Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200312L00077@2003-11-14/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

Fremsat den 14. november 2003 af socialministeren (Henriette Kjær)

Forslag

til

(Afrunding af indkomst, rente for boligstøttelån, regulering af beløbsgrænser samt ændring af kompensationsordningen)

§ 1

I lov om individuel boligstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af 21. august 2002, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1. § 8 , stk. 4 , ophæves .

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 8, stk. 5 , der bliver stk. 4, ændres »13.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2 « til: »15.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1 « .

3. I § 8, stk. 6 , der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »stk. 1-5 « til: »stk. 1-4 «, og 2. pkt. ophæves.

4. I § 8, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres i 1. og 2. pkt. »stk. 1-6 « til: »stk. 1-5 « .

5. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 6, 1. pkt. « til: »§ 8, stk. 5 « .

6. I § 8 a, stk. 1 , ændres to steder »500.000 kr. « til: »587.500 kr. «, og »1.000.000 kr. « ændres til »1.175.100 kr. «.

7. I § 8 a, stk. 2 , ændres »§ 72, stk. 1, nr. 3 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 2 « .

8. I § 10, stk. 2 , ændres »51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4 « til: »60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3 « .

9. I § 10, stk. 3 , ændres »8,50 kr. « til: »10,00 kr. « , »12,25 kr. « til: »14,50 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 5 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 4 « .

10. I § 10, stk. 4 , ændres to steder »38,50 kr. « til: »45,25 kr. « og »19,25 kr. « til: »22,50 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 6 « ændres til: »§ 72, stk. 1, nr. 5 « .

11. I § 10, stk. 5 , ændres »19,50 kr. « til: »23,00 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 7 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 6 « .

12. I § 14, stk. 1 , ændres »53.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8 « til: »62.600 kr. , jf. § 72, stk. 1, nr. 7« .

13. I § 17, stk. 1, nr. 4 , ændres »7.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9 « til: »9.000 kr. , jf. § 72, stk. 1, nr. 8« .

14. I § 21, stk. 1, 1. pkt ., ændres »4.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10 « til: »4.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9 « og »95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 « til: »111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10 « .

15. I § 21, stk. 1, 2. pkt ., ændres »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 «.

16. I § 21, stk. 2, ændres »10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13 « til: »11.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 «.

17. § 21, stk. 3 , ophæves.

18. § 21 a ophæves.

19. I § 22, stk. 1, ændres »95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 « til: »111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13 « og »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14 « .

20. I § 22, stk. 2, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13 « til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15 «.

21. § 22, stk. 4 , ophæves.

22. § 22 a ophæves.

23. I § 23, stk. 1, ændres »28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14 « til: »33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16 «.

24. I § 24 d , stk. 1 og stk. 2 , ændres »§ 8, stk. 7 « til: »§ 8, stk. 6 « .

25. I § 24 d, stk. 2, ændres »17.700 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15 « til: »20.800 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 17 «.

26. § 24 e, stk. 1 , affattes således:

»Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 21. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt. «

27. I § 24 e, stk. 2 , udgår: », og § 22 a, stk. 1-5 « .

28. I § 24 e, stk. 3, ændres »9.372 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16 « til: »11.016 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18 «, og »§ 8, stk. 9« ændres til: »§ 8, stk. 6«.

29. I § 25, stk. 9, ændres »8.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17 « til: »9.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19 «.

30. I § 33 ændres »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18 « til: »2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 «.

31. I § 34 ændres »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19 « til: »2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21 «.

32. I § 35 udgår: »halvdelen af «.

33. § 42 a, stk. 4 , ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

34. I § 44, stk. 2 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

35. I § 46, stk. 2, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 « til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22 «.

36. I § 46, stk. 4 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

37. I § 47, stk. 1, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 « til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22 «.

38. I § 47, stk. 3 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

39. I § 47, stk. 8, ændres »696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21 « til: »816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 23 «.

40. I § 56, stk. 1, ændres »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 24 «.

41. § 72 affattes således:

»§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2:

1) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 15.700 kr., jf. § 8, stk. 4.

2) Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1.

3) Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2.

4) Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3.

5) Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr. jf. § 10, stk. 4.

6) Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5.

7) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf. § 14.

8) Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4.

9) Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr. jf. § 21, stk. 1, 1. pkt.

10) Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr.

11) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt.

12) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2.

13) Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr.

14) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt.

15) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2.

16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1.

17) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2.

18) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3.

19) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 9.500 kr., jf. § 25, stk. 9.

20) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf. § 33.

21) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf. § 34.

22) Grænsen for indkomststigning på 18.800 kr., der fører til omberegning eller efterregulering, jf. § 46, stk. 2 og § 47, stk. 1.

23) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 816 kr., jf. 47, stk. 8.

24) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 56, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2. Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-12, 16-18 og 20-23, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-9 og 13-23, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år før det pågældende finansår. Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 24, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, 7-15, 17, 19, 22 og 24, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 16, 18, 20, 21 og 23, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25.

Stk. 4. De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau. «

42. § 83 ophæves.

§ 2

Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 – stk. 4.

Stk. 2 . § 1, nr. 32, træder i kraft den 1. marts 2004.

Stk. 3 . For boligydelse og boligsikring i form af lån gælder, at den del af lånet, der er optaget indtil den 1. marts 2004, forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år.

Stk. 4. For husstande, der den 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb som følge af tidligere ændringer i lov om individuel boligstøtte, finder de hidtil gældende regler i lovens § 42 a og § 83 fortsat anvendelse for disse ændringer.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Regeringen ønsker i højere grad at målrette udbetalingen af individuel boligstøtte efter borgernes faktiske behov. Forslagene vedrører afrunding af indtægtsgrundlaget ved indtægtsregulering af boligstøtte, rentetilskrivning for boligstøtte i form af lån, regulering af beløbsgrænser for boligsikring samt ændring af den generelle overgangsordning i boligstøtteloven om udbetaling af et kompensationsbeløb.

Afrunding af indkomst

Forslaget indebærer, at husstandsindkomsten med formuetillæg fremover ikke skal afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000 ved beregning af boligstøtte. Herved sikres bedre målretning af boligstøtten efter ansøgerens faktiske behov, i det der fremover vil være bedre overensstemmelse mellem grundlaget for indtægtsregulering af boligstøtte og husstandens faktiske indkomst.

Rente for boligstøttelån

Boligsikring og boligydelse til ejere og andelshavere m.fl. udbetales helt eller delvist i form af lån. Med forslaget ændres renten for løbende boligstøtte i form af lån fremadrettet til niveauet for Nationalbankens diskonto. Ændringen har virkning for alle boligstøttelån, som udbetales fra den 1. marts 2004. Herved opnås en rentetilskrivning, som er bedre i overensstemmelse med markedsrenten end hidtil. Forrentningen af boligstøttelånene vil dog fortsat være relativt gunstig i forhold til de fleste øvrige alternativer på det private lånemarked. Diskontoen udgør således for nuværende 2,0 pct. Ændringen indebærer uændret likviditet for pensionister, der fortsat modtager boligydelse i form af lån.

Regulering af beløbsgrænser

Beløbsgrænserne ved beregning af boligstøtte er hidtil blevet reguleret årligt med 2 procent tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår afhængig af lønudviklingen. Efter forslaget vil beløbsgrænserne for boligsikring fra og med 2004 blive reguleret årligt svarende til væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år før det pågældende finansår. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om at ændre reguleringen af børnefamilieydelse tilsvarende. Forslagene om at knytte reguleringen af de nævnte ydelser til prisudviklingen skal ses i lyset af, at de udgifter, som ydelserne bidrager til at dække, generelt kun stiger svarende til prisudviklingen. Forslagene indebærer generelt, at købekraften af ydelserne fastholdes over tid. Satserne og beløbsgrænserne er i loven opgjort i 2003-niveau

Ændring af kompensationsordningen

Boligstøttelovens § 83 omhandler reglerne om udbetaling af et kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i loven. Bestemmelsen er en generel overgangsbestemmelse, der har virkning for alle ændringer i boligstøtteloven, med mindre der eksplicit gøres en undtagelse. Det foreslås, at reglerne om et kompensationsbeløb afskaffes med virkning for denne og senere love. Forslaget indebærer en betydelig regelforenkling samt en administrativ lettelse for kommunerne.

Kompensationsbeløbet blev indført i 1993 som led i en større forenkling af reglerne om individuel boligstøtte. Senere, i forbindelse med boligstøttereformen i 1998, blev kompensationsordningen bevaret og forbedret. Det væsentligste hensyn der har ligget bag kompensationsordningen har været, at ingen husstande skulle miste for store beløb i boligstøtte på én gang ved de større reformer af boligstøtteloven. Kompensationsbeløbet sikrer mod, at husstande som følge af ændringer af boligstøtteloven kan opleve en reduktion i boligstøtten på mere end 1.000 kr. eller i visse tilfælde 500 kr. på årsbasis.

Flere kommuner har anført, at kompensationsbeløbet er teknisk kompliceret at beregne, og at størrelsen af kompensationsbeløbet og dermed den udbetalte boligstøtte ofte vil forekomme uigennemskuelig for ansøgeren.

Kompensationsordningen gælder generelt for allerede vedtagne og for fremtidige lovændringer, med mindre der eksplicit undtages fra reglen i nye lovforslag.

Reglerne om et kompensationsbeløb har som beskrevet haft til formål at moderere virkningen for de enkelte husstande af større reformer af boligstøtteloven. Efter den 1. januar 2004 er den seneste større reform fuldt indfaset. Ingen husstand vil herefter kunne få reduceret boligstøtten som følge af boligstøttereformen, og det væsentligste hensyn bag kompensationsordningen bortfalder. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at bevare en generel og kompliceret overgangsregel i boligstøtteloven for denne og kommende lovændringer.

Husstande, der som følge af den seneste boligstøttereform pr. 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb i flere år frem, vil fortsat have ret til dette.

Økonomiske og Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes i 2004 pris- og lønniveau at medføre samlede offentlige mindreudgifter på 30,6 mio. kr. i 2004 og de efterfølgende tre år. Heraf skønnes kommunernes mindreudgifter at udgøre 12,1 mio. kr. og statens mindreudgifter 18,5 mio. kr.

Oversigt over lovforslagets udgiftsmæssige konsekvenser for det offentlige. Mio. kr. i 2004 pris- og lønniveau.

2004 2005 2006 2007

Regulering af beløbsgrænser -11,4 -11,4 -11,4 -11,4

- Heraf kommuner -5,7 -5,7 -5,7 -5,7

- Heraf staten -5,7 -5,7 -5,7 -5,7

Rente for boligstøttelån 0 0 0 0

Afrunding af indkomst -19,2 -19,2 -19,2 -19,2

- Heraf kommuner -6,4 -6,4 -6,4 -6,4

- Heraf staten -12,8 -12,8 -12,8 -12,8

Ophævelse af kompensationsordning 0 0 0 0

Samlede udgifter -30,6 -30,6 -30,6 -30,6

- Heraf kommuner -12,1 -12,1 -12,1 -12,1

- Heraf staten -18,5 -18,5 -18,5 -18,5

Forslaget om at lægge den fulde diskonto til grund for rentetilskrivningen betyder, at staten, når lånene inkl. tilskrevne renter til sin tid tilbagebetales, vil få større indtægter end ellers. Forslaget har derfor ikke udgiftsmæssige konsekvenser på kort sigt. Det skønnes, at rentetilskrivningen (statens tilgodehavende) som følge af dette forslag stiger med 0,7 mio. kr. i 2004, med 2 mio. kr. i 2005, med 3,4 mio. kr. i 2006 og med 4,7 mio. kr. i 2007.

Forslaget om at ophæve de nuværende regler om udbetaling af et kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer af boligstøtteloven har ikke udgiftsmæssige konsekvenser.

Forslaget om at ophæve de nuværende regler om udbetaling af et kompensationsbeløb vurderes at indebære kommunale administrative mindreudgifter, da de udbetalte kompensationsbeløb ikke fremover skal korrigeres teknisk, men blot nedtrappes. Som følge af overgangsordningen, hvorefter de eksisterende kompensationsbeløb bliver nedtrappet, vil fordelen for den kommunale administration indtræde gradvist. Forslaget skønnes i øvrigt at medføre ubetydelige administrative ændringer i kommunerne.

De økonomiske og administrative konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for miljøet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke ligestillingsmæssige aspekter.

Høring

Lovforslaget har været i høring hos: Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Boligselskabernes Landsforening, Danmarks Lejerforeninger, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Ejendomsforeningen Danmark og Jyske Grundejerforeninger.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Mindreudgifter: 30,6 mio. kr. årligt fordelt med 18,5 mio. kr. til staten og 12,1 mio. kr. til kommunerne. Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget skønnes at medføre visse kommunale administrative mindreudgifter efter en indkøringsperiode. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

§ 8, stk. 4, ophæves, da den alene vedrører beregning af boligstøtte i perioden 1999-2003.

Til nr. 2, 6, 8-16, 19, 20, 23, 25, 28-31, 35, 37, 39 og 40

Forslaget er en redaktionel ændring som konsekvens af, at beløbene i boligstøtteloven opgøres i 2003-niveau, jf. den foreslåede ændring af § 72, stk. 4 (nr. 41).

Til nr. 3

Husstandsindkomsten som indgår ved beregning af boligstøtte udgøres af den registrerede indkomst forhøjet med et formuetillæg. Forslaget indebærer, at indkomsten med formuetillæg fremover ikke skal afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000 ved beregning af boligstøtte. Herved sikres en større grad af overensstemmelse med de faktiske forhold ved indtægtsreguleringen af boligstøtte.

Til nr. 4, 5, 7, 24, 34, 36 og 38

Forslaget er en redaktionel konsekvens af ophævelsen af § 8, stk. 4, jf. nr. 1.

Til nr. 17 og 18

§ 21 a ophæves, da der er tale om en overgangsbestemmelse, som alene vedrører beregning af boligstøtte i perioden 2000-2003.

Til nr. 21 og 22

§ 22 a ophæves, da der er tale om en overgangsbestemmelse, som alene vedrører beregning af boligstøtte i perioden 2000-2003.

Til nr. 26 og 27

Forslaget er en redaktionel konsekvens af ophævelsen af § 21 a og 22 a, jf. forslag nr. 18 og 22.

Til nr. 32

Renten for boligstøttelån ændres pr. 1. marts 2004 til niveauet for Nationalbankens diskonto den 1. oktober det forudgående år. Som hidtil tilskrives renten boligstøttelånet hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles låntageren hvert år i løbet af januar måned.

Renten ændres fremadrettet både for nye og eksisterende aftaler om boligstøttelån. Borgere, der den 1. marts allerede modtager boligstøtte i form af lån vil skulle informeres om ændringen og bekræfte, at de fortsat ønsker at modtage lånet efter den 1. marts 2004; for eksempel i forbindelse med, at borgeren anmodes om at underskrive en ny gældserklæring.

Til nr. 33

Der er tale om lovtekniske ændringer som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 83, jf. nr. 42.

Til nr. 41

Satserne og beløbsgrænserne i lovens § 72, stk. 1, reguleres en gang årligt pr. 1. januar.

Beløbsgrænserne ved beregning af boligstøtte er hidtil for kalenderårene 1998-2003 blevet reguleret årligt med 2 procent tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår afhængig af lønudviklingen.

Efter forslaget reguleres beløbene for boligsikring fremover med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år før det pågældende finansår. Den nye reguleringsmetode anvendes første gang pr. 1. januar 2004. For 2004 er det således forbrugerprisudviklingen i 2002, der anvendes i forbindelse med reguleringen af boligsikring. Baggrunden for, at der reguleres med prisudviklingen to år før finansåret, er ønsket om at sikre, at der reguleres med en faktisk og ikke en skønnet udvikling. Den procentvise vækstrate afrundes til én decimal.

For boligydelse og beboerindskudslån finder den hidtil gældende reguleringsmetode fortsat anvendelse.

Satserne og beløbsgrænserne i loven er opgjort i 2003-niveau.

Til nr. 42

Boligstøttelovens § 83 omhandler reglerne om udbetaling af et kompensationsbeløb til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i loven. Kompensationsbeløbet sikrer mod, at husstande som følge af ændringer af boligstøtteloven kan opleve en reduktion i boligstøtten på mere end 1.000 kr. eller i visse tilfælde 500 kr. på årsbasis. Det foreslås, at reglerne om et kompensationsbeløb afskaffes med virkning for denne og senere love.

Det vil fremover ikke længere være nødvendigt at undtage eksplicit fra reglen i ændringer af boligstøtteloven, hvor det ikke er intentionen, at den generelle overgangsordning skal moderere virkningen af lovforslaget. Spørgsmålet om kompensation til husstande for reduktion i udbetalt boligstøtte som følge af ændringer af boligstøtteloven vil fremover efter almindelig praksis skulle afklares i forbindelse med den relevante lovændring.

Til § 2

Til stk. 1

I stk. 1, foreslås det, at ændringerne træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-4.

Til stk. 2 og stk. 3

Renten for boligstøttelån ændres pr. 1. marts 2004 til niveauet for Nationalbankens diskonto. Boligstøttemodtagere, der har modtaget lån inden denne dato, betaler fortsat den hidtil gældende rente svarende til halvdelen af diskontoen for den del af lånet med påløbne renter, der allerede er optaget indtil den 1. marts 2004. For samtlige lån, som udbetales efter denne dato med påløbne renter betales en rente svarende til Nationalbankens diskonto. Hvis modtageren ikke ønsker at acceptere de nye vilkår for boligstøttelånet efter ændringen, standses den løbende udbetaling af boligstøttelånet.

Til stk. 4

For husstande, der den 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb som følge af tidligere ændringer i lov om individuel boligstøtte, finder de hidtil gældende regler i lovens § 83 fortsat anvendelse for disse ændringer. For alle modtagere af kompensationsbeløb ændres kompensationsbeløbet herefter hvert år 1. januar. I beregningen af kompensationsbeløbet til denne gruppe i overgangsperioden indgår dog kun lovændringer vedtaget inden 1. januar 2004, hvor § 83 ikke direkte er undtaget.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 8... Stk. 4. Den efter stk. 1 og 2 opgjorte indkomst nedsættes i årene 1999-2003 med et beløb for reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension. Beløbet udgør i 1999 26.900 kr. Beløbet udgør i årene 2000-2003 henholdsvis 20.960 kr., 15.720 kr., 10.480 kr. og 5.240 kr. Nedsættelsen af indkomsten foretages ligeledes for enlige, der modtager invaliditetsydelse samt bistands- eller plejetillæg efter §§ 16, 18 og 49, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension. Beløbet i 2. pkt. for 1999 er fastsat i 1999-niveau og reguleres ikke. Beløbene i 3. pkt. for årene 2000-2003 er fastsat i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 1. 1. § 8 , stk. 4 , ophæves . Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§ 8... Stk. 5. Hvert barns indkomst, opgjort efter stk. 1 og 2 nedsættes med 13.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2. Giver beregningen et negativt beløb, indgår dette ikke i den samlede husstandsindkomst. 2. I § 8, stk. 5 , der bliver stk. 4, ændres »13.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 2 « til: »15.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 1 « .

§ 8... Stk. 6. Til den indkomst, der er opgjort efter stk. 1-5, lægges et formuetillæg efter § 8 a. Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten. 3. I § 8, stk. 6 , der bliver stk. 5, ændres i 1. pkt. »stk. 1-5 « til: »stk. 1-4 «, og 2. pkt. ophæves.

§ 8 Stk. 7. Ved husstandsindkomst for personer omfattet af kapitel 4 a forstås den enkelte ansøgers (bofællesskabsdeltagers) indkomst opgjort efter stk. 1-6. Bor en person efter § 24 a, stk. 1, i et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, opgøres dog en samlet husstandsindkomst efter stk. 1-6 for ansøgeren og dennes børn. Bor begge forældre i bofællesskabet, medtages hvert barn ved opgørelsen af husstandsindkomsten hos en af forældrene, der opfylder betingelserne i § 24 a, stk. 1. 4. I § 8, stk. 7 , der bliver stk. 6, ændres i 1. og 2. pkt. »stk. 1-6 « til: »stk. 1-5 « .

§ 8 a. Formuetillægget efter § 8, stk. 6, 1. pkt., opgøres som en andel af støttemodtagerens og dennes husstandsmedlemmers formuer. Socialministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af formuen. Formuetillægget beregnes efter følgende skala (1998-niveau): 1) De første 500.000 kr. medregnes ikke. 2) Af formue mellem 500.000 kr. og 1.000.000 kr. medregnes 10 pct. 3) Af formue herudover medregnes 20 pct. 5. I § 8 a, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 8, stk. 6, 1. pkt. « til: »§ 8, stk. 5 « .

6. I § 8 a, stk. 1 , ændres to steder »500.000 kr. « til: »587.500 kr. «, og »1.000.000 kr. « ændres til »1.175.100 kr. «.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte beløbsgrænser reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 3. 7. I § 8 a, stk. 2 , ændres »§ 72, stk. 1, nr. 3 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 2 « .

Stk. 2. Omfatter lejen betaling for varme og varmt vand samt elforbrug, nedsættes lejen ved opgørelse af boligudgiften med henholdsvis 51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4. Såfremt udgiften til varme, varmt vand eller elforbrug i den pågældende kommune afviger fra de i 1. pkt. anførte beløb, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 8. I § 10, stk. 2 , ændres »51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 4 « til: »60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 3 « .

Stk. 3. Betaler lejeren ud over lejen for vandforbrug, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 8,50 kr. pr. m² bruttoetageareal, såfremt vandafgift betales ud over lejen, og yderligere 12,25 kr. pr. m², såfremt vandafledningsafgift betales ud over lejen, jf. § 72, stk. 1, nr. 5. Såfremt udgiften til vandafgift eller vandafledningsafgift i den pågældende kommune afviger fra det i 1. pkt. anførte beløb herfor, kan kommunalbestyrelsen fastsætte et andet beløb. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter 2. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. 9. I § 10, stk. 3 , ændres »8,50 kr. « til: »10,00 kr. « , »12,25 kr. « til: »14,50 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 5 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 4 « .

Stk. 4. Har lejeren pligt til at vedligeholde det lejede med tapet, hvidtning og maling, forhøjes lejen ved beregningen med 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten kun delvis lejeren, herunder i medfør af § 26 i lov om leje af almene boliger m.v., forhøjes lejen ved beregningen med 19,25 kr. pr. m² bruttoetageareal. Påhviler pligten til anden vedligeholdelse lejeren helt eller delvis, forhøjes lejen yderligere med henholdsvis 38,50 kr. pr. m² bruttoetageareal og 19,25 kr. pr. m² bruttoetageareal. De i 1.-3. pkt. nævnte beløb reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 6. 10. I § 10, stk. 4 , ændres to steder »38,50 kr. « til: »45,25 kr. « og »19,25 kr. « til: »22,50 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 6 « ændres til: »§ 72, stk. 1, nr. 5 « .

Stk. 5. Opvarmes lejligheden udelukkende med el eller gas, eller opvarmes lejligheden fra et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og betaler lejeren ud over lejen den fulde udgift hertil, forhøjes lejen ved opgørelse af boligudgiften med 19,50 kr. pr. m ² bruttoetageareal, jf. § 72, stk. 1, nr. 7. 11. I § 10, stk. 5 , ændres »19,50 kr. « til: »23,00 kr. « og »§ 72, stk. 1, nr. 7 « til: »§ 72, stk. 1, nr. 6 « .

§ 14. Den årlige boligudgift, hvoraf boligstøtten beregnes, kan ikke overstige 53.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet således: 12. I § 14, stk. 1 , ændres »53.300 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 8 « til: »62.600 kr. , jf. § 72, stk. 1, nr. 7« .

§ 17. Ved opgørelse af boligudgiften for ejere medregnes følgende beløb: 1) Renter og afdrag på lån i ejendommen, jf. stk. 2, 2) vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen, 3) pålignede ejendomsskatter, herunder ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten medregnes med den endeligt opgjorte ejendomsværdiskat for året forud for det år, boligydelsen vedrører. Ejendomsskat i øvrigt medregnes med det beløb, der er pålignet for det år, boligydelsen vedrører. 4) udgifter til ejendommens drift og vedligeholdelse i form af et standardbeløb, 7.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9, og 5) beregnet skat af overskud på ejendommen. 13. I § 17, stk. 1, nr. 4 , ændres »7.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9 « til: »9.000 kr. , jf. § 72, stk. 1, nr. 8« .

§ 21. Boligydelse beregnes som forskellen mellem på den ene side 75 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med et tillæg på 4.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10, og på den anden side 22,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. 14. I § 21, stk. 1, 1. pkt ., ændres »4.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10 « til: »4.700 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 9 « og »95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 « til: »111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 10 « .

15. I § 21, stk. 1, 2. pkt ., ændres »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 «.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal boligydelsesmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. 16. I § 21, stk. 2, ændres »10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13 « til: »11.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 «.

Stk. 3. For årene 2000-2003 beregnes boligydelse dog efter § 21 a. 17. § 21, stk. 3 , ophæves.

§ 21 a. Boligydelse beregnes i årene 2000- 2003 som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. stk. 4, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Grænsebeløbet udgør i årene 2000- 2003: 1) 2000: 10,1 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 115.000 kr. og 23,6 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.080 kr. 2) 2001: 7,9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 110.000 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 3.060 kr. 3) 2002: 5,5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 105.000 kr. og 26,5 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 2.040 kr. 4) 2003: 2,9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 100.000 kr. og 28,2 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 1.020 kr. Stk. 3. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13. Stk. 4. Den årlige boligydelse udgør: 1) 2000: 87 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 2) 2001: 84 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 1.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 3) 2002: 81 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.000 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 4) 2003: 78 pct. af forskellen mellem på den ene side den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, med tillæg af 2.500 kr. og på den anden side grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligydelsesmodtageren af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale et beløb svarende til 11 pct. af sin husstandsindkomst, jf. § 8, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4, og mindst 10.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. 18. § 21 a ophæves.

§ 22. Boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene side 60 pct. af den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, og på den anden side 18 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 over en indkomstgrænse på 95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen efter 1. pkt. med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. 19. I § 22, stk. 1, ændres »95.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 11 « til: »111.600 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13 « og »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14 « .

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13. 20. I § 22, stk. 2, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 13« til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 15«.

Stk. 4. For årene 2000-2003 beregnes boligsikring dog efter § 22 a. 21. § 22, stk. 4, ophæves.

§ 22 a. Boligsikring beregnes i årene 2000- 2003 efter stk. 4 som en procentdel af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, og et grænsebeløb opgjort efter stk. 2 og 3, jf. dog stk. 5 og 6. Stk. 2. Ved boligsikring beregnes i årene 2000- 2003 et grænsebeløb, der udgør: 1) 2000: 9 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 108.000 kr. og 25 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 6.480 kr. 22. § 22 a ophæves.

2) 2001: 7 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 103.000 kr. og 26,1 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 4.860 kr. 3) 2002: 5 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 100.000 kr. og 27,3 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 3.240 kr. 4) 2003: 2 pct. af husstandsindkomsten efter § 8 op til en indkomstgrænse på 95.200 kr. og 28,6 pct. af husstandsindkomsten over denne grænse. Grænsebeløbet kan dog ikke være mindre end 1.620 kr. Stk. 3 . Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløbet efter stk. 2, nr. 1-4, med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn ud over ét barn op til og med fire børn. Indkomstgrænserne efter stk. 2 for forhøjelse af grænsebeløbet reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11. Grænsebeløbets mindstebeløb efter stk. 2 reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 13.

Stk. 4. Den årlige boligsikring udgør: 1) 2000: 72 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 2) 2001: 69 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 3) 2002: 66 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3. 4) 2003: 63 pct. af forskellen mellem den årlige boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, og grænsebeløbet efter stk. 2 og 3.

Stk. 5. Uanset stk. 4 skal boligsikringsmodtageren dog af sin boligudgift, jf. kapitel 2 og 3, mindst selv betale 16.000 kr., jf. § 72 stk. 1, nr. 13. Stk. 6. For husstande uden børn kan boligsikringen ikke overstige 15 pct. af boligudgiften, jf. kapitel 2 og 3. Dette gælder dog ikke, hvis 1) et husstandsmedlem modtager førtidspension, 2) et husstandsmedlem er stærkt bevægelseshæmmet og boligen er egnet herfor eller 3) et husstandsmedlem modtager døgnhjælp efter § 77 i lov om social service.

§ 23. Den årlige boligstøtte kan ikke være større end 28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14. Hvis der i husstanden er 4 eller flere børn, forhøjes maksimumsbeløbet dog med 25 pct. Hvis boligen er egnet for og bebos af stærkt bevægelseshæmmede, forhøjes det i 1. pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct. Tilsvarende forøges det i 1 pkt. nævnte maksimumsbeløb med 50 pct., såfremt nogen af husstandsmedlemmerne er modtagere af døgnhjælp efter § 77 i lov om social service uden at være omfattet af 3. pkt. 23. I § 23, stk. 1, ændres »28.116 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 14 « til: »33.036 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16 «.

§ 24 d. Ved opgørelsen af boligudgiften kan uanset § 24 c for hver person omfattet af § 24 a, stk. 1, højst medregnes den forholdsmæssige andel af den samlede boligudgift pr. m ² bruttoetageareal for 65 m ² . Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, medregnes i stedet den forholdsmæssige andel af boligudgiften for 75 m ² . Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forøges det i 1. pkt. anførte areal med 20 m ² . Bebor begge forældre bofællesskabet, forøges arealet efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7. 24. I § 24 d , stk. 1 og stk. 2 , ændres »§ 8, stk. 7 « til: »§ 8, stk. 6 « .

Stk. 2. Den årlige boligudgift efter § 24 c og stk. 1, hvoraf boligstøtte beregnes, kan ikke overstige 17.700 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligudgift efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8, stk. 7. 25. I § 24 d, stk. 2, ændres »17.700 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 15 « til: »20.800 kr. pr. person, jf. § 72, stk. 1, nr. 17 «.

§ 24 e. Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter §§ 21 og 21 a. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt., og ved beregningen efter § 21 a 1/3 af det tillæg for det pågældende år, der er fastsat i § 21 a, stk. 4. 26. § 24 e, stk. 1 , affattes således: »Boligydelse til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 21. Dog udgør tillægget til lejen ved beregningen efter § 21 1/3 af det tillæg, der er fastsat i § 21, stk. 1, 1. pkt. «

Stk. 2. Boligsikring til personer omfattet af § 24 a beregnes efter § 22, stk. 1 og 2, og § 22 a, stk. 1-5. 27. I § 24 e, stk. 2 , udgår: », og § 22 a, stk. 1-5 « .

Stk. 3. Den årlige boligstøtte for en person omfattet af § 24 a kan ikke være større end 9.372 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16. Er ansøgeren stærkt bevægelseshæmmet, og er den fælles bolig egnet herfor, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor en person efter § 24 a, stk. 1, et kollektivt bofællesskab sammen med et eller flere børn, jf. § 7, stk. 2, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beløb med 100 pct. Bebor begge forældre bofællesskabet, forhøjes den maksimale boligstøtte efter 3. pkt. hos den af forældrene, hos hvem barnet er medtaget ved opgørelse af husstandsindkomsten, jf. § 8 stk. 9. 28. I § 24 e, stk. 3, ændres »9.372 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 16 « til: »11.016 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18 «, og »§ 8, stk. 9« ændres til: »§ 8, stk. 6«.

Stk. 9. Udgiften til leje kan ikke ved boligsikring efter stk. 1 nedbringes til mindre end den hidtidige leje efter fradrag af boligstøtte og ikke til mindre end 8.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17. 29. I § 25, stk. 9, ændres »8.100 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 17 « til: »9.500 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19 «.

§ 33. Der kan ikke udbetales boligsikring og boligydelse i form af tilskud, hvis det beregnede tilskudsbeløb er mindre end 2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18. 30. I § 33 ændres »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 18 « til: »2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 «.

§ 34. Der kan ikke udbetales boligydelse og boligsikring i form af lån, hvis det beregnede lånebeløb er mindre end 2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19. 31. I § 34 ændres »2.064 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 19 « til: »2.424 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21 «.

§ 35. Boligydelse og boligsikring i form af lån forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten tilskrives hver måned, og det samlede lånebeløbs størrelse og den tilskrevne rente meddeles låntageren hvert år i løbet af januar måned. 32. I § 35 udgår »halvdelen af «.

§ 42 a. Udbetalingen af den beregnede boligstøtte kan reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer er omfattet af § 25 b i lov om aktiv socialpolitik. Reduktionen sker efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 2. Retten til generhvervelse af udbetalingen af boligstøtte uden nedsættelse efter reglerne i §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik sker uden ansøgning, når betingelserne for nedsættelsen ikke længere er opfyldt. Stk. 3. §§ 33 og 34 finder ikke anvendelse for perioder, hvor udbetalingen af den beregnede boligstøtte er reduceret efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 4. § 83 finder ikke anvendelse, for så vidt angår nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik. Stk. 5. Socialministeren kan fastsætte regler om administrationen af boligstøtten som følge af nedsættelsen af boligstøtten efter §§ 25 b, 25 c og 25 e i lov om aktiv socialpolitik. 33. § 42 a, stk. 4 , ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 2. Reduktion i husstandens formue medfører kun omberegning af formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten, såfremt formuen er formindsket med mindst 100.000 kr. og støttemodtageren anmoder herom. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. 34. I § 44, stk. 2 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

Stk. 2. Såfremt der i løbet af året sker en forhøjelse af den samlede forventede husstandsindkomst for året på mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, i forhold til den hidtil forventede indkomst for året , skal boligstøtten omberegnes med virkning fra begyndelsen af den måned, der følger nærmest efter ændringens indtræden. Husstandsindkomsten skal ved omberegningen fastsættes på grundlag af de aktuelle indkomstforhold på omberegningstidspunktet opreguleret til årsbasis. Det samme gælder, såfremt der i løbet af året sker en mindskelse af antallet af børn i husstanden, fremleje, fremlån, udlejning eller benyttelse til erhverv af en del af lejligheden påbegyndes, eller der sker en nedsættelse af lejen. 35. I § 46, stk. 2, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 « til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22 «.

Stk. 4. Forøgelse af husstandens formue kan ikke medføre ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, og omberegning af boligstøtten. 36. I § 46, stk. 4 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

§ 47. Overstiger den faktiske husstandsindkomst den efter § 8 beregnede husstandsindkomst med mindst 16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20, skal den for meget modtagne boligstøtte tilbagebetales. 37. I § 47, stk. 1, ændres »16.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 20 « til: »18.800 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22 «.

Stk. 3. Ændringer i husstandens formue medfører ikke ændringer i formuetillægget efter § 8, stk. 6, jf. § 8 a, eller tilbagebetaling efter stk. 1 og 2. 38. I § 47, stk. 3 , ændres »§ 8, stk. 6 « til: »§ 8, stk. 5 « .

Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan ikke kræve tilbagebetaling efter stk. 1, hvis tilbagebetalingskravet for et kalenderår udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undlade at kræve tilbagebetaling efter stk. 7, hvis et tilbagebetalingskrav udgør mindre end 696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21. 39. I § 47, stk. 8, ændres »696 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 21 « til: »816 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 23 «.

§ 56. Lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3, i lov om social pension med tillæg af 5 pct. Er der børn i husstanden, forhøjes beløbet med 25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12, for hvert barn til og med fire børn. 40. I § 56, stk. 1, ændres »25.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 12 « til: »29.400 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 24 «.

§ 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent: 1) Fradragsbeløbene for reelt enlige pensionister, jf. § 8, stk. 4, 2. pkt. 2) Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 13.400 kr., jf. § 8, stk. 5. 3) Formuegrænserne for formuetillæg på 500.000 kr. og 1.000.000 kr., jf. § 8 a, stk. 1. 4) Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 51,00 kr., 16,25 kr. og 38,50 kr., jf. § 10, stk. 2. 5) Standardbeløbene for vandtillæg på 8,50 kr. og 12,25 kr., jf. § 10, stk. 3. 41. § 72 affattes således: »§ § 72. Følgende beløb reguleres en gang årligt efter stk. 2: 1)Fradragsbeløbet i et barns indkomst på 15.700 kr., jf. § 8, stk. 4. 2)Formuegrænserne for formuetillæg på 587.500 kr. og 1.175.100 kr., jf. § 8 a, stk. 1. 3)Fradragsbeløbene for udgifter til varme og varmt vand samt elforbrug på henholdsvis 60,00 kr., 19,00 kr. og 45,25 kr., jf. § 10, stk. 2. 4) Standardbeløbene for vandtillæg på 10,00 kr. og 14,50 kr., jf. § 10, stk. 3. 5) Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 45,25 kr. og 22,50 kr. jf. § 10, stk. 4.

6) Standardbeløbene for vedligeholdelsestillæg på henholdsvis 38,50 kr. og 19,25 kr., jf. § 10, stk. 4. 7) Standardbeløbet for varmetillæg på 19,50 kr., jf. § 10, stk. 5. 8) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 53.300 kr., jf. § 14. 9) Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 7.700 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4. 10) Tillægget til boligudgiften på 4.000 kr., jf. § 21, stk. 1, 1. pkt., og tillæggene til boligudgiften efter § 21 a, stk. 3. 11) Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, og § 22, stk. 1, på 95.000 kr. og indkomstgrænserne for forhøjelse af grænsebeløb efter § 21 a, stk. 2, jf. stk. 3, 2. pkt., og § 22 a, stk. 2, jf. stk. 3, 2. pkt. 6) Standardbeløbet for varmetillæg på 23,00 kr., jf. § 10, stk. 5. 7) Maksimumsbeløbet for den årlige leje på 62.600 kr., jf. § 14. 8)Standardbeløbet for udgifter til drift og vedligeholdelse på 9.000 kr., jf. § 17, stk. 1, nr. 4. 9)Tillægget til boligudgiften på 4.700 kr. jf. § 21, stk. 1, 1. pkt. 10)Progressionsgrænsen efter § 21, stk. 1, på 111.600 kr. 11)Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 21, stk. 1, 2. pkt. 12)Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 11.800 kr., jf. § 21, stk. 2.

12) Forøgelsen af indkomstgrænsen på 25.000 kr., jf. § 21, stk. 1, 2. pkt., § 21 a, stk. 3, § 22, stk. 1, 2. pkt., § 22 a, stk. 3, og § 56, stk. 1, 2. pkt. 13) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling, jf. § 21, stk. 2, § 21 a, stk. 5, § 22, stk. 2, og § 22 a, stk. 5, på 10.000 kr. og 16.000 kr. og grænsebeløbets mindstebeløb efter § 21 a, stk. 2, jf. stk. 3, 3. pkt., og § 22 a, stk. 2, jf. stk. 3, 3. pkt. 14) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 28.116 kr., jf. § 23, stk. 1. 15) Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 17.700 kr., jf. § 24 d, stk. 2. 16) Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 9.372 kr., jf. § 24 e, stk. 3. 17) Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 8.100 kr., jf. § 25, stk. 9. 18) Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.064 kr., jf. § 33. 19) Minimumsbeløbet for boligydelse og for boligsikring i form af lån på 2.064 kr., jf. § 34. 13)Progressionsgrænsen efter § 22, stk. 1, på 111.600 kr. 14)Forøgelsen af indkomstgrænsen på 29.400 kr. efter § 22, stk. 1, 2. pkt. 15)Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 18.800 kr., jf. § 22, stk. 2. 16)Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 33.036 kr., jf. § 23, stk. 1. 17)Maksimumsbeløbet for den årlige boligudgift på 20.800 kr., jf. § 24 d, stk. 2. 18)Maksimumsbeløbet for den årlige boligstøtte på 11.016 kr., jf. § 24 e, stk. 3. 19)Mindstebeløbet for den årlige egenbetaling på 9.500 kr., jf. § 25, stk. 9. 20)Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af tilskud på 2.424 kr., jf. § 33. 21)Minimumsbeløbet for boligsikring og for boligydelse i form af lån på 2.424 kr., jf. § 34. 22)Grænsen for indkomststigning på 18.800 kr., der fører til omberegning eller efterregulering, jf. § 46, stk. 2 og § 47, stk. 1.

20) Grænsen for indkomststigning på 16.000 kr., der fører til omberegning eller efterregulering, jf. § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1. 21) Minimumsbeløbet for tilbagebetaling af boligstøtte på 696 kr., jf. § 47, stk. 8. 22) Indkomstgrænsen på 110.000 kr., jf. § 83, stk. 2, 3 og 4. Stk. 2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 8-13, 15, 17, 20 og 22, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 14, 16, 18, 19 og 21, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 4-7, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. Stk. 2. Ved beregning af boligydelse reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-12, 16-18 og 20-23, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ved beregning af boligsikring reguleres beløbene i stk. 1, nr. 1-9 og 13-23, med væksten i årsgennemsnittet i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks to år før det pågældende finansår. Ved beregning af beboerindskudslån reguleres beløbet i stk. 1, nr. 24, med 2 pct. tillagt en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 3. De regulerede beløb er opgjort i 1998-niveau. Stk. 3. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-2, 7-15, 17, 19, 22 og 24, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100. De beløb, der er nævnt i sstk. 1, nr. 16, 18, 20, 21 og 23, afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12. De beløb, der er nævnt i stk. 1, nr. 3-6, afrundes til nærmeste ørebeløb, der er deleligt med 25. Stk. 4. De regulerede beløb er opgjort i 2003-niveau. «

§ 83. Til husstande, hvis boligstøtte reduceres som følge af ændringer i lov om individuel boligstøtte, udbetales et kompensationsbeløb, der beregnes efter reglerne i stk. 2-8. 42. § 83 ophæves.

Stk. 2. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes på grundlag af forskellen mellem boligstøtten på årsbasis efter de gældende regler i februar 1999 med tillæg af eventuel kompensationsbeløb opgjort i december 1998 efter de da gældende regler og boligstøtten på årsbasis opgjort efter de gældende regler pr. 1. marts 1999. I begge tilfælde udregnes støtten på basis af de oplysninger om faktisk indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der ligger til grund for den faktiske beregning af støtte i februar 1999. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. på årsbasis. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr. Indkomsten er opgjort i 1998-niveau og reguleres efter § 72, stk. 1, nr. 11, og § 72, stk. 2. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af februar 1999, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 3. For støttemodtagere, hvis boligstøtte ændres som følge af ændringer i denne lov pr. 1. januar 2000 eller senere år, beregnes kompensationsbeløbet i det pågældende år (udbetalingsåret) som forskellen mellem boligstøtten efter de gældende regler i december i det foregående år inklusive eventuelt kompensationsbeløb og støtten opgjort efter de gældende regler pr. 1. januar i udbetalingsåret. I begge tilfælde udregnes boligstøtten på basis af de oplysninger om indkomst, faktisk boligudgift, husstandssammensætning m.v., der har ligget til grund for den faktiske beregning af støtte i december i året forud for udbetalingsåret. Kompensationsbeløbet udgør det beregnede beløb efter 1. pkt. med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 4. For alle modtagere af kompensationsbeløb ændres kompensationsbeløbet herefter hvert år 1. januar. Ændringen af kompensationsbeløbet beregnes på samme måde som efter stk. 3, 1. og 2. pkt. Det nye kompensationsbeløb udgør det således beregnede beløb med fradrag af 1.000 kr. Dog fradrages kun 500 kr. på årsbasis for boligydelsesmodtagere, hvis indkomst ikke overstiger 110.000 kr., jf. § 72, stk. 1, nr. 22. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter § 8 ved udgangen af året forud for udbetalingsåret, dog uden fradrag efter § 8, stk. 4.

Stk. 5. Hvis grænsebeløbet efter §§ 21, 21 a, 22 og 22 a til brug for beregning af boligstøtten fra 1. marts 1999 er højere end den beregnede boligudgift, reduceres kompensationsbeløbet med forskellen mellem disse to beløb. Det samme gælder fra 1. januar 2004 for boligydelsesmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 21, stk. 1, overstiger 75 pct. af boligudgiften, og for boligsikringsmodtagere, hvis den beregnede indkomstandel efter § 22, stk. 1, overstiger 60 pct. af den årlige boligudgift.

Stk. 6. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt. Summen af den almindelige støtte og det beregnede kompensationsbeløb kan ikke overstige den maksimale støtte efter § 23. Hvis den almindelige støtte bliver nul, udbetales kompensationsbeløbet, såfremt det overstiger 120 kr. årligt. Stk. 7. I de tilfælde, hvor en del af støtten udbetales som lån, beregnes kompensationsbeløbet på samme måde som i stk. 2 og 3, idet det er ændringen i den samlede berettigede støtte i form af lån og tilskud, der lægges til grund. En ændret fordeling mellem tilskud og lån berettiger ikke til udbetaling af kompensation. Stk. 8. Kompensationsbeløb til en bolig bortfalder, når 1) støttemodtageren fraflytter boligen, 2) støttemodtageren opnår boligstøtte efter §§ 25, stk. 7, 25 a, stk. 2, 27, stk. 1, og 27, stk. 2, nr. 3, 3) støttemodtageren overtager den hidtidige lejebolig som andelsbolig, ejerbolig eller andet eller 4) støttemodtageren overgår fra boligsikring til boligydelse.

§ 2 Stk. 1 . Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 – stk. 4. Stk. 2 . § 1, nr. 32, træder i kraft den 1. marts 2004. Stk. 3 . For boligydelse og boligsikring i form af lån gælder, at den del af lånet, der er optaget indtil den 1. marts 2004, forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens diskonto den 1. oktober det foregående år. Stk. 4. For husstande, der den 1. januar 2004 er berettiget til kompensationsbeløb som følge af tidligere ændringer i lov om individuel boligstøtte, finder de hidtil gældende regler i lovens § 42 a og § 83 fortsat anvendelse for disse ændringer.

Versioner

1. 2003-11-14