten af de oplysninger, der kræves, for at regnskaberne kan være nyttige for brugerne. (10) Et regnskabsteknisk udvalg vil yde støtte og ekspertbistand til Kommissionen ved vurderingen af internationale regnskabsstandarder. (11) Godkendelsesmekanismen bør sikre en hurtig behandling af foreslåede internationale regnskabsstandarder og også være et middel til at anspore til drøftelser, overvejelser og informationsudveksling om internationale regnskabsstandarder blandt de berørte hovedparter, særlig nationale organisationer, der udarbejder regnskabsstandarder, tilsynsmyndigheder inden for områderne værdipapirer, bankvæsen og forsikring, centralbanker, herunder Den Europæiske Centralbank, regnskabs- og revisorbranchen og brugere og producenter af regnskaber. Denne mekanisme bør være et middel til at skabe fælles forståelse for vedtagne internationale regnskabsstandarder i Fællesskabet. (12) I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet er foranstaltningerne i denne forordning, der indebærer, at børsnoterede selskaber skal anvende et fælles sæt regnskabsstandarder, nødvendige for at realisere det mål at bidrage til, at kapitalmarkederne i Fællesskabet fungerer effektivt og omkostningseffektivt, og dermed til virkeliggørelsen af det indre marked. (13) I overensstemmelse med samme princip er det nødvendigt i forbindelse med årsregnskaber at give medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at børsnoterede selskaber udarbejder dem i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget efter den procedure, der er fastsat i denne forordning. Medlemsstaterne kan beslutte at udvide denne tilladelse eller dette krav til også at omfatte andre selskaber, for så vidt angår udarbejdelsen af disse selskabers koncernregnskaber og/eller årsregnskaber. (14) For at fremme en udveksling af synspunkter og gøre det muligt for medlemsstaterne at samordne deres holdninger bør Kommissionen regelmæssigt informere Regnskabskontroludvalget om igangværende projekter, diskussionsoplæg, rapporter samt udkast og forslag til regnskabsstandarder, der udsendes af IASB, samt om Det Regnskabstekniske Udvalgs arbejde i denne forbindelse. Det er tillige vigtigt, at Regnskabskontroludvalget orienteres på et tidligt tidspunkt, hvis Kommissionen ikke agter at foreslå vedtagelse af en international regnskabsstandard. (15) I forbindelse med Kommissionens overvejelser om og udarbejdelse af holdninger til dokumenter og oplæg udsendt af IASB i forbindelse med udviklingen af internationale regnskabsstandarder (IFRS og Standing Interpretations Committee Rulings (SIC-fortolkninger)) bør den tage hensyn til det vigtige i at undgå ugunstige konkurrenceforhold for europæiske selskaber, der er aktive på det globale marked, og i videst muligt omfang til de synspunkter, der er fremsat af delegationerne i Regnskabskontroludvalget. Kommissionen vil være repræsenteret i IASB's organer. (16) En korrekt og effektiv gennemførelsesordning er afgørende for at sikre investorernes tillid til finansmarkederne. Medlemsstaterne skal i henhold til EF-traktatens artikel 10 træffe foranstaltninger, der er egnede til at sikre overholdelsen af internationale regnskabsstandarder. Kommissionen agter at samarbejde med medlemsstaterne, i særdeleshed via EU-udvalget for Værdipapirtilsynsmyndigheder (CESR), om at udvikle en fælles strategi vedrørende gennemførelse. (17) Endvidere er det nødvendigt at tillade medlemsstaterne at udsætte anvendelsen af visse bestemmelser til 2007 for de selskaber, der er børsnoterede både i Fællesskabet og på et reguleret tredjelandsmarked, og som i forvejen anvender et andet sæt internationalt accepterede standarder som det primære grundlag for deres koncernregnskaber, såvel som for selskaber, som kun har børsnoterede obligationer. Det er imidlertid afgørende, at et fælles sæt globale internationale regnskabsstandarder, IAS, senest i 2007 gælder for alle børsnoterede selskaber i Fællesskabet, hvis aktier omsættes på et reguleret marked i Fællesskabet. (18) Med henblik på at medlemsstaterne og selskaberne kan foretage de tilpasninger, som er nødvendige for anvendelsen af internationale regnskabsstandarder, kan visse bestemmelser først gennemføres i 2005. Der bør udarbejdes passende bestemmelser om selskabernes første anvendelse af IAS som følge af denne forordnings ikrafttræden. Disse bestemmelser bør udarbejdes på internationalt plan for at sikre international anerkendelse af de vedtagne løsninger — UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1
Mål Formålet med denne forordning er vedtagelse og anvendelse af internationale regnskabsstandarder i Fællesskabet med henblik på at harmonisere de i artikel 4 anførte selskabers finansielle oplysninger for at opnå en høj grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed i forbindelse med årsregnskaber og at sikre, at Fællesskabets kapitalmarked og det indre marked fungerer effektivt. Artikel 2
Definitioner I denne forordning forstås ved »internationale regnskabsstandarder « International Accounting Standards (IAS), International Financial Reporting Standards (IFRS) og hermed forbundne fortolkninger (SIC/IFRIC-fortolkninger), efterfølgende ændringer af disse standarder og hermed forbundne fortolkninger, fremtidige standarder og hermed forbundne fortolkninger, der udarbejdes eller vedtages af International Accounting Standards Board (IASB). Artikel 3
Vedtagelse og anvendelse af internationale regnskabsstandarder 1. Efter proceduren i artikel 6, stk. 2, træffer Kommissionen afgørelse om anvendelse af de internationale regnskabsstandarder i Fællesskabet. 2. De internationale regnskabsstandarder kan kun vedtages, hvis: – de er i overensstemmelse med principperne i artikel 2, stk. 3, i direktiv 78/660/EØF og artikel 16, stk. 3, i direktiv 83/349/EØF samt er i den europæiske offentligheds interesse, og – kræves i forbindelse med de finansielle oplysninger, der er nødvendige for at træffe økonomiske afgørelser og evaluere virksomhedens ledelse. 3. Kommissionen træffer efter proceduren i artikel 6, stk. 2, inden den 31. december 2002 afgørelse om, hvorvidt de internationale regnskabsstandarder, der findes på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden, skal anvendes i Fællesskabet. 4. Vedtagne internationale regnskabsstandarder offentliggøres i deres fulde udstrækning på hvert af Fællesskabets sprog som Kommissionens forordning i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 4
Koncernregnskaber for børsnoterede selskaber For hvert regnskabsår, der starter den 1. januar 2005 eller senere, udarbejder selskaber, der reguleres af en medlemsstats lovgivning, deres koncernregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2, hvis deres værdipapirer på balancetidspunktet omsættes på et reguleret marked i en medlemsstat som defineret i artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer 9) . Artikel 5
Muligheder med hensyn til årsregnskaber og ikke-børsnoterede selskaber Medlemsstaterne kan tillade eller kræve a) at de selskaber, der er omhandlet i artikel 4, udarbejder deres årsregnskaber b) at andre selskaber end de i artikel 4 omhandlede udarbejder deres koncernregnskaber og/eller årsregnskaber i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der vedtages efter proceduren i artikel 6, stk. 2. Artikel 6
Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et regnskabskontroludvalg, i det følgende benævnt »udvalget«. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. Artikel 7
Rapportering og samordning 1. Kommissionen samarbejder løbende med udvalget vedrørende igangværende IASB-projekters status og de dokumenter, som IASB i denne forbindelse udarbejder, for at samordne holdningerne og fremme drøftelser vedrørende vedtagelse af standarder, der vil kunne blive resultatet af disse projekter og dokumenter. 2. Kommissionen underretter hurtigst muligt udvalget, hvis den ikke agter at foreslå vedtagelse af en standard. Artikel 8
Underretning Såfremt medlemsstaterne træffer foranstaltninger i medfør af artikel 5, underretter de omgående Kommissionen og de øvrige medlemsstater herom. Artikel 9
Overgangsbestemmelser Uanset artikel 4 kan medlemsstaterne fastlægge, at kravene i artikel 4 kun finder anvendelse for regnskabsår, der starter i januar 2007 eller senere, på de selskaber: a) hvis obligationer kun kan omsættes på et reguleret marked som defineret i artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF, eller b) hvis værdipapirer er børsnoteret i et tredjeland, og som med henblik herpå har anvendt internationalt accepterede regnskabsstandarder fra et regnskabsår, der startede før offentliggørelsen af denne forordning i De Europæiske Fællesskabers Tidende . Artikel 10
Oplysning og undersøgelse Kommissionen undersøger denne forordnings virkemåde og forelægger inden den 1. juli 2007 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport herom. Artikel 11
Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende . Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 19. juli 2002.
På Europa-Parlamentets vegne P. COX Formand
På Rådets vegne T. PEDERSEN Formand __________________ 1) EFT C 154 E af 29.5.2001, s. 285. 2) EFT C 260 af 17.9.2001, s. 86. 3) Europa-Parlamentets udtalelse af 12.3.2002 (endnu ikke offentliggjort i EFT) og Rådets afgørelse af 7.6.2002. 4) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. 5) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF. 6) EFT L 372 af 21.12.1986, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF. 7) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7. 8) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. 9) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF (EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27.
Bilag 3
Bilag 3 RÅDETS DIREKTIV 2003/38/EF af 13. maj 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF om årsregnskaberne for visse selskabsformer med hensyn til de beløb, der er udtrykt i euro RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 10) , særlig artikel 53, stk. 2, under henvisning til forslag fra Kommissionen 11) , og ud fra følgende betragtninger: (1) Artikel 11 og 27 i direktiv 78/660/EØF og, ved henvisning, artikel 6 i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 12) og artikel 20 og 21 i Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af selskaber 13) , specificerer tærskler i euro for statussummen og nettoomsætningen, under hvilke medlemsstaterne kan tillade fravigelser fra visse bestemmelser i direktiverne. (2) Da den femte femårsperiode efter vedtagelsen af direktiv 78/660/EØF udløber den 24. juli 2003, er der som krævet i direktivet blevet foretaget en undersøgelse af disse tærskler. Resultaterne af undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at forhøje beløbene udtrykt i euro i lyset af den økonomiske og valutariske udvikling i Fællesskabet. (3) Direktiv 78/660/EØF bør følgelig ændres — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 I direktiv 78/660/EØF foretages følgende ændringer: 1) Artikel 11: a) Stk. 1 ændres således: i) i første led ændres »statussum: 3 125 000 EUR« til »statussum: 3 650 000 EUR« ii) i andet led ændres »nettoomsætning: 6 250 000 EUR« til »nettoomsætning: 7 300 000 EUR«. b) Følgende stykke indsættes: »For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for direktivet om fastsættelse af disse beløb som følge af den i artikel 53, stk. 2, omhandlede undersøgelse.« 2) Artikel 27: a) Stk. 1 ændres således: i) i første led ændres »statussum: 12 500 000 EUR« til »statussum: 14 600 000 EUR« ii) i andet led ændres »nettoomsætning: 25 000 000 EUR« til »nettoomsætning: 29 200 000 EUR«. b) Følgende stykke indsættes: »For de medlemsstater, der ikke har indført euroen, er modværdien i national valuta af de i stk. 1 anførte beløb den værdi, der fremkommer ved at benytte den valutakurs, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende på ikrafttrædelsesdatoen for direktivet om fastsættelse af disse beløb som følge af den i artikel 53, stk. 2, omhandlede undersøgelse.« Artikel 2 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv, hvis og når de beslutter at benytte sig af de muligheder, der gives ved artikel 11 og 27 i direktiv 78/660/EØF. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 3 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 4 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2003.
På Rådets vegne A.-A. TSOCHATZOPOULOS Formand _________________ 10) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. 11) Forslag af 24.1.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT). 12) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2001/65/EF. 13) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
Bilag 4
Bilag 4 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/51/EF af 18. juni 2003 om ændring af direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for visse selskabsformer, banker og andre penge- og finansieringsinstitutter samt forsikringsselskaber (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 44, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen 14) , under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 15) , efter proceduren i traktatens artikel 251 16) , og ud fra følgende betragtninger: (1) Det Europæiske Råd fremhævede på sit møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 behovet for at fremskynde virkeliggørelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser, satte 2005 som frist for implementeringen af Kommissionens handlingsplan for finansielle tjenesteydelser og opfordrede til, at der tages skridt til at forbedre sammenligneligheden af regnskaber, der udarbejdes af selskaber i Fællesskabet, hvis værdipapirer kan handles på et reguleret marked, i det følgende benævnt »børsnoterede selskaber«. (2) Den 13. juni 2000 offentliggjorde Kommissionen sin meddelelse »EU's regnskabsstrategi: vejen frem«, hvori den foreslog, at alle børsnoterede selskaber senest i 2005 går over til at udarbejde deres konsoliderede regnskaber i henhold til et enkelt sæt regnskabsstandarder, International Accounting Standards (IAS). (3) Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder 17) , i det følgende benævnt »IAS-forordningen«, er der indført krav om, at alle børsnoterede selskaber fra 2005 skal udarbejde deres konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med IAS som vedtaget til anvendelse inden for Fællesskabet. Det giver også medlemsstaterne mulighed for at tillade eller kræve, at vedtagne IAS bruges til at udarbejde årsregnskaber samt til at tillade eller kræve, at unoterede selskaber anvender vedtagne IAS. (4) Ifølge IAS-forordningen kan en IAS godkendes til anvendelse inden for Fællesskabet, såfremt den opfylder det grundlæggende krav i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 om årsregnskaberne for visse selskabsformer 18) og Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber 19) , dvs. at dens anvendelse fører til et retvisende billede af selskabets finansielle stilling og resultat. Dette princip må ses i lyset af de nævnte direktiver, men der kræves ikke en nøje overensstemmelse med hver enkelt bestemmelse heri. (5) Da årsregnskaber og konsoliderede regnskaber for virksomheder, som er omfattet af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, ikke udarbejdes i overensstemmelse med IAS-forordningen, og disse virksomheder fortsat vil have de nævnte direktiver som det primære grundlag for deres regnskabsforpligtelser i Fællesskabet, er det vigtigt, at der er lige vilkår for de EF-virksomheder, der anvender IAS, og de virksomheder, der ikke anvender dem. (6) Med henblik både på vedtagelsen af IAS og anvendelsen af direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF er det ønskeligt, at disse direktiver afspejler udviklingen inden for internationalt regnskabsvæsen. På dette område blev der i Kommissionens meddelelse »Regnskabsharmonisering: En ny strategi vis-à-vis international harmonisering« opfordret til, at Den Europæiske Union skulle arbejde på at bevare overensstemmelsen mellem Fællesskabets regnskabsdirektiver og udviklingen i udstedelsen af IAS, specielt inden for International Accounting Standards Committee (IASC). (7) Medlemsstaterne bør have mulighed for at ændre opstilling af resultatopgørelse og balance i overensstemmelse med den internationale udvikling, således som den kommer til udtryk i standarder fastlagt af International Accounting Standards Board (IASB). (8) Medlemsstaterne bør have mulighed for at tillade eller kræve anvendelse af opskrivninger og af dagsværdi i overensstemmelse med den internationale udvikling, således som den kommer til udtryk i standarder fastlagt af IASB. (9) Årsberetningen og den konsoliderede årsberetning er vigtige elementer i regnskabsaflæggelsen. Det er nødvendigt på linje med den eksisterende bedste praksis at styrke det nugældende krav om, at disse to beretninger skal give en pålidelig redegørelse for virksomhedens udvikling og stilling i overensstemmelse med virksomhedens størrelse og kompleksitet, for at fremme større konsekvens og give yderligere vejledning om de oplysninger, der forventes at indgå i »en pålidelig redegørelse«. Oplysningerne bør ikke begrænses til de finansielle aspekter af virksomhedens aktiviteter. Det forventes, at dette i givet fald bør føre til en analyse af miljømæssige og sociale aspekter, der er nødvendige for at forstå en virksomheds udvikling, resultat eller stilling. Dette er ligeledes i overensstemmelse med Kommissionens henstilling 2001/453/EF af 30. maj 2001 om anerkendelse, måling og offentliggørelse af miljøspørgsmål i virksomheders årsregnskaber og årsberetninger 20) . Da dette aspekt af regnskabsaflæggelse er under udvikling, og da virksomheder under en vis størrelse derved eventuelt pålægges en byrde, bør medlemsstaterne dog kunne vælge at indrømme fritagelse for forpligtelsen til at fremlægge ikke-finansielle oplysninger i forbindelse med sådanne virksomheders årsberetninger. (10) Forskelle i udarbejdelsen og fremlæggelsen af revisionspåtegningen begrænser sammenligneligheden og brugerens forståelse af dette centrale aspekt af regnskabsaflæggelsen. Der bør opnås øget konsekvens ved hjælp af ændringer, som stemmer overens med den nuværende internationale bedste praksis, af de specifikke krav til opstilling og indhold i en revisionspåtegning. Det grundlæggende krav om, at en revisionspåtegning skal fastslå, om årsregnskaber og konsoliderede regnskaber giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse, indebærer ingen begrænsninger i omfanget af denne påtegning, men præciserer, i hvilken sammenhæng den er afgivet. (11) Direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF bør således ændres. Det er også nødvendigt at ændre Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 21) . (12) IASB er ved at udvikle og forbedre regnskabsstandarderne for forsikringsaktiviteter. (13) Forsikringsselskaber bør også kunne anvende ansættelse på grundlag af dagsværdien, således som de kommer til udtryk i de relevante standarder fastlagt af IASB. (14) Derfor bør Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 22) ændres. (15) Med disse ændringer fjernes alle uoverensstemmelser mellem direktiv 78/660/EØF, 83/349/EØF, 86/635/EØF og 91/674/EØF og de IAS, der fandtes pr. 1. maj 2002 — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Direktiv 78/660/EØF ændres således: 1) I artikel 2, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i årsregnskabet end de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.« 2) I artikel 4 tilføjes følgende stykke: »6. Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at præsentationen af beløbene i posterne i resultatopgørelse og balance tager hensyn til substansen i de transaktioner eller forhold, der indgår i regnskabet. Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til visse selskabskategorier og/eller til konsoliderede regnskaber som defineret i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber (*).
____________ (*) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28).«
afs_1/del_1 3) I artikel 8 tilføjes følgende stykke: »Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaberne opstiller status som beskrevet i artikel 10a i stedet for at benytte andre påbudte eller tilladte opstillinger.« 4) I artikel 9 under »Passiver«, punkt B, ændres titlen »Hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter« til »Hensættelser«. 5) I artikel 10, punkt J, ændres titlen »Hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter« til »Hensættelser«. 6) Følgende artikel indsættes: »Artikel 10 a Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabskategorier i stedet for at præsentere statusposter i overensstemmelse med artikel 9 og 10, præsenterer disse poster på grundlag af en sondring mellem omsætnings- og ikke-omsætningsaktiver, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i artikel 9 og 10.« 7) I artikel 20 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Hensættelser har til formål at dække forpligtelser, hvis karakter er klart defineret, og som på statustidspunktet enten anses for sandsynlige eller sikre, men som er ubestemmelige med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.« b) Stk. 3 affattes således: »3. Hensættelser må ikke anvendes til regulering af aktivernes værdi.« 8) I artikel 22 tilføjes følgende stykke: »Uanset artikel 2, stk. 1, kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at selskaberne eller visse selskabskategorier forelægger en redegørelse for deres resultat i stedet for at opstille posterne i resultatopgørelsen i overensstemmelse med artikel 23 til 26, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i disse artikler.« 9) I artikel 31 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1, litra c), punkt bb), affattes således: »bb) skal der tages hensyn til alle forpligtelser, som er opstået i løbet af det regnskabsår, som årsregnskabet vedrører, eller i et tidligere regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser først bliver kendt mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor status udarbejdes.« b) Følgende stykke indsættes: »1a. Ud over de beløb, der opgøres i henhold til stk. 1, litra c), punkt bb), kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at der tages hensyn til alle forudseelige forpligtelser og eventuelle tab, som er opstået i løbet af det pågældende eller et tidligere regnskabsår, selv om sådanne forpligtelser eller tab først konstateres mellem statustidspunktet og det tidspunkt, hvor status udarbejdes.« 10) Artikel 33, stk. 1, litra c), affattes således: »c) opskrivning af anlægsaktiver«. 11) Artikel 42, stk. 1, affattes således: »Hensættelser må ikke overstige det beløb, der er nødvendigt.« 12) Følgende artikler indsættes: »Artikel 42e
afs_1/del_2 Uanset artikel 32 kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle selskaber eller selskabs-kategorier værdiansætter specifikke aktivkategorier bortset fra finansielle instrumenter til dagsværdi. Sådanne tilladelser eller krav kan begrænses til konsoliderede regnskaber som defineret i direktiv 83/349/EØF. Artikel 42f Uanset artikel 31, stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne i forhold til alle selskaber eller selskabskategorier tillade eller kræve, at når et aktiv værdiansættes i henhold til artikel 42e, skal ændringen i værdien indgå i resultatopgørelsen.« 13) I artikel 43, stk. 1, nr. 6, ændres henvisningen til »artikel 9 og 10« til en henvisning til »artikel 9, 10 og 10a«. 14) Artikel 46 ændres således: a) Stk. 1 affattes således: »1. a) Årsberetningen skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for selskabets forretningsmæssige udvikling og resultat samt for dens stilling tillige med en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, det står over for. Redegørelsen skal være en afbalanceret og omfattende analyse af selskabets forretningsmæssige udvikling og resultat samt af dets stilling i overensstemmelse med selskabets størrelse og kompleksitet. b) I det omfang, det er nødvendigt for at forstå et selskabs udvikling, resultat eller stilling, skal analysen indeholde både finansielle og i givet fald, ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personalespørgsmål. c) I sin analyse skal årsberetningen i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er anført i årsregnskabet.« b) Følgende stykke tilføjes: »4. Medlemsstaterne kan vælge at fritage selskaber, der er omfattet af artikel 27, for forpligtelsen i stk. 1, litra b), for så vidt angår ikke-finansielle oplysninger.« 15) I artikel 48 udgår tredje punktum. 16) Artikel 49, tredje punktum, affattes således: »Den lovpligtige revisionspåtegning, som udfærdiges af den eller de personer, der har ansvaret for at revidere årsregnskabet (i det følgende benævnt »revisor«), skal ikke omfattes af denne offentliggørelse, men det skal oplyses, om påtegningen var uden forbehold, med forbehold eller negativ, eller om revisor var ude af stand til at fremsætte en udtalelse. Det skal også oplyses, om den lovpligtige revisionspåtegning indeholdt forhold, som revisor særligt har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen.« 17) Artikel 51, stk. 1, affattes således:
afs_1/del_3 »1. Selskabernes årsregnskaber skal revideres af en person eller personer, der af medlemsstaterne er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (*). Revisor skal tillige afgive en udtalelse om, hvorvidt årsberetningen er eller ikke er i overensstemmelse med årsregnskabet for samme regnskabsår. ____________ (*) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.« 18) Følgende artikel indsættes: »Artikel 51a 1. Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte: a) en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket årsregnskab der er genstand for den lovpligtige revision, samt hvilket system for regnskabsaflæggelse der er anvendt ved dets udarbejdelse b) en beskrivelse af revisionens art og omfang, hvor der i det mindste oplyses om, hvilke revisionsstandarder, der er anvendt ved revisionen c) en udtalelse, hvori det klart anføres, om revisor finder, at årsregnskabet giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og, i givet fald, om årsregnskabet opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uden forbehold, med forbehold eller negativ eller skal, såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en udtalelse, have form af revisors nægtelse af revisionspåtegning d) en omtale af eventuelle forhold, som revisor særligt har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen e) en udtalelse om, hvorvidt årsberetningen er eller ikke er i overensstemmelse med årsregnskabet for samme regnskabsår. 2. Revisionspåtegningen underskrives og dateres af revisor.« 19) Artikel 53, stk. 1, udgår. 20) Følgende artikel indsættes: »Artikel 53a Medlemsstaterne må ikke lade undtagelsesbestemmelserne i artikel 11, 27, 46, 47 og 51 gælde for virksomheder, hvis værdipapirer kan handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (*). ____________ (*) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).« 21) I artikel 56, stk. 1, ændres henvisningen til »artikel 9, 10« til en henvisning til »artikel 9, 10, 10a«. 22) I artikel 60, første punktum, ændres »på grundlag af markedsværdien« til »på grundlag af dagsværdien«. 23) I artikel 61a ændres henvisningen til »artikel 42a til 42d« til en henvisning til »artikel 42a til 42f«. Artikel 2 Direktiv 83/349/EØF ændres således: 1) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
afs_1/del_4 »2. Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan medlemsstaterne pålægge enhver virksomhed, som henhører under deres nationale ret, at udarbejde et konsolideret regnskab og en konsolideret årsberetning, såfremt: a) denne virksomhed (modervirksomheden) har ret til at udøve eller faktisk udøver en bestemmende indflydelse eller kontrol over en anden virksomhed (dattervirksomheden), eller b) denne virksomhed (modervirksomheden) og en anden virksomhed (dattervirksomheden) er underlagt modervirksomhedens fælles ledelse.« 2) I artikel 3, stk. 1, ændres henvisningen til »artikel 13, 14 og 15« til en henvisning til »artikel 13 og 15«. 3) I artikel 6 foretages følgende ændringer: a) Stk. 4 affattes således: »4. Denne artikel finder ikke anvendelse, hvis en af de virksomheder, der skal indgå i det konsoliderede regnskab, er et selskab, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (*). ___________ (*) EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).« b) Stk. 5 udgår. 4) I artikel 7 foretages følgende ændringer: a) I stk. 1, litra b), udgår andet punktum. b) I stk. 2, litra a), ændres henvisningen til »artikel 13, 14 og 15« til en henvisning til »artikel 13 og 15«. c) Stk. 3 affattes således: »3. Medlemsstaterne anvender ikke denne artikel på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF.« 5) I artikel 11, stk. 1, litra a), ændres henvisningen til »artikel 13, 14 og 15« til en henvisning til »artikel 13 og 15«. 6) Artikel 14 udgår. 7) I artikel 16, stk. 1, tilføjes følgende afsnit: »Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at der inddrages andre opgørelser i det konsoliderede regnskab end de dokumenter, der er nævnt i første afsnit.« 8) I artikel 17, stk. 1, ændres henvisningen til »artikel 3 til 10« til en henvisning til »artikel 3 til 10a«. 9) I artikel 34 foretages følgende ændringer: a) Stk. 2, litra b), affattes således: »b) De samme oplysninger skal anføres for de virksomheder, der i henhold til artikel 13 holdes uden for konsolideringen, og der skal gives en begrundelse for, at de i artikel 13 nævnte virksomheder udelades.« b) I stk. 5 udgår »og de virksomheder, som holdes uden for denne i henhold til artikel 14«.
afs_1/del_5 10) I artikel 36 foretages følgende ændringer: a) Stk. 1 affattes således: »1. Den konsoliderede årsberetning skal i det mindste indeholde en pålidelig redegørelse for den forretningsmæssige udvikling og resultatet i de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen og deres stilling, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomhederne står over for. Redegørelsen skal være en afbalanceret og omfattende analyse af virksomhedernes forretningsmæssige udvikling og resultat samt af stillingen for de virksomheder som helhed, der indgår i konsolideringen, i overensstemmelse med virksomhedens størrelse og kompleksitet. I det omfang, det er nødvendigt for at forstå udviklingen, resultatet eller stillingen, skal analysen indeholde både finansielle og i givet fald, ikke-finansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for de specifikke aktiviteter, herunder oplysninger vedrørende miljø- og personalespørgsmål. I sin analyse skal den konsoliderede årsberetning, i givet fald indeholde henvisninger til og yderligere forklaringer på beløb, der er anført i det konsoliderede regnskab.« b) Følgende stykke tilføjes: »3. Når der ud over årsberetningen kræves en konsolideret årsberetning, kan de to beretninger fremlægges som en samlet beretning. Ved udarbejdelsen af en sådan samlet beretning kan det være hensigtsmæssigt at lægge større vægt på de emner, der er væsentlige for virksomhederne i konsolideringen som helhed.« 11) Artikel 37 affattes således: »Artikel 37 1. Selskabernes konsoliderede regnskaber skal revideres af en eller flere personer, der af den medlemsstat, hvis lovgivning modervirksomheden er underlagt, er autoriseret til at udføre lovpligtig revision på grundlag af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (*). Den eller de personer, der har ansvaret for at revidere årsregnskabet, i det følgende benævnt »revisor«, skal tillige afgive en udtalelse om, hvorvidt den konsoliderede årsberetning er eller ikke er i overensstemmelse med det konsoliderede regnskab for samme regnskabsår. 2. Den lovpligtige revisionspåtegning skal omfatte: a) en indledning, hvori det som minimum oplyses, hvilket konsolideret regnskab der er genstand for den lovpligtige revision, samt hvilket system for regnskabsaflæggelse der er anvendt ved dets udarbejdelse b) en beskrivelse af revisionens art og omfang, hvor der i det mindste oplyses om, hvilke revisionsstandarder der er anvendt ved revisionen
afs_1/del_6 c) en udtalelse, hvori det klart anføres, om revisor finder, at det konsoliderede regnskab giver et retvisende billede i overensstemmelse med det relevante system for regnskabsaflæggelse og i givet fald, om det konsoliderede regnskab opfylder de lovbestemte krav. Revisors udtalelse skal være enten uden forbehold, med forbehold eller negativ eller skal, såfremt revisor ikke er i stand til at fremsætte en udtalelse, have form af revisors nægtelse af revisionspåtegning d) en omtale af eventuelle forhold, som revisor særlig har påpeget uden at have taget forbehold i forbindelse med revisionspåtegningen e) en udtalelse om, hvorvidt den konsoliderede årsberetning er eller ikke er i overensstemmelse med det konsoliderede årsregnskab for samme regnskabsår. 3. Revisionspåtegningen skal underskrives og dateres af revisor. 4. Når modervirksomhedens årsregnskab er tilknyttet det konsoliderede regnskab, kan revisionspåtegningen, som kræves ifølge denne artikel, afgives sammen med en eventuel revisionspåtegning vedrørende modervirksomhedens årsregnskab, der kræves ifølge artikel 51 i direktiv 78/660/EØF. ___________ (*) EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.« 12) I artikel 38 tilføjes følgende stykke: »7. Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på selskaber, hvis værdipapirer handles på et reguleret marked i en medlemsstat, jf. artikel 1, nr. 13, i direktiv 93/22/EØF.« Artikel 3 Direktiv 86/635/EØF ændres således: 1) Artikel 1, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Artikel 2 og 3, artikel 4, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, artikel 6, 7, 13 og 14, artikel 15, stk. 3 og 4, artikel 16 til 21, 29 til 35 og 37 til 41, artikel 42, første punktum, artikel 42a til 42f, artikel 45, stk. 1, artikel 46, stk. 1 og 2, artikel 48 til 50, artikel 50a, artikel 51, stk. 1, artikel 51a, artikel 56 til 59, artikel 61 og 61a i direktiv 78/660/EØF gælder for de institutter, der er omhandlet i artikel 2 i nærværende direktiv, medmindre andet er fastsat heri. Artikel 35, stk. 3, artikel 36 og 37 og artikel 39, stk. 1-4, i nærværende direktiv gælder dog ikke for de aktiver og passiver, der værdiansættes i overensstemmelse med afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF. 2. Når der i direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF henvises til artikel 9, 10 og 10a (balance) eller til artikel 22 til 26 (resultatopgørelse) i direktiv 78/660/EØF, opfattes dette som henvisninger til artikel 4 og 4a (balance) eller til artikel 26, 27 og 28 (resultatopgørelse) i nærværende direktiv.« 2) Artikel 4 ændres således: a) Første punktum affattes således:
afs_1/del_7 »Medlemsstaterne foreskriver følgende opstilling af balancen. Alternativt kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at kreditinstitutter opstiller balancen, som beskrevet i artikel 4a.« b) Under »Passiver«, punkt 6, ændres titlen »Hensættelser til omkostninger, herunder uforudsete udgifter« til »Hensættelser«. 3) Følgende artikel indsættes: »Artikel 4a Medlemsstaterne kan tillade eller kræve, at kreditinstitutter eller visse kategorier af kreditinstitutter i stedet for at præsentere statusposter i overensstemmelse med artikel 4, præsenterer disse poster, inddelt efter art og rangordnet efter deres relative likviditet, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i artikel 4.« 4) I artikel 26 tilføjes følgende stykke: »Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 78/660/EØF kan medlemsstaterne tillade eller kræve, at alle kreditinstitutter eller enhver kategori af kreditinstitutter forelægger en redegørelse for deres resultat i stedet for at opstille posterne i resultatopgørelsen i overensstemmelse med artikel 27 eller 28, såfremt indholdet af de givne oplysninger mindst svarer til kravene i disse artikler.« 5) Artikel 43, stk. 2, litra f), udgår. Artikel 4 Direktiv 91/674/EØF ændres således: 1) Artikel 1, stk. 1 og 2, affattes således: »1. Artikel 2 og 3, artikel 4, stk. 1, 3, 4, 5 og 6, artikel 6, 7, 13 og 14, artikel 15, stk. 3 og 4, artikel 16 til 21, 29 til 35 og 37 til 41, artikel 42, artikel 42a til 42f, artikel 43, stk. 1, nr. 1 til 7 og 9 til 14, artikel 45, stk. 1, artikel 46, stk. 1 og 2, artikel 48 til 50, artikel 50a, artikel 51, stk. 1, artikel 51a, artikel 56 til 59, 61 og 61a i direktiv 78/660/EØF gælder for de virksomheder, der er omhandlet i artikel 2 i nærværende direktiv, medmindre andet er fastsat heri. Artikel 46, 47, 48, 51 og 53 i dette direktiv gælder ikke for de aktiver og passiver, der værdiansættes i overensstemmelse med afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF. 2. Når der i direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF henvises til artikel 9, 10 og 10a (balance) eller til artikel 22 til 26 (resultatopgørelse) i direktiv 78/660/EØF, opfattes dette alt efter tilfældet som henvisninger til artikel 6 (balance) eller artikel 34 (resultatopgørelse) i nærværende direktiv.« 2) Artikel 4 affattes således: »Artikel 4 1. Dette direktiv finder anvendelse på assurandørsammenslutningen Lloyd's. I dette direktiv anses både Lloyd's og Lloyd's syndikater som forsikringsselskaber.
afs_1/del_8 2. Uanset artikel 65, stk. 1, udarbejder Lloyd's aggregerede regnskaber i stedet for de konsoliderede regnskaber, der kræves i direktiv 83/349/EØF. Aggregerede regnskaber udarbejdes ved kumulation af alle syndikatsregnskaber.« 3) I artikel 6 under »Passiver« i punkt E erstattes posten »Hensættelser til andre risici og omkostninger« med »Andre hensættelser«. 4) I artikel 46 foretages følgende ændringer: a) I stk. 5 tilføjes følgende punktum: »Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra dette krav.« b) Stk. 6 affattes således: »6. Den eller de metoder, der anvendes ved værdiansættelsen af investeringsaktiver under hver enkelt post, skal anføres i noterne sammen med de beløb, der er bestemt ved hjælp af denne eller disse metoder.« 5) Følgende artikel indsættes: »Artikel 46a 1. Når aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med afdeling 7a i direktiv 78/660/EØF, finder stk. 2-6 i nærværende artikel anvendelse. 2. Investeringer, der opføres som aktiver under D, værdiansættes til dagsværdi. 3. Når investeringer opføres med deres anskaffelsespris, anføres deres dagsværdi i noterne til regnskabet. 4. Når investeringer opføres til dagsværdi, anføres deres anskaffelsespris i noterne til regnskabet. 5. Den samme værdiansættelsesmetode finder anvendelse på alle investeringer, der er indeholdt i enhver post, der angives med arabertal eller opføres som aktiver under C(I). Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra dette krav. 6. Den eller de metoder, der anvendes på hver investeringspost, anføres i noterne til regnskabet sammen med de således fastsatte beløb.« 6) Bilaget udgår. Artikel 5 Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 2005. De underretter straks Kommissionen herom. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. Artikel 6 Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende . Artikel 7 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Luxembourg, den 18. juni 2003.
På Europa-Parlamentets vegne P. COX Formand
På Rådets vegne G. DRYS Formand _____________ 14) EFT C 227 E af 24.9.2002, s. 336. 15) EUT C 85 af 8.4.2003, s. 140. 16) Europa-Parlamentets udtalelse af 14.1.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 6.5.2003. 17) EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1. 18) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF (EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28). 19) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/65/EF. 20) EFT L 156 af 13.6.2001, s. 33. 21) EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 2001/65/EF. 22) EFT L 374 af 31.12.1991, s. 7.